Indholdsfortegnelse for indholdsplanen:

Transkript

1 Indholdsfortegnelse for indholdsplanen: Opdateret: d. 16 marts 2015 Indholdsplan 3 Bertel Haarder Indledning Folkeskolens formål Skolens formål 7 Skolens værdigrundlag.. 8 Skolens selvevaluering.. 10 Bogligefag. 12 Dansk Matematik Engelsk Tysk Fysik/kemi Biologi Geografi Historie Samfundsfag Kristendom Fællestimer Rengørring Valgfag 25 Idræt Musik Heste Fodbold Kreativ Værksted 1

2 Anden undervisning. 42 Projektarbejde Erhvervsarbejde Skolevejledning Sangtimer Introuge Lejrskole Studietur Emneuger Temadage Rengørring Samvær. 43 Andagter Rengøring Køkkenarbejde Lektielæsning Fællesaftener Familiedage Årstidsfester Kontaktgruppemøder Kontaktgruppeaktiviteter Uddannelsesvejledning Fritidsaktiviteter Kostskoleaktiviteter 55 Dagsrytme for skoleåret Årets aktiviteter Pædagogisk linje...59 Skolens husorden Livsoplysning Folkelig oplysning Demogratisk dannelse Kalender 64 Medarbejdere.. 65 Links 66 2

3 Indholdsplan Velkommen til Skrødstrup Efterskoles indholdsplan. Her kan du læse om stort set alt det, vi arbejder med, hvorfor, hvordan og med hvilken succes det sker. Ude til venstre trykker du på det område, du ønsker at vide mere om. Først er der nogle generelle indlæg fra politikkerne, der fortælle lidt om ideen bag fælles mål og indholdsplan, og umiddelbart herefter kan du læse om skolens formål, værdigrundlag og evaluering heraf. Herefter kommer der gennemgang af boglige fag og valgfag, og længere ned kan du finde diverse oplysninger om skolen pædagogiske ståsted, kostskoleformen og samværet på efterskolen. Tilsidst er der nogle kalenderiinformationer samt et lille billedgalleri og nogle links God fornøjelse... 3

4 Bertel Haarder Med fornyelsen af folkeskoleloven i 2002 har regeringen først og fremmest ønsket at styrke fagligheden. Eleverne skal uanset hvor i landet de går i skole have mulighed for at tilegne sig de samme kundskaber og færdigheder, og enhver må kunne danne sig et overblik over, hvilke mål der arbejdes hen mod. Det er en forudsætning for at sikre kvaliteten i folkeskolen. De nye faghæfter hedder FÆLLES MÅL. Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner. For det første de bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål samt mål og bindende indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen. For det andet de vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Når de lokale læseplaner og beskrivelser er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen, bliver også de bindende og dermed fælles for den enkelte skole. Fælles Mål har til hensigt at gøre det muligt at følge udviklingen i elevernes kundskabstilegnelse fra de starter i børnehaveklassen, til de forlader folkeskolen. I en rummelig folkeskole skal der være udfordringer for alle børn. Skolens undervisning skal tage udgangspunkt i det enkelte barns stærke og svage sider, så barnet når så langt som muligt i den retning, der angives i de fælles mål. Derfor er det afgørende, at lærerne og børnehaveklasselederne har frihed til - og dermed også ansvar for - at tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser den enkelte elev. Folkeskolens formålsparagraf angiver den overordnede indholdsramme for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling. Det handler om at lære noget, og det handler om at udvikle sig som menneske. Det er i den enkelte kommune og på den enkelte folkeskole, at kvaliteten i folkeskolen skabes. Dette kan kun ske i et frugtbart samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger, skolens øvrige medarbejdere og ledelse. Skolen har en væsentlig plads at udfylde i det enkelte barns liv, og et godt samarbejde med forældrene er en forudsætning for, at skolen kan løse sine opgaver. Jeg håber, at de nye Fælles Mål hæfter bliver et godt værktøj i dagligdagen på skolerne. Jeg håber, de kan medvirke til at afhjælpe det problem, at nogle børn ikke lærer, hvad de skal, og at andre ikke får tilstrækkelige udfordringer. Bertel Haarder Tidl. Undervisningsminister 4

5 Indledning Fælles Mål for undervisningen kan medvirke til at styrke kvaliteten i folkeskolen på en række områder. Trinmål og slutmål kan give lærerne et klart og tydeligt billede af, hvad eleverne skal lære, uden at der tages stilling til hvordan. Trinmål og slutmål er samtidig et dialogværktøj mellem lærer og elev, lærere indbyrdes, mellem skoleleder og lærerteam samt mellem skole og hjem. De fælles mål skal sikre en fælles folkeskole. Eleverne skal uanset hvor i landet de går i skole have mulighed for at tilegne sig de samme kundskaber og færdigheder. Målbeskrivelserne skal endvidere hjælpe lærere, forældre og elever med at være opmærksomme på, om en elev har brug for større udfordringer, støtte eller særlig opmærksomhed. Målene er således i høj grad et værktøj, der fremmer undervisningsdifferentiering. Fælles Mål er en videreudvikling af Klare Mål. Det arbejde, som skolerne har iværksat med at planlægge undervisning ud fra målbeskrivelser, kan fortsætte. Tidligere kunne kommunerne vælge at gøre Undervisningsministeriets vejledende delmål til deres egne eller fastsætte egne delmål. Det nye er, at alle kommuner og skoler fremover skal følge de samme trinmål. Dertil kommer, at børnehaveklassens mål og indhold er blevet præciseret, således at der nu er fælles regler for, hvad børnene skal lære i børnehaveklassen. Hermed har børnehaveklassens undervisning fået vilkår, som er sammenlignelige med undervisningen på de efterfølgende klassetrin. I forbindelse med revisionen af faghæfterne indføres to nye begreber: Læreplan og Undervisningsvejledning (tidligere: Vejledning). Læreplanen indeholder en præambel (et signalement af faget), fagets formål, CKF/slutmål, trinmål, vejledende beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål samt den vejledende læseplan. Undervisningsvejledningen indeholder som hidtil en vejledning i form af en række råd og vink til undervisningen. De to begreber læreplan og undervisningsvejledning er valgt for at skabe overensstemmelse i sprogbrug mellem folkeskole og ungdomsuddannelse med henblik på at fremme samarbejdet og kontinuiteten i uddannelsessystemet. I forbindelse med omdannelsen af delmål til trinmål er der foretaget visse konsekvensrettelser i de vejledende læseplaner. De overskrifter, som de centrale kundskabs- og færdighedsområder er bygget op om, kan fremover genfindes i læseplanerne. Som noget nyt skal kommunerne udarbejde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Ifølge folkeskoleloven udsender undervisningsministeren et vejledende materiale til understøttelse af disse beskrivelser. Materialet er indeholdt i læreplanen for det enkelte fag. Skolernes arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling skal også videreføres. Forpligtelsen er nu indskrevet i selve folkeskoleloven. Kim Mørch Jacobsen Uddannelsesdirektør 5

6 Folkeskolens formål Fra lovbekendtgørelse nr af 30. november Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40 og 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. 6

7 Skolens formål Skolens vedtægtsbestemte formål: Skrødstrup Efterskoles vedtægter er vedtaget af skolens bestyrelse og godkendt af undervisningsministeriet Vedtægternes 1: Skrødstrup Efterskole er en privat, selvejende institutionmed hjemsted i Mariager kommune. Dens formål er indenfor rammerne af gældende lovgivning af drive efterskole. Skolens formål er yderligere at drive denne virksomhed ud fra et kristent livssyn på Dåbspagten og Fadervors grund indenfor den danske folkekirke. Ifølge 5 er skolen tilknyttet Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark. Uddybning: Formålsparagraffens specielle del søges opfyldt således: - Obligatorisk deltagelse for eleverne i morgenandagt, aftenandagt og i bibelstudiegrupper ved besøg hos lærerne og på skolen. - Gæstelærere fra kristne organisationer. - Skolen er behjælpelig med at arrangere, at eleverne frivilligt kan deltage i kristne møder og arrangementer udenfor skolen 7

8 Skolens værdigrundlag Skrødstrup Efterskoles værdigrundlag. Udarbejdet januar Et supplement til 1 stk. 5 i skolens vedtægter. A: Skrødstrup Efterskole er en skole, der ud fra et kristent livssyn ønsker at skabe en skole og et hjem, der præges af troen på den treenige Gud og værdien af det enkelte menneske, idet det er skabt i Guds billede. B: At vi er en kristen skole skal afspejles i de måder, vi møder*1 vore elever på, i den daglige dialog, i den daglige forkyndelse*2 af evangeliet, som vi gerne vil gøre nærværende og aktuel, samt i samværet med eleverne omkring de værdier*3, der er med til at skabe et trygt fællesskab og et sted de kan kalde et hjem. Vi vil gerne møde vore elever som mennesker*4, hvor vi lægger vægt på den gode undervisning*5, der fører til uddannelse og job, og samtidig uddanne vore elever som selvstændige individer*6, der kan tage vare på*7 sig selv i et komplekst samfund*8, idet vi erkender, at prøveresultater kun til en vis grad kan og skal afspejle elevens udbytte af et efterskoleophold. C: *1:At møde vore elever i det daglige betyder at være tæt på. Sige Godmorgen og sikre sig, at de er friske og raske, og sidst på dagen at sige Godnat og sov godt for på den måde at runde dagen af. Være tæt på eleverne, når de har brug for en snak om fysiske eller psykiske problemer. Være tæt på eleverne i kontaktgruppesamtalerne. Turde møde hinanden i dialogen omkring trosspørgsmål til bibeltimer og endelig være sammen omkring de daglige måltider i spisesalen. Der lægges vægt på fællesskab. Gensidig respekt og tolerance mellem eleverne indbyrdes og i forholdet til medarbejderne søges fremmet. Det forventes, at eleverne demonstrerer vilje til samarbejde på grundlag af skolens ordensregler. Det tilstræbes, at eleverne oplever medansvar for undervisningens gennemførelse, fritidsaktiviteter, praktiske opgaver, skolens bygninger og inventar. *2: Der er obligatorisk deltagelse for eleverne til morgen- og aftenandagt. Her forkyndes bibelens ord i et sprog, der gerne skulle være aktuel og forståelig for eleverne. Jævnt fordelt over året er der bibeltimer, hvor lærere og elever snakker om trosmæssige spørgsmål i mindre grupper. Vi arrangerer besøg af gæstelærere fra kirkelige organisationer, der forkynder det kristne budskab. Vi arbejder bl.a. sammen med Indre Mission omkring arrangementer 8

9 og stævner på skolen, og har besøg af deres Cafebus. Det er vort ønske, at skolens dagligdag i videst mulig omfang præges af det kristne livssyn og af de kristne værdier. Skolen er behjælpelig med at arrangere, at eleverne frivilligt kan deltage i kristne møder og arrangementer på- og udenfor skolen. *3: Ansvar, ærlighed, tillid, hensyntagen, næstekærlighed, humor, respekt, livsglæde. *4: Møde eleverne som ligeværdige, hvor vi både ser på dem som elever, og som mennesker skabt af Gud. Vi vil gerne være i dialog med dem. Vi vil gerne være sammen med dem og respektere dem for det, de er og står for. Elevernes tryghed og tillid til medarbejderne opbygges gennem medarbejdernes engagement og kontakt. *5: Møde eleverne på det faglige niveau, de er på. Give dem gode fagkundskaber til brug for senere uddannelse og job. Gøre dem alsidige, så de kan varetage forskellige funktioner i tilværelsen siden hen. Der tilstræbes en solid undervisning, der er svarende til folkeskolens pensum. *6: Opnå selvstændighed og selvtillid ved at skulle stå overfor de øvrige elever ved f.eks. fremlæggelse af projektopgaver, samt opgaver i forskellige fag. Være med til at tilrettelægge og afholde andagter for resten af skolen. Deltagelse i elevråd og ledelse af disse møder. Samarbejde omkring emneuger, hvor man som elev skal præstere noget i form af optrin af forskellig art. Deltage i aftener på skolen omkring forkyndelse, hvor det er eleverne selv, der står for aftenen. Være aktive omkring lederuddannelse, der gør elever istand til at varetage lederfunktioner, når de kommer hjem. Være med i afvikling af forskellige festaftener og arrangementer på skolen, hvor elever hver for sig og sammen, må stå overfor hinanden til hygge og morskab for fællesskabet. Dygtiggøre sig i dialogen omkring personlige spørgsmål som f.eks. deltagelse i bibeltimer mm. *7: Eleverne skal lære at indgå i daglige praktiske gøremål. Det gælder bl.a. køkkenhjælp i skolens køkken. Eleverne skal selv medvirke i rengøringen på skolen og på deres egne værelse. Skolen ønsker at medvirke til, at eleverne udvikler sans for orden, renlighed og gode manerer. Vi forventer en uhøjtidelig og høflig omgangsform. *8: Vi vil gerne ruste eleverne til at deltage i det komplekse samfund. Dette sker bl.a. gennem fællestimer, hvor de oplæres og trænes til at tage stilling omkring aktuelle emner. I orienteringstimer behandles aktuelle politiske begivenheder, og der arbejdes med forståelse for demokrati og samfundsopbygning. Alle elever får grundig vejledning omkring fremtidige skole- og studievalg, så alle er godt rustede til fremtiden. Alle elever er en uge om året i erhvervspraktik, hvor de møder udfordringen fra det private erhvervsliv og de kommunale service virksomheder. Eleverne skal også lave et projekt, der tager udgangspunkt i noget, der har deres interesse, og som gerne skulle afspejle nogle emner, der har relation til ting, de senere kunne tænke sig at beskæftige sig med. Endelig deltager vi som skole på uddannelsesmesser, der er aktuelle med den sidste nye information om uddannelse og arbejde, og som derfor afspejler det samfund vore elever er på vej ud i efter et efterskoleophold. 9

10 Skolens selvevaluering Ved hvert bestyrelsesmøde evalueres mindst et punkt i efterskolens værdigrundlag. På den vis vil vi kontinuerligt sørge for at fastholde efterskolen på de værdier, vi vil skal kendetegne Skrødstrup Efterskole. Evalueringen sker ved drøftelse i bestyrelsen efter input fra lærere, elever eller andre interessenter. mvh Jens Medom Madsen, forstander Skrødstrup Efterskoles evaluering af værdigrundlag Evalueringen for tager udgangspunkt i følgende del af værdigrundlaget: og samtidig uddanne vore elever som selvstændige individer* 6 I handlingsafsnittet er det beskrevet sådanne: *6: Opnå selvstændighed og selvtillid ved at skulle stå overfor de øvrige elever ved f.eks. fremlæggelse af projektopgaver, samt opgaver i forskellige fag. Være med til at tilrettelægge og afholde andagter for resten af skolen. Deltagelse i elevråd og ledelse af disse møder. Samarbejde omkring emneuger, hvor man som elev skal præstere noget i form af optrin af forskellig art. Deltage i aftener på skolen omkring forkyndelse, hvor det er eleverne selv, der står for aftenen. Være aktive omkring lederuddannelse, der gør elever istand til at varetage lederfunktioner, når de kommer hjem. Være med i afvikling af forskellige festaftener og arrangementer på skolen, hvor elever hver for sig og sammen, må stå overfor hinanden til hygge og morskab for fællesskabet. Dygtiggøre sig i dialogen omkring personlige spørgsmål som f.eks. deltagelse i bibeltimer mm Vi har via og facebook haft kontakt til både nuværende men ikke mindst tidligere elever og stillet dem en række spørgsmål om emnet. Det har givet os følgende tilbagemelding: Der er stor enighed at finde blandt besvarelserne. De fleste elever har helt klart den opfattelse, at deres ophold har medvirket positivt til deres opbygning af selvtillid, selvforståelse og selvværd. De fleste mindes, at de har stået på scenen foran både forældre og elever. En del har eksempelvis holdt andagt på skolen, og næsten alle har deltaget i tilrettelæggelse og afvikling af fester og andre arrangementer. De fleste oplever, at de er blevet mindre genert efter opholdet på Skrødstrup. En stor del mener også, at deres samarbejdsevner er udviklet væsentligt i forbindelse med opholdet, og at de er blevet en del mere aktive. Ved næsten alle spørgsmål ligger besvarelsesprocenter på mellem % til fordel for en positiv reaktion på opholdet. Således mener også 96 %, at opholdet på Skrødstrup har ført til, at de nu tør påtage sig et større ansvar. Flere elever har givet udtryk for, at det har været et hårdt forløb at finde sig selv, opnå selvværd og finde selvtillid, men at skolen har været en stor og væsentlig positiv 10

11 faktor i denne udvikling. Således finder de fleste sig efter opholdet bedre rustet til at stå foran mange mennesker, arbejde sammen med andre i grupper, og påtage sig ansvar for sig selv og andre. Vi mener derfor, at de tiltag vi gør på skolen for at danne og uddanne vore elever i store træk lykkes, men at det selvfølgelig er et område, der til stadighed er og bør være i udvikling. Vi erkender, at udviklingen blandt eleverne i netop disse år har stor betydning for deres videre færd, og at der sker en udvikling, uanset om de er på efterskole eller ej. Men når vi indimellem får tilbagemeldinger fra elevernes forældre, er de med til at stadfæste den konklusion, at efterskoleopholdet gør en væsentlig forskel i de unges liv, og at de unge uden efterskoleopholdet ikke havde været i stand til at gå videre i deres uddannelser med samme kraft og overbevisning, som det foregår nu. Bestyrelsen for Skrødstrup Efterskole Marts 2009 Formand Erik Kjær Forstander Morten Nebel 11

12 BOGLIGE FAG: 12

13 Dansk Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" / Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives. Indhold og arbejdsformer: Der arbejdes på skift med klasseundervisning, gruppearbejde og individuel undervisning. Med jævne mellemrum udarbejdes afleveringsopgaver. Materiale: Der benyttes lærer- og elevbøger passende til klassetrinet. Der lånes materiale fra amtscentralen. Der foretages kopiering i det omfang, det er nødvendigt. Der suppleres med materiale på VHS, DVD og CD. Der inddrages visuelle optagelser fra TV og Radio. Der bruges materiale fra trykte medier og stof indhentet på diverse hjemmeside på nettet. Omfang: 6 timer ugentligt i ca. 30 normal uger. Evalueringsformer: Der afholdes 2 terminsprøver i løbet af året. Der gives 2 standpunktskarakterer i løbet af året og en årskarakter. Alle elever indstilles som udgangspunkt til folkeskolens afsluttende prøver i 9. og 10. klasse. 8. klasse afslutter med en årsprøve. 13

14 Matematik Formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" / Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives. Indhold og arbejdsformer: Der arbejdes på skift med klasseundervisning, gruppearbejde og individuel undervisning. Med jævne mellemrum udarbejdes afleveringsopgaver. Materiale: Der benyttes lærer- og elevbøger passende til klassetrinet. Der lånes materiale fra amtscentralen. Der foretages kopiering i det omfang, det er nødvendigt. Der suppleres med materiale på VHS, DVD og CD. Der inddrages visuelle optagelser fra TV og Radio. Der bruges materiale fra trykte medier og stof indhentet på diverse hjemmeside på nettet. Omfang: 4 timer ugentligt i ca. 30 normal uger. Evalueringsformer: Der afholdes 2 terminsprøver i løbet af året. Der gives 2 standpunktskarakterer i løbet af året og en årskarakter. Alle elever indstilles som udgangspunkt til folkeskolens prøver i 9. og 10. klasse. 8. klasse afslutter med en årsprøve. 14

15 Engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" / Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives. Indhold og arbejdsformer: Der arbejdes på skift med klasseundervisning, gruppearbejde og individuel undervisning. Med jævne mellemrum udarbejdes afleveringsopgaver. Materiale: Der benyttes lærer- og elevbøger passende til klassetrinet. Der lånes materiale fra amtscentralen. Der foretages kopiering i det omfang, det er nødvendigt. Der suppleres med materiale på VHS, DVD og CD. Der inddrages visuelle optagelser fra TV og Radio. Der bruges materiale fra trykte medier og stof indhentet på diverse hjemmeside på nettet. Omfang: 4 timer ugentligt i ca. 30 normal uger. Evalueringsformer: 15

16 Tysk Formål: Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives. Indhold og arbejdsformer: Der arbejdes på skift med klasseundervisning, gruppearbejde og individuel undervisning. Med jævne mellemrum udarbejdes afleveringsopgaver. Materiale: Der benyttes lærer- og elevbøger passende til klassetrinet. Der lånes materiale fra amtscentralen. Der foretages kopiering i det omfang, det er nødvendigt. Der suppleres med materiale på VHS, DVD og CD. Der inddrages visuelle optagelser fra TV og Radio. Der bruges materiale fra trykte medier og stof indhentet på diverse hjemmeside på nettet. Omfang: 4 timer ugentligt i ca. 30 normal uger. Evalueringsformer: Der afholdes 2 terminsprøver i løbet af året. Der gives 2 standpunktskarakterer i løbet af året og en årskarakter. Alle elever indstilles som udgangspunkt til folkeskolens prøver i 9. og 10. klasse. 8. klasse afslutter med en årsprøve. 16

17 Fysik/kemi Formål: Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" / Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives. Indhold og arbejdsformer: Der arbejdes på skift med klasseundervisning, gruppearbejde og individuel undervisning. Med jævne mellemrum udarbejdes afleveringsopgaver. Materiale: Der benyttes lærer- og elevbøger passende til klassetrinet. Der lånes materiale fra amtscentralen. Der foretages kopiering i det omfang, det er nødvendigt. Der suppleres med materiale på VHS, DVD og CD. Der inddrages visuelle optagelser fra TV og Radio. Der bruges materiale fra trykte medier og stof indhentet på diverse hjemmeside på nettet. Omfang: 8. og 9. klasse har 2 timer ugentligt og 10. klasse har 3 timer ugentligt i ca. 30 normal uger. Evalueringsformer: Der afholdes 2 terminsprøver i løbet af året. Der gives 2 standpunktskarakterer i løbet af året og en årskarakter. Alle elever indstilles som udgangspunkt til folkeskolens prøver i 9. og 10. klasse. 8. klasse afslutter med en årsprøve. 17

18 Biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" / Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives. Indhold og arbejdsformer: Der arbejdes på skift med klasseundervisning, gruppearbejde og individuel undervisning. Med jævne mellemrum udarbejdes afleveringsopgaver. Materiale: Der benyttes lærer- og elevbøger passende til klassetrinet. Der lånes materiale fra amtscentralen. Der foretages kopiering i det omfang, det er nødvendigt. Der suppleres med materiale på VHS, DVD og CD. Der inddrages visuelle optagelser fra TV og Radio. Der bruges materiale fra trykte medier og stof indhentet på diverse hjemmeside på nettet. Omfang: 2 timer ugentligt i ca. 30 normal uger. Evalueringsformer: Der afholdes 2 terminsprøver i løbet af året. Der gives 2 standpunktskarakterer i løbet af året og en årskarakter. Alle elever indstilles som udgangspunkt til folkeskolens prøver i 9. og 10. klasse. 8. klasse afslutter med en årsprøve. 18

19 Geografi Formål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives. Indhold og arbejdsformer: Der arbejdes på skift med klasseundervisning, gruppearbejde og individuel undervisning. Med jævne mellemrum udarbejdes afleveringsopgaver. Materiale: Der benyttes lærer- og elevbøger passende til klassetrinet. Der lånes materiale fra amtscentralen. Der foretages kopiering i det omfang, det er nødvendigt. Der suppleres med materiale på VHS, DVD og CD. Der inddrages visuelle optagelser fra TV og Radio. Der bruges materiale fra trykte medier og stof indhentet på diverse hjemmeside på nettet. Omfang: 8. klasse har 2 timer ugentligt og 9. klasse har 1 time ugentligt i ca. 30 normal uger. Evalueringsformer: Der afholdes 2 terminsprøver i løbet af året. Der gives 2 standpunktskarakterer i løbet af året og en årskarakter. Alle elever indstilles som udgangspunkt til folkeskolens prøver i 9. og 10. klasse. 8. klasse afslutter med en årsprøve. 19

20 Historie Formål: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" / Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives. Indhold og arbejdsformer: Der arbejdes på skift med klasseundervisning, gruppearbejde og individuel undervisning. Med jævne mellemrum udarbejdes afleveringsopgaver. Materiale: Der benyttes lærer- og elevbøger passende til klassetrinet. Der lånes materiale fra amtscentralen. Der foretages kopiering i det omfang, det er nødvendigt. Der suppleres med materiale på VHS, DVD og CD. Der inddrages visuelle optagelser fra TV og Radio. Der bruges materiale fra trykte medier og stof indhentet på diverse hjemmeside på nettet. Omfang: 2 timer ugentligt i ca. 30 normal uger. Evalueringsformer: Der afholdes 2 terminsprøver i løbet af året. Der gives 2 standpunktskarakterer i løbet af året og en årskarakter. Alle elever indstilles som udgangspunkt til folkeskolens prøver i 9. og 10. klasse. 8. klasse afslutter med en årsprøve. 20

21 Samfundsfag Formål: Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger. Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives. Indhold og arbejdsformer: Der arbejdes på skift med klasseundervisning, gruppearbejde og individuel undervisning. Med jævne mellemrum udarbejdes afleveringsopgaver. Materiale: Der benyttes lærer- og elevbøger passende til klassetrinet. Der lånes materiale fra amtscentralen. Der foretages kopiering i det omfang, det er nødvendigt. Der suppleres med materiale på VHS, DVD og CD. Der inddrages visuelle optagelser fra TV og Radio. Der bruges materiale fra trykte medier og stof indhentet på diverse hjemmeside på nettet. Omfang: 2 timer ugentligt i ca. 30 normal uger. Evalueringsformer: Der afholdes 2 terminsprøver i løbet af året. Der gives 2 standpunktskarakterer i løbet af året og en årskarakter. Alle elever indstilles som udgangspunkt til folkeskolens prøver i 9. og 10. klasse. 8. klasse afslutter med en årsprøve. 21

22 Kristendom Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives. Indhold og arbejdsformer: Der arbejdes på skift med klasseundervisning, gruppearbejde og individuel undervisning. Med jævne mellemrum udarbejdes afleveringsopgaver. Materiale: Der benyttes lærer- og elevbøger passende til klassetrinet. Der lånes materiale fra amtscentralen. Der foretages kopiering i det omfang, det er nødvendigt. Der suppleres med materiale på VHS, DVD og CD. Der inddrages visuelle optagelser fra TV og Radio. Der bruges materiale fra trykte medier og stof indhentet på diverse hjemmeside på nettet. Omfang: 2 timer ugentligt i ca. 30 normal uger. Evalueringsformer: Der afholdes 2 terminsprøver i løbet af året. Der gives 2 standpunktskarakterer i løbet af året og en årskarakter. Alle elever indstilles som udgangspunkt til folkeskolens prøver i 9. og 10. klasse. 8. klasse afslutter med en årsprøve. 22

23 Fællestimer Formål: Samvær, hvor elever og forstander drøfter udvikling af hverdagen på efterskolen. Musisk indslag, hvor eleverne får et bredt kendskab til fællessang i Danmark Omfang: 1 timer ugentligt i ca. 30 normal uger. 23

24 Valgfag 24

25 Idræt De centrale kundskabs- og færdighedsområder for idræt er: Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer. I idræt skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget idræt, og når idræt indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at få indsigt i og beherske forskellige kropslige udtryksformer og anvende kropslige kompetencer opleve, at mestringen, kampen, legen og dansen i idrætten har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet kende til idrættens betydning, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt opnå indsigt i sammenhængen mellem livskvalitet, sundhed, fysisk bevægelse og kroppens kommunikationsmuligheder. 25

26 Fodbold Læs nærmere under Valgfag på hjemmesiden 26

27 Volleyball Formål: Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives. Indhold og arbejdsformer: Materiale: Omfang: 6 timer ugentligt i ca. 30 normal uger. Evalueringsformer: Badminton Formål: Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives. Indhold og arbejdsformer: Materiale: Omfang: 2 timer ugentligt i ca. 30 normal uger. Evalueringsformer: Konditions og styrketræning Formål: Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives. Indhold og arbejdsformer: Materiale: Omfang: 2 timer ugentligt i ca. 30 normal uger. Evalueringsformer: 27

28 Musik Samspil Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives. Indhold og arbejdsformer: Der synges og spilles nye og gamle, kendte og ukendte numre indenfor de forskellige rytmiske genre (pop, rock, beat, swing, bossa, samba mm.) Der arbejdes med de forskellige teknikker, der hører til hvert enkelt instrument, og som er karakteristiske for de enkelte stilarter. Efter behov indlægges der minikurser i guitar, bas, trommer, becifringsklaver, akkord-, rytme- og nodelære. Selvom man har et favoritinstrument, skal man regne med at prøve de andre instrumenter og synge. Der vil evt. laves samarbejde med kor og musical, samt lave andre små projekter i løbet af året. Man vil evt. også prøve at skrive noget musik selv. Eleverne kan også få indflydelse på, hvad der skal spilles. Man kan selv medbringe numre på noder, bånd eller CD. Har en elev selv et instrument som f.eks. fløjte, blæseinstrument, harmonika, violin eller andet, er man meget velkommen til at medbringe det. Det er ikke en forudsætning, at man kan spille på et instrument, men lysten til at lære og spille sammen med andre skal være til stede. I skolens eget musikstudie kan man være med til at indspille den musik, der laves. Materiale: Der spilles på skolens instrumenter og evt. egne medbragte instrumenter. Der kopieres sange og noder fra diverse hæfter, bøger og lignende, samt musikteoretiske gennemgange. Omfang: 2 timer ugentligt i ca. 30 normale uger. Evalueringsformer: Der er ingen eksamen eller prøve i faget. I løbet af året kan eleverne optræde med sang og musik på skolen til både interne og eksterne arrangementer. I nogle tilfælde kan eleverne deltage i musiske arrangementer udenfor skolen. 28

29 Guitar Formål: Formålet med undervisningen i guitar er, at eleverne udvikler evnen til at bruge guitaren som et musisk instrumenter til brug for deltagelse i samspil eller som ledsagelse/akkompagnement til sang. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives.?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" / Indhold og arbejdsformer: Undervisningen er fortrinsvis lagt tilrette for nybegyndere. Øvede guitarrister kan dog sagtens indgå i undervisningen. De får evt. mindre opgaver med at undervise de ikke øvede, og vil også i perioder skulle arbejde selvstændigt. Der undervises i de almindelige grundakkorder, rytmeforståelse, slagbevægelser, nodelære og hørelære. Hvis tiden og muligheden er der, arbejdes der også med fingerspil, barréakkorder, tabulator og flerstemmigt nodespil. Materiale: Der arbejdes udfra akkordoversigter, forskellige guitarbøger samt diverse kopier af sange. Omfang: 1 time ugentligt i ca. 30 normal uger. Evalueringsformer: Der er ikke eksamen eller prøve i faget. I det omfang eleverne bliver i stand til at formidle deres kundskaber, kan de deltage i arrangementer på skolen, hvor de spiller for hinanden. 29

30 Heste Faciliteter: Staldplads til 24 heste. Store gode folde med græs. Udendørs ridebane m. Ridehal m. Pasning af hestene: Hestene fodres 3 gange i døgnet med korn, olie og salvana hestemineral/vitamin. Hestene kommer på fold, fra morgenstunden, hver dag så boksene kan ordnes mens hestene er ude. Eleverne sørger for hestenes pasning, de har hestehold en uge ad gangen. Det er muligt at medbringe egen hest. Det er også muligt at benytte skolens heste. Hestene fordeles så eleverne får en fast hest at passe og ride på, den kan de også ride på i fritiden. Læs nærmere under Linjefag på hjemmesiden 30

31 Ridning / dressur Begyndere: 2 timer ugentligt i ca. 30 normal uger. I undervisningen arbejdes der på at opbygge elevernes balance og kropskontrol. Derudover er det et mål at eleven får forståelse for hestens instikter og adfærdsmønstre. Undervisningen foregår primært på ridebanen, hvor eleven rider de grunglæggende dressurfigurer/gangarter. Fortsættere: 2 timer ugentligt i ca. 30 normal uger. I undervisningen arbejdes der på at forbedre elevens opstilling og grundridning, gennem forståelse af hestens anatomi og bevægelsesmønster. Der undervises individuelt på hold af 4 elever, hvor eleven ud over grundridningen vil få hjælp til de øvelser de er nået til. Det er her muligt at uddanne unge heste, bare de er styrbare. Stævner: Et par gange om året deltager vi i stævner i de omkringliggende rideklubber. En gang årligt afholder vi SE- Mesterskab i ridning, hvor alle rider på deres normale niveau med handikap. En gang årligt arrangerer vi opvisning ved kvadrillehold. 31

32 Ridning / spring Læs nærmere under Linjefag på hjemmesiden 32

33 Fodbold Som elev på vores fodboldlinie, vil du få 6 lektioners undervisning om ugen. Du vil få en studietur til en europæsisk storby, hvor du vil besøge een af europas store klubber. Træningen vil være udendørs en del af året, og hvis vinteren sætter ind vil træningen foregå indendørs eller på kunstbane. Vi stiller ikke særlige krav til dine fodboldmæssige færdigheder, og optager lige så gerne piger som drenge - det vigtigste er, at du vil spille fodbold og er villig til at træne målrettet. Vi ønsker både at gøre dig til en bedre fodboldspiller men også sikre, at dine fysiske evner udvikles. Dette sker i skolens nye styrketræningscenter, hvor der skal løftes meget jern, og de vigtigste muskelgrupper styrkes. Du bliver i løbet af skoleåret sat ind i, hvad det vil sige at være fodboldtræner og foreningsleder. Du skal bl.a. lære at lave et komplet træningsprogram for ungdomshold. Fodboldtræningen på Skrødstrup Efterskole omfatter følgende: - Fysisk træning. - Teknisk træning. - Taktisk forståelse. - Konditionstræning. - Kamptræning. - Indendørs træning -Ledertræning 33

34 Kreativ Krea Formål: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge og forstå billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og elektroniske billeder tilegne sig viden og indsigt og få lyst til og grundlag for at udtrykke sig i og med billeder. Stk. 3. Som led i deres æstetiske udvikling og som medskabere af kultur udvikler eleverne fortrolighed med kunstens og massekulturens billedformer, og de forstår betydningen heraf i egen og i fremmede kulturer. Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives. Indhold og arbejdsformer: Materiale: Omfang: 4 timer ugentligt i ca. 30 normal uger. Evalueringsformer: 34

35 Værksted Bygge og Konstruktion Formål: Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi samt blive i stand til at forstå samspillet i processen fra ide over planlægning til udførelse Stk. 2. Elevernes fantasi, glæde ved at skabe, eksperimenterende og vurderende holdning udvikles gennem fordybelse i den praktiske produktfremstilling for herigennem at styrke oplevelsen af tillid til egne muligheder. Stk. 3. Eleverne gøres fortrolige med historiske og nutidige teknologier samt områder som arbejdsmiljø, miljø og ressourcebevidsthed. Derved bidrager faget til deres forståelse af samspillet med vor fysiske omverden og naturen. Eleverne opøves i samarbejde, medbestemmelse og medansvar gennem en arbejdsform, hvor dialog og samarbejde er en del af undervisningsmiljøet. Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives. Indhold og arbejdsformer: Materiale: Omfang: 2 timer ugentligt i ca. 30 normal uger. Evalueringsformer: 35

36 Metalsløjd OBS: Arbejdstilsynet har i øjeblikket nedlagt forbud mod al form for svejsning og lignende på efterskoler. Vi har derfor stillet faget i bero, og det vil ikke blive udbudt som fag. Der kan evt. komme tilbud om aktiviteter i metalsløjdlokalet i løbet af året. Formål: Formålet med undervisningen i metalsløjd er, at eleverne tilegner sig viden og praktiske færdigheder, der knytter sig til en håndværksmæssig fremstilling af brugsgenstande. Eleverne skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, hvor de bliver i stand til at forstå samspillet fra ide over planlægning til udførelse. Elevernes fantasi, skaberglæde og eksperimenterende holdning søges udviklet gennem forskellige opgaver. Det tilstræbes, at nogle opgaver løses i fællesskab for derigennem at fremme dialog, medansvar og samarbejde. Et eksempel kunne være fremstilling af et produkt i samarbejde med pileflet og glasholdet.. Mål: Angående delmål og slutmål henvises til ministeriets udgivelse Fællesmål og til ministeriets hjemmeside hvor fagenes mål beskrives. Indhold: Eleverne opnår kendskab til grundlæggende arbejdsteknikker i faget som bøjning af jernplade, rundjern, fladjern og rør. Samlingsformer som CO2 svejsning, lodning, nitning, gevindskæring og i mindre omfang metaldrejning indgår i undervisningen. Klipning, deling og savning indgår side om side med sikkerhed af brug af maskiner i værkstedet. I undervisningen lægges der vægt på anvendelse og vedligeholdelse af både håndværktøj og maskiner. Som en ekstra disciplin er der mulighed for metalstøbning. Forskellige støbeteknikker gennemgås og metaller som tin, aluminium og bronze indgår i processen. Materialer: Materialer til inspiration og information findes i blade og på internettet. Omfang: 2 timer ugentlig i 30 normal uger. Evalueringsformer. Der er ikke prøve i faget. Evaluering foregår fortløbende i hele processen fra ide, udførelse til det færdige resultat 36