Strukturer og dynamisk udvikling af Rubjerg Knude Glacialtektoniske Kompleks, Vendsyssel, Danmark
|
|
- Anna Maria Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strukturer og dynamisk udviking af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse, Danmark STIG ASBJØRN SCHACK PEDERSEN DGF Pedersen, S.A.S : Strukturer og dynamisk udviking af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse, Danmark. Geoogisk Tidsskrift 2006, hæfte 1, 46 pp., København. Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks er bottet i Lønstrup Kint i Vendsysse. Strukturerne i tværprofiet bev dannet under fremrykningen af Den Norske Isstrøm for år siden. Den strukturgeoogiske anayse af kompekset er den første danske systematiske beskrivese af et tyndskindet overskydningssystem baseret på en fotogrammetrisk opmåing af kinten, som muiggør konstruktionen af baancerede tværsnit med anvendese af såve injebaance som areabaance. I den dynamiske udredning indgår tiige beskrivesen af syntektonisk sedimentation. En regiona inkonformitet adskier de prætektoniske afejringer i Stortorn og Lønstrup Kint Formationerne fra de syntektoniske afejringer i Rubjerg Knude Formationen. Kompekset overejres erosivt af Kattegat Ti Formationen og Ribjerg Formationens yngre smetevandsafejringer, som dækkes af Midtdanske Ti Formation. Endeig påejres kompekset af de sengaciae, marine afejringer i Vendsysse Formationen. De strukturee eementer i overskydningskompekset er ramper og fader, som betegnes iggende eer hængende efter deres position i forhod ti overskydningspanet. Hængende-bok antikinaer udvikedes over rampehængser, og iggende-bok synkinaer dannedes angs vækstforkastninger i syntektoniske piggyback-bassiner. Segmenter af overskydningsskiverne bev stabet oven på hinanden som dupexstrukturer. Ved rampekoaps sammenpressedes disse under kompeks fodning. Når fere skiver deformeredes i en hængende-bok antikina udvikedes antiformstakke. Foran disses forands-hædende fanker opstod normaforkastninger. Décoementniveauet springer fra 10 m i den distae ti 40 m i den proksimae de af kompekset, hvor fire aktive forskydningsniveauer dannede forkastnings-bøje-fodede dupexenheder begrænset af 45 hædende ramper. Mobiisering af mudder angs hængende-bok ramper og fader udvikedes ti mudderdiapirer, typisk ved opskydning fra det dybeste décoementniveau. Deformationen resuterede i en forkortning af agserien på ca. 50%, og deformationsmekanismen tokes som beastningstryksspredning foran den fremrykkende iskappe. Porevandsovertryk i de finkornede sedimenter bidrog ti overførsen af den deformerende kraft. Overskydningshastigheden var hurtigere end 2 m/år, og deformationen resuterede i, at en 12 km ang og 40 m tyk serie af horisontat afejrede sedimenter nu indgår i et 6 km angt og ca. 80 m tykt overskydningskompeks, hvoraf en væsentig de igger under havniveau (Fig. 1, Panche 1). Stig A. Schack Pedersen, Danmarks og Grønands Geoogiske Undersøgese, Øster Vodgade 10, DK-1350 København K, Danmark, e-post: sasp@geus.dk Når man i internationae sammenhænge ska komme med et bud på, hvike geoogiske seværdigheder Danmark kan byde på, er de istektonisk disocerede kinter en af de ting som kommer i første række. Begrebet istektonisk disokation stammer fra første havde af 1900-taet og indgår b.a. i Hege Grys kassiske afhanding fra 1940 med titen: De istektoniske forhod i Moeret. Med bemærkninger om vore disocerede Kinters Dannese. Ordkonstruktionen består af to dee, nemig istektonik der betyder opbygning af is (tektonik af det fra græsk udedede ord for opbygning) og disokation af det atinske begreb ud af sin pads (ocus = sted). I en moderne og angesaksisk præget sprogbrug anvendes begrebet gaciatektonisk kompeks, som betegner en strukturet sammenhængende enhed dannet ved en opbygning betinget af is (gaci = is). Gaciatektoniske kompekser forekommer ikke kun i Danmark. Foran fere recente getschere i Canada, Grønand, Isand og på Svabard findes aktive gaciatektoni- S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 1
2 Ribjerg Moserende Stortorn Stenstue Rende Grønne Rende Brede Rende 3500 Kramrende trappe Stensnæs Diamiktit Fig.1. Geoogisk tværprofi af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Lønstrup Kint, Vendsysse, nordige Danmark. For detajer og udvidet egende henvises ti Panche 1 indsat bagest i dette bind. Bemærk at det øverste profi er en samet oversigt over tværprofiet med tokning af overskydningsstrukturerne under havniveau. 2 Geoogisk Tidsskrift 2006/1 Smetevandssand og -grus Rubjerg Knude Formation Mobiiseret mudder Sand uden marine fossier Lønstrup Kint Formation Ler og sit uden marine fossier Marint er Stortorn Formation
3 m Mårup Kirke m m Rubjerg Knude Fyr m Sandrende m Martørv Bakker Oddervej m Tvonnet Rende Ustrup Rende Ustrup 5000 trappe Kit Kittop Martørv Kinttop - gacia abrasionsfade Marint er og sand Morænesand Smetevandssand { Vendsysse Formation Overskydning og forkastning Midtdanske Ti Formation & Kattegat Ti Formation Inkonformitet Ribjerg Formation Lagdeing 6000 m S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 3
4 60 N år BP år BP 5 E 10 E 15 N år BP Norge Bovbjerg år BP Hankit Lønstrup Kint Skandinaviske Iskappe Fur Knudekint Oso Göteborg Sverige Fig. 2. Isstrømskort over Danmark i sen Weichse. Den Norske Isstrøm begyndte sin fremrykning mod Danmark omkring år før nu. Dens hovedophodsinje etaberedes omkring år før nu og forøb fra Bovbjerg over Moshoved ti Hven. Den Svenske Isstrøm ged efterføgende fra NØ ned over Danmark efter Den Norske Isstrøm var smetet tibage ti Skagerrak. Den Svenske Isstrøm når Ussings Linie omkring år før nu, og mens den smetede tibage herfra rykkede Den Batiske Isstrøm frem ti den Jyske Stistandsinje (omkring år før nu). Røde stjerner angiver kendte gaciatektoniske kompekser. Bandt disse er Fanø Bugt kompekset det bedst beskrevne i det marine område og timed en enestående repræsentant for et gaciatektonisk kompeks af Saae ader. Ussings Linie Mos Hoved 17 ka BP år BP DANMARK København Fanø Bugt 55 N Batiske Isstrøm Svenske Isstrøm Norske Isstrøm Ristinge Kint Møns Kint Rügen Tyskand ske kompekser, og i vore nærmeste nordeuropæiske naboande som Sverige, Tyskand, Poen, såve som Engand, Irand og Hoand findes gaciatektoniske kompekser dannet under sidste eer forrige istid igesom der også i Canada og de nordige stater i USA findes store gaciatektoniske kompekser (Croot 1988, Aber et a. 1989, Aber 1993). Imidertid er Danmark nok det sted i verden der har den største tæthed af gaciatektoniske kompekser, hviket skydes beiggenheden, der gør det danske avandsområde ti det nærmeste depocenter for gaciadynamisk aktivitet hidrørende fra isens kideområdet i de skandinaviske fjede. De mange kystkinter giver gode muigheder for at studere de tarige typer af gaciatektoniske strukturer, der både er et resutat af den rige variation i kvartære og prækvartære sedimentære bjergarter, som er beiggende i de overfadenære ag af Det Danske Bassin, såve som de forskeige isstrømmes variation i dynamik i reation ti kima (nedbør og temperatur) og mijø (fastandsforhod versus kystområder). De gaciatektoniske deformationer afspejer sig tydeigt i andets mest dramatiske topografi, idet fere af de højeste bakkerygge indgår i vekendte gaciatektoniske kompekser, som f.eks. Møns Kint (143 m o.h.), Vejrhøj (123 m o.h.), Mos Bjerge med Agri Baunehøj (137 m o.h.), Fadekit med Hankit og Sagjerhøj (88 m o.h.) og Rubjerg Knude (50 m o.h.). Udforskningen af de gaciatektoniske strukturer har været en væsentig bestandde af den strukturgeoogiske forskning i Danmark siden 1850, hvor Møns Kint bev beskrevet af Puggaard (1851) i en for sin tid enestående afhanding. Den strukturee udredning, som Puggaard baserede på en meget detajeret opmåing af kinten, indehoder en fundamenta aternativ opfattese af kintens sammenpresning af 4 Geoogisk Tidsskrift 2006/1
5 Yngre Op Post-deformation Gruppe Gaciodynamisk hændese Gaciae afejringer Gaciotektonisk deformation Sedimentation Syn-deformation Præ-deformation Strukturee faser Progressiv deformation Formation Led Lag Forkastninger Foder Gaciatektoniske strukturer Breccier Sprækker Kinetostratigrafisk enhed Gaciotektonisk enhed Gaciodynamisk sekvens Ædre Fig. 3. Skematisk oversigt over indhod og sammenstiing af en gaciadynamisk sekvens svarende ti en gaciadynamisk hændese. De observerede gaciatektoniske strukturer danner grundag for at definere en gaciatektonisk enhed. Strukturerne kan tokes som tihørende sekventiee faser i en gaciatektonisk deformation. De observerede itostratigrafiske enheder kan tokes som sedimenteret præ-deformationet, syn-deformationet eer post-deformationet og indgår ae som gaciae afejringer knyttet ti en gaciadynamisk hændese (event). De itostratigrafiske enheder, som genetisk er reateret ti den gaciatektoniske deformation sammenfattes i en kinetostratigrafisk enhed. Den kinetostratigrafiske enhed omfatter mindst en moræneafejring og i amindeig også en eer fere gaciofuviae, gacioacustrine eer gaciomarine afejringer. De gaciatektoniske strukturer påvirker præ- og syn-deformationee afejringer, mens de yngste enheder i den kinetostratigrafiske enhed ikke er gaciatektonisk deformeret. Tisammen udgør ae eementerne fra de tidigst dannede gaciatektoniske sprækker ti de senest afsatte gaciae sedimenter en gaciadynamisk sekvens. Efter Pedersen (1993) og Kint & Pedersen (1995). Ned skiver, som var het banebrydende i forhod ti professor J.G. Forchammers misforståede opfattese af ejringsforhodene (Garboe 1961). Det var dog først Johnstrup (1874) som endeigt formuerede det gaciageoogiske koncept og hermed også forkarer dannesen af såve Møns Kint, Rügen og Lønstrup Kint som resutat af istektoniske disokation. Johnstrups (1882) tokning af den gaciatektoniske dannese af Lønstrup Kint bev fugt op af Jessens (1899, 1918, 1931) opmåinger og undersøgeser. Jessens gaciadynamiske tokninger var stærkt inspireret af Gripps (1929) undersøgeser af recente gaciatektoniske fænomener ved Homströmsbræen på Svabard. I årerne omkring 1940 bev de istektonisk disocerede kinters dannese indgående diskuteret i Dansk Geoogisk Forening (Gry 1940, 1941). Gennem sit arbejde som konsuent for moerværkerne på Fur, Mors og Saing vidste Gry, hvor vigtigt det er at forstå den tredimensionae opbygning af de gaciatektoniske kompekser ved panægningen af brydning af moeret. Gry efterod sig ved sin død adskiige upubicerede rapporter og notater om moerets deformation, men de væsentigste strukturee principper er entydigt dokumenteret i hans afhanding om istektonikken i moeret. Demonstrationen af fodeaksekonstruktion ved hjæp af strygnings- og hædningsmåinger i Wuffnet er siden bevet repeteret af tarige kursusstuderende i moerområdet. Dog forbev overpræget deformation og dobbetfodning et ufortat kapite, som det bev den næste generations opgave at øse. Anvendesen af strukturgeoogi i gaciatektonik bev Asger Berthesens store bidrag ti den kvartærgeoogiske forskning (Berthesen 1973, 1978). Med sin forskningsbaggrund i den prækambriske grundfjedsgeoogis kompekse strukturer (Berthesen 1960) S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 5
6 gik han i gang med den kvartærgeoogiske gaciadynamiske forskning. I de føgende år udvikede han den kineto-stratigrafiske metode (Berthesen 1978), som dannede forbiede og mode for mange gaciageooger og sedimentooger, der arbejdede med overfadenære afejringer i Skandinavien. En de af den kompekse dynamiske stratigrafi, som de kvartære gaciae afejringer besidder, har karaktertræk tifæes med stratigrafi og kompeks deformation, som karakteriserer prækambriske skjode. Her forsøger man ofte at opfatte stratigrafien som en sekvens af deformationsbegivenheder. Det var dette princip Berthesen (1973, 1978) udvikede som den kinetostratigrafiske metode ti beskrivese og tokning af kvartærgeoogiske sekvenser i gaciatektoniske terræner (Aber et a. 1989). Grundeementet i kineto-stratigrafi er en sedimentær enhed afejret i forbindese med et isfremstød, som har medført et karakteristisk mønster af retningsbestemte eementer som skråejring i smetevandssand, stenorientering i moræneer og deformationsstrukturer, hvor retningsbestemmesen sker ud fra fodeakser og overskydningspaner. Et af kunstgrebene i kineto-stratigrafi var identifikationen af enheder, som ikke efterod sig itostratigrafiske spor, enten pga. mangende afejringer eer senere erosion, men som kunne påvises ud fra deformationen som det pågædende isfremstød efterod i underiggende enheder. Dette førte også frem ti en skenen meem dominae og ekstradominae eementer, hvor de dominae afejringer både bev afsat og deformeret i samme hug, i modsætning ti de ekstradominae, som var afejret tidigere og kun deformeret af isoverskridesen. Inspireret af den kineto-stratigrafiske metode ykkedes det i 1980-erne at sammenstie et hehedsbiede af de isfremstød, som påvirkede Det Danske Bassin gennem Weichse istidens ca år (Fig. 2; Berthesen 1978, Houmark-Niesen 1987, 1988, 1999, 2003, Aber et a. 1989, Pedersen 2005). Bandt geooger, og stratigrafer i særdeeshed, kritiseredes det kineto-stratigrafiske princip ud fra to hodninger. Den første er, at stratigrafi ska forstås bogstaveigt som beskrivesen af ag (strato = ag, grafi = beskrivese). Derfor kan stratigrafi ikke omfatte abstrakt bevægese eer deformation. Kinetostratigrafi betyder egentig bevægeses-ag-beskrivese, hviket er uden mening, igesom morfo-stratigrafi, da andskabsformer (morfoogi) ikke er afejringer. Der er ikke noget i vejen med at opstie sekventiaitet i deformationsændringer, bevægesesmønstre eer paæoisbevægeser, igesom andskabsudviking og andskabsformernes sekventiee opståen og nedbrydning er et spændende fet (Krüger 1994), men det biver adrig stratigrafi. Den anden kritik er at der ikke er behov for kineto-stratigrafi, da de eementer som indgår heri udmærket ader sig bekrive af kassiske geoogiske begreber som deposition, deformation og destruktion ( 3-D-princippet ; Pedersen 1998), også formueret som afejring, formændring og erosion. Når man betragter Berthesens (1978) koncept for domæna og ekstradomæna deformation kan det undre, at en skenen meem progacia og subgacia deformation ikke bev defineret. Denne differentiation bev i Danmark først entydigt fastagt i sutningen af 1990-erne under udredningen af den sekventiee udviking af Hankit og Feggekit på Mors, hvor også principperne for overpræget deformation i gaciatektonik bev formueret (Pedersen 1982, 1996, 2000, Kint & Pedersen 1995). Som indedning ti disse sidstnævnte arbejder bev der opstiet en gaciadynamisk mode som forsøgte at indarbejde princippet fra den kineto-stratigrafiske metode (Fig. 3; Pedersen 1993, Kint & Pedersen 1995). Denne mode tistræbte tiige at sammenfatte forskeige itostratigrafiske formationer i gaciadynamiske grupper, som defineredes ud fra formationernes tiknytning ti det samme isfremstød (Pedersen & Petersen 1997). En væsentig ny forskningsmetode i gaciatektonik bev introduceret i 1990-erne ved anvendese af konstruktion af baancerede tværprofier (engesk: baanced cross-section). På trods af at Gry (1940) var kommet med noge overvejeser om Lønstrup Kints dannese ud fra principperne for konstruktion af baanceret tværprofi gennemførte han ikke sev konstruktionen af de mange tværprofier, han havde opmåt i moeret på Fur og Mors. Dette bev ti gengæd gjort af Kint & Pedersen (1995) ved demonstrationen af Hankits dynamiske udviking, og beregningen af dybden ti décoement-faden under Feggekit bev udført ved hjæp af princippet for areabaance (ca. 100 m under nuværende havniveau) af Pedersen (1996). Efterføgende indgår konstruktion af baancerede tværprofier i ae strukturee anayser af gaciatektoniske kompekser (Andersen 2004, Pedersen 2005). Dette fokus på gaciatektonisk deformation kan måske for en udenforstående iagttager forekomme overdrevent, men det skydes at gaciatektonik er en meget væsentig de af den danske kvartærgeoogiske agføges opbygning. Det fremgår tydeigt af kortægning over udbredesen af gaciatektoniske strukturer. I Danmarks og Grønands Geoogiske Undersøgeses (GEUS ) database over grundvandsboringer (Jupiter) kan man søge på prækvartære afejringer som overejrer kvartære sedimenter, hvorved man får føgende resutat: ved en inddeing af Danmark i 25 km 2 areaer vi mere end 50% af disse have fra 1 ti 75 boringer der dokumenterer gacia- 6 Geoogisk Tidsskrift 2006/1
7 SKAGEN m under terræn (3 m o.h.) NØRRE LYNGBY m under terræn (20 m o.h.) SKÆRUMHEDE m under terræn (23 m o.h.) Vendsysse Fm Rubjerg Knude Fm Lønstrup Kint Fm Lønstrup K. Fm Vendsysse Fm Stortorn Fm Stortorn Fm Vendsysse Fm Kattegat Ti Fm Rubjerg Kn. Fm Lønstrup K. Fm Stortorn Fm er sit f m g grus sand sten er f m g grus sit sand sten 190 Hoocæn 200 Weichse Eem Saae Øvre Kridt er f m g grus sit sand sten Ler Sitet mudder Dropsten i er og sitet mudder Sandet mudder Sand Ti Marine fossier Fig. 4. Tre boringer gennem kvartæret ned ti prækvartæret i det nordige Danmark, 1) Nr. Lyngby er beiggende umiddebart syd for Rubjerg Knude tværprofiet, 2) Skærumhede beiggende ca. 10 km vest for Frederikshavn, og 3) Skagen beiggende tæt ved Skagen by. Grus Kak S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 7
8 Hoocæn Recente fyvesandskitter e Top af kint Nr. Lyngby ag Vendsysse Formation g e Midtdanske Ti Formation Tørv og gytje Ler Sitet mudder Dropsten i er og sitet mudder Midt Weichse Sen Weichse Ribjerg Formation e g KattegatTi Formation Rubjerg Knude Formation e L/R-inkonformitet Lønstrup Kint Formation Stortorn Formation Skærumhede Gruppe e g Sandet mudder Sand Ti, morænesand Daterede pantefossier Daterede marine skaer Paæostrømretning Isbevægesesretning Erosionsinkonformitet Gaciatektonisk inkonformitet 0m f. m. g. År i 1000 før nu Tykkese Litoogi Strukturer og kornstørrese Fossier Retningseementer Ler Sit Sand Grus Sten Inkonformitet Formation Fig. 5. Stratigrafisk og af de itoogiske enheder, som forekommer i Rubjerg Knude området. 8 Geoogisk Tidsskrift 2006/1
9 tektonisk deformation (Jakobsen 1996). Også i farvandene omkring Danmark findes gaciatektoniske kompekser. Såedes har seismiske undersøgeser ført ti opdagesen af store gaciatektoniske kompekser i en zone km uden for Jyands vestkyst (Huuse & Lykke-Andersen 2000). Disse kompekser invoverer afejringer fra Miocæn samt afejringer af Ester eer tidigere ader. Senest er der i Fanø Bugt bevet påvist et kompeks på km 2 som tokes dannet i Saae (Fig. 2), idet de store fod-erosionsdae, der i Ester bev dannet under dræningen af det nordeuropæiske fastand, ikke skærer det gaciatektoniske kompeks (Andersen 2004, Andersen et a. 2005). Vanskeigheden ved at toke gaciatektoniske strukturer i seismiske profier er at fastægge overskydningszonerne. I et seismisk profi vi en overskydning, der har forsat sand op over sand stort set være usynig. Tokningen af overskydningszoner vi derfor være fudstændig afhængig af udtegningen af kompeksets deformationsstrukturer (eer arkitektur). Det er derfor væsentig at have noge referencer ti bottede arkitektureementer i gaciatektoniske kompekser, som kan hjæpe med forståesen af ubottede kompeksers opbygning og dannese. Et af de bedst bottede gaciatektoniske profier i verden er Lønstrup Kint, hvor det 6 km ange tværprofi gennem Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks kan studeres. Formået med denne afhanding er at beskrive de strukturee eementer i dette kompeks, at demonstrere anvendesen af den strukturee anayse af overskydningsstrukturerne, og at udrede det gaciatektoniske kompeks dynamiske udviking. Indedningsvis vi der bive givet en oversigt over den geoogiske ramme og den stratigrafiske opbygning. For opysninger om detajerne i denne oversigt og den systematiske opstiing af stratigrafiske enheder henvises æseren ti Pedersen (2005), hvori det baancerede tværprofi vist på Panche 1 (Fig. 1) også er at finde. Geoogisk ramme for Rubjerg Kompekset Den prækvartære overfade under Vendsysse består af afejringer fra Kridt. Længst mod nord igger Kridtafejringer dybest, i undergrunden under Skagen i 230 meters dybde, og her består de prækvartære afejringer af grønsand fra Cenomanien og Turonien (Fredericia 1982). Afejringer af denne type er i Danmark kun bottet på Bornhom (Arnager Grønsand). Mod syd biver de prækvartære afejringerne gradvis yngre, og ved Nr. Lyngby igger kakafejringer fra Maastrichtien i en dybde af omkring 80 m (Fig. 4). Sevom erosionsdybden ned ti prækvartæroverfaden gradvist stiger mod nord må det formodes, at den mesozoiske agserie hæder svagt mod syd-sydvest for at forkare, at det cenomane grønsand forekommer under Skagen (Vejbæk 1997, fig. 9). I forhod ti det sydigere og vestige Jyand er der en betragteig hiatus i den geoogiske agserie i Vendsysse, som kan forkares ved, at der har været et betydeigt neogent opøft af Det Danske Bassin op mod det sydskandinaviske grundfjed (Jensen & Michesen 1992, Japsen 2000). Den prækvartære overfade overejres nemig af gaciae sedimenter fra næstsidste istid Saae. Såvidt det kan vurderes ud fra Skærumhedeboringen er Saaeafejringerne afsat under en terrestrisk gaciation (Jessen et a. 1910), og de store fuktuationer i havspejsniveau op gennem Kvartærtiden viser sig tydeigt ved overgangen ti afejringerne fra Eem, som under hee Vendsysse består af marine afejringer (Knudsen 1994). De marine afejringer fra Eem fortsætter op i nedre Weichse, hvor der gradvis sker et omsag ti gaciomarine afejringsbetingeser. Musinger og foraminiferer ændrer sig fra temperede arter ti arktiske arter og i den marine agserie optræder dropsten, der viser tistedeværesen af isbjerge i havområdet der dækkede Vendsysse såve som Skagerrak og det nordige Kattegat (Bahnson et a. 1974). Hee den marine agserie fra Eem og op gennem Nedre ti Midt Weichse er indehodt i Skærumhede Gruppen, der er opkadt efter Skærumhede, hvor den første dybe boring i Vendsysse bev udført (Jessen et a. 1910). Skærumhedeboringen bev i sin tid udført for at bidrage med viden om naturgasressourcerne i Vendsysse, hvor man het frem ti efterkrigsårene havde en energiforsyning af naturgas tiområdet omkringfrederikshavn. Skærumhede Gruppen opdees i tre formationer. Den nederste er en unavngiven formation, som omfatter afejringerne fra Eem og Nedre Weichse, måske tiige dee af den aerøverste de af Saae (Fig. 4 og 5). Herover igger Stortorn Formationen, som er bottet i Lønstrup Kint ved Rubjerg Knude. Navnet Stortorn refererer ti pynten neden for Rubjerg Fyr, som i amindeighed er meget vanskeig at passere. Ofte har skred gjort det vanskeigt at forcere dette sted, hvis ikke havets erosion har medført, at det bå er ved Stortorn står stejt direkte ned mod brændingszonen. Stortorn Formationen er en gaciomarin afejring med dropsten og arktiske musinger (Fig. 6). Der har været en betydeig havdybde på afejringstidspunktet, men et skift i afejringsbetingeser medførte at små stormsandsag og tynde sit- og sandag optræder i agserien, og dette markere overgangen ti Lønstrup Kint Formationen, der er den øverste formation i Skærumhede Gruppen. Lønstrup S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 9
10 Fig. 6. Arktiske musingeskaer og dropsten i Stortorn Formationens sorte mudder. Kint Formationen er opkadt efter Lønstrup Kint, hvor den optræder ved basis af ae de stejtstående overskydningsskiver, der opbygger kinten fra Lønstrup mod nord ti Nr. Lyngby mod syd. Mens Lønstrup Kint Formationen bev afejret skete der en gradvis ændring af Kattegat Skagerrak fra arktisk marine forhod ti gacioacustrine forhod. Jessen (1918) forsog, at overgangen ti brakvandsforhod skydtes Den Norske Isstrøms fremrykning og den dermed forbundne store udstrømning af smetevand. Sadoin et a. (1997) tokede mijøændringen som en kombination af en havspejssænkning i forbindese med det kudemaksimum som byggede op mod sutningen af Midt Weichse, en dæmning af søbassinet i og omkring Vendsysse forårsaget af isfremstødet fra nord, og endeig kan det ikke udeukkes, at smetevandstistrømningen omdannede det tidigere arktisk-marine område ti et brakvandsdomineret fjordområde. Tydeigt er det imidertid, at sedimenttiførsen ti det gacioacustrine bassin bev markant forøget, hviket ses af de tarige tynde sit- og finsandsag i den nederste de af formationen der afspejer distae turbiditstrømme (Fig. 7). Op gennem formationen biver sandag afsat af turbiditstrømme gradvist mere sandede, tykkesen øges ti op mod en meter med dannesen af b.a. katrende ribber. Turbiditstrømmenes kideområde var den sydige skråning af bassinet, hvor faststående kak omkring den østige de af Limfjorden bidrog med såve kaksandkorn som kakeskende arktiske panter, hvoraf sidstnævnte ved 14 C-datering har givet en ader på B.P. (Houmark-Niesen et a. 1996; Sadoin et a. 1997). De tykke sandag meemejret af amineret mudder, stedvis med småskaa strømribber draperet af organisk detritus, er senere under kompressiv deformation bevet påvirket af hydrodynamisk brecciering og tyngdebeastningsstrukturer som sæk- og pudestrukturer samt fammestrukturer, der udviker sig ti småskaa diapirisme (Fig. 8). I overgangen fra Midt ti Sen Weichse sker der en dramatisk tømning af Kattegatbassinet via den nordige de af Vendsysse, hvorved der skabes en markant inkonformitet (Sadoin et a. 1997). I toppen af Lønstrup Kint Formationen eroderede kanaer sig ned og skabte en uregemæssig topografi, hvorpå der afejredes et grovkastisk residuakongomerat. Da inkonformiteten adskier toppen af Lønstrup Kint Formationen fra Rubjerg Knude Formationens nederste kongomerat- og grusenhed betegnes den generet som L/R-inkonformiteten (Fig. 5). Det grovkastiske ag ved basis af Rubjerg Knude Formationen overejres af gaciofuviae sedimenter, og området præges herefter af terrestiske gaciae forhod. Fronten af den Skandinaviske Iskappe må på dette tidspunkt være rykket frem over Norske Rende og Skagerrak ti den nordigste spids af Jyand. I de føgende få hundrede år rykker isfronten frem ti området omkring Hirtshas, hvor den begyndte at presse skiver af Skærumhede Gruppens afejringer fri fra deres primære position (Fig. 9). Gradvist opdæmmedes Kattegat af isfronten, der fra Vendsysse fortsatte ud i den nordige de af Nordsøen, som bev isdækket omkring B.P., og som i øvrigt forbev isdækket frem ti omkring B.P. (Sejrup et a. 1994, 2000). Foran isen i Vendsysse bev der etaberet et avand domineret af avvandede søer og foder, mens de første overskydningsskiver begyndte at dukke ud af vandet og rage op som rygge i andskabet. Smetevandsstrømmene fugte overskydningsskivernes strygning og strømmen var derfor rettet ud mod Nordsøen i vest. Fra tid ti anden koapsede spidsen af skiverne og skred ud i bassinerne meem de opragende overskydningsskiver. Disse Fig. 7. Tynde distae turbidit sit- og finsandag i nederste de af Lønstrup Kint Formationen. 10 Geoogisk Tidsskrift 2006/1
11 Fig. 8. Sæk- og pudestrukturer udviket i sandagene i den øverste de af Lønstrup Kint Formationen. bassiner bev under isen fremrykning forskubbet mod syd, samtidig med at strømforøbene bev rykket med (piggyback-bassiner). Efter omtrent 1000 år, sandsynigvis idt mindre, bev Skærumhede Gruppens sedimenter ned ti en dybde af ca. 40 m sammen med de senest, syntektonisk afsatte afejringer fra Rubjerg Knude Formationen skubbet sammen fra Hirtshas ti Lønstrup, hvor de dannede et bakkeparti med isen som bagand og forandet beiggende idt nord for Nr. Lyngby. De sandede og drænende ag ved Nr. Lyngby har sandsynigvis afsuttet den gaciatektoniske deformation, der bev efterfugt af isens overskridese. Den Norske Isstrøm fortsatte sit fremstød ned ti en hovedophodsinje, som forøb fra Bovbjerg over Mos ti Hundested og videre ti Hven (Fig. 2; Houmark-Niesen 2003). Herefter smetede Den Norske Isstrøm tibage og det næste fremstød fra den Skandinaviske Iskappe kom fra NØ. Isdeeren i de skandinaviske fjede havde på dette tidspunkt fyttet sig mere østover ti en position i det centrae Sverige. Fremrykningen af denne isstrøm resuterede i afsætningen af en dasandur ved Lønstrup, som eroderede sig ned i den nordigste de af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks. Her danner smetevandsafejringerne fra Den Svenske Isstrøm den næsten 20 m tykke Ribjerg Formation, der er opkadt efter Ribjerg i den sydvestigste de af Lønstrup. På Ribjerg står signamasten, der tidigere signaerede brændingens størrese ti fiskerne ude på havet, så de kunne vide om det var fremkommeigt at ande deres fartøjer. Optisk Stimueret Luminescens datering af sandet fra Ribjerg Formationen giver adre på år B.P., der såedes også postdaterer deformationen i Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks. Herefter rykker Den Skandinaviske Iskappe frem ti sin hovedophodsinje, der også er kendt som Ussings Linie, da den som et af hovedeementerne i den danske kvartærgeoogi aerede for 100 år siden bev beskrevet af Ussing (1903). I profiet ved Ribjerg overejrer Den Svenske Isstrøms moræneafejringer (Midtdanske Ti Formation) Ribjerg Formationen, men ængere mod syd er det vanskeigt at skene de to moræneafejringer, da den gaciae abrationsfade er bevet kraftigt eroderet af sandbæsning. Efter at isen smetede tibage fra Hovedophodsinjen (Ussings Linie) henå Vendsysse i en depression efter den gacioisostatiske nedtrykning. Samtidig med de gobae iskappers nedsmetning i sutningen af Weichse-istiden steg vandstanden i verdenshavene. I Vendsysse genetaberedes herved et arktisk hav, tidigere refereret ti som det yngre Yodiahav (Jessen 1918, 1931). Afejringerne i dette hav udgør Vendsysse Formationen. Godt nok er de dannet under en genere transgression, men op gennem agserien findes gode eksemper på tvungen regression, som skydes den gacioisostatiske andhævning (Mertz 1924, Richard 1996). Denne hævning er i dag årsag ti, at Vendsysse Formationen forekommer som store fade marker i store dee af Vendsysse. Denne game havbund ses eksempevis neden for Børgum Koster, som sev igger på en af de tidigere gaciamorfoogiske øer i dette hav. Andre steder er den game havbund, og dermed også Vendsysse Formationen, gennemsat af skarpt nedskårne dae anagt under fastandstidens stærke erosion af andskabet. S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 11
12 A B C Paæostrømretning Begravede dae Iskappe Sø Søafejring Land - tundra Kridttidskak med tyndt dække af yngre afejringer Fig. 9. Paæogeografiske kort over udvikingen i Skagerrak Vendsysse Kattegat omkring Den Norske Isstrøms fremrykning, modificeret efter Sadoin et a. (1997). Kort A viser indsøområdet under afejringen af Lønstrup Kint Formationen, da iskappen fra nord begyndte at afsnøre forbindesen ud ti Nordsøen. Kideområet for sedimenterne var på dette tidspunkt den udbredte mammutsteppe, der strakte sig fra Limfjorden og syd over. Kort B viser tapningen af søområdet, der var afsnøret i Vendsysse Kattegat avandsbassinet. På dette tidspunkt bev der ikke afejret sedimenter ved Rubjerg Knude, hvor begivenheden afspejes i dannesen af inkonformiteten meem Lønstrup Kint Formationen og Rubjerg Knude Formationen. Kort C viser Den Norske Isstrøms fremrykning mod Rubjerg Knude på tidspunktet, hvor gaciatektonikken initieres, samtidig med at sedimenterne i Rubjerg Knude Formationen afsættes. I disse dae såve som i andre mindre depressioner, bev der dannet søer og moser. Afejringer fra disse findes nu øverst i Lønstrup Kint profiet, hvor de betegnes martørv. Stednavnene Martørv Bakker og Moserende refererer ti disse tørve-afejringer, der af Jessen (1918) bev vurderet ti at være dannet i Stenaderens hassetid. Afejringerne i Vendsysse afsuttes af de udbredte fyvesandsdanneser. Ligesom den øvrige de af Vestkysten bev påvirket speciet af det 18. og 19. århundredes sandfugtskatastrofer bev store de af det vestige Vendsysse agt øde i denne periode. Såedes bev den game kirke i Rubjerg nedagt i 1904 og en ignende skæbne overgik Nr. Lyngby kirke. Kitterne ved Rubjerg Fyr var omkring 1995 tæt på 50 m høje, men aerede i 1956 medførte kitternes vækst oven på kintkanten, som dengang å m ængere ude mod vest, at fyret bev nedagt, fordi toppen af fyret (ca. 99 m o.h.) ikke kunne ses fra havet. Imidertid vi erosionen af kinten medføre, at fyret om få år står het ude på kanten af kinten, mens kitrækken er vandret forbi. Det forventes, at fyret vi styrte i havet omkring 2012 (Pedersen 1986), og en ignende skæbne vi nok overgå Mårup Kirke, hvis ikke en aktiv kystsikring iværksættes inden. 12 Geoogisk Tidsskrift 2006/1
13 Trin 1 50 m forsætning Hængende bok Décoement eer nedre iggende-bok fade Rampe Liggende bok Trin 2 Aksiapan Øvre fade = terrænoverfade 100 m forsætning Nedre fade Hængende-bok antikina Trin m forsætning Nedre rampehængse Øvre rampehængse Trin 4 Bagands-hædende fanke Forands-hædende fanke 200 m forsætning Trin m forsætning Hængende-bok fade Trin 6 Hængende-bok fade Hængende-bok rampe 400 m forsætning Liggende-bok rampe Øvre iggende-bok fade N m S Fig. 10. Mode for overskydningstektonik og strukturernes udviking i forhod ti forsætningen. Modeen demonstrerer en simpe overskydning af en hængende bok op over en enket rampe og de strukturer, som dannes over det øvre rampehængse. Bemærk at i de første fire trin forøges forsætningen med 50 m, hvorimod den i de sidste trin forøges med 100 m. Af modeen fremgår det tydeigt, at oprette antikinaer dannes ved en forsætning som svarer ti den dobbete ængde af agpakkens tykkese. Modeen iustrerer tiige termerne, som anvendes i beskrivese af overskydningsstrukturerne. S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 13
14 Strukturgeoogisk anayse af et overskydningskompeks Hvad er en strukture anayse? Stort set inden for ae grene af naturvidenskab betyder det beskrivesen af den rumige opbygning af et egeme eer saming af egemer. Men speciet inden for strukturgeoogi indbefatter det også en udredning af den sekventiee overprægning (superposition; Hansen 2000, Pedersen 2000). Den kassiske systematik inden for strukturgeoogi føger tre hovedtrin: første trin er beskrivese af geometrien, andet trin er udredning af de kinematiske forhod, herunder tokning af den dynamiske udviking, og endeig er tredje trin opstiing af en tektonisk syntese (Pedersen 2005). Den geometriske anayse som har ført frem ti beskrivesen af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks er repræsenteret ved Panche 1. Det konstruerede tværprofi er baseret på en fotogrammetrisk opmåing af kinten ved Rubjerg Knude vinkeret på strygningsstrukturerne (Pedersen 2005). Den kinematiske udredning gørredeforbevægesesretningogorientering af stressfeter under deformationen, hviket tager sit udgangspunkt i den statistiske (eer i mange af bedre den semistatistiske) fordeing og koncentration af de strukturee eementers orientering (agpaners og forkastningspaners strygning/hædning, fodeakseorientering m.m.). Den herpå baserede dynamiske tokning forkarer de sekventiee bevægesestrin: hvad bev forskubbet først og hvordan bev de tidigst dannede strukturer påvirket af efterføgende begivenheder? Endeig sætter den tektoniske syntese strukturer og deformation i en sammenfattende ramme, der afrunder den konkusive opfattese af det strukturee kompeks. Denne afrunding vi tiige definere det strukturee kompeks, det vi sige at kompeksets egenart defineres ved dets arkitektur og dets grænser i tid og rum. Da den systematiske gennemgang af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks aerede foreigger (Pedersen 2005) vi den føgende beskrivese tage sit udgangspunkt i den tektoniske syntese og på baggrund af denne beskrive den dynamiske udviking af de strukturee deformationstyper, som opbygger kompekset. Seve kompeksets begrænsninger i tid og rum er aerede beskrevet i den geoogiske ramme, og føgeig vi det være den dynamiske udviking af de arkitektoniske struktureementer, som beskrivesen herefter vi koncentrere sig om. Men inden vi det være vigtigt at gennemgå de strukturee eementer som indgår i konceptet for tyndskindet overskydningstektonik (engesk: thin-skinned thrust-faut tectonics) samt en af strukturgeoogiens nutidige teoretiske anaysemetoder, nemig konstruktionen af baancerede tværprofier. Strukturee begreber i overskydningstektonik Når en agpakke forskydes angs med en forkastning skenes meem en iggende bok og en hængende bok. Den iggende bok er den der betragtes som faststående reativt ti den hængende bok, som er den der forsættes. Ramper og fader (engesk: ramps and fats) er grundeementerne i overskydningstektonik. En rampe er en hædende forkastning angs hviken der er sket en opskydning af en agpakke (Fig. 10). Ramperneerdeeementersomopspitteragpakkenioverskydningsskiver, og det er angs ramperne at skiverne forsættes og stabes oven på hinanden. Tidigere bev ramperne også benævnt reverse forkastninger, og forsætningen angs forkastningerne repræsenterer tektonisk kontraktion. Rampens hædning ska ses i reation ti agdeingen. Normat vi hædningen meem rampe og agdeing igge meem 10 og 35, og af bjergartsmekaniske grunde vi den adrig overstige 45. En fade (overskydningsfade) er en agparae forkastning angs hviken der er sket en overskydning. Der findes atid to typer af fader, nemig nedre og øvre fader (Fig. 10). Langs nedre fade øsrives agpakken fra bundaget, hviket er en forudsætning for at den som en skive (hængende bok) kan forskydes fremefter. Den øvre fade er identisk med overfaden af den iggende bok eer eventuet forandet. De to fader er forbundet af en rampe (Fig. 10). Ofte vi der kunne være dannet fader i fere niveauer, som er forbundet af meemiggende ramper. Den nederste fade benævnes ofte décoementfaden. Betragter man en fade, er det nødvendigt at skene meem den iggende-boks fade (LBF) og den hængende-boks fade (HBF). LBF er den de af overskydningen som igger på toppen af og agparaet med den iggende-boks agserie. HBF er den de af overskydningen som igger ved basis af den hængende bok og agparaet og ofte tiige paraet fodet sammen med agene i hængende bok. På samme måde skenes også meem den iggende-boks rampe (LBR) og den hængende boks-rampe (HBR). Udfordringen i den strukturee anayse består i at udrede de forhod, hvor en hængende-boks fade (HBF) igger på en iggende-boks rampe (LBR), eer hvor en hængende-boks rampe (HBR) igger på en iggende-boks fade (LBF), og hvornår der må skenesmeem enhængende-bok fade(hbf) og hængende-bok rampe (HBR) beiggende på en iggende bokfade (LBF).Forkorteserne er brugtvedannotationpå de føgende foto af overksydningsstrukturerne. En strukture konsekvens af forskydningen af en hængende bok (overskydningsskive) op over en ig- 14 Geoogisk Tidsskrift 2006/1
15 Trin m forsætning angs yngste overskydning N m S Trin m forsætning angs yngste overskydning Fig. 11. Mode af overpræget rotation af imbrikerede overskydningsskiver ved progressiv forsætning angs dybereiggende og senere aktiverede décoementzoner. Numrene angiver sekventie imbrikation af overskydningsskiverne. Modeen tjener som forkarende introduktion ti den strukturee udviking i Grønne Rende (Fig. 21 & 25). Trin 1 1. sømpunkt 2 1 Forand Trin 2 2. sømpunkt m N S 150 m baanceret forsætning 1. sømpunkt 2 1 Forand Trin m baanceret forsætning 2. sømpunkt 1. sømpunkt 2 1 Forand Fig. 12. Iustration af princippet i baanceret tværprofi anvendt på kompressione overskydningstektonik. Baanceringen begynder med at man sømmer forandet fast og derpå trækker den skive tibage som er nærmest forandet (skive (1) i Trin 1). I næste trin sømmer man den første skive fast, så man kan trække den anden skive (2) tibage, hvor afstanden for tibagetrækning i hvert trin svarer ti den udmåte/beregnede forsætning (Trin2). I Trin 3 er de to disocerede skiver baanceret og agt på pads i deres oprindeige stratigrafiske position, og såedes videreføres baancering af et het overskydningskompeks fra den distae de ti den proksimae de. S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 15
16 Is Forkastnings-bøje-fodet dupex Imbrikeret dupexstak Dupexstak Imbrikationsvifte Antiformstak Hængende-bok antikina Tid N Dupexer fodet ved rampe koaps Forands-transationsskive Rubjerg Knude Formation Lønstrup Kint Formation Stortorn Formation S Fig. 13. Skematisk sammenstiing af strukturtyperne dannet under den dynamiske udviking af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks. Læser man figuren odret nedefra og op ser man den succession af strukturer, som dannes under den progressive overskydningsdeformation. På et givet sted vi forands-transationsoverskydninger dannes førend hængende-bok antikinaer. Læses figuren vandret ses, at forands-transationsoverskydninger dannes samtidig (ængst mod syd, distat) samtidig med at der ængst mod nord (proksimat i forhod ti iskappen) dannes eksempevis en imbrikationsvifte. 16 Geoogisk Tidsskrift 2006/1
17 gende-bok rampe er at der over rampens øvre hængse udvikes hængende-bok antikinaer (engesk: hanging-wa anticine; Fig. 10). Geometrien af hængende-bok antikinaer vi afhænge af forsætningens størrese som det fremgår af Fig. 10. Når fere hængende bokke sammen er fodet over en iggende-boks rampe karakteriseres strukturen som en antiformstak (antiforma stack). Den næste kompeksitet i den strukturee anayse er når den ovenfor beskrevne rampe/fade struktur forsættes af en ny rampe. For at kunne udrede den sekventiee udviking er det i denne situation vigtigt at kunne skene meem oprindeige fader og ramper. Bemærk især at en tidigt dannet rampe med en naturig brudvinke på omkring 30º ved en senere rotation under senere forskydning angs med en foraniggende rampe kan biver ti en stej forkastning med ca. 60º hædning (Fig. 11). Forudsætningen for at kunne forkare den dynamiske udviking er at man kan konstruere sig tibage ti den primære udgangsposition forud for deformationen. Dette gøres ved at udarbejde en baanceret rekonstruktion (engesk: baanced reconstruction), hvor man ved hjæp af forsætningen (engesk: dispacement) trækker agene tibage ti deres oprindeig position (Fig. 12). Princippet har været benyttet af geooger igennem hundrede år, f.eks. i forsøget på en rekonstruktion af Lønstrup Kints disocerede skiver (Gry 1940), men beskrivesen af konceptet tiskrives generet den canadiske geoog Dahström (1969), som arbejdede i Rocky Mountains, hvor behovet for at verificere geoogiske strukturer i forbindese med oieefterforskning, var bevet af essentie betydning for investering i efterforskningsboringer. Dahströms arbejde var baseret på injebaance, dette bev senere fugt af Suppes (1985) beskrivese af anvendesen af areabaance. Kort fortat er injebaance en rekonstruktion baseret på opmåing/udregning/tokning af forsætningen, mens areabaance opererer med, at de voumener (tværsnitsareaer) som indgår i det deformerede kompeks ska kunne ækvivaere de voumener, der kan udregnes ved kendskab ti de stratigrafiske mægtigheder i det primære bassin, som undergik deformation. Som tidigere nævnt kan areabaancen anvendes for favorabe pop-up strukturer ti at beregne dybden ti décoementniveauet (Pedersen 1996). I arbejdet med at opstie den tektoniske syntese for Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks har injebaancen i princippet været brugt ti at sætte ae skiverne på pads, mens areabaancen har været brugt ti at teste vaiditeten af denne rekonstruktion. Resutatet af konstruktionen af det baancerede tværprofi er, at ca. 11% af den deformerede agføge ikke ader sig baancere, men må betragtes som eroderet væk under den gaciadynamiske erosion (Pedersen 2005). Baanceret tværprofi Strukturtyper i Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks Ved den systematiske beskrivese af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks er der foretaget en opdeing i 13 sektioner, der er navngivet efter okae S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 17
18 UL1 hængende-bok fade Liggende-bok rampe Forand Ustrup sektion Foto SN UL 2 UL1 Forand UL1 N 100 m S Lønstrup Kint Formation Aktiv overskydning Ustrup gacioacustrine ag Ustrup gaciofuviae ag Rubjerg Knude Formation Fig. 14. Forandsrampe dannet i den distae de af Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, hvor de frontae skiver er transateret m hen over forandet mod syd. Den sydigste skive (UL1) bev subhorisontat forskudt frem over forandet, mens en smetevandsstrøm afsatte gaciofuviae sedimenter på ryggen af skiven. UL2 bev devis båret piggyback på den iggende bok UL1 under skubbet på rampen meem Ustrup sektionen og Stensnæs sektionen (SN). stednavne angs med kinten (Fig. 1). Disse er fra syd (nær Nr. Lyngby) mod nord (ved Lønstrup): Ustrup, Stensnæs, Martørv Bakker, Kramrende, Brede Rende, Sandrende, Stenstue Rende, Grønne Rende, Rubjerg Knude Fyr, Stortorn, Moserende, Mårup Kirke og Ribjerg sektion, og det kan ikke undgås, at der i den føgende beskrivese vi bive refereret ti disse sektioner, hvis okaisering fremgår af Fig. 1 og Panche 1. Overordnet kan kompekset opdees i tre regimer: et distat, et centrat og et proksimat, hvor distat refererer ti området fjernest fra deformationskiden (og dermed også tættest ved forandet), og proksimat referer ti området nærmest ved deformationskiden, nemig den fremadrykkende isfront. Det Modstående side: Fig. 15. Breccie i overskydningszonen under hængende bok i Ustrup sektionen. (1) Oprindeige uforstyrrede agstiing. (2) Lommer og små intrusive gange dannedes i den indedende fase af muddermobiisering umiddebart over overskydningsfaden. (3) I det fremskredne stadium af hydrodynamisk brecciering bev hee såen af den hængende bok muddermobiiseret ti en strukturøs matrix hvori små kaster af det primært aminerede sediment svømmede rundt. (4) I det afsuttende stadium af brecciedannese konsoideredes den muddermobiiserede breccie, enten ved dehydrering eer på grund af grundfrost. Men da porevandstrykket stadig var højt i overskydningszonen bev den konsoiderede breccie gennemsat af sandfydte sprækker. 18 Geoogisk Tidsskrift 2006/1
19 Intrusiv kontakt Overskydningsfade 3 Overskydningsfade 3 Overskydningsfade 4 4 Leret mudder Sand Mobiiseret mudder Sandfydte sprækker 20 cm S.A.S. Pedersen: Rubjerg Knude Gaciatektoniske Kompeks, Vendsysse 19
20 distae regime udgøres af Ustrup og Stensnæs sektionerne, og ti det proksimae regime hører Mårup Kirke og Ribjerg sektionerne, mens de øvrige sektioner henføres ti det centrae regime. Imidertid kan kompekset også beskrives ud fra de typer af overskydningsstrukturer, som det er opbygget af, og i denne sammenhæng kan otte typer opsties (Fig. 13; Pedersen 2005): 1) Forands transationskiver betegner sub-horisontae overskydningsskiver der er bevet forskudt store afstande, størresesordenen 30 skivetykkesen, over det udeformerede forand mod syd. Denne type af reativ simpe overskydning forekommer i den distae de af kompekset (Ustrup sektionen). Termen transation (engesk: transation) er det gængse udtryk for ange subhorisontae overskydninger, såve i kompressionee som i ekstensionee tektoniske regimer. 2) Rampekoaps optræder på overgangen meem det distae og centrae regime i Stensnæs sektionen. Her koapsede agterenden af de distae overskydningsskiver under sammenpresningen mod den rampe, som de distae skiver skue brydes op fra før transationen hen over forandet. Dette medførte tiige en meget kompeksfodning af segmenterne, der opspittedes ved rampekoapsen. 3) Hængende-bok antikinaer (engesk: hangingwa anticines; Boyer & Eiot 1982) er den mest karakteristiske fodningstype, som indgår i overskydningskompekset. Martørv Bakker, Kramrende og Brede Rende sektionerne er grundæggende bygget op omkring hængende-bok antikinaer. Men strukturen forekommer som initia deformationsfaseidetfeste sektioneridetcentrae regime. 4) En antiformstak (engesk: antiforma stack; Boyer & Eiot 1982) opstår når to eer fere skiver er transateret horisontat hen over hinanden og de sammen passerer en rampe. I princippet vi det være en hængende-bok antikina, der bot invoverer fere overskydningsskiver, men en antiformstak vi også kunne dannes ved at overskydningsskiverne succesivt passerer den tidigst dannede hængende-bokantikina.et godt eksempe på en antiformstak forekommer i Brede Rende sektionen. 5) En imbrikationsvifte (engesk: imbricate fan; Boyer & Eiot 1982) er en he gruppe af segmenter, som opstår ved at en ang sammenhængende overskydningsskive på én gang brydes i stykker og forskydes op i stejtstående position. Imbrikation betyder tagagt. Et enestående eksempe på en imbrikationsvifte findes i Grønne Rende sektionen, hvor tov skiver tisammen danner denne strukturtype. 6) Et dupexsegment er en overskydningsskive som på ae kanter og fader begrænses af overskydninger. Når fere dupexsegmenter igger oven på hinanden karakteriseres de som en dupexstak. Ordet dupex har sin oprindese i det amerikanske begreb for et hus med to etager og to boiger iggende over og under eer stødende op ti hinanden, på dansk vie man nok kade det et dobbethus, men det giver ringe mening at indføre dette begreb i en overskydningstektonisk sprogbrug. Den sydige de af Stortorn sektionen er opbygget af en sådan dupexstak. 7) Imbrikerede dupexstakke opstå når fere dupexstakke deformeres op angs dybtgående ramper. Sådanne deformerede dupexstakke kan opfattes som dupex enheder, der er begrænset af ramper. Dupexstakke og dupex enheder begynder at optræde i Stortorn sektionen, men titager i deformations intensitet i sektionerne nordpå mod den proksimae de. 8) Forkastnings-bøje-fodning (engesk: faut-bendfoding; Suppe 1983) opstår når overskydningsskiver deformeres ved forskydning op angs med en rampe og hen over et rampehængse. I den mest proksimae de af kompekset dominerer denne type deformation, og det er her de aerede udvikede dupex enheder biver fodet under overskydningsbevægesen, hvorfor typen karakteriseres som forkastnings-bøje-fodede dupexer. Foruden de oven for nævnte overskydnings strukturtyper forekommer der i kompekset to strukturtyper, som indbefatter syntektonisk sedimentation og episedimentær deformation, nemig piggyback-bassiner og mudderdiapirer. Piggyback overskydning (fra amerikansk: gris på ryggen) betyder en overskydningsskive, som hvier på en underiggende skive, mens denne biver forskudt, og på samme måde betyder et piggyback-bassin et bassin, som dannes på ryggen af en overskydningsskive, mens denne forskydes fremefter mod forandet. Piggyback-bassiner dannes såedes øverst i kompekset, og i nærmest diametra modsætning herti dannes mudderdiapirer i den nederste de af kompekset, hvor mudder mobiiseres ved basis af overskydningsskiverne på grund af det høje porevandstryk. Dette er en forudsætning for at skiverne kan bevæges som sammenhængende enheder under deformationen. Når det mobiiserede mudder beastes af overskudte skiver begynder mudderdiapirerne at intrudere op i agserien eer ind angs agpanerne. Mens piggybackbassinerne forekommer hyppigst i den mere distae de af kompekset, titager mudderdiapirismen mod den proksimae. Beskrivesen af deformationsudvikingen er etttest at gennemføre, hvis man starter ængst mod syd 20 Geoogisk Tidsskrift 2006/1
Strukturgeologisk analyse af Rubjerg Knude glacialtektoniske Kompleks, Lønstrup Klint, Vendsyssel, Danmark
1 Strukturgeologisk analyse af Rubjerg Knude glacialtektoniske Kompleks, Lønstrup Klint, Vendsyssel, Danmark Stig Asbjørn Schack Pedersen Dansk resumé af afhandlingen: Structural analysis of the Rubjerg
Læs mereSikkerhedsvejledning ved anlæg af golfbaner
DANSK GOLF UNION Sikkerhedsvejedning sikkerhedszoner topografi og ayout Afstande MULIGE LØSNINGER Indhod 3 Hensynet ti sikkerheden Ingen 100 procents garanti 4 Gofbanens afgrænsning Sikkerhedszoner Hvor
Læs mereBeregning af middellevetid
Beregning af middeevetid Hvad er middeevetid? Ta for middeevetiden for -årige drenge og piger anvendes hyppigt ti beysning af befokningens sundhedsmæssige tistand. Taet angiver det gennemsnitige anta år,
Læs mereFUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere
.58/-Ø2tbi: FUc*- - - 6 UDK 69.025.' : 699.82 FUGT OG ERRÆNDÆK STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København 1974 kommission hos Teknisk Forag Hvorfor terrændæk? Det er igennem mere end femten år stadig bevet
Læs mereFormål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014
Formå for Skoe og Dagtibud frem mod år 2014 1 Efter høringsperioden bev formået revideret og behandet på Byrådsmøde den 1. december 2009. Byrådet godkendte det reviderede formå. 2 Indhodsfortegnese 1.
Læs mereDirigerings træning. v. Annette Vestmar og Elisabeth Johansen 2015
Dirigerings træning v. Annette Vestmar og Eisabeth Johansen 2015 Dirigeringstræningen har føgende eementer: Ligeudsending Bagud, højre og venstre dirigering Søgesigna Stop Disse trænes og udbygges ved
Læs merePrivate investeringer
Byfornyese Private investeringer i områdeindsatser SOCIALMINISTERIET Private investeringer i områdeindsatser Udgivet af: Sociaministeriet Homens Kana 22 1060 København K Støttet af: byfornyesesovens forsøgsmider
Læs mereJammerbugtens glacialtektonik
Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Læs mereBarefoots sadelsystem
Sadesystemer og udstyr med hestens trivse i fokus Barefoots sadesystem Sabine Umann Hestefysioterapeut Cheyenne Cheyenne DryTex TM Cherokee Cherokee Cassic Hvad gør Barefoots sadesystem så speciet? London
Læs mereTrestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner
Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring
Læs mereUnghundens træning Planlægning af træningen
Keith Mathews 28.-29. august 2014 Refereret af Eisabeth Johansen - Redigeret af Annette Vestmar Foredrag 28. august Med reference ti DVD sættet "Retriever training - Guru stye - The Bueprint to Success"
Læs mereOPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER
OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER INTRODUKTION TIL er en virksomhed, som består af garvede fok fra Teebranchen, der ae har en stor erfaring inden for tee- og datakommunikationsindustrien.
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN
ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN Bo Hejskov Evén Studiemateriae Det gæder mig, at du/i har æst min bog, Adfærdsprobemer i skoen, og er interesseret i at fordybe dig/jer i den viden, den bygger på. Da min forrige
Læs mere/98. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte
Ansøgning om uddannesesstøtte og ændring af uddannesesstøtte Videregående uddannese /98 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt Institutionskode Retningskode Uddannesesretning 0 0 0 5
Læs mereHvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler
Hvidbog om hvidhvaer Rapport ti fangerne i Grønand om den videnskabeige viden om hvidhvaer Teknisk rapport nr. 35, 2001 Pinngortitaeriffik, Grønands Naturinstitut 1 Tite: Forfattere: Oversættese: Layout:
Læs mereDette 'Forslag til kommuneplan 2013' er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune den 14. marts 2013.
Kommunepan 2013 Forord ved Borgmester Henrik Homer Dette er forsag ti Kommunepan 2013 - Vordingborg Kommunes Kommunepan 2013-2 0 2 5. Kommunabestyresenharvedtagetensametogoverordnetpanforudvikingenoganvendesenafareaerogservicetibud.Detkanduæseomheri
Læs mereADVARSEL Læs dette materiale, før du samler og anvender trampolinen
Brugervejedning ti rektanguær trampoin Størrese: 3,05 m x 4,57 m x 80 fjedre 3,05 m x 4,88 m x 86 fjedre 3,05 m x 5,18 m x 92 fjedre 3,05 m x 5,49 m x 98 fjedre Vejedning ti saming, instaation, peje, vedigehodese
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereHverdagsrehabilitering i praksis
fagig Hverdagsrehabiitering i praksis Erfaringer fra Fredericia 2008-2010 Abstract Fredericia Kommune, Danmark, har gode erfaringer med Hverdagsrehabiitering. Her samarbejder ergoterapeuter og fysioterapeuter
Læs mereKALK OG KALKAFLEJRINGER I DANMARK. Erik Thomsen Geologisk Institut Aarhus Universitet.
KALK OG KALKAFLEJRINGER I DANMARK Erik Thomsen Geoogisk Institut Aarhus Universitet. Kakafejringer i Danmark Ader: 100 mio. år - 60 mio. år. I dagokaiteter ses kun kak fra perioden 75-60 mio. år (Maastrichtien
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs mereLokalplan 91-01. Område til hotel- og restaurationsformål ved Tøndervej - Langdyssevej i Vedsted by
Lokapan 91-01 Område ti hote- og restaurationsformå ved Tøndervej - Langdyssevej i Vedsted by LOKALPLAN NR. 91-01 Samt kommunepantiæg nr. 21 FOR ET OMRÅDE TL HOTEL - OG RESTAURATONSFORMÅL VED TØNDERVEJ
Læs mereDigital Kommuneplan 2013
Digita Kommunepan 2013 Vekommen ti Vordingborg Kommunes Kommunepan 2013-2 0 2 5. Kommunepan2013findesudeukkendeienwebbaseretudgavepådennehjemmeside. Idenbåtopbjækekanduæseomkommunepanenogdukanæsekommunabestyresensmåogretningsinjerfordefemtemaer-
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereOPQ Manager Plus-rapport
OPQ Profi OPQ Manager Pus-rapport Navn Sampe Candidate Dato 25. september 2013 www.ceb.sh.com INTRODUKTION Denne rapport henvender sig ti injeedere og HR-konsuenter. Den indehoder opysninger, som kan være
Læs mereMATEMATIK NOTAT 04 - LIGNINGER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX
MATEMATIK NOTAT 04 - LIGNINGER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX SIDSTE REVISION: AUGUST 07 Miche Mandi (07) Enheder Side af 9 Indhodsfortegnese: INDHOLDSFORTEGNELSE:... LIGNINGER... 3 HVAD ER EN LIGNING?...
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Soceer 0 1 EL SOLCELLER Registrering Formået med at registrere soceer er at beregne hvor stor en ande af eforbruget ti bygningsdrift, apparater og beysning der dækkes af soceerne.
Læs mereKB Børnefodbold anno 2014
KB Børnefodbod anno 2014 Fem søjer i KB Børnefodbod Et kubmijø, der fasthoder spiere og trænere på ae niveauer. En anerkendende pædagogik, der ser forskeighed som en styrke. Et træningsmijø, der udviker
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereTARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning
TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvatning Skanska Øresunds AS Havnehomen 25 1561 København V Att. Jacob Hovmøer Dato 26.11.201 2 Deres ref. Vores ref. Sag.2868907 Dok.2900919 Direkte nr. 32471522 sothoa Tiadese
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereVEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE
VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE MASKINE TIL AUTOMATISK FREMSTILLING AF GRANULEREDE ISFLAGER Ed. 01-2000 Date 12-2000 1 2 7 8 5 3 4 17 Mod. N. V. 16 1 2 11a 6 3 7 4 ~ 100 mm
Læs mereNavision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv
2025852 PC.qxd 17-04-2002 13:07 Side 1 Moduet Personae ( ) i Navision Axapta gør personaeadministration meget enkere, samtidig med at det kan forbedre kommunikationen meem dig, dine medarbejdere og din
Læs mereAvatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Direktoratet for Miljø og Natur. Indledende kumulativ undersøgelse for området vest for Tasersiaq
Avatangiisinut Pinngortitamuu Pisortaarfik Direktoratet for Mijø og Natur Indedende kumuativ undersøgese for området vest for Tasersia Oktober / 2007 Indedende kumuativ undersøgese for området vest for
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereMindjuice Speakeruddannelse
Mindjuice Speakeruddannese Vi har ænge haft en drøm om at skabe en het særig uddannese i gennemsagskraft. Efter mange års erfaringer med og viden om det menneskeige potentiae er det nu endeig bevet en
Læs mereHermed fremsendes vores indsigelse vedr. benyttelsen af ejendommen beliggende Holmenevej 31, 3140 Ålsgårde. Sagsfremstilling
Hesingør kommune Teknik og mijø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Att. Hanne Wagnkide Åsgårde, den 13-01-2013 Overbragt Landzonemyndigheden og mijø myndigheden i Hesingør Kommune Hermed fremsendes vores indsigese
Læs mereBEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været
Læs mereOmrådefornyelse i Nykøbing Sj. 2. Arbejdsgruppemøde 3. marts 2016. sbs
Områdefornyese i Nykøbing Sj. 2. Arbejdsgruppemøde sbs 2. arbejdsgruppemøde Aftenens program 19.00 Vekomst 19.05 Opsaming fra 1. arbejdsgruppemøde, sbs 19.15 Opæg ti gruppearbejde, sbs 19.30 Gruppearbejde
Læs mereErik Bjerre og Pernille Pind. Tegn stjerner PIND OG BJERRE
Erik Bjerre og Pernie Pind Tegn stjerner F O R L A G E T PIND OG BJERRE Erik Bjerre og Pernie Pind Tegn stjerner F O R L A G E T PIND OG BJERRE Du kender det godt. Når du keder dig, tegner du måske idt
Læs mereVil du være blandt verdens bedste ledere og teamcoaches?
Vi du være bandt verdens bedste edere og teamcoaches? Så er Mindjuice Masteruddannese sikkert noget for dig. Her biver du trænet i kraftfud kommunikation på højt niveau, mindfuness, ekstraordinært ederskab,
Læs mereBirgitta Staflund-Wiberg Brahetrolleborg
Birgitta Stafund-Wiberg - http://www.meadowark.nu/ 27.4.2014 Brahetroeborg Refereret af Eisabeth Johansen og Annette Vestmar Birgitta startede med noge synspunkter om trænerens roe og understregede, at
Læs mereSOM USOM. .. ~~ -./A't>:. -..:::.-- /. ::::... -~ -~. ~ ~ - :.:-- ' J ".""._... ~
. SOM R USOM Å Æ -..:::.-- J ".""._..... ~.. ~~ -./A't>:. -~. ~ ~ - :.:-- ' /. ::::... -~ / 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Områdets beiggenhed og størrese........ side 2 Tigrænsende areaer og disses bebyggese..
Læs mereMatematikken bag perspektivet I
Supperende mterie ti erspektiv med GeoMeter Mtemtikken bg perspektivet I Som udgngspunkt for t diskutere de vigtigste mtemtiske sætninger bg perspektivtegninger vi vi benytte noge eementære egenskber for
Læs mereEfteruddannelse sosu og psykiatri
Efteruddannese sosu og psykiatri Kursusprogram efterår 2010 Kursuscenter SOSU Sjæand og Loand-Faster Vekommen ti Kursuscenter SOSU Sjæand og Loand-Faster og ti et nyt og større kursuskataog! r Kursusafdeingerne
Læs mereKURSUSTILBUD 2. halvår 2016
KURSUSTILBUD 2. havår 2016 Om os Rådgivningsafdeingen Rådgivningsafdeingen er en afdeing under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefagig rådgivning, supervision, vejedning og undervisning både internt
Læs mereEUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev?
EUX Hvad er en EUX uddannese for dig som eev? Hvad er en EUX uddannese? EUX er teknisk skoes ungdomsuddannese hvor man på 4,5 år biver både fagært håndværker OG student i samme uddannese. Uddannesens opbygning
Læs mereLeg og Læring Kids n Tweens Lifestyle. www.kidsntweens.dk
Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye www.kidsntweens.dk 3 aboratorier Projektet Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye er bygget op omkring tre aboratorier, der på hver deres måde arbejder med børn og unges
Læs mereAPPENDIKS B: PLOT AF UFORSTYRREDE TEMPERATURLOGS
APPENDIKS B: PLOT AF UFORSTYRREDE TEMPERATURLOGS I dette dokument som downoades separat fra hovedrappoten vises pot af ae uforstyrrede temperaturogs og de derfra bestemte 5 m- og 20 m-temperaturgradienter.
Læs mereAtomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer
Atomer, moekyer og tistande 5 Side 1 af 9 Sidste gang: Tistandsformer og overgange samt diverse kustofforbindeser og disses betydning for nanoteknoogien. I dag: Som opvarmning noget syre/base-teori, herefter
Læs mereSeksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse
Sociaudvaget 2011-12 SOU am. de Biag 285 Offentigt Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs meremere end du forventer 103075A Nål, Kobberhåndtag, U/hylster - 0,30x75 35,00 17,50 303030A Nål, Plastikhåndtag, U/hylster - 0,30x30 38,50 19,25
X-CARE - mere end du forventer Introduktionstibud 50% på akupunkturnåe Vi har fået avet vores egne X-Care nåe. Igennem et års tid har vi, i samarbejde med fysioterapeuter, som giver akupunktur, testet
Læs mereVision Præsenteret ved generalforsamlingen søndag den 8. marts
Vision 2015 Præsenteret ved generaforsamingen søndag den 8. marts VI ØNSKER AT MENNESKER SKAL MØDE FÆLLESSKAB VI VIL VÆRE ET INDBYDENDE, DELTAGENDE OG VARMT FÆLLESSKAB GUD ER FUNDAMENTET VI ØNSKER AT MENNESKER
Læs mereSeksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse
Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Udgivet af Sociastyresen,
Læs mereBakker og søer i Rudeskov
Bakker og søer i Rudeskov Kvartærgeologi i NØ Sjælland Geologiens Dag, September 2014 Stig A. Schack Pedersen Geological Survey of Denmark and Greenland e-mail: sasp@geus.dk Det seneste kort over Danmarks
Læs mereEnergistrategi på virksomheden
Energistrategi på virksomheden med udgangspunkt i medarbejderinddragese FAGLIGT FÆLLES FORBUND Fagigt Fæes Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Teefon 70 300 300 Mai: 3f@3f.dk www.3f.dk Layout: zentens
Læs mereLOKALPLAN NR. 73 for sommerhusområde vest for Kystvejen Revideret 21. januar 1997 GRENAA KOMMUNE. Grenå Strand
Anmeder: F Grenaa Kommune Teknik og Udviking Torvet 3, 8500 Grenaa Tf.: 87 58 59 60 Grenå Strand GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 73 for sommerhusområde vest for Kystvejen Revideret 21. januar 1997 STEMPELMÆRKE
Læs mereVakuum rørsolfanger. aurotherm exclusiv VTK 570
Vakuum rørsofanger aurotherm excusiv VTK 570 Hvorfor nøjes med at når du kan have gæde af Vaiant det naturige vag Vaiant har i mere end 130 år været med ti at skabe og forme en moderne varme og opvarmningsteknoogi,
Læs mereGeologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Læs mereavis Venire 15. udgave December 2013
avis Venire 15. udgave December 2013 Virkekraft er en rettighedserkæring Det eksempariske Organisatorisk og menneskeig virkekraft VIRKE KRAFT Leder Af Frederikke Larsen Denne avis er fydt med tre forskeige
Læs mereMINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curriculum
MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curricuum Ledese baseret på Purpose before profit betaer sig. Forsti dig en hverdag, hvor dine medarbejdere går på arbejde, fordi det er dybt meningsfudt. Fordi du
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Tite: Forfatter: Kide: Udgivet af: URL: Aspekter af modae udsagns dybdestruktur Ebbe Grunwad NyS Nydanske Studier & Amen kommunikationsteori 7, 1974, s. 7-30 Akademisk Forag www.nys.dk NyS og artikens
Læs mereV ur de rin g a f V ir k nin g e n på Mil jø e t f r a. Ik k e -t ek nis k r e s umé A ug u s t 2010
w V ur de rin g a f V ir k nin g e n på Mi jø e t f r a y de r ig e r e o ie o g g a s a k t ivi t e t e r i n o r d s ø e n Ik k e -t ek nis k r e s umé A ug u s t 2010 1. INDLEDNING Indhodsfortegnese
Læs mereAvl med kort og langpelsede hunde
Av med kort og angpesede hunde Hundens pesængde bestemmes af et gen-par, hvoraf hunden arver 1 gen fra hver af forædrene hhv: Inden for pesængde er der atså tae om 3 varianter: = KORTpeset = ANGpeset =
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereOpsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder
deta Kirkeby 30/9 50 Udstykning Panafdeingen kontakter Peder Skov vedr. udstykninger Arne Ebsen kontakter formanden for Kutur og Panudvaget for at formide kontakt vedr. Reginahaven. Panafdeing Peder Skov
Læs merePas på dig selv. Udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem F O A F A G O G A R B E J D E
Ti eder-/meemedere inden for ædrepejen: F O A F A G O G A R B E J D E Pas på dig sev Udfordringer i dit psykiske arbejdsmijø og hvordan du tacker dem D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Ti socia- og sundhedsederne
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mere"*A Miljø- og Energiministeriet
J medarb. Sagsnr S~ 1996 9~7/~ ~-ooo~ L TI- "A Mijø- og Energiministeriet r- 1ftffr Skov- og Naturstyresen 1996-2000 Ti kt1 ~ ags.tc,k i t : g n i n!j om t i 1 ~ u ' t. c t"' f) t ~ p 'J M' urn g"rd~ n
Læs mereJulehandel på nettet hitter hos danskerne
Pressemeddeese København den 12. December 2012 Juehande på nettet hitter hos danskerne For danskerne er juen synonym med hygge og kvitetstid. Vi gider ikke stresse rundt i de sidste hektiske timer før
Læs mereØvelsesprogram efter operation for diskusprolaps
Øvesesprogram efter operation for diskusproaps Jægersborg Aé 14, 2920 Charottenund, tf: 3964 1949, e-mai: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk ' ~ t cervica { ' L Thoracic } ~ Lu m bar ~ -1=-Sacra ~ ;...
Læs mere1. Lineær kinematik. 1.1 Kinematiske størrelser
. Lineær kinematik Kinematik anaye og dermed kinematik udgør en tor og vigtig de af biomekanikken. I en tørre biomekanik anaye vi kinematikken normat være det ted man tarter, da begrebet omhander ammenhængen
Læs mereHovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling.
NYT om GAMMELT Årgang - nr. Sagterbutikken anno 1920 Biv medem Dette første nummer af "NYT OM GAMMELT" har ti forma at skabe interesse for Sagterimuseet i Roskide. Et spedamuseum kan kun fungere, hvis
Læs merefundament for udvikling og værdiskabelse
AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Akademiets må er på et fagigt grundag at fremme den
Læs mere20. Falster åskomplekset
Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse
Læs mereStyrkelse af ungdomssanktionen
Styrkese af ungdomssanktionen Hvad er en ungdomssanktion? Unge på 15 17 år, der begår grovere personfarig kriminaitet eer anden avorig kriminaitet, har siden 2001 kunnet idømmes en ungdomssanktion som
Læs mereSTÆVNING. 2. Finn Ben~n
_ PHILIP & PARTNERE Advouztfirma.nr. 8044007 01 Dok af 14. apri2008 STÆVNING _ som bobestyrer i Sam Zingersens dødsbo CPR.nr. 2202122267 ) indstævner jeg hermed v/bobestyrer, advok Bjørn Wittrup. Finn
Læs mereenergistyre sen VBJ Olie og gasaktiviteter Årsrapport
energistyre sen VBJ Oie og gasaktiviteter o Årsrapport 1985 FORTROLIGHED Denne beretning er udarbejdet ti internt brug og indehoder i et vist omfang fortroige data. Der bør derfor ikke offentiggøres opysninger
Læs mereMILJØSTATUSRAPPORT DEN DANSKE NORDSØ 2009
MILJØSTATUSRAPPORT DEN DANSKE NORDSØ 2009 1. INTRODUKTION Indhodsfortegnese 1. Introduktion Virksomhedsprofi Forord - Jakob Thomasen - Franz Wium Sørensen 2. Danske aktiviteter 3. Mijøpåvirkninger 4. CO
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs merePå kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Læs mereLedelsesudfordringer ved udlicitering af plejehjem. 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hotel
Ledesesudfordringer ved udicitering af pejehjem 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hote Vekomst Irene Hesseberg Lederforeningen, Dansk Sygepejeråd (DSR) Program 10.00 Vekomst Formand Irene Hesseberg,
Læs mereEN 312 P6 og P7 SPAANDEX K-GULV. Monteringsvejledning
EN 312 P6 og P7 SPAANDEX K-GULV Monteringsvejedning SPAANDEX K-GULV ti underguve Denne monteringsvejedning omhander nedægning af underguv udført med SPAANDEX K-GULV eer SPAANDEX UNIPAN K-GULV fra NOVOPAN
Læs mereUndervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013
Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start
Læs mereATOS Terminaler. Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt.
VEJLEDNING VERIFONE.DK ATOS Terminaer. Terminaer ti ethvert behov 2014 Verifone, Inc. Ae rettigheder er forbehodt. VERIFONE.DK Tak for, at du har vagt en betaingstermina fra Verifone. Din termina er designet
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs merePlejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985
Pejetestamente Skabeon Mit pejetestamente svb 2985 Pejetestamente Med et pejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stiing ti het amindeige hverdagsting. Eksempevis hviket tøj du gerne
Læs mereEr du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det?
Biv Kontor-YogaTM instruktør Er du behander eer instruktør og måske aerede sevstændig - eer med et ønske om at bive det? Og kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mereMINDJUICE ACADEMY. Dine handlinger forandrer verden. ICF-godkendt Coach Uddannelse. Grunduddannelsen. Coachuddannelsen
MINDJUICE ACADEMY Dine handinger forandrer verden ICF-godkendt Coach Uddannese Grunduddannesen Coachuddannesen Mindjuice s Coachuddannese Mindjuice s Coachuddannese er opstået ud af mange års erfaring
Læs mere~... ~~- ~cff. ' \ ',.,_c...\..n ~. \\\oo Ol.. 1'1/'b '~ 17-6 Pr '"\~.\6 ... FREDNINGSSTYRELSEN Postadr. : Fredet
FREDNINGSSTYRELSEN Postadr. : Fredet i kasse: Journa nr.: ~\.\\- \ -?..~J~-~ Matr.nr.: ~ ""{""' Amt. : Ejer.. : ÅI: Emner: ~cv-...,..:. ~~ a..- ~. ':>.';).. (_ ~..D-~0..~ o-\ f'y~n- ')~~ ~~~. 0~). ~ ~
Læs mereElevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen)
Opgave 1 - En tidsrejse En tidsrejse (Forberedes i klassen) At beskæftige sig med istiden og istidens fænomener er at beskæftige sig med tid. Lang tid og fjern tid. Store tidsspænd og tidskrævende processer
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereKolding Kommune Børneområdet
Koding Kommune Børneområdet Kvaitetsrapport for Daginstitutionen Under Egen 2017 Leder: Kirsten Marie Høeg Data børn tota 104 106 børn i børnehave 78 80 børn i vuggestue/småbørnsgruppe 26 26 Børn i speciagruppe
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mere