Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning"

Transkript

1 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014

2 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Af Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet

3 INDHOLD 1. Sammendrag Baggrund og formål Metode Beregningsprincip Beregningsforudsætninger Resultater Stigning i emission uden yderligere sænkning af ph Behov for yderligere ph-sænkning for at opveje meremission Behov for yderligere ph-sænkning ved andre blandingsforhold Diskussion Konklusion Kilder Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

4 1. SAMMENDRAG Der er stigende interesse for at udbringe kvælstof i handelsgødning samtidig med gyllen og samtidig med, at gyllen forsures med svovlsyre. På den måde opnås mulighed for at fuldgødske de fleste afgrøder med alle nødvendige næringsstoffer. Imidlertid kan iblandingen af kvælstof i gyllen potentielt medføre en stigning i emissionen af ammoniak efter udbringning af gyllen. I denne rapport modelberegnes meremissionen af ammoniak ved udbringning af handelsgødning sammen med gyllen på forskellige afgrøder og tidspunkter. Meremissionen af ammoniak er beregnet til at være op til 4 kg kvælstof pr. ha ved tilførsel af op til 50 kg N pr. ha fra handelsgødning. I praksis vil meremissionen ofte være lavere, hvis der anvendes et lavere blandingsforhold end anvendt i beregningerne. Det er beregnet, at meremissionen i græs kan opvejes ved at sænke ph med yderligere op til ca. 0,4 ph-enheder i forhold til de ph niveauer på 6,4 og 6,0, der er forudsat i Teknologilisten ved godkendelserne af de eksisterende forsuringsteknologier som anvendes som grundlag for beregningen. På ubevokset jord er en yderligere sænkning på 0,1 enhed tilstrækkelig. Der er ikke en lineær sammenhæng mellem en faldende ammoniakkoncentration i gylle og reduceret ammoniakfordampning. Det viser, at der er flere ting, som har betydning for emissionen af ammoniak end blot koncentrationen af ammoniak. Bl.a. har det betydning, at ph i gyllen efter udbringning stiger på grund af afdampning af kuldioxid. Samlet vurderes det dog, at de beregnede behov for yderligere sænkning af ph generelt giver en god margen, som sikrer, at den samlede emission af ammoniak ikke stiger ved iblanding af flydende ammoniak eller urea til gyllen. 2. BAGGRUND OG FORMÅL I de senere år er det blevet almindeligt at forsure gylle for at reducere ammoniakfordampningen og dermed øge gødningsvirkningen, samt at nogle landmænd hellere vil anvende forsuring end nedfældning som virkemiddel. Som forsuringsmiddel anvendes i praksis altid svovlsyre, fordi det er en effektiv og billig syre, som samtidig indeholder svovl. Gyllen tilføres svovl, som øger gødningsværdien, og som gør det muligt at fuldgødske mange afgrøder med fosfor, kalium, svovl og en række sekundære næringsstoffer. Herefter skal der kun suppleres med kvælstof i handelsgødning. Flere gødnings- og teknologiproducenter har udviklet udstyr og gødningsprodukter, hvor gyllen også kan tilføres flydende ammoniak eller urea samtidig med forsuringen, således at man opnår mulighed for at fuldgødske med alle nødvendige næringsstoffer med den kvælstofberigede gylle. Derved undgår man en udbringning af handelsgødning med handelsgødningsspreder. Flere forsuringsteknologier er optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste, og slangeudlægning af forsuret gylle kan anvendes som alternativ til nedfældning på græsarealer og ubevokset jord. For at teknologien kan anvendes som alternativ til nedfældning, skal gyllens ph ifølge Teknologilisten sænkes til maksimalt 6,4 for SyreN-systemet og 6,0 for Kyndestoft Acid System. Tilsætning af flydende ammoniak eller urea til gyllen i forbindelse med udbringning kan imidlertid have konsekvenser for emissionen af ammoniak efter udbringning af gyllen. Disse konsekvenser er ikke kendt, og der foreligger ikke målinger og forsøg, som belyser problemstillingen. Miljøstyrelsen har derfor meddelt teknologiproducenterne, at den gældende optagelse på Teknologilisten ikke omfatter de nye teknologier, hvor der samtidig med syretilsætning også tilsættes flydende ammoniak eller urea til gyllen. Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

5 Miljøstyrelsen ønsker imidlertid en teoretisk afklaring af den potentielle meremission af ammoniak fra forsuret gylle, som samtidig er tilsat kvælstof i form af flydende ammoniak eller urea. Formålet med denne rapport er: At beregne den teoretiske, absolutte meremission af ammoniak ved at tilsætte flydende ammoniak eller urea til gyllen i forhold til at udbringe forsuret gylle og handelsgødning hver for sig. At beregne den teoretiske yderligere reduktion i ph, som skal ske for at opveje den eventuelle meremission. 3. METODE Opgaven er løst som en række teoretiske modelberegninger af den kemiske kvælstofdynamik i gylle i forhold til ændringer af kvælstofkoncentration og ph. Forudsætningerne for beregningerne er fastsat i samarbejde mellem Tavs Nyord, Aarhus Universitet, Annette Vestergaard, Videncenter for Landbrug, Sven Sommer, Syddansk Universitet og Torkild Birkmose, AgroTech. Beregningsmodeller er opstillet af Sven Sommer, og beregningerne er gennemført af Sven Sommer og Torkild Birkmose Beregningsprincip Det grundlæggende princip i beregningerne er, at emissionen af ammoniak er proportional med koncentrationen af opløst ammoniak i gyllevæsken. Følgende beregningsmetode er valgt: Ved at tilsætte kvælstof til gyllen øges ammoniakkoncentrationen, og emissionen af ammoniak stiger proportionalt med ammoniakkoncentrationen. Ved at sænke ph i gylle forskydes ligevægten mellem ammoniak og ammonium over mod ammonium, hvilket indebærer, at emissionen af ammoniak falder. Koncentrationen af ammoniak i gyllevæsken beregnes ud fra et kendskab til gyllens indhold af ammoniak og ammonium, tilsat kvælstofmængde i form af flydende ammoniak eller urea, samt gyllens temperatur og ph. Ved tilsætning af kvælstof til gyllen kan det beregnes, hvor meget ammoniakkoncentrationen stiger relativt. Det antages, at den absolutte ammoniakfordampning stiger tilsvarende. Derefter kan det beregnes, hvor meget ph skal sænkes yderligere for at opnå den samme koncentration af opløst ammoniak, som før der blev tilsat kvælstof Beregningsforudsætninger Beregningerne gennemføres for græs, ubevokset jord og voksende kornafgrøder, og beregningerne skal gennemføres for to ph-niveauer: 6,4 og 6,0. Der opstilles standardgødningsplaner for kløvergræs, vårbyg og vinterhvede som modelafgrøder for beregningerne. Gødningsplanerne er valgt, således at gødskningen sker i en kombination af slangeudlagt, forsuret gylle og handelsgødning. Gødningsplanerne kan ses i tabel 1 sammen med standardemissionsfaktorerne for ammoniak fra udbragt gylle til de pågældende afgrøder med den valgte teknik og tidspunkt. For vinterhvede er udbringningstidspunktet for gylle valgt til sidst i marts, hvilket er tidligere, end man normalt ville vælge. Normalt udbringer man handelsgødning i marts og gylle i april. Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

6 I scenarierne med tilsætning af kvælstof til gyllen vil man ofte vælge at fuldgødske vinterhveden, hvorfor gødskning med gylle skal ske relativt tidligt, fordi afgrøden ikke startes med handelsgødning i marts. Tabel 1. Gødningsplaner og emissionsfaktorer for ammoniak fra forsuret gylle og fra handelsgødning. Afgrøde og tidspunkt Gylletype Ton gylle pr. ha Gylle, kg NH 4-N pr. ha Handelsgødning, kg N pr. ha 2) Emissionsfaktor, % af TAN 1) Forsuret gylle, ph 6,4 3) Forsuret gylle, ph 6,0 3) Kløvergræs, marts Kvæggylle ,3 8,6 2 Kløvergræs, maj Kvæggylle ,0 11,2 2 Vårbyg, marts 5) Svinegylle ,5 1,8 2 Vinterhvede, marts Svinegylle ,4 5,2 2 1) TAN = Total Ammonia Nitrogen = Summen af ammonium og ammoniak N i gylle + N i handelsgødning 2) Den viste mængde kvælstof i handelsgødning er en typisk mængde, som anvendes, når gylle og handelsgødning kombineres. 3) Der er anvendt emissionsfaktorer for slangeudlagt gylle (Hansen et al. 2008), Det antages, at forsuring til ph 6,4 reducerer emissionen af ammoniak med 50 % og til ph 6,0 med 65 % (Nyord 2014). 4) Kilde: Strandberg, ) Svarende til ubevokset jord, idet det antages, at gyllen udbringes inden såning. Ammoniumnitrat 4) I beregningerne er det forudsat, at der er udbragt en typisk gylle. Som typisk gylle er valgt gennemsnittet af tre prøver af henholdsvis kvæg- og svinegylle, som blev udtaget af velomrørt gylle i vinteren 2011 i forbindelse med en afprøvning af Harsøs tankforsuring efter de tilpassede dokumentationskrav. Analyserne er vist i tabel 2. Tabel 2. Analyse af indhold af tørstof og næringsstoffer samt ph i anvendt gylle (inden forsuring og inden tilsætning af ammoniak eller urea). Gylletype Tørstof, pct. Total-N, kg pr. ton NH 4-N, kg pr. ton Fosfor, kg pr. ton Kalium, kg pr. ton Kvæggylle, 1 5,95 3,22 1,86 0,57 2,32 7,09 Kvæggylle, 2 7,28 3,20 1,74 0,50 2,84 7,11 Kvæggylle, 3 7,76 3,99 2,29 0,58 3,34 7,26 Gennemsnit 7,00 3,47 1,96 0,55 2,83 7,15 Svinegylle, 1 4,45 4,24 3,09 1,02 2,14 7,45 Svinegylle, 2 6,60 5,35 3,89 0,92 2,90 7,72 Svinegylle, 3 3,42 3,92 2,89 0,79 1,95 7,79 Gennemsnit 4,82 4,50 3,29 0,91 2,33 7,65 ph I modellen indgår klimadata for temperatur (se tabel 3). Der er anvendt døgnmiddeltemperatur og døgn middelvind fra Danmarks Meteorologiske Institut (Hansen et al., 2008). Tabel 3. Anvendt temperaturer i modelberegninger i de fire scenarier (Hansen et al., 2008). Afgrøde Tidspunkt Temperatur, C Kløvergræs Sidst i marts 3,5 Kløvergræs Sidst i maj 11,5 Vårbyg (ubevokset jord) Sidst i marts 3,5 Vinterhvede Sidst i marts 3,5 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

7 4. RESULTATER I det følgende er emissionen af ammoniak estimeret i referencesituationen, hvor forsuret gylle og handelsgødning er udbragt hver for sig, og hvor forsuret gylle er iblandet henholdsvis flydende ammoniak eller urea. Beregningerne viser dels, hvor meget emissionen stiger ved sammenblanding af gylle og flydende ammoniak eller urea, hvis ikke ph sænkes yderligere ved at tilsætte mere svovlsyre, og dels hvor meget ph skal sænkes yderligere, såfremt den samlede emission ikke skal stige Stigning i emission uden yderligere sænkning af ph Ved samme ph stiger koncentrationen af ammoniak i gyllevæsken proportionalt med TANkoncentrationen (Total Ammonia Nitrogen). Ved fx at øge mængden af TAN med 50 %, øges koncentrationen af ammoniak i væsken med 50 %, og emissionen af ammoniak øges derfor også med 50 %. Det forudsættes, at alt andet er lige fx temperaturen, ph, ionstyrken, indholdet af andre salte og organiske forbindelser etc. Det vil blandt andet sige, at effekten af kuldioxidindholdet i gyllen ikke indgår i beregningen. I tabel 4 er emissionen af ammoniakkvælstof beregnet for referencescenarierne, hvor forsuret gylle og handelsgødning udbringes hver for sig, og for blandingen af gylle og handelsgødning, idet det forudsættes, at ph ikke sænkes udover de krav, som stilles i Teknologilisten (henholdsvis 6,4 og 6,0). Tabel 4. Emissionen af ammoniakkvælstof for referencescenarierne, hvor forsuret gylle og handelsgødning udbringes hver for sig, og for blandingen af gylle og handelsgødning (beregnet ud fra faktorerne i tabel 1). Udbragt hver for sig Udbragt Afgrøde, gylletype og tidspunkt Gyllens ph Gylle Ammoniumnitrat I alt blanding af gylle og fl.a. eller urea Øget emission Ammoniakemission, kg N pr. ha Kløvergræs, kvæggylle marts Kløvergræs, kvæggylle maj Vårbyg, svinegylle marts Vinterhvede, svinegylle marts 6,4 9,8 0,8 10,6 14,7 4,1 6,0 6,9 0,8 7,7 10,3 2,6 6,4 8,0 0,6 8,6 12,8 4,2 6,0 5,6 0,6 6,2 8,9 2,7 6,4 2,3 0,6 2,9 3,0 0,1 6,0 1,6 0,6 2,2 2,1-0,1 6,4 7,4 1,0 8,4 11,1 2,7 6,0 5,2 1,0 6,2 7,8 1,6 Iblanding af handelsgødning i gyllen i form af flydende ammoniak eller urea vil øge emissionen af ammoniak med op til godt 4 kg N pr. ha ved de viste kvælstofmængder, blandingsforhold og ph. I vårbyg er meremissionen tæt på nul, idet emissionen af forsuret gylle, som udbringes på ubevokset jord og nedharves inden for 6 timer, antages at være på niveau med emissionen fra ammoniumnitrat (se tabel 1). Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

8 Den øgede ammoniakemission vil ifølge modellen være ens uanset kvælstoftype, idet emissionen er ens ved samme ph og koncentration af TAN i gyllen. Den nødvendige syremængde for at sænke ph vil imidlertid ikke være ens for de forskellige gødningstyper. Det forventes, at der skal anvendes den største mængde syre, når der anvendes flydende ammoniak i forhold til urea, da flydende ammoniak er en stærk basisk kvælstoftype Behov for yderligere ph-sænkning for at opveje meremission Meremissionen på 0-4,2 kg N pr. ha i tabel 4 er beregnet under forudsætning af, at ph ved iblanding af flydende ammoniak eller urea fastholdes på samme niveau som, hvis den forsurede gylle og handelsgødning blev udbragt hver for sig (ph 6,4 eller 6,0). Ved at sænke ph i forhold til 6,4 eller 6,0 kan meremissionen elimineres. Det skal altså beregnes ved hvilken ph i blandingen af gylle og handelsgødning, at den absolutte ammoniakemission (kg N pr. ha) vil være den samme, som hvis forsuret gylle og handelsgødning blev udbragt hver for sig. Beregningsteknisk gøres det ved at beregne den ph, hvor koncentrationen af ammoniak i gyllen tilsat urea eller ammoniak er lige så stort som ammoniakkoncentrationen i forsuret gylle uden tilsætning af urea eller flydende ammoniak. Vi beregner en faktor R, som udtrykker, hvor meget ammoniak koncentrationen i gylle iblandet handelsgødning skal sænkes for at reducere emissionen til det niveau, man ville forvente for en udbringning af den forsurede gylle og handelsgødning hver for sig (se tabel 5). Tabel 5. Emissionsfaktorer for forsuret gylle, ammoniumnitrat og blanding af forsuret gylle og handelsgødningskvælstof samt forholdet R. Afgrøde, gylletype og tidspunkt Gyllens ph Gylle, kg NH 4-N pr. ha Handelsgødning, kg N pr. ha Forsuret gylle Ammoniumnitrat Blanding Emission af ammoniak, % af TAN R = forhold, blanding/forsur et gylle Kløvergræs, kvæggylle marts Kløvergræs, kvæggylle maj Vårbyg, svinegylle marts Vinterhvede, svinegylle marts 6, ,3 2 8,8 0,72 1) 6, ,6 2 6,4 0,74 6, ,0 2 10,7 0,67 6, ,2 2 7,7 0,69 6, ,5 2 2,4 0,95 6, ,8 2 1,8 1,04 6, ,4 2 5,6 0,76 6, ,2 2 4,1 0,80 1) Beregningseksempel: R = 8,8/12,3 = 0,72. I tabel 6 er vist koncentrationen af ammoniak i gyllevæsken i den forsurede gylle uden iblandet handelsgødning, mål-koncentration for, at meremissionen af kvælstof i blandingen af gylle og handelsgødning bliver nul, og den beregnede ph, hvorved man opnår målkoncentrationen. Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

9 Tabel 6. Koncentrationen af ammoniak i gyllevæsken (mol pr. liter) i den forsurede gylle uden iblandet handelsgødning, mål-koncentration for, at meremissionen af kvælstof i blandingen af gylle og handelsgødning bliver nul og den beregnede ph, hvorved man opnår målkoncentrationen. Afgrøde og tidspunkt Gyllens ph Ammoniakkoncentrati- on, forsuret gylle, mmol pr. liter Forholdet R, (se tabel 5) Målkoncentration i gylle iblandet urea eller ammoniak, mmol pr. liter ph ved målkoncentration Kløvergræs, kvæggylle marts Kløvergræs, kvæggylle maj Vårbyg, svinegylle marts Vinterhvede, svinegylle marts 6,4 0,039 0,72 0,028 6,1 6,0 0,015 0,74 0,011 5,7 6,4 0,073 0,67 0,049 6,0 6,0 0,029 0,69 0,020 5,6 6,4 0,065 0,95 0,061 6,3 6,0 0,026 1,04 0,027 5,9 6,4 0,065 0,76 0,049 6,1 6,0 0,026 0,80 0,020 5,7 I kløvergræs skal ph sænkes med yderligere op til 0,4 enheder for at sikre, at den absolutte emission af ammoniak ikke øges ved at tilsætte flydende ammoniak eller urea til gyllen i de gødningsmængder, blandingsforhold og ph-niveauer. I vårbyg (ubevokset jord) og vinterhvede skal ph kun sænkes med ca. 0,1 og 0,3 enhed Behov for yderligere ph-sænkning ved andre blandingsforhold Beregningerne er som udgangspunkt gennemført ved tilsætning af tilstrækkeligt kvælstof, så de fleste afgrøder vil kunne fuldgødskes med blandingen af gylle og handelsgødning. Det vurderes, at det vil være sjældent, at blandingsforholdet mellem gylle og handelsgødning vil være højere end i de viste beregninger. Imidlertid vil det ikke være usandsynligt, at blandingsforholdet er lavere, således at der udbringes mindre kvælstof i form af flydende ammoniak eller urea end i beregningerne. Fx kan landmanden vælge mellem en række forskellige blandingsforhold mellem svovlsyre og kvælstof i Acidline, og nogle gange vil landmanden vælge en blanding med et lavt kvælstofindhold, fordi det i disse tilfælde primært er forsuringseffekten, som landmanden er interesseret i. Men med mindre landmanden vælger en ren svovlsyre, vil der altid medfølge en vis mængde kvælstof. I andre tilfælde kan behovet for supplerende kvælstof være lavere end vist. Det vil derfor ofte være tilfældet, at den tilsatte kvælstofmængde er lavere end i de viste beregninger. Derfor er der gennemført en supplerende beregning for at vise, hvad lavere blandingsforhold betyder for den nødvendige sænkning af ph for at sikre, at den absolutte emission ikke øges i forhold til, at forsuret gylle og handelsgødning udbringes hver for sig. Beregningen er kun udført for forsuret kvæggylle udbragt til græs i marts. I beregningerne i tabel 6 er der tilsat ca. 1 kg kvælstof pr. ton gylle. Resultatet af beregningen er vist grafisk i figur 1, hvor den tilsatte mængde kvælstof i handelsgødning varierer mellem 0 og 1 kg N pr. ton gylle. Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

10 Figur 1. Eksempel på beregnet ph-reduktion fra 6,0 og 6,4 for at opnå samme emission af ammoniak ved iblanding af handelsgødning i kvæggylle, (det vil sige, at den absolutte emission ikke øges) ved forskellige blandingsforhold mellem forsuret kvæggylle og handelsgødning til græs i marts. Det fremgår af figuren, at der næsten er en retlinjet sammenhæng mellem tilsat kvælstofmængde og behovet for at reducere ph, og at sammenhængen næsten er ens, uanset om ph-udgangspunktet er 6,4 eller 6,0. Figur 1 er kun vist for kvæggylle til græs, hvor den beregnede meremission er størst, og hvor ph derfor skal sænkes mest for at eliminere meremissionen. På ubevokset jord (vårbyg) er meremissionen så beskeden, at det vurderes, at meremissionen altid kan elimineres ved at sænke ph med 0,1 enhed eller mindre. 5. DISKUSSION Resultaterne i afsnit 4 er fremkommet ved hjælp af modelberegninger af ammoniakkoncentrationen i gyllevæsken, og som nævnt i afsnit 3 er beregningerne baseret på forudsætningen om, at der er direkte proportionalitet mellem reduktionen af koncentrationen af ammoniak i gyllevæsken og reduktionen af emissionen af ammoniak efter udbringning. For at teste denne forudsætning er den beregnede koncentration af ammoniak i gyllen sammenlignet med empiriske målinger af emissionen af ammoniak fra forsuret kvæggylle udbragt til græs. Resultaterne er vist i figur 2. Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

11 Resultaterne viser, at den beregnede reduktion i koncentrationen af ammoniak i væsken falder mere end den empirisk målte reduktion i emissionen af ammoniak ved faldende ph. Emissionen af ammoniak falder tilsyneladende ikke så meget, som man kunne forvente ud fra reduktionen af ammoniakkoncentrationen. Figur 2. Relativ reduktion i koncentrationen af ammoniak i gyllevæsken ved at sænke ph fra 7,15 til henholdsvis 6,4 og 6,0 og den målte reduktion i emissionen af ammoniak ved at sænke ph fra ca. 7,4-7,8 til henholdsvis 6,4 til 6,0. Den målte reduktion er fastsat ud fra en samlet vurdering af en række forsøg med emission af ammoniak efter udbringning af forsuret kvæggylle til græs i Danmark og Tyskland (Nyord et al., 2013). Det relative fald i emission af ammoniak ved at forsure til ph 6,4 eller 6,0 afhænger naturligvis af ph i gyllen inden forsuring. Jo højere ph i den ikke-forsurede gylle, jo større er effekten af at forsure til ph 6,4 eller 6,0. I modelberegningerne er der anvendt en ph på 7,15 i den ikke-forsurede kvæggylle (se tabel 2). I de forsøg med reduktion af emissionen af ammoniak, som ligger til grund for VERAgodkendelsen af SyreN-systemet, var ph i den ikke-forsurede kvæggylle henholdsvis 7,4 og 7,8. I disse forsøg var reduktionen i emissionen af ammoniak i gennemsnit ca. 50 % ved at forsure til ph 6,4 (Nyord et al., 2013). Forskellen på den empiriske måling og modelberegning Ved at sænke ph fra 7,4 til 6,4 sænkes koncentrationen af ammoniak i væsken med ca. 82 %, mens den målte reduktion af emissionen af ammoniak kun var på ca. 50 %. Årsagen til, at den målte reduktion er lavere end den teoretisk beregnede ud fra ammoniakkoncentration i væsken, kan skyldes flere forhold. Det kan bl.a skyldes, at der meget hurtigt afdamper kuldioxid fra den udbragte gylle, hvilket får ph i gyllen til at stige. Stigningen i ph i timerne efter udbringning er i Holland målt til 0,5-1 ph- Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

12 enhed (Bussink et al., 1994). Stigningen i ph i gyllen efter udbringning vil øge potentialet for emission af ammoniak, og dette potentiale vil naturligvis stige med stigende TAN indhold i gyllen. Den faktiske emission af ammoniak er også påvirket af andre faktorer herunder forhold efter udbringning så som infiltration i jorden, interaktion med jordens bufferkapacitet, vindhastighed mv. En anden årsag er, at man har estimeret en reduktionsfaktor ved forsuring på baggrund af målinger i markforsøg, hvor man har kendt gyllens ph ved udbringning, TAN-koncentration og klimadata. Man har ikke målt ph og TAN-koncentrationen i overfladen af den udbragte gylle over tid. Med den viden ville man kunne have fået et godt indtryk af ammoniaktabet i relation til den betydende variabel, nemlig ammoniakkoncentrationen i væsken, NH 3 (aq) (Sherlock et al.,2002). Det er reduktionen i NH3(aq), som medfører, at ammoniakfordampningen reduceres som følge af forsuring (Bussink et al., 1994). ph stigning efter udbringning Når tilsætningen af kvælstof sker i form af urea, vil ureaen i løbet af mindre end 24 timer blive omdannet til ammoniak og kuldioxid, som vil få ph i gyllen til at stige. Hvis urea og syre er tilsat i forbindelse med udbringning, vil stigningen ske i den udbragte gylle på marken. Når urea iblandes gylle, hydrolyseres den til ammoniak og kuldioxid, hvilket får ph i gyllen til at stige. Når den dannede kuldioxid fordamper fra gyllen, stiger ph yderligere. I beregningen er det antaget, at urea er hydrolyseret ved iblanding og ph derpå justeret til de nye set-punkter (6,4 eller 6,0). Sker hydrolysen efter ph justering, vil den beregnede emission underestimere den faktiske emission, fordi ph stiger til et højere niveau end ellers. Den anvendte model giver os ikke mulighed for at kvantificere effekten af hydrolyseringen af urea. Efter udbringning af gyllen på jorden vil jordens ph og ph-buffer kapacitet øve indflydelsen på størrelsen af gyllens overflade-ph. Det vil sige, at ph stigningen efter udbringning af gylle vil afhænge både af gyllens sammensætning og af jordens ph bufferkapacitet. Vurdering af usikkerhed Til løsning af opgaven har vi beregnet ligevægts ammoniak koncentrationen (NH 3 (aq)) for en standard gylle ved standard ph uden forsuring (ph 7,15) og ved de to set-point ph efter forsuring, som er udtrykt på Teknologlisten (henholdsvis ph 6,4 og 6,0). Så er der beregnet en reduktionsfaktor, og vi har derpå beregnet det for os set maksimale, man skal sænke ph til, hvis man vil opnå samme ammoniaktab, som for forsuret gylle og handelsgødning udbragt hver for sig. ph ændringen for den ubehandlede gylle og for den forsurede gylle vil sandsynligvis ændre sig forskelligt, hvilket også tydeligt fremgår af Bussink et al. (1994). Over tid er der en tendens til, at ph i den forsurede gylle øges mest, mens der ikke er samme klare tendens på kort sigt. Imidlertid viser Sherlock et al. (2002), at ammoniaktabet af gylle er relateret til ammoniakkoncentrationen i overfladen over hele perioden med ammoniak tab, så man skal tage hele perioden i betragtning. Vi mener tendensen medfører, at vores beregninger giver en god sikkerhedsmargen for, hvor meget ph skal sænkes for at få den ønskede effekt ved en kombineret ph reduktion og ammoniak eller urea tilsætning. Med det forbehold, at urea er hydrolyseret på det tidspunkt, man forsurer gyllen. Hvis urea ikke er hydrolyseret på forsuringstidspunktet, vil sikkerhedsmargin være mindre eller der vil ikke være nogen margin. Den anvendte model kan ikke estimere effekten af den efterfølgende hydrolyse. Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

13 Tilsætning af kvælstof ved tankforsuring De ovenstående beregninger og vurderinger er foretaget ud fra forudsætningen om, at gyllen forsures og tilsættes kvælstof under udbringning. En anden mulighed er imidlertid at forsure og tilsætte kvælstof, mens gyllen opbevares i gylletanken. Der findes allerede teknologier, som kan tilsætte syre under omrøring af gylletanken. Det vil være nærliggende at antage, at især Acidline ville kunne anvendes til dette formål, da konceptet faktisk blev udviklet til netop det i 1990 erne. Derimod findes der ingen teknologier, som kan tilsætte flydende ammoniak til gylletanke. Hvis der tilsættes urea til gylle, må det antages, at urea hydrolyseres til ammoniak og kuldioxid, inden gyllen udbringes, og den frigivne kuldioxid vil medføre en ph-stigning i gyllen, inden den udbringes. Dette vil forstærke behovet for en yderligere ph-sænkning, men den yderligere sænkning kan ikke umiddelbart beregnes. 6. KONKLUSION Modelberegninger af emissionen af ammoniak fra slangeudlagt forsuret gylle til græs, vintersæd og ubevokset jord viser, at: Emissionen øges med op til godt 4 kg kvælstof pr. ha ved at iblande handelsgødningen i gyllen i form af urea eller flydende ammoniak, selv hvis gyllens ph er sænket til 6,4 eller 6,0. At den øgede emission på græs kan opvejes af at sænke ph i gyllen med op til ca. 0,4 ph-enheder i forhold til 6,4 eller 6,0. På ubevokset jord kan meremissionen opvejes ved at sænke ph med yderligere ca. 0,1 enhed. Nogle gange vil blandingsforholdet mellem kvælstof i gylle og i handelsgødning være lavere end anvendt i beregningerne, og den øgede emissionen og den nødvendige yderligere sænkning af ph for at eliminere meremissionen vil derfor være lavere. Det vurderes samlet set, at de beregnede behov for yderligere sænkning af ph giver god sikkerhed for, at emissionen af ammoniak ikke stiger i forhold til udbringning af gylle og handelsgødning hver for sig. 7. KILDER Bussink, D.W.; Huijsmans, J.F.M. & Ketelaars, J.J.M.H. (1994). Ammonia volatilization from nitricacid-reated cattle slurry surface applied to frassland. Nederlands Journal og Agricultural Science, 42, pp Hansen, M.N.; Sommer, S.G.; Hutchings, N.J. & Sørensen, P. (2008). Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af husdyrgødning. DJF Husdyrbrug, nr. 84. Nyord, T. (2014). Personlig kommunikation. Nyord, T.; Liu, D.; Eriksen, J.; & Adamsen, A.P. (2013). Effect of acidification and soil injection of animal slurry on ammonia and odour emission. Abstact til 15 th International Ramiran Conference, Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

14 Nyord, T.; Adamsen, A. P.; Liu, D.; Petersen, S.O. & Hansen, M.N. (2010). Emission af ammoniak, lugt og lattergas ved udbringning af gylle med slæbeslange, nedfældning og forsuring med SyreN- og Infarmsystemer. Notat fra Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og AgroTech. Sherlock, R.R.; Sommer, S.G.; Khan, R.Z.; Wood, C.W.; Guertal, E.A.; Freney, J.R.; Dawson, C.O. & Cameron, K.C. (2002). Ammonia, Methane, and Nitrous Oxide Emission from Pig Slurry Applied to a Pasture in New Zealand. Journal of Environmental Quality, 31, pp Strandberg, M. (1996). Ammoniak for naturforvaltning. Faglig rapport fra DMU nr Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30

Læs mere

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav

Læs mere

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

Baggrund for udvikling af SyreN

Baggrund for udvikling af SyreN Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Græs er velegnet til at modtage gylle

Græs er velegnet til at modtage gylle Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang

Læs mere

Testrapport. Harsø Tankforsuring

Testrapport. Harsø Tankforsuring Testrapport Harsø Tankforsuring Indhold Forord... 3 1. Introduktion... 4 2. Materialer og metoder... 5 2.1 Fremgangsmåde... 7 2.2. Statistisk bearbejdning... 8 3. Resultater... 9 3.1. ph-målinger... 9

Læs mere

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.

Læs mere

Hvad er klima-effekten af forsuring?

Hvad er klima-effekten af forsuring? Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver

Læs mere

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger

Læs mere

Udbringning af husdyrgødning

Udbringning af husdyrgødning Side 1 af 7 Udbringning af husdyrgødning Målet er at fordele den husdyrgødning, der er til rådighed på de planlagte arealer, således at den slår til og går til. Husdyrgødningen skal spredes jævnt både

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION

BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION Professor Sven G. Sommer Institut for Kemi, Biologi og Miljø, Syddansk Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN

Læs mere

Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning

Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning Sven G. Sommer Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi Syddansk Universitet Ammoniak emission Ammoniak og

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet 18. august 2014 Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet Michael Jørgen Hansen 1), Tavs Nyord 1), Berit

Læs mere

Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: +45 29 63 49 36 E-mail: mt@biocover.dk Web: www.biocover.dk CVR No: 32448062

Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: +45 29 63 49 36 E-mail: mt@biocover.dk Web: www.biocover.dk CVR No: 32448062 Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: +45 29 63 49 36 E-mail: mt@biocover.dk Web: www.biocover.dk CVR No: 32448062 Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker

Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.

Læs mere

Optimal anvendelse af kvæggylle

Optimal anvendelse af kvæggylle Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et

Læs mere

Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde

Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer Dato: 20.12.2010 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde Resumé

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Optimal anvendelse af svinegylle

Optimal anvendelse af svinegylle Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

ph regulering hvor kan det gå galt?

ph regulering hvor kan det gå galt? ph regulering hvor kan det gå galt? Jordbærtemadagen den 18. januar 2013 Anne Krogh Larsen akl@vfl.dk 21631261 ph - i praksis Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

Svovlsyrebehandling af gylle

Svovlsyrebehandling af gylle Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 19.05.2009 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Svovlsyrebehandling af gylle

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

Vurdering af emission af drivhusgas (GHG) fra gødningsudlægningssystemet SyreN+

Vurdering af emission af drivhusgas (GHG) fra gødningsudlægningssystemet SyreN+ Modtager(e): Biocover A/S Att. Morten Toft Notat Vurdering af emission af drivhusgas (GHG) fra gødningsudlægningssystemet SyreN+ Resume Effekten af gylleforsuring og udskiftning af mineralsk gødninger

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Svovlsyrebehandling af kvæggylle

Svovlsyrebehandling af kvæggylle Kvæg Malkekvæg Revideret: 19.05.2009 Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene indeholder udførlige beskrivelser

Læs mere

Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28

Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering om brug af teknologier til erstatning af nedfældning Anvendelse af undtagelsesbestemmelser i relation til brug af teknikker/teknologier i

Læs mere

Effekten af nedfældning. - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT

Effekten af nedfældning. - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT Effekten af nedfældning - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT AF TORKILD BIRKMOSE AGROTECH APRIL 2014 EFFEKTEN AF NED- FÆLDNING Af Torkild Birkmose, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå sidestilling med

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING

VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERIFIKATION AF MILJØMÆSSIGE TEKNOLOGIER TIL LANDBRUGSPRODUKTION Det erklæres hermed, at Teknologi: SyreN Fremstillet af: BioCover a/s er blevet testet i overensstemmelse

Læs mere

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af

Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af Emission factors for calculation of ammonia volatilization by storage and application of animal manure A A R H US Martin Nørregaard Hansen, Sven G. Sommer, Nicholas J. Hutchings og Peter Sørensen U N I

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig

Læs mere

Vedrørende notat om forskellige forhold i forbindelse med forsuring ved nedfældning

Vedrørende notat om forskellige forhold i forbindelse med forsuring ved nedfældning DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende notat om forskellige forhold i forbindelse med forsuring ved nedfældning Susanne Elmholt Koordinator

Læs mere

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug Biogasgårdanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas på et gårdanlæg er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: lugtgenerne begrænses markerne

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v. J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af

Læs mere

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere