Årsplan Årsplan basisplan og udviklingsplan Klubben Søborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "soborg@gladsaxe.dk Årsplan 2009 1 Årsplan 2009 - basisplan og udviklingsplan Klubben Søborg www.klubben-soborg.dk"

Transkript

1 Årsplan Årsplan basisplan og udviklingsplan Klubben Søborg

2 2 Årsplan 2009 Normering, åbningstid, medarbejder ekspertiser og arbejdsfelter Klubben er normeret til 151 medlemmer i fritidsklubben og 108 medlemmer i ungdomsklubben. Personalet er sammensat af medarbejdere på fuld tid, medarbejdere på deltid, timelønnede dag- og aftenmedarbejdere og en studerende i lønnet praktik. Derudover styres rengøringen af GKR, der har 1 rengøringsassistent på fuldtid. Fritidsklubben er åben mandag til fredag kl På skolefridage og i ferier er der åbent fra klokken Åbningstiden søges tilpasset medlemmernes skolesluttid. Ungdomsklubben er åben mandag til torsdag kl og søndag kl (i skolernes sommerferie lukket om søndagen) Tiden mellem kl og anvendes primært til aktiviteter for juniorklubbens medlemmer. Klubben skal holde 6 faste lukkedage, der normalt placeres før påske, i forbindelse med Kristi Himmelfart og mellem jul og nytår samt lukket i hele uge 30. Medarbejdergruppen består af faguddannede og ikke uddannede. Den er en meget bredt sammensat skare med meget forskellige ekspertiser og deraf følgende meget varierede arbejdsfelter. Den samlede medarbejdergruppe favner udover de almindelige klubaktiviteter også viden om teater, musik, computer, sport og natur. Ressourcer (bygninger og særlige muligheder, udstyr) Klubbens fysiske rammer består udover den gamle lægebolig af en ny tilbygning, der rummer husets indgang, samt garderobe og depotfunktioner. Udbygningen indeholder musikværksted i kælderen, alværksted og syværksted i stueplan samt et multirum på 1. sal. I det gamle hus er indrettet et nyt café og modtagerum, samt hyggerum for de yngste årgange. Desuden indeholder huset køkken og pejsestue i stueetagen. På første sal er der computercafé og bordtennis. Personale og administration har også til huse her. Klubben disponerer ved hjælp af Støtteforeningen over minibusser, der bruges til ture og udflugter og derved giver en god mulighed for at tilbyde aktiviteter og arrangementer væk fra lokalområdet. Vi deltager i Sejlklubben, der giver mulighed for sejlads på Bagsværd sø samt lån af kanoer. Gladsaxe Kommune, Børne- og kulturafdelingen, Daginstitutionsafdelingen 2009

3 Årsplan Indhold Normering, åbningstid, medarbejder ekspertiser og arbejdsfelter... 2 Ressourcer (bygninger og særlige muligheder, udstyr)... 2 Indhold... 3 Forord... 5 Hvem har udarbejdet planen... 5 Fritidsklubben... 5 Juniorklubben... 5 Ungdomsklubben... 5 Hvem er målgruppen... 5 Formålet med planen... 5 Fakta om klubben... 6 Historie... 6 Samfundsmæssige forudsætninger... 7 Lovgrundlag... 7 Klubben som arbejdsform... 7 Det kommunale værdigrundlag... 7 Lokalområdet... 7 Det pædagogiske arbejde... 8 Klubbens værdigrundlag... 8 Tilbyde mulighed for udvikling i trygge rammer... 8 Give mulighed for indflydelse i hverdagen... 8 Skabe udviklingsrum med muligheder for selvstændig handling... 8 Kompetenceudvikling i den enkelte afdeling... 9 Fritidsklubben... 9 Juniorklubben Ungdomsklubben Indholdstemaer i den enkelte aktivitet Det voksenpædagogiske arbejde Medarbejdernes kompetencer Profil Ansvar Kommunikative færdigheder Principper for personaleudvikling Ledelses- og personalesamarbejde Ledelsens sammensætning og opgave / ansvarsfordeling Principper for ledelsesarbejdet (delegering af kompetence) Medlemmernes placering i beslutningsstrukturen Personalets liv i klubben - organisation, møder og fagligt engagement Teamopdeling Beslutningsstruktur Forældresamarbejdet og bestyrelse... 20

4 4 Årsplan 2009 Bestyrelsens opgaver Forældrearbejdet Principper for samarbejdet, hvad bygger det på Struktur og indhold for den enkelte afdeling Hvordan vil vi informere om arbejdet? Samarbejdet med eksterne partnere SSP-samarbejdet Fagligt samarbejde Hvorledes årsplanen evalueres Udviklingsplan Udviklingsplan for fritidsklubben Medlemsindflydelse Man skal være noget for de mange, samtidig for de små Løbende evaluering Udviklingsplan for juniorklubben Udvikling af relationer på tværs af årgangene Tolerance Social ansvarlighed Udviklingsplan for ungdomsklubben Tolerance og rummelighed SSP/ Opsøgende arbejde Medlemsdemokrati Klubbens samlede udviklingsplan Voksenpædagogisk Ledelse og Samarbejde Bilags oversigt... 30

5 Årsplan Forord Hvem har udarbejdet planen Årsplanen er udarbejdet af klubbens ledelse på baggrund af et udviklingsforløb samt en p-weekend for hele personalegruppen i samarbejde med Supportteamet. Der skal lyde en star tak til alle involverede, der har arbejdet meget engageret omkring tilblivelsen. Debatten har taget afsæt i arbejdet i den enkelte aldersgruppe, samt i vores tidligere årsplan sammenholdt med den kommunale målsætnings overordnede værdigrundlag, grundlæggende kompetencer og overordnede indholdsplan. Efter ændring af ledelsesstrukturen har en større del af arbejdet forgået i den samlede personalegruppe, men med fokus på opdelingen i yngste og ældsteteam og med udgangspunkt i klubbens tre aldersgrupper: Fritidsklubben Planen er udarbejdet af hele yngste-teamet, men samskrevet og bearbejdet af en del af personalegruppen. Juniorklubben Der er taget udgangspunkt i de aldersspecifikke behov og den aldersspecifikke udvikling. Planen er udarbejdet af hele yngste-teamet, men samskrevet og bearbejdet af en del af personalegruppen. Ungdomsklubben For at gøre status over de nuværende arbejdsformer i klubben, har ældsteteamet først sammenholdt sin nuværende praksis med den gamle udviklingsplan. Som for de andre aldersgrupper er der taget udgangspunkt i de aldersspecifikke behov. Den konkrete plan er udarbejdet af en mindre gruppe af medarbejdere. Hvem er målgruppen Målgruppen er, udover personale, medlemmer og forældre, klubbens omverden og samarbejdspartnere, herunder naboinstitutionerne, foreninger i området samt forvaltning og politikere. Formålet med planen Årsplanen skal primært anvendes som et internt styrings og udviklingsredskab og samtidig sende klare signaler til forældre, omverden, forvaltning og politikere om klubbens virkelighed og fremtidsplaner, således at der skabes forståelse for det pædagogiske arbejde i klubben

6 6 Årsplan 2009 Fakta om klubben Historie I 1930 blev villaen - på det der dengang hed Bjørnsons Allé - bygget til brug som bolig og praksis for lægen i Søborg. Vejen er senere omdøbt til Frødings Allé. Ved møde i Fritidsnævnet den 13. august 1975 besluttedes det at overtage ejendommen til brug for Ungdomsklubben i Søborg, der indtil da havde haft lokaler i Gladsaxe Tekniske Skole. Ungdomsklubben havde åbent mandag til torsdag aften og da klubben hørte under Skole- og Fritidsforvaltningen, var den lukket i skoleferierne og på skolefridage. I dagtimerne var huset udlånt til brug som ekstra afdeling af Fritidshjemmet på Søborg Torv. Den eneste fastansatte var lederen af ungdomsklubben, der var daglig leder af Fritidshjemmet Søborg Torv. Alle øvrige ansatte var ansat på timelønsbasis, dels som uddannede medarbejder (anden baggrund end pædagoger), og som ungmedarbejdere (under 18 år). I starten af 80-erne besluttede Byrådet, at ungdomsklubberne i Gladsaxe skulle overflyttes til Socialforvaltningen, og at der i klubberne skulle være tilbud til såvel fritidsklub som ungdomsklub. I forsommeren 1984 blev der ansat en ny leder i den nu omdøbte Fritids- og Ungdomsklubben Søborg, der officielt åbnede for børn efter sommerferien i Det første arrangement for de nye medlemmer i fritidsklubben var en tur i dagene 28. til 30. september 1984 til Knudshoved Odde, hvor man lå i bivuak. Siden den første indretning af Fritids- og Ungdomsklubben i 1984, er der vendt op og ned på anvendelsen af huset mange gange. På grund af merindskrivning er et pulterloft inddraget i klubbens areal i 1991, og i 1995 er klubben udvidet med en midlertidig pavillon. I løbet af 2000 startede en større udbygning af klubben, således at arealet er fordoblet samtidig med at garagen og pavillonen er fjernet. Dette har givet en bedre sammenhæng mellem aktivitetsarealerne

7 Årsplan Samfundsmæssige forudsætninger Lovgrundlag Klubben Søborg er en 65-klub (Dagtilbudsloven 65). Ifølge Socialservicelovens 19, er klubben derfor forpligtet til bl.a. at medtænke demografien og samtlige årige i distriktet, uanset om de går i klub. Lovens formålsbestemmelse vil fremme den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at indgå i et forpligtende fællesskab og nævner specifikt den forebyggende/opsøgende og støttende indsats. Klubben som arbejdsform Byrådet har besluttet at klubben som arbejdsform bestræber sig på at medvirke til udvikling og trivsel for alle distriktets børn og unge. Derfor er klubben forpligtet til at have det nødvendige kendskab til disse samt en bred faglig viden om deres bevægelser, interessefelter og almene livssituation. Klubben som arbejdsform stiller således store krav til klubbens opsøgende funktion og fleksibilitet. Det kommunale værdigrundlag Det alsidige og demokratisk dannede menneske Handler på baggrund af en integration af egen vilje, følelser, viden og færdigheder Er et selvstændigt menneske, der har lært at påvirke egen situation og tænke selvstændigt. Har et nogenlunde billede af hvordan, hvornår og til hvad, det vil anvende sin viden. Har udviklet fællesskabsfølelse og forpligtigelse, som ligger til grund for dets aktive deltagelse i kultur- og samfundslivet. Tilstræber at handle i overensstemmelse med sin viden og følelser samt under hensyntagen til andre.. Lokalområdet Klubbens distrikt er den ældre del af Søborg by i området mellem Vandtårnsvej, Gladsaxevej, Dickens Allé og kommunegrænsen mod København. Medlemmerne er hovedsageligt børn og unge fra Søborg og Marienlyst skoledistrikter, men også privatskoleelever der bor i nærområdet. Området er præget af villaer med mange selverhvervende i alleerne og socialt boligbyggeri omkring torvet. Der er en tendens til at flytte fra Høje Gladsaxe til området omkring Søborg Torv..

8 8 Årsplan 2009 Det pædagogiske arbejde Klubbens værdigrundlag Det pædagogiske arbejde i klubben er udover det kommunale værdigrundlag baseret på følgende værdier: Tilbyde mulighed for udvikling i trygge rammer det forventes at medarbejderne skaber et trygt miljø, hvor det enkelte medlem tør fremkomme med ideer og ønsker, der danner grundlaget for hverdagen det forventes at medarbejderne er nærværende og engagerede i forhold til medlemmerne, skaber netværk og har kendskab til det enkelte medlem det forventes at medarbejderne styrker dialogen mellem medlemmer og medarbejdere gennem samtale, handling og væremåde. Give mulighed for indflydelse i hverdagen det er et mål for medlemsdemokratiet, at børn og unge involverer sig aktivt i klubben, får indflydelse ved at medvirke og indsigt ved at erhverve viden og erfaring med de demokratiske processer og spilleregler mulighed for indflydelse i dagligdagen opnås ved at børn og unge kan indgå i aktivitetsgrupper, hvor de selv forestår styring og planlægning af aktiviteterne i samarbejde med medarbejderne det forventes at medarbejderne motiverer og understøtter medlemmernes deltagelse og er villige til at afgive den nødvendige kompetence. Skabe udviklingsrum med muligheder for selvstændig handling det forventes at medarbejderne tager medansvaret for medlemmernes udvikling, således den følger en naturlig aldersudvikling og ikke overlades til dem selv for at sikre medlemmernes udvikling er det medarbejdernes opgave hele tiden, at supplere aktivitetsprogrammet med nye muligheder og oplevelser, således at det enkelte medlem hele tiden befinder sig i et felt af nye valg det er medarbejdernes opgave at tilrettelægge hverdagen således at det ikke er praktiske vanskeligheder, der forhindrer det enkelte medlems muligheder. Det er klubbens mål, at give det enkelte medlem ny motivation, nye oplevelser og erfaringer samt blod på tanden til at prøve noget nyt. Dette gennemføres ved at give nye muligheder til det enkelte medlem / den enkelte gruppering, så der kan opnås rolleskift ved at møde nye udfordringer, regler og medlemssammensætninger, hvor rollefordelingen ikke er fastlagt på forhånd. Det er klubbens mål, at styrke medlemsindflydelsen som en del af dagligdagen i klubben, uanset om det er på forskellige niveauer afhængig af alder og interesser der ønskes indflydelse.

9 Årsplan Medlemsindflydelse findes på mange niveauer, det er ikke al indflydelse der er synlig. Indflydelse forstås ikke ens af alle, derfor arbejder vi løbende på at informere om og virkeliggøre indflydelsen, både i det daglige samvær, men også i projekter. Det er målet med medlemsdemokratiet, at børn og unge involverer sig aktivt i klubben, får indflydelse ved at medvirke og indsigt ved at erhverve viden og erfaring med de demokratiske processer og spilleregler. Klubbens samlede aktivitetstilbud er delt mellem musiske, motoriske og manuelle aktiviteter, hvor der tilgodeses en balance, således at medlemmerne over tid får mulighed for at deltage i alle tre typer af aktiviteter. Aktiviteterne planlægges som tilbud, hvor det enkelte medlem frit kan vælge at deltage. Det tilstræbes, at der hver dag er tilbud som dækker samtlige medlemmers behov, men arbejdsomlægninger som følge af sygdom, afspadsering o. lign kan gøre det nødvendigt enkelte dage, at foretage ændringer i programmet. Kompetenceudvikling i den enkelte afdeling Fritidsklubben For de nye børn virker klubbens form og størrelse på én gang stor, skræmmende og samtidig tillokkende. Børnene indtager klubben og frihedsgraden med en blanding af frydefuld fornøjelse, stolthed og ærefrygt præget af årvågenhed. I fritidsklubben kan børnene boltre sig, få ting til at ske og de fornemmer tydeligt at her er mange muligheder. Begejstringen og glæden bunder i den grundige introduktion børnene har fået til klubben. I løbet af de to år i fritidsklubben går de fra at tænke jeg til en begyndende vi tænkning. Der arbejdes på følgende måde med de grundlæggende kompetencer: Udvikle personlige og sociale kompetencer: Vi udøver bevidst opmærksomhed som understøtter og er rummelig overfor børnenes individuelle temperament og karakter. Vi ved at børnene for en stund rystes af klubbens flydende form, vi er meget opmærksomme på dette og støtter dem indtil de bliver fortrolige med den. Vi viser dem meget bevidst at vi godt kan lide dem, spørger ind til dem, til deres liv, familie, interesser, kammerater. Via vores interesse for dem og deres fortællen om deres liv til os gror en tillid til sig selv og os frem og børnene bliver trygge i klubben. De lærer at den frie form i klubben, rummer en ramme præget af interesse, bevægelighed og fasthed, hvor de selv har meget at skulle have sagt, og hvor der bliver lyttet til dem med respekt, interesse og indlevelse. Ved de ugentlige medlemsmøder får de nye børn en gryende forståelse for, at deltagelse i fællesskabet er en forudsætning for at være medlem af en klub, samt at det bliver sjovere at være her når man deltager aktivt og får ting til at ske sammen med venner eller på egen hånd. De får en forsmag på begrebet Frihed under ansvar ved selv at tage del i små arrangementer og udvalgsmøder.

10 10 Årsplan 2009 Udvikle sproget og kommunikative færdigheder: Vi forsøger at lære børnene om sammenhængen mellem følelser og fremtoning. Om ansigtsudtryk, kropssprog og følelser. Vi hjælper dem med at få mulighed for at afstemme deres ydre fremtoning med den indre følelse. Denne form kræver tid og andre afbryder tit og får besked om at vente til det er deres tur. Det er vigtigt for os at børnene bliver begyndende bekendte med sig selv. De skriver og dekorerer skilte til information og ophængning og målet er at indlæg i klubbladet i langt højere grad skal skrives af børnene. Vi er ikke en skole og derfor lægges hovedvægten ikke på korrekt stavning, men mere på ønsket om at formulere sig, at folde sig ud i skrift og tale. Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur: Det første år går med at stifte bekendtskab med klubbens kultur, og børnene er meget glade for at tilegne sig viden om klubben og har nok i det. Andet år udvikles en forståelse for hvordan man så benytter sig af den kultur, der er i klubben og som børnene nok har lagt mærke til eksisterer, men som de ikke har haft behov for at deltage i fordi de har haft for travlt med at tilegne sig viden om klubben som form og nyde at lære sig selv og klubben at kende. Udover klubbens egen kultur stifter medlemmerne året igennem bekendtskab med hvordan vi fejrer årstiderne i klubben. Jul, Nytår, Fastelavn, Påske, der pyntes op, fejres og festes hvor der er højtider. Vi er i gang med at få et godt greb om kulturen og er på vej med en Klubben Søborgs Kulturkalender hvor alt fra Klubbens fødselsdag i sommeren til julefest og sommerferiekolonier skrives på. I klubben er også børn fra andre lande. Som noget nyt er vi gået i gang med at have internationale madaftener for alle i klubben. Her lærer man om maden fra en fremmed kultur, som man kender lidt eller intet til måske, på den måde bliver man også klar over egen kultur. Udvikle tilværelseskompetence at mestre hverdagslivet: Børnene lærer at rydde op efter sig selv og andre, være med i planlægning af indkøb til værksteder, tilmelding til arrangementer og ture er bindende og andre glæder sig sammen med en, så kan man ikke lige hoppe af en tur, fordi man har glemt at checke om man skulle til håndbold den dag. Der evalueres, og øves at tage et ansvar for egne handlinger og stå ved dem. Dét at være en del af, og tage del i et fællesskab, ser vi er meget svært for de fleste børn som er meget optaget af egne behov og ude af stand til at se at fællesskabet er det der løfter dem samt at planlægning af og til nødvendigt for at kunne deltage og få ting til at ske. Børnene virker konstant på vej og vi forsøger at vise dem at fællesskab forpligter, at de roligt kan ankomme og gå i garderoben med taske og jakke så de på den måde ikke virker på vej ud af døren. Tilegne sig viden om natur/miljø og sundhed: Vi udfordrer børnenes viden om natur, miljø og sundhed ved at tale med dem, stille undrende spørgsmål til hvorfor de gør som de gør, eller ikke gør, hvad de synes og mener om natur og miljø. I klubbens bar har børnene rig mulighed for at være med til at påvirke f.eks. sunde madvaner direkte. Vi tager børnene med på koloni og nyder naturen med dem, bader og hygger os. De får mulighed for at deltage i kanoture, klatring, samt cykel/teltferie og her lære om hvordan man opfører og opholder sig i naturen, og specielt hvordan man IKKE opfører sig.

11 Årsplan Udvikle refleksionskompetence: Via dialog om dét børnene fortæller de har set, hørt, læst eller oplevet, deres opdragelse, læring og erfaring taler vi med dem om, hvordan de oplever det de nu er i færd med at tænke over. Børnene får mulighed for at tale om alt hvad de har lyst til og i særdeleshed i mindre spontant opståede grupper er der gang i værdisamtalerne. Vi benytter os meget af at gå tilbage til børnene og tale om det der skete i går, i sidste uge eller for et stykke tid siden, således at vi lærer børnene at det aldrig er for sent at tale om tingene og få et fornyet syn på sig selv og en situation, på denne måde understøtter vi børnenes naturlige eftertænksomhed som de har i alderen år. Juniorklubben Lige som ungdommen historisk blev skilt fra barndommen, ser vi endnu en periode mellem barndom og ungdom juniorklub (pre-ungdom) (12-14 år). I juniorklubben arbejdes der med en progressiv udvikling, der tilgodeser de aldersspecifikke behov, der er kendetegnet ved udviklingsmæssigt at bevæge sig fra barn til voksen med stadig større krav til videre rammer. I løbet af juniorklubtiden skal medlemmet bevæge sig fra at bruge et dagtilbud til at bruge et aftentilbud hvilket godt kan være en stor omvæltning som kræver støtte, forståelse og planlægning. Arbejdet er koncentreret omkring at skabe plads og forståelse for den følelsesmæssige udvikling i puberteten at skabe plads til at være junior. Der skal skabes sammenhæng mellem dag og aften og selvfølgelig tilbydes alderssvarende udfordringer. Det forventes at medlemmerne i stadig stigende grad søger indflydelse på klubbens hverdag. Vi involverer dem i beslutningsprocessen, bl.a. via medlemsmøder og udvalg hvor vi forventer en stadig støre grad af selvstændighed. Rent praktisk har de tre juniorklubårgange forskellige vilkår for benyttelse af klubben: 6. klasse skal have et dagtilbud med mulighed for at snuse til aftenaktiviteter 7. klasse skal være et overgangs år hvor medlemmerne i slutningen af skoleåret skal tippe over til fortrinsvist at benytte aftentilbudet. 8. klasse skal have et aftentilbud med mulighed for at søge tryghed ved at træde at skridt tilbage og deltage i dagaktiviteter. Der arbejdes på følgende måde med de grundlæggende kompetencer: Personlige og sociale kompetencer: Juniorklubmedlemmer er tæt knyttet til deres gruppe. De er gruppen dilemmaet er, at de gerne vil være individuelle, men samtidig ikke stå alene. Derfor arbejder vi med at skabe aktiviteter, der fletter dem på kryds og tværs af aldre og klasser, for derigennem at udvikle deres sociale og personlige kompetencer, således at de igennem aktiviteter danner nye relationer.

12 12 Årsplan 2009 Sprog og kommunikative færdigheder: Medierne er en stor del af juniorklubmedlemmernes liv, det er nogle konkrete og symbolske redskaber de bruger til at forstå sig selv, andre og omverdenen. Vi er opmærksomme på at de på godt og ondt tager mediernes kommunikation til sig. Vi prøver at befinde os på så mange platforme/ arenaer som muligt for at møde de unge der hvor de er også i det virtuelle rum. Vi involverer os i deres kommunikationsformer og prøver derved, at påvirke dem til at bruge positiv kommunikation frem for negativ kommunikation. Vi sender personlige fødselsdagskort til alle juniorklubmedlemmer som en hyggelig påmindelse om en måske svunden tid med papir og frimærker. Viden om kultur: Ved at bruge deres interesser inden for kreative værksteder, teater, sport osv. skal juniorklubmedlemmerne erhverve sig viden om og blive fortrolig med kulturelle begivenheder det gør vi ved eksempelvis at gå på en relevant udstilling for den givne interesse. For derigennem at give dem en forståelse for den danske kultur, historie og traditioner. Herved vil de endvidere tilegne sig en sund forståelse for fremmede kulturer, deres traditioner og levemåde. Vi tager til konfirmationer i Søborg kirke hvor mange af vores medlemmer bliver konfirmeret. Tilværelseskompetencer: Juniorklubmedlemmer lever meget i nuet, de er usikre på deres egne meninger og holdninger. Vi støtter dem i at stå fast på deres meninger, gennem meningsfulde dialoger og samtaler på medlemsmøder og i den nære lille snak. Juniorklubmedlemmer har svært ved at forpligte sig over for klubben og den enkelte aktivitet et tilvalg kan betyde fravalg. Vi arbejder med medlemsdemokrati i form af medlemsmøder, udvalg og klubråd for derigennem at give medlemmerne en ansvarsfølelse og et ejerskab for klubben og aktiviteter. Det er vigtigt at de i hverdagen føler sig som en vigtig og betydningsfuld del af klubben. Viden om natur/miljø og sundhed: Viden om miljø, natur og sundhed får juniormedlemmerne gennem vores forskellige aktiviteter som sport, friluftsture, sejlklub, og det kulturelt varierede udbud af mad fra vores café. Vi lægger vægt på et aktivt, sundt og alsidigt liv. Juniormedlemmer stifter i større og større grad kendskab med stoffer, misbrug og seksualitet som en naturlig del af deres udvikling. Ved brug af klubbens netværk - SSP, ung til ung dialog, relevante videnspersoner etc. vil vi sørge for at medlemmerne få den nødvendige vejledning og rådgivning til hvordan de skal forholde sig til disse emner og problemstillinger. Refleksionskompetence: Vi er klar over at juniorklub tiden er en tid, hvor der sker en enorm udvikling. Det er en følsom periode, hvor medlemmerne møder puberteten i fuldt flor, her bliver ideer eksperimenteret med og grænser afprøvet. Gennem dialog og samtaler hjælper vi dem med de problemstillinger der opstår og giver dem råd og vejledning til at håndtere dem bedst muligt. Til medlemsmøder reflekterer og evaluerer vi i fællesskab over relevante temaer, aktiviteter og emner, som eksempelvis mobning.

13 Årsplan Ungdomsklubben Moderne ungdom er i højere grad end før individualiseret og stedubunden. Dette skal mere ses som en arbejdsopgave der kalder på helt nye metoder, end som et problem, der skal søges løst. Imidlertid afføder moderne ungdomsadfærd et sæt nye problemstillinger - hvordan inkluderes de marginaliserede unge i den bestående sværm? - hvorledes gør vi klubben attraktiv for samme sværm? For at imødekomme de unges behov, må aftenklubben bestå af tre hovedmoduler: Base: Væren i klubbens rammer med henblik på socialt og uforpligtende samvær, fri for forældreroller og andre rutiner påduttet af andre. Foregår som regel ved at de unge hygger sig foran fjernsynet, tager et slag billard, pjatter, sidder i baren. Faste aktiviteter: De stående aktiviteter, som medlemmet kan være sikker på at kunne deltage i, én eller flere hverdage i ugen. Aktiviteterne skal bl.a. have karakter af kontinuitet, således, at der foregår et planlagt forløb over f.eks. en sæson, ligesom de dækker basale almene kundskaber. Satellitten: Klubben skal have et element af uforudsigelighed, så aftenerne kommer til at adskille sig fra hinanden og medlemmerne samtidig får en fornemmelse af, at de selv øver direkte indflydelse på eget klubliv. Bussen kører, når medlemmerne opnår enighed eller forlig om destinationen. Der arbejdes på følgende måde med de grundlæggende kompetencer: Personlige og sociale kompetencer: Vi prioriterer i det daglige det gode miljø, respekt for individuelle forskelle, nærvær og det at gå ud med en konstruktiv, nuanceret og kritisk indstilling til omverden og sig selv. Vi forsøger at respektere, lytte til og vejlede. Med vægten lagt på selvforståelse og medfølelse, forsøger vi at udfordre og træne de unges sociale kompetencer, således at de bliver i stand til at indgå i forpligtende fællesskaber og følelsesmæssige relationer, der måske kan pege langt ind i et voksenliv. Den unges identitetsdannelse sker gennem refleksion med omgivelserne og nogle gange på et niveau som ikke kan dekodes af (og derfor er usynligt for) den voksne, hvilket gør emnet til genstand for konstant bevægelse i den måde, vi pædagogisk forholder os til den unge på. Sprog og kommunikative færdigheder: Med Internet, sms, etc., er ungdommen i dag genstand for et udbud af kommunikationsmuligheder, der var aldeles uhørt for bare få år siden og globaliseringen er med til at nedbryde sprogbarrierer i hastig fart, således at unge nu kommunikerer vidt og bredt på tværs af geografiske og kulturelle grænser. Det gør det nødvendigt at formulere etikker på området, ligesom det stiller store krav til den unge om en udpræget kritisk stillingtagen overfor den informationsmængde, han/hun dagligt modtager. Samtidig må vi erkende, at øget kommunikation er en del af fremtiden og den verden, den unge skal kunne mestre for ikke at begrænse sine senere muligheder. Vi stiller brede rammer til rådighed på IT-området for at tilegnelsen af færdigheder indenfor informationsteknologien skal være en naturlig del af klublivet. På det kunstneriske plan (poesi, sangskrivning) og formelle plan (klubråd, artikelskrivning) har vi søgt at styrke et mere forfinet sprog, ligesom beherskelsen af det talte ord er af stor betydning for den unges placering i en social sammenhæng.

14 14 Årsplan 2009 Viden om kultur: Det er vigtigt for identitetsskabelsen og selvforståelsen, at man har en viden om egen kultur, historie, ophav og berettigelse i en større sammenhæng. I klubben sættes kulturelle mærkedage og begivenheder på display, således er fodboldlandskampe, royale begivenheder, højtider, fastelavn, etc. genstand for små udstillinger i vores café, udflugter på museer og storskærm. Gennem kunsten og læren om skønhed (æstetikken) skaber vi sociale sammenhænge, der udfordrer venskaber og gør den enkelte i stand til at indgå forpligtende fællesskaber. Gennem musik og teater styrker vi fortælleteknikken, dynamikken, fantasien samt dygtiggør os teoretisk. Empati, selvværd og det at bevare sin individualitet i en symbiose med andre er et primært fokus. Som tidligere beskrevet, er Internettets mange muligheder med til at gøre verden betydelig mindre. Den øgede kontaktstrøm mellem mennesker i hele verden og den lethed med hvilken, den foregår, skaber relationer og fællesskaber, der før kun kunne drømmes om. Selve tanken, at vi alle sammen har brug for hinanden, er den, der er indbegrebet af globaliseringen. Vores internationale team arbejder på det kulturelle møde mellem klubbens medlemmer og unge i andre lande. Personalet interesserer sig for at forstå de kulturer og religioner, der måtte indfinde sig blandt vores medlemmer. Der spørges interesseret ind til og respekteres forskelligheder som noget vi kan lære af. Tilværelseskompetencer: Som med de fleste andre forandringsprocesser i livet, er den fra barn til voksen ofte forbundet med mindst lige så megen frustration og angst som det modsatte. Pludselig skal man være i stand til et hav af ting, som man aldrig før har skænket en tanke, fordi de bare blev gjort af de voksne omkring én; gøre rent, tegne en forsikring, lappe en cykel, lave mad, stå op om morgenen, passe sit arbejde/uddannelse, etc. Der er en øget tendens i befolkningen til at basere videregivelsen af kompetencer til sine børn, på intellektuelle færdigheder. Dette sker ind imellem på bekostning af egentlig tilværelses-kompetence. Derfor er det en forudsætning for godt ungdomsklubarbejde, at man kan bakke den unge op i vedkommendes interaktion med forvaltning og myndigheder, hjælpe med at få en læreplads, etc. På ture baserer vi det sociale samvær på solidaritet i form af ansvarlighed overfor gruppen og det at sætte ære i løsningen af en opgave/et stykke arbejde. Natur, miljø og sundhed: Sundhed fylder meget i klubben som helhed. Gennem udarbejdelsen af klare politikker, har vi reguleret områder som indtagelse af alkohol, rygning, etc. Gennem naturoplevelser dagligt (sejlklubben) som på kolonier (kanotur, vandretur, klatretur, etc.) forsøger vi at styrke medlemmets forhold til naturen og fornemmelse for egen placering i den store sammenhæng samt at vedkommende opnår en vis miljø-etisk dannelse; respekt for den verden vi er en del af. Gennem fysisk aktivitet og leg udvikles på daglig basis de unges motorik, muskelmasse, sociale egenskaber, selvværd og velvære. Dette gøres ved at skabe gunstige rammer for fysisk udfoldelse, samt gennem konkrete daglige aktiviteter, som f.eks. boldspil og klatring. Refleksionskompetence: Refleksion sker hele tiden og altid i klublivet. Det at afprøve egne værdier og argumenter i en større sammenhæng eller i forbindelse med konkret problemløsning, er med til at træne den unges refleksionskompetence, nuance og indsigt. Konkret bakker vi som personale op om diskussionen og går gerne ind i den uden berøringsangst. For den årige er det ofte kultur, kærlighed, politik og etik, der fylder

15 Årsplan mest og diskussionsarenaen er her såvel hverdagens klubaften, som den lidt mere formaliserede temaaften, foredrag eller lignende, med et aktuelt kulturelt, kontroversielt eller anderledes kvalitativt indhold. Vi har oprettet Satellitten, der er en rådigheds medarbejder med en klubbus. Han eller hun kører derhen, hvor medlemmerne ønsker og er således en vigtig brik i sammenhængen: At gøre hver aften til noget helt specielt, som man endelig ikke må gå glip af, samt At give medlemmerne en fornemmelse af autonomi og det at blive taget alvorligt Vi tager gerne politiske diskussioner og gør et stort nummer ud af f.eks. valgaftener, da det signalerer vigtigheden af begivenheden og giver anledning til mange spørgsmål til medarbejderne og konstruktive diskussioner medlemmerne imellem. Vi mener at det er vigtigt at medarbejderen har sin egen holdning, som han giver udtryk for ud fra et nuanceret verdensbillede. Når den unge afprøver sine argumenter og undren over det politiske verdensbillede, styrkes vedkommendes identitetsdannelse og selvforståelse. Indholdstemaer i den enkelte aktivitet Indholdstemaerne fra den kommunale målsætning tilgodeser vi i klubben gennem aktiviteterne. De ansvarlige medarbejdere udarbejder dels en målsætning for deres aktivitet og dels en mere konkret gennemgang af de indholdstemaer der arbejdes med. Målsætningen bruges i det daglige arbejde til at sikre en fortsat udvikling af aktiviteten. I bilagsoversigten er samlet målsætningerne for de enkelte aktiviteter, ligesom der i udviklingsplanen er et afsnit hvor der redegøres konkret for de indholdstemaer som den enkelte aktivitet arbejder med.

16 16 Årsplan 2009 Det voksenpædagogiske arbejde Medarbejdernes kompetencer Profil Det er vigtigt, at den enkelte medarbejder kan identificere sig med de problemstillinger, der er vigtige for det enkelte medlem, samtidig med at der holdes en professionel distance. Idet der tilstræbes at have et ungdommeligt og dynamisk hus lægges der vægt på, at den enkelte er i de unges idealfelt, fungere som forbillede, har flair for sociale spilleregler og er en ildsjæl på sit felt. Ansvar Alle klubbens medarbejderen er principielt tildelt samme grad af ansvar uagtet vedkommendes uddannelsesmæssige baggrund. Denne politik er begrundet i, at en ansat i klubben har en række grundlæggende kompetencer, der tages højde for ved ansættelsen og den efterfølgende prøvetid, f.eks: interesse i at udvikle egen faglighed og personlighed omstillingsparathed og fleksibilitet evnen til at forvalte eget ansvar fornemmelse for at bringe det rigtige pædagogiske værktøj i spil i en given situation, herunder selv anmode om fornøden kollegial støtte. Kommunikative færdigheder Udover dagligdags dialog og almindelige sociale kompetencer, er kommunikative færdigheder en forudsætning for ansættelse i klubben. Dels stiller klubben som arbejdsform krav til den enkelte medarbejder om større skriftlighed i dagligdagen og dels forpligter lovgrundlaget til interaktion med eksterne samarbejdspartnere, så som erhvervsliv, andre myndigheder, naboer og forældre. Endelig stiller hele den opsøgende del af klubarbejdet krav om konfrontation med en bred vifte af nationaliteter, kulturer og omgangsformer, der alle skal betragtes isoleret ud fra en professionel vinkel. Principper for personaleudvikling Den brede faglighed i medarbejdergruppen giver en stor styrke i den praktiske aktivitetsafvikling, således at medlemmerne får mulighed for professionel støtte, samtidig med en høj pædagogisk standard. Det er et afgørende princip, at personalet udvikler sig sammen i medarbejdergruppen, og er godt rustet til at følge forandringer. Dette kræver et godt socialt og fagligt samarbejde, en fælles pædagogisk holdning og fleksibilitet i det faglige arbejde. Denne kompetenceudvikling foregår gennem temadage for den samlede personalegruppe. Personaleudviklingen foregår i et samspil mellem den enkelte medarbejder og ledelsen, således at der dels fastlægges udviklingsmål i forbindelse med medarbejdersamtalerne, der afvikles mindst én gang om året, dels er mulighed for at den enkelte medarbejder selv kan definere uddannelsesønsker.

17 Årsplan Ved de årlige medarbejdersamtaler fastlægges udover uddannelsesmål også konkrete arbejdsopgaver for den enkelte medarbejder i forhold til det kommende år. Disse opgaver forsøges fastlagt således at den enkelte medarbejder kan anvende sine personlige kvalifikationer, samtidig med at disse kan udvikles. Som en del af Gladsaxe Kommunes personalepolitik, arbejdes på at skabe et så udviklende miljø for den enkelte medarbejder som muligt. Samtidig er det vigtigt at fastholde den enkelte medarbejders sikkerhed i ansættelsen. Ved nyansættelse sørger ledelsen for at gennemføre et introduktionsforløb, der udover fastlæggelse af arbejdsopgaver og uddannelsesmål indeholder løbende opfølgning som et supplement til arbejdet i den enkelte afdeling som medarbejderen tilknyttes.

18 18 Årsplan 2009 Ledelses- og personalesamarbejde Ledelsens sammensætning og opgave / ansvarsfordeling Klubbens ledelse består af en teamkoordinater (afdelingsleder) for hver team (yngste og ældste), der omfatter hhv. aktiviteterne om dagen og aktiviteterne om aftenen samt klublederen, der har det samlede ansvar for klubbens drift, herunder det pædagogiske og administrative ansvar. Lederens ansvar omfatter således anvendelsen af de samlede ressourcer, samt fordeling og omfordeling af disse i forhold til de enkelte aldersafdelinger og aktivitetsområder, samt den overordnede personaleadministration, herunder ansættelse af medarbejdere og fordelingen af deres arbejdsindsats. Den enkelte teamkoordinator har ansvaret for det konkrete arbejde i afdelingen, herunder teammøder, time- og aktivitetsplanlægning samt kontakten til medlemmer og deres forældre. Som et særligt område har afdelingslederen ansvaret for medlemsdemokratiet i afdelingen, herunder afholdelse af medlemsmøder. Udover de generelle ansvarsområder har afdelingslederen for yngsteområdet et særligt ansvar for den pædagogiske sammenhæng mellem SFO og klub (skabe klubbørn af SFO-børn), samt aldersspecifikt, at lære medlemmerne aktivt at tage del i planlægningen og gøre dem trygge ved at foretage valg. Ansvar for klubbens forebyggende aktiviteter, herunder koordinering med øvrige kommunale samarbejdsparter, samt aldersspecifikt at skabe alderssvarende ud fordringer, sammenhæng mellem dag og aften tilbud og give medlemmerne mulighed for at søge stadig større grad af indflydelse på hverdagen, er fordelt på begge teamkoordinatore.. For afdelingslederen i ældsteområdet er tillagt et særligt ansvar for klubbens opsøgende / udegående arbejde, herunder SSP-medarbejdere, samt aldersspecifikt at fastholde interessegrupper, skabe medlemsfora med indflydelse baseret på medlemsønsker og aktiv medvirken og give medlemmerne indsigt i klubbens aktivitetsmuligheder, ressourcer og arbejdsmetoder. Principper for ledelsesarbejdet (delegering af kompetence) Klubbens ledelsesarbejde er baseret på princippet om, at ansvar ikke er noget man får, men noget den enkelte medarbejder påtager sig. Det forudsættes at den enkelte medarbejder arbejder ansvarsfuldt med de opgaver som den enkelte påtager sig. Ledelsen er ikke baseret på kontrol, men på at motivere til aktiv deltagelse i beslutningsprocesserne i klubben. Arbejdet bygger på princippet om den størst mulige ansvarsdelegering, således at den enkelte påtager sig det fulde ansvar for aktiviteterne. Det forventes at den enkelte medarbejder engagerer sig i arbejdet i forhold til intentionerne i klubbens værdigrundlag, som det fremgår af årsplanen, samt at den enkelte er i stand til at holde styr på egne aftaler og sørge for at overholde disse i forhold til den daglige drift, øvrige medarbejdere og medlemmer.

19 Årsplan Medlemmernes placering i beslutningsstrukturen I klubben sondrer vi mellem den formelle og den uformelle medlemsindflydelse. Den formelle indflydelse foregår gennem medlemmernes udvalgsarbejde på aktiviteterne og udvalgsformandens repræsentation i Klubrådet. I Klubrådet sidder endvidere de af medlemmerne valgte aldersrepræsentanter, der skal tilgodese den aldersdel de repræsenterer. Den uformelle indflydelse foregår hver dag og hele tiden. Den er det fænomen, der opstår nu og her på aktiviteten, ved henvendelse til en medarbejder eller ved simpelthen at tage initiativ. Redskaber vi anvender, er f.eks. medlemsmøder, Satellitten, forum på hjemmesiden, etc. Personalets liv i klubben - organisation, møder og fagligt engagement Teamopdeling Hverdagen med medlemmerne er meget tæt, således at de altid kan føle sig velkommen. Dette giver et trygt miljø, hvor den enkelte skaber tryghed ved at opbygge et tillidsforhold til medlemmerne. Medarbejderne er opdelt i teams, der dels er sammensat i forhold til medlemmernes aldersgruppering (afdelinger) og dels i forhold til konkrete aktivitetsområder. Afdelingerne fungerer som basisteam for samarbejde, udvikling og opfølgning i forhold til det enkelte medlem, disse er under stadig udvikling, men har følgende ansvarsområder: have føling af medlemsfremmøde have fokus på medlemmer der ikke kommer i klubben have fokus på de anonyme medlemmers interesser sikre at der er fokus på medlemmer, som pt. har problemer sikre at planlægning og program tilgodeser aldersgruppen sikre at medlemmerne får indflydelse gennem medlemsmøder og klubråd Der er defineret nøgleområder, hvor den områdeansvarlige er særlig ansvarlig for aktiviteter der er rettet mod alle aldersgrupper. Endvidere skal det sikres, at de enkelte medarbejdere bliver orienteret om de medlemmer, der af den ene eller anden grund skal have særlig opmærksomhed. Sammenhæng mellem afdelingen (aldersteam) og aktivitetsteam kan beskrives således: Aktivitetsteams Aldersteams planlægger kommende periodes aktiviteter (i god tid). ansvarlig for, at der er de rigtige aktiviteter til den aktuelle aldersgruppe, samt offentliggørelse i klubbladet. For at sikre en høj grad af parathed overfor følsomme områder er indarbejdet specialteams for sorg og krise,

20 20 Årsplan 2009 misbrug og seksuelt misbrug, der skal sikre at den samlede personalegruppe hele tiden holdes ajour med konkrete problemstillinger, samtidig med at teamet skal samle viden om området. Ansvaret for dette arbejde er placeret individuelt på afdelingslederne i forhold til den enkeltes kompetencer. Klubbens forebyggelsespolitik, der fremgår af bilaget er udarbejdet i samarbejde mellem personalegruppen, klubrådet, ledelsen og klubbens bestyrelse. Beslutningsstruktur I klubben er medarbejdergruppen centralt placeret, udover ugentlige koordineringsmøder blandt dagpersonalet afholdes et månedligt personalemøde for alle ansatte. Dette månedlige møde fungerer som MEDmøde, hvor der træffes fælles aftaler og beslutninger, samtidig med at mødet danner grundlag for udviklingen af både medarbejdergruppen og klubbens samlede helhed. Forældresamarbejdet og bestyrelse Bestyrelsens opgaver Klubbens bestyrelse består af fire forældre, tre medlemmer og to medarbejdere, samt klubbens leder, der fungerer som sekretær. Der afholdes minimum 5 møder om året. Ud over formelle opgaver som løbende budgetopfølgning har bestyrelsen indflydelse på klubbens pædagogiske principper samt dens drift og struktur. Bestyrelsen har delegeret ansættelseskompetensen til klubbens ledelse. Forældrearbejdet Principper for samarbejdet, hvad bygger det på Forældresamarbejdet i klubben bygger på ønsket om at have forældrene i en fortsat dialog med klubben, således at de kender klubbens hverdag og er trygge ved de aktiviteter, som medlemmerne deltager i. På samme måde som medlemmerne søges involveret i hverdagen knyttes forældrene til klubben gennem forældrearrangementer og forældremøder. Struktur og indhold for den enkelte afdeling Udover de almindelige forældremøder arrangeres særlige introduktionsaftner for forældrene til nye medlemmer i fritidsklubben, samt et ris / ros møde i efteråret når deres børn har været medlemmer af klubben i nogle måneder. Desuden arrangeres særlige temaaftner for juniorklubben der får mulighed for at komme om aftenen og i forbindelse med kolonier og andre særlige arrangementer. Hvordan vil vi informere om arbejdet? Der informeres om forældrearrangementer i klubbens blad, på hjemmesiden og ved opslag i klubben og endelig er jungletrommerne en meget afgørende faktor i forældrearbejdet.

Årsplan 2007 - Basisplan 2006/ 2007, udviklingsplan 2007

Årsplan 2007 - Basisplan 2006/ 2007, udviklingsplan 2007 Årsplan 2007 - Basisplan 2006/ 2007, udviklingsplan 2007 Klubben Søborg - www.klubben-soborg.dk www.klubben-soborg.dk Normering, åbningstid, medarbejder ekspertiser og arbejdsfelter Klubben er normeret

Læs mere

Årsplan 2006 Klubben Søborg www.klubben-soborg.dk

Årsplan 2006 Klubben Søborg www.klubben-soborg.dk Årsplan 2006 Klubben Søborg www.klubben-soborg.dk www.klubben-soborg.dk Normering, åbningstid, medarbejder ekspertiser og arbejdsfelter Klubben er normeret til 180 medlemmer i fritidsklubben og 100 medlemmer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Årsplan 2003 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1

Årsplan 2003 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1 Årsplan 2003 Klubben Søborg Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1 Indhold: Forord p. 3 Hvem har udarbejdet planen Hvem er målgruppen Formålet med planen Læsevejledning Fakta om klubben p. 4 Historie Normering,

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Årsplan 2002 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1

Årsplan 2002 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1 Årsplan 2002 Klubben Søborg Klubben Søborg Årsplan 2002 side 1 Indhold: Forord p. 3 Hvem har udarbejdet planen Hvem er målgruppen Formålet med planen Læsevejledning Fakta om klubben p. 4 Historie Normering,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Årsplan 2004 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2004 side 1

Årsplan 2004 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2004 side 1 Årsplan 2004 Klubben Søborg Klubben Søborg Årsplan 2004 side 1 Indhold: Forord p. 3 Hvem har udarbejdet planen Hvem er målgruppen Formålet med planen Læsevejledning Fakta om klubben p. 4 Historie Normering,

Læs mere

Årsplan 2001 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 1

Årsplan 2001 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 1 Årsplan 2001 Klubben Søborg Klubben Søborg Årsplan 2001 side 1 Indhold: Forord p. 3 Hvem har udarbejdet planen Hvem er målgruppen Formålet med planen Læsevejledning Fakta om klubben p. 4 Historie Normering,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende

Uddannelsesplan for studerende Uddannelsesplan for studerende Sct. Georgsgårdens Fritidsklub & Ungdomsklub Præsentation af Sct. Georgsgården Sct. Georgsgården er en selvejende institution, som rummer både Fritidsklub og Ungdomsklub.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012 Opdateret 16/9-2012 DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG - 2012/2013 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde:

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Fritids - og Ungdoms KLUB

VELKOMMEN TIL. Fritids - og Ungdoms KLUB 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Fritids - og Ungdoms KLUB Gørløse Fritids og Ungdomsklub Gørløse Fritids- og Ungdomsklub 2013-14 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder Anne -souschef Jannik -

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde: Venskaber

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads. Fjordbo USFO. Fjordbo i Lihme er en udvidet sfo, hvor der er tilmeldt børn fra 2,10 10 år. Vi har et godt samarbejde med dagplejen, som kommer i Fjordbo hver fredag formiddag. Børnehaven fungerer som åbningssted

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VI ER ALLE EN VIGTIG BRIK, FOR AT VI KAN FÅ EN DEJLIG OG HYGGELIG DAG I SFO. Kære forældre! Personalet og bestyrelsen byder jer hermed velkommen til Bøvling SFO. Vi ønsker

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Elverhøjs uddannelsesplan:

Elverhøjs uddannelsesplan: Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO Generelle informationer: Skovsgård SFO Hovedgaden 71, Skovsgård 9460 Brovst Tlf. 72 57 81 55 Mobil : 41 91 31 55 Hjemmeside:

Læs mere

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Velkomstfolder til nye børn og forældre i KUK s Juniorklub

Velkomstfolder til nye børn og forældre i KUK s Juniorklub Velkomstfolder til nye børn og forældre i KUK s Juniorklub Vi tror på, at et godt forhold til forældrene er grundlæggende for at opnå et trygt forhold til de unge VI FORVENTER: At unge og forældre medvirker

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere