Årsplan Årsplan basisplan og udviklingsplan Klubben Søborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "soborg@gladsaxe.dk Årsplan 2009 1 Årsplan 2009 - basisplan og udviklingsplan Klubben Søborg www.klubben-soborg.dk"

Transkript

1 Årsplan Årsplan basisplan og udviklingsplan Klubben Søborg

2 2 Årsplan 2009 Normering, åbningstid, medarbejder ekspertiser og arbejdsfelter Klubben er normeret til 151 medlemmer i fritidsklubben og 108 medlemmer i ungdomsklubben. Personalet er sammensat af medarbejdere på fuld tid, medarbejdere på deltid, timelønnede dag- og aftenmedarbejdere og en studerende i lønnet praktik. Derudover styres rengøringen af GKR, der har 1 rengøringsassistent på fuldtid. Fritidsklubben er åben mandag til fredag kl På skolefridage og i ferier er der åbent fra klokken Åbningstiden søges tilpasset medlemmernes skolesluttid. Ungdomsklubben er åben mandag til torsdag kl og søndag kl (i skolernes sommerferie lukket om søndagen) Tiden mellem kl og anvendes primært til aktiviteter for juniorklubbens medlemmer. Klubben skal holde 6 faste lukkedage, der normalt placeres før påske, i forbindelse med Kristi Himmelfart og mellem jul og nytår samt lukket i hele uge 30. Medarbejdergruppen består af faguddannede og ikke uddannede. Den er en meget bredt sammensat skare med meget forskellige ekspertiser og deraf følgende meget varierede arbejdsfelter. Den samlede medarbejdergruppe favner udover de almindelige klubaktiviteter også viden om teater, musik, computer, sport og natur. Ressourcer (bygninger og særlige muligheder, udstyr) Klubbens fysiske rammer består udover den gamle lægebolig af en ny tilbygning, der rummer husets indgang, samt garderobe og depotfunktioner. Udbygningen indeholder musikværksted i kælderen, alværksted og syværksted i stueplan samt et multirum på 1. sal. I det gamle hus er indrettet et nyt café og modtagerum, samt hyggerum for de yngste årgange. Desuden indeholder huset køkken og pejsestue i stueetagen. På første sal er der computercafé og bordtennis. Personale og administration har også til huse her. Klubben disponerer ved hjælp af Støtteforeningen over minibusser, der bruges til ture og udflugter og derved giver en god mulighed for at tilbyde aktiviteter og arrangementer væk fra lokalområdet. Vi deltager i Sejlklubben, der giver mulighed for sejlads på Bagsværd sø samt lån af kanoer. Gladsaxe Kommune, Børne- og kulturafdelingen, Daginstitutionsafdelingen 2009

3 Årsplan Indhold Normering, åbningstid, medarbejder ekspertiser og arbejdsfelter... 2 Ressourcer (bygninger og særlige muligheder, udstyr)... 2 Indhold... 3 Forord... 5 Hvem har udarbejdet planen... 5 Fritidsklubben... 5 Juniorklubben... 5 Ungdomsklubben... 5 Hvem er målgruppen... 5 Formålet med planen... 5 Fakta om klubben... 6 Historie... 6 Samfundsmæssige forudsætninger... 7 Lovgrundlag... 7 Klubben som arbejdsform... 7 Det kommunale værdigrundlag... 7 Lokalområdet... 7 Det pædagogiske arbejde... 8 Klubbens værdigrundlag... 8 Tilbyde mulighed for udvikling i trygge rammer... 8 Give mulighed for indflydelse i hverdagen... 8 Skabe udviklingsrum med muligheder for selvstændig handling... 8 Kompetenceudvikling i den enkelte afdeling... 9 Fritidsklubben... 9 Juniorklubben Ungdomsklubben Indholdstemaer i den enkelte aktivitet Det voksenpædagogiske arbejde Medarbejdernes kompetencer Profil Ansvar Kommunikative færdigheder Principper for personaleudvikling Ledelses- og personalesamarbejde Ledelsens sammensætning og opgave / ansvarsfordeling Principper for ledelsesarbejdet (delegering af kompetence) Medlemmernes placering i beslutningsstrukturen Personalets liv i klubben - organisation, møder og fagligt engagement Teamopdeling Beslutningsstruktur Forældresamarbejdet og bestyrelse... 20

4 4 Årsplan 2009 Bestyrelsens opgaver Forældrearbejdet Principper for samarbejdet, hvad bygger det på Struktur og indhold for den enkelte afdeling Hvordan vil vi informere om arbejdet? Samarbejdet med eksterne partnere SSP-samarbejdet Fagligt samarbejde Hvorledes årsplanen evalueres Udviklingsplan Udviklingsplan for fritidsklubben Medlemsindflydelse Man skal være noget for de mange, samtidig for de små Løbende evaluering Udviklingsplan for juniorklubben Udvikling af relationer på tværs af årgangene Tolerance Social ansvarlighed Udviklingsplan for ungdomsklubben Tolerance og rummelighed SSP/ Opsøgende arbejde Medlemsdemokrati Klubbens samlede udviklingsplan Voksenpædagogisk Ledelse og Samarbejde Bilags oversigt... 30

5 Årsplan Forord Hvem har udarbejdet planen Årsplanen er udarbejdet af klubbens ledelse på baggrund af et udviklingsforløb samt en p-weekend for hele personalegruppen i samarbejde med Supportteamet. Der skal lyde en star tak til alle involverede, der har arbejdet meget engageret omkring tilblivelsen. Debatten har taget afsæt i arbejdet i den enkelte aldersgruppe, samt i vores tidligere årsplan sammenholdt med den kommunale målsætnings overordnede værdigrundlag, grundlæggende kompetencer og overordnede indholdsplan. Efter ændring af ledelsesstrukturen har en større del af arbejdet forgået i den samlede personalegruppe, men med fokus på opdelingen i yngste og ældsteteam og med udgangspunkt i klubbens tre aldersgrupper: Fritidsklubben Planen er udarbejdet af hele yngste-teamet, men samskrevet og bearbejdet af en del af personalegruppen. Juniorklubben Der er taget udgangspunkt i de aldersspecifikke behov og den aldersspecifikke udvikling. Planen er udarbejdet af hele yngste-teamet, men samskrevet og bearbejdet af en del af personalegruppen. Ungdomsklubben For at gøre status over de nuværende arbejdsformer i klubben, har ældsteteamet først sammenholdt sin nuværende praksis med den gamle udviklingsplan. Som for de andre aldersgrupper er der taget udgangspunkt i de aldersspecifikke behov. Den konkrete plan er udarbejdet af en mindre gruppe af medarbejdere. Hvem er målgruppen Målgruppen er, udover personale, medlemmer og forældre, klubbens omverden og samarbejdspartnere, herunder naboinstitutionerne, foreninger i området samt forvaltning og politikere. Formålet med planen Årsplanen skal primært anvendes som et internt styrings og udviklingsredskab og samtidig sende klare signaler til forældre, omverden, forvaltning og politikere om klubbens virkelighed og fremtidsplaner, således at der skabes forståelse for det pædagogiske arbejde i klubben

6 6 Årsplan 2009 Fakta om klubben Historie I 1930 blev villaen - på det der dengang hed Bjørnsons Allé - bygget til brug som bolig og praksis for lægen i Søborg. Vejen er senere omdøbt til Frødings Allé. Ved møde i Fritidsnævnet den 13. august 1975 besluttedes det at overtage ejendommen til brug for Ungdomsklubben i Søborg, der indtil da havde haft lokaler i Gladsaxe Tekniske Skole. Ungdomsklubben havde åbent mandag til torsdag aften og da klubben hørte under Skole- og Fritidsforvaltningen, var den lukket i skoleferierne og på skolefridage. I dagtimerne var huset udlånt til brug som ekstra afdeling af Fritidshjemmet på Søborg Torv. Den eneste fastansatte var lederen af ungdomsklubben, der var daglig leder af Fritidshjemmet Søborg Torv. Alle øvrige ansatte var ansat på timelønsbasis, dels som uddannede medarbejder (anden baggrund end pædagoger), og som ungmedarbejdere (under 18 år). I starten af 80-erne besluttede Byrådet, at ungdomsklubberne i Gladsaxe skulle overflyttes til Socialforvaltningen, og at der i klubberne skulle være tilbud til såvel fritidsklub som ungdomsklub. I forsommeren 1984 blev der ansat en ny leder i den nu omdøbte Fritids- og Ungdomsklubben Søborg, der officielt åbnede for børn efter sommerferien i Det første arrangement for de nye medlemmer i fritidsklubben var en tur i dagene 28. til 30. september 1984 til Knudshoved Odde, hvor man lå i bivuak. Siden den første indretning af Fritids- og Ungdomsklubben i 1984, er der vendt op og ned på anvendelsen af huset mange gange. På grund af merindskrivning er et pulterloft inddraget i klubbens areal i 1991, og i 1995 er klubben udvidet med en midlertidig pavillon. I løbet af 2000 startede en større udbygning af klubben, således at arealet er fordoblet samtidig med at garagen og pavillonen er fjernet. Dette har givet en bedre sammenhæng mellem aktivitetsarealerne

7 Årsplan Samfundsmæssige forudsætninger Lovgrundlag Klubben Søborg er en 65-klub (Dagtilbudsloven 65). Ifølge Socialservicelovens 19, er klubben derfor forpligtet til bl.a. at medtænke demografien og samtlige årige i distriktet, uanset om de går i klub. Lovens formålsbestemmelse vil fremme den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at indgå i et forpligtende fællesskab og nævner specifikt den forebyggende/opsøgende og støttende indsats. Klubben som arbejdsform Byrådet har besluttet at klubben som arbejdsform bestræber sig på at medvirke til udvikling og trivsel for alle distriktets børn og unge. Derfor er klubben forpligtet til at have det nødvendige kendskab til disse samt en bred faglig viden om deres bevægelser, interessefelter og almene livssituation. Klubben som arbejdsform stiller således store krav til klubbens opsøgende funktion og fleksibilitet. Det kommunale værdigrundlag Det alsidige og demokratisk dannede menneske Handler på baggrund af en integration af egen vilje, følelser, viden og færdigheder Er et selvstændigt menneske, der har lært at påvirke egen situation og tænke selvstændigt. Har et nogenlunde billede af hvordan, hvornår og til hvad, det vil anvende sin viden. Har udviklet fællesskabsfølelse og forpligtigelse, som ligger til grund for dets aktive deltagelse i kultur- og samfundslivet. Tilstræber at handle i overensstemmelse med sin viden og følelser samt under hensyntagen til andre.. Lokalområdet Klubbens distrikt er den ældre del af Søborg by i området mellem Vandtårnsvej, Gladsaxevej, Dickens Allé og kommunegrænsen mod København. Medlemmerne er hovedsageligt børn og unge fra Søborg og Marienlyst skoledistrikter, men også privatskoleelever der bor i nærområdet. Området er præget af villaer med mange selverhvervende i alleerne og socialt boligbyggeri omkring torvet. Der er en tendens til at flytte fra Høje Gladsaxe til området omkring Søborg Torv..

8 8 Årsplan 2009 Det pædagogiske arbejde Klubbens værdigrundlag Det pædagogiske arbejde i klubben er udover det kommunale værdigrundlag baseret på følgende værdier: Tilbyde mulighed for udvikling i trygge rammer det forventes at medarbejderne skaber et trygt miljø, hvor det enkelte medlem tør fremkomme med ideer og ønsker, der danner grundlaget for hverdagen det forventes at medarbejderne er nærværende og engagerede i forhold til medlemmerne, skaber netværk og har kendskab til det enkelte medlem det forventes at medarbejderne styrker dialogen mellem medlemmer og medarbejdere gennem samtale, handling og væremåde. Give mulighed for indflydelse i hverdagen det er et mål for medlemsdemokratiet, at børn og unge involverer sig aktivt i klubben, får indflydelse ved at medvirke og indsigt ved at erhverve viden og erfaring med de demokratiske processer og spilleregler mulighed for indflydelse i dagligdagen opnås ved at børn og unge kan indgå i aktivitetsgrupper, hvor de selv forestår styring og planlægning af aktiviteterne i samarbejde med medarbejderne det forventes at medarbejderne motiverer og understøtter medlemmernes deltagelse og er villige til at afgive den nødvendige kompetence. Skabe udviklingsrum med muligheder for selvstændig handling det forventes at medarbejderne tager medansvaret for medlemmernes udvikling, således den følger en naturlig aldersudvikling og ikke overlades til dem selv for at sikre medlemmernes udvikling er det medarbejdernes opgave hele tiden, at supplere aktivitetsprogrammet med nye muligheder og oplevelser, således at det enkelte medlem hele tiden befinder sig i et felt af nye valg det er medarbejdernes opgave at tilrettelægge hverdagen således at det ikke er praktiske vanskeligheder, der forhindrer det enkelte medlems muligheder. Det er klubbens mål, at give det enkelte medlem ny motivation, nye oplevelser og erfaringer samt blod på tanden til at prøve noget nyt. Dette gennemføres ved at give nye muligheder til det enkelte medlem / den enkelte gruppering, så der kan opnås rolleskift ved at møde nye udfordringer, regler og medlemssammensætninger, hvor rollefordelingen ikke er fastlagt på forhånd. Det er klubbens mål, at styrke medlemsindflydelsen som en del af dagligdagen i klubben, uanset om det er på forskellige niveauer afhængig af alder og interesser der ønskes indflydelse.

9 Årsplan Medlemsindflydelse findes på mange niveauer, det er ikke al indflydelse der er synlig. Indflydelse forstås ikke ens af alle, derfor arbejder vi løbende på at informere om og virkeliggøre indflydelsen, både i det daglige samvær, men også i projekter. Det er målet med medlemsdemokratiet, at børn og unge involverer sig aktivt i klubben, får indflydelse ved at medvirke og indsigt ved at erhverve viden og erfaring med de demokratiske processer og spilleregler. Klubbens samlede aktivitetstilbud er delt mellem musiske, motoriske og manuelle aktiviteter, hvor der tilgodeses en balance, således at medlemmerne over tid får mulighed for at deltage i alle tre typer af aktiviteter. Aktiviteterne planlægges som tilbud, hvor det enkelte medlem frit kan vælge at deltage. Det tilstræbes, at der hver dag er tilbud som dækker samtlige medlemmers behov, men arbejdsomlægninger som følge af sygdom, afspadsering o. lign kan gøre det nødvendigt enkelte dage, at foretage ændringer i programmet. Kompetenceudvikling i den enkelte afdeling Fritidsklubben For de nye børn virker klubbens form og størrelse på én gang stor, skræmmende og samtidig tillokkende. Børnene indtager klubben og frihedsgraden med en blanding af frydefuld fornøjelse, stolthed og ærefrygt præget af årvågenhed. I fritidsklubben kan børnene boltre sig, få ting til at ske og de fornemmer tydeligt at her er mange muligheder. Begejstringen og glæden bunder i den grundige introduktion børnene har fået til klubben. I løbet af de to år i fritidsklubben går de fra at tænke jeg til en begyndende vi tænkning. Der arbejdes på følgende måde med de grundlæggende kompetencer: Udvikle personlige og sociale kompetencer: Vi udøver bevidst opmærksomhed som understøtter og er rummelig overfor børnenes individuelle temperament og karakter. Vi ved at børnene for en stund rystes af klubbens flydende form, vi er meget opmærksomme på dette og støtter dem indtil de bliver fortrolige med den. Vi viser dem meget bevidst at vi godt kan lide dem, spørger ind til dem, til deres liv, familie, interesser, kammerater. Via vores interesse for dem og deres fortællen om deres liv til os gror en tillid til sig selv og os frem og børnene bliver trygge i klubben. De lærer at den frie form i klubben, rummer en ramme præget af interesse, bevægelighed og fasthed, hvor de selv har meget at skulle have sagt, og hvor der bliver lyttet til dem med respekt, interesse og indlevelse. Ved de ugentlige medlemsmøder får de nye børn en gryende forståelse for, at deltagelse i fællesskabet er en forudsætning for at være medlem af en klub, samt at det bliver sjovere at være her når man deltager aktivt og får ting til at ske sammen med venner eller på egen hånd. De får en forsmag på begrebet Frihed under ansvar ved selv at tage del i små arrangementer og udvalgsmøder.

10 10 Årsplan 2009 Udvikle sproget og kommunikative færdigheder: Vi forsøger at lære børnene om sammenhængen mellem følelser og fremtoning. Om ansigtsudtryk, kropssprog og følelser. Vi hjælper dem med at få mulighed for at afstemme deres ydre fremtoning med den indre følelse. Denne form kræver tid og andre afbryder tit og får besked om at vente til det er deres tur. Det er vigtigt for os at børnene bliver begyndende bekendte med sig selv. De skriver og dekorerer skilte til information og ophængning og målet er at indlæg i klubbladet i langt højere grad skal skrives af børnene. Vi er ikke en skole og derfor lægges hovedvægten ikke på korrekt stavning, men mere på ønsket om at formulere sig, at folde sig ud i skrift og tale. Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur: Det første år går med at stifte bekendtskab med klubbens kultur, og børnene er meget glade for at tilegne sig viden om klubben og har nok i det. Andet år udvikles en forståelse for hvordan man så benytter sig af den kultur, der er i klubben og som børnene nok har lagt mærke til eksisterer, men som de ikke har haft behov for at deltage i fordi de har haft for travlt med at tilegne sig viden om klubben som form og nyde at lære sig selv og klubben at kende. Udover klubbens egen kultur stifter medlemmerne året igennem bekendtskab med hvordan vi fejrer årstiderne i klubben. Jul, Nytår, Fastelavn, Påske, der pyntes op, fejres og festes hvor der er højtider. Vi er i gang med at få et godt greb om kulturen og er på vej med en Klubben Søborgs Kulturkalender hvor alt fra Klubbens fødselsdag i sommeren til julefest og sommerferiekolonier skrives på. I klubben er også børn fra andre lande. Som noget nyt er vi gået i gang med at have internationale madaftener for alle i klubben. Her lærer man om maden fra en fremmed kultur, som man kender lidt eller intet til måske, på den måde bliver man også klar over egen kultur. Udvikle tilværelseskompetence at mestre hverdagslivet: Børnene lærer at rydde op efter sig selv og andre, være med i planlægning af indkøb til værksteder, tilmelding til arrangementer og ture er bindende og andre glæder sig sammen med en, så kan man ikke lige hoppe af en tur, fordi man har glemt at checke om man skulle til håndbold den dag. Der evalueres, og øves at tage et ansvar for egne handlinger og stå ved dem. Dét at være en del af, og tage del i et fællesskab, ser vi er meget svært for de fleste børn som er meget optaget af egne behov og ude af stand til at se at fællesskabet er det der løfter dem samt at planlægning af og til nødvendigt for at kunne deltage og få ting til at ske. Børnene virker konstant på vej og vi forsøger at vise dem at fællesskab forpligter, at de roligt kan ankomme og gå i garderoben med taske og jakke så de på den måde ikke virker på vej ud af døren. Tilegne sig viden om natur/miljø og sundhed: Vi udfordrer børnenes viden om natur, miljø og sundhed ved at tale med dem, stille undrende spørgsmål til hvorfor de gør som de gør, eller ikke gør, hvad de synes og mener om natur og miljø. I klubbens bar har børnene rig mulighed for at være med til at påvirke f.eks. sunde madvaner direkte. Vi tager børnene med på koloni og nyder naturen med dem, bader og hygger os. De får mulighed for at deltage i kanoture, klatring, samt cykel/teltferie og her lære om hvordan man opfører og opholder sig i naturen, og specielt hvordan man IKKE opfører sig.

11 Årsplan Udvikle refleksionskompetence: Via dialog om dét børnene fortæller de har set, hørt, læst eller oplevet, deres opdragelse, læring og erfaring taler vi med dem om, hvordan de oplever det de nu er i færd med at tænke over. Børnene får mulighed for at tale om alt hvad de har lyst til og i særdeleshed i mindre spontant opståede grupper er der gang i værdisamtalerne. Vi benytter os meget af at gå tilbage til børnene og tale om det der skete i går, i sidste uge eller for et stykke tid siden, således at vi lærer børnene at det aldrig er for sent at tale om tingene og få et fornyet syn på sig selv og en situation, på denne måde understøtter vi børnenes naturlige eftertænksomhed som de har i alderen år. Juniorklubben Lige som ungdommen historisk blev skilt fra barndommen, ser vi endnu en periode mellem barndom og ungdom juniorklub (pre-ungdom) (12-14 år). I juniorklubben arbejdes der med en progressiv udvikling, der tilgodeser de aldersspecifikke behov, der er kendetegnet ved udviklingsmæssigt at bevæge sig fra barn til voksen med stadig større krav til videre rammer. I løbet af juniorklubtiden skal medlemmet bevæge sig fra at bruge et dagtilbud til at bruge et aftentilbud hvilket godt kan være en stor omvæltning som kræver støtte, forståelse og planlægning. Arbejdet er koncentreret omkring at skabe plads og forståelse for den følelsesmæssige udvikling i puberteten at skabe plads til at være junior. Der skal skabes sammenhæng mellem dag og aften og selvfølgelig tilbydes alderssvarende udfordringer. Det forventes at medlemmerne i stadig stigende grad søger indflydelse på klubbens hverdag. Vi involverer dem i beslutningsprocessen, bl.a. via medlemsmøder og udvalg hvor vi forventer en stadig støre grad af selvstændighed. Rent praktisk har de tre juniorklubårgange forskellige vilkår for benyttelse af klubben: 6. klasse skal have et dagtilbud med mulighed for at snuse til aftenaktiviteter 7. klasse skal være et overgangs år hvor medlemmerne i slutningen af skoleåret skal tippe over til fortrinsvist at benytte aftentilbudet. 8. klasse skal have et aftentilbud med mulighed for at søge tryghed ved at træde at skridt tilbage og deltage i dagaktiviteter. Der arbejdes på følgende måde med de grundlæggende kompetencer: Personlige og sociale kompetencer: Juniorklubmedlemmer er tæt knyttet til deres gruppe. De er gruppen dilemmaet er, at de gerne vil være individuelle, men samtidig ikke stå alene. Derfor arbejder vi med at skabe aktiviteter, der fletter dem på kryds og tværs af aldre og klasser, for derigennem at udvikle deres sociale og personlige kompetencer, således at de igennem aktiviteter danner nye relationer.

12 12 Årsplan 2009 Sprog og kommunikative færdigheder: Medierne er en stor del af juniorklubmedlemmernes liv, det er nogle konkrete og symbolske redskaber de bruger til at forstå sig selv, andre og omverdenen. Vi er opmærksomme på at de på godt og ondt tager mediernes kommunikation til sig. Vi prøver at befinde os på så mange platforme/ arenaer som muligt for at møde de unge der hvor de er også i det virtuelle rum. Vi involverer os i deres kommunikationsformer og prøver derved, at påvirke dem til at bruge positiv kommunikation frem for negativ kommunikation. Vi sender personlige fødselsdagskort til alle juniorklubmedlemmer som en hyggelig påmindelse om en måske svunden tid med papir og frimærker. Viden om kultur: Ved at bruge deres interesser inden for kreative værksteder, teater, sport osv. skal juniorklubmedlemmerne erhverve sig viden om og blive fortrolig med kulturelle begivenheder det gør vi ved eksempelvis at gå på en relevant udstilling for den givne interesse. For derigennem at give dem en forståelse for den danske kultur, historie og traditioner. Herved vil de endvidere tilegne sig en sund forståelse for fremmede kulturer, deres traditioner og levemåde. Vi tager til konfirmationer i Søborg kirke hvor mange af vores medlemmer bliver konfirmeret. Tilværelseskompetencer: Juniorklubmedlemmer lever meget i nuet, de er usikre på deres egne meninger og holdninger. Vi støtter dem i at stå fast på deres meninger, gennem meningsfulde dialoger og samtaler på medlemsmøder og i den nære lille snak. Juniorklubmedlemmer har svært ved at forpligte sig over for klubben og den enkelte aktivitet et tilvalg kan betyde fravalg. Vi arbejder med medlemsdemokrati i form af medlemsmøder, udvalg og klubråd for derigennem at give medlemmerne en ansvarsfølelse og et ejerskab for klubben og aktiviteter. Det er vigtigt at de i hverdagen føler sig som en vigtig og betydningsfuld del af klubben. Viden om natur/miljø og sundhed: Viden om miljø, natur og sundhed får juniormedlemmerne gennem vores forskellige aktiviteter som sport, friluftsture, sejlklub, og det kulturelt varierede udbud af mad fra vores café. Vi lægger vægt på et aktivt, sundt og alsidigt liv. Juniormedlemmer stifter i større og større grad kendskab med stoffer, misbrug og seksualitet som en naturlig del af deres udvikling. Ved brug af klubbens netværk - SSP, ung til ung dialog, relevante videnspersoner etc. vil vi sørge for at medlemmerne få den nødvendige vejledning og rådgivning til hvordan de skal forholde sig til disse emner og problemstillinger. Refleksionskompetence: Vi er klar over at juniorklub tiden er en tid, hvor der sker en enorm udvikling. Det er en følsom periode, hvor medlemmerne møder puberteten i fuldt flor, her bliver ideer eksperimenteret med og grænser afprøvet. Gennem dialog og samtaler hjælper vi dem med de problemstillinger der opstår og giver dem råd og vejledning til at håndtere dem bedst muligt. Til medlemsmøder reflekterer og evaluerer vi i fællesskab over relevante temaer, aktiviteter og emner, som eksempelvis mobning.

13 Årsplan Ungdomsklubben Moderne ungdom er i højere grad end før individualiseret og stedubunden. Dette skal mere ses som en arbejdsopgave der kalder på helt nye metoder, end som et problem, der skal søges løst. Imidlertid afføder moderne ungdomsadfærd et sæt nye problemstillinger - hvordan inkluderes de marginaliserede unge i den bestående sværm? - hvorledes gør vi klubben attraktiv for samme sværm? For at imødekomme de unges behov, må aftenklubben bestå af tre hovedmoduler: Base: Væren i klubbens rammer med henblik på socialt og uforpligtende samvær, fri for forældreroller og andre rutiner påduttet af andre. Foregår som regel ved at de unge hygger sig foran fjernsynet, tager et slag billard, pjatter, sidder i baren. Faste aktiviteter: De stående aktiviteter, som medlemmet kan være sikker på at kunne deltage i, én eller flere hverdage i ugen. Aktiviteterne skal bl.a. have karakter af kontinuitet, således, at der foregår et planlagt forløb over f.eks. en sæson, ligesom de dækker basale almene kundskaber. Satellitten: Klubben skal have et element af uforudsigelighed, så aftenerne kommer til at adskille sig fra hinanden og medlemmerne samtidig får en fornemmelse af, at de selv øver direkte indflydelse på eget klubliv. Bussen kører, når medlemmerne opnår enighed eller forlig om destinationen. Der arbejdes på følgende måde med de grundlæggende kompetencer: Personlige og sociale kompetencer: Vi prioriterer i det daglige det gode miljø, respekt for individuelle forskelle, nærvær og det at gå ud med en konstruktiv, nuanceret og kritisk indstilling til omverden og sig selv. Vi forsøger at respektere, lytte til og vejlede. Med vægten lagt på selvforståelse og medfølelse, forsøger vi at udfordre og træne de unges sociale kompetencer, således at de bliver i stand til at indgå i forpligtende fællesskaber og følelsesmæssige relationer, der måske kan pege langt ind i et voksenliv. Den unges identitetsdannelse sker gennem refleksion med omgivelserne og nogle gange på et niveau som ikke kan dekodes af (og derfor er usynligt for) den voksne, hvilket gør emnet til genstand for konstant bevægelse i den måde, vi pædagogisk forholder os til den unge på. Sprog og kommunikative færdigheder: Med Internet, sms, etc., er ungdommen i dag genstand for et udbud af kommunikationsmuligheder, der var aldeles uhørt for bare få år siden og globaliseringen er med til at nedbryde sprogbarrierer i hastig fart, således at unge nu kommunikerer vidt og bredt på tværs af geografiske og kulturelle grænser. Det gør det nødvendigt at formulere etikker på området, ligesom det stiller store krav til den unge om en udpræget kritisk stillingtagen overfor den informationsmængde, han/hun dagligt modtager. Samtidig må vi erkende, at øget kommunikation er en del af fremtiden og den verden, den unge skal kunne mestre for ikke at begrænse sine senere muligheder. Vi stiller brede rammer til rådighed på IT-området for at tilegnelsen af færdigheder indenfor informationsteknologien skal være en naturlig del af klublivet. På det kunstneriske plan (poesi, sangskrivning) og formelle plan (klubråd, artikelskrivning) har vi søgt at styrke et mere forfinet sprog, ligesom beherskelsen af det talte ord er af stor betydning for den unges placering i en social sammenhæng.

14 14 Årsplan 2009 Viden om kultur: Det er vigtigt for identitetsskabelsen og selvforståelsen, at man har en viden om egen kultur, historie, ophav og berettigelse i en større sammenhæng. I klubben sættes kulturelle mærkedage og begivenheder på display, således er fodboldlandskampe, royale begivenheder, højtider, fastelavn, etc. genstand for små udstillinger i vores café, udflugter på museer og storskærm. Gennem kunsten og læren om skønhed (æstetikken) skaber vi sociale sammenhænge, der udfordrer venskaber og gør den enkelte i stand til at indgå forpligtende fællesskaber. Gennem musik og teater styrker vi fortælleteknikken, dynamikken, fantasien samt dygtiggør os teoretisk. Empati, selvværd og det at bevare sin individualitet i en symbiose med andre er et primært fokus. Som tidligere beskrevet, er Internettets mange muligheder med til at gøre verden betydelig mindre. Den øgede kontaktstrøm mellem mennesker i hele verden og den lethed med hvilken, den foregår, skaber relationer og fællesskaber, der før kun kunne drømmes om. Selve tanken, at vi alle sammen har brug for hinanden, er den, der er indbegrebet af globaliseringen. Vores internationale team arbejder på det kulturelle møde mellem klubbens medlemmer og unge i andre lande. Personalet interesserer sig for at forstå de kulturer og religioner, der måtte indfinde sig blandt vores medlemmer. Der spørges interesseret ind til og respekteres forskelligheder som noget vi kan lære af. Tilværelseskompetencer: Som med de fleste andre forandringsprocesser i livet, er den fra barn til voksen ofte forbundet med mindst lige så megen frustration og angst som det modsatte. Pludselig skal man være i stand til et hav af ting, som man aldrig før har skænket en tanke, fordi de bare blev gjort af de voksne omkring én; gøre rent, tegne en forsikring, lappe en cykel, lave mad, stå op om morgenen, passe sit arbejde/uddannelse, etc. Der er en øget tendens i befolkningen til at basere videregivelsen af kompetencer til sine børn, på intellektuelle færdigheder. Dette sker ind imellem på bekostning af egentlig tilværelses-kompetence. Derfor er det en forudsætning for godt ungdomsklubarbejde, at man kan bakke den unge op i vedkommendes interaktion med forvaltning og myndigheder, hjælpe med at få en læreplads, etc. På ture baserer vi det sociale samvær på solidaritet i form af ansvarlighed overfor gruppen og det at sætte ære i løsningen af en opgave/et stykke arbejde. Natur, miljø og sundhed: Sundhed fylder meget i klubben som helhed. Gennem udarbejdelsen af klare politikker, har vi reguleret områder som indtagelse af alkohol, rygning, etc. Gennem naturoplevelser dagligt (sejlklubben) som på kolonier (kanotur, vandretur, klatretur, etc.) forsøger vi at styrke medlemmets forhold til naturen og fornemmelse for egen placering i den store sammenhæng samt at vedkommende opnår en vis miljø-etisk dannelse; respekt for den verden vi er en del af. Gennem fysisk aktivitet og leg udvikles på daglig basis de unges motorik, muskelmasse, sociale egenskaber, selvværd og velvære. Dette gøres ved at skabe gunstige rammer for fysisk udfoldelse, samt gennem konkrete daglige aktiviteter, som f.eks. boldspil og klatring. Refleksionskompetence: Refleksion sker hele tiden og altid i klublivet. Det at afprøve egne værdier og argumenter i en større sammenhæng eller i forbindelse med konkret problemløsning, er med til at træne den unges refleksionskompetence, nuance og indsigt. Konkret bakker vi som personale op om diskussionen og går gerne ind i den uden berøringsangst. For den årige er det ofte kultur, kærlighed, politik og etik, der fylder

15 Årsplan mest og diskussionsarenaen er her såvel hverdagens klubaften, som den lidt mere formaliserede temaaften, foredrag eller lignende, med et aktuelt kulturelt, kontroversielt eller anderledes kvalitativt indhold. Vi har oprettet Satellitten, der er en rådigheds medarbejder med en klubbus. Han eller hun kører derhen, hvor medlemmerne ønsker og er således en vigtig brik i sammenhængen: At gøre hver aften til noget helt specielt, som man endelig ikke må gå glip af, samt At give medlemmerne en fornemmelse af autonomi og det at blive taget alvorligt Vi tager gerne politiske diskussioner og gør et stort nummer ud af f.eks. valgaftener, da det signalerer vigtigheden af begivenheden og giver anledning til mange spørgsmål til medarbejderne og konstruktive diskussioner medlemmerne imellem. Vi mener at det er vigtigt at medarbejderen har sin egen holdning, som han giver udtryk for ud fra et nuanceret verdensbillede. Når den unge afprøver sine argumenter og undren over det politiske verdensbillede, styrkes vedkommendes identitetsdannelse og selvforståelse. Indholdstemaer i den enkelte aktivitet Indholdstemaerne fra den kommunale målsætning tilgodeser vi i klubben gennem aktiviteterne. De ansvarlige medarbejdere udarbejder dels en målsætning for deres aktivitet og dels en mere konkret gennemgang af de indholdstemaer der arbejdes med. Målsætningen bruges i det daglige arbejde til at sikre en fortsat udvikling af aktiviteten. I bilagsoversigten er samlet målsætningerne for de enkelte aktiviteter, ligesom der i udviklingsplanen er et afsnit hvor der redegøres konkret for de indholdstemaer som den enkelte aktivitet arbejder med.

16 16 Årsplan 2009 Det voksenpædagogiske arbejde Medarbejdernes kompetencer Profil Det er vigtigt, at den enkelte medarbejder kan identificere sig med de problemstillinger, der er vigtige for det enkelte medlem, samtidig med at der holdes en professionel distance. Idet der tilstræbes at have et ungdommeligt og dynamisk hus lægges der vægt på, at den enkelte er i de unges idealfelt, fungere som forbillede, har flair for sociale spilleregler og er en ildsjæl på sit felt. Ansvar Alle klubbens medarbejderen er principielt tildelt samme grad af ansvar uagtet vedkommendes uddannelsesmæssige baggrund. Denne politik er begrundet i, at en ansat i klubben har en række grundlæggende kompetencer, der tages højde for ved ansættelsen og den efterfølgende prøvetid, f.eks: interesse i at udvikle egen faglighed og personlighed omstillingsparathed og fleksibilitet evnen til at forvalte eget ansvar fornemmelse for at bringe det rigtige pædagogiske værktøj i spil i en given situation, herunder selv anmode om fornøden kollegial støtte. Kommunikative færdigheder Udover dagligdags dialog og almindelige sociale kompetencer, er kommunikative færdigheder en forudsætning for ansættelse i klubben. Dels stiller klubben som arbejdsform krav til den enkelte medarbejder om større skriftlighed i dagligdagen og dels forpligter lovgrundlaget til interaktion med eksterne samarbejdspartnere, så som erhvervsliv, andre myndigheder, naboer og forældre. Endelig stiller hele den opsøgende del af klubarbejdet krav om konfrontation med en bred vifte af nationaliteter, kulturer og omgangsformer, der alle skal betragtes isoleret ud fra en professionel vinkel. Principper for personaleudvikling Den brede faglighed i medarbejdergruppen giver en stor styrke i den praktiske aktivitetsafvikling, således at medlemmerne får mulighed for professionel støtte, samtidig med en høj pædagogisk standard. Det er et afgørende princip, at personalet udvikler sig sammen i medarbejdergruppen, og er godt rustet til at følge forandringer. Dette kræver et godt socialt og fagligt samarbejde, en fælles pædagogisk holdning og fleksibilitet i det faglige arbejde. Denne kompetenceudvikling foregår gennem temadage for den samlede personalegruppe. Personaleudviklingen foregår i et samspil mellem den enkelte medarbejder og ledelsen, således at der dels fastlægges udviklingsmål i forbindelse med medarbejdersamtalerne, der afvikles mindst én gang om året, dels er mulighed for at den enkelte medarbejder selv kan definere uddannelsesønsker.

17 Årsplan Ved de årlige medarbejdersamtaler fastlægges udover uddannelsesmål også konkrete arbejdsopgaver for den enkelte medarbejder i forhold til det kommende år. Disse opgaver forsøges fastlagt således at den enkelte medarbejder kan anvende sine personlige kvalifikationer, samtidig med at disse kan udvikles. Som en del af Gladsaxe Kommunes personalepolitik, arbejdes på at skabe et så udviklende miljø for den enkelte medarbejder som muligt. Samtidig er det vigtigt at fastholde den enkelte medarbejders sikkerhed i ansættelsen. Ved nyansættelse sørger ledelsen for at gennemføre et introduktionsforløb, der udover fastlæggelse af arbejdsopgaver og uddannelsesmål indeholder løbende opfølgning som et supplement til arbejdet i den enkelte afdeling som medarbejderen tilknyttes.

18 18 Årsplan 2009 Ledelses- og personalesamarbejde Ledelsens sammensætning og opgave / ansvarsfordeling Klubbens ledelse består af en teamkoordinater (afdelingsleder) for hver team (yngste og ældste), der omfatter hhv. aktiviteterne om dagen og aktiviteterne om aftenen samt klublederen, der har det samlede ansvar for klubbens drift, herunder det pædagogiske og administrative ansvar. Lederens ansvar omfatter således anvendelsen af de samlede ressourcer, samt fordeling og omfordeling af disse i forhold til de enkelte aldersafdelinger og aktivitetsområder, samt den overordnede personaleadministration, herunder ansættelse af medarbejdere og fordelingen af deres arbejdsindsats. Den enkelte teamkoordinator har ansvaret for det konkrete arbejde i afdelingen, herunder teammøder, time- og aktivitetsplanlægning samt kontakten til medlemmer og deres forældre. Som et særligt område har afdelingslederen ansvaret for medlemsdemokratiet i afdelingen, herunder afholdelse af medlemsmøder. Udover de generelle ansvarsområder har afdelingslederen for yngsteområdet et særligt ansvar for den pædagogiske sammenhæng mellem SFO og klub (skabe klubbørn af SFO-børn), samt aldersspecifikt, at lære medlemmerne aktivt at tage del i planlægningen og gøre dem trygge ved at foretage valg. Ansvar for klubbens forebyggende aktiviteter, herunder koordinering med øvrige kommunale samarbejdsparter, samt aldersspecifikt at skabe alderssvarende ud fordringer, sammenhæng mellem dag og aften tilbud og give medlemmerne mulighed for at søge stadig større grad af indflydelse på hverdagen, er fordelt på begge teamkoordinatore.. For afdelingslederen i ældsteområdet er tillagt et særligt ansvar for klubbens opsøgende / udegående arbejde, herunder SSP-medarbejdere, samt aldersspecifikt at fastholde interessegrupper, skabe medlemsfora med indflydelse baseret på medlemsønsker og aktiv medvirken og give medlemmerne indsigt i klubbens aktivitetsmuligheder, ressourcer og arbejdsmetoder. Principper for ledelsesarbejdet (delegering af kompetence) Klubbens ledelsesarbejde er baseret på princippet om, at ansvar ikke er noget man får, men noget den enkelte medarbejder påtager sig. Det forudsættes at den enkelte medarbejder arbejder ansvarsfuldt med de opgaver som den enkelte påtager sig. Ledelsen er ikke baseret på kontrol, men på at motivere til aktiv deltagelse i beslutningsprocesserne i klubben. Arbejdet bygger på princippet om den størst mulige ansvarsdelegering, således at den enkelte påtager sig det fulde ansvar for aktiviteterne. Det forventes at den enkelte medarbejder engagerer sig i arbejdet i forhold til intentionerne i klubbens værdigrundlag, som det fremgår af årsplanen, samt at den enkelte er i stand til at holde styr på egne aftaler og sørge for at overholde disse i forhold til den daglige drift, øvrige medarbejdere og medlemmer.

19 Årsplan Medlemmernes placering i beslutningsstrukturen I klubben sondrer vi mellem den formelle og den uformelle medlemsindflydelse. Den formelle indflydelse foregår gennem medlemmernes udvalgsarbejde på aktiviteterne og udvalgsformandens repræsentation i Klubrådet. I Klubrådet sidder endvidere de af medlemmerne valgte aldersrepræsentanter, der skal tilgodese den aldersdel de repræsenterer. Den uformelle indflydelse foregår hver dag og hele tiden. Den er det fænomen, der opstår nu og her på aktiviteten, ved henvendelse til en medarbejder eller ved simpelthen at tage initiativ. Redskaber vi anvender, er f.eks. medlemsmøder, Satellitten, forum på hjemmesiden, etc. Personalets liv i klubben - organisation, møder og fagligt engagement Teamopdeling Hverdagen med medlemmerne er meget tæt, således at de altid kan føle sig velkommen. Dette giver et trygt miljø, hvor den enkelte skaber tryghed ved at opbygge et tillidsforhold til medlemmerne. Medarbejderne er opdelt i teams, der dels er sammensat i forhold til medlemmernes aldersgruppering (afdelinger) og dels i forhold til konkrete aktivitetsområder. Afdelingerne fungerer som basisteam for samarbejde, udvikling og opfølgning i forhold til det enkelte medlem, disse er under stadig udvikling, men har følgende ansvarsområder: have føling af medlemsfremmøde have fokus på medlemmer der ikke kommer i klubben have fokus på de anonyme medlemmers interesser sikre at der er fokus på medlemmer, som pt. har problemer sikre at planlægning og program tilgodeser aldersgruppen sikre at medlemmerne får indflydelse gennem medlemsmøder og klubråd Der er defineret nøgleområder, hvor den områdeansvarlige er særlig ansvarlig for aktiviteter der er rettet mod alle aldersgrupper. Endvidere skal det sikres, at de enkelte medarbejdere bliver orienteret om de medlemmer, der af den ene eller anden grund skal have særlig opmærksomhed. Sammenhæng mellem afdelingen (aldersteam) og aktivitetsteam kan beskrives således: Aktivitetsteams Aldersteams planlægger kommende periodes aktiviteter (i god tid). ansvarlig for, at der er de rigtige aktiviteter til den aktuelle aldersgruppe, samt offentliggørelse i klubbladet. For at sikre en høj grad af parathed overfor følsomme områder er indarbejdet specialteams for sorg og krise,

20 20 Årsplan 2009 misbrug og seksuelt misbrug, der skal sikre at den samlede personalegruppe hele tiden holdes ajour med konkrete problemstillinger, samtidig med at teamet skal samle viden om området. Ansvaret for dette arbejde er placeret individuelt på afdelingslederne i forhold til den enkeltes kompetencer. Klubbens forebyggelsespolitik, der fremgår af bilaget er udarbejdet i samarbejde mellem personalegruppen, klubrådet, ledelsen og klubbens bestyrelse. Beslutningsstruktur I klubben er medarbejdergruppen centralt placeret, udover ugentlige koordineringsmøder blandt dagpersonalet afholdes et månedligt personalemøde for alle ansatte. Dette månedlige møde fungerer som MEDmøde, hvor der træffes fælles aftaler og beslutninger, samtidig med at mødet danner grundlag for udviklingen af både medarbejdergruppen og klubbens samlede helhed. Forældresamarbejdet og bestyrelse Bestyrelsens opgaver Klubbens bestyrelse består af fire forældre, tre medlemmer og to medarbejdere, samt klubbens leder, der fungerer som sekretær. Der afholdes minimum 5 møder om året. Ud over formelle opgaver som løbende budgetopfølgning har bestyrelsen indflydelse på klubbens pædagogiske principper samt dens drift og struktur. Bestyrelsen har delegeret ansættelseskompetensen til klubbens ledelse. Forældrearbejdet Principper for samarbejdet, hvad bygger det på Forældresamarbejdet i klubben bygger på ønsket om at have forældrene i en fortsat dialog med klubben, således at de kender klubbens hverdag og er trygge ved de aktiviteter, som medlemmerne deltager i. På samme måde som medlemmerne søges involveret i hverdagen knyttes forældrene til klubben gennem forældrearrangementer og forældremøder. Struktur og indhold for den enkelte afdeling Udover de almindelige forældremøder arrangeres særlige introduktionsaftner for forældrene til nye medlemmer i fritidsklubben, samt et ris / ros møde i efteråret når deres børn har været medlemmer af klubben i nogle måneder. Desuden arrangeres særlige temaaftner for juniorklubben der får mulighed for at komme om aftenen og i forbindelse med kolonier og andre særlige arrangementer. Hvordan vil vi informere om arbejdet? Der informeres om forældrearrangementer i klubbens blad, på hjemmesiden og ved opslag i klubben og endelig er jungletrommerne en meget afgørende faktor i forældrearbejdet.

Årsplan 2007 - Basisplan 2006/ 2007, udviklingsplan 2007

Årsplan 2007 - Basisplan 2006/ 2007, udviklingsplan 2007 Årsplan 2007 - Basisplan 2006/ 2007, udviklingsplan 2007 Klubben Søborg - www.klubben-soborg.dk www.klubben-soborg.dk Normering, åbningstid, medarbejder ekspertiser og arbejdsfelter Klubben er normeret

Læs mere

Årsplan 2004 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2004 side 1

Årsplan 2004 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2004 side 1 Årsplan 2004 Klubben Søborg Klubben Søborg Årsplan 2004 side 1 Indhold: Forord p. 3 Hvem har udarbejdet planen Hvem er målgruppen Formålet med planen Læsevejledning Fakta om klubben p. 4 Historie Normering,

Læs mere

Årsplan 2003 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1

Årsplan 2003 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1 Årsplan 2003 Klubben Søborg Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1 Indhold: Forord p. 3 Hvem har udarbejdet planen Hvem er målgruppen Formålet med planen Læsevejledning Fakta om klubben p. 4 Historie Normering,

Læs mere

Årsplan 2002 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1

Årsplan 2002 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1 Årsplan 2002 Klubben Søborg Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1 Indhold: Forord p. 3 Hvem har udarbejdet planen Hvem er målgruppen Formålet med planen Læsevejledning Fakta om klubben p. 4 Historie Normering,

Læs mere

Årsplan 2001 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 1

Årsplan 2001 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 1 Årsplan 2001 Klubben Søborg Klubben Søborg Årsplan 2001 side 1 Indhold: Forord p. 3 Hvem har udarbejdet planen Hvem er målgruppen Formålet med planen Læsevejledning Fakta om klubben p. 4 Historie Normering,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 De 6 kerneområder: - Personlig udvikling - Social udvikling - Sprog og kommunikation - Bevægelse, idræt og motorik - Kulturelle udtryksformer - Natur DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 Denne indholdsplan

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere