Elektron transport kæden (ETC) I:
|
|
- Karl Gregersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NAD + ½ O 2 H 2 O Matrix Bio3 målætn.: 2 Elektron transport kæden (ETC) I: Findes indlejret i den indre mitochondrie membran og består af 3 transmembrane komplekser, samt to mobile carriers: CoQ og Cyt C. Elektronerne doneres hele 9den videre i ETC, fordi den består af en række elektroncarriers med s9gende standard redoxpoten9ale ( ΔE 0 ). Terminalt i kmplx IV er O 2 den sidste elektron acceptor (ΔE 0 =+0,82V). Elektron overførslen sker spontant frigiver energi. NAD Kompleks I CoQ Kompleks III Kompleks IV IMM CytC IMS / Cytosol YMM
2 Bio3 målætn.: 4 ETC II: Energien, der frigives ved elektron overførsel i ETC bruges 9l at pumpe Protoner fra matrix 9l IMS/cytosol gennem kompleks I, III og IV. Der opbygges en Proton motorisk krah over IMM. Protonmot. krah = MembranpotenJale + Protongradient. Δp = Δφ + ΔpH ΔG ( 1 2 ) = zf(v 2 V 1 ) + RTln([ 2 ]/[H+ 1 ]) NAD ½ O 2 Matrix Kompleks I Kompleks III Kompleks IV IMM IMS / Cytosol 4 2 4
3 Bio3 målætn.: 5 Kobling Jl ATP syntese: Da IMM er impermeabel overfor, kan protonerne kun vandre 9lbage gennem kanaler, beregnet 9l transport af. ATP synthasen, indeholder en kanal (F 0 ). Når protonerne vandrer gennem kanalen mod ligevægt, er det en spontan process der frigives energi, som dernæst bruges Jl at drive ATP syntese. NAD ADP + Pi ATP NAD + ½ O 2 H 2 O F 1 Kompleks I CoQ Kompleks III Kompleks IV F 0 CytC 4 2 4
4 Bio3 målætn.: 6 ATP Synthasen: Kaldes også kompleks V. Struktur består af 2 domæner: F 0 : Sidder i IMM og indeholder kanalen. F 1 : indeholder de 3 kataly9ske β sites. De tre katalys9ske sites, befinder sig hver i een af de tre forskellige konforma9oner. O: Open ADP + Pi får adgang / lige dannet ATP forlader enz. L : Loose ADP + Pi binder svagt 9l det kataly9ske site T : Tight ADP + Pi ATP Herecer ændres det katalys9ske site igen 9l O og så fortsæeer syntesen. Der kræves ca. 4 ioner for at danne 1 ATP.
5 Bio3 målætn.: 3 FADH 2 som elektrondonor Jl ETC: FADH 2 succinatdh (=kmplx II), Glyverol 3P DH eller ETF:Q er perifære proteiner og kan IKKE pumpe protoner over membranen. Elektronerne doneres 9l CoQ og derecer videre i ETC, men der overføres altså ikke elektroner gennem kompleks I. Succinat Fumarat β oxidajon ½ O 2 Kompleks I Kmpl II (FAD) EFT:Q (FAD) CoQ Kompleks III Kompleks IV H 2 O Matrix IMM G3 DH (FAD) Glykolyse 2 CytC IMS / Cytosol 4
6 Bio3 målætn.: 7 Energiudbyfe ved NADH og FADH 2 som elektrondonor : NADH donerer al9d sine to elektroner 9l kompleks I. Der pumpes protoner gennem kmpleks I, III og IV: I alt pumpes 10 over IMM FADH 2 Donerer elektroner på et lavere energitrin, direkte 9l CoQ. Der pumpes kun elektroner gennem kompleks III og IV I alt pumpes 6 over IMM ATP udbyee: NADH: 10 /4 per ATP 2,5 ATP FADH 2 : 6 /4 per ATP 1,5 ATP
7 Bio3 målætn.: 8 Regulering af ox. phosphorylering: Respiratorisk kontrol: ETC hæmmes af ATP, da ATP ADP + Pi ATP Synthasen mangler substrat (ADP + Pi) og går derfor i stå Proton gradienten fortsæeer med at s9ge, ind9l den energi der skal bruges for fortsat at pumpe protoner fra matrix 9l IMS er større end den energi, der frigives ved elektron overførslen i ETC protonpumperne stopper elektronoverførsel i ETC stopper helt og forbruget af O 2 falder.
8 Bio3 målætn.: 10 Transport over IMM: IMM er impermeabel overfor polære molekyler og ladede par9kler. Derfor er det nødvendigt med særlige transport mekanismer. AnJporter: ANT Adenin nukleojd transporter, Translokerer ATP 4 9l IMS/cytosol, hvor der er posi9vt iit. matrix, i byee for ADP 3. ADP 3 IMS + + IMM Matrix ATP 4 Symportere: Benyeer gradienten over IMM, 9l at Pyruvat transportere disse ind i matrix. Pyruvat / Phosphat / (9l ATP Synthasen) HPO
9 Bio3 målætn.: 9 Ahoblere og hæmmere af ETC: Ahobler Eks: DNP = Dinitrophenol En svag upolær syre, som kan penetrere IMM og vandre ind i matrix. Pga. det mere basiske miljø, dissocierer DNP i matrix og afgiver en proton. Protonmotoriske krah udlignes udenom ATP Synthasen og der dannes varme i stedet for ATP ETC kører stadig. Hæmmere: Cyanid hæmmer ETC i kompleks IV. Samme forløb som anoxi: elektronerne vil gå i stå ved kmplx IV, og dermed ophører elektronoverførslen i ETC. Sålænge, der stadig er en protongradient fortsæeer ATP synthasen. Denne denne stopper også når protonerne i matrix og IMS, når ligevægt. ingen elektronoverførsel i ETC og med Jden; ophører oxidajv phosphorylering. Der findes mange flere hæmmere med samme effekt, f.eks. Malonat kompete9v hæmmer i kmplx II CO konkurrerer med O 2 i kmplx IV
10 Bio3 målætn.: 9 Thermogenesis: Der er hele 9den små huller i IMM, hvor kan vandre igennem. Når protonerne vandrer 9lbage 9l matrix udenom ATP synthasen, bruges energien ikke 9l arbejde, men 9l varme. I brunt fedtvæv findes specifikke proteiner, der fungerer som kanaler: Uncoupling proteins (UCP) også kaldet Thermogenin. Brunt fedtvæv findes især i spædbørn og dyr, der går i vinterhi. Om vinteren opreguleres ekspressionen af UCP, der sidder i IMM. Hermed vandrer 9lbage 9l matrix udenom ATP Synthasen. UCP er derfor en ahobler, der oerner koblingen mellem elektronoverførslen og ATP syntese : Der dannes varme og ingen ATP, ETC kører stadig.
Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1
Content Glycolysis GLYCOLYSIS... 1 NOTES... 2 REFERENCES... 2 ENERGY INPUT AND OUTPUT... 3 INVESTMENT AND PAYOFF PHASE... 3 NET OF GLYCOLYSIS... 3 THE 10 STEPS OF GLYCOLYSIS... 4 ENERGY INVESTMENT PHASE
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereAnvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system
Læs mereEnergi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme
(gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein
Læs mereRedoxprocessernes energiforhold
Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de
Læs mereAlmen cellebiologi Membrantransport
Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 1 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport
Læs mereAnvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer
Læs mereAPPENDIKS 4. Uddybende figurer
Appendiks AENDIKS 4 Uddybende figurer å de følgende sider findes uddybende materialer. Af hensyn til biologi A er der foretaget en uddybning af delprocesserne i kulhydraternes intermediære stofskifte.
Læs mereMULTIPLE CHOICE OPGAVER.
Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 G 1.2 A 2.1 D 2.2 C 2.3 B 3 D 4 A 5 A 6 A 7 C 8 C 9.1 A 9.2 A 9.3 H 10 B 11 B 12.1 A 12.2 K 12.3 N 13 D Side 1 af 10 KORTE ESSAY OPGAVER.
Læs mereEksempler på eksamensspørgsmål.
Eksempler på eksamensspørgsmål. Et eksamenssæt svarer til 100 point. Opgave 1. Koncentrationsmål. En vandig opløsning af eddikesyre CH 3 COOH har densiteten ρ = 1, 0125 g/ml og masseprocenten 10,0%. Beregn
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereCitation (APA): Brasen, J. C., & Olsen, L. F. (2010). Langt fra ligevægt. Aktuel Naturvidenskab, (2),
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 26, 2017 Langt fra ligevægt Brasen, Jens Christian; Olsen, Lars Folke Published in: Aktuel Naturvidenskab Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereEnergiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)
Energiomsætning (Kap. 5) Indledende om musklens energiomsætning. ATP Energi til musklens motor. De anaerobe processer. De aerobe processer. Forskellige ion-pumper i muskelcellen. Musklernes energiomsætning.
Læs mereListe A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction
Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2.Citronsyrecyklus 19
Indholdsfortegnelse 1. Enzymer 3 1.1. Mekanisme 3 1.2. Kinetik 7 1.3. Coenzymer 10 1.4. Hæmmere 12 1.5. Kontrol af enzymaktivitet 14 1.6. Kliniske applikationer 17 2.Citronsyrecyklus 19 3. Kulhydratstofskifte
Læs mereEksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Liste over eksamensøvelser 1. Opløsningsmidlers egenskaber 2. Fældningsreaktioner 3. Påvisning af proteiner 4. Fremstilling af
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereIntra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Læs mereAnvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som et kemisk system
Læs mereTest Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012
BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings
Læs mereEksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion
Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består
Læs mereProteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013
Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mereAminosyrer. Ionstyrke. Bufferkapacitet.
Aminosyrer. onstyrke. Bufferkapacitet. Biologisk vigtige aminosyrer er af formen H 2 N CH(R) COOH, hvor sidekæden R f. eks. kan indeholde alifatiske grupper som methyl eller ethyl, eller den kan indeholde
Læs mere1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.
1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereSpørgsmål 1 Den kemiske reaktion
Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Med udgangspunkt i eksperimentet Fyrfadslys ønskes der en gennemgang af modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere inddrage forskellige typer af kemiske reaktioner i din
Læs mereEksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.
VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver
Læs mereNaturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.
Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger
Læs mereFotosyntese Åndning Kulstofkredsløb
Maila Walmod Klasse 1.3 Biologirapport Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod, 1.3 HTX i Roskilde I gruppe med Ann-Sofie N. Schou, Nicklas Dyrvig, Nicolai L. Sørensen og Ulrik S. Hansen Afleveringsdato:
Læs mereCellebiologi kemi og biologi
Cellebiologi kemi og biologi Nat. Bach 3.semester RUC efterår 2014 Vejleder: Jens Josephsen Gruppemedlemmer: Cynthia Segura Vesterager Houssein Elsalhi Nanna-Marie Dreslet Nuura Yusuf Preben Wolter Vineet
Læs mereAtomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede
Læs mereSkriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)
Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Onsdag 16 April 2008 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 8 sider
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereSkriftlig eksamen i Almen Kemi I
Skriftlig eksamen i Almen Kemi I Molekylær Biomedicin November 2005 Hjælpemidler tilladt: Lærebøger, undervisningsmateriale, opgavebesvarelser, noter, molekylbyggesæt, lommeregner og sædvanlige skrive-
Læs mere1 Ioner og ionforbindelser
1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du
Læs mereAnvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer
Læs mereKom/It Rapport over formidling af kemi
Kom/It Rapport over formidling af kemi Gruppe: Frederik stahlberg, Jonas Hansen, Kristian Gundberg, Martin Sørensen Dato: 03 / 02 2016 Projektbeskrivelse: I dette projekt skulle vi udvikle et produkt som
Læs mereMitokondrielt ROS og dets rolle i regulering af overgangen fra G 1 - til S-fasen via cyclin D
Gruppe 10 4. Semesterprojekt RUC, NatBas, Hus 13.2 Forårssemester 2008 Mitokondrielt ROS og dets rolle i regulering af overgangen fra G 1 - til S-fasen via cyclin D The Role of Mitochondrial ROS in the
Læs mereB i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram
Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Dato: 20. November 2011 Underskrifter: Godkendt: Dato Regulatoriske mekanismer i det intermediære stofskifte
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereMette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011
Fedtstoffer og kulhydrater... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Fedtstoffer... 2 Triglycerider... 2 Kulhydrater... 5 Glycolysen... 7 Fedme - Danmark i relation til USA... 7 Didaktiske overvejelser...
Læs mere[ ] =10 7,4 = 40nM )
Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol
Læs mereVikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt
Læs mereProteiners byggesten er aminosyrer
PTEIE G EZYME Proteiners byggesten er aminosyrer Lad os se på den kemiske opbygning af et protein. Proteiner er store molekyler der er opbygget af mindre molekyler, som man kalder aminosyrer. Der findes
Læs mereSpørgsmål 1 Den kemiske reaktion
Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Du skal gennemgå eksperimentet Fyrfadslys inddrag gerne dine forsøgsresultater og vurder om de understøtter modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere give eksempler på
Læs merePlantecellen. Plantecellen
Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122
Læs mereTræningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d.
Træningsfysiologi Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T Insitut for Biomedicin - Fysiologi og Biofysik Frank de Paoli, Cand.med. Ph.d. Idræt er ikke videnskab men videnskab kan forbedre idrætudøverens
Læs mereDefinition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Læs mereOpgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet
pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.
Læs mereNavn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?
Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereRasmus Holmboe Dahl 15. januar 2015. 1 af 9
Enzymers regulering, VDB Enzymers regulering lavet ud fra 2. udgave af Biokemi af Vibeke Diness Borup. Pensum for 4. semester biokemi. Forkortelser Kommentar A Aktivering Benyttes under allosterisk, kovalent
Læs mereCase opgave : Almen Kemi for Biovidenskab
Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab af Morten J. Bjerrum, Kemisk Institut, KU Part 1: rødvin og hvidvin set fra et kemisk synspunkt Vin indeholder ethanol. Dersom vin henstår uden prop bliver indholdet
Læs mereMikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko
Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Dansk Kvæg Kongres 2004 Niels Bastian Kristensen og Torben Hvelplund Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Email nbk@agrsci.dk
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere
Læs mereBiofag. Nr.1 februar 2013
Biofag Nr.1 februar 2013 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Svend Erik Nielsen
Læs mereNormal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet
0 0 Normal omsætning af syrer og baser Omsætning af syrer og baser Regulering af syrebasebalanen Syre eller base CO / H CO Dannelse aerobt stofskifte Udskillelse i lungerne (dvs. flygtig syre) H SO føde
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen
Læs mereMUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND
MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND Uden muskler ville vi ikke kunne bevæge os, trække vejret eller have et pumpende hjerte. Alle vores bevægelser er styret af vores nervesystem, som giver besked til vores muskler
Læs mereLim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom
Læs mereSkriftlig Eksamen i Moderne Fysik
Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende
Læs mereBanan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.
Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereProblemformulering: Hvilken effekt har resveratrol på cancercellers vækst, og kan det skyldes en hæmning af elektrontransportkæden eller cellecyklus?
1. Abstract Dansk Den seneste tids store interesse for phytokemikaliers medicinske egenskaber, har blandt andet ført til stor opmærksomhed omkring polyphenolet resveratrol (3, 4,5-trihydroxystilben). Resveratrol
Læs mereJesper Ratzer - Noter til Organkursus 5 ENERGIOMSÆTNING...4. Energibalance... 4 Steady state... 4 Input... 4 Output... 4
ENERGIOMSÆTNING...4 Energibalance... 4 Steady state... 4 Input... 4 Output... 4 Metoder til måling af energiomsætning... 5 Direkte kalorimetri... 5 Indirekte kalorimetri... 5 Den oxymetriske metode...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns
Læs mereMCAD defekt; en lang rejse
MCAD defekt; en lang rejse Niels Gregersen Molekylær Medicinsk Forskningsenhed Klinisk Institut, Aarhus Universitet og Århus Universitetshospital, Skejby VLCAD EH HDH KT TFP MCAD SCAD LCAD EH HDH KT MCAD
Læs mereTest din viden D-forløb
Test din viden D-forløb Har du styr på D-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om syrer og baser, ph-beregning og syre-basetitrering. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle
Læs mereEksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)
Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende
Læs mereOrdinær eksamen 2015
Ordinær eksamen 2015 Titel på kursus: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 04-06-2015 Tid:
Læs mereRe- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske
Læs mereIONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereStudienummer: MeDIS re-exam 2014
MeDIS re-exam 2014 Course title: Programme: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor in Medis 5. Semester Exam date: 25-2-2014 Time: Kl. 9.00 til 11.00 Evaluation form 7-point scale
Læs mereOpgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereRoden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.
Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer
Læs mereEnergiform. Opgave 1: Energi og energi-former
Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi
Læs mereProximal reabsorption
SAU2 Nyrefunktion 2 Undervisning med Charlotte Mehlin Sørensen REABSORPTION I NEFRONET: Al reabsorption i nyrene er drevet af Na/KPumpen! Proksimale tubulus, S1 (figur A): Proksimale tubulus, S3 (figur
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Den Jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Kemi C Katya
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns
Læs mereThyroidea. Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation
Thyroidea Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation Hormone / thyrotropin). TSH stimulerer: - Syntese af thyroglobulin
Læs mereRegulatoriske mekanismer i energistofskiftet
Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1keb18e 0817 Ke
Undervisningsbeskrivelse for: 1keb18e 0817 Ke Fag: Kemi C->B, STX Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi C- B enkeltfag (1keb18e) Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Thomas
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereUndervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mere1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.
Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der
Læs merekemiske reaktioner Oscillerende reaktioner i kemiske og biologiske systemer Preben Graae Sørensen p. 1
kemiske reaktioner Oscillerende reaktioner i kemiske og biologiske systemer Preben Graae Sørensen Kemisk Institut Københavns Universitet p. 1 hvad er oscillerende kemiske reaktioner? I en oscillerende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed
Læs merenano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse
nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I
Læs mere