HJÆLPEMIDDELUDDANNELSE FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE MENNESKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HJÆLPEMIDDELUDDANNELSE FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE MENNESKER"

Transkript

1 DANISH VERSION ISBN EMPOWERING USERS THROUGH ASSISTIVE TECHNOLOGY HJÆLPEMIDDELUDDANNELSE FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE MENNESKER Vejledning for undervisere EUROPEAN COMMISSION DG XIII Telematics Applications Programme Disabled and Elderly Sector

2 EUROPEAN COMMISSION DG XIII Telematics Applications Programme Disabled and Elderly Sector Hjælpemiddeluddannelse for handicappede og ældre mennesker Vejledning for undervisere Marts 1999 Projekt DE 3402 / Rapport D06.3

3

4 FORORD Denne vejledning fra EUSTAT er skrevet til personer, der planlægger og gennemfører undervisning for handicappede og ældre brugere af hjælpemidler. Vejledningen er udarbejdet af projektet EUSTAT inden for EUkommissionens Telematik program. Den er et resultat af EUSTATgruppens fælles arbejde, hvor hver partners specifikke kompetence, ekspertise og erfaring er blevet inddraget. Når et hjælpemiddel skal tages i brug, påvirker det brugerens liv. Den enkelte hjælpemiddelbruger bør være hovedpersonen og beslutningstageren ved udvælgelsen af personlige hjælpemidler, også selv om professionel hjælp er nødvendig. For at udsagn som brugeren som beslutningstager eller ligeværdigt samarbejde med professionelle ikke skal blive tomme fraser, er det derfor nødvendigt, at hjælpemiddelbrugeren bliver undervist inden for området, så han kan blive en velinformeret og ansvarlig hjælpemiddelforbruger. Dette er udfordringen til alle undervisere inden for hjælpemiddelområdet, både brugerne selv og de professionelle. EUSTAT vejledningen støtter underviseren i denne udfordring. Den bidrager til at styrke handicappede og ældre menneskers mulighed for selv at sikre et ligeværdigt samarbejde og tage beslutningerne, når der skal udvælges personlige hjælpemidler. Renzo Andrich EUSTAT projekt leder Milano, 15 Marts 1999

5 2 Hjælpemiddeluddannelse for handicappede og ældre mennesker: Vejledning for undervisere EUSTAT GRUPPEN EUSTAT- projektet blev gennemført af følgende institutioner og forskere: SIVA (co-ordinating contractor) Fondazione Don Carlo Gnocchi ONLUS-IRCCS, Milano, Italien Renzo Andrich (projekt leder), Serenella Besio ANLH (partner) Association Nationale pour le Logement des personnes handicapées, Bruxelles, Belgien Cleon Angelo, Anne-Catherine Jooris,Franco Cortesi GIHP (partner) Groupement pour l insertion des personnes handicapees physiques, Bordeaux, Frankring Christian Berard Hjælpemiddelinstituttet (partner) Hjælpemiddelinstituttet.Dansk Center for Tekniske Hjælpemidler til rehabilitering og undervisning, Danmark Lilly Jensen, Maria Holm CAPS (partner) Centro Analise e Procesamento de Sinais, Instituto Superior Tecnico, Lisboa, Portugal Luis Azevedo, Margarida Nunes da Ponte PRIS (partner) Centro Studi Prisma, Belluno, Italien Beppe Porqueddu, Angelo Paganin Renzo Andrich og Serenella Besio har skrevet det meste af denne Vejledning. Luis Azevedo og Margarida Nunes Da Ponte har udarbejdet enkelte afsnit. Alle parterne i EUSTAT har desuden givet værdifulde forslag og ideer til indhold og udformning af bogen. Angelo Paganin, Beppe Porqueddu, Christian Berard, Cleon Angelo, Anne-Catherine Jooris og Franco Cortesi gennemførte i et kursusforløb en praktisk afprøvning af bogens indhold, hvilket er beskrevet i kapitel seks. TAK EUSTAT-gruppen takker deres eksterne udpegede kritikere, som gav en meget konstruktiv og brugbar kritik af bogen. Lilly Jensen takkes for oversættelse af vejledningen fra engelsk til dansk. HVOR FÅS RAPPORTEN Den danske udgave kan bestilles hos Hjælpemiddelinstituttet, Gregersensvej, 2630 Taastrup Tlf Fax Den engelske udgave kan fås hos: SIVA, via Capecelatro 66, I Milano Italy Tlf Fax På Internettet kan kopi af vejledningen downloades:

6 Hjælpemiddeluddannelse for handicappede og ældre mennesker: Vejledning for undervisere 3 RESUME EUSTAT-projektets arbejdspakke 06 i havde som formål at udvikle en vejledning for undervisere og planlæggere af kurser eller andre uddannelser for handicappede og ældre brugere af hjælpemidler. Med denne bog udgives vejledningen, som er et resultat af EUSTAT-gruppens fælles arbejde, hvor hver partners specifikke kompetence, ekspertise og erfaring er blevet udnyttet. Vejledningens overordnede struktur blev først beskrevet i rapport D06.1 Structure of the Guidelines. Herefter kom udkastet D06.2 Draft Guidelines, som blev testet af erfarne arrangører i forbindelse med kurser for handicappede og ældre mennesker i Italien, Belgien og Frankrig. Med udgangspunkt i anbefalingerne fra kursusdeltagerne og i kritikken fra EUSTAT s eksterne kritikere blev den endelige vejledning derefter færdigbearbejdet. Som baggrund har vejledningen også to tidligere rapporter fra EUSTATprojektet: D03.2 Critical factors involved in end-users education in relation to AT (Kritiske faktorer i relation til planlægning af uddannelse for handicappede og ældre brugere inden for hjælpemiddelområdet), og D04.2 Experiences of end-users education to AT in Europe (Europæiske erfaringer med undervisning af handicappede og ældre brugere inden for hjælpemiddelområdet). Yderligere er vejledningen udarbejdet i et parallelt forløb med EUSTATs manual for brugere af hjælpemidler (D05.4 Parat, start, nu! En manual til dig, der har brug for hjælpemidler ), hvis indhold den er i overensstemmelse med. Brugermanualen er beregnet både til selvinstruktion og som undervisningsmateriale på kurser. Disse tre andre EUSTAT udgivelser kan anbefales til alle, der vil have et dybere kendskab til undervisning på hjælpemiddelområdet, men de er ikke en forudsætning for læsning af denne vejledning. Vejledningen har seks kapitler. Kapitel 1 (Kort præsentation) præciserer vejledningens baggrund, mål og målgruppe. Kapitlet giver også en generel beskrivelse af de følgende kapitlers indhold, og det kan derfor bruges som en slags checkliste for planlæggere af uddannelsesforløb. Kapitel 2 (Basale begreber) omtaler nogle basale nøgleord inden for handicapog hjælpemiddelområdet, som undervisere bør kende, før de starter et undervisningsforløb for handicappede og ældre brugere af hjælpemidler. Kapitel 3 (Formidlingsmåder, hovedformål og design) hjælper planlæggere af uddannelsestilbud med at afklare hovedformål, med at prioritere indhold og med at vælge formidlingsmåder og undervisningstyper ved at analysere og kvalificere valget ved brug af den relevante terminologi.

7 4 Hjælpemiddeluddannelse for handicappede og ældre mennesker: Vejledning for undervisere Kapitel 4 (Praktisk planlægning) handler om den praktiske planlægningsproces, herunder valg af emner, designprocessen, valg af pædagogiske metoder samt beskrivelse af andre praktiske forhold. Kapitel 5 (Brugerperspektiv i uddannelsen) diskuterer faktorer, der fremmer eller hæmmer brugeres indlæring med det formål at sikre, at undervisningen er brugbar og nyttig set ud fra brugernes perspektiv. Kapitel 6 (Eksempler på uddannelsesforløb) beskriver praktiske eksempler på undervisning af brugere. De er baseret på erfaringer, som EUSTAT s partnere i Belgien, Frankrig og Italien fik, da de afprøvede vejledningen. Foruden til dansk er denne vejledning også oversat til engelsk, fransk, hollandsk, italiensk og portugisisk. Kommentar fra oversætteren Hvis et engelsk fagudtryk ikke har et klart afgrænset dansk synonym, vil der i parentes bag det valgte danske ord stå det engelske ord, første gang det optræder i teksten. I kapitel 2 under afsnittet Handicap står de engelske udtryk gennemgående efter de danske under omtalen af den internationale klassifikation ICDH. Dette er gjort for at undgå misforståelser, da der endnu ikke findes en autoriseret dansk oversættelse af denne klassifikation.

8 Hjælpemiddeluddannelse for handicappede og ældre mennesker: Vejledning for undervisere 5 Indhold 1. KORT PRÆSENTATION AF VEJLEDNINGEN BAGGRUND OG MÅL Hjælpemiddelbrugeren Hvorfor denne vejledning? Målgruppe Hvordan bruges vejledningen VEJLEDNINGENS HOVEDBUDSKABER Forberedelse Strukturering Igangsætning Succes og målstyring BASALE BEGREBER NØGLEORD Hjælpemidler Formidlingssystemet Handicap Livskvalitet Autonomi Kompetencestyrkelse KOMPETENCESTYRKELSE I RELATION TIL HJÆLPEMIDDELOMRÅDET Patient kontra forbruger. Udvikling af brugernes rolle Hvordan kan hjælpemidler bidrage til autonomi? Hvordan kan viden om hjælpemidler bidrage til kompetencestyrkelse? Hvilket vidensniveau skal brugeren satse på? Effektivt samspil med personlige hjælpere Rådgivning fra ligemænd og mentorvejledning FORMIDLINGSMÅDER, HOVEDFORMÅL OG DESIGN FORMIDLINGSMÅDER Måder at formidle viden på Teknisk kompetence kontra initiativ Stor målgruppe kontra personlig kontakt til brugeren Uddannelsesprocesser Motivation slip energien løs! HOVEDFORMÅL OG DESIGN Fokus på en aktiv holdning. Fisk eller fiskestang! Undervisningstyper Kritiske faktorer i designprocessen PRAKTISK PLANLÆGNING INDHOLD HEART Modellen Tekniske komponenter Menneskelige og socioøkonomiske komponenter OPERATIONALISERING Målgruppe afgrænsning og lærervalg Markedsføring og rekruttering Praktiske forhold Evaluering PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER Didaktiske metoder Redskaber og arbejdsmetoder... 78

9 6 Hjælpemiddeluddannelse for handicappede og ældre mennesker: Vejledning for undervisere 5. BRUGERPERSPEKTIV I UNDERVISNINGEN INDLÆRINGSTEMPOET SKAL SÆTTE FARTEN! Deltagerforudsætninger Handicaprelaterede faktorer Individuel holdning til handicap Personlige forventninger GIV BRUGEREN KRÆFTER TIL AT HANDLE Omgivelsesfaktorer Sociale servicetilbud Markedsfaktorer Socialt netværk EKSEMPLER PÅ UNDERVISNINGSFORLØB PRISMA S UNDERVISNINGSFORLØB Baggrund Design og rammer Programmet Praktisk forløb GIHP OG ANLH S UNDERVISNINGSFORLØB Baggrund Design og rammer Programmet Praktisk forløb BILAG ANDRE UDGIVELSER FRA EUSTAT PROJEKTET

10 Hjælpemiddeluddannelse for handicappede og ældre mennesker: Vejledning for undervisere 7 1. Kort præsentation af vejledningen Dette kapitel beskriver vejledningens baggrund, mål og målgruppe. Det giver et hurtigt overblik over indholdet og hjælper læseren med at finde rundt i de efterfølgende kapitler Baggrund og mål Hjælpemiddelbrugeren Hvem er det, der bruger hjælpemidler? Handicappede mennesker eller ældre, som har svært ved at klare dagligdagens praktiske gøremål, kaldes brugere i denne vejledning. Sommetider bruges ordet også om personer i den handicappedes netværk som for eksempel familiemedlemmer eller personlige hjælpere, der bruger hjælpemidler i forbindelse med hjælp til den handicappede person eller som et middel til at lette plejen. Her i vejledningen skelnes mellem brugere og andre hjælpemiddelaktører (for eksempel rehabiliteringspersonale og hjælpemiddelsagsbehandlere), som også kan betragtes som en slags brugere, fordi de i deres daglige arbejde inden for rehabiliteringsområdet også har med hjælpemidler at gøre. Denne gruppe af hjælpemiddelaktører bliver i vejledningen omtalt efter deres professionelle funktioner, for eksempel hjælpemiddelformidlere, rådgivere eller forhandlere. Det er ikke nogen enkel proces for brugeren at afklare sine personlige behov og derefter tage beslutning om brug af et bestemt hjælpemiddel. Det er ensbetydende med en række skridt, hvor hvert eneste kan medføre at der skal tages mange beslutninger. Viden om hjælpemiddelområdet gør det lettere at komme igennem denne proces, at sætte personlige mål, at tage beslutninger og planlægge processen. En bruger, der har personlig kompetence til at mestre og kontrollere dette forløb, er en bruger, der kan tage velkvalificerede, kritiske og ansvarlige beslutninger om brug af hjælpemidler. Denne vejledning er et produkt fra EU kommissionens EUSTAT projekt. Hovedformålet med dette projekt var at finde metoder til, hvordan viden om hjælpemiddelområdet kan formidles direkte til brugerne. EUSTAT projektet udarbejdede derfor en brugermanual til selvstudier samt denne undervisningsvejledning med det formål at styrke brugeren til selv at kunne foretage velkvalificerede og ansvarlige valg af hjælpemidler. Med baggrund i EU s Telematic program har EUSTAT både en social og en teknisk indgangsvinkel, hvor idegrundlaget er, at handicappede mennesker skal have

11 8 Hjælpemiddeluddannelse for handicappede og ældre mennesker: Vejledning for undervisere mulighed for at mestre og kontrollere valget af deres personlige hjælpemidler. De skal være aktive partnere i hjælpemiddelformidlingen, hvilket vil fremme ligeværdighed mellem brugere og professionelle på hjælpemiddelområdet og medføre direkte brugerkontrol med hensyn til kvalitet af serviceydelser og produkter. Hjælpemidlerne kan herved blive en mere effektiv del af brugerens daglige aktiviteter. Foruden denne vejledning har EUSTAT også udarbejdet tre andre bøger. De er beskrevet kort i bilaget Hvorfor denne vejledning? Nutidens handicaporganisationer arbejder ud fra en brugerorienteret synsvinkel, hvor brugeren er hovedpersonen og beslutningstageren, når der skal træffes afgørelser, der har indflydelse på hans personlige liv. Professionelle ydelser er stadig fundamentalt vigtige, men de skal ses som et samfundstilbud, som individet frit kan benytte for at fremme rehabiliteringsprocessen, social integration og fuld deltagelse i samfundet. De mest fremsynede professionelles ydelser er i overensstemmelse med denne brugerorienterede synsvinkel, og her er det ikke sjældent at udtryk som samarbejde med brugeren og brugeren som sparringspartner benyttes. I modsætning hertil står de tilbud, hvor brugerne er helt afhængige af de professionelle hjælpemiddelformidlere, hvilket efterhånden er en aftagende foreteelse, som udtrykker en forældet holdning hos de professionelle. Men for at undgå at udtrykket brugeren som sparringspartner og beslutningstager skal blive indholdsløst, er det vigtigt, at brugeren får uddannelsestilbud, så han bliver en velinformeret, kritisk og ansvarlig forbruger af hjælpemidler. Denne vejledning beskriver forskellige muligheder til planlægning og gennemførelse af sådanne uddannelsestilbud. Bøgerne fra EUSTAT-projektet imødekommer et behov, som ikke tidligere er blevet dækket. De udgør nemlig et omfattende baggrundsmateriale inden for uddannelse på hjælpemiddelområdet, og de kan bruges i mange lande både af brugere og undervisere. I de sidste år er der i stort omfang udkommet undervisningsmateriale for medicinske og tekniske faggrupper både til brug ved uddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse på akademisk niveau. Men intet eller meget lidt undervisningsmateriale med et internationalt perspektiv er udkommet til målgruppen handicappede og ældre brugere af hjælpemidler. Dette kan skyldes den traditionelle opfattelse af brugerne som passive modtagere af produkter og service, der hovedsagelig bevilges af myndigheder på baggrund af vurderinger fra medicinske faggrupper. Metoder til gennemførelse af brugeruddannelse inden for hjælpemiddelområdet er faktisk meget få, og de varierer afhængig af undervisningsindholdets omfang, brugerkarakteristik, de omgivende forhold o.s.v. EUSTAT-projektets ledende grundtanke er, at hver enkelt hjælpemiddelbruger bør have den nødvendige og brugbare viden i størst muligt omfang. Dette lyder enkelt og ligetil, men det rejser spørgsmålet: Hvad er nødvendig og brugbar viden for den enkelte person, og hvem skal afgøre det? Hvis der fandtes et enkelt svar på

12 Hjælpemiddeluddannelse for handicappede og ældre mennesker: Vejledning for undervisere 9 dette spørgsmål, så havde EUSTAT-projektet ikke været nødvendigt. Når der formidles viden, har man i sagens natur også en målgruppe, der hele tiden forandres, fordi mennesker ændres, når de erhverver ny viden, nye horisonter åbnes, nye behov opstår og nye udfordringer dukker op. At støtte mennesker i deres udvikling kan ikke gøres ved bare at præsentere ideer og viden, det kræver en pædagogisk tilgang. Første del af EUSTAT-projektet beskrev et antal kritiske faktorer, der påvirker designprocessen af uddannelsestilbud for handicappede og ældre brugere inden for hjælpemiddelområdet. Viden fra tidligere EU-projekter som for eksempel HELIOS og HEART lægger også et solidt grundlag for EUSTATs arbejde. Denne vejledning udfordrer læseren ved at præsentere ham for en række kritiske faktorer, der skal analyseres og tages afgørelser om, når man vil planlægge og gennemføre undervisning på hjælpemiddelområdet. EUSTATs undersøgelse af europæiske erfaringer med undervisning af handicappede og ældre brugere inden for hjælpemiddelområdet viste en stor ekspertise, men den afslørede også meget store forskelle i holdninger, metoder og terminologi. Undersøgelsen gav en helt unik mulighed for at opsamle viden, at samarbejde med løbende forsøg, at opfange tegn på ny udvikling og at identificere gode modeller og mulige generelle tendenser. Mange af undervisningstilbudene havde brede emner, som for eksempel autonomi, uafhængig livsførelse, tilgængelighed til servicetilbud. Men hjælpemidlerne spillede altid en afgørende rolle. Selv om vejledningen her udelukkende har hjælpemidler i fokus, så giver den også et sammenfattende billede af området brugeruddannelse, hvilket kan være med til at sprede den kulturelle mangfoldighed, udnytte de eksisterende pædagogiske initiativer og forhåbentlig til at sætte nye i gang Målgruppe Den primære målgruppe for denne vejledning er dem, der vil planlægge pædagogiske uddannelsestilbud for handicappede og ældre mennesker inden for hjælpemiddelområdet. Det være sig brugerorganisationer, selvhjælpsgrupper, professionelle inden for rehabilitering og hjælpemiddelformidling, blandede grupper af brugere og professionelle, eller producenter og forhandlere af hjælpemidler. Vejledningens perspektiv er europæisk og tager ikke udgangspunkt i et bestemt land. Derfor er de fleste emner behandlet generelt, så læseren må selv på forskellige måder tilpasse indholdet til sine lokale forhold. Vejledningen er udarbejdet med henblik på at kunne bruges over alt i Europa, og den må derfor gerne ændres, så den passer til de specifikke nationale og regionale kulturelle forhold. Vejledningen er efter forfatternes mening også interessant for mange andre mennesker, som arbejder med rehabilitering og social integration af handicappede mennesker, også selv om de ikke er direkte involveret i

13 10 Hjælpemiddeluddannelse for handicappede og ældre mennesker: Vejledning for undervisere undervisning. Vejledningen har et brugerorienteret perspektiv, som har basis i EUSTAT partnernes erfaringer og undersøgelser. Vejledningen kan bidrage til, at overvejelser om prioritering, målsætning og hjælpemidlers rolle i brugerens selvstændigheds- og mestringsproces kan gøres lettere og mere overskuelig. Den fremlægger også en fælles terminologi for nøglebegreber, som på nuværende tidspunkt bruges i hele Europa med forskellige betydningsnuancer. Derfor mener forfatterne også, at ansatte inden for hjælpemiddelområdet samt producenter og forhandlere kan finde væsentlig information i vejledningen, som især kan give dem bedre forståelse for brugernes behov, hvilket i sidste ende kan være med til at skabe optimale resultater ved hjælpemidlers brug i dagligdagen Hvordan bruges vejledningen Vejledningen har seks kapitler. Kapitel 1 (Kort præsentation) præciserer vejledningens baggrund, mål og målgruppe. Kapitlet giver også en generel beskrivelse af de følgende kapitlers indhold, og det kan derfor bruges som en slags checkliste for planlæggere af uddannelsesforløb. Kapitel 2 (Basale begreber) omtaler nogle basale nøgleord inden for handicapog hjælpemiddelområdet, som undervisere bør kende, før de starter et undervisningsforløb for handicappede og ældre brugere af hjælpemidler. Kapitel 3 (Formidlingsmåder, hovedformål og design) hjælper planlæggere af uddannelsestilbud med at afklare hovedformål, med at prioritere indhold og med at vælge formidlingsmåder og undervisningstyper ved at analysere og kvalificere valget ved brug af den relevante terminologi. Kapitel 4 (Praktisk planlægning) handler om den praktiske planlægningsproces, herunder valg af emner, designprocessen, valg af pædagogiske metoder samt beskrivelse af andre praktiske forhold. Kapitel 5 (Brugerperspektiv i uddannelsen) diskuterer faktorer, der fremmer eller hæmmer brugeres indlæring med det formål at sikre, at undervisningen er brugbar og nyttig set ud fra brugernes perspektiv. Kapitel 6 (Eksempler på uddannelsesforløb) beskriver praktiske eksempler på undervisning af brugere. De er baseret på erfaringer, som EUSTAT s partnere i Belgien, Frankrig og Italien fik, da de afprøvede vejledningen.

14 Hjælpemiddeluddannelse for handicappede og ældre mennesker: Vejledning for undervisere Vejledningens hovedbudskaber Forberedelse Det er vigtigt først kende og forstå nogle basale begreber, før man går i gang med at planlægge et uddannelsestilbud inden for hjælpemiddelområdet. Det første nøgleord er naturligvis hjælpemidler (=> 2.1.1). Undervisning om hjælpemidler må nødvendigvis også behandle hjælpemiddelformidlingssystemets funktion (=>2.1.2). Det fungerer som et mellemled mellem hjælpemiddelmarkedet og brugeren. WHO (World Health Organisation) har udviklet en generel forståelsesramme, som blandt andet kan lette forståelsen af forholdet mellem bruger og hjælpemidler, den såkaldte ICIDH Classification. Nøglebegreberne i den er: funktionshæmning (impairment), funktionsbegrænsning (disability), handicap, aktivitet og deltagelse (particitation) (=>2.1.3). Selv om man kan beskrive hjælpemidlers virkning på mange måder, så er der tre begreber, der især er velegnet til at beskrive hjælpemidlernes samlede påvirkning af den enkelte bruger: Livskvalitet (=>2.1.4), autonomi (=>2.1.5) og kompetencestyrkelse (empowerment) (=>2.1.6). Disse begreber skal defineres klart for at undgå misforståelser på grund af de mange tolkninger med basis i forskellige kulturelle sammenhænge. Hvis uddannelsestilbudet har som mål at styrke kompetencen hos brugerne, så er der også andre forhold, som undervisningsplanlæggeren skal være opmærksom på. Det første er skiftet fra en medicinsk til en social synsvinkel, hvilket betyder at brugerne ikke mere ser sig selv som patienter men snarere som forbrugere (=>2.2.1). Ligger denne synsvinkel ikke til baggrund for undervisningen, så har det intet at gøre med at styrke brugernes kompetence. Det andet er, at hjælpemidler kan bidrage til brugerens autonomi, og at viden om denne sammenhæng kan styrke brugerens kompetence. Men dette gælder kun under visse omstændigheder, og undervisningsplanlæggeren bør overveje to spørgsmål: Hvordan kan hjælpemidler bidrage til autonomi? (=>2.2.2), og Hvordan kan viden om hjælpemiddelområdet bidrage til styrkelse af brugerens kompetence? (=>2.2.3). Den tredje faktor er omfanget, bredden og niveauet for den viden der skal formidles til brugeren (=>2.2.4). Alt dette er væsentligt at tænke over, og der kan ikke gives noget enkelt svar på ovenstående spørgsmål. Men overvejelser om hvilken slags viden (teoretisk, praktisk, metodisk eller know-how) der skal bruges, er nødvendig for at tilpasse de pædagogiske tilbud optimalt til brugernes behov. Ved uddannelse inden for hjælpemiddelområdet er det ofte nødvendigt at inddrage emner, som egentlig ikke hører med til hjælpemiddelområdet, men som er tæt relateret til det. Følgende to emner kan med fordel inkluderes i undervisningen: Opnåelse af et effektivt samspil med personlige hjælpere (=>2.2.5) og rådgivning fra ligemænd (peer counselling) eller længerevarende vejledning fra en ligemand (peer mentoring) (=>2.2.6). I det første tilfælde

15 12 Hjælpemiddeluddannelse for handicappede og ældre mennesker: Vejledning for undervisere kan det være nødvendig med undervisning i, hvordan der opnås en optimal balance mellem brug af personlig hjælp og hjælpemidler afhængig af de personlige forhold. Hvad angår rådgivning og vejledning fra ligemænd, så kan erfarne brugere spille en væsentlig rolle som rådgivere og vejledere for nye brugere ved valg, accept, oplæring og brug af hjælpemidler Strukturering Beslutningen om undervisningens formål, form og karakteristika er det næste skridt. På dette tidspunkt kan nogle begreber fra det pædagogiske område være til hjælp. Der findes fem slags måder at formidle viden på (=>3.1.1): vejledning, træning, undervisning, informationsformidling og oplysningskampagner. Disse fem måder har forskellige roller i vidensformidlingen afhængig af, om vægten lægges på teknisk kompetence kontra personligt initiativ (=>3.1.2) eller på stor målgruppe kontra personlig kontakt til brugeren (=>3.1.3). Uddannelse (=>3.2.4) defineres her som de processer, der som hovedformål har personlig læring, og derfor kan kun undervisning og træning af de ovenstående formidlingsmåder inkluderes i uddannelsesbegrebet. Personlig læring er resultatet af mange faktorer. En af disse faktorer er motivationen (=>3.1.5), som omfatter både motivation til at lære og motivation til at ændre sig. Set ud fra et kompetencestyrkende perspektiv så er målet med et uddannelsesforløb billedligt at give en fiskestang og lære at fiske i stedet for blot at levere fisken, som løsning på et specifikt problem, som brugeren har. Dette betyder, at undervisningen skal fokusere på formidling af en aktiv holdning (=>3.2.1), der kan uddanne brugeren i problemløsning og beslutningstagen. Med dette som baggrund kan der blive tale om fire primære typer af pædagogiske initiativer (=>3.2.2): kurser, seminarer, workshops og serier af konferencer. Beslutningen om hvilken undervisningstype, der skal benyttes i hvert enkelt tilfælde, afhænger af en række kritiske faktorer (=>3.2.3): Positioneringsfaktorer for vidensformidlingsprocessen. Faktorer relateret til formidling af viden til gruppen Faktorer relateret til individets modtagelse af viden Faktorer relateret til at omsætte viden til handling (initiativ) De følgende afsnit i vejledningen gennemgår ovenstående faktorer hver for sig for at gøre det lettere for planlæggeren at bruge disse faktorer ved alle afgørelser om uddannelsens overordnede og detaljerede design. Det hele er til sidst illustreret med tre autentiske uddannelsesforløb afholdt i tre forskellige lande.

16 Hjælpemiddeluddannelse for handicappede og ældre mennesker: Vejledning for undervisere Igangsætning Ud fra ovenstående principper og begreber kan vi nu gå i gang med at designe et uddannelsesforløb. Som det første skal indholdet identificeres. Viden om hjælpemidler kan være det eneste emne, eller blot ét emne ud af mange forskellige i et bredt dækkende undervisningstilbud. Denne vejledning fokuserer udelukkende på kundskaber inden for hjælpemiddelområdet, som ifølge HEART modellen (=>4.1.1) består af tekniske komponenter (=>4.1.2), menneskelige komponenter og socioøkonomiske komponenter (=>4.1.3). Hver komponent indeholder en række emner, som planlæggere kan vælge at bruge, når uddannelsestilbudet udarbejdes. Dernæst skal uddannelsen designes og operationaliseres. Dette arbejde har tre faser: målgruppeafgrænsning og lærervalg (=>4.2.1), hvor beslutninger om modtagergruppen og undervisere tages; markedsføring og rekruttering (=>4.2.2), hvor uddannelsestilbudet markedsføres og deltagerne rekrutteres; praktiske forhold (=>4.2.3) som bl.a. handler om valg af undervisningssted, budget og praktisk gennemførelse; og evaluering (=>4.2.4), hvor undervisningens resultat og succes bliver vurderet. Selve vidensformidlingen må bygge på pædagogiske discipliner som didaktiske metoder (=>4.3.1) og undervisningsredskaber og -strategier(=>4.3.2). Det er som nævnt vigtigt, at alle kritiske faktorer bliver indraget i designprocessen, men de kritiske faktorer, der handler om vidensoverførelse til brugerne, har overordentlig stor betydning. Disse faktorer er pædagogiske forhold, indhold, målgruppekarakteristika og organisering/management. Uddannelsestilbuddets overordnede design og karakter samt undervisernes arbejdsramme afgøres af disse faktorer Succes og målstyring Når uddannelsestilbudet er planlagt, så skal underviseren for at nå uddannelsens mål sørge for, at den enkelte deltager får en undervisning, der imødekommer netop hans indlæringsmuligheder og evner. De faktorer, der har indflydelse på det enkelte individs modtagelighed for undervisning er deltagerforudsætninger (prædisponeringsfaktorer) (=>5.1.1), handicap relaterede faktorer (5.1.2), individuel holdning til handicap (=>5.1.3), og personlige forventninger (=>5.1.4). Hvis undervisning inden for hjælpemiddelområdet foregår isoleret fra omverdenen, så er det absolut spild af tid. Succeskriteriet for et uddannelsestilbud er, om brugeren kan benytte den erhvervede viden i sin dagligdag. At få en opfattelse af brugerens livsforhold og inkorporere dette i undervisningen er en af lærerens største udfordringer. Det betyder, at der skal tages højde for faktorer vedrørende brugerens dagligliv: omgivelsesfaktorer

17 14 Hjælpemiddeluddannelse for handicappede og ældre mennesker: Vejledning for undervisere (=>5.2.1), sociale servicetilbud (=>5.2.2), markedsfaktorer (=>5.2.3) og det sociale netværk (=5.2.4). Et uddannelsestilbud bliver sommetider en fiasko. Det duede slet ikke, eller det viste sig, at selv om det fra starten så ud til at være en succes (masser af deltagere, gode undervisere, god mediedækning o.s.v.), så kunne brugerne bare ikke benytte uddannelsens indhold i deres daglige liv. Det kan også ske, at undervisningstilbud, der ikke ser ud af noget særligt i medieomtalen, kan give de allerbedste resultater for brugerne. Uddannelser til handicappede og ældre mennesker virker sandsynligvis mindre imponerende end undervisningstilbud til professionelle faggrupper. Det kan skyldes, at det ofte er små brugerorganisationer med få økonomiske og organisatoriske ressourcer, der udbyder uddannelsen, eller det kan være fordi målgrupperne er spredt og ikke velorganiserede. Men uddannelsestilbudets succes skal måles på den enkelte deltagers udbytte i form af styrkelse af den personlige kompetence inden for hjælpemiddelområdet. De kritiske faktorer, der er beskrevet og uddybet her, er valgt ud fra dette formål. Hvis der på en velovervejet måde tages højde for alle de kritiske faktorer, er der stor sandsynlighed for at uddannelsen vil blive en succes.

18 Hjælpemiddeluddannelse for handicappede og ældre mennesker: Vejledning for undervisere Basale begreber Dette kapitel beskriver nogle basale begreber inden for handicap- og hjælpemiddelområdet, som undervisere bør kende, før de starter et uddannelsesforløb for handicappede og ældre brugere af hjælpemidler Nøgleord Hjælpemidler Det er vigtigt at have en fuldstændig forståelse for begrebet hjælpemidler eller hjælpemiddelteknologi, da det er et af de allervigtigste nøgleord i denne vejledning. Først og fremmest dækker ordet teknologi ikke kun fysiske genstande som redskaber eller udstyr, men henviser generelt til produkter, organisatoriske modeller eller måder at gøre ting på, der som helhed sammenfatter mange tekniske løsninger og komponenter. Som eksempel kan nævnes, at teknologi i forbindelse med handicaptilgængelig offentlig transport ikke kun omfatter en samling af tilgængelige køretøjer (for eksempel busser med påstigningsplatform, der kan hæves og sænkes), men også omfatter hele transportsystemet inklusive trafiklys, stoppesteder, information om køreplaner, billettering, kundeservice, personaleuddannelse etc. Uden at dette samlede system fungerer optimalt, vil selve busserne ikke kunne udgøre en offentlig transport. Begrebet hjælpemiddel bruges på mange områder i Danmark. I denne vejledning betyder det en teknologi, der bruges til at kompensere for en funktionsbegrænsning med det formål at fremme et selvstændigt liv, så ældre mennesker og personer med handicaps får mulighed for at udnytte alle deres fysiske og personlige ressourcer. Nogle teknologier, som ikke primært er udviklet med henblik på ældre eller handicappede mennesker, kan tilpasses og fungere som hjælpemidler. Begrebet hjælpemidler eller hjælpemiddelteknologi indeholder således også teknologier, der er beregnet på et bredt bepersonerningsgrundlag, og teknologier, der er udviklet specielt til ældre og handicappede mennesker. Her i vejledningen vil ordet hjælpemiddel være synonymt med ovenstående begrebsforklaring og skal læses og forstås som hjælpemiddelteknologiske produkter og serviceydelser. Begrebet hjælpemiddel skal desuden ses i tæt tilknytning til et andet vigtigt begreb: universal design eller design for alle. Dette betyder tilpasning af omgivelserne til bepersonerningen eller mere præcist tilpasning af de menneskeskabte omgivelser, produkter og serviceydelser til den brede

19 16 Hjælpemiddeluddannelse for handicappede og ældre mennesker: Vejledning for undervisere bepersonernings behov, men derudover også designet, så ældre og handicappede mennesker kan bruge dem 1. Design for alle bliver i stigende grad benyttet inden for ergonomiske discipliner, og det har spredt sig fra den virkelige verden til den virtuelle verden (for eksempel computer software, der er designet så alle kan bruge det). I forbindelse med design for alle betyder begrebet hjælpemiddel den individuelle matchning mellem person og omgivelser, og står så for teknologier der overvinder barrierer i forhold til almindelige faciliteter, eller som kompenserer for specifikke funktionelle begrænsninger for at muliggøre og fremme daglige aktiviteter for de pågældende personer 2. Hjælpemidler klassificeres på mange måder afhængig af formålet. Den mest kendte klassifikation, ISO 9999 / EN Klassifikation af Hjælpemidler, er produktorienteret. Klassifikationen deler hjælpemidlerne ind i ti hovedgrupper, som hver er delt ind i grupper, der igen deles i undergrupper baseret på hjælpemidlets funktion (mobilitet, personlig pleje, etc.): Hjælpemidler til behandling og træning. Ortoser og proteser. Hjælpemidler til personlig pleje. Mobilitetshjælpemidler. Hjælpemidler i husholdningen. Hjælpemidler til indretning og tilpasning af boliger og andre lokaler. Hjælpemidler til kommunikation, information og varsling. Hjælpemidler til håndtering og transport af produkter. Hjælpemidler og udstyr til tilpasning/forbedring af nærmiljøet, værktøj og maskiner. Hjælpemidler til leg og fritidsaktiviteter. Denne klassifikation bruges vidt og bredt over hele verden til database- og katalogregistrering, så det er nødvendigt at kende den, hvis man er interesseret i hjælpemiddelområdet. Men ISO/EN-klassifikationen dækker ikke serviceydelser på hjælpemiddelområdet, og dets analytiske struktur er ikke velegnet til at strukturere undervisningsprogrammer. Hvis det skal være muligt, må man ty til andre klassifikationer, der hverken er produkt- eller serviceorienteret. HEART klassifikationen er vidensorienteret, og det er den, der bruges her i vejledningen. Denne klassifikation grupperer viden om hjælpemidler i tekniske, menneskelige og sociale komponenter 3. Samme perspektiv findes i en nylig udkommet lærebog til videregående akademiske uddannelse for praktikere inden for hjælpemiddelområdet 4. I denne bog beskrives hjælpemidler som en persons ydre aktivitetsfremmer 1 EC DG13: TIDE Workplan. Bruxelles: European Commission, Ibid. 3 HEART. Line E. Rehabilitation technology training - E.2.1. Report on job profile and training requirements for rehabilitation technology specialists and other related professions. Bruxelles: European Commission, Cook A.M., Hussey S.M. Assistive Technologies: Principles and Practice. Saint Louis: Mosby, 1995.

20 Hjælpemiddeluddannelse for handicappede og ældre mennesker: Vejledning for undervisere 17 (extrinsic enablers), imodsætning til indre aktivitetsfremmer (intrinsic enablers) som for eksempel motorisk kontrol, perception, kognition etc., som er menneskelige komponenter. De ydre aktivitetsfremmere kan deles i aktivitetsfremmere med et generelt formål (siddesystemer, kontrolinterfaces, computere, elektroniske data) og i aktivitetsfremmere, der er beregnet til bestemte aktivitetsområder (kommunikation, mobilitet, manipulation, sansefunktioner). Der findes også aktivitetsorienterede klassifikationer som for eksempel MPT (Matching Persons and Technology) 5. Denne klassifikation inddeler hjælpemidler efter aktiviteter i dagligdagen: husholdning, varetagelse af sundhed, fritidsaktiviteter, personlig pleje, arbejde, kommunikation, mobilitet, syn, hørelse, kognition, læse/skrive, læring. Hjælpemidler kan også klassificeres efter deres anvendelsesområde: Hjælpemidlet erstatter en funktion (protese) eller understøtter en manglende funktion (ortose); hjælpemidlet udvider aktivitetsmulighederne i dagligdagen, hjælpemidlet forbedrer tilgængeligheden, hjælpemidlet letter arbejdet for hjælpere, eller hjælpemidlet understøtter personlig hjælp 6. Der er ingen færdig model til klassificering af hjælpemidler. Klassifikationen må afhænge af formålet (katalogisering, undervisning, informationsudveksling, organisering af selvhjælpsgrupper etc.) Det, der er vigtigt, er at have en klar ide om hvad begrebet hjælpemiddel betyder, og hvad hjælpemidler skal bruges til Formidlingssystemet På hjælpemiddelområdet betyder formidlingssystemet de faciliteter, procedurer og processer, som er mellemled mellem hjælpemiddelmarkedet og hjælpemiddelbrugeren. Formidlingssystemer formidler hjælpemidler til handicappede personer i form af økonomisk hjælp, professionel know-how, information, træning m.m. 7. Hver land har sit specielle formidlingssystem, og i nogle tilfælde er flere forskellige formidlingssystemer i brug på en gang, så det er umuligt generelt at beskrive, hvordan hjælpemiddelsystemet i Europa fungerer. Afhængig af den generelle velfærdsstrategi, der karakteriserer den nationale og regionale lovgivning på området, så kan der være hjælpemiddelformidlingssystemer, der gælder for hele landet (som det er tilfældet i lande med en national sociallovgivning), eller specifikke procedurer, som gælder for dele af bepersonerningen (som det er tilfældet ved specielle sektorbaserede socialydelser). Ofte ændres procedurerne for hjælpemiddelformidlingen også 5 Scherer M.J. The Matching Person & Technology (MPT) Model. Webster: MPT Institute, Andrich: Ambiente di vita. In Una società per tutte le età: La persona anziana, risorsa per un mondo unito. Rom: Città Nuova, HEART. Line C. Rehabilitation technology service delivery - C.4. Report 2. Rehabilitation technology service delivery systems in Europe. Bruxelles: European Commission, 1994.

PARAT, START, NU! En manual til dig, der har brug for the hjælpemidler

PARAT, START, NU! En manual til dig, der har brug for the hjælpemidler DANISH VERSION EMPOWERING USERS THROUGH ASSISTIVE TECHNOLOGY PARAT, START, NU! En manual til dig, der har brug for the hjælpemidler EUROPEAN COMMISSION DG XIII Telematics Applications Programme Disabled

Læs mere

EUROPEAN COMMISSION DG XIII Telematics Applications Programme Disabled and Elderly Sector PARAT, START, NU! En manual til dig, der har brug for hjælpemidler Rapport D05.4 Projekt DE 3402 FORORD Forord

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Tilgængelighed eller universel design?

Tilgængelighed eller universel design? Tilgængelighed eller universel design? SBi tilgængelighedsseminar 16. juni 2009 Camilla Ryhl, arkitekt MAA, seniorforsker Tilgængelighedens rationalitet: Fase 1: Begreber, definitioner og udfordringer

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

SInnDesign Manual. Forfattere:

SInnDesign Manual. Forfattere: SInnDesign Manual Forfattere: Cristina Rocha David Camocho Olatz Errazkin Oihana Hernaez Irina Celades Teresa Ros Dionísia Portela Elsa Faria Graça Bonifácio Maria Kalleitner-Huber Rainer Pamminger Stig

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN Denne model er et pædagogisk redskab, som kan bruges til udarbejdelse af individuelle handleplaner. Den individuelle handleplan vil være et professionelt grundlag ved årlige statusmøder.

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE project no. 2012-1-PL1-LEO05-27456 This project has been funded with support from

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik

Principper for en sundhedspædagogik Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Dansk IPPA Et redskab til at afdække aktivitetsproblemer i hverdagen og evaluere indsatser

Dansk IPPA Et redskab til at afdække aktivitetsproblemer i hverdagen og evaluere indsatser Dansk IPPA Et redskab til at afdække aktivitetsproblemer i hverdagen og evaluere indsatser Manual IPPA version 1.1. Individually Prioritised Problems Analysis EATS Clearinghouse. Office: CMT, Department

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler.

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler. 1 af 5 15-01-2015 13:46 Artikler 16 artikler. sagsbehandling offentlig forvaltning, der består i at varetage en myndighedssag helhedsvurdering se myndighedsudredning I Fælles sprog II bruges betegnelsen

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm. xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Y2071BEN 2256/01/REV/ DA FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Comité bancaire pour les Affaires sociales européennes Banking Committee for European Social

Læs mere

Tilgængelighed eller universell utforming

Tilgængelighed eller universell utforming Tilgængelighed eller universell utforming - begrebernes hierarki, udfordringer og muligheder Pilotfylkesamling Morokulien 27. oktober 2009 Camilla Ryhl, arkitekt MAA, seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Professionel coaching og coaching som ledelsesværktøj ICF godkendt coaching uddannelse

Professionel coaching og coaching som ledelsesværktøj ICF godkendt coaching uddannelse Professionel coaching og coaching som ledelsesværktøj ICF godkendt coaching uddannelse Coaching som ledelsesværktøj Coaching er en anerkendt metode med effektive værktøjer til at udvikle medarbejdere og

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere