Omsorgssvigtets konsekvenser The Consequences of child abuse

Transkript

1 University College Sjælland Omsorgssvigtets konsekvenser The Consequences of child abuse En kvalitativ undersøgelse af omsorgsvigtets konsekvenser for forældreevnen, udarbejdet I samarbejder med fagpersoner fra Næstved kommune A qualitative study of child abuses impact on parenting skills, developed in collaboration with professionals from Naestved Commune. Mie Mandrup Andersen & Nanna Svendsen Januar semester SocS07 Vejleder: Lisbet Kristensen Gruppe nr.: 13 Må ikke udlånes Projektrapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University Collage Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Rapporten foreligger urettet og ukommenteret fra University Collage Sjællands side, og er således udtryk for den studerendes egne synspunkter. spunkter. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse.

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. INDLEDNING - FÆLLES BAGGRUND OG TENDENSER MHT. DET VALGTE EMNE FORSKNINGSVANDRING/ANDRE UNDERSØGELSER OM EMNET EMNETS RELEVANS FOR SOCIALT ARBEJDE PROBLEMOMRÅDET OG PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNINGER DEFINITION AF PROJEKTETS CENTRALE BEGREBER Omsorgssvigt: Vanrøgt: Fysisk omsorgssvigt: Psykisk omsorgssvigt: Seksuelle overgreb: Forældreevne: Forebyggende foranstaltninger: Social arv: Forældre/den voksne: Barnet/den unge: PROJEKTETS OPBYGNING. 9 KAPITEL 2. EN BESKRIVELSE AF DET FÆNOMEN DU ØNSKER AT UNDERSØGE INDLEDNING - FÆLLES FREMVÆKST - TILBLIVELSE - BAGGRUND - NANNA Den juridiske baggrund, fremvækst og tilblivelse - Nanna HVEM ER DE SOM BLIVER BERØRT AF FÆNOMENET - MIE Makroniveau: Mesoniveau: Mikroniveau: EVENTUELLE KONSEKVENSER - MIE 16 KAPITEL 3. VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER NANNA INDLEDNING VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER/FORANKRINGER HERMENEUTIKKEN. 17 KAPITEL 4. EMPIRISK UNDERSØGELSESMETODE - FÆLLES INDLEDNING DET KVALITATIVE INTERVIEW VALG AF INFORMANTER RAMMER OMKRING INTERVIEW SITUATIONEN INTERVIEWSITUATIONEN DATABEARBEJDNING ANALYSESTRATEGI VALIDITET, RELIABILITET OG GENERALISERBARHED. 23 KAPITEL 5. PROJEKTETS TEORETISKE UDGANGSPUNKT INDLEDNING - NANNA EN REDEGØRELSE AF DEN TEORI/DE TEORIER DU VÆLGER FOR AT ANALYSERE/BELYSE PROBLEMFORMULERINGEN - FÆLLES 24 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 2 af 88

3 5.2.1 Erik H. Erikson Kriser og identitet - Mie Udviklingsfaserne John Bowlby Tilknytningsteori Nanna Tilknytningsfaserne Tilknytningens betydning Urie Bronfenbrenner - Økologiske miljøer Nanna Bronfenbrenners økologiske tilgang Tilknytning, separation og kriser Helhedssyn - Mie Modeller i socialt arbejde - Mie Den interaktionistiske model Den systemiske model 31 KAPITEL 6. ANALYSE FÆLLES INDLEDNING PRÆSENTATION AF INFORMANTERNE ANALYSENS OVERSKRIFTER ANALYSE OVERSKRIFT 1. - HVILKE KONSEKVENSER KAN DER VÆRE I FORHOLD TIL ET OMSORGSSVIGT Erik H. Erikson John Bowlby Diskussion, delkonklusioner/sammenfatning ANALYSE OVERSKRIFT 2. - OMSORGSSVIGTETS SENERE KONSEKVENSER FOR BARNETS EGEN FORÆLDREEVNE Erik H. Erikson John Bowlby Urie Bronfenbrenner Diskussion, delkonklusioner/sammenfatning ANALYSE OVERSKRIFT 3. - HVORDAN KAN VI SOM SOCIALRÅDGIVERE VÆRE MED TIL, AT FOREBYGGE ELLER MINDSKE, OMSORGSVIGTETS KONSEKVENSER HOS BARNET ELLER DEN UNGE, SOM LEVER MED DEN MANGLENDE FORÆLDREEVNE HOS DEN VOKSNE? Modeller i socialt arbejde og helhedssyn Urie Bronfenbrenner Diskussion, delkonklusioner/sammenfatning.. 48 KAPITEL 7. VURDERING OG KRITIK AF TEORI OG METODE - FÆLLES 48 KAPITEL 8. AFSLUTTENDE KONKLUSION, EMPIRISKE FUND OG KRITISK REFLEKSION OG PERSPEKTIVERING - FÆLLES AFSLUTTENDE KONKLUSION OG EMPIRISKE FUND KRITISK REFLEKSION, SAMT PERSPEKTIVERING LITTERATURFORTEGNELSE BILAG 56 BILAG 1 - INTERVIEWGUIDE TIL SOCIALRÅDGIVERE FRA BØRN- OG UNGE AFDELINGEN 56 BILAG 2 - INTERVIEWGUIDE TIL SUNDHEDSPLEJERSKE 56 BILAG 3 - INTERVIEWGUIDE TIL PSYKOLOG 57 BILAG 4 - INTERVIEW MED SOCIALRÅDGIVERE FRA BØRN- OG UNGE AFDELINGEN 58 BILAG 5 INTERVIEW MED SUNDHEDSPLEJERSKE 70 BILAG 6 INTERVIEW MED PSYKOLOG 78 BILAG 7 - DE 8 FASER I ERIK H. ERIKSONS UDVIKLINGSLÆRE - MIE 87 BILAG 8 MODEL OVER SITUATIONSDEFINITION - NANNA 88 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 3 af 88

4 Kapitel 1. Indledning - Fælles 1.1 Baggrund og tendenser mht. det valgte emne. Vi har valgt, at skrive om omsorgssvigts konsekvenser i forhold til omsorgssvigtede børns egen forældreevne som voksen. Interessen for denne problemstilling er opstået, gennem flere forskellige vinkler, som vi flere gange er støt på i vores dagligdag både privat og i arbejdslivet. Gennem vores studie tid på UCSJ, har vi gennem flere undervisningssituationer, støt på tekster, samt undervisere, der har fortalt os, at social arv ikke findes i Danmark. Gennem vores nuværende arbejdspladser, som er Kilden- center for afklaring og Cafe Unge Forældre på Næstved Ungdomsskole, møder vi dagligt mennesker, som har givet os et indtryk af en anden virkelighed, end den som vi oftest får fortalt. Her møder vi mange voksne, som gennem deres barndom har været udsat for en eller flere former for omsorgssvigt, hvilket har konsekvenser for deres nuværende psykiske tilstand. Vi oplever, at en stor procentdel af de borgere vi møder gennem vores arbejde, også har problemer i hjemmet med deres børn, men kan dette skyldes deres egen opvækst? Yderligere er der i de seneste år, via medierne, kommet en stigende fokus på børn og unge, som dagligt lever med omsorgssvigt af forskellig art. I 2008 levede ca. hvert femte danske barn på 7 år, i familier med manglende ressourcer, som oftest førte til en form for omsorgssvigt 1. Vores indtryk gennem praksis erfaring er, at dette tal er det samme for børn og unge, både i alderen over og under de 7 år, som er nævnt ovenfor. Der er derfor ingen tvivl om, fra vores side, at en stor del af børn og unge i Danmark, lever under omsorgssvigt, af forskellig art. De fleste børn og unge er loyale overfor den person, der udøver overgrebet mod dem, og socialrådgiveren er derfor forpligtet til, at sørge for at barnet eller den unge, får den hjælp denne behøver, men også i forhold til at gøre det på en sådan en måde, at barnet eller den unge ikke lider unødig overlast. Vi er klar over, at der inden for dette emne, kan være flere forskellige faktorer som spiller ind, som bl.a. chanceulighed, risikofaktorer i barndommen, mønsterbrydning, reciliens mm Ejernæs, social opdrift social arv, 2003, S Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 4 af 88

5 Vi ønsker på baggrund af dette at foretage en undersøgelse af, hvorvidt omsorgssvigt i en persons barn/ungdom kan have betydning for deres egen forældreevne i deres voksenliv. Endvidere vil vi undersøge socialrådgiverens rolle, i forhold til det forebyggende arbejde med børn og unge i forvaltningen. 1.2 Forskningsvandring/andre undersøgelser om emnet. Vi vil her komme med eksempler på andre undersøgelser, der er foretaget i forhold til vores valgte emne. Som vi nævner i vores indledning er der et stigende fokus på omsorgssvigt i forskellig grad og dets konsekvenser. Mange undersøgelser, inden for dette område, beskriver, at mange børn og unge der har dårlige vilkår i barndommen, vokser op uden at få problemer i ungdomsårene. Regeringens tværministerielle børneudvalg fandt frem til, i undersøgelsen risikobørn, fra 1990érne, følgende paradoks. Man kan på den ene side pege på flere indikatorer der forudsiger en væsentlig forhøjet risiko for problemer. Men på den anden side kan man konstatere, at størsteparten der er udsat for belastninger ikke udvikler problemer. Dette er modstridende i forhold til holdningen blandt de forskellige faggrupper, vi under dette projekt har talt med. Der findes, udover ovennævnte undersøgelse, flere artikler, undersøgelser mm., med de samme påstande. I Else Christensens undersøgelse, Opvækst med særlig risiko, som blev lavet i forskningsprogrammet om negativ social arv, fandt hun frem til, at 9% af danske børn og 14% af børn med anden etnisk baggrund har problemer 3. Undersøgelsen angiver flere grupper af problemer, som omhandler børn med mange vanskeligheder. Dette er børn, der har konflikter med jævnaldrene, børn i familier, hvor moderen bliver mishandlet, børn i familier, hvor moderen føler sig depressiv og børn der ikke behersker det danske sprog og herunder børn der ikke er glad for at gå i skole 4. Gustav Jonsson udgav i 1969 en bog, som byggede på de undersøgelser, han havde lavet i forbindelse med hans doktorafhandling. Denne bog indeholdte en teori om den sociale arv. I 3 Christensen, opvækst med særlig risiko Indkredsning af børn med behov for en tidlig forebyggende indsats, 2006, S. 5 4 Christensen, opvækst med særlig risiko Indkredsning af børn med behov for en tidlig forebyggende indsats, 2006, S. 7 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 5 af 88

6 denne teori var de grundlæggende teser at: Kriminalitet og anden form for afvigelse >>arves<< og at afvigelse består fra generation til generation, og at afvigelserne bliver mere alvorlige fra generation til generation Emnets relevans for socialt arbejde Vi vil her komme ind på, hvordan vores valgte problemstilling og problemformulering har relevans for det sociale arbejde. For at et emne kan have relevans for socialt arbejde, kræver det at emnet omhandler et socialt problem. Derfor ser vi det nødvendigt først og fremmest at beskrive definitionen af, hvornår et emne kan beskrives som et socialt problem. Til dette har vi valgt, at bruge Peter Bundesens definition på et socialt problem. Ifølge Peter Bundesen defineres et socialt problem som en observeret uønsket social situation, som der er en udbredt opfattelse af, at der bør gøres noget ved gennem en kollektiv handling. 6 Ud fra denne definition, kan det defineres at omsorgssvigt er en uønsket social situation, idet der er en udbredt opfattelse af, at der skal gøres noget ved problemet via kollektiv handling, f.eks. gennem div. foranstaltninger, som lovgivningen kræver 7. Idet vores problemstilling er et socialt problem, giver socialt arbejde stor relevans, inden for dette emne. Der er på nuværende tidspunkt, allerede et stort fokus, på denne problemstilling, ikke kun, som før nævnt i medierne, men også i kommunalt regi, er det et område, hvor der hvert år både bliver brugt mange ressourcer og penge. For at komme denne problemstilling til livs, er det specielt elementerne fra socialt arbejde, som er og vil være de grundlæggende trin, da det er gennem disse vi har redskaberne, til arbejdet med det enkelte menneske. Her tænker vi bl.a. på motivation, kommunikation, Empowerment mm. Og ikke mindst helhedssynet 1.4 Problemområdet og problemformulering. Selve begrebet omsorgssvigt, er vidt begreb i sig selv. Ordet dækker over mange aspekter, lige fra det psykiske, fysiske til det emotionelle og uanset om vi snakker om den ene eller den 5 Ploug, social arv og social ulighed, 2007, S Bundesen Peter, 2003, Sociale problemer og socialpolitik, 2. Udg., 1. Oplag, s Socialretsamling, Lov om social service, 52, stk. 3, nr Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 6 af 88

7 anden form for omsorgssvigt er der altid flere problematikker, der knytter sig til det at være eller have været udsat for omsorgssvigt. Hvis vi ser problemområdet ud fra et bredt perspektiv, ses der mange forskellige problemstillinger. Tager vi f.eks. udgangspunkt i mikro, meso- og makro niveau 8, bliver problemet anskuet ud fra bredest mulig vinkel. Kigger vi på omsorgssvigtet ud fra dette, ses der som før nævnt, mange problemstillinger der både omhandler den politiske dagsorden, det lovgivningsmæssige, samt den måde problemerne anskues på, i det kommunale regi, herunder også socialrådgiverens rolle, samt virke. Dertil kommer gruppe niveauet hvor problemstillingerne er mange, i forhold til familiens daglige virke. Her spænder problemstillingerne fra arbejds-, uddannelses-, psykologiske-, følelsesmæssige, samt dagligdagens gængse problemstillinger i forhold til at leve i en uholdbar familie situation. Tager vi udgangspunkt i individniveauet, i forhold til det individ som er blevet omsorgssvigtet, ses der en bred vifte af forskellige problemstillinger, spændende fra personlighedsmæssige forstyrrelser, psykologiske/psykiatriske, misbrug, samt risikoen for selv at udvikle afviger identitet og chancen for, at blive en deltagende part i en negativ subkultur, som f.eks. misbrugsmiljøer el.lign 9 I dette projekt har vi ikke mulighed for, at kigge på alle problemstillinger der knytter sig til omsorgssvigtet, og vi har derfor valgt, at ligge vores fokus på individ- og mesoniveauet og her igen at indsnævre/afgrænse det til en undersøgelse af konsekvenserne for det omsorgssvigtets barns egen forældreevne, i dets voksenliv. Problemformulering: - Hvilke konsekvenser kan omsorgssvigt have i forhold til barnets egen forældreevne som voksen? o Hvordan kan vi som socialrådgivere være med til, at forebygge eller mindske, omsorgsvigtets konsekvenser hos barnet eller den unge, som lever med den manglende forældreevne hos den voksne? 1.5 Afgrænsninger. Vi har i vores projekt valgt, at koncentrere os om, hvorvidt omsorgssvigt i en persons barn/ungdom kan have betydning for deres egen forældreevne i deres voksenliv. 8 Meeuwisse mfl., Social arbejde, S Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 7 af 88

8 Vi har valgt, i forhold til vores afgrænsning, ikke at ligge vores fokus på de forebyggende foranstaltninger. Hermed ikke sagt, at vi ikke vil komme ind på foranstaltninger, fokus vil dog ligge på den forebyggende indsats fra socialrådgiverens perspektiv, i forhold til hvordan socialrådgiveren, kan bruge sine redskaber i arbejdet med familierne. Vi vil derved ikke foretage effektmåling på diverse foranstaltninger iht. 52, stk. 3, nr , eller komme nærmere ind på, hvorledes eller hvornår disse bør bruges. Derudover vil vi ikke fastlægge os på køn eller alder hos barnet/ den unge. Dette har vi valgt, da det ikke har relevans i forhold til vores problemstilling og problemformulering og herved får vi også det bredeste udsnit, i forhold til den empiri vi skal ud og indsamle. Vi har valgt, at lægge vores primære fokus på individ og gruppe niveau, da denne tilgang på bedst mulig måde, kan belyse vores problemstilling, samt problemformulering. Vi har derfor valgt, kun at kigge kort på samfundsmæssige konsekvenser, i form af lovgivning, statistikker, samt undersøgelser og andre forskningsprojekter, som omhandler emnet. Dette har vi valgt, da vi vurderer, at problemstilling, samt problemformulering vil blive belyst ved fokus på individ, samt gruppeniveau, og derved vil samfundsniveauet ikke være relevant, i denne sammenhæng. 1.6 Definition af projektets centrale begreber Omsorgssvigt: Med omsorgssvigt forstår vi, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske eller psykiske sundhed og udvikling er i fare Vanrøgt: Når vi i projektet benytter definitionen vanrøgt, taler vi om børn der ikke får opfyldt deres basale behov, som rent tøj, bad, mad og ikke mærker kærlighed fra deres omsorgsperson/personer Fysisk omsorgssvigt: Ved brug af denne definition, tænker vi her på børn der lider skade, enten ved vold eller ved manglende tilsyn, fra omsorgsperson/personer Psykisk omsorgssvigt: Ved brug af denne definition, taler vi her om børn eller unge, som 10 Socialretsamling, Lov om social service, 52, stk. 3, nr Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s. 41. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 8 af 88

9 lever med forældre/omsorgspersoner, som har en kronisk holdning eller adfærd, som er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af, et positivt selvbillede hos barnet Seksuelle overgreb: At barnet eller den unge bliver udsat for seksuelle krænkelser Forældreevne: Ved forældreevne forstås en forældres evne til at understøtte barnet eller den unges basale nødvendigheder samt behov. Dertil at støtte dem i deres udvikling, udvise omsorg samt sørge for de basale nødvendigheder som mad, tøj, bolig mm Forebyggende foranstaltninger: Forskellige foranstaltninger, som kan benyttes inden en anbringelse kan komme på tale. Dette kan f.eks. praktisk pædagogisk hjælp i hjemmet Social arv: Ved af begrebet social arv, definerer vi dette som, at et menneske overtager viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten Forældre/den voksne: Når vi i projektet omtaler forældrene eller den voksne, defineres den voksne som selv har været udsat for omsorgssvigt i barndommen og som nu selv har fået børn Barnet/den unge: Begrebet barnet eller den unge, bruges i projektet om barnet eller den unge, som nu bliver udsat for omsorgsvigt af en forældre, som selv tidligere har været udsat for omsorgssvigt. 1.7 Projektets opbygning. Vi har i projektet valgt, at lave en meget udspecificeret indholdsfortegnelse, da dette giver et større overblik over de forskellige kapitler samt de underpunkter vi har valgt, at inddrage i projektet. Yderligere har vi valgt at indrykke alle vores citater i opgaven, iht. UCSJ s reglement. Kapitel 1 indeholder alle baggrundsmæssige forhold herunder forskningsvandring, afgrænsning, projektets centrale begreber, problemområdet samt problemstilling og problemformulering. Dertil også emnets relevans for socialt arbejde. 12 Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s Lov om social service, 52, stk. 3, nr. 2. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 9 af 88

10 Kapitel 2 omhandler, hvem der bliver berørt af det fænomen, vi ønsker at beskrive, eventuelle konsekvenser af fænomenet, fremvækst, tilblivelse og baggrund, hvilket vi i dette projekt har valgt at dele op i mikro-, meso-, og makroniveau. Derudover har vi valgt, at beskrive den juridiske baggrund, fremvækst og tilblivelse, for at give et historisk overblik, i forhold til lovgivningen for at give en forståelse af samfundets holdninger til det område vi har valgt, at beskæftige os med. Kapitel 3 omhandler vores videnskabsteoretiske overvejelser samt en gennemgang af den hermeneutiske tilgang, som vi har valgt, at benytte os af i projektet. Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af vores valg af empirisk undersøgelsesmetode, det kvalitative interview samt rammerne omkring interview situationen og databearbejdning. Derudover omhandler kapitel 4 også vores valg af analysestrategi og kodning samt en redegørelse for validitet, realibilitet og generaliserbar i forhold til vores empiriske undersøgelse. Kapitel 5 omhandler projektets teoretiske udgangspunkt. Der beskrives, hvilke teorier vi har valgt, at benytte i analysen, en begrundelse heraf, samt en redegørelse for de valgte teorier og en beskrivelse af teoriernes centrale begreber. Kapitel 6 omhandler vores analyse af vores opstillede problemformulering. Vi har valgt, at dele denne analyse op i 3 delanalyser, da det giver et bedre overblik for læseren samtidig med at analysen bliver mere overskuelig. Efter hver delanalyse har vi valgt, at lave en delkonklusion, for at samle op trådene i forhold til analysen. Kapitel 7 omhandler vurdering og kritik af de teorier og metoder vi har valgt, at benytte os af i arbejdet med projektet. Kapitel 8 indeholder den afsluttende diskussion/konklusion samt empiriske fund, kritisk refleksion samt perspektivering. KAPITEL 2. En beskrivelse af det fænomen du ønsker at undersøge. 2.1 Indledning - Fælles Vi vil i dette afsnit give en definition på begrebet omsorg og omsorgssvigt, samt redegøre for den juridiske udvikling, der er sket i forhold til forebyggelse af omsorgsvigt, da vi mener dette giver en præcis beskrivelse af omsorgssvigtets fremvækst, tilblivelse og baggrund. Yderligere vil vi redegøre for, hvem der, på makro-, meso-, og mikroniveau, bliver berørt at fænomenet omsorgssvigt, samt mulige konsekvenser for børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 10 af 88

11 2.2 Fremvækst - tilblivelse - baggrund - Nanna Vi vil i punkterne 2.2 og 2.2.1, lave en beskrivelse af fremvækst, tilblivelse og baggrund i forhold til fænomenet vi har valgt, at beskæftige os med i projektet herunder også det juridiske aspekt, for at give et indblik i, hvordan samfundet er blevet mere opmærksom på omsorgssvigtets konsekvenser både på mikro-, makro- og mesoniveau. Begrebet omsorgssvigt har eksisteret gennem mange årtier, men en konkret beskrivelse af, hvordan det er kommet til og hvad baggrunden for dette er, kan der ikke findes konkrete svar på. For at kunne forholde sig til begrebet omsorgssvigt, er det nødvendigt at definere begrebet omsorg: Omsorg henviser i almindelig daglig tale til dette at tage var på at passe eller at have ansvar for. Dvs. en tilknytning til et andet menneske, der omfatter at sikre en persons overlevelse, udvikling og tryghed i det hele taget at tage ansvar for det pågældende menneske (Den nye psykologihåndbog, s. 61) En konkret definition af begrebet omsorgssvigt kan være svært, at præcisere ved få ord. Kari Killén definerer omsorgssvigt således >> Med omsorgssvigt forstår vi, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare (Kempe, 1979) 14 << Endvidere beskriver hun omsorgssvigt ved >> Det drejer sig om en lidelse, mangler og savn hos et stort antal forsvarsløse børn. Det drejer sig også om nederlag, utilstrækkelighedsfølelser, frustration og håbløshed hos de voksne i forældrerollen. 15 << 14 Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s. 37. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 11 af 88

12 2.2.1 Den juridiske baggrund, fremvækst og tilblivelse - Nanna Vi vil i dette afsnit gennemgå nogle af de væsentlige ændringer, der er sket på det juridiske område, i forbindelse med omsorgssvigt, for at skabe et overblik over, hvordan man gennem årene er blevet mere opmærksom på omsorgssvigt, samt dets konsekvenser. Dette har vi yderligere valgt, da det er den juridiske baggrund, som bedst skaber en grundlæggende forståelse af omsorgssvigts baggrund, fremvækst og tilblivelse. Den 2. juni, 1893, blev den første kommission til statstilsyn med børneopdragelse nedsat. Det var første gang man i Danmark nedsatte en gruppe til at lave lovgivning inden for børneområdet, og allerede i 1895 afgav kommissionen den første betænkning på området 16. Efterfølgende kom der flere og flere lovgivningsmæssige beslutninger til, da man gennem en international debat blev klar over, at man kunne redde et stort antal børn fra sædelig fordærvelse, hvis man benyttede (tvangs)opdragelsen, frem for straf, som ellers var udbredt bl.a. i Danmark. 17 Danmark blev i 1945, medlem af FN, som i 1989 ratificerede FN s børnekonvention, som omhandler barnets rettigheder. Børnekonventionen er ikke lovtekst man kunne dømmes eller straffes efter, men retningslinjer, som de enkelte landes regeringer har pligt til at overholde, så længe de er medlem af FN. Børnekonventionen gælder for børn under 18 år uanset, hvor i verdenen de bor. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for bl.a. at sikre børnenes grundlæggende rettigheder, som f.eks. mad, sundhed, et hjem, børns ret til udvikling, som bl.a. sker gennem skolegang, fritid, leg el.lign. Yderligere skulle den sikre børns ret til beskyttelse som f.eks. mod krig, vold, misbrug i og uden for familien, udnyttelse m.m. og sikre børn ret til medbestemmelse, som f.eks. indflydelse og ytringsfrihed. Den er kort fortalt et udtryk for en enighed om, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder Statens informationstjeneste, Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge, 1990, s Statens informationstjeneste, Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge, 1990, s linje 2-5. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 12 af 88

13 Danmark ratificerede børnekonventionen i 1991, hvilket gav Danmark en forpligtigelse, i så høj grad som muligt, at efterleve konventionens henseende. Dette har Danmark bl.a. forsøgt at efterleve ved, at implementere denne i serviceloven. 19 I slutningen af 1980 erne, skabes grundlaget for bl.a. den nuværende sociale lovgivning. Dette grundlag bliver skabt af Graversenudvalget, som blev nedsat på baggrund af en kritik af bistandslovens regler, om børnefamilier med særlige behov og skulle undersøge mulighederne for, at forbedre retssikkerheden på området. 20 I 1993 bliver der foretaget en revision af bistandsloven på grundlag af Graversen betænkningen. Både før og efter denne lovændring, var formålet, at der skulle føres et offentligt tilsyn med de forhold, kommunens børn levede under, og at der i de relevante situationer blev givet støtte til forældrenes opdragelse og pleje af deres børn. 21 Her blev målgruppen beskrevet som børn, der ikke har forældre eller/og børn, som trænger til særlig støtte. Det beskrives, at der skal ydes særlig vejledning og støtte, når : barnet har vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser, skolen eller samfundet, eller når barnet i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold. 22 I 1998 gennemførtes endnu en lovrevision, hvor bistandsloven, blev erstattet af tre nye love, bl.a. serviceloven og lov om administration og retssikkerhed. Formålet med denne revision var nu at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. 23 I årsskiftet fra 2005 til 2006 kom anbringelsesreformen, hvis formål er at: Ebsen, Børn og unge med behov for særlig støtte? Fra , S Ebsen, Børn og unge med behov for særlig støtte? Fra , S Ebsen, Børn og unge med behov for særlig støtte? Fra , 2007, S. 7, linje Ebsen, Børn og unge med behov for særlig støtte? Fra , 2007, S. 10, linje 7-11 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 13 af 88

14 Anbragte børn og unge skal have samme muligheder som andre børn og unge for uddannelse, arbejde og familieliv. En anbringelse skal andet og mere end fjerne et barn fra en uacceptabel situation i hjemmet; den skal også bidrage positivt til at hjælpe barnet videre 24. Fra 1. januar 2011, træder barnets reform i kraft. Målsætningen for denne reform, er en overordnet målsætning om, at understøtte udsatte børn og unges muligheder for at trives og udvikle deres personlige og faglige kompetencer, samt styrke deres forberedelse til at få et selvstændigt voksenliv. 25 Der er i denne reform yderligere lagt kraftig vægt på den tidlige indsats, hos barnet og dets familie. 2.3 Hvem er de som bliver berørt af fænomenet - Mie Vi vil her lave en beskrivelse af, hvem der bliver berørt af fænomenet på mikro-, makro,- og mesoniveau. Ser man på fænomenet, i et bredt perspektiv, bliver alle i et samfund berørt af dette fænomen, dog på hver deres måde, lige fra en økonomisk påvirkning i forhold til Danmarks samfundsstruktur, til individet, som bliver udsat for selve omsorgssvigtet. For at lave en skildring af disse har vi valgt, at dele vores problemstilling op, for at skabe et bredere perspektiv om, hvordan problemet berøres på samfunds, gruppe- og individniveau Makroniveau: Under dette niveau ligger samfundet, som en vejledning for individernes handling. Når der er ulighed som f.eks. omsorgssvigt eller andre sociale problemstillinger, er det i samfundet der skal finde ressourcer og kapacitet, herunder også økonomiske ressourcer, til at få individet op igen, så deres handlinger igen passer til samfundets normer/vejledning 26. Dette kan eksempelvis være ved, at oprette projekter eller foranstaltninger, som vil kunne mindske denne ulighed. Her sættes der fra samfundets side, ind med f.eks. forskellige projekter eller andre former for foranstaltninger, der kan afhjælpe eller i første omgang mindske udviklingen af de socialt udsatte, herunder de børn, som lever med omsorgssvigt. 27 Samfundet bliver på den måde ikke berørt af problemstillingen på f.eks. et psykisk eller følelsesmæssigt plan, men på et økonomisk plan. 24 Servicestyrelsen, Håndbog om anbringelsesreformen, 2007, s. 7, linje Guldager, Sociologi og Socialt arbejde, s Meeuwisse mfl., Social arbejde, S. 77 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 14 af 88

15 2.3.2 Mesoniveau: Ud fra mesoniveauet ser vi de forældre eller andre former for omsorgspersoner, til barnet, som udøver omsorgssvigtet 28. Disse primære omsorgspersoner, der udøver omsorgssvigtet, bliver berørt i forhold til, at der også bliver vendt op og ned på deres i liv fra det øjeblik, hvor børn- og unge forvaltningen bliver involveret i deres familiesituation. Dertil bliver de endvidere berørt af, at de herfra skal lære at tilpasse sig andre normer og værdier, som samfundet dikterer, men som de måske aldrig selv er blevet opfostret med. Yderligere må man se dem berørt ud fra det perspektiv, at forældre normalt ikke selv ønsker at skade deres børn og muligvis ikke selv kan se de fejl de begår 29. Udover barnets primære omsorgspersoner, kan der under dette niveau også være tale om pædagoger, lærere eller andre som i dagligdagen har en tæt kontakt til barnet eller den unge. I forhold til disse kan der være tale om et professionelt omsorgssvig, som kan ske ved at den professionelle undlader at reagere på forhold der giver formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte iht. Serviceloven 153, stk Mikroniveau: I forhold til mikroniveauet ser vi barnet/den unge, som bliver udsat for omsorgssvigtet. 31 Disse børn bliver berørt i det de for det første er udsat for en usikker tilknytning, som kan give konsekvenser i både barndommen og senere, som fx emotionelle forstyrrelser, som vil kommer ind på senere i projektet. Derudover bliver disse berørt af, at de foranstaltninger der bliver sat i værk fra kommunens side, uanset om det er tiltag i hjemmet eller en anbringelse uden for hjemmet. Barnet kan opleve et yderligere svigt i forhold til at blive taget ud af en kontekst, som denne har været vant til, også selvom det har været en uholdbar situation for barnet. Andenæs (2002) og Andenæs et al. (2003) påviser, at de børn, som lever under omsorgssvigt og dermed trænger til en form for særlig støtte, først og fremmest udspringer fra familier der er socialt eller/og økonomisk dårligt stillet 32. Dog kan børn der lever med omsorgspersoner der har sociale og økonomiske ressourcer også blive udsat for omsorgssvigt. Disse familier har dog bedre mulighed for, at skjule deres omsorgsproblemer og meget tyder på at dette sker Meeuwisse mfl., Social arbejde, S Nygren,, professionel omsorg for børn og familier fra teori til værktøj, S Lov om social service, 153, stk Meeuwisse mfl., Social arbejde, S Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s. 37 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 15 af 88

16 Vores primære fokus, vil i denne opgave ligge på meso- og mikroniveauet. 2.4 Eventuelle konsekvenser - Mie Vi vil i dette punkt komme ind på de konsekvenser, der kan være i forbindelse med et omsorgssvigt. Konsekvenserne af omsorgssvigt kan være mange. Konsekvenserne kan afhænge af flere forskellige faktorer, som f.eks. hvor gammelt barnet er, før det bliver udsat for omsorgssvigt, hvilken form for omsorgssvigt, i hvor høj en grad m.m. Hvilke konsekvenser omsorgssvigt kan give, afhænger bl.a. også af barnets egen evne for at bruge sin egne coping-strategier/ coping-mekanismer 34. På trods af dette, påviser forskellige undersøgelser, at det tyder på, at stort set alle børn, der udsættes for omsorgssvigt, oplever konsekvenser af dette i større eller mindre grad. Forskellige undersøgelser har bl.a. vist, at voksne der har været udsat for forskellige former for omsorgssvigt, kan lide af betydelig psykopatologi 35, % af patienter med alvorlige psykiske lidelser rapporterer, at have været udsat for seksuelle eller fysiske overgreb 36. Yderligere er det påvist, at det øger risikoen for: Rusmiddelsproblemer, at den omsorgssvigtede bliver både krænker og ofrer, prostitution, personlighedsforstyrrelser, selvdestruktiv adfærd, sociale konsekvenser, medicinske tilstande såsom hjertelidelser, kræft mm og ikke mindst som tidligere nævnt, betydelige psykopatologiske lidelser 37. Derudover viser en rapport, udarbejdet om USA s befolkning fra 2007, at gennemsnitligt fire børn hver dag mister livet pga. omsorgssvigt. 38 Vi vil senere i kapitel 5, redegøre dybere for eventuelle konsekvenser, omsorgssvigt kan medføre. KAPITEL 3. Videnskabsteoretiske overvejelser Nanna. 3.1 Indledning. Vi vil i dette kapitel redegøre for vores projekts videnskabsteoretiske ståsted. Vi vil begrunde vores valg af den hermeneutiske tilgang, samt teoretisk redegøre for den 34 Brørup mfl., Den nye psykologi håndbog, s Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s Killén, omsorgssvigt er alles ansvar, s Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 16 af 88

17 hermeneutiske tilgang. Vi har valgt, at medtage dette kapitel i projektet, da vores valg af det videnskabsteoretiske udgangspunkt, har en væsentlig betydning for bl.a. vores valg af undersøgelsesmetode, som vi redegøre for i kapitel Videnskabsteoretiske overvejelser/forankringer Vores videnskabsteoretiske ståsted i dette projekt, er hermeneutikken. Denne tilgang er ståstedet gennem projektet, og ligger derfor også til grundlag for udformningen af vores interviewguides og dermed for vores indsamling af empiri. Vi har valgt kun, at benytte os af den hermeneutiske tilgang, da denne tilgang støtter op om vores problemstilling og giver dermed mulighed for, at skabe en rød tråd gennem vores projekt. Vi vil i nedenstående punkt, redegøre for den hermeneutiske tilgang, samt redegøre for vores valg af hermeneutikken, som vores videnskabsteoretiske tilgang Hermeneutikken. Vi har valgt, at arbejde med den hermenuetiske tilgang, da vores problemstilling og problemformulering i dette projekt bygger på en for forståelse af, at et problem findes og hvilket vi igennem projektet derfor ønsker at skabe en forklaring på. Vi ønsker derfor, at samle empiri ud fra vores for forståelse, for efterfølgende i vores bearbejdelse af vores empiri, redegørelse for teori, samt analyse at kunne fortolke de forskellige dele, for derefter i konklusionen, at kunne nå til en forklaring. Formålet ved, at benytte hermeneutikken er, at opnå en gyldig og almen forståelse ud fra den tekst der arbejdes med. Kort sagt bruges hermeneutikken til at skabe forståelse, forklaring og fortolkninger. Hermeneutikken bruges i dag ikke kun i forbindelse med fortolkninger af tekster, men ofte også i forbindelse med samtaler/interviews og handlinger. 39 Hermeneutikken ligger ikke skjul på, at vi som individer, altid vil have en form for forståelse af det emne vi går ind til/i. Denne forståelse er skabt gennem traditioner, erfaringer og egen livshistorie, hvilket ifølge Gardamer gør, at vores forståelse for en tekst, samtale, handling el.lign. beror på fordomme Kvale mfl., Interview introduktion til et håndværk, 2009, S Kvale mfl., Interview introduktion til et håndværk, 2009, S. 69 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 17 af 88

18 SocS07 Bachelor projekt Vi som aktører har derfor en stor indflydelse på udfaldet af den fortolkning, der kommer ud af konteksten, hvad enten det sker gennem tekst, samtale, handling el.lign. Den hermeneutiske cirkel/spiral er et af de fortolkningsprincipper, der kan bruges indenfor den hermeneutiske tilgang. Denne fortolkning bygger på, at man som aktør må forstår delen ud fra helheden og helheden ud fra delen. 41 Den hermeneutiske cirkel/spiral er derfor velegnet til kvalitative interviews, da interviewene og resultatet af dem, bliver dannet i sammenspillet mellem os som interviewer og vores informanter. Inden vores interviews udføres, har vi en for forståelse for, hvordan vi mener, at virkeligheden hænger sammen og hvad vi antager, vil blive udfaldet af interviewene. Under interviewet har vi, som interviewere/aktører, muligheden for at forstå informanternes beskrivelser/fortællinger (delen) ud fra helheden. Dette gør, at vi også løbende, gennem vores interviews, kan blive enten afkræftet eller bekræftet i de for forståelser vi, i vores tilfælde, havde inden interviewet. KAPITEL 4. Empirisk undersøgelsesmetode - Fælles 4.1 Indledning I dette afsnit vil vi redegøre for den kvalitative metode og begrunde vores valg af undersøgelsesmetode. 41 Gilje mfl., samfundsvindenskabernes forudsætninger, 2002, S. 178 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 18 af 88

19 Vi vil redegøre for, hvordan interviewene er blevet strukturerede, udført og bearbejdet, herunder hvilke overvejelser vi har gjort os i den forbindelse. Til sidst vil vi beskrive validitet, reliabilitet og generaliserbarhed Det kvalitative interview. Vi har i projektet valgt, at benytte den kvalitative metode, i forhold til indhentelsen af vores empiri. Vi har valgt denne metode, da vi ønskede en undersøgende tilgang i forhold til vores problemstilling. Vi har yderligere valgt den kvalitative metode på baggrund af, at denne gav den bedst mulige måde til at stille skarpt på de fokusområder vi gerne ville ind på. Vi har valgt, at udforme vores interview, som et fleksibelt interview, så vi derved vil have mulighed for, at gribe bolden og spørge ind til det informanten siger, samtidig med at det vil være muligt at ændre på rækkefølgen af spørgsmål, hvis dette måtte blive en nødvendighed. 42 Kvalitative interviews kan være standardiserede eller ikke-standardiserede, strukturerede eller ustrukturerede og spørgsmålene kan være lukkede eller åbne. 43 Vi har valgt, at arbejde ud fra halvstrukturerede interviews, med forholdsvis åbne spørgsmål, idet den halvstrukturerede sikrer os, at få afdækket de emner vi gerne vil undersøge, men samtidig også giver os en mulighed for, ikke at være bundet af de spørgsmål vi har opstillet, i vores interviewguide. Dette giver os en mulighed for, at bygge videre på de svar, informanten giver i interviewet. Endvidere giver det halvstrukturerede interview os en mulighed for, at lave om på rækkefølgen, af emnerne i interviewguiden undervejs, hvis informanten selv kommer ind på et senere emne. 44 Fordelene ved den kvalitative metode er, at der er mulighed for, at få uddybet de svar der kommer på de spørgsmål der stilles. Det er muligt, at få mange flere detaljer og oplysninger med i et kvalitativt interview, end det er muligt i f.eks. et spørgeskema Ulempen ved den kvalitative metode er, at det er begrænset, hvor mange informanter man kan nå at interviewe på den tid, der er til rådighed. Det begrænsede antal informanter gør det sværere at sige noget om, hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ. Vi har valgt ikke, at bruge den kvantitative, da vores udgangspunkt er, at være deduktive i vores tilgang i forhold til vores empiriske undersøgelses metode. 42 Harboe, Indføring i samfundvidenskabelig metode, 2006, S Harboe, Indføring i samfundvidenskabelig metode, 2006, S Kvale, Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview., 1997, s. 129 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 19 af 88

20 4.2.1 Valg af informanter Vi vil her lave en beskrivelse af de informanter vi har interviewet. Vi har, til indsamling af vores empiri valgt, at interviewe fire informanter, hvoraf to af informanterne, medvirker i det samme interview. Da vi som tidligere beskrevet har valgt, at bruge den kvalitative metode, i forhold til vores interviews, har valget af antal informanter været mindre, end ved brug af f.eks. den kvantitative metode. Formålet for os har ikke været at interviewe mange informanter, men at interviewe informanter, der kendte til både mikroog mesoniveauet i forhold til vores problemstilling, for at opnå en bredere viden. Vi har til indsamling af vores empiri valgt at interviewe tre forskellige faggrupper, bestående af en sundhedsplejerske, en psykolog, samt to socialrådgivere fra børn- og ungeområdet. Fælles for alle fire informanter er, at de arbejder i Næstved kommune, inden for børn og unge området og tre ud af fire informanter, har arbejdet inden for deres fag i en del år. Vi har valgt, at inddrage socialrådgivere fra en børn- og unge afdeling, idet det er denne faggruppe der er ansat til at sikre og varetage barnets/den unges udvikling og behov og derved skal sikre barnet imod dette omsorgssvigt. Denne faggruppe er derfor også altid repræsenteret i sager omkring omsorgssvigt, hvor de til dagligt derfor også har kontakten til barnet/ den unge, samt omsorgspersonerne, som udøver dette omsorgssvigt. På baggrund af dette, har de et bredt kendskab til både meso- og mikroniveauet og er derfor relevante informanter. Begge socialrådgivere var kvinder og har arbejdet som socialrådgivere inde for børneområdet i henholdsvis 15 og 4 år. Derudover har vi valgt at interviewe en psykolog, som også er ansat inden for børn- og ungeområdet. Dette har vi valgt, for at få et mere præcist indblik i, hvilken betydning omsorgssvigt kan have i barnet og dens unge voksenliv og hvilke konsekvenser hun oftest oplever inden for hendes fag, i forhold til vores problemstilling. Psykologen er kvinde og har arbejdet inden for området i 14 år. Yderligere har vi valgt, at interviewe en sundhedsplejerske, for at indsamle empiri til en belysning af, hvordan omsorgssvigt kommer til udtryk i den tidlige alder, samt hvordan vi som socialrådgivere, vil kunne skabe et bedre grundlag for forebyggelse af ovennævnte problemstillinger. Sundhedsplejersken er også en kvinde og har arbejdet inden for børneområdet i 22 år. Vi havde fra start et ønske om, at interviewe informanter, som har arbejdet inden for børneområdet i mange år. Dette har vi bl.a. valgt, for at kunne få et bredere billede af den udvikling der har været i samfundet, i forhold til omsorgssvigt gennem årene. Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 20 af 88

21 4.2.2 Rammer omkring interview situationen. Vi vil her komme med en beskrivelse af rammerne omkring situationen, herunder også en begrundelse for valget af rammerne. Vi har valgt, at afholde alle vores interviews på informanternes arbejdsplads. Dette skyldes både praktiske årsager, men samtidig også for at få en oplevelse af de rammer, som familierne bliver placeret under, ved kontakten mellem dem og pågældende informant 45. Vi valgte, at bruge diktafon, under alle tre interviews. Dette gjorde vi på baggrund af kravet om transskription, men samtidig også for at opnå et nærvær mellem os og informanten, hvilket vi oplever, fungerer bedst, når vi har ro til, at holde øjenkontakten og give respons på svarene fra informanten. Vi startede alle tre interviews med at gennemgå feltarbejdsaftalen, hvor en af de faste aftaler er, at alle informanter fremstår anonym i interviewet og ved brug af citater i opgaven. Dette har vi bl.a. valgt, for at skabe rammerne for et informationsgivende interview, hvor informanten har mulighed for, at fortælle om egne personlige erfaringer, uden senere at skulle stå til ansvar for disse synspunkter m.m. Inden interviewene startede informerede vi endnu engang om, som vi også gjorde ved vores henvendelse om deltagelse, vores emne/problemstilling, og hvad vi ønskede at undersøge. Vi informerede dem yderligere omkring vores definition af omsorgssvigt 46, samt social arv 47, som står beskrevet tidligere i projektet, for at sikre et fælles udgangspunkt, under interviewet. Ingen af vores informanter ønskede at læse interviewet efter transskriberingen Interviewsituationen Vi vil her kort beskrive interviewsituationen. Vores interviews varede mellem 35 til 60 minutter. Vi valgte, ved alle interviews, begge at være til stede, men havde inden besluttet, hvem der under interviewet skulle være primær interviewer, hvilket fungerede godt. Vi havde inden vores interviews fremsendt vores interviewguide og informeret om, at disse spørgsmål var vores primære spørgsmål, men at informanten gerne måtte indskyde andre vigtige informationer, som vi evt. ikke havde taget højde for. 45 Gilje mfl., Samfundsvidenskabernes forudsætninger, 2002, S Eget projekt, punkt Eget projekt, punkt Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 21 af 88

22 Der var under vores første interview, få afbrydelser i starten, da børn- og unge afdelingen stod med en akutsag. Interviewene fortsatte dog efter telefonopringningerne, som om der ingen afbrydelse havde været, og informanterne var stadig nærværende. Stemningen var, under alle interviewene god, og vi følte, at informanterne havde god tid til os Databearbejdning Vi vil her beskrive, hvordan vi har valgt, at bearbejde vores indsamlede data. Som før beskrevet har vi valgt, at lave kvalitative interviews, som er blevet digitalt optaget på diktafon. Alle interviews er gemt som studieordningen dikterer. Vi har valgt, at transskribere alle interviews, da vi vurderer, at det er den bedste måde at få gennemarbejdet alle de informationer vi har fået i disse tre interviewsituationer. Der vil altid være tab af informationer, da det er svært at gengive en situation på skrift 48. Vi har valgt, at ligge alle transskriberede interviews som bilag, da vi i analysen, vil benytte forholdsvis store dele fra alle interviews. Ud fra dette vurderer vi, at det det mest hensigtsmæssigt, for projektet, hvis alle dele af de transskriberede interviews bliver vedlagt som bilag, da dette giver det bedste helhedsindtryk.. Som beskrevet har vi valgt, at anonymisere vores informanter gennem opgaven, og derfor vil disse få kaldenavne i analysen som psykolog, socialrådgiver 1+2 samt sundhedsplejerske Analysestrategi Her vil her lave en beskrivelse af den analysestrategi vi har valgt, at benytte i arbejdet med analysen. Vi har i projektet valgt, at bruge en blanding af narrativ meningsstrukturering og meningsfortolkning som analysestrategier. Vi har valgt meningsfortolkning ud fra at denne er inspireret af den hermeneutiske tilgang og at forskeren har et perspektiv på, hvad der skal undersøges, og fortolker interviewene ud fra dette perspektiv. 49 Meningsfortolkning er karakteriseret ved en hermeneutisk cirkel. Forståelsen af en tekst sker gennem en proces, hvori betydningen af de enkelte dele bestemmes af tekstens globale betydning, således som den foregribes Harboe, Indføring i samfundvidenskabelig metode, 2006, S Kvale, Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview., 1997, s Kvale, Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview., 1997, s. 57 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 22 af 88

23 Vi har endvidere valgt, at benytte os af den narrative meningsstrukturering, da denne betragtes som en fortsættelse af den historie, som informanten har fortalt. Ud fra det perspektiv er en narrativ analyse, en analyse af, hvad der er blevet sagt, hvilket fører til en ny historie der udvikler temaerne i det oprindelige interview. 51 Når man arbejder induktivt, betyder det, at man begynder sin undersøgelse i empirien, i den konkrete situation, og herudaf forsøger at udlede en generel sammenhæng eller et mønster 52. Arbejder man deduktivt, tager man udgangspunkt i teorien og de generelle antagelser om virkeligheden og forsøger efterfølgende at teste antagelsen på konkrete observationer 53. Vi vil i projektet tage en deduktiv strategi, da vi ud fra de kvalitative interview, endeligt fastligger os på teori Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. Vi vil her komme ind på validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden, i forhold til vores indsamlede empiri. Validitet betyder gyldighed. Relevansen i forhold til undersøgelsen afhænger af, hvor relevant i forhold til problemstillingen. Der skal være en sammenhæng mellem problemformuleringen og konklusionen, og herunder skal det belyses, om vi har fået svar på det, vi ønskede at få besvaret. Vi har gennem vores interviews været meget bevidste om, at få svar på de overordnede spørgsmål vi havde lavet kvad vores interviewguide. Selvom disse var semistrukturerede, og vi havde muligheden for at uddybe diverse interessante områder vi stødte på gennem vores interviewsituationer, var vi bevidste om, at få svar på de spørgsmål, som vi havde skrevet ud fra vores problemstilling samt problemformulering 54. Reliabilitet betyder pålidelighed. Det skal afdækkes, om man kan stole på de indsamlede data eller om der kan findes fejlkilder i udarbejdelsen samt bearbejdelsen af de indsamlede data. Vi har i projektet valgt, at bruge uddannede fag personer, som i høj grad har kompetencer samt kvalifikationer inden for det sociale område, da vi vurderede, at det var den bedste måde, at få kvalificerede svar på. Dette havde også stor betydning i forhold til nøjagtigheden af svarene på vores spørgsmål. Disse personer er som beskrevet professionelle på hver deres område, og man må derfor vurdere, at disse har en høj pålidelighed inden for det område eller fokus vi har 51 Kvale, Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview., 1997, s Launsø, mfl. Forskning om og med mennesker forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning, 2005, S Launsø, mfl. Forskning om og med mennesker forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning, 2005, S Harboe, Indføring i samfundsvidenskabelig metode, 2005, s. 69 Mie M. Andersen & Nanna Svendsen Side 23 af 88