Nonfarmakologisk behandling af børn med overvægt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nonfarmakologisk behandling af børn med overvægt"

Transkript

1 Af Kenneth Christiansen, klinisk diætist, stud. pæd., Lone Viggers, ernæringschef, NHH-kandidat, MPA og Allan Stubbe Christensen, klinisk diætist, stud. scient. san., Ernæringsenheden, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Nonfarmakologisk behandling af børn med overvægt Prævalencen af overvægt er stigende i den vestlige verden, herunder også i Danmark. Det skønnes, at knapt halvdelen af den voksne befolkning er overvægtige (1-3). Prævalencen af overvægt blandt børn er også stigende. I 2002 blev det skønnet, at omkring 6-7% af de 5-7-årige børn var overvægtige (4), og nyere data fra Ålborg Kom mune viser, at 10% af alle 3-årige børn er overvægtige (5). Kenneth Christiansen Lone Viggers Allan Stubbe Christensen Farmakologisk eller kirurgisk behandling anbefales ikke til børn og unge under 18 år i Danmark (6,7). Livsstilsintervention (diætbehandling, fysisk aktivitet, adfærdsmodifikation) er således den eneste behandlingsmetode, der anbefales til børn og unge under 18 år. Denne behandling bør starte så tidligt som muligt og mad, bevægelse og familie bør vægtes ligeligt i behandlingen (8). Baggrund I foråret 2004 vurderede de kliniske diætister i Ernæringsenheden i det daværende Ringkjøbing Amt, at den diætetiske behandling af børn med overvægt ikke var optimal. Det eksisterende tilbud manglede noget. For at optimere behandlingen af børn med overvægt efterspurgte de kliniske diætister en tværfaglig indsats, hvor både mad, bevægelse og familie blev systematisk inddraget samtidig med, at behandlingen blev påbegyndt, før børnene blev for store, både alders- og vægtmæssigt. Det førte til, at Ernæringsenheden i foråret 2005 påbegyndte pilotprojektet: Struktureret Tværfaglig og tværsektoriel behandling af småbørn med Overvægt i Ringkjøbing Amt (STOR). Pilotprojektet blev støttet af Sundhedsstyrelsen og benyttede amtets 128 speciallæger i almen medicin til en standardiseret opsporing af børn med overvægt ved 3-, 4- eller 5-års-undersøgelsen. Såfremt lægen fandt barnet overvægtigt ud fra alderskorrigerede BMI-værdier, kunne familien henvises til et tværfagligt behandlingstilbud, hvor klinisk diætist, fysioterapeut og familiekonsulent udgør behandlerteamet, der hjælper barn og familie (9). Målet var at udvikle, implementere og evaluere et struktureret, tværfagligt og tværsektorielt behandlingstilbud til småbørn med overvægt og deres familier i Ringkjøbing Amt. Formålet med projektet var: 1 Tidlig opsporing af børn med overvægt 2 Inddragelse af hele familien i behandlingen 3 Tværfaglig behandling Tema 9

2 Klog betragtning fra Lena, 5 år: Et plejehjem er et sted, hvor man opbevarer gamle mennesker og truer dem til at dele værelse med nogen, de ikke kan lide. De får mediciner og frikadeller, og hver lørdag får de formkage med rosiner. Inklusionskriterier Inklusionskriteriet var børn i Ringkjøbing Amt, der ved de forebyggende helbredsundersøgelser ved 3-, 4- eller 5-års-undersøgelsen hos egen læge blev fundet overvægtige på baggrund af alderskorrigeret BMI (10). Tabel 1 Inklusionskriterier for køn og alder Alder Drenge Piger BMI BMI 3 år 17,9 17,6 4 år 17,6 17,3 5 år 17,4 17,1 Tabel 1 viser BMI z-score (cut-off-værdier) for definitionen af overvægt. Værdier i tabellen svarer til et BMI på 25, hvis børnene havde været 18 år (10). Fra 1. juni 2005 til 31. december 2005 blev 27 familier inkluderet. Tre familier valgte at takke nej til at deltage inden første konsultation, begrundet med at barnet nok løber hvalpefedtet af sig, og tre familier valgte at stoppe efter første konsultation, begrundet med, at de nu havde fået nogle redskaber, de kunne bruge. Således blev 21 familier inkluderet i pilotprojektet. Behandlingsmetode Behandlingen er nonfarmakologisk og omfatter diætbehandling samt behandling ved fysioterapeut og familiekonsulent. Den pædagogiske tilgang er systemisk. Dette betyder, at familien ses som en sammenhængende enhed, der påvirker hinanden (11). Metoden er valgt, fordi det er vist, at jo mere hele familien engagerer sig, desto større succesrate synes børnene at have med ændring af mad- og bevægelsesvaner (12). Den systemiske tilgang har således både barnet, søskende, forældre eller andre omsorgsrelaterede personer som målgruppe og søger at øge familiens egne ressourcer og bevidsthed om egne potentialer ved at styrke familiernes indlæringsevne (13). Tankegangen er konstruktivistisk og går på, at mennesket gennem læring og erkendelse selv konstruerer sin forståelse af omverdenen (14). Interventionen er her en aktivitet, der understøtter empowerment og søger at fremme familiernes egne handlekompetencer (15). Det er familien selv og ikke behandleren, der har løsningen, hvilket stiller krav til behandlerne om neutralitet og evnen til at stille spørgsmål, der kan udfordre familiens virkelighed og grundholdninger i stedet for at rådgive (16). Der anvendes lineære, cirkulære, refleksive og handlingsafklarede spørgeteknikker i behandlingen (15, 17, 18). Dette betyder, at der spørges mere ind til familiens oplevelse af et problem i stedet for til selve problemet, således at de tvinges til at udforske sig selv og måden, de takler forskellige situationer på (16). Der afstås fra fejlsøgning og fejlløsning samt fra at vejlede og anbefale. Familien vælger selv, hvad de vil arbejde videre med. Der arbejdes med lavintens intervention (19), hvilket betyder højst to ændringer i relation til spisevaner og en ændring i relation til bevægelsesvaner mellem hver konsultation. Data om børnenes mad- og bevægelsesvaner er opsamlet ved tre dages prospektiv kostregistrering (torsdag, fredag, lørdag), spørgeskema samt ved interview under konsultationen (9). Familierne tilbydes fem konsultationer det første år, to konsultationer det andet år, derefter årlig konsultation. Der er lavet en costbenefit-analyse på behandlingsmetoden, der viser, at denne behandlingsmodel ikke er dyrere end konventionel diætbehandling af børn med overvægt (9). 10 Tema

3 Figur 1- BMI z-score for de første fem konsultationer! Anbefalinger til sund frokost i daginstitutioner Alle børn i daginstitutioner skal senest 1. januar 2010 have et måltid mad midt på dagen. Frokostmåltidet skal være sundt og leve op til de officielle anbefalinger, som Fødevarestyrelsen i samarbejde med Fødevareinstituttet DTU har udviklet. Se mere på Statistik Alle statistiske analyser er foretaget med STATA (version 10). Parret t-test er benyttet til analyse af, hvorvidt der er en forskel mellem 1. besøg og 5. besøg med hensyn til BMI z-score, energiholdige drikkevarer, frugt, grønsager, mælk samt rugbrød. Der er anvendt et signifikansniveau på 5%. Resultater Data fra 21 børn indgår i resultaterne ved 1. konsultation. Da fire familier er overgået til årlige kontroller før 5. konsultation, har vi ingen data på dem endnu, så der er 17 børn, som har haft fem konsultationer. Figur 1 viser ændringen i børnenes gennemsnitlige BMI. Der er gået måneder fra 1. til 5. konsultation og 3-9 måneder mellem hver konsultation. BMI z-score ved 5. konsultation er 0,28 lavere end ved 1. konsultation (95% CI: 0,05 til 0,52; p=0,02). På individniveau ses, at 65% af børnene har samme eller lavere BMI z-score ved 5. konsultation. Mange familier har fået flyttet tiderne til opfølgende konsultationer i behandlerteamet, hvorfor der i praksis er gået måneder inden de kom til 5. konsultation, i stedet for som planlagt 12 måneder. Tabel 2 - Reduktion i BMI z-score Konsultationer Ændring 17 børn 0,10 0,19 0,23 0,28 0,28 (CI 95% 0,05 til 0,52) p=0,02 19 børn 0,11 0,15 0,18-0,18 (CI 95% -0,05 til 0,40) p=0,12 21 børn 0,09 0, ,13 (CI 95% -0,05 til 0,31) p=0,14 Tabel 2 viser ændringen i BMI z-score, målt i forhold til BMI z-score ved 1. konsultation. Inkluderes de børn, der kun har haft tre konsultationer (n=2) og fire konsultationer (n=2) i den samlede analyse, ses stadig en reduktion i BMI z-score, men der er ingen signifikans længere. Det er desværre ikke lykkes at få disse fire børnefamilier ind til den årlige kontrol. Data er opgjort i januar/februar Tema 11

4 Tabel 3 - Ændring i mængden af udvalgte levnedsmidler fra 1. til 5. konsultation Levnedsmiddel 1. konsultation 5. konsultation Ændring (95% CI) p-værdi Energiholdige drikkevarer (ml) (-25 til 164) 0,14 Frugt (g) (-50 til 52) 0,97 Grøntsager (g) (-107 til -34) <0,01 Mælkeprodukter (ml) (-39 til 216) 0,16 Rugbrød (g) (-42 til 12) 0,26 Tabel 3 viser, hvor meget børnene spiser/drikker ved 1. og 5. konsultation af udvalgte levnedsmiddelgrupper. Den gennemsnitlige mængde pr. dag er beregnet i Dankost 3000 på baggrund af de tre dages prospektive kostregistreringer. Ikke alle børnefamilier har fået udfyldt kostregistreringerne ved 1. eller 5. konsultation, hvorfor data for kosten er opgjort på baggrund af kostregistreringer fra 15 børn. Energiholdige drikkevarer dækker over juice, sodavand, slush ice samt energiholdig saftevand og ditto læskedrikke. Der findes os bekendt ikke valide metoder til at måle børnenes bevægelse, men fysioterapeuten har på baggrund af familiernes udtalelser vurderet bevægelsen til at være øget igennem forløbet. Forældrene udtaler alle, at bevægelse er blevet lystbetonet, og at det har haft en afsmittende effekt på hele familien. Diskussion Selvom der måles et lille signifikant fald i BMI z-score, findes der ingen samtidsdata om danske børns vækstudvikling fra 3-5 år. Derfor kan det diskuteres, om det er reelle resultater, vi måler, eller kun ændringer. Dette skal ses i lyset af, at 65% af børnene i projektet har opnået et stabilt eller faldende BMI efter måneders nonfarmakologisk intervention. Noget kunne således tyde på, at denne strukturerede og tværfaglige behandlingsmetode hjælper en stor del af børnene. Ved et enkelt barn fandt vi et fald i BMI ned til 50%-percentilen ud fra alderskorrigerede BMIværdier. Til trods for at ikke alle børnene spiste og bevægede sig i henhold til de officielle næringsstofanbefalinger (NNR) ved 5. konsultation, ændrede de fleste børn såvel mad- som bevægelsesvanerne i en mere hensigtsmæssig retning. Den største effekt sås på mængden af spiste grøntsager. På gruppeniveau så vi at 66% spiste mere frugt 80% spiste flere grøntsager 60% drak mindre mælk 53% drak færre energiholdige drikkevarer 53% spiste mere rugbrød Kostændringerne er forbundet med nogen usikkerhed, idet de er opgjort som det gennemsnitlige indtag over tre dage. En kendt fejlkilde ved kostregistreringer kan være, at der spises anderledes de dage, der kostregistreres, eller at der fejlrapporteres (underrapportering af visse fødeemner og overrapportering af andre). De fleste familier fortæller, at de er overraskede over, hvor let det har været at få børnene til at spise grøntsager og frugt i løbet af dagen, samt at børnene nu selv øser maden op på tallerkenen. Det synes som om, de fleste af børnene har fået en glæde ved at spise mere frugt og grønt; måltiderne synes samtidig mindre konfliktfyldte for familierne. Om familierne formår at fastholde ændringen i vanerne over tid, vides ikke. Dette spørgsmål kan kun besvares ved at følge familierne fremover. Familierne har kun arbejdet med små ændringer ad gangen, hvilket synes at have haft en positiv effekt på familiens mad- og bevægelsesvaner. De fleste af familierne udtaler under konsultationen, at børnenes ændrede mad- og bevægelsesvaner har smittet af på hele familien, således at alle i familien spiser sundere og bevæger sig med større glæde. Dog drikker de fleste af børnene stadig for lidt mælk. Den systemiske tilgang i projektet gør, at der ikke er fokuseret på det enkelte barns mad- og bevægelsesvaner men på familiens mad- og bevægelsesvaner; samtidig er der fokuseret på handlemuligheder frem for begrænsninger. Dermed synes det som om, flere af familierne er blevet mere bevidste om, at de voksne væl- 12 Tema

5 ger udbuddet af mad, herunder hvad der er i køkken- og køleskabet, og hvad der serveres til måltiderne, hvor børnene vælger, om de er sultne eller mætte, samt hvad de vil spise af dette udbud. Det, at der ikke findes nogle valide metoder til at måle børns daglige aktivitetsniveau, giver en usikkerhed i relation til bevægelsesvanerne, og om de reelt er ændrede. Når vi alligevel tillader os at antyde en ændring, beror det alene på forældrenes udsagn samt fysioterapeutens faglige vurdering. Forældrene oplyser, at bevægelsen er blevet mere lystbetonet, hvilket indikerer en sandsynlighed for, at børnene fortsat vil bevæge sig senere i livet, idet en mere pligtstyret bevægelse kan forventes at medføre et reduceret aktivitetsniveau, når børnene bliver gamle nok til selv at bestemme. Konklusion Ernæringsenheden har udviklet og efterfølgende implementeret en behandlingsmetode, hvor behandlingen er nonfarmakologisk og nonkirurgisk, og som omfatter et struktureret tilbud omhandlende mad, bevægelse og familieterapi ved klinisk diætist, fysioterapeut og familiekonsulent. Samlet synes der at være en tendens til, at denne behandlingsmodel hjælper omkring 65% af børn med overvægt. Det skal bemærkes, at denne metode ikke er dyrere end konventionel diætbehandling af overvægtige børn. kechr@ringamt.dk Referencer 1 Due P, Heitmann BL, and Sorensen TI. The obesity epidemic in Denmark. Ugeskr Laeger, 2006;168: Richelsen B et al. Den danske fedmeepidemi - oplæg til en forebyggelsesindsats. 2003, Ernæringsrådet. 3 Ekholm O et al. Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden , Statens Institut for Folkesundhed: København. 4 Petersen TAG et al. Danske skolebørns BMI målt i perioden 1986/ /1997 sammenlignet med danske målinger fra 1971/1972. Ugeskr Laeger 2002;164: Prævalens af overvægt og fedme blandt 3-årige i Aalborg kommune samt beskrivelse af risikofaktorer. Ugeskr Laeger 2008;170: /farmakologisk_behandling_af_fedme.htm 7 Kirurgisk behandling af svær overvægt - en medicinsk teknologivurdering. 2007, Sundhedsstyrelsen. 8 Dansk selskab for almen medicin 2006: opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn. 1. udgave, 1. oplag. DSAM. 9 afdelinger/ern%c3%a6ringsenheden/om+os 10 Michaelsen KM et al. Behandlingen af fedme hos børn en vejledning for praktiserende læger Nycomed Danmark A/S. 11 Elsass P: Sundhedspsykologi 2. udgave 8. oplag. Nordisk Forlag A/S. København Epstein LH et al. Ten-year outcomes of behavioral family-based treatment of childhood obesity. Health psychology. 1994;13: Peavy VR. Konstruktivisk vejledning 4. oplag. Rådet for uddannelses- og Erhvervsvejledning Illeris K. Læring 1. udgave 3. oplag. Roskilde universitetsforlag Burnait W et al. Child and Adolescent obesity Causes and consequences, prevention and Management. 1. edition Cambridge University Press 2002; Part III: Brørup M et al. Den ny Psykologihåndbog 2. udgave 3. oplag Nordisk forlag A/S. København Marner T: Kom lad os snyde problemet. Hans Reitzels Forlag Tomm K: Interviewet som intervention III. del. Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål? Oversat af Marner T. Forum, vol Nowicka P et al. Low-intensity family therapy intervention i useful in a clinical setting to treat obese and exstremely obese children. Int J Ped Obesity 2007;2:211-7.! Madordninger vinder frem i skoler og institutioner To ud af tre skoler har en madordning. I landets vuggestuer er der i ni ud af ti mulighed for at købe mad til børnene, mens det hos børnehavebørnene kun er i én ud af ti børnehaver, børnene kan få et forældrebetalt måltid mad midt på dagen. Det viser en undersøgelse, som Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har fået udarbejdet af Fødevareinstituttet DTU. Rapporten kan findes på Tema 13

Diætetisk behandling af børn med overvægt med fokus på hele familien.

Diætetisk behandling af børn med overvægt med fokus på hele familien. Diætetisk behandling af børn med overvægt med fokus på hele familien. Af Kenneth Christiansen, klinisk diætist, kok, Cand. Pæd. Pæd. og Heidi Dinesen, Sundhedsfaglig konsulent. Baggrund Denne artikels

Læs mere

Diætetisk behandling af børn med overvægt med fokus på hele familien.

Diætetisk behandling af børn med overvægt med fokus på hele familien. Diætetisk behandling af børn med overvægt med fokus på hele familien. Af Kenneth Christiansen, klinisk diætist, kok, Cand. Pæd. Pæd. og Heidi Dinesen, Sundhedsfaglig konsulent. Baggrund Prævalencen af

Læs mere

Hjælp barnet har overvægt

Hjælp barnet har overvægt Selvom børn i dag tilbringer en stor del af deres tid i institutioner, så er det stadig primært forældrenes ansvar, hvad børnene spiser, og om de bevæger sig nok igennem dagen. At overvægt skyldes en ubalance

Læs mere

Hjælp barnet har overvægt

Hjælp barnet har overvægt 2 Hjælp barnet har overvægt Af Kenneth Christiansen Art nr. 11076 Overvægt og kræsenhed hos børn er forældrenes ansvar. For at hjælpe barnet må forældrene hjælpes og hele børneflokken må inddrages i et

Læs mere

DIÆTISTEN TEMA. Børn. Svært overvægtige har brug for behandling også selvom de er børn Læs mere på side 5. Hvad laver en børnediætist?

DIÆTISTEN TEMA. Børn. Svært overvægtige har brug for behandling også selvom de er børn Læs mere på side 5. Hvad laver en børnediætist? Nr. 97. Februar 2009. 17. årgang DIÆTISTEN TEMA Børn Svært overvægtige har brug for behandling også selvom de er børn Læs mere på side 5 Hvad laver en børnediætist? Læs mere på side 19 Kostens betydning

Læs mere

Børnefamilier i Behandling hos Diætister

Børnefamilier i Behandling hos Diætister FEPS Vidensdagen 29. oktober 2009 Ellis Tauber-Lassen Projektleder, Klinisk diætist Formål Projektets formål var at vurdere, om det ved hjælp af vejledning omkring kost og motion, givet af privat praktiserende

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne

Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne 2008-2010 Rammerne har stor indflydelse på, hvor nemt og hvor oplagt det er, at opføre sig mere sundhedsfremmende. Citat af Bjarne Brun Jensen,

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Børnehuset Hanens kostpolitik

Børnehuset Hanens kostpolitik Børnehuset Hanens kostpolitik Kostpolitik i Børnehuset Hanen I Børnehuset Hanen bliver der lavet mad til alle børn hver dag. Maden består af økologiske produkter, friske varer, årstidens grønsager og hjemmebagt

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Busters Verdens kostpolitik Orientering til forældre

Busters Verdens kostpolitik Orientering til forældre Busters Verdens kostpolitik Orientering til forældre I Busters Verden har personalet og forældrerådet i fællesskab udarbejdet en vejledende kostpolitik med retningslinjer gældende for Busters Verden. Kosten

Læs mere

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne? Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig

Læs mere

God mad til Bornholmske børn

God mad til Bornholmske børn God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål

Læs mere

Måltidsmærket 12. September 2018

Måltidsmærket 12. September 2018 Ny guide til sundere mad i daginstitutionen Måltidsmærket 12. September 2018 Fødevarestyrelsens arbejde med sundere mad- og måltidsvaner i daginstitutionen Officielle anbefalinger Sund og velsmagende mad

Læs mere

Projekt Sund Start København, September 2011

Projekt Sund Start København, September 2011 Projekt Sund Start København, September 2011 Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt der laver primær forebyggelse blandt normalvægtige børn i alderen 2-6 år, der er i høj risiko for at udvikle overvægt

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen

Læs mere

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Sunde kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 4 Kosten er afgørende for læring 5 Morgenmad 5

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN

MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN MAD & MÅLTIDER MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN Det overordnede mål med vores kostpolitik er at fremme børnenes sundhed og velbefindende - vi véd, at glade børn trives. Måltiderne er en vigtig del af hverdagen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik 1 Mad- og måltidspolitik 2 Denne folder er udarbejdet i et samarbejde mellem forældrebestyrelsen og personalet i foråret 2011. Ansvarlig leder: Søren Fynbo Daginstitution Højvang Tyrstedvej 2 8700 Horsens

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen. Kost og bevægelsespolitik for Børnehuset Andedammen. Udarbejdet 22.4.2009. Citat fra forbrugerstyrelsen: Det er af stor betydning for børns trivsel og helbred, at de under opvæksten får en god og ernæringsrigtig

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på: Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Den udfordrende skolemad

Den udfordrende skolemad Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik Studieplan Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Introduktion til faget og en forelæsning om energigivende næringsstoffer, vitaminer, mineraler og energibehov. Efterfølgende

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Beskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen. 1. Arbejder I med fysisk aktivitet for borgerne som en del af indsatserne? Ja

Beskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen. 1. Arbejder I med fysisk aktivitet for borgerne som en del af indsatserne? Ja Fysisk aktivitet 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Mad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

Mad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017 Mad- og måltidskultur i Thorsø Børnehus April 2017 Favrskov Kommune Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet i samarbejde med forældrebestyrelsen. Bestyrelsen har besluttet, at hver enhed udarbejder

Læs mere

Lokal handleplan for Mad, måltider og bevægelse for Område Øst, afd. Børnehuset Heimdal, Børnehuset Mælkevejen og Karise Børnehus

Lokal handleplan for Mad, måltider og bevægelse for Område Øst, afd. Børnehuset Heimdal, Børnehuset Mælkevejen og Karise Børnehus Lokal handleplan for Mad, måltider og bevægelse for Område Øst, afd. Børnehuset Heimdal, Børnehuset Mælkevejen og Karise Børnehus Ved vedtagelse af denne Lokale handleplan for Mad, måltid og bevægelse,

Læs mere

Kost- og sukkerpolitik. Børnehuset Mirabellen

Kost- og sukkerpolitik. Børnehuset Mirabellen Kost- og sukkerpolitik Børnehuset Mirabellen Mirabellens kost- og sukkerpolitik Mirabellens forældreråd har formuleret en kost- og sukkerpolitik for Mirabellen med udgangspunkt i den allerede eksisterende

Læs mere

4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider

4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider 4.2 Prøve Uge 36 2003 FVU-læsning Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution Prøvested Antal opgavesæt

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,

Læs mere

Kostpolitik - En sund start på livet

Kostpolitik - En sund start på livet Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.

Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej. Baggrund Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej. Frederiksberg Kommune har besluttet, at der skal

Læs mere

Principper for mad- og måltider ved Børnehuset Troldblomst.

Principper for mad- og måltider ved Børnehuset Troldblomst. Principper for mad- og måltider ved Børnehuset Troldblomst. Hvorfor en Madkultur: Børnene opholder sig i institutionen i en stor del af deres vågne tid og har derfor brug for at have god energi til en

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016

Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016 Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016 I dag har jeg fået broccoli til frokost, og det kan jeg faktisk godt li. Vi fik rugbrød igen i dag. Supperne smager godt, og så er der ærter i. Vi

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune August 2018 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c. Muligheder

Læs mere

Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé

Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé Forældrepjece Dagtilbud Nordvest Velkommen til Børnehuset Spentrup/Naturbørnehaven Bane Alle Naturbørnehaven har omkring 46 børn i alderen 3-6 år. Naturbørnehaven

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Kost- og sukkerpolitik 2017

Kost- og sukkerpolitik 2017 HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 I Planeten er det vigtigt, at børnene oplever det at spise som noget rart og trygt således at børnene får lyst til at deltage i måltidet. Det betyder at

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 06. september 2016 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK

LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK Dagnæs Dagtilbud 2019 Foto: Martin Bubandt, Politiken VORES VISIONER FOR MAD- OG MÅLTIDSPOLITIKKEN Børnenes kostvaner grundlægges tidligt i barndommen, og vil ofte følge

Læs mere

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling

Læs mere

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Solgå rden.

Kostpolitik Børnehuset Solgå rden. Kostpolitik Børnehuset Solgå rden. I Børnehuset Solgården ønsker vi at være med til at, grundlægge nogle sunde kostvaner. Vi vil gerne følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og derfor har vi i nedenstående

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed

FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed FVST Odense 30. november Børn Mad og Sundhed Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Københavns Universitet Sund mad er ikke svært Vigtigt at undgå det ekstreme, det underlige og det farlige

Læs mere

Velkommen til. Børnehuset Bakkegården. Børnehuset Bakkegården Risingsvej Odense C

Velkommen til. Børnehuset Bakkegården. Børnehuset Bakkegården Risingsvej Odense C Velkommen til Børnehuset Bakkegården Børnehuset Bakkegården Risingsvej 43 5000 Odense C 63 75 23 80 Kære du og dine forældre ønskes hjertelig velkommen til Børnehuset Bakkegården Du har fået plads i Børnehuset

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

DAGPLEJEN. Kostpolitik

DAGPLEJEN. Kostpolitik DAGPLEJEN Kostpolitik Folderen er udarbejdet af: Dorte Ziegler, Marianne Hub og Ulla Koldkjær I samarbejde med dagplejere: Lise Nielsen Middelfart, Anne Marie Andersen Ejby og Anette Hansen Strib. Redigeret

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed

Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed 2012-2016 Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed 1 Indledning Denne rapport har til formål at evaluere resultaterne

Læs mere