Gruppe 24. Peter Eigil Horn. Michael Lajlev 04s095 Thomas Rasmussen 04s092. Vejleder: Jakie Mørch Wrigley

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gruppe 24. Peter Eigil Horn. Michael Lajlev 04s095 Thomas Rasmussen 04s092. Vejleder: Jakie Mørch Wrigley"

Transkript

1 Gruppe 24 Peter Eigil Horn Kim Mandal 04s077 04s094 Michael Lajlev 04s095 Thomas Rasmussen 04s092 Vejleder: Jakie Mørch Wrigley Projekt 3: Kulturmødet Jydsk Pædagog Seminarium

2 Indledning Kulturmødet kan i disse dage være noget vanskeligt at få øje på. De områder der huser mange mennesker af anden etnisk herkomst end dansk (Gellerup, Vollsmose, Mjølner-parken) fremstår i medierne som fuldstændigt kulturelt isoleret fra det danske samfund. At den personlige oplevelse af disse områder altid vil være mere nuanceret er et faktum, der desværre ikke rammer de mange, der aldrig oplever områderne på egen hånd, men må basere deres holdninger på mediernes beskrivelse. Netop derfor er det personlige møde så essentielt for den gensidige forståelse, og kulturmødet opstår af asken fra denne ild. Rollen som kulturformidler er, efter vores bedste overbevisning, en central del af det pædagogiske virkefelt, og i dette perspektiv er det væsentligt at vi, som studerende, opnår erfaring med denne type arbejde. Vi vil i det følgende forsøge at give en fyldestgørende redegørelse for de oplevelser, iagttagelser og refleksioner vi gjorde i mødet med de unge mennesker, der har fundet et hjem i huset på Oslovej samt de mennesker, for hvem det er opgaven, at skabe dem en bæredygtig tilværelse i Danmark. Problemformulering Hvad er den pædagogiske opgave på bosted for unge uledsaget flygtninge? Emneafgrænsning Vi vil i denne opgave igennem iagttagelser og interviews opnå viden om, og tilegne sig os de færdigheder og metoder, der i særlig grad gør sig i arbejdet i et flerkulturelt bostedssammenhæng. I dette arbejde vil vi sætte fokus på de unges identitets- og relationsdannelse i grænselandet mellem deres oprindelige, og det vi definerer som dansk kultur samt selve kulturbegrebet. Vi har desuden søgt at give en redegørelse for det politiske miljø, der definerer området med den hensigt at få en forståelse for de politiske intentioner. Vi vil desuden søge at klarlægge, hvilke tiltag personalet gør for at understøtte de unge i forståelsen af deres oprindelige kultur. Ydermere vil vi sætte fokus på, hvordan man med pædagogiske værktøjer såsom anerkendende relationer, og herredømmefri kommunikation kan understøtte sådanne mål. 1

3 Metode beskrivelse. Vi har valgt i denne opgave at fokusere på det pædagogiske arbejde med uledsagede flygtningebørn, hvor vi tager udgangspunkt i dagligdagen på et børnehjem i Silkeborg. Under vores tre besøg på institutionen har vi interviewet lederen og en af de faste pædagoger, med den forstående forskningstype som defineret i Forskning om og med mennesker som udgangspunkt for interviewet 1. Der udover har vi gennem socialsamvær og observationer forsøgt at få indblik i de unges hverdag og råderum. Ydermere har vi igennem faglig relevant litteratur forsøgt at opbygge viden omkring de problemstillinger, der ligger i sådan et arbejde. Her igennem har vi ved brug af de førnævnte arbejdsmetoder haft det mål at klarlægge det arbejde, der ligger i grænselandet mellem dansk og anden kultur. Hvad er Kultur? Ordet kultur bliver brugt flittigt i daglig tale, og er ved at blive et intetsigende popord som i aviser og andre medier tit bliver sat i sammenhæng med kunstværker, koncerter og teater. Overalt i verden har mennesker et bud på, hvad kultur er. Vi vil prøve at kikke på forskellige bud på, hvad kultur er, og så derigennem finde vores eget ståsted. Hartvig Frisch (1893): Kultur er Vaner Hvis vi købte Frisch 2 simple definition på kultur, ville denne opgave hurtigt være løst. Det ville heller ikke kræve den store doktorgrad at løse integrationsproblemet i det danske samfund. Lærer du vores vaner, så er du integreret. Alligevel havde Frisch en ide om, hvad kultur er for et begreb. Hvis man slår op i Politikens retskrivnings & betydningsordbog, finder man en mere specifik definition, som stadig kan passe ind i de fleste kontekster, hvor kultur opstår. Politikens retskrivnings & Betydnings ordbog: Vaner, tro, kunst og alle andre resultater af menneskelig virksomhed som en bestemt gruppe personer i en bestemt periode I bogen det multikulturelle samfund 3, kommer forfatterne med denne definition: Kultur kan bredt defineres som et system af værdier og symboler, der præger vores holdninger og adfærd. Et samspil mellem, hvordan vi fortolker verden, og hvordan vi handler med og i verden. Kultur er et dynamisk og bevægeligt fænomen, der udfolder sig på to indbyrdes afhængige 1 Launsø og Reiper s Psykologisk pædagogisk ordbog, Gyldendal, udgave 14, Mogens Hansen, Poul Thomsen og Ole Varming, Det Multikulturelle samfund - og det danske, Side 10, 2005, Allan Friis Clausen og Poul Storgaard Mikkelsen, 1. oplag, 1. udgave 2

4 niveauer, nemlig det individuelle og det kollektive. Her får vi flere ord på og mere dybde i definitionen. Nedenfor har vi stillet det op som en figur. Den viser kulturens præg på individet. Et eksempel: Jørgen går i 6. klasse. De skiftes til at have kage med til klassens time. Jørgen bliver nødt til at skifte skole. Da han starter i den nye klasse, undrer han sig over, at de ikke får kage til klassens time. Han mærker næsten vandet løbe i munden af ham, når han tænker på klassens time. Der er mange bud på, hvad kultur er, men størstedelen hælder til en opfattelse af, at hvis man har fælles kultur, så har man fælles verdensopfattelse. Denne oplæring i ens kulturelle arv er noget, der foregår hele livet. Kultur skal også betragtes som et dynamisk fænomen, hvilket er årsagen til, at den ændrer sig fra generation til generation. Hvis man skal finde frem til ens egen kultur, er det oplagt at Den virkelig vise opleve andres. Her tænker vi ikke på det aviser beskriver som kultur (at er den, som formår at forstå også den, høre musik eller andre kunstneriske kilder). Vi må finde frem til som han ikke forstår. hverdagskulturen, så vi kan opnå en forståelse for, hvorfor kulturen er, Piet Hein som den er. Et eksempel på at folk i dag gerne vil opleve andres kultur, er en stigende interesse for, at rejse som backpacker, eller bestille en rejse med besøg til en lokal landsby. Backpackeren vil tit søge efter at leve som de lokale, handle på det lokale marked, hænge ud, hvor der er mange lokale. Turisten besøger en lokal landsby og vender derefter hjem til hotellet med den med medbragte danske leverpostej og de danske guider. Begge vil kunne berette om, at de har oplevet et stykke ukendt kultur, om end på hver deres niveau. 3

5 Geert Hofstedes kulturteori Geert Hofstede er en tidligere personaledirektør i IBM, som har udviklet to brugbare værktøjer til kulturforståelse. Det første er Det Mentale program 4, som er lavet for at hjælpe os med at huske på, hvorfor andre menneskers adfærd er anderledes end vores egen. Når vi møder et menneske, observerer vi hinandens personlighed. Personligheden kommer frem igennem vores handlinger og vores adfærd. Kulturen kan opdeles i det individuelle program, som er de nedarvede egenskaber, vi har fra barnsben, samt den indsigt man får i værdier og normer op gennem hele sit liv. Det kollektive program er fælles for alle, som tilhører en bestemt kultur, hvorigennem de deler værdier, normer og traditioner. Den menneskelige natur er de evner og følelser, som alle mennesker har. Eks. græde og spise. Geert Hofstede har lavet en sammenligning med 40 lande, hvor han har lavet en målbar analyse indenfor 4 dimissioner: Magtdistance, individualisme, maskulinitet og struktureringsbehov. Her er en sammenligning mellem Danmark og de Arabiske lande 4 Det kulturelle møde, Anne Skaarup Rasmussen og Georg Bang-Mikkelsen, 1. udgave, 1. oplag, 2005, side

6 PDI: Stor magtdistance Lille magtdistance IDV: Individualisme Kollektivisme MAS: Maskulinitet Femininitet UAI: Stort struktureringsbehov Lille struktureringsbehov Denne undersøgelse er lavet blandt IBMs ansatte, hvilket gør, at dette ikke er et repræsentativt udsnit af landets befolkning. Vi har heller ikke kunnet finde frem til, hvem han har spurgt. Om det er fra lagermedarbejder til afdelingsleder. Da graferne er så markant forskellige, syntes vi dog alligevel, at de er relevante ved at indikere, at der store kulturelle forskelle inden for de 4 dimensioner. Hvis vi kikker på magtdistancen, vil vi kunne se, at de Arabiske lande har en meget større magtdistance. Det betyder, at de er vant til hierarki, disciplin og forskelsbehandling. Lad os nu forstille os, hvilken kulturkontrast de møder, hvis de kommer til Danmark, hvor vi vægter en lille magtdistance, som resulterer i, at alle gerne skulle føle sig ligeværdige og som en demokratisk medborger. Et eksempel på maskuliniteten, kunne være barsel. En mand fra Kurdistan ville finde det svært at holde barsel, da det igennem generationer har været kvinder, der har passet børnene i Kurdistan. Sådanne oplevelser vil alle, der flytter til et andet land med en anden kultur opleve, og have en kulturel baggrund, som vil præge deres forestilling om, hvad der er rigtig og forkert (værdier og normer). Dansk kultur Vi vil kort beskrive dansk kultur, men vi vil ikke gå i dybden med store begreber som janteloven og hyggefænomenet. Hvis man vil definere dansk kultur, må man inddrage flere aspekter. Foreningen Dansk kultur 5 nævner disse som essentielle aspekter: 5 Foreningen Dansk Kultur, danskkultur.dk, 5

7 1. Først og fremmest hører vi hjemme i den kristne kulturkreds, som er verdensomspændende. Et samfund med kristne rødder er væsensforskellig fra f.eks. et japansk buddhistisk samfund eller et muhammedansk samfund. 2. Dernæst hører Danmark hjemme indenfor protestantisk sammenhæng, som har ført samfundet i en anden retning end i de katolske lande. 3. Endelig hører vi hjemme i europæisk sammenhæng og har som sådan en fælles historie. 4. Men samtidig har vi en nordisk historie, som strækker sig helt fra vikingetiden og frem, hvor landene i perioder var under samme ledelse, og især Norge og Danmark blev ledet af samme monark 5. Endelig er der den nationale kultur med dens folkelige skikke, selvforståelse og tradition, som binder folket sammen i et samfund. Ordet SAMFUND betyder da at have noget sammen: fælles historie, kultur og en samhørighedsfølelse. Uden denne folkelige samhørighed går et samfund i opløsning. Den kulturelle samhørighed er altså nødvendig for at et samfund kan eksistere. Denne samhørighed er kernen til forståelse af kulturen. Den består ikke af abstrakte værdier, men af folkelige værdier: Traditioner, sange, vittigheder, skikke og fester udsprunget af fælles historie og religion. Vi vil primært fokusere på det sidste aspekt, da de fire første primært er for omfattende og historiske, og ville være en opgave i sig selv. Selvom de fire første er historiske, ligger de stadig i vores identitet som dansker. Eksempelvis har vi et aftryk af Jellingestenen og Kristus i vores danske pas, passet som vi viser ved indrejse til et andet land eller en anden kultur. Dette er jo et fint symbol for vores fortid og vores danske kultur. Bare fordi det er gammel kultur historie, er vi stadig bærer af den kulturelle arv. I forbindelse med det sidste punkt bliver ordet samfund brugt som en paraply for alle de ting, vi har sammen som menneskegruppe. Der bliver også vægtet meget, at det er de danske folkelige værdier, der er i fokus frem for de abstrakte. Folket er det danske folk, som består af danskere og mange andre kulturer. Denne definition læner sig op af, at hvis man er ny i Danmark, må man sætte sig ind i den danske kultur for at blive en del af den. Denne definition skal jo betragtes ud fra, hvem der har nedskrevet den. Når nuværende bestyrelse i foreningen dansk kultur 6

8 for 7 ud af 8 medlemmer vedkommende har efternavne der slutter på sen 6, så er det jo klart at den bærer præg deraf. Foreningen dansk kultur er et glimrende eksempel på, hvordan dansk demokrati fungerer. Denne forening har til formål at fremme dansk kultur, demokrati, sprog, historie, bygningskunst og den danske sang 7. Foreningens budskab er lige som statistik; det skinner igennem, hvem der har lavet dem. Med den videnskabsteoretiske betragtning i baghovedet bør man tolke alle budskaber. Kulturmødet på Oslovej På Bostedet Oslovej arbejder de med stor erfaring med flerkulturelle unge, som er kommet til Danmark som uledsagede flygtningebørn. Vi vil senere komme ind på, hvordan vi tog vores miniantropologiske kørekort, med hjælp af Oslovejs store interesse i kulturmødet. Leder Anne Lundorf fortæller: I starten når de unge 8 kommer til os, støtter vi dem meget i deres egen kultur, da de får rigeligt af dansk kultur i skolen 9. Deres teori om bevarelse af børnenes oprindelige kultur er vigtig for, at der ikke skal opstå flere store tomme rum i deres identitet. De har jo i forvejen et stort savn, ved at komme til Danmark uledsagede. De unge arbejder med deres oprindelige kultur på denne måde: Nå der refereres til De unge så er det tidligere beboere og de 2 tilbageværende uledsagede flygtningebørn. De nuværende er 15 og 17 år og kommer henholdsvis fra Kurdistan og Sri Lanka 9 Interview Anne Lundorf 7

9 Dette betyder, at de i perioder vender tilbage og søger deres oprindelige kultur, og i andre perioder er de fuldt optaget på at adaptere sig i det Danske samfund. Minder om deres oprindelige kultur finder de primært i mad, videofilm og komparative samtaler med pædagogerne. En kulturel slutnote Vi har i dette afsnit været omkring, hvordan Oslovej arbejder med Kultur i forhold til de uledsagede flygtninge unge, Dansk kultur i forhold til Foreningen Dansk Kultur, Gert Hofsteedes kultur modeller og en kulturdefinition. En bestemt kultur er svær at definere men at definere, hvad den bestemte kultur betyder for et individ er straks lettere, da man så får individets fortolkning af kulturen, og den er unik. Kultur prægere også os alle sammen, som individ og som medborger i den kultur/det samfund vi lever i. 8

10 Identitet Selvidentitet persons Identitet vil, ifølge skole-forum.dk, sige bevidstheden subjektive selvopfattelse af om, at vi som menneske er et individ, som føler og oplever kræfter og træk i sig selv og uden for personligheden; en selvstændighed. Derudover har vi en erkendelse af, at vi både er et bevidst følelse af indre individ til forskel fra andre individer og i fællesskab med andre. sammenhæng og samhørighed med andre mennesker. Det er i denne balancegang mellem at være et individ og være i et Gyldendals psykologisk pædagogiske fællesskab, de fleste kulturer udspringer 10. ordbog. Der med menes at de fleste mennesker gerne vil være som de andre, bare ikke helt, vi vil stadigt gerne have vores egen identitet. Det er denne grænse mellem at være et selvstændigt individ og kunne passe ind i fællesskabets interesser, der er afgørende for udviklingen af den pågældende kultur. 11 F eks hvis et af vores børnehjems børn, er en del af et fællesskab, hvor småkriminelle handlinger er accepteret, og gruppen gerne vil have vedkommende til at hoppe med på den vogn, kan han handle på to måder. Han kan vælge at gøre lige som de andre i fællesskabet og begå ugerningen, hvilket i dette tilfælde vil være negativt for personen. Eller han kan vælge at træde i karakter, og sige nej tak til at begå den pågældende handling og på den måde vise fællesskabet, at der er en anden vej. Det er dog vigtigt i dette tilfælde, hvis han vil blive i det pågældende fællesskab, at han ikke bebrejder de andre deres ugerninger for meget, da det kan ekskludere ham fra fællesskabet. Det, at han træder i karakter, kan også hjælpe de andres identitetsdannelse i en mere positiv retning. Identitetsdannelse Man kan ikke bade to gange i den samme flod, sagde den græske filosof Heraklit ( f.v.t.) 12, dermed mente han, at du som menneske hele tiden udvikler dig, og der med ikke kan begå den samme handling to gange, da du altid vil se på den, på en ny måde, fordi din identitet er blevet mere udviklet, samtidig med, at det omgivende samfund også har udviklet sig. Identitet dannes gennem hele livet, som baby får man hovedsagligt sin identitet gennem sine forældre (primære omsorgspersoner), når barnet starter i børnehave, vil det så småt begynde at bygge en selvstændig identitet op, som det udvikler, i de timer det er i daginstitutionen. Men det er stadigt, hvordan ens forældre ser på en, der er det primære i barnets bevidsthed

11 Den selvstændige identitetsdannelse foregår hovedsageligt i års alderen, hvor børn glider over i puberteten. Det er her, vi begynder at kunne tænke abstrakt og rumme begreber som politik, religion og psykologi 13. Denne abstrakte refleksion hjælper os til at udvikle en selvbevidsthed på et dybere plan, de unge begynder at tænke over, hvem de selv er, og hvordan de virker på andre mennesker. Altså, de begynder at handle ud fra George Herbert Meads triade, 1. Handling 2. Respons 3. Refleksion 14, forstået på den måde, at vi foretager en handling, som modparten reflekterer over og giver en respons på, som vi så selv reflekterer over for at finde frem til, hvad ens næste handling skal være. Det er i denne refleksion ens identitet opbygges, vi tænker over, hvad vores handlinger skal være udfra, hvem vi er, og hvordan vi gerne vil opfattes af omverden. Identitetsdannelse for uledsagede flygtningebørn Identitet skabes altid i samspil med andre mennesker. Dominerende i dette samspil er hovedsageligt forældre, som er de primære omsorgs personer, men også resten af familien, venner, kollegaer, lærer, pædagoger og det offentlige rum som helhed. Som uledsaget flygtningebarn i en bosteds sammenhæng har vedkommende for det meste ikke nogen familie tæt på, derfor bliver det ofte de andre beboere, samt personalet der bliver de primære omsorgs personer. Vi fik at vide under et af vores interviews på Oslovej, at beboerne ofte udvikler en slags søskende forhold, og de kompetente pædagoger, kan også blive primære omsorgs personer. Det er derfor ud fra vores synsvinkel vigtigt, når vi som pædagoger arbejder med uledsagede flygtningebørn, ikke kun at være den professionelle pædagog, men at vi også kan påtage os den kærlige og hengivende forældrerolle, som ikke kun tænker i teoretiske lærebøger, læreplaner og arbejdstider. Identitetsdannelsen som flygtningebarn, ledsaget som uledsaget er noget sværere end for danske børn, i og med man skal finde sin identitet i grænselandet mellem den oprindelige og den nye kultur. Men specielt for uledsagede flygtningebørn er identitetsdannelse en stor mundfuld. De lever i en dansk kultur både i hjemmet og i skolen, men stadigt har de en erindring om deres oprindelige kultur, og ofte føler de et afsavn, som de har svært ved at få udfyldt. På Oslovej var pædagogerne gode til at snakke med beboerne om deres oprindelige hjemland, og de så ofte tv-avis, og programmer, som kunne hjælpe beboerne med at få besvaret nogle af de spørgsmål og 13 Mousten s Madsen s

12 konflikter, de måtte have omkring deres gamle land og kultur. Dette giver lidt afklaring omkring deres identitet, men vi kunne forstå på de pædagoger, vi snakkede med, at beboerne stadig var i vildrede omkring, hvor meget deres originale kultur skulle fylde i deres nuværende identitet. F eks kom en af dem fra Sri Lanka, men levede et dansk liv, dog tog han i ny og næ til tempelfester, selv om han ikke er praktiserende hindu. Lige som han ofte hyggede sig med at se tamilske b-film, og gerne ville have de andre beboere til at se dem med ham. Begge pædagogerne omtalte filmene som værende af utrolig dårlig kvalitet, men for ham er det ligegyldigt, idet han ikke ser dem for handlingens skyld men for at høre sproget og opleve den tamilske kultur. Dette viser i høj grad, at selv om han ikke er så glad for at snakke om Sri Lanka, på grund af traumer, higer han stadigt efter den kultur, han i sin tid flygtede fra. Pædagogernes rolle er, at skabe tætte relationer til den enkelt beboer og derigennem støtte brugeren, når vedkommende er opsøgende omkring sin egen kultur, men også at kunne lade det ligge, når den unge lukker af overfor det, da han selv skal danne sin identitet. Vi som pædagoger skal kun være støtter eller vejledere. Det fælles tredje I Michael Husens bog Socialpædagogik og arbejdsprocesser fra 1985 introducerer han omverden for begrebet Det fælles tredje, kapitlet har senere været brugt i andre bøger, b la Kultur og pædagogik redigeret af Benedicta Péceli, som var den bog, vi blev præsenteret for det gennem. Han præsentere det med sætningen: Det sker at mennesker, to eller flere, er sammen om en oplevelse, eller om en opgave, der skal udføres. Noget, der ikke vedrører disse personer og deres indbyrdes relationer, men er noget udenfor. Noget fælles tredje 15 Her med menes at det fælles tredje er de aktiviteter, man laver sammen, hvor interne relationer tilsidesættes og man arbejder fælles for at nå et mål. Det, at man er sammen om, og optaget af, opgaven/oplevelsen, er det elementære. Glæden ved at være fælles om opgaven/oplevelsen gør, at man efterfølgende har knyttet lidt tættere relationer til de involverede parter. Det er vores antagelse, at Det fælles tredje også er et eminent pædagogisk værktøj, til identitetsdannelse, idet der også ligger meget mere i det end, hvad man ser på overfladen. Vi har valgt at inddele det i 3 punkter 15 Husen s

13 1. Det, at vi som pædagoger, i de aktiviteter, hvor der arbejdes bevidst med Det fælles tredje, ofte er forholdsvis få børn per pædagog, gør at børnene føler sig ekstra værdsat, hvilket igen er med til at opbygge deres identitet og selvværd på grund af, at de får mere opmærksomhed fra pædagogen. 2. Den succesoplevelse, vi som pædagoger (forhåbentligt) giver dem gennem den aktivitet vi er sammen om. Hvilket også er med til at opbygge deres identitet gennem forhøjet selvværd 3. Det, at aktiviteten ofte, uopfordret lukker op for nogle samtaler, der ellers ville have været svære at få. F eks hvis man står og hygger sig med at lave noget mad sammen med en af de udenlandske beboere, kan vedkommende begynde at snakke om, hvordan man laver mad i hans hjemland, og på den måde kan man komme ind på de forskellige kulturer osv. På vores tredje besøg i institutionen i Silkeborg, ville vi prøve at bruge Det fælles tredje, som redskab til at lukke op for samtalen med beboerne. Vi aftalte med pædagogen, som skulle være der den aften, at vi ville komme og lave mad og spise med de unge. Over maden ville vi så finde ud af, hvad vi skulle bruge resten af aftenen på, da det er vigtigt for udfaldet, at det ikke er noget, der er påtvunget de unge. Hvis ikke de havde nogle forslag, ville vi foreslå at spille fodbold. Da vi ankom til Oslovej, efter at have handlet ind til at lave burgers, ville vi begynde at lave mad med beboerne. Vi mente, at det ville være et godt element til at opnå et fælles tredje, men vi fandt hurtigt ud af, at ingen af beboerne var særligt vilde med at lave mad, og K virkede i det hele taget ikke særligt interesseret i at skulle agere pædagogisk forsøgskanin og hjalp heller ikke med at tilberede maden. Desuden kom hans kæreste på besøg lige efter maden, hvilket selvfølgeligt er vigtigere for en 16årig dreng end at være studieobjekt for endnu et hold studerende. S hjalp med at snitte grøntsager, og fik en god snak med Michael, som tidligere har været i øvelsespraktik i huset. Vi andre snakkede lidt med, mens vi gik rundt i køkkenet for at tilberede maden og små drillede hinanden, hvilket vores erfaring viser er en god isbryder, når man har med unge mænd at gøre. S viste sig at være en imødekommende person, så det var ikke så svært at komme i snak med ham. Da vi gik til bords, fandt vi ud af at det, at spise burgers, viste sig at være en rigtig god ret til at opnå Det fælles tredje med, da vi hurtigt kommer til at snakke om, hvad man kan og ikke kan putte i en burger, hvilket er forskelligt alt efter, hvem man er, og hvor man kommer fra. Blandt andet fandt vi ud af, at K ikke havde været præsenteret for guacamole før, og det at Kim ikke spiser kød bidrog også til en samtale, der åbnede op for fællesskabet. 12

14 Efter maden gik vi med K ud for at ryge. Mens vi stod og røg begyndte vi at sparke lidt til en bold og snakke om løst og fast, b. la at de havde fået stillet et volleyball net op, så vi kom frem til at aftenen skulle gå med at spille volleyball. Vi opdelte os hurtigt i hold og begyndte at spille. Der var stor forskel på vores niveauer, men det gjorde ikke noget, da man ikke spillede så meget for at vinde, men mere fordi det var hyggeligt at spille sammen. Dette var helt fantastisk, for så havde vi opnået vores mål; Det fælle tredje. Glæden ved at være fælles om noget 16. Integration De skal integrere sig, er en ytring ofte hørt i det politiske såvel som den offentlige forum. Og hvordan gør man så lige det? Kan man det på egen hånd, og hvad forstår vi egentlig med begrebet? Gyldendals fremmedordbog definerer begrebet som følger 1.forening af to el. flere dele til et hele 2.(polit) forening af to nationer. 17 Hvis vi opfatter integration som den vellykkede middelvej mellem segregation og assimilation forudsætter det, at vi bruger et normalitetsbegreb, eller det som Giddens i det følgende kalder en fælles virkelighedsramme, der er accepteret af flertallet. Man er integreret i den helhed, som flertallet definerer normen for. Følgelig forekommer det åbenlyst, at integration er en proces, der kræver 2 villige parter for at lykkes. Den danske flygtninge/indvandre politik er efterhånden strammet så grundigt op, at langt færre mennesker i nød ser Danmark som et fornuftigt sted at forsøge at bygge en ny tilværelse op. Statistikken ser ud som følger; * Antal personer, der har søgt asyl i Danmark Antal opholdstilladelser Anerkendelsesprocent af asylansøgere 53% 28% 22% 9% Antal personer, der har søgt familiesammenføring i Danmark Antal familiesammenføringstilladelser * januar til november. 18 Uenigheden om såvel begrebets betydning som hvorledes integrationen fremmes, eller i det hele taget hvorvidt det er en ønskelig proces, er stor på tværs af det politiske spektrum. 16 Michael Husen s Fremmedordbogen. cd-rom

15 Enhedslisten arbejder nødigt med begrebet idet Enhedslisten mener, at et krav til de etniske mindretal om at blive 100 procent»danskere«hurtigst muligt er en form for diskrimination. For os er det en vigtig opgave at skabe respekt for kulturel mangfoldighed og at støtte de etniske mindretals egne sociale netværk. 19 Således fremgår det at der her foretages en skarp skelnen mellem integration og assimilation. Som kontrast dertil forkynder Dansk folkepartis frontfigur Pia Kjærsgård under overskriften Integration, ikke for en hver pris følgende Hvis integrationen skal lykkes kræver det, at de, der er kommet til Danmark, indstiller sig på, at det er danske værdier og normer, der skal være retningsgivende for deres liv. 20 Vi definerer nok i få tilfælde Venstre som den gyldne middelvej, men deres integrationspolitiske formuleringer forekommer i dette tilfælde ikke helt ved siden af. Den bedre integration skal ske på mange måder, men først og fremmest gennem beskæftigelse. Fast arbejde er nemlig nøglen til det danske sprog, selvrespekt og danske bekendtskaber. 21 hvorledes denne formulering administreres er vel så det store spørgsmål. Der hvor vi mener at kunne finde et fælles ståsted med Anders Fogh og hans kumpaner på Christiansborg er, at vi også er af den opfattelse, at arbejde eller uddannelse er et centralt udgangspunkt for danske bekendtskaber og dermed en forening, såvel som det er det for alle andre, der opholder sig i landet. Integrationens forudsætninger Det er selvfølgelig ikke alle, der er i stand til at deltage i integrationen på dette plan. Det må stå klart særlige forbehold gør sig gældende for mennesker, der er flygtet fra krigshandlinger, tortur, politisk forfølgelse og lignende, og således ikke er i stand til at varetage et job på lige fod med landets øvrige beboere. Dertil kommer den i nogen tilfælde overvældende omvæltning, det kan være at flytte til et land som Danmark fra eksempelvis Somalias landområder. Her tænker vi på mennesker, som ikke kender til ret mange af de moderne fornødenheder, vi finder basale og naturlige i vores hverdag. Det er klart at integrationsindsatsen må målrettes modtageren således, at der tages forbehold for individuelle forudsætninger. Det er åbenlyst, at Tyrkere fra henholdsvis Istanbul, de afsidesliggende landområder, og de kurdisk dominerede områder i det sydøstlige Tyrkiet har vidt forskellige forudsætninger for at deltage i det danske samfund

16 Forståelse for samfundets opbygning er central for at kunne deltage i det offentlige såvel som det private rum på lige fod med indfødte danskere. Kaos lurer på den anden side af det, der ligner trivielle aspekter af daglige handlinger og samtaler skriver Anthony Giddens og fortsætter At besvare selv det mest simple spørgsmål i dagligdagen eller reagere på en henkastet bemærkning kræver, at der sættes parentes om en næsten uendelig række af muligheder, der er potentielt åbne for individet. At en given reaktion kan kaldes passende eller acceptabel forudsætter en fælles- men ubevist og ubeviselig- virkelighedsramme. 22 Hvorvidt denne fælles virkelighedsramme opnås i arbejdsmæssig sammenhæng, eller en egentlig deltagelse på arbejdsmarkedet forudsætter en fælles virkelighedsramme er vel et spørgsmål om arbejdsgiverens rummelighed, samt den politiske vilje til at kompensere arbejdsgiveren for medarbejderens manglende effektivitet, i en eventuel indkøringsperiode. Hvad der gavner individet forekommer os med stor tydelighed at være aktivering i en eller anden form, det være sig arbejde, sprogundervisning, opkvalificering eller lignende. Idet man deltager i aktiviteter, opnår man viden om det omgivende samfund, og evner som en følge deraf i højere grad at finde orden i det kaos, det danske samfund kan synes at være. Integration i en bostedssammenhæng De mennesker, vi beskæftiger os med her i opgaven, står i en situation som på en gang ligner den, der gør sig gældende for alle andre nyankomne i landet, men som samtidig adskiller sig voldsomt fra den. De har, selvfølgelig afhængigt af deres herkomst, ikke de kulturelle forudsætninger for at deltage på lige fod med os andre og dertil kommer selvfølgelig den traumatiserende oplevelse det er, at efterlade sine forældre til en uvis fremtid. Børnenes alder og køn spiller dertil også en vigtig rolle i integrationsindsatsen, idet den etniske gruppe det enkelte uledsagede flygtningebarn tilhører vil have forestillinger om, hvad der er passende for deres kulturforståelse. På bostedet Oslovej har man således et nært samarbejde med de forskellige etniske grupperinger i Silkeborg for på den måde at udrydde eventuelle misforståelser eller antipatier som kunne opstå i forhold bostedets beboere som følge af forkert eller upassende opførsel i eksempelvis en somalisk kultur- og opdragelses forståelse. Idet børnene på et bosted til daglig befinder sig i en dansk kontekst, det være sig skole, pædagoger eller kammerater, fordanskes de ganske hurtigt og en egentlig 22 Giddens. S.50 15

17 integrationsindsats vil for de flestes vedkommende bestå i at introducere dem til foreningsliv, sociale og kulturelle arrangementer. Fakta-boks om Kurdistan Kurderne omtales ofte som Den største nation, uden en stat idet det anslås at omfatte mellem 15 og 40 mill. kurdere alt afhængig af kilde. Kurdernes ret til selvstændighed blev fastsat i Sevres-traktaten i 1920, primært fordi de sejrende stormagter England og Frankrig efter første verdenskrigs afslutning ønskede at svække det nye Tyrkiets magt 23 således har de tyrkiske kurdere (siden 1970 erne repræsenteret ved PKK) ligget i mere eller mindre konstant krig med centralregeringen i Ankara siden Senest er 54 kurdiske borgmestre blevet ført for retten, for tilknytning til PKK, fordi de i et brev til Anders Fogh Rasmussen protesterede imod den lukning af den kurdiske tv-kanal ROJ-tv som den tyrkiske regering havde krævet. (ROJ-tv sender under dansk tv-licens) Det område kurderne ønsker at kunne kalde Kurdistan omfatter foruden dele af Tyrkiet også dele af Syrien, Iran og Irak. Også i Irak er kurderne blevet forfulgt, kulminerende i Irakiske millitærfly s giftgasangreb på byen Halabja i 1988, samt opstanden der fulgte Iraks nederlag i den 1. golfkrig i 1991 og den efterfølgende afstraffelse af kurderne. Det kurdisk dominerede område i det nordlige Irak er her i kølvandet på den anden golfkrig et af de områder, der har nydt godt af Den amerikanske invasion. De 2 store kurdiske partier KPD og PUK er efter længere tids interne stridigheder nået til enighed om et samarbejde og området oplever, foruden et omfattende selvstyre de i årevis har eftertragtet, for tiden en af de mest fredelige perioder i kurdernes historie

18 Fakta-boks om Sri Lanka Baggrunden for konflikten på Sri Lanka er de tamilske tigres ( Liberation Tamil Tigre Eelam ) kamp for en selvstændig tamilsk stat i den nordøstlige del af landet. 24 Urolighederne mellem det tamilske mindretal (ca. 9%) og den singhalesiske majoritet har stået på siden landets frigørelse fra den tidligere kolonimagt; England. Den igangværende konflikt er centreret om kontrollen af Jafnahalvøen, som det lykkedes regeringstropper at opnå kontrol med i Tamilerne tilbageerobrede områderne i Tamilerne kæmper som Guerillastyrker bl.a. med mere eller mindre frivillige børnesoldater, og selvmordsangreb i hovedstaden Colombo er ingen sjældenhed. Regeringsstyrkerne er ligeledes under heftig beskydning fra internationale menneskerettighedsorganisationer for mange forsvindinger, drab og anklager om folkemord under hæren operationer i den nordlige del af landet. Det pædagogiske arbejde. I takt med de stigende nedskæringer på børn og unge området, stiger samtidig også forventninger og krav til det pædagogiske arbejde. Vores arbejde skal være forud planlagt og følge de krav, der er stillet fra kommunernes side omkring yderligere beskrivelse og dokumentation af vort arbejde, dette samtidig med at arbejdsvilkårene er presset til det yderste, personale blive sparet væk, normeringen bliver ændret, og der kommer flere børn pr. pædagog. Men det at arbejde som pædagog er en balancegang både på det bureaukratiske niveau såvel som det pædagogiske. Her tænker vi bl.a. i forhold til vores projekt, der omhandler det at arbejde med unge uledsagede flygtninge på et børnehjem i Silkeborg. En balance mellem det at være pædagog/den professionelle rolle, og den forældre rolle man vil påtage sig i et sådant arbejde, hvor man arbejder som pædagog i børnenes hjem. For begge roller er nødvendige for at kunne støtte barnet i dets udvikling og i dets dannelse af egen identitet. Begge roller understøtter hinanden, og tilsammen skaber de en helhed, både for den unge/barnet og for pædagogens arbejde. Denne balance er bl.a. med henblik på at undgå overinvolvering fra pædagogens side, men samtidigt stadig have en personale gruppe der kan imødekomme børnenes behov for følelsesmæssig tilknytning og give dem en oplevelse af det at være en familie. Med dette for øje vil vi i de følgende afsnit give vores forståelse af det pædagogiske arbejde med uledsagede unge flygtninge med udgangspunkt i den viden, vi har tilegnet os igennem 24 Svenson, s

19 samarbejdet med pædagogerne på børnehjemmet Oslovej, igennem faglig relevant litteratur og sidst men ikke mindst igennem vore egne erfaringer med det pædagogiske arbejde. Den pædagogiske opgave Når man arbejder på et bosted for uledsagede flygtninge børn, handler ens arbejde i høj grad om at skabe et stabilt fundament for barnet eller den unge. Et fundament der giver mulighed for udvikling, oplevelse og forståelse. Dette er især også gældende i arbejdet med unge uledsagede flygtninge, der jo i større omfang har brug for stabilitet til et understøtte dem i deres udvikling og forståelse af dem selv, deres egen kultur og mødet med det anderledes. Det handler i høj grad om sociale adfærdsformer, kompetencer der hjælper en til forståelse af, hvordan man begår sig i samfundet, og hvordan man opfører sig overfor andre mennesker, kompetencer der er med til at understøtte de relationsdannelser, der er så vigtige for udviklingen af et menneske. 25 Man kunne argumenterer for at der eksisterer en dynamisk kontinuitet mellem identitetsdannelse og relationsdannelse, hvor de begge danner grobund for og understøtter hinanden. Identitetsdannelse kan ses som den udvikling, der skaber forståelse af en selv, der hvor man skaber sin identitet, skaber sig selv, en basis for at kunne rumme og danne relationer til andre. Omvendt kan de relationer man danner til andre hjælpe og støtte en i forståelsen af sig selv. Identitetsdannelsen kan opfattes som en livslang søgen efter og afprøvning af værdier. Pædagogisk arbejde rummer mange muligheder for opdagelse af værdier. Her tænker vi på eksempelvis oplevelse og afprøvning af fællesskab som værdi. I samspil med andre og grundvilkårene skal værdierne stå sin prøve. 26 Her indtræder vigtigheden af at hjælpe barnet i forståelsen og oplevelsen af egen kultur, da der i tilfælde af undertrykkelse kan opstå fare for mulige indre konflikter i barnets opfattelse af sig selv og senere udvikling. I bogen Børneliv, når børn ikke bor hjemme, udtaler en pædagog omkring det at arbejde med anbragte børn Normalt siger man, at man ikke skal ændre på andre mennesker, men det går vi jo ind og gør her. Vi beder dem at ændre sig for, at de kan være i samfundet. Og vi siger jo sådan set også, at vi er nødt til at give dem nogle værdier for, at de kan komme ud i samfundet og få et godt liv. Det er jo et af vore mål faktisk. 27 Vi vil til dels samtykke i denne påstand, da vi er af den mening, at det pædagogiske arbejde drejer sig om at guide og støtte børn/unge i at finde et 25 Knudsen & Liljenberg s Clausen & Krigger s Knudsen & Liljenberg s

20 ståsted i livet og samfundet. Samtidig vil vi fastholde,, at det ikke handler om at ændre på folk, men at understøtte dem i den ændring, der uden tvivl vil komme, når man som eksempelvis uledsaget flygtninge skal finde sig selv og sit ståsted i en fremmed og anderledes kultur. Det handler om at hjælpe dem til at opbygge nogle kompetencer, der i hverdagen vil hjælpe dem til at føle sig som hele mennesker og skabe muligheder for selvudvikling og opbyggelse af selvværd. I det pædagogiske arbejdsfelt der drejer sig om støtte til børns selvudvikling, er det vigtigt at have det det psykologisk perspektiv for øje og handle ud fra hvert barn som et individ. Børnene er forskellige i deres behov, forudsætninger, tendenser, interesser, karakter osv. Deres forskelligheder ytrer sig i deres handlinger, adfærd og væremåde. Det er naturligt, at børnene oplever deres situation forskelligt og ligeledes reagerer forskelligt på det, der sker i hverdagen. 28 At arbejde med dette som udgangspunkt kan betegnes som at benytte sig af Berit Bae s pædagogiske begreb, anerkendende relationer. Begrebet anerkendende relationer er et ideal for den måde, vi indgår i relationer med andre på. En arbejdsmetode der ligger op til at møde personen, hvor personen er, som personen er. I en anerkendende relation, ligger der erkendelse og anerkendelse af, hvem han er, det er en relation, der ligger vægt på selvudvikling, selvrespekt og selvoplevelse. 29 Grunden til at vi har valgt at tage fat i de anerkendende relationer er, at vi er af den overbevisning, at det er et utrolig vigtig udgangspunkt i det pædagogiske arbejde i forhold til det at arbejde med uledsagede flygtninge børn. Her er der i høj grad har behov for at blive set som et individ, et menneske og ikke bare som en fremmed kultur. Et citat fra Anne Lundorf som er leder af Bønehuset Oslovej, syntes vi underbygger, hvorfor det er vigtigt at være anerkendende i sine relationer og i sit arbejde man vil så gerne hjælpe, men vi er nødt til at væbne os med stor tålmodighed. Da det ikke er sikkert, barnet er klar til at modtage hjælp. 30 Dette giver et godt billede af, hvor vi som pædagoger skal arbejde udfra. Børn er ikke ens og er heller ikke på samme stadie af deres udvikling, ej heller har de den samme bagage med hjemmefra. Dette være uledsagede flygtninge børn eller børn fra en, hvilken som helst anden dansk institution. For som pædagog bedst at kunne arbejde med børnene er vi nødt til at tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets forudsætninger. 28 Ghoula s Refshauge & Bak s Anne Lundorf (interview) 19

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Den gode barndom i en verden i opbrud Oplæg i Thisted FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Daginstitutionen under pres Nedskæringer Sammenlægninger til stor-institutioner Færre voksne på stuen Ingen

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Børnejunglens tur til Berlin

Børnejunglens tur til Berlin Børnejunglens tur til Berlin Formålet med turen Fra den 10. april til den 14. april 2006 drog 14 medarbejdere af sted mod Berlin, for at besøge institutioner der arbejder med integration af flersprogede

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Benedicte Clausen

Benedicte Clausen 2. Rejsebrev Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Benedicte Clausen PV11303 benedicteclausen@hotmail.dk 3.praktikperiode 01.08.13 31.01.14 Institutionens

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere