Gruppe 24. Peter Eigil Horn. Michael Lajlev 04s095 Thomas Rasmussen 04s092. Vejleder: Jakie Mørch Wrigley
|
|
- Jonas Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gruppe 24 Peter Eigil Horn Kim Mandal 04s077 04s094 Michael Lajlev 04s095 Thomas Rasmussen 04s092 Vejleder: Jakie Mørch Wrigley Projekt 3: Kulturmødet Jydsk Pædagog Seminarium
2 Indledning Kulturmødet kan i disse dage være noget vanskeligt at få øje på. De områder der huser mange mennesker af anden etnisk herkomst end dansk (Gellerup, Vollsmose, Mjølner-parken) fremstår i medierne som fuldstændigt kulturelt isoleret fra det danske samfund. At den personlige oplevelse af disse områder altid vil være mere nuanceret er et faktum, der desværre ikke rammer de mange, der aldrig oplever områderne på egen hånd, men må basere deres holdninger på mediernes beskrivelse. Netop derfor er det personlige møde så essentielt for den gensidige forståelse, og kulturmødet opstår af asken fra denne ild. Rollen som kulturformidler er, efter vores bedste overbevisning, en central del af det pædagogiske virkefelt, og i dette perspektiv er det væsentligt at vi, som studerende, opnår erfaring med denne type arbejde. Vi vil i det følgende forsøge at give en fyldestgørende redegørelse for de oplevelser, iagttagelser og refleksioner vi gjorde i mødet med de unge mennesker, der har fundet et hjem i huset på Oslovej samt de mennesker, for hvem det er opgaven, at skabe dem en bæredygtig tilværelse i Danmark. Problemformulering Hvad er den pædagogiske opgave på bosted for unge uledsaget flygtninge? Emneafgrænsning Vi vil i denne opgave igennem iagttagelser og interviews opnå viden om, og tilegne sig os de færdigheder og metoder, der i særlig grad gør sig i arbejdet i et flerkulturelt bostedssammenhæng. I dette arbejde vil vi sætte fokus på de unges identitets- og relationsdannelse i grænselandet mellem deres oprindelige, og det vi definerer som dansk kultur samt selve kulturbegrebet. Vi har desuden søgt at give en redegørelse for det politiske miljø, der definerer området med den hensigt at få en forståelse for de politiske intentioner. Vi vil desuden søge at klarlægge, hvilke tiltag personalet gør for at understøtte de unge i forståelsen af deres oprindelige kultur. Ydermere vil vi sætte fokus på, hvordan man med pædagogiske værktøjer såsom anerkendende relationer, og herredømmefri kommunikation kan understøtte sådanne mål. 1
3 Metode beskrivelse. Vi har valgt i denne opgave at fokusere på det pædagogiske arbejde med uledsagede flygtningebørn, hvor vi tager udgangspunkt i dagligdagen på et børnehjem i Silkeborg. Under vores tre besøg på institutionen har vi interviewet lederen og en af de faste pædagoger, med den forstående forskningstype som defineret i Forskning om og med mennesker som udgangspunkt for interviewet 1. Der udover har vi gennem socialsamvær og observationer forsøgt at få indblik i de unges hverdag og råderum. Ydermere har vi igennem faglig relevant litteratur forsøgt at opbygge viden omkring de problemstillinger, der ligger i sådan et arbejde. Her igennem har vi ved brug af de førnævnte arbejdsmetoder haft det mål at klarlægge det arbejde, der ligger i grænselandet mellem dansk og anden kultur. Hvad er Kultur? Ordet kultur bliver brugt flittigt i daglig tale, og er ved at blive et intetsigende popord som i aviser og andre medier tit bliver sat i sammenhæng med kunstværker, koncerter og teater. Overalt i verden har mennesker et bud på, hvad kultur er. Vi vil prøve at kikke på forskellige bud på, hvad kultur er, og så derigennem finde vores eget ståsted. Hartvig Frisch (1893): Kultur er Vaner Hvis vi købte Frisch 2 simple definition på kultur, ville denne opgave hurtigt være løst. Det ville heller ikke kræve den store doktorgrad at løse integrationsproblemet i det danske samfund. Lærer du vores vaner, så er du integreret. Alligevel havde Frisch en ide om, hvad kultur er for et begreb. Hvis man slår op i Politikens retskrivnings & betydningsordbog, finder man en mere specifik definition, som stadig kan passe ind i de fleste kontekster, hvor kultur opstår. Politikens retskrivnings & Betydnings ordbog: Vaner, tro, kunst og alle andre resultater af menneskelig virksomhed som en bestemt gruppe personer i en bestemt periode I bogen det multikulturelle samfund 3, kommer forfatterne med denne definition: Kultur kan bredt defineres som et system af værdier og symboler, der præger vores holdninger og adfærd. Et samspil mellem, hvordan vi fortolker verden, og hvordan vi handler med og i verden. Kultur er et dynamisk og bevægeligt fænomen, der udfolder sig på to indbyrdes afhængige 1 Launsø og Reiper s Psykologisk pædagogisk ordbog, Gyldendal, udgave 14, Mogens Hansen, Poul Thomsen og Ole Varming, Det Multikulturelle samfund - og det danske, Side 10, 2005, Allan Friis Clausen og Poul Storgaard Mikkelsen, 1. oplag, 1. udgave 2
4 niveauer, nemlig det individuelle og det kollektive. Her får vi flere ord på og mere dybde i definitionen. Nedenfor har vi stillet det op som en figur. Den viser kulturens præg på individet. Et eksempel: Jørgen går i 6. klasse. De skiftes til at have kage med til klassens time. Jørgen bliver nødt til at skifte skole. Da han starter i den nye klasse, undrer han sig over, at de ikke får kage til klassens time. Han mærker næsten vandet løbe i munden af ham, når han tænker på klassens time. Der er mange bud på, hvad kultur er, men størstedelen hælder til en opfattelse af, at hvis man har fælles kultur, så har man fælles verdensopfattelse. Denne oplæring i ens kulturelle arv er noget, der foregår hele livet. Kultur skal også betragtes som et dynamisk fænomen, hvilket er årsagen til, at den ændrer sig fra generation til generation. Hvis man skal finde frem til ens egen kultur, er det oplagt at Den virkelig vise opleve andres. Her tænker vi ikke på det aviser beskriver som kultur (at er den, som formår at forstå også den, høre musik eller andre kunstneriske kilder). Vi må finde frem til som han ikke forstår. hverdagskulturen, så vi kan opnå en forståelse for, hvorfor kulturen er, Piet Hein som den er. Et eksempel på at folk i dag gerne vil opleve andres kultur, er en stigende interesse for, at rejse som backpacker, eller bestille en rejse med besøg til en lokal landsby. Backpackeren vil tit søge efter at leve som de lokale, handle på det lokale marked, hænge ud, hvor der er mange lokale. Turisten besøger en lokal landsby og vender derefter hjem til hotellet med den med medbragte danske leverpostej og de danske guider. Begge vil kunne berette om, at de har oplevet et stykke ukendt kultur, om end på hver deres niveau. 3
5 Geert Hofstedes kulturteori Geert Hofstede er en tidligere personaledirektør i IBM, som har udviklet to brugbare værktøjer til kulturforståelse. Det første er Det Mentale program 4, som er lavet for at hjælpe os med at huske på, hvorfor andre menneskers adfærd er anderledes end vores egen. Når vi møder et menneske, observerer vi hinandens personlighed. Personligheden kommer frem igennem vores handlinger og vores adfærd. Kulturen kan opdeles i det individuelle program, som er de nedarvede egenskaber, vi har fra barnsben, samt den indsigt man får i værdier og normer op gennem hele sit liv. Det kollektive program er fælles for alle, som tilhører en bestemt kultur, hvorigennem de deler værdier, normer og traditioner. Den menneskelige natur er de evner og følelser, som alle mennesker har. Eks. græde og spise. Geert Hofstede har lavet en sammenligning med 40 lande, hvor han har lavet en målbar analyse indenfor 4 dimissioner: Magtdistance, individualisme, maskulinitet og struktureringsbehov. Her er en sammenligning mellem Danmark og de Arabiske lande 4 Det kulturelle møde, Anne Skaarup Rasmussen og Georg Bang-Mikkelsen, 1. udgave, 1. oplag, 2005, side
6 PDI: Stor magtdistance Lille magtdistance IDV: Individualisme Kollektivisme MAS: Maskulinitet Femininitet UAI: Stort struktureringsbehov Lille struktureringsbehov Denne undersøgelse er lavet blandt IBMs ansatte, hvilket gør, at dette ikke er et repræsentativt udsnit af landets befolkning. Vi har heller ikke kunnet finde frem til, hvem han har spurgt. Om det er fra lagermedarbejder til afdelingsleder. Da graferne er så markant forskellige, syntes vi dog alligevel, at de er relevante ved at indikere, at der store kulturelle forskelle inden for de 4 dimensioner. Hvis vi kikker på magtdistancen, vil vi kunne se, at de Arabiske lande har en meget større magtdistance. Det betyder, at de er vant til hierarki, disciplin og forskelsbehandling. Lad os nu forstille os, hvilken kulturkontrast de møder, hvis de kommer til Danmark, hvor vi vægter en lille magtdistance, som resulterer i, at alle gerne skulle føle sig ligeværdige og som en demokratisk medborger. Et eksempel på maskuliniteten, kunne være barsel. En mand fra Kurdistan ville finde det svært at holde barsel, da det igennem generationer har været kvinder, der har passet børnene i Kurdistan. Sådanne oplevelser vil alle, der flytter til et andet land med en anden kultur opleve, og have en kulturel baggrund, som vil præge deres forestilling om, hvad der er rigtig og forkert (værdier og normer). Dansk kultur Vi vil kort beskrive dansk kultur, men vi vil ikke gå i dybden med store begreber som janteloven og hyggefænomenet. Hvis man vil definere dansk kultur, må man inddrage flere aspekter. Foreningen Dansk kultur 5 nævner disse som essentielle aspekter: 5 Foreningen Dansk Kultur, danskkultur.dk, 5
7 1. Først og fremmest hører vi hjemme i den kristne kulturkreds, som er verdensomspændende. Et samfund med kristne rødder er væsensforskellig fra f.eks. et japansk buddhistisk samfund eller et muhammedansk samfund. 2. Dernæst hører Danmark hjemme indenfor protestantisk sammenhæng, som har ført samfundet i en anden retning end i de katolske lande. 3. Endelig hører vi hjemme i europæisk sammenhæng og har som sådan en fælles historie. 4. Men samtidig har vi en nordisk historie, som strækker sig helt fra vikingetiden og frem, hvor landene i perioder var under samme ledelse, og især Norge og Danmark blev ledet af samme monark 5. Endelig er der den nationale kultur med dens folkelige skikke, selvforståelse og tradition, som binder folket sammen i et samfund. Ordet SAMFUND betyder da at have noget sammen: fælles historie, kultur og en samhørighedsfølelse. Uden denne folkelige samhørighed går et samfund i opløsning. Den kulturelle samhørighed er altså nødvendig for at et samfund kan eksistere. Denne samhørighed er kernen til forståelse af kulturen. Den består ikke af abstrakte værdier, men af folkelige værdier: Traditioner, sange, vittigheder, skikke og fester udsprunget af fælles historie og religion. Vi vil primært fokusere på det sidste aspekt, da de fire første primært er for omfattende og historiske, og ville være en opgave i sig selv. Selvom de fire første er historiske, ligger de stadig i vores identitet som dansker. Eksempelvis har vi et aftryk af Jellingestenen og Kristus i vores danske pas, passet som vi viser ved indrejse til et andet land eller en anden kultur. Dette er jo et fint symbol for vores fortid og vores danske kultur. Bare fordi det er gammel kultur historie, er vi stadig bærer af den kulturelle arv. I forbindelse med det sidste punkt bliver ordet samfund brugt som en paraply for alle de ting, vi har sammen som menneskegruppe. Der bliver også vægtet meget, at det er de danske folkelige værdier, der er i fokus frem for de abstrakte. Folket er det danske folk, som består af danskere og mange andre kulturer. Denne definition læner sig op af, at hvis man er ny i Danmark, må man sætte sig ind i den danske kultur for at blive en del af den. Denne definition skal jo betragtes ud fra, hvem der har nedskrevet den. Når nuværende bestyrelse i foreningen dansk kultur 6
8 for 7 ud af 8 medlemmer vedkommende har efternavne der slutter på sen 6, så er det jo klart at den bærer præg deraf. Foreningen dansk kultur er et glimrende eksempel på, hvordan dansk demokrati fungerer. Denne forening har til formål at fremme dansk kultur, demokrati, sprog, historie, bygningskunst og den danske sang 7. Foreningens budskab er lige som statistik; det skinner igennem, hvem der har lavet dem. Med den videnskabsteoretiske betragtning i baghovedet bør man tolke alle budskaber. Kulturmødet på Oslovej På Bostedet Oslovej arbejder de med stor erfaring med flerkulturelle unge, som er kommet til Danmark som uledsagede flygtningebørn. Vi vil senere komme ind på, hvordan vi tog vores miniantropologiske kørekort, med hjælp af Oslovejs store interesse i kulturmødet. Leder Anne Lundorf fortæller: I starten når de unge 8 kommer til os, støtter vi dem meget i deres egen kultur, da de får rigeligt af dansk kultur i skolen 9. Deres teori om bevarelse af børnenes oprindelige kultur er vigtig for, at der ikke skal opstå flere store tomme rum i deres identitet. De har jo i forvejen et stort savn, ved at komme til Danmark uledsagede. De unge arbejder med deres oprindelige kultur på denne måde: Nå der refereres til De unge så er det tidligere beboere og de 2 tilbageværende uledsagede flygtningebørn. De nuværende er 15 og 17 år og kommer henholdsvis fra Kurdistan og Sri Lanka 9 Interview Anne Lundorf 7
9 Dette betyder, at de i perioder vender tilbage og søger deres oprindelige kultur, og i andre perioder er de fuldt optaget på at adaptere sig i det Danske samfund. Minder om deres oprindelige kultur finder de primært i mad, videofilm og komparative samtaler med pædagogerne. En kulturel slutnote Vi har i dette afsnit været omkring, hvordan Oslovej arbejder med Kultur i forhold til de uledsagede flygtninge unge, Dansk kultur i forhold til Foreningen Dansk Kultur, Gert Hofsteedes kultur modeller og en kulturdefinition. En bestemt kultur er svær at definere men at definere, hvad den bestemte kultur betyder for et individ er straks lettere, da man så får individets fortolkning af kulturen, og den er unik. Kultur prægere også os alle sammen, som individ og som medborger i den kultur/det samfund vi lever i. 8
10 Identitet Selvidentitet persons Identitet vil, ifølge skole-forum.dk, sige bevidstheden subjektive selvopfattelse af om, at vi som menneske er et individ, som føler og oplever kræfter og træk i sig selv og uden for personligheden; en selvstændighed. Derudover har vi en erkendelse af, at vi både er et bevidst følelse af indre individ til forskel fra andre individer og i fællesskab med andre. sammenhæng og samhørighed med andre mennesker. Det er i denne balancegang mellem at være et individ og være i et Gyldendals psykologisk pædagogiske fællesskab, de fleste kulturer udspringer 10. ordbog. Der med menes at de fleste mennesker gerne vil være som de andre, bare ikke helt, vi vil stadigt gerne have vores egen identitet. Det er denne grænse mellem at være et selvstændigt individ og kunne passe ind i fællesskabets interesser, der er afgørende for udviklingen af den pågældende kultur. 11 F eks hvis et af vores børnehjems børn, er en del af et fællesskab, hvor småkriminelle handlinger er accepteret, og gruppen gerne vil have vedkommende til at hoppe med på den vogn, kan han handle på to måder. Han kan vælge at gøre lige som de andre i fællesskabet og begå ugerningen, hvilket i dette tilfælde vil være negativt for personen. Eller han kan vælge at træde i karakter, og sige nej tak til at begå den pågældende handling og på den måde vise fællesskabet, at der er en anden vej. Det er dog vigtigt i dette tilfælde, hvis han vil blive i det pågældende fællesskab, at han ikke bebrejder de andre deres ugerninger for meget, da det kan ekskludere ham fra fællesskabet. Det, at han træder i karakter, kan også hjælpe de andres identitetsdannelse i en mere positiv retning. Identitetsdannelse Man kan ikke bade to gange i den samme flod, sagde den græske filosof Heraklit ( f.v.t.) 12, dermed mente han, at du som menneske hele tiden udvikler dig, og der med ikke kan begå den samme handling to gange, da du altid vil se på den, på en ny måde, fordi din identitet er blevet mere udviklet, samtidig med, at det omgivende samfund også har udviklet sig. Identitet dannes gennem hele livet, som baby får man hovedsagligt sin identitet gennem sine forældre (primære omsorgspersoner), når barnet starter i børnehave, vil det så småt begynde at bygge en selvstændig identitet op, som det udvikler, i de timer det er i daginstitutionen. Men det er stadigt, hvordan ens forældre ser på en, der er det primære i barnets bevidsthed
11 Den selvstændige identitetsdannelse foregår hovedsageligt i års alderen, hvor børn glider over i puberteten. Det er her, vi begynder at kunne tænke abstrakt og rumme begreber som politik, religion og psykologi 13. Denne abstrakte refleksion hjælper os til at udvikle en selvbevidsthed på et dybere plan, de unge begynder at tænke over, hvem de selv er, og hvordan de virker på andre mennesker. Altså, de begynder at handle ud fra George Herbert Meads triade, 1. Handling 2. Respons 3. Refleksion 14, forstået på den måde, at vi foretager en handling, som modparten reflekterer over og giver en respons på, som vi så selv reflekterer over for at finde frem til, hvad ens næste handling skal være. Det er i denne refleksion ens identitet opbygges, vi tænker over, hvad vores handlinger skal være udfra, hvem vi er, og hvordan vi gerne vil opfattes af omverden. Identitetsdannelse for uledsagede flygtningebørn Identitet skabes altid i samspil med andre mennesker. Dominerende i dette samspil er hovedsageligt forældre, som er de primære omsorgs personer, men også resten af familien, venner, kollegaer, lærer, pædagoger og det offentlige rum som helhed. Som uledsaget flygtningebarn i en bosteds sammenhæng har vedkommende for det meste ikke nogen familie tæt på, derfor bliver det ofte de andre beboere, samt personalet der bliver de primære omsorgs personer. Vi fik at vide under et af vores interviews på Oslovej, at beboerne ofte udvikler en slags søskende forhold, og de kompetente pædagoger, kan også blive primære omsorgs personer. Det er derfor ud fra vores synsvinkel vigtigt, når vi som pædagoger arbejder med uledsagede flygtningebørn, ikke kun at være den professionelle pædagog, men at vi også kan påtage os den kærlige og hengivende forældrerolle, som ikke kun tænker i teoretiske lærebøger, læreplaner og arbejdstider. Identitetsdannelsen som flygtningebarn, ledsaget som uledsaget er noget sværere end for danske børn, i og med man skal finde sin identitet i grænselandet mellem den oprindelige og den nye kultur. Men specielt for uledsagede flygtningebørn er identitetsdannelse en stor mundfuld. De lever i en dansk kultur både i hjemmet og i skolen, men stadigt har de en erindring om deres oprindelige kultur, og ofte føler de et afsavn, som de har svært ved at få udfyldt. På Oslovej var pædagogerne gode til at snakke med beboerne om deres oprindelige hjemland, og de så ofte tv-avis, og programmer, som kunne hjælpe beboerne med at få besvaret nogle af de spørgsmål og 13 Mousten s Madsen s
12 konflikter, de måtte have omkring deres gamle land og kultur. Dette giver lidt afklaring omkring deres identitet, men vi kunne forstå på de pædagoger, vi snakkede med, at beboerne stadig var i vildrede omkring, hvor meget deres originale kultur skulle fylde i deres nuværende identitet. F eks kom en af dem fra Sri Lanka, men levede et dansk liv, dog tog han i ny og næ til tempelfester, selv om han ikke er praktiserende hindu. Lige som han ofte hyggede sig med at se tamilske b-film, og gerne ville have de andre beboere til at se dem med ham. Begge pædagogerne omtalte filmene som værende af utrolig dårlig kvalitet, men for ham er det ligegyldigt, idet han ikke ser dem for handlingens skyld men for at høre sproget og opleve den tamilske kultur. Dette viser i høj grad, at selv om han ikke er så glad for at snakke om Sri Lanka, på grund af traumer, higer han stadigt efter den kultur, han i sin tid flygtede fra. Pædagogernes rolle er, at skabe tætte relationer til den enkelt beboer og derigennem støtte brugeren, når vedkommende er opsøgende omkring sin egen kultur, men også at kunne lade det ligge, når den unge lukker af overfor det, da han selv skal danne sin identitet. Vi som pædagoger skal kun være støtter eller vejledere. Det fælles tredje I Michael Husens bog Socialpædagogik og arbejdsprocesser fra 1985 introducerer han omverden for begrebet Det fælles tredje, kapitlet har senere været brugt i andre bøger, b la Kultur og pædagogik redigeret af Benedicta Péceli, som var den bog, vi blev præsenteret for det gennem. Han præsentere det med sætningen: Det sker at mennesker, to eller flere, er sammen om en oplevelse, eller om en opgave, der skal udføres. Noget, der ikke vedrører disse personer og deres indbyrdes relationer, men er noget udenfor. Noget fælles tredje 15 Her med menes at det fælles tredje er de aktiviteter, man laver sammen, hvor interne relationer tilsidesættes og man arbejder fælles for at nå et mål. Det, at man er sammen om, og optaget af, opgaven/oplevelsen, er det elementære. Glæden ved at være fælles om opgaven/oplevelsen gør, at man efterfølgende har knyttet lidt tættere relationer til de involverede parter. Det er vores antagelse, at Det fælles tredje også er et eminent pædagogisk værktøj, til identitetsdannelse, idet der også ligger meget mere i det end, hvad man ser på overfladen. Vi har valgt at inddele det i 3 punkter 15 Husen s
13 1. Det, at vi som pædagoger, i de aktiviteter, hvor der arbejdes bevidst med Det fælles tredje, ofte er forholdsvis få børn per pædagog, gør at børnene føler sig ekstra værdsat, hvilket igen er med til at opbygge deres identitet og selvværd på grund af, at de får mere opmærksomhed fra pædagogen. 2. Den succesoplevelse, vi som pædagoger (forhåbentligt) giver dem gennem den aktivitet vi er sammen om. Hvilket også er med til at opbygge deres identitet gennem forhøjet selvværd 3. Det, at aktiviteten ofte, uopfordret lukker op for nogle samtaler, der ellers ville have været svære at få. F eks hvis man står og hygger sig med at lave noget mad sammen med en af de udenlandske beboere, kan vedkommende begynde at snakke om, hvordan man laver mad i hans hjemland, og på den måde kan man komme ind på de forskellige kulturer osv. På vores tredje besøg i institutionen i Silkeborg, ville vi prøve at bruge Det fælles tredje, som redskab til at lukke op for samtalen med beboerne. Vi aftalte med pædagogen, som skulle være der den aften, at vi ville komme og lave mad og spise med de unge. Over maden ville vi så finde ud af, hvad vi skulle bruge resten af aftenen på, da det er vigtigt for udfaldet, at det ikke er noget, der er påtvunget de unge. Hvis ikke de havde nogle forslag, ville vi foreslå at spille fodbold. Da vi ankom til Oslovej, efter at have handlet ind til at lave burgers, ville vi begynde at lave mad med beboerne. Vi mente, at det ville være et godt element til at opnå et fælles tredje, men vi fandt hurtigt ud af, at ingen af beboerne var særligt vilde med at lave mad, og K virkede i det hele taget ikke særligt interesseret i at skulle agere pædagogisk forsøgskanin og hjalp heller ikke med at tilberede maden. Desuden kom hans kæreste på besøg lige efter maden, hvilket selvfølgeligt er vigtigere for en 16årig dreng end at være studieobjekt for endnu et hold studerende. S hjalp med at snitte grøntsager, og fik en god snak med Michael, som tidligere har været i øvelsespraktik i huset. Vi andre snakkede lidt med, mens vi gik rundt i køkkenet for at tilberede maden og små drillede hinanden, hvilket vores erfaring viser er en god isbryder, når man har med unge mænd at gøre. S viste sig at være en imødekommende person, så det var ikke så svært at komme i snak med ham. Da vi gik til bords, fandt vi ud af at det, at spise burgers, viste sig at være en rigtig god ret til at opnå Det fælles tredje med, da vi hurtigt kommer til at snakke om, hvad man kan og ikke kan putte i en burger, hvilket er forskelligt alt efter, hvem man er, og hvor man kommer fra. Blandt andet fandt vi ud af, at K ikke havde været præsenteret for guacamole før, og det at Kim ikke spiser kød bidrog også til en samtale, der åbnede op for fællesskabet. 12
14 Efter maden gik vi med K ud for at ryge. Mens vi stod og røg begyndte vi at sparke lidt til en bold og snakke om løst og fast, b. la at de havde fået stillet et volleyball net op, så vi kom frem til at aftenen skulle gå med at spille volleyball. Vi opdelte os hurtigt i hold og begyndte at spille. Der var stor forskel på vores niveauer, men det gjorde ikke noget, da man ikke spillede så meget for at vinde, men mere fordi det var hyggeligt at spille sammen. Dette var helt fantastisk, for så havde vi opnået vores mål; Det fælle tredje. Glæden ved at være fælles om noget 16. Integration De skal integrere sig, er en ytring ofte hørt i det politiske såvel som den offentlige forum. Og hvordan gør man så lige det? Kan man det på egen hånd, og hvad forstår vi egentlig med begrebet? Gyldendals fremmedordbog definerer begrebet som følger 1.forening af to el. flere dele til et hele 2.(polit) forening af to nationer. 17 Hvis vi opfatter integration som den vellykkede middelvej mellem segregation og assimilation forudsætter det, at vi bruger et normalitetsbegreb, eller det som Giddens i det følgende kalder en fælles virkelighedsramme, der er accepteret af flertallet. Man er integreret i den helhed, som flertallet definerer normen for. Følgelig forekommer det åbenlyst, at integration er en proces, der kræver 2 villige parter for at lykkes. Den danske flygtninge/indvandre politik er efterhånden strammet så grundigt op, at langt færre mennesker i nød ser Danmark som et fornuftigt sted at forsøge at bygge en ny tilværelse op. Statistikken ser ud som følger; * Antal personer, der har søgt asyl i Danmark Antal opholdstilladelser Anerkendelsesprocent af asylansøgere 53% 28% 22% 9% Antal personer, der har søgt familiesammenføring i Danmark Antal familiesammenføringstilladelser * januar til november. 18 Uenigheden om såvel begrebets betydning som hvorledes integrationen fremmes, eller i det hele taget hvorvidt det er en ønskelig proces, er stor på tværs af det politiske spektrum. 16 Michael Husen s Fremmedordbogen. cd-rom
15 Enhedslisten arbejder nødigt med begrebet idet Enhedslisten mener, at et krav til de etniske mindretal om at blive 100 procent»danskere«hurtigst muligt er en form for diskrimination. For os er det en vigtig opgave at skabe respekt for kulturel mangfoldighed og at støtte de etniske mindretals egne sociale netværk. 19 Således fremgår det at der her foretages en skarp skelnen mellem integration og assimilation. Som kontrast dertil forkynder Dansk folkepartis frontfigur Pia Kjærsgård under overskriften Integration, ikke for en hver pris følgende Hvis integrationen skal lykkes kræver det, at de, der er kommet til Danmark, indstiller sig på, at det er danske værdier og normer, der skal være retningsgivende for deres liv. 20 Vi definerer nok i få tilfælde Venstre som den gyldne middelvej, men deres integrationspolitiske formuleringer forekommer i dette tilfælde ikke helt ved siden af. Den bedre integration skal ske på mange måder, men først og fremmest gennem beskæftigelse. Fast arbejde er nemlig nøglen til det danske sprog, selvrespekt og danske bekendtskaber. 21 hvorledes denne formulering administreres er vel så det store spørgsmål. Der hvor vi mener at kunne finde et fælles ståsted med Anders Fogh og hans kumpaner på Christiansborg er, at vi også er af den opfattelse, at arbejde eller uddannelse er et centralt udgangspunkt for danske bekendtskaber og dermed en forening, såvel som det er det for alle andre, der opholder sig i landet. Integrationens forudsætninger Det er selvfølgelig ikke alle, der er i stand til at deltage i integrationen på dette plan. Det må stå klart særlige forbehold gør sig gældende for mennesker, der er flygtet fra krigshandlinger, tortur, politisk forfølgelse og lignende, og således ikke er i stand til at varetage et job på lige fod med landets øvrige beboere. Dertil kommer den i nogen tilfælde overvældende omvæltning, det kan være at flytte til et land som Danmark fra eksempelvis Somalias landområder. Her tænker vi på mennesker, som ikke kender til ret mange af de moderne fornødenheder, vi finder basale og naturlige i vores hverdag. Det er klart at integrationsindsatsen må målrettes modtageren således, at der tages forbehold for individuelle forudsætninger. Det er åbenlyst, at Tyrkere fra henholdsvis Istanbul, de afsidesliggende landområder, og de kurdisk dominerede områder i det sydøstlige Tyrkiet har vidt forskellige forudsætninger for at deltage i det danske samfund
16 Forståelse for samfundets opbygning er central for at kunne deltage i det offentlige såvel som det private rum på lige fod med indfødte danskere. Kaos lurer på den anden side af det, der ligner trivielle aspekter af daglige handlinger og samtaler skriver Anthony Giddens og fortsætter At besvare selv det mest simple spørgsmål i dagligdagen eller reagere på en henkastet bemærkning kræver, at der sættes parentes om en næsten uendelig række af muligheder, der er potentielt åbne for individet. At en given reaktion kan kaldes passende eller acceptabel forudsætter en fælles- men ubevist og ubeviselig- virkelighedsramme. 22 Hvorvidt denne fælles virkelighedsramme opnås i arbejdsmæssig sammenhæng, eller en egentlig deltagelse på arbejdsmarkedet forudsætter en fælles virkelighedsramme er vel et spørgsmål om arbejdsgiverens rummelighed, samt den politiske vilje til at kompensere arbejdsgiveren for medarbejderens manglende effektivitet, i en eventuel indkøringsperiode. Hvad der gavner individet forekommer os med stor tydelighed at være aktivering i en eller anden form, det være sig arbejde, sprogundervisning, opkvalificering eller lignende. Idet man deltager i aktiviteter, opnår man viden om det omgivende samfund, og evner som en følge deraf i højere grad at finde orden i det kaos, det danske samfund kan synes at være. Integration i en bostedssammenhæng De mennesker, vi beskæftiger os med her i opgaven, står i en situation som på en gang ligner den, der gør sig gældende for alle andre nyankomne i landet, men som samtidig adskiller sig voldsomt fra den. De har, selvfølgelig afhængigt af deres herkomst, ikke de kulturelle forudsætninger for at deltage på lige fod med os andre og dertil kommer selvfølgelig den traumatiserende oplevelse det er, at efterlade sine forældre til en uvis fremtid. Børnenes alder og køn spiller dertil også en vigtig rolle i integrationsindsatsen, idet den etniske gruppe det enkelte uledsagede flygtningebarn tilhører vil have forestillinger om, hvad der er passende for deres kulturforståelse. På bostedet Oslovej har man således et nært samarbejde med de forskellige etniske grupperinger i Silkeborg for på den måde at udrydde eventuelle misforståelser eller antipatier som kunne opstå i forhold bostedets beboere som følge af forkert eller upassende opførsel i eksempelvis en somalisk kultur- og opdragelses forståelse. Idet børnene på et bosted til daglig befinder sig i en dansk kontekst, det være sig skole, pædagoger eller kammerater, fordanskes de ganske hurtigt og en egentlig 22 Giddens. S.50 15
17 integrationsindsats vil for de flestes vedkommende bestå i at introducere dem til foreningsliv, sociale og kulturelle arrangementer. Fakta-boks om Kurdistan Kurderne omtales ofte som Den største nation, uden en stat idet det anslås at omfatte mellem 15 og 40 mill. kurdere alt afhængig af kilde. Kurdernes ret til selvstændighed blev fastsat i Sevres-traktaten i 1920, primært fordi de sejrende stormagter England og Frankrig efter første verdenskrigs afslutning ønskede at svække det nye Tyrkiets magt 23 således har de tyrkiske kurdere (siden 1970 erne repræsenteret ved PKK) ligget i mere eller mindre konstant krig med centralregeringen i Ankara siden Senest er 54 kurdiske borgmestre blevet ført for retten, for tilknytning til PKK, fordi de i et brev til Anders Fogh Rasmussen protesterede imod den lukning af den kurdiske tv-kanal ROJ-tv som den tyrkiske regering havde krævet. (ROJ-tv sender under dansk tv-licens) Det område kurderne ønsker at kunne kalde Kurdistan omfatter foruden dele af Tyrkiet også dele af Syrien, Iran og Irak. Også i Irak er kurderne blevet forfulgt, kulminerende i Irakiske millitærfly s giftgasangreb på byen Halabja i 1988, samt opstanden der fulgte Iraks nederlag i den 1. golfkrig i 1991 og den efterfølgende afstraffelse af kurderne. Det kurdisk dominerede område i det nordlige Irak er her i kølvandet på den anden golfkrig et af de områder, der har nydt godt af Den amerikanske invasion. De 2 store kurdiske partier KPD og PUK er efter længere tids interne stridigheder nået til enighed om et samarbejde og området oplever, foruden et omfattende selvstyre de i årevis har eftertragtet, for tiden en af de mest fredelige perioder i kurdernes historie
18 Fakta-boks om Sri Lanka Baggrunden for konflikten på Sri Lanka er de tamilske tigres ( Liberation Tamil Tigre Eelam ) kamp for en selvstændig tamilsk stat i den nordøstlige del af landet. 24 Urolighederne mellem det tamilske mindretal (ca. 9%) og den singhalesiske majoritet har stået på siden landets frigørelse fra den tidligere kolonimagt; England. Den igangværende konflikt er centreret om kontrollen af Jafnahalvøen, som det lykkedes regeringstropper at opnå kontrol med i Tamilerne tilbageerobrede områderne i Tamilerne kæmper som Guerillastyrker bl.a. med mere eller mindre frivillige børnesoldater, og selvmordsangreb i hovedstaden Colombo er ingen sjældenhed. Regeringsstyrkerne er ligeledes under heftig beskydning fra internationale menneskerettighedsorganisationer for mange forsvindinger, drab og anklager om folkemord under hæren operationer i den nordlige del af landet. Det pædagogiske arbejde. I takt med de stigende nedskæringer på børn og unge området, stiger samtidig også forventninger og krav til det pædagogiske arbejde. Vores arbejde skal være forud planlagt og følge de krav, der er stillet fra kommunernes side omkring yderligere beskrivelse og dokumentation af vort arbejde, dette samtidig med at arbejdsvilkårene er presset til det yderste, personale blive sparet væk, normeringen bliver ændret, og der kommer flere børn pr. pædagog. Men det at arbejde som pædagog er en balancegang både på det bureaukratiske niveau såvel som det pædagogiske. Her tænker vi bl.a. i forhold til vores projekt, der omhandler det at arbejde med unge uledsagede flygtninge på et børnehjem i Silkeborg. En balance mellem det at være pædagog/den professionelle rolle, og den forældre rolle man vil påtage sig i et sådant arbejde, hvor man arbejder som pædagog i børnenes hjem. For begge roller er nødvendige for at kunne støtte barnet i dets udvikling og i dets dannelse af egen identitet. Begge roller understøtter hinanden, og tilsammen skaber de en helhed, både for den unge/barnet og for pædagogens arbejde. Denne balance er bl.a. med henblik på at undgå overinvolvering fra pædagogens side, men samtidigt stadig have en personale gruppe der kan imødekomme børnenes behov for følelsesmæssig tilknytning og give dem en oplevelse af det at være en familie. Med dette for øje vil vi i de følgende afsnit give vores forståelse af det pædagogiske arbejde med uledsagede unge flygtninge med udgangspunkt i den viden, vi har tilegnet os igennem 24 Svenson, s
19 samarbejdet med pædagogerne på børnehjemmet Oslovej, igennem faglig relevant litteratur og sidst men ikke mindst igennem vore egne erfaringer med det pædagogiske arbejde. Den pædagogiske opgave Når man arbejder på et bosted for uledsagede flygtninge børn, handler ens arbejde i høj grad om at skabe et stabilt fundament for barnet eller den unge. Et fundament der giver mulighed for udvikling, oplevelse og forståelse. Dette er især også gældende i arbejdet med unge uledsagede flygtninge, der jo i større omfang har brug for stabilitet til et understøtte dem i deres udvikling og forståelse af dem selv, deres egen kultur og mødet med det anderledes. Det handler i høj grad om sociale adfærdsformer, kompetencer der hjælper en til forståelse af, hvordan man begår sig i samfundet, og hvordan man opfører sig overfor andre mennesker, kompetencer der er med til at understøtte de relationsdannelser, der er så vigtige for udviklingen af et menneske. 25 Man kunne argumenterer for at der eksisterer en dynamisk kontinuitet mellem identitetsdannelse og relationsdannelse, hvor de begge danner grobund for og understøtter hinanden. Identitetsdannelse kan ses som den udvikling, der skaber forståelse af en selv, der hvor man skaber sin identitet, skaber sig selv, en basis for at kunne rumme og danne relationer til andre. Omvendt kan de relationer man danner til andre hjælpe og støtte en i forståelsen af sig selv. Identitetsdannelsen kan opfattes som en livslang søgen efter og afprøvning af værdier. Pædagogisk arbejde rummer mange muligheder for opdagelse af værdier. Her tænker vi på eksempelvis oplevelse og afprøvning af fællesskab som værdi. I samspil med andre og grundvilkårene skal værdierne stå sin prøve. 26 Her indtræder vigtigheden af at hjælpe barnet i forståelsen og oplevelsen af egen kultur, da der i tilfælde af undertrykkelse kan opstå fare for mulige indre konflikter i barnets opfattelse af sig selv og senere udvikling. I bogen Børneliv, når børn ikke bor hjemme, udtaler en pædagog omkring det at arbejde med anbragte børn Normalt siger man, at man ikke skal ændre på andre mennesker, men det går vi jo ind og gør her. Vi beder dem at ændre sig for, at de kan være i samfundet. Og vi siger jo sådan set også, at vi er nødt til at give dem nogle værdier for, at de kan komme ud i samfundet og få et godt liv. Det er jo et af vore mål faktisk. 27 Vi vil til dels samtykke i denne påstand, da vi er af den mening, at det pædagogiske arbejde drejer sig om at guide og støtte børn/unge i at finde et 25 Knudsen & Liljenberg s Clausen & Krigger s Knudsen & Liljenberg s
20 ståsted i livet og samfundet. Samtidig vil vi fastholde,, at det ikke handler om at ændre på folk, men at understøtte dem i den ændring, der uden tvivl vil komme, når man som eksempelvis uledsaget flygtninge skal finde sig selv og sit ståsted i en fremmed og anderledes kultur. Det handler om at hjælpe dem til at opbygge nogle kompetencer, der i hverdagen vil hjælpe dem til at føle sig som hele mennesker og skabe muligheder for selvudvikling og opbyggelse af selvværd. I det pædagogiske arbejdsfelt der drejer sig om støtte til børns selvudvikling, er det vigtigt at have det det psykologisk perspektiv for øje og handle ud fra hvert barn som et individ. Børnene er forskellige i deres behov, forudsætninger, tendenser, interesser, karakter osv. Deres forskelligheder ytrer sig i deres handlinger, adfærd og væremåde. Det er naturligt, at børnene oplever deres situation forskelligt og ligeledes reagerer forskelligt på det, der sker i hverdagen. 28 At arbejde med dette som udgangspunkt kan betegnes som at benytte sig af Berit Bae s pædagogiske begreb, anerkendende relationer. Begrebet anerkendende relationer er et ideal for den måde, vi indgår i relationer med andre på. En arbejdsmetode der ligger op til at møde personen, hvor personen er, som personen er. I en anerkendende relation, ligger der erkendelse og anerkendelse af, hvem han er, det er en relation, der ligger vægt på selvudvikling, selvrespekt og selvoplevelse. 29 Grunden til at vi har valgt at tage fat i de anerkendende relationer er, at vi er af den overbevisning, at det er et utrolig vigtig udgangspunkt i det pædagogiske arbejde i forhold til det at arbejde med uledsagede flygtninge børn. Her er der i høj grad har behov for at blive set som et individ, et menneske og ikke bare som en fremmed kultur. Et citat fra Anne Lundorf som er leder af Bønehuset Oslovej, syntes vi underbygger, hvorfor det er vigtigt at være anerkendende i sine relationer og i sit arbejde man vil så gerne hjælpe, men vi er nødt til at væbne os med stor tålmodighed. Da det ikke er sikkert, barnet er klar til at modtage hjælp. 30 Dette giver et godt billede af, hvor vi som pædagoger skal arbejde udfra. Børn er ikke ens og er heller ikke på samme stadie af deres udvikling, ej heller har de den samme bagage med hjemmefra. Dette være uledsagede flygtninge børn eller børn fra en, hvilken som helst anden dansk institution. For som pædagog bedst at kunne arbejde med børnene er vi nødt til at tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets forudsætninger. 28 Ghoula s Refshauge & Bak s Anne Lundorf (interview) 19
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST
ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereJeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke
Jeg kan ikke, vel? Vi er nødt til at stemple de mennesker der skiller sig lidt ud som sociale afvigere for at fastholde hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt. Vi stempler dem for at vi selv kan
Læs mereIndledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereSKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereIntegreret tosprogethed vej en til integration
Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs merePrøvenummer 3 Kommunikation marts 2007
Af Prøvenummer 3 Indholdsfortegnelse: Indledning / Metodebeskrivelse s.2 Case s.2 Problemstilling s.3 Teori s.3 Analyse Opsamling / Handleforslag s.4+5 s.5+6 Litteraturliste Indledning / Metodebeskrivelse:
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereDet professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?
Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål? Vingsted den 5. december 2017 Hver gang vi begynder en faglig samtale med et
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereJuvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber
Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs merePædagogisk specialisering Problematisering...2. Undersøgelsesspørgsmål...3
Indholdfortegnelse Tematisering...2 Problematisering...2 Afgrænsning...3 Undersøgelsesspørgsmål...3 Begrebsafklaring...4 To-kulturel...4 Hvad kan det danske samfund tilbyde af sprogudvikling for det enkelte
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereBørn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.
Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mereJeanette Lund Madsen 1 Studienr.: R21027
1. Indledning...2 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. R. SFO...3 5. Iagttagelse; 2 drenges konflikt...3 6. Anerkendelse...4 6.1. Definationsmagt...5 7. Overgang til KOL...5 8. Arbejdsmiljø...6
Læs mereLæreplaner for Solsikken/Tusindfryd
Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer
Læs mereBandholm Børnehus 2011
Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereKonfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale
Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det
Læs mereMin kulturelle rygsæk
5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereØvelsespraktik Opgave. Perioden 14 Aug.- 27Okt Børns leg og konflikter. Afleverings Dato: 23 oktober Praktikvejleder: Mette Barslev.
Øvelsespraktik Opgave. Perioden 14 Aug.- 27Okt. 2006. Børns leg og konflikter. Afleverings Dato: 23 oktober 2006. Praktikvejleder: Mette Barslev. Praktik lærer: Noona Jensen. Elev: Lisbeth Bjørkquist pv06e
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereIndvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne
Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge
Læs mereGuide: Sådan lytter du med hjertet
Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs merei en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen
Den gode barndom i en verden i opbrud Oplæg i Thisted FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Daginstitutionen under pres Nedskæringer Sammenlægninger til stor-institutioner Færre voksne på stuen Ingen
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereGuide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre
Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer
Læs mereSelvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus
Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mere