LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark

Transkript

1 LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark Inddragelse af etniske minoritetsforeninger Flygtninge har ofte brug for støtte, når de ankommer til kommunen, til at få information om det danske samfund som regler, rammer, kultur og uformelle sociale kodekser, men også hvor de skal gå hen for hjælp, eller hvor de kan møde andre ligesindede. Etniske minoritetsforeninger eller -frivillige kan være en ressource i modtagelsen af flygtninge i kommunerne. Eksempelvis kan det være tryghedsskabende for flygtninge at blive mødt af personer, som taler deres eget sprog og har samme kulturelle baggrund som dem selv, og det giver dem mulighed for at skabe sig et stærkt netværk. Det kan også være en fordel, at herboende etniske minoriteter har egne erfaringer fra at have været på flugt og bosætte sig i Danmark. F.eks. kan den enkelte flygtning føle sig forstået og bekræftet i, at det kan være udfordrende at bosætte sig i et nyt land efter at have været på flugt. Det kan også være motiverende for flygtningen, når denne ser, at herboende flygtninge kan være velfungerende i det danske samfund med et stærkt netværk i kontrast til det stadie, han/hun selv befinder sig på som nye i Danmark. Der kan dog også være udfordringer forbundet ved at inddrage etniske minoriteter som frivillige i modtagelsen af flygtninge, bl.a. kan sprog, levevis, religiøsitet og værdier være et andet udgangspunkt for at støtte flygtninge i at tilknyttes det danske samfund. Dette inspirationsoplæg er lavet på baggrund af en række interviews med forskellige etniske minoritetsforeninger og frivillige med etnisk minoritetsbaggrund. Oplægget giver bud på, hvordan etniske minoritetsforeninger kan inddrages i Lokalsamfundet bygger bro - samarbejdet med at modtage flygtninge. Konkret: hvad etniske foreninger specifikt kan bidrage med hvordan de kan inkluderes i samarbejdet hvad der kan være af udfordringer i inddragelsen af etniske- foreninger og -frivillige Som hos andre foreninger er der stor forskel på de enkelte etniske minoritetsforeninger/frivillige ift. deres kapacitet, relevante kompetencer ift. opgaven mv. Derfor skal opmærksomhedspunkterne ikke opfattes som en generalisering af alle etniske minoritetsforeninger og -frivillige, men nærmere som en opmærksomhed på udfordringer, der kan være ift. inddragelse af nogle foreninger og frivillige. Ligeledes fremhæves flere områder, som ikke specifikt går på etniske minoritetsforeninger, da de er lige så rammende for andre foreninger. Vi har alligevel valgt at beskrive sådanne områder, da de har relevans for at sikre et godt samarbejde med foreninger. Grundlæggende har foreninger et behov for at blive inviteret ind på anerkendende vis som en medspiller, der har noget at byde på. Dette skaber trivsel og samhørighed, som har effekt på lokalsamfundet og målgruppen. 1

2 Flygtninge har (ved ankomsten til kommunen) brug for: Først og fremmest at føle sig budt velkommen i Danmark, og at nogen gør noget for én, så man kan skabe sig en ny tilværelse - den direkte kontakt menneske til menneske er vigtig At opleve et andet billede end det, der vises i medierne nemlig at danskere vil kontakten med flygtningene Klar og tydelig information ikke for meget, idet det kan være svært at kapere så mange informationer til at begynde med Informationer om at være borger i Danmark, eksempelvis om offentlig transport (zoner, rejsekort, bøder mv.), lokal geografi, indkøbsmuligheder, betaling af regninger, NEM ID, sprogskoler, biblioteker osv. komme hurtigt i gang med dagligdagen Èn at tale med om utrygheden om familiens ve og vel i hjemlandet Viden om, hvor de skal gå hen for at få hjælp og deltage i aktiviteter At skabe sig et netværk gerne via sammenkomster som fælles spisning Støtte til at erhverve sig en positiv tilgang til f.eks. at håndtere vanskelige situationer i integrationsprocessen, eksempelvis at blive afklaret om sin nye identitet i sit nye hjemland Støtte til at føre drømme ud i livet Lære det danske sprog så hurtigt som muligt Tid og plads til at tilpasse sig de nye rammer 2

3 Specifikke fordele ved at inddrage etniske minoritetsforeninger i samarbejdet om at integrere nyankommne borgere: Sproget og en fælles kulturel forståelsesramme er god basis for hurtigt at: formidle information på en forståelig måde for modtageren forebygge misforståelser opbygge tryghed og tillid Forståelse for oplevelser fra krig og traumer, der er baseret på egne oplevelser Viden og erfaring om det at etablere sig i det danske samfund og forholde sig til den danske kultur. Eksempelvis: sociale kodeks - hvad der virker og ikke virker, herunder at kunne ændre kodeks for adfærd afhængigt af hvilket miljø, man befinder sig i. Eksempelvis hvilken jargon, man kan bruge på en håndværkerarbejdsplads og hvilken jargon, man kan bruge i sit møde med folk i supermarkedet identitetskriser, nogle kan opleve, når de skal bosætte sig i et så anderledes land end det, de kommer fra Forklare om uformelle sociale kodeks som herboende borgere tager for givet så som omgangsmåder og regelsæt, eller hvor der kan være skjulte forventninger. Eksempelvis: i skole/hjem samarbejdet når ens barn går til sport i en fritidsforening arbejdspladskultur sovetider for mindre børn 3

4 Hvad kan man i Lokalsamfundet bygger bro konkret gøre for at skabe interesse hos etniske minoritetsforeninger og -frivillige for samarbejdet: Være opsøgende i de etniske foreningers egne lokaler (Tag på besøg og fortæl om projektet - det har stor betydning for dem, at man kommer på besøg) Brug arrangementer, hvor forskellige etniske minoriteter er repræsenteret, til at komme i kontakt. Det giver en uformel og afslappet dialog ved arrangementer med f.eks. mad og musik Send evt. en mail med en beskrivelse af samarbejdet og foreslå et møde det fysiske møde er altafgørende. En SMS eller et telefonopkald kan evt. være en bedre måde at opnå kontakt med foreningen eller den frivillige på Gør meget ud af kommunikation og søg at skabe et tillidsfuldt forhold, herunder vis interesse for foreningens aktiviteter og få et indblik i, hvad de laver vær i øjenhøjde. Hvis det er kommunale repræsentanter, der skal på besøg, anbefales det at nedtone myndighedsrollen informer klart og tydeligt om: o formålet med LBB samarbejdet o hvorfor det vil være godt for modtagelsen af nye flygtninge, at etniske minoritetsforeninger/frivillige inddrages i samarbejdet o hvad etniske minoritetsforeninger kan bidrage med i samarbejdet (Vær meget konkret ved at opstille forslag, som de kan byde ind på) tænk ind, hvordan de frivillige tænker, og hvad de får ud af at støtte/hjælpe flygtninge. Eksempelvis mulighed for at gøre en forskel for andre mennesker, eller appeller til medborgerskab/ansvaret for vores lokalsamfund - deres indsats er vigtig for at skabe ressourcestærke flygtninge anerkend betydningen af deres bidrag gør hensigter tydelige sikre sig, at informationen bliver forstået svar på spørgsmål Find evt. først nøglepersonen i lokalområdet (et kendt og respekteret ansigt), der har det brede netværk og kendskab til områdets foreninger, og dermed kan henvise til nøglepersonen i den enkelte forening. Skab gennem foreningens nøgleperson kontakt til foreningen. Det har en betydning ift. at etablere et samarbejde, at han/hun giver sin accept. Herunder vis særlig respekt overfor ældre personer. Vær også opsøgende efter andre ressourcestærke personer Skab rum for medindflydelse og giv mulighed for, at de kan udfolde deres kompetencer/interesser og viden. Der kan være modstand på alt for lukkede rammer de etniske minoritetsforeninger har nødvendigvis ikke løsningerne, men de har stort kendskab til problemstillingerne og ønsker at være medvirkende til at skabe holdbare løsninger som f.eks. at forkorte integrationstiden ved at gøre den mere effektiv Rekruttere unge fra universiteterne (f.eks. gennem facebookgrupper for studerende) Oplyse om samarbejdet og behovet for frivillige gennem flere kanaler, f.eks. foldere, i netværk, websites, sprogskoler, via kommunale aktører mv. 4

5 For at sikre et godt samarbejde i Lokalsamfundet bygger bro med etniske minoritetsforeninger og frivillige: Det er en investering at prioritere tid på at pleje samarbejdet, herunder at sikre god kommunikation, og at begge parter har samme forståelse for formål og mål. Målrette de frivillige aktiviteter, så de giver mening for de frivillige (her tænkes også specifikt på det kulturelle element, som f.eks. en anderledes madkultur og hvilken betydning mad har, eller altid i respekt at give hånd til hinanden) Etablere uformelle fora for dialog (F.eks. uden dagsordener og referater mv.) Vær løbende opsøgende ift. at motivere og fastholde etniske minoritetsforeninger og -frivillige i samarbejdet. Tag meget gerne på besøg i foreningerne og hos de frivillige. Fremhæv og ros betydningen af deres indsats både verbalt men også ved at besøge foreningerne i forbindelse med aktiviteter/arrangementer. (Vær opmærksom på, at der er forskel på danskeres og etniskes minoriteters måde at give anerkendelse/ros på. Eksempelvis kan nogle etniske minoriteter være meget direkte i deres sprogbrug - de foretrækker at tale lige ud af posen både ift. ris og ros) Vær tydelig om rammer, grænser og tavshedspligt. Det er vigtigt at de frivillige og foreningerne kender deres grænser, de må ikke gå ind over det fagprofessionelle område Der kan være behov for at ruste og videreudvikle foreningernes og frivilliges kompetencer gennem kurser til at varetage opgaven med at modtage flygtninge og opgaven som frivillig; inkl. hvordan man tackler kulturelle eller religiøse forskelle; opbygger tillid, men også i det at samarbejde og styrke dialogen med kommunen. (Vær opmærksom på, hvad der er motivationen hos den enkelte forening/frivillige til at skulle deltage i et kursus, herunder at det skal være konkret og brugbart ift. deres hverdag) Interessen for at deltage i et projekt kan også hurtigt være dalende. Det kan være hensigtsmæssigt at evaluere på samarbejdet med den enkelte forening efter 2-3 måneder og vurdere, om der skal justeres i samarbejdsformen mv. 5

6 Opmærksomhedspunkter i samarbejdet med etniske minoritetsforeninger og -frivillige: Som i andre foreninger er der forskel på kompetencerne hos den enkelte frivillige eller forening, ift. til at kunne gå ind i opgaven med at modtage flygtninge. Nogle er ikke gearet til opgaven. Det er derfor hensigtsmæssigt at være selektiv og tænke kvalitet ind ved rekruttering af etniske minoritetsforeninger såvel som -frivillige. Det kan være en fordel at tage højde for: Foreningens formål og holdninger Faglige og sociale kompetencer ift. opgaven Kendskab og tilknytning til det danske samfund (vær opmærksom på, at et tryghedsskabende samvær med en landsmand (uden en tæt tilknytning til det danske samfund) også kan give flygtningen ressourcer til at møde det danske samfund) Tolerance for andres holdninger og overbevisninger Tålmodighed og tolerance for anderledes måder at gøre tingene på Få evt. adgang til foreningernes vedtægter og lav research på, om de er relevante at samarbejde med i Lokalsamfundet bygger bro samarbejdet. Nogle foreninger og frivillige kan have en vis skepsis over for samarbejdet de kan f.eks. tænke om der er underliggende dagsordener; er det i vores interesse? Eller ikke ønsker transparens ift. omgivelserne de kan eksempelvis være bange/utrygge for konsekvenser som at miste midler fra kommunen pga. deres manglende kendskab til kommunens arbejdsgange og rammer for at kunne inddrage bevillinger Nogle foreninger har relativ kort levetid Der kan også være en lukkethed over for at inddrage folk udefra i de etniske minoritetsforeninger eller indgå i et samarbejde. Her kan faktorer som interesser, nationalitet, religion, holdninger, etnicitet og stammeforhold spille ind. Måske er det muligt at få en forventningsstemning omkring denne del - at få lavet en aftale alligevel gennem italesættelse af det Mange enkeltpersoner ved ikke, hvor de skal gå hen for at hjælpe/blive frivillige/deltage i aktiviteter. De mangler information, om hvad der sker på området. Til tider kan der være behov for, at informationen gives flere gange eller af flere kanaler Ansvarsfølelsen for aktiviteterne samt punktlighed ift. tid kan være mere afslappet, end det normalt er i dansk kontekst Informationer bliver ikke altid videreformidlet fra ledelsen til menige medlemmer Sproget kan være en udfordring der kan gå kommunikation tabt, og misforståelser kan opstå også ift. det kulturelle. Eksempelvis kan etniske minoriteter tale meget højt og være udad reagerende uden at lægge noget i det, eller voksne har autoritet til at sætte grænser for andres børn, også selv om man ikke kender børnene eller deres forældre Nogle foreninger kan være meget topstyrede Nogle foreninger kan have meget fokus på økonomi de kan være mere optaget af at få midler til foreningen end på at se på andre muligheder, f.eks. hvad kan de selv bibringe til et gunstigt samarbejde Der kan være økonomiske udfordringer ved deltagelse i frivilligt arbejde f.eks. udgifter til transport, udstyr som computere mv. (Vær opmærksom på, om der er kommunale puljer/midler, 6

7 der kan yde tilskud til etniske minoritetsforeningers varetagelse af opgaven, og oplys om denne mulighed) Foreninger generelt kan være inaktive ift. den demokratiske deltagelse i samfundet som at deltage på politiske møder, borger- eller debatmøder samt ved nye tiltag, der involverer flygtninge, som åbning af nye bosteder. Det kan være hensigtsmæssigt proaktivt at invitere dem med i særdeleshed, når det omhandler modtagelse af flygtninge. 7

8 Konkrete opgaver i Lokalsamfundet bygger bro-samarbejdet hvorigennem etniske minoritetsforeninger og -frivillige kan bidrage: Være repræsenteret i styre- og arbejdsgrupper Give inputs til og arbejde for, at Lokalsamfundet bygger bro-samarbejdet kan målrettes mere optimalt til målgruppen Bidrage til, at flygtninge føler sig budt velkommen på en god måde og ikke føler sig alene Være netværksperson for flygtninge, herunder løbende at give sparring, rådgivning og støtte Give information og vejlede om regler, normer, systemet og levevis samt det at skulle etablere sig i et nyt land Støtte ved kontakt til kommune og institutioner, f.eks. bisidder ved møder med kommune, deltage i forældremøder på skolen mv. Hjælpe til med, at flygtninge får etableret netværk og selv kan deltage aktivt i det lokale foreningsliv 8