PH.D.-FORSKNING: Modicforandringer en ny diagnose?

Transkript

1 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening TEMA: Kiropraktik verden rundt del 2 PH.D.-FORSKNING: Modicforandringer en ny diagnose? Direktørskifte: Ole Rasmussen takker af NR KIROPRAKTOREN NR

2 Bestyrelsens leder august 2009 Politisk målsætningsprogram 2010 DKF s politiske målsætningsprogram Fremtidens Kiropraktor blev efter et omfattende forarbejde vedtaget på generalforsamlingen Siden har det tjent som en god retningsgiver for foreningen, og vi konstaterede på sidste generalforsamling, at en lang række af målene faktisk er realiseret. Vi har derfor besluttet at udarbejde et nyt et politisk målsætningsprogram med det formål at udstikke rammer og anvise pejlemærker for foreningens virke i de kommende 5 10 år. Vi har endnu ikke lagt os fast på en ny titel. Vi har overvejet Fremtidens kiropraktor II, Fremtidens nye kiropraktor og Den nye tids kiropraktor, men det kan også være, at vi skal have fundet på noget helt nyt, og vi har faktisk overvejet at udskrive en navnekonkurrence om, hvad vores nye barn skal hedde. Indtil da må vi nøjes med den bureaukratiske titel: Det politiske målsætningsprogram (PMP). Bestyrelsen er enige om en ambitiøs og inddragende proces frem mod generalforsamlingen 2010, hvor det er målet, at det nye målsætningsprogram skal forelægges. Vi vil både inddrage the ususal suspects, hele medlemskredsen samt også gerne vores nære omverden og samarbejdsparter i processen. For at sikre størst faglig og organisatorisk bredde er det som en del af processen besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der sammensættes således, at den afspejler kiropraktorers virkeområder samt DKF s medlemssammensætning. Arbejdsgruppen vil blive sammensat af 12 medlemmer, der er fordelt med et bestyrelsesmedlem (næstformand Jacob West), alle fem kiropraktorkredsformænd, en repræsentant fra henholdsvis Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Dansk Kiropraktor Råd, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet Institut for idræt og biomekanik, de studerende og en repræsentant for de sygehusansatte kiropraktorer. Medlemmerne er ved at blive udpeget med henblik på at starte arbejdet i slutningen af august Det er af stor betydning for Dansk Kiropraktor Forening, at nye politiske målsætninger udvikles med et årvågent øje for, hvad der rører sig omkring os, og under hensyntagen til, hvordan andre oplever os og vores kompetencer. Som led i processen er det aftalt med DKF s kiropraktorkredsforeninger, at der afholdes regionale medlemsmøder i foråret 2010, hvor temaer af betydning for standen drøftes. DKF vil gerne have så mange af medlemmerne i spil og inddraget i målsætningsarbejdet. Det er af stor betydning for DKF, at nye politiske målsætninger udvikles med et årvågent øje for, hvad der rører sig omkring os, og under hensyntagen til, hvordan andre oplever os og vores kompetencer. Det er vigtigt, at så mange perspektiver som muligt bliver inddraget i udviklingen af målsætningerne. Det sikrer kvalitet og levedygtighed. DKF har bl.a. derfor besluttet at hyre ekstern konsulenthjælp til udviklingsprocessen. Vi tror, at vi vil være godt tjent med at få professionel hjælp, ikke blot til metodisk assistance, men også hjælp til at se eventuelle nye udviklingsmuligheder eller barrierer som vi ikke selv har haft blik for. Professionel konsulentbistand vil derudover kunne hjælpe med at designe den videre proces, være procesfacilitator samt hjælpe os med efterfølgende branding og kommunikation af vores nye målsætninger. Det er DKF s forhåbning, at PMP-arbejdet kan klargøre, hvad det næste skridt vil være for os som stand, sundhedsprofessionelle og som forening. Og at det kan bygge videre på de mange store skridt, vi gennem tiden har taget autorisationen, overenskomsten med den offentlige sygesikring og senest den danske universitetsuddannelse. Det er DKF s forhåbning, at vi her friske efter sommerferien er parate til at tænke stort, ambitiøst og visionært, og at vi formår at få hele foreningen i spil i arbejdet. 2 KIROPRAKTOREN NR

3 Indhold 02 Leder: Politisk målsætningsprogram Tema: Kiropraktik verden rundt - del 2 Under overskriften Celebrating chiropractic in the 21.st century afholdt World Federation of Chiropractic (WFC) i maj sin 10. verdenskongres. Men hvordan står det egentlig til rundt om i verdenen? I dette nummer afslutter KIROPRAKTOREN sin korte status på kiropraktikkens internationale tilstand. 08 FICS Symposium status på den internationale sportskiropraktik Med et mandat til at repræsentere DKF ved generalforsamlingen i Federation Internationale de Chiropratique du Sports (FICS) drog kiropraktor Annette Jørgensen spændt over Atlanten i slutningen af april. Læs hendes beretning om symposiet og internationale sportskiropraktiske nyheder. 10 Ansattes ret til barsel Reglerne om ansattes ret til at holde orlov som følge af graviditet og barsel er for så vidt ret klare. Alligevel giver de ofte anledning til misforståelser PH.D.: Modicforandringer en ny diagnose for patienter med lændesmerter? Resultater fra et nyligt afsluttet ph.d.-studie af kiropraktor Tue Secher Jensen viser, at Modicforandringer er en del af svaret på, hvorfor folk får ondt i ryggen. Ph.d.-studiet har også klarlagt, at Modicforandringer i lænden er hyppige blandt patienter med lændesmerter, men at det ikke er alle signalforandringer, som er klinisk relevante. 16 Ole rasmussen takker af Efter næsten 10 år som direktør for DKF har Ole Rasmussen valgt at trække sig tilbage for at nyde sit otium og overlade direktørstolen til Jakob Bjerre den 1. august Læs Ole Rasmussens tilbageblik på sit arbejdsliv og resultaterne opnået gennem de ti år uddannelsestemadag 2009 Bliv opdateret om de nyeste tiltag i kiropraktorernes uddannelseslandskab og deltag i debatten om fremtidens sundhedsuddannelse på DKF s uddannelsestemadag, 15. september KORT NYT Gigtforeningen har 27. maj 2009 tildelt kiropraktor, MPH, Jørgen Kilsgaard, den årlige gigtpris Mobileprisen. 22 MARKEDSPLADSEN 20 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv København K Telefon dkf@kiropraktor-foreningen.dk Artikelforslag modtages gerne. Kontakt redaktionen. Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Ole Rasmussen Karina Sol Tanja Skov Carlsen Annoncedeadline KIROPRAKTOREN nr. 5 Udkommer i uge 41. Deadline for annoncer: 11. september 2009 Tilrettelæggelse og produktion Tuen-media as Forsidefoto: Thomas Busk KIROPRAKTOREN NR

4 Kiropraktik verden rundt del 2 KIROPRAKTIK VERDEN RUNDT Under overskriften Celebrating chiropractic in the 21.st century afholdt World Federation of Chiropractic (WFC) i maj sin 10. verdenskongres. Men hvordan står det egentlig til rundt om i verdenen? I sidste nummer gjorde repræsentanter for WFC Council status på situationen i Oceanien, Det østlige Middelhavsområde samt Nord- og Sydamerika, og WFC s præsident og DKF s formand udtalte sig om deres syn på kiropraktikkens internationale tilstand. I dette nummer afslutter KIROPRAKTOREN sin verdensturne med bidrag fra WFC Council-repræsentanter, der gør status på situationen i Asien, Afrika og Europa. Læs desuden reportage fra FICS symposium samt beretning fra Italien, hvis kiropraktorer i disse år kæmper for at blive fuldt anerkendt, men også har overskud til at engagere sig i nødhjælpsarbejde. Rapport fra Italien anerkendelseskamp og kiropraktisk nødhjælpsindsats Præsidenten for den italienske kiropraktorforening AIC, D.C. John G. Williams, kæmper for at få kiropraktik fuldt anerkendt i Italien. AIC har dog også overskud til at organisere kiropraktisk nødhjælpsindsats. Efter et kvart århundredes kamp lykkedes det endelig den 1. januar 2008 at få kiropraktik anerkendt som en primær sundhedsprofession i Italien. Det er den gode nyhed, fortæller præsidenten for den italienske kiropraktorforening Associazione Italiana Chiropratici (AIC) D.C. John G. Williams, som fortsætter med den dårlige nyhed, som er, at ingen endnu ved, hvad det betyder: - Der mangler stadig en faglig profil, der beskriver, hvad en kiropraktor egentlig er, og præcis hvad en kiropraktor lovligt kan gøre, uddyber han. Faglig profil En sådan profil er imidlertid på vej. Juni sidste år, da AIC var vært for Parker Seminar, udnyttede foreningen, at flere vigtige repræsentanter for den kiropraktiske profession var til stede, og arrangerede et møde mellem dem og det italienske sundhedsministerium. Efter at have hørt indlæg fra bl.a. Ken Vall, rektor ved Anglo-European Chiropractic College, Jennifer Bolton, præsident for the European Council of Chiropractic Education (ECCE) og Reed Phillips, præsident for FCER international research, blev AIC inviteret til at deltage i udarbejdelsen af et lovforslag om en faglig kiropraktorprofil. - Resultatet er et dokument, der rækker ud over AIC s mest optimistiske forventninger, og ikke kun bekræfter vores status som en selvstændig profession med ret til og ansvar for at diagnosticere, men også kun gælder for kiropraktorer, der har eksamen fra ECCE eller CCE-akkrediterede skoler, beretter John G. Williams. Dokumentet har imidlertid skabt stor uro i den medicinske profession og har resulteret i en række faglige og politiske manøvrer, der tilsigter at få forslaget taget af bordet: - Vi oplever, at kræfter i sundhedsministeriet har forhindret, at forslaget præsenteres i Parlamentet, alt imens den medicinske profession har fremlagt forslag i Senatet. Forslag, der tilsigter at give medicinere formelle kiropraktiske specialkompetencer på baggrund af et kort kursus i manipulation, fortæller John G. Williams. For nylig lykkedes det dog tilsyneladende John G. Williams og foreningens advokat at påvirke Senatets sundhedskommision i en positiv retning. Jordskælv og kiropraktisk indsats Italien blev for nylig ramt af ødelæggende jordskælv. Som et bidrag til hjælpearbejdet indledte tre af AIC s medlemmer i samarbejde med Røde Kors, brandvæsenet og det civile beredskab en kiropraktisk indsats for de arbejdere, der knokler med genopbygningen: - Indsatsen er en enorm opgave og skal foreløbigt vare i en periode på op til 7 måneder. Vi har været i kontakt med ECU, som har bistået med at rekruttere andre europæiske kiropraktorer til hjælpearbejdet, fortæller John G. Williams. Den danske kiropraktor Pelle Daugaard bosat i Italien deltager i hjælpearbejdet: - I Aquila er der oprettet 4 kiropraktiske behandlingssteder. Vi prøver på skift at have så mange kiropraktorer som muligt til disposition, idet vi er meget efterspurgte specielt af brandfolkene. En dag tilså jeg ca. 50. Det hele er naturligvis gratis og er vores bidrag til jordskælvsområdet, fortæller han. tsc 0 0KIROPRAKTOREN NR

5 Kiropraktik verden rundt Asien Antal kiropraktorer: Ukendt. Mange kiropraktorer er ikke organiseret, hvorfor der ikke er overblik over antallet. DKF-medlemmer: Ingen. Juridisk status: Meget store forskelle. I de fleste Commonwealth-lande kan kiropraktik praktiseres under det angelsaksiske retssystem common law. Men kun i Hongkong og Thailand nyder kiropraktik officiel anerkendelse, og i lande som Sydkorea og Taiwan er det nærmest ulovligt at praktisere kiropraktik. DC Terrence Yap fra Singapores kiropraktorforening repræsenterer Asien i WFC Council. National organisering: I Kina, Japan, Thailand, Indonesien, Filippinerne, Singapore, Malaysia, Hongkong, Taiwan og Sydkorea findes kiropraktorforeninger. Regional organisering: Asiatiske kiropraktorforeninger har sammen med kiropraktorforeninger i Oceanien dannet Asian Pacific Chiropractic Doctors Federation. Føderationen har til formål at udvikle kiropraktisk uddannelse og virke, samarbejde med relevante organisationer, fremskynde forskning ved afholdelse af regionale kongresser, samt fremme udviklingen af en saglig, offentlig holdning til kiropraktik. Uddannelsesinstitutioner: Kun kiropraktoruddannelsen ved RMIT University i Japan er akkrediteret af The Council On Chiropractic Education Australasia (CCEA), den australasiatiske afdeling af den internationale akkrediteringsenhed The Councils on Chiropractic Education International (CCEI). Derudover findes en ikke-akkrediteret uddannelse i Sydkorea og der forventes endnu en oprettet i Malaysia. Forskning: Kun ganske lidt kiropraktisk forskning bedrives i Asien. HÅB OM VENDEPUNKT Situationen er udfordrende i Asien, men står foran et vendepunkt, ifølge DC Terrence Yap, som repræsenterer Asien i WFC Council og er en af Singapores kiropraktorforenings 17 medlemmer. Hans håb er, at vendepunktet vil vende udviklingen i de asiatiske lande mod en lysere fremtid. Det er der også stort behov for. I lang tid har forholdene i Asien været langtfra acceptable. I Hongkong og Thailand er forholdene gode, for her er kiropraktik formelt reguleret. Men i Sydkorea og Taiwan er forholdene mildest talt ikke tilfredsstillende. Her oplever kiropraktorer chikane, forfølgelse og trusler om fængselsstraf, fortæller Terrence Yap. I fremtiden må udviklingsfokus i Asien rettes mod bestræbelser på i højere grad at tilnærme sig sundhedsministerierne i de forskellige lande, vurderer Terrence Yap. Kun gennem regulering ovenfra kan man udmanøvrere utroværdige kiropraktorer, som ødelægger kiropraktikkens navn med uetisk markedsføring og virke, påpeger han. KIROPRAKTOREN NR

6 Kiropraktik verden rundt Afrika Antal kiropraktorer: Ca I Sydafrika praktiserer I lande som Zimbabwe, Namibia, Kenya og Ghana praktiserer en lille håndfuld i hvert land. I lande som Botswana, Zambia og Mauritius praktiserer kun et par stykker. Antallet i lande som Marokko, Nigeria og Egypten er ukendt. DKF-medlemmer: Ingen. Juridisk status: Kiropraktik er kun lovreguleret i Sydafrika, Namibia and Zimbabwe. Mange tidligere kolonier som Botswana og Zambia registrerer kiropraktorer via de pågældende nationers sundhedsministerier, men har ingen specifik lovgivning. Formanden for Zimbabwes kiropraktorforening DC Evalie Heath repræsenterer Afrika i WFC Council. National organisering: Kiropraktorforeninger findes i Sydafrika, Zimbabwe, Namibia, Botswana, Ghana, Uganda og Kenya. Regional organisering: Endnu ingen. Uddannelsesinstitutioner: I Sydafrika findes to uddannelsesinstitutioner på henholdsvis Durban University of Technology og University of Johannesburg. Ingen af dem er endnu akkrediteret i henhold til de internationale akkrediteringsstandarder defineret af The Councils on Chiropractic Education International, men skulle efter sigende arbejde på at blive det. Forskning: Den forskning, der foregår, er primært prægraduat, idet den finder sted i forbindelse med kiropraktorstuderendes uddannelse på de sydafrikanske uddannelser. FÅ KIROPRAKTORER OG STORE UDFORDRINGER I Afrika er situationen for kiropraktorer først og fremmest udfordrende, da der kun er få lande med lovgivning, og da kiropraktik for de fleste på kontinentet er et ukendt fænomen, fortæller formand for Zimbabwes kiropraktorforening DC Evalie Heath, der repræsenterer Afrika i WFC Council. Hun praktiserer selv i Zimbabwe og Botswana, og finder forholdene for udøvelse af kiropraktik dér fine. Afrika er et kæmpe kontinent med mange lande og kun meget få kiropraktorer i meget få lande. Derfor er en af de største udfordringer at rekruttere flere kiropraktorer til verdensdelen, konstaterer Evalie Heath. Et andet indsatsområde er regional organisering. I Afrika findes intet regionalt samarbejde, men Evalie Heath arbejder for tiden på at få organiseret regionale møder i regi af WFC, ligesom det regionale kiropraktorpolitiske arbejde organiseres i Det østlige Middelhavsområde. Efter planen skal det første regionale møde finde sted i november dette år, beretter Evalie Heath. 0KIROPRAKTOREN NR

7 Kiropraktik verden rundt Europa Antal kiropraktorer: Ca kiropraktorer. DKF-medlemmer: 12 i England, 12 i Holland, 4 i Tyskland, 3 i Sverige, 3 i Spanien, 2 i Norge, 2 i Italien og 1 i Schweiz. Juridisk status: Der er store forskelle, som spænder fra fuld autorisation med tilknyttede rettigheder i det offentlige sundhedsvæsen til en relativ isoleret og marginal position indenfor alternativ medicin. England, Danmark, Schweiz og Norge er længst fremme i forhold til fuld autorisation og integration med det offentlige sundhedssystem. Næstformand for Norsk Kiropraktorforening DC Espen Johannesen repræsenterer Europa i WFC Council sammen med DC Barry Lewis fra UK. National organisering: Alle europæiske lande med kiropraktorer har nationale kiropraktorforeninger. Regional organisering: European Chiropractors Union (ECU) organiserer 19 af Europas kiropraktorforeninger, hvilket svarer til ca af regionens i alt ca kiropraktorer. (Danmark valgte i 2003 at melde sig ud pga. uenighed om politikken, ledelsen og driften af ECU.) ECU spiller vigtig rolle i forhold til informationsudveksling, etablering af fonde og støtteordninger, støtte til uddannelsesinstitutioner og nationale foreninger, samt organisering af forskning. Mest vigtig er dog ECU s arbejde for at opretholde og befæste den akademiske og faglige standard i kiropraktorprofessionen. Uddannelsesinstitutioner: 4 uddannelser er akkrediteret af European Council On Chiropractic Education (ECCE): Klinisk Biomekanik, SDU (DK), Anglo-European College of Chiropractic (England, UK), University of Glamorgan (Wales, UK) og Institut Franco-Européen de Chiropratique (F). Derudover findes et par andre uddannelser, som (endnu) ikke lever op til de internationale ECCE-standarder. Forskning: Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) og Anglo-European College of Chiropractic (AECC) fremstår som de fremmeste forskningsinstitutioner, ikke kun i Europa, men også sammenlignet med Canada, som står stærkt i forhold til kiropraktisk forskning. UDFORDRINGER, MEN OGSÅ FREMGANG I den nærmeste fremtid er situationen i Europa udfordrende, men da der eksempelvis fortsat etableres nye universitetsbaserede uddannelser, er der trods alt også god fremgang, vurderer næstformand for Norsk Kiropraktorforening DC Espen Johannesen, som sammen med Barry Lewis fra UK repræsenterer Europa i WFC Council. I lande som Norge, Schweiz, Danmark og England står kiropraktorerne stærkt, fortæller Espen Johannesen. Her har kiropraktorer fuld autorisation og adgang til en lang række offentlige sundhedstjenester og økonomiske ordninger. I andre europæiske lande er situationen ikke tilfredsstillende. Derfor bør det være en klar defineret målsætning, at der i flere lande opnås rettigheder, som integrerer kiropraktorer i det offentlige system, fastslår Espen Johannesen, og understreger, at det både gælder økonomiske og fagligt baserede tilbud i offentligt regi. Europæiske kiropraktorer bør derudover have fokus på rekruttering og opretholdelse af den akademiske standard i uddannelsen, mener Espen Johannesen. Antallet af kiropraktorer i mange europæiske lande er marginalt, hvilket nødvendiggør en øget rekrutteringsindsats rettet mod disse lande. Derudover er der for Espen Johannesen at se behov for, at professionen opnår en stærkere repræsentation inden for den offentlige forvaltning og forskning. Mange afgørelser tages i lukkede fora, hvor kiropraktorerne ikke har indflydelse, fordi de ikke er tilstede: Når vi ser, hvilken indflydelse kiropraktorer har fået på nuværende tidspunkt, så er der uanede muligheder, hvis vi deltager der, hvor beslutningene tages, understreger han. I fremtidens kiropraktorpolitiske arbejde vil ECU fortsat spille en central rolle, vurderer Espen Johannesen: Uden ECU som bindeled landene imellem vil vi svækkes og reducere muligheden for en udvikling i rigtig retning, slutter han. KIROPRAKTOREN NR

8 Kiropraktik verden rundt FICS Symposium gør status på den internationale sportskiropraktik Med et mandat til at repræsentere DKF ved generalforsamlingen i Federation Internationale de Chiropratique du Sports (FICS) drog kiropraktor Annette Jørgensen spændt over Atlanten i slutningen af april. Det såkaldte FICS Symposium fandt sted i Montreal i forbindelse med WFC s verdenskongres. Læs her hendes beretning om symposiet og internationale sportskiropraktiske nyheder. Af kiropraktor Annette Jørgensen Tillykke Danmark, vi er blevet medlem af FICS! Dagen før generalforsamlingen (GA) mødtes alle FICS komiteer for første gang efter, FICS sekretariat er flyttet til Canada for at holde til hos WFC. Præsidenten for FICS, Roland Noirat, har stadig hovedkontor i Lausanne, Schweiz, i Sportens hus sammen med bl.a. International Olympic Committee (IOC). Jeg sidder i kommunikationskomiteen som repræsentant for Europa. Vi har bl.a. fået lagt en kommunikationsstrategi, som vil betyde, at du fremover bedre vil kunne følge med i, hvad der sker af sportsaktiviteter verden over på bl.a. Facebook, hvor FICS åbnede et site 1. juli 2009 med undertegnende som administrator. Kiropraktorer til Vinter-OL Mere end 150 sportskiropraktorer fra hele verdenen var samlet til generalforsamlingen. Der blev rapporteret fra mange lande verden over. Deltagerne blev godt opdateret om, hvad der sker af sportsevents, og i hvor høj grad kiropraktorer oplever at blive mere og mere repræsenteret i sportens verden. Dagens højdepunkt var, da det blev afsløret, at der for første gang vil være 40 sportskiropraktorer repræsenteret til Vinter-OL som en del af den samlede Medical Staff i Canada. En af GA s nøglepersoner var Ron Froehlich, som er præsident for World Games og en stærk støtte for kiropraktikkens deltagelse i store internationale events. World Games er den største sportsevent efter OL. Den afholdes også hvert 4. år med 35 forskellige sportsgrene som fx kajakpolo, klatring og sumobrydning. Det kommende World Games afholdes på Taiwan i juli 09. Her vil deltage 38 sportskiropraktorer fra hele verden. Vi er 2 fra Danmark, som er så heldige at være udtaget. Kiropraktor Annette Jørgensen: Dagens højdepunkt var, da det blev afsløret, at der for første gang vil være 40 sportskiropraktorer repræsenteret til Vinter-OL som en del af den samlede Medical Staff i Canada. Bestyrelsen Der blev valgt en repræsentant for hver verdensdel til bestyrelsen i FICS, som nu ser således ud: Africa Dr. Charmaine Korporaal, South Africa Asia Dr. Robert Wasserman, Singapore Eastern Mediterranean Dr. Mustafa Ağaoğlu, Turkey Europe Dr. Roland Noirat, Switzerland, and Dr. Alex Steinbrenner, Germany Latin America Dr. Marcelo Botelho, Brazil North America Dr. John Downes and Dr. Sheila Wilson, USA Pacific Dr. Gaery Barbery, Australia Members-at-Large Dr. Carla How, UK, and Dr. Gordon Lawson, Canada 8 0KIROPRAKTOREN NR

9 Kiropraktik verden rundt Danmark er repræsenteret i to af FICS komiteer: Uddannelseskomiteen ved Rikke Craven, Hobro, og Kommunikationskomiteen ved Annette Jørgensen, København. Fremtiden Ugen i Montreal fortsatte med et inspirerende program til WFC s kongres - det er det tungeste akademiske program, jeg har oplevet udenlands til en konference. Næste kongres og FICS-symposium finder sted i april 2011 i Rio. Håber at se flere danske kiropraktorer i Rio. Der foregår en rivende udvikling i sport og kiropraktik, hvilket gør det spændende at deltage i FICS aktiviteter og møder, og jeg vil være stolt, hvis vi i Danmark kan få endnu mere gang i sportskiropraktikken i den nærmeste fremtid, så vi kan berette om spændende aktiviteter til næste FICS-GA i Lad os få sat sejlene! Fédération Internationale de Chiropratique du Sport (FICS) Repræsenterer den kiropraktiske profession inden for sporten og samarbejder med internationale sportsorganisationer verden over Har til formål at fremme det højeste niveau inden for uddannelse og udøvelse af sportskiropraktik samt fremme sportskiropraktisk forskning Arbejder bl.a. for, at atleter inden for alle sportsgrene får adgang til kiropraktisk behandling og for etablering af nationale sportskiropraktorforeninger verden over Læs mere på Kiropraktorer søges over hele landet Velkommen i vores professionelle team Vi har brug for dig! Der er stor efterspørgsel på vores ydelser - derfor har vi også brug for dine faglige kompetencer. Vi søger løbende erfarne såvel som nyuddannede kiropraktorer. Vi forventer, at du har autorisation, er dynamisk, servicemindet og har fokus på kvalitet i dit arbejde. Behandlingerne foregår i Falck Healthcares Sundhescentre, på virksomheder eller i din egen klinik. Mange fordele Som kiropraktor hos Falck Healthcare får du en række fordele: Individuelt tilpasset timetal Faglig sparring med andre faggrupper At arbejde med elektronisk tidsbestilling og journalføring - det letter din administrative tid Årligt seminar med fagligt og socialt indhold Tilbud om selv at kunne gøre brug af Tværfaglig behandling samt en rabatordning på tness dk medlemskab Hør nærmere... Du er altid velkommen til at høre nærmere om at være en del af vores faglige team. Kontakt rekrutteringskonsulent Charlotte Lorenzen Lundsgaard, chll@falck.dk eller ring på tlf Læs mere om os på: Fakta: Mere end 550 fysiske behandlere er med i vores team - og over personer i Danmark har en ordning med Falck Healthcare Tværfaglig behandling FHC/fri KIROPRAKTOREN NR

10 Vejledning om barsel Ansattes ret til barsel Reglerne om ansattes ret til at holde orlov som følge af graviditet og barsel er for så vidt ret klare. Alligevel giver de ofte anledning til misforståelser. Af advokat Henrik Karl Nielsen, NORSKER & CO. ADVOKATER Det forhold, at en ansat går på orlov, vil særligt i mindre virksomheder give anledning til, at der i god tid skal tages stilling til planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet i orlovsperioden. Efter funktionærlovens 7, stk. 1, skal den ansatte senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt oplyse, hvornår hun påregner at påbegynde barselsorlov. Løn Der gælder ingen almindelig regel om ret til fuld løn under barselsorlov. Funktionærlovens 7, stk. 2, foreskriver nemlig, at personer, der er omfattet af funktionærloven, har ret til halv løn under fraværet fra barselsorlovens begyndelse til 14 uger efter fødslen. Det er naturligvis muligt at aftale, at der lønnes mere favorabelt i orlovsperioden f.eks. med fuld løn. Men er det ikke aftalt, er det funktionærlovens regel, der gælder. I perioder, hvor der ikke udbetales løn under barselsorlov, vil den ansatte være berettiget til dagpenge fra sin kommune. En ansat skal derfor i god tid inden barselsorlov tilrettelægge sin økonomi, så husstandens økonomi kan hænge sammen. Det vil også altid være en god ide at tage kontakt til sin kommunale sagsbehandler, så der er fuld klarhed over udbetalingen af dagpenge. For arbejdsgiveren gælder det, at der er mulighed for at modtage dagpengerefusion for de perioder under en ansats barselsorlov, hvor der udbetales løn til den ansatte. Særlig beskyttelse Ansatte, der er under graviditet og barselsorlov, er underlagt en særlig beskyttelse mod afskedigelse. Disse regler findes i ligebehandlingsloven. Det er en udbredt myte, at ansatte, der er gravide eller er på barselsorlov, slet ikke kan afskediges. En ansat kan naturligvis opsiges, også selvom den pågældende er på orlov. Men efter ligebehandlingsloven må en ansat naturligvis ikke opsiges, fordi vedkommende er gravid eller er på barselsorlov. Og i de tilfælde hvor en ansat opsiges under graviditet og barselsorlov, er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at opsigelsen ikke skyldes graviditet og orlov. Beviset vil naturligvis kunne føres i tilfælde, hvor der kan påvises ordrenedgang, faldende arbejdsmængde, der måske gør det nødvendigt at nedlægge en stilling. Men domstolenes krav til beviset er sædvanligvis ganske strenge. Ved overtrædelse kan der tilkendes en godtgørelse. Godtgørelser for uberettigede afskedigelser under graviditet og orlov udmåles sædvanligvis aldrig på et lavere niveau end 6 måneders løn. Medarbejdere med kortere anciennitet tilkendes sædvanligvis en godtgørelse svarende til 9 måneders løn. Og med en anciennitet på mere end 4-5 år udmåles godtgørelsen typisk til 12 måneders løn. Barselsvikar I en orlovsperiode vil det ofte være nødvendigt at ansætte en midlertidig vikar til at udføre det arbejde, der ellers udføres af den ansatte, der er på orlov. Det skal fremgå udtrykkeligt af ansættelsesaftalen med barselsvikaren, at ansættelsen er tidsbegrænset. Ellers vil der være tale om et ansættelsesforhold, der kun kan bringes til ophør ved at iagttage opsigelsesvarslerne i funktionærloven. Læs mere om barselsforhold i DKF s Vejledning om barsel og barselsdagpenge på de lukkede medlemssider på foreningens hjemmeside: Funktionærloven og ligebehandlingsloven kan findes på Der henvises i øvrigt til informationstjenesterne på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: KIROPRAKTOREN NR

11 Region Hovedstaden 8 ledige ydernumre som kiropraktor Med forbehold for Regionsrådets godkendelse opslås 8 ledige ydernumre som kiropraktor i Region Hovedstaden i følgende områder: Ansøgningsfrist: Ansøgningen vedlægges relevant dokumentation for faglighed og sendes til:

12 PH.D.-AFHANDLING Modicforandringer en ny diagnose for patienter med lændesmerter? Resultater fra et nyligt afsluttet ph.d.-studie af kiropraktor Tue Secher Jensen viser, at Modicforandringer er en del af svaret på, hvorfor folk får ondt i ryggen. Ph.d.-studiet har også klarlagt, at Modicforandringer i lænden er hyppige blandt patienter med lændesmerter, men at det ikke er alle signalforandringer, som er klinisk relevante. Af kiropraktor, ph.d. Tue Secher Jensen VESC og Modicforandringer MR-skanning bruges ofte i diagnostikken af patienter med lændesmerter for at identificere eventuel patologi i de anatomiske strukturer i ryggen. I vores søgen efter ny viden om årsager til lændesmerter er signalforandringer i den vertebrale endeplade kommet i søgelyset. VESC står for vertebral endplate signal changes og er en fællesbetegnelse for signalforandringer, som kan ses i endepladerne og den subchondrale knogle på MR-skanning. VESC er kendt fra andre subgrupper af patienter med lændesmerter, som har specifikke diagnoser som f.eks. spondylartropati (f.eks. Mb. Bechterew) og spondylodiskit. VESC er hyppigt forekommende hos patienter med uspecifikke lændesmerter og ses oftest som de såkaldte Modicforandringer (se faktaboks). To studier fra Rygcentret i Ringe har tidligere vist, at der er en sammenhæng mellem Modicforandringer og lændesmerter. Det ene studie var en undersøgelse af årige fynboer. I dette studie havde ni ud af ti personer med Modicforandringer lændesmerter mod seks ud af ti personer, som ikke havde Modicforandringer.[1] I det andet studie, omhandlende ikke-kirurgisk behandling af patienter med lændesmerter og ischias, steg andelen af patienter med Modic type 1 fra ca. 10 % ved starten af studiet til ca. 30 % efter et år. De patienter, som havde Modicforandringer ved et års undersøgelsen, havde samtidig større risiko for at have lændesmerter, end de patienter som ikke havde Modicforandringer.[2] Kiropraktor, ph.d. Tue Secher Jensen forsvarede sin ph.d. Ændringer i den vertebrale endeplade (VESC) hos voksne. Prævalens, det naturlige forløb, association til lændesmerter og udvikling af ny VESC. den 9. juni 2009 på Syddansk Universitet. Fotograf: Heidi Lundsgaard 12 0KIROPRAKTOREN NR

13 Modicforandringer Modicforandringer er opkaldt efter radiologen Michael T. Modic, som var en af de første til at beskrive de signalforandringer i endepladerne og den tilstødende knogle, som kunne ses i forbindelse med discusdegeneration og efter prolapsoperationer. Modic og hans kolleger opdelte signalforandringerne i tre typer efter, hvordan de så ud på MR-skanningerne. Type 1 ses som øget væske-signal (figur 1A og 1B), type 2 ses som fedt-signal (figur 1C og 1D) og type 3, som er sjælden, ses som øget sklerosering af den subchondrale knogle. De samme forskere undersøgte også vævsprøver taget fra personer med type 1 og type 2. Disse viste, at der var fissurer i endepladerne, og at en reparationsproces var i gang, især ved type 1. Dengang opfattede man forandringerne som noget, der ikke var smertegivende, og som ikke skulle forveksles med alvorlig patologi. Det store spørgsmål Forskningen inden for lændesmerter er i de seneste år blevet delt i to lejre i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt lændesmerter er uspecifikke, og derfor skal ses som værende én sygdom, eller om der kunne være flere forskellige patoanatomiske tilstande, som hver især kommer til udtryk ved det samme symptom - lændesmerter. Ser man på hele gruppen af patienter med lændesmerter, så er det kun en lille del (20 %), som får en regelret diagnose. Dette kan være fraktur, malignitet eller infektion. De resterende 80 % får diagnosen uspecifikke lændesmerter. Kunne man identificere specifikke subgrupper indenfor disse 80 %, ville det måske være muligt at målrette behandlingen og derved evt. opnå større behandlingseffekt. Derfor vakte de to tidligere nævnte studier om Modicforandringer stor interesse. Ikke kun på Rygcentret, men også internationalt. Kunne det være, at Modicforandringer (eller VESC) var en af disse subgrupper? Figur 1: Modicforandringer. Type 1 ses som øget væske-signal. Det vil sige lavt signal på T1 (A) og højt signal på T2 (B). Type 2 ses som fedt-signal. Det vil sige øget signal både på T1 (C) og T2 (D).[7] Ph.d.-studiet Formålet med dette ph.d.-studie var derfor at opnå en dybere forståelse af den kliniske relevans af VESC hos voksne. Vi ønskede at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvor hyppige er VESC? 2. Hvad er det naturlige forløb af VESC? 3. Er der en sammenhæng mellem VESC og lændesmerter? 4. Hvilke faktorer spiller en rolle i udviklingen af nye VESC? For at belyse disse spørgsmål lavede vi en systematisk gennemgang af den tilgængelige litteratur på området.[3] Vi analyserede også data fra et kohortestudie Figur 2: Klassifikation af størrelsen af VESC i forhold til højden af corpus vertebra. A: Kun lokaliseret til endepladen, B: < 25 %, C: %, and D: >50 %.[7] 013

14 PH.D.-AFHANDLING» Det af 344 mennesker fra den almene danske befolkning. Deltagerne i kohorten blev MR-skannet og udfyldte spørgeskemaer med fire års mellemrum, da de var 40 og 44 år.[4,5] I det følgende vil jeg gennemgå resultaterne fra ph.d.- studiet og derved svare på de spørgsmål, vi stillede. er altså muligt, at Modicforandringer kan gøre ondt på et tidspunkt i livet og ikke på et andet tidspunkt. Hvordan det kan være, er et godt spørgsmål, som vi håber at kunne besvare i løbet af få år. VESC er et hyppigt MR-fund Resultaterne fra litteraturgennemgangen og kohortestudiet bekræfter, at VESC er et almindeligt MR-fund blandt voksne, hvorimod man meget sjældent ser signalforandringer blandt børn og teenagere. Vi fandt en sammenhæng mellem stigende alder og stigende prævalens af VESC. VESC er desuden mere almindelige blandt patienter med lændesmerter end blandt personer, som ikke søger behandling for ondt i ryggen. Hos voksne ses VESC hos næsten hver anden patient med Key points Modicforandringer ses ofte blandt patienter med lændesmerter. Der er god sammenhæng mellem Modicforandringer og lændesmerter. Små signalforandringer i endepladen er uden klinisk betydning. Smerterne fra Modicforandringer er ikke stabile. Ph.d.-studiet blev finansieret af Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduat Uddannelse. Afhandlingen kan rekvireres ved henvendelse til Tue Secher Jensen på Tue.Secher. Jensen@shf.regionsyddanmark.dk eller lændesmerter, hvorimod det kun ses hos en ud af seks personer, som ikke er rygpatient. Størrelsen har betydning I forhold til hyppigheden og den naturlige udvikling af VESC, så fandt vi i kohortestudiet, at der er forskel på små og store VESC. Små VESC, de som kun er lokaliseret til den vertebrale endeplade (figur 2A), ses hos 17 % af den almene befolkning, er oftest lokaliseret til ét hjørne af corpus og er ligeligt fordelt over alle segmenter i lænden. De ses ikke så ofte i forbindelse med discusdegeneration og kommer og går over de fire år, som der gik mellem de to MR-skanninger. De store VESC strækker sig længere ind i corpus vertebra (figur 2B-D) og ses hos 22 % af de 40 årige. De store VESC har også en større udbredning i forhold til endepladens overflade og er overvejende lokaliseret til de to nederste niveauer i lænden. De ses oftest i forbindelse med discusdegeneration og ændrer sig ikke væsentligt over tid. I forhold til hvordan VESC udvikler sig over tid, så kan man bruge denne lille huskeregel: De store består de små kommer og går. Klart signal fra endepladerne I forhold til lændesmerter er der også forskel på små og store VESC. Det er nemlig sådan, at der kun er en sammenhæng mellem VESC og lændesmerter for store type 1-forandringer. De små er altså ikke klinisk relevante, hvilket også er vist i studie fra 2004 af personer uden lændesmerter.[6] Når vi finder en forskel på små og store VESC i forhold til hyppighed, lokalisation og association med lændesmerter, er det nødvendigt at overveje, om små VESC overhovedet kan klassificeres som Modicforandringer. I Modics studie fra 1988 undersøgte man kun, om der var signalforandringer på de niveauer, som havde discusdegeneration, og fandt at disse signalforandringer udbredte sig over endepladen. Små VESC kan altså ikke klassificeres som Modicforandringer. Så når senere studier har refereret til Modics klassifikation af VESC, har de højst sandsynligt ikke inkluderet de forandringer, som er klassificeret som små VESC i denne ph.d. Fra litteraturstudiet kan vi se, at i de studier, hvor man har kigget på sammenhængen mellem signalforandringer og smerter, har man lige netop brugt Modics klassifikation. I disse studier er Modicforandrin- 14 0KIROPRAKTOREN NR

15 PH.D.-AFHANDLING ger stærkt associeret med lændesmerter i både almene, arbejdende og kliniske befolkningsgrupper i syv ud af ti studier. Discus er synderen Det er tidligere vist, at nye Modicforandringer ofte opstår omkring en discus, hvor der tidligere har været en prolaps. Teorien er, at en discus i forbindelse med en prolaps taber sit tryk, således at endepladerne bliver udsat for øget belastning og derfor kan gå i stykker. Derfor er det nærliggende at tro, at man ved fysisk belastning (fx hårdt arbejde) øger risikoen for at skade ryghvirvlerne. Rygning kan også have en rolle i denne sammenhæng, da stofferne i cigaretterne kan svække knoglen og nedsætte kroppens evne til opheling. I ph.d.-studiet undersøgte vi derfor, hvilke af disse faktorer som kunne have betydning for udviklingen af nye VESC. Vi fandt, at det kun var tilstanden af discus, som var betydende for, om man udvikler VESC og ikke de ydre faktorer. De discusrelaterede MR-fund, som øger risikoen for at udvikle VESC, er degeneration og prolaps. Tingene er ikke sort-hvide Ud fra de resultater, jeg har fremlagt ovenfor, kan man få den opfattelse, at det nu er endeligt bevist, at der er en sammenhæng mellem Modicforandringer og lændesmerter. Så enkelt er det aldrig! Det er meget få forskningsprojekter, som ikke giver grobund for nye spørgsmål, og dette ph.d.-studie er ingen undtagelse. Resultaterne fra kohortestudiet viste nemlig, at associationen mellem VESC og lændesmerter kan ændre sig over tid. Det er altså muligt, at Modicforandringer kan gøre ondt på et tidspunkt i livet og ikke på et andet tidspunkt. Hvordan det kan være, er et godt spørgsmål, som vi håber at kunne besvare i løbet af få år. Som nævnt i Professorhjørnet i forrige nummer af KIROPRAKTOREN (Nr. 2, 2009) vil man i forbindelse med det nye rygcenter i Middelfart oprette en kvalitetssikringsdatabase, hvori data fra patienternes undersøgelse, inkl. billediagnostiske resultater, vil indgå. Med denne database får vi en unik mulighed for at identificere subgrupper og derved i fremtiden blive bedre til at give den rette behandling til den rette patient. Reference List 1. Kjaer P, Leboeuf-Yde C, Korsholm L, Sorensen JS, Bendix T: Magnetic resonance imaging and low back pain in adults: a diagnostic imaging study of 40-year-old men and women. Spine 2005, 30: Albert HB, Manniche C: Modic changes following lumbar disc herniation. Eur Spine J 2007, 16: Jensen TS, Karppinen J, Sorensen JS, Niinimaki J, Leboeuf-Yde C: Vertebral endplate signal changes (Modic change): a systematic literature review of prevalence and association with non-specific low back pain. Eur Spine J 2008, 17: Jensen TS, Kjaer P, Korsholm L, Bendix T, Soerensen JS, Manniche C et al.: Predictors of new vertebral endplate signal (Modic) changes in the general population. Eur Spine J [Accepted for publication] Jensen TS, Bendix T, Soerensen JS, Manniche C, Korsholm L, Kjaer P: Characteristics and natural course of vertebral endplate signal (Modic) changes in the Danish general population. BMC Musculoskeletal Disord [Accepted for publication] Chung CB, Vande Berg BC, Tavernier T, Cotten A, Laredo JD, Vallee C et al.: End plate marrow changes in the asymptomatic lumbosacral spine: frequency, distribution and correlation with age and degenerative changes. Skeletal Radiol 2004, 33: Jensen TS, Sorensen JS, Kjaer P: Intra- and interobserver reproducibility of vertebral endplate signal (modic) changes in the lumbar spine: the Nordic Modic Consensus Group classification. Acta Radiol 2007, 48: Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening driver en fond, som bl.a. har til formål at etablere det økonomiske grundlag for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik i Odense, at fremme kiropraktisk forskning, at yde tilskud til efteruddannelses-aktiviteter for kiropraktorer, at yde tilskud til andre formål og at afholde udgifter i forbindelse med kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. Fra denne fond er det muligt at søge midler til forskningsprojekter inden for kiropraktik og klinisk biomekanik og midler til kvalitetsudviklingsprojekter i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af kiropraktorer og andre, som beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling indenfor det pågældende sundhedsområde. Der skal anvendes ansøgningsskema ved ansøgning om støtte. Skemaet kan rekvireres på Danske Regioners hjemmeside under Fonde eller på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside dk under Medlemsinformation. Ansøgning i 12 eksemplarer fremsendes til fondens sekretariat. Ansøgningen skal indeholde en udførlig beskrivelse af projektet, herunder angivelse af titel, formål samt specifikation af det ansøgte beløbs størrelse. Eventuel forskningsprotokol vedlægges ansøgningen. Ansøgningsfristen er fastsat til torsdag den 1. oktober Ansøgningerne vil blive behandlet på mødet i fondens bestyrelse ultimo oktober Fondens sekretariatsadresse er: O p s l a g Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse Regionernes Lønnings- og Takstnævn c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22 Postboks København Ø Telefon / KIROPRAKTOREN NR

16 Afsked Ole Rasmussen takker af Efter næsten 10 år som direktør for Dansk Kiropraktor Forening har Ole Rasmussen valgt at trække sig tilbage for at nyde sit otium og overlade direktørstolen til Jakob Bjerre den 1. august Læs Ole Rasmussens tilbageblik på sit arbejdsliv og resultaterne opnået gennem de ti år. Af cand. jur. Ole Rasmussen DKF s afgående direktør Ole Rasmussen: Er der nogen, der kan huske de forbandede 5? Nej, det er fuldstændig glemt. Og alligevel var det indtil for få år siden den værste pestilens for kiropraktorerne, at der var sat en antalsmæssig begrænsning i, hvor mange kiropraktorydelser den offentlige sygesikring gav tilskud til. Antalsbegrænsningen blev afskaffet, og et stort og afgørende skridt blev taget for en integration af kiropraktik på almindelige vilkår i sundhedsvæsenet. Det er nok det vigtigste, der er sket i min tid som direktør. Den forsømte historie Først og fremmest har jeg en række forsømmelser at bekende. Den værste er nok, at kiropraktikkens og kiropraktorforeningens historie er blevet forsømt. Tidligere har man helt berettiget været stærkt optaget af at have historikken på plads, godt hjulpet af Landsforeningen til kiropraktikkens fremme. Men det har i de sidste mange år været et forsømt område, som der hurtigst muligt må rettes op på. Foreningen er 84 år gammel, og det er lidt yngre end patientforeningen. De første mere end 50 år havde foreningen ikke et sekretariat, men opgaverne blev varetaget af foreningens bestyrelse og tillidsfolk. Sekretariatet startede som et halvtidssekretariat kombineret med en kliniksekretærstilling hos foreningens formand, og det var foreningens faktotum, Jette Østergaard, der stod for opgaven. Det blev besluttet at etablere et egentligt sekretariat med Michael Büel som leder og Jette Østergaard som sekretær. Stillingen Michael Büel gjorde en enestående stor indsats for foreningen, men døde uventet og alt for tidligt i I løbet af foråret 2000 fandt der en omfattende omorganisering sted i Amtsrådsforeningen, hvor jeg havde været ansat i mere end 25 år. Jeg var utilfreds med den rolle, jeg var tiltænkt i den nye organisation og forlod derfor Amtsrådsforeningen. Efter opfordring fra den daværende formand for foreningen, Henrik Laugesen, tiltrådte jeg herefter i sommeren 2000 stillingen som direktør i DKF. Har jeg så overhovedet opnået resultater som direktør i DKF? Det mener jeg, at jeg har. Selvfølgelig som en del af teamet i DKF med bestyrelse og medarbejdere og i samarbejde med foreningens medlemmer og samarbejdsparter. Resultater Sekretariatet er flyttet til større lokaler og er blevet mandskabsmæssigt udvidet. På sigt ikke nok, men i situationen tilstrækkeligt. I fremtiden vil det nok blive nødvendigt med en yderligere udbygning. Foreningens samlede struktur er blevet godt funderet i en løbende ajourføring af foreningens lovgrundlag. Opgaverne er tilpasset den nye situation, at flere og flere forhold, som oprindeligt var et foreningsanliggende, er blevet lovmæssigt reguleret som følge af den officielle anerkendelse og indplacering i det danske sundhedsvæsen. Vi har fået etableret en stærk organisation på det tidligere amts- nu regionsplan. Det har helt klart styrket kiropraktorernes position i samarbejdet med regionerne, og også tror jeg styrket den indbyrdes opfattelse af, at det er vigtigt at koordinere indsatsen. NIKKB er blevet stabiliseret og oprustet og er en institution i stadig udvikling inden for vigtige kerneområder for kiropraktorerne; forskning, røntgenkvalitetssikring og efteruddannelse. Jeg glæder mig meget over, at NIKKB skal flytte ind på Syddansk Universitets campus, og at det sandsynligvis kan ende med, at der her etableres et Kiropraktikkens Hus, der kan samle en bredere kiropraktorindsats. Udmeldelsen af ECU betragter jeg som et vigtigt resultat. Det er ikke en undsigelse af det internationale samarbejde, som foregår i bedste velgående bilateralt og på nordisk plan, men det er udtryk for, at det internationale samarbejde skal gribes seriøst an og i en handlekraftig organisation. Det er ECU ikke. Ikke endnu i hvert fald. 16 0KIROPRAKTOREN NR

17 Afskedsreception 19. juni afholdt Dansk Kiropraktor Forening afskedsreception for Ole Rasmussen. I sekretariatets lokaler i Vendersgade kom medlemmer, nuværende samt tidligere formænd og bestyrelsesmedlemmer, samarbejdspartnere, kollegaer, familie og venner forbi for at ønske et godt otium. Er der nogen, der kan huske de forbandede 5? Nej, det er fuldstændig glemt. Og alligevel var det indtil for få år siden den værste pestilens for kiropraktorerne, at der var sat en antalsmæssig begrænsning i, hvor mange kiropraktorydelser den offentlige sygesikring gav tilskud til. Antalsbegrænsningen blev afskaffet, og et stort og afgørende skridt blev taget for en integration af kiropraktik på almindelige vilkår i sundhedsvæsenet. Det er nok det vigtigste, der er sket i min tid som direktør. Rød tråd Grundighed, ærlighed og vedholdenhed. Så kort håber jeg, det kan siges - og opfattes som rigtigt. Det kan suppleres med en respekt for den gamle sygekassetradition. Overført til den offentlige sygesikring, som jo heller ikke eksisterer længere, er det vigtigste overhovedet at give borgerne de behandlingsmæssige tilbud, de har behov for og efterspørger og på lige vilkår. Systemet udvikler sig i strid hermed i retning af statslig central styring, hvor det vigtigste ikke er det sundhedsmæssige indhold i tilbuddet til borgerne, men om regnestykket går op. Essentielt for det danske sundhedsvæsen er bevaring af et offentligt sygehusvæsen og en primær sundhedssektor med selvstændige, liberale sundhedspersoner og gatekeeperfunktionen for de alment praktiserende læger, som hovedprincip. Med kiropraktik som en velbegrundet undtagelse. Hvad skal jeg lave? At tage mig meget mere af min nærmeste familie og venner har højest prioritet. Højst påkrævet vedligeholdelse af mit hus og have i Allerød og mit husmandssted i Årup på Fyn. En gammel, men meget forsømt interesse skal genoplives: slægtsforskning. Stenhugning. Granit forstås, i den udstrækning min dårlige højre albue kan holde til det. Rejser til særligt Rom, men også Venedig og andre interessante storbyer. Spille bordtennis og bruge mere tid på mit engagement i bestyrelsesarbejdet i sportsklub og sportshal i Allerød. Alle har en Webergrill, derfor har jeg aldrig villet anskaffe mig en. Nu har foreningen foræret mig en Webergrill, som jeg kan kaste mig vildt over - uden at gå på kompromis med den hellige ånd. DKF-formand Peter Kryger-Baggesen takkede i sin tale Ole Rasmussen for sit store engagement og et godt samarbejde. Den nye direktør, Jakob Bjerre, som tidligt i sin karriere var ansat hos Ole Rasmussen i Amtsrådsforeningen, ønskede held og lykke fremover. Ib Frederiksen, bl.a. tidl. minister, mangeårig amtsborgmester i Århus Amt og gennem 12 år formand for Sygesikringens forhandlingsudvalg, slog i sin tale fast, at en direktør bør stoppe, når han i forbindelse med toiletbesøg glemmer at lyne op en formand, når han glemmer at lyne ned! Tidligere DKF-formand Henrik Laugesen takkede for gode samarbejdsår og roste Ole Rasmussen for loyalitet og ærlighed. 17

18 uddannelsestemadag UDDANNELSESTEMADAG 2009 DANSK KIROPRAKTOR FORENING INVITERER TIL TEMADAG OM KVALITET OG SAMMENHÆNG -NU OG I FREMTIDEN tirsdag den 15. september 2009 kl Syddansk Universitet/Odense auditorium O100 Som de fleste andre sundhedsuddannelser ændrer også kiropraktorernes uddannelseslandskab sig markant i disse år. Studieordningerne for bachelor- og kandidatuddannelsen er revideret, de kiropraktorstuderendes kliniske undervisning får nye rammer på nyt rygcenter i Middelfart, specialuddannelse for hospitalskiropraktorer etableres i Region Syddanmark og efteruddannelsesaktiviteterne udvikles fortsat på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB). Bliv opdateret om de nyeste tiltag i kiropraktorernes uddannelseslandskab og deltag i debatten om udviklingen af og visionerne for fremtidens sundhedsuddannelse - meld dig til Dansk Kiropraktor Forenings uddannelsestemadag senest 1. september Deltagelse er gratis, og alle er velkomne. Nyt i kiropraktorernes præ- og postgraduate uddannelse I temadagens første del præsenterer oplæg fra præ- og postgraduate kiropraktoruddannelsesinstitutioner nye tiltag samt skitserer, hvilke muligheder og udfordringer tiltagene indebærer. Hvordan sikre uddannelseskvalitet og sammenhæng nu og i fremtiden? Temadagens anden del består af oplæg fra eksterne parter som Lægeforeningen og Danske Regioner, der fra hver deres perspektiv forholder sig til uddannelseskvalitet, udviklingstendenser og fremtidens sundhedsuddannelser. Program og tilmelding Programmet offentliggøres på DKF s hjemmeside: medio august. Tilmelding til Pia Ravn i Dansk Kiropraktor Forenings sekretariat: pr@kiropraktor-foreningen.dk eller Meld dig til nu! 18 0KIROPRAKTOREN NR

19 Shock wave therapy -vi hjælper dig på vej Storz Medical AG er verdens førende producent af chokbølgeapparatur. Sortimentet forhandles eksklusivt i Danmark af FITPartner Aps. FITPartner tilbyder såvel den fokuserende som den radierende teknologi. Hos FITPartner kan du få teknologierne hver for sig eller samlet i én og samme maskine. Priser fra kr ekskl. moms Prisidé for patienten kr. 400,- pr. behandling For spørgsmål omkring chokbølge behandling, aftale om demo eller yderligere information om hele sortimentet - kontakt os på Telefon eller info@fitpartner.dk Den viste model: Storz Masterpuls MP200 - pris kr ekskl. moms. Mulighed for leasing fra kr ekskl. moms pr. måned. Tekniske data: Frekvens: 1-21 Hz. Tryk: 1-5 bar. Leveres inklusive 5 applikatorer (6 mm Accupuncture, 15 mm Standard, Deep Impact, D-Actor 20 mm, D-Actor 35 mm), undervisning og marketing supportmateriale. Mulighed for tilkøb af V-Actor, som muliggør vibrationsmassage med op til 35 Hz. Vesterparken 5C 2630 Taastrup

20 KORT NYT Flot søgning til uddannelsen Sundhedsvidenskabeligt fakultet, SDU, oplyser, at 175 har ansøgt om at blive optaget på Klinisk Biomekanik denne sommer. Dette antal er ikke kun højere end sidste år, hvor kun 97 ansøgte om optag på studiet, men også højere end forrige år, hvor 165 søgte om optagelse. Dermed oplever Klinisk Biomekanik i modsætning til mange andre videregående uddannelser at være over niveauet før sidste år, hvor søgningen til videregående uddannelser på landsplan styrtdykkede. I alt kan der optages 65 studerende på Klinisk Biomekanik. Sidste år blev kun 34 ansøgere optaget. Det forventes, at alle 65 studiepladser fyldes i år. Hele 175 ansøgere har i år søgt ind på Klinisk Biomekanik, SDU. Her et foto af de 20 nye kiropraktorer, som dimitterede 29. juni Gigtpris til kiropraktor Jørgen Kilsgaard Gigtforeningen har 27. maj 2009 tildelt kiropraktor, MPH, Jørgen Kilsgaard, den årlige gigtpris Mobileprisen. Prisen gives til Jørgen Kilsgaard for hans banebrydende projekt KIA (Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse), som omfattede sygemeldte med smerter i bevægeapparatet i 4 kommuner. KIAprojektet har vist, at det er muligt at få sygemeldte med problemer i bevægeapparatet hurtigt tilbage i arbejde på en måde, så de syge oplever større tilfredshed og færre smerter, samtidig med at det sparer samfundet for en række udgifter bl.a. til sygedagpenge, sagsbehandling, sundhedsudgifter m.m. Jørgen Kilsgaard har været primus motor i projektet, der tager udgangspunkt i at håndtere sygemeldte i et samarbejde mellem sundhedssektoren, socialsektoren, arbejdspladsen og den sygemeldtes dagligliv. De overbevisende resultater har fået kommuner landet over til at vise stor interesse for dette tværfaglige rehabiliteringskoncept, og Jørgen Kilsgaard har bl.a. gennem en omfattende foredragsvirksomhed, bidraget til, at fagfolk inden for rygområdet nu udvikler deres praksis og igangsætter projekter, der tager afsæt i KIA-projektets erfaringer og resultater. Sammen med anerkendelsen får Jørgen Kilsgaard en check på kr. Mobileprisen gives til personer, der har gjort en ekstraordinær synlig indsats for at forbedre forholdene for mennesker med gigt. Har du hørt om BalancePrisen? Regeringen har indstiftet en balancepris for at sætte fokus på, at det er vigtigt at offentlige og private arbejdspladser har en god balance mellem familie- og arbejdsliv. Formålet med prisen er at sprede viden og skabe opmærksomhed om forskellige arbejdspladsers initiativer, der er med til at give en god balance i familiers hverdag. Er jeres arbejdsplads et godt eksempel? Offentlige arbejdspladser, små og mellemstore private virksomheder og større private virksomheder kan indstilles til prisen. Så send et ansøgningsskema og læs på om hvordan jeres arbejdsplads kommer med i konkurrencen om årets balancepris. Der er ansøgningsfrist den 31. august Kiropraktorassistent søges!! Nye udfordringer til dig!! Dansk kiropraktor i Tysklands skønneste by Hamborg, søger en afløser for min nuværende danske kiropraktorassistent. Der er tale om Hamborgs største og ældste klinik, og vi har byens absolut bedste ry!! Super moderne klinik i super exklusive lokaler og naturligvis med elektronisk journalføringssystem. I klinikken behandles udelukkende efter Gonstead-systemet. Er du ikke endnu Gonstead-kiropraktor skal du i det mindste være indstillet på at blive det! Har du masser af gå på mod og lyst til rigtig at tage fat? Hvis et travlt miljø ikke afskrækker dig så ring!! Indtjeningsmulighederne er på baggrund af de tyske forhold meget bedre end i Danmark!! Tiltrædelse: - as soon as possible eller senest efteråret 2010!! René Øhlenschlæger Doctor of Chiropractic Palmer College of Chiropractic Kiropraktor Jørgen Kilsgaard (th.) fik tildelt Mobileprisen af Gigtforeningens formand Mikael O. Olufsen (tv) den 27. maj KIROPRAKTOREN NR