BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat
|
|
- Lilian Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat
2 Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006
3 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation for at være aktive Mange vil gerne være mere aktive Hvorfor er børn og unge fysisk aktive? 7 4 Deltagelse i sport og idræt 7 5 Transport 8 6 Trivsel/selvværd 10 7 Socialt netværk 10 8 Læring 10 9 Overvægt Social slagside De fysiske omgivelser Sundhedsstyrelsen anbefalinger til børn og unge Fakta Referencer 15 Børn og fysisk aktivitet 2
4 Indledning Dette notat indeholder baggrundsinformation om børn og unges fysiske aktivitetsniveau og de faktorer, der har betydning for deres aktivitetsniveau. Notatet er udarbejdet som et led i kampagne GetMoving 2006 (Se mere på 1 Børn og unges aktivitetsniveau En undersøgelse af de årige børn, viser at det daglige aktivitetsniveau i forbindelse med cykling, gang, leg og deltagelse i sport falder med alderen (se figur 1) (Sundhedsstyrelsen, 2006). Figur 1 Procent Hvor mange årige bruger mere end en time om dagen på at cykle, gå, lege, dyrke sport osv.? Sammenholdt med alder og køn (n=2536) Drenge år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Piger Kilde: Sundhedsstyrelsen 2006: åriges livsstil og sundhedsvaner Tendensen fortsætter viser en undersøgelse blandt de årige og flere bliver decideret inaktive. 23% af drenge og 19% af piger i alderen år er ikke fysisk aktive hverken ved transport, fritidsaktiviteter eller skoleidræt (Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, 2005). Der er foretaget flere forskellige undersøgelser, der måler børn og unges fysiske aktivitetsniveau. Spørgemetoderne er dog ret forskellige. Nogle undersøgelser måler andelen, der konkret dyrker en idrætsaktivitet, mens andre undersøgelser i højere grad fokuserer på hvorvidt børn og unge generelt bevæger sig i hverdagen i forbindelse med transport, leg osv. 45% af drenge og 40% af piger føler sig i god fysisk form som 11-årige. Blandt de 15-årige gælder dette for 32% af drengene og 18% af pigerne (Sundhedsstyrelsen, 2006). Børn og fysisk aktivitet 3
5 1.1 Polarisering Undersøgelser har vist, at der gennem de sidste år er sket en polarisering af det fysiske aktivitetsniveau hos henholdsvis 9-10-årige og årige. Der er med andre ord blevet større forskel mellem børn med den bedste kondition og børn med den dårligste kondition. Polariseringen antages at stige med alderen, (Andersen & Froberg 2005). Forskellen mellem aktive og inaktive børn er særlig tydeligt efter skoletid og om aftenen. Med andre ord er de mest inaktive børn især inaktive i fritiden (Riddoch 2006, EYHS konference, Odense 2006). Børn og fysisk aktivitet 4
6 2 Stillesiddende aktiviteter Blandt de årige sidder henholdsvis 72% af drengene og 51% af pigerne i gennemsnit tre timer eller mere foran fjernsynet og/eller computeren i deres fritid hver dag (se figur 2) (Sundhedsstyrelsen, 2006). Figur 2 Hvor mange årige sidder dagligt i mindst tre timer foran fjernsynet eller computeren? Sammenholdt med alder og køn (n=2533) Drenge Piger Procent år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2006: åriges livsstil og sundhedsvaner Der er ingen entydig sammenhæng mellem højt tv/computer forbrug og fysisk inaktivitet, men i de senere år er der sket en markant stigning i børn og unges adgang til TV og computer (Bille et al. 2005): 69% af de 7-15-årige har tv på deres værelse mod 53% i % har enten DVD eller video afspiller på værelset mod 19% i % har en computer på værelset mod 20% i % har spillecomputere fx PlayStation, mod 18% i % har internetadgang på værelset mod 4% i 1998 Amerikanske undersøgelser viser, at børn der ser TV mere end fire timer om dagen har et højere BMI end dem, der ser TV mindre en to timer om dagen. Nogle undersøgelser peger på, at et højt TV-forbrug kan have negativ indflydelse på kostvanerne i en familie (Sundhedsstyrelsen, 2005). Børn der har TV på værelset ser i gennemsnit TV næsten 5 timer mere pr. uge end de som ikke har. (Sundhedsstyrelsen, 2004). Børn og fysisk aktivitet 5
7 3 Motivation for at være aktive 3.1 Mange vil gerne være mere aktive 48% af de årige drenge og 58% af pigerne kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de gør i dag (se figur 3). Dvs. over halvdelen af de årige gerne vil være mere aktive. Figur 3 Hvor mange årige kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de gør i dag? Sammenholdt med køn og alder (n=2301) Procent Drenge Piger år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Sundhedsstyrelsen, 2006: åriges livsstil og sundhedsvaner Lysten til at bevæge sig mere er mest udtalt blandt de børn som vurderer, at de er i dårlig form og/eller er overvægtige. (Se figur 4). Figur 4 Procent Hvor mange årige kunne tænke sig at bevæge sig mere end de gør i dag? Sammenholdt med køn og BMI (n=2261) Undervægtige Normalvægtige Overvægtige I alt Drenge Piger Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2006: åriges livsstil og sundhedsvaner Børn og fysisk aktivitet 6
8 3.2 Hvorfor er børn og unge fysisk aktive? De tre væsentligste grunde til, at årige drenge dyrker idræt er i prioriteret rækkefølge: Kammeratskabet, det er sundt og det er dejligt. Hos pigerne er rækkefælgen: det er sundt, det er dejligt og for at tabe mig (Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, 2005). 4 Deltagelse i sport og idræt Børn og unges deltagelse i motions- og idrætsaktiviteter kulminerer allerede i års alderen. I den alder har 93% dyrket sport/motion regelmæssigt inden for det sidste år, heraf 77 % som medlem af en sportsklub/forening. 68% af de årige har dyrket sport sport/motion i en klub/forening (Skolebørns fritidsaktiviteter 1998). Blandt de årige angiver kun ca. 40% af pigerne, at de dyrker motionsidræt eller konkurrenceidræt. Det gælder for ca. 60% af drengene (Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, 2004). På trods af at børn og unge er aktive i foreningslivet tyder flere undersøgelser på, at børn og unges hverdag er præget af mindre bevægelse. De er mindre aktive i forbindelse med transport og bruger mere tid på stillesiddende aktiviteter som TV og computer (Sundhedsstyrelsen, 2005). Børn og fysisk aktivitet 7
9 5 Transport I perioden er der sket en stigning på 17% i antallet af familier, som har bil. Det forventes, at bilejerskabet vil øges med 20-25% frem til Blandt 6-10-årige børn er der sket et fald i antallet af gåture på omkring 40% og en fordobling af bilture fra 1978 til De årige børn har i samme periode tredoblet deres bilture. Fra 1978 og frem til ser det ud til, at andelen af børn, der køres i bil til og fra skole, er steget i størrelsesordenen % på alle alderstrin. Børn cyklede 15-30% mere i 1993 set i forhold til Jo yngre børnene er, jo oftere bliver de kørt i bil til skole (Danmarks Transportforskning, 2002). 41% af drenge og 31% af piger i års alderen angiver, at de aldrig udøver fysisk aktivitet i forbindelse med den daglige transport (Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, 2005). Gennem de sidste 20 år er der sket et skred i transportudviklingen. Den tendens forventes at fortsætte i den forkerte retning. Nyere undersøgelser viser, at børn, der går til skole har generelt en mere fysisk aktiv dagligdag, sammenlignet med dem, som bliver kørt til skole i bil. For drenge gælder det både for gang og cykling (Cooper et al, 2005). Jo kortere afstand der er til skolen, jo flere børn går eller cykler (se figur 5) (Sundhedsstyrelsen, 2006). Figur 5 Procent Hvor mange årige går eller cykler til skolen hver dag eller næsten hver dag? Sammenholdt med afstand til skolen (n=2536) Under 1 km 1-4 km 5-7 km Over 7 km 12 4 Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2006: åriges livsstil og sundhedsvaner Børn og fysisk aktivitet 8
10 I figur 6 og figur 7 ses udviklingen i biltrafik og antal privatbiler. Figur 6 Trafikindeks 1985 og frem (2000 = indeks 100) Opgjort i indekstal (2000 = indeks 100) Biltrafikindeks 62,7 77,1 88,2 100,0 106,0 Cykel-/knallerttrafikindeks 99,8 117,5 110,9 100,0 98,6 Kilde: Vejdirektoratet Figur 7 Børn og fysisk aktivitet 9
11 6 Trivsel/selvværd Flere studier viser en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og psykisk velvære. Fysisk aktivitet stimulerer børn og unges selvværd, og giver bedre trivsel. Selvværd har stor betydning for velvære og derfor stor betydning for udvikling af hensigtsmæssig læring. Herudover har selvværd indflydelse på, hvordan man håndterer oplevelser af succes og nederlag, hvilket er en væsentlig indikator for livskvalitet og trivsel (Andersen og Froberg, 2005) årige, som har problemer i dagligdagen, og unge som er ensomme er i højere grad fysisk inaktive set i forhold til de unge som slet ikke har problemer i dagligdagen og som aldrig er ensomme (Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2004). Undersøgelser peger på, at børn som bevæger sig er glade for livet, har et godt helbred, føler sig mindre hjælpeløse, er mindre morgentrætte, har lettere ved at få venner, er mindre ensomme og føler sig mindre udenfor (Skolebørnsundersøgelsen 2002) 7 Socialt netværk Barnets personlige forhold og ikke mindst sociale relationer er afgørende for, om deltagelse i idræt vil give positive følelsesmæssige forbedringer. Det kan have positiv indflydelse på barnets følelse af at kunne noget (mestring), selvtillid og på egen opfattelse af at kunne lære noget og udvikle sig gennem idræt og anden fysisk aktivitet. Forældres, søskendes, og kammeraters holdninger er betydningsfulde for barnets aktivitetsniveau, men vægtningen af de enkelte parametre varierer mellem alder og køn (Andersen & Froberg, 2005). Undersøgelser viser, at idrætslige miljøer kan fungere som katalysatorer for etablering af sociale netværk og gruppetilhørsforhold blandt børn og unge, og på den måde løse opgaver som har betydning for deres psyko-sociale sundhed (Andersen & Froberg, 2005). 8 Læring En meta-analyse gennemført i 2003 på ni videnskabelige studier viser, at der er positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive processer, som er forudsætning for læring. De fundne sammenhænge er specielt udtalt i de yngste klasser (Sibley & Etnier, 2003). Børn og fysisk aktivitet 10
12 9 Overvægt Forekomsten af overvægt i Danmark er siden 1987 steget med 75%. Stigningen har især fundet sted i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav indkomst. I 1997 var 7-10% af børnene i klasse overvægtige. Ca. 4% var svært overvægtige, hvilket betyder, at der er sket en tredobling i perioden fra (Sundhedsstyrelsen, 2003). Forekomsten af overvægt blandt årige drenge er steget fra 5,1% i 1971/72 til 15,5% i 1996/97, og for årige piger fra 6,2 % til 15,6% i samme periode (Petersen, Rasmussen & Madsen, 2002). Den samme undersøgelse fandt at der generelt er sket en stigning i BMI i alle aldersgrupper fra 7-8 års alderen og frem til 16 års alderen i 1996/97 sammenlignet med 1971/72 (Petersen, Rasmussen & Madsen, 2002). Tal fra københavnske skolebørn i 2003 viser, at forekomsten af overvægt hos de årige var 21% hos pigerne, og 14% hos drenge. 4% af pigerne og 3% af drengene i aldersgruppen var svært overvægtige. Siden 1947 er overvægt øget med en faktor 2 hos pigerne og fedme med en faktor 6. For drengene er den tilsvarende stigning sket med henholdsvis en faktor 13 og 39 (Pearson et al, 2005). Undersøgelser af de åriges aktivitetsvaner viser, at unge der er enten undervægtige eller overvægtige, er mindre aktive end de normalvægtige jævnaldrende (Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, 2004). Børn og fysisk aktivitet 11
13 10 Social slagside Inden børnene når 10 års alderen, er det fysiske aktivitetsniveau tilsyneladende ikke relateret til forældrenes sociale klasse, men derefter slår den sociale gradient igennem (Holstein & Due, 2003). Figur 8 viser sammenhængen mellem socialgrupper og aktivitetsadfærd for de årige. Det ses at børn, der tilhører højeste familiesocialgruppe (I-II) dyrker mere hård fysisk aktivitet samt har et højere indtag af frugt og grøntsager end de laveste socialgrupper (V-VI). Samtidig bør det dog bemærkes at på alkoholområdet er tendensen modsat. Figur 8 Tabel 6.3.c Procent af eleverne med forskellige indikatorer på sundhedsadfærd efter familiesocialgruppe Familiesocialgruppe Indikator på sundhedsadfærd I-II III-IV V-VI Børster tænder mindst to gange om dagen 83% 79% 73% Dyrker mindst 4 timers hård motion ugentlig i fritiden 44% 42% 35% Ryger 12% 13% 14% Ryger dagligt 4% 5% 7% Har været fuld mindst fire gange 19% 16% 15% Drikker alkohol mindst ugentligt 21% 17% 15% Spiser frugt dagligt 53% 48% 44% Spiser grøntsager dagligt 62% 49% 42% Drikker sodavand dagligt 16% 20% 22% Kilde: Skolebørnsundersøgelsen, 2002 Der er forskelle i børns idrætsdeltagelse, som er bestemt af sociale og økonomiske forskelle. Det er kun 54% af børnene i familier med en årsindkomst på under ,- kr. om året, der dyrker regelmæssigt idræt i en forening mod 88% af børn i familier med en årsindkomst på ,- kr. eller derover. Der er således flest aktive børn blandt velstillede forældre (Skolebørnsundersøgelsen, 2003). Undersøgelser af de åriges aktivitetsvaner, viser at længden af forældres uddannelse er positivt associeret til de unges aktivitetsniveau (Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, 2004). Børn og fysisk aktivitet 12
14 11 De fysiske omgivelser Undersøgelser fra USA viser, at børn og unge, der har nem adgang til områder med mulighed for fysisk aktivitet i deres nærmiljø i højere grad er fysisk aktive end dem, der ikke har adgang til adgang til sådanne områder (Sallis 2006, EYHS konference, Odense 2006). En dansk undersøgelse af 5-7-årige børns fysiske aktivitetsniveau, har påpeget, at manglende legemuligheder og faciliteter i skole og fritidsordning er den mest afgørende barriere for børnenes samlede fysiske aktivitet (Nielsen, 2004) 12 Sundhedsstyrelsen anbefalinger til børn og unge Sundhedsstyrelsens anbefaling til børn og unge er opdelt i 2 komponenter: Alle børn og unge bør være fysisk aktive med mindst moderat intensitet i 60 minutter om dagen. Mindst to gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Dette kan sikres i træningsprogrammer eller anden aktivitet med høj intensitet af minutters varighed. (Sundhedsstyrelsen, 2005) Børn og fysisk aktivitet 13
15 13 Fakta Om børn og fysisk aktivitet Over halvdelen af de årige vil gerne være mere aktive end de er i dag. Næsten halvdelen af de årige lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Over 60% af de årige bruger mere end 3 timer om dagen på TV og computer. Bilparken er steget i Danmark. Næsten 200% flere bliver kørt til skole i dag end for 30 år siden Børn og fysisk aktivitet 14
16 14 Referencer Andersen, LB. & K. Froberg, 2005: Baggrundsdokument til Sundhedsstyrelsen Bille, T. et al 2005: Bille et al 2005 med udviklingslinjer tilbage til 1964 AKF forlaget Cooper, AR. et al. 2005: Physical activity levels of children who walk, cycle, or are driven to school American Journal of Preventive Medicine 2005;29(3): Due P. & B. Holstein, 2003: Skolebørnsundersøgelsen Københavns Universitet. Institut for Folkesundhedsvidenskab. Nielsen, G. 2004: Barrierer for børns bevægelsesaktivitet en empirisk undersøgelse på baggrund af en teoretisk analyse Speciale, foråret 2004, Institut for Idræt, Københavns Universitet. Pearson, S. et al 2005: Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden Ugeskrift for læger 2005;167: Petersen A., S. Rasmussen & M. Madsen, 2002: Danske skolebørns BMI målt i perioden 1986/ /97 sammenlignet med danske målinger fra 1971/72 Ugeskrift for Læger 2002;164(43): Riddoch, C Præsentation på konferencen Children, physical activity & health. The 4th European Youth Heart Study Symposium. SDU Odense april Sallis, J Præsentation på konferencen Children, physical activity & health. The 4th European Youth Heart Study Symposium. SDU Odense april Sibley BA, Etnier JL The relationship between physical activity and cognition in children: a meta-analysis. Pediatr.Exerc.Sci. 15, Sundhedsstyrelsen 2006: åriges livsstil og sundhedsvaner Sundhedsstyrelsen 2005: Børn og unge: Fysisk aktivitet, fitness og sundhed. Særtryk til Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2005: Unges livsstil og dagligdag MULD rapport nr. 5. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2004: Fysisk aktivitet i dagligdagen blandt årige i Danmark. Sundhedsstyrelsen 2003: Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt. Børn og fysisk aktivitet 15
Bevægelse, idræt og motion. i skolen i fritiden i familien
Bevægelse, idræt og motion i skolen i fritiden i familien Bevægelse og trivsel Skolebørnsundersøgelsen fra 2002 peger på, at børn som bevæger sig er glade for livet, har et godt helbred, føler sig mindre
Læs mereLæs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE
Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereProjekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost
1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund
Læs mereJuni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler
Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereTEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT
TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereLANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater
LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN 2017 - Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater DELTAGELSE OG REPRÆSENTATIVITET EMNER I BØRNESUNDHEDSPROFILEN Kapitel Indikatorer Årgang Sundhedsprofil
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereFor børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.
Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereUNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005
7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mere11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003
11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-23 25 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-23 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner. 1997-23 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 Kbh. S. Emneord:
Læs mereSkole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013
Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave
Læs mereUng og Sund til unge og deres forældre
Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereKost Rygning Alkohol Motion
Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereSundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereUndersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.
UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-26 28 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-26 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereBemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mere11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997
11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUND- HEDSVANER 24 - og udviklingen siden 1997 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen siden 1997 Maj 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen
Læs mereRygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mere9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn
9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under
Læs mereundersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010
undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen
Læs mereSundhedsundersøgelse
Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden
Læs mereOvervægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?
Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereRygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%
Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer
Læs mereRegistrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereBørn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed
Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereCopyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse
UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen
Læs mereKost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune
Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereBørn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold
Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sundhedsadfærd Mortalitets rate opgjort for forskellige
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereKommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh
Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner
Læs mereSocial ulighed i sundhed blandt børn og unge
Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereÆndringer i social ulighed i sundhed blandt børn og unge i de seneste 25 år: Metodiske udfordringer og nye fund
Ændringer i social ulighed i sundhed blandt børn og unge i de seneste 25 år: Metodiske udfordringer og nye fund Bjørn Holstein, Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 23. marts 2017 Først nogle ord om Skolebørnsundersøgelsen
Læs mereHvorfor er skolen som arena så vigtig
Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereFaktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt
Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereHotspots til fysisk aktivitet i byen et studie af multi etniske unge på Nørrebro, København de første resultater fra Når Byen Bevæger Børn
Hotspots til fysisk aktivitet i byen et studie af multi etniske unge på Nørrebro, København de første resultater fra Når Byen Bevæger Børn Belyst ved GPS, accelerometer og GIS Charlotte Demant Klinker
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune
Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk
Læs mereSundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste
Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereSUND SKOLE Jesper Carls 2010 1
SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereNotat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereDet handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13
Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2012/13 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen August 2013 1 Indholdsfortegnelse En pædagogisk
Læs mereBAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL
BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,
Læs mereSport og motion i. Esbjerg Kommune. Bevæg dig for livet visionskommune Anne Dsane Andersen og Michael Fester
Sport og motion i Esbjerg Kommune Bevæg dig for livet visionskommune 2018 Anne Dsane Andersen og Michael Fester INDHOLDSFORTEGNELSE Resume... 3 Indledning... 3 Metode... 4 Status på Esbjerg Kommune...
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereTemamøde om børn og fysisk aktivitet. Mandag den 1. september Projektleder, Peter Aagaard. Disposition
Temamøde om børn og fysisk aktivitet Mandag den 1. september 28 Projektleder, Peter Aagaard Disposition Get Moving pattebarn 28 Anbefalingerne for fysisk aktivitet Baggrund for kampagnen tal og triste
Læs mereMålsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år
Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom
Læs mereSkolebørnsundersøgelsen Århus, 2008
Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine
Læs mereDet handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12
Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereVi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år
Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.
Læs mere