biblioteca di testi e studi / 903 scienze dell educazione

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "biblioteca di testi e studi / 903 scienze dell educazione"

Transkript

1

2

3 biblioteca di testi e studi / 903 scienze dell educazione

4 I lettori che desiderano informazioni sui volumi pubblicati dalla casa editrice possono rivolgersi direttamente a: Carocci editore Corso Vittorio Emanuele ii, Roma telefono fax Visitateci sul nostro sito Internet:

5 Læringsnetværk for professionelle på skoler, museer og andre uformelle læringsinstitutioner NetS-eu håndbogen Redigeret af Mario Campanino C Carocci editore

6 Projektet har været støttet af Europa-kommissionen. Denne håndbog reflekterer kun forfatternes holdninger og kommissionen kan ikke holdes ansvarlig for brug af disse informationer. 1 a edizione, dicembre 2013 copyright 2013 by Carocci editore S.p.A., Roma Realizzazione editoriale: Omnibook, Bari Finito di stampare nel dicembre 2013 da??? isbn Riproduzione vietata ai sensi di legge (art. 171 della legge 22 aprile 1941, n. 633) Senza regolare autorizzazione, è vietato riprodurre questo volume anche parzialmente e con qualsiasi mezzo, compresa la fotocopia, anche per uso interno o didattico.

7 Indholdsfortegnelse Introduktion 9 af Mario Campanino Del 1 Naturvidenskab, uddannelse, Europa 1. Naturvidenskab og skoler i Europa: forskning og perspektiver 13 af Rossella Parente 2. Naturvidenskabelig uddannelse i Europa: formelle, uformelle og lærerens rolle 16 af Mario Campanino 3. Formidling og naturvidenskabelig viden: hvordan? og hvorfor? 18 af Luigi Amodio og Vincenzo Lipardi 4. Skolesystemer og teknologier i dag: udfordringer og trusler 24 af Maria Luisa Iavarone Del 2 Aspekter ved at netværke 5. Undervisning i Inquiry-Based Science Education 29 af Sofia Lucas 7

8 indholdsfortegnelse 6. Netværkets styrke er vores mangfoldighed 32 af Sheena Laursen 7. Mød lærerne... på workshoppen! 35 af Claire Le Moine og Jean-Baptiste Paulin 8. Brug af web interaktive værktøjer for Inquiry-Based Learning og netværk 38 af Beáta Holá 9. Konferencer for lærere og andre: tips og tricks 42 af Halinka De Visscher 10. En effektiv formidling af netværkets aktiviteter og resultater 45 af Wolfgang Eisenreich Del 3 Uddannelsesprojekter 11. NetS-eu: et netværk for at forbedre non-formal science undervisning i Europa 53 af Silvia Schroeder-Danninger 12. Nye uddannelsesprojekter: et organiseret netværksperspektiv 57 af Mario Campanino Referencer 59 Forfatterne 61 8

9 Introduktion af Mario Campanino Formålet med denne bog er at få de resultater, der opnås ved den europæiske NetS-eu-projekt (Netværk for at forbedre ikke-formelle naturvidenskabelig undervisning i Europa) i omløb. Projektet er udviklet mellem 2010 og 2013 og gruppen består af otte organisationer, baseret i flere forskellige europæiske lande. Projektet er koordineret af netværkets italienske partner Fondazione idis-città della Scienza i Napoli 1. Arbejdet er opdelt i tre dele. 1. Den første del skitserer de betingelser, der gælder for skoler, uddannelse og kultur (med særlig vægt på den naturvidenskabelige del) i Europa. Det Europæiske Fællesskabs retningslinjer, formel og uformel uddannelse og lærernes rolle, de nye undervisnings og læringsteknologier, og forholdet mellem de forskellige områder indenfor naturvidenskabelig viden: forskning, kommunikation, formidling og didaktik. 2. Anden del er en oversigt over de vigtigste værktøjer, der i dag kan bruges til at udvikle netværket mellem de forskellige institutioner f.eks. anvendelse af særlige web 2.0-platforme, afholdelse af konferencer og workshops, forskning og indholdsanalyse. 3. Endelig giver den tredje del en kort oversigt over projektet nemlig NetS-eu projektet, en netværks-og forskningsbaseret aktion på europæisk plan og en hypotetisk formulering af fremtidige tiltag målrettet mod skolen med dens brede institutionel, social og kulturel orientering. Forfatterne er alle blevet inddraget i NetS-eu-projektet på forskellige måder, enten som ledere af organisationer der er dedikeret til naturvidenskabelige udgivelser, projektledere, animatorer og didaktiske planlæggere, faglig uddannelse og rådgivende eksperter og undervisere, universitetslærere (med forskellige baggrunde, herunder filosofi, psykologi, sociologi, litteratur, kunst og musik, samt (naturligvis) naturvidenskaben og matematik). Man har valgt at begrænse forfatterskabet til kun, at omfatte de mennesker, 1. For mere information om projektet se Kapitel 11 eller slutte dig til online netværket: netseu.ning.com. 9

10 mario campanino der rent faktisk deltog i projektets aktiviteter. Med den bevidste risiko for en vis grad af heterogenitet blandt bidragene som redaktøren har forsøgt at give på den mest naturlige måde, især kun en forhåbentlig sammenhængende struktur når gruppen af mennesker er så forskelligartet uden, at foregive at være en repræsentativ statistisk stikprøve, viser hvor varieret og rigt det kan være samt, hvad vi kunne definere som «den verden, som skolen udvikler sig i» 2. Det er redskab til en mere dybtgående refleksion eller til, at eksperimenter med netværksmetoder og de udfordringer der eksisterer blandt skoler, museer, universiteter, foreninger og andre ikke formelle organisationer 3. Dette er vel vidende, at netværk i dag repræsenterer en sund metode til udvikling og til en sammenligning mellem de forskellige presserende problemer, som følge af den såkaldte videns-samfund. Dette på en pædagogisk, faglig, formativt og professionelt måde. Denne håndbog er udgivet på ni forskellige sprog: italiensk, engelsk, fransk, tysk, slovensk, dansk, portugisisk, hollandsk og tjekkisk. 2. Se Kapitel Selvom udtrykket ikke-formel er foretrukket af redaktøren er det nogle gange erstattet med begrebet uformel for at respektere terminologien på originalsproget. Termen er en anden i de tilfælde, hvor det bruges sammen med ikke-formel. 10

11 Del 1 Naturvidenskab, uddannelse, Europa

12

13 1 Naturvidenskab og skoler i Europa: forskning og perspektiver af Rossella Parente Der er ingen tvivl om, at naturvidenskaben og uddannelse spiller en central rolle i vores liv. Det er takket være de naturvidenskabelige og teknologiske fremskridt, at så mange aspekter af vores liv, såsom underholdning og sundhed er blevet markant forbedret de sidste tyve år. De naturvidenskabelige opfindelser har allerede ændret vores livsstil og vil fortsætte med at ændre den med nogle omfattende samfundsændringer i kølvandet. Verden er blevet et komplekst sted og det kan nogen gange være svært at følge med. Når man skal træffe beslutninger, så hjælper det at have en forståelse for naturvidenskabelige kendsgerninger og vide hvilke teknologier der findes og, hvordan man bruger dem. Hvis det er sandt at der i løbet af de sidste par år har været naturvidenskabelige og teknologiske opfindelser, der i stigende grad har formet vores hverdag, kan man sige, at vi kan påvirke forskerens og ingeniørens arbejde ved, at tage beslutninger som vil påvirke de fremtidige sociale strukturer og miljømæssige valg. Desuden siger The Next Generation Science Standards, udviklet af 26 amerikanske lande, at: «Naturvidenskaben er vigtig for usa s evne til at forny sig, beholde rollen som den globale økonomis leder og til at skabe gode beskæftigelsesmuligheder i fremtiden» 1. Hvis Europa ønsker, at gøre teknologiske fremskridt, forbedre borgernes livskvalitet og konkurrere på et globalt plan, skal de studerende have en solid naturvidenskabelig uddannelse som forberedelse til deres universitetsstudier og fremtidige karriere. Men det er desværre ikke tilfældet da procentdelen af naturvidenskabelige kandidater falder. «Mangelen på disse færdigheder opfattes nu som en trussel for de økonomier, der er baseret på teknologi og naturvidenskab. Derfor er stigningen i antallet af matematik, naturvidenskabs- og teknologistuderende de fleste europæiske landes topprioritet» (Eurydice-eacea, 2012). Det er nødvendigt, at tage de foranstaltninger der kan være med til at øge elevernes motivation for at lære om naturvidenskab, matematik og teknologi. Dog har få af 1. Achieve, Inc. on behalf of the Twenty-six States and Partners that collaborated on the ngss (2013). 13

14 rossella parente disse lande udarbejdet nationale strategier for, at hæve den naturvidenskabelige profil, men fortsætter i stedet med at støtte ikke-system programmer og initiativer. At udvikle lærernes kompetencer ses som den vigtigste faktor, når det drejer sig om strategier der iværksættes, for at styrke den naturvidenskabelige uddannelse. Og netop styrkelsen af lærernes uddannelse er blandt de første tiltag, taget af de europæiske lande der forfølger en national strategisk ramme, designet til at fremme den naturvidenskabelige uddannelse. Skolemyndighederne i Europa tilbyder specifikke vedvarende uddannelsesaktiviteter for lærere. «Skolens partnerskabsforeninger, science centre og lignende institutioner bidrager alt sammen til lærernes uformelle uddannelse» (ibid.). I de fleste af disse lande anses evnen til at undervise de naturvidenskabelige kurser for, at være de vigtigste færdigheder i læreruddannelsen. På den anden side er mangfoldighedsstyring mindre betydningsfuld: få lande har implementeret nationale programmer rettet mod talentfulde naturvidenskabsstuderende eller for at støtte elever med særlige behov. Skoleforeninger der samarbejder med universiteter, forskningsinstitutter, museer og science centre er meget udbredt i Europa. Samarbejdet kan være meget forskelligartet i form af de involverede partnere, den måde de er struktureret på, og de geografiske områder de dækker men alle forfølger mindst et af følgende mål: at fremme den naturvidenskabelige kultur, at forstå hvad naturvidenskab er, at styrke den naturvidenskabelige uddannelse og at øge arbejdet med naturvidenskaben. «Science centrene deler en eller flere af de førnævnte målsætninger og bidrager til at forbedre den naturvidenskabelige uddannelse ved, at tilbyde studerende aktiviteter udover, hvad der normalt tilbydes i skolerne. To tredjedele af de europæiske lande, der blev spurgt, erklærer at have naturvidenskabelige centre nationalt» (Eurydiceeacea, 2011). Men hvordan underviser man i naturfag på skolen? I folkeskolen, næsten overalt i Europa, underviser man i naturfag som et sammenhængende emne. Men i de fleste lande varer det kun de første to år af folkeskolen, bagefter bliver naturfagsundervisningen opdelt i biologi, kemi og fysik. Selv om de fleste europæiske lande anbefaler, at naturvidenskabelig uddannelse sættes i sammenhæng og i relation til det moderne samfund og dets problemer, er traditionelle undervisningsmetoder stadig de mest foretrukne. Metoder, som ifølge nogle rapporter, ikke blot på europæisk plan, bør kombineres med aktive og demokratiske tilgange baseret på forespørgselsprocesser (ibse, Inquiry-Based Science Education), der sigter mod at gøre undervisningen, og læren i naturvidenskab, mere effektivt. Selv om man i praksis bør kombinere traditionelle og projektbaserede evalueringer er tidligere evalueringsmetoder mest brugt. Desuden anbefales 14

15 1. naturvidenskab og skoler i europa særlige naturvidenskabelige evalueringsteknikker i halvdelen af de europæiske lande. Men det er dog interessant, at det ikke er muligt at sondre mellem naturvidenskabelig evaluering og evaluering af alle andre fag. Det officielle materiale der er til rådighed for, at vurdere elevernes naturvidenskabelige færdigheder er begrænsede i alle lande. Som vi allerede har nævnt, er det at fremme naturvidenskabelige uddannelse en prioritet for alle lande, og for at opnå dette vil det være nødvendigt, at investere i flere gode menneskelige og finansielle ressourcer i den naturvidenskabelig uddannelse. Men vi har været plaget af en kraftig økonomisk krise i de sidste par år, der har medført en stigning i underskuddet for mange lande, med deraf følgende drastiske nedskæringer på de offentlige udgifter. Men hvad er krisens konsekvenser på det europæiske uddannelsessystem? Der hvor dataene er tilgængelig, har der i alt været nedskæringer i tyve europæiske lande/regioner i uddannelsesbudgettet i 2011 og/eller Der blev målt nedskæringer med mere end 5%. I en tredjedel af landene i løbet af 2011 og 2012, faldt antallet af lærere pga. flere forskellige årsager. Den vigtigste årsag blev rapporteret til at være et fald i antallet af elever, men nedskæringerne i de offentlige uddannelsesmidler bidrog også. Løn nedskæringer og fastfrysningen af midler er blevet brugt som en af de vigtigste mekanismer til at reducere uddannelsesudgifterne. Men i atten europæiske lande er finansieringen af fortsat faglig udvikling steget i overensstemmelse med den generelle målsætning om, at forbedre lærerens kompetencer (Eurydice-eacea, 2013). 15

16 2 Naturvidenskabelig uddannelse i Europa: formelle, uformelle og lærerens rolle af Mario Campanino Emnets kompleksitet skyldes forskellige aspekter, der både sammenfatter denne kompleksitet, og når de bliver forklaret, løser den. Trods denne korte forklaring, må vi adressere disse aspekter. På den ene side er der den forudfattede mening, at naturvidenskabelige studier er vanskeligere eller sværere end sociale og humanistiske. Det afskrækker især de kvindelige studerende som måske forestiller sig, at det er svært at komme ind i den naturvidenskabelig verden, og derfor vælger de det fra. På den anden side er der den mangfoldighed som den europæiske sociale og kulturelle virkelighed repræsenterer (skolen, universitetet og de ikke-formel sammenhænge), og de mange forskellige europæiske roller (studerende, skolelærer, eksperten, forskeren). Hver person kan være lærer, elev, chat ven eller medlem af den samme samfund og samtidigt udfordre rollerne som har været dikteret af samfundet i årtier (og af positioner indenfor naturvidenskaben). Til sidst er der også Den Europæiske Unions medlemmers utrolige forskellighed (etniske, sociale, kulturelle, økonomiske). Denne mangfoldighed karakteriserer eu og er selve essensen af eu og det er herfra, at den finder inspiration og udvikling. Alt dette: den vanskelige naturvidenskab, mangfoldigheden af sammenhænge og identiteter og den iboende differentiering af eu viser to forskellige fortolkninger, en positiv og en negativ. De udelukker ikke nødvendigvis hinanden, og kan være repræsenteret på denne måde: rigdom valg mulighed uorden forvirring afslag 16

17 2. naturvidenskabelig uddannelse i europa Alt det vi har nævnt, tilbyder mange forskellige former for læring/undervisning, hvor grænserne mellem formel, uformel og ikke-formel, er sløret (tænk på, hvor svært det er, at nøjedes med en kort forklaring fra en lærer til en elev under et besøg på et science museum). Denne mangfoldighed kræver altid et valg: at vælge, hvilke oplysninger man vil huske, og hvilke man vil ignorer, og hvilken lærer man foretrækker etc. Hvordan man vælger iblandt så mange muligheder og hvilke evalueringskriterier man vælger ud fra. Ens manglende evne, eller manglende beslutsomhed, skjuler ens forvirring over: fra hvem skal jeg lære, hvad skal jeg lære og hvorfor skal jeg lære det? Ens egen store lærdom giver mulighed for at vælge, drage fordel af og ændre ens egen personlige viden. Vi risikerer også at få en uheldig mangel på viden, når vi bliver blændet og forvirret over de mange læringsmuligheder der eksisterer. Dette kan resultere i, at vi giver afkald på læringsmidlerne (ikke blot i undervisningen). Datidens studerende risikerer, selv over for et hav af muligheder, at stå lidt udenfor, fordi udfordringen i dag altid er kompleks viden. Derfor angiver man europæiske skoler som den første (måske næstefter familien) der fortolker og afkoder hvordan viden er skjult (i bøger og i de forskellige medier). I denne situation er nøglefiguren, mellem de formelle, ikke-formelle, og uformelle muligheder for naturvidenskabelige læring, læreren. Og nu er læreren tvunget til, at genoverveje sin egen faglig identitet. Om man kan lide det eller ej, er læreren medlem af et lærende samfund skolen det er blevet fordærvet af andre læringssamfund og som måske overvinder det altomfavnende: familien, kammeraterne, medlemmerne af den samme frivillige forening, seerne af samme tv-program, tilhængerne af den samme YouTube kanal. Læreren er således forvandlet fra en formidler af indhold til en kritisk lærer indenfor (multi-sproglige, multi-sensoriske, multi-media, multi-etniske) erhvervelse, etablering og udvikling af viden. Konklusionen er, at læreren er hovedansvarlig for at tillade og tilskynde den enkelte for at undersøge mulighederne for læring, vælge selv og spille viden spillet. Læreren er garant for uddannelsessystemernes tilbud, der understøttes af skolen. Læreren er mægler mellem den indre og den ydre verden inden for: læringsmekanismerne, tanker og følelser, gruppens og den enkeltes kognitive stilarter, og udenfor: den viden der ligger i kulturen og medierne som måder, at tilegne sig viden. Kompleksiteten af relationer og forbindelser mellem formel, ikke-formel og uformel læringssammenhænge imod forskningen indenfor uddannelse og didaktiske eksperimenter, kan kun styres takket være lærerens rolle. 17

18 3 Formidling og naturvidenskabelig viden: hvordan? og hvorfor? af Luigi Amodio og Vincenzo Lipardi I naturvidenskabens verden blev formidlingen mere set på som en teknik for forenkling og populariseringen af komplekst naturvidenskabeligt forskning, end som et redskab til at give nyttige nøgler, så man kunne forstå naturens hemmeligheder. Det er en metode til, at bygge teknisk og social engageret modeller på og kultur integration mellem det humanistiske og mere præcise naturvidenskabelige kultur som f.eks. at forfølge målet om, at demokratisere samfundet. Gennem århundreder sås ændringer i både hvorfor? og hvordan? i denne formidling eller, som det ellers også blev kaldt, den naturvidenskabelige kommunikation. Den første hvorfor? befinder sig naturligvis i naturvidenskabens natur som en menneskelig aktivitet: at udføre science gennem observationer og eksperimenter osv. giver ingen mening, hvis ikke man deler disse observationer med andre. Det kræver at man bekræfter, diskuterer, validerer, eller afviser observationerne. Denne aspekt af naturvidenskabelig kommunikation, den såkaldte intrascientific communication, har ikke ændret sig væsentligt på trods af ændringen i de værktøjer man bruger, og i praksis har brugen af internettet haft en stor indvirkning, ikke kun på værktøjerne men også, som vi vil se nedenfor, har det påvirket de involverede partner. Men når det drejer sig om naturvidenskabelig kommunikation uden for forsker miljøet har tingene ændret sig radikalt. Lad os tage et hurtigt kig på fortiden og se, hvad der er sket i de sidste århundreder. Det er vigtigt at huske på, at et af de værker som revolutionerede (ikke blot naturvidenskabeligt) italiensk og europæisk kultur mest er på samme tid et fremragende eksempel på naturvidenskabelig kommunikation. Vi henviser til Galileos Dialog om de to Store Verdenssystemer, hvor valget af dialogens form bliver et redskab for indførelse af innovative og dristige teorier. Formidlingen i 1500-tallet etablerede en måde at kommunikere på, som vi kan kalde et moderne tribut til konferencen/showet. Et velkendt navn var den franske pottemager Bernard Palissy, berømt for hans offentlige foredrag om naturhistorie. Folk købte en billet til et af hans foredrag for en krone, hvilket var et stort beløb dengang. Men det var først i år 1600, at den 18

19 3. formidling og naturvidenskabelig viden naturvidenskabelige formidling virkelig var etableret, takket være udbredelsen af eksperimenter i cabinets de curiosités og i salonerne. Det var i 1800-tallet, at det moderne begreb om naturvidenskabelige formidling gjorde sit indtog. Michael Faraday var virkelig et symbol på tiden, med sine foredrag om Fredag og Julen. Han var måske det bedste eksempel på naturvidenskabelig formidling, og var forløber til de moderne medier. Hans foredrag på Royal Institution of Great Britain, og ligeledes den berømte Chemical history of a candle, blev kult ved juletid blandt unge engelske folk. The Royal Institution Christmas Lectures som han holdt i 1825, bliver stadig holdt den dag i dag. Faraday forstod vigtigheden af en god uddannelse og var meget opmærksom på hans lands akademiske system. I 1862 holdt han et berømt møde med Public Schools Commission, hvor han fremlagde sine innovative idéer om Storbritanniens uddannelsessystem, og som en ægte moderne videnskabsmand nægtede han af etiske grunde til, at deltage i produktionen af kemiske våben i Krimkrigen. Hvad der er fælles for disse oplevelser er, at styrke naturvidenskabens kultur blandt arbejdsklassen, og den utilitaristiske idé, udviklet i 1800-tallet, om at øget naturvidenskabelige kompetencer kunne kvalificere arbejdsklassen. På den anden side er det interessant at tænke på Leibniz i 1675 beskrivelse af en ideal naturvidenskabelig museum, praktisk talt en moderne science centre magiske lanterner, kunstige meteorer og alle mulige forskellige optiske vidundere, en repræsentation af himlen, stjerner og kometer, fyrværkeri, fontæner, mærkelige formede både, teleskopet, regnemaskiner, eksperimenter hvor man smadrer et glas ved at råbe eller viser pendulets svingninger. Disse eksperimenter stimulerer opfindelser, og uddanner folk med et uendeligt antal nyttige og geniale opfindelser, og udstiller på denne måde et sandt museum af, hvad det er muligt at forestille sig. Kabinettet vandt hurtigt udbredelse i Europa. Det begyndte i 1550 som the cabinet of curiosities. I Tyskland var det Kunst und Wunderkammer (et rum af kunst og vidundere) og i Italien var det studiolo. I 1683 indviede Oxford universitetet Museum Ashmolean, Schola Naturalis Historiae, Chemical laboratorium. Det var et museum der startede med Elias Ashmole samlingen, og fik skabt et moderne institution. Administrationen fik skabt et moderne museum: personalet omfattede en kurator og under-kurator der blev lønnet af billetsalgets indtægter. Den tyske videnskabsmand Conrad von Uffenbach kommenterede om stedet; «folk kan røre ved alt [...] og selv kvinder har adgang [...] for 6 pence». I 1719, efter ønske fra Peter den Store, blev en offentlig kabinet indviet i Sankt Petersborg, hvor folk måtte se det og gå indenfor. Leibniz sendte et notat til tsaren, hvori han skrev, «disse 19

20 luigi amodio / vincenzo lipardi kabinetter er ikke kun for at vække folkets nysgerrighed, men først og fremmest for at være et middel til at perfektionere naturvidenskab og kunst» tallet oplevede Paris, fra den aristokratiske og borgerlige offentlighed, en øget interesse for den nye filosofi. Nicolas Lemery, en fransk kemiker, holdt lektioner i de naturvidenskabelige kabinetter, hvor han demonstrerede kemi og dermed også kunsten af farmaceutisk forberedelse, mens Jean-Antonie Nollet bedre kendt som Abbeden Nollet, var den første professor i eksperimentel fysik ved universitetet i Paris. Herudover var der den franske naturforsker Jacques-Christophe Valmont de Bomare som var en dedikeret elev af naturvidenskaben. Efter en tur til Lapland og Island, hvor han havde studeret vulkaner, vendte han tilbage til Paris og startede 16 juni 1756, og i cirka 30 år, «fra december til 15. april, hver tirsdag, torsdag og lørdag morgen kl. 11:30» med at undervise i naturhistorie som professor. At demonstrere teknologi, naturvidenskab og kunst i en tid med stigende kapitalismen var nødvendigt mellem slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, også i forbindelse med flere større universale udstillinger, der skabte, blandt andet, permanent marks. I London, efter verdensudstillingen i 1851, takket være overskuddet på 186,000 pund sterling, blev The Science Museum og The Natural History Museum grundlagt. Museerne kunne ikke, da de blev brugt til offentlig naturvidenskabelig kommunikation, undslippe de pædagogiske spændinger. Som det først blev ytret: Lad os tænke på de politiske motiver, der førte til at Palais de la Découverte af Paris blev et sted for kulturel oplysning for arbejdsfolket i The Popular Front æraen. Palais de la Découverte er særlig interessant, fordi helt tilbage i 1930 erne var alle elementer til stede i det der kendetegner et moderne science centre: interaktiviteten, den naturvidenskabelige rolle som guide, naturvidenskabens underholdningsværdi, eksperimenters genanvendelse samt historiske samlinger. Det var ikke uden grund at Frank Oppenheimer, grundlæggeren af San Franciscos berømte science centre, fik det teoretiske grundlag for hans eksperimentarium ved at besøge det her sted og andre europæiske museer (i bl.a. München og London). Eksperimentarium repræsenterer en vigtig del af den naturvidenskabelige museums historie. Dens første kendetegn er interaktiviteten baseret på udstillinger samt af genstande af reelle værdi, såsom dem der traditionelt er udstillet på museer. Hands-on udstillinger, dvs. genstande, som vi må røre for at generere reproduktion af fænomener, repræsenterer den kreative udvikling der allerede er til stede i de store europæiske naturvidenskabelige museer og science centre primære fokus. Science centre er ikke kun et sted, hvor alle kan eksperimentere og dele så meget som muligt, men er også et sted for ligestilling i et samfund, der er karakteriseret som en etnisk og kulturel smeltedigel (som f.eks. usa og Europa). Eksperimentarium, skabt som 20

21 3. formidling og naturvidenskabelig viden et museum for kunst, naturvidenskaben og menneskets opfattelse, prøver at fange de besøgendes opmærksomhed og få dem til at forstå de naturvidenskabelige love. Succesen afhænger af, hvilke kuratorer man vælger til Eksperimentariums udstillinger (og andre museer og science centres udstillinger) fordi man overdrager produktionen af hands-on udstillinger til sande kunstnere. På dette grundlag er en hel generation af museums institutioner opstået med en hidtil uset succes i det mindste indtil midten af 1990 erne, hvor der opstod et behov for nye svar. Den første forvandling er overgangen fra akademisk naturvidenskab til den nye post-akademisk tilstand. Vi definerer med etiketten af det akademiske naturvidenskab hvad vi normalt tænker på, når vi bruger udtrykket pure science eller generel science, hvis kendetegn opstod i Østeuropa under den naturvidenskabelige revolution i det 17. århundrede og regulativerne som, formaliseret af Robert Merton, er velkendte: kommunitarisme (det fælles ejerskab af naturvidenskabelige opdagelser og den naturvidenskabelige verdens praksis ved, at give afkald på den intellektuelle ejendomsret, og i stedet at dele det med omverdenen for at opnå anerkendelse og respekt), universalisme, manglende interesse og ydmyghed, originalitet og skepsis. Ifølge fysikeren og humanisten John Ziman, er kendetegnene for denne nye naturvidenskabelige tilstand følgende: kollektiviseringspolitik, grænser for naturvidenskabens udvikling, at nyde godt af viden, industrialisering og bureaukratisering. Men hvad der interesserer os mest i den her forbindelse er at de aktører, der deltager i det naturvidenskabelige arbejde i det post-akademiske dimension, er blevet flere, og i så stor en grad, at den samme naturvidenskabelige kommunikation til ikke-eksperter bliver en aktivitet om kun at udføre naturvidenskabelige forsøg. Pietro Greco siger: Denne nye måde, hvorpå forskerne arbejder indebærer en omdefinering af den rolle, som formidlingen af naturvidenskaben til offentligheden spiller for udviklingen af naturvidenskaben såvel som for den kulturelle og civile vækst i samfundet generelt. Hypotesen er at den offentlige naturvidenskabelige kommunikation påtager sig en relevant rolle i udviklingen af naturvidenskaben (Greco, 1999). Den nuværende opfattelse af naturvidenskaben er i stigende grad forbundet med dens mulighed for at nå rødderne af selve eksistensen gennem moderne bioteknologi, nano-teknologi etc., og adresserer ukendte sociale, politiske, juridiske og filosofiske problemer. Behovet er stigende for nye former for dialog mellem naturvidenskaben, samfundet og dets borgere. Man bør overveje konsekvenserne af denne informations og telekommunikations-revolution som kan ses helt tilbage i 1960 erne og 70 erne. Udbredelsen af nye informations og kommunikationsteknologi i produktionen, 21

22 luigi amodio / vincenzo lipardi både af materielle og immaterielle varer og tjenesteydelser, har givet sproget en central rolle. Det moderne kapitalistiske karakteristika og massekommunikations systemer, først og fremmest internettet, udgør et af de særlige kendetegn med hensyn til den stadig mere massive indførelse af nye teknologier i dagligdagen. Manuel Castells siger: den sociale transformationsproces, sammenfattet i den ideelle form for netværkssamfund, rækker langt ud over sociale og tekniske relationer men påvirker kulturen og magten. Kulturelle udtryksformer kommer fra fortiden, og ens geografiske område, og er i vid udstrækning formidlet af det elektroniske kommunikationsnet der interagerer med og via det offentlige i en række forskellige koder og værdier, for til sidst at blive til en kæmpe audiovisuelt digital hypertekst (Castells, 2004). Alt dette har også en tydelig effekt på praksis i naturvidenskabelig kommunikation på et science centre. Placeringen af naturvidenskaben i et center sker hovedsageligt i de store naturvidenskabelige og naturalistiske centre og dermed i et science centre. Den post-akademiske naturvidenskabelige æra, og den store udbredelse af nye informations og kommunikationsteknologier, søger bekræftelse i disse institutioner, naturligvis underlagt væsentlige nyskabelser og nye praksisser, både hvad angår udstillinger og brugen af centerets omgivelser. Bevidstheden om en ændring opstår også i Europa-Kommissionens tilgang til uddannelse og naturvidenskab samt om videnssamfundet. Som i tilfældet med NetS-eu projektet, består eu-initiativer primært af forsknings-aktivitets projekter, der involverer mange institutioner tilhørende den samme fællesskab af science centre og naturvidenskabelige museer. Skolen, universitetet og forskning hører også til fællesskabet og de vælger ofte et science centre til at udføre aktiviteter. Det er ikke kun på grund af de neutrale omgivelser, men for at gøre de offentlige ressourcer (materialer og menneskelige ressourcer) tilgængelige for de deltagende. Ressourcer, der er nyttige til at udfylde huller i folks manglende naturvidenskabelige viden, som moderne forskning og medierne i dag har svært ved at udfylde. Modellen er baseret på den idé, at videnssamfundet er en form for økonomi, men samtidig er en social praksis, der har tendens til at skabe relationer, forbindelser, netværk, sprog og praksis. Science centre i Europa, og i verden herunder Città della Scienza af Napoli instituttet der har udtænkt og koordineret NetS-eu projektet forestiller sig en social værdikæde, der forbinder naturvidenskabelig uddannelse, kommunikation, efteruddannelse, oprettelse af arbejde og af virksomheder. Dette er en innovativ idé om forholdet mellem naturvidenskaben, viden og samfundet, baseret på den tætte forhold mellem den naturvidenskabelige og teknologiske kultur, 22

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse HHX & HTX meningsfuld uddannelse studieretning på hhx (internationalt orienteret) international sprog [fremmedsprog a, afsætningsøkonomi a og kulturforståelse b] sprog og økonomi - et sikkert valg har

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Rend mig i traditionerne

Rend mig i traditionerne Rend mig i traditionerne Om undervisningens innovative grundstof Traditionerne der skal brydes Essensen af Den Innovative pædagogik Det innovative grundstof Hvordan vinder underviseren prinsessen og dethalve

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Det vigtigste først. Vores guide til et godt CV

Det vigtigste først. Vores guide til et godt CV Det vigtigste først Vores guide til et godt CV Hos Kelly Services vil vi gerne hjælpe dig til at lykkedes på arbejdsmarkedet. Derfor har vi dedikeret noget tid, til at udarbejde en guide, som skal hjælpe

Læs mere

Workshops i Learning Lab

Workshops i Learning Lab Workshops i Learning Lab Foråret 2012 It på din skole Kom og prøv! Learning Lab er et nyt tilbud til lærere, elever og skoleledere i Vejle Kommune. Det er et sted, hvor ny it og nye medier er i fokus,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere