Grøn Viden. Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn Viden. Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et"

Transkript

1 Grøn Viden Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning Mette Skou Hedemann og Knud Erik Bach Knudsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF husdyrbrug nr. 49 april 20 08

2 2 Husdyrbrug nr. 49 April 2008 Fravænningsdiarre forekommer hyppigt i konventionelle svinebesætninger, hvor den ofte tilskrives grisenes unge alder, og dermed umodenhed, ved fravænning. Økologiske grise må først fravænnes fra 7 ugers alderen og mavetarm-kanalen og immunsystemet må dermed antages at være mere modent hos økologiske end konventionelle grise. Til trods for dette er fravænningsdiarre også hyppigt forekommende i økologiske besætninger. Den højere alder beskytter således ikke effektivt grisene mod at få fravænningsdiarre og andre faktorer, som findes ved fravænning af både konventionelle og økologiske grise, kan også spille ind. Ved fravænning udsættes grisene for en lang række stressorer så som fraværet af soen, ændring i fodersammensætning, ukendte drikkenipler og ædetrug, sammenblanding af grise og flytning til omgivelser med stort smittepres, og dette kan alt sammen være med til at gøre grisene mere modtagelige overfor fravænningsdiarre. Fravænningsdiarre optræder i tiden fra 3. til 10. dagen efter fravænning og opstår ofte på dagen. Fravænningsdiarre er et multifaktorielt problem og skyldes et komplekst samspil mellem ovennævnte faktorer. Sygdommen udløses af en infektion af E. coli bakterier, som har evnen til at tilhæfte sig tarmen, opformere sig og producere toksiner, som fremkalder diarre. Toksiner fra E. coli forstyrrer Na+-transporten og dermed vandtransporten, så der tabes så meget væske til tyndtarmen, at væsken ikke kan genabsorberes fra tyktarmen. Resultatet bliver, at grisene får diarre, mister væske (dehydrerer), får nedsat tilvækst og evt. dør. Da medicinanvendelsen er meget restriktiv i økologisk husdyrproduktion, sammenholdt med konventionel produktion, er effektiv sygdomsforebyggelse gennem opstaldning, pasning og forebyggende fodringsstrategier af stor betydning. Der har også i konventionel svineproduktion været stor interesse for at finde forebyggende fodringsstrategier efter udfasningen af de antibiotiske vækstfremmere, og en af de strategier, der har været fokus på, har været anvendelsen af prebiotika. Prebiotika Prebiotika er ikke-fordøjelige komponenter i fødevarer eller foder, der selektivt stimulerer væksten og/eller aktiviteten af fordelagtige mikroorganismer i tarmen hos mennesker eller dyr og således forbedrer værtens helbred. De fleste mulige prebiotika er kulhydrater, men definitionen udelukker ikke brugen af ikke-kulhydrater som prebiotika. I tarmkanalen findes en meget kompleks bakterieflora, der består af flere hundrede bakteriearter i stort antal. De har en gavnlig virkning ved at kunne nedbryde f.eks. kostfibre, der ikke kan nedbrydes af enmavede dyrs endogene enzymer, til stoffer som kan optages. Kostfibre nedbrydes til kortkædede fedtsyrer, som værtsorganismen kan optage og udnytte som energi. Tarmbakterierne kan opdeles i potentielt patogene, neutrale og sundhedsfremmende eller patogenundertrykkende bakterier. De potentielt patogene bakterier er f.eks. E. coli, Salmonella og Listeria. De findes under normale omstændigheder ikke i et antal, der er årsag til sygdomstilstande som f.eks. diarre, men hvis de har eller får betingelser, der tilgodeser deres vækst, kan de give anledning til sygdomme. Neutrale bakterier har kun virkning ved at lette fordøjelsesprocesserne, hvorimod de helbredsfremmende (eller patogenundertrykkende) bakterier gavner værten ved at udkonkurrere patogene bakterier eller gøre værten mere modstandsdygtig mod patogene bakterier. Definitionen af prebiotika understreger ikke specifikke bakteriegrupper, men i praksis antages det, at prebiotika stimulerer især to tarmbakterier, der især findes i tyktarmen mælkesyrebakterier og bifidobakterier. Disse to bakterietyper kan hæmme patogene bakterier og flere mulige mekanismer kan gøre sig gældende: 1) dannelsen af mælkesyre og kortkædede fedtsyrer sænker ph til et niveau som er lavere, end det de patogene bakterier kan tolerere, 2) konkurrence om steder hvor bakteri-

3 Husdyrbrug nr. 49 April erne kan kolonisere, 3) konkurrence om næringsstoffer og 4) forbedring af immunsystemet. Hos smågrise er bifidobakterier og mælkesyrebakterier en del af den naturlige tarmflora fordi de drikker somælk som stimulerer disse bakterietyper. Det forventes, at ved at fodre grise efter fravænning med et prebiotika, som stimulerer disse bakterietyper, bliver mængden af disse bakterier ved med at være høj og det kan betyde at eksempelvis E. coli får sværere ved at etablere sig. Cikorierod Fruktaner, enten som fruktooligosakkarider (kædelængde 3-9) eller som inulin (kædelængde >10), er den gruppe kulhydrater med bedst dokumenterede prebiotiske effekter. Fruktaner er opløselige kulhydrater, som består af uforgrenede kæder af fruktoseenheder i varierende længde, som ofte afsluttes med et glukosemolekyle. Kædelængden kan variere fra 2 til ca. 60 fruktoseenheder. Fruktaner findes som oplagskulhydrat i mange planter, dvs. planterne lagrer energi i form af fruktaner. Tabel 1. Sammensætningen af foderblandingerne som blev brugt i forsøget. Grisene blev fodret Tabel med 1. Sammensætningen foderblandingerne af foderblandingerne fra fravænningsdagen som blev brugt og til i forsøget. 20 dage Grisene efter fravænning. blev fodret med foderblandingerne fra fravænningsdagen og til 20 dage efter fravænning. Kontrolblanding Cikorieblanding Ingredienser, % LOGI Lillegris 85% a Formalet korn (byg:(hvede/triticale) (3:1) Tørret cikorie 19.0 Kartoffelmel Syreprodukt b Analyseret sammensætning (% af tørstof) Protein (N x 6.25) Fedt Stivelse Fruktan Kostfibre FEsv a KOF Agro, Bramming. Sammensætning (%): Hvede (57.22), byg (10.00), fiskemel (9.01), ostepulver (6.00), kartoffelprotein koncentrat (5.51), havre (5.00), sojabønner, toasted (3.58), rapsolie (1.02), foderkridt (1.01), monocalciumfosfat (0.68), lucernegrønmel (0.62), vitaminforblanding (0.35). b FRA ACID CD Dry (Myresyre, mælkesyre, silika (bærestof)), Perstorp Franklin BU, Holland. Planter med et betydeligt indhold af fruktaner er: jordskokker, cikorie, artiskokker og arter fra løgslægten, f.eks. porrer. De mest interessante planter mht. dyrkning og indhold af fruktaner er cikorie og jordskokker. Cikorie indeholder % tørstof, og ca % af tørstoffet udgøres af fruktaner. Pga. det lave tørstofindhold kan cikorie kun anvendes frisk i en begrænset periode af året, da den kun kan opbevares nedkulet i nogle få efterårs- og vintermåneder. For at kunne anvende cikorieroden som foderemne året rundt kræves, at roden tørres, hvilket gør den lagerfast og håndterbar, idet de tørrede rødder er lette at fordele i foderblandinger. Denne Grøn Viden beskriver resultaterne af et forsøg, hvor der blev tilsat tørret cikorierod i foderet til fravænnede økologiske grise. Det er vores hypotese, at ved at fodre smågrisene med tørfoder indeholdende tørret cikorierod bliver bifidobakterier og mælkesyrebakterier stimuleres i en gunstig retning hvorved eksempelvis E. coli får sværere ved at etablere sig og forårsage fravænningsdiarre. De afledte effekter på tilvæksten blev ligeledes undersøgt. Besætningsundersøgelse Forsøget blev gennemført i en økologisk svineproduktion hvor grisene blev fravænnet ved 7-8 ugers alderen. Der blev anvendt to fravænningsstier á 27 m2, hvoraf de 8 m2 var et overdækket lejeareal med halm. Stibunden var af beton. Fra stierne var der adgang til et 16 m2 overdækket udeareal med bund af

4 Husdyrbrug nr. 49 April beton. Stierne var forsynet med vandautomater (Aquaflow, Hatting KS). Stierne blev vasket mellem hvert fravænningshold. Der blev indsat grise per sti (fra 9 søer). I hver sti blev der mærket 14 repræsentative grise, som blev fulgt i forsøgsperioden. Grisene blev fodret restriktivt ved gulvfodring 5-6 gange dagligt. Grisene blev fodret med to forskellige foderblandinger; en kontrolblanding, som var identisk med den, som normalt blev anvendt i besætningen og en cikorieblanding, hvor en del af kornet i kontrolblandingen var udskiftet med tørret cikorierod. Sammensætningen af de to foderblandinger kan ses i tabel 1. I løbet af den tredje uge efter fravænning blev grisene gradvist tilvænnet slagtesvinsblandingen, som blev anvendt i besætningen. Alle forsøgsdyrene var krydsningsgrise af racerne Landrace, Yorkshire og Duroc. Grisene fik stivis tildelt enten kontrolblandingen eller cikorieblandingen fra fravænningsdagen og indtil 20 dage efter fravænning, hvor forsøget sluttede. Der indgik i alt 7 hold fravænningsgrise i forsøget. Data blev indsamlet på fravænningsdagen, 5 dage efter fravænning og 20 dage efter fravænning. Data bestod af vægt for de mærkede grise på de tre dage og gødningskarakter for de mærkede grise 5 og 20 dage efter fravænning. Gødningskarakteren blev givet efter vurdering af spontan afsat gødning eller af gødningsprøve fra endetarmen i henhold til følgende skala: 1 = knoldet/fast, 2 = blød med form, 3 = blød og udflydende og 4 = vandig. Der blev efterfølgende lavet en samleprøve af gødningsprøverne for hver sti inden for hold. Gødningsprøverne blev analyseret for Tabel 2. Gødningskarakter og og tørstofprocent i gødning i gødning 5 og 20 dage 5 og efter 20 dage fravænning efter hos fravænning grise fodret hos grise med kontrolblanding fodret med kontrolblanding eller cikorieblanding. eller cikorieblanding. P-værdi Dag Kontrolblanding Cikorieblanding Hold Foder Gødningskarakter Tørstofprocent indhold af kortkædede fedtsyrer for at belyse om den mikrobielle omsætning i mavetarmkanalen var forskellig hos grise fodret med kontrolblanding eller cikorieblanding efter fravænning. De 14 grise i hver sti, som blev fulgt i forsøgsperioden, var individuelt mærkede og det var således muligt at følge vægten for hver enkelt gris, og resultaterne for hver enkelt gris ligger til grund for de statistiske analyser. For gødningskarakteren gælder at stierne, i modsætning til grisene inden for sti, betragtes som uafhængige, hvorfor antallet af stier er lig med antallet af observationer. Det er således gennemsnittene pr. sti, der ligger til grund for de statistiske analyser. Resultater Besætningen har tidligere haft problemer med fravænningsdiarre, men i forsøgsperioden var den generelle sundhedstilstand god. Den statistiske analyse viser, at foder tilsat tørret cikorierod ikke har haft nogen effekt på gødningskarakteren og tørstofprocenten i gødning hos grise 5 og 20 dage efter fravænning, se tabel 2. Gødningskarakteren var lavest 5 dage efter fravænning, og parallelt med dette var tørstofprocenten også højest på dette tidspunkt. Tyve dage efter fravænning havde alle grise en højere gødningskarakter og en lavere tørstofprocent, hvilket vil sige, at de havde en mere blød gødning, uden at der dog var tale om diarre. Tilvæksten, både i perioden dag 1-20 og dag 5-20, var statistisk sikkert højere hos grisene fodret med cikorieblandingen, se tabel 3. Grisene fodret med cikorieblanding tog i perioden ca. 500 g mere på, end grisene fodret med kontrolblandingen. Koncentrationen af mælkesyre i gødningen var statistisk sikkert højere i gødningen fra grise fodret med cikorieblandingen end hos grise fodret med kontrolblandingen 5 dage efter fravænning, se tabel 4. Denne forskel var udlignet 20 dage efter fravænning, hvor der ikke længere var forskel i koncentrationen af mælkesyre hos de to grupper af grise. På dag 5 efter fravænning var der en tendens til, at koncentrationen af kortkædede fedtsyrer var højere i gødningen fra grise fodret med cikorieblanding sammenlignet med grise fodret med kontrolblanding. Tabel Tabel Tilvæksten Tilvæksten i forskellige i forskellige perioder perioder efter efter fravænning fravænning hos grise hos fodret grise fodret med kontrolblanding med kontrolblanding cikorieblanding eller eller cikorieblanding Tilvækst, kg P-værdi Kontrolblanding Cikorieblanding Hold Foder H x F Dag Dag Dag

5 Husdyrbrug nr. 49 April Tabel Tabel 4. Indholdet 4. af af mælkesyre og kortkædede fedtsyrer fedtsyrer samt fordelingen samt fordelingen af kortkædede af fedtsyrer kortkædede fedtsyrer i gødningen i gødningen 5 og 20 dage 5 og efter 20 fravænning dage efter hos fravænning grise fodret med hos kontrolblanding grise fodret med eller kontrolblanding eller cikorieblanding P-værdi Kontrolblanding Cikorieblanding Foder Dag 5 Mælkesyre, mmol/kg Kortkædede fedtsyrer, mmol/kg Fordeling, % Eddikesyre Propionsyre Smørsyre Dag 20 Mælkesyre, mmol/kg Kortkædede fedtsyrer, mmol/kg Fordeling, % Eddikesyre Propionsyre Smørsyre Der var ingen forskel i sammensætningen af de kortkædede fedtsyrer, hvor eddikesyre udgjorde den største andel. Koncentrationen af kortkædede fedtsyrer i gødningen var ens hos grise fodret med de to blandinger 20 dage efter fravænning, ligesom der ikke var nogen forskel i sammensætningen af fedtsyrerne. Sammensætningen af de kortkædede fedtsyrer ændredes fra dag 5 til dag 20. Andelen af eddikesyre og propionsyre steg, mens andelen af smørsyre faldt. Diskussion Det har ikke været muligt at finde resultater fra andre forsøg, hvor man har undersøgt effekten af tørret cikorierod til økologiske fravænningsgrise på fravænningsdiarre og tilvækst. Der er derimod lavet mange intensive forsøg med konventionelle grise, hvor man har undersøgt effekten af prebiotika i form af inulin eller oligofruktose i foderet på bl.a. tilvækst, foderudnyttelse og mikroflora. Effekten af inulin på diarre er imidlertid kun undersøgt indirekte, idet der i nogle få studier er set på udskillelsen af E. coli i gødning. Udskillelsen af E. coli i gødning er en indikator af, om bakterien findes i et højt antal i mavetarmkanalen. Resultaterne vedrørende udskillelse af E. coli er ikke entydige, der er i to studier vist en tendens til at antallet af E. coli blev reduceret hos grise fodret med oligofruktose (fruktaner, hvor kædelængden ikke overstiger 10), mens et andet studie ikke kan påvise nogen effekt af inulin på udskillelsen af E. coli. Der var i vores undersøgelse ikke nogen effekt af tørret cikorierod i foderet på fravænningsdiarre. Besætningen har tidligere haft problemer med fravænningsdiarre, men en række tiltag, såsom tilsætning af syre til foderet, kartoffelmel i foderet og restriktiv fodring, har betydet, at disse problemer er reduceret. Dette er alle tiltag som er kendt for at forbedre mavetarmsundheden, og derfor kan effekten af tørret cikorierod være udeblevet. Grisenes tilvækst var forbedret i gruppen, som havde fået tørret cikorierod i foderblandingen. Resultaterne i litteraturen vedrørende effekt af prebiotika i foderet på smågrises tilvækst strækker sig fra en forbedring af tilvæksten til ingen effekt. I de studier, som er beskrevet i litteraturen varierer den tilsatte mængde af inulin/oligofruktose fra 1-50 g per kg foder. Dette er langt mindre end, hvad der blev anvendt i vores forsøg. Indholdet af fruktan i cikorieblandingen var 91 g per kg tørstof. I forsøg med økologiske slagtesvin er der blevet anvendt g/kg inulin i foderet, og det er vist, at denne mængde kan reducere parasitbelastningen, hindre udbrud af svinedysenteri og fjerne ornelugt. Mængden af tørret cikorierod, som blev tilsat i dette forsøg, blev valgt på baggrund af disse resultater. Det var i dette forsøg ikke muligt at registrere grisenes foderindtag, og den øgede tilvækst kan således være et resultat af et højere foderindtag. Grisene blev fodret restriktivt, lille fodermængde flere gange dagligt, og det blev tilstræbt at fodre med samme mængde i begge stier. Derfor antages forskellen i foderindtag mellem de to grupper at være minimal. Produktionen af kortkædede fedtsyrer og mælkesyre kan forhindre patogene E. coli, som forbindes med fravænningsdiarre, i at etablere sig. På dag 5 efter fravænning var der et statistisk sikkert højere indhold af mælkesyre i gødningen hos grise fodret med cikorieblandingen. Det antyder, at der var et større antal mælkesyreproducerende bakterier (laktobaciller og bifidobakterier) i tarmkanalen hos disse grise. Forsøg med konventionelle grise har vist, at tilsætning af fruktan til foderet ikke påvirker antallet af bifidobakterier i grisenes gødning. Men for disse forsøg gælder også, at mængden af fruktan i foderet har været mindre end i dette forsøg. Derudover kan det have stor betydning, at dette forsøg er gennemført under praktiske forhold, hvor der bl.a. er et større smittepres, ligesom det ikke kan udelukkes, at grisenes status som økologiske også spiller en rolle. Det har uden tvivl været af betydning for grisenes mikroflora i mavetarmkanalen, at de har været udegående indtil fravænning. Det kan ikke udelukkes, at dette har påvirket grisenes respons på fruktan i foderet.

6 6 Husdyrbrug nr. 49 April 2008 Resume Diarre lige efter fravænning er et kendt problem i økologiske såvel som konventionelle svinebesætninger. Der er stor interesse for at finde forebyggende fodringsstrategier som for eksempel anvendelse af prebiotika. Prebiotika stimulerer gunstige mikroorganismer i tarmkanalen, som kan virke hæmmende på sygdomsfremkaldende bakterier. Cikorie indeholder fruktan, som har velbeskrevne prebiotiske egenskaber. Det blev undersøgt om tørret cikorierod i fravænningsfoderet havde en positiv virkning på forekomsten af fravænningsdiarre og en afledt virkning på tilvæksten i perioden lige efter fravænning. I dette forsøg havde fravænningsfoder med tørret cikorierod ingen effekt på graden af fravænningsdiarre, men der blev observeret en øget daglig tilvækst hos grisene, som fik fravænningsfoder med tørret cikorierod. Grøn Viden indeholder informationer fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2008: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Just Jensen (ansv. red.) Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN Forfattere: Mette Skou Hedemann Knud Erik Bach Knudsen På dag 20 efter fravænning er forskellene i koncentrationen af kortkædede fedtsyrer og mælkesyre udlignet. Det er sandsynligvis fordi, grisenes mikroflora i tarmkanalen på dette tidspunkt har stabiliseret sig efter fravænningen, og pga. tilvænningen til slagtesvinsblandingen var forskellen i foder ikke længere så markant, at det gav udslag i fermenteringsmønsteret. Konklusion Resultaterne fra dette forsøg viser, at tørret cikorierod i fravænningsfoderet har en gavnlig effekt på tilvæksten hos smågrise i perioden umiddelbart efter fravænning. Det kunne ikke vises, at tørret cikorierod har nogen virkning på graden af fravænningsdiarre, men den øgede tilvækst og forhøjede koncentration af mælkesyre i gødningen umiddelbart efter fravænning giver et fingerpeg om, at cikorierod har en overordnet gavnlig effekt på sundhedstilstanden hos smågrise umiddelbart efter fravænning ved 7 ugers alderen.

E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning

E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning Grøn Viden E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning Martin Tang Sørensen, Jane Rasmussen, Ellen-Margrethe Vestergaard og Søren Krogh Jensen Fravænningen er ofte ledsaget af en nedgang i foderoptagelsen,

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg 26.sept.2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser Ikke udstedelser

Læs mere

Effekt af tylosin og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin

Effekt af tylosin og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin Effekt af og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin Institution: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Sider: 21 Type: Meddelelse Nr. 488 Forfatter: Pedersen, Anni Øyan

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

Mikrobiologiske processer og sundhed

Mikrobiologiske processer og sundhed Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter

Læs mere

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Grøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004

Grøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004 Grøn Viden Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytat nedbrydes i vådfoder Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 2 Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytase i foderet er den væsentligste

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER

ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER Chefkonsulent Per Tybirk, SEGES, VSP Nyborg Strand 8. Juni 2016 TO SLAGS BEOV Basalt ernæringsmæssigt behov til normal vækst og for at undgå mangelsymptomer

Læs mere

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

Linafiber P. Linafiber P. Work smarter not harder. 60307 Linafiber P brochure.indd 1 9/6/09 10:41 AM

Linafiber P. Linafiber P. Work smarter not harder. 60307 Linafiber P brochure.indd 1 9/6/09 10:41 AM Linafiber P Linafiber P Work smarter not harder 60307 Linafiber P brochure.indd 1 9/6/09 10:41 AM Vi glæder os til at besøge dig! KVÆG TEAM SVINE TEAM Henning Jørgensen Mobil: 27 62 51 51 Jan Volmer Mobil:

Læs mere

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. MEDDELELSE NR. 873 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Cikorie virker mod ornelugt i kød

Cikorie virker mod ornelugt i kød Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag

Læs mere

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med

Læs mere

Komplet startfoderprogram til grise

Komplet startfoderprogram til grise Komplet startfoderprogram til grise Primary er et fuldfoder som med fordel kan introduceres til grise der er startet op i farestald eller efter fravænning. Er til grise fra 5 kg. Primary blandinger er

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Skjoldborg teststation

Skjoldborg teststation Skjoldborg teststation Birk Centerpark 24, 7400 Herning www.svineraadgivningen.dk CVR: 25399781 Effekt af MiaTraceZn versus zinkoxid som zinkkilder på produktivitet og sundhed hos fravænnede grise Test

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

hyo foder og vand side 22-25 Det vigtigste er Mange danske søer præsterer for dårligt Gør plads til en halv gris mere Plasma i stedet for antibiotika

hyo foder og vand side 22-25 Det vigtigste er Mange danske søer præsterer for dårligt Gør plads til en halv gris mere Plasma i stedet for antibiotika hyo l o g i s k Løssa lg k r. 7 september 211 k y r t r Sæ Til f rem t idens svi neproducent Det vigtigste er foder og vand side 22-25 Mange danske søer præsterer for dårligt side 6 Gør plads til en halv

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang. Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen

Læs mere

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

Identifikation af mælkesyrebakterier og gær i vådfoder til smågrise

Identifikation af mælkesyrebakterier og gær i vådfoder til smågrise Identifikation af mælkesyrebakterier og gær i vådfoder til smågrise MEDDELELSE NR. 919 Relativt få arter af mælkesyrebakterier og gær er hyppigt forekommende i vådfoder. Gærarten Kazachstania exigua kan

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

SEGES P/S seges.dk ANTIBIOTIKAFORBRUG (2013) BRANCHENS STRATEGI (= DET OFFENTLIGE)

SEGES P/S seges.dk ANTIBIOTIKAFORBRUG (2013) BRANCHENS STRATEGI (= DET OFFENTLIGE) BAGGRUND FOR REDUKTION OG POLITISK SITUATION RUND OG POLITISK STATUS Status på ANTIBIOTIKAforbrug Differentieret gult kort MRSA FRAVÆNNING UDEN ZINK OG ANTIBIOTIKA - ER DET MULIGT? Poul Bækbo og Niels

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER... 2 1.1 VIRKEMÅDE.... 2 1.2 ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE.... 3 1.3 ÅBEN FODERKURVE.... 3 1.4 ÅBEN GRAFISK FODERKURVE.... 4 1.5 ÅBEN ANVENDT FODERPLAN... 5 2 OPRET/RET FODERKURVE....

Læs mere

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Historikken I efteråret 2014 begyndte vi i at se flere mavesårsproblemer hos producenterne

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Kraftfoder med naturen som forbillede. Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent

Kraftfoder med naturen som forbillede. Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent Kraftfoder med naturen som forbillede Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent Islandshestekongres 2015 1 En balanceret diæt Den individuelle hest Behov Ernærringsstatus Mineralmangler Musli

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

Grøn Viden. Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsætte fosforudskillelsen hos slagtesvin

Grøn Viden. Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsætte fosforudskillelsen hos slagtesvin Grøn Viden Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsætte fosforudskillelsen hos slagtesvin Hanne Damgaard Poulsen, Karoline Johansen og Anni Øyan Pedersen Husdyrbrug nr. 44 September 2005 Udnyttelsen af

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet

Læs mere

Smågrise OPGAVER (~ hvad skal jeg vide noget om): Tarmsygdom fravænnede grise

Smågrise OPGAVER (~ hvad skal jeg vide noget om): Tarmsygdom fravænnede grise .-.15.15-.5.5-9.15 Ernæring af svin Fagdyrlægekursus, 13-1. november Per Sangild, cand.agro., PhD, dr.med.vet., prof. ved Institut for Human Ernæring, 9.3-1. 1.-1.3 1.3-11. 11.-11.3 11.3-1. 1.-13. 13.-13.5

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Fravænning uden Zink. Dyrlæge Christian Christoffersen

Fravænning uden Zink. Dyrlæge Christian Christoffersen Fravænning uden Zink Dyrlæge Christian Christoffersen GRISEN FODER & FODRING Udfordringen - Zink Antibiotika Velfærd Indtjening STALD & MILJØ GRISEN Fravænningsalderen I praksis ses der mere diarre hos

Læs mere