EduMedia Online adgang til forsknings- og undervisningsrelevant videomateriale

Transkript

1 Slutrapport EduMedia Online adgang til forsknings- og undervisningsrelevant videomateriale Fase I Projektpartnere (DR) (FSK) Projekt- og økonomiansvarlig Steen Pedersen, FSK Telefon: sp@adm.dtu.dk (SB) Programområde Projektperiode E-læring Januar oktober 2005

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Projektet...1 Baggrund...1 Formål og vision...1 Formål fase I...1 Projektorganisering...1 Projektforløb...2 Projektresultater Foranalyserapport...3 Jura...3 Metadata...4 AAI...4 Arkitektur og formater...5 Brugsscenarier...5 Konklusion på foranalysen Demo...6 Upload funktion...6 EduMedia playere Kortlægning af kompetencer mhp. fase II...7 DEFF-programområderne...7 Rektorkollegiets Copy-Dan gruppe og IKT-udvalg...7 UNI-C (Materialeplatformen) Afsøgning af finansieringskilder for fase II og III Projektsite Case...8 Øvrige resultater...8 Konklusion & perspektivering...9 Økonomi...9 Regnskab...9 BILAG 1. Demo af upload funtion (interface mock up) 2. Nyhedsindlæg på deff.dk 3. Projektsite (dump) 4. Dump af forskningsnettet.dk/edumedia 5. Case: Inddatering af videomaterialer i VidenBaseNordjylland 6. Foranalyserapport (særskilt dokument)

3 PROJEKTET Projektet er opdelt i hhv. foranalyse (fase I) og udviklings- og idrifttagningsfase (fase II og III). Denne slutrapport relaterer sig alene til fase I, som DEFF gav tilsagn til delfinansiering af december Baggrund I dag anvender de færreste DEFF/FSK-brugere digital video oa. audiovisuelle ressourcer over Internettet ifm. undervisning, forskning og formidling. Væsentlige årsager hertil er, at der ikke findes nogen samlet indgang til en kritisk masse af ressourcer, hvor man kan søge på og finde relevante materialer, og at distributionen er teknisk krævende dels rent praktisk og dels juridisk ifht. at sikre ophavsretlige interesser. Skal e-læring understøttes og dansk forskning, dens institutioner og forskere eksponeres gennem andet end tekstorienterede ressourcer, er der derfor brug for en infrastruktur, der kan gøre det lettere at bruge audiovisuelle ressourcer. Til sammenligning har man på grundskoleområdet allerede /skole 1, en webportal der tilgængeliggør guldet fra DR s arkiver via et online mediebibliotek ( klip) og Materialeplatformen (udviklet af UNI-C) der giver elever på alle klassetrin adgang til professionelt udviklede undervisnings-/læringsressourcer og lærerne endvidere mulighed for at distribuere egne materialer. Formål og vision Det overordnede formål med EduMedia-projektet er således at etablere en webbaseret infrastruktur, der praktisk og teknisk støtter brugerne i at distribuere og anvende videobaserede ressourcer ifm. undervisning, forskning og formidling og som samtidigt giver adgang til en langt større mængde audiovisuelle ressourcer end hidtil muligt pga. tekniske og ophavsretlige barrierer. Konkret en webportal, der giver institutioner/ brugere en distributionsplatform for egne videobaserede materialer til intern og ekstern brug, foruden adgang til lærings- og forskningsrelevant video i DR og SB. Aftagerne for servicen er brugerne under FSK og DEFF, og visionen er, at den bliver en del af brugerfaciliteterne for de to organisationer, idet der er et stort sammenfald mellem dem på brugersiden. Ud fra en overbevisning om, at audiovisuelle ressourcer har deres naturlige plads i fremtidens digitale bibliotek, arbejdes der derfor på en løsning, der er kompatibel med DEFFs udvikling og systemer. Formål fase I Formålet med fase I var at etablere vidensgrundlaget for udviklingen af den beskrevne infrastruktur. Konkret gennem identificering af brugerbehov, specificering af systemfunktionalitet og set up samt en analyse af tekniske, organisatoriske og juridiske problemstillinger forbundet hermed fx adgangsstyring, repository arkitektur, asset management, metadatering og ophavsret på digitalt materiale mv.. Problemstillinger, der også er genstand for projektaktiviteter andre steder indenfor forsknings- og uddannelsessektoren, fx DEFF, Rektorkollegiet og UNI-C. Formålet var derfor også at afdække i hvilken grad de eksisterende kompetencer kan inddrages i det videre projektforløb. Projektorganisering FSK, DR og SB var projektets hovedpartnere, hvor FSK havde projekt- og økonomiansvaret og varetog projektledelsen, mens SB og DR bidrog med kompetence og viden indenfor ovennævnte problemstillinger

4 Repræsentanter fra DR, FSK og SB udgjorde projektgruppen, der var det forum, hvor fælles beslutninger blev truffet. Ifm. dele af foranalysen var hhv. E-Learning Lab (AAU) og UNI-C involveret. Derudover var der ifm. udviklingen af en demo (omtales senere) et samarbejde med Niels Bohr Arkivet, Inst. for Informations- og Medievidenskab (AU) og Inst. for Epidemiologi og Socialmedicin (AU), som leverede indholdet. Projektforløb Fase I var oprindeligt sat til at vare tre måneder ( ). Kompleksiteten af tekniske, organisatoriske og juridiske problemstillinger, der skulle analyseres, var imidlertid undervurderet, og foranalysefasen blev derfor forlænget. Samlet strakte projektet sig over ti måneder og forløb i hovedtræk således: Januar Kick-Off møde Første udkast til funktionel specifikation Februar Nedsættelse af fem arbejdsgrupper mhp. at komme med analyser, anbefalinger/evt. konceptforslag omkring 1. juridiske problemfelter ifm. den skitserede infrastruktur 2. metadatering/registrering af materiale og udveksling af metadata 3. etablering af autentifikations- og autorisationsmekanisme 4. asset management, systemarkitektur og upload (ingest) og out put formater 5. brugsscenarier/brugerbehov April Præcisering af projektmål og målgruppe Første analyse færdig Maj Møde med projektledelsen og udviklingsteamet bag Materialeplatformen Ansøgning til DEFF vedr. delfinansiering ifm. forlængelse af fase I Juli August Indgåelse af aftaler med div. indholdsleverandører omkring demomateriale Internt seminar for projektgruppen vedr. Fedoras egnethed som repository arkitektur og asset management system v/gert Schmeltz Pedersen, CVT Første udkast til demo af upload funktion og EduMedia player September Struktur og indhold til projektsite Oktober Analyser, anbefalinger og konceptforslag fra arbejdsgrupperne samles i foranalyserapport fase I slut Undervejs er der endvidere på DEFF-sekretariatets opfordring foregået en kontinuerlig afsøgning af diverse alternative finansieringskilder til de efterfølgende faser (omtales senere). I løbet af projektet afholdt projektgruppen otte møder, mens arbejdsgrupperne havde mellem fire og ti møder hver. To personer fra projektgruppen besøgte IBC udstillingen 2005 i Amsterdam Europas største forum for aktører indenfor broadcast/streaming teknologi. Projektlederen deltog endvidere i DEFF- og Fedorarelaterede konferencer og seminarer. 2

5 PROJEKTRESULTATER Jf. formålsbeskrivelsen var arbejdet i fase I primært koncentreret om udarbejdelsen af en foranalyse, der fokuserede på hhv. brugerbehov, systemfunktionalitet samt tekniske, organisatoriske og juridiske problemstillinger forbundet med en infrastruktur som den beskrevne. Herudover var aktiviteterne koncentreret om hhv. udarbejdelse af en demo af upload funktionalitet og playere, kortlægning af kompetencer mhp. fase II, afsøgning af finansieringsmuligheder for fase II-III, etablering af et projektsite til formidling af projektet, og endelig også afvikling af en case. Resultater, konklusioner og erfaringer fra fase I er beskrevet og evalueret i det følgende. 1 Foranalyserapport Foranalyserapporten er vedlagt som bilag (bilag 6). Rapporten falder i to dele: Første del af rapporten opsummerer hhv. formål, mål og succeskriterier for det samlede projekt, målgrupperne, de vigtigste funktionelle og tekniske krav til systemet, ligesom den skitserer en løsningsmodel, opdeling i delprojekter, økonomi og businesscase. Anden del udgøres af analyserne, de respektive arbejdsgrupper har leveret inkl. eventuelle anbefalinger og konceptforslag. Nedenfor gennemgås kort arbejdsgruppernes resultater. Jura EduMedia-projektet involverer nogle af de mest omstridte juridiske problemstillinger ifm. digitalisering og distribuering af digitalt materiale via netværkteknologi. Brugsscenarierne for infrastrukturen og de potentielle muligheder for misbrug udfordrer således specielt de nuværende modeller for sikring af den intellektuelle ejendomsret over analogt og digitalt audiovisuelt materiale. Konkret er de vigtigste problemfelter ifm. projektet hhv. håndtering af persondata og sikring af ophavs- og databaserettigheder. Arbejdsgruppen har indkredset de centrale problemstillinger indenfor de nævnte problemfelter, analyseret på de forskellige aktørers rettigheder og interesser og opstillet anbefalinger ift. hvorledes problemstillingerne bedst tackles. Dette er gjort med baggrund i erfaringerne fra /skole og SBs reklamefilmsprojekt (digitalisering af danske biografreklamefilm fra 1905 og frem). Hovedkonklusionerne er: Den pædagogiske opgave ifm. med formidlingen af, af hvad reglementeret brug er, er ligeså vigtigt som udviklingen af den rigtige tekniske løsning. Generelt skal processerne designes sådan at, brugerne får en forståelse for de juridiske problemstillinger, deres handlinger medfører og det ansvar, de har i den forbindelse. Teknisk skal systemet laves sådan, at lovbrud tydeligt forudsætter både misbrug af system og aftalebrud. Ambitionen om så vidt muligt at tilgængeliggøre materialet for alle interesserede er problematisk at indfri. Ophavsretlige problemstillinger kan nemmere håndteres, hvis systemet og materialerne kan godkendes efter ophavsretslovens 13. Dette forudsætter, at universiteterne indgår rammeaftaler med rettighedshaverorganisationerne Copy-Dan m.fl. (ophavsretslovens 50). Udviklingen af EduMedia er således i høj afhængig af et sådant initiativ fra institutionerne. Systemsikkerhed og systemfunktionalitet dokumenteres fra første færd i udviklingsprocessen, sådan at en generel forhandling med rettighedshaverorganisationerne kan indledes tidligt. En del af opgaven i fase II er derfor at sikre en gennemsigtig udviklingsproces og dialog med de professionelle indholdsleverandører og rettighedshaverorganisationerne. De professionelle indholdsleverandørers aftaler med Copy-Dan varierer, og en finmasket brugerstyring er nødvendig for at sikre indholdsleverandørernes muligheder for at overholde aftalerne. 3

6 Metadata Metadata er en væsentlig del i EduMedia projektet. Tilgængeliggørelse af digitale objekter afhænger i høj grad af hvor godt de er beskrevet i deres respektive arkiver. Arbejdsgruppen har derfor defineret en metadatastruktur for projektet (ligger tæt op ad METS 2 ), og defineret tre niveauer for metadateringen, samt identificeret relevante standardiserede skemaer i den forbindelse. Det skema, som slutteligt vælges, vil skulle udvides med felter, der er specifikke for EduMedia ligesom der skal udvikles en profil, der specificerer hvilke felter der er obligatoriske, anbefalede og frivillige, og hvad udfaldsrummet er for det enkelte felt. Disse opgaver er en del udviklingsfasen. Derudover har arbejdsgruppen analyseret på en række relaterede problemstillinger. Hovedkonklusionerne er: Overholdelsen af en række standarder, som f.eks. Dublin Core, OAIS m.fl. er afgørende ifht. udviklingen af EduMedias tekniske og organisatoriske infrastruktur og ift. at sikre adgangen til information og langtidsbevaring af den. Ifm. såvel store institutioner som mindre projekter, der tilgængeliggør deres arkiver og samlinger via EduMedia, er det derfor vigtigt, at de animeres til at anvende og dokumentere metoder og procedurer, som overholder kvalitative målsætninger til sikring af adgang til den digitale information og de digitale materialer. Omdrejningspunktet for EduMediaprojektet er de audiovisuelle materialer, men af hensyn til de fremtidige udviklingsmuligheder for repositoriet, skal der som noget af det første i udviklingsfasen tages stilling til hvilke andre materiale- og dokumenttyper, der evt. skal kunne håndtere på længere sigt, således at der fra start arbejdes ud fra et så vidt muligt fremtidssikret metadataskema. Til udveksling af metadata mellem decentrale arkiver og EduMedia anbefales det at anvende et XML format. Som transport af metadata i XML anbefales det, at anvende Open Archives Initiative Protocol for Metadata Harvesting (OAI-PMH). Af hensyn til udveksling med andre repositorier og evt. også learning management systemer anbefales det, at det bliver muligt at importere og eksportere metadata i standardformater fx Dublin Core, LOM og MPEG-7. AAI Målet med AAI-gruppens arbejde har primært været at finde den optimale mekanisme til autentifikation og autorisation, der sikrer at 1) autentifikationen så vidt muligt foregår lokalt på brugerens egen institution, 2) materiale på EduMedia sikres mod uautoriseret adgang, og 3) autorisationsmodellen er så fleksibel som mulig. Hovedkonklusionerne er: Da der ikke pt eksisterer en samlet fødereret autentifikations- og autorisationsinfrastruktur (AAI) for de højere uddannelses- og forskningsinstitutioner i Danmark, vil EduMedia, indtil en sådan infrastruktur er etableret, skulle anvende en anden AAI-mekanisme. Det er gruppens anbefaling, at EduMedia på kort sigt anvender den danske del af EduRoam hierarkiet til autentifikation, mens autorisation håndteres som en del af EduMedia. For at opnå en tilstrækkelig beskyttelse af materialet i EduMedia anbefaler gruppen, at autorisation skal foregå både på webserver og streamingserver. Hvis der kun autoriseres mellem brugerens webbrowser og en EduMedia webserver, vil det være muligt, at opsnappe en URL til streaming og i bedste fald afspille den uden at være autoriseret, men i værste fald at optage streamen til en fil, der 2 Metadata Encoding and Transmission Standard et XML dokumentformat til lagring og udveksling af metadata inden for et arkiv eller mellem arkiver (repositorier). 4

7 derefter vil kunne distribueres. Gruppen har fundet, at det er muligt at lave plugin-moduler til de mest gængse streamingservere, der muliggør denne form for autorisation. Fælles for de undersøgte server er det, at de alle anvender Real Time Streaming Protocol (RTSP) til kommunikation mellem klient og server. Det er også muligt at anvende Digital Rights Management (DRM) til at beskytte materialet mod uaftoriseret brug, men der findes ingen DRM standard, som kan benyttes på tværs af formater og platforme, og det vil gøre adgangen til materialet vanskeligere for brugeren. Det er derfor gruppens vurdering at autorisation på både web- og streaming server vil give en tilstrækkelig beskyttelse af materialet, og at der derfor ikke er grund til at anvende DRM. Arkitektur og formater Arbejdsgruppen havde to hovedopgaver, 1) at fastlægge den overordnede systemarkitektur for EduMedia, og 2) se på hvilke formater, der kan anvendes til ingest, arkivering og streaming. Forudsætningen var, at arkitekturen skal understøtte en lang række forskellige brugsscenarier, afhængig af om leverandøren er en professionel leverandør, en enkelt forsker eller et institutional repository, og tilsvarende af om brugeren er en registreret bruger eller ej, og hvorvidt brugeren tilgår materialet direkte eller gennem en webservice requestor som fx en institutions egen hjemmeside eller LMS. Arbejdsgruppen har fastlagt en systemarkitektur, der er blevet beskrevet hovedsageligt gennem diagrammer. Den relaterer både til DEFF 3-lagsmodellen og til Open Archival Information System refrencemodellen (OAIS modellen). I tilgift er der identificeret en læng række delfunktionaliteter/moduler i projektet samt deres indbyrdes afhængigheder. Hovedkonklusionerne er: Arkitekturen skal understøtte distribueret storage og streaming. Metadata skal samles i et centraliseret union catalogue for at muliggøre effektiv søgning på tværs af leverandører. Autentificering skal så vidt muligt foregå decentralt/lokalt. I diskussionen af formater skelnes der mellem formater til input (upload/ingest/submission), arkivering og præsentation (streaming). Det anbefales at arkitekturen er mest mulig uafhængig af valg af præsentationsformater. Af hensyn til fremtidssikring af materialerne bør vælges et standardiseret arkiveringsformat (MPEG-2). Brugsscenarier Det er essentielt for projektets succes, at systemfunktionaliteten afspejler brugernes ønsker og behov i relation til at arbejde med audiovisuelle materialer. Denne del af foranalysen handlede således om at få brugernes bud på relevant funktionalitet, problematiske aspekter og spændende muligheder ifm. EduMedia. Med det mål for øje foretog arbejdsgruppen en behovsundersøgelse, hvor en række forskere og undervisere blev interviewet med udgangspunkt i brugsscenarier, som relaterer til arbejdsprocesserne EduMedia-brugere vil skulle igennem. Hovedkonklusionerne er: Brugerne anvender allerede eller ønsker at anvende videomateriale dels som forskningsobjekt (video er her datamaterialet/analyseobjektet), dels som medie til formidling og dokumentation af forskning, og endelig som middel til at gøre undervisningen mere afvekslende, engagerende og fleksibel ift. tid og sted. 5

8 Ideen om adgang til store audiovisuelle arkiver med clearet materiale som fx DR og Statsbiblioteket modtages med overvældende begejstring. Materialerne brugerne selv anvender, omfatter analoge og digitale formater og kommer vidt forskellige steder fra; noget er egenproduktion, andet er optagelser fra fjernsyn eller kopierede og købte bånd, og noget kommer fra lokale institutters arkiver, mens kun meget lidt er hentet fra Internettet/web-baseret. Kun en delmængde af disse materialer er clearet. Brugerne vurderer det som essentielt, at 1) adgangen til materialerne kan reguleres, 2) systemet har en effektiv søgefunktion, 3) video kan kobles med andre materialer, fx slides, eller informationer og links, som evt. vises sammen med videoen, og endelig 4) at playeren rummer funktionaliteter, der gør det muligt at arbejde med materialet, fx annotere. Metadata er vigtige. Ifm. søgning er mange frem for få metadata attraktivt, mens det forholder sig omvendt ifm. upload; tiden brugerne skal bruges på metadateringen er kritisk. Brugerne nærer en vis mistillid ved streaming som leveringsmetode. Mulighed for at kunne downloade materialet er et stærkt ønske. Undersøgelsen (der er beskrevet i en selvstændig rapport) og de mest DEFF-relevante resultater af den blev omtalt i et nyhedsindlæg på deff.dk den 5. september under overskriften Videomateriale - en del af fremtidens digitale bibliotekstilbud (se bilag 2). Konklusion på foranalysen Konklusionen fra fase I er, at der både er brugerinteresse, teknisk grundlag og stor entusiasme fra projektpartnerne for at etablere den foreslåede infrastruktur til forsknings- og undervisningsrelevant videomateriale. Der venter helt givet mange udfordringer ift. at skabe et produkt, der modsvarer målgruppens behov og som samtidigt sikrer både indholdsleverandørers og forbrugeres interesser, hvor brugerne altså kan indtage såvel leverandør- som forbrugerrollen. Med de muligheder infrastrukturen giver for institutionel brug og distribuering af digitalt materiale, er der fx i flere af de juridiske spørgsmål tale om ukendt territorium, hvor grænserne i praksis først kan afprøves, når der er et konkret system at tage udgangspunkt i. Til gengæld er der specielt for den teknisk relaterede del af foranalysen arbejdet i en sådan dybde med problemstillingerne og løsningsforslagene, at projektet på disse områder i praksis allerede er overgået til designfase. 2 Demo DR stod for udviklingen af en demo af upload funktionalitet og playere. Oprindeligt var udarbejdelsen af en demo ikke en del af målene for fase I, men var en ide, der blev genereret undervejs. Formålet var at få noget, som dels kunne bruges til at anskueliggøre for potentielle brugere og finansieringskilder, hvad projektet handler om, og dels kunne bruges som arbejdsredskab internt ift. at få konkretiseret en række af problemstillingerne vedr. workflow og funktionalitet, metadatering og brugergrænseflade. Pga. manglende ressourcer blev demoen desværre først færdig sent i fase I, men processen ikke desto mindre meget nyttig ift. netop at konkretisere de nævnte problemstillinger og forankre de teoretiske betragtninger i noget virkeligt. Demoen er således et godt udgangspunkt for den videre analyse af brugerbehov og adfærd, som skal ske i fase II, og som skal udmønte sig i løsninger, som afspejler brugernes behov og muligheder for at arbejde med audiovisuelt materiale via Internettet. Upload funktion Denne del af demoen er i praksis en html-baseret mock up af det interface, der vil møde brugeren, der skal uploade materiale til EduMedia (se bilag 1). Ideen med denne del af demoen er at anskueliggøre, hvordan registrering af materialer vil kunne komme til at foregå (workflow, funktionalitet og brugrænseflade) og i den forbindelse indkredse konkret hvilke metadata, det vil være relevant/muligt at opnå her, som det senere vil være muligt at søge på og evt. få præsenteret ifm. fremvisning af de fundne poster. Øvelsen var meget 6

9 nyttig, idet den bidrog til at omsætte teoretiske/analytiske betragtninger omkring metadateringsniveau mv. til konkrete størrelser og medvirkede således til at forankre analysen. EduMedia playere Denne del af demoen er fuldt funktionel, dvs. der eksisterer en webadgang til indhold, der er clearet til formålet, og grænseflader til visning af indholdet, som dog ikke er offentligt tilgængeligt. Der er tale om to grænseflader: En player med login, gemme, sende oa. funktionaliteter ifht. målgruppen og en almindelig player, for brugere der ikke er logget ind på portalen. På forsiden af rapporten kan ses et screen dump af førstnævnte player. Foruden demoen var intentionen, at lave mindst én custom made udgave af EduMedias player, som et eksempel på, hvordan en organisation kan få sin egen player til fremvisning af egne produktioner. Konceptet er en player, der har et absolut minimum af funktionalitet, men som brander organisationen (visuelt) og giver den mulighed for at trække på EduMedias specialiserede services uden at brugerne skal omkring portalen for at se produktionerne. Den mulighed vurderes at være attraktiv for organisationer, som udelukkende ønsker at bruge EduMedia som distributionsplatform for egne produktioner. 3 Kortlægning af kompetencer mhp. fase II En af opgaverne i fase I var at identificere potentielle projektsamarbejdspartnere/aktører, kortlægge de specifikke kompetencer, de kan bidrage med ift. udviklingen af EduMedia og undersøge hvordan disse kompetencer kan inddrages. Dette arbejde er sket som et naturligt led i udarbejdelsen af foranalysen, og har specielt mht. projektsamarbejdspartnerne har udmøntet sig en klar kompetencefordeling ift. udviklingsopgaverne i fase II. Derudover er de identificerede aktører DEFF-programområderne E-læring, E-publicering og Systemarkitektur, Rektorkollegiets Copy-Dan gruppe og IKT-udvalg og UNI-C (Materialeplatformen). Kompetencerne mv., disse aktører råder over, som er særligt relevante ift. EduMedia, er allerede redegjort for relativt detaljeret i ansøgningen til DEFF maj då. Følgende er derfor blot en status på de samarbejdsrelationer, der har været indtil nu. DEFF-programområderne De konkrete samarbejder med DEFF-programområderne har relateret til E-læring og E-publicering. Ifm. E-læring har der været et samarbejde omkring at integrere muligheden for upload af audiovisuelt materiale i DELA, som væsentligst bestod i, at EduMedia bidrog med audio-/videospecifikke metadatafelter til brug for DELAs registreringsmodul. Dette arbejde kan først fuldt ud realiseres, når der i EduMediasammenhæng foreligger et API og der er valgt et konkret metadataskema og udarbejdet en profil hertil. Ifm. E-publicering har Harald v. Hielmcrone ydet værdifuld sparring på den jurarelaterede del af foranalysen. Dette samarbejde forventes at fortsætte, såfremt projektet overgår til fase II. Rektorkollegiets Copy-Dan gruppe og IKT-udvalg Projektledelsen tog først på året kontakt til Copy-Dan gruppen, der udtrykte vilje til at medvirke til en afklaring af de jurdiske spørgsmål ifm. undervisnings- og forskningsrelateret brug af digitalt kopieret og streamet audiovisuelt materiale. Ifm. IKT-udvalget har EduMedia-projektet en klar interesse i det arbejde, der pågår her omkring etableringen af en fødereret AA infrastruktur for universiteterne, idet EduMedia er et klart eksempel på en applikation, der har brug for et fælles gruppe/rollebegreb ifm. autorisation af brugerne. Til IKT-udvalget er indsendt en beskrivelse af EduMedias behov/ønsker ift. en fødereret AA infrastruktur. UNI-C (Materialeplatformen) På et møde med projektledelsen og repræsentanter for udviklingsteamet bag Materialeplatformen blev drøftet en række af de overlappende problemstillinger, projekterne står overfor, samt potentialerne i et eventuelt samarbejde mellem EduMedia og Materialeplatformen. Konklusionen var her, at et samarbejde er 7

10 oplagt, men at det er mest hensigtsmæssigt at vente med at gå ind i konkrete relationer til finansieringen af fase II i EduMedia er på plads. 4 Afsøgning af finansieringskilder for fase II og III En række potentielle finansieringskilder mhp. realisering af fase II og III er blevet undersøgt med foreløbigt negativt resultat, heriblandt: Kulturministeriet Projektbeskrivelse indsendt i marts. Projektet vurderedes her til ikke i tilstrækkelig grad at opfylde ministeriets betingelser for støtte. Undervisningsministeriet Tips- og Lottomidler til fremme og udbredelse af aktiviteter og nye tiltag inden for undervisnings- og folkeoplysningsområdet (specifikt midlerne til distribution af undervisningsmaterialer). Videnskabsministeriet 1) Tips- og Lottomidler til konkrete initiativer inden for forskning og forskningsformidling, herunder initiativer, der fremmer forståelsen for forskningens betydning for samfundet, og it-relaterede forskningsaktiviteter. Her gives imidlertid ikke tilskud til etableringsomkostninger. 2) Generelle tilskudsordninger. Disse er hovedsagligt centeret om projekter mellem vidensinstitutioner og erhvervsliv. EU-IST programmer Heriblandt econtentplus (Technology-enhanced Learning, FP6) Teknologirådet Teknologirådet indkalder årligt til projekter, som køres i regi af rådet. Fonde Heriblandt Velux Fonden og Carlsbergfondet 5 Projektsite Mhp. formidling af projektet blev der henover sensommeren udarbejdet et designoplæg samt indhold til et mindre projektsite. Pga. travlhed i Forskningsnettets websekretariat forventes sitet imidlertid først oppe ultimo november. Designoplægget er vedlagt (se bilag 3). Siden november sidste år har projektet dog haft sin egen side under forskningsnettet.dk (se bilag 4), hvilket til en vis grad har kompenseret for manglen på et dedikeret site til formidling af projektet overfor potentielle brugere, indholdsleverandører, offentlighed mv. 6 Case Denne case omhandler VidenBaseNordjylland (VBN), hvor al publiceret forskning fra Ålborg Universitet bliver inddateret. VBN benytter en PU:RE database (Publication & Research Platform), der er udviklet af Atira i samarbejde med Ålborg Universitet, Århus Universitet og Roskilde Universitetscenter samt Handelshøjskolen i Århus (ASB). Udover disse institutioner anvender også Syddansk Universitet og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) PU:RE. Casens formål er specifikt at belyse, hvorledes inddateringen af videomaterialer foregår i PU:RE, samt de søgemuligheder og -faciliteter, denne metadatering giver basis for. Casen er relevant for EduMedia projektet, fordi udviklingen af et nationalt repository for audiovisuelle materialer kommer til at foregå sideløbende med lokale udviklingsaktiviteter som fx VBN. Resultatet af casen, der er beskrevet i bilag 5, vil være en vigtig inspirationskilde ifm. udformning af EduMedia metadataskema og profil. Øvrige resultater Et meget positivt resultat af partnersamarbejdet i fase I er, at det har styrket relationerne til et niveau, hvor DR har valgt at forlade den hidtil afventende position og indtræde som fuldgyldige partnere i fase II. I den forbindelse har DR også valgt at stille mediehåndteringssystemet udviklet ifm. /skole, til rådighed for 8

11 udviklingen af EduMedia uden beregning under forudsætning af, at finansiering til fase II falder på plads. Systemet er rummer den grundlæggende, komplekse funktionalitet til håndtering, registrering og visning af audiovisuelle medier oa. filtyper, men skal modificeres og udvides med et antal moduler for at opfylde behovene i EduMedia sammenhæng. Systemet er værdisat til 3,16 mio. kr. KONKLUSION & PERSPEKTIVERING På baggrund af de afrapportede projektresultater kan det konkluderes, at der eksisterer en stor interesse blandt målgruppen ift. at anvende audiovisuelle materialer og specielt for en brugercentret infrastruktur, der giver adgang til de materialer, som kultur- og biblioteksarkiver som DR og Statsbiblioteket ligger inde med. Ligeledes kan det konkluderes, at de grundlæggende tekniske muligheder for realiseringen er til stede, men at en væsentlig del af de relaterede organisatoriske og juridiske problemstillinger kræver videre afklaring. Aktører som DEFF og Rektorkollegiet og den viden, de teknologier og resultater, de genererer, spiller en stor rolle i denne sammenhæng. På den anden side forventes en fælles, robust og brugercenteret infrastruktur som EduMedia at give en bedre basis for aftaleindgåelse omkring adgang til/brug af audiovisuelt indhold med hhv. rettighedshaverorganisationer og semi-kommercielle organisationer, såsom public service institutioner og undervisningsforlag, end initiativer blandt de enkelte organisationer/institutioner under DEFF. ØKONOMI Regnskab Nedenstående viser hvorledes projektbevillingen fordeles på aktiviteter og projektpartnerne. FSK Projektledelse (8 m.måneder) Diba Markus (6 m.måneder) Dan Mønster (2 m.måneder) DR Lønudgifter Indirekte produktionsomkostninger SB UDGIFTER FSK DR SB Projektet Lønudgifter (3 m.måneder) I alt lønudgifter DEFF tilskud (8 m.måneder) Deltagernes egenfinansiering Andre udgifter Tilskud fra DEFF Deltagernes egenfinansiering Samlede udgifter

12 Da projektet er afsluttet Forskningsnettet på vegne af projektgruppen anmode DEFF om at overføre kr til nedenstående konto: Bank: Reg.nr.: Konto nr.: VAT reg.: Forskningsnettet overfører herefter midlerne til de øvrige projektpartnere. Med venlig hilsen Steen Pedersen, Forskningsnettet, 31.oktober

13 Bilag 1 11

14 Bilag 1 12

15 Bilag 1 13

16 Bilag 1 14

17 Bilag 1 15

18 Bilag 1 16

19 Bilag 2 Dump af DEFF-nyhedsindlæg om EduMedia, 5. September

20 Bilag 3 Dump af forside på EduMedia projektsite. 18