KG Aktive og producerende elever bedre læring

Transkript

1 KG Aktive og producerende elever bedre læring You and Me are We Københavns åbne Gymnasium forstår sig selv som en del af både det globale og det lokale samfund og uddanner unge til dygtige, demokratiske, deltagende verdensborgere

2 KG s DNA KG s overordnede målsætning er at skabe bedst mulig læring for hver enkelt elev, og vi tror på, at aktive, producerende elever lærer bedre. Derfor gør vi i det kommende skoleår en ekstra indsats i forhold til: Gode relationer Vi har gennem flere år prioriteret at opbygge gode relationer til eleverne og har set meget fine resultater af dette. Målet for os er fortsat, at flere gennemfører uddannelsen, og at færre forlader uddannelsen undervejs. Alle kan støtte op omkring dette. Kontaktlærerens opgave er sammen med læringsvejlederen at have en god kontakt til den enkelte elev og tidligt tage initiativ til møder med eleven og evt. elevens forældre, hvis der opstår problemer. Det er lærerteamets ansvar, at dette sker. Men alle lærere bidrager til dette gennem konstruktiv feedback, uformelle samtaler og deltagelse i arrangementer på KG. Producerende elever Vi strukturerer undervisningen, så eleverne bliver aktive, producerende studerende. Det er søjlelærernes ansvar, at dette sker, og at der planlægges større projekter, der giver eleverne mulighed for at fordybe sig og for i praksis at opleve fagenes samspil. Dette gøres bl.a. ved at inddrage FN s verdensmål for bæredygtighed i undervisningen, så eleverne får mulighed for gennem fagene at forholde sig aktivt til deres omverden og fremtid. Men alle lærere bidrager gennem deres undervisning til, at ideen og visionen om producerende elever bliver til virkelighed. Fællesskab I skoleåret 16/17 arbejdes der med at revitalisere You and Me are We. Skolens identitet og You and Me are We hænger uløseligt sammen, og det er afgørende for trivslen og arbejdsmiljøet, at betydningen bliver tydeliggjort, sådan at alle på skolen oplever ejerskab over og deltager i KG- fællesskabet. Der afholdes derfor en You and Me are Wedag i efteråret, og der vil være et særfokus i forbindelse med KG s 10 års fødselsdag i januar. Derudover vil skoleåret 2016/17 byde på nogle mindre initiativer for at styrke trivslen og opbygge nye stærke traditioner. Videndeling Mange ansatte vil i skoleåret opleve, at der skal afvikles flere undervisningstimer end sidste år. Det kan derfor være nødvendigt at omtænke forberedelsen og i visse forløb prioritere mindre forberedelse. For at understøtte dette er det nødvendigt at hjælpe og aflaste hinanden gennem videndeling. I dette skoleår er der indtænkt mere tid i faggrupperne til videndeling og 2

3 idéudvikling. Hver lærer er kun forpligtet til at bidrage i én faggruppe, men må gerne deltage i flere. For at understøtte processen starter vi skoleåret op med et et kort fællesmøde (30 min.), hvor vi diskuterer processen og tegn på, at faggrupperne bevæger sig i den rigtige retning. Derefter vil faggrupperne arbejde, og efter 2 mdr. mødes faggrupperne til et kort møde (15 min.) med en leder og redegør for, hvor de er i processen. Derefter kører faggrupperne videre indtil jul, og inden jul afholdes der et kort fællesmøde (30 min.), hvor der opsummeres på, hvor langt faggrupperne er nået. I forårssemestret køres en lignende proces med et kort opstartsmøde med fokus på tegn på, at vi er på rette vej, decentralt arbejde med et kort møde undervejs med en leder samt et afsluttende længerevarende møde (60 min.), hvor vi gør samlet status. Dialog Der har i skoleåret været rejst en kritik af, at der ikke var en god nok dialog mellem ansatte og ledelsen og mellem ansatte indbyrdes. Håbet er, at den omstrukturering af møderne, samarbejdsplanen lægger op til, vil hjælpe os i en bedre retning. For at understøtte denne udvikling starter vi skoleåret med et længerevarende møde (60 min.), hvor vi fokuserer på udfordringer og tegn på forbedringer, efterfulgt af et kort møde (15 min.) omkring efterårsferien. Vi afslutter denne del inden jul med at gøre status på, hvor vi er. Efter jul holder vi et møde (30 min.), hvor vi fastlægger nye tegn på forbedringer, efterfulgt af et kort møde (15 min.) omkring marts. Vi afslutter skoleåret med en samlet status. For yderligere at understøtte dialogen på KG afholder vi MUSsamtaler med hver enkelt medarbejder i skoleåret. Op til MUS- samtalen overværes en halv bloks undervisning. HF Handleplanen tager udgangspunkt i tre områder: I de undervisningsmæssige initiativer med lektieintegreret undervisning og omlagt elevtid, i udvikling af studiekompetencer og i at formindske fravær og frafald gennem tutorfunktionen. Undervisningen på 1.hf er lektieintegreret, hvilket betyder, at eleverne læser og arbejder på skolen i tæt samarbejde med deres lærere. Da hf erne på 2. år (2016/17) stadigvæk har deres ipads som materialeplatform er det vigtigt, at deres lærere gør det muligt for eleverne at bruge den. Den lektieintegrerede undervisning løses der op for på 2. år: Eleverne kan lave lektier hjemme også som øvelse i at gøre det. Det er således op til lærer og elever på det enkelte hold i samarbejde at skabe rammerne for, hvordan eleverne skal forberede sig hjemme til timerne. Der skal løbende arbejdes med faglig tryghed og mestringsstrategier gennem bevidst arbejde med forforståelse, faglig læsning og sprog. Tiltag, der skal udvikles i søjlen og i teamarbejdet. 3

4 Elevernes skriftlige kompetencer styres og styrkes via moduler i omlagt elevtid. Eleverne i 1.hf skal det første halve år aflevere deres skriftlige produkter inden modulets afslutning, så læreren sikrer, at alle elever arbejder med deres skriftlighed med udgangspunkt i den enkelte elevs niveau. I to hfklasser (2q og 2r) vil der i skoleåret 2016/17 foregå en afprøvning af skrivestrategier i dansk med henblik på at udvikle den myndige og aktive skriver. Denne afprøvning er en udløber af et forskningsprojekt på SDU om faglighed og skriftlighed. Studiekompetencerne skal understøttes af globale stofområder og producerende elever via projekter hen over to år. Overordnet tager projekterne udgangspunkt i FN s Verdensmål. I 1.hf vil der være et projekt i nffagene og et projekt om menneskerettigheder og kampagner i dansk og engelsk. I 2.hf arbejdes der med menneskerettigheder primært i ks. Der skal være elementer af produktion og mundtlighed i alle tiltag. I forbindelse med fokus på fravær, frafald og udvikling af studiekompetencer og motivation er det vigtigt at styrke elevernes selvbevidsthed og handlekompetencer. Tutorsamtalerne er en coachende samtale, hvor der lægges vægt på en spørgende og positiv tilgang til eleven. Lærertutorerne skal arbejde tæt sammen med læringsvejledere, elevcoach, studiecoaches og læsevejledere. Endvidere vil der være et karrierefokusforløb for eleverne, hvor både 1.hf og 2.hf deltager løbende. Indsatser og udviklingstiltag, der styrker gode relationer og producerende elever: Synlig læring På KG forstår vi synlig læring som et vigtigt redskab i forhold til at skabe bedre læring for eleverne. Synlig læring er et praksisnært fundament for alle aktiviteter i forbindelse med undervisning som en tydeliggørelse og eksplicitering af de faglige mål i det enkelte fag, som didaktisering af erfaringer i forløb, i den enkelte time og sekvens, som et øget fokus på elevernes forståelse af sig selv som aktive, kritiske lærende og som et øget fokus på lærere og elevers relation til hinanden. I dette skoleår vil arbejdet med synlig læring være centreret i faggrupperne. Alle lærere skal i dette skoleår prøve synlig læring i mindst ét fag og dele erfaringer i faggruppen, sådan at alle hører mange forskellige eksempler på synlig læring fx i forberedelsen, screening af elevernes udgangspunkt, formulering af eksplicitte mål på baggrund af de faglige mål i læreplaner, kompetencefokus for forløb hvornår har jeg lært det?, forskellige former for feedback etc. 4

5 KG vil i perioden deltage i et forskningsprojekt omhandlende karaktergivning og bedømmelsesformer på ungdomsuddannelserne. Forskningsprojektets formål er at undersøge, hvordan forskellige bedømmelsesformer og feedbacktyper bidrager til og påvirker de unges myndiggørelse og læring. Bæredygtighed, globalt ansvar og medborgerskab På KG arbejder vi for, at det globale perspektiv spiller en naturlig rolle i undervisningen i alle fag ved at lade undervisningsforløb og projekter tage udgangspunkt i virkelighedens problemstillinger og anskue dem ud fra et globalt perspektiv. Det handler om at lære at forstå verden som tæt forbundet og forstå, hvordan handlinger har konsekvenser ikke blot lokalt, men også globalt. I lighed med de foregående år er de 4 globale kompetencer Global Faglighed, Interkulturel dannelse, Kaosparathed & Handling og Horisont centrale for det globale arbejde på KG. Som noget nyt danner FN s 17 bæredygtighedsmål en ramme for arbejdet for at gøre det lettere for eleverne at se den større sammenhæng (se bilag bagerst). Hver søjle vælger hvilke af de 17 bæredygtighedsmål, de vil arbejde særligt med, og hvordan de vil strukturere det globale arbejde. De enkelte lærerteams har ansvaret for, at alle elever på KG trænes i de globale kompetencer (se bilag bagerst) og møder undervisning, som forholder sig til bæredygtighedsmålene. Det er ikke nødvendigvis teamets opgave at udføre den globale undervisning. Studieturen i 2.g skal rumme et samarbejde med en ekstern aktør og arbejde med mindst to globale kompetencer. Se evt. progressionsplan for et globalt gymnasieliv. Tværfaglighed Tværfaglighed lægger op til projektbaseret undervisning. Det globale problemfelt giver rig mulighed for både tværfaglighed, og for at eleverne via innovative processer idégenererer, opstiller et problemfelt, analyserer sig frem til en problemløsning og slutter med at skabe et produkt, som er værdiskabende for dem selv og andre. De udvikler samarbejds og formidlingskompetence i den producerende proces og kvalificerer sig således til deres videre uddannelsesforløb. Studieretningsdagen er en oplagt mulighed til at udfolde dette. Skriftligt arbejde og ny skriftlighed På KG anvendes Ny Skriftlighed til undervisning i alle fag; dvs. der arbejdes med at skrive i den daglige undervisning, både i stort og småt, proces og produktorienteret. Velgennemtænkte og planlagte skrivehandlinger skaber både større ro og fordybelse samt bedre læring. Der skrives både på papir, computer og ipads. 5

6 På KG bruges også omlagt elevtid; dvs. at alle afleveringer så vidt muligt påbegyndes på skolen, således at eleverne har tydelige læringsmål og aldrig skal starte på bar bund derhjemme. Det samme gælder feedback på de enkelte opgaver; målet er i så høj grad som muligt at give fyldig mundtlig feedback frem for lange skriftlige kommentarer. Feedbackmetoder kunne være Peerrespons, logbøger og refleksionsskrivning, videorespons og faglig facebookskrivning. I år vil skriftlighedsgruppen arbejde projektorienteret og undersøgende for derigennem forhåbentlig at kunne komme med en gyldig oversigt over god skriftlighed på KG. Innovation Innovation skal fremover i højere grad inkorporeres i den daglige undervisning på KG end være enkeltstående innovative forløb. Lærerne skal have fokus på de fem innovationskompetencer (navigation, samarbejde, handling, kreativitet og formidling). Hvert lærerteam aftaler, hvordan de vil holde fokus på kompetencerne. Der skal være specifikt fokus på samarbejdskompetencer i 1.g, da det kan være med til at forebygge frafald. Undervisningen på KG skal i højere grad være projektorienteret, og undervisningen skal i højere grad munde ud i produkter. Målet er producerende elever. Innovation kobles med det globale indsatsområde. Derfor bliver emnet for AT3 FN s bæredygtighedsmål. Alle elever vælger Bopgaven med innovation. Ovennævnte fokuspunkter italesættes og afprøves på workshops på KG. Lærere og ledelse deler undervisningserfaringer på onsdagsmøder, søjlemøder og faggruppemøder Der oprettes faste samarbejdsaftaler med eksterne parter. 6

7 BILAG Samarbejdsplan for KG For at forbedre dialogen og møderne på KG, har vi beskrevet en plan for samarbejdet på KG. 1. Samarbejdet i søjler og klasseteams a. Samarbejdet i søjler og klasseteams er først og fremmest et kollegialt læringsfællesskab med fokus på elevernes trivsel, integration, læring og gennemførsel. b. I søjlen diskuteres, vedtages og evalueres indsatser og udviklingstiltag, der understøtter ovenstående. Der besluttes fx hvilken form for elevsamtaler, der arbejdes med, og erfaringerne opsamles. Karakterer, undervisningsevalueringer og trivselsundersøgelser diskuteres i klasseteamet og danner grundlag for kommende indsatser og udviklingstiltag i søjlen. c. Klasseteamet fordeler i samarbejde med studieretningslederen opgaver ligeligt imellem sig i forhold fællesarrangementer på KG og indkalder klassens lærere til møde to gange om året. På disse møder informeres der om indsatser, og elevernes trivsel, læring og gennemførsel diskuteres. Der tages fx beslutninger om fag og lærerbesætning på kommende studieture og om hvilke partnerskaber, klassen arbejder med. Alle lærere i teamet har elevsamtaler. Kun for HF indlægges møde/samtaletider i skemaet. d. Studieretningslederen er sammen med lærerne ansvarlig for kommunikation i søjlen og mellem søjlen og ledelsen. Studieretningslederen skal skaffe sig indsigt i søjlens elevers trivsel, integration, læring og gennemførsel samt initiere og evaluere søjlens indsatser. e. Det er muligt for lærerne at invitere studieretningslederen med til arbejdstidssamtalen i foråret. 2. Samarbejdet i faggrupperne a. Samarbejdet i faggrupperne er først og fremmest et kollegialt læringsfællesskab, der centrerer sig om fagdidaktisk udvikling med det formål at forbedre elevernes læring i faget. b. I faggrupperne diskuteres, vedtages og evalueres indsatser og udviklingstiltag, der har til formål at forbedre elevernes læring i faget. c. Faggruppen vil typisk arbejde i mindre, selvvalgte teams med forskellige indsatsområder. d. Faggruppelederen er ansvarlig for kommunikation i faggruppen og mellem faggruppen og ledelsen og for at initiere og evaluere faggruppens indsatser. Faggruppelederen er ansvarlig for at holde sig opdateret om elevernes læring i 7

8 faget via databanken. Faggruppelederen er ansvarlig for, at kollegerne inddrager og anvender skolens indsatsområder i fagene. 3. Mødeplan for skoleåret a. Der vil være en mødeblok hver 14.dag i 4.modul (onsdag). Denne mødeblok består altid af en fælles opstart efterfulgt af et søjlemøde/teammøde, hvor det vil være naturligt, at en del af søjlemødet foregår i klasseteamet. Studieretningslederen er ansvarlig for mødets indhold og afvikling. Alle ansatte kan komme med input til den fælles del. Indlæg meddeles til MP senest to dage før. b. Der afholdes faggruppemøde en gang hver 3.uge i tidsrummet Faggrupperne aftaler selv placeringen af dette møde. Som ansat vælger man en primær faggruppe, som man deltager i. Andre faggrupper deltager man i efter behov. c. Der indlægges fire længerevarende fællesmøder i henholdsvis september, december, marts og juni fra kl Det er muligt for alle lærere at komme med input til disse møder ved senest 14 dage før at aflevere forslag til emner, der ønskes debatteret i fællesskab. PU og ledelsen er ansvarlige for at fastsætte dagsorden og for at rammesætte mødet. d. Alle andre møder aftales autonomt. 4. Pædagogisk udvalg udbyder i næste skoleår 3 halve dage med et fælles program for alle og 8 blokke med tilbud om vejledning/kompetenceudvikling. Derudover vil der være opstartsdage og nytårskur. 8

9 9