SELVEVALUERING. Mentorlærer. Juni 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SELVEVALUERING. Mentorlærer. Juni 2011"

Transkript

1 F L E M M I N G E F T E R S K O L E SELVEVALUERING Mentorlærer Juni 2011

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING SELVEVALUERINGSFOKUS UNGE I DET SENMODERNE DANNELSESSYN EFTERSKOLENS DANNELSESDIDAKTIK MENTORLÆRER OG DANNELSE EVALUERING KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG 1 MENTORLÆRER BILAG 2 EVALUERING

3 3 INDLEDNING En dannelsestrykkoger kalder Alexander von Oettingen(Oettingen 2011) efterskolen. Han beskriver efter- skolen som en institution, hvor de unge ved deltagelse i forskellige fællesskaber får udvidet og nuanceret deres selvtillid, selvværd og selvagtelse. Disse fællesskaber er med til at danne de unge, og hver især bidra- ger de til deres videre livsforløb. Midt i trykkogeren står de senmoderne unge, som ifølge Ziehe er kulturelt frisatte eller som ungdomsfor- sker Søren Østergaard(Østergaard 2008) kalder Unge uden navigationskort En ungdomsgeneration, som i modsætning til tidligere generationer ikke har færdige identifikationsmuligheder. Vi møder i efterskolen de unge midt i ungdomslivet. Vi fjerner dem fra familien og vennerne og indlemmer dem i nye fællesskaber. De møder nye voksne, som på mange måder kommer til at sætte præg på deres efterskoleophold. Vi har i år på Flemming Efterskole udvidet kontaktlærerbegrebet og omdøbt den til mentorlærer. Men- torlæreren skal gennem individuelle samtaler, gruppesamtaler samt hverdagssamtaler forsøge at skabe en nærhed og en tryg base for efterskoleeleven. Mentorlæreren skal både individuelt og i mentorgruppen tale om de store ting i livet og dermed skabe rum for refleksion og måske derigennem finde frem til de gode pejlemærker i livet. Intentionerne er, at mentorlæreren, gennem både de skemalagte og de mere frie sam- taler, kan skabe et trygt rum for refleksion og eftertanke og derigennem igangsætte en dannelsesproces. Mentorlærerordningen (bilag 1) kan oversigtsmæssigt opstilles således: Mentorlærer i dagligdagen personlig coach problemløser medansvarlig for elevens sociale liv sejre/nederlag Individuelle samtaler skemalagte individuelt indhold værdisnakke Gruppesamtaler/gruppearrangementer værdier fællesskabende aktiviteter elev og lærerstyret Årsudfordringen individuel udfordring mentorlærer sætter rammerne den gode og udfordrende oplevel- se Vi vil i denne selvevaluering fokusere på følgende: På hvilken måde harmonerer indholdet i efterskolens mentorlærerfunktion med udfordringerne i de unges dannelse i senmoderniteten?

4 4 UNGE I DET SENMODERNE DANNELSESSYN Dannelse beskrives i den pædagogiske litteratur typisk som både et produkt og en proces og handler både om det individuelle at blive sig selv, at blive den man ideelt set skal være, og også om at blive en del af et fællesskab gennem det at tilegne sig værdier og viden, som er relevante i det givne fællesskab. Denne dob- belthed dækkes af Ziehes udtryk bildung. I det senmoderne kommer fællesskaberne ofte til at være uforpligtende og kunformig, da diskursen er individualitet. Det er med Ziehes ord den kulturelle frisættelse. Ziehe(Ziehe 2007) omtaler tre trends, som udtryk for en omfattende individualiseringstendens og kulturel frisættelse: Kulturel afhierakisering Social afkonventionalisering Biografisk afstrukturering Den kulturelle afhierakisering viser sig ved, at populærkulturen i dag er blevet området, hvor de unge hen- ter deres målestokke og forventningshorisonter. Populærkulturen er nærmest blevet den tredje sektor mellem hjemmet og ved siden af uddannelsesinstitutionen. Den sociale afkonventionalisering viser sig ved, at det generelle adfærdsmønster har ændret sig. Adfærdsformerne er blevet mere frie, uhøjtidlige og min- dre orienterede mod disciplinære forestillinger. Den biografiske afstrukturering demonterer de klare krite- rier og rolledefinitioner på at tilhøre ungdommen og voksenalderen. Dette giver kulturelt frisatte unge, der skal navigere og dannes i et samfund uden fastsatte grænser, et samfund der udvider sig (globalisering). Unge, der gerne vil ses, høres og tages alvorligt og samtidig have lov til at være unge. De skal forene den kulturelle frisættelse og globaliseringen på samme tid. I forlængelse heraf kan udfordringerne for de unge i det senmoderne samfund oversigtmæssigt opstilles således (Mørch 2007) I det tidlige moderne samfund var individualiseringen og dannelsen en proces, som foregik inden for sam- fundets sociale institutioner. I modus 1 var familien og skolen ansvarlige for udviklingen og dannelsen af individet. Kvalifikationer, opdragelse og socialisering var centrale dele af den moderne dannelse. Viden var på dette tidspunkt magt og magten var centraliseret og udvikledes inden for afgrænsede miljøer. I nutidens senmoderne modus 2 har individualiseringen ændret form, da unge ikke umiddelbart har auto- ritære voksne, men nærmere antiautoritære voksne, som kommer til at være lige med de unge. Dette kan medføre individualistiske unge, som er så fokuserede på sig selv, at de ikke formår at blive en del af sam- fundets fællesskaber socialiteten mislykkes.

5 5 Derfor kan fællesskaberne være nøglen til dannelsen så udfordringen i det senmoderne er måske at få de unge indlemmet i forskellige fællesskaber. EFTERSKOLENS DANNELSESDIDAKTIK Da fællesskabet kan være nøglen til dannelsen, vil det være oplagt at kigge på fællesskaberne i efterskole- regi, da de unge dannes i mødet med andre. På efterskolen får de unge udvidet deres selv og verdensforståelse gennem mødet med det fremmede. Ved at møde de andre og det andet dannes man. I en tid præget af individualisering er det værd at notere sig, at dannelse i en efterskolesammenhæng er produktet af selvvalgt at være indfældet i et kollektiv, hvis værdier, ritualer, viden og handlinger man bliver formet af og bliver en del af. I efterskolen kan man overordnet finde tre forskellige rum: nødvendighed/undervisningsrummet, kon- trakt/ideologirummet og det frie rum/ungdomslivet (Ambrosius Madsen 1995). Eleverne vil i de forskellige rum møde forskellige fællesskaber, der hver især danner på forskellige måder. Man kan i forlængelse af de forskellige rum finde tre dannelsessfærer, der hver især danner på tre måder (Oettingen 2011). Gennem venskabelige fællesskaber styrkes og udvikles elevernes selvtillid. Gennem interessefællesskaber styrkes og udvides elevernes selvværd. Gennem efterskolefællesskaber styrkes og udvides elevernes selvagtelse. I nødvendighedsrummet vil eleverne primært møde interessefællesskaber, i kontraktrummet primært ef- terskolefællesskaber og i det frie rum primært venskabelige fællesskaber. Der vil i den virkelige verden være overlapninger af disse fællesskaber. I efterskolernes lovgrundlag fra 2006 fastslås det, at skolerne skal tilbyde undervisning og samvær med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannel- se. Med begreberne undervisning og samvær bekræftes kostskolelivets dannelsesfunktion på én gang som det at lære og at leve. På efterskolen findes flere didaktiske strenge at spille på, da læreren ikke kun er underviser, men også vok- senven, mentor og rammesætter for de unge. Til at beskrive hvilke dannelsesdidaktikker et ungt menneske nødvendigvis har brug for, har Benner (Oettingen 2010) formuleret en didaktisk teori. Det drejer sig grund- læggende om de disciplinerende og strukturerede rammer, den opdragende undervisning samt en vejle- dende og rådførende intergenerationel praksis Hvis man bringer disse dimensioner i samspil med efterskolens hovedsigte, får man tre samværsformer, som er velegnede til at beskrive efterskolens særlige dannelsesdidaktik. Disse samværsformer er: det strukturerende samvær, som muliggør livsoplysende læringsprocesser det undervisende samvær, der kontekstualiserer og perspektiverer viden og holdninger, og som på den måde indfører i den folkelige oplysning det vejledende samvær, som er en intergenerationel indføring i ubestemthedens dialog, der bidra- ger til den demokratiske dannelse.

6 6 Oversigtsmæssigt kan disse former for samvær i forhold til mentorlæreren opstilles således: Mentorlærer i dagligdagen Individuelle samtaler Intergenerationel didaktik Det strukturerende samvær Det vejledende samvær Intergenerationel didaktik Det strukturerende samvær Det vejledende samvær Det undervisende samvær Gruppesamtaler/gruppearrangementer Årsudfordringen Intergenerationel didaktik Det strukturerende samvær Det undervisende samvær Det vejledende samvær Det vejledende samvær MENTORLÆRER OG DANNELSE Senmoderne unge oplever efterskolen som en dannelsestrykkoger, der yder et særligt bidrag til deres dan- nelseserfaringer. Det helt særlige ved efterskolen er den tætte relation mellem lærer og elever og selve kostskoleformen, hvor man er sammen hele døgnet, og hvor det, at elever og lærere mødes i forskellige sammenhænge, er afgørende. Mentorlæreren møder eleverne i alle efterskolens rum. I det strukturerede rum i dagligdagen, i undervis- ningen og som vejleder i mentorsamtalerne. De skemalagte mentormøder findes primært i kon- trakt/ideologirummet på efterskolen. Det er her, man udfordrer værdier og holdninger. Det er også her, at eleverne sættes sammen med andre, som de ikke nødvendigvis har interessefællesskab eller venskabeligt fællesskab med. I dette forum åbnes der op for debat og ifølge Alexander von Oettingen udfordres elever- nes selvagtelse. Man kan argumentere for, at der bag mentorlærerordningen findes et socialkonstruktivistisk perspektiv. Da al viden udvikler sig i rummet mellem mennesker, vil man gennem den kontinuerlige samtale både indivi- duelt og i gruppe udvikle en oplevelse af identitet eller indre stemme. Man kan dermed i fællesskab skabe virkeligheden og dermed også forandre den. Mentorlærerfunktionen er et sted, hvor lærer og elever mødes her er den intergenerationelle praksis i spil. Den praksis bliver i et senmoderne liv mere og mere nødvendig, fordi den skaber en dannelsessam- menhæng, som ungdomskulturen på grund af sin flygtighed ikke mere rummer. Når unge i efterskoleregi indgår i de forskellige fællesskaber og befinder sig i de strukturerede rum, kan der opstå konflikter mellem den unges individuelle dannelsesprojekt eller den unges drivkræfter (Tønnesvang 2008). Her kan mellemmenneskelige relationer såsom magt, kommunikation, samarbejde og kærlighed pludselig komme i spil og overskygge de store fællesskaber og de strukturerede rum. Her kan mentorlære- ren både blive med og modspiller og måske igangsætte en bevidstgørelse.

7 7 Et bud på en dannelseside, der kan være i spil i efterskolen, kan også være den kvalificerede selvbestem- melse (Tønnesvang 2008). Begrebet imødekommer den vestlige verdens komplekse, videns og værdiplu- ralistiske samfund, der fordrer en basal tosidig tilværelseskompetence af mennesket, der sætter det i stand til både at forholde sig til og fungere i samfundet i dets teknologiske kompleksitet og skabe sig en platform for en meningsfuld eksistens med andre i tilknytning til kulturen og samfundet i dets moral og værdistruk- turer. Tønnesvang fokuserer på selvet og selvobjektet, hvor der i mødet mellem de to sker en dannelse. Dannel- sen er her dialektisk, da den både er udadrettet og indadrettet. Sammenhængen mellem Jan Tønnesvangs dannelsessyn og mentorlæreren kan oversigtsmæssigt opstilles således: Mentorlærer i dagligdagen Andenhenførende intentio (betydningsdannelse) Vis mig, hvem jeg kan blive Individuelle samtaler Selvhenførende intentio (spejling af selvhævdelse) Se mig, som den jeg er Gruppesamtaler/gruppearrangementer Fællesskabshenførende intentio (samhørighed med ligesindede) Lad mig være ligesom dig Årsudfordringen Mestringshenførende intentio (mestring og kompetenceudvikling) Udfordr mig uden at knægte mig Set i lyset af den kvalificerede selvbestemmelse vil en dannelsesfremmende undervisning søge at kvalificere elevernes kognitive og handlemæssige kompetencer at bidrage til elevernes udvikling af personlig identitet, integritet, fleksibilitet og kapacitet til me- ningsoplevelse, selv og medbestemmelse. Dette hænger også sammen med Sven Mørchs to udfordringer, to dimensioner, som mødes i ungdomslivet. Et krav om en individualisering til at fungere i samfundet og en særlig placering af denne individualiserings- opgave i unges biografiske udviklingsforløb. I mentorlærerordningen vil bidraget til elevernes udvikling af personlig identitet m.v. være omdrejnings- punkt. Man vil her gennem samtaler og fælles oplevelser og diskussioner forsøge at få elevernes værdier i spil samtidig med, at man underviser i bevidstgørelsen af egne evner og kompetencer og endda forsøger at udfordre disse via årsudfordringen.

8 8 EVALUERING Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan oplever eleverne ud fra deres perspektiv den måde, skolen i praksis udmønter sit værdigrundlag på? Brugerorientering er en sammenfattende betegnelse for brugerinddragelse og brugerindflydelse. Den bru- gerorienterede evalueringsmodels perspektiv er nedefraop. En brugerorienteret evaluering kan sikre vi- den om, hvordan en indsats virker på målgruppen. Den brugerorienterede evaluering kan være med til at bygge bro over et kommunikationsmæssigt gab og et gab i virkelighedsopfattelse mellem de fag- professionelle på den ene side og brugerne på den anden side. Her tages udgangspunkt i brugernes elevernes og forældres ønsker, forventninger, oplevelser, erfaringer og bekymringer i forhold til det at gå på en fri skole. Hvad lægger brugere vægt på? Lægger de vægt på det samme, som skolerne gør? I brugerorienteret evaluering arbejdes med konkrete metoder til inddragelse af brugere. Det kan f.eks. være fokusgrupper. Man kan også forestille sig interviews eller spørgeskemaunder- søgelser. Trinene i den brugerorienterede evaluering 1. Forberedelse Vi tager først udgangspunkt i teorierne omkring unges dannelse i det senmoderne. Vores over- ordnede evalueringsspørgsmål er flg.: På hvilken måde harmonerer indholdet i efterskolens mentorlærerfunktion med udfordringerne i de unges dannelse i senmoderniteten? 2. Evalueringsspørgsmål Som evalueringsspørgsmål har vi valgt at lave forskellige åbne spørgsmål, som åbner op for den debat i fokusgruppen i forhold til dannelse og mentorlærer. 3. Definition af brugerne Vi har valgt at lave evaluering én fokusgruppe fra nuværende elevhold. 4. Valg af metode Vi har udført evalueringen med en elevfokusgruppe. Eleverne har selv meldt sig til at deltage i evalueringen. 5. Dataindsamling Bilag 2

9 9 KONKLUSION Opsamlende kan konkluderes, at indholdet i mentorlærerfunktionen hænger udmærket sammen med un- ges udfordringer i både at skulle fungere i samfundet og samtidig finde sig selv. Da mentorlæreren skal være sammen med de unge i alle skolens rum, har han/hun en unik mulighed for at være både med og modspiller i den unges dannelsesproces. De fire dimensioner i mentorlærerordningen er hver for sig rettet mod forskellige aspekter i dannelsespro- cessen. Eleverne fremhæver selv i forhold til mentorlærer i dagligdagen og de individuelle samtaler: v Den usynlige kontakt man ser sin mentorlærer hver dag der ligger en værdi i, at det er en lærer fra teamet som man ser, hver eneste dag. v Derfor påpeger flere elever, at det gerne må være en mentorlærer, som man har i det boglige dette skaber også bedre troværdighed til forældresamtalerne, så fx gymnastiklæreren ikke blot sid- der og læser det skrevne op, men at læreren reelt har et kendskab til den faglige situation. v Via samtaler har mentorlæreren været en vigtig person; bl.a. gennem ustrukturerede snakke i det daglige f.eks. til aftensmad v Flere har haft glæde af kontinuerlige samtaler, der har skabt grobund for udvikling på et specifikt område f.eks. generthed. v Fedt at møde voksne som ikke bare er lærere v Har været vigtigt at møde en voksen v Fedt med hjemmebesøg mere personligt forhold til mentorlæreren og det ryster gruppen sam- men. v Nemmere at snakke med unge lærere eleverne føler, at de er tættere på deres liv. v Det afhænger af læreren: nogle kan snakke med mentorlæreren om alt andre har ikke snakket problemer med mentorlæreren, men har brugt fx teamlærer v Mentorlæreren skal være en voksen, der interesserer sig for, ser og anderkender eleven. Mentor- læreren skal ikke forsøge at pådutte eleven sine egne værdier. Citat fra en elev: Min mentorlærer holder øje med mig hele tiden vil ændre mig lytter ikke til det jeg siger. Han prøver at ændre mine værdier ændre min må- de at være på det skal han ikke. Det er jo ikke fordi det, jeg gør, er forkert. Eleverne fremhæver selv i forhold til mentorgruppen og mentorgruppemøderne: v Godt at være sammen med nogen, man ikke nødvendigvis snakker med. v Man lærer nogle nye at kende, som man ikke nødvendigvis ville lære at kende ellers v Vigtigt at gruppen er tæt. v Skal lære folk at kende, før man tør åbne sig v Sammenholdet er kommet, når man har lavet noget sammen. v Vigtig at lave noget sammen fx gerne en mentorgruppeturnering i starten til at skabe og styrke sammenholdet v Ved at blive tættere, føler man sig automatisk forpligtet på de andre i gruppen vil vide hvordan de har det.

10 10 v Tænker over, hvem man er i gruppe med. Ser dem fra mentorgruppen som nogen fra mentor- gruppen v Er blevet bedre til at gå til andre mennesker fået et forhold til de andre. v Mentorgruppen har i starten været en tryg base Især i starten, da det er de samme personer hver gang der kommer ikke nye personer v Blandede grupper godt snakket med nogle nye mennesker. v Har åbnet ens syn på, hvordan andre synes og tænker. v Godt at diskutere og høre andres holdninger v Mentorgruppen er et godt forum for at give hinanden ros og også gerne til kritik. v Fået snakket; hvis nogen ikke har det godt, har man vidst det v Møderne afhænger af læreren og indholdet i møderne v Nogle gange ensformigt v Ind i mellem spild af tid var i forvejen meget tætte. v Nogle har ikke lavet noget sammen ; de har bare snakket indholdet afgørende. v Eleverne fremhæver selv i forhold til årsudfordringen: v Der var meget andet, man skulle forholde sig til det blev lidt irriterende v Flere har haft gode oplevelser med det v Det kræver et overskud at gå ind i det v Sjovt at skulle være kreativ v Svært at være kreativ v Citat: Det, at jeg skulle finde en udfordring, gjorde, at jeg følte mig presset til det, og jeg havde der- for ikke det store ejerskab til den. Jeg droppede min første udfordring, men senere gennemførte jeg den faktisk, fordi jeg selv fik lyst til.

11 11 LITTERATURLISTE Dannelse der virker efterskolens pædagogik af Alexander von Oettingen m.fl. Klim 2011 Hverdagsliv og læring i efterskolen af Ulla A. Madsen Foren. af Frie ungdoms og efterskoler 1995 Øer af intensitet i et hav af rutine af Thomas Ziehe, forlaget politisk revy 2007 Ungdomslivet i forandring af Sven Mørch, Ungdomsringen 2007 Unges læring på klub og fritidsområdet Ungdomsliv af Knud Illeris m.fl. Samfundslitteratur 2009 Identitetens udfordring og det pædagogiske arbejde af Sven Mørch. Vera No 41, nov Identitet og dannelse Selvet i pædagogikken af Jan Tønnesvang, Klim 2008 Mig, mig, mig! Derfor er nutidens unge så ubehøvlede af Rasmus Karkov. Videnskab.dk Unge uden navigationskort af Søren Østergaard. Ungdomsforskning nr. 3 oktober 2008 Har de unge kultur af Sven Mørch At lære at være ung modernitetens pædagogik af Sven Mørch og Svend Laursen Forbandede ungdom af Søren Høy. Kronik i JyllandsPosten den 3. december 2010 Trods rygtet er unge faktisk dannede af Troels Mylenberg, Berlingske Tidende 2. april 2005 Fra selvrefleksion til selvdannelse af Reinhard Stelter, Universitetsavisen.dk

12 12 BILAG 1 MENTORLÆRER I DAGLIGDAGEN FLEMMING EFTERSKOLE Formål Tæt kendskab til gruppen og den enkelte elev Samtaler/dialog om værdier og livet Opdage elevens velbefindende tidligt/tidligere (for bl.a. at minimere frafaldet) Mentorlærerens funktion og opgaver Mentorgrupper laves efter en måned, når vi kender eleverne Mentor overtager derefter forældrekontakten Være i kontakt med den enkelte flere gange om ugen Personlig coach De store ting i livet værdisnakke > med gruppen og individuelt Målsætningssamtaler Hjemmebesøg/fællesaktiviteter Årsudfordring (se nedenstående beskrivelse) Samlende figur ift. lærerkommunikation I samarbejde med ganglærer (og elevens andre lærere) medansvarlig for elevens sociale liv Være behjælpelige ved værelsesflytning Form Man er ikke kun mentorlærer til møderne man er mentorlærer i dagligdagen Gruppesnakke o Elevbestemt dagsorden med ordstyrer o Lærerstyret og planlagt med afsæt i værdisamtaler Individuelle samtaler: o Face to face o Mange, men uformelle samtaler o Fire skemalagte samtaler i løbet af året Årsudfordring Individuel opgave; eleven definerer selv målgruppen og organisationen i samarbejde med sin mentorlærer. Det skal tænkes som en personlig udfordring, der bryder en grænse for eleven. Det skal have en betyd- ning/mening for eleven Mentor er ansvarlig for, at ÅU for den enkelte elev gennemføres med den gode og udfordrende oplevelse for øje Tale/foredrag/fremvisning/opførelse/personlig udviklingsproces om/med et for eleven vedkommende em- ne/indhold/aktivitet v Må ikke være skriftlig Info til elever og forældre v Introduktion af ÅU i løbet af september måned (anden gang, man møder mentorlæreren) v Forældreinfo herom til første kaffemøde v Respons på ÅU > mentorgruppen skal som udgangspunkt være til stede ved fremvisningen eller vidende/informeret om processen og deltage i den efterfølgende respons. Opsamlende indeholder mentorlærerordningen fire elementer; mentorlærer i dagligdagen, individuelle samtaler, gruppesamtaler samt årsudfordringen.

13 13 Bilag 2 Spørgsmål til fokusgruppeinterview 6 elever (2 drenge og 2 piger) Intro Mentorlærerrolle og dannelsesproces Er mentorgruppemøder spild af tid? Nej godt at have en mentorlærer så ved man, at der én lærer man kan komme til. Være sammen med nogen, man ikke nødvendigvis snakker med. Lærer nogle nye at kende, som man ikke nødvendigvis ville lære at kende? Sammenholdet er kommet, når man har lavet noget sammen. Vigtigt at gruppen er tæt. Ind i mellem spild af tid var i forvejen meget tætte. Har ikke lavet noget sammen indholdet afgøren- de. Fokus på den enkelte godt. Fået snakket, hvis nogen ikke har det godt, har man vidst det Ensformigt ingen problemer Afhænger af læreren og indholdet i møderne Er blevet bedre til at gå til andre mennesker fået et forhold til de andre. Følt sig forpligtet vide hvordan andre har det. Blandede grupper godt snakket med nogle nye mennesker. Følger du dig forpligtet over for de andre i gruppen? Bliver tæt automatisk forpligtet. Tænker over, hvem man er i gruppe med. Ser dem fra mentorgruppen som nogen fra mentorgruppen Skal lære folk at kende udvikler sig og åbner sig. Er du blevet udfordret menneskeligt i mentorgruppen? (tolerance) Meget men ikke kun mentorgruppens skyld sket ud over mentorgruppen efterskolelivet Har mentorgruppen været en tryg base? Især i starten tryg base. De samme personer hver gang der kommer ikke nye personer Tvunget til at kende dem kender folk bedre (har fået info om hinanden og også om livet før efterskolen) Har du brugt din mentorgruppe til noget? Hvis ked af det åbne over for hinanden. Tryghed tavshedspligt i gruppen. Er du blevet klogere på livet og dig selv via mentorfunktionen? En del af efterskolelivet mentorlæreren har været den vigtige person. Via samtaler Fedt at møde voksne som ikke bare er lærere Har været vigtigt at møde en voksen Snakke med lærere om alt mentorlærer. Nemmere at snakke med unge lærere.

14 14 Er du blevet skarpere i dine personlige værdier? Nemmere at vise hvem man er og stå ved sig selv. Har din mentorlærer betydet noget for dig i dagligdagen ud over det faglige? Ja, snakke i det daglige f.eks. til aftensmad. Nej, ville aldrig snakke med min mentorlærer om problemer har altid brugt min timelærer. Min mentorlærer holder øje med mig hele tiden vil ændre mig lytter ikke til det jeg siger. Han prøver at ændre mine værdier ændre min måde at være på det skal han ikke. Det er jo ikke fordi det jeg gør er forkert. Har haft kontinuerlige samtaler udviklet sig f.eks. med generthed. Afhængig af læreren om det er én man har lyst til at snakke med. De store snakke Har snakket med mentorlæreren om forskellige ting. Har været godt at snakke med mentorlæreren, hvis problemer. Har åbnet ens syn på, hvordan andre synes og tænker. Godt at diskutere og høre andres holdninger Mentorgruppen god til ros og også gerne til kritik. Fremtid gode råd fra eleverne til os fremtidens mentorlærerfunktion Mangler mentorgruppeturnering dyste mellem grupperne (gerne i begyndelsen af året) Tvinger gruppen til at arbejde sammen. Gerne mentorlærer som man også har til faglige ting troværdighed til samtalen. Værdi i at det er en lærer fra teamet som man ser, hver eneste dag. Fedt med hjemmebesøg mere personligt forhold til mentorlæreren og ryster gruppen sammen. Fedt at grupperne har været blandede. Kommer hurtigere sammen med flere så det ikke kun er gangen eller teamet. Man har i forvejen dem, man bor sammen med. Fint, at det er adskilt fra ganglæreren(rengøring osv.)

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk

MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk 1 MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk En kontekstuel ungdomsforståelse 2 Ungdomslivet er vejen til individualisering Uddannelse

Læs mere

Værelsesproblematikker. Flemming Efterskole Forår 2012

Værelsesproblematikker. Flemming Efterskole Forår 2012 S E L V E V A L U E R I N G Værelsesproblematikker Flemming Efterskole Forår 2012 2 VÆRELSESPROBLEMATIKKER INDHOLD INDLEDNING SIDE 3 UNGE OG EFTERSKOLEN SIDE 3 ÆNDRING AF PÆDAGOGISK PRAKSIS SIDE 4 BAGGRUND

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

En sammenhængende Børneog Ungepolitik

En sammenhængende Børneog Ungepolitik En sammenhængende Børneog Ungepolitik -Med inspiration fra selvpsykologisk tænkning 1 Teoretisk grundlag Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er skabt med inspiration fra Dannelsestænkning Systemisk

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Kære kommende studerende på UPP F14 I er blevet optaget på Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Vi glæder os

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Bilag 1 Begrebsafklaring og teoretisk grundlag. Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv

Bilag 1 Begrebsafklaring og teoretisk grundlag. Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Bilag 1 Begrebsafklaring og teoretisk grundlag Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Indhold Introduktion... 3 Dannelse... 3 Dannelsesproces og dannelseseffekt... 4 Struktur som dannelsesbetingelse...

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Selvevaluering 06/07

Selvevaluering 06/07 Selvevaluering 06/07 Vi har i dette skoleår valgt at foretage en evaluering på sætningen fra vores værdigrundlag:.. med en demokratisk grundholdning. Vi ønsker at undersøge, hvorvidt vi i vores hverdag

Læs mere

Oplæg til ny klubstrategi og struktur

Oplæg til ny klubstrategi og struktur ISHØJ KOMMUNE Oplæg til ny klubstrategi og struktur Oplæg til ny klubstrategi og struktur for klubtilbud i Ishøj Kommune 1 Indholdsfortegnelse En ny strategi for Ishøj Kommunes klubtilbud... 3 Baggrund...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Det gode forældresamarbejde Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Formål At styrke og udvikle forældresamarbejdet At få viden om pejlemærker for et godt forældresamarbejde Få drøftet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan 1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Buskelundskolen og visionen

Buskelundskolen og visionen Buskelundskolen og visionen Buskelundskolen en ambition om at gå foran i arbejdet med at udvikle fremtidens skole til nutidens børn. En afdelingsopdelt skole med børn fra 3 til 16 år med fælles administrativ

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE. torsdag den 13. juni 13

VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE. torsdag den 13. juni 13 VELKOMMEN TIL ANSÆTTELSESMØDE DEMOKRATI HVORDAN SIKRER VI DET IKKE SKER IGEN * HVEM SIKRER AT VI BLIVER OPDRAGET TIL DEMOKRATISKE BORGERE * HVAD ER SKOLENS OPGAVE? DE SEKS ORD Medansvarlighed Initiativ

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse For SFO Børneboligen

Praktikstedsbeskrivelse For SFO Børneboligen Praktikstedsbeskrivelse For SFO Børneboligen 1 Beskrivelse af praktikstedet: Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og By: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Fanummer Institutionens

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere