Overvågning i England

Transkript

1 AT2 Synopsis Overvågning i England Aske, Christoffer, Rasmus S. og Peter 15/12/14 Overvågning i England Synopsis AT2 Innovation: Propaganda og spin Aske, Christoffer, Rasmus S. og Peter 1

2 Indholdsfortegnelse Titel og fagkombination s.3 Indledning s.3 Problemformulering s.3 Problem Problemformulering Problemstillinger Afdækning af problemet s.3 Problemets omfang Problemets årsager Problemets konsekvenser Faglig viden og faglige metoder s.5 Løsningsforslaget s.6 Afsender og Målgruppe Centrale overvejelser under udarbejdelse af løsningsforslag Konkret løsningsforslag Propagandistiske virkemidler Spin og kampagnestrategi Løsningsforslagets effekt som hypotese Vurdering af løsningsforslaget s.8 Vurdering af løsningsforslagets opfyldelse af givne krav om innovation og brug af propaganda/spin Vurdering af løsningsforslagets relevans Vurdering af løsningsforslagets konsekvenser Overvejelser til videre undersøgelse mht. yderligere inddragelse af fag og metoder Konklusion s.10 Perspektivering til studierapporten s.10 Litteraturliste s.11 2

3 Titel og fagkombination Vores titel er Overvågning i England, og vores fagkombination er Engelsk og Historie. Indledning Igennem de seneste to årtier har der været en stigende masseovervågning i England. Overvågningen har til formål at beskytte og skabe tryghed for den almene borger samt at forebygge kriminalitet og involverer alt fra aflytning af telefonsamtaler til tv-overvågning i det offentlige rum. Men ud over en tvivlsom effekt på kriminaliteten i England, kan overvågningen i sig selv også have flere uheldige følger, både sikkerhedsmæssige, personlige og samfundsmæssige. Derfor finder vi diskussionen om, i hvilket omfang man skal overvåge en befolkning meget relevant i en nutidig kontekst. Problemformulering Problem Det er et problem, at den Engelske befolkning ikke forholder sig kritisk nok til den stigende masseovervågning i England, fordi den kan have negative konsekvenser for demokratiet, borgere og samfundet som helhed. Problemformulering Hvordan udvikler man en propagandistisk skræmmekampagne, som skaber utilfredshed med overvågningssamfundet blandt englænderne samt opfordrer til massemobilisering i kampen mod samme? Problemstillinger For at kunne besvare dette spørgsmål, må vi besvare følgende problemstillinger: I. Hvordan forklares overvågningssamfundet som et samfundsfagligt og filosofisk begreb? II. Hvad er omfanget af overvågningen i England og hvilken indvirkning havde terrorangrebet 2005 på dette? III. Hvilken frygt og kritik vækker overvågningen i den engelske befolkning? IV. Hvilke propagandistiske virkemidler skal vi bruge, for at skabe en folkelig modstand mod overvågning? Afdækning af problemet Problemets omfang Omfanget af den engelske masseovervågning er radikalt større end i andre lande, og er meget koncentreret i London. Der er således otte byer i Storbritannien, der har flere CCTV-kameraer (closed circuit television), end der findes i hele Paris. Wandsworth Borough, en bydel i det Sydvestlige London, har flere CCTV-kameraer end Dublin, San Francisco, 3

4 1 Johannesburg og Boston tilsammen. Udover den massive kameraovervågning, registrering af nummerplader og telefonovervågning etc., sker der en massiv dataindsamling på de 2 sociale medier. Selvom problematikken umiddelbart ligger uden for England, da Facebook er en amerikansk-registreret virksomhed, har den engelske regering ikke forsøgt at begrænse 3 både Facebook og Googles massive overvågning og dataindsamling for engelske borgere Problemets årsager Udviklingen af masseovervågningen skete på baggrund af den høje kriminalitet i flere Engelske byer (især London), som man ville bekæmpe med øget overvågning. Den blev særligt udviklet under Margaret Thatchers regering i 1980 erne og senere med Tony Blair ved 4 magten i årene omkring årtusindeskiftet. Det gav et umiddelbart fald i kriminalitet, men flere studier har siden vist, at det samlet set ikke har haft nogen positiv indvirkning på kriminalitetsraten i England. På trods af dette, forøges overvågningen stadig legitimeret af de 5 samme argumenter om at bekæmpe kriminalitet. Problemets konsekvenser Vi mener, at den stigende masseovervågning i England er problematisk af flere årsager. For det første skaber den et sikkerhedsmæssigt problem. Det udspringer af to sideløbende 6 udviklinger;; for det første den kraftige stigning i brugen af overvågning, såvel statslig som privat, og samtidig udviklingen af hackere verden over, der bliver stadig dygtigere. Derfor stiger risikoen for udnyttelse af et stadigt mere omfattende overvågningssystem, hvilket kan få alvorlige konsekvenser. Private og følsomme oplysninger kan misbruges og føre til trusler mod privatpersoner, virksomheder og samfundet som helhed, eksempelvis i form af hatecrimes, blackmailing, magtmisbrug eller terror. Ud over at være et sikkerhedsmæssigt problem, hævder flere, at det også er et demokratisk problem. Det frie valg som er essentielt i et demokratisk samfund, forudsætter at den enkelte borger kan træffe beslutninger uden at være underkastet særlige interesser fra myndigheder eller erhvervsliv. Dette frie valg udfordres af den konstante overvågning, der lægger et pres på den enkelte borger til ikke blot at træffe lovlige men også politisk korrekte beslutninger. Som den tyske filosof Julian Nida-Rümelin udtrykker det: En persons identitet kan kun beskyttes, hvis vedkommende ikke er under et permanent offentligt pres for at retfærdiggøre sig. Et demokrati, hvor den enkelte ikke mere føler sig sikker på, at han eller egal-says-official html 4 on- terror/how- london- became- the- world146s- cctv- capital/2005/07/25/ html

5 hun ikke bliver overvåget permanent af myndighederne eller erhvervslivet, mister sin 12 substans. Dette kan også ses som et personligt problem, da helt lovlige handlinger kan bruges som 13 baggrund for selvjustits og forskelsbehandling. Eksempelvis på arbejdsmarkedet, hvor en virksomhed med adgang til følsomme data omkring en medarbejders privatliv, kan fyre denne på baggrund af helt lovlige handlinger, som virksomheden ikke bryder sig om. Disse tre problemer med den engelske masseovervågning rammer bredt på tværs af befolkningen, men har primært konsekvenser for byborgerne, da de udsættes for langt mere offentlig og privat overvågning end befolkningen på landet. Desuden er det vigtigt at understrege, at det potentielt har konsekvenser for kriminelle så vidt som ikke-kriminelle. Vi ser derfor en potentiel interesse hos byborgere i at nedbringe overvågningen. Faglig viden og faglige metoder For at undersøge og researche problemet har vi primært brugt følgende metoder: Funktionel kildekritik (HI), diskursanalyse (HI/En) - begge metoder har vi brugt til at vurdere kilders anvendelighed samt til udvælgelse. Vi har fx tjekket op, på de medier vi har brugt artikler fra, om vi har at gøre med store anerkendte og neutrale medie, eller om vi derimod har at gøre med en mindre medier, som kan have stærke politiske holdninger. Et eksempel på vores brug af diskursanalyse er forskellen på officielle statsdokumenter, og dokumenter fra NGO er og artikler fra medier. Regeringer har altid en interesse i, at få situationen omkring deres egen regeringsførelse til at se bedst mulig ud, hvorimod NGO er, der er uenige med regeringen oftest har det modsatte ønske. Struktur-/aktøranalyse (HI) - her har vi kigget den historiske politiske kontekst for overvågningen i England, og her har vi så stillet spørgsmålet om ønsket om overvågning har rod i befolkningen eller at den omvendt er skabt af samfundet og så senere slået rod i befolkningen. For at udvikle løsningsforslaget har vi primært brugt følgende metoder: Kvantitativ og kvalitativ analyse (Sa) - disse to metoder har vi brugt i vores fortolkning af statistik. Dette kom specielt til udtryk, da vi skulle definere vores målgruppe. Målgruppebestemmelse via Minerva-modellen (En) - denne metode har vi brugt til at indramme vores målgruppe Viden om nuværende frygt i målgruppen: Hypotetisk-deduktiv metode (generelle ekspertudtalelser > målgruppe) (HI) - da vi er begrænsede af vores tidsramme i projektet, har vi ikke haft mulighed for at gå induktivt til værks, og selv producere repræsentativt data. Vi har derfor udnyttet andres ekspertise og forhåndsviden vha. den hypotetisk-deduktive metode. Analyse af filmiske virkemidler (En) - vi har analyseret filmen Why we go to war Vurder fagenes og de faglige metoders muligheder og begrænsninger ift. a), b) og c): Dette punkt gemmer vi til fremlæggelsen

6 Løsningsforslaget Afsender og Målgruppe Som afsendere, indtager vi rollen som en NGO, der er stærkt kritisk ift. overvågning i 14 England. Det at være NGO, giver os en god mulighed for at være uafhængige og samfundskritiske, og lave propaganda med henblik på massemobilisering mod statslig politik. Vi har valgt at definere vores målgruppe som årige borgere i London, der kommer fra lavindkomstfamilier. Da det ultimative formål med vores løsningsforslag er ændringer af den engelske lovgivning, har vi valgt vores målgruppe ud fra Englands myndige befolkning da de 15 har politisk indflydelse. De årige udgør 18,5% af Londons befolkning og er den 16 aldersgruppe i den myndige befolkning med det største forbrug af sociale medier. Vi mener derfor, at problematikken er både mere relevant og relaterbar for denne aldersgruppe, da især de sociale medier er udsat for massiv overvågning i form af dataindsamling, hvilket er velkendt for den brede befolkning og også spiller en stor rolle i den offentlige debat. 17 Derudover har vi valgt at definere vores målgruppe ud fra Minerva-modellen, som det rosa segment. Dette segment er præget af værdier som traditionalisme, familie og konformitet, teknologiangst og frygt for vold. Samtidig tilhører disse mennesker en gruppe af befolkningen som ifølge Minerva-modellen er kendetegnet ved lav uddannelse, lav prestige og lav indkomst;; en befolkningsgruppe, der er mere naive og ukritiske end de gennemsnitlige borgere grundet deres lavere uddannelse. Ifølge en omfattende rapport om sociale klasser i England, GBCS, fra 2013, udgør dette segment de 3 underste sociale klasser i 20 England, og altså 48% af befolkningen. Vores målgruppe udgør derfor 8,8% af Londons befolkning hvilket svarer til mennesker. Centrale overvejelser under udarbejdelse af løsningsforslag Vi har valgt at fokusere på de sikkerhedsmæssige konsekvenser ved overvågningssamfundet, da vi vurderer, at det vil ramme vores målgruppe bedst. Frygten for terror, sikkerhedsbrud og trusler er universel i modsætning til de mere abstrakte problemer og demokratiske udfordringer ved overvågningen, der i højere grad interesserer den intellektuelle elite. Vi vil med dette fokus forsøge at skabe en frygt for overvågningen, da vi sætter spørgsmålstegn ved dets omfang og muligheden for eventuel udnyttelse. I stedet for at 23 overbevise befolkningen udelukkende med fakta, vil vi fremme en xenofobisk frygt og paranoia ved at så tvivl og lade dem selv fantasere sig frem til mulige konsekvenser og skrækscenarier. Det vil virke stærkere når frygten kommer indefra. 14 Vi er her inspirerede af den engelske NGO Big Brother Watch Kap2_K4_05.png ,5*0.48 = 8,88%. Det skal siges her, at vi antager at fordelingsnøglen ift. sociale klasser i hele befolkningen frit kan overføres på en specifik aldersgruppe * = Xenofobi er angsten for det ukendte: 6

7 Vores kampagne har dermed to formål. Det ene består i at så tvivl om omfanget af overvågningen og den anden om det sikkerhedsmæssige aspekt ved overvågningen og hvem den potentielt kan udnyttes af. Konkret løsningsforslag Vores løsningsforslag er en kampagne, der består af tre produkter og som udføres med en særlig spinstrategi. Det første produkt er et falsk bilag, som skal ligne en lækage af et tophemmeligt dokument fra den britiske overvågningstjeneste GCHQ. Bilaget skal indeholde informationer om talrige brud 24 på GCHQ s datasikkerhed fra og dokumentere en stigning i disse. Bilaget har til formål at skabe en frygt for, at overvågningen, der skulle give tryghed og sikkerhed, bliver 25 misbrugt og potentielt kan gøre det modsatte. De to andre produkter er to forskellige plakater, der både hænges op fysisk og deles viralt på sociale medier. Den ene plakat har til formål at skabe en frygt for, om overvågningen i virkeligheden er mere omfattende end man går og tror. Den anden plakat har til formål at skabe en frygt for hvem, der potentielt set kunne overvåge én - med mere eller mindre 26 ubehagelige bagtanker. Propagandistiske virkemidler I vores kampagne benytter vi os af forskellige propagandistiske virkemidler. Selve vores kampagne er en blanding af sort og hvid propaganda. Det falske bilag er sort propaganda, da det hævder at have overvågningstjenesten GCHQ som afsender. Plakaterne er hvid propaganda, da vi træder frem som interesseorganisation mod masseovervågning. Vores primære virkemiddel er frygten, især frygten for det ukendte. Dette visualiseres på 27 plakaterne, der både gør brug af skræmmebilleder, generaliseringer og eufemismer. Samtidig skaber vi en os/dem-antagonisme mellem den almindelige borger og den ukendte og uhyggelige fjende, hvilket understreges ved brugen af sloganet Who s watching you? på plakaterne. Ydermere vil lækagen fra GCHQ fungere som et autoritetsudsagn, da man må formode, at et regeringsbilag har en høj troværdighed i befolkningen. Teksten i bilaget vil også indeholde en række generaliserende antagelser, overdrivelser og eufemismer, som vil forenkle billedet af masseovervågningen, både for at gøre problemet større og nå vores specifikke målgruppe bedre, da denne gruppe vil være mindre kritisk stillet over for brugen af sådanne virkemidler (jvf. målgruppebeskrivelsen). Spin og kampagnestrategi Vi vil lække det falske bilag til de engelske tabloidmedier, eks The Sun, via flere eksterne parter - det vil sige, at vi vil gøre bruge af såkaldte mørke mænd. Det betyder, at bilaget når at skifte hænder flere gange, før det ender hos pressen. De såkaldte mørke mænd er 24 Tal fra denne rapport af Big Brother Watch: eaches-report.pdf 25 En del af bilaget præsenteres til fremlæggelsen 26 Begge plakater præsenteres i skitseform og uddybes til fremlæggelsen 27 Dette uddybes konkret til fremlæggelsen 7

8 kommunikationsrådgivere, der blandt andet arbejder med at lække stof til pressen. Dermed slører vi vores identitet som afsender, da bilaget har skiftet hænder nok gange til, at det praktisk talt vil være umuligt for en journalist at finde den oprindelig afsender. Grunden til at vælge tabloidmedierne er, at de oftest går efter sensationshistorierne og derfor er mere tilbøjelige til at vægte aktualitet og sensation højere end troværdighed i form af baggrundsresearch. Så sent som i 2013 blev der endda indført en ny lov i England, den 28 såkaldte Defamation Act, der stiller højere krav til bevisbyrden for den forurettede. Så selvom regeringen hårdnakket vil påstå, at bilaget ikke er korrekt, vil være stort set umuligt at vinde troværdighed i den offentlige debat - fordi lige meget om bilaget var rigtigt eller forkert, ville en regering altid afvise sådanne beskyldninger. En dag efter lækagen lancerer vi vores plakat-kampagne, både viralt og den fysisk. På den måde fremstår vi som en uskyldig NGO, der bliver forargede over det lækkede bilag. Vi regner således med, at bilaget vil køre som en skandalehistorie i medierne, hvilket kan legitimere og skabe opbakning til vores kampagne. Løsningsforslagets effekt som hypotese Vores løsningsforslag vil skabe en kollektiv skepsis og massemobilisering i vores målgruppe, fordi vi skaber tvivl og spiller på en irrationel frygt for det ukendte, der vil virke skræmmende og truende for den enkelte. Forhåbentlig vil dette i sidste ende udmunde i en lovændring og en varig ændret holdning til overvågning i befolkningen og i den politiske debat. Vi mener, at vores løsningsforslag vil virke, da vi har en meget specifik målgruppe, og da vores kampagne er meget specifikt målrettet denne. Derudover arbejder vi på flere platforme - både viralt og i de etablerede medier. Vi udgiver os selv for at være en meget troværdig kilde, når vi lækker bilaget, og dette legitimere vores propaganda, som ellers ville have fremstået lidt ubetydelig, hvis det stod alene. En måde at undersøge om vores løsningsforslag vil have effekt vil være via den nationale lovgivning. Ved at bruge loven som parameter vil vi kunne se om vores løsningsforslag har resulteret i en reel lovændring. Det er selvfølgelig langt sværere at måle en utilfredshed, ihvertfald uden undersøgelser. Dette er et punkt hvor samfundsfagets kvantitative undersøgelse kunne være et meget behjælpeligt redskab for at danne sig et overblik over betydningen og gennemslagskraften i vores kampagne. Vurdering af løsningsforslaget Vurdering af løsningsforslagets opfyldelse af givne krav om innovation og brug af propaganda/spin Vores produkt indeholder som sådan ikke nogen nye faktuelle oplysninger. Det centrale og innovative element er derimod måden, hvorpå vi kommunikerer eksisterende oplysninger. Vores propagandistiske plakater og vores spin-teori danner tilsammen en kynisk sammensat strategi på kant med både lov og etiske regler, idet vi foregiver at videregive et fortroligt

9 lækket dokument. Denne rimelig populistiske og usaglige strategi giver nogle fordele. Ved brug af propagandistiske virkemidler og ved brug af en effektiv mediestyring, når vi lækker vores bilag, kan vi styre, hvordan vores målgruppe vil modtage vores budskab og endda også, hvordan deres opfattelse og forståelse vil være. Det innovative ligger derfor i, at gå mere usagligt og målrettet til værks i kampagnen og kampen imod overvågning. Vurdering af løsningsforslagets relevans Vi forestiller os to mulige scenarier for relevansen af vores løsningsforslag: I det positive scenarie ville kampagnen få stor opmærksomhed medføre en heftig modstand mod og stærkt negativ omtale af overvågning i medierne såvel som i befolkningen. Virker vores spinstrategi, vil det blive svært for regeringen og GCHQ at overbevise befolkningen om lækagens falskhed. Derimod ville det uheldige scenarie indebære, at bilaget kunne afsløres som falsk på trods af vores spinstrategi. I denne situation ville kampagnen selvfølgelig være forfejlet, men der ville formentlig heller ikke ske den store skade, da det stadig ville skabe en debat og en frygteffekt - omend mindre end ved det positive scenarie. I vurderingen af de to scenarier, kan vi se på historisk på tidligere, lignende lækager. Nærliggende er NSA-skandalen med Edward Snowden som hovedperson, der skabte en enorm årvågenhed og opmærksomhed omkring statslig overvågning. Her gik verdenspressen i gang med sin massive og kritiske dækning af den store skandale umiddelbart efter lækagen, og skabte altså enorm opmærksomhed og debat øjeblikkeligt. Her blev også det hidtil ukendte 29 omfang af GCHQs overvågning afsløret. Den engelske befolkning er altså før blevet konfronteret med brud på juridiske og etiske regler mht. overvågning og indsamling af personoplysninger. Derfor vil vores kampagne angiveligt ramme et i forvejen ømt punkt i den 30 engelske befolkning. Vi vurderer derfor det positive scenarie som mest sandsynligt. Vurdering af løsningsforslagets konsekvenser Det er klar, at vi overskrider en lang række etiske regler, og man kan også godt stille spørgsmålstegn ved den samfundsmæssige relevans. En af hovedproblemerne med overvågning er det føromtalte demokratiske problem. Da vi vores løsningsforslag ved hjælp af en forfalskning og fordrejning af sandheden påvirker en befolkningsgruppe, kan man passende spørge sig selv, om det ikke er udemokratisk at udnytte folks uvidenhed og ikke give dem mulighed for at træffe en fair og oplyst valg, og på den måde fremstår projektet til tider en anelse paradoksalt. Vil man dog alligevel retfærdiggøre brugen af udemokratiske midler i kampen for et mere demokratisk samfund, ender man ud i en diskussion om hvorvidt at målet helliger midlet - og dette vil altid være en personlig stillingtagen, om man mener mener at målet er så vigtigt, at man må gå på kompromis med visse ting på vejen dertil. En anden central problematik, som ligeledes knytter sig til vores brug af propaganda, er den politiske stillingtagen, der ligger bag. Propaganda er i sig selv udemokratisk, da det altid bygger på en klar politisk stillingtagen, og har en manipulativ virkning. Virker vores propaganda fuldstændig efter hensigten, vil man derfor frarøve vores målgruppe muligheden

10 for at tage politisk stilling til spørgsmålet om brugen af overvågning - et spørgsmål som netop er meget politisk og ideologisk og som ikke har et universelt positivt eller negativt svar. Derfor vil man kun vurdere, at vores løsning er samfundsmæssig relevant og innovativ såfremt man er politisk enig i vores hensigt og altså også finder masseovervågning problematisk. Overvejelser til videre undersøgelse mht. yderligere inddragelse af fag og metoder Overordnet metodemæssigt havde det været meget gavnligt for vores arbejde hvis samfundsfag havde været et af de inddragede fag. Vha. samfundsfaglige metoder ville vi blandt andet kunne bestemme vores målgruppe mere nøjagtigt f.eks. ved brug af sociologiske teorier. I vores arbejde inddrog vi dog alligevel Minerva-modellen selvom den er en samfundsfaglig teori. Generelt kan man sige, at vi i arbejdet med vores projekt mest har brugt engelsk og kildekritik (historie) i research- og casedelen af arbejdet, og samfundsfag og engelsk i arbejdet med bestemmelse af målgruppe, udarbejdelse af løsningsforslag og belysning af problemet. På den måde havde vi også kunne være mere præcise i vores løsningsforslag, og måske have kunnet lave et produkt der ramte flere mennesker bedre. Konklusion Vi har udviklet en propagandistisk kampagne og en spinstrategi til dens udførsel, som vi mener vil skabe en skepsis i en konkret befolkningsgruppe over for masseovervågningen i England. Det vil i større eller mindre grad være med til at skabe en offentlig diskussion om omfanget af overvågningen og afdække nogle af dens negative konsekvenser. Selvom det etiske aspekt i brugen af propagandistiske virkemidler kan diskuteres, mener vi stadig, at vores grundlæggende demokratiske formål med kampagnen retfærdiggør brugen af disse. Alt i alt, vil vores kampagne løse problemet ved at skabe opmærksomhed omkring bagsiden af den massive overvågning i det engelske samfund, hvilket vil føre til massemobilisering og utilfredshed i befolkningen og forhåbentlig ændringer i den nationale lovgivning på området. Perspektivering til studierapporten Dette AT-forløb har visse metodiske og teoretiske ligheder med forrige AT-forløb. Da vi også arbejdede med engelskfaget i AT1, benyttede vi os af både diskursanalyse, filmiske virkemidler og endda også af funktionel kildekritik til behandling af skriftlige og visuelle kilder, der omhandlede Beatgenerationens forfattere. Tilsvarende var AT1 et tværfagligt forløb inden for to humanistiske fag - præcis som det er tilfældet denne gang. Det har ført til nogle strukturelle ligheder i processens forløb og i synopsens udformning. Til gengæld må der også siges at være især en stor forskel, idet historiefaget åbner op for nogle samfundsmæssige overvejelser, som bl.a. udmønter sig i brugen af statistik, kvantitativt og kvalitativt. 10

11 Litteraturliste ce-in-society.pdf -NOVEMBER-BBW-NHS-Data-Breaches-Report.pdf g.pdf e/ ance-state ecurity-and-liberty/surveillance-society/ ed-than-ever/ on- terror/how- london- became- the- world146s- cctv- capit al/2005/07/25/ html rad/ rth-now-nearly-30.html 11

12 n-reach-university/ article ns-population-by-age/