Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Transkript

1 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, København K Tlf.: Fax: (+45) (+45) sekretariat@3bar.dk

2 1. Undersøgelsens formål og indhold Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, BAR SoSu, har i april 2005 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner, sociale døgninstitutioner og sygehuse. Undersøgelsens vigtigste formål er at afdække de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af svær overvægt blandt brugerne i social- og sundhedssektoren i forbindelse med forflytning og anden personhåndtering. Resultaterne af denne del af undersøgelsen er samlet i en selvstændig rapport Forflytning af svært overvægtige brugere i social- og sundhedssektoren, som kan ses på Undersøgelsens anden del handler om de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af overvægt blandt medarbejdere i social- og sundhedssektoren, og det er svarene på disse spørgsmål, som er samlet neden for. Der er ikke tidligere gennemført landsdækkende undersøgelser på dette område, og der findes i dag intet samlet overblik over, hvilke arbejdsmiljømæssige problemer overvægt blandt personalet giver og hvor udbredte problemerne er. Resultatet af undersøgelsen skal bl.a. bruges til at styrke og målrette indsatsen for at skabe et bedre arbejdsmiljø i forbindelse med forflytning og personhåndtering i hele social- og sundhedssektoren. Samtidig vil undersøgelsen være udgangspunkt for at revidere og udvide BAR SoSu s hjemmeside om forflytning, Der er i undersøgelsen stillet nogle få spørgsmål om respondenternes kendskab til BAR SoSu s informationsmaterialer om forflytning. Svarene på disse spørgsmål er til internt brug og er ikke medtaget i denne afrapportering. Undersøgelsen er gennemført af svith.dk i samarbejde med Dicar Center for Analytisk Journalistik. Undersøgelsens gyldighed Undersøgelsen er baseret på svar fra 120 respondenter fra lige så mange kommuner, fra 284 døgninstitutioner samt fra 28 respondenter på sygehusene, som tilsammen dækker 43 ud af landets 64 sygehuse. Besvarelsesprocenterne for de tre dele af undersøgelsen ligger på henholdsvis 48% for kommunerne, 34% for døgninstitutionerne og 66% for sygehusene. Samlet set kan undersøgelsens resultater betragtes som en pålidelig kvalitativ temperaturmåling på, hvordan problemstillinger omkring svært overvægtige medarbejdere opleves og håndteres. Derimod betyder den statistiske usikkerhed og manglende detaljeret viden i kommuner og sygehuse, at undersøgelsen ikke giver et præcist kvantitativt billede af, hvor mange svært overvægtige medarbejdere, der rent faktisk findes i social- og sundhedssektoren. Undersøgelsens tabeller og procentangivelser skal således opfattes som et fingerpeg om sammenhænge og fordelinger ikke som en præcis afspejling af virkeligheden på de enkelte arbejdspladser. Se mere om undersøgelsens metode og gyldighed i afsnit 3 side 9. Yderligere informationer Denne rapport samt delrapporten om Overvægt blandt medarbejdere i social- og sundhedssektoren kan ses på Spørgsmål om undersøgelsen og dens indhold kan rettes til: Konsulent Marianne Storm Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 2. sal, 1455 København K Tlf , mst@3bar.dk 2

3 2. Undersøgelsens resultater 2.1. Resume af undersøgelsens resultater Undersøgelsens resultater i forhold til overvægtige medarbejdere kan sammenfattes i følgende punkter: Blandt deltagerne i undersøgelsen svarer 79% af kommunerne, 42% af sygehusene og 35% af døgninstitutionerne, at de inden for de seneste tre år har haft medarbejdere med svær overvægt. Af disse svarer henholdsvis 59% af kommunerne, 45% af sygehusene og 37% af døgninstitutionerne, at de pågældendes overvægt er et alvorligt eller meget alvorligt problem. Problemerne opstår især, fordi de overvægtige har svært ved at udføre arbejdet på steder med snæver plads, fordi de mangler fysisk styrke og fordi de er mindre effektive og udholdende i arbejdet. 19% af kommunerne svarer, at antallet af svært overvægtige medarbejdere er steget i de seneste 3 år, og 48% af dem forventer en stigning i de kommende år. Kun 4% af sygehusene har registreret en stigning, mens 46% forventer en stigning fremover. Blandt døgninstitutionerne har kun 5% registreret en stigning og kun 11% forventer en stigning i fremtiden. 40% af kommunerne, 52% af sygehusene og 49% af døgninstitutionerne føler sig ikke særlig godt eller dårligt rustede til at beskæftige medarbejdere med svær overvægt. Arbejdspladserne gør forholdsvis lidt for at løse medarbejdernes vægtproblemer, og mange af tilbuddene om hjælp til fysisk træning og vægttab er af generel og formel karakter fx adgang til kondicenter på arbejdspladsen. Ca. hver femte kommune og døgninstitution har ændret arbejdsopgaverne og overført belastende opgaver til kollegerne, hvorved de belastende opgaver som fx forflytning koncentreres på færre personer. Ingen af sygehusene angiver at have taget disse skridt. Kun 3% af kommunerne, 8% af sygehusene og 2% af døgninstitutionerne har vedtaget overordnede politikker og retningslinier om svær overvægt blandt medarbejderne Gennemgang af svar og resultater I spørgeskemaet var der en indledende forklaring, som slår bro fra dens første del om svært overvægtige brugere: Vi går nu over til at spørge dig om svær overvægt blandt PERSONALET i hjemmeplejen og på kommunens ældrecentre/plejehjem. Bemærk, at vi nu ikke kun taler om personer, der vejer over 150 kg. Vi er interesserede i at afdække, om der i kommunens ældrepleje findes medarbejdere med alvorlige og generende vægtproblemer uanset hvor meget de pågældende vejer. Spg. 2.1: Har I inden for de seneste 3 år haft medarbejdere [blandt kommunens plejepersonale/på sygehuset/på institutionen] med svær overvægt? Tabel 2.1. Kommuner Sygehuse Døgninst. Nej 15% 15% 63% Ja 79% 42% 35% Ved ikke 5% 42% 3% Antal svar

4 Respondenterne har haft mulighed for at angive antallet af svært overvægtige. 85 kommuner angiver tal mellem 2 og 70. Én svarer ca. 50%. De fleste svar ligger mellem 2 og 5 medarbejdere. 6 sygehuse svarer mellem 2 og 10 medarbejdere. 96 døgninstitutioner svarer mellem 1 og 5 medarbejdere, mens en enkelt svarer 10. Fire ud af fem kommuner melder om medarbejdere med generende overvægt, mod kun knap halvdelen af sygehusene. Bemærk dog de mange ved ikke svar fra sygehusene. De antyder, at der i sygehusene findes mindre central viden om overvægt blandt medarbejderne, eller at denne viden er adskilt fra viden om overvægt blandt patienterne. Mens kun få døgninstitutioner gennemfører forflytninger at svært overvægtige, er problemet med overvægt blandt medarbejderne kendt af ca. hver tredje institution. Spg. 2.2: Kender du eksempler på, at de pågældendes overvægt har gjort det svært for dem at løse de daglige arbejdsopgaver herunder forflytning og personhåndtering? Tabel 2.2. Kommuner Sygehuse Døgninst. Nej 21% 64% 53% Ja 67% 36% 47% Ved ikke 12% 0% 0% Antal svar Overvægt giver udbredte problemer i udførelsen af arbejdsopgaverne især i kommunerne. Igen kan forskellen mellem kommuner og sygehuse muligvis i nogen grad forklares med manglende viden om denne del af vægtproblematikken hos respondenterne på sygehusene. Spg Hvilke konsekvenser har deres overvægt? (Sæt gerne flere krydser) Tabel Kommuner Sygehuse Døgninst. De har svært ved at udføre 92% 75% 63% opgaver på steder med snæver plads De mangler den nødvendige 34% 50% 32% fysiske styrke til at udføre fx forflytninger og personhåndtering De bliver hurtigt trætte og holder 46% 25% 74% mange pauser De må ofte give op over for fysisk 26% 0% 57% krævende opgaver Kollegerne bliver belastet, fordi de 20% 0% 33% helt eller delvist skal overtage de svært overvægtiges opgaver Andet (åbent svarfelt) 31% 50% 17% Antal svar respondenter svarer i det åbne svarfelt. Den største gruppe af svar drejer sig om de overvægtige medarbejderes egen arbejdssituation: De har svært ved at få byrden tæt nok på kroppen og kan derfor ikke 4

5 gennemføre en sikker forflytning på den anbefalede måde. Det giver ekstra belastninger og risiko for sygefravær og skader. De øvrige svar samler sig i fire grupper: Brugerne kan opleve en grænseoverskridende intimitet, når de bliver håndteret af en meget stor person. De overvægtige medarbejdere arbejdere langsommere og mindre effektivt. De overvægtige medarbejdere kan ikke løse visse opgaver, fordi der fx ikke er plads nok, eller fordi de mangler fysisk styrke og hurtighed. Flere døgninstitutioner anfører, at de overvægtige ikke kan køre bus, ikke kan arbejde på gulvet, ikke kan reagere hurtigt på et barn, der stikker af, eller deltage i svømmeundervisning. De overvægtige har flere skader og større sygefravær. Problemer med plads er topscorer i alle respondentgrupper, men også problemer med at udføre arbejdet, og gøre det effektivt, er et problem. En betydelig del af respondenterne svarer, at kollegernes arbejdsmiljø belastes, fordi de overtager de overvægtiges opgaver. Se også tabel 2.3. neden for. Bemærk at antallet af svar fra sygehusene er meget lille: 11 af respondenterne fra sygehusene angiver i tabel 2.1. at have haft overvægtige medarbejdere og kun 4 af disse angiver, at det har givet problemer. Spg Hvad har I gjort for at hjælpe medarbejderne til at udføre deres arbejde trods deres overvægt? (Sæt gerne flere krydser). Tabel 2.3 Kommuner Sygehuse Døgninst. Arbejdspladsen har hjulpet dem til 17% 0% 13% at tabe sig Arbejdspladsen har hjulpet dem til 36% 18% 14% at komme i bedre fysisk form Arbejdsopgaverne er ændret, så 21% 0% 14% de kan løses på trods af overvægt Medarbejderne hjælper hinanden 39% 18% 36% Kollegerne overtager de opgaver, 21% 0% 26% den overvægtige ikke kan klare Andet (åbent svarfelt) 22% 27% 15% Ved ikke 11% 45% 1% Vi har ingenting gjort 16% 18% 44% Antal svar respondenter svarer i det åbne svarfelt. Svarerne kan samles i flere grupper: Emnet er tabubelagt. Der snakkes ikke åbent om det. Man forsøger at få tingene til at glide, fx ved at tilpasse arbejdsopgaver, uden at tage en åben snak. Mange har etableret tilbud om fx rådgivning, fysisk træning, kostvejledning, vægttabskurser, særlig kost i kantinen osv. En del angiver, at disse initiativer er slået fejl, fordi ingen har meldt sig til kurserne, eller fordi tilbud om personlig hjælp er blevet afvist af de pågældende. Flere arbejdspladser har flyttet overvægtige til arbejde uden forflytninger, fx nattevagter. 3 angiver, at medarbejdere er blevet fyret på grund af overvægt. Svarene tyder på, at der gøres forholdsvis lidt for at løse medarbejdernes vægtproblemer. 5

6 De uddybende kommentarer antyder, at mange af tilbuddene om hjælp til fysisk træning og vægttab er af generel og formel karakter fx adgang til kondicenter på arbejdspladsen. Det fremgår ligeledes af kommentarerne, at hjælpen skal være meget individuel og personlig, hvis den skal have effekt, fx gennem selvhjælpsgrupper, rådgivning af diætister, psykologisk rådgivning o.lign. Forholdsvis mange har ændret arbejdsopgaverne og overført belastende opgaver til kollegerne. Det antyder, at overvægt i medarbejdergruppen kan betyde, at de belastende opgaver som fx forflytning koncentreres på færre personer, som derved belastes yderligere. Spg Hvor alvorligt et problem er svær overvægt blandt personalet efter din vurdering? Tabel 2.4. Kommuner Sygehuse Døgninst. Meget alvorlige og svære at løse 18% 18% 14% Alvorlige men mulige at løse 41% 27% 23% Mindre alvorlige og enkle at løse 27% 36% 30% Ubetydelige 9% 9% 30% Ved ikke 6% 9% 4% Antal svar Problemerne med overvægt blandt medarbejderne opfattes som alvorlige men dog mindre alvorlige end problemerne med svært overvægtige brugere jfr. tabel 1.4. Problemet er tilsyneladende størst i kommunerne og mindst i døgninstitutionerne. Spg Har antallet af medarbejdere med svær overvægt ændret sig i de seneste 3 år? Tabel 2.5. Kommuner Sygehuse Døgninst. Antallet er vokset 19% 4% 5% Antallet er uændret 51% 31% 65% Antallet er blevet mindre 7% 0% 9% Ved ikke 23% 65% 22% Antal svar Medarbejdernes overvægt er tilsyneladende kun stigende i kommunerne. Det kan forklare vurderingen af alvor i tabellen oven for. Bemærk, at to tredjedele af respondenterne fra sygehusene ikke kender tallet. Spg Forventer du at antallet af medarbejdere med svær overvægt vil udvikle sig i de kommende 5 år? Tabel 2.6. Kommuner Sygehuse Døgninst. Antallet vil formentlig vokse 48% 46% 11% Antallet vil formentlig være 30% 30% 51% uændret Antallet vil formentlig falde 7% 8% 7% Ved ikke 15% 17% 31% Antal svar Respondenterne har haft mulighed for at begrunde deres svar. 101 respondenter har svaret med kommentarer, som kan samles i flere grupper: 6

7 Langt den største del henviser til generel tendens i samfundet i retning af stigende vægt og forventer, at det vil slå igennem i medarbejdergruppen. Flere forventer dog, at det øgede fokus på overvægt sammen med initiativer på arbejdspladserne kan modvirke den generelle tendens. Andre forventer, at de høje fysiske krav i social- og sundhedssektoren vil afholde overvægtige fra at søge job. To respondenter fra kommunerne og 11 fra døgninstitutionerne skriver, at de ikke vil ansætte medarbejdere med overvægt, enten fordi de ikke kan løse opgaverne eller fordi det er uforeneligt med arbejdspladsens målsætninger. Forventningen til udviklingen i antallet af overvægtige medarbejdere er mere optimistisk end for de svært overvægtige brugere (jfr. tabel 1.6.). Kommentarerne antyder, at det bl.a. kan skyldes respondenternes forventning om, at de overvægtige enten ikke vil få ansættelse, eller at de selv vil forlade jobbet, fordi de ikke magter opgaverne. Spg Hvordan vurderer du, at din[kommune/sygehus/institution] er rustet til at beskæftige medarbejdere med svær overvægt? Tabel 2.7. Kommuner Sygehuse Døgninst. Vi er godt rustede 4% 0% 12% Vi er nogenlunde godt rustede 39% 16% 23% Vi er ikke særlig godt rustede 37% 48% 30% Vi er dårligt rustede 3% 4% 19% Ved ikke 18% 32% 17% Antal svar Respondenterne har haft mulighed for at begrunde deres svar. 108 respondenter, heraf 71 fra døgninstitutionerne, svarer med kommentarer, som falder i tre hovedgrupper: De der oplever, at deres arbejdsplads er mindre godt eller dårligt rustet, anfører enten at arbejdspladsen ikke har noget reelt tilbud eller svar på problemet, eller at medarbejderne ikke vil spille med. De, der følger sig nogenlunde eller godt rustede, henviser enten til arbejdspladsens initiativer og beredskab, eller til at overvægt ikke er et reelt problem for udførelsen af arbejdet. Endelig er der en stor gruppe, som ikke mener, at overvægt er et problem på deres arbejdsplads, hvilket afspejler svarene i spørgsmål 2.1. og 2.2. Kun godt 40% af kommunerne og under en femtedel af sygehusene vurderer, at de er rustede til at håndtere problemet med overvægt blandt medarbejderne. Det er langt færre end i forhold til svært overvægtige brugere jfr. tabel 1.7. Kommentarerne antyder, at forklaringen kan være en blanding af, at emnet er tabubelagt, og at der mangler reelle redskaber til at løse det. Spg Har I gode ideer eller erfaringer med svær overvægt blandt medarbejderne, som andre kan have glæde af? 59 respondenter svarer med konkrete råd eller synspunkter, heraf halvdelen fra døgninstitutionerne. Svarene kan grupperes i fire hovedgrupper: Mere åbenhed om problemet gør det legalt at have et vægtproblem og at tale om det med ledelse og kolleger. Et anerkendende miljø. Fælles ansvar, så arbejdspladsen ikke blot påpeger problemet og lader medarbejderen alene med løsningen. Større fælles bevidsthed om fx mad og motion på arbejdspladsen. Konkrete initiativer på arbejdspladsen: Klar kostpolitik, tilbud om motion, vægtvogterhold, tilbud om individuel rådgivning, fedtfattig kost i kantiner 7

8 Stimulere dannelse af selvhjælpsgrupper og kurser i samarbejde med konsulenter. Overordnet indsats og politik I spørgeskemaet var en indledende forklaring: Vi går nu over til at spørge dig om jeres [kommune/sygehus/institution] har vedtaget politikker og retningslinier om svært overvægtige [borgere/beboere/patienter/beboere] eller om overvægt blandt medarbejderne Har I vedtaget retningslinier eller politikker specielt om svær overvægt blandt medarbejdere? (Sæt gerne kryds i begge ja-felter kun 1 valg for døgninstitutioner) Tabel 3.1. Kommuner Sygehuse Døgninst. Nej, ingen 92% 81% 98% Ja, på centralt niveau for hele 1% 8% 2% [kommunen/sygehuset] Ja, decentralt på de enkelte [distrikter/plejecentre/afdelinger] 2% 0% Ved ikke 5% 12% 1% Antal svar Respondenterne har haft mulighed for at begrunde deres svar. 4 respondenter fra kommuner generelle politikker om sundhedsordning, rummeligt arbejdsmarked og krav til medarbejderens evne til at opfylde kravene på arbejdspladsen. 2 respondenter fra sygehusene henviser til generelle politikker for sundhedsfremme og sikkerhedsarbejde. 5 respondenter fra døgninstitutioner henviser til, at overvægt er uforeneligt med arbejdet. En institution har aftale med Falck Healthcare om bl.a. rådgivning af medarbejdere. Tallene viser tydeligt, at kun meget få arbejdspladser har vedtaget politikker eller retningslinier, der kan forankre og målrette indsatsen mod overvægt blandt medarbejderne Har du gode ideer, eksempler eller kommentarer til undersøgelsen? 66 respondenter skriver kommentarer. 26 roser at BAR SoSu tager initiativ til undersøgelsen og udtrykker interesse for at se resultaterne. Flere kommenterer spørgsmålet om politikker og retningslinier. Nogle mener, der er et stort behov for, at ledelsen aktivt melder ud med generelle procedurer, andre mener at specielt medarbejdernes overvægt er en individuel sag, som vanskeligt lader sig sætte på formel i en politik. En række respondenter efterlyser flere værktøjer og metoder til at diskutere overvægt på en værdig og anerkendende måde, og til at støtte og motivere kolleger og ansatte til kostomlægning og motion. En række respondenter kommer med konkrete anbefalinger om bl.a. brug af diætister og kostkonsulenter, etablering af motionscentre mm. 8

9 3. Undersøgelsens metode Undersøgelsen er udarbejdet som et elektronisk spørgeskema, der er sendt via til samtlige kommuner, sygehuse og sociale døgninstitutioner i Danmark. Den elektroniske form betyder, at det er hurtig og enkelt at udsende, besvare og returnere skemaet, samt at bearbejde data. Personer, som ikke har svaret, er blevet rykket to gange via . Spørgeskemaerne er identiske til alle tre grupper. Dog er betegnelserne borgere, beboere og patienter samt betegnelser for respondenternes arbejdspladser tilpasset den enkelte målgruppe. Adresser på kontaktpersonerne på sygehusene og i kommunerne er indsamlet gennem telefonisk kontakt til amter og kommuner, for kommunernes vedkommende med udgangspunkt i en adresseliste, der tidligere er anvendt af BAR SOSU. Spørgeskemaet er typisk sendt til den person, der ifølge vores oplysninger har det bedste centrale overblik og ansvar over forflytning og sundhedsfremme i den enkelte kommune eller sygehus typisk en sikkerhedsleder, arbejdsmiljøkonsulent, forflytningskonsulent eller ældrechef. Listen over adresser i sociale døgninstitutioner er indsamlet via Amtsrådsforeningen samt ved direkte henvendelse til enkelte amter. En del er institutioner og bosteder for forflytningskrævende psykisk og fysisk handicappede. Men flertallet er institutioner for børn, unge og voksne uden forflytningskrævende brugere. Disse institutioner er taget med i undersøgelsen fordi spørgsmålene om overvægt blandt medarbejderne er relevante for dem. Spørgeskemaet er for døgninstitutionernes vedkommende sendt til institutionens leder Reliabilitet: Undersøgelsens pålidelighed Spørgeskemaet er besvaret af de personer i kommuner, amter og døgninstitutioner, som må forventes at have det bedste, samlede overblik over forholdene omkring svært overvægtige brugere og overvægtige medarbejdere. Besvarelserne må derfor antages at give et kvalitativt pålideligt (reliabelt) billede af den viden, den pågældende kommunes, sygehus eller døgninstitutions ledelse og centrale medarbejdere har om emnet, og i hvilket omfang spørgsmålet om overvægt blandt brugere og medarbejdere er sat på dagsordenen. To forhold svækker undersøgelsens pålidelighed i forhold til kortlægning af det faktiske antal af svært overvægtige samt arbejdspladsens erfaringer herom: Adresselistens kvalitet: Vi har ikke systematisk kunnet sikre os, at vi i alle tilfælde sendte spørgeskemaet til den person, som havde det bedste overblik over emnet i den pågældende arbejdsplads. Respondenternes vidensniveau: Det fremgår af besvarelserne, at der kun på få arbejdspladser er sket en systematisk indsamling af statistik og erfaring om emnet. Nogle respondenter angiver også, at de kun har kendskab til dele af arbejdspladsen, fx hjemmeplejen men ikke plejecentrene. Besvarelserne giver således ikke nødvendigvis et korrekt kvantitativt udtryk for situationen i marken. Undersøgelsen er desuden behæftet med en vis usikkerhed på grund af respondenternes forskellige niveauer i organisationen: På sygehusområdet er nogle amter organiseret med én central person, som har svaret for alle amtets sygehuse, mens andre har svaret enkeltvis. Blandt kommunerne har de fleste modtaget ét spørgeskema, men enkelte som fx Odense har ønsket at få undersøgelsen sendt til flere decentrale respondenter Validitet: Undersøgelsens gyldighed Besvarelsesprocenterne for de tre dele af undersøgelsen ligger på henholdsvis 66% for sygehusene, 48% for kommunerne og 34% for døgninstitutionerne. 9

10 Sygehusene: Spørgeskemaet til sygehusene er sendt til 47 respondenter, som tilsammen repræsenterer 64 sygehuse. Af disse har 28, som tilsammen repræsenterer 43 sygehuse, svaret. Svarene dækker sygehuse i samtlige amter undtagen Bornholm og omfatter både somatiske og psykiatriske sygehuse. I 5 amter har samtlige sygehuse svaret. I Århus Amt har to ud af fem sygehuse svaret. Vi vurderer, at besvarelserne er repræsentative i tilfredsstillende grad. Kommunerne: Spørgeskemaet er sendt til 266 respondenter fra lige så mange kommuner, hvoraf 128 har svaret. Besvarelserne dækker alle landets amter med en svarprocent i det enkelte amt fra 69% i Fyn Amt til 18% i Roskilde Amt. Samlet er besvarelsesprocenten i Hovedstadsregionen lidt lavere end gennemsnittet, men de fire største kommuner (København, Frederiksberg, Gladsaxe og Gentofte) har alle svaret. Besvarelserne er godt fordelt mellem små, mellemstore og store kommuner. Af de ti største kommuner har de 8 svaret kun Aalborg og Helsingør mangler. Samlet vurderer vi, at besvarelserne er repræsentative i tilfredsstillende grad. Døgninstitutionerne: Spørgeskemaet er sendt til 831 respondenter, hvoraf 284 har svaret. Den relativt lave svarprocent afspejler, at de fleste sociale institutioner ikke har forflytningskrævende beboere og derfor ikke har haft motivation til at svare. Det var ikke praktisk muligt på forhånd at udskille de relevante institutioner af den samlede adresseliste. Kun 5 institutioner har svaret på spørgsmålene om forflytning af beboere over 150kg. Tallet er så lavt, at der ikke kan drages generelle konklusioner, og døgninstitutionerne er derfor udeladt i afrapporteringen af denne del af undersøgelsen. Spørgsmålene om overvægt blandt medarbejdere er relevant i forhold til samtlige institutioner, men det er uklart, om besvarelserne er repræsentative for alle institutioner. Den geografiske spredning vurderer vi dog som tilfredsstillende. Specielt i forhold til kommunerne opstår en statistisk skævhed i undersøgelsens tabeller, idet alle kommuner er repræsenteret med ét svar og ikke er vægtet efter størrelse. Et svar fra Århus Kommune tæller således på lige fod med et svar fra Sejlflod Kommune. En mulig systematisk fejl opstår, fordi en del af de manglende svar kan afspejle, at man i den pågældende kommune eller institution ikke er stødt på svært overvægtige brugere og derfor ikke vil bruge tid på undersøgelsen. Hvorvidt dette er tilfældet er vanskeligt at afgøre, men i givet fald vil det føre til en overrepræsentation af arbejdspladser, der har oplevet problemet. Derved vil problemerne med svær overvægt i undersøgelsen fremstå som mere udbredte, end de faktisk er Konklusion Samlet set kan undersøgelsens resultater betragtes som en pålidelig kvalitativ temperaturmåling på, hvordan problemstillinger omkring henholdsvis svært overvægtige brugere og overvægtige medarbejdere opleves og håndteres i social- og sundhedssektoren: Er emnerne på dagsordenen, opleves de som vanskelige eller enkle at håndtere, hvilke arbejdsmiljømæssige problemer følger af overvægten, hvilke tiltag har man gjort, findes der politikker og beredskab på området osv. Derimod giver undersøgelsen ikke et præcist kvantitativt billede af, hvor mange svært overvægtige brugere og overvægtige medarbejdere, der rent faktisk findes i social- og sundhedssektoren. Undersøgelsens tabeller skal således opfattes som et fingerpeg om sammenhænge og procentfordelinger ikke som en præcis afspejling af virkeligheden på de enkelte arbejdspladser. 10