Trinmål for. børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trinmål for. børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling"

Transkript

1 GLADSAXE Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling 1

2

3 Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling

4 Gladsaxe Kommune Udgivet af Børne- og kulturforvaltningen November oplag: Tekst: Grethe Persson, skolekonsulent i Børne- og kulturforvaltningen Layout og tryk: Grafia Bestilling hos: Grethe Persson, Børne- og kulturforvaltningen Tlf

5 Indhold Forord...7 Indledning...9 Definitioner og begrebsafklaring...11 Trinmål...15 Metoder og materialer til at støtte udviklingen...27 Løbende evaluering De social-emotionelle vejledere...37 Referencer. Forslag til litteratur til inspiration for arbejdet. Links...39

6 Sel Selvkontrol Selvh Selvhævdelse Samarbejde Ansvar Empati g Fantasi og udfoldelse 6

7 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling. Dette er gjort for at markere vigtigheden af, at børnenes skoleforløb ikke kun handler om den faglige læring. Det er ligeså centralt, at der bliver sat professionelt fokus på at udvikle elevernes fælles værdier, forståelse og gensidige tolerance. Folkeskoleloven og Gladsaxe Kommunes skolepolitik omtaler vigtigheden af arbejdet med børnenes og de unges personlige og alsidige kompetenceudvikling. Med byrådets vedtagne trinmål er der taget konkrete skridt og samtidig foretaget prioriteringer til virkeliggørelsen af denne vægtige opgave. Det er mit håb, at de besluttede trinmål bliver en hjælp for både lærere og skolepædagoger i det pædagogiske arbejde. Både i det daglige arbejde med eleverne og i samarbejdet med forældrene ser jeg det som en stor fordel med formulerede mål, der kan danne et fælles grundlag for arbejdet. Det er ikke mindst en stor tilfredsstillelse at kunne konstatere, at der har været så bred og dækkende en opbakning til materialet efter høringsprocessens afslutning. Skolebestyrelser, faglige organisationer m.fl. har været positive over for indholdet i de beskrevne trinmål. lejlighed spurgt til forældrenes tilfredshed med barnets sociale og personlige udbytte og det blev til én af de største positive markeringer i den undersøgelse. Forældrene er selv også meget opmærksomme på betydningen af arbejdet med de mere bløde kompetencer i folkeskolen. Der er ingen, der betvivler, at den absolut vigtigste faktor i barnets identitetsdannelse stadigvæk er hjemmet. Men eftersom børn i vore dage tilbringer store dele af deres vågne tid i skole og institution, så skal man ikke underkende betydningen af, hvad der foregår hér angående den alsidige og personlige udvikling. Derfor har Gladsaxe Byråd også været sig sit ansvar bevidst og peget på udvalgte trinmål som væsentlige for at børn og unge både i deres skoletid og senere i livet kan begå sig mellem andre mennesker. Jeg vil ønske den enkelte skole og dermed de enkelte pædagogiske team god vind med dette særdeles vigtige arbejde. Megen inspiration kan hentes ved at læse denne publikation, men der er næppe tvivl om, at målrettet efteruddannelse yderligere vil understøtte arbejdet. Hér er jeg overbevist om, at konsulentkorpset og skolernes social-emotionelle vejledere vil være behjælpelige. Med venlig hilsen Ved den store tilfredshedsundersøgelse blandt forældre, som blev offentliggjort i foråret 2004, fik vi ved den Trine Græse Formand for Børne- og Undervisningsudvalget 7

8 8

9 Indledning I forbindelse med den seneste ændring af folkeskoleloven er der blevet udarbejdet nye faghæfter: Fælles mål, som indeholder bindende trin- og slutmål for alle skolens fag samt for elevens alsidige, personlige udvikling. Fælles mål skal sikre ensartethed landet over, men samtidig er Fælles mål også et værktøj til dialog mellem lærer og elev lærere indbyrdes lærer og pædagog skoleledelse og lærerteam skole og hjem Men mens der centralt er udarbejdet en detaljeret gennemgang af målene for folkeskolens forskellige fag, er det blevet pålagt den enkelte kommunalbestyrelse at fastlægge, hvordan der skal arbejdes med området elevens alsidige personlige udvikling. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige personlige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde Folkeskoleloven 40, stk. 3 I arbejdet med udarbejdelsen af de kommunale trinmål er der set både på Folkeskolens formål og på den kommunale skolepolitik. 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Folkeskoleloven 1 I Gladsaxe kommune har man valgt at lave denne beskrivelse efter samme model som målene for fagene, altså med opstilling af trinmål undervejs i skoleforløbet. 9

10 Værdigrundlag for folkeskolen i Gladsaxe Skolen i Gladsaxe bygger således på ligeværd og skal give det enkelte barn og den unge medansvar for det sociale fællesskab. Vision for børnenes og de unges alsidige personlige udvikling Gennem hele skoleforløbet skal børnene og de unge tilegne sig og videreudvikle deres alsidige kompetencer. Ved skolens afslutning skal de unge således have et godt, personligt udgangspunkt for deres fremtidige liv og udvikling. Børnene og de unge skal bevare deres nysgerrighed og lyst til at lære, samtidig med at de skal udvikle åbenhed over for forandring. Personlige og følelsesmæssige kompetencer Børnene og de unge skal gennem skoleforløbet opnå en personlig frihed med selvtillid, selvindsigt, selvkontrol og oplevelse af selvværd. Børnene og de unge skal kunne lægge en plan for og virkeliggøre personlige mål. Børnene og de unge skal have forståelse for etiske værdier og evne til at forstå, styre og håndtere egne følelser, herunder også evne til at kunne tackle og overvinde nederlag. Sociale kompetencer Børnene skal udvikle evne og lyst til at deltage i sociale fællesskaber. Børnene og de unge skal opnå evne til at opbygge og vedligeholde meningsfulde og positive relationer. Det enkelte barn og den unge skal kunne samarbejde, deltage i dialog og diskussion og løse konflikter. Barnet og den unge skal kunne både tage og give ansvar, og kunne indgå i demokratiske processer, der vedrører livet omkring dem. Handlekompetencer Børnene og de unge skal opretholde deres lyst til at tænke, fantasere, skabe og handle kreativt. Gennem deres handlekompetencer skal børnene og de unge blive i stand til at bidrage til såvel egen læring og trivsel, som til samfundets og kulturens udvikling. Fra Gladsaxe kommunes skolepolitik 2002 Arbejdet med trinmålene for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling skal endvidere ses i sammenhæng med arbejdet i daginstitutionerne, som det er udtrykt i Pædagogisk arbejde på vej i anerkendende retning Målsætning for daginstitutioner og dagpleje i Gladsaxe Kommune et metodehæfte Gladsaxe Kommune 2004, og i skolefritidsordningen: SFO, Børne- og kulturforvaltningen, Gladsaxe Da Skolefritidsordningen er en del af skolen, er indholdet i trinmålene gældende både for undervisnings- og for fritidsdelen. I arbejdet med den konkrete udformning af trinmålene er der hentet inspiration bl.a. i den norske skolelovgivning og Veiledning for utvikling av sosial kompetanse i skole og opplæring, som er udarbejdet af Læringssenteret under det norske uddannelsesdirektorat. 10

11 Definitioner og begrebsafklaring Børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling Børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling handler i sidste ende om udvikling af identitet: Hvem er jeg, og hvem bør jeg være? Menneskets selvopfattelse og identitet påvirkes og udvikles af de reaktioner, det får fra andre på sine handlinger og sin væremåde. Vi er påvirkelige livet igennem, men mest i barndommen, hvor fundamentet lægges. Det vigtigste barnet lærer i skolen, er det, det lærer om sig selv. Susanne Aabrandt, 2003 Den absolut vigtigste faktor i barnets identitetsdannelse er hjemmet, men eftersom børn i vore dage tilbringer en meget stor del af deres tid i institution og skole, skal man ikke underkende betydningen af, hvad der foregår her. Undervisningen i matematik, norsk eller engelsk giver ikke kun viden og færdigheder i faget. Undervisningen vil også give eleven personlige erfaringer med, hvem han/hun er, hvad han/hun kan, og hvilke muligheder, egenskaber og evner han/hun har. Den elev, der går ud af skolen med tro på sig selv, en opfattelse af at være dygtig, at kunne noget og være vellidt af andre, vil have gode forudsætninger for at møde livet. Men en elev, der forlader skolen med en opfattelse af, at han/hun er dum, ikke noget værd og ikke vellidt, vil ikke være så godt rustet til at møde hverken personlige eller sociale krav i den videre uddannelse og i erhvervslivet. Forskellen mellem disse elevers skolefaglige vidensniveau vil ikke nødvendigvis få store konsekvenser. Men forskellene hvad angår identitet, personlige erfaringer og selvopfattelse, vil kunne få stor betydning senere i livet. Thomas Nordahl 2002 Det at indgå i forskellige sociale relationer er altså afgørende for, hvordan den alsidige personlighed udvikles. Det handler både om, hvem man møder og om hvordan man mødes og da der er tale om en relation / et samspil, afhænger begge dele også af, hvad man selv kan bidrage med i samspillet med andre. Skal man indgå i det sociale samspil på en positiv måde, er sociale kompetencer en nødvendighed. Sociale kompetencer er et sammensat begreb, der kan defineres som et antal kundskaber, færdigheder og holdninger, som er nødvendige for at mestre forskellige sociale miljøer, som gør det muligt at etablere og vedligeholde relationer, og som bidrager til at øge trivsel og fremme udvikling. Social kompetence drejer sig både om selvrealisering, personlig udvikling og tilpasning til sociale miljøer. Det handler på den ene side om at hævde egne meninger, kunne stå for noget og kunne tage socialt initiativ. Endvidere indebærer det at kunne invitere andre til at deltage og til selv uopfordret at tage del i gruppeaktiviteter. Denne form for udfoldelse og selvrealisering forebygger social isolation og befordrer barnets udvikling af positive holdninger til sig selv. Selvrealisering er knyttet til autonomi og uafhængighed - for eksempel evnen til at sige nej og modstå pres fra andre. Tilpasning er på den anden side nødvendig for at deltage i det sociale fællesskab med andre. Det drejer sig om at kunne vise handlinger, der er i overensstemmelse med omgivelsernes normer og forventninger. Det er vigtigt at se det som en samtidighed, idet vægtning af kun det ene af de to aspekter kan give problemer for børnenes udvikling. Hvis kun autonomi og selvstændighed vægtes, kan barnet få svært ved at begå 11

12 sig mellem andre, mens for stærke krav om tilpasning til skolens normer og regler kan hæmme børn og unges udvikling af kritisk tænkning og evnen til at arbejde selvstændigt. Med til beskrivelsen hører, at der ikke kun er tale om sociale færdigheder, men netop kompetencer, hvilket indebærer, at man også skal have viden om, hvornår og i hvilke sammenhænge, de forskellige færdigheder kan og bør anvendes. Sociale kompetencer kan opdeles i nogle undergrupper (Gresham og Elliott 1990): Ansvar Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse og ved at tage konsekvenserne heraf. En forudsætning for ansvarlighed er derfor tillid. særligt, når man oplever frustrationer og modgang, eller når der opstår uenigheder eller konflikter. Selvkontrol handler også om at kunne udsætte behov, for eksempel at kunne vente på tur, og at kunne vise glæde og vrede på situationstilpassede måder. Empati Empati er at leve sig ind i andres situation. Det handler om at se situationen fra den andens side, at vise omtanke og respekt for andres følelser og synspunkter. Empati er således væsentlig for at kunne etablere nære relationer. Ved konfliktløsning er det empati, der motiverer til at finde løsninger, der tilgodeser alle parter i en konflikt. Samarbejdsfærdighed Samarbejdsfærdighed drejer sig om at kunne fastholde en fælles opgave eller aktivitet, at hjælpe andre, at følge regler samt at kunne tage initiativ og komme med konstruktive forslag. Naturlig selvhævdelse Naturlig selvhævdelse handler om at kunne markere sig socialt ved at kunne udtrykke egne behov, meninger og standpunkter, og sige nej til det, man ikke vil være med til. Naturlig selvhævdelse handler altså om at udtrykke uafhængighed og autonomi, men også om at tage social kontakt og initiativ. Fantasi, udfoldelse og aktivitet Fantasi, udfoldelse og aktivitet handler om at kunne virkeliggøre planer og projekter på en måde, der forener fordybelse, læring og glæde. Forudsætningen herfor er en passende grad af udfordring, således at man kan undgå på den ene side kedsomhed på den anden usikkerhed og angst. Selvkontrol Selvkontrol handler om at kunne indgå i fællesskabet og at kunne tage hensyn til andre. Selvkontrol vises 12

13 Kundskaber Selvkontrol Færdigheder Holdninger og motivation færdigheder praktiseres samt afhængigheden af de forskellige sammenhænge barnet indgår i, kan illustreres som en social kompetencekubus. På forsiden de forskellige hovedområder, barnet skal erhverve sig kompetence indenfor. Selvhævdelse Samarbejde Ansvar Empati Fritid Hjem Skole På låget de tre nødvendige lag: hvad (kundskaber), hvordan (færdigheder) og hvorfor (holdning og motivation). Hvad: barnet skal vide, hvad der er hensigtsmæssig adfærd på de forskellige områder Fantasi og udfoldelse Hvordan: barnet skal vide, hvordan det konkret kan Kompetencekubus agere Efter Ogden og Sørlie 2001 Hvorfor: barnet skal kunne se formålet med at vise adfærden Sammenhængen mellem de forskellige underområder: barnets tilegnelse af kendskab til hvad der er hensigtsmæssig adfærd, hvordan og hvorfor de forskellige På siden: de sammenhænge, som barnet dagligt indgår i, og hvor værdier og forventninger (både m.h.t. hvad, hvordan og hvorfor) ikke nødvendigvis er de samme. Børnesyn Bag arbejdet med udvikling af børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling i Gladsaxe ligger et syn på børn, der udsiger at: Ethvert barn er noget særligt og har derfor brug for (og krav på) en særlig opmærksomhed. Ethvert barn er i besiddelse af potentialer og ressourcer, og barnet bør mødes af en voksentillid til, at barnet både kan og vil noget Ethvert barn er nysgerrigt og lærende og er derfor optaget af at lære ved at stille spørgsmål og udforske omverdenen på en undersøgende og eksperimenterende måde i en stadig søgen efter helheder og forståelse af verden. Børn lærer på mange forskellige måder. Ethvert barn er kommunikerende og meddeler sig både kropsligt og verbalt til omverdenen. Herved opsamler de erfaringer, som danner strategier i omgang med andre. Ethvert barn er socialt og har potentiale til samvær med andre et potentiale, der kan resultere i mange former for social kontakt. Ethvert barn handler rationelt ud fra egne mål, ønsker og behov og udfra, hvordan barnet opfatter den virkelighed, det er en del af. 13

14 14

15 Trinmål synoptisk opstillet for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling Ansvar Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse og ved at tage konsekvenserne heraf. En forudsætning for ansvarlighed er derfor tillid. Arbejdet skal lede frem mod, at børnene har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9./10. klassetrin overholde aftaler og møde til tiden minde hinanden om aftalte regler overholde aftaler og følge fælles regler opstille og respektere samværsregler holde orden på egne ting, bidrage til at holde orden i klassen holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen have medansvar for at holde orden i klassen og på skolen føle ejerskab over for klassens/gruppens fælles materialer passe på egne og andres ting samt skolens materialer og bygninger påtage sig ansvar for egne, andres og skolens materialer og bygninger føle ansvar for ressourcerne være bevidst om egne handlinger stå ved egne handlinger stå ved egne handlinger og tage konsekvensen af dem selv gå i gang med arbejdet selv gå i gang med arbejdet være medansvarlig for egen læring vælge mellem flere opgaver prioritere og vælge mellem strukturerede opgaver strukturere og planlægge eget arbejde arbejde selvstændigt med strukturerede opgaver lave planer for eget arbejde organisere eget arbejde 15

16 Naturlig selvhævdelse Naturlig selvhævdelse handler om at kunne markere sig socialt ved at kunne udtrykke egne behov, meninger og standpunkter, og sige nej til det man ikke vil være med til. Naturlig selvhævdelse handler altså om at udtrykke uafhængighed og autonomi, men også om at tage social kontakt og initiativ. Arbejdet skal lede frem mod, at børnene har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9./10. klassetrin sige sin mening svare i klassen sige sin mening og stå ved den deltage i klassediskussioner deltage aktivt i diskussioner og beslutninger give udtryk for egne behov og følelser give udtryk for egne behov og følelser give udtryk for egne behov og følelser modstå pres fra jævnaldrende modstå pres fra jævnaldrende og kunne opstille alternativer prøve noget nyt afprøve egne ideer og gerne prøve noget nyt tage initiativ socialt og fagligt sige til og fra sige til og fra sige til og fra 16

17 Selvkontrol Selvkontrol handler om at kunne indgå i fællesskabet og at kunne tage hensyn til andre. Selvkontrol vises særligt, når man oplever frustrationer og modgang, eller når der opstår uenigheder eller konflikter. Selvkontrol handler også om at kunne udsætte behov, for eksempel at kunne vente på tur, og at kunne vise glæde og vrede på situationstilpassede måder. Arbejdet skal lede frem mod, at børnene har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9./10. klassetrin give klare signaler om behov og humør håndtere både glæde og skuffelser og nederlag håndtere stærke følelser styre sin egen vrede styre sin egen vrede og kunne give udtryk for den på en hensigtsmæssig måde reagere hensigtsmæssigt på frustrationer ignorere uhensigtsmæssige bemærkninger koncentrere sig om afgrænsede opgaver arbejde målrettet planlægge langsigtet stoppe op og overveje en handling stoppe før han/hun er gået for langt begå sig passende til situationen deltage i en fælles samtale lytte og kommunikere hensigtsmæssigt lytte og kommunikere hensigtsmæssigt 17

18 Empati Empati er at leve sig ind i andres situation. Det handler om at se situationen fra den andens side, at vise omtanke og respekt for andres følelser og synspunkter. Empati er således væsentlig for at kunne etablere nære relationer. Ved konfliktløsning er det empati, der motiverer til at fi nde løsninger, der tilgodeser alle parter i en konflikt. Arbejdet skal lede frem mod, at børnene har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9./10. klassetrin lade være med at afbryde se på den, der har ordet lytte opmærksomt og tilkendegive dette deltage i forskellige former for samtaler afpasset efter situationen sætte ord på følelser som glæde, ked af det, vrede, væmmelse, overraskelse og bange fortælle om humør vide at egne handlinger påvirker andre udtrykke egne følelser hensigtsmæssigt forstå hvordan egne handlinger påvirker andre udtrykke sig sprogligt om følelsesmæssige oplevelser og tilstande vurdere hvordan egne handlinger vil påvirke andre udtrykke sig med jeg-udsagn aflæse andres signaler forsøge at forstå andres handlinger være bevidst om andres signaler prøve at forstå hvad andre mener overskue kammeraters reaktionsmønstre undlade at gøre nar af andre tage en andens synsvinkel (skifte perspektiv) leve sig ind i andres situation vise medfølelse vise forståelse for hvordan andre har det og vise hensyn vise respekt for andres forskellige meninger og holdninger udvise tålmodighed være modtagelig over for anvisninger se sin andel i en konflikt erkende sin egen rolle i sociale situationer tage imod både positive og negative tilbagemeldinger erkende egne stærke og svage sider knytte sig til enkelte personer være hjælpsom i leg og i andre samværssituationer udvikle venskaber udtrykke anerkendelse over for andre udtrykke medfølelse indgå i og kunne fastholde venskaber forstå og acceptere forskelle i sit eget fællesskab og i samfundet 18

19 Samarbejdsfærdighed Samarbejdsfærdighed drejer sig om at kunne fastholde en fælles opgave eller aktivitet, at hjælpe andre, at følge regler samt at kunne tage initiativ og komme med konstruktive forslag. Arbejdet skal lede frem mod, at børnene har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9./10. klassetrin samarbejde i en mindre gruppe indgå i en fælles aktivitet indgå positivt i forskellige gruppesammenhænge være aktive og tage initiativ i forskellige samarbejdssituationer overskue at vælge samarbejdspartnere komme med konstruktive forslag kunne se sig selv som en del af et større fællesskab og opstille mål for fællesskabet i samarbejde med andre deltage i konfliktløsning tage initiativ til konfliktløsning foretage selvstændig konfliktløsning hjælpe og modtage hjælp hjælpe og modtage hjælp hjælpe og modtage hjælp deltage i hverdagens faste rutiner tage initiativ til at deltage i hverdagens faste rutiner udføre hverdagens faste rutiner 19

20 Fantasi, udfoldelse og aktivitet Fantasi, udfoldelse og aktivitet handler om at kunne virkeliggøre planer og projekter på en måde, der forener fordybelse, læring og glæde. Forudsætningen herfor er en passende grad af udfordring, således at man kan undgå på den ene side kedsomhed på den anden usikkerhed og angst. Arbejdet skal lede frem mod, at børnene har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9./10. klassetrin vise nysgerrighed have lyst til fordybelse være undersøgende have lyst til fordybelse vise engagement have arbejdsglæde tage initiativ se det sjove i en situation se den skæve/sjove vinkel vise humoristisk sans bruge sin fantasi i kreativ form deltage i drama og musiske aktiviteter udtrykke følelser og/eller holdninger igennem musisk-kreative aktiviteter skabe egne lege og deltage i improviserede lege udforme egne spil og lege med regler tænke abstrakt være åben for nye indtryk 20

21 Indsatsen på forskellige niveauer Der er forhold på mange niveauer, som har betydning for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling: Samfund Lovgivning Offentlig debat Skole Ressourcemæssige og administrative rammer Værdier og normer Undervisning Principper for læring Arbejdsformer Regler i klassen Elevmedbestemmelse Relationer Værdifællesskab med skolen Elevrelationer Status i klassen Lærerrelationer Individ Køn, alder og familiebaggrund Selvopfattelse og selvværd Social kompetence Skolefaglig kompetence Skolerelaterede personlighedstræk Organiske faktorer Grethe Persson 1999 Man kan ikke arbejde isoleret med nogle af disse niveauer, men der er nogle af dem, som den enkelte lærer eller pædagog har større personlig indflydelse på end andre. 21

22 Samfund: Der er i indledningen gjort rede for, hvilke nationale og lokale politiske beslutninger, der ligger til grund. Skole: Ud over de overordnede retningslinier, som er politisk udstukne, er det vigtigt, at man på den enkelte skole arbejder for at skabe et miljø, der giver de bedst mulige betingelser for elevernes udvikling. Principielt må alle uden problemer kunne tilslutte sig ideen om et godt lærings- og udviklingsmiljø. Men det er vigtigt, at alle implicerede parter ledelse, lærere, pædagoger, forældre og elever inddrages i en debat om, hvad det rent konkret betyder på den enkelte skole: Hvad er de fælles normer og værdier, og hvordan arbejder man for at virkeliggøre dem? Hvilke fælles regler er gældende, og hvordan håndhæves de? Undervisning: Differentiering af undervisningen Hovedprincippet i al god læring er en afstemthed mellem krav til og forudsætninger hos den enkelte elev. Findes en god balance mellem færdigheder og udfordringer, opnås det, der kaldes flow: den tilstand, hvor man er fuldstændig opslugt af en leg eller en arbejdsopgave, og hvor man lærer mest. Hvis kravene bliver for store i forhold til elevens forudsætninger, skaber det utryghed og angst, og bliver udfordringerne for små, skaber det kedsomhed. Carlton og David (1993) opsummerer følgende kendetegn på en god skole: 1) Godt lederskab som udøves i samråd med kolleger, og som er sensitiv over for personalets, forældrenes og elevernes meninger. 2) Fælles politik og fælles forventninger til elevernes faglige indsats og adfærd, som er meningsfyldt for eleverne, og som konsekvent følges op. 3) En læreplan, som er tilpasset elevernes nuværende og fremtidige behov. 4) Faglige forventninger, som er høje men ikke urimelige. 5) Effektiv brug af belønning for god adfærd og godt arbejde i stedet for straf. 6) Høje faglige standarder i personalegruppen, når det gælder planlægning, give rettet arbejde tilbage, starte og slutte timerne i rette tid, mv. 7) Pædagogiske færdigheder, som vækker elevernes interesse for fagene, og som motiverer dem til en indsats. 8) Færdigheder i klasseledelse, som forebygger problemadfærd. 9) Relationer præget af respekt mellem alle aktører i skolen og deres nærmeste samarbejdspartnere. 10) Mulighed for at eleverne kan involveres i og have ansvar for driften af skolen. 11) Et effektivt rådgivnings- og omsorgstilbud. 22

23 Fra Hans Henrik Knoops oplæg i Gladsaxe, 4. september 2004 Differentiering i arbejdsformer Princippet om at børnenes udvikling støttes bedst ved at møde dem, der hvor de er, gælder også de arbejdsformer, der anvendes i klassen. Det handler om at variere og tilpasse arbejdsformerne til den konkrete klasse og de konkrete børns forskellige måder at lære på (læringsstile). Og det handler også om at lade børnene være med til at bestemme, hvilke arbejdsformer og arbejdsmåder, der passer bedst for dem. Regler Børns læring og udvikling foregår bedst, når de ikke bare kender, men også er med til at udarbejde de regler, der er gældende for samværet. Dette indebærer, at de generelle regler for skolen skal bearbejdes og konkretiseres i forhold til den enkelte børnegruppe. Dette skal ikke kun ske i samarbejde med børnene. Samarbejdet mellem skole og hjem omkring arbejdet med regler er særlig vigtigt, fordi det giver gode muligheder for at gå ind i den fælles opdragerrolle på en konkret måde. I en direkte dialog med hjemmet bidrager brugen af regler og konsekvenser til at ansvarliggøre eleverne, involvere forældrene i skolens arbejde og styrke forståelsen mellem skole og hjem. Det er altså vigtigt, at forældrene drages aktivt ind i processen med udformningen af regler at de ikke bare modtager information om dem. Om regler: Kun få regler Regler bør være positivt formulerede Regler bør være specifi kke, korte og klare Reglerne skal omhandle forhold, der kan observeres Der skal knyttes positive konsekvenser til at følge reglerne Der skal være klare men ikke nødvendigvis særlig strenge konsekvenser af regelbrud Ved regelbrud, der består af mobning eller fysisk udadreageren, skal der reageres umiddelbart og entydigt Regler skal jævnligt evalueres og eventuelt justeres Læringssenteret, Norge

24 Meget varme Autoritativ Eftergivende Megen kontrol Lidt kontrol Autoritær Forsømmende Lidt varme Forskellige typer af voksenautoritet og klasseledelsesstil Læringssenteret Norge 2003 Klasseledelse: Børnene skal have medbestemmelse og medansvar for, hvad der sker i klassen, men samtidig afhænger børnenes tryghed, udvikling og læring af, at den voksne beholder det overordnede ansvar for, hvad der sker i klasseværelset. Nogle vigtige områder under lærerens ansvarsområde er at: Stimulere elevernes motivation, skolefaglige indsats og præstationer. Fremme elevernes sociale kompetencer. Skabe sammenhold og trivsel i klassen. Sørge for at der er en arbejdsro, der er tilpasset de aktuelle læringssituationer. 24

25 Relationer: For at børnene kan udvikle sig alsidigt, er det nødvendigt, at de miljøer, de færdes i, er trygge og med gode relationer både til de voksne og til de andre børn. I samspil og relationer kan man tale om en trinvis opbygning, hvor første trin er at blive set, herefter følger: at blive mødt, forstået, accepteret, anerkendt, respekteret og til sidst elsket. I professionel sammenhæng er respekten det sidste trin, kærligheden hører til i det hjemlige domæne. Men anerkendelse og respekt er centralt i en god relation. Ingen føler sig godt tilpas, kan trives og lære i en sammenhæng, hvor man føler sig kritiseret og underkendt, hvorimod anerkendelse styrker barnets følelse af at være noget værd, og dermed styrkes også dets tillid til at kunne lære og udvikle sig videre. En anerkendende holdning over for barnet betyder ikke, at den voksne uden forbehold godtager alt, hvad børn siger og gør, men at man som voksen evner at se den enkelte på dennes egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet, er ressourcespejder mere end man er fejlfinder, bekræfter barnet i de ressourcer, det har, er ærlig/autentisk, viser oprigtig interesse, viser tillid og når man er nødt til at tilrettevise fokuserer på barnets handlinger, ikke på hele barnet, formulerer positive alternativer i stedet for kun at udstede forbud, er opmærksom på, at irettesættelser aldrig må have en karakter, hvor de af barnet kan opfattes som krænkende eller ydmygende. Det er altid den voksne, der har ansvaret for relationens kvalitet. Voksne er i høj grad rollemodeller for børnene. Læreres og pædagogers værdier, sådan som de udtrykkes i adfærd, sprogbrug og handlemåder, er af stor betydning for stemningen i børnegruppen, for den måde, børnene behandler hinanden på - og for den måde, hvert enkelt barn opfatter sig selv på. Habitus: Habitus er et udtryk for, at alle vores erfaringer, sanseindtryk og oplevelser indoptages i vores krop, dvs. de bliver en vigtig del af os; habitus er styrende for en stor del af vores handlinger på det førbevidste plan. Pierre Bourdieu Man kan som voksen godt fortælle børn, hvordan man synes tingene skal være, men hvis ikke den voksne selv i store træk lever og handler efter de retningslinier, der opstilles, har det ikke særlig stor effekt. Individ: Arbejdet med trinmålene for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling foregår i den samlede børnegruppe, men retter sig som al anden indlæring mod det enkelte barn og tilrettelægges derfor ud fra det enkelte barns aktuelle kompetencer. I nogle tilfælde vil der også kunne opstilles individuelle målsætninger i samarbejde med barn og forældre. Der er forskellige teoretiske tilgange til, hvordan man hjælper børn til at erhverve sig nye kompetencer: Adfærdsteori: bygger på den opfattelse, at mangler i forskellige færdigheder beror enten på manglende læring eller en form for fejlindlæring. Som følge heraf må indsatsen bestå i at optræne de manglende færdigheder. Midlet er forstærkning: Positiv forstærkning i form af ros og materiel eller social belønning anses for det mest effektive, mens negativ forstærkning i form af noget ubehageligt (eller fratagelse af noget behageligt) anses for mindre virksomt men ikke uden effekt. 25

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling

børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling GLADSAXE Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling 1 Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling Gladsaxe Kommune Udgivet af Børne- og kulturforvaltningen November

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere