PIXIBOG FOR VANDRÅD 2017 OPGAVE 1 (SMÅ VANDLØB) 1. udgave 2017

Transkript

1 PIXIBOG FOR VANDRÅD 2017 OPGAVE 1 (SMÅ VANDLØB) 1. udgave 2017

2 Indhold Opgave 1 (små vandløb) i vandrådene... 2 Opgaven for Landbruget... 2 Hvilke konsekvenser har det, om et vandløb kommer i vandområdeplaner eller ikke... 4 Hvad er et vandområde?... 4 Forstå hurtigt de udgivne kriterier... 5 Udvælgelseskriterier... 5 Fysisk index... 7 Hvad kan landbruget spille ind med... 8 Vejledning til IT-værktøjet... 9

3 Opgave 1 (små vandløb) i vandrådene Vandrådspakken 2017 opgave 1 omhandler afgrænsning af små vandløb. Dvs. vandløb med et opland på mindre end 10km 2. Pakken indeholder: Vejledning til arbejdet i vandrådet, inkl. proces, IT værktøj mm Rapport om det faglige grundlag for de opdaterede kriterier fra Aarhus Universitet Baggrundsmateriale angående den politiske aftale Dokumentationsstandarder for de fastlagte kriterier Kan findes via Miljøstyrelsen hjemmeside eller via Landbrugsinfo Vandrådene har som udgangspunkt kun fået til opgave at faktatjekke, hvorvidt afgrænsningen imellem vandløb, der skal medtages i vandplanerne og vandløb, der skal udgå, lever op til de fastsatte kriterier. Iblandt kriterierne er meget tekniske beregninger af fald, slyngning samt vandløbenes fysiske struktur. Hermed kan opgaven som beskrevet i vejledningen til kommuner og vandråd se meget bundet og kompliceret ud. 25. april 2017 fremsendte Miljøstyrelsen dog supplerende oplysning vedr. vejledning til kommuner og vandråd, som betyder, at vandrådene kan se lidt mere helhedsorienteret på opgaven: Det betyder, at vandrådene som supplement til faktatjek af de opdaterede kriterier, også har mulighed for at indsende yderligere oplysninger om de konkrete vandløb, hvor der er begrundelse for, at de enten skal medtages eller udgå. Der er således mulighed for at anlægge en mere helhedsorienteret argumentation end alene at tjekke styrelsens kriterier. Vi vurderer, at helhedstanken bør være det bærende argument i de fleste tilfælde. OPGAVEN FOR LANDBRUGET Helt overordnet er opgaven for landbruget at sikre, at vandplanerne ikke kommer til at indeholde mange små vandløb med urealistisk høje miljømål langt fra virkeligheden. Dette vil lægge beslag på en uforholdsmæssig stor andel af de økonomiske og administrative ressourcer i den videre planlægning og gennemførelse af vandplanerne. Skulle de nødvendige indsatser eventuelt blive gennemført, vil det påvirke afvandingen negativt på mange dyrkede arealer. Af hensyn til både dyrkningsmæssige interesser og naturinteresser vil det være hensigtsmæssigt, hvis der i vandrådene gennemføres en dialog om en realistisk prioritering af vandløbsindsatsen. Mange af de vandløb der, med de politisk besluttede kriterier, står til at blive medtaget i vandplanerne, kræver en meget stor indsats for at kunne leve op til samtlige miljøkrav. For at opnå den største effekt af vandløbsindsatsen, bør vandløb med et umiddelbart højt naturpotentiale og begrænsede afvandingsmæssige konsekvenser opprioriteres yderligere i afgrænsningen. 2 / 11

4 Miljøstyrelsen har tydeliggjort, at faglige argumenter og enighed i vandrådet vil blive prioriteret i den efterfølgende proces i styrelsen. Af den grund kan det anbefales at overveje følgende strategi: Fokuser på de vandløb, som har afvandingsproblemer eller som potentielt vil kunne få det. Anvend gode faglige argumenter. Forsøg så vidt muligt at nå til enighed med øvrige deltagere. Udarbejd mindretalsudtalelser, hvis der ikke kan opnås flertal i forhold til afvandingsmæssige hensyn. I nogle tilfælde vil det give mening via forhandling at prioritere nogle vandløb frem for andre. 3 / 11

5 Hvilke konsekvenser har det, om et vandløb kommer i vandområdeplaner eller ikke Et vandløb, som kommer med i vandområdeplaner, skal leve op til god økologisk tilstand. Det bliver bedømt på op til fire forskellige biologiske kvalitetselementer efter oneout, all-out princippet dvs hvis der ikke opnås god tilstand efter bare ét af de nedenstående elementer, lever vandløbet samlet set ikke op til kriterierne: Smådyr (DVFI) Dette er den traditionelle bedømmelse for vandløb, der findes relativt mange data. Rent vand og gode fysiske forhold er afgørende. Ørredyngel (DFFVø) Der foreligger mange data. Selv små relativt flade vandløb kan få god tilstand. Rent vand gode fysiske forhold herunder vigtigt med gydegrus. Planter (DVPI) Der findes endnu ikke bedømmelseskriterier for små vandløb og planter. Grødeskæring og vedligeholdelse vil være potentielt afgørende. Algebelægninger på sten dette indeks er ikke lavet færdigt. Men fosfor vil være afgørende. Hvad angår afvandingssikkerhed er det især kritisk, at man ikke kender betingelserne for at opnå god tilstand for planter. Det er rimeligt at antage, at hvis der foretages jævnlig vedligeholdelse (dvs. oprensning eller grødeskæring mere end 1 gang pr. år), vil vandløbet ikke leve op til fremtidige krav for planter. Det er ligeledes rimeligt at antage, at hvis vandløbet er dybt nedgravet, uden kontakt mellem vandspejl og bredzone, er der også lidt sandsynlighed for, at vandløbet vil kunne leve op til fremtidige krav for planter. Hvis et vandløb ikke kommer med i vandområdeplaner, vil vandløbet fortsat være omfattet af den eksisterede lovgivning, herunder Naturbeskyttelseslovens 3 samt eventuelle vandløbsregulativer. Herudover skal der foretages en vurdering af eventuelle negative konsekvenser i hele vandsystemet ved påtænkte projekter. Der vil dog ikke være opsat mål for en forbedret tilstand. Man kan således konkluderende sige, at kun de vandløb som reelt har et potentiale til at opnå god økologisk tilstand, bør medtages i vandplaner Hvad er et vandområde? Et vandområde er, hvad angår vandløb, et afgrænset mindre eller større vandløb eller en kanal, en del af et mindre eller større vandløb. 4 / 11

6 Vandområde nr Skrift i vandområde markeret med farveskift Vandområde nr FORSTÅ HURTIGT DE UDGIVNE KRITERIER Miljøstyrelsen har som udgangspunkt ønsket at få faktatjekket, hvorvidt afgrænsning af de små vandløb, som skal med, stemmer overens med de opstillede kriterier. Det betyder ikke, at de beder om en vurdering af, om deres kriterier er hensigtsmæssige. OBS!! Bedømmelseskriterierne gælder som et gennemsnit for vandløbsstrækninger defineret ved vandområder (se ovenfor hvad et vandområde er). Hvis fx der er okker over grænseniveauet på mere end halvdelen af vandområdestrækningen, så falder det ud af vandplaner, mens hvis det omvendte er gældende, så bliver det i vandplanerne, tiltrods for, at der er okker på strækningen. Udvælgelseskriterier Vandløb med et opland over 10 km2 er automatisk medtaget i vandplanerne. Det er alene vandløb med et opland på under 10 km2, vandrådene skal vurdere, og som er beskrevet i kriterierne herunder. Det er de vandløb, som fremgår i GIS under det første pkt: Indberet afgrænsning af vandområder. Bemærk her, at dette tema ikke er helt overens med tema om typologi for vandløb, hvor det er angivet med forskellig farve, om et vandløb er lille, mellem eller stort. Kategorien lille var tidligere det samme som vandløb med mindre end 10 km2 opland, men Miljøstyrelsen har genvurderet oplandenes størrelse, og det er således førstnævnte lag, som er gældende. Det må formodes, at Miljøstyrelsen modtager kommentarer til oplandsstørrelser, hvis de vurderes at være forkerte. Vandløb, der allerede lever op til miljømålene Vandløb med mindre end 10 km2 opland, som allerede har opfyldt alle mål på smådyr, fisk og planter er medtaget i vandplanerne og indgår ikke i vurderingen i vandrådene. Dette vurderes at omfatte et lavt antal vandløbsstrækninger. 5 / 11

7 Kriterier, der undtager et vandløb fra vandplanerne Vandløbsstrækninger (oplande mindre end 10 km2), der er kunstige, stærkt modificerede eller blødbund, udgår fra vandplanerne. Hvis et vandløb har mere end 0,5 mg/l okker vil det også udgå. Kriterier, der medtager et vandløb i vandplanerne Hvis en vandløbsstrækning er naturlig og uden okkerbelastning, vil det kunne medtages i vandplanerne, hvis det lever op til bare ét af de tre fysiske bedømmelseskriterier Hældning, slyngning og fysisk indeks: Hældning: Kriteriet er, at en vandløbsstrækning (vandområde) skal have mere end 3 promille fald. 3 promille fald er set med afvandingsbriller et godt fald, som i de fleste tilfælde vil sikre afvanding. hældningen er beregnet som forholdet mellem vandløbets længde og højdeforskellen mellem start- og slutpunkt. Dette er foretaget af Aarhus Universitet ud fra bl.a. højdemodeller. Umiddelbart vurderes det at være rimeligt solide beregninger, men der kan være lokale fejl. Man bør dog være opmærksom, at der kan være situationer, hvor faldet er et gennemsnit over en strækning med stort fald og en strækning uden fald (fx drænet mose eller lign). Man bør i den situation få strækningen uden fald markeret og få den vurderet, hvorvidt den skal udpeges som stærkt modificeret. (dette er en opgave for vandrådene, som kommer i opgave 2 efter sommerferien). Hvis man vil tjekke om faldet er korrekt, kan det dels groft gøres ud fra højdekurver i den tilgængelige GIS, regulativer, kontrolopmålinger og mere præcist ved at anvende præcisions-gps i felten. Slyngning: Det er SEGES s vurdering, at slyngningsindekset er betydeligt fejlbehæftet på mange vandløbsstrækninger. Slyngningsindekset beregnes som forholdet mellem den reelle vandløbstrækning og fugleflugtslinje. Problemet er, at MST beregner for hele vandområde-strækningen på én gang (som oftest er 3-6 km), mens teknisk anvisning fortæller, man skal gøre det for hver 100 m. Hvis man gør det for hver 100 m og tager gennemsnit for hver af disse delstrækninger, vil man få langt lavere indeksværdi. Dette skyldes, at man dels ikke skal medregne kunstige knæk og dels ikke medregne store buer som slyngninger. Det skal bemærkes, at Slyngningsgraden vurderes på vandløbets aktuelle udseende. Således kan et vandløb, der ligger nedgravet i et kanaliseret forløb, men slynger sig, også score højt. Se videre side 6: 6 / 11

8 Nedenstående er angivet med blåt en vandløbsstrækning. SEGES har med rødt angivet 2 mulige slyngningsforløb, som begge har indeksværdi på 1,05, som er grænsen for, om et vandløb medtages i planer. Nedenstående viser eksempel på beregning af slyngningsgrad. Forholdet mellem vandløbets længde (4,295 km) direkte afstand (3,185 km) giver slyngningsgrad/indeks på 1,35. Dette er ikke jf. AU s tekniske anvisning, og strækningen indeholder flere falske/kunstige slyngninger. Fysisk index Vandløbets fysiske index er beregnet på baggrund af 17 forskellige parametre, og vil være både tidskrævende og teknisk krævende at gennemføre. Indekseringen af en vandløbsstrækning er dermed meget omfattende. Det er vores vurdering, at der ikke kan foreligge faktiske oplysninger for samtlige vandområder, men at mange af værdierne må være beregnet ud fra mere eller mindre standardiserede værdier. Som udgangspunkt er det en urealistisk opgave for vandrådene både at tjekke disse værdier eller at indberette faktiske oplysninger. Fra myndighedsbehandling og udarbejdelse af vandløbsregulativer vil kommunerne dog have kendskab til værdierne for en del af parametrene for en del af vandløbene, og kunne bidrage med disse til vandrådene. 7 / 11

9 HVAD KAN LANDBRUGET SPILLE IND MED Tidsplanen for kommunernes gennemførelse af vandrådsprocessen er presset på grund af den fastsatte deadline. Derfor er det vigtigt, at landbrugets repræsentanter tidligt i forløbet spiller ind med forslag. Dette er særlig vigtigt, hvis man ønsker, at rådene skal behandle problemstillinger, der ligger udover den stillede opgave. Rammen Ifølge vandrammedirektivet er god økologisk tilstand defineret således: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde udviser niveauer, der er svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. For mange vandløbsstrækninger vil dette kræve en kombination af genslyngning, ophør med grødeskæring og oprensning samt udlægning af bundsubstrat og eventuelt hævelse af bundkoten ved dybt udgrøftede vandløb. For at undgå at den samlede opgave bliver urealistisk ambitiøs, vil det være en fordel, hvis vandrådene foretager en yderligere prioritering imellem vandløb, der har et umiddelbart økologisk potentiale, og vandløb, der er meget langt fra målopfyldelse. Den opgave løste vandrådene succesfuldt i første periode, og det er den type konstruktive løsninger, der giver vandrådene en berettigelse. Husk vandløb som ikke er med i planer stadig er beskyttet af 3 mv. Faktatjekke: Faktatjekke er Miljøstyrelsens oprindelige opgave sendt ud til vandrådene. Selve opgaven med at faktatjekke afgræsningen af vandområder efter de faglige kriterier, er både kompliceret og forholdsvis uinteressant. Med de anvendte kriterier er der foretaget en meget begrænset prioritering imellem vandløbene, og størstedelen af de små vandløbsstrækninger vil umiddelbart indgå i vandplanerne. Hermed kommer vandplanerne til at indeholde mange vandløbsstrækninger, der er langt fra målopfyldelse. Man kan og bør dog, især gøre opmærksom på problemerne med slyngningsindekset idet det ofte vil være baseret på falsk slyngning (se ovenstående afsnit herom). Virkelighedstjekke: Med Miljøstyrelsens brev til kommuner og vandråd den 25. april er det muligt at se mere helhedsorienteret på opgaven og i brevet står: Det betyder, at vandrådene som supplement til faktatjek af de opdaterede kriterier, også har mulighed for at indsende yderligere oplysninger om de konkrete vandløb, hvor der er begrundelse for, at de enten skal medtages eller udgå. Der er således mulighed for at anlægge en mere helhedsorienteret argumentation end alene at tjekke styrelsens kriterier. Vi vurderer, at helhedstanken bør være det bærende argument i de fleste tilfælde. 8 / 11

10 En drøftelse af vandløbenes økologiske potentiale for at nå god økologisk tilstand kan tage udgangspunkt i væsentlige fysiske parametre. Det vil være: Hældning. Brug evt. oplysninger fra Miljøstyrelsens GIS eller opmål selv. Tjek regulativer, kontrolopmålinger. Behov for oprensning og grødeskæring. Viden herom fra lodsejer eller regulativ. Drænforhold. Viden herom fra lodsejer eller drænkort. Slyngning. Via luftfoto (GIS) og billeder. Bundkotens afstand til terræn. Målt med målebånd. Bundens beskaffenhed. Sten, sand, mudder. Dokumenteret med billede. Okker. Farvning af vandløb dokumenteret med billede. Orienter om arbejdet f.eks. via lokale nyhedsbreve. Orientér også om vandrådenes funktion. Inddrag lodsejere evt. via vandløbslaug der, hvor det er muligt indenfor den korte tid, der er til rådighed f.eks. når der er kommet forslag til strækninger, hvorpå der foreslås foretaget en indsats. Hvis tiden på nogen måder tillader det, så tag en snak ved det konkrete vandløb. Hovedreglen er: jo tidligere inddragelse, jo bedre. Prioritering: Det anbefales som det første at prioritere at se nærmere på de vandløb som har fald mindre end 3 promille og som er meldt ind i vandområdeplaner. Det er potentielt de vandløb som vil have størst problemer med afvanding. Det kan fx være falsk slyngning som holder dem inde. Dertil kommer de vandløb som lodsejere melder ind som problematiske mht. af vanding Det vil være hensigtsmæssigt at lave et indrapporteringssystem, hvor lodsejere får mulighed for at bidrage med egne oplysninger til vandrådene. Et eksempel herpå ses af SAGRO. Link hertil I det omfang det ikke kan nås at inddrage lodsejere/vandløbslaug, inden vandrådene laver de endelige indstillinger, anbefales det, at man holder møder, hvor der orienteres om arbejdet. Herudover anbefales det, at vandrådsmedlemmerne tager forbehold for vandløb, der ikke er gennemgået konkret af vandrådet. Dermed har man ikke blåstemplet den vandløbsidentifikation og karakterisering, der foreligger. VEJLEDNING TIL IT-VÆRKTØJET GIS-værktøjet til brug for vandrådene findes på siden 9 / 11

11 De oplysninger, der danner grundlag for hvorvidt en vandløbsstrækning (et vandområde) ifølge Miljøstyrelsens oplysninger skal indgå i vandplanerne findes ved at åbne indberetningslaget. Dette lag skal være aktivt for at kunne se de faktiske oplysninger om hver enkelt vandløbsstrækning: Hvorvidt de enkelte vandområder skal medtages eller udgå fremgår af oversigtskortet: For hver enkelt vandløbsstrækning kan man se miljøstyrelsens vurdering af de opdaterede kriterier, herunder de forskellige Index. For en konkret vandløbsstrækning kan man se, at området ifølge Miljøstyrelsens vurdering skal indgå i vandplanerne, da der er mere end 3 fald. 10 / 11

12 Inden for et område kan man danne sig overblik over hvorvidt de enkelte parametre/afskæringskriterier, er positive eller negative i forhold til afgrænsningen af vandløbene. Man åbner de enkelte kriterier med denne funktion: 11 / 11