Danmarks Lærerforenings mål og værdier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Lærerforenings mål og værdier"

Transkript

1 F.1 Principprogrammet Den 17. september 2009 Emne: Principprogram Danmarks Lærerforenings mål og værdier Danmarks Lærerforening skal være medlemmernes fælles fagforening, der udvikles i en levende dialog om, hvordan foreningens mål og værdier skal forstås og realiseres. Summen af centrale og lokale beslutninger og aftaler er med til at afgøre foreningens samlede muligheder. Den fælles fagforening kan kun fastholdes, hvis den er en fast forankret del af foreningens politiske tænkning, og hvis alle foreningsniveauer er forpligtede i forhold til den samlede forening. Foreningen skal derfor være aktivt til stede, hvor der træffes beslutninger af betydning for foreningens medlemmer. Ikke blot i den forstand, at der øves indflydelse på beslutningerne. Men også ved dialog med medlemmerne og ved loyalitet over for foreningspolitiske beslutninger. Dette principprogram beskriver de grundlæggende værdier og målene for foreningens opgaveløsning uanset hvilket organisatorisk niveau, der handler på foreningens vegne. Det beskriver i kort form og med udgangspunkt i en professionstænkning de uddannelses- og ansættelsesforhold, der er nødvendige forudsætninger for at sikre medlemmerne attraktive arbejdspladser, der giver mulighed for at udøve arbejdet på et højt professionelt niveau. Det fastlægger principper for arbejdet med at øve indflydelse, sikre foreningsdemokratiet og dialogen med foreningens medlemmer, og det udtrykker foreningens samlede politik for folkeskole, voksenspecialundervisning og formidling.

2 Engagement gennem dialog og involvering Danmarks Lærerforening er en partipolitisk uafhængig organisation, der har til formål at varetage medlemmernes pædagogiske, faglige, økonomiske og tjenstlige interesser, styrke sammenholdet og virke for folkeskolens udvikling og de øvrige områder, medlemmerne beskæftiges med. Det repræsentative demokrati er grundlaget for opbygningen af Danmarks Lærerforenings politisk besluttende organer. Opbygningen og tilrettelæggelsen af foreningens beslutningsprocesser skal sikre: Et medlemsengagement som giver størst mulig indflydelse på foreningens beslutninger. En åben dialog mellem tillidsvalgte og medlemmer om udviklingen af foreningens politik. Hensyntagen til mindretal. Effektiv fremførelse af foreningens synspunkter alle steder, hvor der træffes beslutninger af betydning for foreningens medlemmer. Alle niveauer dvs. foreningen centralt, kredsene og tillidsrepræsentanterne kan træffe beslutninger og handle. Arbejdet udføres i gensidig loyalitet i forhold til foreningspolitiske beslutninger. Lige muligheder for alle medlemmer for rådgivning og sagsbehandling af høj kvalitet. Alle foreningspolitiske led muligheder for at løse deres opgaver. Foreningens uddannelses-, kursus- og konferencevirksomhed skal medvirke til, at organisationsvalgte og ansatte har politisk handlekompetence i forhold til foreningens arbejds- og indsatsområder. Kurser og konferencer skal desuden øge medlemsengagementet og medvirke til at fremme de fælles mål og værdier. Foreningens aktiviteter og politik skal medvirke til at styrke rekruttering til og ansættelse inden for foreningens område samt rekruttering til medlemskab og aktiv medvirken i fagforeningsarbejdet. Endvidere skal foreningens lokale og centrale indsats for pensionerede medlemmer understøtte et fagligt, socialt og kulturelt engagement samt sikre de bedst mulige vilkår for overenskomst- og tjenestemandspensionister. Danmarks Lærerforening skal være en aktiv og attraktiv fagforening for alle medlemmer. Side 2 af 14

3 Fællesskabets skole Den danske folkeskole er en væsentlig del af fundamentet for det danske samfund. Den er skolen for alle, og den skal give eleverne et kulturelt og demokratisk grundlag og medvirke til at fastholde et forpligtende fællesskab, hvor der skabes mulighed for den enkelte elevs alsidige personlige og faglige udvikling. Danmarks Lærerforening vil arbejde for, at folkeskolen sikres forudsætninger for at kunne leve op til disse målsætninger. Folkeskolen er en samfundsbærende kulturinstitution, der skal organiseres som sådan. Dens formål beror på grundlæggende værdier, der ikke må gøres til genstand for markedsstyring eller politiske særinteresser, men skal sikres gennem fastholdelse af disse værdiers centrale placering i skolens hverdag. Folkeskolen skal være et nationalt anliggende, der drives og finansieres af det offentlige på en måde, så der overalt i landet er sammenhæng mellem de politiske mål og de økonomiske midler. De enkelte skoler og skolevæsener skal inden for de centralt fastsatte rammer kunne udvikle sig i overensstemmelse med lokale ønsker og behov under hensyntagen til, at den enkelte skole skal fungere som en samlet pædagogisk enhed. Medarbejdere, elever og forældre skal inddrages i alle relevante beslutninger. Skolens hverdag må være præget af ligeværd og respekt for de forskelle, der følger af køn og kulturel baggrund, og der skal gøres aktiv brug af de positive muligheder, som ligger i mødet med flere kulturer. Folkeskolen er en enhedsskole med årgangsdeling og et sammenhængende forløb startende med børnehaveklassen og med klassens fællesskab som det bærende organisatoriske princip for undervisningen. Klasselærerfunktionen sikrer i hele skoleforløbet det forpligtende fællesskab i elevernes sociale og faglige liv samt koordination af undervisningen. Det brede kendskab til de enkelte elever kvalificerer skolens dialog med eleverne og deres forældre. Overgangen fra børnehave til skole kvalificeres ved et udbygget samarbejde mellem daginstitution og skole. Der skal være tid til fordybelse i skolestarten, og den skal organiseres, så der skabes mulighed for, at lærere og børnehaveklasseledere kan samarbejde om undervisningen i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse. 10. klasse etableres inden for folkeskolelovens rammer som et tilbud til alle elever også i de tilfælde, hvor kommuner vælger at oprette 10. klasseskoler eller placere 10. klasse i et ungdomscenter. Vejledning og undervisning er to sider af samme sag. Folkeskolens uddannelsesvejledning skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan og foregå i et koordineret samarbejde mellem klasselærer og Ungdommens Uddannelsesvejledning for at sikre, at vejledning om fremtidige uddannelses- og erhvervsovervejelser foretages sammenhængende. Side 3 af 14

4 Undervisning skolens kerneydelse Undervisning er skolens kerneydelse. Undervisningen foregår, når læreren og børnehaveklasselederen skaber og fremmer læreprocesser hos eleverne, der giver eleverne viden og færdigheder og tilgodeser deres personlige og faglige udvikling i henhold til folkeskolens værdigrundlag. Alle elever har ret til den rette undervisning. Undervisningspligten skal kunne opfyldes i en folkeskole, der spænder fra en almindelig klasse i distriktsskolen til det mest specialiserede tilbud. Den enkelte skole skal selv fastlægge undervisningens organisering ud fra drøftelser om, hvordan man bedst udnytter skolens rammer og lærernes kvalifikationer til gavn for eleverne. Skolens fagrække skal udgøre en helhed, hvor de enkelte fag ikke fremstår som isolerede enheder. Eleverne skal have mulighed for at anvende de enkelte fags faglighed i relevante situationer på tværs af fagene, og der skal sikres sammenhæng i undervisningen og muligheder for fordybelse og refleksion. Undervisningen skal foregå i en vekselvirkning mellem teori og praksis. Lærerne og børnehaveklasselederne skal have mulighed for professionelt at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen. Alle skoler skal sikre et godt fysisk og psykisk arbejds- og undervisningsmiljø for elever og ansatte. Alle skoler skal leve op til regler og intentioner i undervisningsmiljøloven. Den fortsatte udvikling af folkeskolens grundlæggende og brede undervisnings- og dannelsesbegreb skal sikres gennem fastlæggelse af mål, opfølgning og evaluering. Den professionelle lærer Det er folkeskolens mål, at eleverne dannes til et aktivt og engageret liv i et demokratisk samfund. Læreren skal, jævnfør lærerrollen i Danmarks Lærerforenings professionsideal, fremme de undervisnings- og læreprocesser, som tilgodeser folkeskolens brede dannelses- og undervisningsbegreb. Lærerens faglige, didaktiske og menneskelige kvalifikationer, skal svare til lærerprofessionens nøglerolle i skole- og samfundsudviklingen og anerkendes i overensstemmelse hermed. Elevens tarv i relation til folkeskolens formål danner udgangspunkt for alle lærerens professionelle overvejelser. Lærerens faglige metodiske og pædagogiske forudsætninger skal sikre, at undervisningen er tilpasset efter elevernes mangeartede behov, interesser og evner. Side 4 af 14

5 Lærerens rolle som ansvarlig leder for klassen og som formidler og vejleder skal respekteres i forhold til lærerens professionelle råderum og personlige integritet. Lærerne skal sikres tidssvarende og nødvendige undervisningsmidler og faciliteter, der giver gode arbejds- og undervisningsvilkår. Lærerens professionalisme tilgodeses med tid og rum til planlægning, koordinering, evaluering, refleksion, efteruddannelse og udvikling af den personlige, pædagogiske praksis. Engagement, samarbejdsvilje og styrke til at fastholde og nå bestemte mål og lyst til fornyelse er vigtige menneskelige kvalifikationer hos læreren. Læreren har det professionelle ansvar for løsningen af den samlede undervisningsopgave og varetager selvstændigt denne opgave (jf. professionsidealet). Det er lærerens ansvar, at undervisningen sigter mod at opfylde de fastlagte målsætninger og rummer en faglig progression. Inden for de fastlagte mål og rammer foretager den professionelle lærer valg af indhold og metode i undervisningen. Ledelse i folkeskolen Skoleledelsen har en nøglerolle i skolen. Skolens ledelse skal i alle forhold leve op til folkeskolens formålsparagraf og gennem sin ledelse give lærere, elever og forældre mulighed for at samarbejde ud fra denne værdisætning af folkeskolen. Skolens leder har det overordnede ansvar for kvaliteten i skolens arbejde. Skolens leder tolker og konkretiserer ministeriets og kommunalbestyrelsens målsætninger i forhold til skolens egne muligheder og betingelser. Skolens leder har det overordnede ansvar for sikkerheds- og sundhedsarbejdet for at sikre et godt fysisk og psykisk miljø for elever og ansatte. Forventninger og krav til skolens ledelse er ofte modsatrettede. At skabe balance mellem udefra kommende krav, skolens kultur og behov samt egne handlemuligheder stiller store krav til såvel den enkelte leder og ledelsesteamet som til de rammer, der er afsat for ledelsesudøvelsen. Lederen skal i samarbejde med de ansatte give den overordnede retning og helhed i skolens opgaveløsning. Skolens leder skal gennem uddannelse og undervisningserfaring være forankret i folkeskolen, samt gennem en formel uddannelse være kvalificeret til at varetage ledelsesopgaven i folkeskolen. Skolens leder skal være tydelig i prioriteringerne. Skolens leder skal have indsigt i og evne den komplekse opgave at være leder i folkeskolen, hvor lærerne under ledelsens ansvar selv tilrettelægger og gennemfører den samlede undervisningsopgave. Side 5 af 14

6 Lederen skal være sin rolle som visionær, faglig, pædagogisk, personalemæssig og strategisk leder bevidst ved at skabe klarhed, mening, retning og helhedsforståelse. Lederen skal understøtte de bedst mulige rammer og vilkår for løsningen af skolens faglige og uddannelsesmæssige undervisningsopgaver ved at fremme et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. Lederen skal udøve sparring og rådgivning i forhold til den enkelte lærer, lærerteam og det samlede lærerkollegium. Det er en væsentlig ledelsesopgave at sikre skolens og lærernes fortsatte udvikling. Lederen skal tydeligt markere skolens værdier og mål, og støtte, vejlede og inspirere til udvikling af undervisningen og prioritering mellem skolens mange opgaver. Skolens leder skal skabe forståelse og respekt for skolens profil og prioriteringer i den kommunale ledelse og øvrige omverden. Professionsuddannelse en nødvendig forudsætning Det er af stor betydning for folkeskolens udvikling, at alle ansatte herunder børnehaveklasseledere og skoleledere har de uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne varetage opgaven på et højt professionelt niveau. Læreruddannelsen skal være en enhedsuddannelse rettet mod folkeskolen med et samspil mellem fag, didaktik og praktik. Læreruddannelsen skal have fælles mål og rammer for indhold og omfang af undervisning og praktik. Læreruddannelsen skal give den studerende kompetencer i klasserumsledelse, relationer og fagdidaktik til at undervise i folkeskolen. De studerendes kompetencer skal dokumenteres gennem relevant evaluering, herunder dokumentation af undervisningsfærdighed gennem praktik hos uddannede praktiklærere. Læreruddannelsen skal give de studerende kendskab til specialpædagogiske problemstillinger, så de kan varetage den nødvendige specialpædagogiske indsats eller henvise til den. Læreruddannelsen skal sikre, at den studerende er rustet til at håndtere konfliktfyldte problemstillinger. Da folkeskolen skal udgøre et samlet skoleforløb, er det afgørende at fastholde en læreruddannelse, der giver undervisningskompetence i klassetrin. Læreruddannelsen er en nødvendig forudsætning for at være leder, da skolelederen skal have stor indsigt i lærernes arbejde, blandt andet for at kunne sikre opfyldelsen af folkeskolens krav. Skolelederen skal sikres lederuddannelse, mulighed for efter- og videreuddannelse samt mulighed for at kunne udvikle egen identitet i dialog med ligestillede ledelseskolleger. Side 6 af 14

7 Alle lærere skal have reel mulighed for systematisk kompetenceudvikling samt efter- og videreuddannelse. En hensigtsmæssig efteruddannelsespolitik i kommunerne og på den enkelte skole skal sikre det enkelte skolevæsens samlede behov for lærerkvalifikationer. Der skal landsdækkende være sikret efteruddannelse i alle folkeskolens områder og fagrækken på alle klassetrin. Udgiften til efteruddannelse, herunder tid og studieafgift, skal finansieres af arbejdsgiveren eller ved offentlige tilskud. Der skal etableres et videreuddannelsestilbud målrettet mod børnehaveklasselederens opgaver i skolestarten. Uddannelsen skal tilbydes alle nyansatte børnehaveklasseledere. Børnehaveklasseledere skal have efter- og videreuddannelsesmuligheder, som svarer til lærernes, og pædagogstuderende skal have mulighed for praktik i børnehaveklassen. Skolens organisation og lærernes samlede faglige og pædagogiske kvalifikationer skal sikre den nødvendige fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skolens daglige arbejde. Efteruddannelsen må derfor indgå i den enkelte skoles handlingsplan. Uddannelsesinstitutioner skal leve op til regler og intentioner i undervisningsmiljøloven. Foreningen vil arbejde for at læreruddannelse bliver en forskningsbaseret 5-årig professionsrettet uddannelse med fokus på samspillet mellem fag, didaktik og praktik. En sådan uddannelse skal forbedre og styrke læreruddannelsens muligheder for at sikre alle læreruddannede et forbedret pædagogisk og fagligt grundlag for varetagelsen af de professionelle lærerfunktioner i folkeskolen. Det er foreningens mål, at merit alene skal gives i relation til den ordinære læreruddannelse. Side 7 af 14

8 Voksenspecialundervisning Voksenspecialundervisning er et unikt tilbud til voksne med handicap eller særlige behov, der bidrager til at de pågældende på egne præmisser bliver i stand til at leve det liv, de gerne vil. Den særlige ungdomsuddannelse sikrer unge med handicap og særlige behov reelle ungdomsuddannelsesmuligheder i lighed med dem, andre unge har. Undervisningsområderne er således væsentlige led i velfærdssamfundets kerneydelser til personer med handicap eller særlige behov. Danmarks Lærerforening arbejder for at fastholde og udvikle disse undervisningsområder som relevante på et højt fagligt niveau. Foreningen vil arbejde for, at medlemmerne ved specialundervisningen for unge og voksne kan fastholde, udvikle og udvide deres faglighed og ekspertise, bl.a. ved at sikre medlemmerne relevante grund-, efter- og videreuddannelser på det voksen- og ungdomsspecialpædagogiske område. Danmarks Lærerforenings fagpolitiske linie og professionsorienterede strategi omfatter også lærerne ved voksenspecialundervisningen og den særlige ungdomsuddannelse. Principprogrammets mål og intentioner gælder centralt og lokalt for medlemmer, der arbejder på kommunale, regionale eller private skoler og institutioner for specialundervisning for voksne og den særlige ungdomsuddannelse, samt arbejdssøgende til områderne. Foreningen vil understøtte dannelse af og samarbejde med netværk for voksen- og ungdomsspecialunderviserne indenfor organisationen på tværs af specialer, ansvarlige myndigheder og kredse. Danmarks Lærerforening vil bidrage til, at områderne er synlige i organisationen. Side 8 af 14

9 Formidling i ernæring og sundhed Formidlere bidrager væsentligt til udvikling af velfærdssamfundets kerneydelser inden for undervisning af unge- og voksne, vejledning og oplysning m.v. Faggruppen er ansat som lærere på SoSu-uddannelser, husholdnings- og håndarbejdsskoler, tilsynsførende i Fødevareregionerne, forebyggelseskonsulenter i kommuner, madskribenter m.v. Professionsbachelorer i ernæring og sundhed arbejder med kommunikations-, undervisnings-, ledelses og behandlingsopgaver. Det er inden for ernæring, fysisk aktivitet, fødevarer, forbrug, service og husholdningsfaglige områder, som bl.a. er med til at fremme sundheden. Danmarks Lærerforenings fagpolitiske linie og professionsorienterede strategi omfatter alle formidlere. Principprogrammets mål og intentioner gælder centralt og lokalt for medlemmer, der er ansat på det private arbejdsmarked eller på et af de seks overenskomstdækkede områder i kommuner, stat og regioner samt jobsøgende til områderne. Danmarks Lærerforening vil prioritere dannelse af netværk for formidlere på tværs i organisationen uanset ansættelsesområde og faglig specialisering. Arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsespolitiske forhold har en afgørende betydning for medlemmernes muligheder på arbejdsmarkedet og muligheder for relevant efter- og videreuddannelse. Foreningen arbejder for, at medlemmerne kan fastholde, udvikle og udvide deres position på arbejdsmarkedet inden for grunduddannelsens kerneområder og professioner. Det er vigtigt at udvikle grunduddannelsen, så den til stadighed matcher kravene på arbejdsmarkedet. Samtidig er det nødvendigt at intensivere arbejdet med at gøre faggruppen mere synlig i samfundet. Det kan også bidrage til at nedbringe ledigheden i faggruppen. Danmarks Lærerforening vil medvirke til at etablere studenterorganisering for studerende i ernæring og sundhed inden for én samlet studenterorganisation i Danmarks Lærerforening. Danmarks Lærerforening vil bidrage til at områderne er synlige i organisationen. Side 9 af 14

10 God undervisning gennem gode arbejdsvilkår En god undervisning sikres bedst gennem arbejdsvilkår, herunder en arbejdstidsaftale, der understøtter lærerjobbets udførelse som en profession. Vilkårene skal sikre det højest mulige niveau for sundhed, trivsel og sikkerhed i det fysiske, psykiske og sociale arbejdspladsmiljø. De ansatte skal have en høj grad af medindflydelse og medbestemmelse på såvel egne forhold som på rammerne for arbejdet, og lønnen skal aftales og udmøntes på en måde, der er i overensstemmelse med arbejdsområdets kultur. De nationale arbejdsmarkeders aftale- og forhandlingsret skal respekteres, og den sociale dialog i EU skal fremmes ved at sikre lærerorganisationerne størst mulig indflydelse og ved at indgå i en sektordialog med arbejdsgiverorganisationerne. Arbejdsmiljø skal forblive et lovreguleret område. Arbejdsmiljø og sundhed. Emner af betydning for medlemmernes arbejdsmiljø og sundhed på arbejdspladsen skal i videst muligt omfang inddrages i alle aspekter af foreningens virke. Politik og handling skal understøtte det forebyggende arbejdsmiljø- og sundhedsarbejde på den enkelte arbejdsplads. Standarden for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal være høj. Forebyggelse skal have højeste prioritet. Sundhedsfremme skal indgå som en naturlig del af arbejdspladsens personalepolitik. Arbejdsmiljø- og sundhedsarbejdet skal afspejle, at det er et fælles anliggende for hele arbejdspladsen og ikke blot for den enkelte. Sygdom og fravær som følge af et dårligt arbejdsmiljø er ikke et acceptabelt arbejdsvilkår. Danmarks Lærerforening skal understøtte forskning og undersøgelser af betydning for medlemmernes arbejdsmiljø- og sundhedsforhold. Foreningen vil i særlig grad være opmærksom på arbejdsvilkårenes betydning for sygefravær, arbejdspladsfastholdelse og rekruttering af nye lærere, børnehaveklasseledere og andre medlemsgrupper. Side 10 af 14

11 Ansættelsesvilkår Ansættelsesvilkårene skal aftales mellem de forhandlingsberettigede parter og sikre balance mellem arbejds- og familieliv blandt andet med hensyn til rettigheder i forhold til ferie, barsel og omsorg. Der skal sikres ansættelsesvilkår, som passer til forskellige faser af arbejdslivet. Der skal være tryghed i ansættelsen med størst mulig beskyttelse mod afskedigelser. Løn Lønsystemet skal medvirke til at udvikle og understøtte professionen. Der skal sikres et lønsystem, som passer til et arbejde, der ofte udføres som et kollektivt anliggende, og som tager udgangspunkt i de faglige kvalifikationer, der kræves for ansættelsen. Resultatet af de centrale forhandlinger skal som minimum sikre reallønnen i en stabil og kendt lønudvikling. Lønniveauet skal som minimum fastholdes i forhold til øvrige grupper på arbejdsmarkedet, hvilket vil medvirke til at fastholde kvalificerede medarbejdere. Lønudviklingen skal tilgodese alle medlemsgrupper i foreningen. Lønnen skal medvirke til at tiltrække kvalificerede ansøgere til læreruddannelsen. Lønnen skal udmøntes, så den understøtter mulighederne for et godt arbejdsklima og arbejdstilfredshed, idet alle løndele aftales mellem arbejdsgiverne og organisationen. Medlemmerne skal sikres et bredt kendskab til lønnens sammensætning og have indflydelse på udviklingen og udmøntningen af foreningens lønpolitik og lønstrategi. Den centralt formulerede lønpolitik og strategi skal udvikles i tæt samspil med medlemmer og kredse, så centrale og lokale initiativer og aftaler kan understøtte hinanden. Arbejdstid Arbejdstidsaftalen skal medvirke til at udvikle og understøtte lærerprofessionen og sikre ordentlige arbejdsvilkår. Alle medlemmer skal sikres tid til at løse deres arbejdsopgaver. For lærerne skal der være et maksimum for undervisningstiden, som gælder for alle. Læreren skal have ansvar for og frihed til selv at disponere over tiden til den samlede undervisningsopgave i samarbejde med sine kolleger. Der skal være en sammenhæng mellem tiden til undervisning og tiden til øvrige opgaver, der knytter sig til undervisningen. Arbejdstiden skal tilrettelægges, så den understøtter et godt arbejdsmiljø. Side 11 af 14

12 Pension Overenskomstpensionen skal have en størrelse, så den kan sikre social tryghed og en høj levestandard i pensionisttilværelsen. Tjenestemandspensionen skal sikres via samme udvikling som hele lønnen. Personalepolitik Alle arbejdsaktive medlemmer skal være omfattet af en personalepolitik, der er udviklet i samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne. Samarbejdet mellem ledelse og ansatte skal løbende udvikles og forbedres, blandt andet via samarbejdet i SU/MED-systemerne. Personalepolitikken skal være en integreret og aktiv del af hverdagen og sikre medarbejderne størst mulig tryghed og indflydelse på egen arbejdssituation. Personalepolitikken skal sikre alle medlemmer tilfredsstillende og udviklende arbejdsvilkår og dermed medvirke til at skabe gode rammer for arbejdets udførelse. Side 12 af 14

13 Målrettet interessevaretagelse Danmarks Lærerforening skal varetage medlemmernes interesser ud fra de fælles mål og værdier og arbejde målrettet og strategisk for at opnå indflydelse og gennemslagskraft. Foreningen skal via en åben kommunikation over for offentligheden fremme forståelsen for folkeskolens og øvrige arbejdsområders betydning. Dette arbejde foregår lokalt, nationalt og internationalt. Uddannelse i velfærdssamfundet For at sikre respekten for foreningens værdier og for medlemmernes professionelle arbejdsbetingelser, er det vigtigt, at Danmarks Lærerforening også arbejder for, at de nødvendige samfundsmæssige forudsætninger er til stede. Velfærdssamfundet skal udvikles, så velfærden øges i både kvalitativ og materiel betydning. Den nationale ret til selv at fastsætte mål og indhold for undervisningen i den almene uddannelse, herunder folkeskolen, skal fastholdes. Velfærden for offentligt ansatte skal sikres på lige fod med velfærden for privatansatte, selvstændige og kapitalejere. Skattebyrden skal fordeles på et socialt retfærdigt grundlag og skattesystemet skal udvikles, så det bliver mere robust overfor globaliseringen og andre udfordringer. Det skal være muligt at finansiere en velfungerende offentlig sektor. Målsætningen om fuld beskæftigelse skal gives høj prioritet i den økonomiske politik, og den offentlige sektor skal gives mulighed for både at sikre social tryghed og levere ydelser af høj kvalitet til borgere og erhvervsliv. "Den danske model", der sikrer et fleksibelt og stabilt arbejdsmarked baseret på organisationernes aftaleret og A-kassesystemet, skal fastholdes. Uddannelsessystemet skal bruges offensivt for at sikre den enkelte borger mulighed for en god tilværelse og for at kunne medvirke til fremme af det danske samfunds vidensmæssige, kulturelle, økonomiske og sociale formåen. Et målrettet sikkerheds- og sundhedsarbejde skal sikres. Miljøhensyn skal medtænkes i de økonomiske politiske strategier, så der arbejdes på at skabe en miljømæssig og etisk bæredygtig økonomisk vækst og samfundsudvikling. Den sociale dimension og den demokratiske samtale skal i EU udvikles på lige fod med den økonomisk/teknologiske dimension. Side 13 af 14

14 Målene skal nås gennem et samspil mellem den økonomiske politik, erhvervs- og uddannelsespolitikken og politikken på det internationale område, særligt i forhold til EU. Foreningen vil ikke mindst være opmærksom på folkeskolens betydning for den fortsatte udvikling af velfærdssamfundet. Derfor har det høj prioritet at sikre overensstemmelse mellem kravene og ressourcerne til folkeskolen, samt at antallet af uddannede modsvarer behovet for uddannet arbejdskraft. Samspil med andre Danmarks Lærerforening skal gennem samarbejde med politiske beslutningstagere, forhandlingsmodparter, centrale og lokale myndigheder og institutioner, medier, andre organisationer og interessegrupper sikre medlemmernes interessevaretagelse på alle de områder i samfundet - herunder uddannelses- og folkeskoleområdet - der er vitale for medlemmerne. Danmarks Lærerforening samarbejder specielt med organisationer, som varetager økonomiske, arbejdsmæssige, arbejdsmiljømæssige eller faglige interesser af særlig betydning for foreningens medlemmer. Danmarks Lærerforening er en del af såvel den nationale som den internationale fagbevægelse og skal arbejde for den størst mulige grad af samarbejde og fælles interessevaretagelse i fagbevægelsen. Samarbejde og solidaritet over landegrænserne Gennem aktiv medvirken i internationale organisationer og i det internationale solidaritetsarbejde vil Danmarks Lærerforening arbejde for at fremme og styrke Lærerarbejdets status. Den internationale faglige solidaritet. Menneskerettighederne, herunder retten til uddannelse og til at organisere sig. Demokrati og social retfærdighed. Bekæmpelse af racisme og diskriminering. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Foreningen skal arbejde for et højt informationsniveau på det internationale område og sikre så stor involvering som muligt. Foreningen skal sikre en gensidig erfaringsudveksling med internationale samarbejdspartnere og støtte initiativer, der har til formål at styrke og forsvare medlemmernes og lærerorganisationernes rettigheder. Side 14 af 14

Principprogram. for Danmarks Lærerforening. Danmarks Lærerforenings kongres 8. - 10. september 2015. Professionsidealet DLF. -met

Principprogram. for Danmarks Lærerforening. Danmarks Lærerforenings kongres 8. - 10. september 2015. Professionsidealet DLF. -met Principprogram for Danmarks Lærerforening Danmarks Lærerforenings kongres 8. - 10. september 2015. Danmarks Lærerforenings principprogram beskriver de grundlæggende principper, som organisationen bygger

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013 Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Århus Skolelederforening samt Børn og Unge

Læs mere

Principprogram for PROSA

Principprogram for PROSA Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Indhold: Konklusion side 2 Indledning side 2 Overenskomst 2011 side 4 Specialistanalysen

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Personalepolitik UCC Marts 2010

Personalepolitik UCC Marts 2010 HR Personalepolitik Marts 2010 Personalepolitikken hos UCC Personalepolitik UCC Marts 2010 Side 1 af 11 Indledning og personalepolitikkens opbygning Personalepolitikken ønsker at favne bredt og samtidig

Læs mere

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014.

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014. Partssamarbejdet bestående af repræsentanter for DLF Lærerkreds Nord, BUPL Nordjylland, FOA Hjørring og Hjørring Kommune, har udarbejdet nedenstående. Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8 POLITIK Personalepolitik UCC HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010 Side 1 af 8 Indhold Indledning og personalepolitikkens opbygning... 3 Personalepolitikkens grundlag... 3 1. Faglighed... 4 POLITIK

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

FFD s strategi. Udkast for perioden 2013-2017

FFD s strategi. Udkast for perioden 2013-2017 FFD s strategi Udkast for perioden 2013-2017 1 FFD s strategi Udkast for perioden 2013-2017 Hermed fremlægges bestyrelsens udkast til en strategi for de kommende år. Bestyrelsen finder, at der ligger store

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Personalepolitiske holdninger og værdier

Personalepolitiske holdninger og værdier Personalepolitiske holdninger og værdier Århus Købmandsskole Aarhus Business College På Århus Købmandsskole lever vi af uddannelse og kompetenceudvikling af unge og voksne. Det er derfor vores mission

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Randers Kommunes personalepolitik

Randers Kommunes personalepolitik Randers Kommunes personalepolitik Randers Kommunes personalepolitik Intro... 4-5 Forord... 6-7 Om personalepolitikken... 8-9 Bærende værdier... 10-13 Den attraktive arbejdsplads... 14-17 Rekruttering

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005 Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 22. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNET MÅLSÆTNING... 2 DELMÅL... 2 GENTOFTE KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS UDADTIL... 2 ANNONCERING... 3 ANSÆTTELSESPROCEDURE...

Læs mere

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014.

Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014. 25. februar 2014 Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014. Med en folkeskolereform og ændrede arbejdstidsregler på skoleområdet er det vigtigt

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Et oplæg til diskussion med kolleger, TR-suppleant og AMiR etf.dk/tr Afklarede forventninger det bedste afsæt for dig som TR 2 Dine kolleger har valgt

Læs mere

Politikker og indsatsområder 2012-2014

Politikker og indsatsområder 2012-2014 Politikker og indsatsområder 2012-2014 DFL s vision og de fem missioner: DFL placerer sig allerforrest med at udvikle og virkeliggøre den fremtidsorienterede fagforening til gavn for hvert enkelt medlem.

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000 3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere