Retorik og dannelse. FiP i retorik Tornbjerg Gymnasium 9. marts Hans Elgaard Mogensen

Transkript

1 Retorik og dannelse FiP i retorik Tornbjerg Gymnasium 9. marts 2017 Hans Elgaard Mogensen he@risskov-gym.dk

2 Kort intro Hans Elgaard Mogensen Cand. Mag. i retorik, engelsk og dansk Master i Gymnasiepædagogik: Retorisk medborgerskab et moderne dannelsesbegreb i Stx? (2016, SDU) med problemformuleringen: I hvilken udstrækning giver styredokumenterne for Stx grundlag for at undervise i retorisk agency og retorisk medborgerskab på tværs af fag?

3 Udgangspunkt Hvordan klæder vi retorikeleverne på til at deltage kritisk, kvalificeret og aktivt i et demokratisk samfund?

4 1.1. Identitet Retorikkens emne er produktion og vurdering af hensigtsbestemte ytringer set i forhold til deres kommunikationssituation. Retorik er et kulturfag, som bygger videre på en klassisk vestlig tradition for undervisning i tekstproduktion, i nyeste tid videreført med studiet af offentlig argumentation og formidling. Retorikfaget er karakteriseret ved sit integrerede arbejde med teori og praksis. Faget er analytisk, produktivt og normativt, idet dets teori i vid udstrækning handler om god praksis, dvs. opstiller kriterier for, hvordan man kan vurdere kvaliteten og effekten af argumenterende og formidlende ytringer. Faget har fokus på, hvilke arbejdsmetoder man kan bruge for at producere hensigtsmæssige ytringer. Fagets hovedaktiviteter er tilegnelse af retorisk teori og tankegang, arbejde med retorisk praksis og studium af autentiske mundtlige og skriftlige ytringer. (min kursivering)

5 1.2. Formål Retorik C er et dannelsesfag. Gennem kundskab, viden og bevidsthed om sprogets funktioner og situationsbestemthed erhverver eleverne kompetence i retorisk praksis. Faget har fokus på retorisk medborgerskab forstået som elevens evne til at deltage kritisk, kvalificeret og aktivt i et demokratisk samfund og bidrage til udvikling og forandringer såvel nationalt som globalt. Retorik C er et studieforberedende fag. [ ] (min kursivering)

6 2.1. Faglige mål 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne producere og vurdere mundtlige og skriftlige argumenterende og formidlende ytringer, der er udformet retorisk hensigtsmæssigt og sprogligt kvalitetsbevidst i forhold til deres genre og kommunikationssituation, og de skal kunne anlægge en retorisk betragtning på autentiske argumenterende og formidlende ytringer. Herunder skal de kunne: bruge grundlæggende retoriske begreber om produktion, reception og analyse af autentiske ytringer argumentere for et standpunkt på en måde, der er egnet til at overbevise formidle faglig viden på en måde, der er egnet til at interessere og oplyse foretage retorisk kritik dvs. analysere og vurdere kvaliteten og effekten af autentiske ytringer give konstruktive ændringsforslag til autentiske ytringer demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder forstå de funktioner og den indflydelse, som ytringer kan have i relation til demokratiet og udøvelse af demokratisk medborgerskab.

7 Retorisk agency [Der skal findes] meningsfulde svar på, hvordan man på den ene sider lærer elever og studerende at reflektere, argumentere og appellere sagligt og ansvarligt i skrift og tale, og på den anden side søger både at udvide og problematisere deres forståelse af, hvad for eksempel saglig og ansvarlig retorik er, hvordan den realiseres, og hvem der har krav på at blive hørt i det offentlige rum? Hvordan kan man forene konstruktiv symbolsk handlen med kritisk stillingtagen til gældende normer for viden og værdier? (Hoff-Clausen, Isager, Villadsen 2005, min kursivering)

8 Retorisk agency However, for everyday use, within institutions like the office or class-room, agency depends on one s power to control or least influence external realities to be a mover or shaker or at least to attempt to do so out of conscious, willed choice. We take agency [ ] as an act of power and intentionality in the face of opposition. But here s the catch action without the perception of control doesn t seem to count. (Linda Flowers 2008)

9 Retorisk agency Handlekraft/handleevne Handlemulighed/talerposition

10 Retorisk medborgerskab Det engelske citizenship har to oversættelser: Statsborgerskab statsborgerskab [kan] defineres som en persons retligt definerede medlemskab af en stat (Rønlev 2014) Medborgerskab [medborgerskab er] ikke bare noget man har, eller noget man føler, det er også noget man gør. (Rønlev 2014) Medborgerskab hænger tæt sammen med dannelse

11 Retorisk medborgerskab Rather than asking what counts as citizenship, we should ask: how do people enact citizenship? Reorienting our framework from a question of what to a question of how usefully redirects our attention from acts to action. Inquiring into the how of citizenship recognizes citizenship as a process. From this perspective, citizenship does not appear in specific acts per se, but signals a process that may encompass a number of different activities. (Robert Asen 2004)

12 Retorisk medborgerskab [S]tatsborgerskab er en statssikret status der er lige for alle; [medborgerskab] lægger vægt på at denne lighed er rent formel, og at egentlig lighed kræver at borgere konstituerer sig selv som medborgere ved at tage del i samfundet og praktisere medborgerskab. (Rønlev 2014)

13 Retorisk medborgerskab Realization of democracy through human interaction highlights the role of communication in this process. Through communication, democracy appears as the instantiation of community. Dewey observed that living among others is a condition of human existence. Only communication can turn this bare fact of existence into a social order. He explained that human associations develop into societies in a human sense only as their consequences, being known, are esteemed and sought for. Thus, communication constitutes the primary loyalty of democracy. (Robert Asen 2004)

14 Øvelse 1 1. Hvor i retorikfagets læreplan finder vi spor af og forudsætninger for medborgerskab? 2. Hvordan forpligter medborgerskabstanken i retorikundervisningen?

15 Retorikkens felt Retorik er samfundets kit. I den vestlige verden er retorikken uløseligt forbundet med det offentlige liv, og det gælder hvad enten man som retoriker er primært praktisk, historisk eller teoretisk interesseret. Vi kan ikke tænke demokrati uden at tænke retorikken med. Det skal vi heller ikke. Tværtimod er der vigtige punkter hvor retorikken stadig kan bidrage til at forklare og forbedre den offentlige debat i bredeste forstand. (Lisa Storm Villadsen 2008)

16 Formål med uddannelsen 1, stk. 4. Uddannelserne og institutionskulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele institutionens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og det globale perspektiv.

17 Øvelse 2 Retorikken har en generel forpligtelse, pga. sit felt og sin historie, til at bidrage til elevernes dannelse og fundering som medborgere. Men hvordan kan denne forpligtelse opfyldes, hvis man som retoriklærer kun har et enkelt hold eller slet ikke har et hold i år?

18 Litteratur Asen, Robert; A discourse theory of citizenship in Quarterly Journal of Speech, 90:2, 2004 Clark, Gregory and Brian Jackson (red.); Trained Capacities. John Dewey, Rhetoric and Democratic Practice; The University of South Carolina Press, 2014 Crick, Nathan; Democracy & Rhetoric. John Dewey on the Arts of Becoming; The University of South Carolina Press, 2010 Dewey, John; Barnet og læreplanen, in Knud Illeris (red.) 49 tekster om læring; Samfundslitteratur, pp , 2012 [1902] Flowers, Linda; Community Literacy and the Rhetoric of Public Engagement; Southern Illinois University Press, 2008 Hoff-Clausen, Elisabeth, Christine Isager og Lisa Storm Villadsen; Retorisk agency hvad skaber retorikken? in Rhetorica Scandinavica, nr. 33, 2005 Kock, Christian; Retorikkens identitet in Rhetorica Scandinavica. Tidsskrift for skandinavisk retorikforskning, nr. 1, 1997 Kress, Gunther; Multimodality. A social semiotic approach to contemporary communication; Routledge, 2010 Matthiesen, Christina; Elevstyret imitatio. En retorisk skrivepædagogik i teori og praksis. Københavns Universitet, under udgivelse, 2013 Rønlev, Rasmus; Danske netaviser som webmedier for retorisk medborgerskab; Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2014 Villadsen, Lisa Storm; Retorisk medborgerskab in Rhetorica Scandinavica. Tidsskrift for skandinavisk retorikforskning, nr. 48, 2008