Danmarks Lærerforenings mål og værdier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Lærerforenings mål og værdier"

Transkript

1 F.1 Principprogrammet Den 17. september 2009 Emne: Principprogram Danmarks Lærerforenings mål og værdier Danmarks Lærerforening skal være medlemmernes fælles fagforening, der udvikles i en levende dialog om, hvordan foreningens mål og værdier skal forstås og realiseres. Summen af centrale og lokale beslutninger og aftaler er med til at afgøre foreningens samlede muligheder. Den fælles fagforening kan kun fastholdes, hvis den er en fast forankret del af foreningens politiske tænkning, og hvis alle foreningsniveauer er forpligtede i forhold til den samlede forening. Foreningen skal derfor være aktivt til stede, hvor der træffes beslutninger af betydning for foreningens medlemmer. Ikke blot i den forstand, at der øves indflydelse på beslutningerne. Men også ved dialog med medlemmerne og ved loyalitet over for foreningspolitiske beslutninger. Dette principprogram beskriver de grundlæggende værdier og målene for foreningens opgaveløsning uanset hvilket organisatorisk niveau, der handler på foreningens vegne. Det beskriver i kort form og med udgangspunkt i en professionstænkning de uddannelses- og ansættelsesforhold, der er nødvendige forudsætninger for at sikre medlemmerne attraktive arbejdspladser, der giver mulighed for at udøve arbejdet på et højt professionelt niveau. Det fastlægger principper for arbejdet med at øve indflydelse, sikre foreningsdemokratiet og dialogen med foreningens medlemmer, og det udtrykker foreningens samlede politik for folkeskole, voksenspecialundervisning og formidling.

2 Engagement gennem dialog og involvering Danmarks Lærerforening er en partipolitisk uafhængig organisation, der har til formål at varetage medlemmernes pædagogiske, faglige, økonomiske og tjenstlige interesser, styrke sammenholdet og virke for folkeskolens udvikling og de øvrige områder, medlemmerne beskæftiges med. Det repræsentative demokrati er grundlaget for opbygningen af Danmarks Lærerforenings politisk besluttende organer. Opbygningen og tilrettelæggelsen af foreningens beslutningsprocesser skal sikre: Et medlemsengagement som giver størst mulig indflydelse på foreningens beslutninger. En åben dialog mellem tillidsvalgte og medlemmer om udviklingen af foreningens politik. Hensyntagen til mindretal. Effektiv fremførelse af foreningens synspunkter alle steder, hvor der træffes beslutninger af betydning for foreningens medlemmer. Alle niveauer dvs. foreningen centralt, kredsene og tillidsrepræsentanterne kan træffe beslutninger og handle. Arbejdet udføres i gensidig loyalitet i forhold til foreningspolitiske beslutninger. Lige muligheder for alle medlemmer for rådgivning og sagsbehandling af høj kvalitet. Alle foreningspolitiske led muligheder for at løse deres opgaver. Foreningens uddannelses-, kursus- og konferencevirksomhed skal medvirke til, at organisationsvalgte og ansatte har politisk handlekompetence i forhold til foreningens arbejds- og indsatsområder. Kurser og konferencer skal desuden øge medlemsengagementet og medvirke til at fremme de fælles mål og værdier. Foreningens aktiviteter og politik skal medvirke til at styrke rekruttering til og ansættelse inden for foreningens område samt rekruttering til medlemskab og aktiv medvirken i fagforeningsarbejdet. Endvidere skal foreningens lokale og centrale indsats for pensionerede medlemmer understøtte et fagligt, socialt og kulturelt engagement samt sikre de bedst mulige vilkår for overenskomst- og tjenestemandspensionister. Danmarks Lærerforening skal være en aktiv og attraktiv fagforening for alle medlemmer. Side 2 af 14

3 Fællesskabets skole Den danske folkeskole er en væsentlig del af fundamentet for det danske samfund. Den er skolen for alle, og den skal give eleverne et kulturelt og demokratisk grundlag og medvirke til at fastholde et forpligtende fællesskab, hvor der skabes mulighed for den enkelte elevs alsidige personlige og faglige udvikling. Danmarks Lærerforening vil arbejde for, at folkeskolen sikres forudsætninger for at kunne leve op til disse målsætninger. Folkeskolen er en samfundsbærende kulturinstitution, der skal organiseres som sådan. Dens formål beror på grundlæggende værdier, der ikke må gøres til genstand for markedsstyring eller politiske særinteresser, men skal sikres gennem fastholdelse af disse værdiers centrale placering i skolens hverdag. Folkeskolen skal være et nationalt anliggende, der drives og finansieres af det offentlige på en måde, så der overalt i landet er sammenhæng mellem de politiske mål og de økonomiske midler. De enkelte skoler og skolevæsener skal inden for de centralt fastsatte rammer kunne udvikle sig i overensstemmelse med lokale ønsker og behov under hensyntagen til, at den enkelte skole skal fungere som en samlet pædagogisk enhed. Medarbejdere, elever og forældre skal inddrages i alle relevante beslutninger. Skolens hverdag må være præget af ligeværd og respekt for de forskelle, der følger af køn og kulturel baggrund, og der skal gøres aktiv brug af de positive muligheder, som ligger i mødet med flere kulturer. Folkeskolen er en enhedsskole med årgangsdeling og et sammenhængende forløb startende med børnehaveklassen og med klassens fællesskab som det bærende organisatoriske princip for undervisningen. Klasselærerfunktionen sikrer i hele skoleforløbet det forpligtende fællesskab i elevernes sociale og faglige liv samt koordination af undervisningen. Det brede kendskab til de enkelte elever kvalificerer skolens dialog med eleverne og deres forældre. Overgangen fra børnehave til skole kvalificeres ved et udbygget samarbejde mellem daginstitution og skole. Der skal være tid til fordybelse i skolestarten, og den skal organiseres, så der skabes mulighed for, at lærere og børnehaveklasseledere kan samarbejde om undervisningen i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse. 10. klasse etableres inden for folkeskolelovens rammer som et tilbud til alle elever også i de tilfælde, hvor kommuner vælger at oprette 10. klasseskoler eller placere 10. klasse i et ungdomscenter. Vejledning og undervisning er to sider af samme sag. Folkeskolens uddannelsesvejledning skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan og foregå i et koordineret samarbejde mellem klasselærer og Ungdommens Uddannelsesvejledning for at sikre, at vejledning om fremtidige uddannelses- og erhvervsovervejelser foretages sammenhængende. Side 3 af 14

4 Undervisning skolens kerneydelse Undervisning er skolens kerneydelse. Undervisningen foregår, når læreren og børnehaveklasselederen skaber og fremmer læreprocesser hos eleverne, der giver eleverne viden og færdigheder og tilgodeser deres personlige og faglige udvikling i henhold til folkeskolens værdigrundlag. Alle elever har ret til den rette undervisning. Undervisningspligten skal kunne opfyldes i en folkeskole, der spænder fra en almindelig klasse i distriktsskolen til det mest specialiserede tilbud. Den enkelte skole skal selv fastlægge undervisningens organisering ud fra drøftelser om, hvordan man bedst udnytter skolens rammer og lærernes kvalifikationer til gavn for eleverne. Skolens fagrække skal udgøre en helhed, hvor de enkelte fag ikke fremstår som isolerede enheder. Eleverne skal have mulighed for at anvende de enkelte fags faglighed i relevante situationer på tværs af fagene, og der skal sikres sammenhæng i undervisningen og muligheder for fordybelse og refleksion. Undervisningen skal foregå i en vekselvirkning mellem teori og praksis. Lærerne og børnehaveklasselederne skal have mulighed for professionelt at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen. Alle skoler skal sikre et godt fysisk og psykisk arbejds- og undervisningsmiljø for elever og ansatte. Alle skoler skal leve op til regler og intentioner i undervisningsmiljøloven. Den fortsatte udvikling af folkeskolens grundlæggende og brede undervisnings- og dannelsesbegreb skal sikres gennem fastlæggelse af mål, opfølgning og evaluering. Den professionelle lærer Det er folkeskolens mål, at eleverne dannes til et aktivt og engageret liv i et demokratisk samfund. Læreren skal, jævnfør lærerrollen i Danmarks Lærerforenings professionsideal, fremme de undervisnings- og læreprocesser, som tilgodeser folkeskolens brede dannelses- og undervisningsbegreb. Lærerens faglige, didaktiske og menneskelige kvalifikationer, skal svare til lærerprofessionens nøglerolle i skole- og samfundsudviklingen og anerkendes i overensstemmelse hermed. Elevens tarv i relation til folkeskolens formål danner udgangspunkt for alle lærerens professionelle overvejelser. Lærerens faglige metodiske og pædagogiske forudsætninger skal sikre, at undervisningen er tilpasset efter elevernes mangeartede behov, interesser og evner. Side 4 af 14

5 Lærerens rolle som ansvarlig leder for klassen og som formidler og vejleder skal respekteres i forhold til lærerens professionelle råderum og personlige integritet. Lærerne skal sikres tidssvarende og nødvendige undervisningsmidler og faciliteter, der giver gode arbejds- og undervisningsvilkår. Lærerens professionalisme tilgodeses med tid og rum til planlægning, koordinering, evaluering, refleksion, efteruddannelse og udvikling af den personlige, pædagogiske praksis. Engagement, samarbejdsvilje og styrke til at fastholde og nå bestemte mål og lyst til fornyelse er vigtige menneskelige kvalifikationer hos læreren. Læreren har det professionelle ansvar for løsningen af den samlede undervisningsopgave og varetager selvstændigt denne opgave (jf. professionsidealet). Det er lærerens ansvar, at undervisningen sigter mod at opfylde de fastlagte målsætninger og rummer en faglig progression. Inden for de fastlagte mål og rammer foretager den professionelle lærer valg af indhold og metode i undervisningen. Ledelse i folkeskolen Skoleledelsen har en nøglerolle i skolen. Skolens ledelse skal i alle forhold leve op til folkeskolens formålsparagraf og gennem sin ledelse give lærere, elever og forældre mulighed for at samarbejde ud fra denne værdisætning af folkeskolen. Skolens leder har det overordnede ansvar for kvaliteten i skolens arbejde. Skolens leder tolker og konkretiserer ministeriets og kommunalbestyrelsens målsætninger i forhold til skolens egne muligheder og betingelser. Skolens leder har det overordnede ansvar for sikkerheds- og sundhedsarbejdet for at sikre et godt fysisk og psykisk miljø for elever og ansatte. Forventninger og krav til skolens ledelse er ofte modsatrettede. At skabe balance mellem udefra kommende krav, skolens kultur og behov samt egne handlemuligheder stiller store krav til såvel den enkelte leder og ledelsesteamet som til de rammer, der er afsat for ledelsesudøvelsen. Lederen skal i samarbejde med de ansatte give den overordnede retning og helhed i skolens opgaveløsning. Skolens leder skal gennem uddannelse og undervisningserfaring være forankret i folkeskolen, samt gennem en formel uddannelse være kvalificeret til at varetage ledelsesopgaven i folkeskolen. Skolens leder skal være tydelig i prioriteringerne. Skolens leder skal have indsigt i og evne den komplekse opgave at være leder i folkeskolen, hvor lærerne under ledelsens ansvar selv tilrettelægger og gennemfører den samlede undervisningsopgave. Side 5 af 14

6 Lederen skal være sin rolle som visionær, faglig, pædagogisk, personalemæssig og strategisk leder bevidst ved at skabe klarhed, mening, retning og helhedsforståelse. Lederen skal understøtte de bedst mulige rammer og vilkår for løsningen af skolens faglige og uddannelsesmæssige undervisningsopgaver ved at fremme et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. Lederen skal udøve sparring og rådgivning i forhold til den enkelte lærer, lærerteam og det samlede lærerkollegium. Det er en væsentlig ledelsesopgave at sikre skolens og lærernes fortsatte udvikling. Lederen skal tydeligt markere skolens værdier og mål, og støtte, vejlede og inspirere til udvikling af undervisningen og prioritering mellem skolens mange opgaver. Skolens leder skal skabe forståelse og respekt for skolens profil og prioriteringer i den kommunale ledelse og øvrige omverden. Professionsuddannelse en nødvendig forudsætning Det er af stor betydning for folkeskolens udvikling, at alle ansatte herunder børnehaveklasseledere og skoleledere har de uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne varetage opgaven på et højt professionelt niveau. Læreruddannelsen skal være en enhedsuddannelse rettet mod folkeskolen med et samspil mellem fag, didaktik og praktik. Læreruddannelsen skal have fælles mål og rammer for indhold og omfang af undervisning og praktik. Læreruddannelsen skal give den studerende kompetencer i klasserumsledelse, relationer og fagdidaktik til at undervise i folkeskolen. De studerendes kompetencer skal dokumenteres gennem relevant evaluering, herunder dokumentation af undervisningsfærdighed gennem praktik hos uddannede praktiklærere. Læreruddannelsen skal give de studerende kendskab til specialpædagogiske problemstillinger, så de kan varetage den nødvendige specialpædagogiske indsats eller henvise til den. Læreruddannelsen skal sikre, at den studerende er rustet til at håndtere konfliktfyldte problemstillinger. Da folkeskolen skal udgøre et samlet skoleforløb, er det afgørende at fastholde en læreruddannelse, der giver undervisningskompetence i klassetrin. Læreruddannelsen er en nødvendig forudsætning for at være leder, da skolelederen skal have stor indsigt i lærernes arbejde, blandt andet for at kunne sikre opfyldelsen af folkeskolens krav. Skolelederen skal sikres lederuddannelse, mulighed for efter- og videreuddannelse samt mulighed for at kunne udvikle egen identitet i dialog med ligestillede ledelseskolleger. Side 6 af 14

7 Alle lærere skal have reel mulighed for systematisk kompetenceudvikling samt efter- og videreuddannelse. En hensigtsmæssig efteruddannelsespolitik i kommunerne og på den enkelte skole skal sikre det enkelte skolevæsens samlede behov for lærerkvalifikationer. Der skal landsdækkende være sikret efteruddannelse i alle folkeskolens områder og fagrækken på alle klassetrin. Udgiften til efteruddannelse, herunder tid og studieafgift, skal finansieres af arbejdsgiveren eller ved offentlige tilskud. Der skal etableres et videreuddannelsestilbud målrettet mod børnehaveklasselederens opgaver i skolestarten. Uddannelsen skal tilbydes alle nyansatte børnehaveklasseledere. Børnehaveklasseledere skal have efter- og videreuddannelsesmuligheder, som svarer til lærernes, og pædagogstuderende skal have mulighed for praktik i børnehaveklassen. Skolens organisation og lærernes samlede faglige og pædagogiske kvalifikationer skal sikre den nødvendige fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skolens daglige arbejde. Efteruddannelsen må derfor indgå i den enkelte skoles handlingsplan. Uddannelsesinstitutioner skal leve op til regler og intentioner i undervisningsmiljøloven. Foreningen vil arbejde for at læreruddannelse bliver en forskningsbaseret 5-årig professionsrettet uddannelse med fokus på samspillet mellem fag, didaktik og praktik. En sådan uddannelse skal forbedre og styrke læreruddannelsens muligheder for at sikre alle læreruddannede et forbedret pædagogisk og fagligt grundlag for varetagelsen af de professionelle lærerfunktioner i folkeskolen. Det er foreningens mål, at merit alene skal gives i relation til den ordinære læreruddannelse. Side 7 af 14

8 Voksenspecialundervisning Voksenspecialundervisning er et unikt tilbud til voksne med handicap eller særlige behov, der bidrager til at de pågældende på egne præmisser bliver i stand til at leve det liv, de gerne vil. Den særlige ungdomsuddannelse sikrer unge med handicap og særlige behov reelle ungdomsuddannelsesmuligheder i lighed med dem, andre unge har. Undervisningsområderne er således væsentlige led i velfærdssamfundets kerneydelser til personer med handicap eller særlige behov. Danmarks Lærerforening arbejder for at fastholde og udvikle disse undervisningsområder som relevante på et højt fagligt niveau. Foreningen vil arbejde for, at medlemmerne ved specialundervisningen for unge og voksne kan fastholde, udvikle og udvide deres faglighed og ekspertise, bl.a. ved at sikre medlemmerne relevante grund-, efter- og videreuddannelser på det voksen- og ungdomsspecialpædagogiske område. Danmarks Lærerforenings fagpolitiske linie og professionsorienterede strategi omfatter også lærerne ved voksenspecialundervisningen og den særlige ungdomsuddannelse. Principprogrammets mål og intentioner gælder centralt og lokalt for medlemmer, der arbejder på kommunale, regionale eller private skoler og institutioner for specialundervisning for voksne og den særlige ungdomsuddannelse, samt arbejdssøgende til områderne. Foreningen vil understøtte dannelse af og samarbejde med netværk for voksen- og ungdomsspecialunderviserne indenfor organisationen på tværs af specialer, ansvarlige myndigheder og kredse. Danmarks Lærerforening vil bidrage til, at områderne er synlige i organisationen. Side 8 af 14

9 Formidling i ernæring og sundhed Formidlere bidrager væsentligt til udvikling af velfærdssamfundets kerneydelser inden for undervisning af unge- og voksne, vejledning og oplysning m.v. Faggruppen er ansat som lærere på SoSu-uddannelser, husholdnings- og håndarbejdsskoler, tilsynsførende i Fødevareregionerne, forebyggelseskonsulenter i kommuner, madskribenter m.v. Professionsbachelorer i ernæring og sundhed arbejder med kommunikations-, undervisnings-, ledelses og behandlingsopgaver. Det er inden for ernæring, fysisk aktivitet, fødevarer, forbrug, service og husholdningsfaglige områder, som bl.a. er med til at fremme sundheden. Danmarks Lærerforenings fagpolitiske linie og professionsorienterede strategi omfatter alle formidlere. Principprogrammets mål og intentioner gælder centralt og lokalt for medlemmer, der er ansat på det private arbejdsmarked eller på et af de seks overenskomstdækkede områder i kommuner, stat og regioner samt jobsøgende til områderne. Danmarks Lærerforening vil prioritere dannelse af netværk for formidlere på tværs i organisationen uanset ansættelsesområde og faglig specialisering. Arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsespolitiske forhold har en afgørende betydning for medlemmernes muligheder på arbejdsmarkedet og muligheder for relevant efter- og videreuddannelse. Foreningen arbejder for, at medlemmerne kan fastholde, udvikle og udvide deres position på arbejdsmarkedet inden for grunduddannelsens kerneområder og professioner. Det er vigtigt at udvikle grunduddannelsen, så den til stadighed matcher kravene på arbejdsmarkedet. Samtidig er det nødvendigt at intensivere arbejdet med at gøre faggruppen mere synlig i samfundet. Det kan også bidrage til at nedbringe ledigheden i faggruppen. Danmarks Lærerforening vil medvirke til at etablere studenterorganisering for studerende i ernæring og sundhed inden for én samlet studenterorganisation i Danmarks Lærerforening. Danmarks Lærerforening vil bidrage til at områderne er synlige i organisationen. Side 9 af 14

10 God undervisning gennem gode arbejdsvilkår En god undervisning sikres bedst gennem arbejdsvilkår, herunder en arbejdstidsaftale, der understøtter lærerjobbets udførelse som en profession. Vilkårene skal sikre det højest mulige niveau for sundhed, trivsel og sikkerhed i det fysiske, psykiske og sociale arbejdspladsmiljø. De ansatte skal have en høj grad af medindflydelse og medbestemmelse på såvel egne forhold som på rammerne for arbejdet, og lønnen skal aftales og udmøntes på en måde, der er i overensstemmelse med arbejdsområdets kultur. De nationale arbejdsmarkeders aftale- og forhandlingsret skal respekteres, og den sociale dialog i EU skal fremmes ved at sikre lærerorganisationerne størst mulig indflydelse og ved at indgå i en sektordialog med arbejdsgiverorganisationerne. Arbejdsmiljø skal forblive et lovreguleret område. Arbejdsmiljø og sundhed. Emner af betydning for medlemmernes arbejdsmiljø og sundhed på arbejdspladsen skal i videst muligt omfang inddrages i alle aspekter af foreningens virke. Politik og handling skal understøtte det forebyggende arbejdsmiljø- og sundhedsarbejde på den enkelte arbejdsplads. Standarden for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal være høj. Forebyggelse skal have højeste prioritet. Sundhedsfremme skal indgå som en naturlig del af arbejdspladsens personalepolitik. Arbejdsmiljø- og sundhedsarbejdet skal afspejle, at det er et fælles anliggende for hele arbejdspladsen og ikke blot for den enkelte. Sygdom og fravær som følge af et dårligt arbejdsmiljø er ikke et acceptabelt arbejdsvilkår. Danmarks Lærerforening skal understøtte forskning og undersøgelser af betydning for medlemmernes arbejdsmiljø- og sundhedsforhold. Foreningen vil i særlig grad være opmærksom på arbejdsvilkårenes betydning for sygefravær, arbejdspladsfastholdelse og rekruttering af nye lærere, børnehaveklasseledere og andre medlemsgrupper. Side 10 af 14

11 Ansættelsesvilkår Ansættelsesvilkårene skal aftales mellem de forhandlingsberettigede parter og sikre balance mellem arbejds- og familieliv blandt andet med hensyn til rettigheder i forhold til ferie, barsel og omsorg. Der skal sikres ansættelsesvilkår, som passer til forskellige faser af arbejdslivet. Der skal være tryghed i ansættelsen med størst mulig beskyttelse mod afskedigelser. Løn Lønsystemet skal medvirke til at udvikle og understøtte professionen. Der skal sikres et lønsystem, som passer til et arbejde, der ofte udføres som et kollektivt anliggende, og som tager udgangspunkt i de faglige kvalifikationer, der kræves for ansættelsen. Resultatet af de centrale forhandlinger skal som minimum sikre reallønnen i en stabil og kendt lønudvikling. Lønniveauet skal som minimum fastholdes i forhold til øvrige grupper på arbejdsmarkedet, hvilket vil medvirke til at fastholde kvalificerede medarbejdere. Lønudviklingen skal tilgodese alle medlemsgrupper i foreningen. Lønnen skal medvirke til at tiltrække kvalificerede ansøgere til læreruddannelsen. Lønnen skal udmøntes, så den understøtter mulighederne for et godt arbejdsklima og arbejdstilfredshed, idet alle løndele aftales mellem arbejdsgiverne og organisationen. Medlemmerne skal sikres et bredt kendskab til lønnens sammensætning og have indflydelse på udviklingen og udmøntningen af foreningens lønpolitik og lønstrategi. Den centralt formulerede lønpolitik og strategi skal udvikles i tæt samspil med medlemmer og kredse, så centrale og lokale initiativer og aftaler kan understøtte hinanden. Arbejdstid Arbejdstidsaftalen skal medvirke til at udvikle og understøtte lærerprofessionen og sikre ordentlige arbejdsvilkår. Alle medlemmer skal sikres tid til at løse deres arbejdsopgaver. For lærerne skal der være et maksimum for undervisningstiden, som gælder for alle. Læreren skal have ansvar for og frihed til selv at disponere over tiden til den samlede undervisningsopgave i samarbejde med sine kolleger. Der skal være en sammenhæng mellem tiden til undervisning og tiden til øvrige opgaver, der knytter sig til undervisningen. Arbejdstiden skal tilrettelægges, så den understøtter et godt arbejdsmiljø. Side 11 af 14

12 Pension Overenskomstpensionen skal have en størrelse, så den kan sikre social tryghed og en høj levestandard i pensionisttilværelsen. Tjenestemandspensionen skal sikres via samme udvikling som hele lønnen. Personalepolitik Alle arbejdsaktive medlemmer skal være omfattet af en personalepolitik, der er udviklet i samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne. Samarbejdet mellem ledelse og ansatte skal løbende udvikles og forbedres, blandt andet via samarbejdet i SU/MED-systemerne. Personalepolitikken skal være en integreret og aktiv del af hverdagen og sikre medarbejderne størst mulig tryghed og indflydelse på egen arbejdssituation. Personalepolitikken skal sikre alle medlemmer tilfredsstillende og udviklende arbejdsvilkår og dermed medvirke til at skabe gode rammer for arbejdets udførelse. Side 12 af 14

13 Målrettet interessevaretagelse Danmarks Lærerforening skal varetage medlemmernes interesser ud fra de fælles mål og værdier og arbejde målrettet og strategisk for at opnå indflydelse og gennemslagskraft. Foreningen skal via en åben kommunikation over for offentligheden fremme forståelsen for folkeskolens og øvrige arbejdsområders betydning. Dette arbejde foregår lokalt, nationalt og internationalt. Uddannelse i velfærdssamfundet For at sikre respekten for foreningens værdier og for medlemmernes professionelle arbejdsbetingelser, er det vigtigt, at Danmarks Lærerforening også arbejder for, at de nødvendige samfundsmæssige forudsætninger er til stede. Velfærdssamfundet skal udvikles, så velfærden øges i både kvalitativ og materiel betydning. Den nationale ret til selv at fastsætte mål og indhold for undervisningen i den almene uddannelse, herunder folkeskolen, skal fastholdes. Velfærden for offentligt ansatte skal sikres på lige fod med velfærden for privatansatte, selvstændige og kapitalejere. Skattebyrden skal fordeles på et socialt retfærdigt grundlag og skattesystemet skal udvikles, så det bliver mere robust overfor globaliseringen og andre udfordringer. Det skal være muligt at finansiere en velfungerende offentlig sektor. Målsætningen om fuld beskæftigelse skal gives høj prioritet i den økonomiske politik, og den offentlige sektor skal gives mulighed for både at sikre social tryghed og levere ydelser af høj kvalitet til borgere og erhvervsliv. "Den danske model", der sikrer et fleksibelt og stabilt arbejdsmarked baseret på organisationernes aftaleret og A-kassesystemet, skal fastholdes. Uddannelsessystemet skal bruges offensivt for at sikre den enkelte borger mulighed for en god tilværelse og for at kunne medvirke til fremme af det danske samfunds vidensmæssige, kulturelle, økonomiske og sociale formåen. Et målrettet sikkerheds- og sundhedsarbejde skal sikres. Miljøhensyn skal medtænkes i de økonomiske politiske strategier, så der arbejdes på at skabe en miljømæssig og etisk bæredygtig økonomisk vækst og samfundsudvikling. Den sociale dimension og den demokratiske samtale skal i EU udvikles på lige fod med den økonomisk/teknologiske dimension. Side 13 af 14

14 Målene skal nås gennem et samspil mellem den økonomiske politik, erhvervs- og uddannelsespolitikken og politikken på det internationale område, særligt i forhold til EU. Foreningen vil ikke mindst være opmærksom på folkeskolens betydning for den fortsatte udvikling af velfærdssamfundet. Derfor har det høj prioritet at sikre overensstemmelse mellem kravene og ressourcerne til folkeskolen, samt at antallet af uddannede modsvarer behovet for uddannet arbejdskraft. Samspil med andre Danmarks Lærerforening skal gennem samarbejde med politiske beslutningstagere, forhandlingsmodparter, centrale og lokale myndigheder og institutioner, medier, andre organisationer og interessegrupper sikre medlemmernes interessevaretagelse på alle de områder i samfundet - herunder uddannelses- og folkeskoleområdet - der er vitale for medlemmerne. Danmarks Lærerforening samarbejder specielt med organisationer, som varetager økonomiske, arbejdsmæssige, arbejdsmiljømæssige eller faglige interesser af særlig betydning for foreningens medlemmer. Danmarks Lærerforening er en del af såvel den nationale som den internationale fagbevægelse og skal arbejde for den størst mulige grad af samarbejde og fælles interessevaretagelse i fagbevægelsen. Samarbejde og solidaritet over landegrænserne Gennem aktiv medvirken i internationale organisationer og i det internationale solidaritetsarbejde vil Danmarks Lærerforening arbejde for at fremme og styrke Lærerarbejdets status. Den internationale faglige solidaritet. Menneskerettighederne, herunder retten til uddannelse og til at organisere sig. Demokrati og social retfærdighed. Bekæmpelse af racisme og diskriminering. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Foreningen skal arbejde for et højt informationsniveau på det internationale område og sikre så stor involvering som muligt. Foreningen skal sikre en gensidig erfaringsudveksling med internationale samarbejdspartnere og støtte initiativer, der har til formål at styrke og forsvare medlemmernes og lærerorganisationernes rettigheder. Side 14 af 14

Principprogram. for Danmarks Lærerforening. Danmarks Lærerforenings kongres 8. - 10. september 2015. Professionsidealet DLF. -met

Principprogram. for Danmarks Lærerforening. Danmarks Lærerforenings kongres 8. - 10. september 2015. Professionsidealet DLF. -met Principprogram for Danmarks Lærerforening Danmarks Lærerforenings kongres 8. - 10. september 2015. Danmarks Lærerforenings principprogram beskriver de grundlæggende principper, som organisationen bygger

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011

DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011 DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011 side 1 af 10 DM s PRINCIPPER: Alle medlemmer skal have uddannelsesmæssig relevant beskæftigelse. Livslønnen for både offentligt og privatansatte

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Foreningen ønsker

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Rødovre Kommune og Rødovre Lærerforening har fælles og høje ambitioner for et stærkt fælles skolevæsen.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Principprogram 2012-2014

Principprogram 2012-2014 Principprogram 2012-2014 DM s PRINCIPPER: Alle medlemmer skal have uddannelsesmæssigt relevant beskæftigelse Livslønnen for både offentligt og privatansatte medlemmer skal afspejle de erhvervede akademiske

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Professionsaftale for basisgruppen

Professionsaftale for basisgruppen Professionsaftale for basisgruppen mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 0. Aftalegrundlag: Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale 08 (Aftale om arbejdstid for lærere

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres Stærkere fagligt fællesskab og mere tilfredse medlemmer HK Stats målprogram opstiller de overordnede rammer og mål for fagforeningens indsats de kommende fire år. Målene afspejler medlemmernes og organisationens

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Personalepolitik. Frederikssund kommune Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN 2013-15 INDHOLD FORORD 3 Konkrete handleplaner 3 REKRUTTERING OG VALG 4 INTRODUKTION AF NYVALGTE 4 VILKÅR 5 KOMPETENCEUDVIKLING

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål.

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål. ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN 1 ORGANISATORISK Vi skal sikre, at medlemmerne oplever værdi ved medlemskab af både assurandørforeninger og Finansforbundet. Dette sikres blandt andet via den decentrale

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

indmeld dig her

indmeld dig her m e l d e M v i l B / k d. k www.h Indmeld dig her Whats in it for me Hvorfor Jeg har et professionelt talerør og optimal indflydelse på mit fag og min arbejdsplads Jeg har et kæmpe netværk og egne jurister

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger

BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave, faglige som politiske beslutninger, sætte medlemmet i centrum. Identitet Dansk El-Forbunds identitet skabes gennem

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere