Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 4. september 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 4. september 2017"

Transkript

1 Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 4. september 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Birger Prahl (F)

2 Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden ET - Orienteringssager - September ET - Fjordlandssamarbejdet ET - Formidlingsskilte med kort over Lejre Kommune ET - Turismestrategi 2017 efter høring ET - Opfølgning på årsplan ØU - Fagudvalgenes videre arbejde med kerneopgaverne ØU - Forventet Regnskab , 1. behandling ET - Eventuelt...24

3 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 1 1. ET - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Godkendt Afbud: Birger Prahl (F) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

4 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 2 2. ET - Orienteringssager - September Sagsnr.: 16/15874 Resumé: A. Den 30. juni blev der sendt en pressemeddelelse ud om oprettelse af turistinspirationer i Lejre Kommune. Pressemeddelelsen er vedlagt til orientering. B. Wonderful Copenhagen inviterer til konference; Tomorrows Urban Travel den 12. oktober i København. Konferencen handler om fremtidens turisme i storbyer og vurderes derfor ikke umiddelbart relevant for turismeindsatsen i Lejre Kommune. Læs evt. mere om konferencen her: C. Lokale Vækstindikatorer Væksthus Sjælland har fremsendt den seneste rapport på lokale vækstindikatorer, som er opgjort på baggrund af 1. kvartal Rapporten er vedlagt som bilag. D. Vækstvilkår 2017 Væksthus Sjælland har offentliggjort rapporten Vækstvilkår Rapporten er vedlagt som bilag. E. Status for antallet af flygtninge samt midlertidige flygtningeboliger I Lejre Kommune er der pr. 31. juli 2017 i alt 293 flygtninge og familiesammenførte, der er en del af den særlige lovpligtige 3-årige integrationsindsats. Der 103 mænd, 73 kvinder og 117 børn, hvoraf 1 er uledsaget. Der er i alt 152 kvoteflygtninge og 137 familiesammenførte. Siden sidste status-orientering i juni 2017 er det endelig godkendt og udmeldt at Lejres antal af kvoteflygtninge er nedskrevet til at være 10 i 2017 og 4 i Der er i de seneste 3 måneder kun kommet 1 voksen familiesammenført - i juni måned. I 2017 er der indtil nu kommet 10 flygtninge fra gamle kvote for 2016, 5 fra ny kvote 2017 og 15 familiesammenføringer. Det forventes således modtagelse af 5 flygtninge på kvote 2017 plus familiesammenføringer. Administrationen er vidende om at der er indgivet 11 ansøgninger om familiesammenføringer. Der er gennemført en række ændringer i den samlede boligkapacitet i 2017, hvilket samlet set betyder en nettoreduktion siden sidste status-orientering på 19 værelser til midlertidig indkvartering. Der er opsagt private lejemål med en samlet kapacitet på 37 værelser, men samtidig er de 3 nye pavilloner taget i brug, hvilket betyder en forøgelse af kapaciteten med 18 midlertidige værelser. Ved udgangen af 2018 vurderes det at Lejre Kommune vil have en overkapacitet på 9 midlertidige værelser. Der arbejdes løbende med opsigelse af lejremål for at tilpasse antallet af midlertidige boliger til behovet. F. Leuf-mødet den 24. august udvalgsformanden giver en mundtlig information på mødet. Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Taget til efterretning.

5 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 3 Formanden orienterede om konference om landsbyer på Sonnerupgård den 21. september. Interesserede foretager selv tilmelding. Konferencen er gratis. Afbud: Birger Prahl (F) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Bilag: 1. Pressemeddelelse - Turistinspirationer Vækstvilkår 2017 Lejre_UDKAST juli.pdf 3. Lokale Vækstindikatorer Lejre 1. kvartal 2017.pdf

6 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 4 3. ET - Fjordlandssamarbejdet Sagsnr.: 17/9561 Resumé: Lejre Kommune deltager i et turismesamarbejde med Roskilde, Frederikssund og Holbæk kommuner - Fjordlandssamarbejdet. Formålet er at styrke turisterhvervet i alle fire kommuner ved at brande området stærkere. Der er som et led heri gennemført en nærmere analyse og vurdering af hvad der kan være kernefortællingen om Fjordlandet, og dermed indholdet i en stærkere brandingindsats. Den 20. juni mødtes styregruppen, bestående af borgmestre og udvalgsformænd, for at drøfte næste skridt. Der var enighed om, at en digital kommunikationsindsats, der kan bringe kernefortællingen ud over rampen, kræver særlige kompetencer og en fokuseret indsats af én medarbejder i en længere periode. Der var på den baggrund også enighed om, at kommunerne i forbindelse med budget tager stilling til om de ønsker at deltage i den videre indsats med en tilhørende finansiering pr. kommune på kr. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der afsættes kr. årligt i budget til deltagelse i Fjordsamarbejdet. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Indstillingen anbefalet. Afbud: Birger Prahl (F) Sagsfremstilling: Turismeoperatørerne i Roskilde, Frederikssund, Holbæk, Lejre og Odsherred kommuner indledte i 2015 et projektsamarbejde om at udvikle og markedsføre turismeprodukter og oplevelsespakker omkring Isefjorden, Lammefjorden, Holbæk Fjord og Roskilde Fjord. Det er sket under den fælles overskrift Fjordlandet. Med projektet er der skabt et godt fundament for et intensiveret samarbejde, og der er bred opbakning blandt både politikere og turismeoperatører i Roskilde, Frederikssund, Holbæk og Lejre kommuner til et videre samarbejde om at positionere Fjordlandet stærkere med henblik på at styrke turismen. Styregruppen ønsker at bakke op om Seismonauts anbefalinger i den udarbejdede rapport om Fjordlandssamarbejdet, der anbefaler, at samarbejdet styrkes med en fælles turismekonsulent/projektleder. Turismekonsulenten skal udvikle Fjordlandet som brand gennem en offensiv digital kommunikationsindsats og opbygning af relationer til lokale, regionale og nationale samarbejdspartnere.

7 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 5 Styregruppen besluttede, at konsulenten/projektlederen skal placeres fysisk i Lejre Kommune med et klart mandat om at varetage det tværgående arbejde og være i tæt kontakt med de øvrige kommuners visitorganisationer. Visitorganisationerne ønsker at fungere som operationel styregruppe for Fjordlandssamarbejdet. Visitorganisationerne ønsker desuden på sigt at udvide samarbejdet med Odsherred og Halsnæs. Det er planen, at turismekonsulenten skal ansættes pr. 1. januar Referat af styregruppens møde og Seismonauts rapport er vedlagt som bilag. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at det er nødvendigt at prioritere indsatsen og afsætte medarbejderressourcer, hvis samarbejdet skal realiseres til gavn for turismeerhvervet og med henblik på også at understøtte andre strategiske målsætninger, herunder bosætning. Handicappolitik: Sagen har ingen umiddelbare handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Der er tale om en varig driftsudgift på kr. pr. kommune. Visit-organisationerne og turismeerhvervet finansierer ca. tilsvarende beløb til markedsføring m.v. Målet er et budget på 1.5 mio. kr. i 2018 fordelt med kr. til drift/løn og kr. til markedsføring mv. Bilag: 1. Referat af styregruppemøde om Fjordlandssamarbejdet d. 20/6 - Referat styregruppemøde 20 juni 2017 (2).pdf 2. Mail Fjordlandets kernefortællinger og strategi for implementering FINAL 01.0.pdf

8 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 6 4. ET - Formidlingsskilte med kort over Lejre Kommune Sagsnr.: 17/9566 Resumé: Udvalget for Erhverv & Turisme besluttede den 3. februar 2017 i forbindelse med vedtagelse af årsplan for 2017 at sætte fokus på bedre service for turister bl.a. via skilte med et kort over Lejre Kommune på strategisk udvalgte steder i kommunen. Udvalget har afsat kr. i sit budget for 2017 til at indkøbe og opsætte skilte. I denne sag fremlægger administrationen forslag til, hvilket design af skilt der indkøbes, samt hvor skiltene placeres. De skilte, som opsættes nu, forventes fulgt op af flere skilte i 2018 og frem. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at det besluttes at anvende Nyt design, alternativ c 2. at placering af steder for formidlingsskilte godkendes. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Indstillingerne tiltrådt. Administrationen sikrer sig gennem dialog med leverandøren, at der i designet er taget hensyn til holdbarheden af skilte og standere. Afbud: Birger Prahl (F) Sagsfremstilling: Skiltene skal vise et kort over Lejre Kommune med markering af turistinformation, turistinspirationssteder, relevante turistaktører og steder af interesse for en turist. Designet af denne type formidlingsskilte med informationer om kommunen er ikke omfattet af hverken vejloven, privatvejsloven, naturbeskyttelsesloven eller andet. Dvs. kommunen har mulighed for selv at beslutte, hvordan denne type skilte skal se ud. Design af skilt Der præsenteres i sagen tre muligheder: a) Nuværende design b) Naturstyrelsens design c) Fremsendt forslag fra lokal iværksætter, Nyt design Ad a) Nuværende design Denne type skilt anvendes til information om naturområder eller ture i lokale områder mange steder i Lejre Kommune. Se bilag. Ad b) Naturstyrelsens design Dette design er allerede benyttet flere steder i skovene i Lejre Kommune som Naturstyrelsens skiltning. Se Naturstyrelsens skilteprogram og priser her

9 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 7 Ad c) Fremsendt forslag af lokal iværksætter, Nyt design En lokal iværksætter har fremsendt forslag til et skilt som produceres lokalt. Se bilag. Steder for placering af skilte De skilte, som indkøbes og opsættes nu, anbefales placeret i samarbejde med turistforeningen. Det bør i første omgang overvejes placering ved eller i nærheden af følgende steder: Ved store turistaktører: Ledreborg, Lejre Museum, Sagnlandet, Tadre Mølle Munkholmbroen Lejre Station Hvalsø Station Pendlerparkering ved Borrevejle Kommunens turistinspirationssteder: Egholm Våbenmuseum, Solbakken Camping, Stensbølgård, Sonnerupgaard Gods, Herslev Bryghus. Se bilag. De endelige placeringer skal afklares mht. lokalplaner, fredninger mv. Administrationen er desuden i dialog med Nationalparken mht. at opsætte skilte til turister relevante steder i Nationalparken. Udformningen af skilte indgår i Nationalparkens igangværende proces vedr. bl.a. designlinje, som nationalparksekretariatet har i deres handleplan for 2017 og forventer at have afsluttet til december Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at formidlingsskilte centralt placeret i Lejre Kommune bidrager til god service for turister og lokale samt til øget synlighed for aktørerne i kommunen. Administrationen vurderer, at alle tre skilte er relevante muligheder. Når administrationen anbefaler forslag fra lokal iværksætter, skyldes det, at dette forslag passer godt med Vores Sted og rummer et unikt udtryk. Hvis dette vælges bør der ske en udskiftning af de nuværende infotavler så de over tid ensrettes i udtryk. Ulempen ved dette forslag er at det på kort sigt vil tilføje yderligere en type skilt til de nuværende, hvorved behovet for udskiftning forøges. Handicappolitik: I processen med placering af skiltene og produktion af selve planchen osv. skal det evt. afklares med Handicaprådet, hvordan skiltene bedst tager højde for særlige brugergrupper og deres behov. Økonomi og finansiering: Der er i forbindelse med handleplan for 2017 afsat kr. til opsætning af skilte. Indhentet tilbud: a) Nuværende design Pris: kr. pr. stk. Pris v. 10 stk.: kr. pr. stk. Opsætning ca kr. pr. stk. b) Design som Naturstyrelsens skilte Pris: kr. pr. stk. Pris v. 10 stk.: kr. pr. stk.

10 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 8 Opsætning ca kr. pr. stk. c) Nyt design, Pris: kr. pr. stk. Pris v. 10 stk.: kr. pr. stk. Opsætning ca kr. pr. stk. Ovenstående er alle skilte med tag. Hvis et skilt uden tag kan være en mulighed er nedenstående et priseksempel på dette: Naturstyrelsens højskilt (uden tag) - Pris: kr. pr. stk. Se i øvrigt billeder og prisliste for Naturstyrelsens produkter her Pris for grafisk arbejde, opsætning og produktion af selve planchen/ kortet estimeres til ca kr. pr. stk. Bilag: 1. Informationsskilte - forslag til placering_ pdf 2. Skiltning - nuværende design 3. (Lukket bilag)

11 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 9 5. ET - Turismestrategi 2017 efter høring Sagsnr.: 17/6210 Resumé: Udvalget for Erhverv & Turisme besluttede den 6. juni 2017 at sende oplæg til turismestrategi i høring. Der er indkommet 8 høringssvar, som rummer gode forslag til at videreudvikle og skærpe strategien. Sagen fremlægges derfor med forslag om, at strategien gennemskrives som følge af kommentarerne i høringssvarene. Herefter genoptages sagen til godkendelse i Udvalget for Erhverv & Turisme i oktober måned forud for behandling i Kommunalbestyrelsen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at turismestrategien gennemskrives som følge af kommentarerne i høringssvarene 2. at sagen genoptages på udvalgets møde den 2.oktober Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Indstillingerne tiltrådt. Ad 1) Det skal fremgå tydeligt, hvilke ændringer der er foretaget i strategien. Høringssvarene sættes ind i et skema, hvor det tydeligt fremgår: Forslag administrationens kommentarer konsekvenser for turismestrategi. Skemaet vedlægges som bilag til udvalgsmødet den 2. oktober. Slides fra Seismonaut med gennemgang af høringssvarene vedlægges som bilag. Der udarbejdes et bilag til turismestrategien som indeholder de indkomne forslag til aktiviteter. Afbud: Birger Prahl (F) Sagsfremstilling: Oplæg til turismestrategi tager udgangspunkt i, at gæster, der besøger Lejre Kommune, får et oplevelsesrigt ophold af høj kvalitet. Intentionen er at dele Vores sted og gøre det nemt og bekvemt at gå på opdagelse i Lejre. Strategien bygger på ønsket om at tænke turister og borgere som brugere, der i udgangspunktet ønsker de samme oplevelser i Lejre. Derfor betragtes turismeerhvervet i strategien ikke som et isoleret erhverv, men som et erhverv i synergi med kommunens mange andre erhverv på kulturområdet, fødevareområdet og naturområdet. Strategien rummer tre fokusområder:

12 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 10 Synliggørelse Der skal sikres synlighed af kommunens oplevelsestilbud, både gennem fysisk skiltning og øget digital tilstedeværelse. Involvering Bedre rammer for netværk, samskabelse og involvering på tværs af kommunens mange forskellige aktører, der kan sikre synergi og samarbejde. Kvalitet Øget fokus på at sikre høj kvalitet og bæredygtighed af kommunens særlige stedsbestemte ressourcer. De tre indsatsområder er uddybet i strategien, der er vedlagt. Det er tanken, at strategien årligt suppleres af en konkret handleplan. Der er modtaget 8 høringssvar fra interessenter i turismeindsatsen i Lejre Kommune. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at de indkomne høringssvar indeholder væsentlige kommentarer og tilføjelser, der bør tages hensyn til i formuleringen af strategien. Administrationen foreslår derfor, at strategien gennemskrives for at sikre dette, hvorefter den forelægges udvalget igen til beslutning inden behandling i Kommunalbestyrelsen. Handicappolitik: Der er ingen umiddelbare handicappolitiske konsekvenser af sagen. Økonomi og finansiering: Udgifter forbundet med gennemskrivning af strategien finansieres af Center for Kultur & Fritid. Bilag: 1. Hørringssvar - Nationalpark Skjoldungernes Land 2. Høringssvar - Lejre Turistforening 3. Høringssvar - Dansk Naturfredningsforening 4. Høringssvar - Fishing Zealand 5. Høringssvar - Sagnlandet Lejre 6. Høringssvar - Hvalsø Bylav 7. Høringssvar - bilag - Hvalsø Bylav 8. Høringssvar - Kurt H.Jepsen 9. Høringssvar_Lejre Erhvervsforum_ 10. Oplæg til Turismestrategi_ Overblik overhøringssvar og forslag til administrationens kommentarer og konsekvenser for strategien.pptx

13 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Opfølgning på årsplan 2017 Sagsnr.: 16/14482 Resumé: I denne sagsfremstilling forelægges udvalget en status på de mål og indsatser, der er beskrevet i udvalgets årsplan for Formålet med årsplanen er at synliggøre de mål og indsatser, som er vedtaget med budgetaftalen for samt at skabe indblik i øvrige tiltag, udvalget har ønsket at prioritere i 2017 f.eks. som følge af nationale reformer eller lignende. Udvalgenes årsplaner har dannet baggrund for ledelsens løbende opfølgning, og der gøres i denne sag status på fremdrift og resultater af de forskellige indsatser. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at status på årsplanen tages til efterretning. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Taget til efterretning. Afbud: Birger Prahl (F) Sagsfremstilling: Udvalget vedtog med godkendelsen af årsplanen for 2017 en række mål og indsatser, som administrationen skulle arbejde med i Udvalgets årsplan for 2017 er vedlagt som bilag. Årsplanen er i bilaget suppleret med korte statusbeskrivelser for hver indsats. I statusbeskrivelserne skitseres det, hvordan administrationen har arbejdet med indsatserne indtil nu, hvilke resultater der foreløbig er opnået, og hvordan fremdriften er i forhold til projekternes oprindelige målsætninger. Det fremhæves særskilt i statusbeskrivelserne, hvis enkelte indsatser ikke følger tidsplanen eller indfrier de oprindelige målsætninger. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at der er arbejdet med alle målene i årsplanen, og de relevante initiativer er igangsat eller planlagt til igangsættelse. En del af målene omhandler involvering på tværs af organisationen og tæt samarbejde med brugerne. Det har som konsekvens, at proces og tidsforbrug typisk øges, hvilket også har kendetegnet Handicappolitik: Sagen har ingen særskilte handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Sagen medfører ikke et finansieringsbehov.

14 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 12 Bilag: 1. UETs årsplan 2017 m. statusbeskrivelser.docx

15 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ØU - Fagudvalgenes videre arbejde med kerneopgaverne Sagsnr.: 17/9921 Resumé: Som en opfølgning på temamøde for Kommunalbestyrelsen den 28. juni og workshop den 23. august drøfter udvalget i denne sag sit videre arbejde med at forbedre og udvikle kernevelfærden. Formålet med drøftelsen er at indkredse, hvilke temaer og forbedringsforslag fra forårets camps udvalget vil prioritere at arbejde videre med. Prioriteringen skal ske med afsæt i den vedtagne formålsbeskrivelse for kerneopgaven samt borgernes og medarbejdernes forslag til de vigtigste forudsætninger og indikatorer på effekt, jf. Sagen forelægges som en temadrøftelse, der følges op på oktober mødet, hvor udvalget også forbereder sine bidrag til borgermødet den 11. oktober. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at temaer/forbedringsforslag fra forårets proces om kernevelfærden drøftes m.h.p. prioritering. Beslutningskompetence: Alle fagudvalgene Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : At UTM vil prioritere at bidrage til kerneopgaven bæredygtig vækst ved at sikre en balancering af kommunens rolle som myndighed og beskytter af natur og miljø overfor ønsket om at fremme et dynamisk erhvervsliv. At UTM vil prioritere at bidrage til kerneopgaven bæredygtig vækst ved i et samarbejde med UET at sætte fokus på at forstå hvad der skal til for at borgernes og virksomhedernes oplevelse af service og kvalitet i sagsbehandlingen forbedrer sig. At UTM vil prioritere at bidrage til kerneopgaven bæredygtig vækst ved at prioritere en tidlig dialog, fx i form af borgermøder. Der skal desuden opfordres til at borgerne selv søger dialog i forbindelse med planlagte projekter. Samtidig skal der i højere grad tages udgangspunkt i borgernes og erhvervslivets perspektiv fx ved at der kommer flere perspektiver med i sagsfremstillingerne til de politiske møder. At UTM vil prioritere at bidrage til kerneopgaven bæredygtig vækst og kerneopgaven fællesskaber og fritid ved at arbejde for en god infrastruktur omfattende både veje, cykelstier og kollektiv trafik således at borgere og erhvervsliv nemt kan transportere sig. At UTM vil undersøge om eksisterende borgerfora kan få flere funktioner og få mere kompetence i forhold til at træffe beslutninger. Afbud: Erik Falkenberg (O) Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den :

16 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 14 At UET vil prioritere at bidrage til kerneopgaven Trivsel & læring ved at indlede et samarbejde med UBU om hvordan erhvervslivet kan bidrage til skolen, herunder f.eks. med fokus på iværksætteri og innovation i skolen samt fritidsjob for unge. At UET vil prioritere at bidrage til kerneopgaven Uddannelse & beskæftigelse ved i samarbejde med UJA at sætte fokus på virksomhedernes arbejdskraftsbehov bl.a. mhp at indtænke dette i bosætningsstrategier og branding. At UET vil prioritere at bidrage til kerneopgaven Bæredygtig vækst ved at sætte fokus på: et samarbejde med UTM om at forstå hvad der skal til for at virksomhedernes oplevelse af service og kvalitet i sagsbehandlingen forbedrer sig bedre mobil- og bredbåndsdækning herunder også med blik for virksomhedernes egne handlemuligheder og udbygge den gode dialog mellem erhvervsvirksomheder og kommune nytænke information, kommunikation og ambassadørskab i fortsat samarbejde med bl.a. erhvervsforeningerne. Afbud: Birger Prahl (F) Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Udvalget drøftede det videre arbejde og fastlage følgende prioriteringer: At bidrage til kerneopgaven Aktivt & Selvstændigt liv ved at øge det tværgående samarbejde med Udvalget for Social, Sundhed & Ældre med henblik på at skabe sammenhæng i de kommunale indsatser At bidrage til kerneopgaven Uddannelse & Beskæftigelse ved i samarbejde med Udvalget for Erhverv & Turisme, de lokale erhvervsfora samt fælleskommunalt i Region Sjælland at sætte fokus på virksomhedernes arbejdskraftsbehov At bidrage til kerneopgaven Uddannelse & Beskæftigelse ved at styrke samarbejdet med det ny-etablerede sprogcenter i Lejre Kommune med henblik på at flygtninge kan blive selvforsørgende. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Udvalget drøftede det videre arbejde og fastlagde følgende prioriteringer: At bidrage til kerneopgaven Aktivt & Selvstændigt liv blandt andet ved at øge det tværgående samarbejde med Udvalget for Job & Arbejdsmarked og Udvalget for Børn & Ungdom med henblik på at skabe sammenhæng i de kommunale indsatser (enstrenget borgerservice) At bidrage til kerneopgaven Aktivt & Selvstændigt liv ved i samarbejde med blandt andet Ældrerådet, Handicaprådet og bruger-/pårørenderåd at fokusere på det værdige liv blandt kommunens borgere. Udvalget vil i 2018 særligt have fokus på behov knyttet til demente borgere At bidrage til kerneopgaverne Aktivt & Selvstændigt liv samt Fællesskaber & Fritid ved at fortsætte udviklingen af de frivillige indsatser, forankret i blandt andet kommunens aktivitetscentre.

17 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 15 Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : At UKF i samarbejde med UBU vil bidrage til kerneopgaverne trivsel og læring samt fritid og fællesskaber gennem en indsats for at styrke børnekulturen i Lejre Kommune b.la. gennem kreative lærings - processer for børn og unge At UKF vil biddrage til kerneopgaven fællesskaber og fritid ved at underbygge at der skabes overblik over alle tilbud i kommunen, både det organiserede og selvorganiserede fritidsliv, og sørge for at det er nemt tilgængeligt for alle borgere. Det selvorganiserede fritidsliv foregår blandt andet i byrum, fritidspladser, legepladser, skaterramper, naturlegepladser, bålpladser, mv. At UKF vil biddrage til kerneopgaven Fællesskaber og Fritid ved at skabe fysiske såvel som virtuelle mødesteder - herunder at gøre de kommunale bygninger tilgængelige for alle borgere samt at etablere digitale platforme der kan benyttes af alle borgere At UKF vil biddrage til kerneopgaven trivsel og læring ved i samarbejde med UBU at udvikle og underbygge adgang til viden om kreativitet, motion, idræt og sundhed At UKF vil bidrage til kerneopgaven aktivt og selvstændigt liv ved at vil underbygge sundhed såvel som de sociale indsatser i kommunen b.la. i samarbejde med SSÆ At UKF vil biddrage til kerneopgaven bæredygtig vækst ved at synliggøre de kulturbegivenheder og tiltag der har turismemæssige potentialer Det er væsentligt for udvalget, at rammerne for samarbejdet forventningsafstemmes ved igangsættelse af tværgående projekter, udvalgssamarbejder, borgermøder mv. Sagsfremstilling: På sit møde den 28. august 2017 tiltrådte Kommunalbestyrelsen Kernevelfærdsudvalgets anbefalinger til fase 2 af arbejdet med kerneopgaverne. I denne sag følger fagudvalgene op på drøftelserne fra opstartsworkshoppen og kommer nærmere en prioritering af, hvilke temaer/ forbedringsforslag udvalgene ønsker at arbejde videre med som en del af budget og årsplan Kernevelfærdsudvalget vil parallelt hermed fokusere på at arbejde med at - udvikle principper eller lignende som udtrykker, hvordan samarbejdet om kernevelfærden skal udvikle sig i Lejre Kommune - stå for en kampagne der giver frit lejde til at fjerne regler og proceskrav m.v. som tager tid fra kerneopgaverne og ikke kan begrundes i kerneopgavernes formål eller lovgivningen. Følgende spørgsmål dannede baggrund for drøftelserne på opstartsworkshoppen og kan også anvendes i udvalgets fortsatte drøftelser på nærværende møde: - Hvilken betydning har den/de nye formålsbeskrivelser og kerneopgavens gennemgående budskaber for arbejdet i og på tværs af fagudvalgene? Hvad skal vi ændre på? Hvad skal vi gøre mere af/mindre af/nyt? Hvordan kan vi konkret gøre det? - Hvilke temaer går igen i bidragene? - Hvad er de tre væsentligste konkrete input /temaer vi tager med os ind i fagudvalgenes videre arbejde og samarbejde om de to kerneopgaver? - Hvordan ønsker fagudvalget at tilrettelægge dette arbejde?

18 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 16 For baggrundsmateriale til denne drøftelse se dels bilag 1, som er et resumé af opstartsworkshoppen d. 23. august, dels materialet fra de respektive camps, som fremgår af Borgermødet 11. oktober Den 11. oktober inviterer fagudvalgene og Kernevelfærdsudvalget de borgere, som deltog på camps i foråret, samt øvrige interesserede, til et åbent borgermøde, hvor Kernevelfærdsudvalget og Kommunalbestyrelsen fortæller om sine planer for det videre arbejde. Borgerne inviteres til at give input til dette arbejde. Mødet finder sted onsdag den 11. oktober kl , i Karleby Forsamlingshus, Karlebyvej 177, 4070 Kr. Hyllinge Udtalelser: - Administrationens vurdering: - Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser pt. Økonomi og finansiering: De temaer og forbedringsforslag, som udvalget prioriterer, vil indgå i budget og udvalgets årsplaner, som udtrykker, hvad udvalget og dermed også administrationen vil bruge tid på i løbet af året. Bilag: 1. Bilag 1. Noter fra opstartsworkshop.pdf

19 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ØU - Forventet Regnskab , 1. behandling Sagsnr.: 17/22 Resumé: I henhold til den fastlagte budgetopfølgningsproces forelægger administrationen her Forventet Regnskab FR-2 viser et forventet mindreforbrug på driften på 14,2 mio. kr. i 2017 og et mindreforbrug vedrørende anlæg på 36,3 mio. kr. i Drift Det samlede driftsresultat dækker over, at hovedparten af bevillingsområderne forventer et mindreforbrug men også, at et mindre antal bevillinger har udfordringer. Der er særligt en udfordring i forhold til områderne udlejningsejendomme, specialundervisning, aktivitetsbestemt medfinansiering samt på området dagpenge og forsørgelsesydelser. Anlæg På anlægssiden forventes udgifter i størrelsesordenen 116 mio. kr. Dette svarer til ca. 15 mio. kr. mere end niveauet i 2016 (ekskl. udgifter i forbindelse med hjemtagelse af Hvalsø Ældreboliger). Likviditet Med FR-2 forventer Lejre Kommune et samlet likviditetstræk på 23,0 mio. kr. i 2017, hvilket er 48 mio. kr. mindre end det godkendte likviditetstræk i korrigeret budget på 71 mio. kr. i Oprindeligt blev der i 2017 budgetteret med et kassetræk på 8,2 mio. kr., men forventet gennemførelse af flere af de overførte anlægsprojekter fra 2016 medfører et større pres på Lejre Kommunes likviditet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Forventet Regnskab tages til efterretning og videresendes til behandling i fagudvalgene med henblik på afsluttende behandling i Kommunalbestyrelsen den 25. september 2017 med følgende forventede indstillingspunkter: 2. at Forventet Regnskab godkendes, 3. at administrative budgetkorrektioner (omplaceringer) jf. bilag 2 godkendes, 4. at der gives en negativ tillægsbevilling på - 0,8 mio. kr. jf. bilag 3, 5. at bevilling Fællesudgifter + kompensation løn/merudgifter ændrer navn til Fællesudgifter Lederlønninger, 6. at bevilling for støttepædagoger flyttes fra politikområde Skoletilbud til politikområde Dagtilbud. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Anbefalet Afbud: Erik Falkenberg (O)

20 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 18 Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Anbefalet Afbud: Birger Prahl (F) Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne anbefales for udvalgets budgetområder. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales for udvalgets budgetområder. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingens ad 1 taget til efterretning. Indstillingerne ad 2-6 behandles på Økonomiudvalgets møde den 19. september Sagsfremstilling: Forventet Regnskab (FR2) udtrykker forventningerne til Lejre Kommunes årsregnskab for Formålet med budgetopfølgningen er at gøre status på de økonomiske resultater, og derved give den politiske og administrative organisation et overblik over udviklingen i økonomien. Samtidig skal opfølgningen identificere udfordringer, der medfører risiko for overskridelse af budgettet. Ved så tidligt som muligt at have opmærksomhed på ændrede budgetforudsætninger eller stigende udgiftspres er det muligt at imødekomme udfordringerne, enten gennem udgiftsreducerende tiltag og omprioritering inden for det berørte område, eller i særlige tilfælde ved at finde finansiering på tværs af kommunens politikområder. FR-2 omfatter alle kommunens udgiftstyper, såvel drifts- og anlægsudgifter samt indtægter, renter og lån, herunder midtvejsreguleringer af tilskud og udligning, som følger af Økonomiaftalen FR2 danner grundlag for Halvårsregnskabet, som skal forelægges Kommunalbestyrelsen som særskilt sag og indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet inden den 1. september Halvårsregnskabet forelægges Økonomiudvalget den 22. august og Kommunalbestyrelsen den 30. august. Hovedresultaterne i forventet regnskab Budgetopfølgningen er baseret på forbrugsdata pr. 31. juli 2017, og det korrigerede budget pr. 31. juli Tabel 1: Resultat for Lejre Kommune pr i mio. kr. Resultatopgørelse (mio. kr.) Fv. regnskab (a) Oprindeligt budget (b) Korrigeret budget (c) FV. Regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget (d) Kor. Budget (e ) Indtægter , , ,1 2,5 2,5

21 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 19 Resultatopgørelse (mio. kr.) Fv. regnskab (a) Oprindeligt budget (b) Korrigeret budget (c) FV. Regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget (d) Kor. Budget (e ) Skattefinansierede nettodriftsudgifter 1.499, ,2 *1.514,0 3,6-14,2 Anlægsudgifter 116,0 64,2 152,3 51,8-36,3 Optagne lån -50,0-7,0-50,0-43,0 0,0 Renter 8,1 8,2 8,1-0,1 0,0 Afdrag på lån 27,5 27,5 27,5 Balanceforskydninger 3,2 3,2 3,2 Udgifter i alt 1.604, , ,1 12,3-50,5 LIKVIDITETUNDERSKUD (+) LIKVIDITETOVERSKUD (-) 23,0 8,2 71,0 14,8-48,0 * Der indgår ikke gammel gæld på 32,3 mio. kr. i det korrigerede budget 2017 Forventet Regnskab (FR2) viser et mindreforbrug på 14,2 mio. kr. (jf. kolonne e) på driften i forhold til det korrigerede budget og et merforbrug på 3,6 mio. kr. (jf. kolonne d) i forhold til det oprindelige budget. Hovedresultaterne i forventet Regnskab er: Driftsvirksomheden viser et forventet mindreforbrug på 14,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der forventes gennemført anlægsprojekter for 116 mio. kr., svarende til 51,8 mio. kr. mere end i det oprindelige budget. Finansiering viser merindtægter på 43 mio. kr., som primært skyldes hjemtagelse af lån i forbindelse med Hvalsø Ældreboliger I/S og energirenovering. Et forventet likviditetsunderskud (kassetræk) på 23,0 mio. kr. svarende til summen af alle øvrige bevægelser. Ligesom det har været tilfældet i tidligere år, kan der formentlig også i 2017 forventes overført mindreudgifter på anlæg og drift til Kassen ultimo 2017 vil da vise et lavere kassetræk end beskrevet ovenfor. Forventninger til årsresultatet fremgår af tabel 2, nedenfor. Tabel 2: Resultat for Lejre Kommune pr i mio. kr. Resultatopgørelse (mio. kr.) Fv. regnskab (a) Oprindeligt budget (b) Korrigeret budget (c) FV. Regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget (d) Kor. Budget (e ) A: INDTÆGTER

22 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 20 Resultatopgørelse (mio. kr.) Fv. regnskab (a) Oprindeligt budget (b) Korrigeret budget (c) FV. Regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget (d) Kor. Budget (e ) Skat/tilskud udligning , , ,1 2,5 2,5 B: NETTODRIFTSUDGIFTER 1.499, ,2 *1.514,0 3,6-14,2 ØKONOMIUDVALG 176,4 169,8 183,1 6,6-6,7 POLITISK ORGANISATION 6,8 6,7 6,8 0,1 0,0 ADMINISTRATIV ORGANISATION 153,9 150,3 154,7 3,6-0,8 UDLEJNING M.V. -16,9-19,7-19,4 2,7 2,4 BEREDSKAB 5,6 5,4 5,6 0,1 0,0 IT OG KOMMUNIKATION 22,4 22,7 22,4-0,3 0,0 FORSIKRINGER OG VIKARPULJER 12,3 13,5 11,7-1,2 0,6 GEBYRER -1,0-1,0-1,1 0,0 0,1 PULJER TIL SPAREMÅL -6,7-8,2 2,2 1,5-9,0 UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID 29,4 31,7 29,9-2,3-0,5 KULTUR & FRITID 29,4 31,7 29,9-2,3-0,5 UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM 464,3 474,4 469,9-10,1-5,6 SKOLETILBUD 286,8 285,5 290,7 1,2-3,9 BØRN, UNGE OG FAMILIE 78,1 89,1 77,2-11,0 0,9 DAGTILBUD 99,4 99,7 102,1-0,3-2,7 UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ 121,8 113,5 125,8 8,3-4,0 TEKNIK & MILJØ 5,1 3,7 5,2 1,3-0,2 VEJE & TRAFIK 65,9 65,8 67,6 0,1-1,7 FORSYNINGSVIRKSOMHED 1,0 2,4 3,1-1,4-2,1 EJENDOMSDRIFT 49,8 41,5 49,9 8,3-0,1 UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED 167,2 170,0 169,4-2,8-2,2 JOBCENTER 167,2 170,0 169,4-2,8-2,2 UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE 539,1 535,3 534,4 3,8 4,7 VELFÆRD & OMSORG 324,4 323,0 322,3 1,4 2,1 SOCIALE TILBUD 130,1 130,6 130,8-0,6-0,7 DIVERSE YDELSER MV. 84,7 81,6 81,4 3,0 3,3 UDVALGET FOR ERHVERV & TURISME 1,5 1,5 1,5 0,0 0,0 ERHVERV & TURISME 1,5 1,5 1,5 0,0 0,0 C: ANLÆGSUDGIFTER 116,0 64,2 152,3 51,8-36,3

23 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 21 Resultatopgørelse (mio. kr.) Fv. regnskab (a) Oprindeligt budget (b) Korrigeret budget (c) FV. Regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget (d) Kor. Budget (e ) Optagne lån -50,0-7,0-50,0-43,0 0,0 Renter 8,1 8,2 8,1-0,1 0,0 Afdrag på lån 27,5 27,5 27,5 0,0 0,0 Balanceforskydninger 3,2 3,2 3,2 0,0 0,0 Udgifter i alt 1.604, , ,1 12,3-50,5 LIKVIDITETUNDERSKUD (+) LIKVIDITETOVERSKUD (-) 23,0 8,2 71,0 14,8-48,0 *Der indgår ikke gammel gæld på 32 mio. kr. i det korrigerede budget 2017 A) Indtægter Indtægter, renter og lån forudsættes og forventes at ende 2,5 mio. kr. under det budgetlagte. Dette skyldes den udmeldte midtvejsregulering af tilskud og udligning, som følger af sommerens økonomiforhandlinger. B) Drift Driftsvirksomheden viser et mindreforbrug på 14,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget (ekskl. overførte merforbrug fra 2016 på 32,3 mio. kr.). De væsentligste forklaringer på ændringen fra oprindeligt til korrigeret budget er, at der er givet tillægsbevilling til rottebekæmpelse, BBR forbedring og udvidelse samt badebro ved Herslev strand. Derudover kommer overførsel af ubrugte driftsmidler fra I nedenstående tabel er vist de tillægsbevillinger, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget i forhold til budget Godkendt Tillægsbevilling Mio. kr. KB den Oprindeligt vedtaget budget ,2 Kapitalforvaltning ,1 Skadedyrsbekæmpelse (Rotter) ,2 BBR - forbedring og udvidelse (Løn) ,9 Renovering badebro ved Herslev strand ,2 Overførsler fra 2016 til ,5 Korrigeret budget 1.514,0 De væsentligste udfordringer i forhold til at overholde det afsatte budget på bevillingsniveau er områderne udlejningsejendomme, specialundervisning, aktivitetsbestemt medfinansiering samt på området dagpenge og forsørgelsesydelser. Væsentligste merforbrug omfatter: Aktivitetsbestemt medfinansiering (6,0 mio. kr.) justeret i budgetforslag

24 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 22 Dagpenge til forsikrede ledige og arbejdsmarkedsforanstaltninger (5,3 mio. kr.) justeret i budgetforslag Specialundervisning (4,3 mio. kr.) Førtidspension (3,9 mio. kr.) justeret i budgetforslag Sygedagpenge (2,9 mio. kr.) justeret i budgetforslag Udlejningsejendomme (2,6 mio. kr.) der forventes i 2018 færre tomme boliger til flygtninge På arbejdsmarkedsområdet er det særligt udgifter til sygedagpenge og til forsikrede ledige, som er højere end budgetteret. Udfordringen i forhold til udlejningsejendomme omfatter de almindelige udlejningsboliger, men ikke erhvervsudlejning eller ældreboliger. Udover de ovenfor nævnte områder er der også afdækket en række områder, hvor der forventes mindreforbrug i De væsentligste mindreforbrug omfatter: Flygtninge (-11,0 mio. kr.) Puljer til sparemål (-9,0 mio. kr.) Skoleområdet (-6,6 mio. kr.) Dagtilbud (-2,7 mio. kr.) Forsyning (2,1 mio. kr.) Det tekniske område (-1,9 mio. kr.) Ovenstående mindreforbrug bidrager til, at der kan opnås budgetoverholdelse for Lejre Kommunes samlede driftsbudget i 2017 i forhold til det korrigerede budget. Forbrugsudviklingen fra januar til juli 2017 viser i øvrigt, at forbruget ligger på samme niveau som i 2016, og dette understøtter således forventningen om budgetoverholdelse i C) Anlæg De samlede anlægsudgifter forventes i 2017 at udgøre 116 mio. kr. i 2017, svarende til et mindreforbrug på 36,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget Der er i forbindelse med FR-2 udarbejdet en statusoversigt over igangværende anlægsprojekter. Oversigten indgår i bilag 1. H) Finansiering Med de omtalte forudsætninger for udgiftsudviklingen i 2017 vil der være et forventet likviditetsunderskud (kassetræk) på godt 23 mio. kr. i 2017.

25 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 23 Dette skyldes dels budgetvedtagelsen med et kasseforbrug på 8,2 mio. kr., men også at der i slutning af 2016 er betalt 18,8 mio. kr. for tilbagekøb af vejbelysning. Denne investering vil have fuld likviditetsvirkning. Bevægelserne igennem 2017 bygger på den historiske udvikling i de seneste år, hvor bl.a. indtægter fra ejendomsskat kommer 2 gange årligt. Administrationens vurdering: FR-2 peger fortsat på, at Lejre Kommune i 2017 vil overholde det korrigerede budget, men det forudsætter, at der sker stram økonomistyring resten af året på alle områder. Fokus skal være på at minimere merforbrug på de udfordrede områder og fastholde mindreforbrug hvor muligt. Forudsætningen for overholdelse af budget 2017 bygger på, at den indmeldte og planlagte gældsafviklingen gennemføres som forudsat med en gældsafviklingen på 10 mio. kr. i Handicappolitik: Sagen indeholder ingen handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Jf. sagsfremstilling Bilag: 1. Bilag 1 -Uddybning af forventninger på udvalgsniveau og politikområder 2. Tillægsbevillinger FR Omplaceringer FR

26 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Det undersøges om der kan opstilles et skilt i Hvalsø med kort over byen. Afbud: Birger Prahl (F) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

27 Pressemeddelelse den 30. juni 2017 Ny inspiration til Lejre-turister: Bliv lidt længere Nu bliver det endnu lettere for besøgende i Lejre Kommune at finde inspiration til gode oplevelser og forhåbentlig få lyst til at blive lidt længere. Udvalget for Erhverv & Turisme og Visit Lejre har nemlig taget initiativ til at etablere Turistinspirationssteder hos foreløbig fem udvalgte turismeaktører, der alle har mange besøgende i årets løb: Egholm Museum, Herslev Bryghus, Solbakken Camping, Sonnerupgaard Gods og Stensbølgaard Gårdbutik. Alle steder får et unikt Visit Lejre brochurestativ opstillet med materialer, der inspirerer til at få endnu flere af de mange spændende oplevelser, som aktørerne i Lejre Kommune tilbyder. Formanden for Udvalget for Erhverv & Turisme, Grethe Saabye, er glad for det nye initiativ: Sammen med turistinformationen hos Sagnlandet Lejre er disse fem inspirationssteder vores tætte samarbejdspartnere. Sammen har vi fokus på at give alle vores gæster god service, og inspirere dem til at besøge flere af kommunens mange spændende steder, siger hun. Ole Falck fra Egholm Museum er glad for at kunne betjene sine mange gæster med materiale fra andre samarbejdspartnere i området. Denne måde at inspirere museets gæster til at bliver lidt længere og opleve lidt mere passer mig rigtig godt, for jeg elsker at fortælle gode historier som underholdning for vore gæster, siger han. Lokal kunstner og elever står bag Det er lokale fagfolk, der har udviklet og produceret brochurestativet i en naturlig og rustik stil. Forstander Troels Møbjerg Sørensen fra produktionsskolen Kohinoor udtaler: Det har været en sjov og anderledes opgave for de kreative elever på værkstedet. Vi er glade for, at Visit Lejre er med på at tænke nyt og prøve nye og lidt anderledes løsninger. Side 1 af 2

28 Det er også en lokal kunstner, der har dekoreret brochurestativerne. Juan A. Galán synes, at opgaven har været sjov og anderledes og kan rigtig godt lide resultatet af det håndmalede look på træet: Det giver hvert enkelt brochurestativ sin egen personlighed, der ligesom hilser dig velkommen her hos os, slutter Juan. Kontaktoplysninger Udvalget for Erhverv & Turisme: Grethe Saabye, tlf.: Visit Lejre: Anne Lumholt, tlf.: Side 2 af 2

29 Vækstvilkår 2017 Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst i LEJRE Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

30 2 Vækstvilkår 2017 INDHOLD 4 ERHVERVSSTRUKTUR, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE 12 DEMOGRAFISK STRUKTUR OG PENDLING 20 IVÆRKSÆTTERI OG VIRKSOMHEDSDYNAMIK 24 FOKUSBRANCHE: BYGGE OG ANLÆG 28 EKSPORT Vækstvilkår 2017 er en serie af 17 analyser, der giver et grundigt indblik i den lokale erhvervsstruktur og vilkårene for vækst i hver af de 17 kommuner i Region Sjælland. Analyserne bygger på de nyeste data over udviklingen. Vækstvilkår er udarbejdet af Center for Vækstanalyse for Vækstforum Sjælland. Alle rapporter samt bagvedliggende metodenotat kan findes på vaekstanalyse.dk. For yderligere information kontakt Analytiker Jon Toft-Jensen, tlf eller mail jtj@vhsj.dk Seniorøkonom Lill Andersen, tlf eller mail lia@vhsj.dk Analytiker Sara Dolmer, tlf eller mail sdk@vhsj.dk

31 Vækstvilkår RESUMÉ VÆKST I BESKÆFTIGELSEN I 2015 OG 2016 SE SIDE 9-11 Efter et dyk i 2014 er beskæftigelsen i Lejre Kommune siden steget med 3,5%. Dette skyldes nye job i industrien og i bygge- og anlægsvirksomhederne. Disse to brancher har haft beskæftigelsesfremgange på hhv. 12,5% og 7,5% og har således tilsammen bidraget med ca. 130 nye fuldtidslønmodtagerjob set over de seneste to år. Værdiskabelsen i Lejre Kommune har været støt stigende siden 2011 og var i % højere end fire år tidligere. Der har været kraftig fremgang både inden for industrien samt bygge- og anlægsbranchen, som begge er vokset med over 30% siden Især industrien med Vestergaard Company og Unomedical i spidsen har øget aktiviteten og bidraget til en betydeligt øget værdiskabelse. For bygge- og anlægsbranchen har udviklingen især taget til de seneste to år, hvor en høj anlægsaktivitet på Sjælland og den spirende højkonjunktur har bidraget til vækst hos håndværksmestre og entreprenører. HØJE ERHVERVSFREVENSER OG -INDKOMSTER I LEJRE KOMMUNE SE SIDE Af de knap borgere i Lejre Kommune er 59% i den primært erhvervsaktive alder (16-64 år), og Lejre har således en større andel af børn og ældre borgere end flertallet af landets øvrige kommuner. De årige i Lejre har dog en særdeles stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, og såvel erhvervs- som beskæftigelsesfrekvens ligger i Lejre Kommune ca. hhv. 5 procentpoint og 6 procentpoint over det nationale og regionale niveau. Den samlede erhvervsindkomst er steget 7,2% i perioden , hvilket skyldes en øget gennemsnitlig erhvervsindkomst samt en lille stigning i antal borgere med erhvervsindkomst. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget borger i Lejre Kommune var næsten kr. højere end landsgennemsnittet i ØGET EKSPORTVÆRDI BÅRET FREM AF INDUSTRIVIRKSOMHEDERNE SE SIDE Den samlede eksportværdi fra virksomhederne i Lejre Kommune var i ,8 mia. kr., og heraf udgør industriens andel 78%. Efter et fald fra 2011 til 2012 er eksportværdien siden steget og var i % højere end i Stigningen skyldes både stigende priser og øgede eksportmængder.

32 4 Vækstvilkår 2017 ERHVERVSSTRUKTUR, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE Lejre er en af de mindste erhvervskommuner i Region Sjælland, men har i Vestergaard Company og Unomedical to store fremstillingsvirksomheder, som har stor betydning for job- og værdiskabelsen i kommunen. 42% af virksomhederne i Lejre Kommune arbejder inden for erhvervsservice. Hovedparten af virksomhederne i denne branche er små og for manges vedkommende også primært lokalt orienterede. Set over de seneste to år er lønmodtagerbeskæftigelsen i virksom hederne i Lejre Kommune øget med 3,5% svarende til 114 fuldtidsjob. Brancherne bygge og anlæg samt erhvervsservice er i fremgang i Lejre Kommune både målt på beskæftigelse og værdiskabelse. Især bygge- og anlægsvirksomhederne vokser ligesom de gør både i Region Sjælland og Danmark samlet set.

33 Vækstvilkår ERHVERVSSTRUKTURELLE NØGLETAL virksomheder med hovedsæde i Lejre Kommune inden for private byerhverv Værdiskabelse i private brancher (mio.kr.) beskæftigede personer med arbejdssted i Lejre Kommune selvstændige 366 inden for andre erhverv kr. pr. beskæftiget private lønmodtagere Kilde: Sam-K/Line og Danmarks Statistik, regnskabsstatistik og registerbaseret arbejdsstyrkestatistik offentlige lønmodtagere 3,8% 6,2% 36,5% 40,6% 39,4% 56,7% 59,7% 42,1% 17,2% 54,4% 32,6% 10,7% VIRKSOMHEDER INDEN FOR PRIVATE BYERHVERV FORDELT PÅ STØRRELSE 2014 Antal virksomheder Antal beskæftigede Antal virksomheder Antal beskæftigede Lejre Region Sjælland Under 1 årsværk 1-10 årsværk 10+ årsværk Anm.: Da regnskabsstatistikken er opgjort på hovedsæder viser figuren størrelsesfordelingen ud fra dette. Kilde: Danmarks Statistik, regnskabsstatistik Med virksomheder, omkring beskæftigede og en samlet værdiskabelse i de private brancher på 3,5 mia. kr., er Lejre Kommune en af de mindre erhvervskommuner i Region Sjælland. Dette afspejler sig i kommunens erhvervsstruktur, hvor de mindre virksomheder med op til ti ansatte står for 59,4% af de private job i kommunen mod 43,3% i Region Sjælland som helhed. Lejre adskiller sig især ved at en relativt stor andel 17,2% af de beskæftigede arbejder i de allermindste virksomheder som beskæftiger op til et årsværk. Det drejer sig typisk om selvstændige i enkeltmandsvirksomheder. De selvstændige står for hvert syvende job i Lejre Kommune mod hvert ellevte i regionen samlet set. Det skyldes både, at der er mange mindre, selvstændige erhvervsdrivende i kommunen, men også at der er relativt få, større virksomheder i Lejre Kommune.

34 6 Vækstvilkår og STORE VIRKSOMHEDER I DE PRIVATE BRANCHER 2016 Byområde Kilde: SFDE, Det Centrale Virksomhedsregister, Erhvervsstyrelsen og Center for Vækstanalyse. Nr. på kort Virksomhed Antal ansatte Branche 1 Unomedical 230 Industri 2 Vestergaard Company 230 Industri 3 Wicotec Kirkebjerg 80 Bygge & anlæg 4 GSV Materieludlejning 60 Bygge & anlæg 5 DSV 50 Transport 6 Global Security & Facility Service 50 Erhvervsservice mv. 7 Osted Agro (Lykkesholm) 40 Øvrige brancher 8 Sagnlandet Lejre 30 Øvrige brancher 9 VVS-installatør Poul Christensen 30 Bygge & anlæg 10 System Transport 30 Transport

35 Vækstvilkår ,6% 21,1% 14,0% 4,6% 42,0% 11,7% Industri Bygge og anlæg Handel Transport Erhvervsservice mv. Øvrige brancher ANTAL VIRKSOMHEDER FORDELT PÅ BRANCHER 2014 Kilde: Danmarks Statistik, den generelle firmastatistik De to største virksomheder i kommunen er de to fremstillingsvirksomheder Unomedical og Vestergaard, og udviklingen hos disse to har væsentlig indvirkning på den samlede private værdiog jobskabelse i Lejre Kommune. Kortet på modstående side illustrerer samtidig, at der i Lejre Kommune ikke er noget entydigt erhvervsmæssigt centrum, idet de store virksomheder ligger spredt i hele kommunens geografi. 42% af virksomhederne i Lejre er hjemmehørende inden for branchen erhvervsservice mv., som bl.a. omfatter virksomheder inden for regnskab, rådgivning, information, kommunikation, ejendomshandel og rengøring. Fælles for disse virksomheder er, at de producerer serviceydelser, der primært afsættes til andre virksomheder i høj grad i lokalområdet. Et andet kendetegn ved hovedparten af virksomhederne i denne branche er, at de er små. På trods af at de udgør 42% af virksomhedsmassen, så står de kun for 21% af beskæftigelsen. For regionen som helhed udgør erhvervsservice mv. en lignende andel. De store fremstillings- og entreprenørvirksomheder i Lejre Kommune bevirker, at en relativt stor andel af den samlede private beskæftigelse er i industri- samt bygge- og anlægsbranchen. I Lejre udgør industribeskæftigelsen 15% mod et regionsgennemsnit på 14%, mens bygge- og anlægsbeskæftigelsen udgør 17% mod 12% for regionen som helhed. 15,4% 17,0% 20,5% 4,8% 21,3% 21,0% Industri (812 pers.) Bygge og anlæg (892 pers.) Handel (1.076 pers.) Transport (254 pers.) Erhvervsservice mv. (1.119 pers.) Øvrige brancher (1.106 pers.) BESKÆFTIGEDE I PRIVATE BRANCHER 2015 Kilde: Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik

36 8 Vækstvilkår 2017 Virksomhedernes værdiskabelse i Lejre Kommune har været støt stigende siden 2011, hvor den i 2015 var 17% højere end i Det skyldes primært en kraftig fremgang i værdiskabelsen i industrien, såvel som i bygge- og anlægsbranchen. Bygge- og anlægsbranchens samlede værdiskabelse er steget med mere end 30% siden 2011, mens industriens ditto er vokset med hele 56% i samme periode. Sidstnævnte fremgang skyldes hovedsageligt Vestergaard Companys og især Unomedicals øgede aktiviteter i kommunen i denne periode. I bygge- og anlægsbranchen har fremgangen været kraftigst de seneste par år, hvor der er sket en stigning på 48% eller 8% årligt siden Bygge- og anlægsbranchen er meget konjunkturfølsom, og den høje bygge- og anlægsaktivitet på Sjælland disse år vurderes at være den primære årsag til fremgangen her. Mens industrien og bygge- og anlægsbranchen trækker udviklingen fremad, har transportbranchens værdiskabelse i Lejre oplevet et betydeligt fald på 28% siden Årsagen til dette er primært, at DSV de senere år har indskrænket deres aktiviteter i kommunen VÆRDISKABELSE I PRIVATE BRANCHER 100 INDEKS 2011= Lejre Region Sjælland Hele landet Kilde: Sam-K/LIne Private brancher omfatter alle brancher undtagen offentlig administration, undervisning og sundhed (svarende nogenlunde til offentlig forvaltning og service). Private byerhverv er de private brancher renset for virksomheder inden for landbrug, energiforsyning samt finans og forsikring. Værdiskabelsen måler den merværdi, en virksomhed skaber, når den producerer. Den beregnes som forskellen på værdien af de varer og tjenesteydelser, som virksomheden bruger, og de varer og tjenesteydelser som den producerer. Værdiskabelsen i private brancher i Lejre måler altså den merværdi, som virksomhederne i kommunen skaber. Eller sagt på en anden måde, så er det bidraget til BNP fra virksomheder i Lejre Kommune. I figuren er udviklingen renset for prisstigninger.

37 Vækstvilkår LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSE I PRIVATE BRANCHER INDEKS 2011=100 Lejre Region Sjælland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, lønmodtagerstatistikken Efter et dyk i beskæftigelsen i 2014, er aktiviteten i virksomhederne i Lejre Kommune øget med 3,5% svarende til 114 fuldtidslønmodtagerjob, og den private lønmodtagerbeskæftigelse ligger i 2016 på samme niveau som i I samme periode har der samlet set været fremgang i såvel Region Sjælland som i landet som helhed. De seneste års beskæftigelsesfremgang er drevet af øget aktivitet i industribranchen, der har øget beskæftigelsen med ca. 80 fuldtidslønmodtagerjob i 2015 og Det svarer til en fremgang på 12,5% i de to år. Også bygge- og anlægsbranchen har øget beskæftigelsen de seneste par år. I 2016 var der 7,5% flere fuldtidslønmodtagerjob i disse brancher end to år tidligere. Til gengæld er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet inden for både erhvervsservice og handel. I virksomhederne inden for erhvervsservice var der i % færre fuldtidslønmodtagerjob end to år tidligere, og i handelsvirksomhederne var faldet på 4% i den samme periode. 12,5% 7,3% 7,5% 6,2% Erhvervsservice mv. Handel -4,0% Transport Bygge og anlæg Industri Øvrige brancher LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSE I PRIVATE BRANCHER VÆKST 2015 OG ,0% Kilde: Danmarks Statistik, lønmodtagerstatistikken Lønmodtagerbeskæftigelsen måler aktiviteten i virksomhederne i form af antallet af fuldtidslønmodtagerjob. Det beregnes ved at omregne virksomhedernes indberettede betalte timer til fuldtidsstillinger. Det måler således ikke hvor mange personer, der er beskæftiget.

38 10 Vækstvilkår 2017 Der har været fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen i næsten alle kommunerne i Region Sjælland de seneste par år. Køge skiller sig positivt ud med en fremgang på 10%. Generelt er der tendens til kraftigst fremgang i de østsjællandske kommuner tæt på hovedstaden. LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSE I PRIVATE BRANCHER, VÆKST 2015 OG 2016 Fald med 1% eller mere Status quo +/- 1% Stigning med 1-4% Stigning med 4-7% Stigning med 7-10% Stigning med 10% eller mere

39 Vækstvilkår Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån Kommuner som Slagelse, Sorø og Holbæk har dog også haft betydelig beskæftigelsesfremgang i 2015 og 2016 samlet set. Et midterbælte af kommuner fra Lejre i nord over Ringsted og Næstved til Vordingborg i syd har haft en moderat fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen på 1-4%. I yderkommunerne mod nordvest og syd har der været en begrænset udvikling, men ingen sjællandsk kommune har haft tilbagegang på 1% eller derover i perioden.

40 12 Vækstvilkår 2017 DEMOGRAFISK STRUKTUR OG PENDLING Der er kommet flere borgere i Lejre Kommune i løbet af de seneste år. I 2016 steg indbyggertallet med 107 personer, hvilket skal tilskrives stor indvandring fra udlandet. Pr. 1. april 2017 bor der knap personer i Lejre Kommune. Såvel erhvervs- som beskæftigelsesfrekvensen ligger i Lejre ca. hhv. 5 procentpoint og 6 procentpoint over det nationale og regionale niveau, og den gennemsnitlige årlige erhvervsindkomst i kommunen er samtidig ca kr. højere end på landsplan. Halvdelen af de beskæftigede i Lejre Kommune pendler hertil fra andre kommuner. Indpendlerne til Lejre kommer primært fra nabokommunerne, mens de som pendler fra Lejre ligeledes oftest har deres arbejdsplads på Østsjælland og i hovedstadsområdet. De faglærte udgør den antalsmæssigt største gruppe af ind- og udpendlere til og fra Lejre.

41 Vækstvilkår DEMOGRAFISKE NØGLETAL I LEJRE (ULTIMO 2015) indbyggere pr. 1. april ,8% årige pr. 1. april ,1% årige pr. 1. april ,0% årige pr. 1. april 2017 Erhvervsfrekvens 80,1% Til rådighed for arbejdsmarkedet Udenfor arbejdsstyrken Beskæftigelsesfrekvens 78,2% Beskæftigede 300 Arbejdsløse 960 Under uddannelse Øvrige uden for arbejdsstyrken Bor og arbejder i Lejre Kommune Pendler til arbejde i andre kommuner Kilde: Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og befolkningsstatistik

42 14 Vækstvilkår BEFOLKNINGS- UDVIKLING Fødselsoverskud Nettotilflyttede fra Danmark Nettoindvandrede fra udlandet Samlet udvikling Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsstatistik Antallet af borgere i Lejre Kommune har været kontinuerligt stigende siden 2011, og der bor i dag ca personer i kommunen. De seneste to år er det især indvandring fra udlandet, som har medført befolkningsvækst, mens nettotilflytningen fra andre dele af Danmark har været status quo. 59% af befolkningen er i den primært erhvervsaktive alder (16-64 år), og med erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 80,1% og 78,2% er andelen af borgere i den erhvervsaktive alder, som er til rådighed for arbejdsmarkedet og i beskæftigelse, betydeligt større end både regions- og landsgennemsnittet. På landsplan er erhvervsfrekvensen 74,9% og beskæftigelsesfrekvensen 72,1%, mens frekvenserne for Region Sjælland som helhed er henholdsvis 74,6% og 71,9%. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget borger i Lejre Kommune var i 2015 på kr., hvilket er en del højere end landsgennemsnittet på kr. Fra 2011 til 2015 steg den samlede erhvervsindkomst i Lejre Kommune med 7,2%. Det skyldes en øget gennemsnitlig erhvervsindkomst med en stigning på 6,2%, samt en stigning i antallet af borgere med erhvervsindkomst på 1,0%. 9,9% 7,2% 7,6% SAMLET ERHVERVSINDKOMST VÆKST Lejre Region Sjælland Hele landet Udvikling i gennemsnitlig erhvervsindkomst Udvikling i antal personer med erhvervsindkomst Kilde: Danmarks Statistik, indkomststatistikken

43 Vækstvilkår ,4% 44,6% 52,8% 62,8% 76,5% 45,5% 67,6% 55,4% 47,2% 37,2% 23,5% 54,5% BESKÆFTIGEDE FORDELT PÅ BRANCHER OG PENDLING 2015 Industri Bygge og anlæg Handel og transport Erhvervsservice Øvrige private brancher Offentlige brancher Indpendling Bor og arbejder i kommunen Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik Blandt de godt personer, som har deres arbejdsplads i Lejre Kommune, pendler halvdelen (49,3%) til arbejde fra andre kommuner. Højest er andelen af pendlere inden for industrien, mens der også er relativt mange indpendlere blandt de beskæftigede i Lejres bygge- og anlægsvirksomheder og inden for de offentlige brancher. Jo højere uddannelsesniveau, desto større andel pendler til arbejde. Sådan er forholdet på landsplan, og dette typiske billede gør sig også gældende for de personer, der bor eller arbejder i Lejre Kommune. Den antalsmæssigt største gruppe af såvel ind- og udpendlere til og fra Lejre Kommune er dog de faglærte. Det er især industri- samt bygge- og anlægsvirksomhederne, der efterspørger mange faglærte og som tiltrækker disse pendlere fra andre kommuner. 2,4% 2,2% 1,7% 26,3% 34,0% 37,3% 38,7% 32,6% 38,6% 25,2% 39,2% 21,8% BESKÆFTIGEDE FORDELT PÅ PENDLING OG UDDANNELSE 2015 Bor og arbejder i kommunen Indpendling Udpendling Ufaglært Faglært Videregående uddannelse Uoplyst Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik

44 16 Vækstvilkår 2017 IND- OG UDPENDLING Lejre Kommune Skåne+Bornholm 16 4 Vestdanmark Indpendling til Lejre Kommune Udpendling fra Lejre Kommune Kilde: Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik

45 Vækstvilkår % 6% 14% 30% 10% 12% 22% 21% 27% Bosat i Lejre Kommune 47% Arbejder i Lejre Kommune AFSTAND TIL ARBEJDSPLADS 2015 Indtil 10 km km km km Over 50 km Kilde: Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik Pendlingen på Sjælland går i høj grad fra vest mod øst. Fra kommunerne i Region Sjælland og ind mod hovedstadsområdet. Fra Lejre Kommune er der således også stor nettoudpendling til Østsjælland og Storkøbenhavn, mens der er en positiv nettoindpendling fra Vest- og Sydsjælland. Roskilde er som enkeltkommune det største arbejdsstedsområde for pendlere fra Lejre, mens der ligeledes er mange pendlere med arbejdsplads i Holbæk, Høje-Taastrup og København og omegn. At Storkøbenhavn er destination for mange af pendlerne fra Lejre understreges af, at omkring 40% af de beskæftigede med bopæl i Lejre Kommune har mere end 30 km til deres arbejdsplads. Blandt dem, som arbejder i Lejre Kommune, er det 20%, som har mere end 30 km til arbejde.

46 18 Vækstvilkår 2017 Antallet af arbejdspladser opgjort pr. borger i den primært erhvervsaktive alder siger bl.a. noget om, i hvor høj grad en kommune er en bosætningskommune eller en kommune med meget erhverv. På Sjælland er det især nogle af omegnskommunerne omkring København, som har rigtig mange arbejdspladser, og hvortil der pendler mange arbejdstagere fra den øvrige del af Greater Copenhagen. Det er samtidig også i relativ nærhed til de store arbejdsmarkeder i Storkøbenhavn og Sydvestskåne, at vi finder mere typiske bosætningskommuner, hvor antallet af arbejdspladser pr årige er lavere end 50. Heriblandt findes Lejre, hvor der er ca. 48 arbejdspladser pr årige borgere i kommunen. ANTAL ARBEJDSPLADSER PR ÅRIG 2015 Færre end Flere end 90

47 Vækstvilkår Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån Lejre placerer sig sammen med Stevns og Solrød som en af de tre kommuner i Region Sjælland, hvor denne andel er lavest. Længere væk fra de største byer er pendlingen mindre og den medfølgende dynamik mellem store og små erhvervskommuner ligeså.

48 20 Vækstvilkår 2017 IVÆRKSÆTTERI OG VIRKSOMHEDSDYNAMIK I 2014 blev der etableret 101 nye virksomheder, og foreløbige beregninger indikerer, at der de seneste par år er blevet skabt ca nye virksomheder om året. Der etableres især mange nye virksomheder inden for brancherne erhvervsservice mv., bygge og anlæg samt handel. Det er også iværksætterne i disse brancher, der står for hovedparten af beskæftigelsen i de nye virksomheder. Et nogenlunde stabilt antal nye virksomheder, kombineret med en lav exitrate, betyder en positiv nettotilgang af virksomheder. I 2015 og 2016 blev der etableret hhv. 14 og 37 flere nye virksomheder end der samme år ophørte. Virksomheder etableret i perioden står for 983 af de i alt private job i Lejre Kommune. Det svarer til, at de seneste ti års iværksætteri har skabt 18,7% af de eksisterende private job. Det er den klart højeste andel i Region Sjælland.

49 Vækstvilkår NØGLETAL IVÆRKSÆTTERÅRGANGEN ,4% nye virksomheder blev etableret i Lejre Kommune i 2014 og opnåede reel aktivitet. Dette svarer til en etableringsrate på 96,0% er overlevelsesraten efter ét års eksistens. 97 af virksomhederne havde således reel aktivitet i 2015 og var aktive ved årets udgang. 84,2% er overlevelsesraten efter to års eksistens. 85 af virksomhederne havde således reel aktivitet i 2016 og var aktive ved årets udgang. 106 job havde disse 97 virksomheder tilsammen skabt ultimo Dette svarer til 1,1 job pr. fortsat aktiv virksomhed. Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen * 2016* ANTAL NYE VIRKSOMHEDER, INDEKS 2011=100 Lejre Region Sjælland Hele landet * Estimeret data. Baseret på rensede kørsler fra Det Centrale Virksomhedsregister Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen I 2014 blev der etableret 101 nye virksomheder i Lejre Kommune med reel aktivitet. De nye virksomheder understøtter den eksisterende erhvervsstruktur (se side 7). Halvdelen af dem er erhvervsservicevirksomheder (bl.a. rengøring, videnservice og IT), 17 er bygge- og anlægsvirksomheder og 11 er handelsvirksomheder. Dermed er næsten 80% af de nye virksomheder etableret inden for de tre brancher, der traditionelt fylder mest i Lejre Kommune. Reelt aktive virksomheder Der er ofte stor forskel mellem antallet af nyregistrerede virksomheder i CVR og antallet af virksomheder med reel aktivitet. Reelt aktive virksomheder defineres som virksomheder, der har udbetalt løn svarende til mindst et halvt årsværk eller opnået en omsætning, der kan oppebære en tilsvarende indtjening. I etableringsåret er barren det halve altså økonomisk aktivitet svarende til et kvart årsværk.

50 22 Vækstvilkår ,8% 7,3% 7,7% 6,5% 6,0% 5,1% GENNEMSNITLIG ETABLERINGS- OG EXITRATE Etableringsrate Exitrate Lejre Region Sjælland Hele landet Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen Foreløbige beregninger indikerer, at der også de seneste par år er etableret mellem 75 og 105 nye virksomheder om året i Lejre. Virksomhedsdynamikken i Lejre Kommune er afspejlet i en gennemsnitlig etableringsrate og en exitrate, som er lavere end regions- og landsgennemsnittet. Dette skal samtidig sammenholdes en relativt høj overlevelsesrate blandt Lejres iværksættere. Den lave exitrate kan være et godt tegn, idet det jo betyder, at få virksomheder må dreje nøglen om, men den kan imidlertid også være tegn på, at produktionsressourcerne (arbejdskraft og kapital) ikke i tilstrækkelig grad flytter fra lavproduktive til højproduktive virksomheder. Specielt i disse år, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft øges, er det vigtigt at være opmærksom på, at de lavproduktive virksomheder ikke optager ressourcer på bekostning af højproduktive virksomheder med større vækstpotentiale. Et nogenlunde stabilt antal nyetableringer kombineret med få virksomhedslukninger betyder, at der har været nettotilgang af virksomheder i Lejre siden I 2015 og 2016 blev der i kommunen etableret hhv. 14 og 37 flere nye virksomheder end der samme år ophørte. VIRKSOMHEDS- BALANCE Nye virksomheder Lukkede virksomheder Nettotilgang Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen

51 Vækstvilkår DE SENESTE 10 ÅRS IVÆRKSÆTTERI Industri Bygge og anlæg 79 Handel Transport Hotel og rest Erhvervs - service mv. Øvrige brancher JOBSKABELSEN AF 10 ÅRS IVÆRKSÆTTERI SOM ANDEL AF SAMLET BESKÆFTIGELSE I DE PRIVATE BRANCHER 2015 Job skabt af iværksætterårgangene Resterende job inden for branchen Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen og registerbaseret arbejdsstyrkestatistik I et samfundsøkonomisk perspektiv er det afgørende, at iværksætteri omsættes til job- og værdiskabelse. I Lejre Kommune stod virksomheder etableret i perioden for 983 af de i alt private job i 2015 (se side 5). Det svarer til, at de seneste ti års iværksætteri har skabt 18,7% af de eksisterende private job en andel, der er den klart højeste i Region Sjælland og betydeligt over det samlede regionsniveau på 14,1%. Især inden for brancherne hotel og restauration samt bygge og anlæg står iværksætterne for en stor andel af den samlede beskæftigelse, mens andelen er lavest i industrien og på transportområdet. De store iværksætterbrancher, erhvervsservice mv., bygge og anlæg samt handel står samtidig ikke overraskende for hovedparten af iværksætternes jobskabelse. I 2015 gav de seneste 10 års iværksætteri anledning til 301 job inden for bygge og anlæg, 278 job inden for erhvervsservice mv. og 146 job inden for handel. Disse job inkluderer iværksætternes beskæftigelse i egen virksomhed. 6,2% 30,6% 14,9% 2,5% 8,0% 28,3% 9,5% Industri (61 pers.) Bygge og anlæg (301 pers.) Handel (146 pers.) Transport (25 pers.) Hotel og restauration (79 pers.) Erhvervsservice mv. (278 pers.) Øvrige brancher (93 pers.) JOB SKABT AF 10 ÅRS IVÆRKSÆTTERI FORDELT PÅ BRANCHER 2015 Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen og registerbaseret arbejdsstyrkestatistik

52 24 Vækstvilkår 2017 FOKUSBRANCHE: BYGGE OG ANLÆG Der er 273 bygge- og anlægsvirksomheder registreret i Lejre Kommune, hvilket svarer til 17,5% af virksomhederne i kommunen. I 2015 beskæftigede bygge- og anlægsbranchen 892 personer, der tilsammen skabte merværdi på næsten 400 mio.kr. Bygge- og anlægsbranchens andel af den samlede private beskæftigelse i Lejre Kommune er den næsthøjeste i Region Sjælland. Virksomheder som Wicotec Kirkebjerg, VVS-installatør Poul Christensen og C5VVS aktiviteter trækker beskæftigelsesandelen i specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed op på 81% af den samlede bygge og anlægsbeskæftigelse.

53 Vækstvilkår NØGLETAL BYGGE OG ANLÆG Antal virksomheder (2014) ,5% af virksomhederne i Lejre Kommune ligger således inden for bygge- og anlægsbranchen. Værdiskabelse (2015) 398 Beskæftigelse (2015) mio.kr. 892 personer Kilde: Sam-K/Line, estatistik og Danmarks Statistik, regnskabstatistik og registerbaseret arbejdsstyrkestatistik VÆRDISKABELSE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN INDEKS 2011=100 Lejre Region Sjælland Hele landet Kilde: Sam-K/Line Antallet af bygge- og anlægsvirksomheder registreret i Lejre Kommune toppede før finanskrisen på 317 virksomheder i Siden da er antallet faldet til 273 virksomheder i De største virksomheder inden for bygge og anlæg i kommunen er i dag Wicotec Kirkebjerg, GSV Materieludlejning, VVS-installatør Poul Christensen og C5VVS. Bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske aktivitet blev pr opgjort til en samlet værdiskabelse på ca. 400 mio.kr, mens de samme virksomheder beskæftigede i alt 892 personer. Bygge- og anlægbranchens samlede værdiskabelse i Lejre er steget med 48% fra 2013 til 2015, hvilket i konkrete tal er en fremgang på omkring 130 mio. kr. på de to år.

54 26 Vækstvilkår LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN INDEN FOR BYGGE OG ANLÆG INDEKS 2011= Lejre Region Sjælland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, lønmodtagerstatistik Den positive udvikling i bygge- og anlægsbranchen afspejles også i en stigende lønmodtagerbeskæftigelse siden Siden 2014 er aktiviteten i bygge og anlægsvirksomheder i Lejre Kommune steget med, hvad der svarer til 46 fuldtidslønmodtagerjob. Der var dog en mindre tilbagegang det seneste år fra 2015 til Bygge- og anlægsbranchen er meget konjunkturfølsom, og den store anlægsaktivitet på Sjælland de senere år er sammen med en spirende højkonjunktur den primære årsag til fremgangen. Det tyder på, at flere af de store bygge- og anlægsvirksomheder fra Lejre Kommune har været i stand til at gribe bolden og generere betydelig økonomisk vækst og nye job. De tre store lokale VVS-virksomheders (Wicotec Kirkebjerg, VVS-installatør Poul Christensen og C5VVS) aktiviteter trækker beskæftigelsesandelen i specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed op på hele 81% af den samlede bygge og anlægsbeskæftigelse i kommunen. BYGGE- OG ANLÆGS- BESKÆFTIGELSEN FORDELT PÅ UNDER- BRANCHER ,2% 11,6% 7,2% Specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed (724 pers.) Anlægsentreprenører (104 pers.) Byggeentreprenører (64 pers.) Kilde: Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik

55 27 Med over 17% af den samlede private beskæftigelse ligger bygge- og anlægsbranchens beskæftigelse i Lejre Kommune blandt de højeste i Region Sjælland. Kun på Stevns er en højere andel beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen. BYGGE- OG ANLÆGS- BRANCHENS ANDEL AF DEN SAMLEDE BESKÆFTIGELSE INDEN FOR DE PRIVATE BRANCHER 2015 Under 8% 8% til 11% 11% til 14% 14% til 17% Over 17% Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån

56 28 Vækstvilkår 2017 EKSPORT I 2015 var der 132 eksportvirksomheder i Lejre Kommune, hvilket svarer til 8,7% af alle virksomheder. Produktionsenhederne i Lejre Kommune eksporterede i 2015 for 2,8 mia. kr. svarende til 30,6% af den samlede produktionsværdi. Eksportværdien er steget siden 2012.

57 Vækstvilkår NØGLETAL EKSPORT virksomheder med hovedsæde i Lejre Kommune 132 med eksport uden eksport Eksportværdi mio.kr. Kilde: Sam-K/Line, estatistik og Danmarks Statistik, den generelle firmastatistik ANTAL VIRKSOMHEDER MED EKSPORT INDEKS 2011=100 Lejre Region Sjælland Hele landet Kilde: estatistik og Danmarks Statistik, den generelle firmastatistik og den fremrykkede foreløbige firmastatistik Af de virksomheder, som i 2015 var registreret i Lejre Kommune, havde 132 af dem eksport til udlandet. Det svarer til 8,7% af alle virksomheder. De øvrige virksomheder afsatte deres produktion på hjemmemarkedet. Antallet af lokale eksportører er således faldet lidt i forhold til i 2013 og 2014, mens antallet af eksporterende virksomheder i Lejre Kommune før og under den seneste økonomiske krise og lavkonjunktur var på Mens der for Region Sjælland og Danmark som helhed har været en betydelig stigning i antallet af eksporterende virksomheder fra 2011 til 2015, ligger antallet i Lejre Kommune i 2015 på samme niveau som i En del af disse virksomheder har kun eksport af mindre økonomisk betydning. Antallet af eksportvirksomheder i Lejre Kommune, som har eksporteret for minimum kr., var i Hermed eksporterer 70,5% af de eksporterende virksomheder i Lejre Kommune for over kr. årligt.

58 30 Vækstvilkår ,6% 31,0% 24,9% EKSPORTENS ANDEL AF PRODUKTIONS- VÆRDIEN 2015 Lejre Region Sjælland Hele landet Kilde: Sam-K/Line Den samlede eksportværdi fra virksomheder i Lejre Kommune var i ,8 mia.kr. Her bidrager især de to store fremstillingsvirksomheder Unomedicals og Vestergaard Companys produktion i kommunen antageligt med en stor andel. I Lejre Kommune udgør eksportværdien en langt højere andel af produktionsværdien end i resten af regionen, men den er på samme niveau som i landet som helhed. Lidt mindre end en tredjedel af det, der produceres på produktionsenhederne i kommunen, sælges til udlandet. Efter et stort dyk fra 2011 til 2012 er eksportværdien siden steget, og i dag er den 23% højere end i Stigningen skyldes både stigende priser og øgede eksportmængder. Industriens eksport udgør 78% af den samlede eksport i kommunen EKSPORTVÆRDI INDEKS 2011= Lejre Region Sjælland Hele landet Kilde: Sam-K/Line Eksportværdien er opgjort på arbejdssteder vha. den regionale model, Sam-K/Line. Her er eksporten fra en enkelt kommune beregnet ved at summere over eksporten af knap detaljerede produkter, hvor eksporten af hvert enkelt produkt er beregnet som eksportkvoten for landet som helhed multipliceret med produktionen af dette produkt i kommunen. For nogle kommuner er der stor forskel på denne opgørelse og opgørelse af eksporten på hovedsæder. Således også i Lejre, hvor eksporten fra virksomheder med hovedsæde i kommunen var mio. kr. i 2014.

59 Vækstvilkår Vækstvilkår 2016 LEJRE Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

60

61 1. KVARTAL 2017 Lejre

62 Lejre 1. kvartal 2017

63 Lejre 1. kvartal 2017

64 Lejre 1. kvartal 2017

65 Lejre 1. kvartal 2017

66 Lejre 1. kvartal 2017

67 Lejre 1. kvartal 2017

68 Lejre 1. kvartal 2017

69 Lejre 1. kvartal 2017

70 Lejre 1. kvartal 2017

71 Lejre 1. kvartal 2017

72 REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE OM FJORDLANDSSAMARBEJDET ROSKILDE D. 20. JUNI 2017 Kommunaldirektøren Erhvervsafdelingen Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde Tlf.: kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk Emne: Afsluttende styregruppemøde vedr. beslutning om Fjordlandssamarbejde 21. juni 2017 Dagsorden: Drøftelse af fremtidig strategi og finansiering af Fjordlandssamarbejdet. Beslutning: På mødet den 20. juni har Lejre, Frederikssund, Holbæk og Roskilde Kommuner aftalt at arbejde for at samfinansiere en turismekonsulent til Fjordlandssamarbejdet. Det forelægges nu lokalt i den enkelte kommune. Der vil være tale om en driftsudgift på kr. pr. kommune. Sagsnr Brevid Ref. KRIK Dir. tlf kristiankar@roskilde.dk Baggrund: Thure Dan Petersen opsummerede kort konklusionerne fra Visit-organisationernes rapport, som konkluderede, at man dels bakker op om Seismonauts anbefalinger og konklusioner samt opfordrer til, at turismekonsulenten hyres eksternt. Medarbejderen vil blive fysisk placeret i Lejre Kommune men skal være i kontinuerlig berøring med de øvrige 3 kommuners Visit-organisationer. Der er tale om en varig driftsudgift på kr. pr. kommune. Visitorganisationerne og erhvervet finansierer tilsvarende beløb til markedsføring m.v. Målet er et budget på kr. 1.5 mio. i 2018 (kr kr til drift/løn og kr til markedsføring mv.). Visit-organisationerne gav udtryk for ønsket om på sigt at udvide samarbejdet med Odsherred og Halsnæs. Ligeledes at de involverede Visit-organisationer skal fungere som operationel styregruppe for turismekonsulenten. Det er planen, at turismekonsulenten skal ansættes pr. 1. januar 2018 Ansættelsesproces igangsættes efter kommunernes budgetforhandlinger og koordineres af Lejre Kommune. Tilstedeværende: Thure Dan Petersen, Lejre Kommune Inger Marie Vynne, Lejre Kommune Grethe Saabye, Lejre Byråd Åbningstider Mandag-torsdag Fredag Telefontider Mandag-onsdag Torsdag Fredag 08-14

73 Henrik Kolind, Roskilde Kommune Lars Lindskov, Roskilde Byråd Jens Müller, VisitRoskilde Side2/2 John Andersen, Frederikssund Kommune Ole Jacobsen, Frederikssund Kommune Mette Seneca Jensen, Visit Frederikssund Søren Kjærsgaard, Holbæk Kommune Rasmus Bjerregaard, Holbæk Kommune Kenny Jensby, Holbæk Erhvervsforum Keld Grinder-Hansen, Andelslandsbyen, Holbæk Fraværende: Joy Mogensen, Roskilde Kommune Carsten Rasmussen, Lejre Kommune Hanne Stensen Christensen, Lejre Kommune

74 Kernefortællinger for Fjordlandet Kernefortællinger og strategi for implementering Udarbejdet af Seismonaut og Spangenberg & Co Udarbejdet af Seismonaut og Spangenberg & Co

75 Indhold Side 3 Indledning Side 4 Introduktion til kernefortællinger Side 8 Fjordlandets kernefortællinger Side 12 Operationelle anbefalinger Side 19 Strategiske anbefalinger Side 27 Bilag 1 - KPI framework Side 28 Bilag 2 - Det regionale turismelandskab Side 29 Bilag 3 - Metode 2

76 Indledning Turismeoperatørerne i Roskilde, Frederikssund, Holbæk, Lejre og Odsherred kommuner indledte i 2015 et projektsamarbejde om at udvikle og markedsføre turismeprodukter og oplevelsespakker omkring Isefjorden, Lammefjorden, Holbæk Fjord og Roskilde Fjord. Det er sket under den fælles overskrift Fjordlandet. Med projektet er der skabt et godt fundament for et intensiveret samarbejde, og der er blandt både politikere og turismeoperatører i Roskilde, Frederikssund, Holbæk og Lejre kommuner bred opbakning til at undersøge mulighederne for et mere strategisk samarbejde. Et samarbejde med omdrejningspunkt om yderligere positionering af Fjordlandet i det danske destinationslandskab. Odsherred Kommune er også del af oplevelsestilbuddet, men deltager p.t. kun i konkrete projekter, og ikke på det strategiske plan. Med dette materiale er der fokus på at lægge en stærk overligger på det eksisterende tværkommunale projektsamarbejde i form af kernefortællinger, der brander området som én samlet destination, og som udnytter mulighederne for øget digital tilstedeværelse. Materialet er blevet til med hjælp fra Seismonaut samt Spangenberg & Co og bygger bl.a. på en udviklingsproces med de fire turismeoperatører i vinteren 2016/2017. Materialet rummer følgende: Stærke kernefortællinger der understøtter og skaber indhold i brandet Fjordlandet, og som sikrer, at de seneste års udviklings- og pakketeringsarbejde kan markedsføres tydeligt med målbare effekter som resultat. Operationelle og strategiske anbefalinger til implementering af kernefortællingerne, så man kommer ud over rampen, og så de understøtter udviklingen mod en stærkere positionering af Fjordlandet, både fysisk og digitalt. 3

77 Introduktion til kernefortællinger Et multifacetteret redskab Introduktion Fjordlandets kernefortællinger Operationelle anbefalinger Strategiske anbefalinger

78 Et redskab til at facilitere Smart turisme Rejsemarkederne er under forandring, og rejsedestinationers vilkår og rolle ændres fundamentalt. En vigtig gamechanger er den teknologiske udvikling, der ændrer turisternes rejsevaner og -mønstre markant både før, under og efter rejsen. Blandt andet kan alle også turisterne selv i dag bidrage til at markedsføre destinationerne. Udviklingen har givet anledning til øget fokus på Smart turisme. Begrebet handler om at udvikle og kapitalisere på den øgede digitalisering og er senest med partnerskabet Det Digitale Turisme Danmarks udgivelse af Strategien for Det Digitale Turisme Danmark og indsatsområder for 2016 (2015) fremhævet som et af de stærkeste udviklingspotentialer for danske turismedestinationer. Skal potentialerne indfries, kræver det et øget fokus på at indsamle, dele, koble og kommunikere viden digitalt. For destinationsselskaberne bevirker det en ændring af deres klassiske rolle som markedsføringsorgan: Fra at være broadcastere bliver deres opgave at facilitere socio-tekniske samarbejder mellem gæsterne, turismeaktørerne og øvrige relevante aktører (se side 20). Kernefortællingerne er et godt redskab til denne facilitatorrolle og et vigtigt skridt på vejen mod at indfri udviklingspotentialerne i den øgede digitalisering indenfor turisme. Kernefortællingerne skal forstås som porte til et rum fyldt med relevant, tematiseret indhold. De fungerer som et multifacetteret redskab til at anskue og kommunikere en destinations samlede tilbud. Med strategisk brug af kernefortællinger kan man sætte scenen for en lang række relaterede, konkrete eksempler, tilbud og minihistorier. Historier om fx events, ildsjæle, traditioner, årstider, attraktioner, besøgssteder og kulturoplevelser. Når en kernefortælling er god. Bliver den delt af flere Sætter den scenen for destinationens tilbud Inspirerer og samler den aktørerne Skaber den stolthed og sammenhængskraft Giver den mening udefra og indefra 5

79 Målet med kernefortællingerne Arbejdet med kernefortællinger handler således ikke kun om at introducere et nyt brandingredskab, men om at forny den praksis det er, at arbejde med turismefremme. Figuren nedenfor illustrerer de effekter vi mener, at arbejdet kan skabe. Undervejs i materialet vil vi opstille anbefalinger om hvad det kræver, hvis målene skal nås. 6

80 Kernefortællinger arbejder i to spor Skal målene nås, skal der først og fremmest arbejdes i flere spor. En destination er sammensat af mange forskellige mennesker, begivenheder, steder og stemninger. Det er sjældent, at alle oplever det samme og søger det samme. Derfor har man behov for at kommunikere mere end til bare en målgruppe med det samme budskab. Ligeledes skal flere involveres i udbredelsen af de gode historier og oplevelsestilbud. Kernefortællinger er et værktøj til at styre destinationens kommunikation, når flere er involveret, prioritere budskaberne til forskellige målgrupper og samle de forskellige toner," en destination kan have, i én samlet ramme. Overordnet skal kernefortællingene arbejde i to spor: et forbrugerrettet spor og et spor rettet mod nøgleinteressenter. Operationaliseringen af kernefortællingerne stiller derfor krav om, at der arbejdes i begge spor og med dette materiale gives der anvisninger til, hvordan arbejdet med fordel kan gribes an i praksis. Spor 1: Forbrugere Spor 2: Nøgleinteressenter Aktørtype: Fx turister, tilflyttere og borgere, presse, medier og influencers. Aktørtype: Fx turismevirksomheder, kulturinstitutioner, øvrigt erhverv, politiske organisationer, foreninger og fællesskaber. Aktiviteter: Fx markedsføringsaktiviteter, fælles pressekits, temasider, indslag, reportager, indholdsdatabase, annoncering etc. Aktiviteter: Fx identificering af ambassadører, netværksfacilitering, kompetence-, forretnings- og projektudvikling. 7

81 Fjordlandets kernefortællinger Fjordlandet langt væk på ingen tid Introduktion Fjordlandets kernefortællinger Operationelle anbefalinger Strategiske anbefalinger

82 Fjordlandet er: Fællesskab Festivaler, foreninger, frie klynger og gode fælles idéer. Vikingeliv, græs på knæene, bofællesskaber og det frivillige arbejdes styrke. Det er her i Fjordlandet, at nye økologiske fællesskaber spirer, hvor festivaler og begivenheder skaber oplevelser for alle, skaber internationalt spotlight og hvor sammenhængskraften udgøres af menneskelige relationer, lokal samarbejde og stolthed. Det er i Fjordlandets fællesskaber, at ildsjælene skaber bevægelser og nye samlinger, hvor den enkelte bliver til mere end dét. I samarbejde og i samspil med andre i fællesskab. Nøglemarkører: Events, foreningsliv, traditioner, bofællesskaber, økologi, andelslandsbyen Nyvang, Musicon, Roskilde Festival, Vikingespillet, OVNHUS Kunsthåndværkermarked. 9

83 Fjordlandet er: Landskab og kulturhistorie Fjordlandet er istidens bakkede formgivning og landskabets egen unikke historiefortælling. Fra Brorfeldes definerede mørke til æggebakketopografien i Lejre. Nationalparkernes uendelige fortællinger og oplevelsescentrene fra UNESCO til vikingetogter og domkirkens majestætiske storhed. Fjordens forløb gennem landskabet er naturens egen infrastruktur og historiens ægte vingesus fra nord til syd. Geografien bliver til en smuk og naturlig urtehave, hvor unikke fødevarer skabes i ægte samspil med historien og naturen. Nøglemarkører: Sagnlandet Lejre, Geopark Odsherred, Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet, Fjordstierne, Brorfelde, slotte og herregårde. 10

84 Fjordlandet er: Fjordliv og frihed Fjordlandet er den naturlige ramme om leg og frihed og bliver for alle involverede til årstidernes unikke åndehul. Sommerens flade, trygge vand, fiskernes evige helårlige ressource og kitesurfernes sæsonparadis. Hvor historiske færgeforbindelser binder mennesker og steder sammen i en sløjfe af liv, tradition og virkelyst. Omkring fjorden vækkes passionen til live og bliver til en drivkraft for kunstnere og skabere i alle former og størrelser. I waders. I våddragt. I hverdagen og i virkeligheden. Nøglemarkører: Fiskeri, Fishing Zealand, vandsport, sommerferie, badeliv, kunstnerliv, lyset, kreativitet og cykelturisme, 11

85 Operationelle anbefalinger Markedsføring i to spor Introduktion Fjordlandets kernefortællinger Operationelle anbefalinger Strategiske anbefalinger

86 Markedsføring i to spor Når kernefortællingerne er udviklet og tilhørende produkter er udvalgt, er det afgørende, at de lanceres og implementeres hos de lokale Visit-organisationer og andre partnere. Både med henblik på digital tilstedeværelse og tilstedeværelse i form af stærke oplevelsestilbud. Den interne implementering i Visit-organisationerne handler derfor både om at opnå et dybdegående kendskab til kernefortællingerne og mekanismerne i deres online-liv og i deres fysiske tilstedeværelse i destinationen. For at sikre dette lykkes anbefaler vi som nævnt indledningsvist, at der arbejdes i to spor. Arbejdet kan med fordel forankres via en udviklingsworkshop med Visit-organisationerne. På de følgende sider uddybes aktiviteterne. Spor 1: Forbrugere Kobling af fortællinger og produkter Udarbejdelse af trigger content Udvidelse af platforme Udvikling af fortælliekit Salg via digitale bookingplatforme Spor 2: Nøgleinteressenter Kortlægning af nøgleinteressenter Etablering af ambassadørkorps Fælles kommunikationsstrategi Etablering og facilitering af temanetværk 13

87 Online oprettelse af kernefortællinger og indhold Et vigtigt føtste skridt er at koble kernefortællingerne med tilhørende produkter. Herefter er det afgørende, at de lanceres og implementeres online og dermed er synlige for gæsterne. Det kræver, at fortællingerne oprettes på tværs af Visit-organisationernes hjemmesider, og at der skabes tydelig sammenhæng med de tilhørende oplevelsestilbud og produkter, der ligeledes sættes til salg i de online kanaler. For at sikre at kernefortællingerne præsenteres så tydeligt og klart som muligt, anbefaler vi, at der oprettes en eller flere temasider pr. kernefortælling med tilhørende artikelsider på Visit-hjemmesiderne. Trigger content eller top funnel content skal sætte klart fokus på at kommunikere destinationens værditilbud til målgruppen på baggrund af kernefortællingerne og skabe incitamenter for besøg til temasiderne, hvor brugeren kan læse mere om oplevelserne. Trigger content kan bestå af eksempelvis: Statusopdateringer på sociale medier fra Visit-organisationerne og andre kommunikationspartnere Annoncer (Facebook, Instagram og Google) Pressemeddelelser Brochure, flyers eller andet trykt materiale Etc. Formålet med temasiderne er at formidle temaerne skarpt og skabe interesse for at læse mere om de enkelte oplevelser/temaer i Fjordlandet. De skal designes med det særlige mål for øje at generere leads og dermed få brugerne til at købe de tilknyttede produkter eller besøge til Fjordlandet. Disse tema- og artikelsider vil være fundamentet og endemålet for al markedsføring af kernefortællingerne. Trafikken ledes til siderne vha. såkaldt trigger content (se model). 14

88 Indholdselementer og målgrupper Vi anbefaler, at der til det såkaldte trigger content udarbejdes et fortællekit med indholdselementer og klare budskaber om de værditilbud, Fjordlandet kan tilbyde for hver kernefortælling og tilhørende oplevelser. Indholdselementerne kan bestå af grafikker til statusopdateringer såvel som lokale, fængende eller finurlige minihistorier fra en turismeaktør, der er vært for oplevelserne. Det samlede fortællekit bliver derved et centralt redskab i både Visit-organisationernes og samarbejdspartnernes markedsføring på web og sociale medier. I forhold til designet af indholdselementer bør indhold tilpasset til hhv. Facebook og Instagram stå særligt centralt, idet de platforme pt. er de væsentligste. Ca. 3,5 mio. danskere er på Facebook, og mere end halvdelen bruger mediet daglig. Selvom det kun er ca. 15 % af den danske befolkning, der er på Instagram, er brugerne her typisk 11 gange mere engagerede. Dermed er de også potentielle medspillere i forhold til at holde samtalen om Fjordlandet i live. Vi anbefaler derfor, at Visit-organisationerne arbejder videre med hhv. Instagram-profilen og Facebook-siden Oplev Fjordlandet, som i dag har god aktivitet samt med #oplevfjordlandet som hashtag, hvortil der i dag er knyttet 178 posts på Instagram. På sigt skal kernefortællingerne også integreres i kommunernes øvrige relevante strategier og platforme (eks. målrettet bosætning mv.). For at maksimere effekten af den online markedsføring bør der afsættes budget til online annoncering, herunder evt. retargeting-annoncer, der følger brugerne på nettet, hvis de har besøgt en artikel, tema- eller produktside samt Facebook- og Instagram-annoncering. Målgrupper De målgrupper, der skal arbejdes med, er de interessefællesskaber, der kan identificeres i tilknytning til de tre kernefortællinger. I udarbejdelsen af indholdselementerne anbefaler vi, at der indledningsvist fokuseres på nærmarkederne og på hhv. cykelturisme og fiskeri, idet Visit-organisationerne allerede har igangsat omfattende strategiske indsatser overfor disse målgrupper. Ift. sprog anbefaler vi, at der i starten ageres på dansk, og at fortællingerne derefter løbende udvikles og versioneres til forskellige sprog. I forhold til dette kan der med fordel navigeres strategisk i forhold til andre internationale markedsføringsinitiativer ved bl.a. WoCo, Greater Copenhagen, VisitNordsjælland og VisitDenmark. I forhold til disse operatører skal samarbejdsflader og rollefordeling udvikles og defineres (se side 23). 15

89 Online salg af oplevelsesprodukter Booking af oplevelsesprodukter inden for turismen er under eksplosiv udvikling og har været det de seneste år. Derfor anbefaler vi, at Fjordlandets oplevelser bliver salgsbare via en bred vifte af online platforme. Aktørernes egne hjemmesider er et oplagt sted at sætte produkterne til salg, såfremt deres hjemmesider har en webshop. Oplev Danmark er også en naturlig markedsplads for salg af produkterne. Øvrige platforme Foruden VisitDenmarks Oplev Danmark er der stor udvikling indenfor salgsplatforme, og der er behov for løbende opmærksomhed på denne udvikling, og på at bruge disse platforme til at løfte salget af destinations oplevelsesprodukter. Vi anbefaler derfor, at Fjordlandet udvælger og eksperimenterer med salg af oplevelsesprodukter via flere velafprøvede, internationalt rettede platforme og kanaler. GetYourGuide er for professionelle leverandører af oplevelsesprodukter. Det er leverandører, som opretter og leverer produkterne til platformen f.eks. turoperatører, attraktioner, events, city card-forhandlere, transportoperatører, mv. TripAdvisor er verdens største rejse-community med over 20 millioner aktive brugere, og her kan brugerne nu også købe oplevelser fra attraktioner og turoperatører via tjenesten Viator, som TripAdvisor købte i Bloggere er stærke influencers og toneangivende ift. at skabe interesse for produkter og oplevelser hos deres faste læsere. 16

90 Mobilisering af aktører med outreach Med den digitale udvikling er der skabt helt ny adgang til gæsterne, men skal de opdage Fjordlandet, skal man være, hvor brugerne er. Det kræver, at flere involveres i markedsføringen af kernefortællingerne. Kommunernes rolle er at identificere de regionale aktører, som har tilstrækkeligt outreach og interesse i at bidrage til at holde samtalen om Fjordlandet i live. En god ambassadør er typisk kendetegnet ved at have en interesse for sagen og ved at have opbygget både adgang til de platforme og kanaler, hvorfra der kommunikeres om de respektive temaer i kernefortællingerne. Et godt ambassadørkorps er et håndplukket og eksklusivt fællesskab, der typisk motiveres gennem unik adgang til viden, fælles mål (se side 25) og gennem adgang til digitalt indhold og redskaber, der kan understøtte ambassadørens eget image og eksponering online. Opgaven med at sammensætte et godt ambassadørkorps er derfor afgørende. Følgende liste kan være en indledende rettesnor i arbejdet. De involverede kommuner (eks. politikere og medarbejdere) Turistforeningerne og turismeselskaberne Attraktions og oplevelesudbydernee Overnatningstederne inkl. de private udlejere Eventarrangørerne og festivalerne Detailhandlen og handelsstandsforeningerne Ejendomsmæglerne De lokale medier Formænd/talsmænd fra de lokale foreninger og fællesskaber (eks. Lammefjordens Grøntsagslaug) Transportselskaberne (eks. DSB, Roskilde Lufthavn, færgerne) Erhvervslederne fra kendte virksomheder (eks. Haldor Topsøe) De lokale uddannelsesinstitutioner (eks. RUC, EUC mv.) De strategiske samarbejdspartnere (eks. Dansk cykelturisme, Danmarks Sportsfiskerunion, Fishing Zealand m. fl. Andre turismeorganisationer (se side 23). 17

91 Temanetværk og fælles kommunikationsstrategi Turismeerhvervet i Fjordlandet spiller en stor rolle ift. at bidrage til en styrket online synlighed af områdets kernefortællinger og attraktionsværdi inkl. salg af oplevelser. Inden en potentiel gæst træffer beslutning om køb af en oplevelse, bliver oplevelsesudbyderens online kanaler ofte besøgt for at få et indtryk af kvaliteten af oplevelsen. Derfor er det vigtigt at også erhvervets online tilstedeværelser styrkes. For at styrke erhvervet og ruste dem til denne rolle anbefaler vi, at der etableres fagligt relevante temanetværk knyttet til kernefortællingerne. Netværket bør have fokus på at sikre kompetencer i forhold til god digital tilstedeværelse og markedsføring af kernefortællingerne online samt på fortsat forretningsudvikling, så kernefortællingerne materialiserer sig i nye attraktive og understøttende oplevelsestilbud. Følgende temaer vil indledningsvist være relevante for netværkene: Aktivering af kernefortællingerne on- og offline Markedsføring via sociale medier samt online omdømme (eks. Via Google MyBusiness, Wikipedia, Google Reviews, TripAdvisor og Facebook-anmeldelser) Tværgående udvikling af nye oplevelsestilbud og projekter samt digital forretningsudvikling. Salg af oplevelsesprodukter Når andre inviteres til at deltage i markedsføringen af Fjordlandet, er det vigtigt at have en klar strategi for, hvordan kommunikationen finder sted, og hvordan indholdet effektvurderes ud fra et KPI-framework (Se bilag 1) Bærende elementer i den strategi er et redaktionelt årshjul og principper for en fælles tone of voice (se nedenfor). Redaktionelt årshjul Årshjulet skal skabe et samlet overblik over Fjordlandets centrale events, festivaler, højtider og begivenheder. Årshjulet vil dermed rumme de elementer og markører, der bør fremhæves i kernefortællingerne i løbet af året. Tone of voice Da målgruppen er de interessefællesskaber, der knytter sig til kernefortællingerne og ikke alders- og kønsbestemt, skal principperne for den tone of voice, der bruges i kommunikationen, tilpasses disse fællesskaber. På tværs af fortællingerne bør Fjordlandets tone of voice være: Personlig, men ikke privat. I øjenhøjde med borgere og besøgende. Lokal, men ikke provinsiel. Inspirerende med passion og begejstring for Fjordlandet. 18

92 Strategiske anbefalinger Fjordlandet som smart destination Introduktion Fjordlandets kernefortællinger Operationelle anbefalinger Strategiske anbefalinger

93 Et fælles, tværkommunalt udviklingsspor Roskilde, Frederikssund, Holbæk og Lejre kommuner varetager turismefremmeindsatsen på forskellig vis, hvilket knytter sig særligt til kommunernes forskelligartede erhvervsstruktur og organisering. Fokus i enheden vil først og fremmest knytte sig til kernefortællingerne og de dertilhørende målsætninger og sekundært til generel deling og kobling af data inden for destinationen. I lyset af dette, og at samarbejdet fungerer godt i den nuværende struktur, anbefaler vi, at det tværkommunale destinationsarbejde fremadrettet drives i et fælles udviklingsspor indenfor de eksisterende organisatoriske rammer. Et spor, der kobler sig tæt til de eksisterende turismeoperatører, men med særskilt fokus på at etablere fjordlandet som en såkaldt smart destination. Dermed kan enheden fremadrettet bidrage til udvikling og drift af nye relevante samarbejdsprojekter, hvor digitale løsninger og forskellige typer af data og viden kobles, deles og på anden måde aktiveres i Fjordlandet. Alt afhængigt af de temaer og problemer, der er opbakning til at undersøge. Ideen om udviklingen af en smart destination henter inspiration fra udviklingstendenser fra både ind- og udland, heriblandt Region Nordjylland. En smart destination skal forstås som en operationel enhed, der faciliteter et destinationsnetværk bestående af Fjordlandets gæster, turismeaktører og øvrige relevante aktører om deling og aktivering af viden og data. Arbejdet med kernefortællingerne er et oplagt eksempel på den form for socio-teknisk og kollaborativepraksis og er som nævnt indledningsvist et godt redskab til udbredelse af mindsettet om smart turisme. Etableringen af Fjordlandet som en smart destination er ikke et brud med de eksisterende turismeindsatser og organisationer, men en videreudvikling. En enhed, hvor udviklingen ikke drives af offentlige eller private aktører, men af de større eller mindre udfordringer og temaer, som løbende opstår (se organisationsmodel på næste side). Bemanding og kompetencer For at sikre fremdrift i destinationsarbejdet anbefaler vi, at enheden bemandes med en projektleder med kompetencer i forhold til opbygning af erhvervsnetværk, relationsmarkedsføring og community management. Projektlederen skal opbygge de nødvendige relationer hos lokale og regionale samarbejdspartnere, implementere kernefortællingerne og koordinere nye strategiske projektsamarbejder. Vedkommende bør fysisk forankres i en af Visit-organisationerne, men med et klart mandat om at varetage det tværgående arbejde med Fjordlandet som smart destination. Frem mod ansættelsen er der endvidere brug for dedikerede ressourcer, der arbejder med kernefortællingerne, hvis potentialet skal indfris allerede fra sæsonen i

94 Model for organisering 21

95 En business case der kræver investering Hidtil er samarbejdet omkring Fjordlandet blevet løst inden for de økonomiske rammer, som de fire Visit-organisationer har. De har hver afsat midler (i alt i 2015), som er blevet brugt på at tilkøbe ekstern konsulentbistand til at udvikle Fjordlandet og drive processen med at samle erhvervet og udvikle pakker. Visit-organisationerne ønsker alle fortsat at investere i udviklingen af Fjordlandet, men hvis de effektmål, der er skitseret i forandringsteorien, skal nås, er der brug for mere end det, de kan tage fra deres markedsføringsbudgetter. Fra vores dialog med VisitVestjælland og VisitNordsjælland ved vi, at de hver især er finansieret af kommunerne ud fra et fast beløb pr. borger, så finansieringsmodellen afspejler kommunernes størrelse. Erfaringerne viser også, at tværkommunale samarbejder kræver, at der som minimum er én dedikeret projektleder samt et budget til markedsføring for at lykkes med at skabe resultater, der kan måles og tiltrække flere midler. Vi anbefaler på den baggrund, at man på længere sigt arbejder for en tilsvarende model, hvor kommunerne investerer i Fjordlandet, samtidig med Visit-organisationerne fortsat prioriterer midler ud af deres nuværende budgetter. Kommunernes investering bør bindes op på en resultatkontrakt med konkrete mål, der fastsættes på tværs af samarbejdet, og som evalueres løbende. Ligeledes vil det være en fordel, hvis der tilkobles puljemidler til kernefortællingerne. Midler som oplagt kan stilles til rådighed for bl.a. de omtalte temanetværk, og som kan bidrage til øget tværgående projekt- og forretningsudvikling, løbende omsætning af kernefortællinger til nye oplevelsestilbud samt øget digital tilstedeværelse. I Kerteminde Kommune har man gode erfaringer med en sådan turismeudviklingspulje. Her afsætter kommunen årligt kr., som erhvervet kan søge til tiltag, der støtter op om destinationsarbejdet mod 75% egenfinansiering. 22

96 Strategisk samarbejde med andre operatører Efter vedtagelsen af Danmarks første turismelov i 2015 står Sjælland pt. uden en tværregional turismeoperatør. En række destinationer og samarbejdsfora er dog mere eller mindre etableret, og følgende er særligt relevante for Fjordlandet (Se bilag 2 for baggrundsanalysen): Nordsjælland Møn/Sydsjælland og Vestsjælland Fjordlandet kan deltage i samarbejdet omkring, hvordan man udvider oplevelsesgeografien for borgere og turister i København via Halsnæs Kommune, som også rummer fjordland, og for hvem der kan være en særlig interesse. Er mindre relevant ift. Fjordlandet, men man kan evt. etablere strategisk samarbejde med Møn/Sydsjælland ift. udvikling og EU-finansiering af etablering af kompetenceudviklingstilbud målrettet erhvervet, hvor mange har brug for ny viden til at arbejde med kernefortællinger. Greater Copenhagen Wonderful Copenhagen Samarbejdet vil i 2017 og 2018 tage yderligere form som en åben forrm for innovation i turismeerhvervet, udveksling af viden og analyser af turisternes bevægelsesmønstre samt udvikling af nye, strategiske tværkommunale samarbejdsprojekter. Samarbejdet er højt prioriteret i flere regioner, og et fælles sjællandsk markedsføringssamarbejde i regi heraf kan blive relevant i fremtiden. Selv om Greater Copenhagen stadig er i en indledende fase, anbefaler vi, at de fire kommuner prioriterer samarbejdet, og bruger Visit-organisationerne som kanal hertil. Fjordlandet kan med fordel samarbejde med WoCo ift. deres fokus på at at sikre genbesøg til hovedstadsområdet. Her kan Fjordlandet positionere sig strategisk ift., hvad gæsterne skal se, næste gang de kommer. Essensen i WoCo s fem kernefortællinger er locality og liveability, hvortil der er stærke snitflader til Fjordlandets kernefortællinger. Meget af det indhold, som Fjordlandet kommer til at udvikle og drive, kan derfor potentielt indgå i WoCo s arbejde ift. presse, turoperatører og gæster. 23

97 Forandringsteori for Fjordlandet Introduktion Fælles mål motiverer og giver anledning til at fokusere kræfterne og kommunikere de løbende resultater og effekter af samarbejdet. Derfor har vi som nævnt indledningsvist arbejdet med at formulere gode effektmål for samarbejdets succes i dialog med Visit-organisationerne. Det kan være vanskeligt at identificere direkte kausalitet mellem arbejdet med branding via kernefortællinger og målbare effekter. Som redskab til at dokumentere arbejdet har vi derfor udarbejdet en forandringsteori, som viser sammenhængen mellem de ressourcer, der investeres, og de deraf følgende resultater og effekter af arbejdet både de turismerelaterede og de mere samfundsrelaterede effekter. Forandringsteorien præsenteres på næste side. I bilag 1 er der til de turismerelaterede effektmål koblet indikatorer, som kan monitoreres for at sikre, at projektet er på vej mod den tilsigtede forandring. 24

98 Samfundsmæssige effekter Det vi drømmer vil ske Ressourcer Det vi skal bruge Aktiviteter Det vi skal lave Resultater Det nye vi skaber Brugerrettede effekter Det der bliver bedre/mere Budget til hhv. aflønning af projektleder, markedsføring og annoncering samt turismeudviklingspulje. Tema- og artikelsider, indhold/content samt et fælles, frit tilgængeligt fortællekit. Digital tilstedeværelse for Fjordlandet på eksisterende platforme og sociale medier. Fjordlandet opnår øget kendskab som ramme om oplevelser og turisme. Den regionale identitet og attraktionskraft styrkes, og lokale borgere og erhverv opnår øget selvforståelse og lokal stolthed. Kompetencer til communitymanagement, netværksfacilitering og koordinering. Et ambassadørkorps samt minihistorier, der kobler aktører på tværs af kommunerne. Drift af turisme- udviklingspulje. En ny samtale om Fjordlandet, som involverer både erhverv, myndigheder, borgere og institutioner. Turismeerhverv og kulturaktører bruger kernefortællingerne aktivt i markedsføring. Turismeerhvervet vokser og bliver incubator for innovation i tilstødende erhverv. Ressourcer fra Visit-organisationerne (økonomi, tid, redskaber, kompetencer, netværk mv.) Tre tematiske og udviklingsorienterede netværk relateret til kernefortællingerne. Styrket netværk på tværs af turismeerhverv i Fjordlandets kommuner. Øget tværgående forretningsudvikling og videndeling i turismeerhvervet. Flere levedygtige iværksættervirksomheder indenfor turisme. Den fælles portefølje af oplevelsespakker. Kobling af oplevelsestilbud og produkter til kernefortællingerne samt digital markedsføring. Bedre vilkår for at identificere nye behov og potentielle projektsamarbejder der kan bakke op om destinationsudviklingen. Flere succesfulde oplevelsestilbud og øget digital tilstedeværelse. Flere danske turister vælger Fjordlandet, og flere vælger at bosætte sig permanent i Fjordlandet. Interessen for at bosætte sig i og besøge Fjordlandet stiger. 25

99 Handlingsplan Udvikling af Businesscase Handleplan besluttes Ansættelse af projektleder Budgetforhandlinger Workshop med visitorganisationer Kickoff med ambassadører Kickoff af temanetværk og turismeudviklingspulje 2017 Marts Maj August November Udvikling af fælles fortællekit, indholdspakke, redaktionelt årshjul, tone of voice, oprettelse af temasider mv. 26

100 Bilag 1: KPI framework 27

101 Bilag 2: Det regionale turismelandskab Greater Copenhagen: Med et nyt regionalt samarbejde omkring Greater Copenhagen (Skåne, Hovedstaden og Sjælland) er der taget skridt i retning af et alternativ til det kystorienterede turismesamarbejde om Østersøen. Wonderful Copenhagen: Udvider i de kommende år både overnatningskapaciteten og oplevelsesgeografien til fordel for Fjordlandet, som kan blive en del af det samlede oplevelsestilbud i hovedstaden. WoCo har særligt fokus på at sikre genbesøg. Nordsjælland: Har særligt fokus på at blive en del af oplevelsesgeografien for borgere og turister i København på samme måde som Fjordlandet. Der er særligt fokus på at øge endagsturismen og de kortere ophold. Det sker bl.a. gennem events og festivaler. Møn/Sydsjælland: Har fokus på ferieturisme og har fravalgt erhvervsturisme som satsningsområde. Destinationen står overfor at udvikle deres egne kernefortællinger og brand samt at løfte erhvervets kompetencer ift. at bruge kernefortællingerne. Vestsjælland: Har fokus på flere overnattende turister, erhvervsturisme, bedre kapacitetsudnyttelse samt at styrke det regionale brand med afsæt i natur, sundhed, ro, afslapning og refleksion. 28

102 Bilag 3: Metode Materialet er tilvejebragt gennem følgende aktiviteter: Research i: De fire kommuners rapporter og strategier på erhvervs- bosætnings- og turismeområdet Notater og rapporter om Fjordlandet Strategier og handleplaner for det øvrige danske destinationslandskab Best practice ift. kernefortællinger i ind- og udland. Interview med: Jens Müller, Roskilde Erhvervsforum, Claus Westergaard, Holbæk Erhvervsforum, Mette Seneca, VisitFrederikssund, Lejre kommune, Betina Kampmann, Visit Nordsjælland, Signe Jungersted, Woco/Greater Copenhagen, Hans-Jørgen Olsen, VisitOdsherred. To udviklingsworkshops med deltagelse fra de fire kommuners Visit-organisationer. 29

103 Udarbejdet af Seismonaut og Spangenberg & Co

104 Forslag til placering af informationsskilte Egholm Slot Stensbølgaard Solbakken Camping Munkholmbroen Herslev Bryghus Borrevejle Tadre Mølle Sonnerupgaard Gods Sagnlandet Ledreborg Lejre Museum Lejre station Hvalsø station

105 NOTAT. Skiltning nuværende design Dato: 24. august 2017 Eksempler på skilte fra hhv. Gershøj og Ejby. Side 1 af 1

106 Til Lejre Kommune Erhvervs- og turismeudvalget Lejre, 10. august 2017 Høringssvar til Turismestrategi for Lejre kommune fra Nationalpark Skjoldungernes Land Nationalpark Skjoldungernes land takker for muligheden for at indgive høringsbidrag til Lejre kommunes Turismestrategi Overordnet finder vi strategiudkastet i tråd med de elementer af Nationalparkplan , der omhandler Lokalsamfund, erhverv og turisme. Efter gennemlæsning har vi dog fundet dele af strategien mangelfuld ud fra et nationalparkperspektiv. Forslag til ekstra indsatsområde: Fysiske faciliteter og infrastruktur Erfaringerne fra de øvrige nationalparker i Danmark viser, at brugen af brandet Nationalpark medfører en betydelig øget turismeinteresse for området. Det viser sig både i en stigning i antallet af endagsturister og overnattende, samt nationale og internationale besøgende. I løbet af perioden for strategiens virke kan der derfor også forventes et betydeligt øget turistpres i Lejre Kommune. En velfungerende infrastruktur til turister vil være afgørende for, at den øgede turistsøgning til kommunen bliver en succes for turister såvel som borgere. Med velfungerende infrastruktur menes alt fra den digitale information på web og on site, over trykte foldere og kort, til velfungerende fysisk infrastruktur som vedligeholdte stier, tilgængelige toiletter, velplacerede parkeringspladser m.v. Uagtet Lejre kommunes ønske om et fokus på vandre- og cykelturisme ankommer 94 % af kyst- og naturturisterne på landsplan i bil (Jf. VisitDanmark). Vi anser det derfor som nødvendigt, at en håndtering af dette vilkår indgår i kommunes strategi for turismeinfrastruktur. Vi anbefaler, at Lejre Kommune overvejer et fjerde indsatsområde : Fysisk infrastruktur. Manglende fokus på overnatningskapacitet Med erfaringerne fra øvrige nationalparker i Danmark opfordrer vi til, at kommunen ikke alene har fokus på de naturnære overnatningstilbud (shelters, campingpladser, autocampere m.v.) som er omtalt i den nuværende strategi. Disse tilbud og faciliteter må meget gerne udvikles, men udgør ikke alene en løsning på overnatningsproblematikken i området. Der findes ikke en nem og hurtig løsning på denne udfordring, Nationalpark Skjoldungernes Land, Ledreborg Alle 2B, 4320 Lejre Tlf , npskjold@danmarksnationalparker.dk, 1/2

107 men vi vil opfordrer kommunen til at tænke innovativt og udnytte alle muligheder for at støtte og udvikle initiativer i området, der øger den nuværende overnatningskapacitet i bredde og volume. Herregårdsmiljøerne som et væsentligt aktiv Herregårdsmiljøerne, deres tilknyttede landskaber og historie omtales ikke i turiststrategien. Disse områder rummer både en væsentlig volume i kommunen og bidrager i høj grad til de oplevelsestilbud og -kvaliteter som turister efterspørger. Nationalparken opfordrer kommunen til at anskue herregårdene som et væsentligt aktiv, der skal støttes til at udvikle deres potentiale yderligere. Nationalparkens medvirken i aktiviteter relateret til 'det gode værtsskab' I indsatsområdet Kvalitet nævnes udviklingen af 'det gode værtsskab'. Nationalparken finder det relevant at etablere inspirations- og videreuddannelsestilbud i det gode værtsskab. Vi tilbyder gerne at indgå i dette arbejde. Lokales medejerskab til turistudviklingen anses for yderst vigtigt. Her har nationalparken og kommunen en fælles interesse i, at en kommende udvikling af turistområdet sker i samarbejde med lokalsamfundene og med størst mulig medejerskab. Vi ser os selv som en aktiv aktør i arbejdet med fortsat at opnå disse bestræbelser. Nationalpark Skjoldungernes Land ser frem til fortsat godt samarbejde med Lejre Kommune om udviklingen af en bæredygtig turisme. Venlig hilsen Lars Vedsmand Bestyrelsesformand Nationalpark Skjoldungernes Land Nationalpark Skjoldungernes Land, Ledreborg Alle 2B, 4320 Lejre Tlf , npskjold@danmarksnationalparker.dk, 2/2

108 Høringssvar til Turismestrategi for Lejre Kommune fra Lejre Turistforening I forbindelse med et studiebesøg hos VisitKerteminde i januar 2017, hvori medlemmer af Erhvervs - og Turismeudvalget og Lejre Turistforenings bestyrelse deltog, fik vi et godt indtryk af, hvordan man i en mindre kommune, havde grebet turismepolitikken an. To ting faldt i øjnene nemlig at VisitKerteminde var en selvstændig organisation støttet af Kerteminde Kommune og at man havde haft succes med at etablere en Turismeudviklingspulje, der fik sine økonomiske ressourcer fra hhv kommunen og fra turismeaktørerne. Vi vil anbefale, at Lejre Kommune i den kommende planperiode arbejder for at etablere en lignende struktur for VisitLejre og for at etablere en pulje, der kan støtte lokale turismeinitiativer. Det vil kunne styrke udviklingen af turismen væsentligt og give de nuværende enkelte aktører mod på at investere mere i turismeøkonomien. I strategien nævnes det, at man ønsker at samarbejde med 5 kommuner om en oplevelsesrute gennem Istidslandskabet, endvidere nævnes det strategiske tværkommunale samarbejde omkring Fjordlandet og endelig samarbejder man med en række kommuner i Kulturregion Midt - og vestsjælland i projektsamarbejdet Danmark bliver til. I forbindelse med omtalen af samarbejdet omkring Fjordlandet siges det, at det samarbejde skal sikre Fjordlandet en stærkere positionering i det danske destinationslandskab. Vi anbefaler at man undersøger, hvordan man kan indgå i et endnu tættere destinationssamarbejde med de omgivende kommuner, da den danske turismepolitik i høj grad satser på, at stærke destinationer skal drive væksten i turismeøkonomien. En stærk destination kunne f. eks. være bygget op omkring nationalparken, Skjoldungernes Land, og Isefjorden. En stærk destination vil have nemmere med ved at få tilskud til sit arbejde fra stat og region. I strategiplanen tildeles vandre - og cykelturismen en vigtig rolle for udviklingen af turismen i kommunen og derfor skal infrastrukturen på disse områder styrkes. Vi kan kun erklære os enige heri, men opfordrer til, at kommunen også vil sikre, at der udvikles et godt informationsmateriale med dertilhørende kvalitets kort til brug for vandrere og cyklister Hjemmesiden VisitLejre er den officielle digitale indgangsvinkel til et besøg i Lejre Kommune. Vi har ved flere lejligheder påpeget, at der er mange mangler ved hjemmesiden og vi kan kun opfordre til, at man i strategiplanen også opstiller et mål om at udvikle og forbedre hjemmesiden, herunder knytte en webmaster til redaktionen af VisitLejre I strategiplanen omtales, at det er en styrke for udviklingen af turismen i Lejre Kommune, at der er et folkeligt engagement bag sagen.

109 Lejre Kommune er kendetegnet ved at have et rigt foreningsliv med mange kulturhistoriske foreninger og foreninger, hvis medlemmer er meget naturinteresserede. Det er vigtigt for det videre arbejde med udviklingen af turismen, at disse foreninger bliver involveret i turismeudviklingen. Det er vores opfattelse, at foreningernes inddragelse i udviklingen af turismen vil kunne styrkes, hvis kommunen opretter en funktion som netværkstovholder, der vil kunne tage vare på kommunikationen og samarbejdet mellem kommunen og de relevante foreninger. Til slut vil vi stærkt anbefale, at der tilføres området endnu flere ressourcer end det hidtil har fået. Lejre Turistforening d Hans Jørgen L. Larsen Formand

110 Sendt: 18. juli :48 Til: Anne Lumholt Emne: Der er ny feedback for siden Oplæg til turismestrategi Der er ny feedback for siden Oplæg til turismestrategi (20460) Link til siden: Feedback fra: tove binzer - tove.binzer@gmail.com Feedback kategori: Ris og ros Feedback : fint oplæg om at befolkningen er gæstfrie og aktive i frivillige sammenhænge samt at dette er et plus for en god turistoplevelse. ris: jeg savner en aktiv inddragelse af jordbrugerne som naturforvaltere af deres egenjord og dermed ansvarlige medspillere for at naturen er værd at gæste og opleve. De geologiske former bliver ikke ændret meget, men der er er stor mangel på mangfoldighed visuelt - æstetisk - og mht den biologiske biodiversitet. - altså blomster, sommerfugle og mængder af fuge i engene. Scheel og ledreborg har forsøgt sig med at udlægge vildtstriber og trædesten i markerne - men dette gode initiativ er ikke slået igennem. Med en naturkapital på 24 - landsgennemsnit - ud af 100 ( 90 er opnåeligt) skal Lejre Kommune beslutte sig til om den tror på at turisterne ikke opdager,, at der er mangel på florisante naturoplevelser eller selv gøre noget ved problemet. Blomster langs grøftekanterne er en start, som kommunen selv er herre over. Kørte 14 juli 2017 en tur fra Kisserup over broen til Sverige og op til Bohuslen i Sverige og så: I lejre Kommune er der mest den uønskede gule blomstrende vild Pastinak- og blå Cikorie. Langs motervejen er der spredte større forekomster af blomster i hvidt og gult. Allerede fra broens landfæste i Sverige og langs alle motoveje og mindre veje i Sverige er der blomsterflor efter blomsterflor- også op til dyrkede marker. Lejre kommune må kunne gøre det lige så godt for grøftekanternes flora, som de mange kommuner i vestsverige. Der er bebudet en plan for driften af grøftekanterne, men hvad med at lade grøftekanterne afhøvle og lave aftaler med lodsejerne langs grøfterne om at de ikke dyrker de kommunale grøftekanter, undlader at sprøje dem og undlader at gøde dem- og giver bøde, hvis aftalerne ikke overholdes??? ros : landsbyerne er nævnt som væsentlige elementer omkring turismen Ris: her er ikke med et ord nævnt samarbejde med bylaug om at formidle områderne, lette besøgene med opsætning af rastemuligheder som bænke eller siddesten og opsætning af kort med angivelse af forbindelseslinjer og parkeringsmuligheder. ros: fjordmiljøet er fremhævet som noget særligt Ris: fjordmiljøet er noget særligt, men den større og større rug af fjordene til ekstreme sportsaktiviteter og sejlads med speedbåde mv bevirker at fuglelivet, som jo er det spændende at iagttage og som visse områder er beskyttet af restriktioner, hele tiden for ekstra forstyrrelser, så der ikke kommer unger og derved fordrives. Her er turisme kun en god aktivitet, såfremt den belægges med eksegible regler, der er forståelige og fornuftigt formidlet-eksempel: Forbud mod vandscootere er oplyst med forståelige skilte, men forbuddet håndhæves ikke, så det er nemt at omgå. Turismeplanen fokuserer på erhvene som gårdbutikker og oplevelsestilbud samt nationalparken. Det er meget forståeligt Jeg savner at kunstnerne og deres små gallerier bliver medinddraget, da disse i sig selv er farverige mål for de lidt ældre turister. De ydmyge steder kan udvikles til de spændende små kig og oplevelser : Hvis kommunen ønsker at få sin turisme gjort synlig kan man fx inddrage nedlagte erhversbygninger til oplevelsesoaser. I Kisserup for eksempel er det nedlagte vandværk en intakt bygning på en skrånende grund med udsigt mod øst- syd/øst. Inde i bygningen kunne der udstilles kopier af lokal kunst og kommunens

111 fortælling om sig selv samt et borde og bænke arrangemad på bygningen yderside er der plads til værktøj til de mange cykelturister, der har brug for lidt hjælp udsigten fortæller om bøndernes udfordringer gennem generationer og vekselvirkningen af skove, våde områder og stenalderforlkets bosættelser. Fin fuglelokalitet om foråret Selve bygningen er et ikon for andelstanken og landsbyens nødvendige fællesskaber. Hvis ideen om Kisserup skulle yderligere konkretiseres er det oplagt at udpege landsbyen til en gedigen udsigtsby- startende mod øst med udsigtspunkt Kisserup gamle vandværk- videre mod syd for enden af Bøgebjerggård med vid udsigt til Særløse og skov Hastrup. Udsigtspunkterne 3 er vejen mod Hvalsø - nord for Bøgebjerggård og bænken på vestsiden af Kirkegården med de to "træsøstre" stående bag mure. udsigtspunkt 4 er den nordlige bænke ved kirkegårdsmuren, hvor formidlingen af Skullerupholmsletten allerede står og den 5. udsigtspost er på den lille bakke nord for hjortemarksgården. Til overflod kan den 6 udsigtspost være på toppen af Ryttervej med udsigt over det storslåede geologiske landskab mod Ledreborgs skove og modlejre. denne slags muligheder findes flere steder i kommunen, men turismestrategien er i denne høringsudgave så lidt konkret at det er vanskeligt at have en mening om hvorledes de gode hensigter tænkes udmøntet i virkeligheden ELLER om det blot handler om at få lavet flere og nye fine hæfter om midt- og vestsjælland. Ros;: der tænkes meget på vandrere og cykelfolket ris: der er ikke formuleret eksempler på hvorledes disse to kategorier kan få endnu bedre oplevelser ved at der opsættes supermange bænke med eller uden borde og opsættes formidlende information på bænkene så man tvinges til at finde ud af hvor man er og hvorfor dette sted er særligt spændende. Til sidst vil jeg opfordre til at kommunen i sin strategi angiver at kommunen er glad for sine mange forskellige og meget forskelligartede fredninger og at kommunen gennem sine administrationer vil bakke 100% op om at disse fredningers indhold ikke sættes over styr. Som formand for DN i Lejre ser jeg pga kortsigtede tilladelser til dispensationer og slap holdning til at naturen og kulturlandskaberne kræver fast administration. Det er ikke ok at det er Fredningsnævnet og det tidligere Naturklagenævn, der ofte skal korrigere den kommunale administration, som lader hensynet til den enkelt erhversperson eller bygherre komme forud for det hensyn, som kommunen ved lov er sat til at varetage på alles vegne: tilsynet med at fredningerne overholdes De frivillige organisationer er ikke nævnt i oplægget, men det er vanskeligt at forestille sig at fx fjordene gøres til turistmål, hvis ikke havnene og deres frivillige inddrages eller at plejeoplevelser på fx Kildeengen udbydes som en turistmulighed hvis ikke DN i Lejre inddrages som partnere mvh tove binzer

112 Fra: Gordon P. Henriksen Sendt: 23. juni :26 Til: Anne Lumholt Emne: Re: Høring - Turismestrategi Hej Anne Jeg synes det er en rigtig fin strategi og den vil jeg lægge mig op af i vores indsats i FZ. Jeg kunne dog måske godt savne at FZ blev nævnt som et af de tværkommunale samarbejdsprojekter som styrker identiteten og branding af området. Vi arbejder måske primært med lystfiskere som målgruppe i FZ, men via samarbejdet med fx Nationalparken og de mange projekter og aktiviteter med fokus på udeliv, kulturhistorie og mad er FZ's indsats jo faktisk også en bredere indsats for kommunen og turismen i kommunen. Det kan I jo lige overveje. Sig til hvis du vil have noget uddybet. - Gordon

113 Fra: Lars Holten Sendt: 22. juni :05 Til: Anne Lumholt Emne: SV: Høring - Turismestrategi Kære Anne Tak for tilsendte Turismestrategi. Jeg har ikke bemærkninger. Bedste hilsner Lars Lars Holten Direktør Historisk-Arkæologisk Forsknings- og Formidlingscenter Slangealléen 2, 4320 Lejre, Danmark direkte: VPAC står for Videns Pædagogisk Aktivitets Center der er et statsstøttet oplevelsescenter hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC ere i Danmark.

114 HVALSØ BYLAV v/ formand Gert Fabrin, Tølløsevej 15, 4330 Hvalsø mobil: , mail: I bestyrelsen sidder desuden: Ole Knudsen (næstformand), Finn Nør-Pedersen (kasserer), Inger Dahl Krabbe (bestyrelsesmedlem) og Ib Larsen (bestyrelsesmedlem) Lejre Kommune Hvalsø, den 11. august Turismestrategi Hvalsø Bylav har med interesse læst forslaget til turismestrategi. Strategien virker teoretisk med sine henvisninger til en række indsatser, eftersom den kun indeholder få handlinger. Vi savner en reel vurdering af potentialet. Hvad er f.eks. potentialet for en turismeudvikling af Hvalsø som kommunens hovedby og som centralt udgangspunkt fra stationen med tog og busser samt placeringen i hjertet af flere regionale veje. Hvilke turistprodukter kan etableres, og hvordan vil det påvirke såvel den lokale som den kommunale økonomi? Som strategien nævner, mener vi, at der skal satses på vandrere og cyklister, også fordi disse grupper er udtryk for en bæredygtig turisme, som bl.a. efterspørges i forbindelse med nationalparken. En vurdering af Hvalsø som udgangspunkt for naturturisme, eftersom nationalparken omkranser det meste af byen, vil være relevant. Ud over turismeaspektet vil byens borgere få et mere kvalitativt botilbud for sig selv og deres gæster. En satsning på en turismestrategi, som tager udgangspunkt i udvikling af lokalområderne vil desuden være interessant for strategiens målgruppe på de op mod 2 mio. personer, som bor inden for 1 times kørsel til området. Som fokuspunkter for en turismeudvikling af Hvalsø kan nævnes: Lerbjergtårnet som lokalt fyrtårn (er med i Nationalparkplanen). Offentlige toiletter ved Storskoven og på stationen. Genåbning af nedlagte stiforløb. Retablering af Banestien. Genåbning af naturskole på Tadre Mølle (også nævnt i Nationalparkplanen). Udbedring af de nationale cykelruter, så de er fremkommelige en større del af året samt for cykler med anhænger. Centralt placeret information i byen sammen med andre relevante lokale emner i en bybutik med lokalt kunsthåndværk, lokale udstillinger m.m.

115 Generelt mangler Lejre Kommune en centralt placeret turistinformation, hvor alle relevante oplysninger findes. På dette sted bør alle kommunens mange forskellige relevante turistfoldere være samlet, så der findes et sted, hvorfra de kan distribueres. Dette sted bør ligeledes holde sig ajourført med nye turisttiltag og ændringer i de bestående, således at dette sted hele tiden er opdateret. En sådan samlet viden vil udover turister være til glæde for såvel offentlige som private virksomheder. Hvalsø er et oplagt sted at placere en sådan funktion, fordi byen som nævnt ligger på to nationale og en international cykelrute (Munkevejen). For vandrere har Skjoldungestien her et udgangspunkt, og Den danske Klosterrute passerer byen. Annoncering af Hvalsø som udgangspunkt for beskrevne cykel- og vandreture. Udfordringen med naturen er, at den som regel ikke giver økonomisk afkast ved turisme. Denne turisme giver til gengæld omsætning i lokale butikker og bidrager til kendskabet til byen og bosætning her. Flere brugere af Gundested Campinghaver har således bosat sig i byen. Opgradering af det eksisterende turismemateriale, hvor vi oplever, at beskrivelsen af Hvalsøs turismepotentiale er tilfældig. Vi har vedlagt et bilag med eksempler herpå. Turismestrategien bør i højere grad, end det hidtil har været tilfældet, satse på en turisme, som tager udgangspunkt i det enkelte sted, og hvordan dette sted kan bidrage til en samlet turismeplan. Vi savner også en definition af, hvad Lejre Kommune anser for at være kommunens turismeerhverv, og hvori dette erhvervs potentiale ligger. Med venlig hilsen f. HVALSØ BYLAV Gert Fabrin

116 Bilag til Hvalsø Bylavs høringssvar til Lejre Kommunes Turismestrategi. Lejre Kommunes turisthjemmeside Visit Lejre. Hvalsø Bylav har konstateret, at der er mangler og udeladelser på turisthjemmesiden Visit Lejre. Under Begivenheder er Hvalsø Bylavs vandretur i Storskoven medtaget, men ikke vore to andre. Se Byvandringer i enkelte områder af en by tiltrækker også turister. Under Planlæg din ferie er kun Hvalsø Spisehus medtaget, ikke de andre spisesteder og cafeer. Ligeledes er kun en lokal kunstner medtaget, hvor minimum tre andre kunne være meget relevante. Sonnerupgård og Efterårsferie på Tadre Mølle er placeret forkert. Hvalsø Bylavs tre vandreture er ikke medtaget. Desuden mangler to meget besøgte turiststeder som Gundested Campinghaver og Kræmmerhallen. Se %5b1%5d=im_field_area_geography%253A11419%2520%2520%2520%2520%2520%2520%25 20%3ff%255B0%255D=im_field_area_geography%2525%3ff%255B0%255D=im_field_area_ge ography%2525%3ff%255b0%255d=im_field_area_geography%2525&f%255b0%255d=im_field _area_geography%2525.

117 Fra: Sendt: 11. august :30 Til: Anne Lumholt Cc: Anders Bülow; Kreds 2 Bierberg-Christensen Thomas Emne: Bidrag til turistmestrategi. I Nationalparken findes flere meget hyggelige små havne, der kan tiltrække turister. Jeg er fritidsfisker i Gershøj, og oplever ofte, at turister (campister og kroens gæster) kontakter mig, når jeg kommer i havn for at købe friskfangede fisk. Jeg må imidlertid ikke sælge fisk. Det kræver, at man enten er fisker eller bierhvervsfisker. Gershøjs eneste bierhvervsfisker gik bort for ca. 3 år siden. Siden da har man ikke kunnet købe fisk på havnen. Havnen modtager i dag mange campister i mobilhomes. Mange er her helt uforstående overfor ikke at kunne købe fisk. I dag tales meget om KYSTTURISTME ja Lejre Kommune har faktisk ansat og aflønner en konsulent (Fishing Zealand), der skal søge at tiltrække lystfisker turister. Hvor ville det være rart, at man i Naturparken kunne tilbyde turister at købe friske fisk i vore små havne, f.eks. fra en bierhvervsfisker. Jeg er faktisk overbevist om, at Fishing Zealand vil se velvillig på en sådan ordning, da denne organisation jo for offentlige midler kæmper KYSTTURISTMEN sag. Sidstnævnte vil være helt omkostningsfrit for Lejre Kommune og et glimrende supplement til at tiltrække turister, såfremt der kunne gives tilladelse til en bierhvervsfisker i vore små havne. I Gershøj har vi faktisk en kandidat, der har ansøgt Bierhvervsfiskernævnet, men i første omgang fået et afslag. Jeg tillader mig her at sende et kopi af dette bidrag til Lejre Kommunes turistmestrategi til Gershøjs kandidat, der p.t. har en ansøgning liggende i Bierhvervsfiskernævnet, hvor i øvrigt Fishing Zealands hovedorganisation har sæde Med venlig hilsen Kurt H. Jepsen Krabbesholmvej Gershøj.

118 Fra: Lejre Erhvervsforum Sendt: 10. august :38 Til: Anne Lumholt Cc: Johan Scheel Emne: Høringssvar fra Lejre Erhvervsforum Goddag kære Anne Håber du har en god sommer. Lejre Erhvervsforum fremsender hermed høringsvar på fremsendte udkast til turismestrategi for Lejre Kommune. Bestyrelsen har nedsat et udvalg, som har drøftet høringsudkastet. Udvalgets input og kommentarer fremgår af medsendte dokument. Et nyt indsatsområde, omkring Lejre Erhvervsforums eget bidrag til realisering af Lejre kommunes turismepotentiale, er tillige afklaret med Lejre Erhvervsforums bestyrelse. Har du/i brug for yderligere præciseringer og/eller uddybninger, så er du meget velkommen til at tage kontakt til formand Johan Scheel eller sekretariatet. Venligst Dorte Dorte Kiilerich Sekretariatet Telefon: Fakturaadresse: Munkholmvej 380, Rye 4060 Kirke Såby Sekretariatet: Hornsherredvej 282 Pippihuset, Lyndby Strand 4070 Kirke Hyllinge

119 Turismestrategi i Lejre Kommune Turisme er en af Lejre Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner, og med Nationalpark Skjoldungernes Land og andre nye tiltag såsom Kongernes Hal i Sagnlandet er det et område i udvikling. For at sikre en fokuseret indsats på turismeområdet, samt gode forudsætninger for samarbejde og dialog med erhvervsaktørerne, sammenfatter dette dokument kommunens strategi for turismeområdet frem mod Strategien er funderet på en sammenskrivning af de ting, der allerede arbejdes på, og som kendetegner området i dag, samt snitflader og synergi til eksisterende projekter og indsatser. Herunder det tværkommunale destinationssamarbejde Fjordlandet og kultursamarbejdet Danmark Bliver Til som er forankret i Kulturregion Midt- og Vestsjælland med Lejre Kommune som tovholder. Materialet er tilvejebragt med input fra udvalgte kerneinteressenter. Centralt for udarbejdelsen af strategien har været en tæt kobling til Lejre Kommunes branding- og udviklingsstrategi: Vores sted fra 2015 og Kommunes erhvervsstrategi fra Ligeledes er der skabt en tæt kobling til Kommunens Plan- og Bæredytighedsstrategi fra Tilsammen skal de fire strategier sikre et godt erhvervsklima for hele erhvervslivet, og vil stå centralt for Erhvervs- og Turismeudvalget og Kommunalbestyrelsen i de kommende år. Mission for Lejre Kommunes turismeindsatser Vi vil hjælpe de gæster, der besøger os, til at få et oplevelsesrigt ophold i høj kvalitet. Målgrupperne for Lejre Kommunes turismestrategi er både turister i alle aldre, som besøger os i kraft af deres interesse for at være tæt på natur- og kultur, de eksisterende borgere, der bor i Kommunen og som skaber og bruger vores oplevelsestilbud og de kommende borgere, der tiltrækkes af vores stærke attraktionsværdi. Vi vil dele vores sted med vores gæster, og som gæstfrie værter vil vi gøre det nemt og bekvemt at gå på opdagelse i Lejre. Det skal ske med afsæt i de tre strategiske indsatsområder; synliggørelse, involvering og kvalitet. Indsatsområderne er uddybet sidst i strategien, og for hvert år vil de blive revideret og uddybet yderligere gennem konkrete årsplaner. Udgangspunktet - Fakta om turismeforbruget i Lejre Kommune I Lejre Kommune er både overnatninger, turismeforbruget og selve turismeandelen steget siden 2012 og frem til Det samlede turismeforbrug i Lejre Kommune er steget fra 167 mio. kr. i 2012 til 234 mio. kr. i Kommentar [DK1]: Generelle kommentarer: Strategien er mest optaget af hvad Lejre Kommune selv skal gøre i strategi perioden og desværre ikke også hvad Lejre Kommune kan gøre for at motivere og facilitere samarbejde, udvikling og markedsføring på tværs af oplevelsesaktørerne. Derfor bærer strategien præg af Lejre Kommunes begrænsede ressourcer i turismesammenhæng. Lejre Kommune kunne spille en stor rolle som facilitator og koordinator uden selv at skulle at drifte indsatser og nye tiltag. En turismestrategi skal langt fra kun realiseres af en kommune, men i særdeleshed af et samarbejde mellem frivillige, foreninger og aktører. Hvis strategien var bygget op som et dokument, der fortæller om forskellen i den nuværende strategiske retning og den fremtidige strategiske retning, så kunne læserne og brugerne meget lettere få øje på nye tiltag. Følgende punkter kunne rent strategisk også være aktuelle at få belyst: 1) Hvor er Lejre som destination i dag? 2) Hvad er de strategiske mål? 3) Prioritering og vægtning af målgrupperne og deres motiver 4) En kortlægning af varemærkernes brug. A) VisitLejre, b) Lejre Kommune, c) Vores Sted, d) Fjordlandet osv. 5) Varemærkernes løfter og dermed en tydelig beskrivelse af destinationens position 6) Organiseringen af turismearbejdet i strategiperioden herunder hvor forpligtende skal samarbejdet være i regi af Fjordlandet? Kommentar [DK2]: Det virker som en meget defensiv tilgang til gæster de der besøger os = altså kommer af sig selv uden at vi gør noget. En præcisering kunne være: Vi vil tiltrække flere gæster fra nær og fjern og proaktivt hjælpe de gæster, der besøger os til. Kommentar [DK3]: Dobbelt konfekt De kommercielle overnatningsformer i Lejre Kommune er steget fra 49 mio. kr. i 2012 til 66 mio. kr. i De kommercielle overnatningsformer indbærer fx. hoteller, camping, vandrerhjem, og feriecentre mfl.. En lignende tendens ses hos de ikke kommercielle overnatningsformer (f.eks.

120 eeget sommerhus, lånt sommerhus eller overnatning hos familie/venner) samt endagsrejsende. Her er der sket en udvikling fra 118 mio. kr. i 2012 til mio. kr. I turister overnattede eller besøgte Lejre Kommune på endagstur i 2013, hvilket er mere end man estimerede i Her blev der estimeret turister der enten overnattede eller besøgte Lejre Kommune på endagstur. I 2014 var turismeforbruget for endagsturismen på 96 mio. kr. I 2012 var forbruget for endagsturister opgjort til 37. mio. kr. Dermed kan vi konstatere, at endagsturisterne har bidraget med langt den største vækst i turismeforbruget i perioden I perioden fra har Lejre Kommunes procentvise turismeandel fulgt regions gennemsnittet. Denne stabile udvikling i turismen i Lejre Kommune kan ses ved, at der både er en generel fremgang på de kommercielle og på de ikke kommercielle overnatninger. Der er også tale om en stigning med hensyn til turismens andel af kommunens samlede udbud. Stigningen er fra 1,2 % i 2012 til 1,8 % i Regionsgennemsnittet er 2,1% i 2014 og 1,7 % i Kommentar [DK4]: Ny konklusion Kommentar [DK5]: Det er ikke korrekt. Konklusionen er dermed heller ikke korrekt. Kilde: Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2012, Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2013, Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2014 Turisme - en indsats for både borgere og besøgende OplevelsesindholdetTurisme er en af Lejres Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner og et centralt erhverv med et stort potentiale for, at både turister, eksisterende og kommende turister og borgere såvel som erhvervsdrivende, finder Lejre attraktivt. Et turismeerhverv der skaber oplevelser af høj kvalitet, og omsætter Lejre Kommunes natur- og kulturhistoriske kvaliteter til attraktive oplevelsestilbud, der gør det til et rart sted både at besøge, at bo og at arbejde i. I Lejre Kommune tænker vi derfor ikke turisten som en fremmed, men som en gæst, der, som os selv, ønsker at nyde naturen og dele historierne. Som vores egne borgere skal vores gæster derfor også opleve smagen af vores sted, når vi trækker fisk op af vores fiskerige fjorde, åer og vandløb, og når vores fødevareproducenter skaber råvarer af jorden, som selv de fineste kokke lovpriser. Derfor ser vi heller ikke turismeerhvervet som et isoleret erhverv, men ønsker at styrke samarbejder og koblinger på tværs af natur- og kulturoplevelser og kommunens mange økologer, fødevareproducenter og madhåndværkere. Det skal bl.a. ske med omdrejningspunkt i vores nationalpark Skjoldungernes Land. Centrale målgrupper Vi er særligt stærke hvad angår turister, der ønsker en aktiv ferie i smuk natur, har interesse for kulturhistorie og smag for god mad og gastronomi. Vores gæster kan lide at møde de lokales gæstfrihed, ligesom de sætter pris på at overnatte i naturnære overnatningstilbud. Endagsturisterne er også et stort potentiale for Lejre Kommune, som er let tilgængelig for de op mod 2 mio. potentielle gæster, der befinder sig en times kørsel fra kommunen. Kommentar [DK6]: Nej det kan man ikke sige med en turismeandel på 1,8 % i Man kan sige, at oplevelsesindholdet er en af Lejre Kommunes styrkepositioner. Kommentar [DK7]: Lægge forholdene tilrette for en grøn/bæredygtig tilgængelighed til Nationalparken fra stationsbyerne. En shuttlebus i højsæson rundt i nationalpark ville være en god anledning til at trække storbyens borgere ud u parken - amerikanske nationalparker er super til sådanne faciliteter. Her er det fortsat vigtigt, at Nationalparken snarest får formuleret og bekendtgjort et "kodeks" for hvilke kriterier virksomheder skal leve op til for at få adgang til at benytte Nationalparkens logo i branding af deres varer/services. Det skal skabe en gensidig synergi mellem park og erhverv. Vi ved, at der arbejdes med det, men strategien må gerne lægge op til et proaktivt samarbejde herom. Kommentar [DK8]: Her vil det være fint at få belyst om vi taler om danske og eller udenlandske gæster og hvilke udenlandske gæster skal primært inviteres til at besøge os.

121 Tværkommunale samarbejder på turismeområdet Ligesom vi ikke opererer med skarpe skel for, hvornår vi skaber oplevelser til borgere eller besøgende, eller hvornår vi styrker vilkårene for turismen og det øvrige erhvervsliv, så ønsker vi også at bryde de traditionelle grænser mellem kommuner. Det gør vi bl.a. ved at samarbejde med Sorø, Kalundborg, Holbæk og Odsherred Kommuner om at skabe sammenhængende oplevelsesruter, der binder de 5 kommuner sammen om fortællingen om istidslandskabet. Ligeledes sker det gennem det strategiske, tværkommunale samarbejde Fjordlandet, som også inkluderer Roskilde, Frederikssund, Holbæk og Odsherred kommuner. Her udvikles og markedsføres turismeprodukter med afsæt i tre, fælles kernefortællinger. Øget digital tilstedeværelse og gæsteservice er et væsentligt omdrejningspunkt, og skal sikre hele Fjordlandet en stærkere positionering i det danske oplevelsesdestinationslandskab. Ligeledes styrker vi egnens oplevelsestilbud gennem det tværkommunale samarbejde i Kulturregion Midt- og Vestsjælland. Her er der fokus på at aktivere regionens særlige forudsætning for at formidle Danmarks tilblivelse. Det sker pt. via projektsamarbejdet Danmark Bliver Til, samt via en fremtidig forankring af projektet i Lejre Kommune. Kommentar [DK9]: Hvilke kernefortællinger. Ønskes oplyst, tak Kommentar [DK10]: Da der jo p.t. ikke er tale om en organisering, men om et oplevelsesbaseret samarbejde Lejre Kommunes attraktionsværdi Lejre Kommunes attraktionsværdi som destination for turisme knytter sig til vores stærke kultur- og naturoplevelser, og med turismestrategien vil vi styrke vilkårene for, at vores omverden opdager sporene af mere end års historie. Spor der kommer til udtryk i vores smukke landskaber, velbevarede bygninger og levende landsbymiljøer. Vores gæster og borgere skal mærke dette, hvad end de glider gennem landskabet i kajak, cykler på vores 5-stjernede mountainbikeruter, eller besøger nationalparken Skjoldungernes Land. Derfor vil vi bidrage til at synliggøre og tilgængeliggøre de oplevelser, som Lejre Kommune tilbyder på med vores aktive, natur- og kulturglade gæster. Både i form af naturnære overnatningstilbud i shelters, campingpladser, autocampere eller private overnatningssteder på f.eks. bondegårde, og ved at sikre, at vores destination og dens oplevelsestilbud er synlige, godt forbundneet og nemme at finde for gæsterne. Kommentar [DK11]: Sætningen giver ikke mening at Lejre Kommune byder på med vores kulturglade gæster Et særligt opmærksomhedspunkt er vandre- og cykelturisme, som skal forbedres gennem styrket infrastruktur, herunder bedre stier, skiltning, faciliteter og informationer undervejs. Hele tiden med respekt for, at natur- og kulturkvaliteter også skal være tilgængelige for kommende generationer. Det stiller krav om et vedvarende fokus på kvalitet og bæredygtighed i forhold til at øge naturværdien og gavne naturoplevelsen. Turismeindsatsen vil derfor gøre aktivt brug af den viden, som tilvejebringes gennem kommunens kortlægninger og naturkvalitetsplaner. Dermed er oplevelserne egnede til at blive markedsført både lokalt, nationalt og internationalt. Med en fokuseret indsats for kvalitet i naturoplevelserne, lægger Lejre Kommune sig fint i tråd med de statslige mål for vækst i dansk turisme. I Erhvervs- og Vækstministeriets vækstplan for dansk turisme fra 2014 er der nemlig fokus på, hvordan en udvikling af kystog naturturisme skal tiltrække flere udenlandske turister og revitalisere den danske kyst- og naturturisme.

122 Foruden fokus på naturoplevelserne spiller kommunens engagerede og gæstfrie borgere en vigtig rolle i forhold til at formidle oplevelsestilbuddet og sikre autentiske, let tilgængelige oplevelser til vores gæster. Det sker typisk gennem borgernes engagement som frivillige. 35% af kommunens borgere deltager i frivilligt arbejde, hvilket er den højeste procentdel i Region Sjælland. Dette er dermed et af Lejre Kommunes helt store styrkepunkter, og et vigtigt værditilbud for vores gæster. Lejre Turistforening er et godt eksempel på hvordan frivillige fra hele kommunen medvirker til en udvikling af turismen. En udvikling der bygger på synergi mellem lokalbefolkningens og turisternes interesser. Dette folkelige engagement vil vi med turismestrategien understøtte og bruge som et vigtigt aktiv for vores sted. Indsatsområder for Lejre Kommunes turismestrategi Lejre Kommunes turismes turismestrategi skal realiseres gennem tre centrale indsatsområder, der handler om synliggørelse, involvering og kvalitet. Indsatsområderne skal tilsammen sikre en bæredygtig udvikling af turismeområdet til gavn for både nuværende og kommende borgere, turistaktørerne og besøgende. Indsatsområderne beskrives overordnet i det følgende, og vil årligt blive revideret og uddybet gennem konkrete aktivitetsplaner. Årsplanen for 2017 er vedlagt i bilag. Synliggørelse: Et centralt element i Lejre Kommunes turismestrategi handler om synliggørelse. Både gennem skilte, stier og ruter til og fra kommunens oplevelsestilbud og landskaber, men også gennem markedsføringsaktiviteter der sikrer synlighed for Lejre Kommunes oplevelsestilbud både før, under og efter besøget. Sidstnævnte kræver særlig opmærksomhed på øget digital tilstedeværelse og service, der kan binde kommunens geografi og tilbud sammen. Ved planlægning og evt. rådgivning af projekter, stiforløb mv. er tilgængelighed herunder tilgængelighed for handicappede et vigtigt opmærksomhedspunkt, og emnet skal tænkes ind både i udviklingen og i formidlingen af det pågældende projekt/tilbud mv. Formidlingen kan eksempelvis ske via den nationale portal God Adgang. Samarbejdet i regi af Fjordlandet er netop et markedsføringssamarbejde. Derfor bør denne indsats rulles ud her. Synliggørelse af destinationens mange private overnatningstilbud skal styrkes, således at de fremtår som et samlet netværk alla vandrehjemssamarbejdet Danhostle og dermed tælles med i Danmarks Statistiks overnatninger. Vores Sted identiteten og historierne skal konsekvent indarbejdes i Lejre Kommunes turismemæssige kommunikationsplatform, såvel den trykte som den digitale. Synligheden skal inden udgangen af strategiperioden være lige fyldestgørende på danske og et forståelsesmæssigt korrekt engelsk som tysk. Oplevelsesaktørerne rundt om og i Nationalpark Skjoldungernes Land vil have stor gavn og glæde af et intensiveret samarbejde med nationalparken. Derfor vil Lejre Kommune i strategiperioden samarbejde om: - at få etableret et værtskabsnetværk af oplevelsesaktører, der er kvalificerer sig til at være en del af nationalparkens netværk (geografi og oplevelsesindhold) - at få etableret en række retningslinjer for brug af Nationalparkens logo og synlighedsmaterialer. Se også Lars Holtens tidligere kommentarer herom. Forma teret : Skrifttype: Ikke Fed Forma teret : Skrifttype: Ikke Fed Forma teret : Indrykning: Hængende: 0,63 cm

123 - at få etableret en række samarbejdskonstellationer blandt værtskabsnetværks medlemmer, der varetager gæsternes behov for oplevelsessammenhænge - styrke det turismemæssige samarbejde med Danmarks øvrige nationalparker Kommentar [DK12]: Involvering: Der er stærke muligheder for synergi og samarbejde mellem Lejre Kommunes turisme-, kultur og erhvervsaktører. Disse synergier skal aktiveres gennem bedre rammer for netværk, samskabelse og involvering på tværs af traditionelle turismeaktører, kulturudbydere, øvrige erhvervsgrupper samt engagerede frivillige borgere. Med regelmæssige netværksmøder kan nye og eksisterende oplevelsestilbud og services koordineres og udvikles. Lejre Kommune vil i strategiperioden samarbejde tæt med erhvervsforeningen Lejre Erhvervsforum, som i 2017 opretter endnu en undergruppe i foreningen. Øvrige undergrupper er Hvalsøgruppen og Håndværkergruppen. Nu etableres Turismegruppen for medlemmer, som har en erhvervsvirksomhed med fokus på turismemæssige leverancer, ydelser og produkter. Turismegruppen vil bidrage til en tæt koordinering med Nationalparken om værtskabesnetværket.. Kvalitet: Lejre Kommunes attraktionsværdi knytter sig til stærkt til vores sted. Kvaliteterne kan ikke flyttes, kopieres eller skiftes ud. Det kræver særlig opmærksomhed på, hvordan man sikrer høj kvalitet og bæredygtighed, så gæsterne kommer igen, og så der også er noget for kommende generationer at vise frem. Kvalitetssikringen skal bl.a. ske gennem etablering af turistinspirationer og videreuddannelsestilbud i det gode værtskab samt bæredygtig turismedrift. Kvaliteten på destinationsformidling er i dag sat under hård pres på grund af dårlig mobil og internetdækning, hvorfor gæsterne har udfordringer med at blive informeret og inspireret, når de først er nået frem på destinationen. Hjælpe oplevelsesaktørerne med at kvalificerer ansøgninger til eksempelvis LAGpuljens udviklingsprojekter. Fælles for disse tre indsatsområder ligger etableringen af en turismeudviklingspulje, der har til formål at invitere til et stærkere og mere kommercielt samarbejde mellem aktørerne i oplevelsesøkonomien og Lejre Kommune. Turismeudviklingspuljen etableres på baggrund af målsætningerne inden for de tre indsatsområder og medfinansiere aktørernes tiltag med op til 50 % af udviklingsudgifterne. Forma teret : Skrifttype: Ikke Fed Forma teret : Ingen punkttegn eller nummerering

124 Bilag 1: Årsplan for 2017 Uddrag af årsplan for 2017 vedtaget af udvalget for Erhverv og Turisme i februar Kommentar [DK13]: Ingen kommentarer til operative indsatser i indeværende år. Det vil til gengæld være spændende at kommenterer 2018 indsatserne med udgangspunkt i en opdateret strategi. Prioriterede indsatser vedr. turisme Indsats Aktør Effekt A. Arbejde for at sikre synliggørelse af aktører, aktiviteter, oplevelser, tilbud mv. på alle relevante platforme. VisitDenmark lancerer i 2017 en ny hjemmeside og dermed også ny platform for alle visitdestinationer i Danmark. 1. Udarbejde VisitLejre Magasin 2. Videreudvikle visitlejre.dk herunder: Nyt design, søgemaskineoptimering, flere artikelsider mv. 3. Skiltning mv.- undersøge hvor og hvordan det kan gøres enklere for turisten at finde til Lejre - og rundt til aktørerne. 4. Øge synliggørelse af stier, ruter mv. B. Markedsføring & målgrupper I 2016 havde vi succes med målrettet annoncering samt afholdelse af konkurrencer med præmier fra turismeerhvervet. 1. Markedsføre aktiviteter, events, produkter mv. overfor relevante målgrupper. Visit Lejre Turisterhvervet Turistinformation Turist- inspiration Turistforening Visit Denmark Turisterhvervet Visit Lejre Distribution af mindst samme mængde Visit Lejre magasiner som i 2016 Flere besøg på visitlejre.dk end i 2016 Positiv tilfredsheds- måling blandt aktørerne Flere besøg på visitlejre.dk end i 2016 Flere klik på, og delinger af opslag mv. end i 2016 Flere deltagere i konkurrencer end i Udarbejde konkret markedsføringsplan for 2017

125 C. Kvalitet og service Arbejde for at sikre god gæsteservice samt produkter/sammenhængende oplevelser af høj kvalitet 1. Etablere turistinspirationer 2. Etablere videreuddannelsestilbud i det gode værtsskab 3. Undersøge muligheder for etablering af autocamperfaciliteter ved de kommunale havne. Evt. ved Ledreborg/ Sagnlandet / Sonnerupgaard/ Egholm Slot Turisterhvervet Turist-information Turist- foreningen Visit Lejre Positiv tilfredshedsundersøgelse fra aktørerne D. Samarbejde og netværk Udvikle samarbejdet og netværket med relevante parter; aktører, frivillige mv. Afholde to netværksmøder med turisterhvervet med fokus på hhv. sæson 2017 og Det drøftes desuden på møderne, hvilken form for netværksdannelse der kan give mening for erhvervet. Visit Lejre Nationalparken Fishing Zealand Rep. fra gårdbutikker Turistfor- eningen Fjordlandssamarbejdet Øvrigt turisterhverv Etablering af netværk E. Udvikle det regionale samarbejde Særligt markedsføring af området i nationalt og internationalt perspektiv kan give mening at løfte i fællesskab med nabokommunerne Analyserer styrkepositionerne i området (Fjordlandet) med henblik på at få belyst, hvordan vi kan hjælpe hinanden yderligere med at skabe vækst i turismeområdet Visit Lejre Visit Roskilde Visit Holbæk Visit Frederiks- sund Visit Odsherred Visit Denmark Turisterhvervet Der bliver en afstemt strategi for et flerårigt samarbejde om markedsføring Turistforeningen

126 Turismestrategi i Lejre Kommune Turisme er en af Lejre Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner, og med Nationalpark Skjoldungernes Land og andre nye tiltag såsom Kongernes Hal i Sagnlandet er det et område i udvikling. For at sikre en fokuseret indsats på turismeområdet, samt gode forudsætninger for samarbejde og dialog med erhvervsaktørerne, sammenfatter dette dokument kommunens strategi for turismeområdet frem mod Strategien er funderet på en sammenskrivning af de ting, der allerede arbejdes på, og som kendetegner området i dag, samt snitflader og synergi til eksisterende projekter og indsatser. Herunder det tværkommunale destinationssamarbejde Fjordlandet og kultursamarbejdet Danmark Bliver Til som er forankret i Kulturregion Midt- og Vestsjælland med Lejre Kommune som tovholder. Materialet er tilvejebragt med input fra udvalgte kerneinteressenter. Centralt for udarbejdelsen af strategien har været en tæt kobling til Lejre Kommunes branding- og udviklingsstrategi: Vores sted fra 2015 og Kommunes erhvervsstrategi fra Ligeledes er der skabt en tæt kobling til Kommunens Plan- og Bæredytighedsstrategi fra Tilsammen skal de fire strategier sikre et godt erhvervsklima for hele erhvervslivet, og vil stå centralt for Erhvervs- og Turismeudvalget og Kommunalbestyrelsen i de kommende år. Mission for Lejre Kommunes turismeindsatser Vi vil hjælpe de gæster, der besøger os, til at få et oplevelsesrigt ophold i høj kvalitet. Målgrupperne for Lejre Kommunes turismestrategi er både turister i alle aldre, som besøger os i kraft af deres interesse for at være tæt på natur- og kultur, de eksisterende borgere, der bor i Kommunen og som skaber og bruger vores oplevelsestilbud og de kommende borgere, der tiltrækkes af vores stærke attraktionsværdi. Vi vil dele vores sted med vores gæster, og som gæstfrie værter vil vi gøre det nemt og bekvemt at gå på opdagelse i Lejre. Det skal ske med afsæt i de tre strategiske indsatsområder; synliggørelse, involvering og kvalitet. Indsatsområderne er uddybet sidst i strategien, og for hvert år vil de blive revideret og uddybet yderligere gennem konkrete årsplaner. Udgangspunktet - Fakta om turismeforbruget i Lejre Kommune I Lejre Kommune er både overnatninger, turismeforbruget og selve turismeandelen steget siden 2012 og frem til Det samlede turismeforbrug i Lejre Kommune er steget fra 167 mio. kr. i 2012 til 234 mio. kr. i De kommercielle overnatningsformer i Lejre Kommune er steget fra 49 mio. kr. i 2012 til 66 mio. kr. i De kommercielle overnatningsformer indbærer fx. hoteller, camping, vandrerhjem, og feriecentre mfl.. En lignende tendens ses hos de ikke kommercielle overnatningsformer (f.eks. Eget sommerhus, lånt sommerhus eller overnatning hos familie/venner). Her er der sket en udvikling fra

127 118 mio. kr. i 2012 til 171 mio. kr. I turister overnattede eller besøgte Lejre Kommune på endagstur i 2013, hvilket er mere end man estimerede i Her blev der estimeret turister der enten overnattede eller besøgte Lejre Kommune på endagstur. I 2014 var turismeforbruget for endagsturismen på 96 mio. kr. I perioden fra har Lejre Kommunes procentvise turismeandel fulgt regions gennemsnittet. Denne stabile udvikling i turismen i Lejre Kommune kan ses ved, at der både er en generel fremgang på de kommercielle og på de ikke kommercielle overnatninger. Kilde: Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2012, Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2013, Visit Denmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2014 Turisme - en indsats for både borgere og besøgende Turisme er en af Lejres Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner og et centralt erhverv for, at både turister, eksisterende og kommende borgere såvel som erhvervsdrivende, finder Lejre attraktivt. Et turismeerhverv der skaber oplevelser af høj kvalitet, og omsætter Lejre Kommunes natur- og kulturhistoriske kvaliteter til attraktive oplevelsestilbud, der gør det til et rart sted både at besøge, at bo og at arbejde i. I Lejre Kommune tænker vi derfor ikke turisten som en fremmed, men som en gæst, der, som os selv, ønsker at nyde naturen og dele historierne. Som vores egne borgere skal vores gæster derfor også opleve smagen af vores sted, når vi trækker fisk op af vores fiskerige fjorde, åer og vandløb, og når vores fødevareproducenter skaber råvarer af jorden, som selv de fineste kokke lovpriser. Derfor ser vi heller ikke turismeerhvervet som et isoleret erhverv, men ønsker at styrke samarbejder og koblinger på tværs af natur- og kulturoplevelser og kommunens mange økologer, fødevareproducenter og madhåndværkere. Det skal bl.a. ske med omdrejningspunkt i vores nationalpark Skjoldungernes Land. Centrale målgrupper Vi er særligt stærke hvad angår turister, der ønsker en aktiv ferie i smuk natur, har interesse for kulturhistorie og smag for god mad og gastronomi. Vores gæster kan lide at møde de lokales gæstfrihed, ligesom de sætter pris på at overnatte i naturnære overnatningstilbud. Endagsturisterne er også et stort potentiale for Lejre Kommune, som er let tilgængelig for de op mod 2 mio. potentielle gæster, der befinder sig en times kørsel fra kommunen. Tværkommunale samarbejder på turismeområdet Ligesom vi ikke opererer med skarpe skel for, hvornår vi skaber oplevelser til borgere eller besøgende, eller hvornår vi styrker vilkårene for turismen og det øvrige erhvervsliv, så ønsker vi også at bryde de traditionelle grænser mellem kommuner. Det gør vi bl.a. ved at samarbejde med Sorø, Kalundborg, Holbæk og Odsherred Kommuner om at skabe sammenhængende oplevelsesruter, der binder de 5 kommuner sammen om fortællingen om istidslandskabet. Ligeledes sker det gennem det strategiske, tværkommunale samarbejde Fjordlandet, som også inkluderer Roskilde, Frederikssund, Holbæk og Odsherred

128 kommuner. Her udvikles og markedsføres turismeprodukter med afsæt i tre, fælles kernefortællinger. Øget digital tilstedeværelse og gæsteservice er et væsentligt omdrejningspunkt, og skal sikre hele Fjordlandet en stærkere positionering i det danske destinationslandskab. Ligeledes styrker vi egnens oplevelsestilbud gennem det tværkommunale samarbejde i Kulturregion Midt- og Vestsjælland. Her er der fokus på at aktivere regionens særlige forudsætning for at formidle Danmarks tilblivelse. Det sker pt. via projektsamarbejdet Danmark Bliver Til, samt via en fremtidig forankring af projektet i Lejre Kommune. Lejre Kommunes attraktionsværdi Lejre Kommunes attraktionsværdi som destination for turisme knytter sig til vores stærke kultur- og naturoplevelser, og med turismestrategien vil vi styrke vilkårene for, at vores omverden opdager sporene af mere end års historie. Spor der kommer til udtryk i vores smukke landskaber, velbevarede bygninger og levende landsbymiljøer. Vores gæster og borgere skal mærke dette, hvad end de glider gennem landskabet i kajak, cykler på vores 5-stjernede mountainbikeruter, eller besøger nationalparken Skjoldungernes Land. Derfor vil vi bidrage til at synliggøre og tilgængeliggøre de oplevelser, som Lejre Kommune byder på med vores aktive, natur- og kulturglade gæster. Både i form af naturnære overnatningstilbud i shelters, campingpladser, autocampere eller på bondegård, og ved at sikre, at vores destination og dens oplevelsestilbud er synlige, godt forbundet og nemme at finde for gæsterne. Et særligt opmærksomhedspunkt er vandre- og cykelturisme, som skal forbedres gennem styrket infrastruktur, herunder bedre stier, skiltning, faciliteter og informationer undervejs. Hele tiden med respekt for, at natur- og kulturkvaliteter også skal være tilgængelige for kommende generationer. Det stiller krav om et vedvarende fokus på kvalitet og bæredygtighed i forhold til at øge naturværdien og gavne naturoplevelsen. Turismeindsatsen vil derfor gøre aktivt brug af den viden, som tilvejebringes gennem kommunens kortlægninger og naturkvalitetsplaner. Med en fokuseret indsats for kvalitet i naturoplevelserne, lægger Lejre Kommune sig fint i tråd med de statslige mål for vækst i dansk turisme. I Erhvervs- og Vækstministeriets vækstplan for dansk turisme fra 2014 er der nemlig fokus på, hvordan en udvikling af kystog naturturisme skal tiltrække flere udenlandske turister og revitalisere den danske kyst og naturturisme. Foruden fokus på naturoplevelserne spiller kommunens engagerede og gæstfrie borgere en vigtig rolle i forhold til at formidle oplevelsestilbuddet og sikre autentiske oplevelser til vores gæster. Det sker typisk gennem borgernes engagement som frivillige. 35% af kommunens borgere deltager i frivilligt arbejde, hvilket er den højeste procentdel i Region Sjælland. Dette er dermed et af Lejre Kommunes helt store styrkepunkter, og et vigtigt værditilbud for vores gæster. Lejre Turistforening er et godt eksempel på hvordan frivillige fra hele kommunen medvirker til en udvikling af turismen. En udvikling der bygger på synergi mellem lokalbefolkningens og turisternes interesser. Dette folkelige engagement vil vi med turismestrategien understøtte og bruge som et vigtigt aktiv for vores sted.

129 Indsatsområder for Lejre Kommunes turismestrategi Lejre Kommunes turismes turismestrategi skal realiseres gennem tre centrale indsatsområder, der handler om synliggørelse, involvering og kvalitet. Indsatsområderne skal tilsammen sikre en bæredygtig udvikling af turismeområdet til gavn for både nuværende og kommende borgere og besøgende. Indsatsområderne beskrives overordnet i det følgende, og vil årligt blive revideret og uddybet gennem konkrete aktivitetsplaner. Årsplanen for 2017 er vedlagt i bilag. Synliggørelse: Et centralt element i Lejre Kommunes turismestrategi handler om synliggørelse. Både gennem skilte, stier og ruter til og fra kommunens oplevelsestilbud og landskaber, men også gennem markedsføringsaktiviteter der sikrer synlighed for Lejre Kommunes oplevelsestilbud både før, under og efter besøget. Sidstnævnte kræver særlig opmærksomhed på øget digital tilstedeværelse og service, der kan binde kommunens geografi og tilbud sammen. Ved planlægning og evt. rådgivning af projekter, stiforløb mv. er tilgængelighed herunder tilgængelighed for handicappede et vigtigt opmærksomhedspunkt, og emnet skal tænkes ind både i udviklingen og i formidlingen af det pågældende projekt/tilbud mv. Formidlingen kan eksempelvis ske via den nationale portal God Adgang. Involvering: Der er stærke muligheder for synergi og samarbejde mellem Lejre Kommunes turisme-, kultur og erhvervsaktører. Disse synergier skal aktiveres gennem bedre rammer for netværk, samskabelse og involvering på tværs af traditionelle turismeaktører, kulturudbydere, øvrige erhvervsgrupper samt engagerede frivillige borgere. Med regelmæssige netværksmøder kan nye og eksisterende oplevelsestilbud og services koordineres og udvikles. Kvalitet: Lejre Kommunes attraktionsværdi knytter sig til stærkt til vores sted. Kvaliteterne kan ikke flyttes, kopieres eller skiftes ud. Det kræver særlig opmærksomhed på, hvordan man sikrer høj kvalitet og bæredygtighed, så gæsterne kommer igen, og så der også er noget for kommende generationer at vise frem. Kvalitetssikringen skal bl.a. ske gennem etablering af turistinspirationer og videreuddannelsestilbud i det gode værtskab.

130 Bilag 1: Årsplan for 2017 Uddrag af årsplan for 2017 vedtaget af udvalget for Erhverv og Turisme i februar Prioriterede indsatser vedr. turisme Indsats Aktør Effekt A. Arbejde for at sikre synliggørelse af aktører, aktiviteter, oplevelser, tilbud mv. på alle relevante platforme. VisitDenmark lancerer i 2017 en ny hjemmeside og dermed også ny platform for alle visitdestinationer i Danmark. 1. Udarbejde VisitLejre Magasin 2. Videreudvikle visitlejre.dk herunder: Nyt design, søgemaskineoptimering, flere artikelsider mv. 3. Skiltning mv.- undersøge hvor og hvordan det kan gøres enklere for turisten at finde til Lejre - og rundt til aktørerne. 4. Øge synliggørelse af stier, ruter mv. B. Markedsføring & målgrupper I 2016 havde vi succes med målrettet annoncering samt afholdelse af konkurrencer med præmier fra turismeerhvervet. 1. Markedsføre aktiviteter, events, produkter mv. overfor relevante målgrupper. Visit Lejre Turisterhvervet Turistinformation Turistinspiration Turistforening Visit Denmark Turisterhvervet Visit Lejre Distribution af mindst samme mængde Visit Lejre magasiner som i 2016 Flere besøg på visitlejre.dk end i 2016 Positiv tilfredsheds- måling blandt aktørerne Flere besøg på visitlejre.dk end i 2016 Flere klik på, og delinger af opslag mv. end i 2016 Flere deltagere i konkurrencer end i Udarbejde konkret markedsføringsplan for 2017 C. Kvalitet og service Arbejde for at sikre god gæsteservice samt produkter/sammenhængende oplevelser af høj kvalitet 1. Etablere turistinspirationer 2. Etablere videreuddannelsestilbud i Turisterhvervet Turist-information Turist- foreningen Visit Lejre Positiv tilfredshedsundersøgelse fra aktørerne

131 det gode værtsskab 3. Undersøge muligheder for etablering af autocamperfaciliteter ved de kommunale havne. Evt. ved Ledreborg/ Sagnlandet / Sonnerupgaard/ Egholm Slot D. Samarbejde og netværk Udvikle samarbejdet og netværket med relevante parter; aktører, frivillige mv. Afholde to netværksmøder med turisterhvervet med fokus på hhv. sæson 2017 og Det drøftes desuden på møderne, hvilken form for netværksdannelse der kan give mening for erhvervet. E. Udvikle det regionale samarbejde Særligt markedsføring af området i nationalt og internationalt perspektiv kan give mening at løfte i fællesskab med nabokommunerne Analyserer styrkepositionerne i området (Fjordlandet) med henblik på at få belyst, hvordan vi kan hjælpe hinanden yderligere med at skabe vækst i turismeområdet Visit Lejre Nationalparken Fishing Zealand Rep. fra gårdbutikker Turistfor- eningen Fjordlandssamarbejdet Øvrigt turisterhverv Visit Lejre Visit Roskilde Visit Holbæk Visit Frederiks- sund Visit Odsherred Visit Denmark Turisterhvervet Turistforeningen Etablering af netværk Der bliver en afstemt strategi for et flerårigt samarbejde om markedsføring

132 Behandling af høringssvar Lejre Kommunes turismestrategi

133 Fakta om høringssvar Der er modtaget i alt 8 høringssvar og svarene er modtaget inden for høringsfristen Følgende har indgivet høringssvar: Nationalpark Skjoldungernes Land Lejre Turistforening Dansk Naturfredningsforening Fishing Zealand Sagnlandet Lejre Hvalsø Bylav Kurt H. Jepsen Lejre Erhvervsforening v Omdrejningspunkter: Forslag til kvalificering af eksisterende indhold Tilføjelse af nye aktiviteter og indsatser Ønske om øget detaljeringsgrad i strategien Input til organisering

134 Svar fra Nationalpark Skjoldungernes Land Strategien vurderes overordnet at i tråd med de elementer af Nationalparkplan , der omhandler Lokalsamfund, erhverv og turisme. Nationalparken foreslår: 1) Ekstra indsatsområde: Fysiske faciliteter og infrastruktur. Med velfungerende infrastruktur menes alt fra den digitale information på web og on site, over trykte foldere og kort, til velfungerende fysisk infrastruktur som vedligeholdte stier, tilgængelige toiletter, velplacerede parkeringspladser m.v. 2) Fokus på overnatningskapacitet ved at tænke innovativt og udnytte alle muligheder for at støtte og udvikle initiativer i området, der øger den nuværende overnatningskapacitet i bredde og volume. 3) Fokus på herregårdsmiljøerne som et væsentligt aktiv, der skal støttes til at udvikle deres potentiale yderligere. 4) samarbejde vedr. aktiviteter relateret til 'det gode værtsskab' Administrationens kommentar: Ad 1 og 2 er begge vigtige aspekter. Pointerne skal indgå i omtalen af indsatsområdet synlighed Ad 3. Betragtes som et forslag til aktivitet, og indgår i et nyt bilag 2 hvori forslag til kommende aktiviteter samles i et bruttokatalog. Ad 4. Benævnes kort i indsats om kvalitet. Konsekvenser for turismestrategi: Beskrivelsen af indsatsområdet Synlighed udbygges og Indsatsområdet omdøbes til synliggørelse og tilgængelighed, som kan favne bredere. Der tilføjes et bilag 2: Bruttokatalog over ideer til kommende års planlægning.

135 Svar fra Lejre Turistforening Turistforeningen anbefaler at kommunen arbejder for: 1) at etablere en struktur som Visit Kerteminde for VisitLejre. 2) at etablere en pulje, der kan støtte lokale turismeinitiativer. 3) at undersøge, hvordan man kan indgå i et endnu tættere destinationssamarbejde med de omgivende kommuner. 4) at sikre, at der udvikles et godt informationsmateriale med dertilhørende kvalitets kort til brug for vandrere og cyklister. 5) at der opstilles mål om at udvikle og forbedre hjemmesiden, herunder knytte en webmaster til redaktionen af VisitLejre. 6) at involvere lokalhistoriske foreninger i turismeudviklingen. 7) at oprette en funktion som netværkstovholder, der vil kunne tage vare på kommunikationen og samarbejdet mellem kommunen og de relevante foreninger. 8) at der tilføres området endnu flere ressourcer end hidtil. Administrationens kommentar: Ad1,3,4 og 8: I tråd med anbefalinger fra hhv. Det nationale turismeforum samt KL prioriterer Lejre Kommune hhv. Øget digital tilstedeværelse samt at arbejde tværkommunalt og pulje ressourcerne for at opnå størst mulig effekt. Ad 2 Betragtes som et forslag til aktivitet, og indgår i et nyt bilag 2 hvori forslag til kommende aktiviteter samles i et bruttokatalog. Ad 5-7 vurderes ikke relevant i strategimæssig sammenhæng. Konsekvenser for turismestrategi: Intentionerne med det tværkommunale samarbejde tydeliggøres i strategien. Der tilføjes et bilag 2: Bruttokatalog over ideer til kommende års planlægning.

136 Svar fra Dansk Naturfredningsforening 1) DN savner en aktiv inddragelse af jordbrugerne som naturforvaltere af deres egenjord og dermed ansvarlige medspillere for at naturen er værd at gæste og opleve. 2) DN savner at der omtales samarbejde med bylaug om at formidle områderne, lette besøgene med opsætning af rastemuligheder som bænke eller siddesten og opsætning af kort med angivelse af forbindelseslinjer og parkeringsmuligheder. 3) DN savner større fokus på beskyttelse af fjordmiljøet. 4) DN savner at kunstnerne og deres små gallerier bliver medinddraget, da disse i sig selv er farverige mål for de lidt ældre turister. 5) DN foreslår at inddrage nedlagte erhversbygninger til små, lokale oplevelsesoaser, fx. nedlagte vandværk. 6) DN savner formuleret eksempler på hvorledes vandrere og cyklister kan få endnu bedre oplevelser ved at der opsættes borde/ bænke og formidlende information. 7) DN opfordrer til at kommunen i sin strategi angiver at kommunen er glad for sine mange forskellige og meget forskelligartede fredninger og at kommunen gennem sine administrationer. vil bakke 100% op om at disse fredningers indhold ikke sættes over styr. 8) DN opfordrer til at inkludere de frivillige organisationer i oplægget som partnere i turismeindsatsen. Administrationens kommentar: Ad 1+3+7: Perspektivet om beskyttelse af naturen indgår som centralt element i strategiens afsnit om Lejres attraktionsværdi samt indsatsen om kvalitet. Ad 2, 4,5: Betragtes som forslag til aktiviteter, og indgår i et nyt bilag 2 hvori forslag til kommende aktiviteter samles i et bruttokatalog. Ad 6 og 8: Kan tilføjes som eksempler i strategien. Konsekvenser for turismestrategi: Faciliteter til vandre- og cykelturisme nævnes som eksempler i strategien. Der tilføjes et bilag 2: Bruttokatalog over ideer til kommende års planlægning. Indsatsen Kvalitet udbygges til at hedde kvalitet og bæredygtighed

137 Svar fra Fishing Zealand FZ roser strategien og vil bruge den som udgangspunkt for sin indsats. 1) FZ efterlyser at de nævnes som et af de tværkommunale samarbejdsprojekter som styrker identiteten og branding af området. Administrationens kommentar: Enig Konsekvenser for turismestrategi: FZ nævnes som eksempel på tværkommunale samarbejder Svar fra Sagnlandet Lejre Ingen bemærkninger Administrationens kommentar: Ingen Konsekvenser for turismestrategi: Ingen

138 Svar fra Hvalsø Bylav Hvalsø Bylav efterlyser: 1) at strategien satser på turisme med udgangspunkt i det enkelte sted, og hvordan dette sted kan bidrage til en samlet turismeplan. 2) en vurdering af potentialet for turisme med udgangspunkt i udvikling af lokalområderne, fx af Hvalsø som kommunens hovedby og som centralt udgangspunkt 3) en vurdering af Hvalsø som udgangspunkt for naturturisme 4) en centralt placeret turistinformation, hvor alle relevante oplysninger findes. 5) en definition af, hvad Lejre Kommune anser for at være kommunens turismeerhverv, og hvori dette erhvervs potentiale ligger. Administrationens kommentar: Ad 1: Inputtet kan med fordel indarbejdes i det indledende afsnit om Lejre kommunes attraktionsværdi. Ad 2+3: Betragtes som forslag til aktiviteter, og indgår i et nyt bilag 2 hvori forslag til aktiviteter for 2018 samles i et bruttokatalog. Ad 4: I tråd med anbefalinger fra KL prioriterer Lejre Kommune digital tilstedeværelse og decentral gæstebetjening. Ad5: Strategien lægger op til et brud med de klassiske skel mellem erhverv og turismeerhverv. Konsekvenser for turismestrategi: Input om udvikling med afsæt i de enkelte steders kvaliteter indarbejdes i strategien. Der tilføjes et bilag 2: Bruttokatalog over ideer til kommende års planlægning.

139 Svar fra Kurt H. Jepsen Kurt H. Jepsen foreslår 1) at det blive rmuligt at købe friske fisk fra de små havne, f.eks. fra en bierhvervsfisker. Administrationens kommentar: Ad 1: Ideen betragtes som forslag til aktiviteter, og indgår i et nyt bilag 2 hvori forslag til kommende aktiviteter samles i et bruttokatalog. Konsekvenser for turismestrategi: Der tilføjes et bilag 2: Bruttokatalog over ideer til kommende års planlægning.

140 Svar fra Lejre Erhvervsforum (1 af 3) Lejre Erhvervsforum efterlyser: 1) en beskrivelse af, hvad Lejre Kommune kan gøre for at motivere og facilitere samarbejde, udvikling og markedsføring på tværs af oplevelsesaktørerne. 2) et dokument, der fortæller om forskellen i den nuværende strategiske retning og den fremtidige strategiske retning 3) Belysning af: Hvor er Lejre som destination i dag?/ Hvad er de strategiske mål?/ Prioritering og vægtning af målgrupperne og deres motiver/ En kortlægning af varemærkernes brug (VisitLejre, Lejre Kommune, Vores Sted, Fjordlandet osv.) / Varemærkernes løfter og tydelig beskrivelse af destinationens position/ Organiseringen af turismearbejdet i strategiperioden herunder hvor forpligtende skal samarbejdet være i regi af Fjordlandet? 4) Belysning af målgrupper. 5) Oplysning om kernefortællinger, der henvises til. Administrationens kommentar: Ad 1-2: Med en politisk vedtaget strategi og systematik for Lejre kommunes turismeindsats er det formålet at imødekomme disse behov. Ad 3: Med strategiens detaljeringsgrad er der tilstræbt en overensstemmelse med kommunens øvrige strategier fremfor den mere detaljerede handlings- og kommunikationsplan. Ad. 4: Målgrupper kan oplagt belyses mere Ad 5: Materialet tilgængeliggøres via anden kanal. Konsekvenser for turismestrategi: Strategien indledes med et kort afsnit, der tydeliggør strategiens formål. Udviklingsmål kobles til indsatserne jf. Visionen I oplæg til kommuneplan. Afsnittet om målgrupper uddybes med input fra Nationalparkens strategi og Vores sted. Indsatsområdet Involvering udbygges til at hedde Udvikling og involvering.

141 Svar fra Lejre Erhvervsforum (2 af 3) Forslag under indsatsområdet synliggørelse: 6) styrket synliggørelse af destinationens mange private overnatningstilbud 7) indarbejdelse af Vores Sted-identiteten og -historierne i de turismemæssige kommunikationsplatform, såvel den trykte som den digitale. 8) oversættelser til engelsk og tysk. 9) intensiveret samarbejde med nationalparken. Forslag under indsatsområdet involvering: 10) tæt samarbejde erhvervsforeningen Lejre Erhvervsforums Turismegruppe for medlemmer, som har en erhvervsvirksomhed med fokus på turismemæssige leverancer, ydelser og produkter. Administrationens kommentar: Ad 6: kan indarbejdes i indsats om synliggørelse. Ad7: I overensstemmelse med Visit Denmarks anbefalinger er der fokus på kommunikation som kan engagere flere i en samtale/fortælling vs. indhold med stærke afsendere og logoer. Fjordlandets kernefortællinger vil derfor fremover være porten til indhold om Vores sted. Ad 8: Vurderes ikke relevant i strategimæssig sammenhæng. Ad 9: Nationalparken fremhæves allerede indledningsvist. Ad. 10: Kan indarbejdes Konsekvenser for turismestrategi: Synliggørelse af eksisterende overnatningssteder indarbejdes i eget afsnit om overnatning

142 Svar fra Lejre Erhvervsforum (3 af 3) Forslag under indsatsområdet kvalitet: 11) inkludere bæredygtig turismedrift. 12) fokus på dårlig mobil og internetdækning 13) hjælpe oplevelsesaktørerne med at kvalificerer ansøgninger til eksempelvis LAG-puljens udviklingsprojekter. Erhvervsforum foreslår: 14) etableringen af en turismeudviklingspulje, der har til formål at invitere til et stærkere og mere kommercielt samarbejde mellem aktørerne i oplevelsesøkonomien og Lejre Kommune. 15) Diverse forslag til handlinger i forbindelse med strategien 16) Diverse sproglige / tekstmæssige rettelser/ kommentarer Administrationens kommentar: Ad 11: Kan indarbejdes i indsatsen om kvalitet, som evt. udbygges. Ad 12: Vurderes ikke relevant, da der arbejdes på en løsning. Ad 13-15: Betragtes som forslag til aktiviteter, og indgår i et nyt bilag 2 hvori forslag til kommende aktiviteter samles i et bruttokatalog. Ad 16: Materialet gennemskrives. Konsekvenser for turismestrategi: Indsatsen Kvalitet udbygges til at hedde kvalitet og bæredygtighed

143 ÅRSPLAN 2017 UDVALGET FOR ERHVERV & TURISME Prioriterede indsatser på udvalgets område i 2017 Indsats Aktører Tidsperspektiv 1. Tema: Forbedret mobilog bredbåndsdækning Effekter Lejre Kommune har i 2016 fået gennemført en komplet kortlægning af den aktuelle bredbåndsdækning på husstandsniveau. I 2017 følges kortlægningen op med en konkret handlingsplan som bygger på solid dialog med markedet: A. Markedsdialog med teleudbyderne for at undersøge potentialet ved henholdsvis at forbedre mobil- og bredbåndsdækningen gennem a) Lejre Kommunes egen efterspørgsel af mobil- og bredbåndsløsninger henholdsvis b) investeringer i infrastruktur, som teleselskaberne kan forsyne med fiber. Repræsentant er for erhverv og IT i Lejre Kommune samt ekstern rådgiver og teleselskaberne 1.kvartal 2017 Bedre mobil og bredbåndsdækning. Konkret målsætning formuleres på baggrund af markedsdialogen. STATUSBESKRIVELSE: Der er gennemført en omfattende markedsdialog med teleudbyderne om deres interesse for henholdsvis et kommunalt udbud med krav om øget dækning for borgere og erhvervsliv i Lejre Kommune samt om teleudbydernes interesse i at udvide deres forsyningsområder i Lejre Kommune med fiber, såfremt Lejre Kommune investerer i infrastruktur. Sammenfatning af markedsdialogen er blevet præsenteret for udvalget og er grundlaget for det beslutningsgrundlag, som er blevet behandlet i UET, ØU og KB den 19. juni 2017

144 B. Løbende kommunikationsindsats om borgere og virksomheders egne handlemuligheder for at opnå bedre mobil- og bredbåndsdækning bl.a. gennem statens bredbåndspulje. Kommunikationsindsatsen vil foregå via lokalavisen, lejre.dk og erhvervsnyhedsbrevet samt relevant kortmateriale. STATUSBESKRIVELSE: Kommunikationsindsatsen har omfattet annoncer i Lejre Lokalavis om mulighederne i den statslige bredbåndspulje, samt information om mulighederne for dækning i Lejre Kommune på lejre.dk/erhverv. Endvidere har der i Lejre Kommunes erhvervsnyhedsbrev været omtale af både den statslige bredbåndspulje og information om de øvrige muligheder, som borgerne selv har for bedre dækning. Der er pt. annonceret tre lokale ansøgninger til ansøgningsfristen i den statslige bredbåndspulje C. Dialoger med det lokale erhvervsliv om konkrete samarbejdsmuligheder, som kan forbedre dækningen. Dette er stillet som et konkret forslag fra en repræsentant for erhvervslivet og bør forfølges aktivt. STATUSBESKRIVELSE: Der har været gennemført dialoger med de lokale erhvervsforeninger samt en lokal udbyder af fast trådløs dækning mhp. at synliggøre de lokale muligheder for bedre dækning. Endvidere har der været gennemført informationsmøde for alle grundejerforeningerne om muligheder for bedre dækning.. Udbredelsen af fast trådløs dækning er blevet Erhvervs chef Løbende Flere lokale projekter opnår støtte fra regeringens bredbåndspulje i næste ansøgningsrunde Erhvervs-chef 1.-2.kvartal 2017 Flere borgere og virksomheder opnår bedre mobil- og bredbåndsdækning

145 styrket i Lejre Kommune, hvilket kan aflæses på tjekditnet.dk samt oversigt på Lejre Kommunes hjemmeside. 2. Tema: Erhvervslivet oplever en bedre information og dialog med administrationen og med det politiske niveau. Information og dialog med kommunen er det højest prioriterede indsatsområde hos det lokale erhvervsliv ifølge erhvervsklimamålingerne. Til trods for en række tiltag de seneste år tyder erhvervsklimamålingerne på, at erhvervslivet ikke oplever tiltagene som nogen forbedring. A. Dialog med erhvervsforeningerne om hvordan værdien af den information der gives bl.a. gennem nyhedsbrevet og på kan forbedres set fra erhvervslivets perspektiv. STATUSBESKRIVELSE: Der har været gennemført dialog med Lejre Erhvervsforum om mulighederne for at øge værdien af erhvervsnyhedsbrevet. I denne forbindelse har Lejre Erhvervsforum lånt forordet i et af erhvervsnyhedsbrevene, og vigtige historier er blevet koordineret mellem Lejre Erhvervsforum og Lejre Kommune. B. Mere intensiv direkte dialog hos de lokale virksomheder med henblik på at identificere og løse konkrete barrierer for udvikling Kommunaldirektør og Erhvervs-chef Borgmester Udvalgsformand og Erhvervs-chef Februar Løbende Erhvervslivet vurderer informationen og dialogen med kommunen så meget bedre, at Lejre Kommune rykker fra bunden til midten i DI s næste måling Erhvervslivet vurderer dialog med politikere bedre, så Lejre Kommune rykker fra bunden til midten i DI s næste måling 2017 STATUSBESKRIVELSE: Som led i at forbedre

146 information og dialog med det lokale erhvervsliv har der været gennemført en besøgsrunde på 35 lokale virksomheder med deltagelse af borgmester eller udvalgsformand sammen med erhvervschefen. Der er endvidere gennemført et temamøde i LEUF om Det gode ambassadørskab med bred deltagelse af det lokale erhvervsliv. Endvidere har der i erhvervsnyhedsbrevet været fokus på at formidle historier om det lokale erhvervsliv. C. Undersøge muligheden for fælles CRM system, hvor indhold og historik for kommunal kontakt fremgår, således at videndeling og koordinering mellem virksomhederne bliver lettere. STATUSBESKRIVELSE: Det er ved at blive undersøgt hvilke CRM systemer som bedst understøtter behovet for fælles tværgående viden om virksomhedskontakter i Lejre Kommune. Erhverv & Bæredygtig Udvikling, Jobcenter og Væksthus Sjælland 1.-2.kvartal Erhvervslivet vurderer dialog med kommunens embedsmænd bedre, så Lejre Kommune rykker fra bunden til midten i DI s næste måling i Tema: Det gode. Ambassadørskab, hvor kommune og virksomheder anbefaler hinanden mhp. win-win A. På baggrund af mødet i LEUF udarbejdes der en konkret strategi og plan for hvordan Lejre Kommunes styrker kan udvikles og formidles bedre og bredere end det sker i dag.. STATUSBESKRIVELSE: Der foreligger ikke en konkret plan, men målet er indarbejdet i erhvervsstrategien vedtaget af KB den 19. juni Det indtænkes endvidere i arbejdet med en bosætningskampagne, som er vedtaget af Økonomiudvalget. 44. Tema: Byg & Bolig Kommunaldirektør, Erhvervschef og ekstern rådgiver Målrettet handleplan forelægges UET i februar % af de lokale virksomheder vil anbefale Lejre Kommune i DI s erhvervsklimamåling

147 . A. Undersøge fordele og ulemper ved at Lejre Kommune indgår partnerskabsaftale med Dansk Byggeri om praktikpladser i stedet for uddannelsesklausuler. STATUSBESKRIVELSE: Der er blevet etableret nedsat en arbejdsgruppe, som har belyst fordelene og ulemperne ved at indgå partnerskabsaftale med Dansk Byggeri. På denne baggrund har administrationen udarbejdet en sag, hvor udvalget har taget stilling til implementering af partnerskabsaftaler. På baggrund af behandling af sagen i UET har KB på deres møde den 27. marts 2017 besluttet, at der fremadrettet anvendes partnerskabsaftaler i stedet for uddannelsesklausuler. B. Sikre at virksomhederne via kan se mere præcist hvilke anlægsarbejder Lejre Kommuner udbyder hvornår, hvad kriterierne er og hvem, der vinder udbuddet STATUSBESKRIVELSE: Der er udarbejdet en opdateret anlægsoversigt på lejre.dk, som giver et overblik over kommende udbud. C. Etablering af fagligt netværk om vækstpotentialerne i CSR for lokale håndværksvirksomheder STATUSBESKRIVELSE: Der har været afholdt informationsmøde for de lokale Erhverv & Bæredygtig Udvikling, Udbud & Indkøb samt repræsentante r for Byg & Bolig erhvervet Udbud & Indkøb Erhvervschef, den lokale håndværkergruppe samt ekstern rådgiver 1.kvartal 2017 med henblik på at forelægge sag i UET Løbende 1.kvartal 2017 Lejre Kommune rykker op i den bedste tredjedel i Dansk Byggeris erhvervsklimamåling Højere score i parameteret information og dialog med kommunen i erhvervsklimamålingern e Vækst i omsætningen hos de deltagende virksomheder

148 håndværksvirksomheder om muligheden for at deltage i et CSR forløb. Tre lokale virksomheder har deltaget i forløbet og resultatet har været at virksomhederne har identificeret nye forretningsområder med udgangspunkt i CSR. 5. Tema: Iværksætteri og faglige miljøer A. Deltagelse i og støtte til arrangement om Erhvervsdating i samarbejde med Lejre Erhvervsforum STATUSBESKRIVELSE: Lejre Kommune var medarrangør af Erhvervsdating i februar måned, som blev afviklet af Lejre Erhvervsforum som drivende kraft.. Der deltog ca. 40 virksomheder i arrangementet på Sonnerupgaard Gods, hvor der blev knyttet mange nye forbindelser. Det forventes at arrangementet gentages i B. Ledersparring for iværksættere og mindre virksomheder STATUSBESKRIVELSE: En række Erhverv & Bæredygtig Udvikling og Lejre Erhvervsforum Erhverv & Bæredygtig Udvikling 1.kvartal 2017 Løbende Højere kendskabsgrad til andre lokale virksomheder og mulige samarbejdspartnere for deltagerne Bedre overlevelse og mere vækst i omsætning hos deltagende virksomheder lokale virksomheder har henvendt sig til Lejres Erhvervsservice med henblik på at få sparring på deres forretningsudvikling. Nogle af disse virksomheder har vist interesse for at deltage i Ledersparring, som har styrket deres virksomheder. C. Dialog med lokalt iværksætterhus om relevante aktiviteter og faglige arrangementer Erhverv & Bæredygtig Udvikling og lokalt iværksætterhu s Løbende Opbygning af lokalt fagligt miljø for iværksættere med henblik på at udvikle iværksætteri som styrkeposition.

149 STATUSBESKRIVELSE: I samarbejde med Spor 3 har der været afholdt indvielse af iværksætterhuset i starten af juni måned. Der er pt. dialog med iværksætterhuset om fælles arrangementer og aktiviteter i huset. 6. Tema: Beskæftigelse og integration A. Virksomhedsservice: Serviceringen af virksomheder i Lejre kommune skal styrkes ved blandt andet større samspil mellem erhvervsservice og virksomhedsservice. CSJ virksom-hedsservice og KSU erhvervsservice Administrationen orienterer UJA og UET om hvilke konkrete tiltag administrationen tager for at fremme formålet på et fælles møde inden sommerferien. At virksomhederne i Lejre kommune oplever en professionel helhedsorienteret service, samt at virksomhederne i Lejre Kommune oplever Lejre Kommune som en aktiv erhvervsorienteret samarbejdspartner. Måle s ved DI - målingen september Endvidere måles samarbejdsgraden med virksomhederne, som skal øges i forhold til året før og være højere end gennemsnittet i sammenlignelige kommuner. (klyngen via jobindsats.dk) STATUSBESKRIVELSE: Administrationen har fokus på helhedsorienteret erhvervsservice ved kontakten til virksomhederne og har særlig opmærksomhed på at støtte virksomhederne med at få den arbejdskraft, som det har brug for. B. Integration af flygtninge og familiesammenførte på arbejdsmarkedet: Samarbejdet skal kontinuerligt udvikles på tværs af centre i Lejre kommune, civilsamfund og erhvervslivet med henblik på at styrke flygtninges danske sprog, beskæftigelsesmuligheder og CJS, SSÆ, TM, KF, Erhverv & Bæredygtig Udvikling, CBUF, CBL Måling på resultat forelægges UJA, UET maj Administrationen orienterer UBU og UET om, hvilke April 2018 måles hvor mange flygtninge og familiesammenførte, der er overgået fra integrationsydelse til job i 2017

150 indførelse i den danske kultur og samfundsnormer. CJS gennemfører introduktionsprogram med beskæftigelsesperspektiv, som kontinuerligt tilrettes ud fra målgruppens behov og nye perspektiver. STATUSBESKRIVELSE: Den tværgående integrationsorganisering er tilpasset og udvidet i forhold til behov for koordineret indsats samt udvikling af indsatsen. Således er fritid og kulturområdet nu inddraget i styregruppe og den tværgående kontaktgruppe. Samarbejdet med Frivillignet- Lejre flygtningevenner er videre udviklet og der holdes kvartalsvise møder med bestyrelsen. Som noget nyt afholdes informationsmøde/dialogmøde med de frivillige. Stadig flere flygtninge kommer i arbejde og samarbejde med det nye sprogcenter og virksomheder er i fokus. 7. Tema: Fødevarer A. Udvikling af lokal fødevareproduktion og lokale og regionale afsætningsmuligheder bl.a. ved opfølgning på producentkortlægningen, ved udvikling af Farm of Ideas og ved at deltage aktivt i Madfællesskabet Restauratører Københavns Mad og Marked Økologisk landsforening Madfællesskab et, et partnerskab mellem Københavns Kommune Bornholms Regionskommune, Region Hovedstaden og Lejre Kommune konkrete tiltag, der er gjort med afsæt i LEUF møde i 2016 og tidligere fælles drøftelser Nye land-by partnerskaber Tiltrækning af yngre landmænd Større mangfoldighed af lokale fødevarer Større produktion til afsætning lokalt og regionalt

151 STATUSBESKRIVELSE: Producentkortlægningen udkom i 2017-udgave til Livsstilsdagene. Farm of Ideas har udviklet sig hurtigt i Grønsagsmarken og mælkeproduktionen er fordoblet og antallet af ansatte stiger (Primært yngre landmænd). Den august inviterer Christian Puglisi til Seed of Exchange på gården en større international begivenhed. Madfællesskabet har fået flere partnere. Region Hovedstaden, Albertslund Kommune og Lolland Kommune er indtrådt i partnerskabet i juni Der er underskrevet en samarbejdsaftale og aktiviteter år er under planlægning. Fra oktober 2017 påbegynder Hegnsholt hønseri etableringen af et demonstrationslandbrug på et kommunalt areal syd for Lejre. Landbruget er interessant i forhold til læring, turisme samt landdistriktsudvikling. B. Understøtte fødevareerhvervet i afbureaukratisering, hvor regler og lovgivning står i vejen for en bæredygtig udvikling STATUSBESKRIVELSE: Hegnsholt hønseri fik i påsken 2017 tilladelse til at fodre høns med køkkenrester fra restauranter. Tilladelsen blev givet efter at Lejre Kommune, Økologisk landsforening Rådgivningsfir maet COMIDA 2017 Flere typer af lokale fødevarer Større produktion til afsætning lokalt og regionalt

152 Københavns Kommune, Økologisk Landsforening, Johanne Schimming og Christian Puglisi havde presset på for en løsning. C. Udvikle flere lokale ressourcekredsløb (cirkulær økonomi) mellem land og by til gavn for lokale fødevareproducenter STATUSBESKRIVELSE: Flere lokale fødevareproducenter er aktive i forhold til cirkulær økonomi. Det nye partnerskab En del af Herslev har som central del af forretningsmodellen at forædle rester fra produktionen til nye kvalitetsfødevarer. F.eks. sælger Herslev Bryghus mask fra øl-produktionen til Aamanns rugbrød, der serveres både i Aamanns restauranter og på Bispebjerg Hospital. D. Udvikling af bæredygtige logistikløsninger, der forbinder land og by fødevareproducenter og kunder i de omkringliggende større byer STATUSBESKRIVELSE: Lejre Kommune understøtter flere logistikvirksomheder med adgang til netværk og lokalkendskab. E. Indsamle og formidle eksempler på alternative finansieringskilder til fødevareproducenter, der ønsker at udvikle deres produktion Restauratører Center for Teknik og Miljø Chora Connection Private logistikfirmaer Lokale landmænd Restauratører Landbrug & Fødevarer Økologisk Landsforening 2017 Bedre ressourceudnyttelse der medfører en større mangfoldighed af lokale fødevarer og en øget lokal produktion 2017 Flere typer af lokale fødevarer Større produktion til afsætning lokalt og regionalt 2017 Tiltrækning af yngre landmænd Større mangfoldighed af lokale fødevarer Større produktion til afsætning lokalt og regionalt

153 STATUSBESKRIVELSE: Der er ikke gennemført tiltag. F. Afholde Smagen af Lejre på Ledreborg Livsstilsdage 2017 med fokus på kultur, natur og fødevarer Lokale madhåndværk ere og restauratører 2017 Tiltrækning af nye borgere Kompetence-løft for lokale restauranter STATUSBESKRIVELSE: Smagen af Lejre bestod af en gårdbutik med produkter fra omkring 20 lokale producenter samt relevant turismemateriale. Gårdbutikken var populær blandt gæsterne og der var god interesse blandt de lokale producenter for at bemande gårdbutikken. 8. Tema: Turisme A. Arbejde for at sikre synliggørelse af aktører, aktiviteter, oplevelser, tilbud mv. på alle relevante platforme. VisitDenmark lancerer i 2017 en ny hjemmeside og dermed også ny platform for alle visitdestinationer i Danmark. 1. Udarbejde VisitLejre Magasin 2. Videreudvikle visitlejre.dk herunder: Nyt design, søgemaskineoptimering, flere artikelsider mv. 3. Skiltning mv.- undersøge hvor og hvordan det kan gøres enklere for turisten at finde til Lejre - og rundt til aktørerne. 4. Øge synliggørelse af stier, ruter mv. STATUSBESKRIVELSE: Punkt er gennemført i foråret Oplæg til punkt 3 præsenteres for Udvalget på septembermødet. Punkt 4 Visit Lejre Turisterhvervet Turistinformation Turistinspiration Turistforening Visit Denmark Indsats 1 og 2 gennemføres Forår Indsats 3 og 4 gennemføres løbende 2017 Distribution af mindst samme mængde Visit Lejre magasiner som i 2016 Flere besøg på visitlejre.dk end i 2016 Positiv tilfredshedsmåling blandt aktørerne

154 gennemføres løbende. B. Markedsføring & målgrupper I 2016 havde vi succes med målrettet annoncering samt afholdelse af konkurrencer med præmier fra turismeerhvervet. 1. Markedsføre aktiviteter, events, produkter mv. overfor relevante målgrupper. Turisterhverve t Visit Lejre Gennem hele 2017 Flere besøg på visitlejre.dk end i 2016 Flere klik på, og delinger af opslag mv. end i 2016 Flere deltagere i konkurrencer end i Udarbejde konkret markedsføringsplan for 2017 STATUSBESKRIVELSE: Punkt 1 gennemføres løbende. Punkt 2 er udarbejdet i samarbejde med Visit Nordjylland C. Kvalitet og service Arbejde for at sikre god gæsteservice samt produkter/ sammenhængende oplevelser af høj kvalitet 1. Etablere turistinspirationer 2. Etablere videreuddannelsestilbud i det gode værtsskab 3. Undersøge muligheder for etablering af autocamperfaciliteter ved de kommunale havne. Evt. ved Ledreborg/ Sagnlandet / Sonnerupgaard/ Egholm Slot Turisterhverve t Turistinformation Turistforeningen Visit Lejre Indsats 1 gennemføres forår Indsats 2 gennemføres efterår 2017 Positiv tilfredshedsundersøgelse fra aktørerne STATUSBESKRIVELSE: Punkt 1 er etableret. Punkt 2 er planlagt til efteråret 2017 Punkt 3 gennemføres i løbet af 2017 D. Samarbejde og netværk Visit Lejre Forår 2017 og vinter Etablering af netværk

155 Udvikle samarbejdet og netværket med relevante parter; aktører, frivillige mv. Afholde to netværksmøder med turisterhvervet med fokus på hhv. sæson 2017 og Nationalparken Fishing Zealand Rep. fra gårdbutikker 2017 Det drøftes desuden på møderne, hvilken form for netværksdannelse der kan give mening for erhvervet. Turistforeningen Fjordlandssamarbejdet Øvrigt turisterhverv STATUSBESKRIVELSE: Der er afholdt et møde med aktørerne i samarbejde med Nationalparken. Der planlægges et møde i løbet af efteråret. E. Udvikle det regionale samarbejde Særligt markedsføring af området i nationalt og internationalt perspektiv kan give mening at løfte i fælleskab med nabokommunerne. Visit Lejre Visit Roskilde Visit Holbæk Visit Frederikssund Forår 2017 Der bliver en afstemt strategi for et flerårigt samarbejde om markedsføring Analyserer styrkepositionerne i området (Fjordlandet) med henblik på at få belyst, hvordan vi kan hjælpe hinanden yderligere med at skabe vækst i turismeområde Visit Odsherred Visit Denmark Turisterhvervet Turistforeningen STATUSBESKRIVELSE: Der er udarbejdet en rapport vedr. Fjordlandet, der er præsenteret for Udvalget i forår 2017 og udarbejdet en kernefortælling, som følges op

156 i 2017.

157 Bilag 1. Noter fra opstartsworkshop d. 23. august 2017 om kerneopgaverne. Gruppe 1 med fokus på Aktivt & selvstændigt liv + Uddannelse & beskæftigelse 1. Christian Plank, UJA 2. Asta Rasmussen, UJA 3. Søren Bo Hansen, UJA 4. Leif Nielsen, USSÆ 5. Mikael Ralf, USSÆ 6. Helle Klink, Kernevelfærdsudvalget 7. Henrik Nielsen, Direktør 8. Lone Lykke Marker, Centerchef - CJS 9. Lene Miller, Centerchef - CVO 10. Camilla Vang Taankvist, Centerchef - KØA Spm. 1. Hvilken betydning har den/de nye formålsbeskrivelser og kerneopgavens gennemgående budskaber for arbejdet i og på tværs af fagudvalgene? Hvad skal vi ændre på? Hvad skal vi gøre mere af/mindre af/nyt? Hvordan kan vi konkret gøre det? Paralleller mellem borgere/ sager mellem de to udvalg behandle sager sammen/ på tværs af udvalg Sammenhænge ældre/social/beskæftigelse Hvem kommer med pengene? Borgeren frem for organisering og paragraffer Blive bedre til at dele sagsansvaret Skal vi indlægge faste fælles temamøder/temaemner/sagsmøder på tværs af de to udvalg (og ad hoc) Udvalgene skal mere træffe beslutninger med grundlag i de værdier der bliver udtrykt i kerneopgavernes formål formålene er retningsgivende for beslutningsgrundlaget Blive bedre til at handle på barrierer turde bakke op om nye måder at afbureaukratisere. Spm. 2 Hvilke temaer går igen i bidragene? Kommunikation - Bedre hjemmeside efterspørges. Søgefunktionen dur ikke. - Kommunikation indbefatter herudover også organisationens evne til at kommunikere til borgerne Eksempelvis sikre den rette forventningsafstemning. Koordinering behov for koordinering mellem ansatte og borgere Medarbejdernes tilgang til borgerne. (Det kræver ressourcer bl.a. i form af tid til kommunikation og forberedelse af møderne). Tilgang skal bla. måles i at der er en dagsorden for mødet med borgerne, at de ansatte er forberedte, er fleksible i deres tilgang til borgerne og at de er mere imødekommende.

158 Relationen skal bygge på tillid, så borgeren ikke oplever at være i kamp med kommunen. Netværk - adgang til vidensudveksling - Familierne som del af løsningen omkring borgeren. Ressource Frivillighed/civilsamfund spiller en rolle i løsningen af kerneopgaverne Ansvar: - borgeren tager ansvar for eget liv i det omfang det er muligt. Hvad kan man kræve af borgere, som kan men ikke har viljen?. Hvilket moralsk perspektiv skal vi anvende? - Behov kontra rettigheder: forskelsbehandling er ok. At turde prioritere i hvad borgeren kan få - Borgeren i centrum og fokus skal være på borgerens ressourcer Spm. 3: Hvad er de tre væsentligste konkrete input /temaer vi tager med os ind i fagudvalgenes videre arbejde og samarbejde om de to kerneopgaver? 1. Kommunikation: At blive bedre til at kommuniker om det vi allerede gør. Mange tilbud/muligheder er ikke synlige/ kommunikeres ikke i fx sagsbehandling. Hjemmesiden fungerer ikke. Hvordan kan vi kommunikere bedre og bredere? a) Forventningsafstemning (underpunkt til kommunikation) At blive bedre til at forventningsafstemme med borgerne om proces og muligheder. Hvad sker der fra det øjeblik en ansøgning lander på sagsbehandlerens bord? 2. Koordinering og sammenhæng: Koordinering hele vejen rundt, så borgeren oplever at det (koordination) sker. Dette kræver at organisation og det politiske niveau arbejder anderledes om / med borgeren 3. Uhensigtsmæssige arbejdsgange At have blik for uhensigtsmæssige arbejdsgange og som bl.a. kan fremme kvalitet og bedre brug af eksisterende ressourcer. Her er kommunikation og koordinering et element. Dette vil fremme borgerens oplevelse af tillid til systemet, herunder at en given beslutning er den bedste kommunen sparer tid på at håndtere klager, undgår forkert visitering og dårlige løsninger.

159 Gruppe 2 med fokus på Trivsel & læring + Fællesskab & fritid 1. Claus Jørgensen, UKF 2. Ole Møller, UKF 3. Villy Hauritz, UBU 4. Tina Mandrup, UBU 5. Line Jacobsen, ØU 6. Kristina Garth-Grüner, Kernevelfærdsudvalget 7. Christina Lund, Kernevelfærdsudvalget 8. Bitten Persson, Kernevelfærdsudvalget 9. Jan Dehn, Direktør 10. Helle Dydensborg, Centerchef - CBL 11. Lone Tue Hansen, Centerchef - CBUF 12. Thure Dan Pedersen, Centerchef - CKF 13. Erik Barfoed, Centerchef - KSU Spm. 1. Hvilken betydning har den/de nye formålsbeskrivelser og kerneopgavens gennemgående budskaber for arbejdet i og på tværs af fagudvalgene? Hvad skal vi ændre på? Hvad skal vi gøre mere af/mindre af/nyt? Hvordan kan vi konkret gøre det? Gruppen konkluderede hurtigt, at der er en lang række overlap mellem kerneopgaverne, der umiddelbart kan arbejdes videre med. Disse overlap indgår nedenfor under overskriften Hvad skal vi ændre. Hvad skal vi holde op med? - Vi skal interessere os mere for effekten (output) end hvor mange kr. vi bruger (input) Hvad skal vi gøre mere af? - Tidlig forebyggelse. Vi skal turde satse mere. Sætte ressourcer ind over fx udsatte børn uden testning - Mindre systemtænkning, mere relationel tilgang (vi kan dog ikke bøje regler, der fx skal beskytte børn) - Evt. ti Wild Cards (adgang til at handle hurtigere) stol på fagligheden - gør vejen til hjælp kortere Hvad skal vi ændre/arbejde med? - Samarbejde på tværs af udvalg, evt. Fælles møder (møder på samme dag) - Konkrete fælles sager - Hele feltet af frivillige skal tænkes ind (ikke kun musik) - Indsatser såsom markedsplads for frivillige og koblingen til åben skole - Vi har konkrete anledninger til at styrke samarbejdet på tværs; et mere sammenhængende børneområde fx - Sammenkoblingen mellem kommunale tilbud og civile, frivillige foreninger er en (spændende) udfordring med stort potentiale man kan se potentialet ved at se det fra forældrenes og børnenes perspektiv - Vi skal have fokus på at ændre/løse op for begrænsninger kulturelle og faglige - Vi skal have fokus på at løse faggrupperne på tværs - Fælles pilotprojekter

160 Behov for klarere definition af bureaukratisering det skal ikke medføre flere møder!! Spm. 2 Hvilke temaer går igen i bidragene? 1. Vi skal skabe rammer for møder og samarbejder; Fællesskaber og dialog er motor for udviklingen af kerneopgaverne. 2. Overgange + forældresamarbejde: Dagtilbud ---- skole ---- uddannelse ---- erhverv Fritidsliv / civilsamfund 3. Skabe tid til + prioritering af formelle og uformelle relationer om de vi er fælles om (=børn) 4. Let tilgængelig viden overblik 5. Flytte magt/ansvar/kompetencer fra kommunen til fællesskabet Spm. 3 Hvad er de tre væsentligste konkrete input /temaer vi tager med os ind i fagudvalgenes videre arbejde og samarbejde om de to kerneopgaver? Ovenstående 5 temaer er de væsentligste, der skal tages med videre. Som nøgleudtryk kunne gruppen endvidere identificere: Nærhed, relationsopbygning, sammenhænge, gensidighed. Samt behovet for at stå fast på disse værdier (også) når det blæser.

161 Gruppe 3 med fokus på Bæredygtig vækst 1. Martin Stokholm, UTM 2. Birger Prahl, UTM/UET 3. Ivan Mott, UTM 4. Grethe Nørtoft Saabye, UET 5. Carsten Helles Rasmussen, ØU 6. Carsten Rasmussen, ØU 7. Louise Liv Holm, Kernevelfærdsudvalget 8. Gert Fabrin, Kernevelfærdsudvalget 9. Hanne Stensen Christensen, Direktør 10. Lis Napstjert, Centerchef - CSE 11. Peter Østerbye, Centerchef - CTM 12. Inger Marie Vynne, Kommunaldirektør Spm. 1. Hvilken betydning har den/de nye formålsbeskrivelser og kerneopgavens gennemgående budskaber for arbejdet i og på tværs af fagudvalgene? Hvad skal vi ændre på? Hvad skal vi gøre mere af/mindre af/nyt? Hvordan kan vi konkret gøre det? - Der skal være fokus på en balancering af kommunens rolle som myndighed og beskytter af natur og miljø overfor ønsket om at fremme et dynamisk erhvervsliv. - Stærkere branding + storytelling i forhold til at der skal være fokus på dynamik og erhvervsudvikling med respekt for Lejres natur og kultur - Erhvervsvirksomheder skal i samarbejdet med den kommunale administration opleve, at det er nemt at tage initiativer og at drive og udvikle virksomheden. Det skal ske uden at der bliver slækket på beskyttelsen af natur og miljø - Mere dialog tidligere ind i forløbene også med deltagelse af politikere. Det kan fx være i form af tidlige borgermøder inden der er truffet beslutninger eller lavet et forslag. - Administrationen skal i tidlig dialog med interessenter. Spm. 2 Hvilke temaer går igen i bidragene? - Der skal være mere fokus på kommunikation og vidensdeling mellem borgere og kommune, mellem borgere indbyrdes og internt i kommunen. - Der skal være åbenhed i kommunen overfor at se på de forskellige muligheder. - Der er behov for fleksibilitet og der skal være plads til alle - Synliggøre borgernes og erhvervslivets perspektiv i sagsfremstilling + borgermøder tidligt - Der skal arbejdes med flere perspektiver og flere indstillinger i de politiskesager - Mange ønsker koordinering af indkøb af økologiske fødevarer - Kommunens institutioner kan bruges til flere formål der skal være bedre mulighed for at alle kan bruge kommunens lokaler. - Der kan være et dilemma ifht. at se på hele kommunen versus lokalpatriotisme og nærvær - Eksisterende borgerfora kan de bruges anderledes? (eks. Skolebestyrelser). Er det muligt at lægge beslutninger ud?

162 - Hvis der skal tages medansvar i lokalsamfundene kræver en omhyggelig forventningsafstemning i forhold til politikere og administration. Der skal være empowerment til bylaugene. - Hvis der skal tages lokalt ansvar kræver det at der også bliver givet plads til lokal indflydelse - Samarbejde og netværk er vigtige i kommunen hvis der skal være innovation. Både erhverv og borgere skal bidrage - Der er stort fokus på en velfungerende infrastruktur både i form af mobil- og bredbåndsforbindelse og i form af gode muligheder for kollektiv transport og privat transport. Udvalgte indsatsområder: - Sagsfremstillingerne til de politiske udvalgsmøder. Flere perspektiver skal med i sagsfremstillingerne og der skal i højere grad tages udgangspunkt i borgernes og erhvervslivets perspektiv. Samtidig prioriteres en tidlig dialog, fx i form af borgermøder. - Det er kommunalbestyrelsens opgave at sikre at alle borgerne i hele kommunen bliver tilgodeset. Det bliver til tider udfordret af lokalpatriotismen og ønsket om det meget nære samfund med stor lokal indflydelse. - Det skal undersøge om eksisterende borgerfora kan få flere funktioner og få mere kompetence i forhold til at træffe beslutninger. Det gælder fx skolebestyrelser og bylaug - Fokus på at få netværk og lokalt samarbejde til at fungere bedre. Der skal skabes mere innovation med bidrag fra både borgere og erhverv. Det siger borgerne: - Der skal være åbenhed og gennemsigtighed i forhold til kommunens beslutninger - Borgerne vil gerne tage et medansvar for kommunens udvikling og ønsker empowerment - Der skal være fokus på de nære fællesskaber i lokalsamfundene - Både kommunen og borgerne skal have mod og være innovative - Større vidensdeling på tværs blandt borgerne

163 Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H D E hfso@lejre.dk Dato: J.nr.: 17/22 Bilag 1 Uddybning af forventninger på udvalgsniveau og politikområder I følgende notat præsenteres forklaring af væsentlige afvigelser, der bygger på indmeldingerne til forventet Regnskab Forventet Regnskab (FR-2) er baseret på centrenes forventninger til regnskab 2017 i juni måned Tabel 1: Resultat for Lejre Kommune pr i mio. kr. FV. Regnskabsafvigelse i forhold til: Resultatopgørelse (mio. kr.) Fv. regnskab (a) Oprindeligt budget (b) Korrigeret budget (c) Opr. Budget (d) Kor. Budget (e ) Indtægter , , ,1 2,5 2,5 Skattefinansierede nettodriftsudgifter 1.499, , ,0 3,6-14,2(***) Anlægsudgifter 116,0 64,2 152,3 51,8-36,3 Optagne lån -50,0-7,0-50,0-43,0 0,0 Renter 8,1 8,2 8,1-0,1 0,0 Afdrag på lån 27,5 27,5 27,5 Balanceforskydninger 3,2 3,2 3,2 Udgifter i alt 1.604, , ,1 12,3-50,5 LIKVIDITETUNDERSKUD (+) LIKVIDITETOVERSKUD (-) 23,0 (D) 8,2 (*) 71,0 (**) 14,8-48,0

164 Med budgetaftalen 2017 blev der vedtaget et likviditetsforbrug i 2017 på 8,2 mio. kr. (*) Siden budgetvedtagelsen er der givet tillægsbevillinger, således at det korrigerede budget aktuelt viser en reducering af likviditeten med 71 mio. kr. (**) i Forværringen af likviditeten skyldes hovedsageligt anlægsoverførsel FR-2 viser på driften et mindreforbrug på -14,2 mio. kr. (***) I forhold til det korrigerede budget. Der er således tale om budgetoverholdelse i Der forventes fortsat en gældsafvikling i 2017 på 10 mio. kr. i forhold til den aktuelle gæld på 32,3 mio. kr. Aktuelt søges der i FR-2 tilbagebetalt 4,2 mio. kr. Det forventede regnskab viser samlet set et likviditetsunderskud (kassetræk) på 23,0 mio. kr. i 2017 (D), jf. tabel 1. Tabel 2: Resultat for Lejre Kommune pr i mio. kr. FV. Regnskabsafvigelse i forhold til: Fv. regnskab (a) Oprindeligt budget (b) Korrigeret budget (c) Opr. Budget (d) Kor. Budget (e ) Resultatopgørelse (mio. kr.) A: INDTÆGTER Skat/tilskud udligning , , ,1 2,5 2,5 B: NETTODRIFTSINDTÆGTER 1.499, , ,0 3,6-14,2 ØKONOMIUDVALG 176,4 169,8 183,1 6,6-6,7 POLITISK ORGANISATION 6,8 6,7 6,8 0,1 0,0 ADMINISTRATIV ORGANISATION 153,9 150,3 154,7 3,6-0,8 UDLEJNING M.V. -16,9-19,7-19,4 2,7 2,4 BEREDSKAB 5,6 5,4 5,6 0,1 0,0 IT OG KOMMUNIKATION 22,4 22,7 22,4-0,3 0,0 FORSIKRINGER OG VIKARPULJER 12,3 13,5 11,7-1,2 0,6 GEBYRER -1,0-1,0-1,1 0,0 0,1 PULJER TIL SPAREMÅL -6,7-8,2 2,2 1,5-9,0 UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID 29,4 31,7 29,9-2,3-0,5 KULTUR & FRITID 29,4 31,7 29,9-2,3-0,5 UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM 464,3 474,4 469,9-10,1-5,6 SKOLETILBUD 286,8 285,5 290,7 1,2-3,9 Side 2 af 17

165 FV. Regnskabsafvigelse i forhold til: Fv. regnskab (a) Oprindeligt budget (b) Korrigeret budget (c) Opr. Budget (d) Kor. Budget (e ) Resultatopgørelse (mio. kr.) BØRN, UNGE OG FAMILIE 78,1 89,1 77,2-11,0 0,9 DAGTILBUD 99,4 99,7 102,1-0,3-2,7 UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ 121,8 113,5 125,8 8,3-4,0 TEKNIK & MILJØ 5,1 3,7 5,2 1,3-0,2 VEJE & TRAFIK 65,9 65,8 67,6 0,1-1,7 FORSYNINGSVIRKSOMHED 1,0 2,4 3,1-1,4-2,1 EJENDOMSDRIFT 49,8 41,5 49,9 8,3-0,1 UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED 167,2 170,0 169,4-2,8-2,2 JOBCENTER 167,2 170,0 169,4-2,8-2,2 UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE 539,1 535,3 534,4 3,8 4,7 VELFÆRD & OMSORG 324,4 323,0 322,3 1,4 2,1 SOCIALE TILBUD 130,1 130,6 130,8-0,6-0,7 DIVERSE YDELSER MV. 84,7 81,6 81,4 3,0 3,3 UDVALGET FOR ERHVERV & TURISME 1,5 1,5 1,5 0,0 0,0 ERHVERV & TURISME 1,5 1,5 1,5 0,0 0,0 C: ANLÆGSUDGIFTER 116,0 64,2 152,3 51,8-36,3 Optagne lån -50,0-7,0-50,0-43,0 0,0 Renter 8,1 8,2 8,1-0,1 0,0 Afdrag på lån 27,5 27,5 27,5 0,0 0,0 Balanceforskydninger 3,2 3,2 3,2 0,0 0,0 Udgifter i alt 1.604, , ,1 12,3-50,5 LIKVIDITETUNDERSKUD (+) LIKVIDITETOVERSKUD (-) 23,0 8,2 71,0 14,8-48,0 Ad A: Indtægter Indtægter, renter og lån forudsættes og forventes at ende 2,5 mio. kr. under det budgetlagte. Dette skyldes den udmeldte midtvejsregulering af tilskud og udligning, som følger af sommerens økonomiforhandlinger. Side 3 af 17

166 I forbindelse med midtvejsreguleringen for 2017 bliver Lejre Kommune negativt kompenseret med 2,5 mio. kr. i forbindelse med regulering af hhv. tilskud og udligning, beskæftigelsestilskud samt særtilskud. Udspecificeret udgøres midtvejsreguleringen af generelle tilskud og udligning på 2,5 mio. kr. af nedenstående elementer: Mio. kr Midtvejsregulering af tilskud og udligning 0,4 Skattenedslag som følge af personskattelovens skatteloft 2,4 Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud ,2 Særligt tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden 0,1 Endelig regulering af beskæftigelsestilskud ,6 Midtvejsregulering i alt 2,5 Ad B: Nettodriftsudgifter Økonomiudvalget Administrativ organisation Væsentlige udfordringer netto mio. kr. Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) 1 Administrative udgifter -0,8 I alt -0,8 1) Negativt fortegn angiver et forventet mindreforbrug Der forventes mindreudgifter i forhold til politikområdet på 0,8 mio. kr. Mindreforbruget går til tilbagebetaling af gammel gæld. Udlejning m.v. Væsentlige udfordringer netto mio. kr. Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) 1 Tomme boliger til indkvartering af flygtninge 1,2 2 Støttet boligbyggeri -0,2 3 Statsrefusion 1,4 I alt 2,4 1) Negativt fortegn angiver et forventet mindreforbrug Side 4 af 17

167 Ved budgetlægningen for 2017 blev der taget højde for en række af de forhold, der medførte budgetoverskridelse i Der er dog i 2017 fortsat en række risici, som kan udfordre bevillingen i Disse risici kan hovedsageligt henføres til de almindelige udlejningsboliger og til de tomme boliger, Lejre Kommune har med henblik på indkvartering af flygtninge. Tomme boliger til indkvartering af flygtninge Lejre Kommune har behov for en vis overkapacitet af flygtningeboliger, så vi ikke risikerer at mangle boliger, når flygtningene ankommer til kommunen. Udgifterne i forbindelse med tomgangsleje er der ikke taget højde for ved budgetlægningen, da udmeldingen fra KL og staten i første omgang var, at der ville være 100 % statsrefusion ved tomgangsleje. Efterfølgende har ministeriet dog ændret udmeldingen til, at der ikke ydes refusion. Der forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. i 2017 i forhold til tomme boliger. Støttet boligbyggeri Der er budgetlagt med niveau fra Her blev der imidlertid betalt for 3 halvår, og der er dermed budgetteret med for høje udgifter i Der forventes et mindreforbrug på knap 0,2 mio. kr. i Statsrefusion Lejre Kommune har hjemtaget 1,4 mio. kr. for meget i statsrefusion vedrørende regnskab Reguleringen vedr er sket i regnskab IT og Kommunikation Der forventes budgetoverholdelse på bevillingen. Dette dækker over, at der forventes et mindreforbrug på 1 mio. kr. i 2017 i forhold til etableret pc ordning i Lejre Kommune. Ordningen skal hvile-i-sig-selv over en 4-årig periode, og mindreforbruget skal derfor overføres til 2018, hvor der vil være et merforbrug i ordningen. Modsat er der en udfordring på det almindelige IT område, hvor der er en udfordring i forhold til finansiering af helt nødvendige anskaffelser. Forsikringer og vikarpuljer Væsentlige udfordringer netto mio. kr. Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) 1 Bygnings- og løsøreforsikring -1,0 Side 5 af 17

168 Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) 2 Arbejdsskadeforsikringer 1,6 I alt 0,6 1) Negativt fortegn angiver et forventet mindreforbrug Politikområdet forventes at få et merforbrug på i alt 0,6 mio. kr. Bygnings- og løsøreforsikring Der har hidtil været færre skader i kommunen end i 2016, og hvis dette niveau fortsætter, vil det være muligt at opnå mindreforbrug på ca. 1 mio. kr. Arbejdsskadeforsikringer Der har været engangsudbetaling på 2,2 mio. kr. til tidligere medarbejder (en sag fra 2011 der er genoptaget). Samtidig har Lejre Kommune fået behandlet flere arbejdsskadesager i 2017, og udgiften til arbejdsmiljøbidrag er derfor steget betydeligt ift Gebyr Bevillingen blev tilrettet til budget 2017, men indtægterne fra gebyrer ser ud til at blive 0,1 mio. kr. lavere i 2017 end tidligere år. Puljer til sparemål Der er i budget 2017 indarbejdet en række effektiviserings- og besparelseskrav, jf. nedenstående tabel: Status på tværgående reduktionskrav i 2017: Mio. kr. Budget 2017 Effektiviseringer og opsamlinger FV. Regnskab 2017 Afvigelse 1) Reduktion i administrative udgifter -3,4-4,8-1,4 2) Effektivisering af tekniske servicefunktioner -1,1-1,1-0,0 3) Effektiv ejendomsdrift -4,2-3,6 0,6 4) Compliance på indkøbsaftaler -2,3-3,2-0,9 5) Optim, eff, tilpas af service borgernære -0,3 0,0 0,3 6) Lavere prisfemskrivning 5,7 0,0-5,7 7) Øvrige, opsamling fra før 2016 Omstilling- og effektiviseringspulje -0,6 0,0 0,6 Øvrige, opsamling fra før ,4 0,0-1,4 8) Fejl i adm. budget CJS 0,9 0,0-0,9 Side 6 af 17

169 Mio. kr. Budget 2017 FV. Regnskab 2017 Afvigelse Sammentælling -3,8-12,7-9,0 I nedenstående gives en kort status på de enkelte effektiviserings- og besparelseskrav. Ad 1 - Reduktion i administrative udgifter Økonomiudvalget tog den 13. december 2016 direktionens plan for udmøntning af administrative effektiviseringer til efterretning. I henhold til planen pågår der på nuværende tidspunkt en proces i de enkelte centre omkring effektuering af effektiviseringen. Der er opnået 1,4 mio. kr. mere i effektiviseringer end forudsat i budget Ad 2 og ad 3 - Effektivisering af tekniske servicefunktioner og Effektiv ejendomsdrift Der er i budget 2017 indarbejdet et effektiviseringskrav på 1,1 mio. kr. (Teknisk service). Effektiviseringen på 1,1 mio. kr. på Teknisk service er indhentet med etablering af en ny teknisk serviceenhed pr. 1. april Derudover er der et effektiviseringskrav på effektiv ejendomsdrift på 3 mio. Effektiviseringskravet er videreført i overslagsårene Og dertil kommer et effektiviseringskrav på 1,2 mio. kr. vedr. frigjorte bygninger, som er vedtaget i budget 2014 og videreført herefter. Der forventes realiseret 4,7 mio. kr. i 2017, dels ved teknisk service 1,1 mio. kr., og derudover ved mindreudgift på 3,6 mio. kr. ejendomsområdet (kun engangsbesparelser). Omkostningsreduktionerne forventes gennemført uden serviceforringelser, men vil have konsekvenser for enkelte områder. Ad 4 - Compliance på indkøbsaftaler Der er opnået effektiviseringsgevinster for 3,2 mio. kr. i 2017, hvilket er 0,9 mio. kr. mere end forudsat i budget Største potentiale er opnået ved udbud af vikarer på ældreområdet. Side 7 af 17

170 Ad 5 - Optimering, effektivisering, tilpasning af service på borgernære områder Effektiviseringskravet blev vedtaget i budget 2015 med et beløb på 1 mio. kr. Heraf er indhentet knap 0,7 mio. kr. ved bl.a. ny demografimodel for sundhedsplejen og øget brug af web-gis. Det resterende effektiviseringskrav på 0,3 mio. kr. forventes ikke indfriet i Ad 6 Lavere prisfremskrivning I Økonomiaftalen for 2017 var forudsætningen en gennemsnitlig pris- og lønfremskrivning på 2,1 pct. fra budget 2016 til budget Den faktiske udvikling har på grund af en lavere lønudvikling og faldende priser imidlertid kun været på 1,8 pct. Kommunalbestyrelsen besluttede i juni måned, at budget 2017 skulle tilpasses den lavere fremskrivning. Gældsafvikling Under Økonomiudvalget er placeret den samlede gæld vedr. driften fra tidligere år. Gælden er fordelt pr. enhed/institution. Det er forventningen, at der i 2017 vil blive tilbagebetalt gæld på ca. 10 mio. kr. Her ved Forventet Regnskab betales 4,2 mio. kr. (mindreforbrug flyttes fra enheder/institutioner til ØU), mens det resterende beløb vil blive opgjort ved regnskabsafslutningen Gælden er pr. 31. juli 2017 knap 32 mio. kr. Der er ikke budgetteret med gældsafvikling i 2017, og tilbagebetaling af gælden fremgår således ikke af driftsbudgettet. Tilbagebetalingen kan derimod ses af likviditetsprognosen. I prognosen er forudsat, at der årligt vil ske tilbagebetaling på 10 mio. kr. Hvis gældsafviklingen bliver mere end de 10 mio. kr., vil likviditeten blive forbedret, tilsvarende vil likviditeten blive forværret, hvis tilbagebetalingen går langsommere end 10 mio. kr. årligt. Udvalget for Kultur & Fritid Der forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., der kan henføres til udgiftstilbageholdenhed (ledige stillinger). Udvalget for Børn & Ungdom Skoletilbud Væsentlige udfordringer netto mio. kr. Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) 1 Specialundervisning 4,3 Side 8 af 17

171 Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) 2 Skoler -2,9 3 Støttepædagoger -1,5 4 Øvrige -3,8 I alt -3,9 1) Negativt fortegn angiver et forventet mindreforbrug Ad 1- Specialundervisning Bevilling specialundervisning m.v. omfatter udgifter til specialundervisning inkl. SFO på egne og fremmede skoler samt udgifter til buskørsel til elever pga. lang eller farlig skolevej. Merforbruget skyldes dels stigende udgifter til kørsel samt stigende udgifter til specialundervisningen. Ad 2 -Skoler Alle skoler med gæld fra tidligere år forventer mindreforbrug i henhold til deres handleplaner. I alt forventer skolerne med gæld at afdrage 2,6 mio. kr. i Trællerup Skole har ikke gæld, men forventer mindreforbrug på 0,2 mio. kr., som skolen vil ansøge om at overføre til Firkløverskolen har ikke gæld, men forventer mindreforbrug på kr., som skolen vil ansøge om at overføre til Ad 3 - Støttepædagoger Der vil være et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. på bevillingen til støttepædagoger. Mindreforbruget opnås ved udgiftstilbageholdenhed og skal bidrage til evt. finansiering af forventet merforbrug vedr. specialundervisning. Støttepædagoger søges flyttet til politikområde dagtilbud i dette forventede regnskab, hvorefter mindreforbruget vil reduceres med 1,5 mio. kr. Tilsvarende vil mindreforbruget under dagtilbud øges med 1,5 mio. kr. Ad 4 - Øvrige Mindreforbruget skyldes dels udgiftstilbageholdenhed på fællesudgifter til skolevæsnet og bidrag til budgetoverholdelse for politikområdet skoletilbud, herunder specialundervisning. Derudover indeholder mindreforbruget 1,9 mio. kr. til gældafvikling i henhold til den tidligere politiske omkring gældafvikling. Side 9 af 17

172 Børn, Unge og Familie Væsentlige udfordringer netto mio. kr. Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) Det specialiserede børneområde 0,9 I alt 0,9 1) Negativt fortegn angiver et forventet mindreforbrug Der forventes et merforbrug på 0,9 mio. kr. Det baserer sig på en stabil udvikling siden FR-1, med tilføjelse af en refusionssag på 0,4 mio. kr. Der er pt. 4 mellemkommunale sager om anbringelser og 2 anbringelsessager under vurdering. Forventningen er, at Lejre Kommune opnår refusion på alle 6. Hvis ikke, vil udgiftsniveauet på området stige i forhold til skønnet her. Dagtilbud Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) 1 Område A - C -1,1 2 Demografi -0,8 3 Puljeinstitutioner -0,8 I alt -2,7 1) Negativt fortegn angiver et forventet mindreforbrug Der forventes et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr. i Ad 1) Område A - C Områderne forventer samlet at kunne tilbagebetale 1,0 mio. kr. på gammel gæld i Ad 2) Demografi Der forventes samlet set, at der skal passes færre børn i Lejre Kommune end budgetteret Ift. FR-1 er det 19 færre børn, der skal passes ( kr.). Ad 3) Puljeinstitutioner Budgettet til puljeinstitutioner er lagt inkl. moms. Lejre Kommune kan midlertidig få momsen refunderet svarende til 0,8 mio. kr. Udvalget for Teknik & Miljø Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) Side 10 af 17

173 1 Vejafvandingsbidrag -1,7 2 Renovation -2,1 3 Øvrige -0,3 I alt -4,0 1) Negativt fortegn angiver et forventet mindreforbrug Ad 1) Vejafvandingsbidrag Mindreforbruget skyldes, at FORS har haft lavere anlægsaktivitetsniveau end forudsat, hvilket igen har medført, at der skal betales lavere afvandingsbidrag til FORS for 2016 og Ad 2) Renovation Forventet mindreudgift skal anvendes primo 2018 til delvis finansiering af indkøb af nye affaldsbeholdere i Ad 3) Øvrige Mindreforbruget skyldes udgiftstilbageholdenhed. Udvalget for Job & Arbejdsmarked Væsentlige udfordringer netto mio. kr. Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) 1 Sygedagpenge 2,9 2 Dagpenge til forsikrede ledige 2,9 3 Arb.mar.foranst. og forsørgerydelser 2,4 Afvigelse uden flygtninge 8,2 4 Introduktionsprogram udlændinge & ydelser -10,4 I alt -2,2 1) Negativt fortegn angiver et forventet mindreforbrug Lejre Kommune klarer sig ganske flot i forhold til andre Kommuner på arbejdsmarkedsområdet. Der kan særligt peges på følgende nøgletal: Høj beskæftigelsesgrad i Lejre Kommune 84% af Lejre Kommunes borgere er enten beskæftigede (77%) eller under uddannelse (7%). Det er højere end landsgennemsnittet og næsthøjest i Regions Sjælland. Fald i andelen af forsikrede ledige på A-dagpenge Side 11 af 17

174 Andelen af forsikrede ledige på A-dagpenge er lavt i Lejre Kommune og er faldet fra 2015 til Således er kun 2,0 pct. på A-dagpenge ledige i forhold til arbejdsstyrken. På landsplan er der 2,9 pct. og i Region Sjælland 2,6 pct. ledige i forhold til den samlede arbejdsstyrke. Integration beskæftigelsesbonus Lejre kommune har modtaget beskæftigelsesbonus på 1 mio.kr svarende til ca. 2% af den samlede pulje. Antallet af beskæftigede integrationsborgere er steget fra 18 i dec.2015 til 58 i dec Integration Selvforsørgende I perioden juni.2016 til juni.2017 har i gennemsnit 58 integrationsborgere (32%) været selvforsørgende. Selv om der er sket en positiv udvikling fra 2016 til 2017 forventes der et merforbrug på 8,2 mio. kr. i 2017, når der ses bort fra udgifter vedr. flygtninge. Merforbruget skyldes hovedsageligt, at budgetforudsætningerne har været yderligere optimistiske i forhold til de opnået resultater. Merforbruget kan hovedsageligt henføres til sygedagpenge og udgifter til forsikrede ledige. Samlet set har budgetlægningen på arbejdsmarkedsområdet været for optimistisk i forhold til den nye refusionsreform. Budgetterne på arbejdsmarkedsområdet er således på flere områder væsentligt lavere end forbruget i 2016, og selv med det forventede merforbrug på området i 2017, har Lejre Kommune et forholdsvist lavere udgiftsniveau end andre kommuner. Ad 1) Sygedagpenge Bevillingen forventes at være udfordret i 2017 både med hensyn til antallet af helårspersoner samt netto enhedsprisen. Lejre Kommune forventer i 2017 at bruge 25,6 mio. kr., hvor der i budget 2017 var forventet 22,8 mio. kr. Til sammenligning brugte Lejre Kommune i ,9 mio. kr. Budgettet for 2017 har dermed været meget optimistisk på sygedagpengeområdet. Stigningen i de forventede udgifter skyldes, at antallet af helårspersoner forventes at stige med 17 i forhold til budgetforudsætningen. Derudover forventes netto enhedsprisen at blive øget. Ad 2) Dagpenge til forsikrede ledige Lejre Kommune forventer i 2017 at bruge 32,1 mio. kr. på dagpenge til forsikrede ledige, hvor der i budget 2017 var forventet 29,4 mio. kr. Til sammenligning brugte Lejre Kommune i ,1 mio. kr. på området. Side 12 af 17

175 Stigningen i de forventede udgifter er en kombination af en forventet stigning i antallet af helårspersoner med 17, samt at netto enhedsprisen er steget. Ad 3 Arb.mar.foranst. og forsørgerydelser Der forventes her et merforbrug på 2,4 mio. kr. i 2017, svarende til et forventet forbrug på 101,4 mio. kr. i Merforbruget skyldes, at netto enhedspriser er underestimeret med ca. 2,4 mio. kr. i budget Introduktionsprogram udlændinge & ydelser I forhold til flygtninge forventes et mindreforbrug på 10,4 mio. kr. i 2017, svarende til et forventet forbrug på 8,0 mio. kr. i Til sammenligning blev der i 2016 brugt 14,4 mio. kr. på området. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt, at flygtningekvoten er reduceret med 77 helårspersoner med en effekt på 6,3 mio. kr. Derudover var der ikke i budget 2017 forventet fraflytninger fra Lejre Kommune. Udvalget for Social, Sundhed og Ældre Velfærd & Omsorg Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) 1 Fællesudgifter Velfærd og omsorg -0,9 2 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 3 Plejecentre og aflastningsboliger -0,5 4 Bestillerfunktion m.v. -2,4 5 Mellemkommunal afregning pleje i pl.bolig mv. 1,7 6 Hjælpemidler og tilskud -1,8 I alt 2,1 6,0 Ad 1) Fællesudgifter Velfærd og omsorg Budget til Fællessprog III på kr. forventes ikke brugt før end i 2018, da implementeringen er blevet rykket. Beløb tilgår derfor kassen, og medtages i administrativt budgetforslag Der forventes budgetoverholdelse. Ad 2) Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Side 13 af 17

176 Afregning af årets første halvår har været højere end forventet. Bl.a har seneste afregning for medfinansiering været 1 mio. kr. højere end forventet. Pt. skønnes et merforbrug på både medfinansiering (ca. 5,7 mio. kr.) og finansieringsdel (ca kr.). Administrationen forventer, at Lejre Kommune vil modtage tilbagebetaling vedrørende den aktivitetsbestemte medfinansiering i tidligere år. Beløbet kendes dog endnu ikke, da opgørelsen først sker i 2. halvår. Ad 3) Plejecentre og aflastningsboliger En gennemgang viser samlet budgetoverholdelse. Alle tre plejecentre har på lønsum pt. et for højt niveau, som udlignes af tilbageholdenhed på andre indsatsområder iht. handleplan for tilbagebetaling af gæld. Der vil være fokus på at nedsætte plejecentrenes udgiftsniveau, hvorfor der pt. skønnes en mulig tilbagebetaling af gæld med kr. i år. Ad 4) Bestillerfunktion Der forventes et mindreforbrug på Frit valg, hjemmepleje, da budgetgrundlag er Regnskab 2015, men der var færre timer ved Regnskab Faktiske timer for årets første fire måneder viser samme tendens. Der skønnes et mindreforbrug på omkring 3,1 mio. kr. vedr. kommunal leverandør og 0,3 mio. kr. vedr. privatleverandør. For BPA ordninger har regionen ændret kommunens andel af 4 borgeres respirationsordning, hvilket medfører en merudgift på kr. årligt fra Ad 5) Mellemkommunal afregning pleje i pl.bolig mv. Bevillingen er udfordret som følge af stigning i komplekse borgere med behov for specialiserede opholdstilbud. Ud fra regnskab 2016 er der p.t. risiko for et merforbrug på ca. 1,7 mio. kr. kr. Der sker imidlertid konstant til- og afgang i de forskelligartede tilbud, og udviklingen på området følges tæt. Ad 6) Hjælpemidler og tilskud mv. Lav forbrugsprocent skyldes bl.a. at der er færre udgifter end budgetteret til proteser og støtte til bil, og kun få udgifter til boligindretning. Der er imidlertid endnu ikke modtaget regninger / konteret en række dyre hjælpemidler, bl.a. benproteser og øjenstyret computer. Samtidig kan ansøgninger fra borgere variere meget måned til måned. Der skønnes pt. en mindreudgift på 1,7 mio. kr. Specialiseret voksenområde Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) Side 14 af 17

177 Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) 1 Tilbud til personer med særlige behov 0,0 2 Bofællesskaber -0,7 I alt -0,7 Politikområdet forventer et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i 2017, som kan henføres til området bofællesskaber. Ad 1) Tilbud til personer med særlige behov Der forventes budgetoverholdelse. Siden FR-1 er der sket en oprydning i Lejre Kommunes fagsystem, hvilket har betydet, at en række sager er blevet lukket. I skønnet om budgetoverholdelse indgår en buffer på 2,1 mio. kr. til ukendt tilgange resten af Ad 2) Bofællesskaber Forventet mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Mindreforbruget skal gå til afbetaling af gæld fra tidligere år, der står under ØU. Den samlede gæld er 1,9 mio. kr. Ved årets udgang forventes restgæld dermed at være 1,2 mio. kr. Sociale ydelser (Førtidspensioner) Der forventes et merforbrug på 3,9 mio. kr. i 2017, svarende til et forventet forbrug på 73,8 mio. kr. Til sammenligning blev der i 2016 brugt 74,1 mio. kr. på området. Merforbruget skyldes en større tilgang af personer i 2017 end forventet ved budgetlægningen, samt at antallet af helårspersoner var højere ved årets start end oprindeligt forventet. Netto er der sket en øget tilgang af helårspersoner på 21. Derudover er netto enhedspriserne højere end forventet med effekt på ca. 1,5 mio.kr. Ad C: Anlægsudgifter De samlede anlægsudgifter forventes i 2017 at udgøre 116 mio. kr. i 2017, svarende til et mindreforbrug på 36,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. I nedenstående tabel fremgår status for de enkelte anlægsprojekter. Tabel Statusoversigt for anlægsprojekter Nr. Anlægsprojekt (1.000 kr.) Forbrug pr. 31/ FV. Udgift 2017 Korr. FV. Afvigelse Side 15 af 17

178 Nr. Anlægsprojekt (1.000 kr.) Forbrug pr. 31/ FV. Udgift 2017 Korr. Budget 2017 FV. Afvigelse Anlægsprojekter i alt 28, ,3 36,3 148 Halanlæg Kirke Hyllinge 0,031 0,031 9,782 9, Trafiksikkerhed samt cykel-/gangsti ,818 2,845 8,449 5, Byfornyelsespulje 0,920 1,941 7,334 5, Netdækning landsbyer 0,116 0,097 2,864 2, Skole- og faglokaler 0,000 1,921 3,891 1, Pendlerparkeringspladser 0,165 0,562 2,090 1, Anvendt borgernær teknologi ,324 0,333 1,727 1, Energirenovering vejbelysning m.m 0,000 3,000 4,220 1, Salg af 11 grunde i Baunemosen 0,000 0,700 1,756 1, Færdiggørelse Vestervang -0,003 0,100 1,019 0, Degnejorden 0,000 0,200 1,084 0, Erhvervsgrunde i Kr. Såby 0,001 0,001 0,779 0, Renovering af kommunale bygværker ,560 3,900 4,627 0, Sæbybadet 1,384 1,500 1,970 0, Asfalt og slidlag 1,186 6,989 7,411 0, Nationalpark 0,000 0,500 0,766 0, Materielgården sammenlægning 1,951 4,221 4,471 0, Flygtningeboliger, Møllev 2, Karlebyv 130 og Bygaden 28 4,205 2,490 2,733 0, Renovering af badebro Herslev strand 0,301 0,000 0,230 0, Indkøb af hjælpemidler 0,000 0,000 0,173 0, Fjordstiprojekt 0,000 0,016 0,186 0, Lys fodboldbaner Kr. Hyllinge 0,131 0,131 0,229 0, Anlægsbehov på dagtilbudsområdet 8,684 22,428 22,519 0, Restaurering af Ledreborg Å 0,013 0,013 0,041 0, Færdiggørelse af Vestervangudstykningen 0,000-0,003 0,000 0, Energioptimering 0,066 2,066 2,066 0, Vedligeholdelse af kommunale ejendomme 3,241 9,280 9,280 0, Klargøring salg af ejendomme 0,181 0,000 0,000 0, Skimmelsvamp Hvalsø skole 2,236 5,250 5,250 0, Anlæg ved samling af Rådhuse 0,366 1,545 1,545 0,000 Side 16 af 17

179 Nr. Anlægsprojekt (1.000 kr.) Forbrug pr. FV. Udgift Korr. FV. 31/ Afvigelse 175 Overtagelse ældreboliger fra BOSJ 0,000 23,317 23,317 0, Flygtningeboliger Birkely/Bøgely 0,000 8,089 8,089 0, Pulje til halanlæg ,000 5,000 5,000 0, Kunstgræsbane i Osted 0,195 3,086 3,086 0, Risikostyring - etablering af ABA- anlæg 0,120 2,380 2,380 0, Pulje til tilgængelighed (handicap) ,444 1,377 1,377 0, Styrket Vedligehold græsfodboldbaner 0,601 1,225 1,225 0, Mangeludbedring Østbo II 0,032 0,495 0,495 0, Ny institution i Hvalsø 0,151 0,327 0,327 0, Bærbare/tablets til skoleelever ,543 0,180 0,180 0, Sarbjerg udstykning 0,000 0,150 0,150 0, Udvidelse af fitnesscenter i Bramsnæsvighallen 0,000 0,018 0,018 0, Forundersøgelse fosforvådområde Dalkilder 0,000 0,012 0,012 0, Vandløbsprojekter 0,000 0,004 0,004 0, Natura ,075-0,438-0,438 0, Salg af Lyndby rådhus -4,440-4,300-4,300 0, Energioptimering ,511 1,177 1,177 0, Renovering af køkkener i daginstitutioner ,382 0,393 0,393 0, Tilbagekøb af grund Tjørnvangen 4 0,000 0,000 0,000 0, Grundsalg Salviehaven - Sarbjerg 0,000 0,000 0,000 0, Broer 0,812 1,417 1,416-0, Kunstgræs fodboldbane 0,003 0,003 0,000-0, Kunstgræsbane ,013 0,013 0,000-0,013 6 Klargøring af salg af ejendomme 0,000 0,000-0,135-0,135 Side 17 af 17

Referat Økonomiudvalget mandag den 28. august Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 28. august Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Referat mandag den 28. august 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Forventet Regnskab 2017-2, 1. behandling...2 28-08-2017

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 24. april Kl. 16:30 i Mødelokale 1 og 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 24. april Kl. 16:30 i Mødelokale 1 og 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Referat mandag den 24. april 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 1 og 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Forventet Regnskab 2017-1, 1. behandling...2

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 4. september 2017

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 4. september 2017 Referat mandag den 4. september 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Birger Prahl (F) Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager -

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. september Kl. 16:00 i Sprogcentret, Hvalsø

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. september Kl. 16:00 i Sprogcentret, Hvalsø Referat mandag den 4. september 2017 Kl. 16:00 i Sprogcentret, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager - September...2 3. JA - Opfølgning på årsplan 2017...4

Læs mere

Økonomiudvalget REFERAT

Økonomiudvalget REFERAT Sted: Mødelokale 1 og 2 Dato: Onsdag den 2. maj 2018 Start kl.: 17:00 Slut kl.: 18:00 REFERAT Medlemmer: Fraværende: Carsten Rasmussen (A) (Formand) Mikael Ralf Larsen (F) (Medlem) Rikke Zwisler Grøndahl

Læs mere

Økonomiudvalget REFERAT

Økonomiudvalget REFERAT REFERAT Sted: Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Dato: Tirsdag den 27. november 2018 Start kl.: 19:30 Slut kl.: 20:00 Medlemmer: Carsten Rasmussen (A) (Formand) Mikael Ralf Larsen (F) (Medlem)

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. september Kl. 16:00 i Sprogcentret, Hvalsø

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. september Kl. 16:00 i Sprogcentret, Hvalsø Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. september 2017 Kl. 16:00 i Sprogcentret, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager - September...2

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 3. april Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 3. april Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Referat mandag den 3. april 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager - April...2 3. ET - Temadrøftelse

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. december Kl. 16:00 i Mødelokale 4, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. december Kl. 16:00 i Mødelokale 4, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Referat mandag den 4. december 2017 Kl. 16:00 i Mødelokale 4, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager - December...2 3. JA - Dialogtema

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 2. oktober 2017

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 2. oktober 2017 Referat mandag den 2. oktober 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Julie Hermind (F) Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager - Oktober...2

Læs mere

Vækstvilkår Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst i LEJRE. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

Vækstvilkår Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst i LEJRE. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland Vækstvilkår 2017 Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst i LEJRE Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 Vækstvilkår 2017 INDHOLD 4 ERHVERVSSTRUKTUR, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE 12 DEMOGRAFISK

Læs mere

VækstVilkår 2016 FREDERIKSSUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 FREDERIKSSUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSSUND Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser -

Læs mere

VækstVilkår 2016 HALSNÆS. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 HALSNÆS. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv HALSNÆS Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser - én for

Læs mere

VækstVilkår 2016 FREDERIKSBERG. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 FREDERIKSBERG. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSBERG Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 er en serie af 46 analyser - én for hver kommune i Region Hovedstaden

Læs mere

VækstVilkår 2016 GLADSAXE. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 GLADSAXE. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv GLADSAXE Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser - én for

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid mandag den 8. januar Kl. 19:00 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid mandag den 8. januar Kl. 19:00 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Referat mandag den 8. januar 2018 Kl. 19:00 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering - januar...2 3. KF - Valg af formand...3

Læs mere

Udvalget for Erhverv & Turisme REFERAT

Udvalget for Erhverv & Turisme REFERAT REFERAT Sted: Magni ApS, Ledreborg Allé 22, 4000 Roskilde Dato: Torsdag den 7. juni 2018 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Fraværende: Grethe Saabye (C) (Formand) Julie Hermind (F) (Medlem) Martin

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6 Økonomiudvalget Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl. 16.00 i F 6 Mødet slut kl. 18.30 MØDEDELTAGERE John Schmidt Andersen (V) Hans Andersen (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Ole Søbæk

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 11. januar 2016 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager Januar...2 3. ET - Drøftelse vedr. Turistinformation

Læs mere

Udvalget for Erhverv & Turisme REFERAT

Udvalget for Erhverv & Turisme REFERAT REFERAT Sted: Gershøj Kro, Gershøj Havnevej 14, Kirke Hyllinge Dato: Tirsdag den 4. juni 2019 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 20:00 Medlemmer: Grethe Saabye (C) (Formand) Julie Hermind (F) (Medlem) Martin Stokholm

Læs mere

Referat Kommunalbestyrelsen torsdag den 5. oktober 2017

Referat Kommunalbestyrelsen torsdag den 5. oktober 2017 Referat torsdag den 5. oktober 2017 Kl. 18:00 i Rådssalen, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Christian Plank (F) Erik Falkenberg (O) Lulle Zahle (Løsgænger) Ole Møller (F) Indholdsfortegnelse 1. KB Godkendelse

Læs mere

Lejre Kommune Side 1. Økonomiudvalget

Lejre Kommune Side 1. Økonomiudvalget 06-09-2016 Side 1 ØU - Der findes et sted hvor vi er fælles om kerneopgaverne Sagsnr.: 16/10671 Afbud: Lena Holm Jensen Resumé: er den 18. januar og den 21. juni 2016 forelagt status på arbejdet med Vores

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø mandag den 8. januar Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Referat Udvalget for Teknik & Miljø mandag den 8. januar Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Referat mandag den 8. januar 2018 Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. TM - Orientering - Januar...2 3. TM - Valg af formand...3

Læs mere

Halvårsregnskabet er opfølgningsmæssigt anderledes end alle øvrige budgetopfølgninger i løbet af budgetåret.

Halvårsregnskabet er opfølgningsmæssigt anderledes end alle øvrige budgetopfølgninger i løbet af budgetåret. Halvårsregnskab, Holbæk Kommune Økonomi & effekt Lovgrundlag Social- og Indenrigsministeriet har indgået aftale om, at kommunerne fra 2011 skal udarbejde halvårsregnskaber. Folketingen vedtog i februar

Læs mere

Halvårsregnskab 2012

Halvårsregnskab 2012 Halvårsregnskab 2012 August 2012 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2012... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...

Læs mere

Mål- og budgetopfølgning efter 1. kvartal - beslutning

Mål- og budgetopfølgning efter 1. kvartal - beslutning Mål- og budgetopfølgning efter 1. kvartal - beslutning Beslutningstema På baggrund af administrationens oplæg skal det besluttes, at godkende mål- og budgetopfølgningen for første kvartal 2014. Kompetence

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid mandag den 4. september Kl. 18:00 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid mandag den 4. september Kl. 18:00 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Referat mandag den 4. september 2017 Kl. 18:00 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering september...2 3. KF - Henvendelse

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 4. september Kl. 19:00 i Mødelokale 4, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 4. september Kl. 19:00 i Mødelokale 4, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Referat mandag den 4. september 2017 Kl. 19:00 i Mødelokale 4, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager - September...2 3. SSÆ -

Læs mere

Referat Kernevelfærdsudvalget tirsdag den 4. april 2017

Referat Kernevelfærdsudvalget tirsdag den 4. april 2017 Referat tirsdag den 4. april 2017 Kl. 16:30 i Kantinen rådhuset i Allerslev Afbud: Lars Holten (LEUF) Ole Blickfeldt (O) Søren Kræmer (Foreningslivet) Villy Hauritz (F) Indholdsfortegnelse 1. 17,4 - Godkendelse

Læs mere

Vedrørende: Forventet regnskab budgetopfølgning pr. 28. februar 2015

Vedrørende: Forventet regnskab budgetopfølgning pr. 28. februar 2015 Vedrørende: Forventet regnskab 2015 - budgetopfølgning pr. 28. februar 2015 Sagsnavn: Budgetopfølgning 2015 Sagsnummer: 00.30.14-S00-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen E-mail: susanne.clausen@randers.dk

Læs mere

Budgetrevision 2, pr. april 2014

Budgetrevision 2, pr. april 2014 Budgetrevision 2, pr. april 2014 Økonomiudvalg og byråd Økonomisk overblik for Holbæk Kommune Det forventede regnskabsresultat for 2014 skønnes ved revision 2 at blive 37 mio. kr. bedre end korrigeret.

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 30. august Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 30. august Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Referat onsdag den 30. august 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Budget 2018, 1. behandling...2 30-08-2017 Side

Læs mere

Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019

Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts Budgetopfølgning 2 Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts viser det forventede regnskab for ØKONOMI, HR & IT 0 Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts

Læs mere

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2. Økonomiudvalget Budgetrevision 2 Marts Holbæk Kommune Budgetrevision 1 Budgetrevision 1 viste et forventet merforbrug på driften på 41 mio. kr. Det skyldtes primært et merforbrug på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Vedhæftet sagen er en række bilag, der uddyber indhold og forudsætninger i budget

Vedhæftet sagen er en række bilag, der uddyber indhold og forudsætninger i budget 05102017 Side 1 ØU 2. behandling af budget 20182021 Sagsnr.: 17/18 Resumé: 1. behandlede 7. september 2017 budgetforslag 20182021 og godkendte, at budgetforslaget oversendes til s 2. behandling med de

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019 Budgetrevision 2 Forventning til regnskab 2019 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 6

Læs mere

Referat Kommunalbestyrelsen torsdag den 9. oktober Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev

Referat Kommunalbestyrelsen torsdag den 9. oktober Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Referat torsdag den 9. oktober 2014 Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KB - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2015-2018...2 09-10-2014 Side 1 1. KB - Godkendelse

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Mødedato Onsdag den 6. april 2011 Mødetidspunkt Kl. 13.15 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen BEMÆRK ændret mødested

Læs mere

Referat Kernevelfærdsudvalget tirsdag den 12. september Kl. 16:30 i RA - Kantinen Rådhuset Allerslev

Referat Kernevelfærdsudvalget tirsdag den 12. september Kl. 16:30 i RA - Kantinen Rådhuset Allerslev Referat tirsdag den 12. september 2017 Kl. 16:30 i RA - Kantinen Rådhuset Allerslev Indholdsfortegnelse 1. - Godkendelse af dagsorden...1 2. - Orientering 12.09.2017...2 3. - Udvikling af samarbejdet om

Læs mere

Referat Kernevelfærdsudvalget tirsdag den 8. august Kl. 16:30 i RA - Kantinen Rådhuset Allerslev

Referat Kernevelfærdsudvalget tirsdag den 8. august Kl. 16:30 i RA - Kantinen Rådhuset Allerslev Referat tirsdag den 8. august 2017 Kl. 16:30 i RA - Kantinen Rådhuset Allerslev Indholdsfortegnelse 1. - Godkendelse af dagsorden...1 2. - Lejre Kommunes Kerneopgaver...2 3. - Ministerbesøg...8 08-08-2017

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Referat Kernevelfærdsudvalget tirsdag den 3. januar Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Referat Kernevelfærdsudvalget tirsdag den 3. januar Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Referat tirsdag den 3. januar 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. 17,4 - Godkendelse af dagsorden...1 2. 17,4 - Valg af næstformand...2 3. 17,4 - Introduktion

Læs mere

Referat Kommunalbestyrelsen torsdag den 7. september 2017

Referat Kommunalbestyrelsen torsdag den 7. september 2017 Referat torsdag den 7. september 2017 Kl. 18:00 i Rådssalen, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Christian Plank (F) Erik Falkenberg (O) Ole Møller (F) Indholdsfortegnelse 1. KB - Spørgetid...1 2. KB -

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 14. december 2015

Referat Økonomiudvalget mandag den 14. december 2015 Referat mandag den 14. december 2015 Kl. 16:30 i Mødelokale 5, Allerslev Afbud: Carsten Rasmussen (A) Ole Blickfeldt (O) Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Driftsøkonomisk

Læs mere

Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2018

Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2018 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 3 pr. 30. september Budgetopfølgning 3 Budgetopfølgning 3 pr. 30. september viser det forventede regnskab for. ØKONOMI, HR & IT 0 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 4. december Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 4. december Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Referat mandag den 4. december 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager - December...2 3. ET - Fagudvalgenes

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 4. Forventning til regnskab 2018

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 4. Forventning til regnskab 2018 Budgetrevision 4 Forventning til regnskab 2018 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 5 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 5. november 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 5. november 2012 Referat mandag den 5. november 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Christian Plank (F) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager -

Læs mere

Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN

Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN DAGSORDEN Sted: Den Gamle Stald, Gl. Estrup Dato: Onsdag den 23. januar 2019 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Fraværende: Else Søjmark (A) Lars Pedersen (A) Lars Sørensen (V) Diana Skøtt Larsen

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2019

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2019 Budgetrevision 3 Forventning til regnskab 2019 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

Dagsorden Kommunalbestyrelsen torsdag den 8. oktober 2015. Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev

Dagsorden Kommunalbestyrelsen torsdag den 8. oktober 2015. Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Dagsorden torsdag den 8. oktober 2015 Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KB - Godkendelse af dagsorden...1 2. Lukket - ØU - Anlægsbevilling til gulvbelægning Hvalsø Rådhus...2 3. KB

Læs mere

SAMLET OVERBLIK Pr. 30. april 2019

SAMLET OVERBLIK Pr. 30. april 2019 SAMLET OVERBLIK Pr. 30. april 2019 Budgetopfølgning 1 30. april Nedenfor vises resultatopgørelsen for 2019. Det forventede regnskab (kolonne 4) er udarbejdet med udgangspunkt i forvaltningernes budgetopfølgning

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 00.30.10-S00-4-17 Dato: 01-09-2017 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2018-2021 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget

Læs mere

Dagsorden Udvalget for Kultur & Fritid mandag den 4. december Kl. 18:00 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Dagsorden Udvalget for Kultur & Fritid mandag den 4. december Kl. 18:00 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Dagsorden mandag den 4. december 2017 Kl. 18:00 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering december...2 3. KF - Temadrøftelse:

Læs mere

Budgetrevision 1 ultimo februar 2017 Samlet oversigt. Budgetrevision 1. Forventning til regnskab 2017, ultimo februar

Budgetrevision 1 ultimo februar 2017 Samlet oversigt. Budgetrevision 1. Forventning til regnskab 2017, ultimo februar Budgetrevision 1 Forventning til regnskab, ultimo februar 1 Samlet oversigt... 3 Uddybende forklaring... 7 Resultat... 7 Indtægter... 7 Driftsudgifter... 7 Forbrugsskøn på politik områder... 8 Lån... 10

Læs mere

Sbsys dagsorden preview

Sbsys dagsorden preview Side 1 af 9 141. Budgetopfølgning pr.31. maj 2015 Sagsnr: 00.30.14-Ø00-2-15 Sagsansvarlig: Gitte Olsen Sagsfremstilling I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3 årlige

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2019-2022 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget 2019-2022 i henhold til 37 i Lov om kommunernes styrelse. Balancen i

Læs mere

Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj 2018

Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj 2018 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj Budgetopfølgning 2 Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj viser det forventede for. ØKONOMI, HR & IT 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Økonomisk

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

VækstVilkår 2016 ALBERTSLUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 ALBERTSLUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv ALBERTSLUND Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 RESUMÉ BESKÆFTIGELSE OG VÆRDISKABELSE SE SIDE 4 Værdiskabelsen i

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14. Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 14. april 2010 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Bemærkninger Møde med Væksthus Hovedstadsregionen kl. 13.15-14.15

Læs mere

Halvårsregnskab for Holbæk Kommune 2017

Halvårsregnskab for Holbæk Kommune 2017 Halvårsregnskab for Holbæk Kommune 2017 Lovgrundlag Social- og Indenrigsministeriet har indgået aftale om, at kommunerne fra 2011 skal udarbejde halvårsregnskaber. Folketinget vedtog i februar måned 2011

Læs mere

Halvårsregnskab 2013

Halvårsregnskab 2013 Halvårsregnskab 2013 August 2013 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2013... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Referat Kernevelfærdsudvalget tirsdag den 10. oktober 2017

Referat Kernevelfærdsudvalget tirsdag den 10. oktober 2017 Referat tirsdag den 10. oktober 2017 Kl. 16:30 i RA - Kantinen Rådhuset Allerslev Afbud: Jan Vedel Heine (I) Lars Holten (LEUF) Line Jacobsen (V) Mikael Ralf Larsen (F) Ole Blickfeldt (O) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Økonomiudvalget DAGSORDEN

Økonomiudvalget DAGSORDEN DAGSORDEN Sted: Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Dato: Onsdag den 30. oktober 2019 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 19:00 Medlemmer: Carsten Rasmussen (A) (Formand) Mikael Ralf Larsen (F) (Medlem)

Læs mere

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering Bilag og tabeller Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering Oktober 2014 regnskab 2014 Tabel 1 c OPRINDELIGT BUDGET 2014 KORRIGERET BUDGET* FORVENTET REGNSKAB Forventninger INDTÆGTER -2.024,5-2.020,5-2.020,5

Læs mere

Udvalget for Klima og Miljø

Udvalget for Klima og Miljø Udvalget for Klima og Miljø Budgetrevision 2 Marts Holbæk Kommune Budgetrevision 1 Budgetrevision 1 viste et forventet merforbrug på driften på 41 mio. kr. Det skyldtes primært et merforbrug på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Dagsorden Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. december Kl. 16:00 i Mødelokale 4, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Dagsorden Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. december Kl. 16:00 i Mødelokale 4, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Dagsorden Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. december 2017 Kl. 16:00 i Mødelokale 4, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 5. september 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 5. september 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 5. september 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Temadrøftelse...2 3. KF - Ansøgning om fritagelse for halleje...3

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2018

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2018 Budgetrevision 3 Forventning til regnskab 2018 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012 Referat torsdag den 29. november 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Jens K. Jensen (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager - december...2 3. JA - Samarbejdsaftale

Læs mere

Mål- og budgetopfølgning efter 1. kvartal beslutning

Mål- og budgetopfølgning efter 1. kvartal beslutning Mål- og budgetopfølgning efter 1. kvartal 2015 - beslutning Beslutningstema På baggrund af kommunens principper for økonomistyring skal det besluttes om budgetopfølgningen efter 1. kvartal kan godkendes.

Læs mere

Fokus i 1. budgetopfølgning er derfor på at korrigere budgettet for budgetfejl, ny lovgivning, væsentlige

Fokus i 1. budgetopfølgning er derfor på at korrigere budgettet for budgetfejl, ny lovgivning, væsentlige 1. budgetopfølgning for budget 2019 d. 29.4.2019 Baggrundsnotat vedr. 1. budgetopfølgning 2019. Resumé 1. budgetopfølgning baserer sig på det faktiske driftsforbrug ved udgangen af 1. kvartal 2019 samt

Læs mere

Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014

Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014 Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014 Økonomiudvalg og Byråd Økonomisk overblik for Holbæk Kommune I løbet af 2014 er ledigheden for de forsikrede ledige i Holbæk Kommune faldet overraskende

Læs mere

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering Bilag og tabeller Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering April 2014 Forventet regnskab 2014 c OPRINDELIGT BUDGET 2014 KORRIGERET BUDGET* FORVENTET REGNSKAB FORSKEL INDTÆGTER 2.024,5 2.024,5

Læs mere

Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation

Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Dagsorden Mødedato: Mandag den 28. september 2015 Mødetidspunkt 9:00 : Sluttidspunkt: 12:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.17/rådhuset Jens Rohde, Mette Nielsen, Niels Dueholm, Stine Damborg, Åse

Læs mere

Sagsfremstilling: Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med i 2015. Beskrivelsen tager udgangspunkt i:

Sagsfremstilling: Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med i 2015. Beskrivelsen tager udgangspunkt i: 04-02-2015 Side 1 TM - Fokus 2014-2015 og årsplan for 2015 Sagsnr.: 15/972 Resumé: I denne sagsfremstilling forelægges udvalget en oversigt over de vigtigste mål og indsatser, som udvalget - og administrationen

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Referat fra møde Onsdag den 11. september 2013 kl i Byrådssalen

Referat fra møde Onsdag den 11. september 2013 kl i Byrådssalen Byrådet Referat fra møde Onsdag den 11. september 2013 kl. 19.00 i Byrådssalen Mødet slut kl. 20.12 MØDEDELTAGERE Ole Find Jensen (A) Anne-Lise Kuhre (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Grethe Olsen (F)

Læs mere

Mål- og budgetopfølgning efter første halvår - beslutning

Mål- og budgetopfølgning efter første halvår - beslutning Mål- og budgetopfølgning efter første halvår - beslutning Beslutningstema På baggrund af administrationens oplæg skal det besluttes, at godkende mål- og budgetopfølgningen for første halvår 2014. Kompetence

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Vækstvilkår Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst på STEVNS. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

Vækstvilkår Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst på STEVNS. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland Vækstvilkår 2017 Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst på STEVNS Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 Vækstvilkår 2017 INDHOLD 4 ERHVERVSSTRUKTUR, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE 12 DEMOGRAFISK

Læs mere

Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation

Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Referat Mødedato: Mandag den 28. september 2015 Mødetidspunkt 9:00 : Sluttidspunkt: 11:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.17/rådhuset Jens Rohde, Mette Nielsen, Niels Dueholm, Stine Damborg, Åse

Læs mere

Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2017 viser det

Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2017 viser det INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2017 Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2017 Budgetopfølgning 3 Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2017 viser det forventede regnskab for 2017. 1 Indhold Indledning...

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2018

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2018 Budgetrevision 2 Forventning til regnskab 2018 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 5

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017

Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017 Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017 Side 1 af 6 sider Halvårsregnskab og forventet regnskab 2017 Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Forv. Forv. Forventet Halvårs- Pct. budget bev. og

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015 Referat mandag den 1. juni 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Dialogtema Ny beskæftigelsesreform og Erhvervsuddannelsesreform...2

Læs mere

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6 Sundhedsudvalget Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl. 16.00 i F 6 Mødet slut kl. 16:45 MØDEDELTAGERE Jesper Wittenburg (A) Anne-Lise Kuhre (A) Jens Ross Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten

Læs mere

Beslutningstema På baggrund af 1. politiske budgetopfølgning skal det besluttes, om budgetopfølgningen kan godkendes.

Beslutningstema På baggrund af 1. politiske budgetopfølgning skal det besluttes, om budgetopfølgningen kan godkendes. Samlet politisk budgetopfølgning Overskrift Første politiske budgetopfølgning - beslutning Beslutningstema På baggrund af 1. politiske budgetopfølgning skal det besluttes, om budgetopfølgningen kan godkendes.

Læs mere

Udvalget for Klima og Miljø

Udvalget for Klima og Miljø Udvalget for Klima og Miljø - Oktober Holbæk Kommune årsresultat Ved revision 4 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 58,9 mio. kr. Det er flere faktorer, der skaber forventningerne

Læs mere

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering

Bilag og tabeller. Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering Bilag og tabeller Bilag til den tværgående økonomiske månedsrapportering Marts 2014 regnskab 2014 BUDGET 2014 KORRIGERET BUDGET FORVENTET REGNSKAB FORSKEL INDTÆGTER 2.024,5 2.024,5 2.021,5-3,0 DRIFTSVIRKSOMHED

Læs mere

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. maj 2016 rev

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. maj 2016 rev SAMLET OVERBLIK Pr. 31. maj 2016 rev. 12.8.16 Samlet overblik budgetopfølgning 2-2016 Samlet set viser budgetopfølgningen et driftsoverskud på 45,8 mio. kr., hvilket er 4,8 mio. kr. bedre end det korrigerede

Læs mere

Kerneopgaven Uddannelse til Alle

Kerneopgaven Uddannelse til Alle Kerneopgaven Uddannelse til Alle Budgetrevision 2 Marts Holbæk Kommune Budgetrevision 1 Budgetrevision 1 viste et forventet merforbrug på driften på 41 mio. kr. Det skyldtes primært et merforbrug på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 00.30.10-S00-2-15 Dato: 08-09-2015 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2016-2019 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget

Læs mere

Økonomiudvalget REFERAT. Rikke Zwisler Grøndahl (A)

Økonomiudvalget REFERAT. Rikke Zwisler Grøndahl (A) REFERAT Sted: Mødelokale 1 og 2 Dato: Onsdag den 26. september 2018 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 20:30 Medlemmer: Fraværende: Carsten Rasmussen (A) (Formand) Mikael Ralf Larsen (F) (Medlem) Rikke Zwisler

Læs mere