Foreningen 16. August Høringssvar til TNG Aappaluttoq projekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foreningen 16. August Høringssvar til TNG Aappaluttoq projekt"

Transkript

1 2013 Foreningen 16. August Høringssvar til TNG Aappaluttoq projekt Side 1 af 17

2 Forord Foreningen 16. August... 4 Miljø/Tailings:... 5 Second opinion Markedsvilkår Bæredygtighedsprincipper Arkæologiske fortidsminder Marketingsrettigheder Illustration Illustration Appendiks: Side 2 af 17

3 Forord. True North Gems (TNG) skriver i deres ansøgningsmateriale, at Rubin forekomsterne omkring Fiskenæsset Anorthosit Kompleks først blev fundet i 1965, dette passer dog ikke ifølge historiebøgerne og Foreningen 16. August førstehåndsberetninger gennem interview og samtaler med befolkningen fra Qeqertarsuatsiaat, hvor beretningerne om Rubinerne går mange generationer og flere hundrede år tilbage i fortiden, historien starter længe før (app.1) Desuden har der tidligere været drevet kommerciel international handel med rå grønlandske smykke- og ædelsten. (App.10) Da den nye Råstoflov 2009 trådte i kraft, i forbindelse med selvstyreovergangen og hjemtagelsen af undergrunden til Grønland, blev tidligere traditionelle grønlandske fælleseje principper til Selvstyreeje, hvor det nu udelukkende er Naalakkersuisut der har den fulde råderet. Almindelig indsamling af ædelsten blev ulovligt ved overgangen til Selvstyre med den nye Råstoflov der trådte i kraft 1. jan. 2010, man skulle nu have en bureaukratisk besværliggjort Enerets småskala licens for at indsamle højværdi ædelsten: Diamant, Rubin, Safir osv. Stenklubben, en grønlandsk forening af smykke- og ædelstens interesserede, med et af de højeste medlemstal iblandt grønlandske foreninger, blev opløst pga. netop denne nye Selvstyre Råstoflov. Stenklubben havde med den tidligere Hjemmestyre Råstoflov, en åbenbart eksklusiv aftale med Råstofdirektoratet om markedsføring af grønlandske smykke- og ædelsten. Få udvalgte medlemmer af Stenklubben har været sendt til 5 Internationale ædelstensmesser i henholdsvis München, Tyskland og i Tucson, Arizona USA (Det var i Tucson at TNG fik første indtryk af grønlandske rubiner). Disse ture hvor flybilletter, hotelophold og fragt af rå smykke- og ædelsten til de internationale messer, blev alt sammen finansieret af: Råstofdirektoratet. Disse få heldige medlemmer af Stenklubben blev veletablerede selvstændige næringsdrivende, én af de få eksklusivt heldige er nu veletableret smykkeproducent i Nuuk, med en af de, meget få udstedte Små skala enerets licenser. Stenklubben er nu lukket og slukket. Side 3 af 17

4 Foreningen 16. August. Foreningen 16. August blev oprettet kort efter at 5 nuværende medlemmer af foreningen, uden lovhjemmel i daværende Hjemmestyre Råstoflov, den 16. August 2007, blev fjernet af Politi, i selskab med en embedsmand fra Råstofdirektoratet, foranlediget af True North Gems. Dette har Ombudsmanden givet medhold i (App.3), men der er ikke fulgt op på retningslinjerne i Råstofdirektoratet. Siden er loven forandret, så vilkårene for befolkningen er forværret, da man ikke længere må indsamle ædelsten, uden en bureaukratisk besværliggjort små skala eneretsansøgning. TNG startede denne rubin konflikt, ved et vellykket forsøg på at hænge grønlandske borgere ud i medierne, for værende Rubin smuglere og Claim Jumpers på TNG s efterforskningsområde. Men der var på daværende tidspunkt ikke lovhjemmel for anklager om claim jumping på efterforskningsområder, derfor bør denne stridsøkse begraves før der gives endeligt svar på TNG s ansøgning om udvindingslicens. Bødeforlæg, påbud og retssager bør overstås før der gives udvindingstilladelse, ellers fortsætter denne 6 år lange konflikt blot ud i fremtiden. På trods af denne Rubin konflikt, hvor der har været skrevet flere artikler i de grønlandske, danske og flere internationale medier, er Foreningen 16. August i TNG s ansøgningsmateriale blot nævnt med disse 2 linjer: Foreningen 16. August er en forening for grønlandske rubin samlere, som har ca. 40 medlemmer. Ingen af foreningens medlemmer har tilladelser for small-scale mining. Det er ikke i foreningens interesse at videreføre denne konflikt, men nærmere at frembringe konfliktløsninger. Men det er åbenbart ikke en konflikt som TNG anerkender, da denne blot er nævnt med 2 linjer i deres ansøgningsmateriale, dermed frikender TNG sig selv og lader en 6 år lang konflikt stå i det uvisse, uden overhovedet at forsøge en konfliktløsning i det afsluttende ansøgningsmateriale, det anser foreningen 16. August ikke som den rette respekt for det grønlandske samfund. Rubin konflikten er nærmere beskrevet i denne nyligt fremkomne Lowe and Doyle Rapport: Creating a prosperous and inclusive gemstones industry in Greenland., som netop er et produkt af samarbejdet med Foreningen 16. August og internationale organisationer. (App.4) Men denne rapport handler ikke kun om selve konflikten, den indeholder en bæredygtig konflikt løsning, en nem tilgang for vores lovgivende forsamling Inatsisartut, til for alvor at sætte bæredygtighed på politikken bag minedriften, da denne ædelstensforekomst, er et af de få grønlandske mine projekter der for alvor, kan aktivere dele af befolkningen og skabe helt nye erhvervsmuligheder samt standse den nedadgående arbejdsløshedskurve, befolkningsflugten samt skaffe nye indtægter der kan give nogle mere direkte og højere skatteindkomster for samfundet, da personskatter er højere og mere stabile indkomster end den nærmest fiktive Selskabsskat indenfor mineindustri. Side 4 af 17

5 Miljø/Tailings: I moderbjergarten omkring Qeqertarsuatsiaat/Fiskenæsset Anorthosit Kompleks, hvor Corundum findes i de ultramafiske chromitbærende bånd, er der golde zoner, hvor der nærmest ingen naturlig bevoksning er at finde. (De tydelige Chromit bånd kan ses med Google Earth, ingen bevoksning overhovedet.) Corundum (Rubin og Safir) malmen har et meget højt indhold af forskellige tungmetaller, som bliver separeret ved knusningen af malmen, hvorved bl.a. disse tungmetaller bliver til restmaterialet tailings. Tonsvis af tailings fra efterforskningsfasen af TNG projektet, er blevet spredt ud over Qeqertarsuatsiaat. Der er lavet en fodboldbane af tailings, der også har været benyttet som Heli-stop, hvorfra støvet er blevet spredt over hele bygden, når helikoptere lander og letter (denne er placeret lige midt i Qeqertarsuatsiaat). Endvidere er der lavet ubelagte støvende veje/stier omkring Skolen, Kommunekontoret og Alderdomshjemmet af tailings. Der har fra Foreningen 16. August side, ikke været midler til at undersøge disse tailings. Foreningen 16. August anbefaler dermed, snarest en analyse af støvforholdene, udvaskningen af tungmetaller og potentialet for afvanding af Sulfid/Fluorid syredannende stoffer i disse efterladte tailings, i det indre Qeqertarsuatsiaat. Derefter må der tages stilling til, om grænseværdierne af disse tungmetaller og syredannende potentialer i restmaterialerne fra TNG s efterforskningsfase, er overskredet og dermed skal fjernes af hensyn til lokalbefolkningens sundhedstilstand, da eksempelvis Chromium anses for værende kræftfremkaldende. (App.2) Endvidere ser Foreningen 16. August det ligeså vigtigt med en ordentlig langsigtet planlægning af de forventede tungmetal/kemikalie rester og affaldshåndteringen, ved Fluorbrintesyre behandlingen af Rubiner/Safirer, foreløbigt planlagt hos NunaMinerals Laboratorium i Nuuk. Side 5 af 17

6 Second opinion. Grundet ekstremt divergerende vurderinger af de færdigpolerede Rubiner og Safirer fra TNG, ser Foreningen 16. August det for tvingende nødvendigt med en Second opinion vurdering. Derfor anbefaler Foreningen 16. August at der foretages en fuldstændig uafhængig og uvildig vurdering af grønlandske Rubiner og Safirer, helt udenom TNG Valuator og Råstofstyrelsens Task force: Greenland Ruby Valuation Team. Dette kan foretages af et, eller helst flere internationalt anerkendte ædelstensinstitutter udover de allerede anvendte af TNG. For at fremme troværdigheden kan dette gøres i samråd med: ICGA International Colored Gemstones Association. (App.8) Nick Houghton (CEO) Direktør for TNG svarede for nyligt, under Råstofstyrelsens høringsmøde, at TNG forventer/håber på at betale Selskabsskat 5½-6år efter minens opstart, men da minen kun har en forventet levetid på 9år, kan befolkningen blot håbe/forvente at denne Rubin mine, blot giver afkast i form af Selskabsskat i 3-3½år. Selv med et tilbud om Forskuds Royalty (som skal trækkes fra senere over Selskabsskatten) fra TNG s side, samt en forventet/planlagt marketingsstigning på årligt 2 % (sammenlagt 18 % over minens 9 årige levetid), så kan Foreningen 16. August overhovedet ikke få øje på bæredygtighedsprincipperne i dette projekt, ikke engang en Royalty plan kan opveje denne ekstreme undervurdering af høj værdi mineralerne, helt udenfor verdensmarkedspriser og vilkår. Hvordan vil TNGG med internationale skatteregler betale den rette selskabsskat for et produkt forædlet i udlandet? Foreningen 16. August ser denne første vurdering(app5) (Fig.1) fra TNG som den eneste tilnærmelsesvist troværdige vurdering i forhold til verdensmarkedspriserne og anser de følgende rapporter og ansøgningsmaterialet i (App.6) (Fig.2) fra TNG som klart utroværdige i forhold til verdensmarkedspriser og vilkår. Side 6 af 17

7 Fig.1(App.5) Side 110 Tabel 7-5 i TNG's nuværende ansøgningsmateriale. Fig.2(App.6) Dette Base case scenarie hvor der bliver forklaret at retention raten er på 9% (App.9), for at sætte det i perspektiv, skal der bruges 11gram rå rubin for at slibe og polere 1gram Rubin. 1 gram rå rubin vil blive udført til 2kr. dvs. 40 øre pr. Carat da 1 Carat = 0,2 gram (1Gram=5Carat). Med en retention rate på 9% går der 11 Carat rå rubin til for at opnå 1Carat poleret rubin. 11 Carat x 0,40kr. = 4,40kr. Gennemsnitsprisen for poleret Rubin i ansøgningen er 189 kr. pr. Carat.(App.6)(Fig.2) Dvs. værdiforøgelsen i udlandet af de 11 Carat rå Rubin til 4,40kr nu er blevet til 1 Carat til 189 kr. Disse 11 Carat rå grønlandsk rubin eksporteret til en pris på 4,40kr, er nu blevet til 1 Carat, som har skabt en værdiforøgelse på 185,60kr når de er slebet i udlandet. TNG har udregnet disse priser med Dollar kursen 5,70Dkr. Når man så regner med tallene fra vurderingen (App.5)(Fig.1) så er gennemsnitsprisen for 1 Carat rubin 950$!! 950$ x 5,70kr.=5415kr.pr. Carat poleret rubin! Side 7 af 17

8 Det vil sige en helt klar forskel på hele 5226kr pr. Carat. En værdinedsættelse på 2865% som ikke engang en Royalty på 100% kan rette op på, det må da kunne retfærdiggøre en fuldstændig uvildig undersøgelse. Denne værdiforøgelse i udlandet, på forædlingsprocessen er så anderledes højere når man påtager at 11Carat til 4,40kr. bliver til 1 Carat poleret rubin til en værdi af 5415kr. så er værdiforøgelsen i udlandet på hele %!! Hvis denne værdiforøgelse i udlandet, skal beskattes i Grønland, så bliver der f.eks. i Thailand pålagt en udførselsskat på 10-20% som skal pålægges det grønlandske datterselskab True North Gems Greenland (TNGG) oveni den rette selskabsskat i Grønland. Ingen aktieselskaber er interesseret i tredobbeltbeskatning og denne beskatningsplan er dermed ikke bæredygtig for det grønlandske samfund, det er kort sagt urealistisk, da TNG næppe kan lave om på internationale skatteregler. Derfor mangler der, udover et verdensmarkedspris indeks, også et Carat pris indeks i TNG ansøgningsmaterialet, hvis ansøgningen skal være i henhold til verdensmarkedets vilkår, som skrevet i Råstofloven. Endvidere veksler TNG imellem Gram- og Carat priser, udelukkende til fordel for TNG, dette er heller ikke i henhold til markedsvilkår, ædelsten bliver målt i Carat, ikke i Gram. TNG betegner Aappaluttoq- forekomsten som Exceptionally High-Grade og da disse naturlige ædelsten ikke behøver at blive behandlet (99% af rubinerne på markedet er varmebehandlede), får de oven i købet betegnelsen Untreated. Exceptionally High-Grade og Untreated er så betegnelsen for den resterende 1% af naturlige polerede Rubiner og Safirer på verdensmarkedet, dermed hører grønlandske rubiner og safirer til blandt verdens mest eksklusivt eftertragtede ædelsten og Aappaluttoq- forekomsten er derfor klassificeret som verdensklasse, på trods af klare divergerende undervurderinger fra TNG. Side 8 af 17

9 Markedsvilkår. Priserne stiger eksponentielt (firedobles) når vægten (Carat) fordobles. Der er forskellige psykologiske grænser for vægten, målt i Carat på verdensmarkedet. Markedsprincipperne forholder sig til at eks. en 0,98 Carat er langt mindre værd end en 1,02 Carat, selvom forskellen på ædelstenen ikke er synlig for øjet, men kun på digitalvægten og på papiret(certifikatet). Derfor er de psykologiske grænser på verdensmarkedet som følgende: 1 Carat, 2 Carat, 5 Carat, 10 Carat og 20 Carat. (App.9) Enhver certificeret facet sliber, vil for så vidt muligt holde sig indenfor disse psykologiske grænser. Side 9 af 17

10 Bæredygtighedsprincipper. Et af de få bæredygtighedsprincipper ved minedrift er at akkumulere viden og uddanne befolkningen til at udnytte udvundne høj værdi mineraler såsom ædelsten. Bæredygtige selvstændige erhverv som kommerciel facetslibning/ cabochon slibning, kan aflede andre bæredygtige erhvervsmuligheder, såsom smykkeproduktion, guld/sølvsmede erhverv, smykkedesign, gemmologi, ædelstens handel, osv. Det er ikke mere kompliceret, end at man kan afholde facetslibe / cabochon slibe/ polere kurser, ved at invitere internationale gæstelærere til Grønland, det er så op til kursisten selv at kunne fremvise ca.100 facetterede/polerede ædelsten, der er værdige til erhvervelsen af et internationalt anerkendt Certifikat. Med TNG-projektet er der ikke planlagt at videregive dette bæredygtighedsprincip, samtlige ædelsten vil blive eksporteret og der bliver ikke skabt én eneste arbejdsplads ved forædlingsprocesserne: Gravering, Facettering, Cabochon slibning og Poleringsfasen. I Rapporten (App.4) er der med TNG s egne tal, blevet regnet frem til at der skal sælges 50% færdigpolerede ædelsten før det giver selskabsskatte indtægter for det grønlandske samfund, men det forudsætter dog at TNG laver om på de skatteregler i udlandet, hvorved de frit kan udføre fortjenesten til det grønlandske datterselskab TNGG, ellers risikerer de en tredobbelt beskatning. De forventede ca. 80 arbejdspladser, hvoraf de 60 forventes at blive besat at den grønlandske befolkning, er der overhovedet heller ingen bæredygtighed at spore, da projektet med TNG s egne ord vil skabe hundredvis af jobs, måske endda tusindvis, i udlandet.. Den eneste bæredygtige redning der er med dette projekt, må derfor være at indlemme befolkningen i traditionelle oprindelige grønlandske fælleseje principper, hvor den nuværende Små skala tilladelse uden eneret, bliver en borgerrettighed UDEN et kommercielt loft på 100,000kr., samt fuld adgang til indsamling af løst liggende alluvialt ædelstensmateriale, som Diamant, Rubin, Safir, Chrysoberyl, Smaragd osv. Også på efterforskningsområder skal indsamling af løstliggende ædelsten være tilladt, KUN på tilladte udvindingsområder kan man være Claim Jumper og dermed bryde loven, efterforskningstilladelser skal vel ikke overtrumfe almindelige grønlandske borgerrettigheder? Det skal vel heller ikke være meningen at det bedre kan betale sig for en grønlandsk borger at købe én aktie i mineindustrien, frem for at samle én ædelsten op på sin vej i naturen? Foreningen 16. August anbefaler at Små skala ansøgning med eneretstilladelser lempes, så den bureaukratisk lukkede dør for befolkningen i Råstofdirektoratet kan åbnes op, så dette direktoratet ikke alene er en One-stop shop forbeholdt udenlandske mine ansøgere, men i den grad også åbner Side 10 af 17

11 dørene op for befolkningen, da enhver mulig forhøjet indkomst og mulige ekstra skatteindtægter skal hilses mere end velkommen. Men Foreningen 16. August anbefaler at der bliver pålagt TNG, straks inden opstart af minen, at etablere en forædlingsproces i Grønland, hvor en nærmere forhandlet årligt stigende procentdel af ædelstenene, skal poleres i Grønland. Dette vil hæve bæredygtigheden og endda forlænge minens levetid, samt skabe flere arbejdspladser, flere person indkomster og dermed flere person- og selskabs skatteindtægter og sikre en højere pris på Rubin og Safir priserne på verdensplan. Tænk blot at hvis eks. 2½ % ( ædelsten) af en årlig forventet udvinding på millioner ædelsten, på et tidspunkt kunne forædles i Grønland, sikke mange bæredygtige arbejdspladser og indtægter dette ville kunne indbringe. Sådanne ædelstens miner skal have en bæredygtig levetid over generationer, men med netop denne mine, bliver der intet til næste generation, da den forventede levetid på 9 år og en forventelig/håbefuld årlig selskabsskatteindkomst på 9 millioner med TNG, ikke engang kan sætte Råstoffonden i gang, da der skal mere end 75 millioner i årlig indkomst til, for at sætte denne fond i gang. Det er på ingen måder bæredygtig minedrift. Side 11 af 17

12 Arkæologiske fortidsminder. Foreningen 16. August er ikke en arkæologisk interesse forening, men nærmere en geologisk/gemmologisk interesse forening. Men foreningens medlemmer har dog som samfundsborgere, respekt for de fortidslevn vore forfædre har efterladt i naturen og det er i foreningens interesse at bevare disse fortidsminder, gravfreden skal respekteres og bevares. I TNG s ansøgning side 139 Fig. 7-1 er der en skitsering af TNG s arkæologiske fund. Men på fjeldtoppen over Aappaluttoq, i en lige linje mellem Ruby Island og Aappaluttoq, det såkaldte Ruby Ridge, ligger der en grav fra fortiden(ikke en varde). Men da graven netop ligger på toppen af Ruby Ridge, så har TNG ikke indrapporteret denne grav til Grønlands Landsmuseum og har heller ikke nævnt denne i ansøgningsmaterialet. Ruby Ridge toppen (Graven inkluderet) er lige midt i linjen fra Ruby Island til Aappaluttoq, dvs. at denne grav er placeret lige midt i Rubin åren, derfor kan TNG umuligt have overset denne. Desuden er der vedholdne rygter om at TNG i forbindelse med opførelsen af deres forundersøgelseslejr jævnede og destruerede 2 grave, men dette er der ikke belæg for i dette høringssvar, men vedlagt er der et billede af graven på Ruby Ridge og Ruby Island kan skimtes i baggrunden omkring ansigtet på personen i billedet. Side 12 af 17

13 Marketingsrettigheder. Marketingsværdien for "etisk og etnisk korrekt konflikt fri udvinding af grønlandske ædelsten, skal udelukkende forbeholdes ædelsten poleret på Grønland og disse "Brands", eller rettere marketingsrettighederne for den grønlandske befolkning, skal sikres ved certificering. TNG vil udelukkende polere ædelsten i udlandet, derfor må TNG selv finde deres egne bæredygtige marketingsrettigheder og afstå fra at markedsføre deres ædelsten som etisk, etnisk korrekt udvinding så længe de bliver forædlet i udlandet. Det kunne være certificeringer som Ethical miner Ethical trader Ethical Manufacturer, men det kræver at der er politisk interesse for disse initiativer, det skal ikke overlades til TNG at markedsføre sig selv, på den grønlandske befolknings vegne, da det ikke er et produkt der er forædlet i grønland af grønlandske borgere. UNICRI (App.7) er en FN baseret organisation der netop er ved at sammensætte et ekspert panel fra ædelstensproducerende lande. Hvis grønland skal udvinde ædelsten, så er det vel sådanne initiativer at politikerne skal deltage i, men er der nogen ædelstens interesserede blandt politikerne? Side 13 af 17

14 Illustration 1 Side 14 af 17

15 Illustration 2. Side 15 af 17

16 Appendiks: 1. When European scientists first arrived in Greenland over 200 years ago to study the geology, they encountered native Kalaallit (Greenlandic Inuit) people who were already familiar with the red gemstone ruby. [2] The native inhabitants continued to assist the European explorers with their ruby exploration, leading them to some half dozen locations, spread out for over a hundred miles along the southwest shores of Greenland, known as the Kitaa Coast Is Chromium dangerous? The two most environmentally significant forms of chromium are trivalent chromium (Cr-III), which is found in the mineral chromite, and hexavalent chromium (Cr-VI). All forms of chromium measured together are called total chromium. Too much Cr-III can be toxic to plants and animals. Human activities such as chromite mining and ferrochrome manufacture can convert Cr-III into Cr-VI, which is also toxic and is known to cause cancer. Cr-VI can more easily move into the cells of plants, animals and micro-organisms, so it has a greater potential for toxicity. Though the intent of chromite mining is to remove the chromite from the ore for production of ferrochrome, the process is not 100% efficient, so mining and smelting wastes including dust, wastewater, tailings, waste rock and slag (produced during ferrochrome separation from the ore) can still contain chromium, including Cr-VI. Other heavy metals and chemicals of concern may also be in the wastes. As with other types of mining wastes, chromite mine wastes have the potential to cause serious environmental contamination. This has occurred in places around the world where these wastes have been inadequately managed. Information taken from: An Overview of Chromium, Chromite and Toxicity by MiningWatch Canada, Ombudsmandens svar. DK%20Scan001%20%281%29.pdf 4. Gemstone-Industry-in-Greenland-for-publication.pdf Side 16 af 17

17 Dan.pdf Retention raten i TNG s ansøgning er fastsat til 9 %, dvs. at der skal slibes 91% væk af den rå ædelsten. Dette er et meget lavt tal der afspejler masseproduktion af f.eks nøjagtigt ens slebne ædelsten. For enkelte eksklusive ædelsten, er tallet højere og kan være mere end 20%, dvs. en afslibning på, helst mindre end 80% af den rå ædelsten Tidligere Stenklubben formand Bjarne Ljungdahl s mineral guide "Grønlands Smykkesten" Råstensprisliste side 80. Citat 1: "Priserne er resultatet af indtryk og handel med de nævnte smykkestensmineraler ved de sidste 5 deltagelser i internationale stenmesser i München og Tucson. Priserne er ændret lidt siden forrige liste fra 2003." Citat 2: Rubin tschermakit klasse 1 (græsgrøn til sortgrøn semitransparent med små klart røde rubiner jævnt fordelt, ingen frakturer) Pris 4,- kr. /gr. Rubin tschermakit klasse 2. (mørkegrøn, sortgrøn ikke transparent eller semitransparent, med blege ujævnt fordelte rubiner, forekomster af glimmer evt. få frakturer) pris 1. kr./gr." Side 17 af 17

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Naalakkersuisuts målsætninger Hvorfor Råstofprojekter? Velfærd: For at sikre flere penge til vores sygehuse, alderdomshjem, daginstitutioner,

Læs mere

Information om nye tiltag indenfor småskala og status på større udnyttelsesprojekter. Departementet for Råstoffer Juni 2017

Information om nye tiltag indenfor småskala og status på større udnyttelsesprojekter. Departementet for Råstoffer Juni 2017 Information om nye tiltag indenfor småskala og status på større udnyttelsesprojekter Departementet for Råstoffer Juni 2017 Program Udvikling i antal småskalatilladelser Vedtagelse af den nye råstoflov

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: 27. september 2012 EM 2012/112 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af

Læs mere

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009.

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009. Anlngaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoner NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEHLANO Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på

Læs mere

Hvidbog Høringssvar fra Høringsportal. For. True North Gems Aappaluttoq Rubin og Pink Safir Projekt

Hvidbog Høringssvar fra Høringsportal. For. True North Gems Aappaluttoq Rubin og Pink Safir Projekt Hvidbog Høringssvar fra Høringsportal For True North Gems Aappaluttoq Rubin og Pink Safir Projekt Udarbejdet af True North Gems Version 02. Januar 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Høringssvar relateret til

Læs mere

Emne: Råstoffer 10. juni 2015 Høringstype: Redegørelse-rapporter Departement: Råstofdepartement

Emne: Råstoffer 10. juni 2015 Høringstype: Redegørelse-rapporter Departement: Råstofdepartement Høringssvar afgivet af små skala operatørerne "Ice Cold Gems" i forbindelse med "Redegørelse om samfundsmæssig perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv" Generelt kommentar: Man bør

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 26 af 18. december 2012 om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

22. september 2016 EM 2016/130 Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

22. september 2016 EM 2016/130 Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 22. september 2016 EM 2016/130 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: [dag]. [måned] 2012 EM 2012/xxx Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

til Til titlen Til 1 Nyt nummer

til Til titlen Til 1 Nyt nummer 5. december 2012 EM 2012/112 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond Siumut Besvarelse af 36 spørgsmål 2010-161 fra Aleqa Hammond I medfør af Inatsisartuts forretningsordens

Læs mere

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,

Læs mere

3. I 32, stk. 2, ændres stk. 9 til stk. 6.

3. I 32, stk. 2, ændres stk. 9 til stk. 6. Inatsisartutlov nr. 34 af 28. november 2016 om ændring af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om frist for indbringelse af en afgørelse

Læs mere

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq Nuuk d. 02. januar 2012 Til: Departementet for Uddannelse og Forskning Postboks 1029 3900 Nuuk Att.: Cc.: Palle Christiansen, Naalakersuisoq Mikael Kristensen, Departementschef Jesper V. Nielsen, AC Fuldmægtig

Læs mere

Det er nu tid til, at I skal tage del i debatten om Grønlands uran. Det kommer ikke til at

Det er nu tid til, at I skal tage del i debatten om Grønlands uran. Det kommer ikke til at SOCIALDEMOKRATIET INTRODUKTION Det er nu tid til, at I skal tage del i debatten om Grønlands uran. Det kommer ikke til at være en fuldstændig virkelighedstro gengivelse af de rigtige forhandlinger omkring

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Spørgsmål og svar fra borgermøder i Nuuk, Kangerlussuaq, Sisimiut og Ilulissat vedr. Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zinkog blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Borgermøde i

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske

Læs mere

Begynderens Guide Til Chatbots

Begynderens Guide Til Chatbots Begynderens Guide Til Chatbots Spørgsmål eller brug for hjælp? hejanton Ring på 31 56 43 21 Skriv til info@hejanton.com mere på hejanton.com Indholdsfortegnelse Side 3 - Side 9 - Side 11 - Side 12 - Hvad

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK EFFEKTIV ECOMMERCE ER I DAG LANGT MERE END ET OPTIMERET KØBSFLOW OG RELATEREDE TILBUD. I OPLÆGGET SÆTTER KLAUS BUNDVIG FOKUS PÅ TO TENDENSER, SOM SER UD TIL AT FÅ STOR BETYDNING

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 12, 1997 VEJDYB VED HALS, AALBORG AMT Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Jan Bill og Flemming Rieck. Undersøgt af Aoife Daly. NNU j.nr.

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

A rettede i august 2007 henvendelse til ombudsmanden for at klage over et af Råstofdirektoratet meddelt påbud om overholdelse af råstofloven

A rettede i august 2007 henvendelse til ombudsmanden for at klage over et af Råstofdirektoratet meddelt påbud om overholdelse af råstofloven INATSISARTUT OMBUDSMANDIAT :: LANDSTINGETS OMBUDSMAND Klage over påbud om overholdelse af råstofloven A rettede i august 2007 henvendelse til ombudsmanden for at klage over et af Råstofdirektoratet meddelt

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger xx. xxx 2016 EM 2016/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) trådte

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter Inuussutlssarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GQVERNMENT QF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 21. august 2015 EM 2015/119 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er oprindeligt fremsat og 1. behandlet på forårssamlingen 2014, som en del af et lovforslag, der

Læs mere

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 09. maj 2016 EM2016/xxx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)

Læs mere

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer Dias 1 Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer Opgaven stillet af Ilisimatusarfik og KU [ ] hvad parter i Grønland og Danmark i fællesskab kan gøre for at sikre en samfundsgavnlig

Læs mere

29. januar 2015 FM 2015/108. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

29. januar 2015 FM 2015/108. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 29. januar 2015 FM 2015/108 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia

Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia Mandag den 27. august 2012 Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia Myndigheds- og godkendelsesprocessen Ole Fjordgaard Kjær, Råstofdirektoratet Overblik Myndigheds- og godkendelsesprocessen Vurdering

Læs mere

Maria Klitgaard. Hej Henrik. Mange tak for oplysningerne.

Maria Klitgaard. Hej Henrik. Mange tak for oplysningerne. Maria Klitgaard Fra: Sendt: 2. marts 2015 10:31 Til: 'Henrik NICOLAISEN' Cc: Preben NIELSEN; Maria Klitgaard; Rachel KEOWN Emne: SV: Anmodning om supplerende oplysninger - tilladelse til aflevering af

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Januar 2016 Overblik over VSB-processen VSB Rapport

Læs mere

December Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:

December Skrevet af: Jon Burgwald   Telefon: Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez

Læs mere

MARKEDSFØRINGS- PLAN

MARKEDSFØRINGS- PLAN MARKEDSFØRINGS- PLAN Karatbars Program for Affiliate Partnere Det er dig, der bestemmer hvilken type indkomst, du ønsker at få. Der er 7 muligheder at tjene penge på. 7 Indkomstmuligheder 1. Direkte Provision

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden Dato: 26. september Forside Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Dagsorden Mandag den 6. oktober 2014 kl. 14.00 I MIA s mødelokale Medlemmer Iddimanngiiu Bianco (IA), Formand Naja Lund (IA) Allan

Læs mere

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat WWF Verdensnaturfonden Tlf. 35363635 Svanevej 12 2400 København NV wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 11. september 2013 Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via 30. august 2019 31. årgang SØKORTRETTELSER 34 DANISH CHART CORRECTIONS 2019 Rettelse nr. / Correction no. 470-474 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 118

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt siderne) DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Økonomisk selvstændighed

Økonomisk selvstændighed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk selvstændighed Torben M. Andersen Økonomisk Råds Seminar 28. januar 2017 Selvbærende økonomi Flest muligt bliver selvforsørgende med rimelige

Læs mere

Inuussutissarsiomermut Aatsitassarsiomermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

11. august 2016 EM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

11. august 2016 EM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 11. august 2016 EM 2016/23 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af det forslag til Inatsisartutbeslutning, der blev 1. behandlet af Inatsisartut

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5 English version further down Kim Finne med 11 kg laks Laksen blev fanget i denne uge øst for Bornholm ud for Nexø. Et andet eksempel er her to laks taget

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen)

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen) Råstoffer i Arktis Lidt om olie i Arktis Hvad mineralske råstoffer og hvorfor interesserer vi os for dem? Hvad er potentialet og udfordringerne i Grønland for mineraler? Realistiske forventningerne til

Læs mere

Analyse af tildelt produktudviklingsstøtte i 2014

Analyse af tildelt produktudviklingsstøtte i 2014 Analyse af tildelt produktudviklingsstøtte i 0 Greenland Business A/S har i 0 bevilliget produktudviklingsstøtte til projekter. Der var et samlet forbrug på,9 mio. kr. ud af en pulje på, mio. kr. virksomheder

Læs mere

Borgermøde i Maniitsoq

Borgermøde i Maniitsoq Borgermøde i Maniitsoq 8. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca.50 mødte op Spørgsmål fra salen Morten Siegstad: Hvilken by vil Hudson Resources bruge som base, når minedriften starter. Skal der oprettes arbejdsplads

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Dokumentation af produktionsudstyr til fødevarer

Dokumentation af produktionsudstyr til fødevarer Dokumentation af produktionsudstyr til fødevarer Fødevarekontaktmaterialer (og maskinsikkerhed) IDA 21. marts 2017 Chefkonsulent Jens Sinding Dokumentation i forhold til hvad? Relevante materialer med

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 572-581

Rettelse nr. / Correction no. 572-581 30. oktober 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 43 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 572-581 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Advanced beam element with distorting cross sections Kandidatprojekt Michael Teilmann Nielsen, s062508 Foråret 2012 Under vejledning af Jeppe Jönsson,

Læs mere

Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen

Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Råstofstyrelsen Sendes pr. e-mail: mlsa@nanoq.gl Høring vedrørende Forslag til: Selvstyrets

Læs mere

Resultater af kursistevaluering af e-didaktik-projekt

Resultater af kursistevaluering af e-didaktik-projekt Resultater af kursistevaluering af e-didaktik-projekt Følgende evaluering er udført via Googles spørgeskemaformular. Indledningsvis stilles generelle spørgsmål om IT, og efterfølgende fokuserer spørgsmålene

Læs mere

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus.

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Markedsføringsmateriale Bull & Bear Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Bull Du tror på en stigning i markedet. Hvis du har ret, får

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

SAS Corporate Program Website

SAS Corporate Program Website SAS Corporate Program Website Dear user We have developed SAS Corporate Program Website to make the administration of your company's travel activities easier. You can read about it in this booklet, which

Læs mere

GULD & RETTIGHEDER I GHANA STATUSRAPPORT

GULD & RETTIGHEDER I GHANA STATUSRAPPORT GULD & RETTIGHEDER I GHANA STATUSRAPPORT April-Oktober 2015 Med støtte fra: Danmarks Indsamling 2015, Medarbejdernes Honorarfond i Novo Gruppen og Hesse-Ragles Fond Introduktion I 2014 bevilligede Medarbejdernes

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) 23. november 2009 EM 2009/120 Ændringsforslag Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling.

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger xx. august 2016 EM 2016/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2015. Det blev ved

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Impact Benefit Agreement (IBA)

Impact Benefit Agreement (IBA) Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel v/ole Fjordgaard Kjær Impact Benefit Agreement (IBA) Grønlandske erfaringer med IBA`ere på råstofområdet Præsentationens temaer Hvad er en IBA og hvem

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1.

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. 4. mødedag, fredag den 26. september 2008. Dagsordenens punkt 67 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling)

Læs mere

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Bruger man den manuelle metode sætter man altså aktien til salg hvis den falder til kurs 94 eller lavere.

Bruger man den manuelle metode sætter man altså aktien til salg hvis den falder til kurs 94 eller lavere. Forærer du også dine aktier væk? Der er mange der bruger og anbefaler stop loss, hvilket kan være en udmærket ide hvis man har det som en del af ens strategi. Men stop loss er ikke bare stop loss. Man

Læs mere

27. september 2012 EM 2012/112. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. september 2012 EM 2012/112. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. september 2012 EM 2012/112 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Læs mere

Høringssvar til Ansøgning om efterforskningstilladelse udvidelse af tilladelse nr. 2009/16

Høringssvar til Ansøgning om efterforskningstilladelse udvidelse af tilladelse nr. 2009/16 Nuuk den 7. Marts 2012 Høringssvar til Ansøgning om efterforskningstilladelse udvidelse af tilladelse nr. 2009/16 Indledningsvist må vi på det skarpeste tage afstand fra den måde Naalakkersuisoq for råstoffer

Læs mere

Kunstnere og skat. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Kunstnere og skat. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Kunstnere og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Det kan være svært at blive anerkendt som erhvervsdrivende kunstner hos Skat. Anerkendte billedkunstnere, skulptører, forfattere m.v.

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

DENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS

DENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS DENCON ARBEJDSBORDE Mennesket i centrum betyder, at vi tager hensyn til kroppen og kroppens funktioner. Fordi vi ved, at det er vigtigt og sundt jævnligt at skifte stilling, når man arbejder. Bevægelse

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere