Modelstudier vedrørende biogasoptimering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modelstudier vedrørende biogasoptimering"

Transkript

1 Modelstudier vedrørende biogasoptimering 1. Indledning Med forbedret elafregning for elproduktion på basis af biogas, fornyede biogas ambitioner og forventede tiltag ifm. regeringens Grøn Vækst Vision, er der pustet nyt liv i biogassektoren. Hvis ambitionerne skal opfyldes er der udsigt til opførelsen af en ny serie biogasanlæg det kommende årti, selv om det endnu ikke har givet sig udslag i mange påbegyndte opførelser. Med den fornyede aktivitet er også en del både gamle og nye temaer omkring den grundlæggende biogasproces blevet aktuelle. Selv om biogasprocessen er en naturligt forekommende proces som har været kendt i århundreder og udnyttet industrielt i årtier, er den faktisk temmelig kompleks og langt fra kortlagt og forstået i alle detaljer. En generel skematisk fremstilling af biogasprocessen kan ses i fig. 1. ORGANISKE POLYMERER Hydrolyse Initiel hydrolyse GLUKOSE, AMINOSYRER, LANGKÆDEDE FEDTSYRER Anaerob oxidation Acidogenesis Elektron receptorer LACTAT,ETHANOL BUTYRAT, PROPIONAT Acetogenese Acidogenese (syredannelse) Acetogenese (acetatdannelse) ACETAT Methanogenese METHAN KULDIOXID HYDROGEN KULDIOXID Methanogenesis (metandannelse) Acetat CO 2 + CH 4 (hovedomsætningsvej ca. 70%) 4H 2 + CO 2 CH 4 + 2H 2 O Fig. 1 Skematisk fremstilling af den anaerobe udrådningsproces. Biogasprocessen er et samspil mellem mange mikroorganismer der påvirker hinanden direkte og indirekte og er samtidig en alsidig proces der kan nedbryde et utal af organiske råvarer og blandinger heraf. Det betyder der er et utal af enkeltfaktorer der skal være kendt og kortlagt for at forstå processen til bunds. Sætter man sig for at undersøge én detalje, på baggrund af en aktuel interesse, og er man heldig at klarlægge denne detalje, melder der sig ofte nye spørgsmål som burde afklares. Op gennem 1990 erne blev der på DTU i flere omgange udført projekter hvor grundlæggende forhold omkring biogasprocessen blev undersøgt. Sammen med tilsvarende arbejder publiceret i faglitteraturen, blev der på basis heraf opstillet en dynamisk model, som i hvert fald delvis har givet en vis indsigt i betydende forhold for den gyllebaserede biogasproces. I dette indlæg 1

2 beskrives denne model kort og den tages i anvendelse til at belyse udvalgte emner som kan få betydning for bestående og nye biogasanlæg. 2. Modelbeskrivelse I ovennævnte model er inkluderet 8 mikrobiologiske omsætningstrin samt 2 enzymatiske hydrolyseprocesser. Der indgår endvidere 19 kemiske forbindelser, herunder de 3 hovedkategorier af organisk materiale: kulhydrater, proteiner og lipider (olie/fedt) samt mellemprodukter, slutprodukter og visse uorganiske forbindelser af betydning for ph balance. Modellen er illustreret i fig. 2. Kulhydrater er repræsenteret ved cellulose enheder (C 6 H 10 O 5 ), proteiner ved Gelatine (CH 2.03 O 0.6 N 0.3 S ) og lipider ved Glycerin-tri-Oleat (C 57 H 104 O 6 ). Kulhydrat, uopløst (cellulose, lignin mv.) VFA hæmning Protein, uopløst (plantepr., animalsk væv) Lipider (planteolie, fedt) μ max =0.53 d -1 R=1.0 d -1 R=1.0 d -1 NH 4 + CO 2 50% 50% 20% 80% Kulhydrat, inaktivt Kulhydrat, opløst Protein, inaktivt Aminosyrer Glycerol LCFA μ max =5.1 d -1 + NH 4 CO 2 μ max =6.38 d -1 NH 4 +, H 2 S CO 2 μ max =0.55 d -1 NH 4 + CO 2 Propionat Butyrat Valerat Acetat hæmning μ max =0.49 d -1 μ max =0.67 d -1 μ max =0.69 d -1 NH 4 + CO 2 NH 4 + CO 2 NH 4 + CO 2 Acetat μ max =0.60 d -1 NH 4 + NH 3 hæmning Brint Kuldioxid Enzymatisk process Metan Mikrobiel omsætning Fig. 2 Oversigt over DTU model for anaerob udrådning. Røde omsætningsveje er inkluderet støkiometrisk men ikke dynamisk, da disse omsætningsveje er hurtige og robuste og dermed ikke bestemmende for procesdynamikken. Omsætningsveje for de 3 organiske hovedgrupper, via diverse mellemprodukter, kan følges i modeldiagram. Hvert omsætningstrin er tilknyttet kinetiske parametre, og derudover antages processen reguleret af 5 hæmningsmekanismer: Alle de mikrobielle omsætningstrin, på nær de syredannende trin, er påvirket af ph, med optimum 7.25 og ca. halv væksthastighed ved hhv. ph 6 og 8.5. Alle mikrobielle trin hæmmes af LCFA (langkædede fedtsyrer), som eksperimentelt har vist sig at ramme mikroorganismer bredt. Dog skal LCFA niveau være ret højt (5 g/l) før hæmning er alvorlig. Omsættere af højere VFA (propionat, butyrat etc.) til acetat (eddikesyre) er produkthæmmede af acetat. De to enzymatiske 2

3 hydrolyse trin er antaget hæmmet af summen af VFA, idet dette passer med mange udbytte observationer, uden at hæmningsmekanismen er helt kendt. Ved hydrolysering ender en vis andel af uopløst materiale som en unedbrydelig fraktion der udgår af fødekæden. Denne kategori repræsenterer ligning strukturer o.l. som der ikke inden for en overskuelig proces periode opnås adgang til. Fri ammoniak (NH 3 ) hæmmer omsætningen af acetat til metan, hvilket er en vigtig faktor da langt den meste metan dannes via denne omsætning. Endelig antages det i modellen at der løbende dør nogle mikroorganismer med en dødsrate for de enkelte mikroorganismer svarende til 5% af deres optimale maksimale væksthastighed. Døde mikroorganismer returneres til fødekæden som en blanding af protein og uopløst kulhydrat, hvoraf en del ender som inaktivt materiale indtil udvaskning. Hvis man følger de forskellige organiske stoffers omsætningsvej til metan kan udledes omsætningskarakteristika som angivet i tabel 1 (tal indeholder ikke recirkuleret død cellemasse). Blandt andet indeholder tabellen (1. kolonne under DTU model) et mere realistisk bud på højest mulige metanudbytte end det velkendte støkiometriske Buswel udbytte. Model udbyttetal er generelt lidt mindre end Buswel udbytte, hvilket skyldes at der er taget hensyn til den energi mikroorganismerne høster til deres egen vækst og formering. Derudover skal man stadig regne med et vist udvaskningstab af uomsatte substrater og mellemprodukter afhængigt af proces belastning og tilstand. Størsteparten af metan dannes af acetat, hvilket har stor betydning for processens dynamiske karakteristika. En mindre del dannes via H 2 /CO 2. I modellen er H 2 /CO 2 metanogenese ikke inkluderet dynamisk, men integreret omsætningsmæssigt i de trin den foregår, da det er konstateret at metanogenese fra H 2 /CO 2 under normale forhold sker hurtigt ift. øvrige trin. TABEL 1 Generelt DTU model Udbyttetal mv. (excl. udvaskningstab) Antagen Buswel Max. Andel ift. Cellemasse + NH 3 /NH 4 Metanandel Org. mellemprodukter (model) nedbr.grad Metanudb. Metanudb. Buswel (C 5 H 7 NO 2 ) balance via H 2 /CO 2 (udover acetat, H 2 /CO 2 ) Komponentbetegn. Kemisk formel % nl-ch4/g-vs nl-ch4/g-vs % g/g-vs mg-n/g-vs % Cellulose (C 6 H 10 O 5 ) n 50% % % Glucose, Propionat, Butyrat Protein (Gelatine) CH 2.03 O 0.6 N 0.3 S % % % Aminosyrer, Prop., But., Valerat Lipid (Glycerin-tri-Oleat) C 57 H 104 O 6 100% % % LCFA, Propionat Opløst Glucose C 6 H 12 O 6 100% % % Propionat, Butyrat Acetat (Eddikesyre) CH 3 COOH 100% % % Ingen Propionat CH 3 CH 2 COOH 100% % % Ingen Butyrat (Smørsyre) CH 3 CH 2 CH 2 COOH 100% % % Ingen LCFA (Oleat) C 18 H 34 O 2 100% % % Ingen Tabel 1 : DTU modelkarakteristika og nøgletal 3. Modeldynamik Hver af de mikrobielle omsætninger i modellen styres af forskellige former for Monod kinetik. Monod s vækstkinetik angiver sammenhængen mellem substratkoncentration (S) og væksthastighed (μ) for det pågældende omsætningstrin. En vækstkurve for acetat omsætning som anvendt i DTU modellen er illustreret i figur 3. 3

4 0.60 Væksthastighed, Acetatomsætning, 55 o C Væksthastighed (1/dag) Acetat koncentration (g/l) Optimum ph=8.04, ingen hæmning ph=8.04, NH4+/NH3-N=2580 mg/l (NH3-N=764 mg/l) Fig. 3 Vækstrelation for acetatomsætning Som det fremgår af fig. 3 beskrives sammenhængen mellem acetatkoncentration og væksthastighed for et givet sæt procesbetingelser ved en vækstkurve der ligger noget under den optimale ikke hæmmede tilstand. I det aktuelle eksempel er ph noget højere end optimum (7.25) og væksthastighed allerede af denne grund reduceret. Derudover ses det aktuelle NH 3 niveau (764 mg/l, svarende til en NH 4 + /NH 3 -N koncentration på 2580 mg/l og ph = 8.04) at have en meget dominerende indflydelse på den praktiske væksthastighed. I en ligevægtstilstand, dvs. efter lang tids drift med uændrede driftsbetingelser, vil der være opformeret en passende koncentration af aktive mikroorganismer svarende til substrattilførsel og væksthastighed/substratkoncentration vil indstille sig så væksthastighed præcis svarer til hydraulisk belastning (D, fortyndingshastighed) samt kompensation af dødsrate, dvs. μ = D + μ d = 1/HRT + μ d. Hvis man ændrer den hydrauliske belastning (dvs. ændrer opholdstid), uden at øvrige kemiske forhold ændrer sig, må væksthastighed nødvendigvis følge med (krybe op eller ned ad vækstkurven) og substratkoncentration vil indstille sig på et nyt niveau (generelt stigende for øget belastning). Det samme vil ske hvis man ændrer de kemiske faktorer, fx ph og/eller ammoniumbelastning, hvor balancepunkt flytter over på en ny mere eller mindre gunstig vækstkurve og substratkoncentrationen indstiller sig efter forholdene. Sidstnævnte forhold er illustreret i figur 4. 4

5 0.14 Væksthastighed, acetatomsætning Detalje vedr. ph/nh 3 variationer Væksthastighed (1/dag) Acetat koncentration (g/l) ph=8.04, NH4+/NH3-N=2580 mg/l (NH3-N=769mg/l) ph=7.94, NH4+/NH3-N=2580 mg/l (NH3-N=647 mg/l) ph=8.14, NH4+/NH3-N=2580 mg/l (NH3-N=894 mg/l) Udvaskning + dødsrate (55 oc) Ligevægt, ph = 8.04 Ligvægt, ph = 7.94 Ligevægt, ph = 8.14 Fig. 4 Vækstkurver for acetatomsætning med varierende ph. Ligevægtspunkter svarer til 15 døgns opholdstid (D = 1/15 = dag -1 ) plus dødsrate 5% af μ max (0.05*0.6 dag -1 ), i alt vækst krav dag -1. Substratkoncentrationen er styrende for udvaskningstab, så det følger at det specifikke udbytte vil reduceres med stigende hydraulisk belastning eller ugunstige hæmmende faktorer. Hæmmes processen for meget, så selv en høj substratkoncentration ikke kan skabe den fornødne væksthastighed, bryder processen sammen. Et særligt kendetegn ved DTU modellen, ift. tidligere modeller, er evnen til at forklare den komplicerede ligevægt der indtræder ved en proces domineret af ammoniakhæmning, som ofte er tilfældet for termofile processer. Ved stigende ammonium belastning påvirkes væksthastighed for acetatomsætning negativt. Der ophobes acetat samt højere VFA (da omsætning af disse hæmmes af acetat) hvilket påvirker ph i nedadgående retning efterhånden som de organiske syrer ophobes. Faldende ph betyder at NH 4 + /NH 3 ligevægt forskydes i NH 4 + retning og NH 3 hæmning begrænses dermed. Denne indbyrdes sammenhæng redder processen fra at bryde sammen og har kunnet forklare at selv hårdt belastede processer kan køre videre, dog med et stigende substrat tab til følge. Modellen forklarer samtidig hvorfor en mesofil proces er mere ammonium tolerant, idet ligevægten mellem ammonium og fri ammoniak er mere gunstig ved lavere temperaturer. 4. Samudrådning Det første emne som vil blive belyst vha. modellen er de potentielle fordele ved samudrådning. Som det fremgår af ovenstående modelbeskrivelse, skulle man forvente at en øget substratbelastning ville lede til højere VFA niveau og et effektivitetstab. Hvis man imidlertid forøger den organiske belastning uden at øge den hydrauliske belastning (i praksis ved at hæve VS% i substrat tilførsel), vil krav til væksthastighed og dermed substratkoncentration ikke ændres efter der er 5

6 optrådt ligevægt, forudsat betydende kemiske faktorer ikke påvirkes i ugunstig retning. Det kunne i praksis svare til en situation hvor man tilsætter et produkt med meget høj lipid (olie/fedt) koncentration (fx fiskeolie, blegejord o.l.), eller i lidt mere moderat omfang en energiafgrøde med højt VS indhold og god nedbrydelighed. Under sådanne forhold skulle man for tillægssubstratet kunne forvente at opnå noget nær det teoretisk maksimale metanudbytte jvnf. tabel 1, da tilsætningen ikke giver anledning til forøget udvaskningstab. Dette strider måske mod den intuitive opfattelse at øget belastning må give forøget tab, men er erfaret på anlæg hvor tilsætning af fx blegejord ikke gav anledning til stigning i VFA niveau, snarere tværtimod. Der har også i tidens løb været andre meldinger om uventede høje udbytter ved tilsætning at visse tillægssubstrater, dog ofte under forhold hvor det kan være svært at dokumentere forholdene præcist. Ovenstående er alene baseret på en Monod logik og ville givet vis være korrekt for en simpel renkultur proces med kun én omsætning. I en gyllebiogasproces, hvor metanproduktionen næsten udelukkende er bestemt af acetatomsætningen, kan man måske forvente noget tilsvarende. Det er dog svært at overskue,da en forøget substrattilførsel og gasproduktion kan påvirke CO 2 ligevægten mellem gas og væske, samtidig påvirke ph og ammonium/ammoniak balance og via disse ændringer påvirke betydende hæmningsmekanismer. For at belyse dette tema er udført en række simuleringer hvor koncentrationen af forskellige substrater øges ift. et basisniveau svarende til udrådning af gylle. Udgangspunktet er en termofil udrådning (55 o C) med 15 døgns opholdstid og en gylle der kort kan karakteriseres som følger: VS 4.6% (46 g/l), heraf : 33.8 g/l kulhydrat, 85% uopløst, 74 mm VFA (4.5 g/l som acetat, 4.8 g/l med aktuel VFA fordeling), 4.9 g/l protein og 2.5 g/l lipid, samt N-tot /NH 4 -N 3.2/2.5 g/l. Den syntetiske gylle, som nogenlunde svarer til en tynd blanding af kvæg og svinegylle er desuden tilsat opløst CO 2, fosfat og kat-ioner som giver en udrådnet ph værdi på Modellen tilsiger at udrådningen giver et metanudbytte på 0.73 Nltr/ltr-RT/dgn og kører med et VFA niveau på 11.7 mm (0.702 g/l regnet som acetat). Tilstanden svarer til eksempel i figur 3. I nedenstående tabel er vist procesdata og gasproduktionsresultatet efter lang tids stabilisering efter forhøjelse af koncentrationen af forskellige substrattyper, dvs. ekstra tilførsel af en ren koncentreret substrattype. 6

7 Scenarie: Basis +10 g/l opløst kulhydrat +10 g/l lipid (GTO) +10 g/l protein (Gelatine) Enhed ph NH + 4 /NH 3 -N mg/l NH 3 mg/l VFA total * Acetat * Propionat * Butyrat * Valerat mm g/l g/l g/l g/l CO 2 (aq.) g/l Metan Nl/l-RT/dgn Biogas Nl/l-RT/dgn Metan indh. % 68.2% 62.5% 69.3% 67.9% Extra metan Nl/l-RT/dgn Extra metan Nl/g-VS Extra metan ift. model max Tabel 2 % % 102.6% -14.6% Resultat af simulering ved tilsætning af rene (100% koncentrerede) tillægssubstrater. Bemærk at opløst kulhydrat her er opgjort som celluloseenheder med molmasse 162 g/mol. Regnet som egentlig sukker (molmasse 180 g/mol) svarer scenarie for opløst kulhydrat til en dosering på g/l og specifikt VS extra udbytte ville være tilsvarende lavere. Extra udbytte i % er dog uændret. Som det fremgår af resultaterne viser modellen at VFA niveau faktisk falder ved tilsætning af rent opløst kulhydrat eller lipid, medens det omvendte er tilfældet for protein. Dette betyder at der i hvert fald for kulhydrat og lipid kan opnås en synergieffekt ved samudrådning frem for selvstændig udrådning, hvor man grundet effluent tab kun ville kunne forvente et udbytte lidt under 100% af det maksimale modeludbytte. De opnåede marginale merudbytter for opløst kulhydrat og lipid på hhv. 116 og 103 %, skal ses på baggrund af et udbytte for basis processen der kun udgør 92 % det maksimale modeludbytte for den pågældende substratsammensætning, grundet tab af uomsat cellulose, protein og VFA. For opløst kulhydrat skyldes fordelen at N belastningen reduceres en smule ved opsugning af NH 4 + -N ifm. ekstra cellevækst. Samtidig øges CO 2 partieltrykket, hvilket medfører mere opløst CO 2 i væskefasen og en let forsuring der yderligere reducerer koncentrationen af NH 3. For lipid skyldes den positive effekt udelukkende optag af NH 4 + -N, på trods af ph ikke påvirkes. Faktisk betyder den lavere CO 2 andel ved nedbrydning af lipid at væskeopløst CO 2 delvis udvaskes i den forøgede biogasproduktion. Dette resulterer i at VFA niveau holdes oppe, da ph ellers ville stige og lede til højere ammoniak koncentration på trods af faldende ammonium N niveau. For protein skyldes det skuffende resultat (faktisk skader tilsætning af protein basis processen så der opnås et negativt ekstra udbytte) en kraftigt forøget N belastning som følge af NH 4 + -N frigivet ved nedbrydning af protein. I det hele taget illustrerer resultaterne betydningen af ammoniak, CO 2 og ph balance, som i hvert fald for termofile processer er en vigtig regulerende 7

8 faktor. For en mesofil proces ville forskellene mellem det relative udbytte af de forskellige substrattyper formentlig være mindre. Det skal understreges at ovenstående er baseret på tilsætning af rene 100% koncentrerede substrater uden indhold af forstyrrende uorganiske forbindelser. Sådanne substrattyper er nok ikke just typiske i praksis, men visse typer såsom rene olieprodukter, glycerin/lcfa og energiafgrøder der stort set kun indeholder kulhydrater (nedbrydeligt cellulose) vil tilnærmelsesvis opfylde kriterierne. Hvis man står overfor et blandingsprodukt, eller skal vælge en sammensætning af flere typer, som bl.a. indeholder N kan NH 3 /NH 4 + -N balance tallene fra tabel 1 være nyttige. For en termofil proces, hvor det ofte er N belastningen der er afgørende for proceseffektiviteten, bør man tilstræbe en sammensætning af tillægssubstrater der ikke forøger den samlede N belastning. Som det fremgår af nøgletal kan lipid/protein i blandingsforhold ca. 5:1 på VS basis neutralisere N belastningen af protein, medens der for cellulose (uopløst kulhydrat) eller sukker (opløst glukose) kræves et forhold på hhv. ca. 11:1 og 6:1. Ved opgørelse skal der evt. tages højde for fortynding (såfremt substrat ikke er 100% koncentreret og erstatter gylle) eller indhold af uorganisk NH N. Protein, som udgør en stor andel af slagteriaffald o.l. animalske produkter, er derfor ikke nødvendigvis et uegnet tillægssubstrat, blot det ikke tilsættes i for høj koncentration eller kan neutraliseres ved samudrådning med N opsugende råvaretyper. 5. Gasproduktionsdynamik ifm. indfødningscyklus som procesparameter Som bekendt har der i mange år været et ønske om at kunne overvåge biogasprocessens sundhedstilstand løbende og mere direkte end ved prøveudtagning og VFA analyse. Den tidsforsinkelse prøveudtagning og analyse medfører, gør det praktisk talt umuligt at opfange alvorlige procesproblemer i tide. Når VFA stigning erkendes er skaden som regel sket. Der har været arbejdet med forskellige typer automatisk og hyppig VFA analyse og mere indirekte metoder baseret på analyser i gasfase, mere eller mindre veldefinerede målemetoder i væskefase eller såkaldt Fuzzy logic, hvor forskellige tilgængelige indikatorer søges tolket. Hidtil har der ikke været den store succes på dette område og de fleste anlæg baserer i bedste fald fortsat procesovervågning på periodiske VFA analyser og fornemmelser. Én ide har været at gasproduktionsdynamik måske indeholder brugbar information om procestilstanden. De fleste anlæg kører med en uregelmæssig ind- og udfødning på den enkelte rådnetank med små variationer i gasproduktionen som resultat. Ideen er begrundet i mikrobiologiske vækstforhold, idet variationer i belastning må betyde variationer i substratkoncentrationer og dermed skift i væksthastigheder. Særligt variationer i acetat og brintomsætningen ville give sig til kende i biogasproduktionen, som er relativt enkel at måle. Man kunne forestille sig at en proces kørende med et relativt højt VFA niveau, svarende til et vækstpunkt på den flade del af en Monod vækstkurve, ville 8

9 betyde en begrænset variation da der skal store ændringer i sudstrakoncentration til afgørende at ændre væksthastgihed og vice versa. I figur 5 er vist et eksempel fra Lemvig Biogas, hvor RT1 på dette tidspunkt fik tilpumpet gylle og industriaffald ca. 15 min hver ca. én time. Gasprod (m3/h) Lemvig Biogas RT1 Gasproduktion og ind-/udpumpning Målt gasflow, korr. for pumpning Indpumpning Tid (min.) Ind-/udpumpning Gasflow, 10 min. rullende middelværdi Udpumpning Fig. 5 Eksempel på gasproduktionsreponse, Lemvig Biogasanlæg RT1, Sommer 2008 Den gennemsnitlige biogasproduktion var 237 m 3 /h, og som det ses optræder der en tydelig spids i gasproduktionen ifm. hver indpumpning. Der opnås en max. produktion på ca. 270 m 3 /h eller ca. 13% over gennemsnit i slutningen af en indfødningsperiode. Spørgsmålet er om spidsernes højde eller stigningstakt ifm. indfødning kan tolkes som VFA niveau eller procestilstand/hæmningsniveau. For at belyse dette spørgsmål vha. DTU modellen er kørt en simulering med før omtalte gylle og en uregelmæssig indfødning på én time hver 3. time, men stadig med 15 døgns gennemsnitlig opholdstid. Resultatet er vist i nedenstående figur 6. Relativ gaspr.; Relativ konc. 105% 104% 103% 102% 101% 100% 99% 98% 97% 96% ph Relativ koncentration 300% 250% 200% 150% 100% 50% 95% Tid (timer) 0% Tid (timer) Biogas prod. (100%=1.077 nl/l/dag) Metan prod. (100%=0.733 nl/l/dag) Acetat konc. (100%=0.434 g/l) Cellulose (100%=4.62 g/l) ph Lipid (GTO) (100%= g/l) Glukose (100%=0.034 g/l) LCFA (100%= g/l) Fig. 6 Modelsimulering, gylle, 55 o C, 15 døgns HRT med indfødn. 1 time hver 3. time. 9

10 Fig. 6 resultatplot dækker en periode med 2 indfødninger i intervallerne 2-3 timer og 5-6 timer. Procesparametre med beskeden relativ variation er samlet i figur til venstre, og parametre med større relativ variation i højre. Som det ses modelleres der kun en variation i gasproduktion på +3 til -4% af middelværdi, men ellers kvalitativt analogt til Lemvig observationen. Max. gasproduktion ses et kort stykke tid efter afslutning på indfødning og minimum umiddelbart før indfødning, nogenlunde som i Lemvig. Det lidt mere afdæmpede respons ift. Lemvig skyldes et lavere indhold af letomsættelige substratemner, da Lemvig foruden gylle også doserer industriaffald. Variation i cellulose koncentration (den største VS andel i gylle) ses helt systematisk at følge indpumpning og nedbrydning, hvilket signalerer en langsom og gradvis nedbrydning på en tidsskala der er længere end indfødningcyklus. Også variation i acetatkoncentration (den største kilde til metandannelse) varierer forholdsvis moderat set ift. gasproduktion. Den kraftige variation i lipid og LCFA koncentration (højre del af fig. 6) vidner om en livlig dynamik, hvor variationerne i LCFA står bag hovedparten af variationen i acetat samt en direkte produktion af metan via brintomsætning (jvnf. modeloversigt, fig. 2). Med denne simulering som udgangspunkt er udført tilsvarende simuleringer med alternative biomasse sammensætninger og procestilstande. Resultat heraf er vist i fig % Relativ gasproduktion (% af gnmsn.) 12 0 % 115% 110 % 10 5% 10 0 % 95% 90% 85% 80% 75% Tid (timer) Gasprod., Normal, Gylle Gasprod., Gylle + 1% GTO Gasprod., Gylle, høj VFA Gasprod., forgæret gylle Fig. 7 Simulering af on/off indfødning med varierende substratsammensætning og procestilstand. 10

11 Fig. 7 viser kun biogasproduktionen, og starter med basis tilstanden svarende til fig. 6. Denne tilstand svarer til en normalt velfungerende proces med samlet VFA niveau ca. 0.5 g/l. Dernæst er prøvet en tilsvarende simulering med en proces med højere VFA niveau, ca. 2 g/l VFA. Tilstanden er opnået ved at sænke kation koncentrationen i substratgyllen, hvorved ph balancen forstyrres og øger ammoniak hæmningen. ph stiger fra ca til ca Som det ses er der (med lidt god vilje) en svag tendens til lavere stigningstakt i gas produktion under indfødning, selv om der lidt forsinket nås ca. samme maksimale niveau. For at en så svag tendens skal kunne bruges, er det en forudsætning at den er entydig. Derfor er også prøvet med alternative gyllesammensætninger, men med en sund proces. Dels er prøvet med forgæret gylle, hvor 2/3 af cellulose og opløst kulhydrat er omsat til VFA og CO 2 forud for indfødning. Det kunne svare til en lidt gammel sur gylle. VFA niveau i tilført gylle er > 10 g/l, modsat den normale som indeholder ca. 3 g/l. Denne gylle type ses at give et noget kraftigere gasresponse end normal gylle, uden at processens tilstand eller slutresultat er væsentlig anderledes end basis situationen. Den sidste simulering er med gylle tilsat 10 g/l (1%) rent lipid (det kunne være plante- eller fiskeolie). Her ses et meget kraftigt respons, som ved nærmere analyse viser sig stort set at skyldes en hurtig omsætning til LCFA og methanproduktion via brint når LCFA nedbrydes til acetat. Konklusionen på disse simuleringer synes desværre at være at der måske grundlæggende er noget om ideen med at gasrespons siger noget om sundhedstilstand, men at selv relativt små variationer i substratsammensætning vil maskere signalværdi. Gasrespons er primært et spejlbillede af substrat sammensætningens indhold af letomsættelige og energirige fødeemner som producerer metan via brintomsætning. At tolke gasrespons som procestilstand, med de naturlige og ukendte variationer der normalt forekommer på biogasfællesanlæg vil nærmest være umuligt. Hvis man ser et usædvanligt sløvt gasrespons, som signalerer at også brintomsætning er påvirket, er det formentlig for sent at gøre noget, akkurat lige som ved periodisk VFA analyse. 6. Mulighed for tidsmæssigvariation af biogasproduktion Normalt anses jævn og kontinuerlig eller regelmæssig belastning af biogasprocessen for den sikreste driftsform, med gradvise ændringer i fødesammensætning om nødvendigt. Herved undgås eventuel risiko for ophobning af hæmmende mellemprodukter og sammensætningen af mikroorganismer vil være i balance med substratsammensætning eller, ifm. 11

12 gradvise ændringer, i stand til at tilpasse sig. Også kemisk miljø og gasdynamik vil være stabil. Hvis der af anvendelsesgrunde er behov for tidsmæssige variationer af kortere varighed (fx ifm. tarifoptimeret drift, eller varierende behov) kan den fornødne fleksibilitet opnås ved lagring af biogassen. I praksis er det dog vanskeligt at lagre biogassen til mere end døgnvariationer, og selv da kan lagerbehov blive ganske stort og dyrt at etablere. Det er derfor selvfølgelig af interesse om biogasproduktionen kan varieres over tid ved skiftende belastning og/eller dosering af energirige/koncentrerede substrater. For at belyse mulighederne er i fig. 8 vist resultatet af en situation hvor der til en gylleproces i ligevægt pludselig tilsættes 10 g/ltr (1% VS) koncentreret organisk materiale af forskellig type. Tilsætningen sker 6 timer inde i forløbet, markeret ved en lodret stiplet streg. 160% 150% Relativ biogasproduktion 140% 130% 120% 110% 100% 90% 80% Tid [timer] Kulhydrat polymer step Opløst kulhydrat step Protein step Lipid (GTO) step LCFA Step Fig. 8 Relativ biogasproduktion ved tilsætning af 10 g/ltr koncentreret organisk materiale af forskellige typer. Nogle af eksemplerne (opløst kulhydrat, lipid og protein) svarer til samme scenarier som i tabel 2, bortset fra at der her er tale om et dynamisk forløb over 5 døgn, hvor processen endnu ikke har nået en stabil sluttilstand (den indtræder først efter ca. 2 opholdstider, eller ca. 30 døgn). Som det ses er der et forholdsvis hurtigt respons ved pludselig tilsætning af lipid eller LCFA og et moderat respons ved tilsætning af opløst kulhydrat. Ved tilsætning af kulhydrat polymer (fx cellulose) eller protein, sker der ikke meget de første døgn. Faktisk viser det sig (jvnf. tabel 2) at i tilfældet protein ender man efter lang tid lidt under udgangspunktet, grundet ammoniakhæmning. Et tilsvarende eksempel med acetat (eddikesyre), som 12

13 ikke er vist, falder eksakt oven i forløbet for opløst kulhydrat, hvilket indikerer at det er acetat omsætningen der er den begrænsende faktor for kulhydrat omsætning. Ift. døgnvariation er det kun lipid (olie/fedt) og LCFA der i praksis kan nå at give en betydende variation. Opløst kulhydrat (det kunne fx være koncentreret valle, eller en koncentreret sukkeropløsning) kunne evt. anvendes ifm. uge variation. Fx kunne man ønske at prioritere koncentreret opløst kulhydrat til hverdage, mhp. at sænke biogasproduktion en smule i weekends. Fig. 9 viser et eksempel hvor biogasproduktionen forsøges forøget i dagtimerne ved at dosere lipid (20 g/ltr) i tidsrummet 6:00 til 18:00 oven i en jævn dosering af gylle svarende til 15 døgns opholdstid. Doseringen svarer til en gennemsnitllig lipidtilsætning på 10 g/ltr (1% VS). Til sammenligning vises et forsøg på at variere biogasproduktionen ved at variere den hydrauliske belastning for en almindelig gylleproces. Der indpumpes 80% af gennemsnit i aften/nattetimer og 120% i dagtimer. Der belastes altså svarende til 18 døgns opholdstid om natten og 12 døgn om dagen. 150% 140% 130% Relativ biogasproduktion 120% 110% 100% 90% 80% 70% 60% 50% Klokkeslet Gylle indf.variation, 80/120% Lipid indf. variation (0/20 g/l) Fig. 9 Relativ variation i biogasproduktion ved højere belastning i tidsinterval 6:00-18:00. a) Ren gylleproces (55 oc, gnsmsn. HRT 15 døgn) med hhv. 80 og 120% hydraulisk belastning; b) Gylle basisproces med tilsætning af 20 g/ltr lipid (GTO) i tidsinterval 6:00-18:00. Som det ses kan der med lipid i den aktuelle mængde opnås en variation med ca. 85% gasproduktion om natten og ca. 115% om dagen, dog med nogen variation ifm. overgang fra den ene til den anden tilstand. Ikke overraskende er mulighederne ved variation i hydraulisk belastning med gylle alene yderst begrænsede, hvilket skyldes at gylles VS hovedsageligt består af kulhydrat polymer og andre ikke specielt hurtige substrattyper. 13

14 I fig. 10 er vist variationen i Lipid, LCFA og de vigtigste VFA er henover døgnet for tilfældet hvor der tilsættes 20 g/l lipid i dagtimerne VFA koncentration [g/l] Lipid, LCFA koncentration [g/l] Klokkeslet Acetat Propionat Butyrat Lipid (GTO) LCFA Fig. 10 Døgnvariation i koncentrationer af Lipid, LCFA og VFA er ved dagtime dosering af lipid 20 g/l. Det er primært den store variation i LCFA koncentration der er drivkraften bag ændring i biogasproduktion. Dog når acetat koncentrationen i løbet af dagtimerne at bygges en smule op, hvilket er medvirkende til stigende gasproduktion senere på dagen, selv om LCFA er blevet stabiliseret. Øvrige parametre, inkl. ph og CH4 % varierer stort set ikke over døgnet. Det er vigtigt her at understrege at LCFA er en potentielt kraftigt hæmmende komponent. Ved en koncentration på 0.5 g/l ville den i modellen reducere alle andre omsætningstrins væksthastighed med 50%. Døgnvariation vha. lipidtilsætning, eller endnu værre ved direkte tilsætning af LCFA, bør ske med omtanke. I det aktuelle tilfælde er den simulerede 24 timers periode én af mange med samme variationsmønster. Processen er derfor tilvænnet forholdsvis store lipid/lcfa mængder og de lipid og LCFA omsættende mikroorganismer er opformeret i tilstrækkeligt antal til at begrænse koncentrationsstigningen ved start på lipid tilsætning. Det kan derfor ikke tilrådes at lægge ud fra den ene dag til den anden med en variation i lipid tilsætning som i ovenstående eksempel. Resultatet er også på baggrund af en sund proces med lav VFA koncentration. Er dette ikke tilfældet skal man være endnu mere varsom, og nok snarere satse på stabilisering og kontinuitet. En god rettesnor kan være at hvis man ikke ser en variation i biogasproduktion der nogenlunde svarer til doseringsvariation skal man hellere undlade at variere dosering. 14

15 7. Betydning af indfødningscyklus på proces I forbindelse med ovenstående eksempler er det muligt at vurdere om varierende belastning har betydning for omsætningseffektiviteten. Intuitivt kunne man forestille sig at kontinuerlig og ensartet belastning giver den bedste effektivitet. I afsnit 5 er foretaget simuleringer med semi-kontinuert dosering (ind- og udpumpning) én time hver 3. time. Det viser sig at for basisprocessen, dvs. alm. gylle, 55 o C og 15 døgns opholdstid, er der overhovedet ingen forskel mellem kontinuerlig eller semikontinuerlig belastning. For eksemplet med gylle med høj proces VFA er der en minimal gevinst (< 1%) forbundet med semi-kontinuerlig dosering. Det gavner åbenbart lidt at give en stresset proces fred i perioder. For eksemplet med gylle plus 1% lipid er der et mindre tab (ca. 1.5%) i methanproduktion ved semikontinuert dosering frem for kontinuert. Det må skyldes et relativt større udvaskningstab i doseringsperioden end ved kontinuerligt dosering hvor koncentrationen af lipid og LCFA holdes nede på et lavere niveau. Alt i alt forholdsvis beskedne forskelle så længe diskontinuitet er på timebasis. I praksis kan man ofte ved periodisk dosering også arrangere forskudt udpumpning og indpumpning, hvilket taler lidt til fordel for periodisk belastning og muligvis opvejer den negative effekt der kan være ved diskontinuert dosering. 12 timers variation i hydraulisk belastning svarende til gylleproces eksempel i afsnit 6 viser sig også at give stort set samme methanudbytte. Lidt overraskende er det gennemsnitlige resultat for 12 timers variation i lipid dosering (2. eksempel i afsnit 6) en smule bedre end ved tilsvarende 1 time per 3 timers variation, men dog en rynke dårligere end ved kontinuerlig belastning. Det skyldes formentlig at 12 á 24 timers doseringen trods alt kun indebærer dobbelt lipid koncentration i doseringsperioden, og dermed mindre koncentrationstigning og udvaksningstab end når doseringen er en faktor 3 gange højere i én af 3 timer. 15

16 8. Seriedrift Et sidste emne der i denne omgang vil blive forsøgt belyst ved hjælp af DTU modellen er seriedrift. Ved seriekobling af reaktorer i et primærtrin og et efterudrådningstrin kan der opnås en fordel mht. sandsynligheden for efter kort tid at udpumpe uomsatte uopløste fødeemner, såsom kulhydrat polymer og protein. Til gengæld er det ikke helt indlysende hvordan de ændrede belastningsforhold i to mindre reaktorer vil påvirke processen via vækstkinetik og ph/gas balance. I nedenstående fig. 11 er vist resultatet af en simulering over 7 døgn, hvor en ét-trins proces i stabil drift (1000 m 3 reaktorvolumen) efter 12 timer omkobles til seriedrift med 85% volumen (850 m 3 ) i et primær trin og 15% volumen (150 m 3 ) i et serieudrådningstrin VFA konc. [g/ltr] Kulhydrat, Protein konc. [g/l] Biogasproduktion [m3/dag] ph Tid [timer] Tid [timer] 8.00 Acetat, primærudr. Propionat, primærudr. Series9 Kulhydrat polymer, efterudr. Protein, efterudr. Acetat, efterudrådning Propionat, efterudrådning Kulhydrat polymer, primærudr. Protein, primærudr. Biogasprod., primærudr. Biogasprod., efterudr. Total biogasprod. ph, primærudr. ph, efterudr. Fig. 11 Omkobling fra ét-trins drift til to-trins seriedrift efter 12 timer. Gylle, 55 o C, 15 døgns opholdstid Som det ses af simulering sker der kort efter omkobling en graduering af processen i de to trin. Koncentrationer stiger i det primære trin, grundet øget hydraulisk belastning, men falder ift. ét-trins drift i den seriekoblede efterudrådningstank. Også mht. ph sker der en graduering, hvor ph falder en smule i efterudrådningstanken, hvilket skyldes at der i denne fortrinsvist omsættes lavværdige substrattyper med højere CO 2 andel. Inden for den betragtede periode falder den samlede biogasproduktion en smule, men er stigende sidst i perioden. Efter stabilisering, hvor processen i de to trin har tilpasset sig fuldt ud, bl.a. mht. sammensætning af mikroorganismer, opnås resultat som angivet i tabel 3. VFA niveau i udpumpning fra serietrin er lavere end ved ét-trins drift, ligesom restkoncentration af uopløste fødeemner er reduceret svarende til at hydrolyse er mere fremskreden. Det totale methanudbytte er knap 4% højere end for ét-trins processen. 16

17 Scenarie: Basis (ét trin) Serie primærtrin Serie Efterudr. trin Enhed ph NH + 4 /NH 3 -N mg/l NH 3 mg/l Kulhydrat, g/l polymer Protein g/l VFA total * Acetat * Propionat * Butyrat * Valerat mm g/l g/l g/l g/l Serie total CO 2 (aq.) g/l Metan Nl/l-RT/dgn Biogas Nl/l-RT/dgn Metan indh. % 68.2% 69.3% 62.6% 68.4% Tabel 3 Sammenligning, ét-trins versus to-trins seriedrift med volumenfordeling 85/15% i seriekonfiguration. Begge gylle, 55 o C med samlet 15 dages opholdstid Derudover tyder tidligere simuleringer og eksperimentelle forsøg på at substratudnyttelsen yderligere er en smule bedre for seriekonfigurationen når der optræder variationer i belastning og fødesammensætning. Dette hænger sammen med at variationer ikke umiddelbart slår igennem som effluenttab men opfanges i serietrinet. Det aktuelle merudbytte vil i praksis afhænge af biomassens beskaffenhed. Jo højere andel af strukturelt og tungtomsætteligt materiale, jo højere merudbytte kan forventes ved seriedrift. Dette kan evt. have særlig betydning for omsætning af energiafgrøder, som fremover måske vil få en større betydning grundet mangel på energirigt organisk affald. 9. Modelbegrænsninger Ovenstående eksempler er alle baseret på den beskrevne DTU model for anaerob udrådning af organiske materialer. Resultaterne er derfor ikke mere retvisende end så vidt modellen er korrekt. Selv om DTU modellen har været et nyttigt værktøj over årene til at studere og forstå nogle af de vigtige faktorer i biogasprocessen er den dog ikke komplet og med visse mangler. Dels er der allerede i den nuværende model mange kinetiske parametre for de enkelte omsætningstrin som ikke alle er bestemt med samme nøjagtighed. Særligt inhiberingskonstanter kan være svære at fastlægge og skille fra hinanden. Også den anvendte konstante dødsrate på 5% af den maksimale væksthastighed er noget arbitrært sat og er formentlig i virkeligheden afhængig af forskellige procesparametre. Det er for eksempel observeret at modellen synes at forudsige en for hurtig genopretning efter en alvorlig hæmning, specielt med hensyn til propionat nedbrydning, som i virkeligheden ofte ses at hænge længe efter at 17

18 hæmningsfaktoren er reduceret. En overdødelighed under svære forhold kunne måske bringe modelrespons i bedre overensstemmelse med virkeligheden. En anden mulig faktor er at der måske bør være en tidsforsinkelse mellem ændret procestilstand og reaktion herpå fra mikroorganismerne. Derudover forudsætter modellen en fast støkiometri, hvilke måske ikke er helt korrekt. I praksis er det muligt at nogle af mikroorganismerne har flere omsætningsmuligheder som de kan skifte imellem afhængigt af procesforholdene. Fx er det tænkeligt at glukose omsætning skifter til højere propionat produktandel under svære forhold, hvilket kan være en faktor for hængende propionatkoncentration. Endelig er modellen i sin nuværende udformning ikke i stand til korrekt at simulere forholdene i høje reaktorer under hensyntagen til omrøringsintensitet. I modellen er væsken i ligevægt med gasfasen over væsken. I en virkelig reaktor kan man forestille sig at særligt CO 2 /ph balancen varierer med dybden og måske via NH 3 hæmning spiller en vis rolle sammen med omrøringsintensitet. At studere disse forhold ville kræve en modelmæssig lagopdeling af reaktoren, med både væske og gasudveksling mellem de enkelte lag. I den nuværende udgave kan der kun håndteres væskeudveksling og ikke den effekt opstigende biogasbobler vil have på højereliggende lag. En anden svaghed, som ikke kun er modelbetinget, er at det på baggrund af analyser alene er svært at vurdere nye substrattyper og blandinger. Grundet ammoniakhæmningens store betydning, og dennes afhængighed af ph i den udrådnede biomasse, er indholdet af ioner og ph buffer komponenter i substrat vigtig. Bl.a. viste det sig ifm. modeludviklingen nødvendigt netto at tilsætte den syntetiske substratdefinition et overskud af kat-ioner (svarende til Na, K, Mg etc.) for at få ph balancen til at stemme med eksperimentelle observationer. I praksis er man sjældent i besiddelse af så detaljerede analyser at det er muligt præcist at fastlægge dette kat-ion overskud, som desværre har stor betydning for de modelmæssige resultater. Ydermere burde en del af kat-ionerne formentlig være tilknyttet strukturelle (uopløste) substratemner og først frigives ved hydrolyse. Man er derfor stadig afhængig af en vis eksperimentel kalibrering, men kan dog studere visse grundlæggende aspekter. 10. Nærliggende videre arbejde Mest overraskende er måske modelberegningerne for samudrådning. Det fremgår af tabel 2, at effekten af tilsat kulhydrat ifølge modellen er væsentligt større end effekten af tilsat fedt (lipid). Resultatet kan have stor praktisk betydning. Det er derfor nærliggende at søge det bekræftet eksperimentelt. Det kunne gøres ved at sammenligne effekten af tilsat fedt og kulhydrat, f.eks. i form af GTO og ren cellulose. Dette kunne suppleres med et forsøg med tilsat findelt halm (antageligt C 14 -mærket) med henblik på at konstatere, om effekten af rene kulhydrater (cellulose) kan opnås ved tilsætning af halm. Hvis dette er tilfældet, vil det åbne nye perspektiver for brug af halm i biogasanlæg. 18

19 Resultaterne angående gasproduktionsdynamik viser, at der er mulighed for regulering af produktionen på døgnbasis, hvis et anlæg har rådighed over koncentrerede fedtholdige produkter og kan dosere disse separat. Denne mulighed har en del af biogasanlæggene allerede i dag. Relativt tungtomsættelige biomasser såsom cellulose kan ikke bruges til døgnregulering. De vil derimod være velegnede til sæsonregulering, dvs. øget produktion i vinterhalvåret, jf. forrige afsnit herom. 19

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ioannis Fotidis, Dimitar Karakashev og Irini Angelidaki Anaerob udrådning (AD) er en af de mest succesfulde vedvarende energiteknologier

Læs mere

Status for teknologierne - Biogas

Status for teknologierne - Biogas 1 Status for teknologierne - Biogas Temadag om VEVE-gasser og gasnettet STATUS for TEKNOLOGIERNE BIOGAS energinet.dk Trinity HotelHotel- og Konferencecenter 5. oktober 20 Lars Ellegaard 5. okt. 2011 2

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Caroline Kragelund 1, Christian Holst Fischer 1, Bjørn Malmgren-Hansen 1, Mette Brynjolf Jepsen 2, Per Ruby Hansen 2 1Teknologisk Institut, 2 DONG Energy Stor

Læs mere

Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre?

Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? De små fede syrer (VFA) Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? Martin Hjorth Andersen Videnskabelig assistent Liping Hao og Per H. Nielsen CENTER FOR MICROBIAL

Læs mere

Muligheder for sæson- og døgnregulering

Muligheder for sæson- og døgnregulering Muligheder for sæson- og døgnregulering af biogasproduktion Peter Jacob Jørgensen og Henrik B. Møller NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

PSO Projekt Fuldskala Demonstration af Seriedrift. Lemvig Biogas / BWSC / DTU. Slutrapport 1. November 2010

PSO Projekt Fuldskala Demonstration af Seriedrift. Lemvig Biogas / BWSC / DTU. Slutrapport 1. November 2010 PSO 2008 Projekt 10115 Fuldskala Demonstration af Seriedrift Lemvig Biogas / BWSC / DTU Slutrapport 1. November 2010 1. November 2010 Lars Kristensen/LB, Red. Lars Ellegaard/BWSC 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte

Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte Henrik B. Møller, Inst. For Ingeniør videnskab, Aarhus Universitet Nomigas projektet AP3:

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET

OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg

Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Bilag 1 Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Visualiseringsarbejdet er udført i februar måned 2014. Vi har ved opstilling af en mobillift fjernet tænkelige usikkerheder

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi. Biogas. grøn energi. Proces Anlæg. Energiforsyning. Miljø

Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi. Biogas. grøn energi. Proces Anlæg. Energiforsyning. Miljø Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi Biogas grøn energi Proces Anlæg. Energiforsyning Miljø Biogas grøn energi Proces Anlæg Energiforsyning Miljø Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi og Forsker for en dag Det

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi

Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi Acetate 70% Methanogens (aceticlastic) Complex Organic Materials/ Polymers Hydrolysis Fermentation acid synthesizing bacteria Monomers Intermediates: VFA Alcohols Acetogenesis CH4 Hydrolytic Bacteria Fermentative

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Et skridt nærmere online overvågning af biogasanlæg

Et skridt nærmere online overvågning af biogasanlæg Foreningen for Danske Biogasanlæg, driftsledermøde, Foulum, 30. oktober 2007 Et skridt nærmere online overvågning af biogasanlæg - Anvendende avanceret sensorteknologi og kemometri Michael Madsen Forskningsassistent,

Læs mere

Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi. Biogas. grøn energi. Proces Anlæg. Energiforsyning. Miljø

Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi. Biogas. grøn energi. Proces Anlæg. Energiforsyning. Miljø Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi Biogas grøn energi Proces Anlæg. Energiforsyning Miljø Biogas grøn energi Proces Anlæg Energiforsyning Miljø Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi og Forsker for en dag Det

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7 Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Drøftelse Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2018 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Mette Brynjolf Jepsen 2, Per Ruby Hansen 2 Caroline Kragelund 1, Christian Holst Fischer 1, Bjørn Malmgren-Hansen 1 1Teknologisk Institut, 2 DONG Energy Mere

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Reaktionshastighed og ligevægt

Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander

Læs mere

Reguleringens rationale

Reguleringens rationale Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Test af metanpotentiale

Test af metanpotentiale Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Test af metanpotentiale Måling af akkumuleret metanproduktion ved mesofil

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling

Læs mere

Appendix D: Introduktion til ph

Appendix D: Introduktion til ph Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.

Læs mere

Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017

Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017 Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017 Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Email: kjn@planenergi.dk Planenergi.dk Hvilke typer af halm skal biogasanlægget håndtere?

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

10209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale ( )

10209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale ( ) 10209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) sustainablebiotechnology.aau.d BioGAS Modtager tan Biogasanlæg Separering Flydende

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

PSO 2008 Projekt Fuldskala Demonstration af Seriedrift

PSO 2008 Projekt Fuldskala Demonstration af Seriedrift PSO 2008 Projekt 10115 Fuldskala Demonstration af Seriedrift ForskEl PSO projektseminar, Erritsø, August 2010 Lemvig Biogas, DTU, BWSC 1 Projektindhold & aktører Hovedformål: Demonstration og dokumentation

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald

Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald Temadag ATV Vintermødet 2018 Skiftende redoxforhold og betydningen for nedbrydning af vinylchlorid Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald 1 Skiftende redoxforhold og betydningen for nedbrydning af vinylchlorid

Læs mere

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Dansk Kvæg Kongres 2004 Niels Bastian Kristensen og Torben Hvelplund Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Email nbk@agrsci.dk

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen -

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen - Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen - Økonomiseminar 2015 Kim Paamand kip@envidan.dk Hvad snakker han om? Har vi brug for bedre styring? AnaStyr - projektet Rundspørge hvem måler og til hvad?

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Center for Statistik. Multipel regression med laggede responser som forklarende variable

Center for Statistik. Multipel regression med laggede responser som forklarende variable Center for Statistik Handelshøjskolen i København MPAS Tue Tjur November 2006 Multipel regression med laggede responser som forklarende variable Ved en tidsrække forstås i almindelighed et datasæt, der

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien

Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien Januar 2015 Indholdsfortegnelse Om rapporten... 3 Sammendrag... 3 1. Indledning...

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og centerbyer i Horsens Kommune

Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og centerbyer i Horsens Kommune Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og centerbyer i Horsens Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Data og metode...2 Centerbyerne...3 Generel udvikling for alle centerbyerne...3 Vækst centerbyer...6

Læs mere

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T

Intern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Intern rapport Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen Henrik Bjarne Møller A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJF M ARKbrug nr.

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018

Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018 DIREKTIONENS STAB Notat Kontaktperson: Thomas Herskind Dato: 27. september 2017 Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018 1. Resume og vurdering De aktuelle tal viser en gevinst ved selvbudgettering på

Læs mere