Professionshøjskolernes udviklingskontrakter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012"

Transkript

1 1-1 - BORA Kontakt: Bodil Rasmussen - - Tlf: Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er indgået mellem professionshøjskoler og Undervisningsministeriet for perioden Der peges endvidere på punkter, der kan være særligt relevante at drøfte nærmere i bestyrelser og /eller uddannelsesudvalg. _ Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Formålet med dette notat er at give et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som professionshøjskolerne i sommeren 1 har indgået med Undervisningsministeriet, sådan at medlemmer af institutionernes bestyrelser, uddannelsesudvalg og andre kan få et overblik over, hvad der satses på i sektoren. Der peges endvidere på punkter, der kan være særligt relevante at drøfte nærmere i bestyrelser og/eller uddannelsesudvalg. Udviklingskontrakterne bygger oven på tidligere udviklingskontrakter for perioden Undervisningsministeriet har i notat fra 14. september 1 afrapporteret på udviklingskontrakterne 8-9 med de videregående uddannelsesinstitutioner, og inddrager i en vis udstrækning også målene i de nye udviklingskontrakter. Notatet drejer sig om professionshøjskolerne, journalisthøjskolen, ingeniørhøjskoler og erhvervsakademier (fra 9). Undervisningsministeriets notat er vedlagt. Der bliver i det følgende af og til refereret til det. Målsætningerne i kontrakterne for 8-9, som var såkaldte 1. generations kontrakter, var følgende: Høj faglig kvalitet Uddannelse til flere Udviklingsorienterede institutioner Effektiv institutionsdrift De samme mål er videreført i de udviklingskontrakter, som er indgået mellem Undervisningsministeriet og de videregående uddannelsesinstitutioner for perioden 1. juni december 12, men resultatkrav, indikatorer og milepæle forandrer sig. Der sker en årlig afrapportering på de opstillede resultatkrav, indikatorer og milepæle, koordineret med aflæggelse af ressourceregnskaber. Ressourceregnskabet er et styringsinstrument, som omfatter forskellige indikatorer, der går på tværs af Undervisningsministeriets institutioner. Ressourceregnskabet tages i brug i 1, og har i de forudgående år været testet på forskellige institutionstyper. Knap halvdelen af de indikatorer henter sine data i Undervisningsministeriet, fx om eksamensresultater, optag, gennemførelse og frafald. Nogle indikator-oplysninger forventes trukket fra de studieadministrative systemer og andre indikatorer kræver direkte indtastning af institutionerne, fx om lærerkompetencer, særlige indsatser for øget gennemførelse, kompetenceudvikling og udviklingsprojekter. Endelig er der indikatorer, der indtastes på grundlag af forventninger (estimater) og nogle, der først tages i anvendelse senere. Notat Side 1

2 Selv om de syv professionshøjskoler har indgået udviklingskontrakter, som i vid udstrækning indeholder de samme elementer, kan man alligevel se specialiseringer, fx med hensyn til internationalt samarbejde, videnudvikling og lignende, der optræder som individuelle indikatorer. Nedenfor omtales først og fremmest en række fælles indikatorer, men ind imellem vil særlige forhold for en enkelt institution blive fremhævet. Uddannelser af høj faglig kvalitet Under denne hovedmålsætning findes resultatkrav der vedrører teori-praksis relationen, aftagervurdering af dimittenderne, anvendelsen af it i uddannelsen og internationalisering. Bacheloropgaven Et af de helt konkrete målepunkter er, i hvor høj grad de studerendes bacheloropgaver tager afsæt i institutionens forsknings- og udviklingsprojekter (FoU) og/eller et konkret samarbejde med en ekstern aktør fra praksis. Ved bacheloropgaver med afsæt i institutionens FoU-projekter forstås opgaver, som udarbejdes i sammenhæng med et eller flere af institutionens FoU-projekter, fx som delprojekt, efter nærmere aftale mellem institutionen og den studerende. Samarbejdet kan komme i stand gennem fx opslag fra institutionen eller henvendelse fra den studerende. Ved bacheloropgaver med afsæt i et konkret samarbejde med ekstern aktør forstås enten opgaver, der tager afsæt i en offentlig eller privat virksomheds konkrete ønske om belysning af en given problemstilling, fx i forbindelse med den studerendes praktikforløb. Det kan også være opgaver, hvor den studerende indsamler empirisk data (interview, spørgeskema, observation mv) i forbindelse med opgaven eller opgaver med udgangspunkt i eget eller andres praktikforløb. Bachelorprojekt der inddrager FoU, alle i gennemsnit 1 4 gns Uddannelsesinstitutionernes mål for hhv. 1, 11 og 12 minimum for alle uddannelser i gns. Det fremgår ikke, hvad der er årsagen til de meget forskellige mål, institutionerne har sat sig: Hvad ligger der bag en forskel på, at VIA sætter som mål, at 4 pct. af de studerende i 1 inddrager FoU eller praksis i bacheloropgaven, mens UCC har 85 pct. som måltal? Til sammenligning var gennemsnittet for samtlige professionshøjskoler i 9 på 66 pct. (UVM s notat, figur 2, side 8). Når der er så stor forskel på institutionerne kan det være begrundet i de uddannelser, de udbyder, eller måske i traditioner. Det kan man ikke læse ud af udviklingskontrakterne. Det er relevant at drøfte egen institutions mål og praksis i uddannelsesudvalgene. Notat Side 2

3 Det bemærkes, at UC Metropol har sat særlig fokus på at øge praksiserfaringen. Højskolen har fastsat supplerende måltal vedrørende udviklingen i antallet af kombinationsstillinger (undervisere kombinerer ansættelse på højskolen med ansættelse i praksisfeltet) og måltal for, hvor stor andel af underviserne der kommer ud i praksis hvert år. Ved ud i praksis forstås relevante og kortvarige ophold af mindst en uges varighed med henblik på at opsøge nyeste viden på området. Beskæftigelse af dimittender mv. En anden væsentlig indikator for uddannelsernes relevans og kvalitet er beskæftigelsen for de nyuddannede. Der gennemføres i kontraktperioden aftagerundersøgelser af, hvordan aftagerne vurderer dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer. Konceptet for aftagerundersøgelsen er endnu ikke færdigudviklet. Første undersøgelse gennemføres ultimo 1, og måltal fastsættes derefter. Uddannelsesudvalg inddrages i aftagerundersøgelser og får lejlighed til at drøfte resultaterne og opfølgningen herpå. Der måles endvidere på, hvor stor andelen er af dimittender, der -1 år efter fuldførelse er i beskæftigelse eller i videre uddannelse. Her er målene opdelt på minimumskrav til den enkelte uddannelse og minimumskravene til alle institutionens uddannelser i gennemsnit. Og der er navnlig på de enkelte uddannelser ret store forskelle: Andel i beskæftigelse eller uddannelse, - 1 år efter fuldførelse, minimum for den enkelte uddannelse gns Uddannelsesinstitutionernes mål for 1, 11 og 12 Forskellene er mindre markante, når man sammenligner de enkelte uddannelsesinstitutioner som helhed: Andel i beskæftigelse eller uddannelse, institutionen som gennemsnit, -1 år efter fuldførelse Uddanelsesinstitutionernes mål for hhv. 1,11 og 12 Notat Side 3

4 Til sammenligning var dimittendbeskæftigelsen som gennemsnit for samtlige professionshøjskoler 85 pct. i 6, 9 pct. i 7 og 91 pct. i 8. Tallene for 9 er ikke tilgængelige endnu (UVM s notat, figur 1, side 6). Måltallene for de enkelte institutioner afspejler naturligvis forskellige i det lokale eller nationale arbejdsmarked for institutionens uddannelser, men også en forskellig vurdering af, hvad den aktuelle økonomiske krise betyder for dimittendernes beskæftigelsesmuligheder. Uddannelsesudvalgene drøfter uddannelsernes dimensionering i forhold til den aktuelle og mere langsigtede efterspørgsel regionalt og nationalt. Bestyrelsen drøfter måltallene bl.a. i forbindelse med opfølgning på højskolens strategi for regional uddannelsesdækning. Internationalisering Uddannelsernes kvalitet måles også på indikatorer, som vedrører de studerendes og undervisernes ophold i udlandet. Der er måltal for hvor stor en andel af et givet års færdiguddannede, som i løbet af studiet har gennemført et studie- eller praktikophold i udlandet på mindst 2 uger. Andel dimittender med udlandsophold under uddannelsen Andel pr. uddannelsesinstitution i 1, 11 og 12 Der er også måltal for andelen af underviserne, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet. I måltallet indgår fastansatte undervisere på grund-, efter- og videreuddannelse, som inden for året har gennemført et undervisningsophold i udlandet. Opgørelsesmetoden varierer noget fra højskole til højskole. Det giver derfor ikke mening at sammenligne højskolernes måltal. Men man kan konstatere, at der er meget forskellige ambitioner på dette felt. UC Syd adskiller sig fra de øvrige højskoler ved at have en række supplerende måltal for international aktivitet, som fx antallet af udenlandske studerende, som er på udveksling eller studieophold på UC Syd antallet af medarbejdere der er involveret i internationale udviklingsprojekter antallet af internationale projekter antallet af medarbejdere, som gennemfører sproglig efteruddannelse antal undervisere, der underviser på engelsk- eller tysksprogede kurser antal udbudte kurser på fremmedsprog antal publicerede artikler på engelsk. Uddannelsesudvalgene kan drøfte, om der er behov for at nye initiativer for at fremme internationalisering af uddannelser. Notat Side 4

5 Uddannelse til flere Under denne hovedmålsætning findes resultatkrav vedr. gennemførelse, fleksibilitet og efterog videreuddannelse. En afgørende indikator er naturligvis frafaldet blandt de studerende. Der måles på, hvor stor en andel af de nyoptagne studerende, der fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutningen af 1. studieår. Det fremgår af UVM s notat (side 11, figur 5) at gennemsnitlig 85 pct. af de studerende i 9 fortsat var indskrevet på uddannelsen ved udgangen af 1. studieår. Variationen mellem højskolerne lå mellem 82 og 89 pct. Uddannelsesudvalgene bør se nærmere på, hvad der er årsag til det forskellige frafaldsmønster fra uddannelse til uddannelse og fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution. Både bestyrelse og uddannelsesudvalg bør følge, hvordan den store søgning til uddannelserne i 9 og 1 eventuelt påvirker gennemførelsesmønstret generelt og på enkelte uddannelser. De konkrete måltal for (gennemførelse som minimum pr. uddannelse og minimum for institutionen) fremgår af de følgende figurer: Mindste andel der gennemfører 1. studieår pr. uddannelse Uddannelsesinstitutionernes måltal for 1, 11 og 12 UCN er en fusion af professionshøjskole og erhvervsakademi, det giver en anden uddannelsesprofil, hvilket kan være en forklaring på, at gennemførelsesprocenten ligger relativt lavere end de øvrige. Forskellene udjævnes til dels, når man ser på måltallene for uddannelsesinstitutionen som helhed: Notat Side 5

6 Mindste andel der gennemfører 1. studieår, gennemsnit for uddannelsesinstitutionen Uddannelsesinstitutionerns måltal for 1, 11 og 12 Fleksibilitet Når det drejer sig om fleksibilitet i uddannelserne lægges der vægt på, at uddannelserne udbydes i fleksible former for tilrettelæggelse, det kan være med særlig fokus på sammenhængen mellem job og uddannelse, særlige spor eller toninger, netbaseret undervisning eller andre fleksible tilrettelæggelsesformer. Det behøver ikke at være en hel uddannelse, der tilrettelægges fleksibelt målingerne omfatter også dele af uddannelser, der er fleksible. Højskolernes prioriteringer af fleksibiliteten, herunder forskellige former for fleksibilitet, varierer meget. Det er meget sandsynligt, at en del af variationen kan forklares med en forskellig vurdering af, hvad der ligger i begreberne, mens andre variationer kan forklares med højskolens uddannelsesudbud og/eller beliggenhed. Eksempelvis er der stor forskel på, hvordan job/uddannelse prioriteres som en måde at fremme fleksibiliteten på: Andel af uddannelser udbudt med særlig fokus på job/uddannelse Institutionernes mål for hhv. 1,11 og 12 UC Metropol har ikke opstillet konkrete mål i udviklingskontrakten. Der er også stor forskel på, i hvilken udstrækning institutionen vælger at satse på it- eller netbaserede uddannelser: Notat Side 6

7 Andel af uddannelser, der udbydes netbaseret Institutionernes mål for hhv. 1, 11 og 12 UC Metropol har ikke opstillet konkrete mål i udviklingskontrakten. Uddannelsesudvalg bør drøfte, hvad det betyder for søgningen og kvaliteten af uddannelserne, at der er fleksibilitet i uddannelserne. En særlig dimension af fleksibiliteten er brug af specielle toninger af uddannelser. Også her er højskolernes satsning meget forskellig, og det er interessant, hvad institutionens valg af spor/toninger betyder for beskæftigelsen af de færdiguddannede, både som nyuddannede og på længere sigt. Både bestyrelse og uddannelsesudvalg bør følge sammenhængen mellem graden af specialisering og beskæftigelsen nøje i de kommende år. Andel af uddannelser med særlige spor/toninger Institutionernes mål for udbud i hhv. 1, 11 og 12 UC Metropol har ikke opstillet konkrete mål i udviklingskontrakten. Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelsesindsatsen er en væsentlig del af målet om uddannelse til flere. Her er de enkelte målepunkter dog meget abstrakte, der skal gennemføres aftagerundersøgelser for at kunne fastsætte konkrete mål for området. Aftagerundersøgelse forventes gennemført ultimo 1. VIA har særligt fokus på området, og har fastsat delmål for antal udbud, der udbydes i samarbejde med erhvervsakademier, mens UCN og UC Syddanmark har fastsat måltal for aktivitet og deltagere i de udbudte efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Notat Side 7

8 Uddannelsesudvalgene bør være opmærksomme på, hvordan deres højskole gennemfører aftagerundersøgelser og målsætter indsatsen på efterog videreuddannelsesområdet. Uddannelsesudvalgene bør drøfte, hvilke behov der er for udvikling af efter- og videreuddannelsestilbuddet, herunder om der er særlige behov for efteruddannelsestilbud til ledige inden for professionen. Udviklingsorienterede institutioner Hovedmålsætningen om at institutionerne skal være udviklingsorienterede sådan at udvikling af ny viden understøtter kvalitetsudviklingen af uddannelserne, omsættes i forskellige mål som fx, hvor stor andel af det samlede årsværk der anvendes på forsknings- og udviklingsaktiviteter, andelen af undervisere med en ph.d.grad samt institutionens forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med andre og den samlede eksterne finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det varierer meget (mellem 8 og 23 pct. i 1) højskolerne imellem, hvor stor andel af de samlede årsværk der anvendes på forskning og udvikling. 3 Procent af årsværk anvendt på forskning og udvikling Metro UCC UCSJ UC Syd UCL VIA UCN Institutionernes mål for hhv. 1, 11 og 12 UCN har ikke oplyst måltal i kontrakten. Som en del af opmærksomheden på institutionernes arbejde med ny viden ses der også på de ansattes kvalifikationer. Der er forskel på, hvor mange af underviserne, der har en ph.d. grad: Andel af undervisere mv med ph.d.grad 1 5 Institutionernes mål i 1, 11 og 12 To af professionshøjskolerne angiver supplerende mål for, hvordan de vil igangsætte nye ph.d. studerende, UC Metropol planlægger at igangsætte i alt 21 ph.d.-studerende i perioden 1-12, mens UC Syddanmark planlægger at igangsætte 6. Det er muligt, at også de øvrige professionshøjskoler har planlagt at igangsætte ph.d. studerende i perioden, det ses bare ikke tydeligt i kontrakterne. Notat Side 8

9 Både bestyrelse og uddannelsesudvalg bør drøfte, hvordan man fremmer andelen af undervisere mv. der har en ph.d. grad. Samarbejdet med andre institutioner mv. om udvikling af viden Udviklingskontrakterne forsøger at afdække og opstille mål for professionshøjskolernes samarbejde med andre aktører om udvikling af ny viden. Det overordnede mål er at fremme udvikling af ny viden i samspil med forskning og praksis med henblik på at generere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked. Professionshøjskolernes profil er forskellig, og selv om man næppe kan foretage en fuldstændig sammenligning af deres måltal, så er det alligevel interessant at se forskellene, som giver anledning til overvejelser om, hvordan man løser opgaverne fra institution til institution. Andelen af projekter, der gennemføres i samarbejde med en forskningsinstitution 4 Institutionernes mål i 1, 11 og 12 UCC opgør sine samarbejdsprojekter på anden måde. Omfanget af institutionens samarbejde med forskningsinstitutioner bør drøftes i både bestyrelser og uddannelsesudvalg. I udviklingskontrakterne opstiller de fleste professionshøjskoler også mål for, hvor mange samarbejdsprojekter man arbejder for at gennemføre i samarbejde med kommuner, regioner, andre uddannelsesinstitutioner mv. Nogle professionshøjskoler har et tæt og udbygget samarbejde med kommuner, andre har i højere grad samarbejde om udviklings- og forskningsprojekter med regioner. Og en højskole som VIA betoner et væsentligt samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner, mens UC Syddanmark har et stort samarbejde med danske private virksomheder. Fælles for alle professionshøjskoler er dog behovet for at udvide samarbejde med andre aktører, for at kunne tiltrække finansiering til forsknings- og udviklingsopgaver. Både bestyrelser og uddannelsesudvalg bør drøfte, hvordan man kan udvide kredsen af samarbejdspartnere. Målene for den eksterne finansiering af højskolernes forsknings- og udviklingsprojekter er temmelig stor, sammenlignet med den finansiering, som staten bidrager med. Notat Side 9

10 Omfang af ekstern finansiering af forskning og udvikling, mio. kr UC Metropol UCC UCSJ UC Syd UCL VIA UCN Institutionernes måltal 1, 11 og 12 Den eksterne finansiering er i alle tre år mere end 3 mio. kr. årligt. Til sammenligning var den samlede eksterne finansiering i 9 på professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler (jf. UVM s notat side 17) på 343,9 mio. kr. Og til yderligere sammenligning modtager professionshøjskolerne fra globaliseringspuljen godt mio. kr. årligt til udvikling af ny viden i perioden Det efterlader spørgsmålet om, hvor professionshøjskolerne så i øvrigt henter finansieringen af udvikling af ny viden, for de investerer nemlig mindst 3 gange så meget i forsknings- og udviklingsprojekter, som de modtager fra globaliseringspuljen til formålet. Uddannelsesudvalgene bør drøfte, hvordan den videnudvikling, der finder sted i professionshøjskolen, konkret omsættes til gavn for de grund-, efterog videreuddannelser, som ligger indenfor udvalgets område. Til målsætningen om mere udviklingsorienterede institutioner hører også mål, der vedrører antallet af publicerede artikler og lignende, antallet af interne faglige netværk, udvikling af særlige uddannelsestilbud i samarbejde mellem videncentre og aftagere, som specielt UC Syddanmark har prioriteret i sin kontrakt. Effektiv institutionsdrift Under denne hovedmålsætning, som skal sikre, at institutionerne fungerer som enhedsinstitutioner med en smidig og koordineret opgavevaretagelse på tværs af institutionen og med en effektiv ressourceanvendelse, ligger resultatkrav om målrettet prioritering af undervisernes arbejdstid til undervisning og udviklingsaktiviteter. Nogle institutioner supplerer dette krav med mål om øget investering i udvikling, mere effektiv it-anvendelse mv. Notat Side 1

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen

Læs mere

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen

Læs mere

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 25. april 2012

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 25. april 2012 Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Sjælland 25. april 2012 Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 University College Sjællands udviklingskontrakt-resultater for

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA Københavns

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være Dekan Johny Lauritsens resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

UCL s målkompleks 2015-17

UCL s målkompleks 2015-17 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UCL s målkompleks 2015-17 Fælles retning, styrket sammenhæng, bedre koordinering, simplere opfølgning. UNIVERSITY COLLEGE Opsummering af formålet bag målkomplekset Det er ambitionen

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være Uddannelsesdirektør Hanne Dorthe Fischer: Resultatlønskontrakt 1. januar - 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

3.3. Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol

3.3. Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol 3.3 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger] Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 [Institutionens navn] Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og VIA University College

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og VIA University College Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og VIA University College Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og VIA University

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 23. april 2013

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 23. april 2013 Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Sjælland 23. april 2013 Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 University College Sjællands udviklingskontrakt-resultater for

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden...

Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden... Dagsorden Mødedato: Torsdag den 31. oktober 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale: Deltagere: Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd]

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007 [CVU Sjælland og CVU Syd] [Der udfyldes ét samlet skema for institutionens målbare succeskriterier] [Her angives en sammenfatning

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering 09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. u?' n Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Nils Peter Terp Uhre Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 64.600,- (niveau marts 2013) Som opfølgning på revisionsprotokollen

Læs mere

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være 1 Rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Bemærkninger Lavt frafald blandt de studerende på

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Velkommen! Fyraftensmøde for uddannelsesudvalgene, 4. september 2014

Velkommen! Fyraftensmøde for uddannelsesudvalgene, 4. september 2014 Velkommen! Fyraftensmøde for uddannelsesudvalgene, 4. september 2014 Velkommen Stort velkommen som medlemmer af UCSJ s uddannelsesudvalg for perioden 2014 2018. I dag er ekstraordinært møde grundet kompakt

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Side 1 af 5 Finanslovsudspil placerer professionshøjskolers rolle i forskning og udvikling på europæisk niveau - 27.8. Pressemeddelelse - udsendt af Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden... 2

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden... 2 Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 23. oktober 2012 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Afbud: Mødesekretær: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø følger Uddannelsesudvalg

Læs mere

Milepæle Her angives den eller de tilhørende. indikatorer (som det fremgår af udviklingskontrakten)

Milepæle Her angives den eller de tilhørende. indikatorer (som det fremgår af udviklingskontrakten) Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 Professionshøjskolen University College Sjælland Sammenfatning af målopfyldelsen Med 56 % helt opfyldte, 22 % der ikke er opfyldt og 22% der er delvist

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Udviklingskontrakt 2015-2017

Udviklingskontrakt 2015-2017 Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem uddannelses- og forskningsministeren og Erhvervsakademi Aarhus MELLEM UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN OG ERHVERVSAKADEMI AARHUS Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst

Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020 Velfærdsuddannelser i vækst UCC 2020 VELFÆRDSUDDANNELSER I VÆKST Velfærdsprofessionerne under forandring. Krav

Læs mere

Notat. Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner

Notat. Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner Notat Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden 2015-2017 Dette notat indeholder en kort beskrivelse og motivering

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Mål og initiativer besluttet på politisk topmøde mellem KL, Danske Regioner, FTF, LO og Danske Professionshøjskoler D. 7. januar 2015 STÆRKE UDDANNELSES-

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Aftaletekst 2. nov. 2006. Tema 4 - Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse

Aftaletekst 2. nov. 2006. Tema 4 - Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse Aftaletekst 2. nov. 2006 Tema 4 - Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse Den teknologiske udvikling og globaliseringen har øget efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske

Læs mere

Undersøgelse af arbejdet i uddannelsesudvalg 2015

Undersøgelse af arbejdet i uddannelsesudvalg 2015 NOTAT 15-0580 - BORA - 29.10.2015 KONTAKT: Bodil Rasmussen - BORA@FTF.DK - TLF: 33 36 8869 Undersøgelse af arbejdet i uddannelsesudvalg 2015 FTF gennemførte i foråret 2015 en undersøgelse af arbejdet i

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Hjørring Kommune og UCN. Hjørring Kommune. uc:n. Uddannelse i virkeligheden

Partnerskabsaftale mellem Hjørring Kommune og UCN. Hjørring Kommune. uc:n. Uddannelse i virkeligheden Partnerskabsaftale mellem og UCN uc:n u r n im Partnerskabsaftale mellem og UCN 1 Indledning For at fremme fælles interesser indgår og UCN en partnerskabsaftale for perioden 1. april 2016-1. april 2018.

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere