SELVEVALUERING. Mentorlærer. Juni 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SELVEVALUERING. Mentorlærer. Juni 2011"

Transkript

1 F L E M M I N G E F T E R S K O L E SELVEVALUERING Mentorlærer Juni 2011

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING SELVEVALUERINGSFOKUS UNGE I DET SENMODERNE DANNELSESSYN EFTERSKOLENS DANNELSESDIDAKTIK MENTORLÆRER OG DANNELSE EVALUERING KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG 1 MENTORLÆRER BILAG 2 EVALUERING

3 3 INDLEDNING En dannelsestrykkoger kalder Alexander von Oettingen(Oettingen 2011) efterskolen. Han beskriver efter- skolen som en institution, hvor de unge ved deltagelse i forskellige fællesskaber får udvidet og nuanceret deres selvtillid, selvværd og selvagtelse. Disse fællesskaber er med til at danne de unge, og hver især bidra- ger de til deres videre livsforløb. Midt i trykkogeren står de senmoderne unge, som ifølge Ziehe er kulturelt frisatte eller som ungdomsfor- sker Søren Østergaard(Østergaard 2008) kalder Unge uden navigationskort En ungdomsgeneration, som i modsætning til tidligere generationer ikke har færdige identifikationsmuligheder. Vi møder i efterskolen de unge midt i ungdomslivet. Vi fjerner dem fra familien og vennerne og indlemmer dem i nye fællesskaber. De møder nye voksne, som på mange måder kommer til at sætte præg på deres efterskoleophold. Vi har i år på Flemming Efterskole udvidet kontaktlærerbegrebet og omdøbt den til mentorlærer. Men- torlæreren skal gennem individuelle samtaler, gruppesamtaler samt hverdagssamtaler forsøge at skabe en nærhed og en tryg base for efterskoleeleven. Mentorlæreren skal både individuelt og i mentorgruppen tale om de store ting i livet og dermed skabe rum for refleksion og måske derigennem finde frem til de gode pejlemærker i livet. Intentionerne er, at mentorlæreren, gennem både de skemalagte og de mere frie sam- taler, kan skabe et trygt rum for refleksion og eftertanke og derigennem igangsætte en dannelsesproces. Mentorlærerordningen (bilag 1) kan oversigtsmæssigt opstilles således: Mentorlærer i dagligdagen personlig coach problemløser medansvarlig for elevens sociale liv sejre/nederlag Individuelle samtaler skemalagte individuelt indhold værdisnakke Gruppesamtaler/gruppearrangementer værdier fællesskabende aktiviteter elev og lærerstyret Årsudfordringen individuel udfordring mentorlærer sætter rammerne den gode og udfordrende oplevel- se Vi vil i denne selvevaluering fokusere på følgende: På hvilken måde harmonerer indholdet i efterskolens mentorlærerfunktion med udfordringerne i de unges dannelse i senmoderniteten?

4 4 UNGE I DET SENMODERNE DANNELSESSYN Dannelse beskrives i den pædagogiske litteratur typisk som både et produkt og en proces og handler både om det individuelle at blive sig selv, at blive den man ideelt set skal være, og også om at blive en del af et fællesskab gennem det at tilegne sig værdier og viden, som er relevante i det givne fællesskab. Denne dob- belthed dækkes af Ziehes udtryk bildung. I det senmoderne kommer fællesskaberne ofte til at være uforpligtende og kunformig, da diskursen er individualitet. Det er med Ziehes ord den kulturelle frisættelse. Ziehe(Ziehe 2007) omtaler tre trends, som udtryk for en omfattende individualiseringstendens og kulturel frisættelse: Kulturel afhierakisering Social afkonventionalisering Biografisk afstrukturering Den kulturelle afhierakisering viser sig ved, at populærkulturen i dag er blevet området, hvor de unge hen- ter deres målestokke og forventningshorisonter. Populærkulturen er nærmest blevet den tredje sektor mellem hjemmet og ved siden af uddannelsesinstitutionen. Den sociale afkonventionalisering viser sig ved, at det generelle adfærdsmønster har ændret sig. Adfærdsformerne er blevet mere frie, uhøjtidlige og min- dre orienterede mod disciplinære forestillinger. Den biografiske afstrukturering demonterer de klare krite- rier og rolledefinitioner på at tilhøre ungdommen og voksenalderen. Dette giver kulturelt frisatte unge, der skal navigere og dannes i et samfund uden fastsatte grænser, et samfund der udvider sig (globalisering). Unge, der gerne vil ses, høres og tages alvorligt og samtidig have lov til at være unge. De skal forene den kulturelle frisættelse og globaliseringen på samme tid. I forlængelse heraf kan udfordringerne for de unge i det senmoderne samfund oversigtmæssigt opstilles således (Mørch 2007) I det tidlige moderne samfund var individualiseringen og dannelsen en proces, som foregik inden for sam- fundets sociale institutioner. I modus 1 var familien og skolen ansvarlige for udviklingen og dannelsen af individet. Kvalifikationer, opdragelse og socialisering var centrale dele af den moderne dannelse. Viden var på dette tidspunkt magt og magten var centraliseret og udvikledes inden for afgrænsede miljøer. I nutidens senmoderne modus 2 har individualiseringen ændret form, da unge ikke umiddelbart har auto- ritære voksne, men nærmere antiautoritære voksne, som kommer til at være lige med de unge. Dette kan medføre individualistiske unge, som er så fokuserede på sig selv, at de ikke formår at blive en del af sam- fundets fællesskaber socialiteten mislykkes.

5 5 Derfor kan fællesskaberne være nøglen til dannelsen så udfordringen i det senmoderne er måske at få de unge indlemmet i forskellige fællesskaber. EFTERSKOLENS DANNELSESDIDAKTIK Da fællesskabet kan være nøglen til dannelsen, vil det være oplagt at kigge på fællesskaberne i efterskole- regi, da de unge dannes i mødet med andre. På efterskolen får de unge udvidet deres selv og verdensforståelse gennem mødet med det fremmede. Ved at møde de andre og det andet dannes man. I en tid præget af individualisering er det værd at notere sig, at dannelse i en efterskolesammenhæng er produktet af selvvalgt at være indfældet i et kollektiv, hvis værdier, ritualer, viden og handlinger man bliver formet af og bliver en del af. I efterskolen kan man overordnet finde tre forskellige rum: nødvendighed/undervisningsrummet, kon- trakt/ideologirummet og det frie rum/ungdomslivet (Ambrosius Madsen 1995). Eleverne vil i de forskellige rum møde forskellige fællesskaber, der hver især danner på forskellige måder. Man kan i forlængelse af de forskellige rum finde tre dannelsessfærer, der hver især danner på tre måder (Oettingen 2011). Gennem venskabelige fællesskaber styrkes og udvikles elevernes selvtillid. Gennem interessefællesskaber styrkes og udvides elevernes selvværd. Gennem efterskolefællesskaber styrkes og udvides elevernes selvagtelse. I nødvendighedsrummet vil eleverne primært møde interessefællesskaber, i kontraktrummet primært ef- terskolefællesskaber og i det frie rum primært venskabelige fællesskaber. Der vil i den virkelige verden være overlapninger af disse fællesskaber. I efterskolernes lovgrundlag fra 2006 fastslås det, at skolerne skal tilbyde undervisning og samvær med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannel- se. Med begreberne undervisning og samvær bekræftes kostskolelivets dannelsesfunktion på én gang som det at lære og at leve. På efterskolen findes flere didaktiske strenge at spille på, da læreren ikke kun er underviser, men også vok- senven, mentor og rammesætter for de unge. Til at beskrive hvilke dannelsesdidaktikker et ungt menneske nødvendigvis har brug for, har Benner (Oettingen 2010) formuleret en didaktisk teori. Det drejer sig grund- læggende om de disciplinerende og strukturerede rammer, den opdragende undervisning samt en vejle- dende og rådførende intergenerationel praksis Hvis man bringer disse dimensioner i samspil med efterskolens hovedsigte, får man tre samværsformer, som er velegnede til at beskrive efterskolens særlige dannelsesdidaktik. Disse samværsformer er: det strukturerende samvær, som muliggør livsoplysende læringsprocesser det undervisende samvær, der kontekstualiserer og perspektiverer viden og holdninger, og som på den måde indfører i den folkelige oplysning det vejledende samvær, som er en intergenerationel indføring i ubestemthedens dialog, der bidra- ger til den demokratiske dannelse.

6 6 Oversigtsmæssigt kan disse former for samvær i forhold til mentorlæreren opstilles således: Mentorlærer i dagligdagen Individuelle samtaler Intergenerationel didaktik Det strukturerende samvær Det vejledende samvær Intergenerationel didaktik Det strukturerende samvær Det vejledende samvær Det undervisende samvær Gruppesamtaler/gruppearrangementer Årsudfordringen Intergenerationel didaktik Det strukturerende samvær Det undervisende samvær Det vejledende samvær Det vejledende samvær MENTORLÆRER OG DANNELSE Senmoderne unge oplever efterskolen som en dannelsestrykkoger, der yder et særligt bidrag til deres dan- nelseserfaringer. Det helt særlige ved efterskolen er den tætte relation mellem lærer og elever og selve kostskoleformen, hvor man er sammen hele døgnet, og hvor det, at elever og lærere mødes i forskellige sammenhænge, er afgørende. Mentorlæreren møder eleverne i alle efterskolens rum. I det strukturerede rum i dagligdagen, i undervis- ningen og som vejleder i mentorsamtalerne. De skemalagte mentormøder findes primært i kon- trakt/ideologirummet på efterskolen. Det er her, man udfordrer værdier og holdninger. Det er også her, at eleverne sættes sammen med andre, som de ikke nødvendigvis har interessefællesskab eller venskabeligt fællesskab med. I dette forum åbnes der op for debat og ifølge Alexander von Oettingen udfordres elever- nes selvagtelse. Man kan argumentere for, at der bag mentorlærerordningen findes et socialkonstruktivistisk perspektiv. Da al viden udvikler sig i rummet mellem mennesker, vil man gennem den kontinuerlige samtale både indivi- duelt og i gruppe udvikle en oplevelse af identitet eller indre stemme. Man kan dermed i fællesskab skabe virkeligheden og dermed også forandre den. Mentorlærerfunktionen er et sted, hvor lærer og elever mødes her er den intergenerationelle praksis i spil. Den praksis bliver i et senmoderne liv mere og mere nødvendig, fordi den skaber en dannelsessam- menhæng, som ungdomskulturen på grund af sin flygtighed ikke mere rummer. Når unge i efterskoleregi indgår i de forskellige fællesskaber og befinder sig i de strukturerede rum, kan der opstå konflikter mellem den unges individuelle dannelsesprojekt eller den unges drivkræfter (Tønnesvang 2008). Her kan mellemmenneskelige relationer såsom magt, kommunikation, samarbejde og kærlighed pludselig komme i spil og overskygge de store fællesskaber og de strukturerede rum. Her kan mentorlære- ren både blive med og modspiller og måske igangsætte en bevidstgørelse.

7 7 Et bud på en dannelseside, der kan være i spil i efterskolen, kan også være den kvalificerede selvbestem- melse (Tønnesvang 2008). Begrebet imødekommer den vestlige verdens komplekse, videns og værdiplu- ralistiske samfund, der fordrer en basal tosidig tilværelseskompetence af mennesket, der sætter det i stand til både at forholde sig til og fungere i samfundet i dets teknologiske kompleksitet og skabe sig en platform for en meningsfuld eksistens med andre i tilknytning til kulturen og samfundet i dets moral og værdistruk- turer. Tønnesvang fokuserer på selvet og selvobjektet, hvor der i mødet mellem de to sker en dannelse. Dannel- sen er her dialektisk, da den både er udadrettet og indadrettet. Sammenhængen mellem Jan Tønnesvangs dannelsessyn og mentorlæreren kan oversigtsmæssigt opstilles således: Mentorlærer i dagligdagen Andenhenførende intentio (betydningsdannelse) Vis mig, hvem jeg kan blive Individuelle samtaler Selvhenførende intentio (spejling af selvhævdelse) Se mig, som den jeg er Gruppesamtaler/gruppearrangementer Fællesskabshenførende intentio (samhørighed med ligesindede) Lad mig være ligesom dig Årsudfordringen Mestringshenførende intentio (mestring og kompetenceudvikling) Udfordr mig uden at knægte mig Set i lyset af den kvalificerede selvbestemmelse vil en dannelsesfremmende undervisning søge at kvalificere elevernes kognitive og handlemæssige kompetencer at bidrage til elevernes udvikling af personlig identitet, integritet, fleksibilitet og kapacitet til me- ningsoplevelse, selv og medbestemmelse. Dette hænger også sammen med Sven Mørchs to udfordringer, to dimensioner, som mødes i ungdomslivet. Et krav om en individualisering til at fungere i samfundet og en særlig placering af denne individualiserings- opgave i unges biografiske udviklingsforløb. I mentorlærerordningen vil bidraget til elevernes udvikling af personlig identitet m.v. være omdrejnings- punkt. Man vil her gennem samtaler og fælles oplevelser og diskussioner forsøge at få elevernes værdier i spil samtidig med, at man underviser i bevidstgørelsen af egne evner og kompetencer og endda forsøger at udfordre disse via årsudfordringen.

8 8 EVALUERING Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan oplever eleverne ud fra deres perspektiv den måde, skolen i praksis udmønter sit værdigrundlag på? Brugerorientering er en sammenfattende betegnelse for brugerinddragelse og brugerindflydelse. Den bru- gerorienterede evalueringsmodels perspektiv er nedefraop. En brugerorienteret evaluering kan sikre vi- den om, hvordan en indsats virker på målgruppen. Den brugerorienterede evaluering kan være med til at bygge bro over et kommunikationsmæssigt gab og et gab i virkelighedsopfattelse mellem de fag- professionelle på den ene side og brugerne på den anden side. Her tages udgangspunkt i brugernes elevernes og forældres ønsker, forventninger, oplevelser, erfaringer og bekymringer i forhold til det at gå på en fri skole. Hvad lægger brugere vægt på? Lægger de vægt på det samme, som skolerne gør? I brugerorienteret evaluering arbejdes med konkrete metoder til inddragelse af brugere. Det kan f.eks. være fokusgrupper. Man kan også forestille sig interviews eller spørgeskemaunder- søgelser. Trinene i den brugerorienterede evaluering 1. Forberedelse Vi tager først udgangspunkt i teorierne omkring unges dannelse i det senmoderne. Vores over- ordnede evalueringsspørgsmål er flg.: På hvilken måde harmonerer indholdet i efterskolens mentorlærerfunktion med udfordringerne i de unges dannelse i senmoderniteten? 2. Evalueringsspørgsmål Som evalueringsspørgsmål har vi valgt at lave forskellige åbne spørgsmål, som åbner op for den debat i fokusgruppen i forhold til dannelse og mentorlærer. 3. Definition af brugerne Vi har valgt at lave evaluering én fokusgruppe fra nuværende elevhold. 4. Valg af metode Vi har udført evalueringen med en elevfokusgruppe. Eleverne har selv meldt sig til at deltage i evalueringen. 5. Dataindsamling Bilag 2

9 9 KONKLUSION Opsamlende kan konkluderes, at indholdet i mentorlærerfunktionen hænger udmærket sammen med un- ges udfordringer i både at skulle fungere i samfundet og samtidig finde sig selv. Da mentorlæreren skal være sammen med de unge i alle skolens rum, har han/hun en unik mulighed for at være både med og modspiller i den unges dannelsesproces. De fire dimensioner i mentorlærerordningen er hver for sig rettet mod forskellige aspekter i dannelsespro- cessen. Eleverne fremhæver selv i forhold til mentorlærer i dagligdagen og de individuelle samtaler: v Den usynlige kontakt man ser sin mentorlærer hver dag der ligger en værdi i, at det er en lærer fra teamet som man ser, hver eneste dag. v Derfor påpeger flere elever, at det gerne må være en mentorlærer, som man har i det boglige dette skaber også bedre troværdighed til forældresamtalerne, så fx gymnastiklæreren ikke blot sid- der og læser det skrevne op, men at læreren reelt har et kendskab til den faglige situation. v Via samtaler har mentorlæreren været en vigtig person; bl.a. gennem ustrukturerede snakke i det daglige f.eks. til aftensmad v Flere har haft glæde af kontinuerlige samtaler, der har skabt grobund for udvikling på et specifikt område f.eks. generthed. v Fedt at møde voksne som ikke bare er lærere v Har været vigtigt at møde en voksen v Fedt med hjemmebesøg mere personligt forhold til mentorlæreren og det ryster gruppen sam- men. v Nemmere at snakke med unge lærere eleverne føler, at de er tættere på deres liv. v Det afhænger af læreren: nogle kan snakke med mentorlæreren om alt andre har ikke snakket problemer med mentorlæreren, men har brugt fx teamlærer v Mentorlæreren skal være en voksen, der interesserer sig for, ser og anderkender eleven. Mentor- læreren skal ikke forsøge at pådutte eleven sine egne værdier. Citat fra en elev: Min mentorlærer holder øje med mig hele tiden vil ændre mig lytter ikke til det jeg siger. Han prøver at ændre mine værdier ændre min må- de at være på det skal han ikke. Det er jo ikke fordi det, jeg gør, er forkert. Eleverne fremhæver selv i forhold til mentorgruppen og mentorgruppemøderne: v Godt at være sammen med nogen, man ikke nødvendigvis snakker med. v Man lærer nogle nye at kende, som man ikke nødvendigvis ville lære at kende ellers v Vigtigt at gruppen er tæt. v Skal lære folk at kende, før man tør åbne sig v Sammenholdet er kommet, når man har lavet noget sammen. v Vigtig at lave noget sammen fx gerne en mentorgruppeturnering i starten til at skabe og styrke sammenholdet v Ved at blive tættere, føler man sig automatisk forpligtet på de andre i gruppen vil vide hvordan de har det.

10 10 v Tænker over, hvem man er i gruppe med. Ser dem fra mentorgruppen som nogen fra mentor- gruppen v Er blevet bedre til at gå til andre mennesker fået et forhold til de andre. v Mentorgruppen har i starten været en tryg base Især i starten, da det er de samme personer hver gang der kommer ikke nye personer v Blandede grupper godt snakket med nogle nye mennesker. v Har åbnet ens syn på, hvordan andre synes og tænker. v Godt at diskutere og høre andres holdninger v Mentorgruppen er et godt forum for at give hinanden ros og også gerne til kritik. v Fået snakket; hvis nogen ikke har det godt, har man vidst det v Møderne afhænger af læreren og indholdet i møderne v Nogle gange ensformigt v Ind i mellem spild af tid var i forvejen meget tætte. v Nogle har ikke lavet noget sammen ; de har bare snakket indholdet afgørende. v Eleverne fremhæver selv i forhold til årsudfordringen: v Der var meget andet, man skulle forholde sig til det blev lidt irriterende v Flere har haft gode oplevelser med det v Det kræver et overskud at gå ind i det v Sjovt at skulle være kreativ v Svært at være kreativ v Citat: Det, at jeg skulle finde en udfordring, gjorde, at jeg følte mig presset til det, og jeg havde der- for ikke det store ejerskab til den. Jeg droppede min første udfordring, men senere gennemførte jeg den faktisk, fordi jeg selv fik lyst til.

11 11 LITTERATURLISTE Dannelse der virker efterskolens pædagogik af Alexander von Oettingen m.fl. Klim 2011 Hverdagsliv og læring i efterskolen af Ulla A. Madsen Foren. af Frie ungdoms og efterskoler 1995 Øer af intensitet i et hav af rutine af Thomas Ziehe, forlaget politisk revy 2007 Ungdomslivet i forandring af Sven Mørch, Ungdomsringen 2007 Unges læring på klub og fritidsområdet Ungdomsliv af Knud Illeris m.fl. Samfundslitteratur 2009 Identitetens udfordring og det pædagogiske arbejde af Sven Mørch. Vera No 41, nov Identitet og dannelse Selvet i pædagogikken af Jan Tønnesvang, Klim 2008 Mig, mig, mig! Derfor er nutidens unge så ubehøvlede af Rasmus Karkov. Videnskab.dk Unge uden navigationskort af Søren Østergaard. Ungdomsforskning nr. 3 oktober 2008 Har de unge kultur af Sven Mørch At lære at være ung modernitetens pædagogik af Sven Mørch og Svend Laursen Forbandede ungdom af Søren Høy. Kronik i JyllandsPosten den 3. december 2010 Trods rygtet er unge faktisk dannede af Troels Mylenberg, Berlingske Tidende 2. april 2005 Fra selvrefleksion til selvdannelse af Reinhard Stelter, Universitetsavisen.dk

12 12 BILAG 1 MENTORLÆRER I DAGLIGDAGEN FLEMMING EFTERSKOLE Formål Tæt kendskab til gruppen og den enkelte elev Samtaler/dialog om værdier og livet Opdage elevens velbefindende tidligt/tidligere (for bl.a. at minimere frafaldet) Mentorlærerens funktion og opgaver Mentorgrupper laves efter en måned, når vi kender eleverne Mentor overtager derefter forældrekontakten Være i kontakt med den enkelte flere gange om ugen Personlig coach De store ting i livet værdisnakke > med gruppen og individuelt Målsætningssamtaler Hjemmebesøg/fællesaktiviteter Årsudfordring (se nedenstående beskrivelse) Samlende figur ift. lærerkommunikation I samarbejde med ganglærer (og elevens andre lærere) medansvarlig for elevens sociale liv Være behjælpelige ved værelsesflytning Form Man er ikke kun mentorlærer til møderne man er mentorlærer i dagligdagen Gruppesnakke o Elevbestemt dagsorden med ordstyrer o Lærerstyret og planlagt med afsæt i værdisamtaler Individuelle samtaler: o Face to face o Mange, men uformelle samtaler o Fire skemalagte samtaler i løbet af året Årsudfordring Individuel opgave; eleven definerer selv målgruppen og organisationen i samarbejde med sin mentorlærer. Det skal tænkes som en personlig udfordring, der bryder en grænse for eleven. Det skal have en betyd- ning/mening for eleven Mentor er ansvarlig for, at ÅU for den enkelte elev gennemføres med den gode og udfordrende oplevelse for øje Tale/foredrag/fremvisning/opførelse/personlig udviklingsproces om/med et for eleven vedkommende em- ne/indhold/aktivitet v Må ikke være skriftlig Info til elever og forældre v Introduktion af ÅU i løbet af september måned (anden gang, man møder mentorlæreren) v Forældreinfo herom til første kaffemøde v Respons på ÅU > mentorgruppen skal som udgangspunkt være til stede ved fremvisningen eller vidende/informeret om processen og deltage i den efterfølgende respons. Opsamlende indeholder mentorlærerordningen fire elementer; mentorlærer i dagligdagen, individuelle samtaler, gruppesamtaler samt årsudfordringen.

13 13 Bilag 2 Spørgsmål til fokusgruppeinterview 6 elever (2 drenge og 2 piger) Intro Mentorlærerrolle og dannelsesproces Er mentorgruppemøder spild af tid? Nej godt at have en mentorlærer så ved man, at der én lærer man kan komme til. Være sammen med nogen, man ikke nødvendigvis snakker med. Lærer nogle nye at kende, som man ikke nødvendigvis ville lære at kende? Sammenholdet er kommet, når man har lavet noget sammen. Vigtigt at gruppen er tæt. Ind i mellem spild af tid var i forvejen meget tætte. Har ikke lavet noget sammen indholdet afgøren- de. Fokus på den enkelte godt. Fået snakket, hvis nogen ikke har det godt, har man vidst det Ensformigt ingen problemer Afhænger af læreren og indholdet i møderne Er blevet bedre til at gå til andre mennesker fået et forhold til de andre. Følt sig forpligtet vide hvordan andre har det. Blandede grupper godt snakket med nogle nye mennesker. Følger du dig forpligtet over for de andre i gruppen? Bliver tæt automatisk forpligtet. Tænker over, hvem man er i gruppe med. Ser dem fra mentorgruppen som nogen fra mentorgruppen Skal lære folk at kende udvikler sig og åbner sig. Er du blevet udfordret menneskeligt i mentorgruppen? (tolerance) Meget men ikke kun mentorgruppens skyld sket ud over mentorgruppen efterskolelivet Har mentorgruppen været en tryg base? Især i starten tryg base. De samme personer hver gang der kommer ikke nye personer Tvunget til at kende dem kender folk bedre (har fået info om hinanden og også om livet før efterskolen) Har du brugt din mentorgruppe til noget? Hvis ked af det åbne over for hinanden. Tryghed tavshedspligt i gruppen. Er du blevet klogere på livet og dig selv via mentorfunktionen? En del af efterskolelivet mentorlæreren har været den vigtige person. Via samtaler Fedt at møde voksne som ikke bare er lærere Har været vigtigt at møde en voksen Snakke med lærere om alt mentorlærer. Nemmere at snakke med unge lærere.

14 14 Er du blevet skarpere i dine personlige værdier? Nemmere at vise hvem man er og stå ved sig selv. Har din mentorlærer betydet noget for dig i dagligdagen ud over det faglige? Ja, snakke i det daglige f.eks. til aftensmad. Nej, ville aldrig snakke med min mentorlærer om problemer har altid brugt min timelærer. Min mentorlærer holder øje med mig hele tiden vil ændre mig lytter ikke til det jeg siger. Han prøver at ændre mine værdier ændre min måde at være på det skal han ikke. Det er jo ikke fordi det jeg gør er forkert. Har haft kontinuerlige samtaler udviklet sig f.eks. med generthed. Afhængig af læreren om det er én man har lyst til at snakke med. De store snakke Har snakket med mentorlæreren om forskellige ting. Har været godt at snakke med mentorlæreren, hvis problemer. Har åbnet ens syn på, hvordan andre synes og tænker. Godt at diskutere og høre andres holdninger Mentorgruppen god til ros og også gerne til kritik. Fremtid gode råd fra eleverne til os fremtidens mentorlærerfunktion Mangler mentorgruppeturnering dyste mellem grupperne (gerne i begyndelsen af året) Tvinger gruppen til at arbejde sammen. Gerne mentorlærer som man også har til faglige ting troværdighed til samtalen. Værdi i at det er en lærer fra teamet som man ser, hver eneste dag. Fedt med hjemmebesøg mere personligt forhold til mentorlæreren og ryster gruppen sammen. Fedt at grupperne har været blandede. Kommer hurtigere sammen med flere så det ikke kun er gangen eller teamet. Man har i forvejen dem, man bor sammen med. Fint, at det er adskilt fra ganglæreren(rengøring osv.)

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on MENTOR/PORTFOLIO - talent og mo+va+on HYPOTESE Når den studerende stø,es i at formulere og forfølge personlige mål i studiet, og når underviser og studerende sammen evaluerer udviklingsprocessen i forhold

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Selvevalueringsrapport Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 2013/2014

Selvevalueringsrapport Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 2013/2014 Selvevalueringsrapport Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole 2013/2014 1 Evaluanden Bestyrelsen for Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole har vedtaget og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

rdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.

rdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole. væ rdig Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 r u post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.dk fæ ll es sværdigrundlag s Ågård Efterskoles værdigrundlag

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

ILDSJÆLECOACH COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK, DER ARBEJDER MED UNGE

ILDSJÆLECOACH COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK, DER ARBEJDER MED UNGE ILDSJÆLECOACH COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK, DER ARBEJDER MED UNGE GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK På uddannelsen Ildsjælecoach vil du lære dybdegående

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Ildsjælecoach. Coachuddannelse for fagfolk, der arbejder med unge. Generator kurser og konferencer. www.kurserogkonferencer.dk

Ildsjælecoach. Coachuddannelse for fagfolk, der arbejder med unge. Generator kurser og konferencer. www.kurserogkonferencer.dk Ildsjælecoach Coachuddannelse for fagfolk, der arbejder med unge Generator kurser og konferencer www.kurserogkonferencer.dk Coachuddannelse for fagfolk På uddannelsen Ildsjælecoach vil du lære dybdegående

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier Kongsbjergskolens SFO Lunderskov -Dollerupgård- TLF. 29279264 -Fristedet- TLF. 79797910 kongsbjergskolen@kolding.dk Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier FORORD De pædagogiske værdier er blevet til

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere