Risikorapport 2011 vedrørende kapitaldækning. Risikooplysninger ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012.

Transkript

1 Risikorapport 2011 vedrørende kapitaldækning Risikooplysninger ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012.

2 I forbindelse med Basel II regelsættet skal pengeinstitutterne offentliggøre en lang række oplysninger, jf. Kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 20. Af nærværende rapport fremgår de krævede oplysninger for Sparekassen Himmerland A/S opdelt i nedenstående punkter. Indholdsfortegnelse Side 1. Målsætninger og risikopolitikker 3 2. Anvendelsesområde Basiskapital Solvenskrav og den tilstrækkelige basiskapital Beskrivelse af solvensbehovsmodel Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Kommentering af sparekassens solvensbehov Lovbestemte krav Solvensprocent og basiskapital Sparekassens target og internt opgjorte solvensbehov Modpartsrisiko - afledte finansielle instrumenter Kreditrisiko og udvandingsrisiko Kreditvurderingsbureauer Oplysninger om opgørelse af kreditrisiko under IRB-metoden Markedsrisiko / Risici relateret til handelsbeholdningen Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller) Operationel risiko Eksponeringer i aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen Oplysninger vedrørende securitiseringer Oplysninger vedrørende opgørelse af kreditrisiko i IRB-institutter Oplysninger vedrørende de kreditreducerende metoder Oplysninger om avancerende målemetoder til opgørelse af operationel risiko 27 Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 2 af 27

3 1. Målsætninger og risikopolitikker I forbindelse med driften af Sparekassen Himmerland er sparekassen eksponeret overfor forskellige risikotyper; kreditrisiko, markedsrisiko, likviditetsrisiko og operationel risiko. Kreditrisikoen defineres som risikoen for, at kundernes betalingsforpligtelser overfor sparekassen ikke skønnes at kunne inddrives på grund af visse kunders enten manglende evne eller vilje til at betale til den aftalte tid. Markedsrisikoen defineres som risikoen for, at markedsværdien af sparekassens aktiver og forpligtelser ændrer sig som følge af forandringer i markedsforholdene. Sparekassens samlede markedsrisiko omfatter renterisici, valutarisici, aktierisici og ejendomsrisici. Likviditetsrisikoen defineres som risikoen for, at sparekassens betalingsforpligtelser ikke kan honoreres under sparekassens likviditetsberedskab. Endelig defineres den operationelle risiko som risikoen for, at der enten direkte eller indirekte opstår økonomiske tab som følge af fejl i interne processer og systemer, menneskelige fejl eller som følge af eksterne hændelser. Sparekassens overordnede politik omkring risikopåtagelse er, at sparekassen kun påtager sig de risici, som er i overensstemmelse med de forretningsmæssige principper, som sparekassen drives efter, og som sparekassen har de kompetencemæssige ressourcer til styringen af. Den overordnede politik for styringen og overvågningen af de forskellige risici er, at der både sker en central styring og en central overvågning samt vidererapportering heraf til sparekassens direktion og bestyrelse. Styringsfunktionen samt kontrol- og rapporteringsfunktionen er adskilt og opgaverne udføres i forskellige af sparekassens centrale stabsfunktioner. Efterfølgende beskrives nærmere omkring de forskellige risikotyper Kreditrisici Kreditrisici på udlån De væsentligste risici i sparekassen vedrører kreditrisiko på sparekassens udlån. Sparekassens risikostyringspolitikker er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Sparekassens kreditrisici styres med udgangspunkt i sparekassens kreditpolitik, der skal sikre, at der sker en afbalancering mellem indtjening og risiko, samt at risikotagning altid er forudkalkuleret. Sparekassens primære virkeområde er i Himmerland samt i Fjerritslev, Aalborg og Århus området. Kunder boende udenfor det primære virkeområde ønskes fastholdt, ligesom sparekassen ønsker at fastholde private kunder, der flytter fra det primære område. Sparekassens primære kundegrupper er privatkunder samt små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Sparekassen ønsker at betjene alle kundegrupper, der efter afvejning af risiko ønskes bredt sammensat med hensyn til indkomstgrupper for privatkunder samt brancher og virksomhedsstørrelse for så vidt angår erhvervskunder. På udlånssiden ønsker sparekassen helkundeforhold. Der foretages en individuel kreditvurdering af den enkelte kunde med udgangspunkt i økonomiske oplysninger og sikkerheder, og hvor evnen og viljen til overholdelse af indgåede forpligtelser skal dokumenteres. Et kundeengagement kan kun i særlige tilfælde overstige 10% af sparekassens basiskapital. Der er endvidere fastsat individuelle grænser for eksponeringer på brancheniveau, hvor den maksimale grænse er for landbrug mv. på 15% af sparekassens samlede udlån og garantier. Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 3 af 27

4 Standardvilkår Erhvervskunder: Der er generelt intet opsigelsesvarsel hverken fra kundens eller sparekassens side. Der stilles krav om, at kunden løbende afleverer økonomiske oplysninger til sparekassen. Privatkunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra sparekassens side på 3 måneder. Ved misligholdelse er det dog muligt for sparekassen at opsige engagementet uden varsel. Der stilles krav om økonomiske oplysninger ved nyudlån samt ændringer til eksisterende udlån. Sikkerheder Sparekassen søger i videst muligt omfang at afdække sine udlån med sikkerheder. Vedrørende udlån til privatkunder er de vigtigste sikkerhedstyper fast ejendom, værdipapirer og biler. Vedrørende udlån til erhvervskunder er de vigtigste sikkerhedstyper fast ejendom, værdipapirer, driftsmateriel, kautioner, virksomhedspant og fordringspant. Ovenstående typer af sikkerheder, som anvendes på kundegrupperne Privat og Erhverv kan opsummeres som følger: Privat Erhverv Ejendom X X Deponeringskonti X X Depot/værdipapirer X X Biler X Driftsmateriel X Kaution/garanti X Virksomhedspant X Fordringspant X Sikkerhedsstillelserne kan i hovedposter specificeres således: t. kr. t. kr. Ejendomme Kontantindeståender Løsøre Virksomheds- og fordringspant Værdipapirer Tabskautioner fra Vækstfonden Sikkerhedsstillelserne vurderes som udgangspunkt således: Erhvervsejendomme: Fastsættes på grundlag af en afkastbaseret model. Landbrugsejendomme: Fastsættes i henhold til Finanstilsynets vejledning. Private ejendomme: Mellem 0 og 80% af den offentlige vurdering eller Totalkredit-vurdering. Løsøre: Mellem 0 og 90% af købesum med fradrag af 30% saldoafskrivning. Børsnoterede værdipapirer: 80% af officiel kursværdi. Unoterede aktier: op til 80% af indre værdi i henhold til seneste årsrapport. Kautioner og garantier: Tillægges ikke belåningsværdi, bortset fra tabskautioner fra Vækstfonden Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 4 af 27

5 Branchefordeling Der tilstræbes en fornuftig balance mellem kreditgivning til privatkunder og til erhvervskunder, jf. nedenstående specifikation. Udlån og garantier fordelt på sektorer og brancher % % Offentlige myndigheder 1,3 0,1 Erhverv Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 13,0 12,6 Industri og råstofudvinding 1,8 1,9 Energiforsyning 0,5 0,2 Bygge- og anlæg 7,9 9,7 Handel 3,5 4,6 Transport, hoteller og restauranter 1,3 1,9 Information og kommunikation 0,9 1,0 Finansiering og forsikring 6,4 7,2 Fast ejendom 11,5 11,2 Øvrige erhverv 7,5 11,0 Erhverv i alt 54,3 61,3 Private 44,4 38,6 100,0 100,0 Risikoklasser Sparekassen har de seneste år sat fokus på udvikling af IT-værktøjer til styring og overvågning af kreditrisikoen. Overvågningen foregår bl.a. via sparekassens kreditanalysesystem, hvori de væsentligste data omkring kreditengagementer og kundernes økonomi er registreret. Målet hermed er bl.a. at afdække faresignaler i engagementer på et tidligt tidspunkt og samtidig overvåge porteføljer og organisatoriske enheder. En central funktion overvåger udviklingen i alle engagementers kreditbonitet. Denne funktion gennemfører en løbende og systematisk bonitetskontrol af hele sparekassens engagementsportefølje. Hvert kvartal gøres kreditboniteten op på individuelt plan for alle væsentlige kunder for at vurdere sparekassens kreditrisici. Sparekassen har indført rating- og segmenteringssystemer. I forlængelse af ratingsystemet vurderes alle væsentlige kunder i sparekassen individuelt, hvor der tages hensyn til kundernes særlige situation. Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 5 af 27

6 Tab og nedskrivninger Individuelle nedskrivninger foretages, når det er sandsynligt ud fra objektive kriterier, at kunden ikke vil være i stand til helt eller delvist at tilbagebetale lån eller kreditter. Gruppevise nedskrivninger af porteføljer foretages, når objektive indikationer viser værdiforringelse af udlånsporteføljerne. Engagementer, hvorpå sparekassen har nulstillet renten, vurderes særligt nøje, og hvis tab vurderes uundgåeligt, afskrives engagementet helt eller delvist. Sparekassen har historisk set haft en forsigtig kreditpolitik, hvilket bl.a. ses ved en relativ lav gearing af egenkapitalen, jf. efterfølgende figur. Procent år Gearing *) *) Gearing, dvs. udlån i forhold til egenkapital, angiver, hvor mange gange sparekassen har udlånt sin egenkapital. Gennem de seneste 3 år, hvor der har været økonomisk krise i samfundet, har sparekassen i lighed med store dele af sektoren oplevet, at tab og nedskrivninger har ligget på et niveau over det normale. Allerede tilbage i 2009 afstedkom det, at sparekassens kreditpolitik blev strammet op på flere områder, hvilket på sigt skal resultere i færre tab og nedskrivninger. Nedenstående figurer viser hhv. nedskrivningsprocenterne og de akkumulerede nedskrivningsprocenter for de seneste 5 år. Procent år Årets nedskrivningsprocent *) *) Årets nedskrivningsprocent viser årets nedskrivninger i resultatopgørelsen i forhold til de samlede udlån og garantier før hhv. nedskrivninger og hensættelser. En negativ nedskrivningsprocent er udtryk for, at årets nedskrivninger har været positive i resultatopgørelsen. Procent år Akkumuleret nedskrivningsprocent *) *) Den akkumulerede nedskrivningsprocent viser de akkumulerede nedskrivninger og hensættelser i forhold til de samlede udlån og garantier før hhv. nedskrivninger og hensættelser. Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 6 af 27

7 Kreditrisici mod finansielle modparter I forbindelse med sparekassens handel med værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter, sparekassens udlån til andre pengeinstitutter, sparekassens besiddelse af obligationer samt betalingsformidling opstår der eksponeringer mod finansielle modparter og dermed en kreditrisiko, herunder også en afviklingsrisiko. Afviklingsrisikoen er risikoen for, at sparekassen ikke modtager betaling eller værdipapirer i forbindelse med afvikling af værdipapir- og/eller valutahandler, som modsvarer de værdipapirer og/eller betalinger, som sparekassen har afviklet og afleveret. Sparekassens bestyrelse bevilger lines vedrørende kreditrisiko mod finansielle modparter og afviklingsrisiko. Ved bevilling af lines tages der hensyn til de enkelte modparters risikoprofil, rating, størrelse og økonomiske forhold, ligesom der løbende følges op på de bevilgede lines. Det er sparekassens politik vedrørende kreditrisikoen mod finansielle modparter at holde denne på et afbalanceret niveau i forhold til sparekassens størrelse og mod kreditinstitutter af god kreditbonitet. Ultimo 2011 udgør sparekassens tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 549 mio. kr. Heraf udgør tilgodehavender på anfordring 394 mio. kr. Af sparekassens beholdning af obligationer på mio. kr. er 87% placeret i danske stats- og realkreditobligationer Markedsrisici Sparekassens grundlæggende politik vedrørende markedsrisici er, at sparekassen aldrig vil påtage sig markedsrisici, der kan få indflydelse på sparekassens handlefrihed mv. Sparekassen Himmerland har for hver risikotype indenfor markedsrisikoen fastsat konkrete rammer, og det indgår således ved risikovurderingen, at der skal være et fornuftigt og velafbalanceret forhold mellem risici og afkast. Sparekassen anvender afledte finansielle instrumenter til afdækning og styring af markedsrisikoen, såfremt sparekassen ønsker at minimere eller reducere omfanget af de markedsrisici, som sparekassen udsættes for. Direktionen foretager løbende overvågning af sparekassens markedsrisici. Bestyrelsen modtager rapportering om udvikling i de væsentligste markedsrisici på månedsbasis Renterisiko Renterisikoen er næsten udelukkende i rentebærende fordringer (primært obligationer) og stort set ikke i afledte finansielle instrumenter. Sparekassens udlåns- og indlånsforretninger samt mellemværender med kreditinstitutter er for hovedpartens vedkommende indgået på variabel basis. Sparekassen har gennem en lang periode haft en forholdsvis stabil renterisiko. Sparekassens obligationsbeholdning består primært af danske obligationer. Sparekassen funder sig ud over ved egenkapital i vid udstrækning ved likviditet fra kapitalmarkedet. Denne ekstra kapital optages for langt hovedpartens vedkommende som variabelt forrentede lån, således at renterisikoen går op med de variabelt forrentede udlån. Sparekassen renterisiko ultimo 2011 er opgjort til 8,7 mio. kr., der målt i forhold til kernekapitalen udgør 0,6% mod 2,7% året før t. kr. t. kr. Renterisiko på gældsinstrumenter mv. i alt Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 7 af 27

8 Renterisiko opdelt på sparekassens valutaer med størst renterisiko Valuta: DKK EUR NOK SEK Øvrige 7-81 Nedenstående figur viser udviklingen i sparekassens renterisiko over de sidste 5 år. Procent år Renterisiko *) *) Renterisikoen viser resultatpåvirkningen som en % af kernekapitalen efter fradrag ved en 1%-point ændring i renteniveauet. Som det fremgår af figuren har sparekassen haft en forholdsvis lav renterisiko, hvilket er i overensstemmelse med sparekassens politik for denne risikotype. Sparekassens renterisiko overvåges og styres dagligt af sparekassens fondsafdeling, mens sparekassens økonomiafdeling kontrollerer overholdelsen af grænser for påtagelse af renterisiko samt rapporterer til sparekassens bestyrelse og direktion Valutarisiko Sparekassen har vedtaget retningslinjer for, hvilke valutaer det er tilladt at have en eksponering i. Sparekassen har, bortset fra åbne positioner i EUR, SEK og NOK, ikke væsentlige valutapositioner. Sparekassens valutarisiko kan således primært henføres til disse valutaer. Det er sparekassens politik at fastholde en minimal valutarisiko. I lighed med tidligere år har sparekassens valutarisiko i 2011 ligget på et uvæsentligt niveau, idet den alene har udgjort 0,0-0,1% af kernekapitalen efter fradrag i de sidste 5 år. Sparekassens valutapositioner styres dagligt af sparekassens fonds- og likviditetsafdeling, mens sparekassens økonomiafdeling overvåger overholdelsen af beføjelser samt rapporterer til sparekassens bestyrelse og direktion Aktierisiko Sparekassen investerer en del af sine aktiver i aktier, som generelt er udsat for større risici og volatilitet end obligationer. Sparekassens aktiebeholdning omfatter børsnoterede aktier og investeringsforeninger samt kapitalandele i unoterede selskaber, herunder såkaldte sektorselskaber. Sparekassens aktiestrategi for børsnoterede aktier er begrænset til køb af enkeltaktier i Danmark, Skandinavien og Tyskland samt i investeringsforeninger, hvormed der sikres en passende spredning af handelsbeholdningen. Sparekassens beholdning af børsnoterede aktier m.v. udgør 56 mio. kr. ultimo 2011 mod 123 mio. kr. ultimo Sparekassen er medejer af forskellige sektorselskaber via ejerandele i bl.a. DLR Kredit A/S, PRAS A/S, Bank Invest Holding A/S, Sparinvest Holding A/S, Garanti Invest A/S, Egnsinvest Holding A/S, Letpension A/S, PBS Holding A/S, Multidata Holding A/S, Værdipapircentralen A/S og Skandinavisk Data Center A/S. Beholdningen af sektoraktier udgør 364 mio. kr. ultimo 2011 mod 301 mio. kr. ultimo Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 8 af 27

9 Sparekassen har endvidere foretaget investeringer i andre unoterede selskaber for i alt 130 mio. kr. De største investeringer vedrører dels kapitalandele i K/S Biomedical Venture IV og K/S Erhvervsinvest II for i alt 34 mio. kr., og dels aktier i Dangro Invest A/S samt Agri Invest A/S for i alt 76 mio. kr. De to sidstnævnte selskabers hovedaktivitet er landbrugsinvesteringer primært i Polen og Rumænien. Den daglige styring af sparekassens aktieportefølje sker i sparekassens fondsafdeling, mens overvågningen af beføjelser samt rapportering til sparekassens direktion og bestyrelse foretages af sparekassens økonomiafdeling Ejendomsrisiko Sparekassens ejendomsportefølje af både domicilejendomme og investeringsejendomme er i forhold til sparekassens balance og egenkapital af beskeden størrelse. Sparekassen ønsker således ikke at påtage sig væsentlige ejendomsrisici. Værdien af sparekassens domicilejendomme og investeringsejendomme udgør i alt 147 mio. kr. ultimo 2011 svarende til 1,4% af den samlede balancesum og 10,4% af egenkapitalen Likviditetsrisiko Sparekassens likviditet skal til enhver tid være forsvarlig. Sparekassens bestyrelse har fastsat, at likviditetsoverdækningen i forhold til lov om finansiel virksomhed 152 s krav til enhver tid mindst skal være på 50%. Ultimo 2011 skal sparekassen efter 152 have et likviditetsberedskab på 1,0 mia. kr., og da sparekassen har et likviditetsberedskab på 2,5 mia. kr., betyder det, at sparekassen har en overdækning på 148%. Det er sparekassens mål, at kundernes indlån i væsentligt omfang skal finansiere kundeudlånene. Pr. 31. december 2011 udgør sparekassens udlån før nedskrivninger i forhold til indlån 97,2%. Kundernes indlån kan således fuldt ud finansiere kundeudlånene. I nedenstående figur vises udviklingen i sparekassens indlån og udlån før nedskrivninger for de seneste 5 år. Milliarder Udlån før nedskrivninger Indlån Sparekassen foretager løbende stresstest af likviditeten, og det er sparekassens målsætning at opretholde et tilstrækkeligt likviditetsberedskab til over den fastlagte tidshorisont at kunne modstå et hårdt stress-scenarie, hvor en bredere del af sparekassens finansiering ikke kan refinansieres. Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 9 af 27

10 Sparekassens fordeling af funding pr. 31. december 2011 fremgår af nedenstående skema t. kr i % 2010 t. kr i % Egenkapital ,8% ,2% Efterstillede kapitalindskud ,1% ,4% Indlån og anden gæld, incl. indlån i puljer ,0% ,0% Udstedte obligationer restløbetid over 1 år ,5% ,2% Udstedte obligationer restløbetid under 1 år 0 0,0% ,9% Øvrige passivposter ,5% ,5% Gæld til kreditinstitutter restløbetid over 1 år ,1% ,1% Gæld til kreditinstitutter restløbetid under 1 år ,0% ,7% Balancesum i alt ,0% ,0% Den korte funding (restløbetid under 1 år) på kan afdækkes således: Tilgodehavender hos kreditinstitutter restløbetid under 1 år Obligationer til dagsværdi Uudnyttede bekræftede kredittilsagn I alt til afdækning af den korte funding Som det fremgår af ovenstående sker opbakningen af den korte funding (restløbetid under 1 år) gennem sparekassens korte udlånsforretninger til andre danske pengeinstitutter, sparekassens beholdning af likvide obligationer og endelig gennem indgåede længere løbende aftaler om bekræftede kredittilsagn hos andre danske pengeinstitutter. Markedet for funding til pengeinstitutter er blevet vanskeligere og dyrere. I lyset heraf arbejder ledelsen med en strategiplan til sikring af, at sparekassen kan gøre sig uafhængig af statsgarantierne i løbet af det kommende år. I efteråret 2011 introducerede Danmarks Nationalbanks en ny belåningsfacilitet, hvor der kan stilles udlån til sikkerhed, og samtidig er der en lav rente ved træk på faciliteten. Anvendelse af denne nye belåningsfacilitet, eventuelt alene som en line, indgår i ledelsens strategiske overvejelser, idet det derved vurderes, at sparekassens likviditetsbehov vil være dækket af i de kommende år Operationel risiko Siden 2007 har de danske pengeinstitutter skulle kvantificere og indregne et beløb for operationelle risici ved opgørelse af deres kapitaldækning. Sparekassen anvender den såkaldte basisindikatormetode, hvor der med baggrund i beregning af et gennemsnit af de seneste tre regnskabsårs nettoindtægter kvantificeres et beløb, som tillægges de risikovægtede aktiver, til dækning af sparekassens operationelle risici. Sparekassen ønsker at begrænse de operationelle risici under hensyntagen til de omkostninger, der er forbundet hermed. De interne procedurer er baseret på skriftlige forretningsgange og beskrivelser af processer. Der arbejdes løbende på at optimere processerne, ligesom der foretages kontroller på tværs i organisationen. For at imødegå den operationelle risiko vurderes de interne procedurer løbende af sparekassens ledelse. Et væsentligt område ved vurderingen af sparekassens operationelle risici er IT-forsyningen. Sparekassens IT-organisation og ledelsen forholder sig løbende til IT-sikkerheden, herunder til udarbejdede IT-beredskabsplaner, og i forbindelse hermed bliver der fastsat krav til og niveauer for tilgængelighed og stabilitet for de af sparekassen anvendte IT-systemer samt data. De opstillede krav gælder for såvel sparekassens interne IT-organisation som for sparekassens eksterne IT-leverandør, Skandinavisk Data Center A/S (SDC), som sparekassen ejer sammen med en række andre pengeinstitutter. Sparekassens beredskabsplaner vurderes som minimum en gang årligt af bestyrelsen. Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 10 af 27

11 Sparekassen er qua sin størrelse afhængig af visse nøglemedarbejdere. For at mindske afhængigheden, er der udarbejdet skriftlige arbejdsgange. Herudover søger sparekassen i videst muligt omfang at uddanne medarbejdere på områder, hvor det vurderes, at sparekassen har den største afhængighed. Sparekassen har etableret en compliancefunktion, der skal medvirke til at sikre, at sparekassen til enhver tid lever op til eksterne såvel som interne krav. 2. Anvendelsesområde Oplysningsforpligtelserne omfatter udelukkende selskabet Sparekassen Himmerland A/S, idet sparekassens dattervirksomheder anses for uvæsentlige, hvorfor der ikke udarbejdes koncernregnskab. 3. Basiskapital De enkelte delelementer i Sparekassen Himmerlands basiskapital er vist i nedenstående skema: 2011 t. kr t. kr. 1. Kernekapital: Aktiekapital Reserve for dattervirksomheder Overført overskud Primære fradrag i kernekapital: Foreslået udbytte 0 0 Immaterielle aktiver Udskudte skatteaktiver Kernekapital efter primære fradrag Statslig hybrid kernekapital Kernekapital inklusiv hybrid kernekapital efter primære fradrag Andre fradrag: Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. > 10 pct Kernekapital, inkl. hybrid kernekapital, efter fradrag Supplerende kapital: Ansvarlig lånekapital Opskrivningshenlæggelser Medregnet supplerende kapital Basiskapital før fradrag Fradrag i basiskapital: Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. > 10 pct Basiskapital efter fradrag Vægtede poster med kredit- og modpartsrisiko Vægtede poster med markedsrisiko Vægtede poster med operationel risiko Vægtede poster i alt Kernekapitalprocent procent 17, 7,5 17,8 Solvensprocent 18,1 18,7 Sparekassens statslige hybride kernekapital på nom. 295,6 mio. kr. er optaget pr. 30. juni Lånet er fastforrentet med en rente på 9,723628% incl. et risikotillæg på 0,75%. Den statslige hybride kernekapital forfalder hverken helt eller delvist til betaling på et fastsat tidspunkt. Sparekassen kan ikke indfri kapitalindskuddet før 1. juli I perioden 1. juli juni 2014 kan sparekassen indfri kapitalindskuddet til kurs 100, ved indfrielse i perioden 1. juli juni 2015 er kursen 105 og ved indfrielse derefter til kurs 110. Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 11 af 27

12 Sparekassens ansvarlige lånekapital på i alt 125 mio. kr. er variabelt forrentet. Det ene lån på 100 mio. kr. forfalder den 3. december 2015, mens det andet lån på 25 mio. kr. forfalder den 15. januar De ansvarlige lån kan efter godkendelse af Finanstilsynet førtidsindfries fra 3 år før de anførte forfaldstidspunkter. 4. Solvenskrav og den tilstrækkelige basiskapital Vedrørende punkt 4, litra a I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte Sparekassen Himmerlands individuelle solvensbehov. Sparekassens ledelse har valgt, at der ved opgørelsen af sparekassens solvensbehov tages udgangspunkt i en skabelon udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter samt i Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter. Det er ledelsens vurdering, at sparekassen ved at tage udgangspunkt i denne model og vejledningen fra Finanstilsynet får opgjort et solvensbehov, der er passende til at dække sparekassens risici. I den metode, Sparekassen Himmerland anvender til at opgøre solvensbehovet, afsættes der kapital inden for fire risikoområder (kreditrisiko, markedsrisiko, operationelle risici og øvrige forhold ). Den første del af modellen indeholder en række stresstest. I disse test stresses de enkelte regnskabsposter via en række variable. Udover de risikoområder, der medtages via stresstest, er der en lang række risikoområder, som sparekassen har fundet relevante at medtage i vurderingen af solvensbehovet. Der henvises til den uddybende beskrivelse under punkt 5, litra b. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Sparekassen Himmerland en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor kvartalsvist, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet. Konkret vil det i modellen betyde, at ledelsen skal skønne over den fremtidige vækstprocent, vækstens gennemsnitlige solvensvægt og indtjeningsmarginal efter skat. Vækstforventningernes beregnede solvensbelastning vil i modellen slå direkte igennem på solvensbehovet i form af et tillæg. Dog ses der bort fra solvensbelastningen i de tilfælde, hvor der allerede er taget initiativ til en kapitaludvidelse, der vil kunne absorbere udlånsvæksten. Vedrørende punkt 4, litra b Skemaet nedenfor viser sparekassens risikovægtede eksponeringer og kapitalkrav (=8% af eksponeringen) for hver enkel eksponeringskategori: Sparekassens interne og eksterne revision foretager en uafhængig vurdering af sparekassens individuelle solvensbehov kr. 31. december december 2010 Risikovægtede Risikovægtede eks- poneringer Kapitalkraponeringer eksponeringer Kapitalkrav Institutter Erhvervsvirksomheder mv Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer mv Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter I alt Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 12 af 27

13 Vedrørende punkt 4, litra c Sparekassen Himmerland anvender ikke en intern model til opgørelse af kreditrisikoen, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant. Vedrørende punkt 4, litra d Skemaet nedenfor viser Sparekassen Himmerlands solvenskrav til markedsrisiko kr. 31. december december 2010 Risikovægtede Risikovægtede po- ster Kapitalkraster poster Kapitalkrav Gældsinstrumenter Aktier Valutakursrisiko Vægtede poster med markedsrisiko i alt Vedrørende punkt 4, litra e Sparekassen Himmerland anvender basisindikatormetoden til at opgøre solvenskravet til den operationelle risiko. Solvenskravet til den operationelle risiko er pr. 31. december 2011 beregnet til t. kr. (8% af t. kr.) Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 13 af 27

14 5. Beskrivelse af solvensbehovsmodel Vedrørende punkt 5, litra a Sparekassens bestyrelse har kvartalsvis drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra sparekassens direktion. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen af solvensbehovet, herunder forslag til valg af stressvariable, stressniveauer, eventuelle risikoområder samt vækstforventninger. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af sparekassens solvensbehov, som skal være tilstrækkeligt til at dække sparekassens risici, jf. Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 1 og 4. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden for sparekassens solvensbehov, herunder hvilke risikoområder og stressniveauer der bør tages i betragtning ved beregningen af solvensbehovet. Vedrørende punkt 5, litra b Som anført ovenfor under punkt 4, litra a har sparekassens ledelse valgt, at der ved opgørelsen af sparekassens solvensbehov tages udgangspunkt i en skabelon udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter samt i Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter. I den metode, Sparekassen Himmerland anvender til at opgøre solvensbehovet, afsættes der kapital inden for fire risikoområder (kreditrisiko, markedsrisiko, operationelle risici og øvrige forhold ). Den første del af modellen indeholder en række stresstest. I disse stresstest stresses de enkelte regnskabsposter via en række variable. Sparekassens stresstest i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Kapital til dækning af kreditrisici Kapital til dækning af markedsrisici Nedskrivninger på udlån mv.: 4,27% af de samlede udlån og garantier. Uudnyttede kreditter: 4,27% af 1/10 af uudnyttede kreditter. Aktiekursfald: 30%, dog kun med 15% på aktier i sektorselskaber. Rentestigning: 1,35% på handelsbeholdningen og 2% udenfor handelsbeholdningen, herudover tippes rentekurven over og under 1 år med 0,7 procentpoint. Valutarisiko: For EUR: valutakursindikator 1* 2,25%. Andre valutaer: valutakursindikator 1 * 12%. Risiko på Finansielle instrumenter: 8% af den positive markedsværdi Kapital til dækning af øvrige forhold Generelt fald i netto renteindtægterne: 12%. Generelt fald i netto gebyr indtægterne: 17%. Generelt fald i værdi af egne ejendomme: 18%. Ud fra sparekassens konkrete situation samt krav i bekendtgørelsen om kapitaldækning og Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter fastsættes det hvilke risici, sparekassen bør kunne modstå, og dermed hvilke variable og stressniveauer der skal testes på. Som udgangspunkt er stresstest et forsøg på at udsætte sparekassens regnskabstal for en række negative begivenheder for derved at se, hvorledes disse regnskabstal bliver påvirket i det givne scenarium. Ved opgørelsen af sparekassens solvensbehov er der taget udgangspunkt i et lavkonjunktur-scenarium, hvilket bl.a. afspejler sig i de valgte stressniveauer, jf. tabellen ovenfor. Resultatet af de gennemførte stresstest indgår i solvensbehovsmodellen ved, at sparekassen som minimum skal holde en kapital, der kan dække det underskud, der ville opstå, såfremt det pågældende scenarium indtræffer. Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 14 af 27

15 Stresstestens samlede effekt på solvensbehovet beregnes ved at sætte regnskabsresultatet efter stresstest i forhold til de vægtede poster. Herved fås et mål for hvor meget kapital, der skal til for, at sparekassen kan overleve det opstillede scenarium. Udover de risikoområder, der medtages via stresstest, er der en lang række risikoområder, som sparekassen har fundet relevante at medtage i vurderingen af solvensbehovet. Andre risikoområder, der er vurderet i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Yderligere kapital til dækning af kreditrisici Yderligere kapital til dækning af markedsrisici Kapital til dækning af operationelle risici Kapital til dækning af øvrige forhold Herunder: Kunder med finansielle problemer Store engagementer Erhvervsmæssig koncentration Geografisk koncentration Koncentration af sikkerheder Brancher, der er særligt udsat for rente- eller valutarisici Herunder: Renterisici Aktierisici Herunder: Volatilitet i indtjeningen Strategiske risici Omdømmerisici Risici i relation til sparekassens størrelse Ejendomsrisici Koncernrisici Kapitalfremskaffelse Likviditetsrisici Afviklingsrisici Eksterne risici Lovbestemte krav Andre forhold Fastsættelsen af disse områders indflydelse på solvensbehovsprocenten er enten beregnet direkte via supplerende beregninger eller ved, at ledelsen skønsmæssigt har vurderet kapitalbehovet på disse risikoområder. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter sparekassens opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at sparekassens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici, som ledelsen finder, at sparekassen har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i sparekassen en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor kvartalsvist, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet. Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 15 af 27

16 6. Opdeling af solvensbehovet et på risikokategorier Sparekassen Himmerlands solvensbehov opdelt på risikoområder kan specificeres således: Risikoområde 31. december december 2010 Tilstrækkelig Tilstrækkekapitabehov basis- Solvenslig basis- Solvens- i kapital behov i t. kr. pct. t. kr. pct. Kreditrisici , ,5 Markedsrisici , ,1 Operationelle risici , ,7 Øvrige forhold , ,1 Internt opgjort solvensbehov , ,2 Tillæg som følger lovbestemte krav Individuelt solvensbehov , ,2 Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 16 af 27

17 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov I den metode, Sparekassen Himmerland anvender til at opgøre solvensbehovet, afsættes der kapital inden for de fire risikoområder: kreditrisiko, markedsrisiko, operationelle risici og øvrige forhold. I nedenstående skema fremgår, hvad de enkelte risici dækker over. Kreditrisici: Omfatter risiko for tab som følge af, at modparter misligholder deres betalingsforpligtelser. Herunder risici på følgende områder: Kunder med finansielle problemer Store engagementer Erhvervsmæssig koncentration Geografisk koncentration Koncentration af sikkerheder Brancher, der er særligt udsat for rente- eller valutarisici Operationelle risici: Omfatter risiko for tab på grund af uhensigtsmæssig eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl og lignende eller som følge af eksterne begivenheder. Markedsrisici: Omfatter risiko for tab som følge af at dagsværdien for sparekassens finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser ændrer sig på grund af ændringer i markedsforholdene. Øvrige forhold Herunder: Volatilitet i indtjeningen Strategiske risici Omdømmerisici Risici i relation til sparekassens størrelse Ejendomsrisici Koncernrisici Risici i forbindelse med kapitalfremskaffelse Likviditetsrisici Afviklingsrisici Eksterne risici Konsolidering fra stress-test Andre forhold I punkt 6 er sparekassens solvensbehov vist pr. risikokategori, som kommenteres nedenfor. Kreditrisici Kreditrisikoen er sparekassens største risikoområde, hvorfor den største del af solvensbehovet kan henføres hertil. Sparekassen har derfor også stor fokus på netop dette risikoområde. Den væsentligste del af den afsatte kapital inden for kreditrisikoområdet kan henføres til de foretagne stresstest samt kunder med finansielle problemer. Størrelsen af sidstnævnte er afhængig af konjunktursituationen. Markedsrisici Den afsatte kapital til markedsrisiko kan primært henføres til renterisikoen på sparekassens obligationsbeholdning, aktierisiko og valutarisiko. Markedsrisikoen opgøres primært via stresstest. Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 17 af 27

18 Operationelle risici Under denne kategori er der afsat kapital til dækning af risiko for tab på grund af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Øvrige forhold Øvrige forhold indgår i solvensbehovet som et fradrag. Dette skyldes, at selv under den hårdeste stresstest vil sparekassen få en væsentlig indtjening fra sin forretningsdrift. Denne konsolidering indgår i solvensbehovsmodellen som et fradrag. Derudover er der under kategorien Øvrige forhold bl.a. afsat kapital til et prisfald på sparekassens egne ejendomme samt på datterselskabernes ejendomme. Der henvises endvidere til beskrivelsen af den anvendte solvensbehovsmodel (under punkt 5, litra b) for en mere detaljeret beskrivelse af hvilke risici, der henføres til de forskellige kategorier. 8. Lovbestemte krav Dette punkt er ikke relevant for sparekassen, og der gives derfor ingen oplysninger herom. 9. Solvensprocent og basiskapital Sparekassens kapitalforhold, herunder solvensoverdækning vises i følgende skema: 31/ / Basiskapital efter fradrag t. kr t. kr. Tilstrækkelig basiskapital t. kr t. kr. Solvensprocent 18,1% 18,7% Solvensbehov 11,2% 10,2% Solvensmæssig dækning 162% 183% Solvensoverdækning 6,9%-point. 8,5%-point. Sparekassen har opgjort solvensoverdækningen til 6,9%-point ud fra et solvensbehov på 11,2% og en faktisk solvensprocent på 18,1%. Det er ledelsens vurdering, at sparekassens kapitalforhold er meget solide og fuldt ud kan dække de risici, der påhviler sparekassens nuværende forretningsomfang, og at der også er mulighed for at udvide forretningsomfanget i de kommende år. 10. Sparekassens target og internt opgjorte solvensbehov Sparekassens internt opgjorte solvensbehov er som vist i skemaet under punkt 6 på 11,2%. Der er ikke fastsat et lovmæssigt krav til sparekassens solvensbehov, hvorfor det internt opgjorte solvensbehov svarer til sparekassens solvensbehov. Det er sparekassens mål, at solvensprocenten som minimum skal være 2 procentpoint højere end det individuelle solvensbehov, og pr. 31. december 2011 er solvensen 6,9 procentpoint højere end det individuelle solvensbehov. Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 18 af 27

19 11.. Modpartsrisiko - afledte finansielle instrumenter Vedrørende punkt 11, litra a Sparekassen Himmerland anvender markedsværdimetoden for modpartsrisiko til at opgøre eksponeringernes størrelse og risikovægtning for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af definitionen i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 17. Fastsættelsen af eksponeringens værdi ved markedsværdimetoden for modpartsrisiko følger nedenstående trin: 1. Kontrakter opgøres til markedsværdi for at opnå den aktuelle genanskaffelsesomkostning for alle kontrakter med en positiv værdi. 2. For at nå frem til et tal for den potentielle fremtidige krediteksponering multipliceres kontrakternes nominelle hovedstole eller de underliggende værdier med procentsatser fastsat af Finanstilsynet. Swaps baseret på variable renter i samme valuta er undtaget herfor, idet kun den aktuelle genanskaffelsesomkostning skal beregnes. 3. Summen af de aktuelle genanskaffelsesomkostninger og de potentielle fremtidige krediteksponeringer udgør eksponeringsværdien. I forbindelse med sparekassens fastsættelse af den tilstrækkelige basiskapital holdes kapital svarende til 8% af den positive markedsværdi af afledte finansielle instrumenter. I sparekassens bevillingsproces og i den almindelige engagementsovervågning tages der højde for den beregnede eksponeringsværdi, således at det sikres, at denne ikke overstiger den bevilgede kreditgrænse på modparten. Vedrørende punkt 11, litra b Vedrørende engagementer med erhvervsvirksomheder og detailkunder behandles og bevilges rammer for afledte finansielle instrumenter efter sparekassens normale kreditvurderingsprincipper. Vedrørende punkt 11, litra c-d Oplysningerne er ikke vurderet at være relevante for Sparekassen Himmerland, hvorfor der ikke gives oplysninger til disse punkter. Vedrørende punkt 11, litra e-f Værdien af sparekassens samlede modpartsrisiko opgjort efter markedsværdimetoden er opgjort til t. kr. Vedrørende punkt 11, litra g-h Sparekassen anvender ikke kreditderivater til at afdække den del af kreditrisikoen, der vedrører modparten, hvorfor der ikke gives oplysninger til disse punkter. Vedrørende punkt 11, litra i Sparekassen anvender ikke interne modeller til opgørelse af modpartsrisikoen, hvorfor der ikke gives oplysninger til dette punkt. Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 19 af 27

20 12.. Kreditrisiko og udvandingsrisiko Vedrørende punkt 12, litra a Sparekassen Himmerland følger bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen), hvorfor der henvises til i regnskabsbekendtgørelsen for så vidt angår de regnskabsmæssige definitioner af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer, samt for en beskrivelse af de anvendte metoder til fastsættelse af værdireguleringer og nedskrivninger. Vedrørende punkt 12, litra b Den samlede værdi af eksponeringerne efter nedskrivninger og før hensyntagen til virkninger af kreditrisikoreduktion udgør mio. kr. Vedrørende punkt 12, litra c Skemaet nedenfor viser de gennemsnitlige vægtede poster med kreditrisiko fordelt på eksponeringer kr. Gennemsnitligt beløb for 2011 Gennemsnitligt beløb for 2010 Institutter Erhvervsvirksomheder mv Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer mv Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter I alt Vedrørende punkt 12, litra d Da Sparekassen Himmerland har 95% eller mere af sine eksponeringer i Danmark, er de pågældende oplysninger udeladt. Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 20 af 27

21 Vedrørende punkt 12, litra e Følgende oplyses omkring branchefordeling af kreditkategorier (før vægtning og før fradrag for sikkerheder, som giver nedvægtning): kr. Centralregeringer eller centralbanker Institutter Regionale eller lokale myndigheder Erhvervsvirksomheder mv. Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofudvinding Energiforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel mv Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv I alt erhverv Private I alt Det skal bemærkes, at tallene i ovenstående tabel ikke umiddelbart kan udledes af sparekassens årsrapport, idet der indgår andre komponenter i ovenstående oversigt end sparekassens udlåns- og garantiportefølje. Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 21 af 27

22 Vedrørende punkt 12, litra f Fordeling af krediteksponeringernes restløbetider pr. 31. december 2011 (t. kr.): Anfordring 0 3 mdr. 3 mdr. 1 år 1 5 år Over 5 år I alt Centralregeringer eller centralbanker Regionale eller lokale myndigheder Institutter Erhvervsvirksomheder mv Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter I alt Vedrørende punkt 12, litra g Omkring værdiforringede fordringer og nedskrivninger fordelt på betydende brancher oplyses følgende for 2011 (t. kr.): Udgiftsførte beløb Misligholdte Værdiforringede vedr. værdi- fordringer fordringer Nedskrivninger/ reguleringer og Branche eksponering ultimo året eksponering ultimo året hensættelser ultimo året nedskrivninger i 2011 *) Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Bygge- og anlægsvirksomhed Handel mv Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv Private *) Udgiftsførte beløb beregnes som: Nedskrivninger/hensættelser ultimo indeværende år fratrukket Nedskrivninger/hensættelser ultimo året før tillagt endeligt tabt (afskrevet i året). Minus angiver, at der netto er tale om en tilbageførsel (indtægt). Vedrørende punkt 12, litra h Da Sparekassen Himmerland har 95% eller mere af sine eksponeringer i Danmark, er de pågældende oplysninger udeladt. Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 22 af 27

23 Vedrørende punkt 12, litra i Sparekassens bevægelser på værdiforringede fordringer som følge af værdireguleringer og nedskrivninger pr. 31. december 2011 fremgår af følgende skema (t. kr.): Nedskrivninger/ hensættelser på tilgodehavende hos kreditinstitutter Individuelle nedskrivninger/hensættelser Gruppevise nedskrivninger/hensættelser og andre poster med kreditrisiko Garantidebitorer Garanti- Garanti- Udlån Udlån debitorer Udlån debitorer Akkumulerede nedskrivninger/ hensættelser primo på udlån og garantidebitorer Bevægelser i året: 1. Valutakursregulering Nedskrivninger/hensættelser i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger/ hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelse eller værdiforringelsen er reduceret Andre bevægelser Værdiregulering af overtagne aktiver Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/ hensat Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser ultimo på udlån og garantidebitorer Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget nedskrivninger/ hensættelser (opgjort før nedskrivninger/ hensættelser) Kreditvurderingsbureauer Sparekassen Himmerland anvender p.t. ikke data fra kreditvurderingsbureauer, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant for sparekassen Oplysninger om opgørelse af kreditrisiko under IRB-metoden Sparekassen Himmerland anvender standardmetoden for opgørelse af kreditrisiko, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant for sparekassen. Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 23 af 27

24 15.. Markedsrisiko / Risici relateret til handelsbeholdningen Vedrørende punkt 15, litra a-c og g Sparekassens oplysninger om solvenskravene for en række risici, som opgøres under markedsrisikoområdet fremgår af nedenstående skema. Opgørelse af solvenskrav på markedsrisikoområdet pr. 31. december 2011 (t. kr.) Gældsinstrumenter Aktier mv. (incl. kollektive investeringsordninger) Valuta Vægtede poster Kapitalkrav - 8% af eksponeringen Vedrørende punkt 15, litra d Modpartsrisiko - positiv markedsværdi t. kr. Beløbet medtages under de enkelte eksponeringskategorier som kreditrisiko. Vedrørende punkt 15, litra e Sparekassen Himmerland har ikke nogen poster med leveringsrisiko mv., hvorfor oplysningskravet ikke er relevant for sparekassen. Vedrørende punkt 15, litra f Oplysningskravet er ikke relevant, og det er dermed bortfaldet Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller) Sparekassen Himmerland anvender ikke interne modeller (VaR-modeller) til opgørelse af risiko på positioner i handelsbeholdningen, så oplysningskravet er ikke relevant for sparekassen Operationel risiko I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen skal pengeinstitutterne kapitalmæssigt afdække operationelle risici. Kapitalkravet til de operationelle risici skal dække: Risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedure, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Sparekassen Himmerland anvender basisindikatormetoden, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 18, til opgørelse af kapitalkravet til de operationelle risici. Det betyder, at kapitalkravet til de operationelle risici opgøres til: 15 pct. af de gennemsnitlige basisindtægter de seneste 3 år. Basisindtægterne er summen af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter. Sparekassen gennemfører imidlertid løbende en vurdering af kapitalkravet til de operationelle risici. Såfremt kapitalkravet vurderes at være højere end nævnt ovenfor vil der blive taget højde herfor under sparekassens opgørelse af solvensbehovet. Risikorapport ultimo 2011 for Sparekassen Himmerland A/S. Udgivet den 16. februar 2012 Side 24 af 27