TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT"

Transkript

1 TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1

2 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Publikationen kan læses på: Kategori: Faglig rådgivning Emneord: Børnesundhed, ernæring, stress og mental sundhed, overvægt, fysisk aktivitet Sprog: Dansk Version: 1. Versionsdato: 17. maj 1 Format: pdf ISBN Udgivet af Sundhedsstyrelsen, maj 1 Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Temarapport om børn og overvægt 2

3 Indhold 1 Indledning 4 2 Metode og dataindsamling 5 3 Resultater Resumé af resultater Udviklingen i BMI fra Udregning af BMI Udvikling i BMI Ensomhed, fravær, trivsel i skolen og BMI Ensomhed Sygefravær Pjæk Trivsel i skolen Forhold til egen vægt 13 Temarapport om børn og overvægt 3

4 1 Indledning Denne rapport er en temarapport om børn og overvægt. Den bygger på resultater fra en undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner, der blev gennemført i november/december 8. Undersøgelsen er blevet gennemført af Sundhedsstyrelsen hvert år siden 1997 i november-december måned. Dog er undersøgelsen fra og med 6 kun foretaget hvert andet år, dvs. i 6 og derefter i 8. Alle analyser er udarbejdet og kommenteret af sociolog Karl Marosi. Rapporten er redigeret af Sundhedsstyrelsen. Resuméet er skrevet af Sundhedsstyrelsen. Temarapport om børn og overvægt 4

5 2 Metode og dataindsamling Sundhedsstyrelsen har gennemført undersøgelser af åriges livsstil og sundhed siden Undersøgelserne er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af skoleelever på klassetrin (siden 6 skoleelever på klassetrin). De første år, undersøgelsen blev gennemført, drejede spørgsmålene sig udelukkende om adfærd og holdninger til alkohol samt trivsel i skolen. I de følgende undersøgelser indgik der også andre emner i undersøgelsen først tobak og senere spørgsmål om kostvaner, fysisk aktivitet og vægt samt et par enkelte spørgsmål om seksualvaner stillet til de ældste klasser i undersøgelsen. Rapporten kan således beskrive udviklingen på de forskellige områder, når der er sammenlignelige data fra tidligere undersøgelsesår. Undersøgelserne i perioden er blevet gennemført på følgende måde: Sundhedsstyrelsen udtrak først et antal tilfældigt udvalgte kommunale folkeskoler med elever på klassetrin 1. Sundhedsstyrelsen kontaktede derefter skoleinspektøren eller dennes stedfortræder med en opfordring til, at skolen deltog i undersøgelsen. Indvilligede skolen i at deltage, sendte styrelsen en pakke med spørgeskemaer, et følgebrev samt en frankeret returkuvert til de respektive klasselærere på klassetrin. På et for læreren passende tidspunkt blev spørgeskemaerne omdelt blandt eleverne, som udfyldte dem hver for sig i en time. Derefter indsamlede læreren skemaerne og returnerede dem til Sundhedsstyrelsen. Selv om antallet af respondenter i undersøgelserne var forholdsvis højt, var antallet af skoler, som indgik i de respektive undersøgelser, forholdsvis lille 2. Det betyder, at en enkelt atypisk skole kan få en uforholdsmæssig stor indflydelse på det samlede resultat. For at reducere noget af den usikkerhed, som disse undersøgelser er behæftet med, besluttede Sundhedsstyrelsen fra og med 3 at sikre en større geografisk spredning af de klasser, der deltager i undersøgelsen. Til forskel fra tidligere år valgte styrelsen således kun at udvælge ét klassetrin fra hver skole, som skulle indgå i undersøgelsen. Denne metode indebar, at antallet af deltagende skoler blev væsentligt højere. Fra og med år 6 indgår kun elever fra 5. til 9. klassetrin i undersøgelsen. Der er to grunde til, at elever fra 1. klassetrin ikke længere indgår i udsnittet. For det første kan der være forskel på de elever, der vælger 1. klassetrin i forhold til øvrige elever på samme alderstrin, dvs. de ikke er repræsentative for respektive aldersgruppe. Gymnasieelever indgår f.eks. ikke i undersøgelsen. For det andet var kun mellem fire og ti procent af eleverne i 1. klasse under 16 år (i undersøgelserne fra 1997 til 5). Det har således ikke været omkostningseffektivt at indsamle svar fra ca. elever i 1. klasse, men kun anvende svarene fra mellem 15 og elever i analysen. 1 I undersøgelserne indgår hverken privatskoler eller efterskoler. 2 Se antallene af skoler og elever i Tabel 1: Datamateriale Temarapport om børn og overvægt 5

6 Tabel 1: Datamateriale Undersøgelsesår Antal skoler Antal Respondenter I undersøgelsen fra november 8 blev 91 skoler kontaktet, hvoraf tre skoler ikke ønskede at deltage. Af de 161 skoleklasser, der modtog spørgeskemaer, returnerede 154 skemaerne i udfyldt stand. Det giver en svarprocent på 96 % på klasseniveau, hvilket må betegnes som helt usædvanligt højt. I alt indgår børn og unge i undersøgelsen. Signifikans Resultaterne er blevet signifikanstestet primært i forhold til køn og alder samt udviklingen fra ét bestemt år til et andet. Hvis der fx er signifikant forskel mellem drenge og pigers alkoholdebut på 1 % -niveau, betyder det, at der med 99 % sandsynlighed er en reel forskel mellem kønnene på dette punkt. Dette angives i rapporten som (p<,1). Er der en signifikant forskel mellem drenge og pigers alkoholdebut på 5 % -niveau, betyder det, at der med 95 % sandsynlighed er en reel forskel mellem kønnene. Dette angives som (p<,5). Rapporten omtaler hovedsageligt resultater, der er signifikant forskellige på mindst 5 % -niveauet. Alle data behandles anonymt, og der er ikke mulighed for at identificere, hvem der har udfyldt de enkelte skemaer, eller hvilke skoler der indgår i undersøgelserne. Temarapport om børn og overvægt 6

7 3 Resultater 3.1 Resumé af resultater I 8 var 14 % af de årige drenge overvægtige, mens tallet for piger ligger lidt lavere på 1 %. børn føler sig markant oftere ensomme. Hver fjerde af dem (25 procent) føler sig af og til eller ofte ensomme, mens dette kun gælder for cirka hver syvende af de øvrige i årsalderen. Næsten hver andet overvægtigt barn havde mindst én sygedag de seneste 3 dage, mens tilsvarende andel blandt dem, der ikke er overvægtige, var lidt mere end hvert tredje barn. Samtidig har de overvægtige børn og unge oftere pjækket i løbet af de seneste 3 dage, og er mindre glade for at gå i skole sammenlignet med de underog normalvægtige børn. Der ses desuden en række sammenhænge mellem de åriges BMI og deres livsstil: Jo lavere deres fysiske aktivitetsniveau er, jo højere BMI har de Jo højere BMI, jo mindre er sandsynligheden for, at de unge spiser morgenmad hver dag Jo højere BMI, jo oftere drikker de sodavand i løbet af en uge. Denne sammenhæng gælder kun for drengene Jo højere BMI, jo større er sandsynligheden for at de bruger mindst 3 timer foran TV og computer. Denne sammenhæng gælder kun for pigerne. 3.2 Udviklingen i BMI fra Udregning af BMI I undersøgelsen er eleverne blevet bedt om at oplyse deres højde og vægt. På basis heraf er deres alderskorrigerede Body Mass Index (BMI) blevet beregnet. BMI anvendes til at måle graden af overvægt (og undervægt) i befolkningsgrupper. Når det drejer sig om at vurdere børn og unges BMI, skal der tages hensyn til, at børns BMI varierer med alderen. Derfor anvendes i denne undersøgelse et såkaldt alderskorrigeret BMI 3. Se evt. beregning på Udvikling i BMI I perioden 2-8 har andelen af overvægtige, normalvægtige og undervægtige blandt de årige ligget på samme niveau. I 8 var 11 % af de årige drenge og piger undervægtige, 77 % var normalvægtige, mens 12 % var overvægtige. Hvert år i perioden 2-8 har der været signifikant flere overvægtige drenge end piger. I 8 var forekomsten 14 % blandt drengene og 1 % blandt pigerne. 3 Michaelsen KF, Grønbæk H, og Mølgaard C: Børn og fedme, Pfizer, Danmark, 4 Temarapport om børn og overvægt 7

8 Figur 1 8 Andelen af årige der er over- eller undervægtige. Sammenholdt med køn. 2-8 (n=119) Overvægtig Normalvægtig Undervægtig Dr. 2 Dr. 3 Dr. 4 Dr. 5 Dr. 6 Dr. 8 P. 2 P. 3 P. 4 P. 5 P. 6 P. 8 I alt 2 I alt 3 I alt 4 I al t 5 I alt 6 I alt 8 Der er en signifikant sammenhæng mellem alder og BMI blandt drenge (p<,1). Det vil sige, at jo ældre drengene er, desto større andel blandt dem er overvægtige, og desto mindre andel er undervægtige. Blandt pigerne er der ikke samme sammenhæng mellem alder og BMI (Se figur 2). Figur 2 8 Andelen af årige der er henholdsvis undervægtige, normalvægtige eller overvægtige. Sammenholdt med køn og alder. 8 (n=2218) Overvægtig Normalvægtig Undervægtig år år 13 år 14 år 15 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Temarapport om børn og overvægt 8

9 3.3 Ensomhed, fravær, trivsel i skolen og BMI I det følgende afsnit bliver der undersøgt om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem BMI og om man: føler sig ensom i hverdagen eller ej, har sygefravær eller har pjækket fra skolen den seneste måned eller ej, trives i skolen eller ej Ensomhed Blandt børn og unge i årsalderen er der en signifikant sammenhæng mellem BMI og om, hvorvidt man føler sig ensom (p<,1). De overvægtige børn føler sig markant oftere ensomme. Hver fjerde af dem (25 %) føler sig af og til eller ofte ensomme, mens dette kun gælder for cirka hver syvende af de øvrige i årsalderen. Figur 3 Hvor ofte føler de årige sig ensomme? Sammenholdt med BMI. 8 (n=2) "Aldrig" "Sjældent" "Af og til" eller "ofte" Normalvægtige I alt Der er ingen større forskel i sammenhængen for drenge respektive piger på dette punkt. For begge køn gælder, at der er signifikant flere overvægtige end ikke overvægtige, der af og til eller ofte føler sig ensomme (p<,1). Temarapport om børn og overvægt 9

10 Figur 4 Andelen af årige, der føler sig ensom "af og til" eller "ofte". Sammenholdt med køn og BMI. 8 (n=2) 8 Normalvægtige Hvad angår alder, er der i hver aldersgruppe en større andel overvægtige børn, end øvrige, der jævnligt føler sig ensomme, dog uden at forskellen er signifikant i alle fem årgange. Der er ikke noget, der indikerer, at sammenhængen mellem BMI og tilbøjeligheden til at føle sig ensom skulle forandre sig med stigende alder Sygefravær Signifikant flere overvægtige årige end øvrige i den aldersgruppe har mistet skoledage i de sidste 3 dage på grund af sygdom (p<,5). Figur 5 Hvor stor andel af de årige har i løbet af de seneste 3 dage mistet skoledage på grund af sygdom? Sammenholdt med BMI. 8 (n=2158) Normalvægtige I alt Næsten hver andet overvægtigt barn havde mindst én sygedag de seneste 3 dage, mens tilsvarende andel blandt dem, der ikke er overvægtige, var lidt mere end hvert tredje barn. Temarapport om børn og overvægt 1

11 Sammenhængen gælder for begge køn. Både blandt drenge og piger er der en signifikant større andel (p<,5) overvægtige end under- og normalvægtige, der har haft sygefravær den seneste måned. Figur 6 Hvor stor andel af de årige har i løbet af de seneste 3 dage mistet skoledage på grund af sygdom? Sammenholdt med køn og BMI. 8 (n=2158) Normalvægtige Hvis vi deler de årige op i to grupper yngre (11-13 år) og ældre (14-15 år), er der i hver gruppe signifikant flere overvægtige børn og unge, der har været væk fra skolen på grund af sygdom (p<,5). Det vil sige, at sammenhængen mellem BMI og sygefravær er den samme uanset alder i aldersintervallet 11 til 15 år Pjæk De overvægtige børn og unge har signifikant oftere pjækket i løbet af de seneste 3 dage sammenlignet med de under- og normalvægtige (p<,1). Figur 7 Hvor stor andel af de årige har i løbet af de seneste 3 dage mistet skoledage på grund af pjæk? Sammenholdt med BMI. 8 (n=2148) Normalvægtige I alt Temarapport om børn og overvægt 11

12 Samme sammenhæng gælder for både overvægtige piger og overvægtige drenge. Dvs. at de signifikant oftere (p<,1) har pjækket i løbet af de seneste 3 dage, end de normal- og undervægtige i aldersgruppen årige. Figur 8 Hvor stor andel af de årige har i løbet af de seneste 3 dage mistet skoledage på grund af pjæk? Sammenholdt med køn og BMI. 8 (n=2148) Normalvægtige Sandsynligheden for, at man har pjækket den seneste måned, er cirka dobbelt så høj blandt overvægtige unge som blandt øvrige unge både blandt drenge og piger. Både blandt de overvægtige årige og de overvægtige årige er der en signifikant forskel mellem dem og dem med lavere BMI (p<,1) i forhold til at have pjækket. Sammenhængen er således ikke aldersafhængig Trivsel i skolen Der er en signifikant mindre andel blandt overvægtige børn end blandt ikke overvægtige børn, der oftest eller altid er glade for at gå i skole (p<,5). Figur 9 Hvor stor andel af de årige er "oftest" eller "altid" glade for at gå i skole? Sammenholdt med BMI. 8 (n=2218) Normalvægtige I alt Temarapport om børn og overvægt 12

13 Blandt drenge er der ingen forskel mellem de overvægtige og de normal- og undervægtige, hvad angår trivsel i skolen. Derimod er der blandt piger er en signifikant større andel, der er glade for skolen, blandt de ikke overvægtige end blandt de overvægtige. Figur 1 Hvor stor andel af de årige er "oftest" eller "altid" glade for at gå i skole? Sammenholdt med køn og BMI. 8 (n=2148) 8 58 Normal vægtige Derimod er piger signifikant oftere glade for skolen end drenge (p<,1). Det er de normal- og undervægtige piger, der er markant gladere for skolen end alle øvrige. Sammenhængen mellem BMI og trivsel i skolen er ikke aldersafhængig Forhold til egen vægt Signifikant flere årige drenge (77 %) end piger (53 %) har det fint med deres vægt (p<,1). Denne forskel mellem kønnene er signifikant for alle fem alderstrin (p<,1). Blandt pigerne er der en sammenhæng mellem, hvor gamle de er, og hvorvidt de har det fint med deres vægt (p<,1). Jo ældre pigerne er, desto mindre sandsynlighed er der for, at de er tilfredse med deres vægt. Tilsvarende sammenhæng findes ikke hos drengene. Temarapport om børn og overvægt 13

14 Figur 11 Andelen af årige der har det fint med deres vægt. Sammenholdt med køn og alder. 8 (n=2482) år 12 år 13 år 14 år 15 år år Antallet af børn og unge, der har det fint med deres vægt, er det samme blandt piger og drenge. På gennemsnitsniveau er det en markant forskel mellem kønnene på, om de har det fint med deres vægt. Dette skyldes, at de normalvægtige og overvægtige piger i langt højere grad er utilfredse med deres vægt end drenge i tilsvarende vægtkategorier. Figur 12 8 Holdningen til egen vægt blandt de årige Sammenholdt med om man er under-, normal eller overvægtig. 8 (n=25) "Jeg vejer for meget" "Jeg er tilfreds med min vægt" "Jeg vejer for lidt" drenge piger Normal vægt drenge Normalvægt piger drenge piger 35 procent af de normalvægtige piger i årsalderen synes, at de vejer for meget, hvilket kun gælder for 8 procent af drengene. Denne forskel mellem kønnenes syn på egen vægt ses på alle alderstrin (p<,1). Temarapport om børn og overvægt 14

15 Figur 13 Andelen af årige med normal vægt, der synes de vejer for meget. Sammenholdt med køn og alder. 8 (n=172) år 12 år 13 år 14 år 15 år år Der kan ses signifikante forskelle på de åriges fysiske aktivitetsniveau, når de inddeles efter deres BMI. Jo mindre fysisk aktivitet eleverne laver, desto højere BMI har de. Disse forskelle i aktivitetsniveau på baggrund af BMI kan ses både blandt drenge og piger (p<,1). Figur 14 Andelen af årige der var fysisk aktiv mindst en time hver dag de seneste syv dage. Sammenholdt med køn og BMI. 8 (n=2195) Normal vægtige I alt Blandt årige piger viser undersøgelsen, at hvis de bruger mindst tre timer om dagen på fjernsyn og computer, er sandsynligheden højere for, at de er overvægtige (p<,5). Denne sammenhæng ses derimod ikke blandt drengene. Temarapport om børn og overvægt 15

16 Figur 15 Andelen af årige der bruger mindst tre timer om dagen på at se fjernsyn/video og computer/playstation i sin fritid. Sammenholdt med køn og BMI. 8 (n=2196) Normal vægtige I alt Der er signifikant sammenhæng mellem BMI og at følge sig i god form eller ej, blandt både de årige drenge og piger er (p<,1). Jo lavere BMI de årige har, desto større sandsynlighed er der for, at de føler sig i god form. Figur 16 Andelen af årige der føler sig i god form. Sammenholdt med køn og BMI. 8 (n=2198) 8 Normal vægtige I alt 11 Der er en signifikant sammenhæng mellem BMI, og hvor ofte årige spiser morgenmad, inden de går i skole (p<,1). Jo højere BMI, desto mindre er sandsynligheden for, at de unge spiser morgenmad hver dag. Ser vi på drenge og piger hver for sig, er der en stærkere signifikant sammenhæng blandt piger (p<,1) end blandt drenge (p<,5). Temarapport om børn og overvægt 16

17 Figur 17 8 Andelen af årige der spiser morgenmad alle 5 dage om ugen, inden de går i skole. Sammenholdt med køn og BMI. 8 (n=2193) Normal vægtige I alt Der er ingen signifikant sammenhæng mellem at spise mindst 6 stykker frugt og grøntsager hver dag og BMI hverken for drenge eller piger. De 1 % af de årige, som slet ikke spiser frugt eller grønt, er stort set proportionelt fordelt på undervægtige, normalvægtige og overvægtige. Altså ingen sammenhæng. Figur 18 Andelen af årige der spiser mindst seks stykker frugt og/eller grønt dagligt. Sammenholdt med køn og BMI. 8 (n=2218) 8 Normal vægtige I alt Blandt årige drenge men ikke blandt piger i tilsvarende aldersgruppe er der signifikant sammenhæng mellem BMI, og hvor ofte i løbet af en uge de drikker sodavand og saftevand (p<,5). Jo oftere drenge drikker søde drikke, desto højere BMI. Blandt piger er der ingen sammenhæng. Temarapport om børn og overvægt 17

18 Figur 19 Andelen af årige der drikker sodavand eller saft oftere end én dag om ugen. Sammenholdt med køn og BMI. 8 (n=2187) Normal vægtige I alt For aldersgruppen af årige som helhed er der en signifikant sammenhæng mellem at spise slik, chokolade eller is og BMI (p<,5). Sammenhængen er, at jo lavere BMI man har, jo større er sandsynligheden for, at man spiser slik, chokolade eller is mindst 5 dage om ugen. Denne sammenhæng er dog kun signifikant blandt drengene (p<,5). Figur 8 Andelen af årige der spiser slik, chokolade eller is mindst 5 dage om ugen. Sammenholdt med køn og BMI. 8 (n=2183) Normal vægtige I alt Der er ingen signifikant sammenhæng mellem at spise fast food mere end én dag om ugen og BMI hverken blandt drenge eller blandt piger. Temarapport om børn og overvægt 18

19 Figur 21 8 Andelen af årige der spiser chips, pommes fritter eller anden usund fastfood. Sammenholdt med køn og BMI. 8 (n=2148) Normal vægtige I alt Temarapport om børn og overvægt 19

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUND- HEDSVANER 24 - og udviklingen siden 1997 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen siden 1997 Maj 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen

Læs mere

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst. UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-26 28 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-26 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003

11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-23 25 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-23 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner. 1997-23 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 Kbh. S. Emneord:

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune 2012-13 Udarbejdet af kommunallægerne Eva Bøcher Herner, Lene Christiansen og sygeplejerske Sille Abazi, juli 2013. Beskrivelse af elever i 9. klasse i Herlev

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Problemformulering. Hvor går grænsen?

Problemformulering. Hvor går grænsen? Problemformulering Hvor går grænsen? Program 1) Problemformulering og de 4 spørgsmålstyper 2) Emnearbejde vs. Projektarbejde 3) Arbejd med JERES problemformulering 1) Problemformulering og de 4 spørgsmålstyper

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2004

Unges livsstil og dagligdag 2004 Unges livsstil og dagligdag 2004 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, August 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen Uddrag, herunder fi

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse Evaluering af kommunens app Naturens Rige

Borgerpanelsundersøgelse Evaluering af kommunens app Naturens Rige BBBBBBBBhghghgfhghgfhghg Borgerpanelsundersøgelse Evaluering af kommunens app Naturens Rige Viden & Strategi Juni 2016 Om undersøgelsen Ringkøbing-Skjern Kommune lancerede i 2015 app en Naturens Rige.

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice December Analyse: Martin Conradsen

Gladsaxe Kommune Borgerservice December Analyse: Martin Conradsen Gladsaxe Kommune Borgerservice December 2 Analyse: Martin Conradsen Indholdsfortegnelse: 1. Indledende oplysninger...2 1.1 Formål med undersøgelsen... 2 1.2 Metode... 2 1.3 Målgruppe... 2 1.4 Stikprøveusikkerhed...

Læs mere

Bilagsdel til rapport: Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. en undersøgelse af omfang og holdning

Bilagsdel til rapport: Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. en undersøgelse af omfang og holdning Bilagsdel til rapport: Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark en undersøgelse af omfang og holdning 2009 Bilagsdel til rapport: Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2003

Unges livsstil og dagligdag 2003 1 Unges livsstil og dagligdag 2003 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Stine Birk Nissen Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, Februar 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere