biblioteca di testi e studi / 903 scienze dell educazione

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "biblioteca di testi e studi / 903 scienze dell educazione"

Transkript

1

2

3 biblioteca di testi e studi / 903 scienze dell educazione

4 I lettori che desiderano informazioni sui volumi pubblicati dalla casa editrice possono rivolgersi direttamente a: Carocci editore Corso Vittorio Emanuele ii, Roma telefono fax Visitateci sul nostro sito Internet:

5 Læringsnetværk for professionelle på skoler, museer og andre uformelle læringsinstitutioner NetS-eu håndbogen Redigeret af Mario Campanino C Carocci editore

6 Projektet har været støttet af Europa-kommissionen. Denne håndbog reflekterer kun forfatternes holdninger og kommissionen kan ikke holdes ansvarlig for brug af disse informationer. 1 a edizione, dicembre 2013 copyright 2013 by Carocci editore S.p.A., Roma Realizzazione editoriale: Omnibook, Bari Finito di stampare nel dicembre 2013 da??? isbn Riproduzione vietata ai sensi di legge (art. 171 della legge 22 aprile 1941, n. 633) Senza regolare autorizzazione, è vietato riprodurre questo volume anche parzialmente e con qualsiasi mezzo, compresa la fotocopia, anche per uso interno o didattico.

7 Indholdsfortegnelse Introduktion 9 af Mario Campanino Del 1 Naturvidenskab, uddannelse, Europa 1. Naturvidenskab og skoler i Europa: forskning og perspektiver 13 af Rossella Parente 2. Naturvidenskabelig uddannelse i Europa: formelle, uformelle og lærerens rolle 16 af Mario Campanino 3. Formidling og naturvidenskabelig viden: hvordan? og hvorfor? 18 af Luigi Amodio og Vincenzo Lipardi 4. Skolesystemer og teknologier i dag: udfordringer og trusler 24 af Maria Luisa Iavarone Del 2 Aspekter ved at netværke 5. Undervisning i Inquiry-Based Science Education 29 af Sofia Lucas 7

8 indholdsfortegnelse 6. Netværkets styrke er vores mangfoldighed 32 af Sheena Laursen 7. Mød lærerne... på workshoppen! 35 af Claire Le Moine og Jean-Baptiste Paulin 8. Brug af web interaktive værktøjer for Inquiry-Based Learning og netværk 38 af Beáta Holá 9. Konferencer for lærere og andre: tips og tricks 42 af Halinka De Visscher 10. En effektiv formidling af netværkets aktiviteter og resultater 45 af Wolfgang Eisenreich Del 3 Uddannelsesprojekter 11. NetS-eu: et netværk for at forbedre non-formal science undervisning i Europa 53 af Silvia Schroeder-Danninger 12. Nye uddannelsesprojekter: et organiseret netværksperspektiv 57 af Mario Campanino Referencer 59 Forfatterne 61 8

9 Introduktion af Mario Campanino Formålet med denne bog er at få de resultater, der opnås ved den europæiske NetS-eu-projekt (Netværk for at forbedre ikke-formelle naturvidenskabelig undervisning i Europa) i omløb. Projektet er udviklet mellem 2010 og 2013 og gruppen består af otte organisationer, baseret i flere forskellige europæiske lande. Projektet er koordineret af netværkets italienske partner Fondazione idis-città della Scienza i Napoli 1. Arbejdet er opdelt i tre dele. 1. Den første del skitserer de betingelser, der gælder for skoler, uddannelse og kultur (med særlig vægt på den naturvidenskabelige del) i Europa. Det Europæiske Fællesskabs retningslinjer, formel og uformel uddannelse og lærernes rolle, de nye undervisnings og læringsteknologier, og forholdet mellem de forskellige områder indenfor naturvidenskabelig viden: forskning, kommunikation, formidling og didaktik. 2. Anden del er en oversigt over de vigtigste værktøjer, der i dag kan bruges til at udvikle netværket mellem de forskellige institutioner f.eks. anvendelse af særlige web 2.0-platforme, afholdelse af konferencer og workshops, forskning og indholdsanalyse. 3. Endelig giver den tredje del en kort oversigt over projektet nemlig NetS-eu projektet, en netværks-og forskningsbaseret aktion på europæisk plan og en hypotetisk formulering af fremtidige tiltag målrettet mod skolen med dens brede institutionel, social og kulturel orientering. Forfatterne er alle blevet inddraget i NetS-eu-projektet på forskellige måder, enten som ledere af organisationer der er dedikeret til naturvidenskabelige udgivelser, projektledere, animatorer og didaktiske planlæggere, faglig uddannelse og rådgivende eksperter og undervisere, universitetslærere (med forskellige baggrunde, herunder filosofi, psykologi, sociologi, litteratur, kunst og musik, samt (naturligvis) naturvidenskaben og matematik). Man har valgt at begrænse forfatterskabet til kun, at omfatte de mennesker, 1. For mere information om projektet se Kapitel 11 eller slutte dig til online netværket: netseu.ning.com. 9

10 mario campanino der rent faktisk deltog i projektets aktiviteter. Med den bevidste risiko for en vis grad af heterogenitet blandt bidragene som redaktøren har forsøgt at give på den mest naturlige måde, især kun en forhåbentlig sammenhængende struktur når gruppen af mennesker er så forskelligartet uden, at foregive at være en repræsentativ statistisk stikprøve, viser hvor varieret og rigt det kan være samt, hvad vi kunne definere som «den verden, som skolen udvikler sig i» 2. Det er redskab til en mere dybtgående refleksion eller til, at eksperimenter med netværksmetoder og de udfordringer der eksisterer blandt skoler, museer, universiteter, foreninger og andre ikke formelle organisationer 3. Dette er vel vidende, at netværk i dag repræsenterer en sund metode til udvikling og til en sammenligning mellem de forskellige presserende problemer, som følge af den såkaldte videns-samfund. Dette på en pædagogisk, faglig, formativt og professionelt måde. Denne håndbog er udgivet på ni forskellige sprog: italiensk, engelsk, fransk, tysk, slovensk, dansk, portugisisk, hollandsk og tjekkisk. 2. Se Kapitel Selvom udtrykket ikke-formel er foretrukket af redaktøren er det nogle gange erstattet med begrebet uformel for at respektere terminologien på originalsproget. Termen er en anden i de tilfælde, hvor det bruges sammen med ikke-formel. 10

11 Del 1 Naturvidenskab, uddannelse, Europa

12

13 1 Naturvidenskab og skoler i Europa: forskning og perspektiver af Rossella Parente Der er ingen tvivl om, at naturvidenskaben og uddannelse spiller en central rolle i vores liv. Det er takket være de naturvidenskabelige og teknologiske fremskridt, at så mange aspekter af vores liv, såsom underholdning og sundhed er blevet markant forbedret de sidste tyve år. De naturvidenskabelige opfindelser har allerede ændret vores livsstil og vil fortsætte med at ændre den med nogle omfattende samfundsændringer i kølvandet. Verden er blevet et komplekst sted og det kan nogen gange være svært at følge med. Når man skal træffe beslutninger, så hjælper det at have en forståelse for naturvidenskabelige kendsgerninger og vide hvilke teknologier der findes og, hvordan man bruger dem. Hvis det er sandt at der i løbet af de sidste par år har været naturvidenskabelige og teknologiske opfindelser, der i stigende grad har formet vores hverdag, kan man sige, at vi kan påvirke forskerens og ingeniørens arbejde ved, at tage beslutninger som vil påvirke de fremtidige sociale strukturer og miljømæssige valg. Desuden siger The Next Generation Science Standards, udviklet af 26 amerikanske lande, at: «Naturvidenskaben er vigtig for usa s evne til at forny sig, beholde rollen som den globale økonomis leder og til at skabe gode beskæftigelsesmuligheder i fremtiden» 1. Hvis Europa ønsker, at gøre teknologiske fremskridt, forbedre borgernes livskvalitet og konkurrere på et globalt plan, skal de studerende have en solid naturvidenskabelig uddannelse som forberedelse til deres universitetsstudier og fremtidige karriere. Men det er desværre ikke tilfældet da procentdelen af naturvidenskabelige kandidater falder. «Mangelen på disse færdigheder opfattes nu som en trussel for de økonomier, der er baseret på teknologi og naturvidenskab. Derfor er stigningen i antallet af matematik, naturvidenskabs- og teknologistuderende de fleste europæiske landes topprioritet» (Eurydice-eacea, 2012). Det er nødvendigt, at tage de foranstaltninger der kan være med til at øge elevernes motivation for at lære om naturvidenskab, matematik og teknologi. Dog har få af 1. Achieve, Inc. on behalf of the Twenty-six States and Partners that collaborated on the ngss (2013). 13

14 rossella parente disse lande udarbejdet nationale strategier for, at hæve den naturvidenskabelige profil, men fortsætter i stedet med at støtte ikke-system programmer og initiativer. At udvikle lærernes kompetencer ses som den vigtigste faktor, når det drejer sig om strategier der iværksættes, for at styrke den naturvidenskabelige uddannelse. Og netop styrkelsen af lærernes uddannelse er blandt de første tiltag, taget af de europæiske lande der forfølger en national strategisk ramme, designet til at fremme den naturvidenskabelige uddannelse. Skolemyndighederne i Europa tilbyder specifikke vedvarende uddannelsesaktiviteter for lærere. «Skolens partnerskabsforeninger, science centre og lignende institutioner bidrager alt sammen til lærernes uformelle uddannelse» (ibid.). I de fleste af disse lande anses evnen til at undervise de naturvidenskabelige kurser for, at være de vigtigste færdigheder i læreruddannelsen. På den anden side er mangfoldighedsstyring mindre betydningsfuld: få lande har implementeret nationale programmer rettet mod talentfulde naturvidenskabsstuderende eller for at støtte elever med særlige behov. Skoleforeninger der samarbejder med universiteter, forskningsinstitutter, museer og science centre er meget udbredt i Europa. Samarbejdet kan være meget forskelligartet i form af de involverede partnere, den måde de er struktureret på, og de geografiske områder de dækker men alle forfølger mindst et af følgende mål: at fremme den naturvidenskabelige kultur, at forstå hvad naturvidenskab er, at styrke den naturvidenskabelige uddannelse og at øge arbejdet med naturvidenskaben. «Science centrene deler en eller flere af de førnævnte målsætninger og bidrager til at forbedre den naturvidenskabelige uddannelse ved, at tilbyde studerende aktiviteter udover, hvad der normalt tilbydes i skolerne. To tredjedele af de europæiske lande, der blev spurgt, erklærer at have naturvidenskabelige centre nationalt» (Eurydiceeacea, 2011). Men hvordan underviser man i naturfag på skolen? I folkeskolen, næsten overalt i Europa, underviser man i naturfag som et sammenhængende emne. Men i de fleste lande varer det kun de første to år af folkeskolen, bagefter bliver naturfagsundervisningen opdelt i biologi, kemi og fysik. Selv om de fleste europæiske lande anbefaler, at naturvidenskabelig uddannelse sættes i sammenhæng og i relation til det moderne samfund og dets problemer, er traditionelle undervisningsmetoder stadig de mest foretrukne. Metoder, som ifølge nogle rapporter, ikke blot på europæisk plan, bør kombineres med aktive og demokratiske tilgange baseret på forespørgselsprocesser (ibse, Inquiry-Based Science Education), der sigter mod at gøre undervisningen, og læren i naturvidenskab, mere effektivt. Selv om man i praksis bør kombinere traditionelle og projektbaserede evalueringer er tidligere evalueringsmetoder mest brugt. Desuden anbefales 14

15 1. naturvidenskab og skoler i europa særlige naturvidenskabelige evalueringsteknikker i halvdelen af de europæiske lande. Men det er dog interessant, at det ikke er muligt at sondre mellem naturvidenskabelig evaluering og evaluering af alle andre fag. Det officielle materiale der er til rådighed for, at vurdere elevernes naturvidenskabelige færdigheder er begrænsede i alle lande. Som vi allerede har nævnt, er det at fremme naturvidenskabelige uddannelse en prioritet for alle lande, og for at opnå dette vil det være nødvendigt, at investere i flere gode menneskelige og finansielle ressourcer i den naturvidenskabelig uddannelse. Men vi har været plaget af en kraftig økonomisk krise i de sidste par år, der har medført en stigning i underskuddet for mange lande, med deraf følgende drastiske nedskæringer på de offentlige udgifter. Men hvad er krisens konsekvenser på det europæiske uddannelsessystem? Der hvor dataene er tilgængelig, har der i alt været nedskæringer i tyve europæiske lande/regioner i uddannelsesbudgettet i 2011 og/eller Der blev målt nedskæringer med mere end 5%. I en tredjedel af landene i løbet af 2011 og 2012, faldt antallet af lærere pga. flere forskellige årsager. Den vigtigste årsag blev rapporteret til at være et fald i antallet af elever, men nedskæringerne i de offentlige uddannelsesmidler bidrog også. Løn nedskæringer og fastfrysningen af midler er blevet brugt som en af de vigtigste mekanismer til at reducere uddannelsesudgifterne. Men i atten europæiske lande er finansieringen af fortsat faglig udvikling steget i overensstemmelse med den generelle målsætning om, at forbedre lærerens kompetencer (Eurydice-eacea, 2013). 15

16 2 Naturvidenskabelig uddannelse i Europa: formelle, uformelle og lærerens rolle af Mario Campanino Emnets kompleksitet skyldes forskellige aspekter, der både sammenfatter denne kompleksitet, og når de bliver forklaret, løser den. Trods denne korte forklaring, må vi adressere disse aspekter. På den ene side er der den forudfattede mening, at naturvidenskabelige studier er vanskeligere eller sværere end sociale og humanistiske. Det afskrækker især de kvindelige studerende som måske forestiller sig, at det er svært at komme ind i den naturvidenskabelig verden, og derfor vælger de det fra. På den anden side er der den mangfoldighed som den europæiske sociale og kulturelle virkelighed repræsenterer (skolen, universitetet og de ikke-formel sammenhænge), og de mange forskellige europæiske roller (studerende, skolelærer, eksperten, forskeren). Hver person kan være lærer, elev, chat ven eller medlem af den samme samfund og samtidigt udfordre rollerne som har været dikteret af samfundet i årtier (og af positioner indenfor naturvidenskaben). Til sidst er der også Den Europæiske Unions medlemmers utrolige forskellighed (etniske, sociale, kulturelle, økonomiske). Denne mangfoldighed karakteriserer eu og er selve essensen af eu og det er herfra, at den finder inspiration og udvikling. Alt dette: den vanskelige naturvidenskab, mangfoldigheden af sammenhænge og identiteter og den iboende differentiering af eu viser to forskellige fortolkninger, en positiv og en negativ. De udelukker ikke nødvendigvis hinanden, og kan være repræsenteret på denne måde: rigdom valg mulighed uorden forvirring afslag 16

17 2. naturvidenskabelig uddannelse i europa Alt det vi har nævnt, tilbyder mange forskellige former for læring/undervisning, hvor grænserne mellem formel, uformel og ikke-formel, er sløret (tænk på, hvor svært det er, at nøjedes med en kort forklaring fra en lærer til en elev under et besøg på et science museum). Denne mangfoldighed kræver altid et valg: at vælge, hvilke oplysninger man vil huske, og hvilke man vil ignorer, og hvilken lærer man foretrækker etc. Hvordan man vælger iblandt så mange muligheder og hvilke evalueringskriterier man vælger ud fra. Ens manglende evne, eller manglende beslutsomhed, skjuler ens forvirring over: fra hvem skal jeg lære, hvad skal jeg lære og hvorfor skal jeg lære det? Ens egen store lærdom giver mulighed for at vælge, drage fordel af og ændre ens egen personlige viden. Vi risikerer også at få en uheldig mangel på viden, når vi bliver blændet og forvirret over de mange læringsmuligheder der eksisterer. Dette kan resultere i, at vi giver afkald på læringsmidlerne (ikke blot i undervisningen). Datidens studerende risikerer, selv over for et hav af muligheder, at stå lidt udenfor, fordi udfordringen i dag altid er kompleks viden. Derfor angiver man europæiske skoler som den første (måske næstefter familien) der fortolker og afkoder hvordan viden er skjult (i bøger og i de forskellige medier). I denne situation er nøglefiguren, mellem de formelle, ikke-formelle, og uformelle muligheder for naturvidenskabelige læring, læreren. Og nu er læreren tvunget til, at genoverveje sin egen faglig identitet. Om man kan lide det eller ej, er læreren medlem af et lærende samfund skolen det er blevet fordærvet af andre læringssamfund og som måske overvinder det altomfavnende: familien, kammeraterne, medlemmerne af den samme frivillige forening, seerne af samme tv-program, tilhængerne af den samme YouTube kanal. Læreren er således forvandlet fra en formidler af indhold til en kritisk lærer indenfor (multi-sproglige, multi-sensoriske, multi-media, multi-etniske) erhvervelse, etablering og udvikling af viden. Konklusionen er, at læreren er hovedansvarlig for at tillade og tilskynde den enkelte for at undersøge mulighederne for læring, vælge selv og spille viden spillet. Læreren er garant for uddannelsessystemernes tilbud, der understøttes af skolen. Læreren er mægler mellem den indre og den ydre verden inden for: læringsmekanismerne, tanker og følelser, gruppens og den enkeltes kognitive stilarter, og udenfor: den viden der ligger i kulturen og medierne som måder, at tilegne sig viden. Kompleksiteten af relationer og forbindelser mellem formel, ikke-formel og uformel læringssammenhænge imod forskningen indenfor uddannelse og didaktiske eksperimenter, kan kun styres takket være lærerens rolle. 17

18 3 Formidling og naturvidenskabelig viden: hvordan? og hvorfor? af Luigi Amodio og Vincenzo Lipardi I naturvidenskabens verden blev formidlingen mere set på som en teknik for forenkling og populariseringen af komplekst naturvidenskabeligt forskning, end som et redskab til at give nyttige nøgler, så man kunne forstå naturens hemmeligheder. Det er en metode til, at bygge teknisk og social engageret modeller på og kultur integration mellem det humanistiske og mere præcise naturvidenskabelige kultur som f.eks. at forfølge målet om, at demokratisere samfundet. Gennem århundreder sås ændringer i både hvorfor? og hvordan? i denne formidling eller, som det ellers også blev kaldt, den naturvidenskabelige kommunikation. Den første hvorfor? befinder sig naturligvis i naturvidenskabens natur som en menneskelig aktivitet: at udføre science gennem observationer og eksperimenter osv. giver ingen mening, hvis ikke man deler disse observationer med andre. Det kræver at man bekræfter, diskuterer, validerer, eller afviser observationerne. Denne aspekt af naturvidenskabelig kommunikation, den såkaldte intrascientific communication, har ikke ændret sig væsentligt på trods af ændringen i de værktøjer man bruger, og i praksis har brugen af internettet haft en stor indvirkning, ikke kun på værktøjerne men også, som vi vil se nedenfor, har det påvirket de involverede partner. Men når det drejer sig om naturvidenskabelig kommunikation uden for forsker miljøet har tingene ændret sig radikalt. Lad os tage et hurtigt kig på fortiden og se, hvad der er sket i de sidste århundreder. Det er vigtigt at huske på, at et af de værker som revolutionerede (ikke blot naturvidenskabeligt) italiensk og europæisk kultur mest er på samme tid et fremragende eksempel på naturvidenskabelig kommunikation. Vi henviser til Galileos Dialog om de to Store Verdenssystemer, hvor valget af dialogens form bliver et redskab for indførelse af innovative og dristige teorier. Formidlingen i 1500-tallet etablerede en måde at kommunikere på, som vi kan kalde et moderne tribut til konferencen/showet. Et velkendt navn var den franske pottemager Bernard Palissy, berømt for hans offentlige foredrag om naturhistorie. Folk købte en billet til et af hans foredrag for en krone, hvilket var et stort beløb dengang. Men det var først i år 1600, at den 18

19 3. formidling og naturvidenskabelig viden naturvidenskabelige formidling virkelig var etableret, takket være udbredelsen af eksperimenter i cabinets de curiosités og i salonerne. Det var i 1800-tallet, at det moderne begreb om naturvidenskabelige formidling gjorde sit indtog. Michael Faraday var virkelig et symbol på tiden, med sine foredrag om Fredag og Julen. Han var måske det bedste eksempel på naturvidenskabelig formidling, og var forløber til de moderne medier. Hans foredrag på Royal Institution of Great Britain, og ligeledes den berømte Chemical history of a candle, blev kult ved juletid blandt unge engelske folk. The Royal Institution Christmas Lectures som han holdt i 1825, bliver stadig holdt den dag i dag. Faraday forstod vigtigheden af en god uddannelse og var meget opmærksom på hans lands akademiske system. I 1862 holdt han et berømt møde med Public Schools Commission, hvor han fremlagde sine innovative idéer om Storbritanniens uddannelsessystem, og som en ægte moderne videnskabsmand nægtede han af etiske grunde til, at deltage i produktionen af kemiske våben i Krimkrigen. Hvad der er fælles for disse oplevelser er, at styrke naturvidenskabens kultur blandt arbejdsklassen, og den utilitaristiske idé, udviklet i 1800-tallet, om at øget naturvidenskabelige kompetencer kunne kvalificere arbejdsklassen. På den anden side er det interessant at tænke på Leibniz i 1675 beskrivelse af en ideal naturvidenskabelig museum, praktisk talt en moderne science centre magiske lanterner, kunstige meteorer og alle mulige forskellige optiske vidundere, en repræsentation af himlen, stjerner og kometer, fyrværkeri, fontæner, mærkelige formede både, teleskopet, regnemaskiner, eksperimenter hvor man smadrer et glas ved at råbe eller viser pendulets svingninger. Disse eksperimenter stimulerer opfindelser, og uddanner folk med et uendeligt antal nyttige og geniale opfindelser, og udstiller på denne måde et sandt museum af, hvad det er muligt at forestille sig. Kabinettet vandt hurtigt udbredelse i Europa. Det begyndte i 1550 som the cabinet of curiosities. I Tyskland var det Kunst und Wunderkammer (et rum af kunst og vidundere) og i Italien var det studiolo. I 1683 indviede Oxford universitetet Museum Ashmolean, Schola Naturalis Historiae, Chemical laboratorium. Det var et museum der startede med Elias Ashmole samlingen, og fik skabt et moderne institution. Administrationen fik skabt et moderne museum: personalet omfattede en kurator og under-kurator der blev lønnet af billetsalgets indtægter. Den tyske videnskabsmand Conrad von Uffenbach kommenterede om stedet; «folk kan røre ved alt [...] og selv kvinder har adgang [...] for 6 pence». I 1719, efter ønske fra Peter den Store, blev en offentlig kabinet indviet i Sankt Petersborg, hvor folk måtte se det og gå indenfor. Leibniz sendte et notat til tsaren, hvori han skrev, «disse 19

20 luigi amodio / vincenzo lipardi kabinetter er ikke kun for at vække folkets nysgerrighed, men først og fremmest for at være et middel til at perfektionere naturvidenskab og kunst» tallet oplevede Paris, fra den aristokratiske og borgerlige offentlighed, en øget interesse for den nye filosofi. Nicolas Lemery, en fransk kemiker, holdt lektioner i de naturvidenskabelige kabinetter, hvor han demonstrerede kemi og dermed også kunsten af farmaceutisk forberedelse, mens Jean-Antonie Nollet bedre kendt som Abbeden Nollet, var den første professor i eksperimentel fysik ved universitetet i Paris. Herudover var der den franske naturforsker Jacques-Christophe Valmont de Bomare som var en dedikeret elev af naturvidenskaben. Efter en tur til Lapland og Island, hvor han havde studeret vulkaner, vendte han tilbage til Paris og startede 16 juni 1756, og i cirka 30 år, «fra december til 15. april, hver tirsdag, torsdag og lørdag morgen kl. 11:30» med at undervise i naturhistorie som professor. At demonstrere teknologi, naturvidenskab og kunst i en tid med stigende kapitalismen var nødvendigt mellem slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, også i forbindelse med flere større universale udstillinger, der skabte, blandt andet, permanent marks. I London, efter verdensudstillingen i 1851, takket være overskuddet på 186,000 pund sterling, blev The Science Museum og The Natural History Museum grundlagt. Museerne kunne ikke, da de blev brugt til offentlig naturvidenskabelig kommunikation, undslippe de pædagogiske spændinger. Som det først blev ytret: Lad os tænke på de politiske motiver, der førte til at Palais de la Découverte af Paris blev et sted for kulturel oplysning for arbejdsfolket i The Popular Front æraen. Palais de la Découverte er særlig interessant, fordi helt tilbage i 1930 erne var alle elementer til stede i det der kendetegner et moderne science centre: interaktiviteten, den naturvidenskabelige rolle som guide, naturvidenskabens underholdningsværdi, eksperimenters genanvendelse samt historiske samlinger. Det var ikke uden grund at Frank Oppenheimer, grundlæggeren af San Franciscos berømte science centre, fik det teoretiske grundlag for hans eksperimentarium ved at besøge det her sted og andre europæiske museer (i bl.a. München og London). Eksperimentarium repræsenterer en vigtig del af den naturvidenskabelige museums historie. Dens første kendetegn er interaktiviteten baseret på udstillinger samt af genstande af reelle værdi, såsom dem der traditionelt er udstillet på museer. Hands-on udstillinger, dvs. genstande, som vi må røre for at generere reproduktion af fænomener, repræsenterer den kreative udvikling der allerede er til stede i de store europæiske naturvidenskabelige museer og science centre primære fokus. Science centre er ikke kun et sted, hvor alle kan eksperimentere og dele så meget som muligt, men er også et sted for ligestilling i et samfund, der er karakteriseret som en etnisk og kulturel smeltedigel (som f.eks. usa og Europa). Eksperimentarium, skabt som 20

21 3. formidling og naturvidenskabelig viden et museum for kunst, naturvidenskaben og menneskets opfattelse, prøver at fange de besøgendes opmærksomhed og få dem til at forstå de naturvidenskabelige love. Succesen afhænger af, hvilke kuratorer man vælger til Eksperimentariums udstillinger (og andre museer og science centres udstillinger) fordi man overdrager produktionen af hands-on udstillinger til sande kunstnere. På dette grundlag er en hel generation af museums institutioner opstået med en hidtil uset succes i det mindste indtil midten af 1990 erne, hvor der opstod et behov for nye svar. Den første forvandling er overgangen fra akademisk naturvidenskab til den nye post-akademisk tilstand. Vi definerer med etiketten af det akademiske naturvidenskab hvad vi normalt tænker på, når vi bruger udtrykket pure science eller generel science, hvis kendetegn opstod i Østeuropa under den naturvidenskabelige revolution i det 17. århundrede og regulativerne som, formaliseret af Robert Merton, er velkendte: kommunitarisme (det fælles ejerskab af naturvidenskabelige opdagelser og den naturvidenskabelige verdens praksis ved, at give afkald på den intellektuelle ejendomsret, og i stedet at dele det med omverdenen for at opnå anerkendelse og respekt), universalisme, manglende interesse og ydmyghed, originalitet og skepsis. Ifølge fysikeren og humanisten John Ziman, er kendetegnene for denne nye naturvidenskabelige tilstand følgende: kollektiviseringspolitik, grænser for naturvidenskabens udvikling, at nyde godt af viden, industrialisering og bureaukratisering. Men hvad der interesserer os mest i den her forbindelse er at de aktører, der deltager i det naturvidenskabelige arbejde i det post-akademiske dimension, er blevet flere, og i så stor en grad, at den samme naturvidenskabelige kommunikation til ikke-eksperter bliver en aktivitet om kun at udføre naturvidenskabelige forsøg. Pietro Greco siger: Denne nye måde, hvorpå forskerne arbejder indebærer en omdefinering af den rolle, som formidlingen af naturvidenskaben til offentligheden spiller for udviklingen af naturvidenskaben såvel som for den kulturelle og civile vækst i samfundet generelt. Hypotesen er at den offentlige naturvidenskabelige kommunikation påtager sig en relevant rolle i udviklingen af naturvidenskaben (Greco, 1999). Den nuværende opfattelse af naturvidenskaben er i stigende grad forbundet med dens mulighed for at nå rødderne af selve eksistensen gennem moderne bioteknologi, nano-teknologi etc., og adresserer ukendte sociale, politiske, juridiske og filosofiske problemer. Behovet er stigende for nye former for dialog mellem naturvidenskaben, samfundet og dets borgere. Man bør overveje konsekvenserne af denne informations og telekommunikations-revolution som kan ses helt tilbage i 1960 erne og 70 erne. Udbredelsen af nye informations og kommunikationsteknologi i produktionen, 21

22 luigi amodio / vincenzo lipardi både af materielle og immaterielle varer og tjenesteydelser, har givet sproget en central rolle. Det moderne kapitalistiske karakteristika og massekommunikations systemer, først og fremmest internettet, udgør et af de særlige kendetegn med hensyn til den stadig mere massive indførelse af nye teknologier i dagligdagen. Manuel Castells siger: den sociale transformationsproces, sammenfattet i den ideelle form for netværkssamfund, rækker langt ud over sociale og tekniske relationer men påvirker kulturen og magten. Kulturelle udtryksformer kommer fra fortiden, og ens geografiske område, og er i vid udstrækning formidlet af det elektroniske kommunikationsnet der interagerer med og via det offentlige i en række forskellige koder og værdier, for til sidst at blive til en kæmpe audiovisuelt digital hypertekst (Castells, 2004). Alt dette har også en tydelig effekt på praksis i naturvidenskabelig kommunikation på et science centre. Placeringen af naturvidenskaben i et center sker hovedsageligt i de store naturvidenskabelige og naturalistiske centre og dermed i et science centre. Den post-akademiske naturvidenskabelige æra, og den store udbredelse af nye informations og kommunikationsteknologier, søger bekræftelse i disse institutioner, naturligvis underlagt væsentlige nyskabelser og nye praksisser, både hvad angår udstillinger og brugen af centerets omgivelser. Bevidstheden om en ændring opstår også i Europa-Kommissionens tilgang til uddannelse og naturvidenskab samt om videnssamfundet. Som i tilfældet med NetS-eu projektet, består eu-initiativer primært af forsknings-aktivitets projekter, der involverer mange institutioner tilhørende den samme fællesskab af science centre og naturvidenskabelige museer. Skolen, universitetet og forskning hører også til fællesskabet og de vælger ofte et science centre til at udføre aktiviteter. Det er ikke kun på grund af de neutrale omgivelser, men for at gøre de offentlige ressourcer (materialer og menneskelige ressourcer) tilgængelige for de deltagende. Ressourcer, der er nyttige til at udfylde huller i folks manglende naturvidenskabelige viden, som moderne forskning og medierne i dag har svært ved at udfylde. Modellen er baseret på den idé, at videnssamfundet er en form for økonomi, men samtidig er en social praksis, der har tendens til at skabe relationer, forbindelser, netværk, sprog og praksis. Science centre i Europa, og i verden herunder Città della Scienza af Napoli instituttet der har udtænkt og koordineret NetS-eu projektet forestiller sig en social værdikæde, der forbinder naturvidenskabelig uddannelse, kommunikation, efteruddannelse, oprettelse af arbejde og af virksomheder. Dette er en innovativ idé om forholdet mellem naturvidenskaben, viden og samfundet, baseret på den tætte forhold mellem den naturvidenskabelige og teknologiske kultur, 22

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Skoler for modstandsdygtighed. A short guide to adapt the SfR teaching plan

Skoler for modstandsdygtighed. A short guide to adapt the SfR teaching plan Skoler for modstandsdygtighed A short guide to adapt the SfR teaching plan SFR skaber sammenhæng mellem skoler og lokalområder Skoler for modstandsdygtighed (SfR School for Resilience) er et tværfagligt

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum?

Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? IT OG LÆRING Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? Oversigt Vi lever i en forbundet verden med adgang til en omfattende række

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere