ALT DER ER FORTALT OG ALT VI VED ALT DER ER FORTALT OG ALT VI VED. Et tværinstitutionelt og tværprofessionelt kulturprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALT DER ER FORTALT OG ALT VI VED ALT DER ER FORTALT OG ALT VI VED. Et tværinstitutionelt og tværprofessionelt kulturprojekt"

Transkript

1 ALT DER ER FORTALT OG ALT VI VED Et tværinstitutionelt og tværprofessionelt kulturprojekt Biblioteksforestilling udviklet i et samarbejde mellem Viborg Bibliotekerne og Carte Blanche, Egnsteater. Forestillingen er støttet af Statens Kunstråds Tværæstetiske Pulje og Kulturstyrelsen. Beskrevet af Herdis Toft, lektor v. Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet 2014

2 Forestillingen ALT der er fortalt og ALT vi ved er resultatet af en udforskningsproces gennemført af egnsteatret Carte Blanche rettet mod bibliotekets rum, dets viden og systematik, dets bibliotekarer og dets brugere. Forestillingerne var gratis og anbefalet fra 8 år. I ly af mørket tog 10 performere små publikumsgrupper med på rejser ind i vores fælles viden og fælles bogverden. Side 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING BOGLABYRINTEN DEN POETISKE TILGANG Jorge Luis Borges: Biblioteket i Basel Lewis Carroll: Alice i Undreland og Bag spejlet Seimi Nørregaard: Hestefold Hundehoved De intertekstuelle spor DEN SCENISKE TILGANG Performance og performativitet Labyrintisk og kalejdoskopisk teater DEN BIBLIOTEKARISKE TILGANG Fra nærvær til netværk Deltagelseskulturer DELTAGERNE HAR ORDET Scenekunstnerne Efter forestillingen Bibliotekarerne Biblioteksledelsen har ordet Spørgeskemaundersøgelse FØR. Viborg Bibliotekerne Projekt- og arbejdsgruppen har ordet Biblioteksteams har ordet Efter forestillingen Biblioteksdeltagerne har ordet Projekt- og arbejdsgruppen har ordet Spørgeskemaundersøgelse EFTER. Viborg Bibliotekerne Forestillingens deltagere har ordet EVALUERING Den sceniske tilgang Den bibliotekariske tilgang RESUMÉ ENGLISH ABSTRACT LITTERATURLISTE Side 3

4 INDLEDNING Formålet med projekt ALT hvad der er fortalt og ALT vi ved blev i projektansøgningen fremlagt som: At udfordre bibliotekets selvforståelse ved at invitere en anden kulturaktør indenfor - samarbejde og indgå i en proces, hvor der mellem kulturaktør, publikum og personale ses nyt potentiale, nye former for biblioteksbetjening - ny aktionsradius.. Målet beskrives således: At synliggøre biblioteket som arketypisk sted stedet, hvor du finder fortællinger fra hele verden. Stedet, hvor du farer vild og bliver suget ind i andre virkeligheder. Stedet, hvor publikum sanser og opdager biblioteket på ny. Projektets har en unik karakter: At skabe dramatiske metafortællinger, der ved at gøre brug af biblioteket som stemningsrum og kulisse, åbner biblioteket op på en helt ny måde. En labyrintisk forestilling giver publikum oplevelsen af de bogstaveligt talt uendeligt mange fortællinger, skæbner, viden, stemninger, overleveringer og glemte skrifter, der gemmer sig i biblioteket. Personalet udarbejder PR sammen med teatret, deltager i skabelsen af forestillingen og i generalprøven for at lure skuespillerne nogle tricks af som inspiration til rollen som storyteller og skuespiller med fornemmelse for brugerens individuelle behov. (Projektansøgning) I denne evalueringsrapport berettes om dette biblioteksprojekt især gennem tre optikker: den poetiske, den sceniske og den bibliotekariske. I Den poetiske tilgang udpeges centrale inspirationskilder til forestillingens æstetiske og tematiske udformning, altså de intertekstuelle spor og relationer, som giver publikum en oplevelse af associationsrigdomme og muligheder, men også af performancens symfoniske karakter. Her linkes især til Jorge Luis Borges værk Biblioteket i Basel, til Lewis Carrolls Alice-bøger: Alice i Undreland og Bag spejlet samt ikke mindst til Seimi Nørregaards papirfoldede parallelværk, udformet i samtidighed med biblioteksprojektet: Hestefold Hundehoved. Seimi Nørregaard performer nemlig både som forfatter og som scenekunstner i dette projekt. I Den sceniske tilgang præsenteres det sceniske sprog og den performativitet og performance, som karakteriserer et post-dramatisk projekt som dette. Det sensoriske teater, objekt- og animationsteatret og det site-specifikke teater introduceres kort sammen med den brug af labyrinter, der har været karakteristisk for Carte Blanches teaterproduktioner og installationer. I Den bibliotekariske tilgang beskrives biblioteket som et rum i byens rum, der på én gang åbner sig ud mod hele verden i kraft af sin arkiv-karakter og lukker sig indad i sig selv i kraft af sin institutions-karakter. Forståelsen af bibliotekarens profession og de dilemmaer, der knytter sig hertil sidestilles med forståelsen af brugernes forskelligartede positioner. Der spørges samtidig ind til, om biblioteket er på vej mod en forståelse af sit virke som understøttelse af deltagelseskulturer, og om en biblioteksforestilling som kreativ workshop kan medvirke positivt hertil. Side 4

5 De tre tilgange kendetegner nutidige positioner i kulturinstitutioners sigen og gøren. Der er en levende optagethed af, hvordan man både kan taget et opgør med klassiske traditioner for, hvad der tilkendes æstetisk og formidlingsmæssig kvalitet, og samtidig virke innovativt, inkluderende og demokratisk ind i hverdagslivet blandt de borgere, man har til opgave at samvirke med. Forfatterne (Den poetiske tilgang), scenekunstnerne (Den sceniske tilgang) og bibliotekarerne (den bibliotekariske tilgang) mødes af kulturelle og politiske udfordringer og tager dem op på hver sin særegne måde. I Deltagerne har ordet hører vi deltagernes fortællinger og refleksioner. Først taler Scenekunstnerne før forestillingen og Scenekunstnerne efter forestillingen. Her fremlægges et materiale, der primært er baseret på deres samtaler med evaluatoren før og efter forestillingerne. Dernæst har bibliotekarerne og deres ledelseslag ordet i hhv. Bibliotekarerne før forestillingen og Bibliotekarerne efter forestillingen. Hertil er materialet dels hentet fra deltagernes skriftlige besvarelser af spørgsmål, dels fra rundbordssamtaler med evaluatoren. Endelig får nogle af de mange deltagere i publikumsgrupperne ordet i de skriftlige tilkendegivelser, som danner materialet i Forestillingens deltagere har ordet. Evaluatoren får til sidst ordet i Evaluering, hvor hun sammenfatter undersøgelsen. I dette afsnit benytter hun dele af den såkaldte Ønskekvistmodel til at udpege værdifulde bidrag til målopfyldelse gennem den teatralske tilgang, som Carte Blanche benytter sig af. Hovedinteressen ligger dog i at vurdere værdien af tre tematiseringer i forhold til projekt-intentionerne om at udfordre bibliotekets / bibliotekarernes selvforståelse gennem de mange metafortællinger: 1. Den professionelle bibliotekar i en omstillingsproces fra at se de mennesker, der kommer på biblioteket som brugere over til at se dem som deltagere. Professionsforståelser belyst gennem reflekterende samtaler i de forskellige ledelsesog professionslag også om det at være arkivar, servicemedarbejder, kulturel-æstetisk agent kropsligt og mentalt hvilken refleksivitet over egen profession og over bibliotekets funktion tegner sig? Hvordan opleves konflikten mellem at agere som hhv. arkivar, informations- og servicemedarbejder og kulturel-æstetisk agent kropsligt og mentalt? 2. Biblioteket dels som et fysisk rum i en omstillingsproces fra bibliotekarens fysiske sted til deltagernes fysiske sted et sted også for leg og eksperimenteren med materialer og alternative måder at gøre rum, dels som et sanseligt og mentalt rum i en omstillingsproces fra at være arkiv for mediebårne tekster til også at være arkiv for kropsligt-sanselige tekster, for æstetiske erfaringsdannelser 3. Biblioteksforestillingerne som performance i et teatralsk perspektiv, men også som udtryk for samarbejdsmuligheder mellem teater-aktører og biblioteks-aktører. I et videre institutions- og professions-perspektiv som eksemplarisk lærestykke Rapporten afsluttes med et kort Resumé på dansk og et tilsvarende Abstract på engelsk, en Litteraturliste samt en række Bilag, hvortil der linkes undervejs i afrapporteringen. Disse har primært funktion som dokumentationsmateriale, men vil i en del tilfælde også kunne virke inspirerende for læseren. De forskellige afsnit kan læses i den rækkefølge, som lineært beskrives i indholdsfortegnelsen, men i overensstemmelse med biblioteksprojektets ånd er det lige så vel muligt at dykke ned i og ind i afsnittene ved at enhver skaber sin egen læse-orden eller læse-uorden. Projektet lægger sig i både æstetisk og formidlingsmæssig henseende i smuk forlængelse af de to kulturinstitutioners tidligere samarbejdsrelationer. Carte Blanche og Viborg bibliotek har bl.a. indgået i samarbejde omkring projekt Boglabyrinten (2009) og omkring projekt Kreative Kulturworkshops (2011). Før vi går ind i projektet, genopfrisker vi derfor elementer fra især projekt Boglabyrinten, ikke mindst fordi målet for ALT der er fortalt og ALT vi ved lægger sig meget tæt op ad målet for Boglabyrinten. Der er en fokuseret stræben efter at synliggøre, sanseliggøre og stemningsgøre bibliotekets bøger og rum for både bibliotekarer, brugere og andre aktører. Side 5

6 BOGLABYRINTEN 2009 På Carte Blanches hjemmeside, cblanche.dk, ligger følgende beskrivelse af Boglabyrinten: En magisk installation bygget af bøger vil indtage Hovedbiblioteket i Viborg. Boglabyrinten vil udfordre børn og voksne med bøger, sprog og bogstaver. Alt i Boglabyrinten vil være af bøger, om bøger, med bøger og labyrinten vil i perioder have en beboer, der vil hjælpe publikum med at opleve bøgernes forunderlige verden. Der vil være små huler, hvor man alene eller sammen kan udforske sprogets melodier eller bogstavernes levende hoppen på papiret. Boglabyrinten kan udforskes af alle bibliotekets besøgende, og både biblioteket og Carte Blanche glæder sig til at byde alle indenfor. ( ) På Børnekulturnatten d. 9. oktober 2009 kan man opleve BOGLABYRINTEN i mørke fra kl BOGLABYRINTENs beboer vil være til stede og vise rundt eller fortælle historier eller ( ) Da BOGLABYRINTEN åbnede på Hovedbiblioteket var der mange, der fandt at man ikke kunne behandle bøger på en sådan måde. Men efterhånden overgav de fleste sig til BOGLABYRINTENs hemmelige rum, den overvældende følelse af at gå ind i en bog og af installationens visuelle poesi. Flere henvendte sig allerede til Carte Blanche mens installationen stod på Skakbrættet for at høre om de kunne sikre sig en bid af BOGLABYRINTEN, når den blev pillet ned. På teatret vidste vi, at vi ikke selv havde mulighed for at opmagasinere den store installation. I stedet fik alle interesserede aftagere mulighed for at ønske sig dele, og så fordelte vi efter bedste beskub, således at alle fik brugbare dele. Herefter beskrives aftagerne: Friskolen i Viborg, Viborg Stiftsmuseum, Vanløse Bibliotek og Kulturhus samt Børnehaven Prinsen. Sidstnævnte overtog den store tronstol lavet af foldede bøger, som blev opstillet i forbindelse med et nyt projekt mellem Carte Blanche og bl.a. netop Børnehaven Prinsen, nemlig projekt Den Levende Fortællings Rum. Se henvisning hertil videre hos Carte Blanche, men se også Herdis Toft: Lege-Rum og Fortælletid. På internetsiden beskriver initiativtageren, bibliotekar Erik Kierkegaard, Viborg Bibliotek, projekt Boglabyrinten således: Hvad har været det meste fotograferede i dansk biblioteksvæsen de sidste par måneder? Svaret må uden tvivl være boglabyrinten på Hovedbiblioteket i Viborg. Her i efteråret opbyggede teatergruppen Carte Blanche et kæmpe bogbjerg midt i Hovedbiblioteket i Viborg. Et bogbjerg lavet af bøger fra nedlagte afdelinger, reddet lige inden papirmøllen. Det startede i fem meters højde og flød så som en lavastrøm ud over hele gulvet. En lavastrøm fuld af gange og med tre lukkede rum: bogstavernes rum, sætningernes rum og fortællingernes rum. Udvendig bestod installationen af bogforsider, og når man gik indeni, var det bøgernes indre, man mødte. Mange mødte installationen med skepsis, men når de gik ind mellem bøgerne og til sidst kom i fortællingens rum, ja, så var alle begejstret og en stor oplevelse rigere. Labyrinten var i en stor del af bibliotekets åbningstid beboet af en skuespiller, som forstod kunsten at komme i kontakt med bibliotekets besøgende. Boglabyrinten var i sin originalitet og genialitet en enestående hyldest til bøgerne og bøgernes verden. Den blev åbnet den dag, hvor Amazon.com præsenterede sin nye revolutionerende E-bogslæser, så måske var den også et mindesmærke over bøgernes tidsalder. Boglabyrinten er væk nu, men den vil i lang tid blive erindret, som en enestående installation og et spændende samarbejde mellem et teater og et bibliotek; se/download flere pressefotos fra teatrets hjemmeside vis af voksne og børn er kommet uforberedte ind på biblioteket, er blevet mødt af en uventet overrumplende kulturoplevelse og gået rigere derfra. Mere kan man vist ikke ønske sig som biblioteksmenneske! Side 6

7 På Carte Blanches hjemmeside finder man også billeder af delelementer opstillet i nye rum: Projekt Boglabyrinten lever videre i mere end én betydning. Dels er det dokumenteret i digitale arkiver i både billeder og tekst. Dels genfindes det fragmentarisk rundt omkring i landet gennem materielle, fysiske opstillinger. Endelig lever det videre i erindringen hos de mange besøgende, og ikke mindst som en positiv bund under det videre samarbejde mellem bibliotek og egnsteater. Boglabyrinten indgår derfor også som en skjult referenceramme, når der tales om at skabe dramatiske metafortællinger gennem skabelse af biblioteket som stemningsrum. Når vi i det næste afsnit om Den poetiske tilgang peger på æstetisk formede inspirationskilder i tidligere projekter gennemført af Carte Blanche, er Boglabyrinten blot et af efterhånden rigtig mange eksempler på den indre sammenhæng mellem teatrets produktioner. Besøger man teatrets hjemmeside, erfarer man, hvordan en række intertekstuelle spor lægges ud, vrides, sammenflettes og reinstalleres i nye kontekster, således at publikumsoplevelsen udvides. Der trækkes tråde, der væves med forskelligt islæt, og man oplever forbundethed med skjulte og åbne tekster fra et arkiv af uendelig karakter. DEN POETISKE TILGANG Den traditionelle forståelse af et bibliotek er, at det er et primært skriftkulturelt arkiv styret af en opdeling af verden i hhv. alt hvad der er fortalt, dvs. den fiktive eller skønlitterære tekstmasse, og alt vi ved, dvs. den faktive eller faglitterære tekstmasse. Et sindrigt katalogiseringssystem, faste typologiseringer, genrebestemmelser og kategoriseringer samt principper for opstillingspraksis m.v. sikrer, at arkivet fremtræder som orden og ikke som kaos, at bibliotekaren fremtræder som vejleder snarere end som vildleder og desuden, at selvbetjeningsmuligheder breder sig ud på flere og flere områder. For at kunne fastholde denne fremtræden i en tid, hvor tekst- og mediemængden vokser eksplosivt, må biblioteket som andre kulturinstitutioner være båret af techne eller en logistik-funktion. Det skal effektivt kunne håndtere materialeforsyning, produktionsstyring og distribution såvel i analog som i digital henseende. Biblioteket er et arkiv styret af logistisk tænkning. Men det er også et arkiv, der er i brug på så mange forskellige måder og er båret af så mange forskellige intentioner hos brugerne, at der sker nedbrud, sammenblandinger, fejloperationer, forskelsbehandlinger osv. For hver ny aktør, der bevæger sig rundt i arkivet, søgende og findende, skabes der nye ruter, stier, logikker. En poetisk tilgang til biblioteket betyder, at den etablerede logistik-funktion og rationelle logistiske tænkning brydes op. I stedet skabes der et netværk af associative spor og tråde, og der trækkes på åbenlyse og mere skjulte intertekstuelle spor. Vi vil i det følgende kort beskrive de centrale fabulerende spor. Jorge Luis Borges: Biblioteket i Basel Projekt ALT der er fortalt og ALT vi ved peger i intertekstuel henseende tilbage på den argentinske forfatter Jorge Luis Borges, der i en årrække også var direktør for Nationalbiblioteket i Buenos Aires, og hvis værker, bl.a. Fiktioner (Ficciones 1944, da. Fiktioner, 1970), rummer en stor mangetydighed såvel i det rumlige som det tidslige perspektiv samt i de sammenblandede fiktive og faktiske personer, drømme- og virkelighedsfænomener. Side 7

8 Igennem projektet transformeres Viborg Hovedbibliotek til et bibliotek, der intertekstuelt set forbinder sig med Jorge Luis Borges Biblioteket i Basel, som han beskrev det i samlingen Fiktioner i Samlingen peger overalt på det labyrintiske princip, på vævningen af 1001 nats fortællinger, som Borges også selv relaterer sig til. Sporene fra direktøren for det faktiske Nationalbiblioteket til det fiktive Biblioteket i Basel fletter sig sammen med det labyrintiske univers i en anden fortælling fra Fiktioner, nemlig Haven med de forgrenede gange: og: Jeg tænkte på en labyrinternes labyrint, en snørklet voksende labyrint, der omfattede fortid og fremtid og som på en eller anden måde også rummede stjernerne. (Borges 1999 s. 100) Ts ui Pên sagde engang: Jeg trækker mig tilbage for at skrive en bog. Og en anden gang: Jeg trækker mig tilbage for at konstruere en labyrint. Alle så to projekter for sig; ingen tænkte, at bogen og labyrinten var en og samme sag. (Borges, s. 104) I projekt Boglabyrinten konstrueres en fysisk-stoflig nærværende boglabyrint. I Projekt ALT der er fortalt og ALT vi ved transformeres det fysisk stoflige nærværende bibliotek til en scenografi for mental boglabyrint-rejse, hvor deltagerne selv bidrager til at skrive bogen færdig på hver sin unikke måde. De to projekter kan ses også som ét fælles projekt. Det er derfor ikke uden grund, at Borges Fiktioner optræder på listen over de 45 værker, der indgår i projektet se bilag. Inspirationen fra hans værker er dog ikke så direkte som her antydet. Borges filosofiske og ofte sort-ironiske tilgang til labyrinten parret med hans abstrakt-matematiske konstruktioner bearbejdes af Carte Blanche til sensoriske, fantasi-frie, men også meget konkrete installationer og performance-positioner. Men tanken om de uendelige konstellationsmuligheder og spiraliske omdrejningsforløb er bevaret, idet man som deltager aften efter aften vil kunne gennemløbe vidt forskellige kombinationer af oplevede og ikke-oplevede installationer, der desuden skifter for hver gang, da de er styret af deltager-sammensætning og en række logistiske forhold, som forbliver ukendte for deltagerne. Borges sammenfletter nu det labyrintiske med det kalejdoskopiske rum, som netop er de to æstetiske rumformer, Carte Blanche benytter som rammesætning for sine forestillinger. Vi citerer fra Biblioteket i Basel: Universet (som andre kalder Biblioteket) består af et ubestemt, og måske uendeligt, antal sekskantede gallerier med enorme ventilationsskakter i midten, omgivet af meget lave gelændere. Fra hver af disse sekskanter ses: i én uendelighed, etagerne nedenfor og etagerne ovenfor. ( ) En af de frie sider fører ind i en snæver korridor, som munder ud i et andet galleri identisk med det første og med alle. Til venstre og til højre for korridoren er to bittesmå værelser. I det ene kan man stå op og sove; i det andet kan man forrette sin nødtørft. Her passerer vindeltrappen, som fører mod afgrunden og stiger mod fjerne højder. ( ) Jeg hævder, at Biblioteket er uendeligt. ( ) det mangfoldige bibliotek ( ) Visheden om, at der på en eller anden hylde i en eller anden sekskant stod kostelige bøger og at disse kostelige bøger var uopnåelige, virkede nærmest uudholdelig. ( ) Biblioteket er uendeligt og periodisk. Hvis en evig vandringsmand gennemløb det i vilkårlig retning, ville han, når der var gået nogle århundreder, erfare, at de samme bind gentager sig i samme uorden (som, gentaget, ville være en orden: Ordenen). Side 8

9 Biblioteket er som labyrint visualisering af selvfortabelsesmuligheder, mens det som kalejdoskop visualiserer selvspejlingen som en anden mulighed. Vi vil senere i afsnittet om Den sceniske tilgang fokusere på de to rumformer. Her vil vi i stedet pege på, at biblioteksforestillingen arbejder med kontrasten mellem de små rum i de store rum, med vindeltrapper, elevatorer, hylder, reoler, smalle gange osv. og samtidig med at skabe oplevelsen af det uendelige rum, det genkommende rum, det spiraliske forløb mellem oppe og nede, indfiltringen, indviklingen i rummet. Jorge Luis Borges er intertekstuelt åndsbeslægtet med den italienske forfatter Italo Calvino, hvis værk fra 1979: Hvis en vinternat en rejsende anlægger både læserens og forfatterens perspektiv. Hvad vil det sige at læse? Hvad vil det sige at forfatte? Vi citerer: At være læser: Professoren sidder ved sit skrivebord; i lyskeglen fra en bordlampe anes hans hænder lige over eller let hvilende på den lukkede bog som et trist kærtegn. -Læse, siger han. Det betyder altid, at der ligger en ting foran dig, en ting som består af skrift, en virkelig materiel genstand, som ikke kan forandres, og igennem den ting bliver man konfronteret med noget andet der ikke er tilstede, noget der tilhører den immaterielle, usynlige verden, enten fordi det kun lever i tanken eller i fantasien, eller fordi det har eksisteret men ikke gør det mere, en tabt uopnåelig fortid i de dødes land (Calvino s. 66). At være forfatter: Jeg kommer med alt for mange historier på én gang fordi jeg gerne vil have at man uden om fortællingen fornemmer et mættet hav af historier som jeg også kunne fortælle, og som jeg måske fortæller en dag eller måske allerede har fortalt ved en anden lejlighed, et rum fyldt med historier der måske i virkeligheden er mit livs tidsrum hvor man kan bevæge sig i alle retninger ligesom i rummet og stadig støde på nye historier, som for at blive fortalt måtte foregribes af andre historier; ligegyldigt hvilket sted og hvilket øjeblik man går ud fra, så møder man samme tæthed af fortællestof. Faktisk, når jeg ser tilbage på alt det jeg lader ude af den egentlige fortælling, ser jeg en skov der strækker sig til alle sider og som er så tæt at lyset ikke kan nå ind i den, kort sagt et stof der er meget rigere end det jeg denne gang har valgt at sætte i forgrunden; (Calvino s. 98) Titlen på biblioteksprojektet, ALT der er fortalt og ALT vi ved, tilkender biblioteket som rum, som arkiv og som mødested mellem læser og forfatter samme betydning som Borges og Calvino gør.. Den postmodernistiske forståelsesramme, der præger deres poetisk-filosofiske kunstneriske udtryk, genfinder vi desuden i teatersammenhænge i performancegenrens vægtning af det kropslige og billeddominerede teater, som vi senere vil vende tilbage til. Lewis Carroll: Alice i Undreland og Bag spejlet Biblioteksforestillingen kan ses som en æstetisk arrangeret øvelse i, at få deltagerne til at gøre Alice kunsten efter. Den Alice, som forfatteren Lewis Carroll i 1865 sendte til Undreland, Vidunderland, Eventyrland eller hvad hans klassiske værk i øvrigt har heddet i danske oversættelser. I projektregi vil betegnelsen undreland sikkert være den bedste afspejling af intentionen. C.L. Dodgson, med forfatterpseudonymet Lewis Carroll, kendte som videnskabsmand og lektor i matematik ved Oxford University udmærket til logistisk tænkning, katalogiseringer, kategoriseringer og alt til biblioteks- eller arkivområdet henhørende. Også han peger som Borges og Calvino på andre mulige oplevelsesmåder og virkelighedsopfattelser. Han lader sin Alice-figur opleve andre måder at være i virkeligheder på, såvel kropsligt, sanseligt, mentalt som æstetisk-symbolsk, sprogligt. Han skaber kaos for hende og i hende, og gør derved plads for skabelse af en ny orden. Alice dumper ned til kaninen, ned i en dyb brønd, hvor væggene er fulde af skabe og boghylder. Hun må kravle gennem smalle gange, hun må drikke af en flaske for at skrumpe, hun møder mærkelige væsener (kålorm, kanin, mus, filurkat, spillekort osv.), der både forekommer naturlige og mærkelige, optaget af deres eget som også hun selv er. Hun må rejse fra station til station, og hvert sted har sit særpræg, om end der er gengangere. Alt og alle har hver sin specifikke logik og optagethed, og de samtidige universer har mange mærkelige, men mulige perspektiver på verden og sig selv. Alt forekommer absolut absurd, men samtidig absolut logisk. Side 9

10 I biblioteksforestillingen oplever man både logistisk og litterært, hvordan ånden fra Alice-bøgerne kan spores. Som Alice føres vi bl.a. en tur ned i kælderen, ledes ind gennem lange gange, beordres til at kravle gennem en åbning i en boghylde for at komme til landet på den anden side. Vi føres op og ned mellem etager, rundt og rundt, frem og tilbage. Hvor er vi, hvem er vi, hvem og hvad møder vi undervejs, hvad vil de os de vil os hele tiden noget? Som Alice kan vi læse små beskeder, f.eks. læser hun drik mig på en flaske og på en kage står spis mig. Rundt om i biblioteksrummet kan man tilsvarende læse både dunkle og håndfaste beskeder op ad stolper og ned ad vægge, på puder, på skranker osv. Vi oplever som Alice finurligheder og møder filurkatteri. Vi får brudt vante mønstre ned, men opbygger samtidig nye. Tematikker mellem stationer på vores rejse er forskellige og dog ligger den samme intentionalitet til grund. Der er en tråd, vi skal følge, somme tider rød, somme tider hvid. Den fører os tilbage til skranken, til styrepulten, maskinrummet med logistik og tematik-nøgler, -stempler og lommelygter. Til slut inviteres vi så til teselskab i små grupper, hvor vi kan undre os - sammen og hver for sig. Seimi Nørregaard: Hestefold Hundehoved Seimi Nørregaard er en af scenekunstnerne i biblioteksprojektet, og vi vender vi tilbage til hende i den funktion i afsnittet om Den sceniske tilgang. Men Seimi Nørregaard har desuden med sit skulpturelle bogværk, Hestefold Hundehoved, skabt et parallelværk, der som en del af biblioteksforestillingen havde 2 scener : dels en installation med en båndet optagelse af Seimi Nørregaard, dels udstillet på et bord nær skranken, som vist på foto herunder. Der var også mulighed for at købe det unikke værk. Mulige hændelsesforløb eller ting at gøre i samlingen Short Stories på forlaget Hurricane. Seimi Nørregaard beskriver selv Hestefold Hundehoved som et skulpturelt bogværk, bl.a. i en folder vedlagt værket: Seimi Nørregaard arbejder med poesi, installation, spoken word, performance og scenografi i ind- og udland. I 2005 debuterede Seimi Nørregaard med digtsamlingen Jeg forventer en masse. I forbindelse med Væggene har ører (2006 på Overgaden Institut for samtidskunst) et rumligt digt i installation, poesi og performance udkom bogen af samme titel. Her arbejdede Seimi Nørregaard med papirklip og digte på lige fod. Der var således ikke tale om illustrationer til digtene eller tekster til billederne, men en sammensmeltning af ord og billede. Yderligere kan nævnes bogobjektet Bjergkæder en papirsbjergkæde med tekst og billede. Bogobjektet var et bidrag til Litteraturfestivalen Verbale Pupiller. Hestefold Hundehoved er Seimi Nørregaards tredje større udgivelse. Hver enkelt bog er foldet i hånden og udkommer i et eksklusivt oplag på 250 bøger. Læseren inviteres til at undersøge og folde bogen ud i rumlige dimensioner. Hestefold Hundehoved er skabt som en del af det tværkunstneriske projekt ALT der er fortalt og ALT vi ved, der også består af biblioteksforestillingen af samme navn. Hestefold Hundehoved er udgivet på forlaget Hurricane. Side 10

11 I en Indbydelse til reception for udgivelse af værket skriver projektgruppen: Et værk der leger bog. Et værk der læses fra den ene og den anden side. Et værk der foldes og rulles ud. Et værk der fletter folder flader. Sæt det op Læg det ned Læs det forfra Læs det bagfra Se igennem det Luft det ud Seimi Nørregaard er ikke blot poet og forfatter, hun er også kunstner, iscenesætter og performer. Alle disse kvaliteter bringer Seimi Nørregaard med ind i sit ny bogværk, som ikke kun kan læses, men også opleves, når læseren folder værket ud. I Seimi Nørregaards univers er der plads til det skøre, det skæve, det anderledes og det unikke uanset om hun bevæger sig på den litterære scene eller i scenekunstens verden. Det er derfor med stor glæde og forventning at Carte Blanche og Viborg Bibliotekerne indbyder til reception og præsentation af og med denne enestående kunstner. I den følgende gengivelse er der indsat nummerering foretaget af Herdis Toft. De 74 numre svarer til de 74 sider med skreven tekst Hestefold Seimi Nørregaard 2013 hurricane ISBN > Hent det fulde dokunent her > Side 11

12 De intertekstuelle spor Seimi Nørregaards skulpturelle bogværk fremstår som et originalt og håndværksmæssigt smukt udført værk med sit prægede pap-omslag, sine pop-up-papirfoldninger og sine finurlige beskrivelser af biblioteket som et sensorisk, stemningsladet faktisk / fiktivt dobbeltrum befolket af bibliotekarer, lånere, hunde, læseheste m.v. En af teksterne peger direkte ind i projektet, dels gennem udsagnet Alt det vi har og alt der er fortalt, dels gennem sine udpegninger af de mange forskelligartede rum i rummet, de rumlige netværksdannelser: Der er en låner, der dufter af umodne nødder og grønt. Jo mere du tænker, jo mere fyldes op og bygges ud. Et tårn her, et spir, en kuppel der, en tagterrasse. Der er ingen grund til at holde dig tilbage. Udvid i alle retninger. En tunnel, et gravkammer, en solgryde, en vinkælder, en guldmine. Og midt imellem en stue, en plæne, en garage, en hoppeborg, en losseplads, en badebro, en skovhytte, et rensningsanlæg, en dobbeltseng. Alt det vi har og alt der er fortalt. Sæt det hele tæt sammen. Stil det så tæt op ad plankeværket, du kan, og skru det fast. Hvis du ryster på hovedet eller reder håret skal det stadig sidde der. Ingen slinger. Sæt tværbjælker og spær op. Spænd reb ud imellem løsdelen og bind dem sammen, sur det fast. Der er plads til mere, renovationer og udvidelser. Bare fyld på og op. Mere benzin på bålet. Mere fut i håret. Nørregaard, 2014) Her møder vi et bibliotek, der intertekstuelt set forbinder sig med Jorge Luis Borges Biblioteket i Basel, som han beskrev det i samlingen Fiktioner i Heri peger Borges på det labyrintiske princip, på vævningen af 1001 nats fortællinger, dog mest udpræget i Haven med de forgrenede gange, som beskriver det labyrintiske univers: og: Jeg tænkte på en labyrinternes labyrint, en snørklet voksende labyrint, der omfattede fortid og fremtid og som på en eller anden måde også rummede stjernerne. (Borges s. 100) Ts ui Pên sagde engang: Jeg trækker mig tilbage for at skrive en bog. Og en anden gang: Jeg trækker mig tilbage for at konstruere en labyrint. Alle så to projekter for sig; ingen tænkte, at bogen og labyrinten var en og samme sag. (Borges, s. 104) Citatet illustrerer desuden den såkaldt rhizomatiske tænkning, som karakteriserer postmodernismen, jfr. nedenfor. Der er lagt endnu en lang række intertekstuelle, allegoriske og metaforiske spor ud i teksten, ikke mindst til Lewis Carrolls Alice i Undreland (eller Eventyrland) og efterfølgeren Gennem spejlet (eller Bag spejlet) udgivet i hhv og Tekstligt set er Hestefold Hundehoved i sig selv en metafortælling, der peger ind mod projektets bærende princip, som her er beskrevet i ansøgningen til Kulturstyrelsen: Projektets unikke karakter: At skabe dramatiske metafortællinger, der ved at gøre brug af biblioteket som stemningsrum og kulisse, åbner biblioteket op på en helt ny måde. En labyrintisk forestilling giver publikum oplevelsen af de bogstaveligt talt uendeligt mange fortællinger, skæbner, viden, stemninger, overleveringer og glemte skrifter, der gemmer sig i biblioteket. Side 12

13 Seimi Nørregaard komponerer sine mange små tekster, så de tilsammen beskriver en rejse frem og tilbage mellem ophold i og læsning af det faktiske biblioteksrum og ophold i og læsning af de mange fiktive mulighedsrum, der åbner sig i lokkende bøger, dersom man tager sig tiden til det og åbner sine sanser for det: Den beskrevne rejse vækker minder om langsomme ture rundt i Boglabyrinten, som vi tidligere har henvist til. Labyrinten blev opbygget på Skakbrættet på Viborg Hovedbibliotek, og Skakbrættet er da også det centrale samlingssted for deltagerne i ALT der er fortalt og ALT vi ved. Skakbrættet som billede på de uendeligt mange mulige træk i sort og hvidt, der kan forekomme umiddelbart meningsløse, men som den enkelte spiller tilskriver betydning. Igen er vi ført tilbage til Alices oplevelser bag spejlet. Gulvtæppet er rødmønstret, støvet og gammelt. Hun kravler, fra sengen til køkkenet, gennem tunneller af bøger. Stabler af bøger. Åbne bøger syet sammen omslag ved omslag. Sider blafrer i vinden. Suset og suget fra de lange gange. Side efter side. I Hestefold Hundehoved møder vi den dedikerede, bogelskende bibliotekar med en både logistisk og poetisk tilgang til bøgerne. Bibliotekaren kan blive bogsamler for at redde de bøger, der bliver udtaget til destruktion, fordi ingen låner dem. (1. og 2.). Hun ser som i Boglabyrinten bøger som fysiske materialiteter, der kan dekonstrueres og derefter rekonstrueres i nye sammenhænge. Sider blafrer i vinden, omslag sys sammen med andre omslag, nye bøger dannes hele tiden rhizomatisk (3.). Bibliotekaren har sine fysiske behov som behovet for at få mad og drikke, der samsvarer med et mentalt behov for at sluge titler og ord i bøger, at være bogsluger som lånerne også er det (4. og 68. og 69.). Hun bevæger sig hid og did, vælger en tråd, følger den som en rute, føres til både borgerservice-skranke og nederste hylde, hvor ingen kommer (5.). Hun står over for låneren og agerer som lånerens coach eller vejleder: Her har du en god bog til dig og som du er i stand til at læse (6). Eller hun går stille og lyttende rundt, lever med i læsernes liv, sanser dem som vidt forskellige læsere med vidt forskellige præferencer (16. og 17.). Eller hun Vi møder også de dedikerede, bogelskende lånere, som går på opdagelsesrejse i bibliotekets mange rum (9.). De synkroniserer deres åndedræt med læsningens rytmik (11.), og de befinder sig både som fisk i vandet og som søanemoner, der fanger bogstaver fri af papir med fimrehår (10. og 12.). De reagerer fysisk-kropsligt på læsningen, med alle sanser aktivt indoptagende billeder, syner, fornemmelser, historiske og aktuelle tematikker, indoptagende citatklip fra forskellige tekster, som samler sig til helheder (13. og 14. og 15.). Eller de forsøger at fange DET, der er mellem ordene og mellem linjerne (71.). Eller de kæmper med at finde bøger, de kan både læse og forstå (43. og 58.), for læsning er også et privilegium. En læser kigger ned i bogen og læser om hunden Thunder, der sover uden for i regn og mudder, hun kigger op fra bogen og ser i biblioteksrummet en hund, der ligger dovent og sover trygt. (44. og 45. og 46. og 47.). Bibliotekaren foreslår hende at låne bøger om hunde, mens hunden foreslår hende at læse højt for den om hvad som helst (49. og 50. og 51. og 52. og 53.) Med mellemrum smelter bibliotekar og låner sammen, bliver hinandens genspejlinger. De mødes i den fælles optagethed af bibliotekets arkiv (18. og 19.). Efterhånden løber de mange forskellige virkeligheds- og fantasibilleder sammen. Karaktererne bibliotekar og låner træder ind i bøgerne, og ud træder bøgernes karakterer og universer. Alt der er fortalt og Alt vi ved blandes. Sanselighederne blander sig ligeledes, og det samme gør elementerne jord, ild, vand og luft. Hos alle i bibliotekets rum kan der optræde kaotiske tilstande af tvivl om, hvad bogstaver og ord egentlig repræsenterer, om hvornår der tales eller skrives nonsenspræget og legende eller meningsfuldt og informativt, som var man Alice i Undreland eller bag spejlet, til te hos hattemageren eller skak med dronningen (27. og 28. og 29.). Biblioteket er et mulighedsrum. Du kan kalejdoskopisk spejle dig i dig selv eller i andre, du kan spejle dig i fiktive og faktive værker (30. og 31.), du kan finde nye veje gennem labyrinten eller føle dig som en vildfaren eller du kan holde styr på verden uden for gennem brug af f.eks. ure, Side 13

14 telefoner og computere, samtidig med at du lever som i et lukket rum derinde i biblioteket (35. og 36. og 37.). Du er henholdsvis indelukket og udelukket (72. og 73. og 74.). Biblioteket er et stemningsrum med mange små rum med hver deres helt særlige atmosfære. Det kan være de nederste hylder (40.) Eller lædersofaer, man kan falde i søvn i og meditere, drømme, dvæle i (48. og 64. og 65. og 66. og 67.) Eller nede i kælderen med de lange gange (53.) og med bogtitler, der læst som linjer i et ukendt digt peger på nye verdener af netværk (54.). Du kan bo i dit eget særlige biblioteksrum for en stund, ved som Alice kravle derind via en tunnel eller et hul i gulvet (37. og 38. og 39.). Eller du kan låne et tæppe af bibliotekaren og lægge dig på en hylde eller sætte dig i en lænestol i kælderen, mens du lytter til stemmer, du ikke kan lokalisere (55. og 56.). Og du kan vælge at følge en stemme, som både er og ikke er bibliotekarens stemme (59. og 60.). Alle muligheder står åbne i biblioteks-sfæren og -atmosfæren. For bibliotekaren. For lånerne / læserne. Med forfatterens tilladelse har vi gengivet hele Seimi Nørregaards tekst, idet vi oplever, at den på samme måde som Borges og Carroll s tekster åbner op for en æstetisk arrangeret, sansemættet og tematisk introduktion til biblioteksforestillingen. Samtidig bliver det ved gennemlæsningen af teksten klart, hvordan den poetiske tilgang i bogværket matcher den sceniske tilgang i den efterfølgende performance. Poetiske og sceniske tilgange til virkeligheden er kendetegnende for det netværk af kunstneriske udtryk, som er så karakteristisk for postmodernismen. De postmoderne netværksdannelser er blevet sammenlignet med dannelsen af rhizomer, altså de over- eller underjordiske udløbere hos f.eks. kartoffel- og anemoneplanter eller skvalderkål og græs, som udbreder sig horisontalt eller vertikalt og i samtidighed uden at der findes et centrum, sådan som der gør f.eks. hos træet, hvor stammen er centrum for både rodnet og grendannelser. (Deleuze og Guattari, 2006). Den omskiftelige tekstmasse på Internettet er vel nok det største og stærkeste eksempel på, hvorledes ALT kan føre til ALT, kan føres tilbage til ALT og kan forbinde sig med ALT. Internettet er Borges bibliotek i Basel med tekster, der hele tiden forandrer sig, er processer snarere end produkter eller værker. Intertekstualitet, forstået som relationer mellem tekster af alle slags, er midlet til sådanne netværk. I dette afsnit om Den poetiske tilgang har vi haft fokus på nogle af projektets centrale intertekstuelle spor: Borge s, Calvino s, Carroll s og Nørregaard s værker. Disse spor har betydning for den æstetiske formgivning af såvel det fysiske, arkitektoniske som det mentale, arkivariske bibliotek. Om dem alle gælder, at de hører til den skriftkulturelle udtryksform eller til copyrightkulturen. Det er originale, skrevne arkivtekster, det er færdiggjorte produkter. Der kan citeres fra dem og der kan henvises til dem, som det er gjort ovenfor. De kan imidlertid også frit fortolkes og dermed indgå i den intertekstuelle proces. Når man arbejder ud fra intertekstuelle principper, som biblioteksprojektet her gør det, vil scenekunstnerne invitere publikum til at være deltagere i dannelse af den omskiftelige tekst, som i modsætning til Borges, Calvino s, Carroll s og Nørregård s værker aldrig finder en absolut, afsluttet, gentagelig form. De vil invitere publikum ind i scenekunstens verden. Når vi nu overgår til den sceniske tilgang, træder vi samtidig ind i en performativ forståelsesramme, hvor alt er under stadig tilblivelse, hvor det er scenekunstnerne og de deltagende publikummer, som gennem deres sansende og sanselige tilgang skriver teksterne frem på hinandens kroppe og bagefter bærer dem derfra på deres videre vej i verden. Side 14

15 DEN SCENISKE TILGANG u Olivia > Seimi > Sarah John > Mette > Joergen Teller > Gabrielle > Dokumentar > Nina Tind > Cindy Rudel > Carte Blanche arbejder med et scenisk sprog, der henter sin logik og forståelse i den springende og associerende tankegang, vi kender fra vores drømme. Forestillingerne bliver skabt ud fra en opfattelse af at alle elementer scenografi, rekvisitter, spillere, lys og lyd er ligestillede udtryk. Forestillingernes forløb er baseret på form og rytme, der skaber poesi, humor og nysgerrighed. Derfor kan Carte Blanches forestillinger opleves som et stykke musik eller et abstrakt maleri. I Carte Blanches arbejde med oplevelsesinstallationer og iscenesættelser på museer indgår erfaringerne fra det sensoriske teater, objekt- og animationsteatret. Målet er at få installationerne til at tale selv, at iscenesættelsen indbyder publikum til at give sig hen og give sig tid. Redskaberne er animation af rum og objekter samt brug af mørke, lyd og lugt som fantasi-skabende elementer. (Carte Blanche 2010) Således præsenterer egnsteatret Carte Blanche i Viborg sig selv i forbindelse med 10-års jubilæet Gennem årene har teatret bl.a. skabt sanseteater, objektteater, danseperformance, sensoriske oplevelsesrum, udstillingsinstallationer og mobile installationer, animationsteater, stedsspecifikt labyrintteater, teaterlyskoncert. Et integreret led i den sceniske tilgang er brug af site-specific scenografi, der er skabt til og på stedet, f.eks. i en gammel ammunitionskælder under en tidligere kaserne, i børnehaverum, på biblioteket, bl.a. med Boglabyrinten, på kunstmuseet og egnsmuseet. Det absurde, abstrakte og associerende performancesprog har ligeledes været et markant kendemærke. Produktionerne er skabt til og udviklet i mange forskelligartede tværinstitutionelle og tværprofessionelle samarbejdsrelationer, men også i kollegialt samvirke, som når mødet mellem Carte Blanches site-specific sensoriske teater og egnsteatret Cantabile 2 s human-specific teater resulterede i den i 2013 Reumert-nominerede forestilling Life Live! en såkaldt sensorisk human-specific labyrintisk forestilling, hvor børn og voksne deltager interaktivt og på lige fod. Performance og performativitet Den sceniske tilgang i projekt ALT der er fortalt og ALT vi ved er båret af en næsten hyperkompleks eksperimenterende form for performativitet og performance. I Gyldendals Teaterleksikon kan man om performativitet læse, at dette begreb peger på en scenisk tilgang, som fokuserer på de processuelle og interaktive aspekter ved kulturelle fænomener på bekostning af (..) fokusering på systemer og strukturer. ( ) Performativitet forbindes med den situationelle, processuelle og sanselige dimension af en tilskuers oplevelse af et givet værk. Det lukkede organiske værk brydes op i en åben Side 15

16 udveksling med tilskuer og omverden, og i forlængelse heraf bliver skellet mellem subjekt og objekt, værk og tilskuer, proces og produkt flydende. I overensstemmelse hermed får tilskueren ofte karakter af en art performer, som i kraft af sin aktive handlen i værket medvirker til at forme det. (Lense-Møller, 2007: opslagsord performativitet) I samme teaterleksikon kan man læse om performance som begreb for fremstilling og opførelse, hvor f.eks. teatret udvider det sceniske rum til at omfatte alle former for arkitektur. Virkeligheden i værket understreges: performernes realitet, rummet, tiden, tilskuerne, reallyde (Lense-Møller, 2007: opslagsord performance). Set i et kulturhistorisk perspektiv er der lang vej fra det klassiske koncept for aristotelisk teater til det postmoderne koncept for et eksperimenterende sensorisk teater som Carte Blanche. Nutidig scenisk tilgang er også blevet beskrevet som post-dramatisk: vi finder hændelser snarere end handlinger, vi finder manuskript- og plot-løse iscenesatte projekter, der nok er tidsmæssigt opdelte, men uden årsag-virknings-logikker, ja endda et udbud af teatralske scenarier, som folder sig ud simultant og kakafonisk. Performativiteten er i fokus: udførelsen kan ikke gentages, men vil variere fra gang til gang, fordi der ikke er tale om et fastlagt, endeligt og materielt produkt, og fordi det tilstræbes at medinddrage publikum, at forvandle dem til deltagere i en proces snarere end tilskuere til et produkt. (Alexander, 2013: 2-3). Alexander peger på, at performativiteten i den sceniske tilgang ikke adskiller sig markant fra performativitet i hverdagslivet. Den fiktionaliserede verden, som kommer til syne i udførelsen, forbinder sig med det sociale liv. Vi deltager som os selv, og vi tilstræber ikke en katharsisoplevelse i udførelsen, for vi identificerer os ikke med skuespillere, men kan være personligt til stede i situationen som både oplevende og reflekterende aktører. Drama ses som fundamentalt for menneskers søgen efter mening og solidaritet i en post-rituel verden. Dramaet kan rumme samme kvaliteter som ritualet, men på en ikke-ritualiseret måde, måske ligefrem ved at bryde med ritualerne. Vi kan som deltagere gå ind i processen / processionen, acceptere scenariet, men samtidig er vi netop deltagere, der bidrager med hver vores forståelse, oplevelses- og erfaringsverden. Verden er en scene, men vi er ikke marionetter, som Karen Blixen ville have formuleret det. Vi er heller ikke hverken skuespillere eller tilskuere. Vi er til stede som dem, der forvandler scenekunstnernes forhånds-forestillinger til en reel og helt særlig forestilling. Pludselig skal et barn i en deltagergruppe tisse, og moderen må gå med pigen ud for senere at slutte sig til gruppen igen på en anden etage. Dette ændrer hele forestillingen ikke kun for pige og mor, men også for de øvrige gruppedeltagere og for scenekunstneren, der må guide dem til toilettet. Vi er indbyrdes forbundne. Klassiske ritualer gentages i traditionens navn og med klare henvisninger til mytiske universer, mens gentagelse i den nutidige sceniske tilgang ikke er mulig. I enhver performance, enhver unik udførelse skaber deltagerne både sammen og hver for sig nye tekster. Hannah og Harsløf mener ikke, at performance-begrebet kun skal betegne menneskelig dramatisk-ekspressiv handlen i det offentlige rum gennem bevidst brug af kulturet kodede udtryksmåder. Det må også omfatte den dynamiske rolle, som tilsyneladende livløse steder og ting spiller. Kulturelle artefakter ses også som performative aktive snarere end som konstative deskriptive. (Hannah, 2008: 11-12). Biblioteket og dets bøger er kun tilsyneladende livløse. Gennem forestillingen gøres rum og materialer til aktører, ikke mindst fordi de indeholder så mange spor af tidligere forestillet og levet liv. Alexander fremfører ligeledes, at rekvisitter i et scenario er symbolske, idet de fungerer som en slags oversættelser af dramatiske betydninger til materielle former. De sammenfletter materiel overflade og tekstlig dybde. Scenarier er ikke nedskrevne, men heller ikke frit opfundne. De må forstås som betydningsskabende paradigmer, der fremtryller stoflige steder, kulturelle koder og legemliggørelser (Alexander, 2013: 15-16). Side 16

17 Carte Blanche beskriver sig selv som i overensstemmelse med denne udvidede forståelsesramme for performance: Carte Blanche har altid arbejdet i et spændingsfelt mellem teater og installation. Hvor iscenesættelsen af stemningsrum og rummets egen performative indvirkning på publikum er central. Fremadrettet ønsker man endvidere at skabe Filosofisk scenekunst for levende mennesker gennem publikumsinddragende, tværkulturelt laboratorium, idet Carte Blanche er en kulturinstitution, der ser sig selv som skaber af kultur, i lige så høj grad som skaber af scenekunst. (Vision Carte Blanche) Netop ved at rammesætte sig som en kulturskabende institution bliver det muligt for Carte Blanche at forbinde teatrets sceniske tilgang med f.eks. bibliotekets, museets eller dag- og uddannelsesinstitutionernes tilgange. Det bliver muligt at integrere performances og kreative kulturworkshops. Et gennemgående træk ved nutidige kulturinstitutioner er, at de deltager i opgøret med den klassiske værk- og institutionstænkning. Vi godtager ikke længere den kommunikationsmodel, hvor afsendere som f.eks. forfattere, dramatikere, formidlere, pædagoger og undervisere skaber produkter, der så som afsluttede værker transporteres over i læsere, publikum, legere og elever, der endelig som modtagere forventes at indoptage dem som led i deres dannelsesproces. I et kulturperspektiv er der snarere tale om, at vi alle er deltagere eller aktører i skabende processer, at vi alle har et medansvar for og et medejerskab til disse processer. Vi taler om det åbne værk, det åbne drama og det åbne bibliotek. Vi taler om intertekstualitet som forbinder alle mulige tekster med alle mulige andre tekster på tværs af udtryksformer, -måder og -medier. Vi skelner ikke mellem producers og consumers, men er alle prosumers. Vi har indoptaget den legende tilgang til verden, hvor legeprocessen er baseret på de legendes forhandlinger om indhold og udtryksmåde, om fortolkninger, forandringer og transformationsmuligheder. ALT der er fortalt og ALT vi ved er ikke en betegnelse for et statisk indhold med en fast, målbar mængde. I stedet er der tale om et dynamisk, bestandigt skiftende og individuelt forhold mellem den enkelte og en gruppes flydende arkiver. Labyrintisk og kalejdoskopisk teater I det labyrintiske teater benyttes labyrinten som allegorisk grundform. Den flertydige allegori folder sig ud gennem sansede fortællinger, hvorigennem den enkelte erfarer forløbet og fortolker dets mulige betydninger. Det væsentligste formål med enhver labyrintisk konstruktion er at forsinke rejsen i et rum, hvor der er spærret for det frie udsyn, den frie navigation. På engelsk skelner man mellem to hovedtyper af labyrintisk arkitektur ved hjælp af begreberne labyrinth og maze. På dansk har vi en tilsvarende skelnen mellem begreberne labyrint og irgangslabyrint. (Toft, 2014: 83). I den klassiske labyrint er der ingen valgmuligheder for den rejsende. Labyrinten er rent logistisk konstrueret således, at der er én vej, som fører ind mod centrum, og ud fra centrum igen, og man skal så blot undgå at træde samme sted to gange. I kontrast hertil har vi så irgangslabyrinten, hvor den rejsende netop skal kunne komme på afveje, erfare irgange, træffe ukontrollable valg. Her er der ikke én-, men flerstrengede forløbsmuligheder, og irgangslabyrinten leder frem mod den postmoderne labyrint, som et kaosmos eller et rhizomatisk netværk (Jaskolski, 1997), jfr. omtalen heraf i afsnittet om Den poetiske tilgang. Det labyrintiske teater må, for at kunne illudere rhizomatisk netværk, babelsk bibliotek eller kaosmos, være understøttet af en ret så omfattende logistik, hvilket da også gør sig gældende for biblioteksprojektet her. Labyrintoplevelsen og erfaringerne knyttet hertil er forskellige fra aften til aften og fra gruppe til gruppe. Grupperne ledes mere eller mindre håndfast af forskellige scenekunstnere ad forskellige ruter, til forskellige stationer, og vender tilbage til kommandobroen, det labyrintiske centrum, hvorfra den dirigeres videre ad nye ruter og kan støde ind i andre grupper, der følger andre ruter på vej mod andre stationer. Ingen grupper når i løbet af en aften at betræde alle mulige stier eller besøge alle mulige stationer, og alle stationer kan være lagt som den første, eller den anden, eller Den labyrintiske konstruktion som intentionelt forsinker rejsen, skaber samtidig mulighed for stilhed og pauser, kontemplation. Den både logistisk og kunstnerisk styrede iscenesættelse skal af gruppedeltagerne opleves som en fri leg, hvor tanker, følelser og sansninger sættes fri. Det kræver imidlertid også, at der arbejdes med stemninger, sådan som det sensoriske teater gør det. Der indlægges skift mellem lys, tusmørke og mørke, mellem tale, hvisken og lydspor, mellem forskellige dufte og duftspor, mellem hurtige og langsomme bevægelser og andre bearbejdninger af den kropslige oplevelsesverden. Grænser mellem faktiske og fantaserede rum nedbrydes, og på samme måde nedbrydes grænsesætninger mellem dig og mig, os og de andre. Resultatet kan være en overvældende rigdom af nye perspektiver på rum, materialer og mennesker, dersom grupperne altså respekterer præmisserne for iscenesættelsen og intentionaliteten bag. Side 17

18 Carte Blanche skaber labyrintteater, sensorisk teater og samtidig kalejdoskopisk teater. En af deres performances hedder netop Kalejdoskop, og også her sendes publikum i små grupper på rejse ind i en labyrint, der samtidig som et kalejdoskop vender og drejer sig, så man får en udvidet oplevelse af rumlighed og foranderlighed, mønstre og mønsterbrydninger, akkurat som Alice oplevede det i Undreland og Bag spejlet, jfr. afsnittet herom i Den poetiske tilgang. Og hermed afslutter vi de første afsnit af denne rapport for at overgå til Den bibliotekariske tilgang. Vi har peget på, hvordan den poetiske tilgang, som den udtrykkes gennem primært Borges Biblioteket i Basel og Carroll s Alice i Undreland, har forbundet sig med Carte Blanches sceniske og sensoriske tilgang til biblioteksprojektet. Vi har fundet allegoriske og metaforiske grundformer som labyrinten og kalejdoskopet, og vi har set på den processuelle performance og den performativitet, der flytter publikum fra en modtagerposition til en medskabende deltagerposition. Carte Blanche har arbejdet målbevidst, struktureret og logistisk kompetent med at nedbryde den traditionalistiske opfattelse af biblioteket som styret af mål-bevidsthed, struktur-klarhed og logistisk tænkning. Biblioteket som kultur-rum og bibliotekaren som professionel kulturarbejder sættes under lup. DEN BIBLIOTEKARISKE TILGANG Nan Dahlkild, lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, har beskrevet biblioteket som et rum placeret i byens rum: Bibliotekets rum kan sammenlignes med byens rum: En selvgroet eller planlagt struktur, der ordner utallige elementer og processer og gør dem overskuelige og tilgængelige. ( ) Ligesom biblioteksbygningen kan fortolkes som en bog, kan bibliotekets indre sammenlignes med en byplan. Bogen og reolen bruges ofte som arkitektonisk metafor. (Dahlkild, 2013:21) Fra nærvær til netværk Bibliotekets facade kan opfattes som bogens forside. Indgang og foyer kan læses som forord og indledning, skiltning som indholdsfortegnelse, reolerne som bogens linjer og bøgerne som bogstaver. (Thomas, 1996) Eller biblioteket kan læses som en byplan: Ekspeditionen som det centrale torv, afdelinger og emneområder som kvarterer, de enkelte reoler som huse og mellemrummene mellem dem som gader. (Linn, 2002; Dahlkild, 2007) Faktisk omtales mellemrummene mellem reolerne ofte som gader. Ligesom byens kvarterer ændrer sig, og husene i byens gader skiftes ud og nybygges over tid, blandes gamle og nye bøger på reolerne. Ligesom byerne og medierne udvikler sig, skabes der også nye biblioteksrum. Samfundsudviklingen og digitaliseringen omkring årtusindskiftet har haft afgørende betydning for ændringer af både byens og bibliotekets rum. Lineære byplaner og reolopstillinger er afløst af mere komplekse udformninger. Ligesom byerne er blevet grænseløse strukturer med fortætningspunkter, er bibliotekerne blevet dele af internationale informationsnetværk som libraries without walls. (Dahlkild, 2013:21-22) Dahlkild udpeger gennem denne forståelsesramme biblioteket som en flertydig allegorisk grundform, der på den ene side kan transformeres til en fortælling om bogen, på den anden side til en fortælling om byen. Biblioteket forbinder bogen og byen. Biblioteket er overgået fra at være et lukket til at blive et åbent, processuelt og rhizomatisk opbygget netværk, der i sig også rummer det internet, der er et netværk af netværk ernes udvidede tekstbegreb som fundament under opbygningen af et facetteret tekstarkiv er blevet suppleret af et udvidet biblioteksbegreb (Bæk Pedersen, 2005). Det åbne biblioteks tekstmasse er ikke site specific, er ikke sted-bundet, men digitalt og globalt lokaliserbar. Netværkstænkningen kommer til udtryk gennem slagordet from collection to connection (Dahlkild, 2013:23) Side 18

19 Set gennem en sådan optik finder vi stor overensstemmelse mellem den poetiske, den sceniske og den bibliotekariske fokusering på at understøtte og udfordre den postmoderne deltagelseskultur, der er mål for tværinstitutionelle og tværprofessionelle projekter som ALT der er fortalt og ALT vi ved. Dahlkild opsummerer bibliotekernes kulturhistoriske udvikling fra nærvær til netværk: de oprindeligt lokale bogsamlinger og læsestuer professionaliseres og planeres op gennem 1900-tallet logistisk og rationelt som andre tilsvarende kulturinstitutioner. I 2000-tallet forsøger man som modreaktion at genoplive det lokale præg ved at af-institutionalisere biblioteket og transformere det til et både digitalt og analogt rum for leg, læring, oplevelse og erfaringsudveksling, et socialt og kulturelt frirum. Den digitale markedsplads og det analoge bibliotekstorv samles på skakbrættet, som vi ser det på Hovedbiblioteket i Viborg. På skakbrættet møder man alt og alle, og herfra bevæger man sig frit rundt mellem de mange torvefunktioner og tilbud (Dahlkild 2013: 34-35). Deltagelseskulturer Biblioteket er blevet en flydende betegner, for ingen kan afgøre, hvor det som arkiv ender, og hvor det begynder. Der er ingen fast grænse for dets rumlighed eller for dets rummelighed, og der er intet endegyldigt overblik over, hvem der er dets brugere i det fysiske og/eller det virtuelle rum. Endvidere er der ingen klare skel mellem kulturudøvere og kulturformidlere. Vi er alle kulturudøvende, og vi er alle kulturformidlende, børn som voksne, bibliotekarer som brugere. Når biblioteket tilstræber at skabe rum for deltagelseskulturer, er det vigtigt at brugerne får mulighed for at etablere et symbolsk medejerskab til det. Brugerne eller deltagerne - må opleve sig som ligeværdige aktører. De må gøre rummet til et sted, et mødested, deres mødested. Bibliotekaren har tidligere haft en funktion som den, der håndhæver regler for brug (og misbrug) af biblioteket og dets arkivmaterialer. Bibliotekaren udvikler derfor let en slags territorialbevidsthed, som kan vanskeliggøre overdragelsen af medejerskab til andre brugergrupper. Bibliotekarer er qua deres profession sted-kendte, hvilket kan medvirke til at fastholde bibliotekarer og andre brugere i asymmetriske magtforhold. Det gælder derfor om, at bibliotekaren bliver bevidst om sin egen positionering i rummet, og forholder sig refleksivt hertil. En sådan refleksivitet opnås bedst gennem tværinstitutionelle og tværprofessionelle kulturprojekter, der synliggør etablerede for-forståelser, for-domme og andre forskelle i forståelsesrammer (Schreiber og Toft, 2010). Projekt ALT der er fortalt og ALT vi ved har haft til opgave at fremme refleksioner og dialoger om de muligheder og udfordringer, der knytter sig til ændringer i brugen af biblioteksrummet og i bibliotekarens professionsudøvelse. Som led i løsningen af denne opgave har professionsudøverne deltaget i en række interviews, hvoraf nogle er gennemført som individuelt interview, andre som gruppeinterview. I de følgende afsnit gengiver og resumerer vi deltagernes egne oplevelser af projektforløbet. Vi har ønsket at skelne mellem deres forståelse af og forventninger til biblioteksforestillingerne, før end disse går i gang, og så deres efterfølgende forståelse og behandling af dem. Med andre ord: Deltagerne har ordet. Side 19

20 DELTAGERNE HAR ORDET Allerede i 1969 blev deltagelse set i forhold til graden af borgernes medindflydelse på beslutningsprocesser, og en niveaudelingsmodel, kaldet deltagelsestrappen, blev introduceret som måleredskab herfor (Arnstein 1969; Bach 2001): 5. Selvbestemmende og udførende 4. Selvbestemmende 3. Deltager i fælles proces 2. Informant i dialog 1. Informant I denne model sætter medlemsskab af deltagelseskulturer af fra en position som informant, hvor man f.eks. på uforpligtende vis er med på en kikker eller lytter eller udfylder spørgeskemaer (1.). Videre til at man er informant i dialog og f.eks. indgår i uforpligtende gruppeinterviews eller dialogmøder (2.) Som deltager i fælles proces er man mere forpligtet, idet man f.eks. i workshops deltager i planlægning og design af projekter og er med til at træffe valg (3.). Den selvbestemmende deltager er måske nok underlagt en logistik, har fået udstukket nogle faste rammer af f.eks. økonomisk, organisatorisk eller strukturel art, men agerer selvstændigt og beslutningstagende inden for disse rammer (4.) Og den ypperste grad af deltagelse forekommer, når selvbestemmende og udførende deltagere f.eks. er selvstændigt skabende i et projekts planlægnings-, design-, udførelses- og evalueringsfaser (5.) (Jfr. Børne- og Kulturchefforeningen 2009: 24-25). Deltagelseskultur er desuden blevet et nøglebegreb inden for studiet af kunst, medier og hverdagsliv i og uden for kulturinstitutionerne i både organisatorisk og æstetisk henseende. Kulturformidlingsbegrebet ændres i takt hermed fra at være et begreb for den professionelles ekspertise og myndighed til at blive et begreb for brugerinddragelse og selv- eller medskaben, gerne med brug af (sociale) medier. Der formidles ikke fra eksperten til novicen, fra den professionelle til amatøren. Formidling er en dialogisk proces, og alle er principielt deltagere, alle er principielt formidlere. Begrebet om det æstetiske værk som et afsluttet produkt ændres samtidig hermed til en forståelse af værket som udsat for processuelle bearbejdninger for hver gang det møder nye, engagerede deltagere. Brugerdreven innovation bliver et trendsættende begreb for denne bevægelse. Det betyder, at deltagelsesbegrebet dækker dels over måder, hvorpå aktører agerer inden for kulturens relationssystemer, dels over måder, hvorpå de samme aktører agerer inden for betydningssystemer, nemlig de systemer, der rummer æstetiske processer, performativitet og performance som også beskrevet i afsnittene om Den poetiske tilgang og Den sceniske tilgang her i rapporten (Jfr. Toft, 2013). I det postmoderne er der en forforståelse af deltagelse som både nødvendig, værdifuld og effektfuld i forhold til kulturlivet og dets institutioner. Gennem kulturhistorien har biblioteksinstitutionen bevæget sig bort fra den klassiske forståelse af brugeren som låner, lige som teaterinstitutionen har bevæget sig bort fra den klassiske forståelse af brugeren som publikum. Begge institutioner har arbejdet sig henimod en forståelse af brugere som principielt selvbestemmende og udførende deltagere i processer. De har dog haft forskellige tilgange til denne forståelsesramme. Biblioteket har især haft afsæt i deltagelsestrappen som et måleredskab for borgernes medindflydelse og medinddragelse i relation til brug af biblioteksinstitutionen set som arkiv, set som institutionsrum. Carte Blanche har som teater især haft afsæt i deltagelsens poetisk-æstetiske og sanselige dimensioner, på biblioteket som et scenisk rum for performance, et stemningsrum, der har lighedstræk fælles med legekulturens rum. I et tværinstitutionelt og tværprofessionelt projekt kan de forskellige tilgange virke gensidigt inspirerende og berigende, udpege nye kombinationsmuligheder, skabe kreative kompleksiteter, emergens. De forskellige tilgange kan omvendt virke gensidigt bremsende, forvrængende og konfliktskabende. Det gælder især, dersom deltagerne har divergerende opfattelser af, på hvilket trin af deltagelsestrappen de selv og de andre befinder sig. Dersom du forstår dig selv som informant, mens andre forventer, at du agerer som selvbestemmende og udførende, vil det uundgåeligt føre til fejlfortolkninger og frustrationer. Side 20

ALT DER ER FORTALT OG ALT VI VED ALT DER ER FORTALT OG ALT VI VED. Et tværinstitutionelt og tværprofessionelt kulturprojekt

ALT DER ER FORTALT OG ALT VI VED ALT DER ER FORTALT OG ALT VI VED. Et tværinstitutionelt og tværprofessionelt kulturprojekt ALT DER ER FORTALT OG ALT VI VED Et tværinstitutionelt og tværprofessionelt kulturprojekt Biblioteksforestilling udviklet i et samarbejde mellem Viborg Bibliotekerne og Carte Blanche, Egnsteater i Viborg.

Læs mere

ALT DER ER FORTALT OG ALT VI VED ALT DER ER FORTALT OG ALT VI VED. Et tværinstitutionelt og tværprofessionelt kulturprojekt

ALT DER ER FORTALT OG ALT VI VED ALT DER ER FORTALT OG ALT VI VED. Et tværinstitutionelt og tværprofessionelt kulturprojekt ALT DER ER FORTALT OG ALT VI VED Et tværinstitutionelt og tværprofessionelt kulturprojekt Biblioteksforestilling udviklet i et samarbejde mellem Viborg Bibliotekerne og Carte Blanche, Egnsteater i Viborg.

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Her kan der leges med forholdet mellem real virkelighed og imaginær virkelighed. Dette

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Ud fra et tema skal et billede klippes eller stykkes sammen. Der skal lånes fra andres

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk August 2018 Den Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune Med Vardes Kulturelle Rygsæk bliver der taget vare om børn- og unges

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve Voksne der opsøger kultur og udtrykker sig kulturelt. Traditioner. Alternative normer og traditioner. Kulturelle oplevelser i det omgivende

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale

UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse Undervisningsmateriale : INDHOLDSFORTEGNELSE Ark 1) Om forestillingen... s. 3 Ark 2) Introduktion til underviseren... s. 4 Ark 3) At åbne for teateroplevelsen - En

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V.

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. UNDERVISNINGSMATERIALE om forskellighed 0. 2. KLASSE og venskab HVEM BESTEMMER? UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. AKTØR TEATER HUND & CO. OM MATERIALET KÆRE UNDERVISER Det nærværende

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læseplan for valgfaget drama

Læseplan for valgfaget drama Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Danseworkshop med MYKA: Polar Bear Facilitatorer: Mette Overgaard & Georgia Kapodistria

Danseworkshop med MYKA: Polar Bear Facilitatorer: Mette Overgaard & Georgia Kapodistria Danseworkshop med MYKA: Polar Bear Facilitatorer: Mette Overgaard & Georgia Kapodistria KORA-FORESTILLINGEN Gennem KORA får I snart besøg af danserne fra MYKA. Danserne fører jer gennem en forestilling,

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Afrapportering pædagogisk læreplan : Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven Essenbækken. Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Formål. Dansk 6. klasse

Formål. Dansk 6. klasse Formål Dansk 6. klasse For 150 år siden overrakte Lewis Carroll det første manuskript af Alice i eventyrland til den lille pige Alice Liddell, virkelighedens Alice. Historien er en nysgerrig undersøgelse.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Surroundings Surrounded & Light Extension

Surroundings Surrounded & Light Extension I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer

Læs mere

Fra 13 år. Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen. Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN

Fra 13 år. Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen. Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN Fra 13 år Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen s. 3 s. 4 s. 7 s. 9 Introduktion Åbne op for teateroplevelsen, øvelse 1a, b, c, d. (Kan

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer. Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj 2016 Temaer: Læringsforståelse Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN

NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (5,2 ns) En litterær selfie 5 Sofia Rasmussens essay, At slå op med en 7-årig, har et meget personligt udgangspunkt. Rasmussen fortæller

Læs mere

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne

Læs mere

Rejsen til NU. Rejsen til NU. Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU

Rejsen til NU. Rejsen til NU. Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU 2013 Rejsen til NU Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE indholdsfortegnelse Introduktion til læreren... Om forestillingen... Workshops... 3 4 5 At åbne for kunstnerisk oplevelse... 6 Filosofisk samtale, til

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug.

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. HAVE og BAKKER VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. Min intention med marken er at skabe rum for oplevelser, kontemplation,

Læs mere

Læringsmateriale til Lillebitte Lilli

Læringsmateriale til Lillebitte Lilli Læringsmateriale til Lillebitte Lilli Introduktion: I skal nu i gang med at arbejde med Lillebitte Lilli. Forløbet er delt ind i tre faser. Fase 1 og 3 foregår i børnehaven, mens Fase 2 foregår på Frederikshavn

Læs mere

Workshop - optakt til Aprilfestival

Workshop - optakt til Aprilfestival TILBUD Workshop - optakt til Aprilfestival I dette hæfte finder du tilbud om workshops for børnehavebørn, børn i indskolingen, børn på skolernes mellemtrin samt kurser for lærere og pædagoger Formålet

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget drama

Opdateret maj Læseplan for valgfaget drama Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,

Læs mere

VALG AF KANDIDAT TIL DEN FYNSKE KULTURPRIS Hvorfor skal kandidaten indstilles til Den Fynske Kulturpris 2019?

VALG AF KANDIDAT TIL DEN FYNSKE KULTURPRIS Hvorfor skal kandidaten indstilles til Den Fynske Kulturpris 2019? VALG AF KANDIDAT TIL DEN FYNSKE KULTURPRIS 2019 Navnet på kandidaten Hvorfor skal kandidaten indstilles til Den Fynske Kulturpris 2019? Kultur på Recept Kultur på Recept er et unikt tilbud for Nyborg Kommunes

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN 1 KLASSETRIN: 3. -7. klasse VELEGNET TIL FAGENE: Dansk, Idræt, Musik og Drama. MEDVIRKENDE // PERFORMERE: Lars Gregersen Camila Sarrazin Filippa

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere