Overvægtige patienter med astma har dårligere astmakontrol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvægtige patienter med astma har dårligere astmakontrol"

Transkript

1 2 VIDENSKAB Overvægtige patienter med astma har dårligere astmakontrol Pradeesh Sivapalan 1, Peter Lange 2, 3 & Charlotte Suppli Ulrik 2 statusartikel 1) Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus 2) Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital 3) Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Ugeskr Læger 2014;176:V Figur 1 Forekomst af astma ved normalvægt, moderat overvægt og svær overvægt i Danmark. Det ses, at forekomsten af personer med astma er stigende, des højere BMI-tallet er. Tallene er fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013 [3]. Overvægt og fedme er et stadigt stigende og alvorligt helbredsproblem i store dele af verden, blandt andet på grund af den øgede risiko for udvikling af en række kroniske sygdomme som diabetes og hjertekar-sygdomme [1]. Der antages at være ca. 1,4 mia. overvægtige voksne på verdensplan [2]. Forekomsten af overvægtige i Danmark er estimeret til 47%, herunder udgør svært overvægtige 14% (Figur 1) [3]. Astma er ligeledes et stort sundhedsproblem, og globalt har 235 mio. mennesker sygdommen ifølge World Health Organization (WHO). Det skønnes, at op mod 8% af den voksne danske befolkning har astma [3]. I de seneste årtier har forekomsten af såvel fedme som astma været stigende, og det er derfor nærliggende at antage en sammenhæng mellem de to lidelser [4] (Figur 1). Sammenhængen blev første gang beskrevet af Camargo et al i 1999 [5], hvor de påviste, at en stigning i body mass index (BMI) kunne forbindes med højere risiko for debut af astma hos voksne. I flere prospektive undersøgelser har man efterfølgende påvist, at overvægt og fedme er væsentlige risikofaktorer for udvikling af astma, og samtidig synes der at være en dosis-respons-sammenhæng [5- Normalvægtige (udgør 50% af befolfningen) Svært overvægtige (udgør 14% af befolfningen) 10,5% Astma 6,6% 7,2% Moderat overvægtige (udgør 33% af befolfningen) 7]. I en metaanalyse af 12 studier har man påvist, at høj fødselsvægt og høj BMI hos børn i skolealderen var prædiktorer for udvikling af astma senere i livet med en relativ risiko (RR) på 1,2-1,5 [7]. I nyere studier har man påpeget muligheden af en ny fænotype af astma hos overvægtige patienter, særligt hvad angår astmasymptomer, medicinforbrug, lungefunktion, behandlingsrespons og livskvalitet [8]. Den kliniske konsekvens af dette kunne blive en anden behandlingsalgoritme for denne gruppe af patienter [1, 9]. Formålet med denne statusartikel er kort at gennemgå den foreliggende evidens om sammenhængen mellem overvægt, fedme og vægtreduktion og de kliniske manifestationer af astma, herunder især astmakontrol og behandlingsrespons. Overvægt og fedme er defineret i henhold til WHO (Tabel 1), og astma i henhold til GINAguidelines med mindre andet er angivet [10]. OVERVÆGT OG ASTMAKONTROL Det primære kliniske mål med behandling af astma er at opnå tilfredsstillende eller god astmakontrol. Med god astmakontrol menes ingen eller få astmasymptomer (hvæsen, hoste, åndenød og trykken for brystet), ingen natlig opvågning, der skyldes astma, ingen begrænsning i fysisk aktivitetsniveau, opretholdelse af normal lungefunktion, ingen akutte eksacerbationer og intet eller minimalt behov for anfaldsmedicin. Foruden symptomkontrol er behandlingsmålet at reducere risikoen for svære astmaanfald og at reducere risikoen for tab af lungefunktion [10]. Generelt peger den eksisterende litteratur på, at der er forskel på astmakontrol hos overvægtige og hos ikkeovervægtige patienter med astma (Tabel 2). I en undersøgelse, der omfattede voksne patienter med astma, havde svært overvægtige patienter ringere astmakontrol end normalvægtige patienter (oddsratio (OR): 2,7), nedsat astmarelateret livskvalitet (OR: 2,8) og højere forekomst af astmarelaterede hospitalsindlæggelser i det foregående år (OR: 4,6). I studiet anvendte man spørgeskemaerne Asthma Therapy Assesment Questionnaire (ATAQ) og Mini Asthma Quality of Life Questionnaire (AQLQ) til vurdering af graden af henholdsvis astma-

2 VIDENSKAB 3 kontrol og helbredsrelateret livskvalitet. ATAQ er et valideret astmakontrolværktøj (score 0-4), som afspejler antallet af problemer, der er relateret til astma i den seneste måned [11]. AQLQ er en valideret undersøgelse, der anvendes til at måle, i hvilket omfang astma påvirker en patients daglige aktiviteter, følelsesmæssige funktion, symptomer og miljømæssige stimuli; højere score indikerer bedre livskvalitet i de forløbne to uger [16]. I en undersøgelse af Taylor et al [12] med personer med selvrapporteret astma rapporterede svært overvægtige patienter i højere grad at have haft konstante astmasymptomer i den seneste måned (OR: 1,7), flere skadestuebesøg (middelværdi (M): 2,5) og akutte lægebesøg (M: 1,3) og flere tabte arbejdsdage (OR: 1,4) i det forløbne år end ikkeovervægtige (Tabel 2). Endelig var svært overvægtige i mindre grad i astmaremission (ingen astmasymptomer eller intet forbrug af astmamedicin i det forløbne år) (OR: 0,6), angav større forbrug af anfaldsmedicin (OR: 1,4) som inhalationssteroid Tabel 1 Klassifikation af body mass index iht. WHO [2]. < 18,5 kg/m 2 Undervægt 18,5-24,9 kg/m 2 Normalvægt 25-29,9 kg/m 2 Moderat overvægt 30 kg/m 2 Svær overvægt/fedme (OR: 1,3) og blev hyppigere klassificeret i gruppen med svær astma (OR: 1,4) i de forløbne tre måneder end ikkeovervægtige. Lavoire et al [13] testede 382 patienter med astma ved hjælp af Asthma Control Questionnaire (ACQ), som er et syvpoint skalasystem (ukontrolleret astma ved ACQ-score 1) og AQLQ. Efter statistisk korrektion for alder, køn og sværhedsgrad af astma fandt de en signifikant korrelation mellem stigende BMI og højere ACQ-score samt en invers Tabel 2 Astmaprævalens, astmakontrol, livskvalitet og forbrug af sundhedsydelser ved forskellig BMI. Population, n Effektparameter Normalvægt, BMI < 25 kg/m 2 Mosen et al, 2008 [11] Taylor et al, 2008 [12] Lavoie et al, 2006 [13] Peters-Golden et al, 2006 [14] Boulet & Franssen, 2007 [15] patienter med astma voksne med selvrapporteret astma 382 voksne med astma voksne med moderat astma patienter med astma Hospitalisering i det forløbne år, OR (95% KI) Astmakontrol: ATAQ-score, OR (95% KI) Livskvalitet: AQLQ-score, OR (95% KI) Prævalens af astma, % Skadestuebesøg over 1 år, n, middel (95% KI) Akutte lægebesøg over 1 år, n, middel (95% KI) Forbrug af SABA over 3 mdr., OR (95% KI) Forbrug af ICS over 3 mdr., OR (95% KI) Konstante astmasymptomer over 1 md., OR (95% KI) > 2 tabte arbejdsdage over 1 år, OR (95% KI) Astmaremission, OR (95% KI) Svær grad af astma, OR (95% KI) Prævalens af astma, % Total ACQ-score a, middel ± SD Tidlig morgen-symptomer, middel ± SD Begrænsning i aktivitetsniveau, middel ± SD Åndenød, middel ± SD Hvæsen, middel ± SD Behov for anfaldsmedicin, middel ± SD Livskvalitet: AQLQ-score, middel ± SD ACD, ICS, middel, % ACD, leukotrienantagonist, middel, % ACD, placebo, middel, % Andel med velkontrolleret astma, ICS, % Andel med velkontrolleret astma, ICS + LABA, % 35 2,1 (1,6-2,5) 0,9 (0,7-1,0) 36 1,6 ± 0,09 1,4 ± 0,13 1,1 ± 0,12 1,8 ± 0,13 1,6 ±0,12 1,2 ± 0,11 5,2 ± 0, Overvægt, BMI 25 kg/m 2 2,3 (0,7-7,5) 1,4 (0,9-2,3) 1,5 (0,9-2,7) 32 1,8 (1,5-2,2) 0,9 (0,7-1,1) 1,2 (0,9-1,5) 1,1 (0,8-1,4) 1.2 (0,8-1,8) 1.0 (0,8-1,4) 0,5 (0,4-0,8) 1,0 (0,7-1,3) 39 1,6 ± 0,08 1,4 ± 0,12 1,2 ± 0,11 1,8 ± 0,12 1,6 ± 0,12 1,0 ± 0,11 5,2 ± 0, Fedme, BMI 30 kg/m 2 4,6 (1,4-14,4) 2,7(1,7-4,3) 2,8 (1,6-4,9) 33 2,5 (2,1-3,0) 1,3 (1,0-1,6) 1,4 (1,1-1,8) 1,3 (1,0-1,8) 1,7 (1,1-2,5) 1,4 (1,0-1,8) 0,6 (0,4-0,8) 1,4 (1,1-1,9) 25 1,9 ± 0,10 1,6 ± 0,15 1,8 ± 0,14 2,3 ± 0,15 2,1 ± 0,15 1,5 ± 0,13 4,8 ± 0, p-værdi 0,04 0,01 0,05 < 0,01 0,05 0,01 ACD = antal dage med astmakontrol; ACQ = Asthma Control Questionnaire; AQLQ = mini-asthma Quality of Life Questionnaire; ATAQ = Asthma Therapy Assessment Questionnaire; BMI = body mass index; ICS = inhalationssteroid; KI = konfidensinterval; LABA = langtidsvirkende beta 2-agonist; OR= oddsratio; SABA = kortidsvirkende beta 2- agonist; SD = standardafvigelse. a) 0 = velkontrolleret astma, 6 = svær ukontrolleret astma.tt

3 4 VIDENSKAB relation mellem stigende BMI og lavere AQLQ-score. Patienter med astma og BMI 30 kg/m 2 rapporterede hyppigere om tidlig morgen-symptomer, større begrænsninger i daglige aktiviteter, mere åndenød, hyppigere hvæsende vejrtrækning, større forbrug af anfaldsmedicin og lavere livskvalitet end patienter med astma og BMI < 30 kg/m 2 (Tabel 2). Også i undersøgelsen af Lessard et al [8] var den totale ACQscore positivt korreleret til stigende BMI. Svært overvægtige patienter med astma rapporterede generelt mere om åndenød (p = 0,009), hvæsende vejrtrækning (p = 0,005) og begrænsning i den daglige aktivitet end ikkeovervægtige (p = 0,003). I et nyere studie af Barros et al [17], hvor man undersøgte 508 patienter med svær astma, fandt man, at svært overvægtige patienter i højere grad havde ukontrolleret astma end patienter med BMI 30 kg/m 2 (OR: 1,6). Astmakontrol blev valideret ud fra ACQ [18]. Peters- Golden et al [14] udførte et studie med voksne, der havde moderat astma og blev randomiseret til behandling med enten montelukast, beclometasondipropionat eller placebo (Tabel 2). Det primære ef- Tabel 3 Effekt af vægtreduktion som følge af diætetisk intervention, medicinsk behandling eller bariatrisk kirurgi på astmakontrol og livskvalitet (AQLQ-værdi). Astmakontrol vurderes på ACQ-score, astmasymptomer, medicinforbrug og lungefunktion. Population, n Effektparameter Baseline 1 år efter intervention Stenius-Aarniala et al, 2000 [24] Dias-Júnior et al, 2013 [25] Maniscalco et al, 2008 [26] Hewitt et al, 2014 [27] Dixon et al, 2011 [28] 38 patienter med astma gennemgik 8 ugers superviseret vægttabsprogram (kaloriefattig diæt) 33 patienter med astma randomiseret til behandling (kaloriefattig diæt + medikamentel behandling) eller placebo 12 overvægtige patienter med astma som gennemgik bariatrisk kirurgi 113 patienter med astma,som gennemgik bariatrisk kirurgi 23 patienter med astma som gennemgik bariatrisk kirurgi FEV1, middel, % af forventet (95% KI) FVC, middel, % af forventet (95% KI) Eksacerbationer, n Interventionsgruppen, m Kontrolgruppen, m Reduktion i dyspnøb, mm Interventionsgruppen Kontrolgruppen Reduktion i daglig anfaldsmedicin, middel, dosis Interventionsgruppen Kontrolgruppen Astmakontrol, ACQ-scorec, middel ± SD Interventionsgruppen Kontrolgruppen Åndenød, ACT-score d, middel Anfaldsmedicin, ACT-score d, middel FEV1, % af forventet FVC, % af forventet Andel på astmamedicin, % Astmamedikamenter, n, middel FEV1, m/k, l FVC, m/k, l Astmakontrol, ACQ-score c, middel ± SD Livskvalitet, AQLQ-score, middel ± SD Forbrug af SABA, n FEV1, % af forventet FVC, % af forventet 3,0 ± 0,25 2,9 ± 0,25 3,2 3,9 83,0 ± 14,4 87,8 ± 13,5 22,1 2,2 3,57/2,91 4,59/3,63 1,6 ± 1,06 4,9 ± 1, ,4 ± 14,1 84,1 ± 12,9 7,6 (1,5-13,8) a 7,6 (3,5-11,8) a ,2 0,1 1,6 ± 0,19 2,9 ± 0,16 4,2 4,6 87,2 ± 14,9 95,2 ± 10, 11,5 e 1,4 e 3,81/3,01 e 4,94/3,84 e 0,6 ± 0,97 5,9 ± 1, ,4 ± 14,2 93,9 ± 15,5 p-værdi 0,02 0,02 0,03 < NS 0,009 < < < < 0,0001 < Vægtreduktion, middel 15% BMI-fald: 40 (± 1,9)- 35 (± 1,7) kg/m 2 BMI-fald: 45 (± 4,7)- 35 (± 4,2) kg/m 2 K: 31% M: 24% BMI-fald: 51 (± 9,7)- 38 (± 7,8) kg/m 2 ACQ = Asthma Control Questionnaire; AQLQ = Asthma Quality of Life Questionnaire; ACT = Asthma Control Test; BMI = body mass index; FEV1= forceret eksspiratorisk volumen i 1. sekund; FVC = forceret vitalkapacitet; k = kvinder; KI = konfidensinterval; m = mænd; NS = nonsignifikant; SABA = kortidsvirkende beta 2-agonist; SD = standardafvigelse. a) Forskellen mellem ændringer fra baseline i behandlingsgruppe sammenlignet med kontrolgruppe efter 1 års opfølgning. b) Visuel analogskala mm, 0 mm = ingen åndenød, 100 mm = svær åndenød. c) ACQ-score: 0 = velkontrolleret astma, 6 = svær ukontrolleret astma. d) Jo højere ACT-score, des bedre astmakontrol. e) 5 år efter kirurgi.

4 VIDENSKAB 5 fektmål var antallet af dage med astmakontrol (defineret som dage med ingen natlige opvågninger, ingen astmaanfald og mindre end to pust anfaldsmedicin). Man konkluderede, at normalvægtige patienter havde flere dage med astmakontrol (34%) end overvægtige (25%) og svært overvægtige (26%) [14]. Sammenhæng mellem astma og overvægt er imidlertid ikke påvist i alle studier. I et studie af Forte et al fra 2013 [19] med 272 patienter med astma fandt man ingen sammenhæng mellem fedme og astmakontrol. Tilsvarende fandt Sastre et al [20], der undersøgte 607 patienter med astma, heller ingen signifikant korrelation mellem fedme og astmakontrol målt på ACQ-score. Overvægt og vægtreduktion har stor betydning for astmakontrol. OVERVÆGT OG BEHANDLINGSRESPONS I flere studier har man påvist en nedsat respons på inhalationssteroid hos patienter med et højt BMI [14, 21]. Boulet & Franssen undersøgte forholdet mellem BMI og respons på behandling med fluticasondipropionat med eller uden samtidig behandling med langtidsvirkende beta2-agonist hos patienter med astma. Analysen, der var baseret på data fra fem nyligt publicerede, dobbeltblindede, randomiserede studier, viste, at overvægtige patienter, herunder navnlig patienter med BMI 40 kg/m 2, havde signifikant sværere ved at opnå tilfredsstillende astmakontrol end ikkeovervægtige uanset behandlingsregime (Tabel 2) [15]. I studiet af Peters-Golden et al [14], hvor patienterne blev randomiseret til inhalationssteroid, leukotrienantagonist eller placebo, sås en lineær sammenhæng mellem stigende BMI og fald i antal dage med astmakontrol hos patienter, der fik behandling med inhalationssteroid og placebo. En tilsvarende sammenhæng blev ikke observeret hos patienter, der blev behandlet med leukotrienantagonist. Disse resultater er i overensstemmelse med en in vitro-undersøgelse foretaget af Sutherland et al [22], der fandt en svækket glukokortikoidreceptorrespons med stigende BMI. I modsætning til ovenstående fandt Farah et al [23] i deres undersøgelse af 49 patienter med astma, at behandling med højdosisinhalationssteroid i tre måneder forbedrede astmakontrol, forceret eksspiratorisk volumen i første sekund (FEV1), fraktion af ekshaleret nitrogenoxid og bronkial hyperreaktivitet uafhængig af BMI-værdi. VÆGTREDUKTION OG ASTMAKONTROL Stenius-Aarniala et al [24] foretog det første randomiserede, kontrollerede studie af vægttabs indflydelse på astmakontrol hos 38 overvægtige patienter med astma (BMI: kg/m 2 ). Studiet viste, at et gennemsnitligt vægttab på 15% af kropsvægten over en otteugers interventionsperiode var korreleret til en forbedring i lungefunktionen (målt på FEV1 og forceret vitalkapacitet), mindre grad af åndenød, reduceret forbrug af anfaldsmedicin og færre eksacerbationer end hos kontrolgruppen, som ikke opnåede vægttab (Tabel 3). Dette er i overensstemmelse med resultaterne i en nyere randomiseret undersøgelse af Dias-Júnior et al [25]. Studiet viste en signifikant bedring af astmakontrol i interventionsgruppen hos de patienter, der opnåede mindst 10% vægttab efter seks måneders kaloriefattig diæt kombineret med medikamentel behandling end hos kontrolgruppen (p = ) (Tabel 3). Undersøgelsen af Johnsen et al [29] viste en forbedring af astmasymptomer, livskvalitet (målt på AQLQ), peak-eksspiratorisk flow og en reduktion af niveauet af inflammatoriske og oxidative stressmarkører efter otte ugers intervention, hvor det gennemsnitlige vægttab var 8%. I et prospektivt studie af Maniscalco et al [26] (Tabel 3) fandt man en betydelig forbedring af astmakontrollen hos 12 kvinder, efter at de havde fået Faktaboks Overvægt og fedme har negativ indvirkning på astmakontrol Stigning i body mass index er relateret til øget grad af astmasymptomer, øget medicinforbrug, lavere lungefunktion og dårligere astmarelateret livskvalitet. Svært overvægtige patienter har et højere forbrug af sundhedsydelser i forbindelse med deres astma end normalvægtige patienter. Behandlingsrespons på inhalationssteroid er ringere hos overvægtige end hos normalvægtige patienter med astma. Vægtreduktion hos overvægtige patienter med astma har gunstig effekt på astmasymptomer, lungefunktion samt astmarelateret livskvalitet og fører til mindre medicinforbrug. Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme bør indgå i behandling og monitorering af astma.

5 6 VIDENSKAB foretaget bariatrisk kirurgi, sammenlignet med kontrolgruppen. Forbedring i astmakontrol indebar en betydelig reduktion i medicinbehovet, astmasymptomerne og forbedring af lungefunktionen et år efter kirurgi. Derimod var nitrogenoxidniveauet uændret i begge grupper. Et nyligt publiceret studie af Hewitt et al [27] viste også forbedringer i lungefunktion, en reduktion i antallet af astmamedikamenter og færre patienter som fortsatte på astmamedicin fem år efter kirurgi (Tabel 3). Dixon et al [28] undersøgte 23 patienter, som havde astma samt gennemgik bariatrisk kirurgi, og et år efter operation havde patienterne forbedret astmakontrollen, den astmarelaterede livskvalitet og lungefunktionen betydeligt (Tabel 3). DISKUSSION Den foreliggende litteratur viser klart, at overvægtige patienter med astma har mindre gunstig respons på inhalationssteroid, ringere grad af astmakontrol, øget forbrug af sundhedsydelser og mindre helbredsrelateret livskvalitet end normalvægtige patienter med astma [8, 11, 12-15, 17]. Hovedparten af studierne om vægtreduktion viser, at vægttab hos overvægtige patienter med astma forbedrer astmakontrol og astmarelateret livskvalitet [26-28]. Ovenstående resultater er opnået på baggrund af standardiserede spørgeskemaer, hvilket gør studierne indbyrdes sammenlignelige. Mekanismen bag associationen mellem overvægt og astma er ukendt, men både inflammatoriske faktorer og den mekaniske belastning, som overvægt og fedme påfører respirationssystemet, kan tænkes at spille en rolle [1]. Det er kendt, at svært overvægtige uden astma har en tendens til at opleve hvæsen, åndenød og begrænsning i aktivitet som følge af deres overvægt [30]. Endvidere bør det nævnes, at flere af de studier, der er gennemgået ovenfor, er baseret på selvrapportering af astmadiagnose [11, 12], og en tendens til overdiagnosticering af astma hos overvægtige er derfor en mulighed. De fleste af studierne er observationelle studier, hvilket giver større risiko for bias end randomiserede undersøgelser. Flere prospektive randomiserede studier er således nødvendige, så man bedre kan beskrive associationen mellem vægtreduktion og astmakontrol og ikke mindst undersøge, om behandlingsstrategien skal være anderledes hos overvægtige patienter med astma end hos normalvægtige patienter med astma. KONKLUSION Overvægt og fedme har en betydelig negativ indvirkning på astmakontrol og formentlig også på respons på behandling med inhalationssteroid. Vægtreduktion har en gunstig effekt på de kliniske manifestationer af astma, herunder navnlig astmakontrol. For at opnå god astmakontrol bør forebyggelse af overvægt og fedme betragtes som en vigtig del af astmabehandlingen. Summary Pradeesh Sivapalan, Peter Lange & Charlotte Suppli Ulrik: Obese asthma patients have poorer asthma control Ugeskr Læger 2014;176:V Current literature indicates that asthma is more prevalent among obese individuals. In addition, studies have shown that higher body mass index (BMI), particularly BMI 30 kg/m2, is associated with poorer asthma control and asthma-related quality of life. Furthermore, growing evidence suggests that obese patients with asthma respond less favourably to inhaled corticosteroids compared to non-obese patients. Moreover, longitudinal studies indicate that weight reduction improves asthma control. Therefore, preventing and treating obesity should be an integrated part of asthma management. Korrespondance: Pradeesh Sivapalan, Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus, Køgevej 7-13, 4000 Roskilde. pradeesh.s@dadlnet.dk Antaget: 1. oktober 2014 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 1. december 2014 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Taksigelser: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Statens Institut for Folkesundhed, SDU takkes for data om prævalens af astma og overvægt i Danmark, jf. Den Nationale Sundhedsprofil Litteratur 1. Juel CT-B, Ulrik CS. Obesity and asthma: impact on severity, asthma control, and response to therapy. Respir Care 2013;58: WHO. Obesity and overweight. (5. feb 2014). 3. Den Nationale Sundhedsprofil (6. jul 2014). 4. Ali Z, Ulrik CS. Obesity and asthma: a coincidence or a causal relationship? Respir Med 2013;107: Camargo CA Jr, Weiss ST, Zhang S et al. Prospective study of body mass index, weight change, and risk of adult-onset asthma in women. Arch Intern Med 1999;159: Beuther DA, Sutherland ER. Overweight, obesity, and incident asthma: a metaanalysis of prospective epidemiologic studies. Am J Respir Crit Care Med 2007;175: Flaherman V, Rutherford GW. A meta-analysis of the effect of high weight on asthma. Arch Dis Child 2006;91: Lessard A, Turcotte H, Cormier Y et al. Obesity and asthma: a specific phenotype? Chest 2008;134: Juel CT-B, Ali Z, Nilas L et al. Asthma and obesity: does weight loss improve asthma control? J Asthma Allergy 2012;5: Bateman ED, Hurd SS, Barnes PJ et al. Global strategy for asthma management and prevention: GINA executive summary. Eur Respir J 2008;31: Mosen DM, Schatz M, Magid DJ et al. The relationship between obesity and asthma severity and control in adults. J Allergy Clin Immunol 2008;122: e Taylor B, Mannino D, Brown C et al. Body mass index and asthma severity in the National Asthma Survey. Thorax 2008;63: Lavoie KL, Bacon SL, Labrecque M et al. Higher BMI is associated with worse asthma control and quality of life but not asthma severity. Respir Med 2006;100: Peters-Golden M, Swern A, Bird SS et al. Influence of body mass index on the response to asthma controller agents. Eur Respir J 2006;27: Boulet L-P, Franssen E. Influence of obesity on response to fluticasone with or without salmeterol in moderate asthma. Respir Med 2007;101: Juniper EF, Guyatt GH, Cox FM et al. Development and validation of the Mini Asthma Quality of Life Questionnaire. Eur Respir J 1999;14: Barros LL, Souza-Machado A, Corrêa LB et al. Obesity and poor asthma control in patients with severe asthma. J Asthma Off J Assoc Care Asthma 2011;48:171-6.

6 18. Juniper EF, O Byrne PM, Guyatt GH et al. Development and validation of a questionnaire to measure asthma control. Eur Respir J 1999;14: Forte GC, Grutcki DM, Menegotto SM et al. Prevalence of obesity in asthma and its relations with asthma severity and control. Rev Assoc Médica Bras 2013;59: Sastre J, Olaguíbel JM, López Viña A et al. Increased body mass index does not lead to a worsening of asthma control in a large adult asthmatic population in Spain. J Investig Allergol Clin Immunol 2010;20: Saint-Pierre P, Bourdin A, Chanez P et al. Are overweight asthmatics more difficult to control? Allergy 2006;61: Sutherland ER, Goleva E, Strand M et al. Body mass and glucocorticoid response in asthma. Am J Respir Crit Care Med 2008;178: Farah CS, Kermode JA, Downie SR et al. Obesity is a determinant of asthma control independent of inflammation and lung mechanics. Chest 2011;140: Stenius-Aarniala B, Poussa T, Kvarnström J et al. Immediate and long term effects of weight reduction in obese people with asthma: randomised controlled study. BMJ 2000;320: Dias-Júnior SA, Reis M, de Carvalho-Pinto RM et al. Effects of weight loss on asthma control in obese patients with severe asthma. Eur Respir J 2013;43: Maniscalco M, Zedda A, Faraone S et al. Weight loss and asthma control in severely obese asthmatic females. Respir Med 2008;102: Hewitt S, Humerfelt S, Søvik TT et al. Long-term improvements in pulmonary function 5 years after bariatric surgery. Obes Surg 2014;24: Dixon AE, Pratley RE, Forgione PM et al. Effects of obesity and bariatric surgery on airway hyperresponsiveness, asthma control, and inflammation. J Allergy Clin Immunol 2011;128: Johnson JB, Summer W, Cutler RG et al. Alternate day calorie restriction improves clinical findings and reduces markers of oxidative stress and inflammation in overweight adults with moderate asthma. Free Radic Biol Med 2007;42: Sin DD, Jones RL, Man S. Obesity is a risk factor for dyspnea but not for airflow obstruction. Arch Intern Med 2002;162: VIDENSKAB 7

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Astma Bronkiale Diagnostik og behandling

Astma Bronkiale Diagnostik og behandling Diagnostik og behandling Lone Agertoft, overlæge/lektor H.C. Andersen Børnehospital Odense Universitetshospital 2017 Målet for behandling Få eller ingen symptomer inklusiv om natten Så få astma-anfald

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 6 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Kantos

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

Astma Bronkiale Diagnostik og behandling

Astma Bronkiale Diagnostik og behandling Astma Bronkiale Diagnostik og behandling Lone Agertoft, overlæge/lektor H.C. Andersen Børnehospital Odense Universitetshospital 26.01.17 Case Astma Bronkiale Målet for behandling Få eller ingen symptomer

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Patientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar - en bedre kvalitet

Patientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar - en bedre kvalitet Til Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget Region Midtjylland. Hermed ansøges om støtte til følgende projekt i henhold til anførte beskrivelse: Patientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Astma Bronkiale Diagnostik og behandling

Astma Bronkiale Diagnostik og behandling Astma Bronkiale Diagnostik og behandling Lone Agertoft, overlæge/lektor H.C. Andersen Børnehospital Odense Universitetshospital 14.12.16 Astma Bronkiale Målet for behandling Få eller ingen symptomer inklusiv

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Afdeling for Biostatistik Bo Martin Bibby 23. november 2006 Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Vi betragter 4699 personer fra Framingham-studiet. Der er oplysninger om follow-up

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff

AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff Ankenævnet AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde Ankenævnets sagsnr.: AN-2011-2621 Afgørelsesdato: 31. januar 2012 Ankenævn: Klageemne: Michael Clan (formand),

Læs mere

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis

Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis Behandlingsanbefalinger Danske (2012) og internationale kliniske retningslinjer for knæ- og hofteartrose anbefaler information, træning

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Astmabehandling. Marie Henriette Madsen Charlotte Suppli Ulrik Susanne Reindahl Rasmussen

Astmabehandling. Marie Henriette Madsen Charlotte Suppli Ulrik Susanne Reindahl Rasmussen Astmabehandling En hurtig MTV af et nyt doseringsprincip til behandling af moderat til svær astma med kombinationen af inhalationssteroid og langtidsvirkende ß 2 -agonist Marie Henriette Madsen Charlotte

Læs mere

Baggrundsnotat for Astma hos børn. Indholdsfortegnelse

Baggrundsnotat for Astma hos børn. Indholdsfortegnelse Baggrundsnotat for Astma hos børn Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder forslag til baggrundsnotater

Læs mere

Inhalationssteroid til KOL-patienter

Inhalationssteroid til KOL-patienter BUDSKABER Inhalationssteroid til KOL-patienter Analyser af forbrug af inhalationssteroid (ICS) til KOL-patienter i almen praksis tyder på, at flere patienter end anbefalet behandles med inhalationssteroider.

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL.

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Arbejdsmedicinsk årsmøde april 2007 Nyborg Øyvind Omland Hvorfor måle lungefunktion? Afspejler funktionelle ændringer som følge af sygdom Kan afspejle miljømæssig påvirkning

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Leukotrien receptor antagonist (Montelukast) til behandling af mild til moderat astma hos voksne

Leukotrien receptor antagonist (Montelukast) til behandling af mild til moderat astma hos voksne Leukotrien receptor antagonist (Montelukast) til behandling af mild til moderat astma hos voksne Udarbejdet af Flora Riazi, Elmira Christensen, Vesna Djordjevic og Vitalii Tcacenco Vejleder: Mogens Vestergaard

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

1 Poul Henning Madsen

1 Poul Henning Madsen Poul Henning Madsen 1 2 Hvad håndterer vi i Lungemedicin SLB? Uafklarede lungeinfiltrater og stadieinddeling af malign sygdom i thorax Uafklarede radiologiske fund (eksempelvis mediastinal adenopati) Uafklarede

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Astma og Allergi Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Approximate prevalence of various atopic diseases in relation to age allergic rhinitis Prevalence atopic dermatitis asthma food allergy

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL

Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL Jørgen Vestbo KOL kronisk obstruktiv lungesygdom Kan forebygges og behandles Har væsentlige ekstrapulmonale manifestationer. Karakteriseret ved luftvejsobstruktion,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Astma hos børn. Hvad siger guidelines? Store Praksisdag 31. januar 2019

Astma hos børn. Hvad siger guidelines? Store Praksisdag 31. januar 2019 Hvad siger guidelines? Store Praksisdag 31. januar 2019 Susanne Larsen, sygeplejerske & Kirsten Skamstrup Hansen, ovl.phd. Børne- og Ungeafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital Generelle betragtninger,

Læs mere

Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data

Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten

Læs mere

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning?

Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning? Kapitel 17 Ti d l i g o p s p o r i n g a f k n o g l e s k ø r h e d v e d h å n d s k a n n i n g? Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning? 171 Osteoporose (knogleskørhed) er en

Læs mere

Mini-MTV skema til Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS)

Mini-MTV skema til Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) Mini-MTV skema til Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) Mini-MTV skemaet er til brug for KRIS vurdering af, hvorvidt et lægemiddel skal tages i brug som standardbehandling. Med

Læs mere

Lungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH.

Lungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH. Lungefunktionsundersøgelse LKO-kursus 6/2 2018 Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH. Hvorfor LFU Vigtig ved udredning af pt. med dyspnø. Kan bruges som led i differential diagnostisk

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Fedme: Hvad skal vi dog gøre?

Fedme: Hvad skal vi dog gøre? Fedme: Hvad skal vi dog gøre? 12. oktober, 2016 Claus Juhl Overlæge, PhD, Sydvestjysk Sygehus Emner Går det godt med vægten i DK? Hvad betyder overvægt og hvad betyder det at tabe sig? (Om)veje til vægttab

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Astma: Uddannelse i at leve med sygdommen og selvstyring af behandlingen

Astma: Uddannelse i at leve med sygdommen og selvstyring af behandlingen 1. Emne Astma: Uddannelse i at leve med sygdommen og selvstyring af behandlingen Uddannelse i at leve med astma og selvstyring af behandlingen er en forebyggende og sundhedsfremmende indsats, der har til

Læs mere

KOL FOR PRAKSISPERSONALE

KOL FOR PRAKSISPERSONALE KOL FOR PRAKSISPERSONALE Sygeplejerske Lisa Piontek Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg i 12 år Ingen interessekonflikter Program Definition Udredning (anamnese, spirometri) Klassifikation

Læs mere

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018 Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse

Læs mere

Bronkial provokations tests hos børn

Bronkial provokations tests hos børn Bronkial provokations tests hos børn Lone Agertoft, overlæge, lektor H.C. Andersen Børnehospital, OUH Odense University Hospital 29-03-2016 Bronkial provokations tests Anstrengelsesprovokation Kuldeprovokation

Læs mere

KOL-REHABILITERING Korsika 2016

KOL-REHABILITERING Korsika 2016 KOL-REHABILITERING Korsika 2016 Tid til død afhængig af graden af selvrapporteret fysisk aktivitet hos KOL-patienter (Østerbro undersøgelsen) Thorax 2006;61,771-8 Det største problem er åndenøden Åndenød

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden

Læs mere

Status på medicinsk behandling af børneastma

Status på medicinsk behandling af børneastma Status på medicinsk behandling af børneastma 2014 Af Ulla Holten Nielsen og Ghousia Javid Kontakt: Ghousia Javid GHJA@SSI.dk Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum Institut

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

!! Når!det!er!svært!at!s,lle! diagnosen!astma! 3!Hvad!kan!sygeplejerskens!rolle!være?!

!! Når!det!er!svært!at!s,lle! diagnosen!astma! 3!Hvad!kan!sygeplejerskens!rolle!være?! Nårdetersværtats,lle diagnosenastma 3Hvadkansygeplejerskensrollevære? CelestePorsbjerg Overlæge,ph.d.,kliniskforskningslektor LungemedicinskafdelingL,BispebjergHospital 6% 4% 2% 0% Astma enhyppigsygdomidanmark

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere