INDHOLDSPLAN. Skoleåret

Transkript

1 INDHOLDSPLAN Skoleåret

2 -1-1 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Skolens grundlag... 4 Skolens værdigrundlag:... 4 Resultat af selvevaluering UndervisningsMiljøVurdering Skolens organisation... 7 Skolens bestyrelse... 7 Bestyrelsen for Vesterdal Efterskole:... 9 Medarbejderråd Elevråd Skolens Elevgruppe Elevlister Navn, adresse Køkkenhold Skema 14 Dagsstruktur Årskalender Fagvalg Periode A Periode B Periode A Periode B Periode A Musikteater Periode Periode Fag. Formål, indhold m.v Valgfag Krop og bevægelse Friluftsliv Sang og musik Drama Kunst og værkstedsfag Medie Prøveforberedende fag Dansk 36 Indholdsplaner Matematik Indholdsplaner Engelsk Indholdsplaner Fysik/Kemi Indholdsplaner Biologi Indholdsplan Geografi Indholdsplan... 75

3 -1-1 Side 2 af 12 Historie Indholdsplan Kristendomskundskab Indholdsplan Samfundsfag Indholdsplan Tysk 88 Indholdsplaner Idræt 94 Indholdsplan: Kunst, Håndværk og Design Indholdsplan Film og medie Indholdsplan Samfundfag Indholdsplan Psykologi/filosofi Indholdsplan Musikteori Indholdsplan Performance Indholdsplan Kor og motion Kor Motion for 10. klasse PRO prøvefri 10. klasse Indholdsplan Køkken Dags- og ugerytme Arbejdsopgaver Weekend-forplejning Skoledagens opbygning Ugeplan Onsdagsaftener (fællesaftener) Medarbejdermøder Gruppemøder Fællesmøder Husmøder Introduktionsforløb Gruppeweekender Anderledes dage Emneuge Forældreweekend og forældredag Brobygning, selvvalgt opgave og projekt opgave Snetur til Sverige Musikteater Udtalelser Udtalelser/karakterer vedrørende selvvalgt opgave/projektopgave Prøver

4 -1-1 Side 3 af 12 Skriftlige prøver Mundtlige prøver Skoleårets afslutning Hovedrengøring Afslutningsdage Arbejdsdage før sommerferie Tilsyn med elever Aftenvagt Første-vagt Anden-vagt Tredje-vagt Weekendvagt Sovevagt/morgenvagt Nattevagt Morgenvagt Bilag 1: Regnskab over flyttedage: Bilag 2: Vagtgrupper, planer for tilsyn, motion og samlinger

5 -1-1 Side 4 af 12 Skolens grundlag Skolens værdigrundlag: Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker bedst i et humørfyldt og farverigt dagligt samvær præget af livsglæde, oplevelser, omsorg og krav om ansvarlighed. Målet er udvikling af elevernes personlighed med henblik på et positivt og aktivt engagement i skolelivet og tilværelsen i øvrigt. Respekten for det enkelte menneskes værdi og unikke egenskaber danner udgangspunkt for personlig og faglig udvikling. Forskellighed er en styrke, og der skal gives plads for den enkeltes tanker og meninger i et forpligtende fællesskab, hvor samværet bygger på tolerance og respektfuld samtale.

6 -1-1 Side 5 af 12 Resultat af selvevaluering 13 Samlet set er det tydeligt, at Efterskole.dk spiller en meget stor rolle for især drengenes valg af efterskole i hvert fald markerer over halvdelen, at det er der, de har mødt os første gang. For drengene i 9. klasse er tallet endnu højere. Ca. 1/3 af eleverne på tværs af køn og årgange, hører første gang om os fra familie. Venner spiller en langt større rolle for pigerne end for drengene. De faktorer, der samlet set har haft størst betydning for elevernes valg af efterskole, er i prioriteret rækkefølge: 1. Den generelle stemning på skolen 2. Skolens valgfag 3. De fysiske rammer Den generelle stemning samt valgfag scorer meget højt hos alle grupper af respondenter, hvorfor det er områder, vi hele tiden skal have for øje, værne om og udvikle. Når vi ved, at en meget stor del af drengene finder os på Efterskole.dk, og at de samtidig vægter valgfag og stemning meget højt i deres valg af skole, er det klart, at vi i høj grad skal pleje denne platform, sørge for at vores valgfag bliver godt og fyldestgørende præsenteret, samt forsøge på bedst mulig måde at formidle skolens generelle stemning på siden. Fra Efterskole.dk er vores Facebook og hjemmeside kun et klik væk, så disse skal naturligvis på samme måde i høj grad formidle stemning samt info om valgfag. Selvevalueringen har bekræftet os i vores formodninger om, at især stemning og valgfag er væsentlige faktorer for eleverne, og den understreger dermed vigtigheden af det arbejde, vi allerede nu er i fuld gang med på hhv. Facebook, hjemmeside og efterskole.dk. Vigtigheden af de fysiske rammer kommer heller ikke som nogen overraskelse for os. Disse skal som tidligere nævnt repræsentere et miljø, som er dynamisk og fordrende for den generelle stemning. Det er vigtigt, at eleverne kan se sig selv i disse rammer, og i det lys er det afgørende, at kommende elever kan se, at nuværende og tidligere elever har sat deres aftryk på skolen, hvad de således også selv kan komme til. PRO-klassen redesignede i skoleåret 12/13 vores hall-område, hvilket har haft en stor positiv betydning for rummets dynamik og stemning, og også i indeværende skoleår skal der foretages kosmetiske ændringer. De fysiske rammer skal give eleverne indtryk af at være en del af en historie, som de selv kan skrive videre på. Mht. PRO-klassen er konklusionen, at vi skal være skarpere i vores kommunikation vedr. PRO. De kommende elever skal kunne forstå konceptet, de skal vide, hvilke kompetencer PRO vil kunne bibringe dem, og de skal i særdeleshed forstå, at PRO ikke er en eliteklasse, men et åbent tilbud. Vi afholder i marts måned en informationsaften for de kommende 10. klasses elever, hvor de vil få indsigt i såvel den konventionelle 10. klasse og de valgfag, man her har mulighed for at vælge, samt PRO. Først efter dette møde skal eleverne tage stilling til, hvilken 10. klasse de ønsker at gå i. Selvevaluering 15 Næste selvevaluering gennemføres ultimo november 2015

7 -1-1 Side 6 af 12 UndervisningsMiljøVurdering 14 Vesterdal Efterskole har udarbejdet UMV ultimo Den samlede UMV kan ses her: UMV 2014 Næste UMV udarbejdes i 2017

8 -1-1 Side 7 af 12 Skolens organisation Skolens bestyrelse Forretningsorden for Bestyrelsen ved Vesterdal Efterskole 1. Bestyrelsen træder sammen umiddelbart efter generalforsamlingens afholdelse og vælger formand, næstformand og sekretær. 2. Ordinære bestyrelsesmøder indkaldes af skolens kontor, når formanden begærer det. 3. Ekstraordinære bestyrelsesmøder skal indkaldes, når mindst 2 medlemmer af bestyrelsen ønsker det. (Jf. skolens vedtægter). Ekstraordinære bestyrelsesmøder skal indkaldes mindst 8 dages varsel. De kan dog i undtagelsestilfælde indkaldes med kortere varsel end 8 dage. 4. Indvarsling af bestyrelsesmøder sker skriftligt (post eller mail) med mindst 7 dages varsel med angivelse af forslag til dagsorden. 5. Punkter, der ikke er optaget på denne dagsorden, kan kun behandles og afgøres på bestyrelsesmødet, når samtlige medlemmer er til stede og enstemmigt beslutter at behandle punktet. 6. Der udarbejdes på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen en plan for årets bestyrelsesmøder. 7. Bestyrelsens beslutninger træffes på bestyrelsesmøder 8. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 5 af dens medlemmer er til stede. (Jf. skolens vedtægter). 9. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog med et kvalificeret flertal på 5 medlemmer. (Jf. skolens vedtægter) 10. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 11. Afstemningen skal ske skriftligt, når blot et medlem ønsker det. 12. Afgørelsen af en sag undtaget de i pkt. 1 nævnte valg skal udsættes til nyt møde, hvis 2 medlemmer ønsker det. Dette møde holdes i så fald i løbet af en måned.

9 -1-1 Side 8 af Formanden eller i dennes fravær næstformanden leder forhandlingerne og afstemningerne og sørger for, at beslutningerne og eventuelt afstemningsresultat indføres i en beslutningsprotokol. 14. Efter hvert møde udarbejdes referat, som tilsendes bestyrelsens medlemmer senest en uge efter mødet. Referatet godkendes og underskrives ved mødets afslutning af det refererede mødes deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i referatet. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres. 15. Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i forhandlinger eller afstemninger, der angår forhold mellem skolen og vedkommende selv eller dennes nærmeste. Et bestyrelsesmedlem må ej heller deltage i forhandlinger eller afstemninger mellem skolen og tredjemand, hvis medlemmet har interesser heri, som strider mod skolens interesser. 16. Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg bestående af 3 bestyrelsesmedlemmer samt forstanderen. Et forretningsudvalgs opgave er at bistå formanden med at udføre de trufne beslutninger og i øvrigt at servicere bestyrelsen. Bestyrelsen orienteres på det følgende møde om forretningsudvalgets arbejde. 17. Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg til løsning af konkrete opgaver. 18. Før hver ordinær generalforsamling gennemgår bestyrelsen udkast til formandens beretning for perioden siden sidste generalforsamling og et oplæg til skolens virksomhed for den kommende periode. Ligeledes gennemgås skolens regnskab. 19. Den generalforsamlingsvalgte suppleant kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret Således vedtaget den 24. maj 2005 (Underskrives af formand og bestyrelsesmedlemmer).

10 -1-1 Side 9 af 12 Bestyrelsen for Vesterdal Efterskole: Ole Grønbæk, formand Finn Schousboe, næstformand Lone E. Jensen Brydegaardsvej 20 Gl. Assensvej 18 Gl. Assensvej Haarby 5580 Nr. Åby 5580 Nr. Aaby tlf.: tlf.: tlf.: Bent Holm Bente Fornitz Kaj Madsen Hestehaven 5 Berlin 32 Tybrindvej Middelfart 5463 Harndrup 5592 Ejby tlf.: tlf.: tlf.: Arne Vingum Jensen Boltinggårdvej Ringe tlf.: Birgit Reimers Dyrholm, suppleant Taulov Kirkevej Fredericia tlf.:

11 -1-1 Side 10 af 12 Medarbejderråd Medarbejderrådsformand er i skoleåret Frederik Nordahl. Medarbejderrådet holder møder 1-2 gange ugentligt. Mødet er delt i en åben del, hvor der ikke kan diskuteres personspørgsmål, og en lukket del, hvor der tages sager op, der angår enkelte personer. Elevråd Der er tradition for et elevråd på skolen. Blandt elevrådets medlemmer vælges to repræsentanter til at deltage i medarbejderrådsmødernes åbne del.

12 -1-1 Side 11 af 12 Skolens Elevgruppe Elevlister Navn, adresse

13 -1-1 Side 12 af 12

14 -1-1 Side 13 af 12 Køkkenhold

15 -1-1 Side 14 af 12 Skema Dagsstruktur

16 -1-1 Side 15 af 12 Årskalender

17 -1-1 Side 16 af 12

18 -1-1 Side 17 af 12 Fagvalg Periode A1

19 Side 18 af Periode B1

20 Side 19 af Periode A2 Periode B2 Periode A3 Musikteater Periode 4 Periode 5

21 Side 20 af Fag. Formål, indhold m.v. Valgfag Krop og bevægelse Formål Formålet med undervisningen i Krop og bevægelse er, at give eleverne begejstring for kropslig udfoldelse. Gennem alsidige fysiske erfaringer ønsker vi at skabe: - begejstring for bevægelse - social læring og samvær - sundhed og velvære, fysisk og mentalt - kropsbevidsthed og kropskontrol - alsidige kropslige erfaringer - selvværd og selvtillid - betydning af livslang fysisk udfoldelse og vedligehold - indsigt i nye og gamle traditioner for kropslig udfoldelse Centrale kundskabs- og færdighedsområder Begejstring for bevægelse Tilbuddene inden for krop og bevægelse skal først og fremmest give eleven lyst til kropslig udfoldelse. Aldersgruppen fravælger ofte den etablerede foreningsidræt og de unge bærer præg af ringe fysik træning. Udbuddene skal være alsidige og gerne en blanding af traditionelle og utraditionelle bevægelsesformer. Social læring og samvær Gennem forskellige øvelser og discipliner oplever eleven sig selv i en social sammenhæng, hvor samarbejde, gensidig respekt, ansvar og forståelse for psykiske og fysiske grænser er væsentlige elementer. Sundhed og velvære, fysisk og mentalt Kropsbevidsthed og kropskontrol Alsidige kropslige erfaringer Selvværd og selvtillid Betydning af livslang fysisk udfoldelse og vedligehold Indsigt i nye og gamle traditioner for kropslig udfoldelse

22 Side 21 af Indholdsplan Valg A1: Fit for Fight Formålet med undervisningen er, at eleverne arbejder med deres grundform ud fra hvert deres niveau. I den konkrete undervisning vil eleverne stifte bekendtskab med forskellige styrketræningsprogrammer, løbeprogrammer samt konditionstest. Eleverne skal igennem forløbet opnå indsigt i og erfaringer med deres egen krop og dens udvikling. Derudover vil eleverne igennem forløbet blive undervist teoretisk i krop og sundhed, som har fokus på oplysning om kroppens behov og det brede positive sundhedsbegreb. Hip-hop sekvenser I valgfaget hiphopsekvenser vil eleverne blive introduceret for hiphop som dansestilart. De vil gennemforløbet arbejde med to kortere sekvenser, der senere sættes sammen. Timerne vil indeholde grundtræning af kroppen som en forudsætning for at kunne mestre dansen. Hver time starter med en grundig kropsopvarmning samt en styrkedel fokuseret særligt på arme, mave og ben-muskler og løbeturer kan forekomme! Derudover går vi ind og ser på vores sekvens med dansetekniske øjne og perfektionerer de endnu grove motoriske bevægelser, så de løbende finjusterer deres bevægelsesmønstre. Valg B1: Adventure race Direkte oversat betyder adventurerace eventyr løb. Og i bedste eventyrstil er der i adventurerace altid flere prøvelser Måske en sko med pludder, en prins på en jernhest, en mørk skov eller en gul og blå prinsesse - dog ALTID med en lykkelig slutning. Adventurerace er løb, der kombinerer flere idrætsdiscipliner og udfordrende opgaver. Løb, i form af bl.a. orienteringsløb og terrænløb, er oftest det gennemgående element, blandet med cykling, forcering af diverse forhindringer, vand, udfordrende opgaver, samarbejdsøvelser, våben etc. Det er sjovt, til tider hårdt, udfordrende, anderledes og oftest beskidt. Forløbet afsluttes med et 6-timers adventurerace, som vil gå over stok og sten, gennem land og by og i tykt og tyndt. Så kom og sved med Ejvind og Flemse du vil helt sikkert ikke fortryde det! Valg A2: Idræt 1-O-1 Udtrykket 101 ( One-oh-one ) bruges I det amerikanske uddannelses system til at beskrive alle former for intro-forløb. Titlen er i Vesterdals tilfælde særdeles rammende. Forløbet er nemlig på alle måder tænkt som et introduktions/ opstartsforløb. Dette gælder både fagligt og i særdeleshed socialt. Du vil i forløbet blive introduceret for de forskellige muligheder man som elev har for at dyrke idræt på - eller i nærheden af - Vesterdal. Aktiviteterne kan spænde meget bredt - fra kendte boldspil som håndbold, volleyball, fodbold, basketball mm. over softball, futsal, lacrosse, golf, ultimate, voldsbold, cricket, tennis, løb, lege, mountainbike, konkurrencer mm. Det præcise indhold fastlægger valgholdet i fællesskab, og hvis du har dyrket en lidt anderledes idrætsgren du mener andre bør introduceres for, prøver vi også at finde plads til det. På periodens valgfagsdag tager vi på tur med skolens bus Røde Ruth og prøver kræfter med nogle aktiviteter, som ikke kan opleves i Vesterdals umiddelbare nærhed. Fælles for alle aktiviteter er at glæde, humør og det legende element har en central plads.

23 Side 22 af Vild med dans I valgfaget Vild med dans arbejder eleverne hen imod at opnå kendskab til udvalgte standard/latin danse, som alle er pardanse. Parrene skal sammen udvikle en sekvens indenfor hver af de udvalgte danse. Timerne vil indeholde grundtræning af kroppen som en forudsætning for at kunne mestre dansen. Hver time starter med en grundig kropsopvarmning samt en styrkedel fokuseret særligt på arme, mave og ben-muskler og løbeturer kan forekomme! Derudover går vi ind og ser på vores sekvens med dansetekniske øjne og perfektionerer de endnu grove motoriske bevægelser, så de løbende finjusterer deres bevægelsesmønstre. Valg B2: Slagbold Målet er at eleverne - tilegner sig færdigheder inden for slagbold - samarbejder om at udvikle spillet - får indsigt i kroppens fysiske funktioner - får kendskab til faktorer der har betydning for et holds præstation Indholdet er: - Badminton - Tennis - Volleybold - Hockey - Squash - Diverse småspil Valg A3: Spring i luften I valgfaget Spring i luften vil eleverne blive præsenteret for discipliner inden for redskabs- og springgymnastikken på begynderniveau. Herunder vil timerne indeholde grundtræning af kroppen som en forudsætning for at kunne mestre spring og gymnastik. Hver time starter med en grundig kropsopvarmning samt en styrkedel fokuseret særligt på arme, mave og ben-muskler og løbeturer kan forekomme! De spring eleverne vil komme igennem er ruller, vejrmøller, araberspring, forlæns + baglæns salto, kraftspring, overslag, flikflak. Derudover håndstand, kolbøtter, balancetræning. Målet med faget er, at udfordre eleverne på deres mod og fysiske formåen. Når de opbygger dette og lærer springene, vil de turde mere og opleve en selvforglemmelse. Musikteaterdans Danserne skaber selv deres koreografier. Hvis eleverne vælger dans er de også indstillet på at deltage i den kreative proces for at skabe de danse vi selv skal vise. Gennem valgfaget og selve musikteaterugen bruger vi størstedelen af tiden i kometen med dans, improvisationsøvelser, øve koreografi, fysisk træning for at gøre os mere fleksible, stærkere og smidigere Danserne bruges også som statister i stykket. Valg 4: Amerikansk fodbold I dette forløb vil du blive præsenteret for amerikansk fodbold og en tillempet non-contact udgave af spillet kaldet flagfootball, hvor der spilles med de såkaldte flag-bælter. Du skal gennem øvelser tilegne sig de forskellige elementer som spillene bygger på. Her tænkes for eksempel på sparke- og kasteteknik, løbemønstre og tackleformer. Derudover gennemgås også spillenes regler og de mest grundlæggende taktiske elementer. Som en del af forløbet indlægges en eller flere ekskursioner til Middelfart, Kolding og Vejle, hvor vi skal træne

24 Side 23 af Amerikansk fodbold med udstyr - det vil sige hjelme og skulder/ brystbeskyttelse. Hver lektion vil starte med fælles opvarmning og slutte med udstrækning/ afspænding. Bikini og bar mave Formålet med dette forløb er, at eleverne kommer i form både fysisk og mentalt. I undervisningen vil der blive arbejdet med styrke og konditionstræning. Derudover vil der også være fokus på fordybelse og mentaloverskud igennem kropsbevidsthed. Eleverne bliver i undervisningen præsenteret for forskellige former for fysisk træning, hvilket vil danne grundlag for at eleverne selv udarbejder træningsforløb til dem selv samt resten af holdet. Valg 5: Verdensidræt Forløbet tager sit udgangspunkt i det faktum at stort set alle verdens lande har en eller flere idræts-discipliner, der i det pågældende land betragtes som værende national-sporten. Eleverne skal med andre ord på en rejse verden rundt, med idrætten som fokus. Rejsen starter i Danmark, hvor håndboldspillet for godt og vel 100 år siden blev opfundet. Herfra videre til England for at spille fodbold, petanque i Frankrig, Tae Kwon Do i Korea, Capoeira i Brasilien, Baseball i USA, Hockey i Canada og så videre. Eleverne skal gennem øvelser tilegne sig de forskellige elementer som disciplinerne bygger på. Her tænkes for eksempel på pitchet, slaget og brugen af gribehandsken i baseball. Derudover gennemgås også spillenes regler og de mest grundlæggende taktiske elementer. Afsluttende skal alle spil afprøves i deres helhed. I forbindelse med gennemgangen af de forskellige discipliner, vil eleverne desuden blive præsenteret for historiske og kulturelle fakta vedrørende disciplinerne. Hver lektion vil starte med fælles opvarmning og slutte med udstrækning/ afspænding. Helsetrip Helsetripholdet skal igennem en sundhedsrejse for krop og sjæl. De vil blive præsenteret for teori om sund kost og ernæring, naturlige hudplejeprodukter, meditation og mindfulness og herefter afprøve teorien. De skal desuden via hård fysisk træning få sved på panden og forbedre deres kondition, mærke deres krops muligheder og grænser. Der vil også være plads til elevernes egne ideer om, hvad velvære er for dem.

25 Side 24 af Friluftsliv Friluftsliv Fagets formål er, at eleverne igennem undervisningen tilegner sig færdigheder så glæden ved at opholde sig i det fri øges. Gennem oplevelser er det ligeledes ønsket, at eleverne får mod og lyst til også selv, på egen hånd, at dyrke friluftslivet i samvær med andre. Undervisningen vil blive bygget op omkring det at færdes i naturen og at overnatte i det fri. Undervisningen vil derfor bl.a. indeholde følgende af friluftslivets basisemner: kort og kompas, vandring, pionering, primitiv madlavning samt overnatning i det fri. Ud over de nævnte færdigheder vil forløbet også byde på forskellige andre udendørsaktiviteter som bl.a. klatring og diverse friluftslege. Legene skal være med til at skabe en holdfølelse og øge samarbejdsevnen. Der bestræbes at hele forløbet afvikles udendørs for bevidst at signalere: at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Undervisningen tilrettelægges som hold- og gruppeundervisning. Samarbejde, respekt, oplevelse, sansning og fordybelse er vigtige aspekter ved friluftslivet. I undervisningen inddrages diskussioner af bredere karakter: regler for færdsel i naturen, forurening/larm/skidt, natur contra kultur, menneskets plads i naturen Endelig må faget gerne bibringe eleven en forståelse for de moderne livsvilkår set i forhold til evig gyldige vilkår som at være: Tør, varm og mæt. Indholdsplan Valg 5: Friluftsliv Målet er at eleven gennem forskellige aktiviteter i det fri tilegner sig færdigheder i at begå sig i naturen får erfaringer med samarbejdets betydning får blik for naturens rekreative værdier prøver at overskride det vedkommende tidligere troede var ens grænse Indholdet er blandt andet: Kort- og kompaslære Vandaktiviteter herunder bygge tømmerflåde Primitiv madlavning, herunder anvendelse af naturens spisekammer Bygning med rafter Fiskeri, rejestrygning Overnatning i det fri Idræt med natur

26 Side 25 af Sang og musik Formål: Formålet med undervisningen i sang og musik er, at eleverne udvikler deres evne til at udtrykke sig gennem musik, og til at opleve musik. Undervisningen skal give dem forudsætninger for at kunne tage aktiv del i musiklivet samt inspirere til selvstændigt at arbejde videre med musikken. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse og åbenhed overfor forskellige genre indenfor den rytmiske musik, samt styrke deres evne til at vurdere udtryk og udførelse indenfor denne musik. Centrale kundskabs og færdighedsområder: Musikundervisningen tager primært sit udgangspunkt i elevernes arbejde med at gengive musik. Der arbejdes herudover med at komponere og at improvisere. Der arbejdes med hovedområderne; rytmisk sammenspil, begynderguitar, sang, kor, musikteori. De fag, der tilbydes indenfor sang og musik vil oftest være: forskellige former for rytmisk sammenspil, akustisk sammenspil, sang og sangstemmen, begynderguitar, musikteori, musikteater.

27 Side 26 af Indholdsplan Valg A1: Det fede festband Det Fede Festband er årets første sammenspilshold. Vi spiller numre med lidt gang i, som gerne skal kunne lokke publikum ud på dansegulvet. Det første nummer vi spiller har jeg valgt, og så skal de selv komme på banen derfra, med hvad de som gruppe kunne tænke sig at spille. Valgfaget munder ud i en lille koncert for resten af skolen. Formål: Eleverne skal opnå en grundlæggende forståelse af sammenspil: De forskellige instrumenters rolle, en god sammenspilskultur og de enkelte numres form og dynamik. Valg B1: Rytmisk sammenspil: For de skrappe Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik. I dette forløb arbejdes særligt med rytmer/genrer inspireret af verdensmusik/afrocubansk musik.: reggae, latinrock, salsa, New Orleans funk, samba reggae, afropop mv. Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Den enkelte elev får gennem sammenspillet udviklet sine egne færdigheder på sit instrument og derigennem et større kendskab til instrumentets tekniske og klanglige muligheder. Forløbet sluttes af med en koncert-turné, hvor eleverne kommer til at spille for et publikum på friskoler, efterskoler og folkeskoler. Der indgår således et element af formidling i undervisningen, idet eleverne skal opnå fortrolighed med at spille for andre. Valg B1: Begynderguitar I denne valgfagsperiode lærer eleverne at spille brugsguitar. De vil lærer alle grundelementerne til det at spille guitar. Eleverne lærer at spille de fleste spanske akkorder, Barré akkorder, fingerspil og skalaer. Det er hovedsageligt akustiske guitarer der vil blive spillet på. Dvs. Spanske og Westernguitarer. Hvis eleverne ikke har en guitar selv, udlåner vi gerne en til dem. I perioden vil de lære diverse genrebestemte sange. Sidst i perioden vil de være med til at fremføre en lille koncert for resten af skolen. Valg A2: Rytmisk sammenspil: NeoSoul & Acid-jazz Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik med hovedvægt på 90 ernes neosoul og acidjazz. (det kunne være numre af bl.a. Erykah Badu, Alicia Keys, Incognito, Jamiroquai m.fl.) Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning.

28 Side 27 af I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Den enkelte elev får gennem sammenspillet udviklet sine egne færdigheder på sit instrument og derigennem et større kendskab til instrumentets tekniske og klanglige muligheder. Forløbet sluttes af med en koncert. Der indgår således et element af formidling i undervisningen, idet eleverne skal opnå fortrolighed med at spille for andre. Valg B2: Rytmisk sammenspil: NeoSoul & Acid-jazz Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik med hovedvægt på 90 ernes neosoul og acidjazz. (det kunne være numre af bl.a. Erykah Badu, Alicia Keys, Incognito, Jamiroquai m.fl.) Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Den enkelte elev får gennem sammenspillet udviklet sine egne færdigheder på sit instrument og derigennem et større kendskab til instrumentets tekniske og klanglige muligheder. Forløbet sluttes af med en koncert. Der indgår således et element af formidling i undervisningen, idet eleverne skal opnå fortrolighed med at spille for andre. Valg B2: Sangskrivning/komposition I sangskrivning og komposition får eleverne mulighed for at skabe noget musik som er deres eget. Vi kommer til at arbejde med, hvordan man kommer godt i gang med kreative processer, bl.a. via kreativ skrivning og forskellige improvisationsøvelser. Vi kommer også til at tage udgangspunkt i funktionsharmonik, genrekendskab og rytmik. Formål: Målet med dette valgfag er, at eleverne for nogle redskaber til at komme i gang med at lave deres egen musik. Der ud over for de også lidt musikteoretisk viden og forståelse for at igangsætte kreative processer. Valg A3: Begyndersammenspil I dette valgfag er vores mål først og fremmest at få erfaring med at spille band-sammenspil. Vi skal lære om orkesterdisciplin, rytmegruppe, og generelle grundlæggende musiske principper, både teoretisk og praktisk. MUSIKTEATER: Orkester & kor: Forløbet med musikteater er et tværfagligt samarbejde mellem musik, drama og de praktisk kreative fag. Der arbejdes med at skabe en forestilling, der er en kombination af musik, dans og drama. Udfra et fastlagt tema skal eleverne selv forfatte en forestilling, som opføres 4 5 gange i slutningen af forløbet. I forløbet arbejdes der hovedsagligt med elevernes egne kompositioner fra Linje 4. Eleverne skriver selv sange og musik til forestillingen og bidrager også med ideer til, hvordan disse skal arrangeres og udføres. Udover arbejdet med at komponere og skrive sange vil undervisningen handle om at indstudere kor og orkester, hvor der arbejdes med de samme elementer, som gør sig gældende for sammenspilsundervisningen i øvrigt - dvs.:

29 Side 28 af Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. Forløbet afsluttes med 8 offentlige forestillinger. Valg 4: Rytmisk sammenspil: Lets Party Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik. I dette forløb arbejdes især med numre indenfor genrerne: funk og disco. Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Den enkelte elev får gennem sammenspillet udviklet sine egne færdigheder på sit instrument og derigennem et større kendskab til instrumentets tekniske og klanglige muligheder. Centralt for dette forløb er også formidlingen af det indøvede. Forløbet afsluttes med en koncert, hvor Sammenspilsholdet deltager i skolens musikfestival, der en festival for efterskoleelever med deltagelse af 6 andre efterskoler. Her får eleverne oplevelsen af at spille på en stor scene med professionel lydmand/pa-anlæg for et publikum på efterskoleelever. Valg 4: One Hit Wonders På dette sammenspilshold tager vi fat i kendte numre fra ukendte bands. Vi starter ud med at spille et nummer jeg vælger. Derefter bliver eleverne delt i grupper, hvor de skal forberede et nummer, der skal præsenteres for og spilles af resten af holdet. Jeg hjælper så de individuelle grupper med hvordan de finder akkorder, finder ud af hvilke instrumenter der skal spille hvad, osv. Valgfaget ender ud med en koncert. Formål: I dette valgfag kommer eleverne rigtigt meget på banen selv. De lærer at arrangere musiknumre, og at igangsætte og styre sammenspil for hinanden. Valg 5: Sammenspil I dette musikvalgfag fokuserer vi på at finde, undersøge og afprøve interessante genre. Eleverne får både mulighed for; at spille musik indenfor de genre jeg præsenterer for dem, og selv at dykke ned i helt specifikke genre der interesserer dem. Vi kommer til at spille musik hele holdet sammen, og de for også mulighed for at dele sig op i mindre ensembler. Formål: I antipop lærer eleverne om mange forskellige genre, og dermed for de en forståelse for hvor alsidig musik kan være. De for også muligheden for at nørde lige præcis den slags musik de synes kunne være interessant at arbejde med.

30 Side 29 af Drama Formål for drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teaterets særlige kommunikationsform. Stk.2. Undervisningen skal udvikle elevernes forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Stk. 3. Eleverne skal gennem praksis øge deres forståelse ag den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder I drama udvikler eleverne færdigheder i at skabe og udføre, opleve og bedømme dramatisk kunst. Undervisningen omfatter mange facetter af de grundlæggende processer i forbindelse med teaterarbejde: grundtræning af krop og stemme, improvisation, strukturering og realisering af spil, dramatisering, tekstrealisering og stykkeproduktion. Eleverne skal gennem egen praksis udvikle deres færdighed i at gøre fiktionen levende ved at påtage sig roller og forholde sig til andre roller. Der arbejdes med dramaets formsprog og virkemidler, så eleverne bliver i reflektere, vurdere og vælge i forbindelse med dramatisk fremstilling. Undervisningen omfatter kundskaber om teaterets forskellige udtryksformer og kunsttraditioner. Indholdsplan Valg A1: Flash mob/ Improv Everywhere Flash mob/ Improv Everywhere går ud på at vi skal finde på skøre, fantastiske, sjove og opsigtsvækkende ting at lave, ude blandt uvidende mennesker. Du er med omkring planlægningen af hele forløbet og udførelsen af det. Her kan i kan lade jer inspirerer af tideliger Flash mob/improv Everywhere der er blevet udført verden over. I kommer ud to gange og afprøver det, henholdsvis Odense og Middelfart. e i med hovedet først. Det handler om legen, om parodien og om modet til at turde at fejle. Valg B1: Den hyperkomplekse teaterproduktion (forestilling) Her er du er med til at bygge en forestilling op fra bunden. At du som ung tale til med dit eget sprog, til andre unge. Her har du mulighed for at tage aktuelle emner op. Her handler også om at finde tillid til andre, at ture tage det næste skridt og tro på sig selv. Det hele slutter af med en forestilling som vises for naboskoler og forældre Valgfag A2: Mærk din medspiller I dette valgfag arbejder vi med sammenspillet imellem skuespillerene. Vi arbejder bl.a. med: kontaktimpro, kæppe (meyerhold), koncentration- og nærværsøvelser (Johnstone), repetition game (Meisner). Valgfaget er primært processorienteret, men hvis der stemning for det på holdet, vil der muligvis komme en visning til sidst. Formål: Eleverne bliver igennem dette valgfag bedre til at være nærværende, at lytte til hinanden og at reagere på det de andre gør.

31 Side 30 af Valgfag B2: Manuskript Manuskriptet til årets store musikteater skal udformes. Vi starter med idéen og derfra er det kun fantasien der sætter grænser. Vi vil arbejde med danskfaglige termer som opbygning, midte, vendepunkt, konflikt, uddybning m.m. Vi skal skabe de bedste forudsætninger for den fedeste forestilling. Hvordan valgfaget forløber afhænger i høj grad af eleverne og deres temperament og arbejdsmetoder. Læreren fungerer primært som vejleder. Valgfag A3: En skuespillers arbejde med sig selv Dette valgfag vil fokusere på, hvilke virkemidler skuespilleren kan benytte sig af for at levere en præstation, der er troværdig, seværdig og mindeværdig. Forløbet vil tage udgangspunkt i den enkelte, da hver jo har sine forcer. Vi vil arbejde med forskellige teknikker - lige fra etablerede teoretikere som fx Stanislavskij og til erfaringsdeling af div. cowboytricks, der bare fungerer. Forløbet ender IKKE med en forestilling, men måske med en arbejdsvisning, hvis vi kan se, det giver mening mod slutningen af forløbet. MUSIKTEATER Skuespil Dette forløb er et kapitel for sig! Stykket, som vi selv har skrevet, rummer ca. 35 roller, hvoraf nogle er store og nogle er små, men alle er væsentlige! Nogle skuespillere skal som regel også medvirke i integrerede filmsekvenser. I musikteateret får du rig mulighed for at arbejde i dybden med din rolle og medvirke i et kæmpe setup! Valg 5: Revy Som afslutning på skoleåret laver eleverne deres egen 'REVY', hvor de med et glimt i øjet tager året, der gik, under behandling. Eleverne skal selv finde ud af, hvilken ramme revyen skal have, og hvad der skal fyldes i denne ramme. Forløbet afsluttes med en forestilling den sidste aften, eleverne er på skolen. Kunst og værkstedsfag Formål Formålet med undervisningen er at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder der knytter sig til skabende og håndværksmæssigt arbejde. De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi samt blive i forstå samspillet i processen fra ide over planlægning til udførelse. At eleverne ved at skabe, opleve og analysere bliver i se og sanse på en rig og nuanceret måde. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De enkelte fagområder skal have håndværksmæssig, kulturel samt kunstnerisk indhold. Udgangspunktet er elevernes arbejde med forskellige materialer og teknikker. I undervisningen veksles der mellem teori og praksis. Ved at vælge opgaver knyttet til elevernes interesseområde fremmes glæden ved arbejdet og det færdige produkt.

32 Side 31 af Indholdsplan Valg A1: Pimp dit værelse Pimp dit værelse går i al sin enkelthed ud på at lave dekorative ting til værelset, så det nye værelse pimpes op. Vi starter med at sy, og derfor får alle et symaskinekursus. Man skal dernæst sy en lille sød slaskefrø i patchworkstof, der kan sidde på hylden eller bordet. Den næste opgave er, at alle skal lave en pude med applikationer i flere lag, hvor eleverne selv skal designe motivet. Dette er en større opgave, som kræver god tålmodighed og fingersnilde. Efter endt pudeprojekt er der flere muligheder for at lave sjove ting til værelset, f.eks. en holder til mobil og mobiloplader i filt, origami i alle afskygninger en giraf eller en farverig kæde med kugler til vinduet. Valg A1: Keramik I dette forløb skal eleverne arbejde med at producere brugsting og skulpturer i både blå- og stentøjsler. Eleverne får en grundlæggende indføring i lerets egenskaber, arbejdsteknikker, tørringsog brændingsprocessen samt om div. overflade behandlinger, mens de selv arbejder og afprøver lerets muligheder. Eleverne skal prøve at dreje og div. skåle, krus, krukker og kander som de skal designe deres egen unikke og personlig docoration til. Skulpturelt skal eleverne arbejde med at lave en byste og et relief af et ansigt/hoved. De vil blive præsenteret for andres værker, så de kan lade sig inspirere og finde frem til det udtryk de selv ønsker at afprøve. Forløbet afsluttes med en udstilling af elevernes værker. Valg B1: Grafiske tryk I grafikkens verden har man mange forskellige måder at trykke på, alt efter hvilket ud tryk man leder efter. I valgfaget grafisk tryk skal vi afprøve flere trykkemetoder bl.a. linoleumstryk, serigrafi, tryk med ler og vi skal arbejde med fotooverførsel, hvor vi bruger en gammeldags trykpresse. Vi skal lave tryk på papir, pap, stof mm. Valg B1: X-citers X-citers er for alle, der har lyst til at eksperimentere, lege, bygge og opfinde. I X-citers arbejder vi med show-fysik/kemi. Her handler det f.eks. om, at lave forsøg, der vil få folk til at undre sig, forsøg der sprænger i luften og lave eksperimenter der kan vise/forklare hverdagens forunderlige fænomener. Vi skal bl.a. se på appelsinkanoner, lave små brintbomber, sprænge dåser i luften, bygge raketter, blande væsker og eksperimentere med tryk. Sammen skal vi udvikle og udvælge eksperimenter, der kan bruges til et afsluttende kemishow for resten af skolen: et show med hvide kitler, strithår, farver og eksplosioner. Valg A2: Julegaveværksted I julegaveværksted skal eleverne lave julegaver, store som små på to forskellige værksteder. Det vil sige, at de halvvejs i forløbet bytter værksted. Det ene værksted er et syværksted, hvor der skal syes fin uldfilt handsker, der varmer i kulden. Desuden vil der være mulighed for at lave mindre smågaver med afsæt i noget håndarbejde. Det kunne være et par grydelapper eller en lille fin mobiltaske. På det andet værksted skal der filtes. Det er lang og tålmodig proces, hvor man kan lave flotte sutsko og kaffekopholdere, samt andre småting i filt. Valg A2: I Slasketøj skal alt produceres ud fra devisen, at det skal være rart at bevæge sig i, det skal være slasket, blødt og lækkert. Forløbet starter med et sykursus og derefter opstartes et taskeprojekt. Tasken er så stor, at

33 Side 32 af man kan sidde i den og bære den som rygsæk. Den er praktisk til vasketøj eller som rejsetaske. Den har mange steps i tilblivelsen, men selve syteknikken er her forholdsvis simpel. Derudover vil der være mulighed for at sy et par haremsbukser, en buksedragt eller kjole. Der skal tegnes og tilpasses mønstre efter individuelle mål. Valg B2: Arbejd med lys og 3D former, lav din egen lampe af papir. Arbejd med mange forskellige materialer især papir men også træ, pap, metaltråd mm. Lim, klip og byg en mobile. Valg B2: Smykker Eleverne vil blive introduceret for og instrueret i forskellige smykkefremstillingsteknikker. De lærer først at lave smykker af ringe i kobber, bronze og sølv. Denne teknik bruges fortrinsvis til fremstilling af kæder i forskellige designs. Der gennemgås forskellige muligheder for at kombinere dette med perler. De skal lære at lodde, og der fremstilles mindre ting f.eks. fingerringe, ørepynt og div. charms. De skal også lære og afprøve forskellige knytte og flette teknikker i forskellige materialer samt at lave smykker i div. genbrugsmaterialer. Forløbet sluttes af med en fælles udstilling. Valg A3: Accessories Vi skal i dette forløb fremstille forskellige mindre accessories. Vi skal sy dejlige sutsko, flotte hårbånd, seje punge og clutches, smukke smykker og meget andet. Valg A3: Illustration og collage Lær at tegne illustrationer og lær hvordan du bruger collagen på nye måder. Bliv inspireret af andre kunstnere og deres måde at lave illustration og collage på. Musikteater Scene og rekvisitter I musikteaterperioden skal du, hvis du vælger at blive en del af scene'-holdet, indgå i et tæt samarbejde med instruktøren, danserne, musikerne og medieholdet om at skabe den perfekte scene. Scenen skal ramme et helt bestemt udtryk, og samtidig skal den fungere rent praktisk for både skuespillere, musikere, dansere og medieholdet. Du skal kunne tænke i kreative tekniske løsninger, og du kommer til at anvende meget forskelligt værktøj. Musikteater - Kostumer I musikteaterperioden skal kostumeholdet først sætte sig godt i manuskriptet og få et overblik over de forskellige karakterer i stykket. Eleverne skal delvist finde kostumer i dramadepotet, genbrugsbutikker eller sy kostumer. Det vil hovedsagligt være kostumer til danserne, da de ofte skal have syet deres kostumer for at de bliver ens. Holdet skal løbende tilpasse kostumerne til skuespillere og dansere i forhold til selve stykket og rammerne og udviklingen i processen. Valg 4: Re-design I dette forløb skal der arbejdes med at re-designe tøj, tasker, sko og lignende (evt. fra genbrug). Det er super sjovt og meget individuelt, hvad man finder på. Et eksempel kunne være at klippe et par gamle cowboybukser i mindre stykker og sy dem sammen til en taske med skulderrem og lommer fra bukserne. Udfordringen ligger nemlig i at se mulighederne i det gamle tøj, sy det ind eller ud, sætte bånd, perler eller knapper på. Eleverne skal se det som større og mindre projekter og gå på eventyr i deres egen kreativitet. Valg 4: Raku keramik I dette forløb arbejdes der med den traditionelle Japanske brændingsforme Rakú. Eleverne får en grundlæggende indføring i brændingsformers historie, muligheder og begrænsninger. Der

34 Side 33 af arbejdes med forskellige teknikker som plade- og pølseteknik, modellering samt drejning. Der afprøves også forskellige dekorationsformer. Eleverne skal lave salt og peber bøsser samt bordskånere, for at afprøve nogle af teknikkerne inden de begynder på at udføre deres egne ideer. Vi laver en mellembrænding for at eleverne kan afprøve og stifte bekendtskab med brændingsformen og dens magi, før de arbejder videre med flere unikke værker. Forløbet afsluttes med en samlet udstilling af deres kreationer. Valg 5: Urban art Kunst i gadebilledet bl.a. streetart og graffiti, urban sketching, pasteups.. mm Valg 5: Genbrugsguld Eleverne skal skabe deres eget unikke møbler, ved at redesigne og omskabe et gammelt møbel. Det vil blive et meget individuelt forløb, alt efter om man vælger at male et maleri på en kommode, strikke nyt betræk til en stol eller måske at ombygge en reol til et serviceskab. Som introduktion skal eleverne se en masse andre genbrugsværker og dernæst vælge det møbel de vil bearbejde. De skal udvikle et nyt design dertil derefter skal der saves, hamres, males og sikkert meget andet.

35 Side 34 af Medie Indholdsplan Valg A1: Musikvideo I dag kan man finde musikvideoer på Internettet, der nærmest fungerer som en 24 timers videokanal med mulighed for at få afspillet netop den video, man har lyst til at høre, på det tidspunkt man har lyst til at høre den. YouTube er et godt eksempel på dette. På den måde har musikvideoen fået nyt liv i en periode, hvor handling og form ellers var ved at blive en anelse stereotypiseret og musikvideoens genkomst på det globale netværk har skabt nye pionere. Eleverne skal i dette forløb stifte bekendtskab med denne helt særegne udtryksform. Gennem en præsentation føres de ind i musikvideoens historien fra fødsel til i dag. Derefter skal de, med udgangspunkt i eksisterende musikvideoer, selv arbejde med korte, afgrænsede miniprojekter. Her kigges blandt andet på det særlige fænomen Stop-Motion. Som afslutning producerer eleverne, i større eller mindre grupper, deres egen musikvideo. Dette kan enten gøres til en selvkomponeret melodi eller til en kendt melodi. Valg B1: Foto I valgfaget Foto tager eleverne masser af billeder både farvebilleder med digitalkamera og sort/hvidebilleder med analogkamera. Vi vil også tale om både egne og professionelles billeder, for at opøve kompetence i at forstå og beherske beskæringer, vinkler og andre fotografiske virkemidler. Undervisningen vil primært handle om praktisk fotoarbejde ud fra temaet den lille idé, hvor eleverne udover at tage digitale billeder også prøver processen fra negativer i kameraet til billeder i fremkaldervæske i mørkekammeret. Eleverne arbejder med fælles temaer ved opstarten og derefter med selvvalgte projekter. Forløbet afsluttes med en fotoudstilling, som hænges op på skolen. Valg A2: DM i Kortfilm I DM i kortfilm skal der laves kortfilm. Du får muligheden for, i samarbejde med andre, at udtænke, skrive, filme, spille hovedrollen i, redigere og præsentere en færdig kortfilm. Du kan være med selvom du er helt ny I filmverdenen. Vi tager alle delene af filmproduktionen helt fra bunden. Hvis du allerede har erfaringer med at filme og redigere, er det ikke noget problem. Det betyder bare, at du har mere tid til at fokusere på den gode historie samt de ekstra lækre billeder og filmiske virkemidler. Alle kan være med. Der er brug for alle med lyst til at redigere, være skuespillere og kameramænd. Valgfaget ender ud med en kortfilm. Korfilmen skal vises for resten af skolen og kan sendes til kortfilmskonkurrencer. Valg B2: Adobe Photoshop Photoshop er et grundkursus i billedbehandlingsprogrammet Adobe Photoshop. Eleverne vil, gennem arbejdet med små konkrete opgaver, blive indført i Photoshops væsentligste funktioner, værktøjer og arbejdsgange. Der vil i den forbindelse fokuseres på vigtige principper omkring kvalitet, farver og brug af billedformater, samt arbejdes med layout, grafisk komposition og typografering. Forløbet afsluttes med en udstilling af elevernes produktioner

36 Side 35 af Valg A3: Gør en forskel Gør en forskel er et forløb i kreativ eventmageri. Der arbejdes med kreative idégenereringsprocesser og udvikling af idéer, produkter, events og kampagner. Undervisningen foregår gennem oplevelsesbaseret eventmageri, altså gennem reel udvikling og afvikling af events, som giver gode gæsteoplevelser, og som alle har til formål at støtte op om humanitære projekter herunder Danmarksindsamling. Forløbet er således i overvejende grad et praksisbaseret forløb, kombineret med teori på et need-to-know niveau. Musikteater 'MUSIKTEATERET' indeholder, i Vesterdals udgave, en næsten endeløs række af spændende udfordringer for medieholdet. Du kan designe og producere en fængende plakat, lave film og andre medie-sekvenser til selve stykket, fremstille billeder til en foto-udstilling, filme og live-redigere en eller flere forestillinger, producere en bag-om film samt meget, meget mere. Formål for foto Formålet med undervisningen i fotolære er at eleverne i arbejdet med at se og vælge motiver skal udvikle deres færdigheder i at bruge og forstå fotografiet som et personligt meddelelses og udtryksmiddel. Eleverne skal udvikle færdighed i at analysere, vurdere og præsentere egne og andres fotografiske udtryk. Eleverne skal opnå kendskab til og mulighed for at arbejde med forskellige fotografiske teknikker og få forståelse af deres betydning i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Valg B1: Foto I valgfaget Foto tager eleverne masser af billeder både farvebilleder med digitalkamera og sort/hvidebilleder med analogkamera. Vi vil også tale om både egne og professionelles billeder, for at opøve kompetence i at forstå og beherske beskæringer, vinkler og andre fotografiske virkemidler. Undervisningen vil primært handle om praktisk fotoarbejde ud fra temaet den lille idé, hvor eleverne udover at tage digitale billeder også prøver processen fra negativer i kameraet til billeder i fremkaldervæske i mørkekammeret. Eleverne arbejder med fælles temaer ved opstarten og derefter med selvvalgte projekter. Forløbet afsluttes med en fotoudstilling, som hænges op på skolen. Valg 4: Kunstbilleder Der arbejdes med at se og beskrive objekter gennem grafik og foto. Der vil til hvert medie være en introduktion til materialer og teknikker og efterfølgende fordybelse og afprøvning. Elever vil få et oplæg om specifikke kunstnere, hvis teknikker de skal afprøve og hvis værker de kan lade sig inspirere af. Eleverne skal til sidst udstille deres billedarbejde. Udstillingen skal vise de mange måder at arbejde med fotoet på, de forskellige udtryk teknikkerne hver især giver til billederne og billedernes fortælling sammen og hver for sig. Grafik:Eleverne skal præsenteres for og afprøve en grafikform der hedder Xerolitografi, hvor de "genbruger" deres digitale fotos til plantryk. Xerolitografi - er et plantryk, hvor farven duppes på med en svamp. Teknikken er den samme som ved litografi, men foregår her fra papir til papir. Udgangspladen er en fotokopi som lukkes og gøres trykbar med gummi. Efter påføring af farve, som foregår ved at "duppe" med svamp, trykkes pladen på en dybtrykspresse. Foto: Eleverne skal starte med at lære de fotografiske grundteknikker og traditionel mørkekammerteknik. Undervisningen vil være baseret på det praktiske fotoarbejde ud fra et fælles tema. Der vil blive lagt særlig vægt på samtale om dybdeskarphed og lys og skygges betydning for billedet. I søgen efter Det gode billede vil eleverne også se på professionelle fotografers kunstbilleder og i fotobøger.