BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n LLP FR Grundtvig GMP. KRITISKE HÆNDELSER

Transkript

1 BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n LLP FR Grundtvig GMP KRITISKE HÆNDELSER Dansk udgave

2 BODY Culture, Body, Gender, Sexuality in Adult Trainings Ref. n LLP FR Grundtvig GMP Partnerskabet bag BODY projektet: [P1] Élan Interculturel (Applicant); France [P2] Katholieke Vereniging Gehandicapten Vormingsbeweging vzw KGV; Belgium [P3] MHT Consult; Denmark [P4] Ars Erotica Foundation; Hungary erotica foundation/ [P5] Centro Studi ed Iniziative Europeo CESIE; Italy Denne publication afspejler kun forfatternes synspunkter. EU Kommissionen kan ikke ansvarliggøres for de oplysninger, der er indeholdt I materialet. Projektet og dets publikationer er støtte økonomisk af EU Kommissionen, Uddannelse og Kultur, LLP, Grundtvig programmet 2

3 Forord Formålet med BODY projektets undersøgelse og indsamling af Kritiske Hændelser har været at analysere, hvordan voksenundervisere, voksenvejledere og andre frontmedarbejdere oplever kulturelle forskelle i deres professionelle virke, og endvidere hvordan de håndterer kulturchok i jobudøvelsen. De professionelle input er blevet belyst ud fra såvel et mentalt som et kommunikativt og relationelt perspektiv med udgangspunkt i de gennemgående BODY temaer: helbred og sundhed, køn, seksualitet, handicap og krop som overordnet begreb. Begrebet om kritiske hændelser bygger på den tilgang og metodik, der er udviklet og afprøvet gennem mange år af den franske socialpsykolog Margalit Cohen Emerique. Det særlige ved denne tilgang er, at den anerkender og tager metodisk højde for, at der altid i interkulturelle møder og interaktioner er mindst to parter og subjektive oplevelsesmønstre involveret. Derfor kan konflikter og kulturchok aldrig forstås fuldt ud fra den ene parts perspektiv, ligesom de heller ikke kan reduceres til forklaringer om modpartens kulturelle baggrund og fremmedhed. Ved at analysere de konkrete situationer ud fra begge parters perspektiver giver metoden mulighed for en bedre forståelse for, hvordan kulturelle værdier, forestillinger og forventninger indvirker på interkulturelle møder. Samtidig får vi også bedre indsigt i, hvornår kulturelle aspekter spiller en vigtig rolle i interkulturelle interaktioner, og hvornår der reelt er helt andre aspekter på spil. Sigtet er at skabe og styrke en anerkendende tilgang og praksis. Det indbefatter også den interkulturelle kompetence til at forhandle respektfulde løsninger i de tilfælde, hvor der er tale om forskellige kulturbetingede værdier, interesser og behov. De følgende sider gengiver et udpluk af de mange kritiske hændelser, der er indsamlet og bearbejdet i forbindelse med BODY projektet. De kritiske hændelser er inddelt tematisk efter hovedtemaerne helbred og sundhed, køn, seksualitet, handicap samt krop som overordnet begreb. Hændelserne er beskrevet ud fra den beskrivelsesskabelon, der ligger til grund for Margalit Cohen Emeriques metode. Hvert tema er indledt med en oversigt over kritiske hændelser inden for temaet, fordelt på BODY partnerne. Det fremgår desuden af den enkelte hændelse, hvem der har indsamlet og beskrevet den enkelte hændelse. God læselyst! 3

4 Oversigt over kritiske hændelser relateret til HELBRED OG SUNDHED Belgien Danmark Frankrig Ungarn Italien Japansk søn på hospice Babyer I svøg Vand Abort Forseglede læber Prævention Misbrugsvaner Kritisk Hændelse: Japansk søn på hospice Indsamlet af: mhtconsult Sensitive zoner I den kritiske hændelse Hvilke sensitive zoner bliver aktiveret I denne kritiske hændelse? (køn, helbred og sundhed, aldring, seksualitet, handicap, kropsopfattelser, non verbal kommunikation mv.) Professionel versus privat pleje af døende familiemedlemmer Ansvar for familien Holdninger til sygdom død krop Faglig identitet der oplever et kulturchok i hændelsen Hvad er fortællerens kulturelle referenceramme, der kan have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? Fortælleren er en 38årig dansk sygeplejerske, som arbejder på et hospice. Hun lever i en kernefamilie med mand og 3 sønner. Som mange danskere har hun en kristen baggrund, men er ikke aktivt troende. der er årsag til kulturchokket Hvilken kulturel referenceramme har den eller de personer, som fortælleren refererer til, og hvordan kan modpartens referenceramme have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? De øvrige personer er en japansk kvindelig patient 72 år og hendes søn, 38 år. Det vides ikke, om sønnen er det eneste voksne barn i familien, men han er tilsyneladende den eneste, som bor i Danmark. Som de fleste japanere tror de på buddhisme eller shintoisme, men de er tilsyneladende ikke aktive troende. 1. Beskrivelse af situationen Kort beskrivelse på sætninger af den kritiske hændelse, herunder hvor og hvornår hændelsen fandt sted, beskrevet fra fortællerens egen synsvinkel. Jeg arbejder som sygeplejerske på et hospice i Danmark. En dag blev en døende japansk kvinde indlagt. Som personale er vi indstillet på at yde professionel pleje. Men det gik hurtigt op for os, at patientens voksne søn 4

5 havde tænkt sig at være på hospicet det meste af tiden. Selvom vi prøvede at overtale ham til at fortsætte sit daglige liv og lade os udføre plejen, blev han ved med at tage sig af moderen hver dag. Vi fik kun lov til at udføre de funktioner, som var smertefulde for hende. 2. Elementer I situationen Objektiv beskrivelse af elementer som antal tilstedeværende, fordeling på mænd og kvinder, rummets udseende og udstyr, angivelse af hovedpersonerne I hændelsen og deres eventuelle relation mv. Hændelsen fandt sted på et hospice i Danmark. Som de fleste privathospitaler er dette hospice veludstyret og har en god bemanding. Egenbetalingen dækker palliativ behandling og pleje. Det vides ikke, hvor mange patienter der var, men normalt er danske hospices mindre enheder. Det vides ikke hvorfor og hvor længe den japanske familie har opholdt sig i Danmark. Den danske sygeplejerske har også andre patienter. 3. Følelsesmæssig reaktion Hvad følte fortælleren I situationen. Sygeplejersken og hendes kolleger følte sig begrænsede i deres professionelle handlerum, da de i en vis forstand ikke kunne komme til at udføre deres sædvanlige professionelle arbejdsfunktioner. Dette førte til at de følte sig tilsidesat og at deres professionelle identitet og faglighed ikke blev anerkendt. Sygeplejersken følte sig magtesløs som professionel. 4. Normer og værdiers rolle Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret I situationen. Fortælleren oplevede manglende anerkendelse og begrænsning i sin professionelle etik. Dette er meget alvorligt i sygehussektoren, hvor patienter er afhængige af læger og sygeplejerskers professionalisme. Hændelsen involverede flere normative dilemmaer: Den professionelle identitet: Som sygeplejerske er det fortællerens opgave at støtte patienten, hun er en del af hospiceorganisationen. Idet sønnen overtager hendes arbejdsfunktion, føler hun sig ikke anerkendt og der sættes spørgsmålstegn ved hendes professionelle identitet. Den professionelle autoritet: Læger og sygeplejersker har stadig høj grad af autoritet, også selv om der har været mange eksempler på fejlbehandling. Derfor virker sønnens adfærd som en svækkelse af den professionelle autoritet, som gælder for læger og sygeplejersker. Holdning til sygdom, legemlig svækkelse og død: I de vestlige samfund har mange mennesker ikke noget direkte forhold til sygdom, legemlig svækkelse og død. Disse fundamentale menneskelige begivenheder er blevet institutionaliseret. Ifølge dette paradigme skal børn, selv når de er voksne, ikke overvære forældres eller andre nære relationers dødsproces. Legemlig svækkelse og død er nærmest tabu. Opfattelse af familien og børns rolle: Den vestlige familie er generelt en kernefamilie, generationerne holder ikke så tæt kontakt som tidligere. Familiens medlemmer er ikke så afhængige af hinanden mere. Dette er den anden side af institutionaliseringen af sygdom og død. Individualisme: Familiestrukturen og den reducerede ansvarlighed og gensidighed indebærer, at det enkelte familiemedlem har en ret til at følge sine egne behov. Normalt ville det at opholde sig døgnet rundt ved sin mors sygeseng mere blive opfattet som en opofrelse end som et ønske om at være tæt på dødsprocessen. 5

6 5. Fortællerens indtryk af modparten I hændelsen Hvilket indtryk fik fortælleren af den anden person/de andre personer I situationen, set I lyset af fortællerens egne normer og værdier. Set fra et vestligt perspektiv fik fortælleren og hendes kolleger den opfattelse, at den japanske moder på en måde dominerede sin søn, som om hun ikke ville lade ham have sit eget liv. Forholdet mellem mor og søn blev tolket som om moderen havde overdrevne forventninger og krav. Samtidig virkede sønnen lidt for omsorgsfuld. Personalet så måske lidt ned på ham, fordi han opgav sit eget liv. I deres øjne levede han ikke op til sin rolle som voksen mand med eget liv. Deres syn på den japanske familie var ikke totalt negativt, men dog lidt skeptisk og distancerende. 6. Modpartens normer, værdier og forestillinger Hvilke normer, værdier og forestillinger kan ligge til grund for modparten og for den adfærd, der udløste et kulturchok hos fortælleren (hypotese). Tolkningen af denne hændelse kan foregå på to planer : familieplanet og det økonomiske plan. På familieplanet har den japanske/asiatiske familie generelt andre normer, værdier og traditioner med hensyn til at tage sig af hinanden i familien. Det drejer sig om normer som: Respekt for forældre og ældre familiemedlemmer Kollektive familie behov prioriteres højere end individuelle behov. Desuden kan der stadig være hierarkier internt i familien, hvor ældre menneske nyder en særlig respekt og skal adlydes. På det økonomiske plan er japanske borgere vænnet til et hospitalssystem, hvor de betaler for de indlagte familiemedlemmers pleje. Dette kan udgøre en stor udgift, som familien kan reducere ved selv at udføre visse plejefunktioner. Det må formodes at den japanske søn ikke kun handlede på baggrund af familiestrukturer og kulturelle traditioner. Hans adfærd kan også være betinget af ønsket om at reducere de økonomiske udgifter. 7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation Peger den kritiske hændelse anledning på udfordringer og problemer omkring respekten for kulturelle forskelle I interkulturelle sammenhænge. Det være sig udfordringer I det professionelle arbejde såvel som generelt I interkulturelle møder. For det første er der et signifikant dilemma mellem den japanske/asiatiske families normer og traditioner og de danske/vestlige velfærdssystem, hvor staten har overtaget det ansvar og omsorg, som før lå i familiens regi. Hændelsen viser hvor vigtigt det er at være bevidst om forskellige normer og traditioner hvad angår omsorg for syge familiemedlemmer. For det andet kan sønnens adfærd skyldes vigtige økonomiske overvejelser. Han kan tro, at han kan reducere udgifterne ved at overtage så mange plejefunktioner som muligt. Set i dette lys giver hændelsen anledning til at spørge, om sønnen og moderen blev korrekt informeret om de muligheder for støtte, som også findes i et privat hospice. 6

7 Kritisk Hændelse: Babyer i svøb Indsamlet af: mhtconsult Sensitive zoner I den kritiske hændelse Hvilke sensitive zoner bliver aktiveret I denne kritiske hændelse? (køn, helbred og sundhed, aldring, seksualitet, handicap, kropsopfattelser, non verbal kommunikation mv.) Kulturelle normer i relation til pleje af små børn. der oplever et kulturchok i hændelsen Hvad er fortællerens kulturelle referenceramme, der kan have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? Fortællerne er en dansk sygeplejerske, 49år. Hun har arbejdet som sygeplejerske i cirka 20 år og har mange års erfaring inden for flere dele af sundhedssystemet. Hun har også arbejdet som hjemmesygeplejerske, hvor hun især tog sig af ældre borgere, heriblandt en del etniske minoriteter. Hun har ikke arbejdet på fødeafdelingen. Hun er gift og har 3 sønner. der er årsag til kulturchokket Hvilken kulturel referenceramme har den eller de personer, som fortælleren refererer til, og hvordan kan modpartens referenceramme have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? Indvandrerkvinder på fødeafdelingen på et dansk hospital. Fortælleren arbejdede ikke selv p fødeafdelingen og havde ikke kendskab til kvinderne, men som sygeplejerske blev hun chokeret over at se, hvordan mødrene behandlede de nyfødte. 1. Beskrivelse af situationen Kort beskrivelse på sætninger af den kritiske hændelse, herunder hvor og hvornår hændelsen fandt sted, beskrevet fra fortællerens egen synsvinkel. Jeg arbejdede som sygeplejerske på et dansk hospital. I en kortvarig periode vikarierede jeg på fødeafdelingen. Jeg undrede mig over at se, at mange mødre med indvandrerbaggrund svøbte deres nyfødte meget stramt, som om de var mumier. 2. Elementer I situationen Objektiv beskrivelse af elementer som antal tilstedeværende, fordeling på mænd og kvinder, rummets udseende og udstyr, angivelse af hovedpersonerne I hændelsen og deres eventuelle relation mv. Hændelsen fandt sted på fødeafdelingen på et dansk hospital. 4 5 indvandrerkvinder passede deres nyfødte babyer og svøbte dem i håndklæder o.lign. De fleste kvinder var sandsynligvis muslimer. En professionel sygeplejerske kom forbi og lagde mærke til, hvordan kvinderne behandlede deres babyer. Sygeplejersken arbejdede ikke på afdelingen og kendte ikke kvinderne. Hun havde mangeårig erfaring som sygeplejerske. 3. Følelsesmæssig reaktion Hvad følte fortælleren I situationen. Først troede fortælleren ikke på sin egne øjne, det var helt i modstrid med den måde, man i Danmerk behandler nyfødte på. Hun føler sig hensat til en svunden tid. Hendes næste reaktion var en slags forargelse, fordi indvandrerkvinderne begrænsede børnenes bevægelsesfrihed. 4. Normer og værdiers rolle Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret I situationen. Fagligt er den stramme svøbemetode for fortælleren en gammeldags metode, nu er det vigtigt at give bør 7

8 nene bevægelsesfrihed. Indsvøbningen står også i vejen for kropskontakt med forældrene i starten af livet, hvilket i dag anses for at være en meget basal faktor i barnets fysiske og psykiske udvikling. Indvandrerkvinderne gjorde at det, som man ikke skal i moderne dansk pleje. 5. Fortællerens indtryk af modparten I hændelsen Hvilket indtryk fik fortælleren af den anden person/de andre personer I situationen, set I lyset af fortællerens egne normer og værdier. Fortælleren fik det indtryk, at disse mødre have nogle ret gammeldags holdninger til, hvordan man skal håndtere babyer. Det virkede som om de ikke have kendskab til børnenes behov og udvikling, selv om de kom fra kulturer med mange børn og store familier. Fortælleren synes det virkede som om de levede i en anden tidsalder. 6. Modpartens normer, værdier og forestillinger Hvilke normer, værdier og forestillinger kan ligge til grund for modparten og for den adfærd, der udløste et kulturchok hos fortælleren (hypotese). Tidligere svøbte man også babyer i Danmark, fordi man troede, at det var tryggere for babyerne at være svøbt tæt. Man troede også, at det gavnede kroppens holdning. Nu har forskning vist, at disse antagelser ikke er korrekte, derfor oplever fortælleren, at indvandrermødrene behandler deres babyer dårligt. Mødrenes adfærd bygger på nedarvede traditioner, som de ikke stlller spørgsmålstegn ved. 7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation Peger den kritiske hændelse anledning på udfordringer og problemer omkring respekten for kulturelle forskelle I interkulturelle sammenhænge. Det være sig udfordringer I det professionelle arbejde såvel som generelt I interkulturelle møder. Hændelsen afspejler måske et sammenstød mellem en videnskabelig og en folkelig hodning til babypleje. Fortælleren var ikke ansat på afdelingen, men det kan være vigtigt i sådanne situationer at konfrontere kvinderne på en anerkendende måde og spørge ind til deres oplevelser, forestillinger og traditioner. Kvindernes kan selv vælge deres metoder, men vi ved, at indvandrerkvinder er meget interesserede i at høre om andre (vestlige) måder at opdrage børn. Det kan gøres med respekt og uden at nedgøre deres egne traditioner og oplevelser. Kritisk Hændelse: Vand Indsamlet af: Élan Interculturel Sensitive zoner I den kritiske hændelse Hvilke sensitive zoner bliver aktiveret I denne kritiske hændelse? (køn, helbred og sundhed, aldring, seksualitet, handicap, kropsopfattelser, nonverbal kommunikation mv.) Sundhed. der oplever et kulturchok i hændelsen Hvad er fortællerens kulturelle referenceramme, der kan have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? Kvindelig 38årig ergoterapeut, arbejder på deltid på et hospital og har privat praksis. Hun lever sammen med en fysioterapeut i Paris. Hun beskriver sig selv som politisk venstreorienteret. Hendes forældre arbejder i sundhedssektoren ( sygeplejerske og fysioterapeut). 8

9 der er årsag til kulturchokket Hvilken kulturel referenceramme har den eller de personer, som fortælleren refererer til, og hvordan kan modpartens referenceramme have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? Ung kvinde, 18 år, studerende fra Elfenbenskysten, praktiserende muslim. Kommer fra en relativ homogen kulturel baggrund (Vestafrikanske indvandrere). Henvist af egen læge på grund af rygsmerter. 1. Beskrivelse af situationen Kort beskrivelse på sætninger af den kritiske hændelse, herunder hvor og hvornår hændelsen fandt sted, beskrevet fra fortællerens egen synsvinkel. Hændelsen fandt sted på et bevægelses og afslapningshold. Deltagerne var 5 kvinder. Det var meget varmt og to elektriske ventilatorer hjalp ikke meget. Deltagerne udførte en øvelse med gymnastikbolde, som kræver meget energi. Jeg tilbød dem vand og alle tog imod det med undtagelse af en ung kvinde, som høfligt afslog. De fortsatte øvelsen og lidt senere lagde jeg mærke til, at den unge kvinde svedte og var bleg. Jeg gik hen til hende med en flaske vand og fortalte hende, at hun skulle drikke for at hydrere, ellers kunne hendes blodtryk falde. Hun afslog fordi hun holdt Ramadan og bad mig tage det roligt, hun havde det fint og var vant til at udholde meget varme uden at drikke. Jeg var bekymret for at hun skulle besvime og jeg foreslog hende at stoppe med øvelsen, så hun kunne hvile sig lidt. Hun insisterede på at fortsætte, jeg blev mere barsk og sagde til hende, at det ville være mit ansvar, hvis der skete hende noget. Jeg fortalte hende at jeg accepterede hendes tro, men at der også var regler i min klinik og at en af dem var, at man ikke må udsætte sig selv for fysisk overlast. Hun nægtede stadig at drikke, så jeg måtte bede hende om at forlade lokalet. Uden et ord samlede hun sine ting og forlod rummet med ordene: Dette er diskrimination og jeg vil ikke finde mig i det. Hun vendte aldrig tilbage. 2. Elementer I situationen Objektiv beskrivelse af elementer som antal tilstedeværende, fordeling på mænd og kvinder, rummets udseende og udstyr, angivelse af hovedpersonerne I hændelsen og deres eventuelle relation mv. En ergoterapeuts klinik i det nordlige Paris. Lokalet er circa 30 m2, der er ingen stole, der er små og store bolde og øvelsesmåtter. Der er 5 kvinder: en er 18 år, to er omkring 30 og to er 45 år. Alle 5 stammer fra tidligere franske kolonier (Tunesien, Algeriet, Elfenbenskysten). Fortælleren gik rundt og gav instruktioner og checkede at kvinderne forstod øvelsen. 3. Følelsesmæssig reaktion Hvad følte fortælleren I situationen. Jeg følte mig meget frustreret, fordi jeg følte at kvinden ikke anerkendte min faglighed og mine regler. Jeg følte en blanding af vrede og angst : vrede fordi hun ignorerede mine forklaringer og angst for at hun kunne besvime. Til sidst blev jeg rasende over at blive anklaget for diskrimination. 4. Normer og værdiers rolle Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret I situationen. Fortælleren accepterer spiritualitet og tro, men det må ikke gå ud over den psykofysiske sundhed. Fysisk integritet udgør grundlaget for et spirituelt liv. Det er også nødvendigt at følge de regler, som er forbundet med at gå til behandling. Deltagerne må tage den professionelles forklaringer og anvisninger alvorligt, ellers er der ingen grund til at deltage. Hvis tro ikke er forenelig med behandling, må man undlade at deltage. 9

10 5. Fortællerens indtryk af modparten I hændelsen Hvilket indtryk fik fortælleren af den anden person/de andre personer I situationen, set I lyset af fortællerens egne normer og værdier. Fortælleren har et negativt indtryk af deltageren, fordi denne ikke accepterer reglerne og desuden anklager hende for diskrimination. Hu n opfatter den unge kvinde som en fanatiker, som vil gøre alt for religionens skyld. 6. Modpartens normer, værdier og forestillinger Hvilke normer, værdier og forestillinger kan ligge til grund for modparten og for den adfærd, der udløste et kulturchok hos fortælleren (hypotese). Religion beskytter os og ligger til grund for alt, hvad vi gør. Religion er altid overalt. Hydrere, drikke vand er vigtigt, men det er ikke nødvendigt at drikke hele tiden. Under Ramadan er det muligt at spise og drikke om aftenen, så man har energi til resten af dagen. Perspiration er en naturlig aktivitet, når det er varmt og ikke nødvendigvis et tegn på at man er ved at besvime. Det er diskriminerende ikke at respektere kvindens beslutning om at undlade at drikke og at gøre hvile og hydrering til betingelser for at fortsætte behandlingen. Det ser ud til at den unge kvinde er stærkt styret af religiøse doktriner og af sit overjeg. 7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation Peger den kritiske hændelse anledning på udfordringer og problemer omkring respekten for kulturelle forskelle I interkulturelle sammenhænge. Det være sig udfordringer I det professionelle arbejde såvel som generelt I interkulturelle møder. Det kan være vanskeligt at afgrænse respekt for andre fra professionelt ansvar og at prioritere mellem behov. Kan spirituelle behov være vigtigere end kroppens behov? Denne hændelse belyser også dilemmaet mellem på den ene side den professionelles ret til at bestemme, hvad der skal ske, og til at sikre deltagernes sikkerhed og på den anden side den voksne deltagers ret til at tage ansvar for sine egne handlinger. Kritisk Hændelse: Prævention Indsamlet af: Élan Interculturel Sensitive zoner I den kritiske hændelse Hvilke sensitive zoner bliver aktiveret I denne kritiske hændelse? (køn, helbred og sundhed, aldring, seksualitet, handicap, kropsopfattelser, non verbal kommunikation mv.) Seksualitet og religion. der oplever et kulturchok i hændelsen der er årsag til kulturchok Hvad er fortællerens kulturelle referenceramme, der kan have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? 25årig fransk kvinde, som er interesseret i sundhedsproblemer. Hun synes selv, at hun har et åbent sind, er ikke udpræget religiøs. Hvilken kulturel referenceramme har den eller de personer, som fortælleren refererer til, og hvordan kan modpartens referenceramme have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? 19 20årig pige med nordafrikansk baggrund. Hun kommer fra en meget traditionel fami 10

11 ket lie, som måske er ved at arrangere et ægteskab for hende. Hun har allerede en kæreste. Fortælleren ved ikke, om pigen er religiøs. 1. Beskrivelse af situationen Kort beskrivelse på sætninger af den kritiske hændelse, herunder hvor og hvornår hændelsen fandt sted, beskrevet fra fortællerens egen synsvinkel. På mit sundhedshold gennemgår jeg prævention og abort. En af mine førsteårsstuderende rejser sig brat, lukker sin bog, mens hun råber: Det er helt uhørt! Du opfordrer piger til at have sex før ægteskabet!. Derefter forlader hun lokalet. Efter fem minutters stilhed genoptager jeg undervisningen. Pigen kommer ikke tilbage. Jeg overvejede at indkalde mine kolleger til et møde om sagen. 2. Elementer I situationen Objektiv beskrivelse af elementer som antal tilstedeværende, fordeling på mænd og kvinder, rummets udseende og udstyr, angivelse af hovedpersonerne I hændelsen og deres eventuelle relation mv. Hændelsen fin der sted på et sundhedshold, alle elever er kvinder mellem 18 og 22 år. De udgør en meget heterogen gruppe, der er mange religiøse og kulturelle baggrunde. Fortælleren er med sine 25 år ikke meget ældre. Hun har undervist denne gruppe før og er vant til at undervise. Hun havde ikke noget specielt negativt forhold til pågældende pige. 3. Følelsesmæssig reakction Hvad følte fortælleren I situationen. Jeg blev forskrækket og chokeret i en sådan grad, at jeg måtte stoppe undervisningen i et par minutter. Jeg følte, at jeg gav en almindelig sundhedsundervisning og havde slet ikke forventet en sådan reaktion. Jeg følte mig angrebet. 4. Normer og værdiers rolle Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret I situationen. Seksualitet som sundhedsfænomen: Videnskabelig referenceramme: det er vigtigt at kunne beskæftige sig med seksualitet på en objektiv måde uden relation til den kulturelle kontekst. Kvinders rettigheder og individuelle valgfrihed: I nutidige vestlige samfund er individualisme den dominerende orientering. De tilhørende værdier fokuserer på den enkelte persons ret til at foretage egne seksuelle valg, på kvindefrigørelse og kvinderettigheder. Det er vigtigt at kvinder kan bestemme over deres egen krop, herunder brug af prævention og abort. Verdsliggørelse: Den dominerende fransk diskurs, som er forbundet med den republikanske universalisme fra oplysningstiden, kræver at religion adskilles fra den offentlige sfære, herunder skolerne. Dette er en vigtig værdi, og det opfattes ofte som en trussel, når religiøse spørgsmål bryder den 5. Fortællerens indtryk af modparten I hændelsen Hvilket indtryk fik fortælleren af den anden person/de andre personer I situationen, set I lyset af fortællerens egne normer og værdier. Negativt. 11

12 6. Modpartens normer, værdier og forestillinger Hvilke normer, værdier og forestillinger kan ligge til grund for modparten og for den adfærd, der udløste et kulturchok hos fortælleren (hypotese). Pigens reaktion kunne knyttes til kulturelle eller religiøse forestillinger om seksualitet før ægteskabet. Fortælleren finder senere ud af, at pigen har haft problemer med sin familie i forbindelse med arrangeret ægteskab og derfor var ret sårbar/sensitiv på dette tidspunkt. Akkulturation, identitetstrussel grundet kulturel uoverensstemmelse: Børn af indvandrere har ofte problemer med at harmonisere modstridende værdier. De skal finde en løsning på at integrere de værdier, som stammer fra den familiære socialisation, med de værdier, som de er blevet socialiseret til i deres sociale kontakter og institutionelle uddannelse. Disse værdier kan ofte virke modstridende, som for eksempel arrangeret ægteskab over for den vestlige forestilling om valgfrihed og myten om romantisk kærlighed. Ægteskab fra et kollektivistisk perspektiv: I mere kollektivistiske samfund, hvor fokus ligger på hvad der er godt for fællesskabet, er ægteskab et middel til at styrke båndet mellem fællesskabets medlemmer. 7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation Peger den kritiske hændelse anledning på udfordringer og problemer omkring respekten for kulturelle forskelle I interkulturelle sammenhænge. Det være sig udfordringer I det professionelle arbejde såvel som generelt I interkulturelle møder. Ja. I denne specifikke situation, kom pigen aldrig tilbage til kurset. Hændelsen gav anledning til refleksion over interkulturelle forskelle, som påvirkede fortællerens senere karrierevalg og undervisningsmetoder. Den gjorde hende bevidst om spørgsmål, hun ikke have tænkt på før. Kritisk Hændelse: Abort Indsamlet af: Ars Erotica Sensitive zoner I den kritiske hændelse Hvilke sensitive zoner bliver aktiveret I denne kritiske hændelse? (køn, helbred og sundhed, aldring, seksualitet, handicap, kropsopfattelser, non verbal kommunikation mv.) Seksualitet, kropsopfattelse, famile og kønsroller, aldring, professionel og privat sfære, religiøse værdier. der oplever et kulturchok i hændelsen der er årsag til kulturchokket Hvad er fortællerens kulturelle referenceramme, der kan have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? 35årig hvid, højtuddannet venstreorienteret kvinde, familierådgiver, psykolog. Hvilken kulturel referenceramme har den eller de personer, som fortælleren refererer til, og hvordan kan modpartens referenceramme have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? En religiøs afghansk familie, de er flygtninge og opholder sig i en ungarsk flygtningelejr, de lever i en ustabil social og økonomisk situation. 12

13 1. Beskrivelse af situationen Kort beskrivelse på sætninger af den kritiske hændelse, herunder hvor og hvornår hændelsen fandt sted, beskrevet fra fortællerens egen synsvinkel. Hændelsen fandt sted i en flygtningelejr i Ungarn. Den afghanske mand var et traumatiseret torturoffer og konen var psykisk ustabil. De har to små børn. Manden er ofte i ubalance og slår den ældste søn. Parret skændes meget. Jeg giver familien familieterapi. Efter et år fortæller hun, at hun er blevet gravid ved et uheld. De lever under eksistensminimum med en stor stressbyrde. De har ikke råd til barn nummer tre, deres religion forbyder abort. Vi drøfter aborten og deres handlemuligheder i terapien. Jeg vidste at babyen ville udsætte hele familien for en stor risiko, på den anden side vidste jeg at deres religion ikke tillod abort. Jeg følte at jeg som psykolog ville overskride en grænse ved at give dem råd og vejledning, men jeg ønskede også at skåne dem for endnu en traumatisk situation. 2. Elementer I situationen Objektiv beskrivelse af elementer som antal tilstedeværende, fordeling på mænd og kvinder, rummets udseende og udstyr, angivelse af hovedpersonerne I hændelsen og deres eventuelle relation mv. Hændelsen fandt sted i familiens værelse i flygtningelejren. Til stede var : fortælleren og familien (forældre og to børn). 3. Følelsesmæssig reaktion Hvad følte fortælleren I situationen. Jeg følte en konflikt mellem den bekymrede privatperson og den professionelle omsorgsperson. Det frustrerede mig at jeg ikke kunne hjælpe dem med at undgå krisesituationen og at den ny baby ville udgøre en risiko og forværre familiens situation. På den anden side måtte jeg respektere familiens holdning. 4. Normer og værdiers rolle Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret I situationen. Sætte livet højere end alt andet Respektere, acceptere og forså et andet menneske Personlige og professionelle holdninger 5. Fortællerens indtryk af modparten I hændelsen Hvilket indtryk fik fortælleren af den anden person/de andre personer I situationen, set I lyset af fortællerens egne normer og værdier. Ambivalent: de var både kloge og stædige. 6. Modpartens normer, værdier og forestillinger Hvilke normer, værdier og forestillinger kan ligge til grund for modparten og for den adfærd, der udløste et kulturchok hos fortælleren (hypotese). Respekt for livet Respekt for Gud og religiøse regler Overtro er en værdi, som skal efterleves Tro på menneskelige værdier 7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation Peger den kritiske hændelse anledning på udfordringer og problemer omkring respekten for kulturelle for 13

14 skelle I interkulturelle sammenhænge. Det være sig udfordringer I det professionelle arbejde såvel som generelt I interkulturelle møder. Ydmyghed, lydighed, tro. Fortælleren har altid problemer med at forholde sig til konflikten mellem privatpersonen og den professionelle rolle. Hvordan kan man hjælpe en familie med at undgå en situation, som vil forværre familiens forhold? Hvordan skal man respektere familiens værdier og tro? Den eneste udvej er en samtale med det formål at hjælpe dem med at tilpasse deres kulturelle referenceramme til deres nye livssituation. Kritisk Hændelse: Misbrugsvaner Indsamlet af: Ars Erotica Sensitive zoner I den kritiske hændelse Hvilke sensitive zoner bliver aktiveret I denne kritiske hændelse? (køn, helbred og sundhed, aldring, seksualitet, handicap, kropsopfattelser, non verbal kommunikation mv.) Familieroller, opdragelse, forhold mellem forældre og børn. der oplever et kulturchok i hændelsen der er årsag til kulturchokket Hvad er fortællerens kulturelle referenceramme, der kan have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? Veluddannet storbykvinde i 20erne, hun er ikke roma eller stofmisbruger. Hvilken kulturel referenceramme har den eller de personer, som fortælleren refererer til, og hvordan kan modpartens referenceramme have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? Teenage roma pige, sprøjtenarkoman, 19 år. 1. Beskrivelse af situationen Kort beskrivelse på sætninger af den kritiske hændelse, herunder hvor og hvornår hændelsen fandt sted, beskrevet fra fortællerens egen synsvinkel. Hændelsen fandt sted under et interview i forbindelse med Projekt rene Nåle. Jeg interviewede en 19årig pige om hendes stofmisbrug. Hun fortalte at forældrene, eftersom hendes ældre søskende var stofmisbrugere, forventede at hun også blev det. Det overraskede dem derfor ikke, de reagerede som om hun var en bruger af kosmetik. De støttede hendes forbrug økonomisk og prøvede ikke på at få hende til at holde op. Pigen havde forventet denne reaktion fra forældrene, så hun havde aldrig prøvet på at skjule sit misbrug. 2. Elementer I situationen Objektiv beskrivelse af elementer som antal tilstedeværende, fordeling på mænd og kvinder, rummets udseende og udstyr, angivelse af hovedpersonerne I hændelsen og deres eventuelle relation mv. Fortælleren interviewede en ung stofmisbruger som del af Rene nåle projektet. Det var et usædvanligt langt, seriøst og personligt interview. 3. Følelsesmæssig reaktion Hvad følte fortælleren I situationen. På en måde var det en positiv hændelse for mig, fordi hun havde tillid til mig og fortalte mig mange fortroli 14

15 ge detaljer om sit liv. På den anden side blev jeg chokeret over at høre, hvordan hendes forældre støttede hendes stofmisbrug, det er for mig en totalt uacceptabel forældreadfærd. 4. Normer og værdiers rolle Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret I situationen. Hændelsen kaster lys på forældreansvar. Fundamentale familie og socialisationsfunktioner bliver udfordret ved at pigen helt uden problemer kan imiterer sine rollemodellers liv. stofmisbruget bliver også understøttet af forældrene, hun overvejer slet ikke at leve et andet liv. Denne hændelse sætter spørgsmålstegn ved fundamentale familie og opdragelses normer. Denne familie accepterer og støtter en aktivitet, som er genstand for straf og forbud i de fleste familier. I mange vestlige lande berører denne hændelse også spørgsmålet om legalisering af stoffer med det formål at beskytte brugerne mod kriminalitet og sundhedsproblemer. Her bliver disse synspunkter overtaget af familien i tråd med roma familietraditioner. 5. Fortællerens indtryk af modparten I hændelsen Hvilket indtryk fik fortælleren af den anden person/de andre personer I situationen, set I lyset af fortællerens egne normer og værdier. Set fra det almindelige samfunds synspunkt, virker denne hændelse ret usædvanlig, men den er ikke så speciel for sprøjtenarkomaner. I lyset af roma overlevelsesformer og forretningsmåder kan den være naturlig. 6. Modpartens normer, værdier og forestillinger Hvilke normer, værdier og forestillinger kan ligge til grund for modparten og for den adfærd, der udløste et kulturchok hos fortælleren (hypotese). I roma samfund har forældre et afslappet forhold til deres børn, de benytter sig sjældent af forbud. Pigen fortæller at hun altid selv har måttet bestemme, hvad hun ville bruge sine lommepenge til, og da hun fortalte forældrene, at hun købte stoffer, havde de ingen indvendinger. De havde betragtet hen de som voksen længe og ladet hende leve, som hun ville. Hun lever op til forældrenes forventninger og kan paradoksalt anses for at være en god og lydig datter. 7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation Peger den kritiske hændelse anledning på udfordringer og problemer omkring respekten for kulturelle forskelle I interkulturelle sammenhænge. Det være sig udfordringer I det professionelle arbejde såvel som generelt I interkulturelle møder. Hændelsen belyser den opdragelsesmetode, som findes i visse roma samfund, og hvordan denne kan føre til stofmisbrug. Kritisk Hændelse: Forseglede læber Indsamlet af: CESIE Sensitive zoner I den kritiske hændelse Hvilke sensitive zoner bliver aktiveret I denne kritiske hændelse? (køn, helbred og sundhed, aldring, seksualitet, handicap, kropsopfattelser, non verbal kommunikation mv.) Forestilling om kroppen, retfærdighed, måde at vise ubehag, personlig frihed, sociale og kønslige adfærdsregler. 15

16 der oplever et kulturchok i hændelsen Hvad er fortællerens kulturelle referenceramme, der kan have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? Siciliansk kvinde heteroseksuel 35år underviser studier i antropologi, uddannet som mediator for sociale og interkulturelle konflikter første erfaring med fængsel ugift ingen børn kristent døbt. der er årsag til kulturchokket Hvilken kulturel referenceramme har den eller de personer, som fortælleren refererer til, og hvordan kan modpartens referenceramme have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? Mand marokkansk muslim indsat i fængsel i Firenze indvandrer. 1. Beskrivelse af situationen Kort beskrivelse på sætninger af den kritiske hændelse, herunder hvor og hvornår hændelsen fandt sted, beskrevet fra fortællerens egen synsvinkel. Mellem 2009 og 2010 arbejdede jeg som lærer i et fængsel for mænd. Hændelsen fandt sted, da jeg skulle undervise en heterogen gruppe i italiensk sprog og samfundsforhold. I den tredje lektion var der to marokkanere, M og S, som ikke deltog. De sad på en bænk ude i gården. I en pause gik jeg ud til dem for at finde ud af, hvorfor de ikke deltog. M talte med mig med nedslået blik, han var tydeligvis ked af det. Lidt efter sagde S noget til M på arabisk, da M havde svaret fortalte S mig, at M havde syet sine læber til med metaltråd, før han skulle møde for retten. Jeg kunne se sårene på hans læber. Jeg blev meget chokeret og manglede ord til at udtrykke mine følelser. Jeg brød i gråd og spurgte M hvorfor han havde gjort det. Han rejste sig, så vredt på mig og gik sin vej. S sagde at jeg ikke ville kunne forstå det og gik også sin vej. 2. Elementer I situationen Objektiv beskrivelse af elementer som antal tilstedeværende, fordeling på mænd og kvinder, rummets udseende og udstyr, angivelse af hovedpersonerne I hændelsen og deres eventuelle relation mv. En lærer i et fængsel ser to marokkanske mænd, som skulle have været til undervisning, sidde ude i gården. Hun hører fra den ene at den anden har syet sine læber til med metaltråd. 3. Følelsesmæssig reakction Hvad følte fortælleren I situationen. Fortælleren følte sig hjælpeløs og at hun have trængt sig på. Hun kunne ikke forstå, hvorfor nogen kunne finde på at skade sin krop på den måde. Hun var helt forstenet og følelsesmæssigt dybt berørt 4. Normer og værdiers rolle Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret I situationen. Selvrespekt og krop : Mange mennesker udfører handlinger, som er skadelig for kroppen, som f.eks. at ryge og drikke. Når vi har behov for at tilføje os selv skade bevidst, virker det meget stærkt. Retten til at protestere og give udtryk for mistrivsel: Vi kan udtrykke retten til at protestere på forskellige måder. Normalt bliver verbale midler brugt før fysiske og voldsomme virkemidler tages i brug. Hændelsen viser at retten til at protestere kan manifesteres ved at tilføje sig selv skade, når alle andre muligheder er udtømte. Forestilling om borgerskab og retfærdighed : 16

17 Borgerskab og retfærdighed får en anden betydning, når det drejer sig om indsatte i fængsler. De har mistet deres fulde borgerskab og må benytte sig af ekstreme virkemidler. 5. Fortællerens indtryk af modparten I hændelsen Hvilket indtryk fik fortælleren af den anden person/de andre personer I situationen, set I lyset af fortællerens egne normer og værdier. Det virkede som om han var fuld af smerte, tristhed og raseri. Han kunne ikke kommunikere sit ubehag på en måde, der respekterede hans egen krop 6. Modpartens normer, værdier og forestillinger Hvilke normer, værdier og forestillinger kan ligge til grund for modparten og for den adfærd, der udløste et kulturchok hos fortælleren (hypotese). Det sker tit at de indsatte i fængsler skader sig selv. Dette kan forstås som en måde at udtrykke protest på. M følte sig formodentlig såret over fortællerens spørgsmål og følte sig ikke anerkendt som en udlænding uden papirer og uden fremtidsperspektiver i Italien. Kønsforskel : Det er muligt at det ikke er accepteret i Marokko at mænd og kvinder kommunikerer offentligt på denne måde, det ville heller ikke være tilladt for kvinden at græde. Give udtryk for medlidenhed: Dette kan forstærke følelsen af sårbarhed, især når kvinden kommer fra Italien, hun har magt, er aktiv og har overskud til at føle medlidenhed. Den indsatte siger meget klart at du forstår ingenting og vil udtrykke, at hun ikke kender hans kulturelle kontekst. 7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation Peger den kritiske hændelse anledning på udfordringer og problemer omkring respekten for kulturelle forskelle I interkulturelle sammenhænge. Det være sig udfordringer I det professionelle arbejde såvel som generelt I interkulturelle møder. Denne hændelse viser hvor vanskeligt det er at håndtere problematiske situationer i en så kompleks kulturel kontekst som fængslet, hvor de indsattes sociokulturelle baggrund giver anledning til indbyrdes sammenstød og problemer med de ansatte. De ansatte må være uddannet til at håndtere kulturelle forskelle i en sociokulturel kontekst, som har sit eget regelsæt og adfærdsregler. 17

18 Oversigt over kritiske hændelser relateret til KØN Belgien Danmark Frankrig Ungarn Italien Møde I det tyrkisk kulturhus Akkulturation Kvindelig instruktør Udfordring Underarme Storytelling Transkønnet autenticitet Udfordrende klædt på biblioteket Forførelse Teater workshop Kritisk Hændelse: Møde i det tyrkiske kulturhus Indsamlet af: mhtconsult, Danmark Sensitive zoner I den kritiske hændelse der oplever et kulturchok i hændelsen der er årsag til kulturchokket Hvilke sensitive zoner bliver aktiveret I denne kritiske hændelse? (køn, helbred og sundhed, aldring, seksualitet, handicap, kropsopfattelser, non verbal kommunikation mv.) Kønsrelationer i det offentlige rum. Hvad er fortællerens kulturelle referenceramme, der kan have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? Fortælleren er en mandlig dansk socialarbejder, 45 år. Han er vant til at arbejde interkulturelt, men er ikke så vant til at besøge nydanskere i deres eget miljø. Hvilken kulturel referenceramme har den eller de personer, som fortælleren refererer til, og hvordan kan modpartens referenceramme have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? Tyrkiske mænd og kvinder i et tyrkisk kulturhus i Danmark. 1. Beskrivelse af situationen Kort beskrivelse på sætninger af den kritiske hændelse, herunder hvor og hvornår hændelsen fandt sted, beskrevet fra fortællerens egen synsvinkel. Jeg skulle holde oplæg om et nyt interkulturelt projekt i Det tyrkiske Kulturhus. Jeg var sammen med en kvindelig kollega med iransk baggrund. Det ny projekt skulle involvere både mænd og kvinder. Da vi ankom var kulturhuset allerede fyldt af mænd, man så ingen kvinder. Det overraskede mig, jeg havde forventet at holde møde med både kvinder og mænd. Jeg spurgte en af kontaktpersonerne, hvorfor der ikke var kommet kvinder til mødet. Han svarede at de var der, men de sad bag et forhæng. 18

19 2. Elementer I situationen Objektiv beskrivelse af elementer som antal tilstedeværende, fordeling på mænd og kvinder, rummets udseende og udstyr, angivelse af hovedpersonerne I hændelsen og deres eventuelle relation mv. Hændelsen fandt sted i et tyrkisk kulturhus i Danmark i en stor sal. Ud over fortælleren og hans kvindelige kollega var der cirka 50 mænd, som sad på rækker i salen. Det vides ikke, hvor mange kvinder der var, de sad bag et forhæng. 3. Følelsesmæssig reaktion Hvad følte fortælleren I situationen. Jeg syntes at det var meget sært og fremmedgørende at tale til mennesker, som sad bag et forhæng. Det var specielt underligt fordi kvinderne spillede en vigtig rolle i det nye projekt, som mødet skulle handle om. Alle mine forestillinger om et demokratisk møde gik i vasken. 4. Normer og værdiers rolle Hvilke normer, værdier og forestillinger blev aktiveret I situationen. En åben, demokratisk kommunikation var ikke mulig. Fortælleren og hans kvindelige kollega modtog ikke det forventede feedback fra de tyrkiske kvinder. Han går ind for demokratisk kommunikation og empowerment. Han vil opbygge inklusive anerkendende relationer i lokalsamfundet. Alle disse principper mødte modstand, da det tyrkiske lokalsamfund ikke fulgte de samme spilleregler. Fortælleren oplevede et eksempel på kønsopdeling, som han ikke have mødt i mange år. 5. Fortællerens indtryk af modparten I hændelsen Hvilket indtryk fik fortælleren af den anden person/de andre personer I situationen, set I lyset af fortællerens egne normer og værdier. Fortælleren fik et negativt indtryk af de mandlige mødedeltagere, fordi de spå klart dominerede kvinderne på en patriarkalsk måde. Ved at gøre dem usynlige, blev de reduceret til at være tavse statuer. Som en blød moderne dansk mand følte fortælleren medlidenhed med kvinderne, som ikke fik lov til at fremlægge deres reaktioner og forventninger i firhold til det nye projekt. Samtidig følte fortælleren sig hjælpeløs, fordi han ikke vidste, hvordan ha skule protestere og insistere på at kvinderne skulle deltage på lige fod med mændene. 6. Modpartens normer,værdier og forestillinger Hvilke normer, værdier og forestillinger kan ligge til grund for modparten og for den adfærd, der udløste et kulturchok hos fortælleren (hypotese). Måske skal kvinder være tildækket, når der er mænd til stede. Måske var dette specielle indvandrermljø i særlig grad traditionsstyret og gammeldags i forhold til kønsadskillelse. I muslimske lande er mænd og kvinder ofte adskilt, både i det offentlige rum og i mere private dele af dagliglivet : når de beder i moskeen, til politiske demonstrationer, i transportmidler, svømmehaller osv. Undertiden lever kvinder i særskilte områder af boligen. Det er både en religiøs forskrift og et tegn på religiøs tro, ligesom det at bære slør. I hændelsen er de tyrkiske kvinder indvandrere og har måske i et land, hvis værdier ligger langt fra hjemlandets, brug for en kontinuitet i deres religiøse praksis. 7. Betydningen af kulturforskelle og interkulturel kommunikation Peger den kritiske hændelse anledning på udfordringer og problemer omkring respekten for kulturelle forskelle I interkulturelle sammenhænge. Det være sig udfordringer I det professionelle arbejde såvel som generelt I interkulturelle møder. 19

20 Det er et problem, hvis en mand ikke kan mødes med muslimske kvinder om et projekt, som vedkommer dem og deres familie. Men hændelsen afspejler også behovet for en større sensibilitet overfor mere traditionelle muslimske miljøer, som fungerer som parallelsamfund uden ret meget social og kulturel udveksling med det omgivende samfund. Fortælleren kunne have foreslået at den kvindelige kollega fik mulighed for at tale direkte med kvinderne. I virkeligheden lykkedes det fortælleren og hans kollega at arrangere et nyt møde med kvinderne, hvor kun den kvindelige danske socialarbejder deltog. Det blev en stor succes og dannede grundlag fir et godt samarbejde. På denne måde kunne anerkendelse af de lokale regler i det tyrkiske samfund danne grundlag for et samarbejde mellem etniske minoritetssamfund og de lokale professionelle, som også kom til at inkludere kvinderne. Kritisk Hændelse: Udfordrende påklædning på biblioteket Indsamlet af: mhtconsult Sensitive zoner I den kritiske hændelse Hvilke sensitive zoner bliver aktiveret I denne kritiske hændelse? (køn, helbred og sundhed, aldring, seksualitet, handicap, kropsopfattelser, non verbal kommunikation mv.) Udstille seksualitet i det offentlige rum. der oplever et kulturchok i hændelsen Hvad er fortællerens kulturelle referenceramme, der kan have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? Fortælleren er en dansk kvindelig lærer på 58 år. Hun arbejder på et sprogcenter. Hun har arbejdet med kursister fra andre lande og kulturer i mange år. Hun er engageret og fagligt dygtig og har opholdt sig i flere lande. Hun er feminist eller en kvinde, der går meget ind for kønslig ligestilling der er årsag til kulturchokket Hvilken kulturel referenceramme har den eller de personer, som fortælleren refererer til, og hvordan kan modpartens referenceramme have betydning for oplevelsen af et kulturchok I situationen? En bosnisk kvindelig læge midt i 30erne, som lærer dansk på et sprogcenter. 1. Beskrivelse af situationen Kort beskrivelse på sætninger af den kritiske hændelse, herunder hvor og hvornår hændelsen fandt sted, beskrevet fra fortællerens egen synsvinkel. På vores sprogcenter har vi et bibliotek, hvor kursisterne kan arbejde med deres opgaver. Der er altid en eller to sproglærere til stede, som kan vejlede kursisterne. En dag, hvor jeg var på vagt i biblioteket, sad der cirka 10 voksne kursister og arbejdede. Pludselig lagde jeg mærke tik en stemning af uro. Årsagen syntes at være en kvindelig bosnisk kursist, som sad ved et bord iklædt en meget nedringet kjole. Så vidt jeg husker, var hun muslim. 2. Elementer I situationen Objektiv beskrivelse af elementer som antal tilstedeværende, fordeling på mænd og kvinder, rummets udseende og udstyr, angivelse af hovedpersonerne I hændelsen og deres eventuelle relation mv. Hændelsen fandt sted på biblioteket på et sprogcenter i Danmark, hvor der var en kvindelig lærer og cirka 10 kursister, 8 mænd og 2 kvinder. Mændene kredsede omkring det bord, hvor den seksuelt udfordrende klædte bosniske kvinde sad. 20