Kommissorium for nyt Bevaringsudvalg for genressourcer hos oprindelige danske husdyrracer

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen og Departementet Kontor/initialer: Center for Jordbrug, Planter, JURA og CME Sagsnr.: / Dato: 17. december 2012 Høringsforslag til: Kommissorium for nyt Bevaringsudvalg for genressourcer hos oprindelige danske husdyrracer Formål Bevaringsudvalget for genressourcer hos oprindelige danske husdyrracer skal rådgive Fødevareministeriet i spørgsmål om bevaring af genressourcer hos oprindelige danske husdyr. Udvalget skal endvidere bistå Fødevareministeriet med at fremme den fælles danske bevaringsindsats for oprindelige danske husdyrracer og hermed sikre den fremadrettede bevaring af genressourcer. Rammerne for udvalgets arbejde er de internationale konventioner og aftaler, som Danmark har underskrevet, herunder: Biodiversitetskonventionen, Den Globale Handlingsplan for Husdyrgenetiske Ressourcer og Interlaken Deklaration samt FAOs Guidelines for området. Udvalgets arbejde skal tage sit udgangspunkt i, at In-situ bevaring er den foretrukne bevaringsform, men at Ex-situ in-vivo bevaring anerkendes. Det er bevaringsudvalgets opgave at tilskynde til at flest mulige af de bevaringsværdige husdyr holdes In-situ. Definitioner jf. Biodiversitetskonventionen og Den Globale Handlingsplan og Interlaken Deklarationen Den levende bevaringsindsats, jf. Biodiversitetskonventionen, omfatter både In-situ og Ex-situ tiltag. In-situ bevaring defineres i Biodiversitetskonventionens artikel 2 som bevaring af økosystemer og naturlige levesteder og, for så vidt angår opdrættede eller dyrkede arter, i de omgivelser, hvor de har udviklet deres særlige egenskaber. Ex-situ bevaring defineres i Biodiversitetskonventionens artikel 2 som bevaring af bestanddele af den biologiske mangfoldighed uden for deres naturlige levesteder. In-situ betingelser defineres i Biodiversitetskonventionens artikel 2 som de betingelser, hvor de genetiske ressourcer findes i økosystemer og naturlige levesteder og, for så vidt angår opdrættede arter, i de omgivelser, hvor de har udviklet deres særlige egenskaber.

2 Endeligt defineres et økosystem i Biodiversitetskonventionens artikel 2 som et dynamisk system af plante-, dyre- og mikroorganismesamfund og disses abiotiske miljø, der vekselvirker som en funktionel enhed. Bevaringsindsatsen, jf. FAOs Globale Handlingsplan for Husdyrgenetiske Ressourcer og Interlaken Deklaration (2007) omfatter både In situ, Ex situ in vivo og Ex situ in vitro tiltag. I henhold til FAOs statusrapport The State of the Worlds Animal Genetic Ressources for Food and Agriculture fra 2007 anvendes der følgende defintioner: In-situ conservation: refers to conservation of livestock through continued use by livestock keepers in the production system in which the livestock evolved or are now normally found and bred. Ex-situ in-vivo conservation: refers to conservation through maintenance of live animal populations not kept under normal management conditions (e.g. zoological parks and in some cases governmental farms) and/or outside of the area in which they evolved or are now normally found. There is often no clear boundary between in situ and ex situ in vivo conservation and care must be taken to describe the conservation objectives and the nature of the conservation in each case. Ex-situ in-vitro conservation: refers to conservation external to the living animal in an artificial environment, under cryogenic conditions including, inter alia, the cryoconservation of embryos, semen, oocytes, somatic cells or tissues having the potential to reconstitute live animals (including animals for gene introgression and synthetic breeds) at a later date. Udvalgets opgaver Bevaringsudvalget skal medvirke til at sikre dansk implementering og gennemførelse af det tredje strategiske indsatsområde: Bevaring i Den Globale Handlingsplan for Husdyrgenetiske Ressourcer og Interlaken Deklaration. Dette indebærer følgende opgaver: Udvalget indleder sit arbejde med at konkretisere anvendelsen af begreberne In-situ og Ex-situ invivo bevaring samt rådgiver Fødevareministeriet herom. Dette kan ske ved at inddrage historisk materiale omkring fodring, opstaldning, besætningsstørrelser, avlsarbejdet etc. således, at det bliver klart for nuværende og fremtidige avlere, under hvilke forhold bevaringsarbejdet anbefales at foregå. Når udvalget har konkretiseret retningslinjerne for bevaring efter In-situ og _Ex situ in-vivo begreberne, skal udvalget tilbyde alle avlere vejledning om disse retningslinjer, så avlerne bliver tilskyndet til, at flest mulige af de bevaringsværdige husdyr holdes In-situ efter udvalgets retningslinjer. Udvalget rådgiver om principperne for videreførelse, udbygning samt anvendelsen af Statens Genbank, som er etableret i regi af det tidligere Genressourceudvalg. 2

3 Udvalget skal fremme informationsaktiviteter, som kan medvirke til at øge kendskabet til vigtigheden af bevaringsindsatsen for genressourcerne hos de oprindelige danske husdyr. Udvalget skal i den forbindelse afholde en årlig tematiseret workshop, som er åben for alle. Udvalget kan også vælge at udbyde kursusdage, som er målrettet overfor avlerne, for at sikre deres fortsatte engagement og indsigt på alle niveauer. Derudover skal udvalget rådgive om og understøtte registrering, og avleradgang til samme, samt karakterisering og løbende overvågning af genressourcerne hos de oprindelige danske husdyr, for at sikre overblik over og fremgang for bevaringsarbejdet. Udvalget skal rådgive Fødevareministeriet om, og indstille kriterier for, støtteudbetaling i form af dyre- samt avls- og raceforeningstilskud overfor Fødevareministeriet, som fastsætter reglerne ved bekendtgørelse. Udvalget kan drøfte og fremsætte forslag om andre emner, som fremmer bevaringen eller skaber utilsigtede forhindringer for bevaringen af genressourcer hos danske husdyr. Udvalget kan endvidere drøfte og fremkomme med anbefalinger om avls-, race- og genbevaringsarbejdet, bl.a. med udgangspunkt i anerkendte klassifikationsmetoder for renavl, der i videst muligt omfang tager hensyn til at sikre subpopulationernes genetiske integritet. I udarbejdelse af eventuelle renavlskriterier skal der tages udgangspunkt i videnskabelige anerkendte kriterier. Udvalget skal bidrage til en koordineret planlægning af avlsarbejdet og skal i alle sammenhænge søge samarbejde med de eksisterende (NGO) avls- og racerforeninger for de respektive racer, f.eks. ved at nedsætte arbejdende udvalg for de enkelte racer. Dette skal ske for at sikre avlernes engagement bl.a. omkring registrering og fremtidig avlsstrategi til gavn for det fælles fremtidige bevaringsarbejde, herunder hvilke racer (rødliste) der skal være omfattet af arbejdet. Udvalget skal endvidere følge op på IEC rapportens 1 anbefalinger i de tilfælde, hvor det stadig er relevant, undtagen omkring Jysk kvæg (se nedenfor). Specifikt for det Jyske Kvæg får udvalget til opgave at nedsætte to underavlsudvalg et for Sortbroget Jysk Malkekvæg (SJM) og et for Jysk Kvæg, som beskrevet i Forslag til fremme af avlsarbejdet med Jysk Kvæg (vedlagt). Avlsudvalget for SJM skal vurdere og komme med forslag til, hvilke dyr med mangelfuld dokumentation der skal indgå under en ny racekode for sortbroget jysk malkekvæg, samt komme med forslag til registreringsregler for SJM (stambogsregler). Avlsudvalget udarbejder desuden vejledende avlsplaner for SJM. 1 Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd nedsatte i 2000 en International Evalueringskomite (IEC) efter anmodning fra Fødevareministeriet. Kommissoriet var afgrænset til at omfatte Udvalget til Bevarelse af Genressourcers hos Danske Husdyrs arbejdsområde. IECs slutrapport er fra maj

4 Avlsudvalget for Jysk Kvæg kommer med forslag til registreringsregler (stambogsreglerne) for dyr, der fortsat er registreret under den nuværende racekode 46. Avlsudvalget udarbejder vejledende avlsplaner for Jysk Kvæg. Udvalget skal medvirke til etableringen af en hjemmeside, eller alternativt en blog eller Facebook gruppe, der kan fungere som platform for et videnscenter (avlerforum) til gavn for avlerne i deres hverdag. Hjemmesiden og/eller bloggen drives af NaturErhvervstyrelsen. For at sikre bevaringsarbejdets langsigtede perspektiv udarbejder udvalget handlingsplaner (arbejdsplaner) for dets arbejde, som forelægges avlerne på den årlige workshop. Udvalget rådgiver videre Fødevareministeriet om eksempelvis behov for forskning af relevans for bevaringsarbejdet. Udvalget er forpligtet til at holde sig ajour med internationale tiltag og beslutninger, hvilket bl.a. kan ske i samarbejde med NordGen. Endelig skal udvalget samarbejde med Udvalget for Plantegenetiske Ressourcer og NaturErhvervstyrelsens Netværk for bæredygtig udnyttelse af husdyrgenetiske ressourcer. Formændene for udvalgene og NaturErhvervstyrelsen sikrer den løbende dialog om relevante problemstillinger og mulige samarbejdsflader. Bevaringsudvalg for genressourcers sammensætning Bevaringsudvalget består af 13 medlemmer: - én formand, - ni avlerrepræsentanter - én repræsentant fra Økologisk Landsforening - én repræsentant fra Landbrug & Fødevarer - én repræsentant fra Kulturministeriet. Fødevareministeren udpeger formanden, der ikke er en af udvalgets øvrige medlemmer. Fødevareministeren udpeger, efter forudgående indstilling, desuden én avlerrepræsentant fra fjerkræavlerforeningen, samt repræsentanterne fra hhv. Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Kulturministeriet. De øvrige otte avlerrepræsentanter vælges af avlerne ved direkte valg Udvalgets medlemmer vælges eller udpeges for fire år ad gangen. For at sikre en kontinuitet i udvalgets arbejde er halvdelen af avlerne på valg hvert andet år. De nærmere retningslinjer for udvalgets nedsættelse er beskrevet i bilag 1. Mødestruktur og frekvens Udvalget holder 2-4 møder årligt og kan efter behov inddrage særligt sagkyndige i arbejdet, f.eks. fra NordGen eller Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst 2/3 del af medlemmerne er til stede. 4

5 Udvalget sekretariatsbetjenes af NaturErhvervstyrelsen. Udvalget fastsætter sin egen forretningsorden, som godkendes af Fødevareministeriet. Udvalgsmedlemmer kan modtage kørselsgodtgørelse, efter Statens gældende takster, i forbindelse med udvalgsmøder og den årlige workshop, såfremt dette ikke oppebæres andetsteds fra. 5

6 Bilag 1 Valg og udpegning af Bevaringsudvalgets medlemmer Udvalget består af 13 medlemmer: én formand, ni avlere samt én repræsentant fra hver af organisationerne Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Kulturministeriet. Valg af kvæg-, fåre-, gede-, svine- og hesteavler repræsentanterne De otte af avlerposter fordeles mellem de fem dyrearter på følgende måde: - Tre kvægrepræsentanter - To svinerepræsentanter - En gederepræsentant - En fårerepræsentant - En hesterepræsentant Ejere af oprindelige danske kvæg-, fåre-, gede-, svine- og hesteracer er opstillings- og stemmeberettiget, såfremt de er fyldt 18 år. Listen over de oprindelige danske husdyrracer findes i bilag 2, hvor kriterierne for dyrenes renhed og dokumentation endvidere er beskrevet. NaturErhvervstyrelsen skal forhåndsgodkende personer, der ønsker at opstille og/eller stemme. Personer eller repræsentanter for juridiske personer, som ejer en eller flere af de oprindelige danske kvæg-, fåre- eller gederacer, kan godkendes, hvis ejerskabet kan bekræftes via opslag i Centrale Husdyr Register (CHR) og hhv. Kvægdatabasen, Gede- eller Fåreregisteringen. Personer eller repræsentanter for juridiske personer, som ejer en eller flere af de oprindelige danske hesteracer, kan godkendes, hvis der fremsendes dokumentation, som bekræfter ejerskabet. Personer eller repræsentanter for juridiske personer, der ejer en eller flere af de oprindelige svineracer, kan godkendes, hvis de fremsender ID numrene på de grise, som der aktuelt står i besætningen og som er registreret i Svinedatabasen samt at det fremgår i CHR 2, at de er ejere af svin. Senest en måned før afholdelse af valget skal alle, der ønsker at opstille og/eller stemme indsende et forhåndsregistreringsskema. Valgdatoen, sted og forskudsregisteringen annonceres via en elektronisk nyhed samt på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Det vil endvidere fremgå af nyheden, at NaturErhvervstyrelsen henstiller, at der så vidt muligt opstilles lige mange kandidater af hvert køn, og at man ved afgivelse af sin stemme tager hensyn til det ligestillingsmæssige aspekt. Senest 10 dage før valget offentliggør NaturErhvervstyrelsen en valgliste over kandidater samt en liste over stemmeberettigede på hjemmesiden. Kandidaternes opstillingsorden er alfabetisk. Hvis der ikke er opstillet flere kandidater, end der skal vælges indenfor en husdyrart, foreligger der fredsvalg for den pågældende husdyrart. Hvis der opstilles færre kandidater, end den pågældende husdyreart berettiger til, vil pladsen være ubesat fire år frem. 2 I CHR findes der ikke enkeltdyrsregistreringer for grise. Det er alene muligt at tjekke, om der findes grise på en ejendom. 6

7 En godkendt ejer (herefter avler) har én stemme pr. hver af de op til fem husdyrarter, som den pågældende ejer. En avler, som ejer oprindeligt dansk kvæg og svin, kan således afgive én stemme på én opstillet kvægavler og én stemme på en opstillet svineavler. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde på valgmødet. En avler, som ejer flere forskellige oprindelige danske husdyrarter kan alene opstille én gang. Avlere skal angive, hvilken husdyrart den pågældende ønsker at opstille for. De tre kvægavlere, de to svineavlere, den gedeavler, den fåreavler og den hesteavler, som får flest stemmer er valgt. Ved stemmelighed mellem flere trækkes der lod om posten. For at sikre kontinuitet i arbejdet vælges første gang fire repræsentanter (en kvæg-, en svine-, en gede- og en hesterepræsentant) for fire år og fire repræsentanter (to kvæg-, en svine- og en fårerepræsentant) for to år. Den kvæg- og den svineavler, som får flest stemmer får de to fireårige poster. Herefter vælges fire repræsentanter hvert andet år for fire år. NaturErhvervstyrelsen indkalder til og afholder det første valgmøde og afholder derefter et valgmøde hvert andet år. NaturErhvervstyrelsen udpeger en valgledelse blandt styrelsens ansatte. Valgledelsen består af en eller flere personer, og denne sørger for, at der udfærdiges et referat fra valgets resultat, som underskrives af valgledelsen. Valgresultatet offentliggøres på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Valgledelsen afgør eventuelle tvivlsspørgsmål i forbindelse med valghandlingen. Udpegning af de resterende medlemmer samt formand Udpegning af erhvervs- og ministerielrepræsentanter Repræsentanterne fra hhv. Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Kulturministeriet udpeges af fødevareministeren efter indstilling for fire år ad gangen. Udpegning af fjerkrærepræsentant Efter indstilling fra de relevante specialklubber og udvalg under Danmarks Fjerkræavlerforening udpeger fødevareministeren en fjerkrærepræsentant. Udpegning af formand Formanden udpeges af fødevareministeren for fire år. Formanden vælges ikke blandt udvalgets medlemmer. 7

8 Bilag 2 Tabel oversigt over de oprindelige danske husdyrracer: Husdyrart Race Heste Den Jydske Hest, Frederiksborghest og Knabstrupper Kvæg Jysk Kvæg, Rød Dansk Malkerace anno 1970, Sortbroget Dansk Malkerace anno 1965, Korthorn af dansk afstamning og Agersø-kvæg. Svin Dansk Landrace Svin anno 1970 (DL 1970) og Sortbroget Landrace Svin (SL) Får Det Danske Landfår og Hvidhovedet Marsk Får Geder Dansk Landrace Ged For nogle af de oprindelige danske husdyrracer er registrering af afstamning først blevet systematiseret inden for de senere år. Der stilles derfor forskellige krav til dokumentationen af racerenhed for de enkelte arter og racer. Nedenfor er beskrevet de racespecifikke bestemmelser. Heste Race Den Jydske Hest Frederiksborghest Knabstrupper Racespecifikt krav Hoppen eller hingsten skal være mindst 15/16 Jydsk hest i 4. slægtled Hoppen eller hingsten skal være mindst 7/8 Frederiksborger i 3. slægtled Hoppen eller hingsten skal være mindst 6/8 Knabstrupper i 8. slægtled Kvæg Race RDM anno 1970 SDM anno 1965 Korthorn Jysk Kvæg Agersø-kvæg Racespecifikt krav Køer skal være registreret i Kvægdatabasen med en RDM-raceandel på mindst 15/16. Tyre skal være registreret i databasen med 16/16 dele. Køer skal være registreret i Kvægdatabasen med en SDM-raceandel på mindst 15/16. Tyre skal være 16/16 dele SDM. Kun dyr af ren dansk afstamning i mindst 4 slægtsled kan godkendes. Dyrene skal være godkendt som stamdyr eller være efterkommere af stamdyr. Dyr som indgik i den gruppe på i alt 33 dyr, som ved DNAundersøgelsen i blev udpeget som værende Agersø-kvæg samt efterkommere af disse (i henhold til undersøgelsen foretaget ved Biologisk Institut). Svin Orner og søer, som er efterkommere af godkendte stamdyr og at dette kan dokumenteres ved at de er registreret i Databasen for Avlssvin. 8

9 Får Race Dansk Landfår Marsk Får Racespecifikt krav Dyr som nedstammer fra besætninger fra Hulsig Klit, Vesterbølle og Ertebølle samt efterkommere af disse Hundyr skal have en anetavle, hvor mindst 15 af 16 aner i 4. led er af Marsk-race. Væddere skal være 16/16-dele Marsk i 4. led. Geder Bukke og geder af racen Dansk Landraceged, som kan dokumenteres via Gederegistreringen. 9