DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL
|
|
- Troels Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra:
2 DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Er udgivet af SEGES P/S Økologi Agro Food Park Aarhus N Juli 2015 Udarbejdet af Afdelingschef Anders Vernersen, Avl og Genetik, SEGES Chefforsker Birgitte Ask, Videncenter for Svineproduktion, SEGES Seniorforsker Anders Christian Sørensen, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Landskonsulent Tove Serup, SEGES, Økologi (projektleder) 1
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Produktion af egne sopolte Produktion af slagtesvin Beregning af økologisk indeks... 7 a. Ændret økonomisk vægtning... 7 b. Ændret rangeringsliste... 8 c. Forventede effekter for produktionsresultater... 9 d. Sådan bestilles fra den økologiske rangeringsliste Baggrund Generelt om avlsmål
4 1. INDLEDNING Avlsmål udstikker retningen i avlsarbejdet, så forskellige avlsmål betyder, at der avles i forskellige retninger. Denne vejledning omhandler primært moderracerne Landrace og Yorkshire. Avlsmålene revideres med jævne mellemrum og er p.t. sat sammen af følgende parametre: - Levende grise, dag 5 **)... Målt som egenskab på so - Tilvækst (fødsel til 30 kg)... Målt på smågrise - Tilvækst ( kg)... Målt på slagtesvin - Foderudnyttelse... Målt på slagtesvin - Kødprocent... Målt på slagtesvin - Slagtesvind... Målt på slagtesvin - Styrke... Målt på sopolt og orne - Holdbarhed **)... Målt på 1. lægs so **) Yorkshire og Landrace Der er samme avlsmål for racerne Landrace og Yorkshire. Duroc anvendes som ornerace og har derfor et andet avlsmål. Derfor måles der ikke på frugtbarhed. Tilsammen betyder de tre racers forskellige avlsmål, at der udvikles konkrete styrker i de forskellige racer. Disse forskelle giver dels fordele i måden racerne kombineres på, og dels giver de krydsningsfrodighed. Som konkret eksempel kan det nævnes, at det ikke spiller nogen rolle i svineproduktionen, at Duroc har et lavt avlsmæssig niveau for kuldstørrelse (tabel 2). Til gengæld kan man med Duroc fokusere på de egenskaber, der kommer til udtryk i slagtesvinene (tabel 1) uden at bruge selektionstryk på kuldstørrelse. 3
5 Karakteristika for de tre racer: Tabel 1. Gennemsnitlige produktionsresultater opnået af sogrise i avlsbesætninger, 2013/2014 Race Dgl. tilvækst, g/dag Kød % Styrke, point Fødsel 30 kg kg Duroc ,5 3,00 Landrace ,9 3,09 Yorkshire ,6 3,15 Tabel 2. Kuldstørrelse for renracede avlskuld, 2013/2014 Race Kuldstørrelse, stk. Grise dag 5, stk. pr. kuld Pct. gyltekuld Duroc 9,3-71,7 Landrace 15,8 12,4 77,1 Yorkshire 16,6 13,8 70,7 Kilde: Videncenter for Svineproduktion, uddrag fra Årsberetning, 2014, Avlsfremgang og Omsætning 4
6 2. PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE L eller Y x Y eller L *) *) betegnelse er Navnesæd Der er tre overordnede strategier for at frembringe moderdyrene til slagtesvineproduktionen: 1. Indkøb af førstegangskrydsninger mellem Yorkshire og Landrace 2. Produktion af egne førstegangskrydsninger mellem Yorkshire og Landrace 3. Løbende zig-zag krydsning mellem Yorkshire og Landrace Fælles for hjemmeproduktion af sopolte er, at man skal indkøbe renracet Yorkshire- og Landracesæd. Hertil er der nu to tilgængelige produkter inden for hver af moderracerne: Sæd fra orne, der rangerer højt for det konventionelle indeks. Sæd fra orne, der rangerer højt for det økologiske indeks. 5
7 3. PRODUKTION AF SLAGTESVIN LY x DD *) *) Betegnelsen er Produktionssæd (er typisk sæd blandet fra flere orner). Vær opmærksom på Frilands henstilling om mindst 25 % Duroc i slagtesvin! Ovennævnte kombination giver 50 % Duroc-gener i slagtesvinene og lever derfor op til Frilands henstillinger. 6
8 4. BEREGNING AF ØKOLOGISK INDEKS a. Ændret økonomisk vægtning Både afregning af slagtesvin og selve rammerne for konventionel og økologisk svineproduktion er vidt forskellige. Samlet betyder det, at de egenskaber, som indgår i avlsmålet, har forskellig økonomisk værdi. Det er begrundelsen for, at der beregnes et avlsindeks baseret på de økonomiske værdier, der afspejler den økologiske produktion. Det er vigtigt at understrege, at de økonomiske forhold ændrer sig over tid, men at vægtningen ajourføres med 2 3 års mellemrum. Genberegning af indeks finder sted en gang om måneden. Det økologiske indeks beregnes for Landrace og Yorkshire. Tabel 3. Økonomiske værdier for konventionel og økologisk svineproduktion. Konventionel Økologisk Levende grise, dag 5 19,6 5,2 Tilvækst (fødsel til 30 kg) 0,11 0,09 Tilvækst ( kg) 0,13 0,22 Foderudnyttelse Kødprocent 9,7 11,5 Slagtesvind -5,1-13,1 Styrke 12,5 12,5 Holdbarhed Der er en betydelig forskel i de økonomiske værdier for de to produktionssystemer for: - Levende grise, dag 5: I beregningen er udgangspunktet, at der ikke praktiseres ammesøer. Der er i stedet lagt en ugunstig sammenhæng ind mellem kuldstørrelse og pattegrisedødelighed således, at en ekstra født gris kun har en relativt lille værdi. - Foderudnyttelse: Skyldes at økologisk foder er betydeligt dyrere end konventionelt foder - Kødprocent: Skyldes at det kan være svært at opfylde kravet til kødprocent, da foderet ikke er afbalanceret med syntetiske aminosyrer - Slagtesvind: Skyldes stor forskel i afregningsprisen 7
9 b. Ændret rangeringsliste Ud fra de ændrede økonomiske værdier genberegnes avlsindekset. Som eksempel vises beregninger foretaget i maj 2015: Tabel 4. Rangering af 309 Landraceorner efter konventionelt og økologisk indeks. Nr. Orne id Konventionel indeks Nr. Orne id Økologisk indeks 4 D A B B H C G D J E A F F G E H I I C J 145 Som det fremgår af tabellen, opnår orne A førstepladsen på den økologiske rangeringsliste, men en 23. plads på den konventionelle rangeringsliste. Sammenhængen mellem indekset for konventionel produktion og indekset for økologisk produktion er 0,62 for Landrace og 0,58 for Yorkshire. Der er således en betydelig forskel på, om ornerne rangeres efter det ene eller det andet indeks. 8
10 c. Forventede effekter for produktionsresultater Et indeks er et samlet udtryk for den produktionsøkonomiske værdi af de gener, som et dyr indeholder. Udvælgelse efter det økologiske indeks vil betyde, at de bedste orner har en anden profil i deres genetiske overlegenhed. I tabel 5 og 6 er der vist, hvorledes de 10 % bedste KS-orner klarer sig for enkeltegenskaberne, hvis der er udvalgt efter det konventionelle indeks eller det økologiske indeks. Tabel 5. Genetisk overlegenhed af de 10 % bedste Yorkshire orner efter konventionelt eller økologisk indeks i forhold til gennemsnit af 418 orner på KS station. Egenskab Enheder Konventionel Økologisk Konventionelt indeks Indeksenheder Økologisk indeks Indeksenheder Levende grise, dag 5 Antal 0,30-0,30 Tilvækst (fødsel til 30 kg) g/dag 2,4 4,1 Tilvækst ( kg) g/dag 17,3 43,9 Foderudnyttelse FE/kg tilvækst -0,038-0,082 Kødprocent % 0,018 0,115 Slagtesvind Kg/slagtekrop -0,099-0,136 Styrke Point 0,017-0,003 Holdbarhed % 0,012-0,045 Tabel 6. Genetisk overlegenhed af de 10 % bedste Landraceorner efter konventionelt eller økologisk indeks i forhold til gennemsnit af 381 orner på KS station. Egenskab Enheder Konventionel Økologisk Konventionelt indeks Indeksenheder Økologisk indeks Indeksenheder Levende grise, dag 5 Antal 0,35-0,24 Tilvækst (fødsel til 30 kg) g/dag 2,4 6,5 Tilvækst ( kg) g/dag 13,7 30,8 Foderudnyttelse FE/kg tilvækst -0,054-0,092 Kødprocent % 0,063 0,253 Slagtesvind Kg/slagtekrop 0,038-0,043 Styrke Point 0,027 0,016 Holdbarhed % -0,022-0,062 9
11 Tabellerne skal forstås sådan: De 10 % bedste Yorkshire er 16 konventionelle indeks point bedre og 11 økologiske indeks point bedre end gennemsnittet på de 418 orner. For begge racer er der meget stor forskel på de to gruppers avlsmæssige potentiale for LG5, hvor de bedste, efter det konventionelle indeks, er bedre end gennemsnittet af KS-orner, men de bedste efter det økologiske indeks giver mindre kuld end gennemsnittet. Det er dog vigtigt at bemærke, at en værdi, som er mindre end gennemsnittet, ikke betyder en generel tilbagegang i kuldstørrelse, da KS-ornerne allerede er udvalgt efter det konventionelle indeks, og derfor alle har et højt avlsmæssigt potentiale for LG5. Til gengæld er produktionsegenskaberne generelt bedre i gruppen udvalgt efter det økologiske indeks. Udvælgelse efter det økologiske indeks fører til en større avlsmæssig overlegenhed i den rigtige retning for tilvækst, foderudnyttelse, kødprocent og slagtesvind. Bemærk at negative tal i slagtesvind og foderforbrug er gunstigt. For egenskaberne styrke og holdbarhed vil udvælgelsen efter det økologiske indeks føre til en mere ugunstig avlsmæssig udvikling. Der er ikke mulighed for at vælge efter enkeltegenskab, og det er der heller ingen grundt til, når man har et samlet indeks, der sammenvejer alle egenskaber med den rigtige vægtning i forhold til hinanden. 10
12 d. Sådan bestilles fra den økologiske rangeringsliste Kunderne skal ringe til Hattings kundeservice på og spørge efter Øko-orner. Hatting reserverer 5 Landrace og 5 Yorkshire orner hver uge med det højeste Øko-indeks. Ornerne erstattes med nye orner hver måned, når der kommer nye Økoindeks. Bestilling af sæd til økologiske grise, bedes så vidt muligt fortages torsdage efter kl i ugen før, til levering efterfølgende uge mandage og onsdage, men ellers ring, så hjælper vi med at finde ud af det. Bestilling: Tlf
13 5. BAGGRUND Nærværende vejledning er udarbejdet i forbindelse med projektet Differentieret avl af økologiske grise via DanAvl, og understøtter det større projekt VIPiglets. Formålet er, at de økologiske besætninger får mulighed for optimal udnyttelse af den avlsfremgang, der generes i DanAvl, men med størst mulig hensyn til de specielle vilkår, der er gældende i den økologiske svineproduktion. I det økologiske avlsindeks regnes på de samme egenskaber, som i det konventionelle, men med de økonomiske værdier, der gør sig gældende i økologisk produktion. Egenskaberne er nævnt i afsnit 1. Arbejdet er gennemført i et samarbejde mellem: - Afdelingschef Anders Vernersen, Avl og Genetik, SEGES - Chefforsker Birgitte Ask, Videncenter for Svineproduktion, SEGES - Seniorforsker Anders Christian Sørensen, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet - Landskonsulent Tove Serup, Økologi, SEGES (projektleder) Projektet er støttet af Erhvervsudviklingsordningen og Fonden for økologisk landbrug 12
14 6. GENERELT OM AVLSMÅL Læs mere om DanAvls arbejde her: 13
ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018
ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018 MEDDELELSE NR. 1136 De konventionelle og økologiske produktionsrammer er forskellige. Derfor er der udformet et nyt økologisk avlsindeks i såvel Duroc som Landrace og Yorkshire,
Læs mereSVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden
SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet
Læs mereDANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER
DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over
Læs meretilvækst) Gennemslag i produktionen
Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag
Læs mereGENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland
GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE Bjarne Nielsen 29-04-2015 Hotel Legoland BØGILDGÅRD 2... BØGILDGÅRD 3... BØGILDGÅRD 4... FODEREFFEKTIVITET PR. SEKTION MED DUROC PÅ BØGILDGÅRD, 2014 5... NY FODERNORM
Læs mereDanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder
DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status
Læs mereDuroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
Læs mereEr der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?
Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at
Læs mereÅrlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY
Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Gennemsnit DLYslagtesvin Tilvækst 0 30 kg (g/dag) 21 12 18 19 Foderudnyttelse FEs/kg tilvækst) -0,04-0,03-0,03-0,036 Kødprocent 0,13 0,17 0,01 0,11
Læs mereAvlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se
Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima
Læs mereAvl for moderegenskaber
Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43
Læs mereINSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT
MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved
Læs mereFLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi
Læs merePRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE
01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereAVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER
AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet
Læs mereDANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR
DANAVL Salg af gener for 6 milliarder kr. i 2020 BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR 1 DANAVL: ET STÆRKT AVLSPROGRAM BASERET PÅ 3 RACER. Vidensdeling, analyser og stærk
Læs mereRegler for bestilling af Top -og Navnesæd hos Hatting A/S Gældende fra
Regler for bestilling af Top -og Navnesæd hos Hatting A/S Gældende fra 01.05.2016 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL...2 2. ANSVAR...2 3. SÅDAN BRUGES REGLERNE...2 4. SPRINGLISTEN...2 5. AVLSBESÆTNINGER...2
Læs mereÅrsberetning 2010. Avl & Genetik. Dato: Juni 2011. Videncenter for Svineproduktion
Årsberetning 2010 Avl & Genetik Dato: Juni 2011 Videncenter for Svineproduktion Forord Det forløbne år har markeret fortsat fremdrift på eksportmarkederne for vort avlsmateriale. Duroc er efterspurgt som
Læs mereHANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET
HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET NOTAT NR. 1628 I oktober 2015 blev hanlig frugtbarhed en del af avlsmålet i Duroc i form af en genetisk orneeffekt på kuldstørrelse. Den økonomiske værdi
Læs mereSPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning
SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen
Læs mereMere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion
Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut
Læs mereKONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
Læs mereSucces med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP
Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1
Læs mereSkærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger
Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Chefkonsulent Erik Dam Jensen Udviklingen i produktiviteten hos danske slagtesvin 2007-2016. Produktivitet 2007/2008 2008/2009 2009 2010 2011
Læs mereFremtidens Avl. DanBred
Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger
Læs mereMission. Mission: We supply the world with pure DanAvl genetics
DK-UK We supply the world with pure DanAvl genetics Per Kring - Mads Kring - Birgitte Kring Vision Vision: Gennem udnyttelse af den innovative avlsforskning i regi af Videncenter for Svineproduktion samt
Læs mereÅrsberetning 2011 Avl & Genetik. c Videncenter for Svineproduktion VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Årsberetning 2011 Avl & Genetik Juni 2012 - c Videncenter for Svineproduktion VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Forord 2012 er godt begyndt, og det er tid at gøre status for 2011 også på den avlsmæssige
Læs mereviden vækst balance ÅRsbeRetning
viden vækst balance ÅRsbeRetning 2014 1. udgave, oktober 2014 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 87-91460-27-1 Forord året der gik SIDE 1 Handelskrig
Læs mereMAGASINET juli 2007 #26
DanAvl MAGASINET juli 2007 #26 producenterne går glip af 60 mio. om året Forkert, at avlerne tjener mere på sundhed end på genetik Kan skuldersår og halebid fjernes via avl? magasinet for danske svineproducenter
Læs mereÅrsberetning 2003. Avl og Opformering. Dato: Marts 2004. Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier
Årsberetning 2003 Avl og Opformering Dato: Marts 2004 Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier Forord Generelt 2003 var et godt år for avlsarbejdet. Der blev skabt fornuftige avlsfremgange, og vi fik
Læs mereMission. Mission: We supply the world with pure DanAvl genetics
DK-UK We supply the world with pure DanAvl genetics Ejerne / Owners Per Kring - Mads Kring - Birgitte Kring Vision Vision: Gennem udnyttelse af den innovative avlsforskning i regi af Videncenter for Svineproduktion
Læs mereDANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER
DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER MEDDELELSE NR. 1165 Når der benyttes DanBred Duroc-orner, fravænnes der 0,4 grise mere pr. kuld end hvis der benyttes Pietrain.
Læs mereviden vækst balance ÅRsbeRetning 2013
viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 1. udgave, oktober 2013 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 97-88-791-46-0258 Forord året der gik SIDE 1 Bedre
Læs mereAvl af svin. Delrapport afgivet af Arbejdsgruppen om avl af dyr
Avl af svin Delrapport afgivet af Arbejdsgruppen om avl af dyr Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Baggrunden for arbejdsgruppens delrapport om avl svin... 4 1.2. Arbejdsgruppens nedsættelse
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereMAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011
DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 # 42 Tema: bevar forspringet Genomisk selektion turbo på avlsmålet Genomisk selektion er en ny avlsmetode, der betyder, at vi kan
Læs mereHANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016
HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER
Læs mereER KONSTANT HØJ KVALITET BARE ET SVINEHELD?
2014 ER KONSTANT HØJ KVALITET BARE ET SVINEHELD? // 02 NEJ! DANAVL ER ET AVLSPROGRAM, HVOR INTET ER OVERLADT TIL TILFÆLDIGHEDERNE. // 03 DANAVL FORTSÆTTER REJSEN MOD DE AMBITIØSE 2020-MÅL 2014 var et godt
Læs mereOptimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk
Optimal udnyttelse af kernestyring Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Mine besætninger i kernestyring Der er 47 renracet kernebesætninger (7 hos LN) Der er 309 zigzag besætninger
Læs mereGOD VIRKNING AF DUROCAVL PÅ D(LY)- KRYDSNINGER
Støttet af: GOD VIRKNING AF DUROCAVL PÅ D(LY)- KRYDSNINGER MEELELSE NR. 109 Avlsfremgangen for produktionsegenskaber i Duroc overføres til D(LY)- krydsningerne, som anvendes i traditionel svineproduktion.
Læs mereGRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis
Læs mereFremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl
Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Morten Kargo, AU-MBG og SEGES Management i kvægbesætninger Management i kvægbesætninger Fodring Grovfoder Bygninger& teknik Avl Andre beslutninger
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Vedr. bestillingen: Evaluering af LG5.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Evaluering af LG5. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling (inkl. projektbeskrivelse) dateret
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger og producent
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereDANAVL, ET AVLSPROGRAM I FORTSAT
ÅRSBERETNING 2015 DANAVL, ET AVLSPROGRAM I FORTSAT VÆKST DanAvl fortsætter fremgangen. Baseret på vores unikke genetik har 2015 - på trods af en række udfordringer for svineindustrien - været et år præget
Læs mereAnvendelse. Version 2.0: 19-12-2011
1 Anvendelse Angiver hvad dyrene anvendes til. Ikke hvilken besætnings type de er solgt til. En Avls-eller Opformerings-besætning kan godt købe krydsnings dyr. Men de kan ikke anvendes til Avl eller Opformering.
Læs mereMAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2011
DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2011 # 41 Tema eksport: Optimering af økonomien i svineproduktionen I marts 2010 modtog Matthias Friess, Tyskland, de første DanAvl sopolte,
Læs merePraktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
Læs mereAktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 26. februar 2018 Landskonsulent, Jørgen Skov Nielsen Oversigt Information fra Dansk Kødkvæg Årsstatistikken Individafprøvningen i Ålestrup
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereSÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Læs mereBENCHMARKING AF FODERUDGIFT
BENCHMARKING AF FODERUDGIFT Finn Udesen Billund 29.4.2015 AGENDA Aktuel økonomi Foderomkostningens betydning for produktionsøkonomien Mål for foderudnyttelse Hvorfor benchmarke DB tjek som grundlag for
Læs mereKød fra produktion til opskæring. Svineproduktion. Sogrise Ornegrise. Galtegrise Orne
4 Kød fra produktion til opskæring Svineproduktion I Danmark produceres der hvert år ca. 25 millioner svin ud fra en bestand på 13,2 millioner. Heraf slagtes 23 millioner i Danmark, mens 2 millioner eksporteres
Læs mereDanAvl Magasinet. DANAVL - VERDENS BEDSTE AVLSSYSTEM Har vi grund til at tro på den påstand? Læs mere på siderne 2 og 6
WWW.DANAVL.DK DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter FEBRUAR 2005 LÆS BLANDT ANDET... DANAVL - VERDENS BEDSTE AVLSSYSTEM Har vi grund til at tro på den påstand? Læs mere på siderne 2 og
Læs mereEr avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning
Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan
Læs mere1. udgave, oktober 2005. Landsudvalget for Svin. Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-07-7
Årsberetning 2005 1. udgave, oktober 2005 Landsudvalget for Svin Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-07-7 Året der gik... Økonomi Kravene til de danske slagterier
Læs mereAvlsprogram for Danmarks Charolaisforening
Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogrammet er revideret i februar 2017 Motiveringen herfor findes i det øgede sædsalg fra ca. 2.500 til 10.000 doser årligt og stadig stigende. Sædsalget
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereHAMPSHIRE UD AF DANAVL Hvorfor stopper H-avlen i Danmark? Læs mere side 2
MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 24 JANUAR 2007 LÆS BLANDT ANDET... HAMPSHIRE UD AF DANAVL Hvorfor stopper H-avlen i Danmark? Læs mere side 2 HVORFOR VÆLGER FLERE SVINEPRODUCENTER INDKØB AF LY-SOPOLTE
Læs mere1. udgave, oktober 2006. Dansk Svineproduktion. Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-08-5
Årsberetning 2006 1. udgave, oktober 2006 Dansk Svineproduktion Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-08-5 Året der gik... I 2006 har noteringen ligget på 9,30 kr.
Læs mereAvl og indeksberegning - får
4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning
Læs mereÅrsberetning 2000 Avl og Opformering DANSKE SLAGTERIER. PRIMÆRPRODUKTION - Forsøg og udvikling Veterinære Producentrelationer
Årsberetning 2000 Avl og Opformering DANSKE SLAGTERIER PRIMÆRPRODUKTION - Forsøg og udvikling Veterinære Producentrelationer Forord Fremragende avlsresultater I år 2000 har avlsarbejdet været uforandret
Læs mereDM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015
DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen
Læs mereDANSK SVINEPRODUKTION ÅRSBERETNING 2009
DANSK SVINEPRODUKTION ÅRSBERETNING 2009 1. udgave, oktober 2009 Dansk Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Layout og Tryk: Jønsson Grafisk Produktion ApS ISBN 87-91460-11-5 Året der gik SIDE 1 Finanskrisen
Læs mereFRILANDSSVINEPRODUKTION
AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITY FRILANDSSVINEPRODUKTION FODRING 2020 Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet, Foulum, anneg.kongsted@au.agro.dk 1 NUVÆRENDE FRILANDS- SVINEPRODUKTION
Læs mereKvalitet Vækst Balance. Kvalitetshåndbog
Kvalitet Vækst Balance Kvalitetshåndbog Landbrug & Fødevarer, København 2013 4. udgave, 1. oplag Indhold FORORD 5 DEN DANSKE SVINEKØDSBRANCHE / LANDBRUG & FØDEVARER 6 1 PRIMÆRPRODUKTION 8 1.1 Struktur
Læs mereSEGES Videncenter for Svineproduktion ÅRSBERETNING 2015. Videncenter for Svineproduktion
SEGES Videncenter for Svineproduktion ÅRSBERETNING 2015 Videncenter for Svineproduktion ÅRSBERETNING 2015 er udgivet af SEGES Videncenter for Svineproduktion Axeltorv 3 1609 København V 1. udgave, oktober
Læs mereDanAvl Magasinet. FOKUS PÅ AVLSVÆRDIEN HOS SMÅGRISE Ved stigende smågriseoverskud bliver avlsværdien en afgørende faktor. Læs mere side 2, 3 og 11
WWW.DANAVL.DK DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter NOVEMBER 2004 LÆS BLANDT ANDET... FOKUS PÅ AVLSVÆRDIEN HOS SMÅGRISE Ved stigende smågriseoverskud bliver avlsværdien en afgørende faktor.
Læs mereRegler for Opformering - Udland
Regler for Opformering - Udland Gældende fra 1. april 2011 1 Regler for Opformering Udland 1 Baggrund 1.1 Regler for Opformering Udland er fastsat i henhold til Aftale om Opformering med Omsætter. 1.2
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Fødevarestyrelsen DJF s bemærkninger til høringssvar til rapporten Pattegrisedødelighed i DK Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for
Læs mereDM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler
DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Joachim Rosenkilde Clausen Martin Krusborg Jakobsen Landbrugsskolen Sjælland Peter Nicolaj Johansen Sebastian
Læs mere2012 Videncenter for Svineproduktion
VIDEN VÆKST BALANCE ÅRSBERETNING 2012 1. udgave, oktober 2012 Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Layout og Tryk: Richard Larsen & Jønsson Grafisk ApS ISBN 87-91 460-23-9 Forord året
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereNordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden
Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I
Læs mereFremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer
Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer
Læs mereSVINENYT. NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding og Vojens. Vær opmærksom på, at vi har fået nye mailadresser. nedlægges.
SVINENYT April 2017 Indhold Nye mail-adresser mv. SvineRådgivningen på Facebook Nyheder på SMS Anmeldeordning Kernestyring Hitlister Foderrecept NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding
Læs mereDanAvl Magasinet. FREMGANG I DANAVL Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Læs mere på siderne 3, 11, 13 og 20
DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter MAJ 2005 LÆS BLANDT ANDET... FREMGANG I DANAVL Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Læs mere på siderne 3, 11, 13 og 20 DE KAN DERES HÅNDVÆRK
Læs mereHvad ved og mener producenterne om DanAvl og DanAvl Magasinet? Læs mere i Lederen på side 2
MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 25 MAJ 2007 LÆS BLANDT ANDET... DanAvl står stærkt Hvad ved og mener producenterne om DanAvl og DanAvl Magasinet? Læs mere i Lederen på side 2 Hvordan drives effektiv
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereAvlsarbejdet med kødkvægsracerne
Avlsarbejdet med kødkvægsracerne aftenmøde Fremtiden for kødkvægsproducenter efter EU-reformens gennemførelse Landskonsulent H. C. Hansen, Dansk Kvæg/Dansire Landscentret Dansk Kvæg Eksport af avlsdyr
Læs mereMAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011
INDHOLD DANAVL MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 # 40 VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT UDNYTTE EKSPORTMULIGHEDERNE DanAvl fungerer optimalt i Danmark, men kan gøre det bedre i udlandet.
Læs mereFODRING EFTER YDELSE. Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet. Fodringsseminar 27. april 2016
FODRING EFTER YDELSE Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 FODRING EFTER YDELSE (slagtesvin) Foreløbige resultater fra den første ud af to besætninger i
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mere07 ÅRSBERETNING 2007
07 ÅRSBERETNING 2007 1. udgave, oktober 2007 Dansk Svineproduktion Layout/tryk: Tafdrup&co Foto forside: Mads Armgaard, GAB ISBN 87-91460-09-3 Året der gik... Økonomi og foderpriser. Året 2007 vil blive
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereProduktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE!
NTM HANDLER OM PENGE! Gert Pedersen Aamand, NAV Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereÅrsberetning Genetisk Forskning og Udvikling. Dato: Maj Dansk Svineproduktion
Årsberetning 2008 Genetisk Forskning og Udvikling Dato: Maj 2009 Dansk Svineproduktion Dansk Svineproduktion 2009 Tilrettelæggelse og redigering: Johannes Gulmann Madsen Fotograf og sats: Jan Rajchmann
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Høringssvar over delrapport om Avl af svin afgivet af arbejdsgruppen om avl af dyr Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 16. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereMAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010
DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010 # 38 SUCCES MED DANAVL GENNEM 25 ÅR Samme polteleverandør i alle årene - samt tillidsfuldt samarbejde mellem opformeringsejer, smågrise-
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mere