Tylocidaris Piggene som Ledeforsteninger i vort øvre Senon og Danien.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tylocidaris Piggene som Ledeforsteninger i vort øvre Senon og Danien."

Transkript

1 Tylocidaris Piggene som Ledeforsteninger i vort øvre Senon og Danien. Af JØRGEN WIND Anvendelse af Tylocidaris til stratigrafisk Brug har længe været kendt. Den første, der opdagede, at Udseendet af Piggene paa disse Echinider kunde anvendes stratigrafisk, var BRÜNNICH NIELSEN, der allerede i sit Arbejde 1909, Side 17, kommer ind paa dette Forhold. løvrigt er Hovedarbejderne om disse Pigge: ØDUM 1926, RAVN 1928 og BRÜNNICH NIELSEN Siden disse Arbejder udkom har nye Indsamlinger, Litteraturstudier og nyere udenlandsk Litteratur ændret en Del, hvorfor der nedenfor bringes en Oversigt over de i vort øvre Kridt fundne Former. Egentlige Beskrivelser vil ikke blive bragt her, men i et senere Arbejde over de regulære Echinider i vore Kridtaflejringer. 1. Tylocidaris clavigera clavigera (KÖNIG), Tvl. XII, Fig Cidaris clavigera KÖNIG; COTTEAU (Side 198. Tvl. LXXVII, Fig. 6 9.) Tylocidaris clavigera KÖNIG; VALETTE (Side 42, Textfig. 17,i-5.) Denne Form er ikke tidligere omtalt fra vort Kridt. Der er fundet baade Pigge og Skaldele paa Lundergaard Lokaliteterne. En enkelt Pig (Tvl. XII, Fig. 4) fra Dronningestolen minder meget om Valette's Pig Fig. 17,4. Hovedarten er karakteristisk for en Del af vort ældre Skrivekridt og er fundet paa følgende Lokaliteter: Jylland (Vendsyssel): Lundergaard Kalkværk 1, 2 og 3. Møn: Møns Klint: Dronningestolen. la. Tylocidaris clavigera Ødumi (BRÜNNICH NIELSEN), Tvl. XIII, Fig. 1 10, Tylocidaris vexillifera SCHLÜTER?: JESSEN og ØDUM (Side 23. Tvl. II, Fig. 3.) ' forma y ØDUM (Side 160. Tvl. 1, Fig. 3a-d.) var. Abildgaardi RAVN (Side 35 (partim). (Tvl. 4, Fig. 27 (non Fig. 26, 28 35).) Ødumi BRÜNNICH NIELSEN (Side 126.)

2 482 JØRGEN WIND : Tylocidaris Piggene som Ledeforsteninger. T. Ødumi staar T. clavigera saa nær, at den maa betragtes som en Underart heraf. Overførsel til Underart giver desuden den Fordel, at det rent umiddelbart fremgaar, at Ødumi efter alt at dømme stammer direkte fra clavigera og staar denne sidste saa nær, at det vil være urimeligt at betragte dem som to selvstændige Arter. Formen er svær at skelne sikkert fra Hovedarten og kan maaske ikke opretholdes, naar Variationsbredden bliver tilstrækkelig kendt. I Øjeblikket kan følgende Forskelle angives: Ornamenteringen er finere, og Ribberne paa Piggenes Hoveder er oftest mindre markerede paa T. clauigera Ødumi, der desuden synes at have flere Pigge med kun svagt antydet Hoved end Hovedarten. De mindste Pigge af denne Art og af T. pomifer og dens Underarter er lidet karakteristiske og ubestemmelige. T. clavigera Ødumi er almindelig i det ældste Danien, men findes ogsaa, omend sjældent, i de øverste 2 3 m af det senone Skrivekridt og i det jyske ældre Danien. Til de i ovenfor anførte Arbejder nævnte Lokaliteter kan følgende føjes: Øverste senone Skrivekridt: Jylland: Nyvang Gaard. Sjælland: Stevns Klint: Skjeldervig. Ældste Danien: Jylland: Nyvang Gaard. Sjælland: Kagstrup. Ældre Danien: Jylland: Sangstrup Klint. 2. Tijlocidaris Ramondi baltica (SCHLÜTER), Tvl. XII, Fig Cidaris (Pseudocidarisi) baltica SCHLÜTER (Side 16. Tvl. 17, Fig ) ; USSING (Side 84, Textfig. 24.) Tylocidaris baltica SCHLÜTER; JESSEN og ØDUM (Side 22. Tvl. II, Fig. 2.) ; RAVN (Side 29. Tvl. Ill, Fig ) T. baltica staar T. Ramondi saa nær, at den maa betegnes som en Underart af denne: Tylocidaris Ramondi (LEYMERIE), (Tvl. 1, Fig ) Cidaris Ramondi LEYMERIE (Side 192. Tvl. IX, Fig ) (Side 772. Tvl. N, Fig. 6a-b, 7a-b.) Hovedformen's Pigge afviger fra Underarten's i et enkelt Forhold: Stilken er endnu kortere end den normalt er hos T. Ramondi baltica. T. Ramondi Ramondi er sandsynligvis lidt yngre end T. Ramondi baltica. Dette synes Piggenes Formændringer i vort Skrivekridt at vise: Imellem Blaakridtet og Danienet (Øvre Campanien) er Piggene temmelig kortstilkede, og deres Hoveder har en Tilbøjelighed til at være lidt tilspidsede. Under Blaakridtet (øverste. Del af mellem Campanien) er Piggene noget mere langstilkede, og Hovederne er bredest nærmest Toppen, der kun meget sjældent viser en svag Antydning af at være tilspidset. Piggene er meget hyppige over Blaakridtet, betydelig sjældnere under dette. RAVN'S Lokaliteter Dania, Cimbria og Kongsdal er i Dag een stor Kridtgrav, der tilhører Dania.

3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 12. [1954]. 483 Foruden paa de af RAVN nævnte Lokaliteter er den fundet folgende Steder:,. Jylland: Nyvang Gaard, Aamølle, Voldsted Nord 1. Falster: Hasselø By Kalkværk. 3. Tylocidaris pomifer pomifer (BOLL), Tvl. XIII, Fig Cidarites pomifer BOLL (Side 145. Tvl. 2, Fig. 3.) Tylocidaris vexillifera SCHLÜTER forma a ØDUM (Side 159. Tvl. 1, Fig. la-lh.) var. Abildgaardi RAVN (Side 35 (partim). Tvl. IV, Fig. 26, (non Fig. 27).) Arten blev udmærket beskrevet og afbildet af BOLL i hans ovennævnte Arbejde. SCHLÜTER var i 1892 (op. cit. Side 55) selv inde paa en Forbindelse mellem BOLL'S Art og hans egen vexillifera. Formen T. pomifer pomifer er karakteristisk for ældre Danien. Foruden paa de af ØDUM og RAVN nævnte Lokaliteter er Arten fundet følgende Steder: Jylland: Nyvang Gaard, Raasted 2. 3a. Tylocidaris pomifer Briinnichi (RAVN), Tvl. XIII, Fig Tylocidaris vexillifera SCHLÜTER forma ß ØDUM (Side 160 (partim). Tvl. 1, (Fig. 2a-b (non Fig. 2c-i).) var. Brünnichi RAVN (Side 35. Tvl. IV, Fig ) Piggene afviger fra Hovedarten's Pigge i to Ting: De er forsynet med en lille»krone«og er gennemgaaende lidt større med tykkere Stilk. Fra T. pomifer vexillifera afviger de ved deres mindre Størrelse, desuden er de forholdsvis mere langstilkede. Formen optræder i den øverste Del af ældre Danien (sjælden) og er almindelig i mellem Danien i bryozorig Fazies; den mangler i øvre Danien. Til de i RAVN's Arbejde nævnte Lokaliteter kan tilføjes: Ældre Danien (øverste Del) : Jylland : Skillingbro (Bryozokridt). Mellem Danien : Jylland : Voldum(LagA) 1 ), Rigtrup, Tustrup, Krogsager (Lag A) 1 ), Tilsted 1 (Lag A) 1 ). 3b. Tylocidaris pomifer vexillifera (SCHLÜTER), Tvl. XIII, Fig Tylocidaris vexillifera SCHLÜTER (Side 54. Tvl. 17, Fig. 3 4.) Balanocidaris Schlüteri LAMBERT (Side 48. Tvl. II, Fig. 20.) Tylocidaris vexillifera SCHLÜTER forma ß ØDUM (Side 160 (partim). Tvl. 1, Fig. 2c-g (non Fig. 2a-b, 2h-i).) forma typica RAVN (Side 32 (partim). Tvl. IV, Fig (non Fig. 15).) Balanocidaris schlüteri LAMBERT; SMISER (Side 20. Tvl. 1, Fig. 8a-c.) ') Med Lag A menes de nedre Lag i disse Kalkbrud.

4 484 JØRGEN WIND: Tylocidaris Piggene som Ledeforsteninger. Denne Form optræder i den øvre Del af mellem Danien. Om den optræder samtidig med Brilnnichi er usikkert. I Voldum, Krogsager og Tilsted hviler øvre Danien direkte paa Lag med Briinnichi ; men da der er et svært Konglomerat imellem mellem og ovre Danien, er det muligt, at det fremtrængende øvre Danienhav paa disse Lokaliteter har borteroderet den øvre Del af mellem Danien. Forhaabentlig lykkes det engang at skaffe sikker Viden om Forholdet mellem de to Formers stratigrafiske Optræden. RAVN'S Lokaliteter maa tages med Varsomhed, da denne Underart ikke er adskilt fra den nedenfor beskrevne Form. Denne Form foreligger fra: Mellem Danien (øvre Del): Jylland: Klostergaard 1. Sjælland: Herfølge (Bryozokridt), Faxe. 3c. Tylocidaris pomifer herupensis n.ssp. Tvl. XIII, Fig Tylocidaris vexillifera SCHLÜTER forma ß ØDUM (Side 160 (partim). Tvl. I, Fig. 2h-i (non Fig. 2a-g).) typica RAVN (Side 32 (partim). Tvl. IV, Fig. 15 (non Fig. 1-14).) Diagnose: Piggene er store med ofte enorme Vinger i eet Plan. Vingerne er savtakkede i Kanten. Stilken, der er ret kraftig, er lidt kortere end selve Hovedet. Holotype: ØDUM 1926 Tvl. 1, Fig. 2h. Midtdanske Lokaliteter som Herfølge og Klintholm synes at antyde en jævnere Overgang imellem mellem og øvre Danien end i det nordlige og mellemste Jylland, idet Tylocidaris og andre Echinid Former viser en mindre skarp Ændring, ogsaa andre Forhold i Faunasammensætningen disse to Steder (bl. a. ved Brachiopoderne) antyder det samme. Lag af denne Alder findes derfor maaske ikke i det nord- og mellemjyske Kridtomraades dengang kystnære Dele.... De fra Herfølge (Gruskalk) og Klintholm stammende Pigge staar saaledes endnu ret nær vexillifera, men har langt større Vinger i et Plan, medens Vingerne stadig ikke er saa store som hos Formen fra Sevel Kalkværk ved Herup, desuden er fremdeles en Del Pigge næsten helt uden Vinger (Relikt efter vexillifera?). Øvre Danien: Jylland: Sevel Kalkværk ved Herup. Fyn: Klintholm. Sjælland: Herfølge (Gruskalk). Slægten Tylocidaris' stratigrafiske Optræden i det øverste Kridt. I Turon optræder Slægten i al Fald saa langt mod Øst som det østlige Polen; i Senon (nedre Campanien: Zonen med Gonioteuthis. quadratus (BLAINVILLE) og Actinocamax mammillatus (NILSSON)) gaar Slægten's Østgrænse fra Harzomraadet til Østskaane; medens den i øverste Senon (øvre Campanien: Pachydiscus egertoni Zone) i Europa kun synes at være

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 12. [1954]. 485 fundet i det danske Omraade. Dens Østgrænse i Maastrichtien Danien gaar fra Spanien over nederlansk Limburg til det danske Omraade. Fra Garumnien'et kendes den endnu ikke med Sikkerhed; fra Tertiæret's ældste Zone Montien'et meldes om Tylocidaris; men denne Zone i Belgien trænger i høj Grad til en grundig Undersøgelse med omhyggelig horizontmæssig Indsamling af Fossiler, idet de meddelte Faunalister giver Mistanke om en Sammenblanding af to Zoner: En tilhørende det øverste Kridt og en tilhørende det ældste Tertiær (Montien), desuden er der i dette Omraade Mulighed for Materiale paa sekundært Leje. Slægten optræder ligeledes i det øverste Kridt i den østlige Del af Nordamerika og er saaledes en udpræget nordatlantisk Slægt i det øverste Kridt. Paa Skemaet er givet en Oversigt over de forskellige Former's stratigrafiske Optræden i vort øverste Kridt. Det danske Skrivekridt er i dette Skema henført til Zonen Campanien i Stedet for Maastrichtien. Begrundelsen herfor er givet i et nyt Arbejde (J. WIND 1953). Faunaerne i Senon a samt Blaakridtet og Danien V er kun meget ufuldstændigt kendt. Ved Benyttelse af Tylocidaris Piggene til Bestemmelse af Zonerne maa det erindres at de mindste Pigge er ubestemmelige. LITTERATUR BOLL, E. : Geognosie der deutschen Ostseeländer zwischen Eider und Oder. Neubrandenburg COTTEAU, G.: Études sur les Échinides fossiles du département de l'yonne. VI. Étage Sénonien. Bull. Soc. Sei. Hist, et Nat. de l'yonne. Bd. 32 (2. Serie Bd. 12). Auxerre. Paris JESSEN, A. og ØDUM, H. : Senon og Danien ved Voxlev. Danmarks geolog. Undersøgelse II. Rk. Nr. 39. København LAMBERT, J. : Description des Échinides Crétacés de la Belgique. II. Echinides de l'étage Sénonien. Verhandl. Koninkl. Natuurhist. Museum van België. Bd. IV, Brüssel LEYMERIE, A. : Nouv. typ. Pyren. Mém. Soc. Geol. France. 2. Serie. Bd. IV. Description géologique et paléontologique des Pyrénées de la Haute-Garonne. Toulouse NIELSEN, K. BRÜNNICH: Brachiopoderne i Danmarks Kridtaflejringer. Kgl. Danske Vidensk. Selskabs Skrifter. Mat. nat. Afd., 7. Rk. IV, 4. København Faunaen i Ældre Danium ved Korporalskroen. Medd. Dansk Geolog. Forening. Bd. 9, Hefte 2. København RAVN, J. P. J. : De regulære Echinider i Danmarks Kridtaflejringer. Kgl. Danske Vidensk. Selskabs Skrifter. Mat. nat. Afd. 9. Rk. 1,1. København SCHLÜTER, C: Die Regulären Echiniden der norddeutschen Kreide. II. Cidaridae. Salenidae. Abhandl. Kgl. Preussischen geolog. Landesanstalt. Neue Folge. Heft 5. Berlin SMISER, J. S. : A Monograph of the Belgian Cretaceous Echinoids. Verhandl. Koninkl. Natuurhist. Museum van België Nr. 68. Brüssel UssiNG, N. V.: Danmarks Geologi. Danmarks geologiske Undersøgelse III. Rk. Nr. 2. København VALETTE, A. : Description de quelques Échinides nouveaux de la Craie. Second supplement. Bull. Soc. Sei. Hist, et Nat. de l'yonne. Bd. 67 (4. Serie Bd. 17). Auxerre WIND, J.: Kridtaflejringer i Jylland. Flora og Fauna. Bd. 59. Aarhus ØDUM, H.: Studier over Daniet i Jylland og paa Fyn. Danmarks geologiske Undersøgelse II. Rk. Nr. 45. København

6 SENON DANIEN GARUMNIEN h-1 S Tylocidaris Formernes Udbredelse i vort øverste Kridt Campanien Mellem? a b c Blaakridt Øvre Pachydiscus egertoni Zone I Ældste Nedre II Ældre III Mellem Øvre IV V Yngre Yngste Tylocidaris clavigera clavigera Q Ødumi Ramondi baltica pomifer pomifer BriXnnichi vexillifera herupensis o? 1-5 CO oo

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening Bd. 12. Tavle XII. Tavleforklaring se næste Side. 33»

8 ( ) /. \ Fig Fig. 4. Fig. 5. Fig. 6. Fig Fig Fig Fig Fig. 24. Fig. 25. Fig. 26. Fig Tavle XII. Tylocidaris clavigera claoigera (KÖNIG). Lundergaard Kalkværk 1. Møns Klint: Dronningestolen. Lundergaard Kalkværk 3. ( ) Basaldel til Pig. Lundergaard Kalkværk 2. Ramondi Ramondi (LEYMERIE). Olazagutia (i Nord-Spanien). baltica (SCHLÜTER). Hasselø By Kalkværk.. ( t / / ). Stevns Klint: Skjeldervig (Skrivekridt). ). Stevns Klint: Nord for Kulsti Rende (Skrivekridt). ). Nyvang Gaard (Skrivekridt). ). Bøgelund (Skrivekridt). ). Pig fra Peristomet's Nærhed. Stevns Klint i Skjeldervig (Skrivekridt). ). Dania (over Blaakridtet). Alle i naturlig Størrelse. Alle: Samling Wind (Lystrup St.) Tavle XIII. Fig Tylocidaris clavigera Ødumi (BRÜNNICH NIELSEN). Stevns Klint: Skjeldervig. Øvre Del af Fig. 4. Fig Fig Fig. 9. Fig. 10. Fig Fig Fig Fig Fig Fig Fig Fig ældste Danien. ( ' ). Nyvang Gaard. Øverste senone Skrivekridt. ( ). Nyvang Gaard. Nedre Del af ældste Danien. ( ). Nyvang Gaard. Øvre Del af ældste Danien. ( ) Sangstrup Klint. Ældre Danien. ( ). StevnsKlint: Skjeldervig. Øverste senone Skrivekridt. pomifer pomifer (BOLL). Nyvang Gaard. Ældre Danien. ( ). Raasted 2. Ældre Danien. Kagstrup. Ældre Danien. Brünnichi (RAVN). Rigtrup. Mellem Danien. Voldum, Lag A. Mellem Danien. vexillifera (SCHLÜTER). Klostergaard 1. Mellem Danien. herupensis n. ssp.. Faxe. Mellem Danien. Klintholm. Nedre Del af yngre Danien. Fig Herfølge. Gruskalk. Nederste Del af yngre Danien. Fig clavigera Ødami (BRÜNNICH NIELSEN). Kagstrup. Ældste Danien. Alle i naturlig Størrelse. 1 58: Samling Wind (Lystrup St.) 59 63:,Mineralogisk Museum (København).

9 Medd. fra Dansk Geol. Forening Bd. 12. Tavle XIII. n is'

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN t KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN 25. Xvbr. 1872 20. Marts 1942. (Mindeord ved Mødet d. 20. April 1942.) Som De vel alle ved, døde Dr. BRÜNNICH NIELSEN kort før Paaske. Paa Grund af den store Betydning, som

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien. Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup

Læs mere

Faunaen i Cerithiumkalken og det hærdnede Skrivekridt i Stevns Klint.

Faunaen i Cerithiumkalken og det hærdnede Skrivekridt i Stevns Klint. Faunaen i Cerithiumkalken og det hærdnede Skrivekridt i Stevns Klint.. A f, ALFEED ROSENKKANTZ. I dette Tidsskrift offentliggjorde Forfatteren 1924^) i et Foredragsreferat nogle nye Iagttagelser over Cerithiumkalken

Læs mere

Echinocorys Formerne og deres stratigrafiske Udbredelse i det averste Kridt i Danmark

Echinocorys Formerne og deres stratigrafiske Udbredelse i det averste Kridt i Danmark Echinocorys Formerne og deres stratigrafiske Udbredelse i det averste Kridt i Danmark Abstract Belove there are given diagnosis for the species of Echinocorys found in the uppermost Cretaceous in Denmark

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi.

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Af KARL A. GRONWALL. De løse Sten, der findes paa Jordoverfladen, har altid tiltrukket sig Opmærksomhed, saavel de kæmpemæssige Fly t

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Smaabidrag til Danmarks Geologi.

Smaabidrag til Danmarks Geologi. Smaabidrag til Danmarks Geologi. 1-8 Ved ALFRED ROSENKRANTZ. Gennem Aarene har jeg lejhghedsvis anstillet geologiske Iagttagelser, som det har været vanskeligt at passe ind i en større Sammenhæng, dels

Læs mere

Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik.

Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik. Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik. Fremsat i Mødet d. 22. Marts 1937. Af ALFRED ROSENKRANTZ. A. En Boring gennem Danienet i Fakse Bakke. Fakse Bryggeri, der er beliggende

Læs mere

Dansk Geologisk Forening 1893-1943

Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Efter Oprettelsen af Danmarks Geologiske Undersøgelse i 1888 var Kredsen af geologisk interesserede her i Danmark blevet saa stor, at det var naturligt, at man søgte

Læs mere

Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn.

Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn. Qwnteei, l^ecc/tæa Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn. En foreløbig Meddelelse. Af Alfred Rosenkrantz. ^ =t ^7. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 26. 1925.

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

J. P. J. RAVN. 30. November Auöusl 1951.

J. P. J. RAVN. 30. November Auöusl 1951. YltM^ ' J. P. J. RAVN 30. November 1866 7. Auöusl 1951. Siden vi sidste Gang samledes til Møde her i Foreningen, er Docent J. P. J. RAVN gaact bort. Han blev Medlem af Foreningen allerede i Stiftelsesaaret,

Læs mere

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.

Læs mere

AF de her behandlede Former tilhører de allerfleste Formgruppen

AF de her behandlede Former tilhører de allerfleste Formgruppen . Medd. fra Dansk geo!. Forening. 16. Jan. 1918. OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE FORMER AF ARTEN HOMO SAPIENS L. S01\l TRÆFFES I DE FOSSILFØRENDE LAG PAA LOKALITETEN GEOLOGISK FORENING. AF de her behandlede

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011 Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere

Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale?

Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Af ALFRED ROSENKBANTZ. Forelagt den kvartærgeologiske Klub d. 5. Apru 1937.

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Prækvartær-Profilet Nyborg Sprogø Korsør.

Prækvartær-Profilet Nyborg Sprogø Korsør. Prækvartær-Profilet Nyborg Sprogø Korsør. HILMAR Af ØDFM.- I den geologiske Litteratur har der i en Aarrække foreligget Oplysninger om højtliggende Prækvartær omkring Nyborg (VICTOE MADSEN, J. P. J. RAVN

Læs mere

Om det i Københavns Havn ved Knippelsbro fundne Yngste Danien.

Om det i Københavns Havn ved Knippelsbro fundne Yngste Danien. Om det i Københavns Havn ved Knippelsbro fundne Yngste Danien. Af K. BRUNNICH NIELSEN. JL/a der i Sommeren og Efteraaret 1909 foretoges Uddybningsarbejder ved Vestsiden af den nye Knippelsbro i København,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger i Jylland. Af.T. P..T_ RAVN. Trods den store Udbredelse, T erti æra fl ej ringern e har paa den jydske Halvø, kendte man indtil den senere Tid dog kun forholdsvis

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tektoniske Retningslinier paa Sjælland.

Tektoniske Retningslinier paa Sjælland. Tektoniske Retningslinier paa Sjælland. Al KAJ HANSEN. Andetsteds i dette Hefte (S. 42) er der gjort Rede for Hovedtrækkene af de tektoniske Strukturelementer i Dele af Jylland, paa Fyn og paa de sydlige

Læs mere

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske

Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske,og zoogeografiske Undersøgelser. Af M. VAHL. I Anledning af Diskussionen i geologisk Forening den 15. Novbr. 1906»Om den senglaciale

Læs mere

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er. Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad

Læs mere

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa

Læs mere

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Nye iagttagelser på Kridtlokaliteten Rodmolla/Tosterup i sydøst-skåne DGF

Nye iagttagelser på Kridtlokaliteten Rodmolla/Tosterup i sydøst-skåne DGF Nye iagttagelser på Kridtlokaliteten Rodmolla/Tosterup i sydøst-skåne PALLE GRAVESEN DGF Gravesen, P.: Nye iagttagelser på Kridtlokaliteten Rodmolla/Tosterup i sydøst-skåne. Dansk geol. Foren., Årsskrift

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951.

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. Tirsdag d. 11. Januar døde LENNART VON POST. Med ham har nordisk Geologi mistet sin markanteste Skikkelse, en Forsker af det store Format. LENNART VON POST blev født

Læs mere

De gamle fynske Gaarde

De gamle fynske Gaarde De gamle fynske Gaarde Jeg elsker de gamle, de stråtækte Gaarde, der ligger saa lunt mellem Haver og Hegn, til trods for vort Kystklimas Storme lidt haarde vort Øklimas Snefog og vældende Regn, Hvor kan

Læs mere

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn Nematurella-Leret ved Gudbjerg og Gytjeblokkene i Københavns Frihavn i" p9jenfloristisk Belysning. Ved K n u d J e s s e n. Nematurella-L e r e t. Af den skalførende Lerart, som C. OTTESEN opdagede 1897

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Inoceramus tegulatus v. Hag. det danske Skrivekridt.

Inoceramus tegulatus v. Hag. det danske Skrivekridt. Inoceramus tegulatus v. Hag. i det danske Skrivekridt. Af Hilmar Ødum. With an English Summary of the Contents. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 10.?. ^ 1922. Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen.

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen. 00365.00 Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00 Fredningen vedrører: Jomfruens Egede Domme Taksations kom m iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 03-12-1932 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1916 til April 1917.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1916 til April 1917. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1916 til April 1917. 7. Maj 1916. Ekskursion til Maaløv-Farum. Efter Ankomsten til Maaløv Kl. 10,«> gik man under Ledelse af Hr. V.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Dansk geologisk Forenings 25 Aars Jubilæum.

Dansk geologisk Forenings 25 Aars Jubilæum. Foredrag, holdte ved Mødet den 16. Januar 1918 i Anledning af Dansk geologisk Forenings 25 Aars Jubilæum. i. V. Hintze: Geologisk Forenings Historie i de forløbne 25 Aar. 2. Victor Madsen: Geologiens Udvikling

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Udgivet af Naturhistorisk Forening. for Jylland med Stølle af Undervisningsministeriet.

Udgivet af Naturhistorisk Forening. for Jylland med Stølle af Undervisningsministeriet. li9. Aargaug 4. og 5. Hæfle Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland med Stølle af Undervisningsministeriet. Tidsskriftet er Medlemsblad for "Naturhistol'isl' Forening for Jylland", "Naturhistorisl'

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

k ' s 1 \ I > i 1 B *** * 1 '#-"' 71 %%« , % - l?..1 % -al **" - Bl '' ; ' %Ai^. % -*** E&, ' P -"Is -W * ' 4T * ->'' ;^^'^K

k ' s 1 \ I > i 1 B *** * 1 '#-' 71 %%« , % - l?..1 % -al ** - Bl '' ; ' %Ai^. % -*** E&, ' P -Is -W * ' 4T * ->'' ;^^'^K ' E B *** * Bl '' ; ' 1 '#-"' k ' s -W * ' 4T * E&, ' P -"Is I > i 1, % - l?..1 % -al **" - J *.' ;^ 1 \ I fe- 71 %%«->'' ;^^'^K ^^^^-^-jffitok^^fe^,;^^k ^ ^ %Ai^. % -*** AD. CLEMENT. 4. Aug. 1860 16.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. \ Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. 19. Maj 1912. Ekskursion til Jyderup-Egnen. Afrejse fra Hovedbanegaarden KI. 7.55 til Mørkøv, hvorfra man spaserede

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN OM SLÆGTEN EVODIA Af H. NILAUS JENSEN Til familien Rutaceae, hvis vigtigste repræsentanter blandt de træagtige frilandsplanter er slægterne Ptelea, Phellodendron og Zanthoxylum, hører også slægten Evodia.

Læs mere

Litorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning.

Litorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning. 232 Mindre Meddelelser. CITERET LITTERATUR 1) L. VON POST, 1903: En profil genom hogsta litorinavallen på sodra Gotland. Geol. Foren. Stockh. FOrh. 25. 1903. S. 339. K. 'KJELLMARK, 1903: En stenålderboplats

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte Forblad Om lerindskud i bjælkelag Henning Hansen Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 OM LERINDSKUD I BJÆLKELAG Kære Monberg. Tak for Deres Svar, nærmere kommer vi vel ikke Tingene denne Gang. Som

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter mellem SKS Søren Kierkegaards Skrifter, udg. af Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg, bd. 1-16,

Læs mere

Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109

Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109 Fjorddynd (indtil 10 m Højde), indeholdende en paa Arter fattig, men paa Individer meget rig Fjordfauna. Foruden de talrige Skaller af Cardium

Læs mere

FRA KRYSTALOVERFLADE R

FRA KRYSTALOVERFLADE R Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Mødet 20. Januar 1941. Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om: Røgle Klint. Foredraget var en Fremlæggelse af VICTOR MADSEN

Læs mere

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013 Notat Dato Skrevet af Journal nr. 3. januar 214 Kåre Strøm 11/1472 Underretninger i perioden 1. januar 213 31. december 213 Børneudvalget (BU) besluttede på sit møde den 27. februar 213 sag nr. 544, at

Læs mere

Litteraturfortegnelse

Litteraturfortegnelse Litteraturfortegnelse omfattende Skrifter af geologisk eller lignende Natur og som ved Emne, F ~rfatter eller Udgivelsessted er knyttede til' Danmark,. Grønland samt Island. Naar intet Udgivelsesst~d er

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Betegnelse af Personer i Slægtskabstavler, som vi siden November 1914 har anvendt med Udbytte under Indsamling af personal

Betegnelse af Personer i Slægtskabstavler, som vi siden November 1914 har anvendt med Udbytte under Indsamling af personal Om Personbetegnelse i Slægtskabstavler Af P. Grenvold og O. Weberg. I Anledning af Redaktorens Bemærkninger i»personalhistorisk Tidsskrift«, 1915, S. 206, skal vi give Meddelelse om en Metode til Betegnelse

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere