Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri"

Transkript

1 Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 2 Et væsentligt mål i produktionen af økologisk svinekød er at få flest mulige slagtesvin godkendt efter de økologiske kvalitetskriterier. En godkendelse af slagtekroppen medfører den bedste afregning til producenten og opfylder forbrugerens ønske om svinekød med lavt fedtindhold produceret på en gris, der har haft et liv uden belastende sygdomme og skavanker. Økologiske svin skal foruden kravet til basisvægt opfylde kvalitetskriterier for spæktykkelse, kødprocent i midterstykke og i slagtekroppen. Samtidig afstikker det økologiske regelsæt en række bestemmelser vedrørende genetik, opstaldning og fodring, der påvirker produktionen af svinene væsentligt. Viden skabt i den traditionelle produktion kan derfor ikke altid overføres til den økologiske produktionsform. I den traditionelle slagtesvineproduktion i Danmark ses en systematisk variation i kødprocenten henover året, idet der i sommerhalvåret opnås de højeste kødindhold i slagtekroppene. Tilsvarende har flere danske opgørelser vist systematiske årstidsvariationer i forekomsten af brysthindear hos både SPF-, MS- og konventionelle grise. Da stort set alle økologiske grise har en konventionel sundhedsstatus og overføres fra mark til åbne staldanlæg ved fravænning eller senere, vil det være relevant at undersøge for tilsvarende årstidsvariationer. For at få et bedre beslutningsgrundlag for tiltag, der kan medfører flere godkendte slagtesvin, blev der gennemført analyser af slagtedata på økologiske slagtesvin. Analyserne tog særligt sigte på at undersøge 1) forskelle relateret til slagtevægt og køn, 2) forekomst af årstidsvariationer i slagtekvalitet og sygdomsforekomst og 3) forskelle mellem besætninger i slagtekvalitet og sygdomsforekomst. Materiale og metoder Materialet omfattede økologiske svin fra 20 besætninger leveret til Grindsted slagteri i perioden august 2000 maj I perioden blev der benyttet det samme sygdomskodesystem, ligesom kvalitetskriterier og kravene til disse var ens i hele perioden. Supplerende oplysninger om forhold i besætningerne viste, at svinene typisk blev fodret efter ædelyst med indkøbt pilleteret foder og gik i flokke varierende fra grise. I de tilfælde, hvor der var registreret flere typer af sygdomsfund på slagtetidspunktet på samme gris, blev fundet medtaget under hver af de oplyste sygdomskoder. Kasserede grise havde kun oplyst slagtevægt og sygdomsfund. Fund af en eller flere sygdomme, indgik uanset sværhedsgrad og varighed med samme vægt i analysen. For slagteegenskaberne blev der anvendt en statistisk model med leverandørbesætning som tilfældig effekt, år, måned, og sygdomsfund som systematiske effekter og slagtevægt som både lineært og kvadratisk led. Årstidsvariationer og procent grise med sygdomsfund blev analyseret i en model med år, måned, køn og leverandørbesætning som systematiske effekter. Resultater Besætningernes gennemsnitlige slagteresultater er præsenteret i tabel 1. Der blev fundet en stor variation i slagteresultater mellem besætninger, og godkendelsesprocenten varierede mellem 50 og 80%. Galtene havde væsentlig lavere kødindhold og et tykkere spæklag end sogrisene, hvilket medførte, at kun 55.6% blev godkendt. Godkendelsesprocent Manglende godkendelse var primært forårsaget af for lave kødprocenter, for høje eller lave spækmål eller under- og overvægtige grise, tabel 2. Herudover udgjorde sygdomsfund, der medførte kassation, 6,1%, medens farvede aftegn

3 3 Tabel 1 Slagteegenskaber hos økologiske slagtesvin beskrevet ved simpelt gennemsnit og spredning og analyseret for effekt af køn og besætning (LS-means) Egenskab Gennemsnit, spredning Forskelle mellem køn Forskelle mellem besætning Sogrise Galte Mindste Højeste Antal svin Slagtevægt, kg 77,6 (5,8) 77,3 77,2 *** 73,3 81,1 *** Kødprocent, % 58,9 (3,1) 59,8 57,7 *** 57,0 60,5 *** Spæktykkelse, mm 17,5 (3,5) 16,5 18,8 *** 15,3 19,4 *** Kødprocent i midterstykke, % 63,2 (3,9) 64,2 61,6 *** 60,8 65,3 *** Godkendte, % 64,3 72,0 55,6 *** 49,1 80,1 *** *** P < 0,001 Tabel 2 Hyppigste årsager til manglende godkendelse 1, % af leverede svin. Årsag Kødprocent i midterstykke under 59 % Hyppighed 22,4 Kødprocent under 56 % 17,7 Spæktykkelse - Under 11 mm 10,2 - Over 22 mm 8,5 Slagtevægt - overvægtig 6,5 - undervægtig 4,1 1 en gris kan indgå med flere årsager til manglende godkendelse. Tabel 3 Hyppigheden af sygdomsfund 2 på økologiske svin, simpelt gennemsnit og analyseret for effekt af køn og besætning (LS-means). Egenskab Gennemsnit Forskelle mellem køn Forskelle mellem besætning Sogrise Galte Mindste Højeste Brysthindear, % 9,7 9,3 10,1 2,2 32,4 *** Leverpletter,% 3,6 3,4 3,3 0,2 9,5 *** Farvethed, % 2,1 2,4 1,8 ** 0,1 5,4 *** Andre bemærkninger, % 1,5 1,4 1,5 0,6 2,4 ** Læsioner, ar, eksem, % 1,4 1,2 1,9 ** 0,4 7,7 *** Bylder på slagtekroppen, % 1,3 1,2 1,4 0,7 2,4 ** Ledbetændelse, akut el kronisk, % 0,9 0,9 1,4 * 0,1 10,1 *** Tvekønnede eller halvorner, % 0,4 0,0 0,7 *** 0,1 1,1 Brok, % 0,3 0,4 0,4 0,1 2,8 *** Kronisk lungebetændelse, % 0,3 0,3 0,4 0 1,2 *** Akut betændelse, iøvrigt, % 0,25 0,17 0,3 * 0 0,7 * Halebid/haleinfektion, % 0,2 0,14 0,26 * 0 0,6 *** Akut lungebetændelse, % 0,03 0,04 0,02 0 0,1 * P < 0,05, ** P < 0,01, *** P < 0,001 1) Procent dyr med et sygdomsfund er beregnet i forhold til leverancens størrelse indenfor år, måned og køn og halvorner forhindrede godkendelse af henholdsvis 2,1% og 0,4%. Ud af 13 bedrifter, der leverede grise henover de fire kalenderår, fik kun fem bedrifter iværksat tiltag, som øgede godkendelsesprocenten signifikant det/de efterfølgende år. Slagtevægt Blandt de under- og overvægtige grise var der flest galte. Ca. 2/3 af de slagtede dyr blev leveret efter en forudgående vejning, medens ejerne til den resterende 1/3 benyttede øjemål. Den subjektive vurdering medførte en højere leveringsvægt og vægtspredning som resulterede i væsentlig flere over- og undervægtige svin, se figur 1 og 2. Kødprocent Økologiske slagtesvins kødprocent lå 1,1 procentenhed under konventionelle grises niveau i samme periode. Kødprocent i slagtekroppen faldt kraftigt ved stigende slagtevægt i intervallet kg, figur 3. Sammenhængen mellem kødprocent og slagtevægt var forskellig for sogrise og galte. Galtenes kødprocent var aftagende allerede før 50 kg slagtet vægt. Sogrisene opnåede i hele vægtintervallet en højere kødprocent og deres kødprocent aftog først efter 65 kg slagtet. Dette bekræfter at sogrise aflejrer mere protein i længere tid end deres kastrerede kuldsøskende.

4 4 Antal svin 3000 Antal svin Procent Kg Figur 1 Udlevering til slagteri sker efter øjemål, gns= 78,6 kg, spredning=7,2 kg Vægt Figur 3 Sammenhæng mellem slagtevægt og kødprocent for hhv. galte (blå) og sogrise (rød) mm Måned Figur 5 Årstidsvariation i kødprocent (rød) og spæktykkelse (blå) 0 mm Kg Figur 2 Udlevering til slagteri sker efter vejning, gns=77 kg, spredning=5 kg Vægt Figur 4 Sammenhæng mellem slagtevægt og spæktykkelse for hhv. galte (blå) og sogrise (rød) Procent Vægt Figur 6 Sammenhæng mellem slagtevægt og kødprocent i midterstykke for hhv. galte (blå) og sogrise (rød)

5 5 % mar-00 sep-00 mar-01 sep-01 Leverpletter mar-02 Brysthindear sep-02 Figur 7. Udviklingen i andelen af økologiske svin med fund af brysthindear og leverpletter % mar-03 0 mar-00 sep-00 mar-01 sep-01 mar-02 sep-02 mar-03 Halebid Farvethed Figur 8. Udvikling i andelen af økologiske svin, der ikke opnåede kvalitetstillæg på grund af henholdsvis farvede hårsække og halebid. tadfærd, fordi de gik i stier med lav belægning og adgang til udearealer med skygge. De konventionelle grise må derimod regulere deres kropstemperatur ved at optage mindre foder, hvilket medfører lavere tilvækst og mindre overskudsenergi til fedtaflejring sidst i produktionsperioden. Omvendt havde økologiske grise på grund af de lavere temperaturer i stimiljøet mindre overskudsenergi til fedtproduktion om vinteren. Tykkelsen af spæklaget Jo lavere slagtevægt des tyndere var spæklaget, figur 4. Ved 50 kg slagtet vægt var der kun en ubetydelig forskel på 0,5 mm mellem kønnenes spæktykkelse. Når galtenes marginale kødaflejring begyndte at falde, tiltog deres fedtaflejring liniært med stigende vægt. Sogrisenes fedtaflejring tiltog mindre med stigende vægt, og først efter 65 kg slagtet vægt var sogrisenes relative forøgelse af spæktykkelsen på galtgrisenes niveau. Kønsforskellen var signifikant i vægtintervallet kg med en maksimal forskel på 2,2 mm ved normal slagtevægt. Når kødprocenten var lavest i sommerhalvåret, var spæklaget naturligt nok tykkest i samme periode, hvilket ses af figur 5. Årstidsvariationerne gentog sig i alle 20 besætninger. Kødprocenten faldt 1,1 procentenhed henover de 32 måneder i opgørelsesperioden. Kødprocenten udviste de enkelte år samme årstidsvariation, figur 5. I modsætning til konventionelle grise havde økologiske grise de højeste kødprocenter i vinterhalvåret og de laveste i sommerhalvåret. En forklaring på denne modsætning kan være, at de økologiske grises temperaturregulering i højere grad kunne ske ved komfor- Kødprocent i midterstykke Kødprocent i midterstykket var ca. 4,5 procentenheder højere end kødprocent i slagtekroppen, men udviste i øvrigt det samme forløb i forhold til slagtevægten, figur 6. Sogrisens kødprocent i midterstykke var næsten uændret mellem 55 og 65 kg slagtet vægt. Galtenes kødprocent i midterstykket faldt i hele vægtintervallet. Grisenes kødprocent i midterstykke aftog både absolut og

6 6 relativt hurtigere end kødprocent i slagtekrop med stigende vægt. De laveste kødprocenter i midterstykket blev målt på grise leveret i sommerhalvåret. Sammenhæng mellem kød- og spækmål Korrelationen mellem de to kødprocent i slagtekrop og kødprocent i midterstykke var 0,98. Mellem spæktykkelse og kødprocent i slagtekroppen og i midterstykket var korrelationerne henholdsvis 0,83 og 0,89. Alle tre egenskaber var således stærkt forbundne. Sygdomsfund Grise med sygdomsfund havde tyndere kamspæk og højere kødprocent end grise uden sygdomsfund. Effekten af sygdomsfund på slagteegenskaberne var størst ved slagtning under den gennemsnitlige slagtevægt. Dette stemmer med andre undersøgelser, der har påvist, at en syg gris i næsten alle tilfælde vokser langsommere, men at den både kan afhele og endda kompensere på tilvækst, jo højere vægt/ alder den slagtes ved. Brysthindear Brysthindear udgjorde 50% af sygdomsfundene, tabel 3. Fundet medfører ikke kassation, men vidner om, at grisene på et tidligere tidspunkt har haft en ondartet lungebetændelse, der har medført at lungen er vokset fast til indersiden af brysthulen. I vinterhalvåret blev der fundet brysthindear på 9,9% af slagtesvinene, mens 11,8% fik registreret brysthindear i sommerhalvåret, figur 7. Årstidsvariationen i den økologiske produktion forløb således modsat årstidsvariationen i den konventionelle produktion. Forekomst af brysthindear steg med besætningsstørrelsen, men var ikke signifikant (P =0,11). Leverpletter Forekomst af leverpletter indikerer at spoleormslarver har været tilstede i leveren indenfor de sidste 4-8 uger før slagtning. Leverpletter medfører ingen kassation af grisen, men spoleorm kan medføre lavere tilvækst og højere foderforbrug afhængig af smittetrykket. Fugt og varme spiller en afgørende rolle for forekomst og intensitet af spoleormsinfektioner. Øget nedbør og højere temperaturer henover forår og sommer er en mulig forklaring på den høje

7 7 forekomst af leverpletter i 2002 i forhold til 2001, figur 7. Bemærkninger med kassation Kassationsårsager, der udelukker kvalitetstillæg, forekom oftere hos galte end hos sogrise, tabel 3. Der blev registreret flest farvede hårsække på sogrise. Desuden var der flere farvede aftegn på de grise, som blev født om sommeren og slagtet i vinterhalvåret, figur 8. Den øgede frekvens hos sogrise er vanskelig at forklare, hvorimod solens eksponeringen af grisenes anlæg for farvede aftegn om sommeren er logisk. Halebid forekom sjældent i de 20 økologiske besætninger, men trods den lave hyppighed var der stor variation mellem besætningerne. Spontane udbrud kan blandt andet skyldes grisenes frustrationer over et stressfuldt miljø summen af belastninger. Galtehaler blev oftere bidt end sogrisehaler, tabel 3, samtidig med at læsionerne typisk var voldsommere. Ifølge andre undersøgelser kan kønsforskellen forklares med at galtenes roligere temperament gør dem mindre tilbøjelige til at reagere på et gnaveri. Konklusion De gennemførte analyser viser en stærk sammenhæng mellem spæktykkelse, kødprocent i slagtekrop og i midterstykke hos både so- og galtgrise. Sogrise har et signifikant højere kødindhold i forhold til galte i intervallet kg slagtet. En slagtevægt stigende fra 68 kg til 85,9 kg betyder at kødprocenten falder med 1,5 procentenheder hos sogrise og 1,9 procentenheder hos galtgrise. Der er signifikante forskelle mellem besætningernes slagteresultater, ligesom sammenhængen mellem kønnenes kød- og spækmål med stigende vægt, er meget forskelligt i de enkelte besætninger. Spæktykkelsen er størst i sommerhalvåret, hvor grisene bruger mindre energi til opretholdelse af kropstemperatur. Samtidig er der lavere kødprocenter i slagtekrop og midterstykke om sommeren. Manglende opfyldelse af krav til kød- og spækmål er de hyppigste årsager til at økologiske grise ikke godkendes. I besætninger med subjektiv vurdering af vægt ved levering er under- eller overvægtige grise imidlertid væsentligste grund til manglende godkendelse. En rutinemæssig vejning før udlevering til slagteri vil medføre flere godkendte, da både slagtevægt og kød- og spækmål påvirkes positivt. Der er store forskelle i andelen af farvede hårsække og sygdomsfund på grise fra de enkelte besætninger. Brysthindear udgør halvdelen af de registrerede fund på økologiske grise; mens spoleormspletter på leveren udgør 18.5 % af fundene. Galte har oftere akutte betændelsestilstande og flere læsioner på hud og haler end sogrise. Fra alle besætninger kan der leveres flere grise som godkendes; men de tiltag der skal gøres for at opnå en vedvarende højere godkendelsesprocent vil være besætningsspecifik.

8 8 Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2004: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 1. februar

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin, søer i 2015

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin, søer i 2015 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin, søer i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin i Danmark i 2009

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin i Danmark i 2009 1 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 12. marts 2010 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin og søer i 2014

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin og søer i 2014 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for svin og søer i 2014 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 2. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 17. februar

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012

Læs mere

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar

Læs mere

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Hvad kan man bruge vægtene til? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden 2 Er vi bagefter med teknik i svineproduktionen? Kan vi stille

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Fagdyrlægeopgave Januar 2007

Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Betydning af avls-strategi i soholdet og fodringsstrategien i slagtesvineproduktionen for slagtesvinenes ensartethed målt som standardafvigelse på kødprocenter ved slagtning

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin - kød- og spisekvalitet. Karin Strudsholm, Niels Oksbjerg og John Erik Hermansen

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin - kød- og spisekvalitet. Karin Strudsholm, Niels Oksbjerg og John Erik Hermansen Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin - kød- og spisekvalitet Karin Strudsholm, Niels Oksbjerg og John Erik Hermansen 2 Baggrund Produktion og slagtekvalitet fra et forsøg med forskellige

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Program 10:00 Kontraktproduktion og nye tilbud v/friland Henriette Guldager og Jens Peter Nannerup 10:45 Tilbud om finansiering

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

BRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark

BRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark BRANCHEAFTALE Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark KAPITEL I 1. FORMÅL Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i

Læs mere

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter De dygtigste slagtesvineproducenter sørger omhyggeligt for alle de vigtige detaljer, fra indsættelse af smågrisene til levering af de slagteklare svin. Tema

Læs mere

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE

OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE OBSERVATIONER FRA LABORATORIET - HVAD ER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR HOS VÆKSTGRISE Svend Haugegaard, lab. Kjellerup, VSP, SEGES 27.4. 2016 DET, JEG VIL SIGE ER: Danske grise har rigtigt meget mavesår 2...

Læs mere

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der

Læs mere

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %!

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %! Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %! v/ Bjarne Knudsen DB pr. gris ud fra prognose Notering: 10,69 kr/kg (+ 0,70 kr/kg) Foderpris: 1,65 kr/fe diverse omk.: 10 kr/gris Foderforbrug: 2,75 FE/kg tilvækst

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Turbo på slagtesvin

Turbo på slagtesvin Turbo på 125.000 slagtesvin Af Svineproducent Martin Lund Madsen, Ny Endrupholm A/S og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning 22. oktober 2013, Kongres for Svineproducenter, Herning Disposition

Læs mere

INSTITUTION: LANDBRUG & FØDEVARER 1, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2 FORFATTER: CHEFFORSKER, DYRLÆGE LIS ALBAN 1

INSTITUTION: LANDBRUG & FØDEVARER 1, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2 FORFATTER: CHEFFORSKER, DYRLÆGE LIS ALBAN 1 SUNDHEDSTILSTAND FOR ØKOLOGISK OPDRÆTTEDE SLAGTESVIN OG FRILANDSSLAGTESVIN I FORHOLD TIL KONVENTIONELLE SLAGTESVIN VURDERET UD FRA KØDKONTROLMÆSSIGE FUND NOTAT NR.1518 L&F og SEGES har udført en analyse

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Hangrise og kastration update 2010

Hangrise og kastration update 2010 Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 Noteringen Noteringen for slagtesvin er faldet 40 øre. Søer og orner er faldet 80 øre/kg. Smågrise falder 16 kr. i beregnet notering i kommende

Læs mere

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 4. januar 2016 Uge 1 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles såvel ferske skinker som øvrige udskæringer til uforandret prisniveau denne uge. Til det

Læs mere

Turbo på Slagtesvin. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Turbo på Slagtesvin. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Turbo på Slagtesvin Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svineproducent Henrik Nørgaard Nielsen Svineproduktionsrådgiver Birgitte R Mikkelsen, LandboSyd Svineproduktionsrådgiver Anders Christensen,

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i forhold til økologiske svin.

Læs mere

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise 14. januar 2010 Proj.nr. 01863 Version 1 CCM Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små

Læs mere

Afregningssystem - hvad passer dig bedst?

Afregningssystem - hvad passer dig bedst? Afregningssystem - hvad passer dig bedst? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Michael Groes Christiansen Konsulent Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion 26. oktober 2009

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS Støttet af: SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS NOTAT NR. 1402 Smågrisenes tilvækst er ikke en god indikator for tilvæksten i slagtesvinestalden. Dette medfører,

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT

ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT Støttet af: ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT MEDDELELSE NR. 1102 Androstenon i spæk fra hangrise stiger med stigende levendevægt. Forsøg viser, at der er god sammenhæng mellem målinger af

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere