Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark"

Transkript

1 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat

2 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark 1 Sammenfatning Der har gennem en længere årrække været en nettofraflytning fra Grønland. Befolkningstallet har dermed holdt sig nogenlunde konstant trods fødselsoverskuddet. Fraflytningen fra Grønland sker i altovervejende grad til Danmark, ligesom tilflyttere i overvejende grad kommer fra Danmark. Til belysning af mobiliteten i den grønlandske befolkning er der i denne tekniske baggrundsrapport foretaget en statistisk belysning af grønlændere bosiddende i Danmark. Det sker med udgangspunkt i danske registeroplysninger om alder, køn, uddannelse, socioøkonomisk status, indkomstforhold mv. blandt grønlandskfødte personer, bosiddende i Danmark i Der bor ca personer i Danmark, der er født i Grønland. En del af disse personer er født i Grønland af danske forældre, som siden er rejst tilbage til Danmark. Fraregner man disse, er der skønsmæssigt personer bosiddende i Danmark, som er opvokset i Grønland, og som på et tidspunkt i voksenlivet har valgt at flytte til Danmark. Motiverne bag tilflytningen til Danmark er mange. En del er under uddannelse. Over halvdelen er i beskæftigelse. Godt hver femte er på indkomstoverførsler, hvilket vidner om en vis social migration. I denne baggrundsrapport gennemgås en række karakteristika for denne store gruppe af tilflyttede grønlændere i Danmark. Disse karakteristika er sammenlignet med den danske befolkning og med tilflyttere fra Færøerne og Island. Analysens hovedresultater fremgår af boks 1. Boks 1: Hovedbudskaber Der bor personer i Danmark, der er født i Grønland. Heraf skønnes omkring personer at være opvokset i Grønland. I denne tilflyttergrupper er der en klar overvægt af grønlandske kvinder. Uddannelsesniveauet blandt grønlændere i Danmark er lidt lavere end for danskere, færinger, og islændinge i Danmark, men sammenlignet

3 med uddannelsesniveauet i Grønland er udvandrede grønlænderes uddannelsesniveau relativt højt. Mobiliteten for grønlandske tilflyttere, som er 18 år eller ældre ved tilflytning, er ret høj i løbet af de første år i Danmark, og op mod 40 pct. af tilflyttere rejser ud af Danmark igen. Den høje mobilitet i starten skyldes formentligt både uddannelsesophold og kortvarig beskæftigelse. Efter de indledende år i Danmark falder mobiliteten markant. Over halvdelen af tilflyttere med grønlandsk oprindelse forbliver i Danmark. Langt hovedparten af personer, der er født i Grønland og Færøerne og opholdt sig i Danmark i 2010, har boet i landet i over 10 år. Dette gælder i lidt mindre grad personer født på Island. Mobiliteten blandt grønlændere i Danmark er mindre end mobiliteten blandt andre nordatlantiske befolkningsgrupper i Danmark. Selv mange år efter tilflytningen forbliver mobiliteten høj for tilflyttere med færøsk og islandsk oprindelse og en stor del rejser ud af Danmark igen. De erhvervsaktive grønlændere i Danmark har i store træk samme socioøkonomisk karakteristika som erhvervsaktive danskere. De disponible indkomster er i gennemsnit en smule lavere. Der er tegn på social migration for en del af de grønlandske tilflyttere i Danmark. Godt en femtedel har ingen fast tilknytning til arbejdsmarkedet og går ledige, er på kontanthjælp eller førtidspension. Her adskiller grønlændere sig fra tilflyttere født på Færøerne og Island, hvor en større del kommer for uddannelse og arbejde.

4 2 En statistisk belysning af personer med føderegion i Grønland og bosiddende i Danmark Genstand for analysen i denne baggrundsrapport er grønlændere, der på et tidspunkt i voksenlivet har valgt at fraflytte Grønland for at bosætte sig i Danmark. I danske registerdata herefter lovmodellen er det er muligt for årene 1993 til 2010 at identificere bosiddende personer, hvor føderegionen er Grønland. I 2010 var der cirka personer i Danmark, hvor føderegion er angivet til Grønland. Dette muliggør en bred vifte af statistiske belysninger af aldersfordeling, køn, indkomstforhold, uddannelsesniveau, socioøkonomisk status mv. af grønlandsk fødte personer i Danmark. Ifølge Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget bor grønlændere i Danmark, hvis man regner til og med 3. generation. Forskellen på de to opgørelser afspejler dermed en bredere gruppe med efterkommere i opgørelsen fra Den Nordatlantiske Gruppe. Når man opdeler personer efter føderegion, vil der i det statistiske materiale være personer, der er født i Grønland af danske forældre, der i en periode fx har arbejdet og boet i landet. Disse børn er ikke genstand for analysen i denne baggrundsrapport. For at frasortere børn der ikke er opvokset i Grønland fx børn af danske forældre, der rejser tilbage til Danmark inden barnet er 18 år - er der valgt alene at medtage personer, der er født i Grønland og som mindst var 18 år på tidspunktet for tilflytning til Danmark. Disse personer må antages i overvejende grad at være opvokset i en familie bosiddende i Grønland før tilflytningen til Danmark. Ved at sætte skæringsalderen ved 18 år undgås det, at det statistiske materiale indeholder børn på kortvarige efterskoleophold og lignende i Danmark. Disse børn er heller ikke genstand for analysen i denne baggrundsrapport. Det skal understreges, at metoden ikke er fejlfri, og at der vil smutte danske teenagere med i datasættet. Men metoden er fremkommelig og vil medføre, at der skabes et datasæt over grønlandskfødte personer, der er tilflyttet Danmark siden 1993 og som på indrejsetidspunktet var mindst 18 år. Datasættet dækker gruppen af grønlandsfødte, der på et tidspunkt i voksenlivet har valgt at fraflytte Grønland for at bosætte sig i Danmark. Grønlandsfødte børn i Danmark er ikke med i datasættet. Det samme gælder personer tilflyttet Danmark fra Grønland før 1993.

5 I alt er der i datasættet grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark, der opfylder ovenstående kriterier. Det vurderes, at langt hovedparten heraf har haft en opvækst i Grønland og er tilflyttet Danmark af uddannelsesmæssige hensyn, for at arbejde eller af sociale hensyn. Personer født på Færøerne (ca personer) og Island (ca personer) og bosiddende i Danmark i 2010 er endvidere medtaget for at sammenligne med grønlændere i Danmark. Disse personer er udvalgt efter tilsvarende kriterier i tilflytningsåret. Den benyttede stikprøve for analysen dækker 33,3 pct. af befolkningen. Aldersfordelingen blandt grønlandskfødte personer i Danmark (over 18 år) afspejler grundlæggende aldersfordelingen i den grønlandske befolkning. Over halvdelen er mellem 35 og 54 år, og der er forholdsvis få ældre personer, Figur 2.1. Unge tilflyttere til Danmark må antages i høj grad at være tilknyttet en videregående uddannelse. Knap 16 pct. af de tilflyttede grønlændere er under 29 år, hvilket er en mindre andel sammenlignet med tilflyttede færinger og islændinge. Figur 2.1 Fordelingen af alder for tilflyttede grønlændere, færinger og islændinge over 18 år i 2010 Anm: Pct. af samlet gruppe. Alle fire grupper summer hver især til 100 pct. Der er en tydelig overvægt at kvinder blandt i Danmark bosiddende grønlændere og færinger, jf Figur 2.1 Fordelingen af alder for tilflyttede grønlændere, færinger og islændinge over 18 år i 2010Tabel 2.1. Det statistiske materiale giver ikke mulighed for at belyse, hvorfor det forholder sig således, men en mulig fortolkning er, at kvinder i højere grad søger til Danmark

6 med henblik på uddannelse med efterfølgende job og familiestiftelse i Danmark. Undersøgelsen hvorfor grønlændere bosætter sig i Danmark lavet af Den Nordatlantiske Gruppe viser, at hovedparten af de grønlandske tilflytteres begrundelse for at blive i Danmark skyldes arbejdsmæssige muligheder og familiære relationer. Tabel 2.1 Kønsfordeling i procent Hele befolkningen Født i Grønland Født på Færøerne Født på Island Mænd 49,1 40,0 39,0 47,5 Kvinder 50,9 60,0 61,0 52,5 Uddannelsesniveauet blandt grønlændere i Danmark er forholdsvis højt sammenlignet med uddannelsesniveauet i Grønland Blandt grønlændere i Danmark (over 18 år) har over 20 pct. en videregående uddannelse, hvilket er en langt højere andel end i Grønland. Omkring 25 pct. har en faglært uddannelse. Det vidner om, at tilflytningen til Danmark med henblik på uddannelse spiller en væsentlig rolle. Det gælder for alle nordatlantiske befolkningsgrupper. Uddannelsesniveauet for personer tilflyttet fra Grønland ligner i brede træk uddannelsesniveauet for tilflyttede færinger og islændinge, idet der blandt grønlændere dog er en lidt højere andel med faglært uddannelse og lidt lavere andel med især mellemlange og lange videregående uddannelser, jf. Figur 2.2. Figur 2.2 Højeste gennemførte uddannelsesniveau Anm: Pct. af samlet gruppe. Alle fire grupper summer hver især til 100 pct.

7 Til belysning af den socioøkonomiske status af tilflyttere fra Grønland er der valgt at se på personer i den erhvervsaktive alder op til 64 år. Det sker især af hensyn til sammenligneligheden med den danske befolkning jf. også Figur 2.1. Størstedelen af tilflyttede grønlændere er tilknyttet arbejdsmarkedet, jf. Tabel 2.2. Af tabellen fremgår også, at 11,4 pct. af de tilflyttede grønlændere i den erhvervsaktive alder er uddannelsessøgende eller tilknyttet en uddannelsesforanstaltning (vejledning og opkvalificering). Det er lidt mindre andel end hos tilflyttede færinger og islændinge, hvor andelen er omkring 15 pct. Tabel 2.2 Socioøkonomisk status i 2010 for årige Hele befolkningen Grønland Færøerne Island Arbejdsgiver 1,4 0,7 0,2 0,8 Momsbetaler 3,0 1,5 2,2 3,4 Selvstændige 0,4 0,1 0,2 0,4 Medarbejdende ægtefælle 0,1 0,0 0,0 0,1 Lønmodtager u. nærmere angivelse 5,1 3,4 4,4 5,2 Topleder 2,9 1,6 1,1 1,5 Lønmodtager, højeste niveau 16,7 13,2 15,9 15,6 Lønmodtager, mellemniveau 8,8 5,8 7,8 6,5 Lønmodtager, grundniveau 28,9 20,3 26,2 22,5 Anden lønmodtager 5,8 4,6 4,0 5,6 Arbejdsløs 1) 2,6 3,7 3,2 3,2 Uddannelsessøgende 4,0 5,1 13,0 13,4 Flexydelse 0,2 0,1 0,1 0,0 Delvis ledighed 0,2 0,3 0,3 0,2 Beskæftiget uden løn 0,7 2,0 0,6 0,7 Vejledning og opkvalificering 2) 1,9 6,3 1,8 2,3 Orlov fra ledighed 0,0 0,0 0,0 0,0 Barsels dagpenge 0,5 0,4 0,7 0,9 Sygedagpenge 0,9 1,2 0,9 0,8 Efterløn 3,2 0,9 1,7 1,0 Kontanthjælp 3) 1,8 10,6 2,1 2,1 Revalideringsydelse 0,1 0,1 0,1 0,0

8 Tjenestemandspension 0,3 0,4 0,2 0,2 Folkepensionist 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige uden for arbejdsstyrken 3,7 5,4 7,3 10,7 Førtidspensionist 6,4 12,0 5,9 2,7 Integrationsydelse 0,0 0,0 0,0 0,0 Ledighedsydelse 0,3 0,4 0,2 0,3 Anm: Socioøkonomiske status for året opgøres sidste uge af november (RAS). 1) Arbejdsløse dækker over arbejdsmarkedsparate dagpenge- og kontanthjælæpsmodtagere 2) Uddannelsesforanstaltninger mm. 3) Dækker over kontanthjælpsmodtagere, der ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Den socioøkonomiske status i 2010 viser også, at 22,6 pct. er uden fast tilknytning til det danske arbejdsmarked og på kontanthjælp eller førtidspension. Det vidner om, at der parallelt med tilflytning motiveret af uddannelse, familiebånd og arbejde findes social migration af et vist omfang. Her er det en forskel til tilflyttere fra Færøerne og Island, jf. Figur 2.3. Den interview-baserede rapport Væk fra Grønland, udsatte grønlændere, der er flyttet til Danmark med deres børn lavet af SFI tegnes et billede af udsatte familier, som har svært ved at skabe relationer i Danmark. Rapporten konkluderer, at den store grad af ensomhed, som er udbredt blandt de udsatte familier, skyldes store forskelle i sociale normer i de to lande. Dette bevirker, at familierne har svært væk at skabe det sociale netværk, som er afgørende for en vellykket integration. På trods af distanceringen fra det danske samfund peger meget på, at tilflyttere ønsker at blive i Danmark. Figur 2.3 Person uden tilknytning til arbejdsmarkedet, status 2010

9 Den socioøkonomiske fordeling afspejler sig i fordelingen i de disponible indkomster blandt tilflyttede grønlændere, jf. Figur 2.4. I sammenligning af indkomster anvendes den såkaldte ækvivaleret disponible indkomst, hvor der tages højde for antallet af personer i husstanden. Jo større husstanden er, jo flere deles om husstandens mange varige forbrugsgoder, hvilket der bliver korrigeret for i det anvendte indkomstmål. Blandt tilflyttede grønlændere er der en større andel med disponible indkomster under gennemsnittet i Danmark, hvilket blandt andet hænger sammen med, at personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet er overrepræsenteret blandt grønlændere i Danmark. Også blandt islændinge og færinger i Danmark er personer i lavindkomstgrupperne overrepræsenteret, hvilket for islændingene hænger sammen med indkomstforholdene blandt studerende. Figur 2.4 Fordelingen af disponible indkomster, 2010 Anm: Pct. af samlet gruppe. Alle fire grupper summer hver især til 100 pct. Gruppe 1 er personer med disponibel indkomst mindre end nul. Gruppe 2 til 22 er inddelt i intervaller af kr., hvor personer i gruppe 2 har disponibel indkomst mellem 0 og kr. og gruppe 21 består af personer med disponibel indkomst mellem og kr. Gruppe 22 er personer med disponibel indkomst på over kr. Der er benyttet ækvivaleret disponible indkomst, hvor der tages højde for antallet af personer i husstanden/familien. Jo større familien er, jo flere deles om husstandens mange varige forbrugsgoder, hvilket der bliver der korrigeret for i det brugte indkomstmål. Rent teknisk betyder det at man summerer hele den disponible indkomst for husstanden og dividerer det med antallet af personer i husstanden opløftet i 0,6. Dette giver en højere disponibel indkomst end hvis man udelukkende dividerer med personer i husstanden. For enlige personer vil der ikke være forskel mellem den ækvivalerede disponible indkomst og den faktiske disponible indkomst, da 10,6 =1.

10 3 Mobilitet blandt grønlændere i Danmark Tilflytningen til Danmark er ikke i alle tilfælde permanent. Mange vælger en kort eller længere periode uden for Grønland, før de vender tilbage. I dette afsnit belyses forløbet for personer, der er født i Grønland, og som flytter til Danmark. Der benyttes en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen, da der i nogle år kun er et mindre antal observationer. Til sammenligning er forløbet for tilflyttere fra Færøerne og Island medtaget. Figur 3.1 viser forløbet for personer, som er født i Grønland og flyttet til Danmark i henholdsvis 1994, 1996,1998,, Som i det forudgående afsnit er personer, som var under 18 år på indrejsetidspunktet, frasorteret. I selve indrejseåret vil andelen være 100 pct., men i takt med at en andel af tilflytterne rejser hjem igen, vil andelen af de oprindelige tilflyttere falde. Af de indrejste i 1994 var 75 pct. fortsat bosiddende i Danmark i 1995, mens de øvrige 25 pct. var rejst ud af Danmark igen. I 1996 var 66 pct. af de tilflyttede fra 1994 fortsat i Danmark. Det ses af figuren, at dette mobilitetsmønster er forholdsvis konstant. Der er stor mobilitet i de indledende år af opholdet i Danmark, mens mobiliteten falder betydeligt efter nogle år. For de fulgte årgange af indvandrede grønlændere er under halvdelen genudvandret fra Danmark i Figur 3.1 Forløb for tilflyttere født i Grønland, opdelt efter år Anm.: 1) Serien I94 dækker over personer, der er flyttet til Danmark i 1994 og er født i Grønland. Herefter ses den andel, der forbliver i Danmark over tid. Samme metodik gør sig gældende for de andre år. 2) Personer der var under 18 år på indrejsetidspunktet er frasorteret

11 3) Figuren er med tilbagelægning, hvilket vil sige at en person, der flytter fra Danmark og tilbage igen vil forblive i serien i de år de bor i Danmark. 4) Den benyttede stikprøve dækker 33,3 pct. af befolkningen. Ud fra forløbene for tilflyttere som i Figur 3.1 kan man danne et gennemsnitligt forløbsmønster for tilflyttere. Dette er gjort i Figur 3.2 nedenfor for grønlandske, færøske og islandske tilflyttere til Danmark. Figuren viser, at mobiliteten i de tre tilflyttergrupper følger samme mønster med stor indledende mobilitet, hvorefter mobiliteten falder betydeligt. Mobiliteten er omtrent ens i de tre tilflyttergrupper i de første par år i Danmark. Derefter er der en tydelig forskel, hvor mobiliteten blandt tilflyttede grønlændere ophører, mens der fortsat er genudrejse fra Danmark hos færinger og islændinge. Figuren indikerer, hvis en tilflyttet person ikke er genudrejst fra Danmark (til Grønland) indenfor ca. fire år, så vil personen i gennemsnit forblive i Danmark. Efter 10 år vil i gennemsnit ca. 60 procent af de grønlandske tilflyttere fortsat være bosiddende i Danmark. Det samme gælder kun for knap 40 pct. af tilflyttede færinger og ca. 25 pct. af tilflyttede islændinge. Figur 3.2 Gennemsnitligt forløb for personer født i Grønland, Færøerne og Island Anm.: År 1 er et gennemsnit af hvor mange personer, der fortsat var bosiddende i Danmark af de oprindelige tilflyttere efter et år osv. År 0-2 dækker over årene 1994, 1996, 1998, 2000, 2002, 2004, 2006 og År 3-4 dækker over 1994, 1996, 1998, 2000, 2002, 2004, År 5-6 dækker over 1994, 1996, 1998, 2000, 2002, osv. Figuren er med tilbagelægning, hvilket vil sige at en person, der flytter fra Danmark og tilbage igen vil forblive i serien i de år de bor i Danmark. Denne mobilitet blandt tilflyttere viser sig ligeledes i varigheden af seneste ophold i Danmark, jf. Figur 3.3. Personer født på Island og Færøerne har i gennemsnit opholdt sig i Danmark i kortere tid end den tilsvarende tilflyttergruppe født i Grønland. Dette gælder specielt

12 personer født på Island, hvor hver tredje, der opholdt sig i Danmark i 2010, har været i Danmark mindre end 4 år, ofte i forbindelse med uddannelsesophold. Figur 3.3 Varighed af seneste ophold i Danmark, status i 2010 Anm.: Figuren viser varigheden af seneste ophold, for personer født i Grønland, Færøerne og Island og samtidigt opholdt sig i Danmark i Alle serier summer hver især til 100 pct. og en person kan kun være i en af kategorierne. Gruppen af personer med høj mobilitet, som rejser hjem efter et enkelt år består i høj grad af unge. Der er i Tabel 3.1 taget udgangspunkt i personer, der ankom til Danmark i henholdsvis 2002, 2004, 2006 og 2008 og kun opholdt sig et enkelt år i Danmark. Den store koncentration af unge tyder på, at det korte ophold bruges til opkvalificering og erfaringsdannelse, som de kan tage med sig tilbage til Grønland. Koncentrationen af unge under 30 har været stigende, fra 41 pct. i 2002 til 71 pct. i 2008, hvilket kan hænge sammen med den danske højkonjunktur med betydelig efterspørgsel efter arbejdskraft, også ufaglært, i årene op til vendepunktet i Indikationerne herfor er dog ikke entydige, da disse personer med korte ophold i Danmark ofte ikke registreres som deltagere på arbejdsmarkedet, jf. bilagstabel A4. Tabel 3.1 Alder for personer, der kun opholder sig et enkelt år i Danmark (pct. af samlet antal) årige årige årige

13 41-50 årige årige Erhvervsaktive personer født i Grønland og bosiddende i Danmark Ud fra en erhvervsmæssig betragtning kan det være interessent at belyse de erhvervsaktive personer, med grønlandsk baggrund, i Danmark. Det drejer sig om personer, der er fraflyttet Grønland på et tidspunkt efter at være fyldt 18 år, og som typisk efter et dansk uddannelsesforløb finder dansk beskæftigelse. Med den valgte afgrænsning af datamaterialet drejer det sig om ca personer i alderen 18 til 64 år. Under denne sortering er andelen af kvinder født i Grønland igen overrepræsenteret (57 pct.), men knap så meget som i den overordnede gruppe af grønlandske tilflyttere (60 pct.). Den socioøkonomiske status for disse erhvervsaktive personer født i Grønland adskiller sig grundlæggende ikke fra den socioøkonomiske status for erhvervsaktive danskere, jf. Tabel 4.1, ligesom den uddannelsesmæssige baggrund også i store træk ligner den gennemsnitlige danske, jf. Tabel 4.2. Tabel 4.1 Socioøkonomisk status for erhvervsaktive årige Hele befolkningen Født i Grønland Antal Pct. Antal Pct. Arbejdsgiver ,9 75 1,3 Momsbetaler , ,9 Selvstændige ,6 9 0,2 Lønmodtager u. nærmere angivelse , ,4 Topleder , ,0 Lønmodtager, højeste niveau , ,8 Lønmodtager, mellemniveau , ,8 Lønmodtager, grundniveau , ,1 Anden lønmodtager , ,6 Beskæftiget uden løn , ,8 Anm: Socioøkonomiske status for året opgøres sidste uge af november (RAS).

14 Tabel 4.2 Højeste gennemførte uddannelse i 2010, for erhvervsaktive personer født i Grønland og bosiddende i Danmark (procent) Hele befolkningen Født i Grønland Antal Pct. Antal Pct. Grundskole , ,1 Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Kort videregående uddannelser Mellem lang uddannelser , , ,7 99 1, , , , , , ,2 Bachelor , ,1 Lange videregående uddannelser , ,8 Forskeruddannelser ,6 48 0,8 Uoplyst , ,6 Anm: Erhvervsaktive dækker over arbejdsgivere, selvstændige, topleder, beskæftigede uden løn og lønmodtagere på højeste-, mellemste- og grundniveau samt uden nærmere angivelse. For den erhvervsaktive gruppe af grønlandske tilflyttere er 75 % mellem 30 og 54 år, jf. Figur 4.1. Som tidligere anført afspejler dette den aldersmæssige sammensætning af den grønlandske befolkning. Fordelingen af indkomsterne viser, at der er lidt større andel af lavtlønnede blandt grønlandsk tilflyttere sammenlignet med danske erhvervsaktive, jf. Figur 4.2. Dette kan afspejle den uddannelsesmæssige baggrund for tilflyttere samt valg af erhverv. Også blandt andre tilflyttergrupper til Danmark er der en overvægt af lavindkomstgrupper.

15 Figur 4.1 Aldersfordeling for erhvervsaktive, hele befolkningen og for personer født i Grønland Anm: Erhvervsaktive dækker over arbejdsgivere, selvstændige, topleder, beskæftigede uden løn og lønmodtagere på højeste-, mellemste- og grundniveau samt uden nærmere angivelse. Figur 4.2 Indkomstfordeling for erhvervsaktive, hele befolkningen og for personer født i Grønland Anm: Erhvervsaktive dækker over arbejdsgivere, selvstændige, topleder, beskæftigede uden løn og lønmodtagere på højeste-, mellemste- og grundniveau samt uden nærmere angivelse. Der er benyttet ækvivaleret disponible indkomst, hvor der tages højde for antallet af personer i husstanden/familien. Jo større familien er, jo flere deles om husstandens mange varige forbrugsgoder, hvilket der bliver der korrigeret for i det brugte indkomstmål. Rent teknisk betyder det at man summerer hele den disponible indkomst for husstanden og dividerer det med antallet af personer i husstanden opløftet i 0,6. Dette giver en højere disponibel indkomst end hvis man udelukkende dividerer med personer i husstanden. For enlige personer vil der ikke være forskel mellem den ækvivalerede disponible indkomst og den faktiske disponible indkomst, da 10,6 =1.

16 Bilagstabeller og - figurer Figur A1: Indkomstdeciller for alle årige, opdelt efter føderegion Anm: Pct. af samlet gruppe. Alle fire grupper summer hver især til 100 pct. Der er benyttet ækvivaleret disponible indkomst, hvor der tages højde for antallet af personer i husstanden/familien. Jo større familien er, jo flere deles om husstandens mange varige forbrugsgoder, hvilket der bliver der korrigeret for i det brugte indkomstmål. Rent teknisk betyder det at man summerer hele den disponible indkomst for husstanden og dividerer det med antallet af personer i husstanden opløftet i 0,6. Dette giver en højere disponibel indkomst end hvis man udelukkende dividerer med personer i husstanden. Figur A2: Forløb for tilflyttere født på Færøerne, opdelt efter år Anm.: Serien I94 dækker over personer, der er flyttet til Danmark i 1994 og er født på Færøerne. Herefter ses den andel, der forbliver i Danmark over tid. Samme metodik gør sig gældende for de andre år. Personer der var under 18 år på indrejsetidspunktet er frasorteret Figuren er med tilbagelægning, hvilket vil sige at en person, der flytter fra Danmark og tilbage igen vil forblive i serien i de år de bor i Danmark. Den benyttede stikprøve dækker 33,3 pct. af befolkningen.

17 Figur A3: Forløb for tilflyttere født på Island, opdelt efter år Anm.: Serien I94 dækker over personer, der er flyttet til Danmark i 1994 og er født på Island. Herefter ses den andel, der forbliver i Danmark over tid. Samme metodik gør sig gældende for de andre år.personer der var under 18 år på indrejsetidspunktet er frasorteret Figuren er med tilbagelægning, hvilket vil sige at en person, der flytter fra Danmark og tilbage igen vil forblive i serien i de år de bor i Danmark. Den benyttede stikprøve dækker 33,3 pct. af befolkningen. Figur A4: Socioøkonomiskstatus for grønlændere, der kun opholder sig et enkelt år i Danmark (procent) Lønmodtager u. nærmere angivelse Lønmodtager på mellemniveau Lønmodtager på grundniveau Anden lønmodtager Arbejdsløs 5) Uddannelsessøgende Beskæftiget uden løn Vejledning og opkvalificering 6) Særlig/aktivering Kontanthjælp Folkepensionist Øvrige uden for arbejdsstyrken Førtidspensionist Anm: Socioøkonomiske status for året opgøres sidste uge af november (RAS).

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Kvinde Mand Kvinde Mand

Kvinde Mand Kvinde Mand analyse=39 Vordingborg Kvinde Mand Kvinde Mand I alt antal antal I alt antal antal -9 år -9 år 7 353 85 97 87 5 8 8 7 35-9 år 8 39 9 3 98 3-39 år 57 3 3 38 73-9 år 59 9 3 3 99 3 5-59 år 5 7 89 78 9 8-9

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere