Analyse af det økologiske regelsæt vedr. husdyrsundhed og husdyrvelfærd

Transkript

1 Analyse af det økologiske regelsæt vedr. husdyrsundhed og husdyrvelfærd Udarbejdet til Det Økologiske Fødevareråd/Strukturdirektoratet af Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Februar 2000

2 Forord I Aktionsplan II Økologi i udvikling er der givet eksempler på sundheds- og velfærdsmæssige problemstillinger i økologisk husdyrhold, hvor de nuværende regler er for unuancerede, og ikke kan sikre en hensigtsmæssig udvikling. Da det danske regelsæt vedrørende husdyrenes sundhed og velfærd i økologisk jordbrug skal justeres i forbindelse med gennemførelsen af EU-forordning nr. 1804/1999, har Det Økologiske Fødevareråd anbefalet at der gennemføres en vurdering af praksis og de eksisterende reglers virkning på husdyrvelfærden. Vurderingen skal give grundlag for yderligere forslag til praksis samt eventuelle forslag til regelændringer med hensyn til fremme af husdyrvelfærd og husdyrsundhed. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) er på den baggrund blevet bedt om at forestå en videnskabelig baseret analyse af problemerne i det eksisterende regelsæt og udarbejde forslag til forbedringer. Forslaget skal konkretisere mulighederne for at det kommende fælles regelsæt i større grad tilgodeser husdyrenes sundhed og velfærd samt ønsket om en produktion, som bygger på de økologiske principper. Endelig skal forslaget indbefatte eksisterende og kommende retsregler, herunder EU-regler. Analysen ønskes gennemført for kvæg, svin og fjerkræ. I sagens natur varierer analysen for de forskellige husdyrarter. Det er imidlertid tilstræbt, at analysen indeholder en række overordnede vurderinger, herunder bl.a. i forhold til: de økologiske principper ønsket om at tilgodse husdyrenes sundhed og velfærd ønsket om produktion af fødevarer af høj kvalitet ønsket om en effektiv og rationel produktion mulighederne for en effektiv, men let-gennemført kontrol af opfyldelsen af reglerne Det er givet, at der på en lang række områder er behov for at skabe mere viden om, hvorledes de enkelte husdyrarters sundhed og velfærd bedst tilgodeses i økologisk jordbrug. Analyserne er derfor gennemført ved at bede en række forskere om at analysere regelsættet for henholdsvis kvæg, svin og fjerkræ. Analyserne viste bl.a. et behov for en generel diskussion af de økologiske principper vedr. husdyrsundhed og -velfærd, hvad de indebærer og hvorledes de udmøntes og kontrolleres. I rapportens sidste kapitel bl.a. behandles disse spørgsmål. I forbindelse med analyserne er et første udkast diskuteret i en gruppe bestående af forskere, rådgivere og andre nøglepersoner. Endvidere er der modtaget bidrag og forslag fra en række forskere. FØJO vil gerne takke alle involverede for det store arbejde og de meget intense og konstruktive diskussioner, som har ligget til grund for udarbejdelsen af nærværende rapport. Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, februar

3 Indhold Sammendrag og hovedanbefalinger...6 Kvæg...6 Svin...8 Fjerkræ...9 Husdyrvelfærd i økologisk jordbrug Indledning Kvæg...13 Af Jan Tind Sørensen, DJF & Stig Milan Thamsborg, KVL 2.1 Indledning Analyse af eksisterende regler Generelle regler Udendørsforhold Indendørs forhold Medicin og sygdomsbehandling Foder og fodring Reglerne som udmøntning af de økologiske principper Sikrer reglerne en god husdyrsundhed og velfærd? Fremmer reglerne en god fødevarekvalitet, herunder en høj fødevaresikkerhed? Giver reglerne mulighed for en effektiv produktion? Analyse af EU s forordning nr. 1804/ Udendørsforhold Indendørs forhold Medicin og sygdomsbehandling Foder og fodring Andre regler Forventet virkning på husdyrsundhed og velfærd Samlede anbefalinger Foder og fodring Indendørsforhold Udendørsforhold Sygdomsbehandling og medicin Forslag til kontrolforanstaltninger og disses forudsætninger Referencer Svin...29 Af John E. Hermansen & Anne Grethe Kongsted, DJF 3.1 Indledning Fravænningsalder Fodring Grovfoder Vitaminer og mineraler

4 3.3.3 Ikke-økologisk foder Operative indgreb Kastration Trynering Svinenes muligheder for temperaturregulering Beskyttelse mod varme Beskyttelse mod vind og kulde Hytter Indretning af løbegårde og stalde Pladsforhold Lysforhold Luftkvalitet Flokstørrelse Produktkvalitet Generelt om indretning Flytning, sammenblanding og transport af grise Sammensætning af flokke af slagtesvin Indsætning i faresti Transport Samlede anbefalinger Referencer...41 Bilag 1. Analyse af det økologiske regelsæt vedr. svineproduktion...45 Bilag 2. Udtalelse vedr. hytter til svin på friland Fjerkræ...54 Af Poul Sørensen & Jørgen B. Kjær, DJF 4.1 Indledning Avlsmateriale Høner til ægproduktion Slagtekyllinger Racebegrebet GMO Operative indgreb Slagtealder og fjerkræarter Etablering og opstaldning Etablering af besætning på økologisk bedrift Opstaldning Indendørsforhold for fjerkræ Udendørsforhol Vinterproduktion af slagtekyllinger Foder Fuglenes mave-tarmsystem Grovfoder Proteinkilde dilemmaet Samlede anbefalinger Referencer

5 5 Er husdyrvelfærd i økologisk jordbrug noget særligt?...65 Af Hugo Fjelsted Alrøe, FØJO Mette Vaarst, DJF & Erik Steen Kristensen, FØJO 5.1 Principperne i økologisk jordbrug Forskellige opfattelser af husdyrvelfærd Husdyrvelfærd i Danmark Den internationale diskussion af dyrevelfærd Sammenfatning af de væsentligste begrebslige forskelle Dyrevelfærd i økologisk perspektiv Definering af dyrevelfærd Løsning af dyrevelfærdsproblemer Etisk teori Konklusion Referencer

6 Sammendrag og hovedanbefalinger for alle arter Efter anmodning fra Det Økologiske Fødevareråd/Strukturdirektoratet er det danske regelsæt samt EU-forordning nr. 1804/1999 vedr. økologisk husdyrproduktion blevet analyseret og vurderet. I forlængelse af analysen er der givet forslag til, hvorledes regelsættet bedre kan tilgodese husdyrenes sundhed og velfærd samt ønsket om en produktion, som bygger på de økologiske principper. I den forbindelse er muligheder og betingelser for at integrere EU-forordningen i det danske regelsæt beskrevet. Analysen er udført for kvæg, svin og fjerkræ. Da problemstillingerne hos de forskellige husdyrarter varierer, er analyserne og de fremkomne forslag beskrevet individuelt for de forskellige arter. På enkelte overordnede områder er analysen dog kun foretaget i forbindelse med gennemgangen af en enkelt dyreart. Dette gælder for spørgsmål vedr. sygdomsbehandling og medicinering. Analyse og anbefalinger vedr. sygdomsbehandling og medicinering kan således kun findes under kvæg, men gælder principielt for alle arter. Tilsvarende er mulighederne for en bedre anvendelse af handlingsplaner til udbedring af forhold, der giver velfærdsproblemer, analyseret og diskuteret i forbindelse med analysen på kvægområdet. Anbefalingen vedr. udvikling af handlingsplaner gælder således også for de øvrige arter. Endelig foreslås i forbindelse med svineanalysen, at der udvikles et pointsystem, der kan anvendes i udvikling og godkendelse af alternative staldsystemer. Udviklingen af et sådant pointsystem bør gennemføres således, at systemet kan omfatte alle arter. Gennemførelse af analyserne Analyserne og de efterfølgende vurderinger er primært baseret på viden, som er fremkommet i forbindelse med gennemførelse af forskningsprojekter i regi af Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) samt andre forskningsprojekter, som relaterer sig til økologisk husdyrbrug og/eller husdyrvelfærd og husdyrsundhed. En væsentlig del af den anvendelsesorienterede forskning er gennemført på private økologiske husdyrbrug og har således en stærk forankring i praksis. En del af de i analyserne beskrevne problemstillinger og løsningsforslag er fremkommet på basis af en vidensyntese om sundhed, velfærd og medicinanvendelse i økologiske malkekvægbesætninger, som netop er gennemført i regi af FØJO. Målet med dette projekt har været at få en bedre forståelse af dynamikken i og mulige løsninger på sundheds- og velfærdsmæssige problemstillinger, som opstår i forbindelse med omlægning til økologisk jordbrug. En rapport med resultater fra dette projekt er ved at blive forberedt til udgivelse. Kvæg Der er foretaget en analyse af det eksisterende danske regelsæt og af EU-forordningen. Analysen dækker såvel mælkeproduktion som kødproduktion. Der er lagt særlig vægt på spørgsmål omkring sygdomsbehandling og medicinering, der således dækker bredere end kvægområdet. 6

7 Analysen giver grundlag for følgende anbefalinger til et revideret dansk regelsæt, der integrerer reglerne i EU-forordningen: Reglerne for økologisk andel af foderet samt kravet om grovfoderandel specificeres i tørstof, fremfor som nu hvor det specificeres i foderenheder. For at imødekomme EU-forordningen er det nødvendigt at forlænge den krævede længde af mælkefodringsperioden for kalve fra 2 til 3 måneder. Det bør fremgå klart af den danske vejledning, at kalve under 3 måneder er undtaget kravet om mindst 60% grovfoder. Forbudet mod enkeltdyrsopstaldning af mælkefodrede kalve fra 1 ugers alderen kan være kritisk af hensyn til kalvens sundhed. Det anbefales at have højst 2 kalve per boks samtidig med en intens overvågning for at undgå sutteskader. Ved tegn på sutteskader bør kalvene straks flyttes i enkeltbokse med angivelse af årsagen i logbogen. Kravet om højst 50 % af staldgulvet som spaltegulv i løsdriftsstalde foreslås specificeret som højst 50% af minimumsarealet. Det vil være relevant at medtage en anbefaling om en passende rotation i sædskifte af udendørs arealer sammen med princippet om sikring af en passende belægningsgrad. Racer, der anses for uønskede til mælke- og kødproduktion, bør anføres i vejledningen. Anvendelse af avlsdyr med kendt sygdomsstatus med hensyn til væsentlige infektionssygdomme bør foretrækkes. Lovligt udført afhorning af kalve under 4 uger, der skal opdrættes på stald, bør tillades rutinemæssigt af hensyn til dyrenes velfærd. I forbindelse med sygdomsbehandling skelnes der mellem følgende 2 kategorier af produkter/midler: A) Fytoterapeutiske produkter, homøopatiske opløsninger, sporelementer og øvrige tilladte foderadditiver, B) allopatisk medicin/allopatiske veterinær lægemidler frembragt ved kemisk syntese samt antibiotika. Der er behov for en liste over midler, der er indholdt under kategori A med en angivelse af overfor, hvilke sygdomme de menes at være dokumenteret effektive. Listen skal bruges til vejledning af praktiserende dyrlæger og økologiske landmænd. Udarbejdelse af en sådan vejledning kræver et udredningsarbejde af en gruppe eksperter på feltet. Der bør endvidere fastsættes en procedure for hvordan virkning af stoffer skal dokumenteres for at kunne blive inkluderet på listen over stoffer i kategori A. Proceduren for nyomlægning af dyr der er blevet behandlet mere end tre gange med midler under kategori B er uklar og bør beskrives specielt i reglerne, herunder en vejledning i hvordan eventuel konventionel mælk håndteres. Kravet om dyrlægediagnose og dyrlægebehandling med midler, der normalt ikke opfattes som veterinære lægemidler (kategori A), bør liberaliseres. Reglerne bør være klare også i forhold til gældende dansk lovgivning på området. Midler under kategori A, der ønskes tildelt en tilbageholdelsestid på 48 timer, bør specificeres på en særskilt liste. Forbuddet mod forebyggende behandling med parasitmidler bør opretholdes. Lovligheden af vacciner herunder eventuelle forbehold for anvendelse bør specificeres. 7

8 Der bør defineres en periode indenfor hvilken gentagne behandlinger med midler i kategori B henregnes til behandling for samme sygdom. Tre gange den lovpligtige tilbageholdelsestid for veterinære lægemidler bør fastholdes. Der bør indføres en procedure for udformning, implementering og opfølgning på de handlingsplaner, som Plantedirektoratet kan kræve m.h.p. udbedring af forhold, der giver velfærdsproblemer på trods af at øvrige regler i vejledningen ikke er overtrådt. Indtil gode metoder for vurdering af velfærden forefindes bør proceduren inkludere en vurdering af uvildige sagkyndige der tilkaldes på mistanke af Plantedirektoratet. Senest 2003 udarbejdes en metode til vurdering af velfærden, som kan gennemføres direkte af Plantedirektoratet. Svin Med henblik på at understøtte en diskussion om tilpasningen af det økologiske regelsæt for svinehold, ikke mindst i lyset af den nye EU-forordnings ikrafttræden, er der på nogle områder gennemført en analyse af reglernes betydning for svineproduktionens tilrettelæggelse med særlig henblik på at tilgodese husdyrsundhed og velfærd. Analysen har givet anledning til følgende anbefalinger: Det anbefales, at den hidtidige danske regel om mindst syv ugers fravænningsalder fastholdes. Der synes at være en god begrundelse for ikke at regne halm med som grovfoder i relation til opfyldelse af svinenes foderkvalitetsbehov og behov for rodemateriale. Tilsvarende kan argumenteres at gælde for grønpiller, i hvert fald hvis de er fremstillet af fint formalet materiale. Derfor synes der god grund til, at fastholde den hidtidige danske holdning til, hvad der henregnes til grovfoder. Det væsentligste kriterium for grovfodertildeling bør være fri adgang til grovfoder en stor del af døgnet. Med hensyn til muligheden for at give vitamintilskud anbefales, at der foretages en nøje overvejelse af definitionen af syntetiske vitaminer, der er identiske med naturlige vitaminer og de praktiske konsekvenser heraf set i lyset af EU-formuleringen, at kun syntetiske vitaminer, der er identiske med naturlige er tilladte. Det anbefales, at der hurtigt laves en udredning om de alternative proteinfodermidlers betydning for grisenes vækst og produktkvalitet, og at det undersøges om og hvilke former for aminosyreblandinger fremstillet ved naturlig fermentering, der kan accepteres som tilskudsfoder i økologisk svineproduktion. I forbindelse med revision af positivlisten i år 2003 bør det overvejes om ikke animalske biprodukter fra forarbejdning og konsum af økologiske fødevarer hensigtsmæssigt bør kunne anvendes i den økologiske svineproduktion eventuelt begrænset til animalske biprodukter stammende fra andre dyrearter end svin. Det præciseres i de danske økologiregler, at den rutinemæssige kastration skal foretages indenfor den første leveuge af kvalificeret personale. 8

9 Det anbefales, at tryneringning fortsat bør være tilladt i den økologiske svineproduktion i Danmark, men at der bør iværksættes et analysearbejde om de miljømæssige konsekvenser af udeladelse af tryneringning samt udviklingsarbejde vedrørende systemer med søer på græs, der ikke nødvendiggør en ringning. Det anbefales, at grise skal have mulighed for at søge skygge og i sommerperioden ligeledes anden afkøling som sølebadning eller overbrusning. Det anbefales, at hytter indrettes således, at søernes, og for farehytternes vedkommende ligeledes pattegrisenes, temperaturkrav kan tilgodeses under alle vejrforhold. For hytter konstrueret af metal vil isolering af hytten samt ventilationsfaciliteter udover døråbningen (fx ventilationslem) kunne medvirke til dette. Det synes velbegrundet, at grise under danske forhold altid skal have adgang til læ ved udendørs ophold og til ligge- og hvilearealer velforsynede med tør strøelse. Det foreslås, at EU-kravet vedr. staldforhold under danske forhold udlægges som følger (alle tal ved 100 kg gris): Grisene skal have et overdækket areal på 1.3 m 2, der indrettes således, at 0.4 m 2 kan være et lunt leje, og 0.9 m 2 et tørt og køligt leje, evt. som et overdækket og skyggefuldt strøet udeareal. Hertil kommer 1m 2 udeareal, gerne med adgang til friland i sommerhalvåret. Det foreslås, at EU-formuleringen - at der er rigeligt med frisk luft og dagslys i stalden, i den danske vejledning fortolkes således: Rigeligt dagslys anses for opnået ved at vinduesarealet udgør 10% af gulvarealet, som kan reduceres til 7% ved ovenlys. Det vurderes, at det i økologiske stalde vil være let at opfylde CIGR s vejledende værdier for gaskoncentration og arbejdstilsynets krav til støvkoncentration. Der kan således udmærket tages udgangspunkt i disse værdier, hvis der i konkret tilfælde er behov for at vurdere luftkvaliteten. Der er ikke grundlag for at foreslå maksimal gruppestørrelse i relation til dyrenes sundhed og velfærd. Det må antages, at flokhåndtering og flokdannelse spiller en større rolle. Med hensyn til opstaldningsforhold foreslås, at der udvikles et pointsystem, der sammenholder og afvejer hensyn til adfærdsmæssige behov og klimazoner, og som alternativt kan bruges til at godkende staldbygninger til økologisk produktion. Det foreslås, at de danske regler for økologisk svineproduktion med hensyn til flytning, sammenblanding og transport af grise opfylder de krav, der stilles til kvalitetsmærkede grise, og at det specielt påpeges, at driftspraksis indrettes på en sådan måde, at dyrenes ophold i transportvogne og lignende begrænses til max otte timer og med tilstrækkelig mulighed for læ/skygge. Fjerkræ Analysen har på fjerkræområdet givet anledning til følgende anbefalinger: Avlsmateriale til æglægning er under testning og udvikling. Det anbefales at der iværksættes Random Sample Test under økologiske forhold af det avlsmateriale der udbydes. Testen skal omfatte både produktionsparametre og velfærdsparametre (herunder fjerpilning/kannibalisme syndromet), med henblik på at erklære materialet velegnet til økologisk produktion. 9

10 Avlsmateriale til slagtekyllingeproduktion i økologiske systemer udbydes. Det anbefales at der iværksættes Random Sample Test, hvor man bl. a. fokuserer på kyllingernes gait score og deres produktionskapacitet med henblik på at erklære materialet velegnet til økologisk produktion. Det anbefales at der i regelsættet bringes konsistens i alders/tidsforløb ved etablering af besætninger til opdræt af levekyllinger. Det mest konsekvente ville være at kræve økologisk opdræt fra daggammel kylling. Det anbefales at økologiske ænder skal have foretaget sit fjerskifte inden de slagtes, dvs. de skal være 12 uger. Det anbefales at det til slagtekyllingeproduktion samtidig med krav om siddepinde følger en vejledning/anvisning på hvordan de skal udformes for at undgå brystblære skader. Det anbefales at fjerne kravet om at 65% af foderet til slagtekyllinger skal udgøres af korn. Det anbefales at tillade kød-ben mel produceret fra slagteaffald som foderkilde til slagtekyllinger. Det anbefales at reglerne for udeareal ændres så det vil være muligt at producere slagtekyllinger også om vinteren. Det anbefales at lade benyttelsen af udearealet indgå som en væsentlig parameter i bedømmelsen af fjerkræets velfærd Ud over disse anbefalinger påpeges en række faktuelle fejl (oversættelse?) i Plantedirektoratets fortolkning af direktivet, hvilket bør rettes for at bringe vejledningen på en form så den virker kompetent. Husdyrvelfærd i økologisk jordbrug Der foregår løbende både praktisk udvikling og teoretisk refleksion i relation til husdyrvelfærd. Endvidere evalueres og ændres reglerne omkring husdyrvelfærd løbende, både i Danmark og i EU. Formålet med rapportens afsluttende kapitel er at diskutere begrebet husdyrvelfærd i forbindelse principperne i det økologisk jordbrug. Det sker med udgangspunkt i spørgsmålet: er der, ud over de gældende regler, særlige værdimæssige, etiske, videnskabelige eller reguleringsmæssige forhold til husdyrvelfærd i økologisk jordbrug, set i forhold til det øvrige jordbrug? Eller med andre ord: kan de nuværende forskelle med hensyn til husdyrvelfærd mellem økologisk og det øvrige jordbrug begrundes i mere grundliggende forhold i økologisk jordbrug? Og i så fald: i hvilken retning peger disse forhold med hensyn til den fremtidige udvikling og regulering af økologisk jordbrug? Kapitlets konklusion er, at der er en række særlige aspekter i forhold til dyrevelfærd i økologisk jordbrug. Det gælder først og fremmest den etiske beslutning om, hvor godt dyrene bør have det, men også i tilknytning hertil defineringen af hvad god dyrevelfærd er. Dyrevelfærd i økologisk jordbrug kan således antages at inkludere mulighederne for udfoldelse af naturlig adfærd, herunder adgang til udearealer og valgfrihed som en måde at tage hensyn til dyrenes individuelle præferencer. Større muligheder for naturlig adfærd indebærer også at omsorg, som begreb om menneskets ansvar for husdyrene, får en større betydning. I den forbindelse bør det nævnes at detailregulering med hensyn til indretning af stalde mm. ikke nødvendigvis sikrer bedre dyrevelfærd, fordi omsorg og driftsledelse spiller en afgørende rolle. 10

11 Dyrenes "naturlighed" eller mangel på samme kan også være et særligt spørgsmål i økologisk jordbrugs forhold til dyrevelfærd, set i tilknytning til spørgsmålet om dyrenes integritet. I denne sammenhæng er avl og reproduktion af husdyr, der passer til de økologiske produktionssystemer, og valg af avlsteknikker centrale spørgsmål. Endelig findes der i økologisk jordbrug en opfattelse af mennesker og husdyr som del i et større økologisk system. Denne opfattelse kan også være af betydning for dyrevelfærd i form af begrebet harmoni, som et udtryk for systemets bæredygtighed, sundhed og integritet i bred forstand. Der er dog givetvis forskellige værdier og opfattelser af dyrevelfærd også indenfor den økologiske bevægelse. En yderligere afklaring af disse forhold vil være et nyttigt redskab i udviklingen af økologisk jordbrug. Sammenfattende kan man således forestille sig et nyt perspektiv som grundlag for udvikling og regulering af økologisk jordbrug i forhold til dyrevelfærd. Dette perspektiv skal, i stedet for mere detailregulering, fokusere på de særlige træk ved økologisk jordbrug: Større muligheder for udfoldelse af dyrenes naturlige adfærd, og harmoni i jordbrugssystemets struktur og funktion. 1 Indledning Det eksisterende regelsæt vedrørende husdyrenes sundhed og velfærd i økologisk jordbrug er efterhånden ganske omfattende. Dertil kommer, at der i 1999 er vedtaget en ny EU-forordning for økologisk husdyrproduktion, som nu skal indarbejdes i det danske regelsæt. På trods af eller måske snarere i forbindelse med - denne regulering er der fortsat stor debat og tilsyneladende uenighed omkring husdyrenes sundheds- og velfærdsmæssige forhold i økologisk jordbrug. Eksempelvis beskriver Aktionsplan II Økologi i udvikling en række sundheds- og velfærdsmæssige problemstillinger, hvor de nuværende regler er for unuancerede, og ikke kan sikre en hensigtsmæssig udvikling. På den baggrund anbefaler Det Økologiske Fødevareråd (Aktionsplanens anbefaling 75), at der gennemføres en vurdering af praksis og de eksisterende reglers virkning på husdyrvelfærden. Vurderingen skal give grundlag for yderligere forslag til praksis samt eventuelle forslag til regelændringer med hensyn til fremme af husdyrvelfærd og husdyrsundhed. Endvidere anbefaler Det Økologiske Fødevareråd (Aktionsplanens anbefaling 46), at de gældende regler for økologimærket (Ø-mærket) løbende søges justeret i takt med videnopbygning, international regeldannelse og teknologiudvikling for derved at sikre forbrugernes tillid og den videre udvikling af økologien i henhold til målsætningerne herfor. Med henblik på, at Det Økologiske Fødevareråd kan anbefale konkrete justeringer i de nuværende regler er FØJO blevet bedt om at forestå en videnskabelig baseret analyse af problemerne i det eksisterende regelsæt og udarbejde forslag til forbedringer. Forslaget skal konkretisere mulighederne for at det kommende fælles regelsæt i større grad tilgodeser husdyrenes sundhed og velfærd samt ønsket om en produktion, som bygger på de økologiske principper. Endelig skal forslaget indbefatte eksisterende og kommende retsregler, herunder EU-regler. Analysen ønskes gennemført for kvæg, svin og fjerkræ. 11

12 I sagens natur varierer analysen for de forskellige husdyrarter og der er på den baggrund anvendt en lidt forskellig tilgang ved de forskellige husdyrarter. For kvægområdets vedkommende (kapitel 2) tager analysen udgangspunkt i en gennemgang af dels det danske regelsæt og dels EU-forordningen. På baggrund af gennemgangen vurderes bl.a. hvorvidt reglerne understøtter de økologiske principper og herunder ønskerne om at tilgodese husdyrenes sundhed og velfærd, produktion af fødevarer af høj kvalitet samt en effektiv og rationel produktion. Afslutningsvis gives forslag til forbedringer. På svineområdet (kapitel 3) er der udført en sammenlignende analyse af det hidtidige danske regelsæt, EU-forordningen og Plantedirektoratets udkast til vejledning for 2000 (bilag 2). På baggrund af denne analyse er en række problemområder beskrevet, og der gives på hvert enkelt område forslag til det kommende regelsæt. På fjerkræområdet (kapitel 4) er der taget udgangspunkt i Plantedirektoratets udkast til vejledning for Vejledningen gennemgås i forhold til EU-forordningen og der gives forslag på de enkelte delområder. Som beskrevet i forordet er der indledningsvist gjort en række overvejelser om analysens udførelse, bl.a. i forhold til de økologiske principper. Det er imidlertid givet, at der vil foregå en løbende praktisk udvikling og teoretisk refleksion i relation til husdyrvelfærd i økologisk jordbrug. I den forbindelse vil reglerne omkring husdyrvelfærd evalueres og ændres, både i Danmark og i EU. Det er derfor vigtigt at diskutere begrebet husdyrvelfærd i forbindelse med principperne for økologisk jordbrug. F.eks. med udgangspunkt i spørgsmålet: er der, ud over de gældende regler, særlige værdimæssige, etiske, videnskabelige eller reguleringsmæssige forhold til husdyrvelfærd i økologisk jordbrug, set i forhold til det øvrige jordbrug? Eller med andre ord: Kan de nuværende forskelle med hensyn til husdyrvelfærd mellem økologisk og det øvrige jordbrug begrundes i mere grundliggende forhold i økologisk jordbrug? Og i så fald: i hvilken retning peger disse forhold med hensyn til den fremtidige udvikling og regulering af økologisk jordbrug? Rapportens afsluttende kapitel søger at bidrage til denne diskussion. 12

13 2 Kvæg Jan Tind Sørensen 1 og Stig Milan Thamsborg 2 1 Afd. for Husdyrsundhed og velfærd, Danmarks JordbrugsForskning 2 Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, KVL 2.1 Indledning I dette kapitel gives en analyse af det eksisterende danske regelsæt og af EU-forordningen. Reglerne vurderes i forhold til de økologisk principper, ønsket om at tilgodese husdyrenes sundhed og velfærd, ønsket om en høj fødevarekvalitet, ønsket om en rationel produktion samt mulighederne for en effektiv kontrol. Analysen giver grundlag for forslag til et revideret dansk regelsæt, der integrerer reglerne i EUforordningen. Analysen er baseret på foreliggende materiale, herunder materialet fra vidensyntesen vedrørende sundhed, velfærd og medicinforbrug under omlægning til økologisk mælkeproduktion (Kristensen et al 2000a) som foreligger i udkast til FØJO-rapport. Analysen dækker såvel mælkeproduktion som kødproduktion. Der er lagt særlig vægt på en analyse omkring sygdomsbehandling og medicinering, der således dækker bredere end kvægområdet. Dyrevelfærd skal her forstås som summen af de positive og negative oplevelser som dyret udsættes for, således at god dyrevelfærd består af relativt få negative oplevelser og relativt mange positive oplevelser. 2.2 Analyse af de eksisterende regler I vejledning om økologisk jordbrugsproduktion (Anonym 1999a) er der en række regler som retter sig mod en sikring af husdyrenes sundhed og velfærd. De, der er relevante for kvæg, er i hovedtræk analyseret nedenstående. Den foreløbige udgave af den danske vejledning, der forventes gældende fra april 2000, er ikke direkte inddraget i arbejdet Generelle regler Som et generelt krav står der at "Husdyrenes opstaldning samt røgt og pleje skal sikre at deres fysiologiske behov og adfærdsmæssige behov tilgodeses". I forlængelse heraf listes følgende generelle krav: - At de naturlige bevægelsesmønstre tilgodeses. - At alle dyr har adgang til daglig motion hele året. - At dyrene ikke bindes (kvæg over 6 mdr. undtaget). - At dyrene har et tilstrækkeligt liggeareal, ren strøelse, frisk luft og dagslys. - At dyrene har adgang til læ og skygge ved udendørs ophold (kvæg over 6 mdr. undtaget). - At dyrene har mulighed for at foretage hudpleje. - Flokstørrelsen må ikke have negativ indflydelse på trivselen Udendørs forhold Alle dyr skal have adgang til udendørs græsarealer i sommerhalvåret i mindst 150 dage. For kvæg gælder kravet om adgang til udendørs græsarealer for alle dyr over 3 mdr. Der er angivet to undtagelser/dispensationsmuligheder nemlig: Tyre over 9 mdr. kan nøjes med en udendørs løbegård, når blot de fodres med frisk grovfoder. Der er en dispensationsmulighed for de 150 dages græsning, hvis kvæget er plaget af plantagefluen. 13

14 Af specielle krav er angivet at kalve under 6 måneder der er på græs skal have adgang til læ og skygge. Kvæg, der er ude hele året (typisk kødkvæg), skal have adgang til et læskur hvor alle dyr skal kunne ligge ned samtidig Indendørs forhold Alle dyr skal kunne ligge ned samtidig og liggearealerne skal være velforsynet med ren og tør strøelse. Strøelsen behøver ikke at være halm, men dyrene skal have deformerbart leje. Det er muligt at anvende komadrasser, men dette dispensere ikke for kravet om strøelse. Af specielle krav kan nævnes: Køer må ikke være bundet under kælvning Kalv og ko skal gå sammen i mindst et døgn Kalvens suttebehov skal dækkes i de første 8 leveuger Kalve skal gå i fællesbokse senest 8 uger efter fødsel. Dette gælder ikke for amme- kalve Dressurbøjler (kotrænere) må ikke anvendes Reglerne omfatter ikke konkrete arealkrav til stalde, men i Vejledningen (Anonym 1999a) er angivet visse anbefalinger. Til køer i bindestald bør motionsarealet som minimum udgøre 4 m 2 pr. ko, og alle køer skal kunne opholde sig på arealet samtidig. For køer i sengestalde defineres motionsarealet som dyrenes ædeplads, gangareal, opsamlingsplads samt andet tilgængeligt bevægelsesareal eksklusivt sengebåseareal. Dette areal bør for køer udgøre min. 4 m 2 pr. dyr (incl. sengebåsen 6.81 m 2 ). Køer i dybstrøelsesstalde bør have et totalt minimumsareal på 7 m 2 pr. dyr Medicin og sygdomsbehandling Medicinsk behandling kan først ske hvis der er stillet en diagnose af en dyrlæge eller hvis diagnosen er dokumenteret i form af et laboratoriesvar. Dette gælder for alle typer medicin (håndkøbs-præparater såvel som apoteksforbeholdte). Efterbehandling med kemoterapeutika og antibiotikaholdige lægemidler må generelt kun foretages af en dyrlæge. Dog må medicin til efterbehandling af kalve op til 6 mdr. samt til svin udleveres til anvendelse på bestemte datoer anført på medicinens emballage. Behandling med medicin medfører en tilbageholdelsestid på 3 gange den frist der er fastsat af Fødevaredirektoratet eller Lægemiddelstyrelsen. Forebyggende medicinsk behandling af dyrehold er ikke tilladt. Elektrolytblandinger, der typisk bruges som støttende behandling ved kalvediarré, må kun anvendes hvis en dyrlæge skriftligt har anvist behandling af bestemte dyr i en bestemt periode. Brug af kalkpræparater til forebyggelse af mælkefeber og visse præparater til forebyggelse af ketose kræver dyrlægeansvisning på enkeltsdyrsniveau, fordi de indeholder stoffer der betragtes som konserveringsmidler. Naturmedicin kan anvendes efter samme retningslinier som al anden medicin. Det betyder at eksempelvis homøopatiske opløsninger kræver dyrlægeanvisning på enkeltdyrsniveau. Anvendelse af veterinær medicin samt enhver anden anvendelse af sygdomsbekæmpende midler skal løbende registreres i en logbog. 14

15 Foder og fodring Ud af den daglige foderration skal 85% af foderet være avlet økologisk beregnet ud fra foderenheder (nettoenergi). Andelen skal stige til 90% fra 24 august Tilbageholdt mælk fra behandlede køer kan anvendes som foder til økologiske dyr. Kalve skal fodres med mælk i de første 8 leveuger Reglerne som udmøntning af de økologiske principper De økologiske principper er beskrevet af Landsforeningen for Økologisk Jordbrug i følgende punkter (Anonym 1999b): Arbejde så meget som muligt i lukkede kredsløb og benytte stedlige ressourcer. Bevare jordens naturlige frugtbarhed. Undgå alle former for forurening som måtte hidrører fra jordbrugsmæssig praksis. Fremme en dyrkningsmæssig praksis der tager størst mulig hensyn til miljø og natur. Producere fødevarer af optimal ernæringsmæssig kvalitet. Reducere jordbrugets forbrug af ikke-fornybar ressourcer, herunder fossile brændstoffer til en minimum. Arbejde hen imod at byernes og fødevareindustriens affaldsprodukter opnår en kvalitet så de kan genbruges som gødningsmidler i jordbruget. Give alle husdyr gode forhold der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov. Gøre alt hvad der er muligt for at sikre at alle levende organismer lige fra mikroorganismer til planter og dyr som jordbrugeren arbejder med bliver forbundsfæller. Den generelle målsætning for økologisk jordbrug er ikke konkret i forhold til husdyrenes sundhed og velfærd. Målsætningen må imidlertid tolkes således at husdyrenes velfærd skal tilgodeses, idet der lægges vægt på at husdyrene gives forhold, der er i overensstemmelse med deres behov. Der er i økologisk jordbrug et ønske om at fremme sunde husdyr og at minimere brugen af syntetisk fremstillede stoffer (herunder medicin) af hensyn til produkternes kvalitet (fødevaresikkerhed) og for at undgå forurening. De mange specifikke regler for indendørs og udendørs forhold samt for sygdomsbehandling og medicinanvendelse søger at sikre en god husdyrvelfærd og sundhed og samtidig sikre et lavt medicinforbrug. Reglerne er således i god overensstemmelse med den økologiske målsætning. Denne holdning (at der er overensstemmelse mellem regler og målsætning) ses også hos økologiske landmænd (Vaarst 2000a). De økologiske regler kan opfattes som dynamiske redskaber, der skal bruges til at udvikle den økologiske produktionsmetode i overensstemmelse med den økologiske målsætning. I Aktionsplan 2 (Anonym 1999b) er det i anbefaling nr. 46 formuleret på følgende måde: "Det anbefales, at de gældende regler for økologimærket (Ø-mærket) løbende søges justeret i takt med videnopbygning, international regeldannelse og teknologiudvikling for derved at sikre forbrugernes tillid og den videre udvikling af økologien i henhold til målsætningerne herfor." Her fremhæves altså specielt forbrugernes tillid som vigtigt udover målsætningen for økologisk jordbrug. 15

16 Sikrer reglerne en god husdyrsundhed og velfærd? Der er generelt ikke store velfærdsproblemer i økologisk kvægbesætninger. Resultater fra praksis viser imidlertid stor variation i driftsledelse mellem økologiske mælkeproducenter (Jensen 1997; Vaarst 1997), og da den daglige pasning og pleje af dyrene er af stor betydning for husdyrenes velfærd (Sandøe et al. 1997), så forventes der at være stor variation i dyrenes velfærd fra besætning til besætning. I 1998/99 er der gennemført interviews af en række praktiserende dyrlæger og kvægbrugskonsulenter vedrørende sundhed og velfærd i økologisk mælkeproduktion. Resultater fra dette arbejde peger på nogle sundheds- og velfærdsproblemer hos småkalve i økologisk mælkeproduktion (Vaarst et al 2000b). Reglerne for at ko og kalv skal gå sammen i mindst 24 timer er generelt positiv udfra såvel velfærdsmæssige som sundhedsmæssige hensyn. Forsøg har vist at kun 87 % af kalvene patter indenfor de første 6 timer (Illmann & Spinka 1993). En reduktion til eksempelvis 8 timer vil øge risikoen for at kalven ikke får tilstrækkeligt med råmælk. Erfaringer fra forsøg med saneringer for Salmonella dublin har dog vist, at overførsel af smitte under fødslen og ved ko-kalv kontakt i tiden umiddelbart efter fødslen har stor betydning for udbredelsen i besætningen. Det forhold, at kalven skal gå hos koen i mindst 1 døgn, kan betyde en større smitterisiko. Tilsvarende gør sig sandsynligvis gældende med paratuberkulose. I konventionelle besætninger er vist, at kontakt mellem kalv og køernes gødning i perioden 0-6 uger er en væsentlig risikofaktor for paratuberkulose i besætningen (Obasanjo 1997). Reglerne om at kalve fra 3 måneders alderen skal på græs afstedkommer en række problemer. Mange økologiske kvægbrugere glemmer at tilskudsfodre kalvene på græs ligesom gentagen anvendelse af de samme græsgange giver problemer med parasitter. Specielt syntes der at være problemer med coccidiose. Reglerne om en forlænget tilbageholdelsestid ved behandling med veterinære lægemidler er blevet kritiseret for at tilskynde til underbehandling af behandlingskrævende sygdomme. I et studium af 12 veletablerede økologiske malkekvægsbedrifter fandt Vaarst (1995) at behandlingsniveauet for mastitis var væsentligt lavere i økologiske besætninger end i konventionelle malkekvægsbesætninger. Samtidig var celletallet lavt i de økologiske besætninger hvilket indikerede at det lavere niveau af mastitisbehandlinger ikke skyldes en underbehandling. Bennedsgaard et al (2000) har lavet en nyere sammenligning af behandlingsniveau for mastitis og celletal i konventionelle og økologiske besætninger. Her fandtes at behandlingsniveauet var lavere i de økologiske besætninger samtidig med at celletalsniveauet (målt som beregnet tankcelletal, akutte celletalsstigninger og kronisk forhøjede celletal) var højere. Dette kunne antyde at der aktuelt er forskel i behandlingstærskel mellem konventionelle og økologiske mælkeproducenter for mastitis. Anvendelse af en række produkter, som normalt ikke betragtes som medicinsk behandling, bliver i Vejledningen underlagt forbuddet mod forebyggende behandling og krav om dyrlægeanvisning. Elektrolytblandinger bruges traditionelt som behandling/støttende behandling af kalvediarré. Kravet om dyrlægeanvisning kan betyde en reduceret anvendelse og dermed flere diarrétilfælde der udvikler sig til at blive behandlingskrævende. Det kan imidlertid også motivere til en forbedret forebyggelse af kalvediarré. En række kalkpræparater til forebyggelse af mælkefeber og visse præparater til behandling og forebyggelse af ketose kræver dyrlægeanvisning på enkeltdyrsniveau på grund af indhold af forbudte stoffer. Dette kan øge forekomsten af subklinisk hypocalcaemi og mælkefeber. Omvendt kan forbudet tilskynde økologer til i højre grad at anvende andre forebyggende tiltag. Det må forventes at udvalget af præparater der opfylder reglerne om tilladte stoffer, vil stige, hvilket vil øge økologernes muligheder for at bruge ovennævnte midler i sygdomsforebyggelsen. 16

17 Naturmedicin er underlagt de samme regler som anden medicin. Ved en streng fortolkning betyder det, at eksempelvis pebermynteolie ikke vil kunne anvendes ved yverinfektioner uden dyrlægeanvisning i økologiske besætninger. Dette må forventes at begrænse brugen af naturmedicin. Brugen af parasitmidler må kun ske på baggrund af en konkret diagnose og præparater skal så vidt muligt vælges så de kun rammer de diagnosticerede parasitter. Dette betyder en begrænsning af brugen af præparater, der virker mod såvel skab og indvoldsorm. Forlænget tilbageholdelsestider på slagtedyr og mælk og kravet om dyrlægediagnose ved brug af antiparasitære midler betyder, at omkostningerne ved behandling for skab er væsentligt højere i den økologiske mælkeproduktion end i konventionel mælkeproduktion. I interviews anfører enkelte dyrlæger, at der behandles for lidt mod skab i de økologiske besætninger (Vaarst 2000b). Krav om en øget andel økologisk foder og krav til stigende selvforsyningsgrad stimulerer kvægbrugerne til at en større del af foderet om sommeren skal hentes ved afgræsning. Dette samtidig med en stigende besætningsstørrelse kan give længere transportveje fra græsmark til stald om sommeren. Det må forventes at give velfærdsproblemer for dyr med dårlige ben og klove samt sætte øget fokus på drivgangenes kvalitet Fremmer reglerne en god fødevarekvalitet, herunder en høj fødevaresikkerhed? Reglerne om en forlænget tilbageholdelsestid med behandling med veterinære lægemidler burde medføre en mindre anvendelse af antibiotika. Det kan have en positiv betydning for de animalske produkters kvalitet. Risikoen for injektionsskader vil falde på grund af færre behandlinger. Et nedsat resistensniveau i bakterier i miljø, dyr og fødevarer kan desuden nedsætte risikoen for overførsel af resistensegenskaber til humanpatogene bakterier. Niveauet for antibiotikaresistens blandt mastitispatogener er fundet lavere i 8 økologiske malkebesætninger i forhold til det generelle niveau i Danmark (Aarestrup 1997). Risikoen for restkoncentrationer af lægemidler i dansk produceret kød er i dag meget lille. Ved stikprøvekontrol af slagtekroppe findes 0,01% positive for antibiotikarester. Tilsvarende konstateres antibiotikarester i 0,04% af tankmælksprøver (Thamsborg & Bennedsgaard 1999). Da en stor del af disse fund snarere skyldes fejl fra landmandens side (f.eks. levering af mælk fra behandlede køer) fremfor forkert brug af medicin forventes de ændrede regler for medicinanvendelse i økologisk produktion at have ringe betydning for forekomsten af antibiotikarester i kød og mælk. Forekomst af zoonotiske smitstoffer i økologiske animalske produkter er i høj grad uønsket. Flere af disse smitstoffer kan have et reservoir uden for besætningen, og derfor kan krav om udendørs ophold, der øger kontakten mellem kvæg og den vilde fauna, udgøre en potentiel risiko for flere zoonoser. Der vurderes generelt ikke at være større zoonoserisiko ved økologisk end ved konventionel kvægproduktion, da en stor del af kvægbestanden allerede har adgang til udendørsarealer i den konventionelle produktion. Kravet om ko-kalv samvær i 24 timer efter kalvens fødsel kan dog øge risikoen for smitte af kalven med Salmonella Dublin (Thamsborg 1998). I konventionelt malkekvæghold produceres typisk ungtyre medens der i økologisk malkekvæghold produceres stude og i mindre omfang slagtekalve. Tidligere forsøg har vist at kød- og spisekvalitet af studekød er fuldt på højde med ungtyrekød (Andersen et al 1983). Aktuelle forsøg med stude på græs viser også en tilfredsstillende spise- og kødkvalitet, dog kan der være behov for en færdigfedningsperiode med tilskudsfoder i op til 3 måneder (Andersen 1999). Den øgede produktion af ungdyr på græs vil medføre en øget risiko for velfærdstruende parasitære lidelser som foreksempel lungeorm. 17

18 2.2.9 Giver reglerne mulighed for en effektiv produktion? Ved overgang til økologisk produktion afskriver landmanden sig fra at anvende en række indsatsfaktorer i sin produktion, hvilket umiddelbart kunne forventes at reducere produktionen. Det er fundet, at udbyttet i kornafgrøderne er ca. 25 % lavere og i kløvergræs % lavere ved økologisk end ved konventionel drift (Halberg & Kristensen, 1997). Ved omlægning til økologiske produktion sker der typisk en ændring i sædskiftet således, at andelen af kløvergræs øges på bekostning af korn og roer. Herved ændres køernes foderforsyning til at bestå af en større andel strukturgrovfoder i form af græs og ensilage. En analyse af de ydelseskontrollerede økologiske og konventionelle besætninger viser et ydelsesniveau i økologisk mælkeproduktion på 93 % af hvad der findes i det konventionelle malkekvæghold (Enemark & Kjeldsen 1999). Ydelsesforskellen svarer til den beregnede miljømæssige forskel og er sandsynligvis knyttet til forskelle i foderstrategi og foderration. En fodringsbetinget forskel i mælkeydelse skyldes sandsynligvis vanskeligheder med at tilgodese køernes energi- og næringsstofbehov i starten af laktationen. Den øgede motivation for en ikke-medicinsk forebyggelse af endo- og ektoparasitbelastning kan teoretisk set medfører restriktioner i anvendelsen af græsmarker specielt til opdræt og dermed et reduceret græsmarksudbytte. Omlægning til økologisk mælkeproduktion sker i mange tilfælde samtidig med ibrugtagning af en nyt staldanlæg. Det er derfor vanskeligt at vurdere om produktionsmæsssige problemer skyldes omlægning til økologisk mælkeproduktion eller generelle problemer i forbindelse med ibrugtagning af nye stalde. For kødkvægsproduktionen vil produktiviteten være reduceret som følge af en reduktion i græsmarskudbytterne og dermed et større arealkrav per dyr. For at kunne opnå en konstant god slagtekvalitet kan der være behov for at færdigfede eksempelvis stude. Det må konkluderes at de eksisterende regler generelt giver en lidt lavere produktivitet i økologisk kødog mælkeproduktion end i konventionelt kvægproduktion, der dog modsvares af højere priser på økologiske produkter. 2.3 Analyse af EU-forordningen Nr. 1804/1999 Idet følgende listes og analyseres reglerne i EU s Forordning Nr. 1804/1999 (Anonym 1999c) af relevans for kvæghold Udendørs forhold Reglerne for ophold på udearealer er stort set de samme som i de eksisterende danske regler. Der er i EU-Forordningen ikke specificeret en konkret længde for ophold på udearealer som i Danmark, men blot at dyr skal være ude i græsningssæsonen. Som en undtagelse fra udekravet er nævnt kvæg til kødproduktion, der kan holdes på stald i de sidste tre måneder af opfedningsperioden, dog maksimalt 1/5 af deres liv Indendørs forhold EU-Forordningen angiver specifikke pladskrav til kvæg i løsdrift vedrørende stalde og løbegårde. Pladskravene er givet i tabel 1. Kravet om 6 m 2 til indendørs areal til malkekøer er mindre end det areal 18

19 der anbefales i den eksisterende vejledning (se afsnit 2.2.3). Dyr skal som hovedregel være løse. Mindst halvdelen af det samlede gulvareal i stalde skal være fast (ikke fuldspalte eller tremmegulve). Der skal være strøelse i hvilearealet og strøelsen skal indeholde strå eller andet naturmateriale. Tabel 1. Mindste indendørs og udendørs areal og andre bygningskarakteristika fra EU Forordning 1804/1999. Dyrekategori (med angivelse af levende vægt) Indendørs areal (m 2 /dyr) Udendørs areal (m 2 /dyr) (løbegårde, ikke græsarealer) Opdræt og slagtedyr indtil 100 kg Opdræt og slagtedyr indtil 200 kg Opdræt og slagtedyr indtil 350 kg Opdræt og slagtedyr over 350 kg 5 (mindst 1/100 kg) 3.7 (mindst 0.75/100 kg) Malkekøer Avlstyre Der er en dispensation frem til 2010 for anvendelse af bindestalde der er etableret før 24 august 2000 til kvæg over 6 måneder. Opstaldning af kalve der er over en uge gamle i enkeltbokse er forbudt Sygdomsbehandling og medicin Sygdomsforebyggelse bygger på følgende principper: Udvælgelse af racer og stamdyr med evner til at tilpasse sig stedets betingelser, levedygtighed og modstandsdygtighed over for sygdomme. Derudover skal racerne og stamdyr vælges med henblik på at undgå specifikke sygdomme eller sundhedsproblemer som associeres med bestemte racer eller stamdyr i intensive driftssystemer. Anvendelse af opdrætsmetoder, der passer til hver arts behov, og som fremmer god modstandsdygtighed over sygdomme og forebygger infektioner. Anvendelse af fodermidler af god kvalitet sammen med regelmæssig adgang til løbegårde og græsarealer hvilket medvirker til at styrke dyrets naturlige immunforsvar. Sikring af passende belægningsgrad hvorved man undgår overbelægning og de sundhedsproblemer, der måtte følge heraf. Alle syge eller tilskadekomne dyr skal behandles straks og syge dyr skal isoleres. I forbindelse med sygdomsbehandling skelnes der mellem følgende 2 kategorier af produkter/midler 1 : 1 I den danske oversættelse af EU-Forordningen er der tilsyneladende sket en fejl idet chemically synthesised allopathic veterinary medical products or antibiotics er blevet oversat til allopatiske veterinære lægemidler eller antibiotika frembragt ved kemisk syntese. Der er en vigtig forskel idet den engelske version skelner mellem kemisk syntetiserede og ikke-kemisk syntetiserede allopatiske produkter, medens den danske version skelner mellem kemisk syntetiserede og ikke-kemisk syntetiserede antibiotika. I nærværende analyse er definitionen i den engelske version af EUforordningen benyttet. 19

20 A. Fytoterapeutiske produkter, homøopatiske opløsninger, sporelementer og stoffer der er angivet på en positiv liste (bilag 2 del c i Forordningen). B. Allopatisk medicin/allopatiske veterinær lægemidler frembragt ved kemisk syntese samt antibiotika Endvidere tales om allopatiske lægemidler generelt hvilket må antages at omfatte kategori B samt ikkehomøopatiske dele af kategori A (især fytoterapeutiske lægemidler). Midler under kategori A skal foretrækkes fremfor midlerne under kategori B når midlerne er effektive til behandling af den pågældende dyreart og den tilstand som behandlingen er beregnet på. Hvis behandlinger med midler under kategori A ikke viser nogen virkning eller sandsynligvis vil være uden virkning for bekæmpelse af sygdommen (lindring af tilskadekomsten) og behandling er afgørende for at spare dyret for lidelse og nød kan midlerne under kategori B anvendes til behandling under en dyrlæges ansvar. Hvis et dyr underkastes mere end to eller højst 3 behandlinger indenfor et år (eller mere end en behandling hvis deres livscyklus er mindre end et år) af midlerne under kategori B må de pågældende dyr eller produkter fra dyrene ikke sælges som økologiske produkter og dyret skal gennemgå en fornyet omlægning efter gældende omlægningsregler. Dette vil sandsynligvis sige at nyomlagte kreaturer først må sælges til levebrug eller til slagtning som økologiske efter 12 måneder og at mælk fra nyomlagte dyr først må sælges som økologisk efter 3 måneder. Der beskrives tre situationer hvor kategori A midler behandles specielt, nemlig: Vaccinationer Parasitbehandlinger Obligatorisk bekæmpelsesprogrammer Vaccinationer og parasitbehandlinger er undtaget bestemmelsen om maksimalt 3 behandlinger før udsætning/omlægning. Obligatorisk bekæmpelse af sygdomme i bestemte områder (smitsomme sygdomme) ifølge nationale eller EU-forskrifter kan medføre veterinær behandling, herunder immunologiske veterinærlægemidler (vacciner og antisera) af dyr der ikke er klinisk syge. Obligatorisk bekæmpelses-behandlinger er undtaget reglen om maksimalt 3 behandlinger før udsætning/omlægning anvendes. Tilbageholdelsestiden for allopatiske veterinær lægemidler (kategori B plus dele af kategori A) er angivet til at være dobbelt så lang som fastsat i lovgivningen. For allopatiske veterinære lægemidler uden lovpligtig tilbageholdelsestid er der ved brug i økologiske besætninger en tilbageholdelsestid på 48 timer. Forebyggende anvendelse af kategori B midler er ikke tilladt. Anvendelse af vækstfremmende stoffer herunder antibiotika og andre kunstige vækstfremmende hjælpemidler er ikke tilladt. Anvendelse hormoner er kun tilladt som en terapeutisk veterinær behandling ( kategori B middel) Foder og fodring Foderet skal som udgangspunkt være økologisk avlet. Hvis det ikke er muligt at fremskaffe tilstrækkeligt med økologisk foder kan Plantedirektoratet indtil 24 august 2005 give en dispensation således at op til 10 % af foderet på tørstofbasis tillades at være konventionelt avlet. I den daglige ration er det højst 25% af foderet, der må være konventionelt. 20