mangelfuld brugervejledning

Transkript

1 6 Håb forude for beboere plaget af naborøg 10 Sådan undgår man radon i nybyggeri 12 mød forfatterne # 30 NYHEDSBREV FEBRuaR nyopførte lavenergihuse i Herfølge bruger i gennemsnit 30 pct. mere energi end forventet. Foto: torben ValDBjøRN RaSMuSSEN mangelfuld brugervejledning lave energiforbrug. Husene bruger i gennemsnit 30 pct. mere energi, end det var beregnet. afvigelserne skyldes først og fremmest et større varmeforbrug, end der kunne forventes ud fra den energiramme, husene skulle overholde. Når man køber et lavenergihus, bør der følge en god brugervejledning med. Men det har hidtil været en mangelvare, og derfor går det ofte galt med både indeklima og varmeforbrug i en række nyopførte lavenergihuse. Forskere fra bl.a. SBi har kortlagt indeklimaet og energiforbruget via en spørgeskemaundersøgelse blandt beboerne i 40 nyopførte lavenergihuse i Herfølge syd for Køge. undersøgelsen viser, at husene er alt for varme om sommeren, og en del beboere klager også over kulde og svingende temperaturer om vinteren i deres nye lavenergihuse. En vigtig grund til problemerne er, at beboerne ikke har fået tilstrækkelig vejledning i, hvordan de indstiller husets varmesystem og regulerer indeklimaet. undersøgelsen afslører samtidig, at husene ikke lever op til det forventede Gulvvarme er problematisk Da der ikke er fundet væsentlige fejl i selve den konstruktive udførelse af husene, er det overraskende, at flere beboere oplyser, at indendørstemperaturen om vinteren er for lav og tit meget svingende, siger seniorforsker torben Valdbjørn Rasmussen, der har undersøgt udførelsen af ni af husene. Husene er velisolerede og udstyret med rigelig kapacitet til at kunne levere en tilfredsstillende temperatur. Det peger Fortsættes side 2

2 2 Fortsat fra forsiden på, at varmeanlæggene enten ikke har været indstillet korrekt, eller at beboerne ikke selv har været i stand til at ændre indstillingerne, eller begge dele. Små 70 pct. af husejerne oplyser da også, at de har haft indkøringsproblemer med boligens tekniske installationer, især i vinterperioden. De nævner især gulvvarmens langsommelige regulering som et problem. Årsagen kan være et konstruktionsproblem, men er nok snarere et spørgsmål om information om, hvordan varmeanlægget fungerer. Gulvvarme, der står alene, kan synes at være en dårlig løsning i lavenergihuse, da den er konservativ i sin natur, med stor varmekapacitet i tunge materialer, og derfor ikke kan reguleres op og ned i takt med, at de moderne vinduer yder deres bidrag, fx ved skiftende skydække, siger seniorforsker ole fakta gulvvarme kan være en dårlig løsning i nye lavenergihuse, fordi den reagerer for langsomt i forhold til den udendørs temperatur og vekslende skydække. Michael jensen fra SBi, der ligeledes har deltaget i undersøgelsen. De høje indendørstemperaturer om sommeren skyldes husets udformning med store, sydvendte vinduer, der bidrager positivt til varmeregnskabet om vinteren, men let kan føre til overophedning om sommeren. Således kunne indeklimaet forbedres betydeligt, hvis beboerne havde bedre mulighed for solafskærmning. Februar 2011 Statens Byggeforskningsinstitut aalborg universitet Dr. Neergaards Vej Hørsholm Denmark telefon sbi@sbi.dk Redaktionen sluttet 18. januar ansvarshavende redaktør: jesper Kirkeskov (jek@sbi.dk) I redaktionen: Pia Dyregaard (@sbi.dk) lise lotte Raunkjær (llr@sbi.dk) Design: Rumfang layout: Rumfang tryk: Schultz Grafisk oplag: ISSN Gratis abonnement på Forsk kan bestilles på SBi skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Sbi.dk/energirenovering 507 mia. kroner for at energirenovere til br10 niveau Byggeriet skal bidrage med at gøre Danmark fri for fossile brændsler i Vi skal derfor energirenovere vores huse og bygninger, så vi kan få nedbragt Co 2 udslippet. Det går ikke mere med 100 mm isolering på lofterne og dårligt isolerede varmerør. Men hvad koster det at energirenovere? Forsker jesper Kragh og seniorforsker Kim Wittchen fra SBi har regnet på sagen. Hvis vi antager, at vi i morgen energirenoverer alle landets eksisterende bygninger til et niveau, der er på linje med, hvad der kræves af nybyggeriet i BR10, så vil det koste ca. 500 mia. kroner for hele herligheden. Hvis vi antager, at vi alligevel skal til at renovere alle vores boliger og bygninger i morgen, så vil den del, der har med energibesparelse at gøre, koste ca. 280 mia. kroner, siger jesper Kragh. Den samlede årlige energibesparelse vil være ca. 80 Pj, svarende til 52

3 3 Keep it simple! Der er tydeligvis et problem med den information, ejerne har fået stillet til rådighed fra de enkelte leverandører af husene. Vi anbefaler derfor, at man ved projektering af lavenergihuse fremover skal være meget opmærksom på at installere robuste og brugervenlige installationer, som beboerne fra dag 1 er i stand til at bruge og styre uden kurser og komplicerede manualer. og der bør derfor som minimum installeres et simpelt måleudstyr, så komponenterne i lavenergihusenes komplekse energisystem løbende kan kontrolleres og reguleres, så fejl minimeres. ud over at give beboerne en bedre brugervejledning, kan vi kun opfordre til, at man følger det gamle visdomsord Keep it simple!, siger seniorforsker Henrik N. Knudsen fra 200% 150% 100% 50% 0% Hus 1 Hus 2 Hus 3 Hus 4 Hus 5 Hus 6 Hus 7 Hus 8 Hus 9 SBi, der har stået for spørgeskemaundersøgelsen. SBi har gennemført undersøgelsen Erfaringsopfølgning på lavenergibyggeri klasse 1 og 2 med Fremtidens parcelhuse som eksempel i samarbejde med Det Grønne Hus og Energitjenesten. Energiforbruget i de ni undersøgte huse sammenlignet med det forventede forbrug. Den stiplede linje angiver det forventede forbrug. Sbi.dk/fremtidenSparcelHuS pct. af det samlede energiforbrug til opvarmning og varmt vand i dag. Dette giver en Co 2 besparelse på ca. 3,5 mio. tons med det nuværende brændselsmix: olie, naturgas, kul og vedvarende energi. Renoveringerne vil omfatte efterisolering af ydervægge, lofter og gulve samt nye vinduer, ventilation og forbedring af anlæg til varmt brugsvand. Beregningerne tager højde for, at det ikke er muligt at forbedre alle bygninger lige meget. Der vil være ydervægge, gulve, ventilationsanlæg og brugsvandsanlæg, hvor det af tekniske, arkitektoniske eller økonomiske hensyn kun vil være realistisk at energirenovere i mindre grad. Derimod er det normalt ukompliceret at sætte nye lavenergiruder i alle bygninger. SBi har tidligere foretaget lignende beregninger af omkostningerne ved en her og nu energirenovering af bygningsmassen. På det tidspunkt (2009) var den samlede omkostning 398 mia. kr., og energibesparelsen var 58 Pj, svarende til 37 pct. af det samlede energiforbrug til opvarmning og varmt vand. Grunden til at foretage de nye beregninger er at få vist omkostningsniveauet, når man i højere grad opererer med installation af ventilationsanlæg med varmegenvinding og solvarme i bygningerne og indregner de nye skærpede krav til energieffektivisering i BR10. De to beregninger kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes. Forskningsprojektet er finansieret af Energistyrelsen. alle beregningsresultater kan ses i rapporten Danske bygningers energibehov i Foto: NIElS SaMSø NIElSEN fakta Hvis energiforbedringerne bliver gennem ført som en del af den almindelige forbedring og vedligeholdelse af bygningerne, bliver den energimæssige investering 279 mia. kr.

4 4 Sbi.dk/Svaertovervaegtige Foto: KlauS lasvill MoRtENSEN Ikke plads til svært overvægtige Forskningsprojektet omfatter bl.a. 1:1-model af rum, døre og gangarealer, hvor det med professionelt personale og figuranter afprøves, hvilke pladsbehov forskelligt udstyr til forskellige typer personer med svær overvægt kræver. Nogle mennesker er så store og overvægtige, at de ikke kan gå selv eller bruge standardudstyr som almindelige kørestole, lifte, og senge. Sbi.dk/digitaliSeringekSiSterende bred målgruppe for digitale modeller også ejere og lejere kan have gavn af digitale modeller af eksisterende bygninger. De seneste 10 år har der været meget fokus på det digitale byggeri, der skulle give betydelige produktivitetsgevinster. Digitaliseringen er imidlertid præget af stor teknisk kompleksitet, som måske er årsagen til, at de produktivitetsgevinster, der var målet med digitaliseringen, endnu ikke er så overbevisende. Hidtil har digitaliseringen drejet sig om nybyggeri, men hvordan ser det ud, hvis man vil skabe digitale modeller af den eksisterende bygningsmasse? Det ser ikke så ringe ud, for brugergruppen for de digitale modeller er her betydelig mere omfattende. Modellerne er nemlig ikke kun interessante, når byggeriet skal ombygges og renoveres, men kan også være gavnlige i administrationen af bygningen samt i den daglige drift. Derved omfatter gruppen af brugere af de digitale modeller både driftsherrer, bygningens ejere og dens lejere, samt projekterende og håndværkere. Hvis digitaliseringen af byggeriet skal bringes videre til det eksisterende byggeri, skal der derfor gøres en indsats over for brugerne, i første omgang rådgiverne, for at gøre det synligt, at ved at investere i digitalisering af eksisterende bygninger kan de tilbyde et bedre produkt til deres kunder, bygherrerne, siger seniorforsker Nils lykke Sørensen, der sammen med videnska belig assistent turid Borgstrand øien har skrevet rapporten Digitalisering af det eksisterende byggeri, hvor de gennemgår fordele og udfordringer ved at producere digitale modeller af eksisterende danske bygninger, og hvad omkostningerne er. Erhvervs og Byggestyrelsen har iværksat analysen, der ligger til grund for rapporten. Foto: NIlS lykke SøRENSEN

5 5 Det er meget vanskeligt, rent fysisk, at håndtere de svært overvægtige på hospitaler, plejehjem og i hjemmeplejen. Døråbningerne er ikke brede nok, elevatorerne kan ikke bære belastningen, senge og kørestole er ikke brede nok, stuerne er ikke store nok, fordi der skal fire personer til at håndtere den overvægtige person, og lofter og gulve er ikke kraftige nok til at bære en lift med en person, som vejer over 350 kg. Derfor er der igangsat et samarbejde mellem odense universitetshospital, Nyborg Kommune, Hjælpemiddelinstituttet, konsulentfirmaet Plambech og Bøgedal samt SBi, som i fællesskab skal udvikle ny viden om pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer. De indhøstede resultater bliver tilgængelige i en vejledning, der forventes at være klar i Problemet er forholdsvist nyt, men er tiltaget drastisk de senere år, og der findes ikke samstemmende nationale eller internationale retningslinjer for nødvendig plads, hensigtsmæssig indretning og egnede konstruktioner. Ingen ved, hvordan f.eks. de nye hospitaler, der er planlagt til at blive bygget i nær fremtid, skal kunne indfri kravet om at rumme de svært overvægtige, siger tilgængelighedsrådgiver lone Sigbrand, der deltager i projektet fra SBi s side. Forskningsprojektet omfatter bl.a. 1:1 model af rum, døre og gangarealer, hvor det med professionelt personale og figuranter afprøves, hvilke pladsbehov forskelligt udstyr til forskellige typer personer med svær overvægt kræver. Foruden vejledningen vil de opnåede resultater indgå i SBi s tjeklister, der ligger på sbi.dk/tilgaengelighed. SBi vil fakta Næsten danskere vejer så meget, at de har problemer med helbredet som følge af deres overvægt. De har et BMI på over 35. Normalvægt ligger inden for 18,5 og 24,9 BMI. Det skønnes, at til har et BMI på over 40 også afholde kurser for arkitekter og projekterende om de opnåede resultater. Desuden vil resultaterne indgå i en kommende SBi anvisning om indretning af plejeboliger. Sbi.dk/minklimaplan Svær fødsel for stordriftmodel Forsøg med stordriftfordele ved energirenovering af parcelhuse lykkedes kun delvist. Foto: MoRtEN WEStERGaaRD Udsnit fra ét af de tre parcelhusområder Som led i Middelfart Kommunes arbejde med at reducere Co 2 udslippet samlede kommunen en række enfamiliehuse i tre parcelhusområder og opfordrede ejerne til fælles energirenovering, som skulle gøre det billigere at forhøje husenes energistandard. Husejerne skulle opnå stordriftfordele via rabatter hos udpegede lokale håndværksvirksomheder ved her og nu at sætte gang i renoveringsopgaverne. Seniorforsker ole Michael jensen fra SBi har evalueret indsatsen, som er beskrevet i rapporten Min klimaplan. Det lykkedes kun for alvor i det ene af de tre områder at komme i gang med renoveringerne. Grunden til, at det faldt til jorden de to andre steder, var, at de individuelle husejere ikke var tilbøjelige til at bruge de samme håndværkere og det samme pengeinstitut. Derudover havde de forskellige forsyningsselskaber, og de var ikke indstillet på at få opgaverne udført samtidig. Parcelhusejere er nok den vanskeligste gruppe at introducere en stordriftmodel for. Men nu er de første erfaringer gjort, og grunden til det videre arbejde er lagt med et idekatalog og en forretningsmodel, siger ole Michael jensen.

6 6 Sbi.dk/naboroeg Håb forude for beboere der er plaget af naborøg tætning og luftrensning kan være fremtiden i ældre etageejedomme. fakta I en lejlighed hvor der ryges to cigaretter, udledes partikler pr. cm 3. ca af partiklerne trænger gennem etageadskillelsen og andre utætheder op til overboen i ældre etageejendomme. Det svarer til den partikelforurening, der forekommer på en stærk trafikeret vej, som f.eks. Jagtvej i København.

7 7 Foto: ColouRBox Som ikke ryger er det højst generende at være tvunget til at ind ånde naboernes cigaretrøg i sin egen lejlighed. Dels er der den dårlige lugt, dels indeholder cigaretrøg ultrafine partikler, der er skadelige også for passive rygere. Det er især beboerne i ældre etageejendomme, der er ramt af generne, da forureninger fra cigaretrøgen kan trænge gennem utætheder i lofter og vægge. Med alle de gamle lejligheders utætheder er det oplagt at undersøge, hvordan man kan forhindre, at partiklerne spreder sig til naboerne. Det har seniorforsker alireza afshari fra SBi gjort. En tom, ældre, ikke renoveret lejlighed blev forseglet med tilgængelige, billige materialer, som enhver lejlighedsejer kan anskaffe. Gulvfiltpap og plastfolie blev lagt ud på gulvet og fastgjort over fodpanelerne med tape. Der blev målt på tæthed, koncentrationen af partikler, og foretaget en termografisk undersøgelse før og efter forseglingen. Resultaterne viste, at forseglingen virkede, idet luftoverføringen fra underboen blev reduceret, hvilket samtidig førte til lavere partikelindhold. Effekten af forseglingen afhænger af etageadskillelsens oprindelige tæthed og forseglingsmaterialet. Vi ser vigtige udviklingspotentialer i metoden, men den skal afprøves yderligere, før vi kan sige, om tætning er en farbar vej at gå for beboere, der er generet af naborøg, siger alireza afshari. Luftrensende kanalsystem En anden metode er at cirkulere indeluften gennem et luftrensende kanalsystem. Systemet anbringes f.eks. i lejlighedens stue hos ikke rygeren, men kanalsystemet har størst effekt, når det placeres i rygerlejligheden. alireza afshari har i samarbejde med Matthew S. johnson, Kemisk Institut, Københavns universitet foretaget forsøg i laboratoriet, hvor de under forskellige betingelser målte, hvor meget systemet kunne indfange af de ultrafine partikler. I det bedste tilfælde kunne systemet indfange 60 pct. at partiklerne. Resultaterne er så gode, at vi planlægger at fortsætte undersøgelserne, og foruden at måle partikler vil vi også undersøge overføring af gasser til overboens indeluft. Vi har en forventning om, at vi med de nye undersøgelser kan komme frem til mere effektive metoder til reduktion af luftoverføring mellem lejligheder, siger alireza afshari. SBi vil udgive vejledninger til beboere og andre relevante parter, så snart der foreligger tilstrækkeligt sikre resultater, formentlig i slutningen af pdk

8 8 Sbi.dk/6nordic eksklusivt tilbud: mød de førende eksperter i bæredygtig innovation Industry meets research session 14. april kl april 2011 er SBi vært for 6th Nordic Conference on Construction Economics and Organisation, der afholdes i Ingeniørhuset i København. Som led i konferencen inviteres det danske byggeerhverv til dialog med forskningsverdenen torsdag 14. april kl Dagen byder på en såkaldt industry meets research session, der har temaet På vej mod bæredygtighed byggeriets innovation og strategier. Her får praktikere og forskere mulighed for at netværke og drøfte aktuelle udfordringer og den nyeste forskning om byggeriets innovationsstrategier for en bæredygtig omstilling. Dagen slutter med middag på Nørrebro Bryghus. Deltagerne får mulighed for at høre indlæg af og debattere med flere internationalt anerkendte forskere og praktikere, som arbejder med bære Sbi.dk/SenSobyg Små banditter sladrer om fugt Indbyggede sensorer gør det lettere at overvåge fugtophobning. Foto: MaGNE S. HaNSEN

9 9 dygtig innovation i byggeriet. Man kan bl.a. møde så prominente folk som CEo, professor Keith Hampson fra Sustainable Built Environment National Research Centre i australien, som i sit indlæg vil diskutere, hvordan byggeerhvervet og forskningsverdenen i fællesskab kan løfte den bæredygtige udfordring. Du kan tilmelde dig konferencedagen på sbi.dk/6nordic. Her er der link til hele programmet og konferencens hjemmeside. Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte seniorforsker Kim Haugbølle (khh@sbi.dk) eller seniorforsker Stefan Christoffer Gottlieb (stg@sbi.dk). Foto: jørgen true Sensorerne er placeret de steder, hvor der er størst risiko for fugtskader. Her ses de placeret på dels et rionet, dels ved gulvafløb. Råd og svamp som følge af fugt er den største kilde til nedbrudte konstruktioner og dårligt indeklima. Årsagen til fugten kan være konstruktionsfejl, slid og skader, eller at brugerne har forsømt at lufte tilstrækkeligt ud. Eller en kombination. Hidtil har det været svært at følge med i, hvor der er opløb til fugtskader i en bygning. Men en ny teknik gør det lettere at overvåge bygningens konstruktioner, så man løbende kan sikre sig, at der ikke sker fugtophobning. De små banditter, der sladrer om, at f.eks. gulvet i brusenichen er utæt, er trådløse sensorer, der er bygget ind i gulv og vægge, hvor der er størst sandsynlighed for utætheder. Sensorerne er batteridrevne og udstyret med en lille sender, der kan aflæses på en computer, så det er muligt hele tiden at være opdateret om fugtniveauet i konstruktionen. teknologien er stadig på udviklingsstadiet, men SBi har haft mulighed for at afprøve det udviklede sensorsystem i bl.a. to lejligheder, der skulle renoveres. afprøvningen viste, at det er let at montere sensorerne i konstruktionerne, og det kan gøres med værktøj og i materialer, der normalt findes på en byggeplads, siger seniorforsker torben Valdbjørn Rasmussen fra SBi, der har stået for afprøvningen. Han understreger, at det er vigtigt at få planlagt tidspunktet for at indbygge sensorerne, fordi de skal indbygges før, der lægges vådrumsmembran og fliser, ligesom sensorer i et pladsstøbt gulv skal være på plads i tide. Den trådløse sensorteknologi er lige så velegnet i byggeprocessen som i driften. F.eks. er fugtindholdet i betondækket en vigtig, styrende parameter for, hvornår der kan lægges gulv eller påføres en overfladebehandling, eller hvornår det er forsvarligt at begynde at sætte vægbeklædning op. Forkert tidspunkt kan have betydelige konsekvenser i form af at skulle rette skaderne op med deraf følgende meromkostninger.

10 10 Sbi.dk/boligforSkning realdaniaforskningscenter flytter til Sbi Center for Bolig og Velfærd videreføres i regi af Center for Boligforskning. Foto FRa BoGEN BolIG og VElFæRD Sbi.dk/anviSning 233 Sådan undgår man radon i nybyggeri Bygningsreglementet 2010 stiller, som noget nyt, et målbart krav om maksimalt radon indhold i nyopførte bygningers indeluft. Fremover vil det være sådan, at hvis man har købt et nyopført hus, hvor det viser sig, at der er for meget radon i indeluften, så kan man kræve, at leverandøren bringer huset i overensstemmelse med bygningsreglementets krav. og det kan blive en kostbar affære for leverandøren. For at forebygge denne situation har SBi netop udgivet to anvisninger om radon. anvisningerne henvender sig til bygningsejere, bygherrer, projekterende, udførende og brugere af bygninger med opholdsrum mod jord. Desuden henvender anvisningerne sig til alle med interesse for at måle, eftervise og dokumentere radonindholdet i indeluften. Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv luftart, som ved indånding er skadelig for menneskers sundhed. Verdenssundhedsorganisationen WHo anser radon som den næstvigtigste årsag til lungekræft i mange lande. (Rygning anses fortsat som den vigtigste). Derfor har WHo skærpet anbefalingerne til radioaktivitet i bygningers indeluft fra naturlige kilder. anbefalingerne er indarbejdet i Bygningsreglement I nye bygninger må radonindholdet indendørs ikke overstige 100 Bq/m 3. Erhvervs og Byggestyrelsen anbefaler desuden, at man i eksisterende byggeri

11 11 Med en femårig forskningsindsats har Center for Bolig og Velfærd, Københavns universitet, afsluttet første etape af sit virke inden for dansk boligforskning. Fonden Realdania har nu givet støtte til, at næste etape skal foregå hos SBi, hvor centret videreføres i regi af Center for Boligforskning, der er et fagligt forum for landets boligforskere på tværs af deres respektive forskningsmiljøer. Centret er uden mure og har sekretariat på SBi. Vi har haft et tæt samarbejde med Center for Bolig og Velfærd i de seneste fem år og er meget glade for nu at kunne videreføre det i Center for Boligforskning. Vi har som optakt til det kommende arbejde dannet nogle arbejdsgrupper, der på tværs af discipliner og institutioner, og i tæt samarbejde med praktikere, diskuterer den danske boligudvikling og aktuelle boligpolitiske forhold. Grupperne vil pege på videnbehov og komme med forslag til konkrete forskningsopgaver, siger professor Claus Bech Danielsen fra SBi, der er leder af Center for Boligforskning. Kontakt Claus Bech Danielsen (cbd@sbi.dk), hvis du er interesseret i at høre mere om Center for Boligforskning, som du kan læse mere om på centrets hjemmeside: Sbi.dk/boligdag 2011 boligdag 2011 Så er det tid til at sætte kryds i kalenderen for årets boligdag: 5. maj kl til temaet er bosætning og boligforhold i yderområderne. Programmet er under udarbejdelse, og stedsangivelse følger. læs mere på sbi.dk/boligdag 2011 iværksætter enkle og billige foranstaltninger, hvis radonindholdet i indeluften ligger mellem 100 og 200 Bq/m 3. overstiger radonindholdet i indeluften 200 Bq/m 3, bør man iværksætte mere effektive forbedringer. Seniorforsker torben Valdbjørn Rasmussen og forsker Ida Wraber beskriver i to nye SBi anvisninger, hvordan man kan sikre, at radonindholdet i nye bygningers indeluft ikke overskrider det tilladte niveau, og hvordan man kan måle indeluftens indhold af radon. Sandsynligheden for radonproblemer vurderes at være størst i eksisterende bygninger. På nuværende tidspunkt mangler der dog fortsat et samlet katalog over muligheder for at reducere radonindholdet i disse bygninger. SBi anvisning 232, Radon kilder og måling, redegør for radons oprindelse og indvirkning på menneskers sundhed. anvisningen beskriver metoder til måling af radonindholdet i en bygnings indeluft og lokalisering af indtrængende radon. anvisningen knytter sig til SBi anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger, der indeholder en række byggetekniske løsninger. I nye bygninger sikrer tætning af konstruktionen mod jord i kombination med trykudligning og ventilation et lavt radonindhold i indeluften. anvisningen Sug beskriver, hvordan disse tre tiltag kan udføres i praksis. SBi afholder 22. og 23. marts seminarer om radon i henholdsvis Hørsholm og Esbjerg (læs mere side 12). På seminarerne gennemgår seniorforsker torben Valdbjørn Rasmussen og forsker Ida Wraber anvisningernes hovedpointer, mens seniorforsker lars Gunnarsen redegør for nyere forskningsresultater om radon. llr Radontætning Ventilation For effektivt af undgå radon i bygningers indeluft anbefaler SBi-anvisningen, at tætning af konstruktionen mod jord kombineres med trykudligning og ventilation.

12 Afsender: Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet, Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm. Ændringer til ovenstående adresse kan foretages på sbi.dk/forsk eller ved til Få webadgang til SBi-anvisninger På anvisninger.dk får du online adgang til alle aktuelle SBi anvisninger. Du kan fritekstsøge i anvisningerne, finde anvisninger inden for et givent tema, og f.eks. nemt se, hvilke anvisninger der er knyttet til Bygningsreglementet. Se mere på anvisninger.dk Mød forfatterne Mød forfatterne til de seneste SBi anvisninger. På SBi s åbne seminarer præsenterer forfatterne de vigtigste dele af de pågældende anvisninger, du kan stille spørgsmål til forfatterne, og du kan få en faglig debat med dem og med de øvrige seminardeltagere. 22. februar kl Energibehov/Be10, anvisning 213 Hørsholm Kr februar kl Bygningsreglement 2010, anvisning 230 aalborg Kr marts kl Fundering af mindre bygninger, under udgivelse Esbjerg Kr marts kl Bygningsreglement 2010, anvisning 230 Esbjerg Kr marts kl Korrosion, anvisning 227 Hørsholm Kr marts kl Radonsikring, anvisning 232 og 233 Hørsholm Kr marts kl Radonsikring, anvisning 232 og 233 Esbjerg Kr marts kl asbest, anvisning 228 og 229 Hørsholm Kr april kl Fugt i bygninger, anvisning 224 Hørsholm Kr april kl Fundering af mindre bygninger, under udgivelse Hørsholm Kr april kl Bygningsreglement 2010, anvisning 230 Hørsholm Kr maj kl lydisolering mellem boliger, under udgivelse Hørsholm Kr maj kl Dimens. af vandinstallationer, under udgivelse Hørsholm Kr maj kl Efterisolering, anvisning 221 Hørsholm Kr maj kl Bygningers tilgængelighed, anvisning 222 Ballerup Kr (Priser ekskl. moms). Bestil bøger SBi s trykte bøger og e bøger kan bestilles via sbi.dk/udgivelser eller hos Byggecentrum Boghandel (bog@byggecentrum.dk, telefon ). Abonnér på nyheder fra SBi Du kan blive holdt ajour med nye SBi anvisninger, seminarer og forskning fra SBi ved at tilmelde dig et (gratis) abonnement på nyt fra sbi.dk, hvilket sker under menupunktet Nyhedsbreve eller direkte på sbi.dk/join_ form, hvor du afkrydser Nyt på sbi.dk. Når du deltager i SBi-seminarer, får du de pågældende anvisninger med i købet (dog ikke ved seminaret om energibehov/be10). Flere oplysninger og tilmelding på sbi.dk/seminarer, eller kontakt Julie Kastoft-Christensen (seminar@sbi.dk, telefon ). SBi tilbyder også firmatilpassede kurser inden for ovennævnte emner. Kontakt Jesper Kirkeskov (jek@sbi.dk) for at høre om mulighederne.