Lev op til dit ansvar som evangelieforkynder SIDE 3 SANGE: 103, 102. Er du nidkær for gode gerninger? SIDE 8 SANGE: 108, 93

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lev op til dit ansvar som evangelieforkynder SIDE 3 SANGE: 103, 102. Er du nidkær for gode gerninger? SIDE 8 SANGE: 108, 93"

Transkript

1 15. MAJ STUDIEARTIKLER JULI Lev op til dit ansvar som evangelieforkynder SIDE 3 SANGE: 103, JULI Er du nidkær for gode gerninger? SIDE 8 SANGE: 108, JULI Styrk dit ægteskab gennem god kommunikation SIDE 14 SANGE: 36, JULI Forældre og børn kommuniker i kærlighed SIDE 19 SANGE: 88, JULI 4. AUGUST Værn om din arv ved at træffe kloge valg SIDE 26 SANGE: 14, 134

2 STUDIEARTIKLER LONDON, ENGLAND FORSIDE: Ved hjælp af litteratur pa gujarati forkynder to søstre for en butiksindehaver i det nordvestlige London Fremmedsprogede menigheder Fremmedsprogede grupper ˇ Lev op til dit ansvar som evangelieforkynder Hvad er en evangelieforkynder? Denne artikel giver svaret og viser hvorfor folk har brug for den gode nyhed. Den forklarer ogsa hvordan vi kan leve op til vores ansvar som evangelieforkyndere. ˇ Er du nidkær for gode gerninger? Denne artikel viser at vi ved at være nidkære for gode gerninger kan give andre lyst til at lære Gud at kende. (Tit. 2:14) Vores nidkærhed kommer til udtryk patom ader, nemlig gennem vores forkyndelse og gennem vores gode adfærd. ˇ ˇ Styrk dit ægteskab gennem god kommunikation Forældre og børn kommuniker i kærlighed God kommunikation er altafgørende for et godt ægteskab og et lykkeligt familieliv. Den første artikel peger pa hvilke egenskaber der kan hjælpe os til at kommunikere godt. Den anden artikel viser hvad forældre og børn kan gøre for at overvinde kommunikationsbarrierer. ØVRIGE ARTIKLER 13 Spørgsmal fra læserne 24 Hvorfor vores liv har virkelig mening ˇ Værn om din arv ved at træffe kloge valg Hvilken andelig arv kan kristne se frem til at modtage? Hvad kan Esaus advarende eksempel lære os om vores arv? Hvad vil hjælpe os til at træffe kloge valg med hensyn til vores arv? De spørgsmal bliver besvaret i denne artikel. 31 Fra vores arkiver May 15, 2013 Vol. 134, No. 10 Semimonthly DANISH Denne publikation maikkesælges.denerudgivetifor- bindelse med et verdensomspændende bibelundervis- ningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden- Oversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger.forkortelsen da.aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af Det Danske Bibelselskab The Watchtower (ISSN ) is published semimonthly by Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.; L. Weaver, Jr., President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY , and in England by Watch Tower Bible and Tract Society of Britain, The Ridgeway, London NW7 1RN (Registered in England as a Charity). Vagttarnet (ISSN ) er udgivet i Danmark af Vagtt arnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Erik Jørgensen. Periodicals Postage Paid at Brooklyn, NY, and at additional mailing offices. POSTMASTER: Send address changes to Watchtower, 1000 Red Mills Road, Wallkill, NY Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Britain.

3 LEV OP TIL DIT ANSVAR SOM EVANGELIEFORKYNDER Gør en evangelieforkynders gerning, fuldfør din tjeneste. 2 TIM. 4:5. HVAD VIL DU SVARE? Hvad er en evangelieforkynder? Hvorfor har folk brug for den gode nyhed? Hvad kendetegner dygtige evangelieforkyndere? EN EVANGELIEFORKYNDER er en der fortæller gode nyheder. Den første og største Evangelieforkynder er Jehova Gud. Straks efter at de første mennesker havde gjort oprør, bekendtgjorde Jehova den gode nyhed at slangen Satan Djævelen vil blive udslettet. (1 Mos. 3:15) Op gennem arhundrederne inspirerede Jehova trofaste mænd til at nedskrive detaljer om hvordan hans navn vil blive renset, hvordan han vil rette op pa de skader Satan forvolder, og hvordan mennesker kan genvinde det Adam og Eva forspildte. 2 Engle er ogsa evangelieforkyndere. De fortæller selv gode nyheder, og de hjælper andre til at udbrede gode nyheder. (Luk. 1:19; 2:10; Apg. 8:26, 27, 35; Ab. 14:6) Hvad med ærkeengelen Mikael? Da han som mennesket Jesus var her pa jorden, satte han normen for evangelieforkyndere. Hele hans liv drejede sig om forkyndelsen af den gode nyhed! Luk. 4: Jesusbefaledesinediscipleatværeevangelieforkyndere. (Matt. 28:19, 20; Apg. 1:8) Apostelen Paulus tilskyndede sin medarbejder Timoteus: Gør en evangelieforkynders gerning, fuldfør din tjeneste. (2 Tim. 4:5) Hvad er den gode nyhed vi forkynder som disciple af Jesus? Det er blandt andet den opmuntrende sandhed at vores himmelske Far, Jehova,elskeros.(Joh.3:16;1Pet.5:7)Enafdevæsentligste mader Jehova lader sin kærlighed komme til udtryk pa, er gennem Riget. Derfor fortæller vi med glæde andre at alle der underordner sig Rigets styre, adlyder Gud og øver retfærdighed, kan 1. Hvorfor kan Jehova kaldes den første og største Evangelieforkynder? 2. (a) Hvordan er engle evangelieforkyndere? (b) Hvilken norm satte Jesus for evangelieforkyndere? 3. (a) Hvaderdetforengodnyhedviforkynder?(b)Hvilke spørgsmal er af interesse for alle evangelieforkyndere? 3

4 blive hans venner. (Sl. 15:1, 2) Jehova har lovet at fjerne al uretfærdighed og lidelse. Selv den smerte der er forvoldt af traumatiske minder, vil han fjerne. Sikke gode nyheder! (Es. 65:17) Vi vil nu se pa to vigtige spørgsmal alle evangelieforkyndere bør tænke over: Hvorfor har folk i dag behov for at høre den gode nyhed? Og hvordan kan vi leve op til vores ansvar som evangelieforkyndere? HVORFOR HAR FOLK BRUG FOR DEN GODE NYHED? 4 Forestil dig at du altid har faet at vide at din far har vendt dig og resten af din familie ryggen. De der hævder at have kendt ham, past ar at han var hemmelighedsfuld, utilnærmelig og grusom. Nogle prøver maske endda at bilde dig ind at din far er død, og at det derfor ikke nytter noget at opsøge ham. I virkeligheden har mange faet fortalt lignende historier om Gud. De har lært at Gud er et mysterium, at det er umuligt at lære ham at kende, eller at han er grusom. For eksempel hævder nogle religiøse ledere at Gud vil straffe onde mennesker for evigt i et pinested. Andre giver Gud skylden for naturkatastrofer. Selvom sa- danne hændelser gar ud over bade gode og onde mennesker, past ar man at de er en straf fra Gud. 5 Andre hævder at Gud slet ikke eksisterer. Tænk for eksempel paevolutions- teorien. Mange af dens forkæmpere siger at livet er opstaet uden nogen form for intelligent styring. De past ar at der ikke findes en Skaber. Nogle har endda sagt at mennesket blot er et dyr, og at det derfor ikke skulle overraske nogen nar mennesker handler dyrisk. De hævder 4. Hvilke usande historier har mange hørt om Gud? 5, 6. Hvordan har evolutionsteorien og falske læresætninger pavirket folk? at de stærke der brutalt hersker over de svage, blot følger naturens lov og orden. Det er altsa ikke overraskende at mange tror at der altid vil være uretfærdighed. Ja, de der tror paenevolution,erfrata- get ethvert hab. 6 Der er ingen tvivl om at evolutionsteorien og falske læresætninger har bidraget til den lidelse og elendighed der har plaget menneskeheden i de sidste dage. (Rom. 1:28-31; 2 Tim. 3:1-5) Menneskers lærdomme har ikke bragt gode nyheder. Tværtimod har de, som Paulus skrev, efterladt folk mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til. (Ef. 4:17-19) Evolutionsteorien og falske læresætninger har desuden hindret folk i at tage imod den gode nyhed fra Gud. Læs Efeserne 2: Før mennesker kan blive forligt med Gud, ma de være overbevist om at Jehova eksisterer, og at der er gode grunde til at komme nær til ham. Vi kan hjælpe dem til at fa denne viden ved at tilskynde dem til at se nærmere paskaber- værket. Nar man studerer skaberværket med et abent sind, lærer man om Guds visdom og magt. (Rom. 1:19, 20) For at hjælpe folk til ogsaatopdyrkeærefrygt nar de tænker over hvad vores store Skaber har udrettet, kan vi bruge de to brochurer Er livet en Skabers værk? og Fem gode spørgsmal om livets oprindelse. De der udelukkende studerer skaberværket og lærer af det, vil dog ikke finde svar pali- vets store spørgsmal, som for eksempel: Hvorfor tillader Gud lidelser? Hvad er Guds hensigt med jorden? Er Gud interesseret i mig som individ? 8 Hvis folk virkelig skal forstahvad den gode nyhed om Gud og hans hensigt er, ma de studere Bibelen. Hvor er det stort at vi kan hjælpe andre til at finde 7, 8. Hvad skal der til hvis folk virkelig skal forsta den gode nyhed? 4 VAGTT ARNET

5 Hvis vi skal navores tilhøreres hjerte, mavi overbevise dem svar pa deres spørgsmal! Hvis vi skal na deres hjerte, ma vi dog gøre mere end blot at give dem nogle facts; vi maover- bevise dem. (2 Tim. 3:14) Vi kan blive bedre til at overbevise folk ved at efterligne Jesu metoder. Hvorfor havde Jesus sa gode resultater? Blandt andet pa grund af sin effektive brug af spørgsmal. HvordankanvifølgeJesueksempel? DYGTIGE EVANGELIEFORKYNDERE STILLER GODE SPØRGSMAL 9 Hvorfor bør vi, ligesom Jesus, bruge spørgsmal i forkyndelsen? Forestil dig at dinlægefortællerathanharengodnyhed. Han kan helbrede dig for din sygdom hvis du gennemgar en stor operation. Maske tror du pa ham. Men hvad nu hvis han giver dig dette løfte uden at have stillet dig nogen som helst spørgsmal om hvordan du har det? Savildin tillid til ham nok kunne ligge paetme- get lille sted. Uanset hvor dygtig lægen er, ma han stille spørgsmal og lytte nar du fortæller hvilke symptomer du har, før han kan yde nogen kvalificeret hjælp. Hvis vi skal kunne hjælpe folk til at tage imod den gode nyhed om Riget, maviogs a mestre kunsten at stille gode spørgsmal. Først nar vi har faet et klart billede af deres andelige tilstand, vil vi kunne gøre noget for dem. 10 Jesus vidste at velvalgte spørgsmal 9. Hvad mavigørehvisviskalkunnehjælpe folk andeligt? 10, 11. Hvad vil vi fa ud af at efterligne Jesu undervisningsmetoder? ikke kun hjælper en lærer til at kende sin elev, men ogsaf ar eleven til at engagere sig i samtalen. Da Jesus for eksempel ville lære sine disciple noget om ydmyghed, stillede han dem et spørgsmal der fik dem til at tænke. (Mark. 9:33) Og da han ville lære Peter hvordan man ræsonnerer ud fra principper, stillede han ham et spørgsmal med flere svarmuligheder. (Matt. 17:24-26) Paetandettidspunkt stillede Jesus sine disciple nogle spørgsmal der skulle fademtilatgiveudtryk for deres personlige mening. (Læs Mattæus 16:13-17). Ved at bruge spørgsmal og forklare tingene gjorde Jesus mere end at formidle facts. Han rørte folks hjerte sa de blev motiveret til at leve efter den gode nyhed. 11 Nar vi efterligner Jesus ved at stille gode spørgsmal, opnar vi mindst tre ting. Vi finder ud af hvordan vi bedst kan hjælpe folk, vi overvinder indvendinger, og vi viser de ydmyge hvordan de far gavn af det de lærer. Lad os se patre scenarier der viser hvordan vi kan bruge spørgsmal paenm ade der virker. 12 Scenarie 1: Hvad ville du som forælder gøre hvis dit teenagebarn sagde at han ikke var sikker pa at han ville kunne forsvare sin tro pa skabelsen over for en klassekammerat? Du ville uden tvivl gernehjælpehamtilatværeklædtp a til at fortælle andre om den gode nyhed. HvorforikkeefterligneJesueksempel og spørge ind til hvad han selv mener, i stedet for at kritisere ham eller straks komme med forslag? Hvordan kunne du gøre det? 13 Efter at du har læst nogle afsnit i brochuren Fem gode spørgsmal om livets oprindelse sammen med dit barn, kunne Hvordan kan du hjælpe dit barn til ikke at være bange for at fortælle andre om den gode nyhed? Giv et eksempel. 15. MAJ

6 Gode spørgsm al... 1 hjælper andre til at finde ud af hvad det er der overbeviser dem abner 2 andres sind og hjerte for sandheden 3 hjælper andre til at ræsonnere sig frem til de rigtige konklusioner du spørge hvilke argumenter han synes virker stærkest. Tilskynd ham til at finde ud af hvad der overbeviser ham om at dererenskaber,oghvorforhanønsker at gøre Guds vilje. (Rom. 12:2) Fortæl ham at hans grunde til at tro ikke behøveratværepræcisdesammesomdine. 14 Forklar din teenager at han kan efterligne den madeduligeharundervist ham pa, nar han taler med en klassekammerat altsapegep anoglefakta og derefter stille ledende spørgsmal eller spørge til hvad den anden mener. For eksempel kunne han bede sin klassekammerat læse rammen paside21i Livets oprindelse-brochuren. Han kunne derefter spørge: Er det rigtigt at dna et kan indeholde flere informationer end nogen computer? Klassekammeraten vil sikkert svare ja. Og sa kunne dit barn spørge: Nar en computer er konstrueret af en eller anden, er det sa ikke fornuftigt at tro at der ogsaerenderharkon- strueret dna et? Du kan hjælpe dit barn til at blive mere sikker nar han taler med andre om sin tro, ved regelmæssigt at øve nogle konkrete situationer sammen med ham. Hvis du lærer ham at stille gode spørgsmal, hjælper du ham til at leve op til sit ansvar som evangelieforkynder. 15 Scenarie 2: I forkyndelsen møder vi nogle der tvivler pa Guds eksistens. For eksempel siger en maske at han er ateist. I stedet for at lade det standse samtalen kunne du respektfuldt spørge hvor længe han har været ateist, og hvad der fik ham til at blive det. Lyt til hans svar, og ros ham for at have overvejet tingene. Og spørg sa om han mener at det ville være forkert at læse noget der argumenterer for at livet er blevet til ved en ska- 15. Hvordan kan vi bruge spørgsm al til at hjælpe en ateist? VAGTT ARNET

7 belse. Hvis den besøgte er aben og fordomsfri, vil han sikkert sige at det ville være irrationelt ikke at give sadanne vidnesbyrd en chance. Du kunne satilbyde ham enten brochuren Er livet en Skabers værk? eller brochuren Fem gode spørgsmal om livets oprindelse. Taktfulde og venlige spørgsmal kan være som en nøgle der abner hjertet for den gode nyhed. 16 Scenarie 3: Nar vi leder et bibelstudium, lader vi maske bare eleven læse svarene op fra studiematerialet. Men det kan hæmme elevens andelige vækst. Hvordan det? Jo, en elev der blot læser svarene op uden at tænke over dem, vil sandsynligvis ikke udvikle dybe andelige rødder. Han kunne let blive som en plante der visner under modstandens hede. (Matt. 13:20, 21) For at forhindre at det sker, mavispørgeelevenhvadhan mener om det han lærer. Prøv at finde ud af om han er enig i ræsonnementerne. Og endnu vigtigere: Fahamtilatsige hvorfor han enten er enig eller uenig. Hjælp ham til at ræsonnere ud fra Skrifterne sahantilsidstselvkann afrem til de rigtige konklusioner. (Hebr. 5:14) Hvis vi er gode til at bruge spørgsmal, er der større sandsynlighed for at vores elever bliver solidt rodfæstet i troen og kan stafastn ar de møder modstand, eller nar nogen forsøger at vildlede dem. (Kol. 2:6-8) Hvad mere kan vi gøre for at leve op til vores ansvar som evangelieforkyndere? DYGTIGE EVANGELIEFORKYNDERE HJÆLPER HINANDEN 17 Jesussendtesinediscipleudatforkynde to og to. (Mark. 6:7; Luk. 10:1) Og 16. Hvorfor skal vi ikke stille os tilfreds med at en bibelstudieelev læser svarene op fra den publikation vi studerer? 17, 18. Hvordan kan to forkyndere arbejde sammen som et team? senere omtalte Paulus nogle medarbejdere der havde kæmpet skulder ved skulder med [ham] i forbindelse med den gode nyhed. (Fil. 4:3) I trad med dette bibelske eksempel pabegyndte Jehovas organisation i 1953 et program for oplæring af forkyndere. 18 Hvordan kan du og din forkyndermakker arbejde sammen som et team? (Læs 1 Korinther 3:6-9). Sladeskrift- steder som din makker bruger, op i din egen bibel. Kig pa den der taler, uanset om det er din makker eller den besøgte. Følg opmærksomt med i samtalen sadu er parat hvis der er brug for hjælp til at overvinde en indvending. (Præd. 4:12) Et advarende ord: Modstatrangentilat afbryde din makker nar han eller hun er godt i gang med et ræsonnement. Hvis du er alt for ivrig efter at komme til orde, kunne det tage modet fra din makker og forvirre den besøgte. Indimellem vil det være fint at tage del i samtalen. Men hvis du vælger at sige noget, sabegrænsdig til en eller to korte kommentarer. Og lad sa din makker tage over igen. 19 Hvordan kan du og din makker hjælpe hinanden mellem besøgene? Hvorfor ikke bruge tiden paattaleom hvordan I kan forbedre jeres præsentationer? Pas pa at dine kommentarer om folk i distriktet ikke virker nedslaende. Undgaogs a den fælde at lade jeres samtale kredse om andre forkynderes negative sider. (Ordsp. 18:24) Det er vigtigt at huske at vi er lerkar. Jehova har vist os en helt usædvanlig godhed ved at betro os den kostbarhed som forkyndelsen af den gode nyhed er. (Læs 2 Korinther 4:1, 7). Lad os vise værdsættelse af denne kostbarhed ved at gøre alt hvad vi kan, for at leve op til vores ansvar som evangelieforkyndere. 19. Hvad m avihuskep a, og hvorfor? 15. MAJ

8 ER DU NIDKÆRFOR GODE GERNINGER? KristusJesus...gav sig selv for os, for at hankunne...rense sig et folk der var helt hans eget, nidkært for gode gerninger. TIT.2:14. HVAD MENER DU? Hvorfor betragter du det som en ære at være nidkær for gode gerninger? Hvordan understreger Daniel 2:41-45 vigtigheden af at være nidkær i forkyndelsen? Forklar hvordan en god adfærd giver andre lyst til at lære mere om den sande tilbedelse og om Jehova Gud. MANGE betragter det som en stor ære at faover- rakt en pris for at have udrettet noget særligt. For eksempel har nogle faet Nobelprisen for deres ekstraordinære indsats for at skabe fred mellem stridende parter. Det er dog en langt større ære at være ambassadører eller udsendinge for Gud som skal hjælpe folk til at opna et fredeligt forhold til deres Skaber! 2 Som Jehovas Vidner har vi faet denne ganske særlige ære. PaGudsogKristivegnebedervi indtrængende folk om at blive forligt med Gud. (2 Kor. 5:20) Vi bliver altsabrugtafjehovatilat drage folk til ham. Millioner af mennesker i over 235 lande er blevet Guds venner og har faet hab om evigt liv. (Tit. 2:11) Med stor nidkærhed indbyder vi enhver som ønsker det, til frit at tage af livets vand. ( Ab. 22:17) Da vi elsker denne opgave og er stærkt optaget af den, kan vi med rette kaldes et folk der er nidkært for gode gerninger. (Tit. 2:14) Lad os nu se pa hvordan vi ved vores nidkærhed for gode gerninger drager mennesker til Jehova. Det sker blandt andet gennem vores forkyndelse. VÆR NIDKÆR LIGESOM JEHOVA OG JESUS 3 Esajas 9:7 beskriver hvad Guds søn vil udrette som konge, og forklarer at hærstyrkers Jehovas nidkærhed vil gøre dette. Disse ord understreger at vores himmelske Far er levende interesseret i menneskehedens frelse. Jehovas eksempel skulle fa os til at være helhjertede, entusiastiske og nidkære i det arbejde Gud har betroet os. Vores brændende ønske om at hjælpe folk til at lære Gud at kende afspejler Jehovas nidkærhed. Er du som en af Guds medarbejdere fast besluttet paatgøre 1, 2. Hvilken ganske særlig ære har vi som Jehovas Vidner, og hvordan har du det med det? 3. Hvad forsikrer Jehovas nidkærhed os om? 8 VAGTT ARNET

9 alt hvad du kan, for at forkynde den gode nyhed? 1 Kor. 3:9. 4 Jesus var ogsanidkær.ja,hanvaret fuldkomment eksempel pa udholdenhed i tjenesten. Trods indædt modstand var han en nidkær forkynder helt frem til sin smertefulde død. (Joh. 18:36, 37) Og i den sidste tid inden sin offerdød satte han ekstra meget ind paathjælpe andre til at lære Jehova at kende. 5 Iefter aret 32 fortalte Jesus en illustration om en mand der i sin vingard havde et figentræ som ikke havde baret frugt i tre ar. Da han gav sin vingards- mand besked pa at fælde træet, bad denne om tid til at gøde det. (Læs Lukas 13:6-9). Pa det tidspunkt havde Jesu forkyndelsesarbejde kun baret frugt i form af et lille antal disciple. Men som det fremgik af denne illustration om vingardsmanden, ville Jesus bruge den korte tid han havde tilbage omkring et halvt ar pa at intensivere sin forkyndelse i Judæa og Peræa. Nogle fa dage før sin død græd Jesus over at de fleste af hans landsmænd havde afvist hans budskab. Matt. 13:15; Luk. 19:41. 6 Vi er meget langt fremme paen- dens tid, og derfor er det vigtigt at vi intensiverer vores forkyndelse. (Læs Daniel 2:41-45). Det er et vidunderligt privilegium at være Jehovas Vidner! Vi er det eneste folk pajordenderkanfor- tælle andre om den virkelige løsning pa menneskehedens problemer. For nylig skrev en klummeskribent at det er umuligt at fasvarp aspørgsm alet: Hvorfor 4. Hvordan var Jesus et fuldkomment eksempel pa udholdenhed i tjenesten? 5. Hvad fremgik af Jesu illustration om vingardsmanden? 6. Hvorfor bør vi intensivere vores forkyndelse? rammes gode mennesker af ondt? Det er vores kristne pligt og privilegium at fortælle alle der er villige til at lytte, om Bibelens svar pas adanne spørgsmal. Vi har virkelig gode grunde til at være brændende i anden nar vi udfører Jehovas gerning. (Rom. 12:11) Gud vil velsigne vores nidkære forkyndelse saan- dre kan lære ham at kende og komme til at elske ham. EN SELVOPOFRENDE AND ÆRER JEHOVA 7 Som en tjener for Gud matte apostelen Paulus udholde meget, blandt andet søvnløse nætter og perioder udenmad.(2kor.6:5)disseudtryk maler et levende billede af hvad selvopofrelse er, og minder os maske om pionerer der sætter tjenesten først i deres liv alt imens de forsørger sig selv. Tænk ogsap a vores dedikerede missionærer der for at hjælpe mennesker i andre lande udgyder sig selv som et drikoffer. (Fil. 2:17) Hvad med vores flittige ældste der giver afkald pam altider eller nattesøvn for at tage sig af Jehovas far? Vi har ogsaældreogsygeimenigheden som gør deres bedste for at overvære møderne og være med i forkyndelsen. Vores hjerte fyldes af taknemmelighed nar vi tænker pa alle disse selvopofrende tjenere for Gud. Deres nidkærhed pavirker endda andres syn pavores tjeneste. 8 I et læserbrev i Lincolnshire-avisen Boston Target i Storbritannien skrev en der ikke selv er et af Jehovas Vidner: Folk mister deres tillid til religionerne...hvadf ar præsterne dagen til at gamed?deg ar i hvert fald ikke ud 7, 8. Hvordanerenselvopofrende and til ære for Jehova? 15. MAJ

10 N ar du er i forkyndelsen, aflægger du et stærkt vidnesbyrd for dem der betragter dig og opsøger folk som Kristus gjorde... Det eneste trossamfund der bekymrer sig om andre, er tilsyneladende Jehovas Vidner; de gar ud og opsøger folk og viser ægte engagement i deres forkyndelse af sandheden. I denne selvcentrerede verden er vores selvopofrende and virkelig til ære for Jehova. Rom. 12:1. 9 Hvad nu hvis vi ikke er lige sanid- kære for tjenesten som vi har været? Sa vil det være godt at reflektere over hvad Jehova udretter gennem forkyndelsesarbejdet. (Læs Romerne 10:13-15). For at blive frelst mafolkp akalde Jehovas navn i tro, men det kan de ikke gøre medmindre vi forkynder for dem. Nar vi erkender det, vil det motivere os til at være nidkære for gode gerninger og flittigt forkynde den gode nyhed om Riget. 9. Hvad vil motivere os til at være nidkære for gode gerninger i forkyndelsen? EN GOD ADFÆRD GIVER ANDRE LYST TIL AT LÆRE GUD AT KENDE 10 Vores nidkærhed i forkyndelsen er ikke i sig selv nok til at give folk lyst til at lære Gud at kende. Noget andet der hjælper dem, er vores gode kristne adfærd. Paulus understregede hvorfor vores adfærd er savigtig,dahanskrev: Vi giver ikke panogenm ade anledning til snublen og fald, for at vor tjeneste ikke skal blive dadlet. (2 Kor. 6:3) Voresrenetaleoggodeadfærderen prydforgudslæreoggiverandrelyst til at tjene Jehova. (Tit. 2:10) Vi hører ofte at folk reagerer positivt nar de lægger mærke til vores kristne adfærd. 11 Vores handlinger kan altsagive folk lyst til at lære sandheden at kende, 10. Hvad kan vores gode adfærd give folk lyst til? 11. Hvorfor bør vi under bøn overveje hvordan vores adfærd pavirker andre? 10 VAGTT ARNET

11 men de kan ogsa virke stik modsat. Uanset om vi er pa arbejde, hjemme eller i skole, maviderforsikreosatvi ikke giver folk anledning til at kritisere vores tjeneste og vores adfærd. Hvis vi med vilje øvede synd, ville det fa katastrofale konsekvenser for os selv. (Hebr. 10:26, 27) Tanken om det burde faostil under bøn at overveje hvad vi foretager os, og hvordan det pavirker andre. I takt med at verden sænker sine moralnormer, far retsindige mennesker lettere ved at se forskel pa...endertjener Gud og en der ikke tjener ham. (Mal. 3:18) Ja, vores gode kristne adfærd spiller en vigtig rolle i forbindelse med at forlige mennesker med Gud. 12 I sit andet brev til korintherne nævnte Paulus at han havde udholdt trængsler, vanskeligheder, slag og fængsling. (Læs 2 Korinther 6:4, 5). Nar vi udholder trosprøver, kan det hjælpe andre til at tage imod sandheden. For nogle ar siden gjorde man et forsøg pa at udrydde Jehovas Vidner i et bestemt omrade af Angola. To døbte forkyndere og 30 interesserede der overværede møderne, blev omringet af modstandere. De lokale beboere blev tvunget til at se pa mens de uskyldige ofre blev pisket til blods. Ikke engang kvinder og børn blev skanet. Modstanderne var ude pa at skræmme folk sa ingen turde lytte til Jehovas Vidner. Men efter den offentlige piskning bad flere af de lokale om et bibelstudium! Forkyndelsesarbejdet fortsatte, og det førte til stor vækst og mange velsignelser. 13 Dette eksempel illustrerer hvor stor betydning det kan have for andre at Hvilken virkning har det p aandreatvi holder ud under trosprøver? Nævn et eksempel. vi holder fast ved de bibelske principper. Det er ikke til at vide hvor mange der blev forligt med Gud som følge af Peters og de andre apostles modige standpunkt. (Apg. 5:17-29) Vores skolekammerater, kolleger eller familie vil maske ogsa tage imod sandheden nar de ser at vi tør sta op for det der er rigtigt. 14 Dererkonstantnogleafvores brødre der bliver forfulgt. For eksempel er der lige nu i Armenien omkring 40 brødre der sidder indespærret pagrund af deres neutrale standpunkt, og i de kommende maneder vil mange flere sandsynligvis blive fængslet. I Eritrea er 55 tjenere for Jehova i fængsel, og nogle af dem er over 60 ar gamle. I Sydkorea er Jehovas Vidner i de sidste 60 ar blevet sendt i fængsel pagrundafderes tro, og lige nu sidder omkring 700 indespærret. Lad os bede til at vores forfulgte brødres trofasthed vil ære Gud og hjælpe dem der elsker retfærdighed, til at slutte sig til den sande tilbedelse. Sl.76: Ogsa vores ærlighed kan faandre til at føle sig tiltrukket af sandheden. (Læs 2 Korinther 6:4, 7). Tag for eksempel denne oplevelse: Da en søster kom penge i billetautomaten i en bus, sagde en bekendt til hende at der ikke var nogen grund til at betale for sakorten tur. Søsteren sagde at det var rigtigst at købe billet, om man sa kun skulle med til næste stoppested. Da den anden steg af, vendte buschaufføren sig om og spurgte søsteren: Er du et af Jehovas Vidner? Ja, svarede hun, men hvad f ar dig til at spørge om det? Jeg 15. Giv et eksempel paatærlighedkanf aandre til at føle sig tiltrukket af sandheden. 15. MAJ

12 Din ærlighed og flid bliver bemærket overhørte jeres samtale, og jeg ved at Jehovas Vidner er blandt de faderkø- ber billet og er ærlige i alle ting. Ved et møde nogle maneder senere henvendte en mand sig til søsteren og sagde: Kan du huske mig? Jeg er den buschauffør der talte med dig om at betale for turen. Efter at have set din ærlighed besluttede jeg at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Ja, nar vi er ærlige, anbefaler vi os som palidelige tjenere for Gud. SØRG ALTID FOR AT ÆRE GUD 16 Nar vi er langmodige, kærlige og venlige, kan det give andre lyst til at lære om Jehova, hans hensigt og hans folk. Sande kristnes indstilling og væremade star i skarp kontrast til den hykleriske form for gudhengivenhed nogle religiøse ledere viser. Nogle er blevet velhavende ved at franarre deres tilhængere penge og har brugt store summer pafinehuseogbiler ja,selvp a 16. Hvorfor gør egenskaber som langmodighed, kærlighed og venlighed indtryk paandre? Giv et eksempel pa religiøse lederes indstilling. et hundehus med aircondition! Mange der hævder at være disciple af Kristus, kunne ikke drømme om at give for intet. (Matt. 10:8) Nej, ligesom de selvra- dige præster i det gamle Israel underviser de for betaling og meget af det de lærer andre, er ubibelsk. (Mika 3:11) Et sadant hykleri hjælper bestemt ikke nogen til at blive ven med Gud. 17 Densandekristnelæreogvores næstekærlige handlinger gør dybt indtryk pa folk. En pioner der gik fra hus til hus, blev ved et af besøgene straks afvist af en ældre enke. Da han ringede pa, stod hun paentrappestigeikøk- kenet fordi hun skulle skifte en pære. Deteraltforfarligtfordigatst amed den slags alene, sagde han. Pioneren skiftede pæren for hende og gik savi- dere. Da kvindens søn hørte hvad der var sket, blev han sa imponeret at han prøvede at finde broderen for at sige tak. Senere tog sønnen imod et bibelstudium. 18 Hvorfor er du besluttet pafortsat at være nidkær for gode gerninger? Ma- ske fordi du er klar over at du ærer Jehova og kan hjælpe andre til at opna frelse nar du er nidkær i forkyndelsen og har en god adfærd. (Læs 1 Korinther 10:31-33). En anden grund kunne være at du inderligt ønsker at vise din kærlighed til Gud og dine medmennesker. (Matt. 22:37-39) Hvis du er nidkær for gode gerninger, vil du blive rigt belønnet med glæde og tilfredshed. Desuden kandusefremtildendaghvoralle mennesker vil være nidkære for den sande tilbedelse til ære for Skaberen, Jehova. 17, 18. (a) Hvordan ærer vi Jehova ved at afspejle hans egenskaber? (b) Hvad motiverer dig til fortsat at være nidkær for gode gerninger? 12 VAGTT ARNET

13 SPØRGSM AL FRA LÆSERNE Henrettede israelitterne forbrydere ved at hænge dem paenpæl? ˇ Mange af oldtidens folkeslag henrettede visse forbrydere ved at hænge dem pa en pæl. Romerne naglede eller bandt forbryderen til henrettelsesredskabet, hvor han kan have levet videre i flere dage indtil han bukkede under for smerte, tørst, sult og elementernes rasen. Romerne betragtede pælfæstelse som en vanærende straf der var forbeholdt forbrydere af den værste slags. Hvilken praksis havde man i Israel? Henrettede israelitterne forbrydere ved at hænge dem pa en pæl? Moseloven foreskrev: Safremt der hos en mand forekommerensyndderfortjenerendødsdom, og han lider døden og du hænger ham paenpæl,dam a hans lig ikke blive natten over pa pælen, men du skal ubetingetsørgeforatbegravehamsamme dag. (5 Mos. 21:22, 23) En forbryder der fortjente at dø, skulle altsasl as ihjel inden han blev hængt pa en pæl eller et træ. Tredje Mosebog 20:2 siger i den forbindelse: En hvilken som helst mand blandt Israels sønner og blandt de fastboende udlændinge der opholder sig i Israel, som giver noget af sit afkom til Molek, skal ubetinget lide døden. Landets folk skal stene ham til døde. De der havde en medieand eller en spadoms and, skulle ogsalidedø- den. Hvordan? Man skulle stene dem. 3 Mos. 20:27. I Femte Mosebog 22:23, 24 læser vi: Hvis en pige der er jomfru, er forlovet med en mand, og en anden mand finder hende i byen og ligger hos hende, saskaliføredembeggeudtildenbys port og dænge dem til med sten, og de skal dø pigen fordi hun ikke skreg i En forbryder der fortjente at dø, skulle ifølge Moseloven slas ihjel inden han blev hængt pa en pæl eller et træ byen, og manden fordi han ydmygede sin næstes hustru. Sadan skal du fjerne det onde fra din midte. Blandt israelitterne pa den tid var stening altsaden primære henrettelsesmetode ved grove forbrydelser. Femte Mosebog 21:23 siger at en hængt er en Guds forbandelse. At liget af en henrettet forbryder der var forbandet af Gud, blev hængt pa en pæl eller et træ og derved stillet offentligt til skue, har helt sikkert tjent som en advarsel for andre israelitter. Mange bibelforskere er enige om at forbrydere under Loven blev henrettet inden deres lig blev hængt pa en pæl. Der er imidlertid vidnesbyrd om at jøderne i det første arhundrede pælfæstede nogle forbrydere levende og lod dem dø papælen. 15. MAJ

14 STYRK DIT ÆGTESKAB GENNEM GOD KOMMUNIKATION Som guldæbler i ornamenter af sølv er et ord som er talt i rette tid. ORDSP.25:11. HVAD VIL DU SVARE? Hvordan vil forst aelse og indsigt gavne kommunikationen i et ægteskab? Hvorfor m a ægtefæller vise hinanden respekt? Hvilken virkning kan ydmyghed have i et ægteskab? JEG vil hellere bruge tid sammen med min kone end med nogen som helst anden, sagde en broder i Canada. Glæderne mangedobles, og sorgerne halveres nar jeg deler dem med hende. En ægtemand i Australien skrev: I de 11 ar vi har været gift, er der ikke gaet en eneste dag uden at jeg har talt med min kone. Hun og jeg er paingenm ade usikre pa hinanden eller pa om vores ægteskab vil holde. Det skyldes først og fremmest vores gode kommunikation. En søster i Costa Rica sagde: God kommunikation har ikke kun beriget vores ægteskab, men har ogsa givet os et nærmere forhold til Jehova, beskyttet os mod fristelser, knyttet os sammen som par og faet vores kærlighed til at blomstre. 2 Kommunikerer du og din ægtefælle godt med hinanden, eller synes du at I har svært ved at tale sammen om dybere ting? Selvfølgelig vil kommunikationen ikke altid ga lige glat. I er begge ufuldkomne og har hver sin personlighed. (Rom. 3:23) I kommer maske fra forskellige kulturer eller er blevet opdraget forskelligt. Eller maske har I bare hver sin made at kommunikere pa. Det er ikke uden grund at ægteskabsforskerne John M. Gottman og Nan Silver siger: Det kræver mod, beslutsomhed og udholdenhed at blive i et ægteskab i lang tid. 3 Der er ingen tvivl om at det kræver h at f ardt arbejde a et lykkeligt ægteskab. Men det er alle anstrengelserne værd. Ægtefæller der elsker hinanden, kan virkelig glæde sig over livet sammen. (Præd. 9:9) Tænk pa Isak og Rebekka. (1 Mos. 24:67) Deres kærlighed fal- 1. Hvordan har god kommunikation styrket ægteskaber? 2. Hvad kan komme i vejen for god kommunikation? 3. Hvad har mange gjort for at styrke deres ægteskab? 14 VAGTT ARNET

15 mede ikke efter at de havde været gift et stykke tid. Det samme kan siges om mange par i dag. Hvad er deres hemmelighed? De har lært at give udtryk for deres tanker og følelser paenærligmen venlig made. Det kræver indsigt, kærlighed, dyb respekt og ydmyghed. Som vi nu skal se, vil kommunikationslinjerne altid være abne nar ægtefællerne opdyrker disse egenskaber. HAV INDSIGT 4 Den der har indsigt i en sag vil finde det gode, siger Ordsprogene 16:20. Det gælder ikke mindst i ægteskabet og i familielivet. (Læs Ordsprogene 24:3). Guds ord giver os den nødvendige indsigt og visdom. Første Mosebog 2:18 siger for eksempel at Gud skabte kvinden som et modstykke til manden, ikke som en kopi af ham. At hun er anderledes, ses blandt andet i den made hun kommunikerer pa. Selvfølgelig er der forskel pafolk,men generelt kan kvinder godt lide at tale om deres følelser og om mennesker og relationer. En varm og fortrolig kommunikation far dem til at føle sig elsket. Mange mænd har derimod ikke sa meget lyst til at tale om deres følelser. De vil hellere tale om praktiske ting, problemer og løsninger.ogdekangodtlideatbliverespekteret. 5 Min mand ønsker at løse problemerne hurtigt i stedet for at lade mig tale ud, sagde en søster i Storbritannien. Det kan være utrolig frustrerende nar det eneste jeg har brug for, er te og sympati. En ægtemand skrev: Da vi var nygifte, havde jeg en tendens til at komme med en hurtig løsning uanset hvilket problem minkonebragtep a bane. Men det gik snart op for mig at det hun i virkeligheden ønskede, var et lyttende øre. (Ordsp. 18:13; Jak. 1:19) En mand med 4, 5. Hvordan kan indsigt hjælpe ægtefæller til at forsta hinanden bedre? Giv eksempler. indsigt er opmærksom pasinkonesfølel- ser og behandler hende paenm ade der far hende til at føle sig elsket. Han forsikrer hende om at hendes tanker og følelserervigtigeforham.(1pet.3:7)tilgengæld prøver hun ogsaatforst ahvordan han tænker. Nar bade mand og kone forstar og værdsætter den rolle de har faet af Gud, og gør alt hvad de kan, for at udfylde den, vil de have et smukt og harmonisk forhold. De vil kunne samarbejde om at træffe kloge beslutninger og føre dem ud ilivet. 6 Ægtefæller med indsigt ved ogsaat der er en tid til at tie og en tid til at tale. (Præd. 3:1, 7) Nu er jeg klar over at der er tidspunkter hvor det ikke duer at tage et problem op, siger en søster der har været gift i ti ar. Hvis min mand har megetatsetilp a grund af sit arbejde eller andre ansvarsopgaver, venter jeg til et bedre tidspunkt. Det giver en meget mere gnidningsløs kommunikation. Kloge hustruer taler ogsa mildt og venligt, da de vedatetvelvalgtord taltirettetid virker bade appellerende og tiltalende. Læs Ordsprogene 25:11. 7 En kristen ægtemand magøremere endblotatlyttetilsinkone;hanm aogs a bestræbe sig for selv at sætte ord pasine følelser. En ældste der har været gift i 27 ar, siger: Jeg maarbejdep aatfortælle min kone hvad der bor i mit hjerte. En broder der har været gift i 24 ar, siger: Nogle gange lægger jeg lag patin- gene og tænker: Hvis jeg ikke taler om det, forsvinder det. Men efterhanden har jeg erkendt at det ikke er et tegn pasvag- hed at vise sine følelser. Nar jeg har svært ved at udtrykke mig, beder jeg Jehova om hjælp til at finde de rigtige ord og den rigtige madeatsigedemp a. Satagerjegen 6, 7. (a) Hvordan kan princippet i Prædikeren 3:7 hjælpe ægtefæller til at handle med indsigt? (b) Hvordan kan hustruer vise dømmekraft, og hvad bør ægtemænd bestræbe sig for? 15. MAJ

16 De sm a ting gør en stor forskel i ægteskabet dyb indanding og begynder at tale. Ogsa de rigtige rammer kan hjælpe samtalen pa gled; det kunne være nar man som par sidder og drøfter dagsteksten eller læser i Bibelen. 8 Noget der er vigtigt for begge ægtefæller, er bøn og et stærkt ønske om at blive bedre til at kommunikere. Det kan selvfølgelig være svært at ændre indgroede vaner. Men nar et ægtepar elsker Jehova, beder om hans and og betragter deres forhold som helligt, har de den motivation som mange mangler. En kvinde der har været gift i 26 ar, skriver: Min mand og jeg tager Jehovas syn paægte- skabet alvorligt, og vi ikke sa meget som overvejer at ga fra hinanden. Derfor gør vi mere for at tale problemerne igennem sa vi kan fademløst. Ens adan loyalitet og gudhengivenhed glæder Jehova og medfører hans velsignelse. Sl. 127:1. LAD KÆRLIGHEDEN TRIVES 9 Kærligheden, enhedens fuldkomne band, er den vigtigste egenskab i et æg- 8. Hvilken særlig motivation har kristne til at styrke deres ægteskab? 9, 10. Hvordan kan et ægtepar styrke kærlighedens band? teskab. (Kol. 3:14) Ægte kærlighed vokser sig stærkere nar loyale ægtefæller livet igennem deler glæder og sorger. De bliver endnu bedre venner og nyder hinandens selskab. Sadanne ægteskaber næres ikke kun af nogle fa imponerende kærlighedserklæringer, som det skildres pa film, men af utallige mindre ting et knus, en venlig bemærkning, en betænksom gestus, et sigende smil eller et oprigtigt hvordan er din dag gaet? Disse sma tingkan gøre en stor forskel i et ægteskab. Et ægtepar der har været lykkeligt gift i 19 ar, ringer eller sms er til hinanden i løbet af dagen bare for at høre hvordan det gar, som manden siger. 10 Kærlighed far ogsaetægtepartilat blive ved med at lære hinanden bedre at kende. (Fil. 2:4) Jo mere indgaende de kender hinanden, jo højere vil de komme til at elske hinanden, trods deres ufuldkommenheder. Et lykkeligt ægteskab er ikke statisk; det er dynamisk og vokser sig hele tiden stærkere. Hvis du er gift, sa spørg dig selv: Hvor godt kender jeg min ægtefælle? Forstar jeg hvordan han eller hun føler og tænker i forskellige situationer? Hvor ofte tænker jeg pamin ægtefælle og pa de egenskaber der gjorde 16 VAGTT ARNET

17 atjegføltemigtiltrukketafhameller hende? RESPEKTER HINANDEN 11 Ikke engang de lykkeligste ægteskaber er perfekte, og ægtefæller der elsker hinanden, kan godt være uenige. Abraham og Sara saikkealtidensp atingene. (1 Mos. 21:9-11) Men deres meningsforskelle drev ikke en kile ind mellem dem. Hvorfor ikke? Fordi de behandlede hinanden værdigt og med respekt. For eksempel talte Abraham altid venligt til Sara. (1 Mos. 12:11, 13) Og Sara adlød Abraham og tænkte pa ham som sin herre. (1 Mos. 18:12) Hvis ægtefæller mangler respekt for hinanden, kommer det som regel til udtryk i deres ordvalg og tonefald. (Ordsp. 12:18) Hvis de ikke gør noget ved det underliggende problem, kan det være fatalt for deres ægteskab. Læs Jakob 3:7-10, 17, Nygifte ma være særlig opmærksomme pa at tale venligt og respektfuldt 11. Hvorfor er respekt en forudsætning for et lykkeligt ægteskab? Illustrer. 12. Hvorfor ma nygifte være særlig opmærksomme paattalerespektfuldttilhinanden? til hinanden. Det vil gøre det lettere for dem at kommunikere abent og ærligt. Selvom de første ar af ægteskabet er skønne, kan de ogsa være frustrerende, siger en ægtemand. Det kan være en anstrengende proces at tilpasse sig hinandens følelser, vaner og behov og man kan godt føle at man er pagyngende grund! Men I vil begge klare skærene hvis I viser rimelighed, har humoristisk sans og har de stabiliserende egenskaber ydmyghed, talmodighed og tillid til Jehova. Hvor er det sandt! VIS ÆGTE YDMYGHED 13 God kommunikation i ægteskabet er som en bæk der risler stille og fredeligt gennem en have. Bækken kan kun blive ved med at løbe hvis man er ydmyg af sind. (1 Pet. 3:8) Ydmyghed er den hurtigste vej til at faløstenuoverensstem- melse, for ydmyghed far dig til at sige undskyld, siger en broder der har væretgifti11ar. En ældste der har været lykkeligt gift i 20 ar, bemærker: Nogle gangeerdetvigtigereatsige undskyld 13. Hvorforerydmyghedenvigtigfaktoriet sundt og lykkeligt ægteskab? Bevar en god kommunikation i dit ægteskab

18 end jegelskerdig. Oghantilføjer: En af de hurtigste genveje til ydmyghed er bøn. Nar min kone og jeg sammen beder til Jehova, bliver vi mindet om vores ufuldkommenhed og om Guds ufortjente godhed. Denne blide pamindelse hjælper mig til at se tingene i det rigtige perspektiv. 14 I modsætning hertil virker stolthed alt andet end forsonende. En stolt person kvæler kommunikationen fordi han hverken ønsker eller tør at sige undskyld. I stedet for ydmygt at sige det er jeg ked af, tilgiv mig kommer han med bortforklaringer. Frem for modigt at indrømme en svaghed papeger han fejl hos den anden. Nar han føler sig forurettet, gør han ikke noget for at stifte fred, men giver igen med hardeordellerreagerermed isnende tavshed. (Præd. 7:9) Ja, stolthed kan ødelægge et ægteskab. Husk at Gud star de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed. Jak. 4:6. 15 Det ville naturligvis være naivt at tro at stolthed aldrig vil stikke hovedet frem. Nar det sker, ma vi erkende det og straks gøre noget ved det. Paulus radede kristne: Lad ikke solen ganedmensistadiger opbragte, og giv ikke plads for Djævelen. (Ef. 4:26, 27) Hvis man ikke følger dette rad, kan det føre til unødig bekymring og uro. Min mand og jeg har ikke altid været sa gode til at leve efter det der star i Efeserbrevet 4:26, 27, sukkede en søster. Det har flere gange ødelagt min nattesøvn! Er det ikke meget bedre med det samme at tale tingene igennem og blive forsonet? Selvfølgelig kan det være nødvendigt at give hinanden lidt tid til først at falde ned. Man bør ogsa bede Jehova om 14. Hvordan p avirker stolthed et ægteskab? 15. Forklar hvordan princippet i Efeserbrevet 4:26, 27 kan hjælpe et ægtepar til at klare uoverensstemmelser. hjælp til at have den rigtige indstilling. En ydmyg andvilhjælpedigtilatfokuserep a problemet, ikke padigselv,s aduundg ar at forværre situationen. Læs Kolossenserne 3:12, Ydmyghed og beskedenhed hjælper ægtefæller til at fokusere pa hinandens styrker. For eksempel har hustruen maske nogle specielle færdigheder som hele familien nyder godt af. Hvis hendes mand er ydmyg og beskeden, vil han ikke føle sig udfordret af hende, men vil derimod opmuntrehendetilatbrugesinegodeevner. Derved viser han at han elsker og værdsætter hende. (Ordsp. 31:10, 28; Ef. 5:28, 29) En ydmyg og beskeden hustru vil pa den anden side ikke prale med sine evner eller nedgøre sin mand. Nar alt kommer til alt, er de to jo et kød, og det der skader den ene, skader ogsa den anden. Matt. 19:4, Duviludentvivlgernehaveatdit ægteskab skal være ligesom Abraham og Saras eller Isak og Rebekkas at det skal være lykkeligt, vare ved og være til pris for Jehova. Sam aduhavegudssynp aægteskabet. Søg indsigt og visdom i hans ord. Giv den ægte kærlighed Jahs flamme næring ved at tænke pa din ægtefælle med værdsættelse. (Højs. 8:6) Arbejd pa at opdyrke ydmyghed. Vis din ægtefælle respekt. Hvis du gør disse ting, vil du kunne glæde dig over dit ægteskab, og din himmelske Far vil fryde sig. (Ordsp. 27:11) Du vil sikkert have samme følelse som den mand der efter 27 ars ægteskab skrev: Jeg kan ikke forestille mig at leve uden min kone. Vores forhold bliver stærkere for hver dag der gar. Det skyldes vores kærlighed til Jehova og vores gode kommunikation. 16. Hvordan kan ydmyghed hjælpe et ægtepar til at se hinandens styrker i det rette lys? 17. Hvordankanmanf aetlykkeligtægteskab som er til ære for Gud? 18 VAGTT ARNET

19 FORÆLDRE OG BØRN KOMMUNIKER IKÆRLIGHED Ethvert menneske bør være hurtigt til at høre, langsomt til at tale, langsomt til vrede. JAK.1:19. HVAD VIL DU SVARE? Hvorfor er det vigtigt at tage sig tid til at kommunikere? Hvordan kan forældre følge radet i Jakob 1:19? Hvordan kan børn følge r adet i Jakob 1:19? HVIS du fandt ud af at dine forældre skulle dø i morgen, hvad ville du sagernen a at sige til dem i dag? Det spurgte man flere hundrede børn i USA om. Omkring 95 procent ville ikke nævne noget om problemer eller uoverensstemmelser, men derimod sige undskyld og jeg elsker jer rigtig meget. For Parents Only (Kun for forældre) af Shaunti Feldhahn og Lisa Rice. 2 Generelt elsker børn deres forældre, og forældre elsker deres børn. Det gælder ikke mindst blandt JehovasVidner.Menselvomforældreogbørnønsker at være nært knyttet til hinanden, kan de indimellem have svært ved at kommunikere. Og selv i de familier hvor man taler abent og ærligt om tingene, er der nogle emner man helst gar helt uden om. Hvordan kan det være? Hvad kan gøre det vanskeligt at kommunikere? Hvordan kan man fjerne barriererne? KØB TID TIL AT KOMMUNIKERE 3 Mange familier synes det er svært at finde tid til meningsfyldt kommunikation. Sadan har det ikke altid været. Moses gav israelitiske fædre følgende pabud: Du skal indprente din søn [Guds ord] og tale om dem nar du sidder i dit hus og nar du vandrer pa vejen og nar du lægger dig og nar du star op. (5 Mos. 6:6, 7) Børnene tilbragte enten dagen sammen med deres mor derhjemme eller sammen med deres far i marken eller pa hans arbejde. Der var rigeligtidtilsamværogsamtaler.detgjordedetmuligt for forældrene at lære deres børns behov, ønsker 1, 2. Hvordan har forældre og børn det generelt med hinanden, men hvad kan de indimellem have svært ved? 3. (a) Hvorfor er god kommunikation en udfordring for mange familier? (b) Hvad gjorde det let for familier i det gamle Israel at fa tid nok sammen? 19

20 Kommuniker med din familie i stedet for at isolere dig eller blive opslugt af andre ting og personlighed at kende. Børnene havde ogsamasseraftidtilogmulighed for at lære deres forældre godt at kende. 4 Tilværelsen er noget anderledes i dag. I nogle lande begynder børnene meget tidligt i skolen, maske allerede i toarsalderen. I mange familier er begge forældre udearbejdende. Nar forældre og børn endelig er sammen, bliver kommunikationen udkonkurreret af computere, tv og andre elektroniske medier. Børn og forældre lever ofte separate liv og kender nærmest ikke hinanden. Meningsfyldt kommunikation eksisterer stort set ikke. 5 Kan du købe dig tid fra andre ting og være mere sammen med din familie? (Læs Efeserne 5:15, 16). Nogle familier er blevet enige om at bruge mindre tid pa fjernsyn eller computere. Andre har 4. Hvad gør kommunikation til en udfordring for mange familier i dag? 5, 6. Hvordanharnogleforældre købt sig mere tid til at være sammen med deres børn? besluttet at spise mindst et maltid sammen hver dag. Den Teokratiske Familieaften giver ogsaforældreogbørnen dejlig mulighed for at blive knyttet nærmere til hinanden og tale om andelige emner i ro og mag. At sætte en time eller deromkring af til dette hver uge er en god begyndelse, men der skal mere til for at abne op for en dyb, fortrolig kommunikation. Man ma finde tid til at tale sammen hver eneste dag. Inden du sender dit barn i skole, sasignogetopmun- trende, tal om dagsteksten, eller bed en bøn sammen med dit barn. Det kan gøre en stor forskel for hvordan barnets dag bliver. 6 Nogle forældre har foretaget ændringer i deres dagligdag for at kunne bruge mere tid sammen med deres børn. For eksempel sagde en mor til to sma børn sit fuldtidsarbejde op. Hun fortæller: Om morgenen styrtede vi alle sammen ud af døren for at komme paar- bejde eller i skole. Nar jeg kom hjem om 20 VAGTT ARNET

21 aftenen, havde en barnepige lagt børnene i seng, og de sov allerede. Nu hvor jeg har sagt mit job op, maviklareos med færre penge, men til gengæld har jeg meget bedre føling med mine børns tanker og problemer. Jeg lytter til hvad de siger i deres bønner, og kan vejlede, opmuntre og undervise dem. VÆR HURTIG TIL AT HØRE 7 Pa baggrund af en lang række interviews med unge peger forfatterne til bogen For Parents Only pa endnu en kommunikationsbarriere. De siger: Børnenes mest almindelige klage over deres forældre var: De lytter ikke. Men problemet gælder begge veje, for forældre siger ofte det samme om deres børn. For at holde kommunikationslinjerne abne ma familiens medlemmer lytte virkelig lytte til hinanden. Læs Jakob 1:19. 8 I forældre, lytter I virkelig til jeres børn? Det kan være svært nar I er trætte, eller nar børnene taler om noget I synes er ret ligegyldigt. Men det der virker ligegyldigt i jeres øjne, kan være meget vigtigt for jeres barn. At være hurtig til at høre vil sige at man ikke kun er opmærksom pahvadensbarnsiger,men ogsap a hvordan han eller hun siger det. Tonefaldet og kropssproget giver et hint om hvad barnet føler. Men man maogs a stille spørgsmal. Et menneskes tanker er som vand i en dyb brønd, siger Bibelen, men en der har indsigt, kan hente dem frem. (Ordsp. 20:5, Today s English Version) Det er særlig vigtigt at have indsigt og vise dømmekraft nar der er følsomme emner pabordet. 7. Hvad klager b adebørnogforældreofte over? 8. Hvordan kan forældre virkelig lytte til deres børn? 9 I børn, adlyder I jeres forældre? Hør, min søn, padinfaderstugt, si- ger Guds ord, og forlad ikke din mo- ders lov. (Ordsp. 1:8) Jeres forældre elsker jer jo og ønsker at det skal gajer godt, sa det vil være fornuftigt at lytte til dem og adlyde dem. (Ef. 6:1) Nar der er en god kommunikation mellem jer og jeres forældre og I husker paatdeelsker jer, er det lettere at være lydig. Fortæl jeres forældre hvad I tænker og føler. Det vilhjælpedemtilatforst ajer.im as a ogsa prøve at forstadem. 10 Søger du rad hos nogle pa din egen alder hvis du har et problem? Pas pa med det. Dine kammerater siger sikkert det du gerne vil høre, men deres rad vil maske slet ikke hjælpe dig. Faktisk kunne de ligefrem skade dig. Da børn og unge ikke har den visdom og erfaring voksne har, tænker de som regel ikke sa langt ud i fremtiden og kan ikke altid overskue konsekvenserne af forskellige valg. Husk hvordan det gik kong Salomons søn Rehabeam. Da han blev konge i Israel, burde han have lyttet til de rad som de ældre mænd gav ham. Men i stedet fulgte han de ufornuftige rad han fik af de unge som han var vokset op sammen med. Det fik de fleste af hans undersatter til at vende ham ryggen. (1 Kong. 12:1-17) Følg ikke Rehabeams eksempel, men arbejd paathave en aben kommunikation med dine forældre. Fortæl dem om dine tanker og følelser. Følg deres rad, og lær af deres visdom. Ordsp. 13: Hvis I forældre ikke ønsker at jeres 9. Hvorforskalbørnlyttetilderesforældre? 10. Hvad lærer vi af beretningen om Rehabeam? 11. Hvadkanderskehvisforældreikkeer letteattalemed? 15. MAJ

OVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG

OVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG TROSGRUNDLAG JEHOVAS VIDNER er kristne. De tror på den almægtige Gud, Jehova, og på at han har skabt himmelen og jorden. Alle de undere der omgiver os på jorden og i verdensrummet, vidner om at det må

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

2.-8. maj Er du klar til at blive døbt?

2.-8. maj Er du klar til at blive døbt? MARTS 2016 34567 2.-8. maj Er du klar til at blive døbt? SIDE 3 9.-15. maj Hvordan kan du forberede dig til d åb? SIDE 18 Udgave i stor skrift 1. DEL 34567 MARCH 2016 Vol. 137, No. 5 DANISH STUDIEARTIKLER

Læs mere

Lyt til Gud. og f a evigt liv

Lyt til Gud. og f a evigt liv Lyt til Gud og f a evigt liv Gud er som en kærlig far. 1 Peter 5:6, 7 Det er Gud der har skabt os, og han har omsorg for os. Ligesom en klog og kærlig far underviser sine børn, sådan lærer Gud mennesker

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

Forældre og børn kommuniker i kærlighed

Forældre og børn kommuniker i kærlighed 15. MAJ 2013 34567 15.-21. juli Styrk dit ægteskab gennem god kommunikation SIDE 3 SANGE: 36, 87 22.-28. juli Forældre og børn kommuniker i kærlighed SIDE 13 SANGE: 88, 3 29. juli 4. august Værn om din

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42 Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN 4. søndag i advent 2016, Hurup Johannes 1, 19-28 O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN De har hørt om ham inde i Jerusalem.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Studie 7 Guds lov 41

Studie 7 Guds lov 41 Studie 7 Guds lov 41 Åbningshistorie Lav en liste over de ti største problemer, verden står over for i dag. Når du tænker på verdens udfordringer, så tænk over, hvad mediemogulen Ted Turner havde at sige

Læs mere

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

HIMLEN ER RIGTIG NOK

HIMLEN ER RIGTIG NOK Lektie 10 HIMLEN ER RIGTIG NOK Har du nogensinde tænkt på Himlen? Nogle mennesker forestiller sig, at de kommer til at sidde på en sky og spille på harpe. Andre tror, at de vil spadsere på gader lavet

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

I brevet til Korintherne siger Paulus følgende om kærligheden:

I brevet til Korintherne siger Paulus følgende om kærligheden: Prædiken i The Gospel Fellowship søndag 17 juni 2018 For snart tre måneder siden døde vores præst og min nærmeste ven Peter. Selvom tiden går, og hverdagen stille og roligt vender tilbage, er mit og mange

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Børnebiblen præsenterer. Himlen, Guds smukke hjem

Børnebiblen præsenterer. Himlen, Guds smukke hjem Børnebiblen præsenterer Himlen, Guds smukke hjem Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Lazarus Bearbejdet af: Sarah S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children www.m1914.org 2019

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen Læs 1 Joh. 4,4 Maria Magdalene havde fået hjælp af Jesus, og nu levede hun med ham, som Herre i sit liv. Hvorfor bliver man nødt til at vælge mellem Jesus eller djævelen? Læs Matt 6,24 Hvad betyder det

Læs mere

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35. 05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Åbenbaring. Johannes 17:3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.

Åbenbaring. Johannes 17:3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Åbenbaring Åbenbaring er en vigtig del af livet med Gud og det er måske en del vi her i den vestlig verden har svært ved at forstå. Fordi vi er meget kundskabs orienteret, tror mange at de kan læse sig

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Himlen, Guds smukke hjem

Himlen, Guds smukke hjem Børnebiblen præsenterer Himlen, Guds smukke hjem Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Lazarus Bearbejdet af: Sarah S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children www.m1914.org BFC

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... II Mos 3:1-14 Prædiken v. pastor Jais H. Tinglund 19. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Herren har set sit folks lidelse. Og Han sender frelse til

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hvordan lærer man Gud at kende?

Hvordan lærer man Gud at kende? 1 Andagt 1-59 Hvad ved du om Gud? Gud har skabt verden, og han har skabt dig. Han kan alt og er helt perfekt. Han har altså ingen fejl. Gud interesserer sig for dig, fordi han elsker dig. Men der er et

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod /

21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod / Når man får børn, vil man gerne give noget godt videre til dem. Man kan drømme om at give dem selvværd, gåpåmod og et lyst sind. Man kan forestille sig hvordan man vil lære sit barn at spille fodbold eller

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

kasperbergholt.dk/jesus Kom og gi mig alle dine peng

kasperbergholt.dk/jesus Kom og gi mig alle dine peng Kom og gi mig alle dine peng Disposition 1. Vores briller 2. Bibelen om givertjeneste og forvalterskab 3. Givertjeneste og forvalterskab i praksis 4. Udfordringer ved givertjeneste og forvalterskab kasperbergholt.dk/jesus

Læs mere

Hemmeligheden ved ET LYKKELIGT FAMILIELIV

Hemmeligheden ved ET LYKKELIGT FAMILIELIV Hemmeligheden ved ET LYKKELIGT FAMILIELIV Hemmeligheden ved ET LYKKELIGT FAMILIELIV F AMILIEN siges at være samfundets ældste institution. Men i dag er den i vanskeligheder. Volden i hjemmene er i stigning,

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker

Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker I evangeliet til i dag hører vi om, at et barn får sit navn. Og jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg har et problem med navne. Alle, der har gået til konfirmationsforberedelse hos mig, eller til minikonfirmandundervisning,

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere