Byggestyringsregler. Region Hovedstaden. Punkt nr. 1 - Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for styringsmanual

Transkript

1 Punkt nr. 1 - Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for styringsmanual Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 8 Byggestyringsregler Regionsrådet Februar 2017 Region Hovedstaden

2 Punkt nr. 1 - Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for styringsmanual Bilag 1 - Side -2 af 8 2

3 Punkt nr. 1 - Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for styringsmanual Bilag 1 - Side -3 af 8 Indledning Disse regler fastlægger principper, rammer og ansvarsfordeling for byggestyring, samt for ejendomsadministration i Region Hovedstaden. Der vil på grundlag heraf af koncerndirektionen blive fastsat administrative forretningsgange for udførelsen af opgaverne. Bevillingsregler Regionens investeringsbudget indeholder de investeringsarbejder, der forventes udført. Efter de almindelige regler om budgetansvar og bevillingskontrol ligger bevillingsmyndigheden hos regionsrådet. Investeringsprojekterne vil normalt skulle forelægges regionsrådet i henhold til nedenstående: 1. Ansøgning om projekteringsbevilling 2. Ansøgning om udførelsesbevilling 3. Regnskabsaflæggelse Forretningsudvalget kan af regionsrådet bemyndiges til at godkende overførsel fra en investeringsbevilling til en anden. Forretningsudvalget fører tilsyn med, at anlægssagerne forløber planmæssigt, og at bevillinger med tilhørende rådighedsbeløb ikke overskrides uden regionsrådets samtykke. Forretningsudvalget skal forelægges eventuelle afvigelser fra de planlagte forudsætninger, når der kan forudses en ikke uvæsentlig risiko herfor. Investeringssager igangsættes ved udarbejdelse af en projektplan, hvorefter der kan ansøges om projekteringsbevilling i regionsrådet. Projektplanen skal forholde sig til projektets totaløkonomi. i Udførelsesbevilling kan søges, når der er udarbejdet et projekt. Investeringssager af en ikkekompleks karakter (f simpel vinduesudskiftning), kan igangsættes efter en samlet ansøgning om projekterings- og udførelsesbevilling. For investeringssager af kompleks karakter kan koncerndirektionen tillige pålægge den projektansvarlige at udarbejde styringsdokumenter, herunder styringsmanual og projekthåndbog inden ansøgning af projekteringsbevilling. For de kvalitetsfondsfinansierede eller kvalitetsfondslignede projekter gælder at disse er underlagt retningslinjerne i det til alle tider gældende Paradigme for Styringsmanual i Region Hovedstaden. Paradigmet ajourføres løbende og forelægges til regionsrådets godkendelse ved væsentlige indholdsmæssige ændringer. 3

4 Punkt nr. 1 - Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for styringsmanual Bilag 1 - Side -4 af 8 Regionsrådet træffer på baggrund af indstilling fra administrationen beslutning om, hvorvidt et konkret investeringsprojekt skal gennemføres efter retningslinjerne i Paradigme for Styringsmanual. Styring og organisering af investeringssager Koncerndirektionens opgave - projektejer Når projektet er besluttet gennemført, varetager koncerndirektionen projektejerrollen på regionsrådets vegne. Koncerndirektionen har ansvaret for at fastlægge målsætningerne for projektplanen, og for at tilvejebringe finansiering af projekternes planlægning og udførelse. Koncerndirektionen har ansvaret for, at den samlede projektportefølje til enhver tid forfølger målsætningerne i regionens hospitals- og psykiatriplan, samt øvrige af regionsrådet vedtagne politikker og strategier. Koncerndirektionen har ansvaret for projekternes indbyrdes koordinering. Koncerndirektionen har ydermere ansvaret for at overvåge projekternes fremdrift og har ansvaret for rapportering til forretningsudvalget, regionsrådet samt statslige myndigheder efter disses anvisninger. Koncerndirektionen har ydermere ansvaret for at uddelegere de beføjelser til de lokale direktioner, som sætter disse i stand til at løfte og udfylde rollen som projektansvarlige. Koncerndirektionen nedsætter og bemander en central styregruppe til at varetage opgaven. Virksomhedens opgave projektansvarlig Center for Ejendomme er fra 1. januar 2017 projektansvarlig for samtlige nye investeringsprojekter i Region Hovedstaden, og centeret varetager bygherrerollen i forhold til regionens byggeprojekter med mindre eksempelvis det enkelte hospital eller virksomhed er udpeget som projektansvarlig. I disse tilfælde varetages bygherrerollen af den lokale direktion. Den projektansvarlige (bygherren) har ansvaret for, at projektet er organiseret, ressourcesat og bemandet fagligt forsvarligt igennem hele projektforløbet. Det påhviler samtidig bygherren at sikre at gældende lovgivning i relation til udbudsforretning overholdes. For samtlige regionens byggeprojekter gælder at disse er omfattet af Region Hovedstaden kontraktbestemmelser vedrørende løn- og ansættelsesvilkår 4

5 Punkt nr. 1 - Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for styringsmanual Bilag 1 - Side -5 af 8 samt CSR-bestemmelser, herunder eventuelt krav til leverandører om etablering af praktikpladser. Bygherre har derfor ansvaret for at sikre at indgåede kontrakter på byggesagen er i overensstemmelse med de af regionen udarbejdede standardkontrakter på byggeområdet. For investeringsprojekter, der er omfattet af krav om etablering af praktikpladser i forbindelse med byggeriet, har bygherren endvidere ansvaret for at der rapporteres i henhold til Region Hovedstadens retningslinjer på området. Koncerndirektionen kan beslutte at fravige fra ovennævnte opgavefordeling, hvis særlige grunde taler for det, ligesom virksomhederne kan anmode et koncerncenter om at varetage byggestyringen i en konkret sag. Ejendomsdrift Driftsopgaver herunder løbende vedligeholdelse og renovering af regionens ejendomme varetages af Center for Ejendomme, der samtidig har det administrative ansvar for bygningernes tilstand. Koncerndirektionen fastsætter standarder for vedligeholdelsen af klimaskærmen og større tekniske installationer og forestår udarbejdelsen af et løbende samlet overblik over tilstanden for regionens ejendomme og deres energi- og miljømæssige status. Rapportering Uanset projektets økonomiske omfang er der ens regler for rapportering til forretningsudvalget om fremdriften i investeringssagen, om økonomiopfølgningen samt om aflæggelsen af investeringsregnskab. Afvigelser i forhold til de planlagte forudsætninger skal forelægges forretningsudvalget, allerede når der kan forudses en ikke uvæsentlig risiko herfor. Koncerndirektionen modtager kvartalsvise rapporter fra virksomhederne om investeringssagernes fremdrift. Koncerndirektionen fastlægger kravene til rapporteringsform og indhold. Regionsrådet og forretningsudvalget modtager en gang årligt en samlet status for de igangværende investeringssagers fremdrift og økonomi. Regulering af investeringsbevillinger Flerårige investeringsbevillinger fremskrives uanset finansieringskilde med Finansministeriets regionale pris- og lønfremskrivning på anlægsområdet jf. 5

6 Punkt nr. 1 - Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for styringsmanual Bilag 1 - Side -6 af 8 mulighederne i Budget- og Regnskabssystem for regioner. ii Fremskrivningen foretages som led i den årlige budgetlægning. I tillæg til dette vil det efter indstilling fra koncernadministrationen løbende i forbindelse med økonomirapporteringen eller ved regnskabsaflæggelse være muligt at regulere meddelte investeringsbevillinger efter byggebranchens Byggeomkostningsindeks for boliger, idet prisregulering af entreprisesummer som udgangspunkt sker i henhold til Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder. iii En sådan regulering finansieres indenfor regionens samlede investeringsbudget som aftalt i økonomiaftalen. Aflæggelse af investeringsregnskab Der udarbejdes altid uanset bevillingsstørrelse et investeringsregnskab efter arbejdets aflevering eller afslutning. Dette skal ske indenfor tre måneder efter færdiggørelse. Bygherren har ansvaret for udarbejdelse af investeringsregnskab på meddelte investeringsbevillinger. Investeringsregnskaber, hvor forbrug eller bevilling er på ti mio. kr. eller derover skal forelægges regionens eksterne revision til påtegning. Investeringsregnskaber på bevillinger eller med et forbrug under ti mio. kr. fremsendes indenfor tre måneder efter færdiggørelse til Center for Økonomi og indgår i regionens samlede regnskab og forelægges som en del af dette. Overskridelser og mindreudgifter i udførelsesfasen kan regnskabsforklares i forbindelse med investeringsregnskabet. Reguleringen kan andrage indtil ti pct. dog maksimalt to mio. kr. Et eventuelt merforbrug, der overskrider disse grænseværdier vil som udgangspunkt skulle finansieres af den projektansvarlige virksomhed indenfor dennes budgetmæssige rammer. Som hovedregel forelægges investeringsregnskaber for regionsrådet som en del af det samlede regnskab, medmindre særlige forhold gør at regnskaberne forelægges særskilt. Der er ikke krav om udarbejdelse af særskilte regnskaber for de investeringsmidler, der i årsbudgettet er udmøntet lokalt, med mindre der er tale om enkeltprojekter med en anslået projektsum på ti mio. kr. eller derover. Et sådan projekt vil desuden kræve en særskilt politisk godkendelse. Forbruget af lokale investeringsmidler er fortsat underlagt administrationens og revisionens almindelige stikprøvekontrol. Administrativ egenkontrol Koncernadministrationen har udarbejdet en forretningsgang for intern controlling af investeringssager. Forretningsgangen stiller krav om at der gennemføres en månedlig kontrol på stikprøvebasis af samtlige igangværende investeringsprojekter. Kontrollen skal påse om midlerne 6

7 Punkt nr. 1 - Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for styringsmanual Bilag 1 - Side -7 af 8 anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne på området. Det skal blandt andet kontrolleres, at: Bilagene er korrekt attesteret, dokumenteret og anvist, og regionens regler for omkostningsdisponering overholdes Midlerne anvendes efter hensigten / formålet Bogføringen er ajour, og bevillingen forventes overholdt Tidsfrister overholdes 7

8 Punkt nr. 1 - Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for styringsmanual Bilag 1 - Side -8 af 8 i Regionalt finansierede investeringsprojekter med en anslået entreprisesum over 20 mio. kr. ekskl. moms, er omfattet af bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri, hvilket betyder at totaløkonomiske vurderinger skal indgå i beslutningsprocesserne, BEK nr af 04/10/2013 ii Budget- og Regnskabssystem for regioner For det andet vil det ikke blive betragtet som stridende mod loven (red. Bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.), såfremt der sker en bevillingsoverskridelse i tilfælde, hvor det bevilgede beløb er eller må anses for kalkulatorisk. Det vil sige, at det ikke er muligt at angive omkostningernes eller indtægternes størrelse mere nøjagtigt, fordi disse vil afhænge af mere eller mindre uvisse fremtidige begivenheder. iii Jf. cirkulærets 3 Stk. 2 og 3 skal prisen være fast for den del af arbejdet, der udføres inden for tolv måneder fra tilbudsdagen, mens for den del af arbejdet, der udføres efter tolv måneder fratilbudsdagen, skal prisen være regulerbar. Denne regulering vil som oftest ske efter indekset for byggeomkostninger. 8

9 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for styringsmanual Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -1 af 39 Paradigme for styringsmanual for Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter 3. udgave januar 2017.

10 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -2 af 39 Indholdsfortegnelse A. Paradigme for styringsmanual... 4 B. Øvrige paradigmer... 7 C. Risikostyringsmanual... 7 D. Oversigt Styringsmanual Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Vision og målsætning Organisation og ansvar Krav til styringsmanual Statens og regionens tilsynsforpligtelse Den politiske inddragelse i forbindelse med byggeriet Ansvar og beslutningskompetence Afrapportering Krav til styringsmanual Rapportering og opfølgning Rapporteringsskabelon Styring af økonomi og tid Krav til styring af økonomi og tid Den overordnede økonomistyringsopgave Økonomisk ramme og tidsplan for det samlede projekt Bevillinger Budget Reservepuljer og indekseringsrisiko Change request liste Opfølgning Effektiviseringsgevinster Investeringsregnskaber Risikostyring Side 2 af 39

11 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -3 af Politik og strategi Risikostyringsmanual Risikostyringssystem Forsikring Kvalitetsstyring Krav til kvalitetsstyring Krav til rådgiveres kvalitetsstyring Styring af ændringer Dokumentation og arkivering Krav til dokumentation og arkivering Digitale dokumenter Styring af øvrige dokumenter Udbud og kontrakt Samarbejds- og udbudsformer Kontraktgrundlag Strategi for udbud og kontrakt Kommunikation og samarbejde Arbejdsmiljø Krav til arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed Brugerinddragelse Forudsætninger for brugerinddragelse Strategi for brugerinddragelse Ressourcestyring Projektets ressourcestyring Strategi for ressourcestyring Bilag 1 Månedsrapportering Bilag 2 Økonomistyring og tid Bilag 3 Kvalitetsstyring Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed Bilag 5 Procesbeskrivelse Bilag 6 Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Side 3 af 39

12 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -4 af 39 A. Paradigme for styringsmanual De indledende afsnit A til E udgør alene retningslinjer for udarbejdelse af projektspecifikke styringsmanualer, mens de øvrige kapitler fungerer som paradigme for selve styringsmanualen. A.1 Gyldighed I forbindelse med gennemførelse af kvalitetsfondsbyggeprojekterne skal der, som en del af styringsgrundlaget, udarbejdes en styringsmanual. Med henblik på at understøtte en effektiv, ensartet og tilstrækkelig omfattende styring på tværs af kvalitetsfondsbyggeprojekterne er der udarbejdet nærværende reviderede paradigme for styringsmanualer. Første udgave af paradigmet er godkendt af regionsrådet i april Paradigmet er sidenhen revideret i 2012 og Paradigmet danner grundlag for udarbejdelse af styringsmanualer for de enkelte kvalitetsfondsbyggeprojekter. Paradigmet udgør et supplerende regelsæt til Region Hovedstadens byggestyringsregler, som er vedtaget i regionsrådet i februar 2009 og efterfølgende revideret i januar Der skal udarbejdes en styringsmanual for hvert af kvalitetsfondsbyggeprojekterne. Der udarbejdes ligeledes en styringsmanual for øvrige større byggeprojekter i regionen, der er defineret af regionsrådet som værende kvalitetsfondslignende. Paradigmet er, med enkelte undtagelser, gældende for de øvrige større byggeprojekter, hvor det blandt andet er udgangspunktet, at hospitalet varetager bygherrefunktionen. I det omfang at de kvalitetsfondslignende byggeprojekter ikke følger specifikke afsnit i paradigmet, skal dette beskrives i projektets styringsmanual med en begrundelse for undtagelsen. Hvis koncerndirektionen træffer beslutning herom, vil Center for Ejendomme kunne varetage bygherrefunktioner i forbindelse med projekter igangsat inden den 1. januar I givet fald udarbejdes styringsmanual med udgangspunkt i nærværende paradigme med den nødvendige tilpasning. Styringsmanualer for kommende større byggeprojekter i regionen, som igangsættes efter den 1. januar 2017, vil skulle udarbejdes efter et tilrettet paradigme, hvorefter Center for Ejendomme varetager bygherrefunktionen. Administrationen tager initiativ til udarbejdelse af et tilrettet paradigme i 2017 til brug for kommende større byggerier. A.2 Formål Formålet med paradigme for styringsmanual er at fastlægge de retningslinjer, der danner grundlag for styring af byggeriet, herunder politisk inddragelse, projektorganisering, styring af økonomi, tid og risici, rapportering og opfølgning. Paradigme for styringsmanual foreligger hermed i 3. udgave. Paradigme for styringsmanual skal medvirke til, at regionsrådets intentioner om styring af både kvalitetsfondsbyggeprojekterne og de øvrige projekter bliver implementeret i projektorganisationerne via styringsmanualen, og samtidig lette udarbejdelsen af styringsmanualerne. Side 4 af 39

13 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -5 af 39 A.3 Målgruppe Paradigmets målgruppe er primært projekternes ledelse og projektorganisation, som med udgangspunkt i paradigmet og på baggrund heraf skal udarbejde en projektspecifik styringsmanual for det aktuelle projekt, alternativt revidere en allerede foreliggende styringsmanual. Derudover er formålet at give information til andre interessenter om, hvordan projekternes overordnede styring er tilrettelagt, herunder politisk inddragelse, projektorganisering, styring af økonomi, tid og risici, rapportering og opfølgning. A.4 Grundlag Plangrundlaget for regionens hospitalsprojekter er Sundhedsplan, Region Hovedstaden, juni 2009, Hospitals- og Psykiatriplan 2020, Region Hovedstaden, juni 2011 samt revision heraf i juni Region Hovedstaden har endvidere udarbejdet følgende materiale vedrørende hospitalsbyggerierne Underudvalgenes arbejde med byggeri, Afrapportering om byggeri, april 2011 og Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden, maj Tilsammen udgør disse dokumenter det politiske grundlag for styring af hospitalsbyggeprojekterne. Hospitalsbyggeprojekterne er desuden omfattet af Lov om offentlig byggevirksomhed, hvilket medfører, at en række bekendtgørelser og cirkulærer, der er udstedt med hjemmel i ovennævnte lov, er gældende for projekterne. Oversigt over gældende bekendtgørelser og cirkulærer fremgår af dokumentet Oversigt over de regler, der udspringer af loven om offentlig byggevirksomhed (LOB), der er gældende for kvalitetsfondsbyggerierne, udarbejdet af Enhed for Byggestyring. Det medfører endvidere, at Bygherrevejledning 2008 Forskrifter og generelle retningslinjer for offentlig byggevirksomhed skal følges på områder, hvor paradigme for styringsmanual eller andre paradigmer ikke beskriver retningslinjer for hospitalsprojekter i Region Hovedstaden. Paradigme for styringsmanualens indhold og struktur tager udgangspunkt i rapporten Økonomisk styring af større anlægsprojekter/ sygehusbyggerier, Rapport til Danske Regioner, KPMG, 2. oktober Derudover indgår Sundheds- og Ældreministeriets Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri, dateret 15. juni 2016, og administrationsgrundlag for kvalitetsfondsbyggerierne som grundlag i paradigme for styringsmanual. De nævnte dokumenter danner, sammen med plangrundlaget nævnt ovenfor, det væsentligste grundlag for Paradigme for Styringsmanual. A.5 Revision og opdatering af paradigme for styringsmanual Der kan i takt med projekternes fremdrift og på baggrund af indhøstede erfaringer eller som følge af eksterne krav opstå ændringer i styringsbehov, som giver Side 5 af 39

14 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -6 af 39 anledning til en tilpasning af paradigme for styringsmanual. Der vil derfor kunne foretages revision af paradigmet i forbindelse hermed. Principielle ændringer i paradigme for styringsmanual skal godkendes i regionsrådet, mens der løbende vil kunne ske administrative revisioner af paradigme såvel som bilag. Paradigme for styringsmanual vil derfor mindst en gang årligt ved 4. kvartal blive genstand for en vurdering af, om der er forekommet så væsentlige ændringer i forudsætningerne, at der er behov for at opdatere indholdet. A.6 Udarbejdelse af projektets styringsmanual Det enkelte projekt skal med afsæt i paradigme for styringsmanual udarbejde egen styringsmanual. Heri beskrives de overordnede retningslinjer, der tilsammen skal danne grundlag for gennemførelse af byggeprojektet. Formålet med projektets styringsmanual er at gøre projektets processer og mål kendte og tilgængelige i projektorganisationen og dermed skabe en fælles referenceramme. Herudover er styringsmanualen et redskab til opfyldelse af eksterne interessenters krav og behov for indsigt i projektets organisering og styring. Styringsmanualen er derfor et væsentligt element i optimeringen og præciseringen af såvel det interne samarbejde som projektets samarbejde med eksterne parter. Styringsmanualen skal udarbejdes så tidligt som muligt i projektforløbet, idet manualen skal danne grundlag for udvikling af projektet samt informere den øvrige regionale administration herom. Endvidere skal styringsmanualen indgå i ansøgninger til regeringens Ekspertpanel om støtte fra Statens Kvalitetsfond. Styringsmanualen skal omfatte alle kapitler og overskrifter i paradigmet, og der skal på grundlag af paradigmets tekst udarbejdes en tekst i styringsmanualen, der beskriver projektets egne strategier, retningslinjer og andre projektspecifikke tiltag i overensstemmelse med paradigmets krav. Undtagelser fra paradigmet skal oplyses og begrundes. Med henblik på at lette projekternes arbejde med udarbejdelse af styringsmanual stiller Enhed for Byggestyring en skabelon i Word format til rådighed, som projekterne skal tage udgangspunkt i og indarbejde egen tekst. Paradigmets tekst og formuleringer kan genbruges i styringsmanualen, men det skal påses, at denne tekst præciseres og formuleres så den tilpasses det aktuelle projekt. Paradigmets bilag anvendes ved udarbejdelse af styringsmanualen og kan eventuelt indarbejdes heri, hvis hensigtsmæssigt, og skal ikke nødvendigvis være bilag til projektets styringsmanual. Projektets styringsmanual skal holdes opdateret, så den til enhver tid afspejler projektets strategiske styring og det gældende paradigme for styringsmanual, og i seneste udgave offentliggøres på Region Hovedstadens intranet og på projektets Byggeweb. Side 6 af 39

15 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -7 af 39 B. Øvrige paradigmer B.1 Oversigt Styringsmanualen skal suppleres med følgende styringsdokumenter: Projektplan Projekthåndbog Paradigmer til anvendelse herfor er kort beskrevet nedenfor. Mellem styringsdokumenterne styringsmanual og projekthåndbog skal der være en tydelig sammenhæng. Der bør, bortset fra overskrifter, ikke være gentagelser, men der bør gå en rød tråd gennem dokumenterne, så det klart fremgår, at forhold, der beskrevet på strategisk niveau i styringsmanualen, er detaljeret og operationaliseret i projekthåndbogen. B.2 Projektplan Alle byggeprojekterne gennemløber en række faser, hvori projektet bearbejdes ved at øge detaljering og konkretisering i henhold til behov, rammer og overordnede målsætninger frem mod det færdige byggeri. Projektplanen er et dokument, som projektorganisationen skal udarbejde forud for hver af projektets faser, og som skal beskrive projektets forventede udvikling i løbet af fasen. Tidshorisonten er fasernes længde. Udarbejdelsen af projektplanen er fastlagt i Region Hovedstadens Byggestyringsregler. Paradigme for projektplan er tilpasset kvalitetsfondsprojekterne. B.3 Projekthåndbog Til at beskrive den daglige styring af projektet skal projektorganisationen udarbejde en projekthåndbog. Hvor styringsmanualen kan opfattes som styring på strategiske niveau, er projekthåndbogen styring på det operationelle niveau. Projekthåndbogen er et dynamisk dokument. Heri beskrives, hvordan planer, målsætninger og intentioner, der er beskrevet i styringsmanualen på det strategiske niveau, realiseres i projekternes retningslinjer og styring. På det operationelle niveau kan rutiner og fremgangsmåder ændre sig relativt hurtigt, hvis man finder bedre og mere hensigtsmæssige måder at udføre arbejdet på. Projekthåndbogen tilpasses i takt med disse behov for ændringer, såfremt disse ligger indenfor rammen af styringsmanualen. C. Risikostyringsmanual I paradigme for styringsmanual fastlægges de overordnede rammer for risikostyring i Region Hovedstaden. Risikostyring er et særligt fokusområde i byggeprojekterne og risikostyringsmanualen beskriver retningslinjer for, hvordan risikostyring skal gennemføres i byggeprojekterne. Side 7 af 39

16 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -8 af 39 D. Oversigt Nedenstående skema illustrerer, hvilke dokumenter Enhed for Byggestyring udarbejder og hvilke dokumenter projekterne på baggrund heraf skal udarbejde Enhed for Byggestyring udarbejder følgende dokumenter Paradigme for styringsmanual Paradigmet gennemgås og opdateres rutinemæssigt en gang årligt ved 4. kvartal, medmindre væsentlige forhold nødvendiggør en hyppigere opdatering eller revision Bilag til Paradigme for Styringsmanual Bilag revideres efter behov Paradigme for Projektplan Paradigmet revideres efter behov Paradigme for Projekthåndbog, Paradigmet revideres efter behov Øvrige paradigmer (rådgiveraftaler, entrepriseaftaler, sikkerhedsstillelser og lign) Paradigmer revideres efter behov Risikostyringsmanual Opdateres efter behov Kompetenceskemaer Projektorganisationen udarbejder følgende dokumenter En projektspecifik styringsmanual Den projektspecifikke styringsmanual gennemgås og opdateres ved ændringer i paradigmet og med samme interval som paradigme for styringsmanual Der udarbejdes ingen særlige dokumenter Bilagene til paradigme for styringsmanual danner grundlag for udarbejdelse projektspecifik styringsmanual Projektplan forud for hver fase af byggeprojektet Projektplanen revideres ikke i løbet af fasen medmindre der sker væsentlige ændringer i løbet af fasen Projekthåndbog, som opdateres efter behov i henhold til styringsmanualens angivelser af roller og ansvar Paradigmer anvendes ved udarbejdelse af konkrete rådgiveraftaler, entrepriseaftaler, sikkerhedsstillelser og lignende Projekterne udarbejder ikke en særskilt risikostyringsmanual. Beskrivelse af risikostyring på projektniveau indgår i projekthåndbog Kompetenceskemaer revideres i forbindelse med faseskift Ændringer af ovenstående godkendes i henhold til retningslinjer i styringsmanual. Side 8 af 39

17 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -9 af Styringsmanual Under denne overskrift beskrives grundlaget for udarbejdelse af den projektspecifikke styringsmanual, herunder nævnes den aktuelt gældende udgave af paradigme for styringsmanual, samt andet relevant projektmateriale. Systematik og metode ved vedligeholdelse og revision af styringsmanualen skal beskrives. Det skal dog indgå, at den projektspecifikke styringsmanual mindst en gang årligt skal være genstand for en kritisk gennemgang med henblik på en opdatering af dokumentet i henhold til ændringer i paradigme for styringsmanual, eller hvis der er forekommet øvrige væsentlige ændringer i forudsætningerne for indholdet. Det skal endvidere fremgå, hvem der på funktionsniveau - er ansvarlig for udarbejdelse, eventuel kontrol og godkendelse af styringsmanualen, hvis elektroniske udgave er den til enhver tid gældende udgave. Styringsmanualens gyldighedsområde præciseres, herunder hvilke projekter og delprojekter den gælder for, samt hvordan og til hvem planen er distribueret, såvel internt i projektet som eksternt, herunder hvor manualen er placeret i projektets elektroniske arkiv. Styringsmanualen og revisioner heraf skal være godkendt i hospitalsbyggestyregruppen og være forsynet med dokumentnummer eller anden form for entydig identifikation. 1. Projektbeskrivelse 1.1 Projektbeskrivelse Styringsmanualen skal indeholde en beskrivelse af det aktuelle projekt. Projektbeskrivelsen skal redegøre for, hvorledes det er sigtet at skabe de fysiske rammer, der kan sikre implementeringen af gældende hospitals- og psykiatriplaner og skabe moderne hospitaler og byggerier. Projektbeskrivelsen skal indeholde en kort beskrivelse af projektets beliggenhed, omfang, hovedtræk, opdeling i delprojekter, eventuelle særlige karakteristika samt økonomiske ramme. 1.2 Vision og målsætning Kort beskrivelse af projektets vision og målsætninger for de fysiske rammer mv. Side 9 af 39

18 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -10 af Organisation og ansvar 2.0 Krav til styringsmanual Styringsmanualen skal indeholde en beskrivelse af projektets organisering, ansvars- og beføjelsesfordeling og projektets tilknytning og sammenhæng med regionens øvrige administration. 2.1 Statens og regionens tilsynsforpligtelse Regionsrådet har i henhold til Lov om Regioner tilsynsforpligtelsen for gennemførelsen af investeringsprojekter i eget regi, ligesom Region Hovedstaden er underlagt tilsyn fra Statsforvaltningen Hovedstaden i henhold til Regionslovens 30. Regionens økonomiske tilsynsforpligtelse forvaltes i praksis via forretningsudvalget jf. Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden. Styringsmanualen skal underbygge forretningsudvalgets tilsyn med forvaltningen af regionens økonomiske midler. Styringsmanualen skal derfor anskueliggøre: At byggeorganisationen til enhver tid har de rigtige kompetencer til at gennemføre byggeriet på betryggende vis. At organisering og ansvarsfordeling sikrer en effektiv byggestyring. At økonomistyringsprocessen er tilrettelagt med fokus på rettidig og troværdig rapportering, herunder fokus på relevante afstemninger, kontroller mv. At der foreligger procedurer for risikovurdering, risikostyring samt at der er udarbejdet og implementeret værktøj til opfølgning på risici. At procedurer for byggestyring er udarbejdet, følges og om nødvendigt revurderes løbende. For de kvalitetsfondsstøttede byggeprojekter gælder endvidere, at kvalitetsfondsstøtte ydes som et specifikt statsligt tilskud, og er derfor omfattet af reglerne om tilskudsadministration på det statslige område, jf. Moderniseringsstyrelsens Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning, marts Sundheds- og Ældreministeriet har derfor udarbejdet Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri, af 15. juni Regnskabsinstruksen betragtes som et tillæg til regionens eget kasse- og regnskabsregulativ samt tilhørende bilag, herunder paradigme for styringsmanual. 2.2 Den politiske inddragelse i forbindelse med byggeriet Regionsrådet Regionsrådet skal løbende godkende projekternes fremdrift(centrale faseskift). Regionsrådet involveres i de overordnede strategiske beslutninger og har herunder til opgave at sikre, at projektets vision, strategiske målsætninger og succeskriterier defineres. Regionsrådets medlemmer vil blive involveret i projekterne gennem drøftelse i de politiske følgegrupper, forretningsudvalget og regionsrådet. Side 10 af 39

19 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -11 af 39 De politiske målsætninger er fastlagt af regionsrådet i Det politiske Grundlag for byggerier i Region Hovedstaden, vedtaget maj Politiske følgegrupper Regionsrådet har nedsat politiske følgegrupper for hvert af de seks kvalitetsfondsprojekter samt for Nyt Hospital Glostrup og Nyt Hospital for børn, unge og fødende. Følgegruppen for Nyt Hospital Herlev er også følgegruppe for Steno Diabetes Center Copenhagen. Hver følgegruppe har seks medlemmer fra regionsrådet, heraf en formand. Den politiske følgegruppe følger realiseringen af det nye byggeri og orienteres om projektets fremdrift, ligesom følgegruppen deltager i idéudvekslingen om projektet, og drøfter projektets faseskift mv., herunder forud for forelæggelser for forretningsudvalg og regionsrådet. Faser i projektet, der behandles i de politiske følgegrupper udgør sædvanligvis ideoplæg, projektkonkurrence, byggeprogram, ansøgning om endeligt tilsagn, dispositionsforslag og projektforslag. Herudover skal andre væsentlige spørgsmål forelægges den politiske følgegruppe forud for forelæggelse i forretningsudvalget og regionsrådet. Den politiske følgegruppe mødes som minimum to gange årligt i hele projektets løbetid. Følgegruppen overvåger, at beslutninger truffet i regionsrådet og retningslinjer for projektet følges. Ved afholdelse af projektkonkurrencer udpeger regionsrådet seks medlemmer af regionsrådet til at indgå som en del af bedømmelseskomitéen, hvoraf et medlem udpeges som formand. Bedømmelseskomitéen udgør efter projektkonkurrence den politiske følgegruppe. 2.3 Ansvar og beslutningskompetence Beslutningsniveauer I det følgende beskrives ansvars- og opgavefordeling for de nuværende store byggeriers projektets administrative beslutningsniveauer og hermed for organisering af Region Hovedstadens bygherrerolle. Koncerndirektionen varetager projektejerrollen for samtlige hospitalsprojekter på regionsrådets vegne og sikrer en hensigtsmæssig koordinering af arbejdet med kvalitetsfondsprojekter og øvrige byggeprojekter, mens hospitalsdirektøren er projektansvarlig for det enkelte projekt. Koncerndirektionen kan beslutte at fravige den nævnte opgavefordeling, hvis særlige grunde taler herfor. Der nedsættes en hospitalsbyggestyregruppe for hvert hospital. Hospitalets ledelse udnævner en projektdirektør/chef. Der er følgende administrative beslutningsniveauer: Hospitalsbyggestyregruppe (koncerndirektør er formand) Projektets styregruppe (hospitalsdirektør er formand) Projektledelsen (ledet af projektchef/-direktør) Side 11 af 39

20 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -12 af 39 Niveauerne er illustreret i nedenstående organisationsdiagram. (i projekternes styringsmanual indsættes projektets aktuelle diagram) Regionsråd Forretningsudvalg Politisk følgegruppe Koncerndirektion Center for Økonomi Enhed for Byggestyring Hospitalsbyggestyregruppen Hospitalsdirektør Projekt styregruppe Projektledelse Projektorganisation Hospitalsbyggestyregruppens ansvar og opgaver Det enkelte hospitals byggestyregruppe består af en koncerndirektør, hospitalsdirektøren, projektdirektøren, direktør for Center for Økonomi, en repræsentant fra Center for Sundhed, en repræsentant fra Center for It, Medico og Telefoni, en repræsentant fra Center for Ejendomme og enhedschef for regionens centrale byggestyring. Koncerndirektøren er formand. Side 12 af 39

21 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -13 af 39 Hospitalsbyggestyregruppen har ansvar for: At tilse at projektet til enhver tid følger målsætningerne i regionens hospitals- og psykiatriplaner, samt øvrige af regionsrådet vedtagne politikker og strategier. At overvåge at den økonomiske ramme for projektet overholdes. At overvåge at de kvalitative mål for projektet overholdes. At overvåge at den tidsmæssige ramme for projektet overholdes. At tage initiativ til at igangsætte aktiviteter, der kan medvirke til at væsentlige afvigelser i kvalitet, tid og økonomi håndteres. At godkende forslag til brug af 5 pct. reservepuljen på baggrund af indstilling fra projektorganisationen At godkende projekternes projektplaner som projektets administrative mandat i forbindelse med faseskift og projektændringer. At godkende forslag fra projektorganisationen om change requests og andre væsentlige projektændringer. At godkende forslag fra projektet om disponeringsregler for anvendelse af pulje til uforudseelige udgifter. At godkende disponeringsbeføjelser på baggrund af indstilling fra hospitalsdirektøren. At overvåge at initiativer til offentligt-privat innovationssamarbejde gennemføres i henhold til plan udarbejdet af projektet. At godkende materiale fra projektet til forelæggelse for politisk følgegruppe, forretningsudvalg og regionsråd for den kommende fase af byggeprojektet At drøfte forelæggelse af væsentlige spørgsmål for den politiske følgegruppe, forretningsudvalg og regionsråd. At tvister håndteres. At godkende udbudsstrategi. Hospitalsbyggestyregruppen holder møde minimum en gang i kvartalet, og sekretariatsbetjenes af Enhed for Byggestyring Hospitalsdirektøren og projektchefens/-direktørens ansvar og opgaver Hospitalsdirektøren er projektansvarlig for byggeprojektet, og varetager således bygherrerollen som grundlæggende beskrevet i Bygherrevejledning 2008, og bærer hermed ansvaret for projektets gennemførelse. Hospitalsdirektøren og projektchefen/-direktøren har ansvaret for og til opgave: At den fysiske ramme for hospitalets organisatoriske og tekniske udvikling er i overensstemmelse med de af regionsrådet og administrationen fastsatte rammer og målsætninger. At projektet er organiseret, ressourcesat og bemandet forsvarligt igennem hele projektet. At der løbende sker en opfølgning på projektets indhold, økonomi, tid, kvalitet og risiko. At udarbejde forslag til hospitalsbyggestyregruppen om change requests og forelægge væsentlige ændringer. Side 13 af 39

22 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -14 af 39 At udarbejde indstilling om brug af 5 pct. reservepuljen til hospitalsbyggestyregruppen. At der udarbejdes materiale til forelæggelse for den politiske følgegruppe, forretningsudvalg og regionsråd, herunder ansøgning om bevilling til budget for den kommende fase af byggeprojektet. At de rationaliseringsgevinster, der er forudsat i forbindelse med projektet, efterfølgende kan realiseres og er dokumenteret. At det arbejdes løbende med at sandsynliggøre rationaliseringsgevinster At organiseringen af projektet muliggør en ibrugtagning således, at personalet er forberedt på og trænet i at arbejde i de nye eller renoverede bygningsmæssige og tekniske rammer. At udarbejde plan for initiativer til offentligt - privat innovationssamarbejde (OPI). At udarbejde og vedligeholde forslag til regler for disponeringsbeføjelser i projektet. At godkende måneds- og kvartalsrapporter At nedsætte en projektstyregruppe, hvis sammensætning og opgaver og mødekadence defineres af hospitalsdirektøren og godkendes i hospitalsbyggestyregruppen. Projektstyregruppens sammensætning skal sikre, at der i den øvrige del af organisationen er tillid til de trufne beslutninger. Hospitalsdirektøren er formand for projektstyregruppen. Øvrige medlemmer af gruppen er. Projektledelsen rapporterer skriftligt til hospitalsbyggestyregruppen minimum en gang i kvartalet, jf. kapitel 3 om rapportering. Projektledelsen godkender projektplan som projektorganisationen udarbejder i forbindelse med faseskift og væsentlige projektændringer Projektets ledelse og projektorganisation Projektchefen eller projektdirektøren har det daglige ansvar for driften af projektet, herunder styring og koordinering af alle projektets aktiviteter, f.eks. leverandørstyring, kontraktstyring, ansættelse og afskedigelse af medarbejdere/projektansatte. Projektledelsen sikrer, at der gennem hele projektet vil ske involvering af ledere og medarbejdere på hospitalet. Projektets ledelse sikrer, at der udarbejdes og ajourføres en projekthåndbog for projektet. Heri redegøres for projektorganisationens sammensætning og kompetencer, sammensætning af projektstyregruppe, brugergrupper, funktionsbeskrivelser mv., jf. paradigme for projekthåndbog Enhed for Byggestyring Enhed for Byggestyring er en enhed i Center for Økonomi. Enhed for Byggestyring er sekretariat for de politiske følgegrupper og hospitalsbyggestyregrupperne. Side 14 af 39

23 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -15 af 39 Enhed for Byggestyring udarbejder rammerne for den overordnede styring og koordinering af regionens større hospitalsbyggeprojekter. Byggeprojekterne omfatter projekter med støtte fra Statens Kvalitetsfond, også kaldet kvalitetsfondsprojekter, samt Nyt Hospital Glostrup, Ny Psykiatri ispebjerg, Steno Diabetes Copenhagen, Nyt Hospital for børn, unge og fødende og de to nye regionale sterilcentraler. Enhed for Byggestyring vejleder og bistår Region Hovedstadens øverste administrative og politiske ledelse i forbindelse med byggeprojekterne. Enhed for Byggestyring samarbejder med hospitalerne om at sikre fremdrift, styring og koordinering af projekterne. Enhed for Byggestyring skal endvidere udarbejde rammerne for den økonomiske styring af projekterne, konsolidere risikostyring og varetage den løbende controllingfunktion i forbindelse med projekternes rapportering og i forbindelse med godkendelse af budget ved faseskift og bevillingsafgivelse. Enhed for Byggestyring skal samarbejde med interne og eksterne organisationer om at udnytte projekternes potentiale til at fremme regional vækst, erhvervsudvikling og innovation. Enhed for Byggestyring varetager desuden opgaverne med at sikre, at politisk relevante sager forberedes, dokumenteres og fremlægges for politiske følgegrupper, forretningsudvalg og regionsråd, samt følger op på de politiske beslutninger, og koordinerer på tværs af centre og virksomheder. Side 15 af 39

24 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -16 af Afrapportering 3.0 Krav til styringsmanual Styringsmanualen skal indeholde en redegørelse for projektets afrapportering med beskrivelse af ansvarlig funktion for udarbejdelse, kontrol og godkendelse. Rapportering vedrørende projekterne skal sikre, at man på politisk og administrativt ledelsesniveau til stadighed har et retvisende billede af projektets status og fremdrift. 3.1 Rapportering og opfølgning Løbende rapportering og styring har til formål at identificere og håndtere eventuelle risici for projektets mål for kvalitet, tidsplan og økonomiske ramme. Det forudsættes, at projektorganisationerne sikrer håndtering af tvister, og at det sker løbende og så hurtigt som muligt. Der redegøres for udestående tvister i den løbende rapportering, som godkendes af hospitalsdirektøren. Det forudsættes endvidere, at der ved rapportering på alle de nævnte niveauer forelægges hyppigere rapportering, såfremt der forekommer afvigelser i forhold til de planlagte forudsætninger. I tilfælde af akut indtrådte hændelser og i det omfang hændelserne truer projektets overordnede økonomi og tidsplan, vil der straks skulle rapporteres herom til hospitalsdirektør og hospitalsbyggestyregruppen. Der vil ligeledes skulle ske en umiddelbar inddragelse af Enhed for Byggestyring, med henblik på at tilrettelægge den videre proces. Der er fastlagt følgende niveauer for rapportering, minimumskrav til indhold i rapporteringen og hyppighed for rapporteringen Fra projektorganisation til hospitalsdirektør Projektorganisationen udarbejder minimum en gang månedligt en skriftlig rapport (månedsrapporten), som godkendes af hospitalsdirektøren. Rapporteringshyppighed fastlægges særskilt ved faseskift og gennemførelse af særligt følsomme aktiviteter. Rapporteringen består af rapportering for delprojekter og det samlede projekt i henhold til skabelon for rapportering (se afsnit 3.2. om rapporteringsskabelon) Fra projekt til Enhed for Byggestyring Hospitalsdirektøren godkender den månedlige rapport (månedsrapporten), som fremsendes til Enhed for Byggestyring Rapportering til regionsråd Enhed for Byggestyring udarbejder rapportering til regionsrådet på aggregeret niveau. Det vil sige opsamlet på tværs af projekterne på basis af den indkomne rapportering fra projekterne. Side 16 af 39

25 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -17 af 39 Forretningsudvalg, regionsråd samt politiske følgegrupper forelægges to gange årligt en samlet statusrapportering for projekterne. Senest i forbindelse med udbetaling af midler fra Statens Kvalitetsfond, skal der rapporteres hvert kvartal. Ved den kvartalsvise fremlæggelse for regionsrådet af status for kvalitetsfondsprojekterne skal rapporterne, efter anmodning om udbetaling af midler fra kvalitetsfonden, forsynes med en revisionserklæring fra regionens uafhængige revisor og med en uafhængig risikovurdering fra Det tredje øje (DTØ). Der udarbejdes en revisionserklæring pr. projekt. Erklæringen udarbejdes efter retningslinjer i den ministerielle revisionsinstruks (for KF) og konkret aftale med Region Hovedstadens revision. Ligeledes udarbejder Det tredje øje en risikovurdering pr. projekt Rapportering til Sundheds- og Ældreministeriet De enkelte projekter skal senest ved udbetaling af midler fra Kvalitetsfonden påbegynde rapportering kvartalsvis i henhold til retningslinjer beskrevet i Kvartalsrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet om kvalitetsfondsbyggerierne. Enhed for Byggestyring vil forestå den samlede forelæggelse for regionsrådet og ministerium. Kvartalsrapporteringen skal give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri. Den skal give Sundheds- og Ældreministeriet indsigt i de enkelte projekters forløb og betrygge, at projektet kan realisere de planer, som ligger til grund for tilsagnet om støtte fra Kvalitetsfonden, særligt med vægt på, at der indenfor den økonomiske ramme kan etableres et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt hospital. Kvartalsrapporten vedlægges en ledelseserklæring, hvor regionsrådsformanden og regionsdirektøren erklærer, at kvartalsrapporteringen til staten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af status for projekterne. Der udarbejdes én samlet ledelseserklæring for alle projekter under et. 3.2 Rapporteringsskabelon Rapportering til hospitalsbyggestyregruppe, hospitalsdirektør og Enhed for Byggestyring sker efter en fastlagt rapporteringsskabelon. Rapporteringsskabelon for den månedlige rapport er vedlagt i bilag 1 Månedsrapportering. Side 17 af 39

26 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -18 af Styring af økonomi og tid 4.0 Krav til styring af økonomi og tid Styringsmanualen er en supplerende ramme til de eksisterende regler og retningslinjer for styring af økonomi og tid: Budget- og regnskabssystem for regioner. Kasse- og regnskabsregulativ for Region Hovedstaden. Bevillingsregler for Region Hovedstaden. Regnskabsprincipper for det omkostningsbaserede regnskab i Region Hovedstaden. Styringsmanualen skal indeholde en redegørelse for projektets strategi vedrørende styring af økonomi og tid, beskrevet med udgangspunkt i nedenstående tekst. 4.1 Den overordnede økonomistyringsopgave Opgaver og ansvar Formålet er at sikre en effektiv økonomistyring og retvisende økonomisk rapportering for den samlede organisation og det politiske niveau, i sammenhæng med den øvrige rapportering for de større investeringsprojekter (tid, risiko, kvalitet, kommunikation og samarbejde). Beslutnings- og forretningsgange fastlægges så sporbarhed og dokumentation for beslutninger sikres og skaber forudsætninger for: At projektet gennemføres inden for det investeringsbudget, som regionsrådet godkender som den samlede økonomiske ramme for det samlede projekt, herunder delprojekter. At økonomistyringen understøtter, at der træffes økonomisk forsvarlige beslutninger. At sikre overblik over og overholdelse af bevillinger. At overholde bestemmelser i styringsmanualen. At opfylde krav fra eksterne parter, herunder regionens revisor, Sundhedsog Ældreministeriet, Rigsrevisionen samt Regeringens Ekspertpanel. At budgetmæssige afvigelser, indtrufne såvel som forventede, forelægges forretningsudvalget, når der forudses ikke uvæsentlig risiko herfor. At sikre et samlet overblik over og ensartet niveau for rapportering. At opfylde gældende regler for krav til regnskabsaflæggelse. At sikre information om projektfremdrift i forhold til økonomisk forbrug. Opgave- og ansvarsfordelingen følger princippet om, at dispositionsret og økonomisk ansvar følges ad, og at klar og entydig kompetencefordeling og forretningsgange for opgaverne, vil medvirke til at sikre opnåelse af styringens formål Disponeringsbeføjelser Projektet skal udarbejde et regelsæt vedrørende disponeringsbeføjelser i henhold til koncernfælles regler på området. Reglerne skal som minimum indeholde en fortegnelse over, hvem der er disponeringsberettigede, inden for hvilken beløbsmæssig ramme der kan disponeres, og i hvilket omfang Side 18 af 39

27 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -19 af 39 disponeringsbeføjelsen kan overdrages. Regelsættet udarbejdes under hensyntagen til regionens kasse- og regnskabsregulativ mv. Paradigme for liste over personer, som kan bevilges disponeringsbeføjelser samt for overdragelse af beføjelser er vedlagt i bilag 2 Økonomistyring og tid Økonomisystem og systemunderstøttelse De store byggeprojekter skal anvende regionens økonomisystem (SAP) til opfølgning og budgettering. Såfremt der anvendes andre systemer til styring af projektets økonomi, skal disse løbende afstemmes med SAP, og procedure for afstemning skal fremgå i styringsmanualen. 4.2 Økonomisk ramme og tidsplan for det samlede projekt Økonomisk ramme Byggeprojektet skal gennemføres inden for det investeringsbudget, som regionsrådet godkender som den samlede økonomiske ramme for hele projektet samt, for kvalitetsfondsprojekterne, indenfor den totalramme for kvalitetsfondsprojekter, som ministeriet har godkendt. Det samlede investeringsbudget opdeles i delprojekter Tidsplan for projektets faser Der udarbejdes en hovedmilepæls- og tidsplan for planlægning og udførelse af byggeriet, dels for det samlede projekt samt for delprojekter og efter behov for delaktiviteter. Hovedtidsplanen omfatter byggesagens planlagte (totale) tidsforløb fra start til slut som i kvalitetsfondsprojekterne og de øvrige større projekter består af følgende faser: Ideoplæg Projektkonkurrence (konkurrencegrundlag og resultat) Byggeprogram (projektkonkurrence kan afholdes før eller efter byggeprogram udarbejdes) Ansøgning om endeligt tilsagn Dispositionsforslag Projektforslag Forprojekt og hovedprojekt Licitation Udførelse Ibrugtagning Aflæggelse af regnskab Tidsstyringen har til formål at sammensætte og gennemføre projektets aktiviteter efter en plan, der overholder projektets rammer mht. mål, kvalitet, tid og økonomi og tager hensyn til projektets usikkerhed samt muliggør nøjagtig opfølgning. Hovedtidsplanen skal indeholde alle relevante milepæle, herunder godkendelser i Region Hovedstadens forretningsudvalg og i regionsråd, myndighedsansøgninger, Side 19 af 39

28 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -20 af 39 høringsperioder og myndighedsgodkendelser samt udbud og kontrahering af rådgiverydelser, entreprisearbejder og væsentlige tekniske leverancer. Endelig skal planlagte møder i den politiske følgegruppe og hospitalsbyggestyregruppen fremgå af tidsplanen. Tidsplanen bør udarbejdes således, at den kan illustreres både på et overordnet niveau, og et meget detaljeret niveau. Udvikling i tids- og aktivitetsplanen indgår i rapporteringen Forelæggelse for regionsrådet ved faseskift Kvalitetsfondsprojekterne og de øvrige større projekter forelægges og godkendes i regionsrådet ved følgende faseskift: Ideoplæg Projektkonkurrence (konkurrencegrundlag og resultat) Byggeprogram (projektkonkurrence kan afholdes før eller efter byggeprogram udarbejdes) Ansøgning om endeligt tilsagn Dispositionsforslag Projektforslag Ved de efterfølgende faseskift forelægges projektet for regionsrådet kun, hvis indholdet afviger væsentligt fra det, som tidligere er besluttet i regionsrådet, herunder ved risiko for overskridelse af den økonomiske ramme. Forinden behandles forelæggelserne i den politiske følgegruppe. Der udarbejdes en projektplan for hvert projekt og delprojekt. Projektplanen opdateres ved faseskift, således at den til enhver tid beskriver styringen af den kommende fase. Paradigme for projektplan anvendes. I forbindelse med prismæssige afvigelser for licitationsresultater, skal licitationsresultatet forelægges for hospitalsbyggestyregruppen, der foretager den endelige vurdering af, om licitationsresultatet skal forelæggelse for regionsrådet. 4.3 Bevillinger Bevilling Regionsrådet er bevillingsmyndighed og godkendte bevillinger er grundlaget for enhver opgave, som udføres i forbindelse med byggeprojektet. Formelt set defineres en bevilling som Regionsrådets bemyndigelse til den ansvarlige ledelse til at afholde udgifter eller erhverve indtægter til en opgave i overensstemmelse med de beløbsmæssige og materielle forudsætninger for bevillingen. Bevillingen indeholder dermed en økonomisk og en materiel/indholdsmæssig del: Bevillingen angiver den styrende økonomiske ramme for udgifter og indtægter til en opgave og må ikke overskrides. Side 20 af 39

29 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -21 af 39 Udgifter og indtægter må alene anvendes til det indhold, som regionsrådet godkender. Alene regionsrådet kan godkende eller ændre bevillinger. Indeksregulering af bevillinger er beskrevet i regionen byggestyringsregler. Investeringsbevillinger er bevillinger til en bygge- og anlægsopgave. Investeringsbevillingen dækker hele opgaven uanset perioden og kan derfor være et- eller flerårig. Til investeringsbevillingen er derfor tilknyttet rådighedsbeløb, der angiver de maksimale årlige udgifter til projektet. Summen af rådighedsbeløb svarer til bevillingen. Er der afvigelser mellem de regnskabsførte udgifter i et år og årets rådighedsbeløb, kan mer- eller mindreforbrug normalt overføres til det kommende år, jf. regionens bevillingsreglers bestemmelser om overførsler mellem år. Investeringsbevillinger afgives brutto. Det indebærer, at en ekstraindtægt, f.eks. i form af donation fra en fond, skal godkendes i regionsrådet før en tilsvarende merudgift kan afholdes, jf. budget- og regnskabssystem for regioner, som kræver en politisk forelæggelse og afgivelse af særskilt bevilling for enkeltinvesteringer, der overstiger 10 mio. kr. Af bevillingsreglerne fremgår derudover, at investeringer, anskaffelser eller projekter, der i henhold til regler for definition af et aktiv, skal registreres i regionens anlægskartotek. Ved bevillingsgodkendelsen tager regionsrådet stilling til: Projektets eller delprojektets indhold og kvalitet. Det samlede investeringsbudget til projektet eller delprojektet. Rådighedsbeløb til projekt eller delprojekt (udgifter pr. år). Prisindeks for investeringsbudget og rådighedsbeløb. Milepæle og tidsplan. Finansiering af udgifterne. For at sikre kontinuerlig fremdrift ved faseskift, kan der søges om midler til videreførelse af projektarbejdet under den politiske behandling af projektet, dog maksimalt op til 6 måneders forbrug. Perioden for den politiske behandling i forbindelse med faseskift skal færdiggøres hurtigst muligt. Der udarbejdes en bevillingsstrategi i forbindelse med udarbejdelse af styringsmanual, herunder en samlet investeringsplan for delprojekter, samt en særskilt plan for medico investeringer Opdeling af byggeprojektet i delprojekter Med henblik på at sikre overskuelighed og minimere risiko for budgetoverskridelser opdeles projektet i et antal klart afgrænsede delprojekter med tilhørende budgetter og milepæls- og tidsplaner. Side 21 af 39

30 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -22 af 39 Opdelingen i delprojekter kan være hensigtsmæssig, hvor disse hver især er naturligt velafgrænsede med hensyn til tidsmæssig afvikling, størrelse, teknisk indhold og fysisk/geografisk placering. For egentlige byggearbejder er et delprojekt derfor typisk bygninger. For andre typer af arbejder afgrænses delprojekter til en specifik veldefineret opgave, som f. eks. byggemodning, tværgående byggeledelse eller IT/Medico teknik. Delprojekter kan ligeledes være et planlægningsprojekt i form af bygherrens projektorganisation og tværgående delprojekter som konkurrenceafholdelse og projektering frem til udbud og licitation. Derudover kan delprojekter omfatte byggeprojekter, som kan overskues og styres uden yderligere opdeling i underprojekter. Konkrete eksempler er bl.a. P-hus, patienthotel eller administrationsbygning. Opdeling af det samlede kvalitetsfondsbyggeprojekt i delprojekter sker i de indledende planlægningsfaser og i sammenhæng med projektets bevillingsstrategi. Det vurderes i det enkelte kvalitetsfondsprojekts hospitalsbyggestyregruppe, hvilke delprojekter, der forelægges særskilt for regionsrådet. For delprojekter, hvor der gennemføres projektkonkurrence, vil der typisk ske en politisk forelæggelse ved de ovenfor nævnte faseskift It, medico og telefoni Byggeprojektets behov for it, medicoteknik og telefoni koordineres med og leveres af Center for It, Medico og Telefoni (CIMT). Finansieringen af konkrete IMTleverancer såvel som den løbende IMT-projekteringsbistand følger økonomimodellen for CIMTs ydelser i forbindelse med større hospitalsbyggerier. Økonomien forbundet med it, medicoteknik og telefoni i byggeprojekterne konkretiseres og styres i praksis løbende gennem indgåelse af en gennemgående leveranceaftale samt mere specifikke faseopdelte aftaler om tid og ressourcer (ATR). Aftalerne underskrives både af CIMT og byggeprojektet og udgør således en estimeret økonomisk ramme for byggeriernes leverancebehov på CIMTs ansvarsområde. CIMT rapporterer på månedsbasis eller efter nærmere aftale med byggeprojektet; tidsforbrug/økonomi, leverancefremdrift samt risici. 4.4 Budget Budgettet for det samlede byggeprojekt og for de enkelte delprojekter bearbejdes ved at øge detaljeringen i takt med, at projektet gennemløber faseskift. Den forventede udvikling af det økonomiske overslag for projekt og delprojekter fremgår af nedenstående skema. Det fremgår ligeledes af skemaet, hvilke dokumenter, der forudsættes at dokumentere budgettet for hver af faserne. Side 22 af 39

31 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -23 af 39 Fase 0. Foreløbigt tilsagn fra statens kvalitetsfond Grundlag for budget (økonomisk overslag) Statslig udmeldt budgetramme 1. Ideoplæg Overslag på baggrund af planlagt areal (kr/m²), tilslutningsafgifter, kunst, reserve mv. Budgetdokument (dokumentation) Generalplaner, ideoplæg Bevilling i regionsråd til gennemførelse af næste fase 2. Projektkonkurrence Konkurrencegrundlag Bevilling i regionsråd til gennemførelse af næste fase 3. Byggeprogram Overslag på baggrund af planlagt areal, jf. ideoplæg (kr./m²) Bevilling i regionsråd til gennemførelse af næste fase Projektansøgning til ekspertpanelet indeholder planlægningsbudget, overslag over effektiviseringsgevinster, risikoanalyse, byggeprogram 4. Dispositionsforslag delprojekt Overslag på baggrund af konkurrenceforslag og m² priser. Forudsætninger for budgettet angives. Bevilling i regionsråd (projekteringsbevilling) 5. Projektforslag Budget i hovedposter Styrende budget fastlægges. Investeringsbevilling i regionsrådet 6. Bevillingsstrategi Bevillingsstrategi udarbejdes og godkendes i Hospitalsbyggestyregruppen 7. Hovedprojekt Overslag på baggrund af endeligt projekt (bygningsdele, konstruktioner, materialer mv.). Myndighedsprojekt udarbejdes. 8. Licitation Tilbudspriser fra entreprenører, tilslutningsafgifter, omkostninger, bygherreudgifter mv. Forelæggelse af licitationsresultat for regionsrådet efter beslutning i Hospitalsbyggestyregruppen 9. Udførelsesfase Løbende opgørelser af forventet regnskab for delprojekter og total 10. Ibrugtagning Foreløbigt regnskab 11. Aflæggelse af regnskab Endeligt revisionspåtegnet regnskab forelægges regionsrådet som en del af årsregnskabet. Side 23 af 39

32 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -24 af 39 Byggeorganisationen kvalificerer trinvis det økonomiske overslag for projektet og delprojekter. Det sker løbende frem til forelæggelse af projektforslag for regionsrådet med henblik på godkendelse af projektets fremdrift og afgivelse af bevilling til projektets næste fase. Det forudsættes som følge heraf, at der løbende udarbejdes risikoanalyser til belysning af risikofaktorer og risikoomfang, jf. regionens risikostyringsmanual. Det forudsættes, at projekterne tilrettelægges og opdeles i delaktiviteter i videst muligt omfang, således at det i hele forløbet vil være muligt at reducere eller tilføje aktiviteter, og sikre tilpasning med henblik på budgetoverholdelse. Disse krav skal fremgå i udformningen af rådgiver- og entrepriseudbuds- og kontraktmaterialet f.eks. i form af optioner. Budgetgrundlaget i de enkelte faser af byggeprojektet skal dokumenteres af hensyn til projektets økonomistyring. Dette gør byggeorganisationen vha. økonomisystemet. Der vil i forbindelse med rapportering ske en opfølgning på det forventede regnskab for delprojekter og for det samlede projekt, jf. kapitel 3 om afrapportering. 4.5 Reservepuljer og indekseringsrisiko Projektorganisationen skal gennem hele forløbet budgettere, styre og tilpasse økonomien inden for den ramme, der er tildelt projektet. I forbindelse med budgettering af projekterne afsættes puljer til reserver, dels en pulje til uforudseelige udgifter og for kvalitetsfondsprojekterne en 5 pct. reservepulje. Puljen til uforudseelige udgifter udgør ved projektets start normalt pct. af entrepriseudgifterne, afhængigt af projektets kompleksitet og risikoprofil. Det er den enkelte projektorganisation, der har ansvaret for efter bedste skøn, at kvalificere og dokumentere, at der er allokeret tilstrækkelige reserver til de enkelte delprojekter inden for den samlede økonomiske ramme. Fastlæggelse af puljen godkendes i projektets hospitalsbyggestyregruppe. Enhed for Byggestyring har udarbejdet et notat, der beskriver god reservehåndtering i byggeprojekterne. Notatet kan findes i dokumentdelingsportalen på regionens intranet. 5 pct. reservepulje for kvalitetsfondsprojekterne beregnes af investeringsrammen for det samlede projekt (tilsagnsrammen). Endelig vurderes kvalitetsfondsbyggeprojekterne at stå overfor en risiko i forbindelse med indeksregulering af bevillinger og omkostninger, idet det sker ved henholdsvis den regionale anlægs-pl (indtægter) og byggeomkostningsindeks for boliger (udgifter). Dette medfører en budgetusikkerhed for projekterne, som skal håndteres i budgetlægningen såvel som i det videre projektforløb. Side 24 af 39

33 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -25 af 39 Håndtering af indekseringsrisiko vil i lighed med øvrige risici skulle ses i sammenhæng med de afsatte reserver og udmøntning af disse i de enkelte projekter. Projektorganisationen udarbejder og hospitalsdirektøren godkender forslag til projekttilpasninger (change requests), der efter godkendelse i regionsrådet kan gennemføres ved budgetproblemer, jf. afsnit nedenfor. Udmøntningen af 5 pct. reservepuljen i kvalitetsfondsprojekterne vil afhænge af det enkelte projekts risikoprofil og opgørelse af indekseringsrisiko. Udgangspunktet er, at puljen ikke bringes i anvendelse med mindre, der er taget tilstrækkelig højde for budgetusikkerhed gennem projektets pulje til uforudseelige udgifter eller change requestliste. Udmøntning af 5 pct. puljen sker således efter en samlet vurdering af det enkelte byggeprojekt, og skal godkendes af hospitalsbyggestyregruppen. 4.6 Change request liste Projektets styregruppe udarbejder katalog med forslag til projektændringer, change request liste, som beskrevet i Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri, dateret 15. juni Disse forslag skal konkret kunne gennemføres, såfremt der enten opstår behov for at reducere projektets omfang/kvalitet på grund af budgetproblemer, eller der opstår budgetmæssig mulighed for at udvide/styrke projektet. Listen skal opdeles tidsmæssigt ud fra projektets faser, ligesom forslagene skal angive en beløbsmæssig størrelse. Change request listen godkendes af regionsrådet i forbindelse med behandling af den endelige ansøgning til Ekspertpanelet. Change request listen vil derefter blive detaljeret, prioriteret og kvalificeret i forhold til beløbs- og tidsangivelser. Listen indgår i den løbende rapportering til det administrative og politiske niveau. Change request listen godkendes af regionsrådet senest i forbindelse med anmodning om udbetaling af midler fra Statens Kvalitetsfond. I regionalt finansierede byggerier skal der ligeledes udarbejdes en change request liste, som godkendes af regionsrådet i forbindelse med faseskifte. 4.7 Opfølgning Opfølgning på byggeriernes økonomi, tid, kvalitet og fremdrift mv. foretages som beskrevet i kapitel 3 og efter en fast skabelon, som indgår i byggestyringsløsningen i regionens økonomisystem. Rapportering omfatter opgørelse af projektets økonomiske stade og bygningsmæssige fremdrift. Oplysninger om projektets forbrug i relation til planlagte aktiviteter skal i tilfælde af afvigelser suppleres med planlagte handlinger for sikring af overholdelse af budget og eventuelle ændringer i aktiviteter samt projekttilpasninger. Projektets økonomistruktur opbygges således, at den understøtter budgettering, styring af kontrakter og rapportering og er i overensstemmelse med krav til kontering fra ministerier mv., jf. bilaget Økonomistyring og tid. Side 25 af 39

34 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -26 af 39 Opfølgning og rapportering vil derudover følge skabelon for kvartalsrapportering fra Sundheds- og Ældreministeriet. 4.8 Effektiviseringsgevinster i kvalitetsfondsbyggerierne I henhold til Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri, af d. 15. juni 2016, gælder det, at det fastsatte effektiviseringskrav til projektet skal være afledt direkte af investeringen og kunne henføres til tiltag igangsat efter det endelige tilsagn. Baseline-året udgøres således af det driftsbudgetår, som effektiviseringskravet i det endelige tilsagn er beregnet efter. Der skal findes effektiviseringer, der ligger ud over de almindelige løbende produktivitetsforbedringer. Beskrivelserne af tiltagene skal være opdelt i 3 overordnede kategorier: Bygningsrelaterede effektiviseringer Strukturelle effektiviseringer Organisatoriske effektiviseringer De overordnede kategorier opdeles yderligere på en række indsatsområder. Underopdelingen har til formål at skabe gennemsigtighed i væsentlige aktiviteter. Hospitalets ledelse skal inden for overordnede kategorier opgøre og beskrive de forventede effektiviseringsgevinster samt strategien for at realisere dem. Der skal være fokus på, hvilke centrale aktiviteter hospitalet forventer at igangsætte for at realisere gevinsterne, og hvordan der løbende kan følges op på, at arbejdet forløber planmæssigt, og at effektiviseringsgevinsterne realiseres som forudsat. Der skal rapporteres på effektiviseringsgevinster til Sundheds- og Ældreministeriet årligt. Når projektet har fået godkendt udbetalingsanmodning, fremsendes rapporteringen vedrørende effektivisering sammen med en kvartalsrapportering. Rapportering bør afspejle projektets stade. Derfor bør der være mere detaljeret rapportering ved anmodning om udbetaling af kvalitetsfondsmidler og efterfølgende. I 2017 pågår et arbejde med at konkretisere virksomhedernes arbejde med beskrivelse af effektiviseringsgevinster, herunder i hvilket omfang det fremadrettet også skal gælde regionalt finansierede byggerier. 4.9 Investeringsregnskaber Projektets ledelse udarbejder løbende investeringsregnskab, når en bevilling afsluttes. Der aflægges et særskilt revisionspåtegnet investeringsregnskab jf. byggestyringsreglerne. Retningslinjer for udfærdigelse af investeringsregnskaber fremgår af regionens byggestyringsregler samt regnskabsinstruks for kvalitetsfondsstøttet byggeri, herunder krav til revisionspåtegnelse og aktivering. Alle bevillingsregnskaber til kvalitetsfondsprojekter skal særskilt revisionspåtegnes. Side 26 af 39

35 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -27 af Risikostyring 5.0 Politik og strategi Risikostyring er et særligt fokusområde i byggeprojekterne i Region Hovedstaden. Ansvar for risikostyring og håndtering af risiko og usikkerhed i relation til byggeprojekterne er forankret i projektledelsen. Risikostyring er en kontinuerlig proces, som gennem systematisk anvendelse af risikostyringspolitikker, rutiner og teknikker har til formål at fastlægge risikosammenhænge og at identificere, analysere, vurdere, behandle, kommunikere, styre og overvåge risici. Risiko defineres som erkendelige fremtidige uønskede begivenheder, som kan vurderes ud fra sandsynlighed og konsekvens. Usikkerhed defineres som fremtidige uønskede begivenheder, der ikke er mulighed for at forudsige. Den overordnede målsætning for risikostyring i Region Hovedstaden er: At identificere og reducere risiko forbundet med byggeprojekterne. At skabe transparens om sandsynligheden for at nå byggeprojekternes målsætninger. At sikre proaktivitet i beslutninger, der vedrører byggeprojekterne både på operationelt, taktisk og strategisk niveau. Hver projektorganisation skal definere og dokumentere sin risikostyringspolitik og -strategi, som bør indeholde en beskrivelse af følgende elementer: Overordnede mål for risikostyringen, idet det er besluttet, at de umiddelbare overordnede risikostyringsmål, som de enkelte risici skal måles i forhold til er: o Økonomi: Projektet skal gennemføres uden budgetoverskridelser. o Tid: Projektet skal gennemføres uden forsinkelser. o Kvalitet: Det færdige byggeri skal leve op til forudsætninger for hospitalet. Ledelsens engagement og ansvarsfordeling i risikostyringsprocessen. Implementering af risikostrategien. Sikring af, at strategien er forstået og overholdes på alle niveauer i organisationen. Fastsættelse af acceptkriterier, metodevalg, dokumentations- og rapporteringsomfang og revision. Håndtering af usikkerhed i opfølgning og budgettering. Risikostyring er et ledelsesværktøj, der proaktivt skal håndtere projektets risici med henblik på at reducere de mulige skadesvirkninger på projektet. Hospitalsbyggestyregruppen har ansvaret for at sikre, at projektet afholdes inden for byggeprojektets rammer for økonomi, tid og kvalitet, således at risici kan håndteres inden for budgetrammen inkl. reserver. Ledelsen af projektorganisationen skal have en klar forståelse for anvendelsen af væsentlige risikobearbejdningsredskaber, som f.eks. reserver og Side 27 af 39

36 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -28 af 39 projekttilpasninger, og skal under projektets levetid aktivt søge at anvende og tilpasse disse til byggeprojektets aktuelle risikoprofil. Enhed for Byggestyring vil i form af risikoporteføljestyring analysere byggeprojekternes samlede risikosituation på tværs af projekterne og deraf søge at identificere måder at forebygge eller reducere risiko på byggeprojekterne. 5.1 Risikostyringsmanual I risikostyringsmanualen fastlægges retningslinjer for, hvordan risikostyring ønskes gennemført i projektorganisationerne. Manualen omhandler en beskrivelse af og retningslinjer for risikostyringsprocessen herunder gennemførelse af workshops og opfølgende handlinger, risikorapportering, anvendelse af risikostyringsværktøj samt ansvar og organisering af arbejdet med risikostyring. Af manualen fremgår også retningslinjer for risikoledelse på byggeprojekterne, herunder hvordan viden om risiko bruges i beslutningsprocesserne, der relaterer sig til byggeprojekterne. 5.2 Risikostyringssystem I Region Hovedstaden benyttes et fælles IT- baseret risikostyringsværktøj til risikostyring af de større byggesager. Værktøjet skal anvendes af projektorganisationerne til registrering, bearbejdning og rapportering af risici og af Enhed for Byggestyring til at udtrække ledelsesinformation om risici på tværs af byggerierne. 5.3 Forsikring Som et led i risikostyringen har Region Hovedstaden tegnet en fælles forsikring i Tryg, hvor de sikrede er de ved byggeprojekterne involverede parter, herunder bygherre, hospitalerne, rådgiverne, entreprenørerne og leverandørerne. Omfattet af forsikringen er kvalitetsfondsbyggerierne, Ny Psykiatri Bispebjerg, Nyt Hospital Glostrup og Sterilcentralen på Rigshospitalet. Fordelen ved denne forsikringsmodel er, at alle kontraktens parter har: Forsikringsdækning, betingelser etc. under én police. Ingen grænseflader mellem risici og mellem forskellige forsikringsselskaber. Præmien vurderes mest konkurrencedygtig. Dækningsudvidelser, som ikke kan etableres ved enkeltstående policer. Enkel skadesbehandling via uafhængig loss adjuster. Aftalen med Tryg forpligter Tryg, byggeprojektorganisationerne og deres større kontraktparter til at deltage i 2 4 årlige møder i risk management gruppen i hvert projekt. Forsikringen løber i hele projektperioden. For så vidt angår kvalitetsfondslignende projekter gælder den sædvanlige regionale forsikring. Side 28 af 39

37 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -29 af Kvalitetsstyring 6.0 Krav til kvalitetsstyring Det lovmæssige grundlag for kvalitetsstyring af statslige og statsstøttede byggeprojekter er fastlagt i Erhvervs- og Byggestyrelsens Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder. Parallelt hermed skal det endvidere sikres, at byggeriet realiseres med det indhold og i den kvalitet som overordnet er beskrevet i Region Hovedstaden, Koncern Økonomis mødesag med bilag, Kvalitet i Region Hovedstadens byggeprojekter, dateret 4. april og 22. april I sidstnævnte dokumenter er det beskrevet, at formålet med byggeopgaverne er at etablere de bedst mulige rammer for en effektiv drift, og at kvalitet i denne forbindelse betyder: At bygningerne er optimerede i forhold til anvendelsen. At bygningerne er fleksible. At der er fokus på patientsikkerhed. At udførelsen har en høj kvalitet og er konstrueret således at drifts- og vedligeholdelsesudgifterne er så små som muligt. At bygningerne er optimerede i forhold til energi-, vand- og elforbrug. At bygningerne ud- og indvendigt visuelt og fysisk understøtter formålet. Udgangspunktet for kvalitet er sammenhængende patientforløb, høj faglig standard, høj patientoplevet kvalitet og minimal risiko for patienterne samt effektiv ressourceudnyttelse. Disse krav skal imødekommes i forbindelse med de kommende byggerier og ombygninger. For at opnå dette er det nødvendigt at sætte en række mere byggespecifikke kvalitetskrav til projekterne, som hver for sig på forskellig vis påvirker de nævnte dimensioner i kvalitetsbegrebet. Fastlæggelsen af projektet og dermed opstillingen af projektets kvalitetsparametre sker frem til og med projekteringens afslutning i en iterativ proces. I forbindelse hermed bør der ske en prioritering, således at projektet kan tilpasses, hvis det viser sig at to eller flere af parametrene indbyrdes kolliderer, eller der ikke er økonomisk råderum til gennemførelsen af alle krav. På grundlag af ovennævnte skal arbejdet med projektspecifikke kvalitetskrav indgå i projekthåndbogen. 6.1 Krav til rådgiveres kvalitetsstyring Parallelt med den tidsmæssige og økonomiske styring af byggeriet skal det sikres, at byggeriet leveres med det indhold og den kvalitet som aftales mellem parterne, det vil sige mellem projektejer, bygherren, rådgivere, entreprenører og leverandører. Det skal indgå som et element i projektkonkurrencer og i forhandlingerne om rådgiverkontrakter, hvorledes rådgiverens kvalitetsstyring tilrettelægges så de ovenfor beskrevne krav til byggeriets kvalitet realiseres. Det aftalte indhold herom skal beskrives i den endelige rådgiveraftale. Side 29 af 39

38 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -30 af 39 Rådgiveren skal udarbejde og dokumentere et kvalitetsprogram for den enkelte opgave. Kvalitetsprogrammets niveau og omfang skal tilpasses opgavens størrelse, særlige krav, risici og kompleksitet. Supplerende information om krav til rådgiveres kvalitetsstyring fremgår af bilag 3 Kvalitetsstyring. Projektledelsen skal sikre, at rådgiveres kvalitetsstyring dokumenteres og lever op til ovennævnte krav, herunder have adgang til rådgiverens interne auditrapporter. Projektorganisationen skal have adgang til at vurdere og efterprøve rådgiverens kvalitetsprogram, herunder gennemføre audits hos rådgiveren og dennes projektorganisation, inklusive underrådgivere og konsulenter. Projektorganisationen skal endvidere sikre, at rådgivere i udbudsmaterialet stiller relevante kvalitets- og miljøkrav til entreprenører, og efterfølgende følger op herpå på en systematisk og struktureret måde. 6.2 Styring af ændringer Ændringer er fællesbetegnelsen for fravigelser og afvigelser. Ved fravigelser forstås planlagte og ønskede ændringer i allerede godkendt projektmateriale. Afvigelser er ikke-planlagte og - som udgangspunkt - uønskede ændringer fra allerede godkendt projektmateriale, ofte i form af fejl og mangler. Styring af fravigelser omfatter identifikation, beskrivelse, vurdering og analyse af fravigelsens konsekvenser for projektets medarbejdere, økonomi, tid og kvalitet samt dokumentation heraf. Styring af fravigelser er en projektledelsesopgave, herunder at sikre at vedtagne fravigelser implementeres planmæssigt, og at der til enhver tid er overblik over status af fravigelser. Fravigelser i indhold og omfang af projektet kan for eksempel være: I forhold til det, der er beskrevet for og vedtaget/tiltrådt af regionsrådet. Der er i modstrid med vedtagne standarder og politikker. Der vil påvirke andre virksomheder. Styring af afvigelser er ligeledes en projektledelsesopgave, idet der skal tages stilling til om afvigelsen kan accepteres, skal korrigeres eller om det afvigende skal kasseres. Indtrufne begivenheder, der vil kunne påvirke kvaliteten, skal rapporteres hurtigst muligt til Enhed for Byggestyring og skal derfor ikke afvente førstkommende månedsrapport. De skal dog efterfølgende indføres i oversigten i månedsrapporten. Afvigelsen og dens behandling dokumenteres med art, årsag og iværksatte handlinger og beslutninger, eventuelt ved anvendelse af en skematisk oversigt vist i princip i bilag 3 Kvalitetsstyring. I udførelsesperioden kan ændringer give anledning til ekstra krav (claims) fra entreprenører, og denne risiko skal vurderes forud for, at fravigelsen iværksættes henholdsvis afvigelsen accepteres. Side 30 af 39

39 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -31 af Dokumentation og arkivering 7.0 Krav til dokumentation og arkivering Regionens registreringspligt indebærer, at regionen har et ansvar for at registrere og dokumentere sit arbejde. I forbindelse med projektorganisationens elektronisk sags- og dokumenthåndtering skal organisationen således leve op til kravene i følgende love: Forvaltningsloven Offentlighedsloven Persondataloven Arkivloven (herunder bekendtgørelse om aflevering af elektroniske arkivalier) Der skal foretages en systematisk dokumentation og arkivering både fordi Region Hovedstaden som offentlig myndighed har pligt til dette og fordi en rationel og hensigtsmæssig opgavevaretagelse tilsiger, at man skal være i stand til at genfinde afsendte og modtagne dokumenter og interne arbejdspapirer. 7.1 Digitale dokumenter Grundlaget for håndtering af digitale dokumenter og digital projektinformation vedrørende kvalitetsfondsbyggeprojekterne er Erhvervs- og Byggestyrelsens Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri, Her stilles bl.a. krav om at projektets kommunikation delvist gennemføres og dokumenteres via et projektwebsystem. Projektering skal så vidt muligt sikres gennemført med brug af 3D bygningsmodeller, og udbud skal gennemføres digitalt med anvendelse af bygningsmodeller og beskrivende mængdebetegnelser. Aflevering af driftsdata skal foretages digitalt således, at data vil kunne afleveres i bygherrens driftssystem. Bekendtgørelsens krav om, at bygherren skal sikre, at der stilles et sikkert og effektivt projektwebsystem til rådighed for byggeprojektets parter, har regionen efterkommet ved indkøb af Byggeweb til brug i samtlige store byggeprojekter. I forbindelse hermed skal projektorganisationen sikre, at der fastsættes regler for effektiv brug af projektwebsystemet, og at der udpeges en projektwebansvarlig. Byggeprojektets parter specificeres i hvert enkelt projekt. Ved brug af Byggeweb skal alle relevante dokumenter, som knytter sig til arbejdet med projektet, forefindes på Byggeweb. 7.2 Styring af øvrige dokumenter For dokumenter som ikke styres gennem anvendelse af Byggeweb, anvendes projektets dokumenthåndteringssystem. Side 31 af 39

40 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -32 af Udbud og kontrakt 8.0 Samarbejds- og udbudsformer Vedrørende oversigt over samarbejds- og udbudsformer, såvel i forbindelse med rådgivning som ved entrepriser, henvises til Bygherrevejledning Vedrørende projektkonkurrencer har regionen udarbejdet en model for afvikling heraf, jf. procesbeskrivelse bilag 5. Specielt vedrørende indkøb af tekniske rådgivningsydelser i forbindelse med projektkonkurrencer henvises endvidere til Enhed for Byggestyrings notat Notat vedrørende behovet for juridisk bistand i forbindelse med indkøb af tekniske rådgivningsydelser på kvalitetsfondsprojekterne. 8.1 Kontraktgrundlag Arkitekter, ingeniører og totalrådgiverens rolle og opgaver er som udgangspunkt beskrevet i FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) og Danske ARKs (Danske Arkitektvirksomheder) ydelsesbeskrivelser (Byggeri og planlægning 2012, Bygherrerådgivning 2013). Hvis ydelsesbeskrivelserne anvendes som grundlag for de tekniske rådgiveres opgaver i aftalesammenhæng, skal der henvises til de konkrete afsnit, som ydelsen skal omfatte, og ikke blot til ydelsesbeskrivelsen som helhed. Grundlaget for regionens indgåelse af aftaler vedrørende rådgivning er ABR89 (Almindelige Bestemmelser om teknisk Rådgivning og bistand, 1989) og vedrørende entreprenørarbejder AB92 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder, 1992) eller ved totalentrepriser ABT93 (Almindelige Betingelser for Totalentreprise, 1993), suppleret med regionens udfyldninger og tilføjelser til ovennævnte dokumenter, som i sin helhed ligger som paradigmer på regionens intranet. Såfremt der afviges fra disse, eller foretages ændringer i regionens paradigmer, skal det ske i samarbejde med Enhed for Byggestyring, da flere kontraktskrav kan være udsprunget af politiske ønsker. 8.2 Strategi for udbud og kontrakt Styringsmanualen skal beskrive en udbudsstrategi for projektet. Strategien skal omfatte konkrete anbefalinger til, hvorledes byggeriet tænkes udbudt. Formålet med udbudsstrategien er at skabe sikkerhed for overholdelse af den økonomiske ramme for projektets gennemførelse samt sikre, at målsætninger, succeskriterier og planlægningsforudsætninger i byggeprogrammet efterleves. Det er samtidig et overordnet mål, at udbudsstrategien skal have en holdbarhed på kort og langt sigt, som kan sikre en optimal konkurrence og prissætning af projektet. Endvidere at udbudsstrategien er tilstrækkelig fleksibel til at rumme forskellige entreprisestørrelser og sammensætninger. Udbudsstrategien baseres på overvejelser vedrørende forhold som udbudsstørrelser, opførelses- og byggehastigheder, udbudsgrundlaget, kontraktsproget, udbudsmaterialet, byggepladser, udvælgelseskriterier og tildelingskriterier, udbudsprocedure for bygge- og anlægsarbejder, entrepriseprincip for bygge- og anlægsarbejder, rammeaftaler, optioner, Side 32 af 39

41 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -33 af 39 kommunikation med markedet, forbehold og digitalt udbud. Udbudsstrategien skal endvidere beskrive hvorledes projektet vil sikre, at der udføres totaløkonomiske beregninger. Strategien bør overordnet tage hensyn til: At sikre den bedst mulige konkurrence i forhold til det relevante marked. At minimere den administrative byrde for både udbyder og tilbudsgivere. Strategien for udbud af entrepriser bør endeligt fastlægges i samarbejde med totalrådgiveren og projektets bygherrerådgiver, så dennes erfaring med entreprisestørrelser, afgrænsning og opdeling af opgaven (grænseflader), kontraktperiodens længde, kendskab til markedet osv. inddrages i overvejelserne. Udbudsstrategien skal godkendes af HBSG. Side 33 af 39

42 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -34 af Kommunikation og samarbejde Grundlaget for kommunikation og samarbejde i kvalitetsfondsbyggeprojekterne og de øvrige større byggeprojekter er Region Hovedstadens strategiske indsats om hospitalsbyggeri og den til enhver tid gældende kommunikations- og pressepolitik, som på sigt udfases og erstattes af regionens åbenhedspolitik. Projekterne er herefter forpligtet til at kommunikere bredt med flere forskellige målgrupper, der omfatter medarbejdere på hospitalerne og på Region Hovedstadens øvrige virksomheder, borgere, herunder naboer og trafikanter, patienter, pårørende, pressen, patientforeninger og andre interesseorganisationer, politikere, byggefolk og øvrige interessenter, således at projektet både udadtil og indadtil fremstår som en del af en fælles fortælling om Regions Hovedstadens investering i fremtidens sundhedsvæsen. Projekternes kommunikation skal være afstemt med regionens kommunikationsstrategi for større byggeprojekter (bilag 6) og de enkelte hospitalers kommunikation og retningslinjer på området. Projekterne forventes også at samarbejde med Center for Kommunikation om centrets strategiske indsats, der handler om at skabe en fælles fortælling om fremtidens sundhedsvæsen i Region Hovedstadens gennem hospitalsbyggerierne; herunder at støtte op om og kommunikere om de i fællesskab fastlagte fælles dagsordner: Patienten i centrum, Innovative løsninger, Grønne Hospitaler, Smartere arbejdsgange & logistik. Projekterne forventes at følge det fælles visuelle univers for regionens større byggeprojekter, som definerer byggeriernes overordnede visuelle afsenderidentitet: Projekterne forventes at deltage i de løbende netværksmøder om byggekommunikation, som afholdes ca. hver anden måned, hvor også Center for Kommunikation deltager. Møderne danner rammen om samarbejde, vidensdeling og koordinering på tværs af projekter. På baggrund af ovennævnte, og suppleret med det aktuelle projekts individuelle forhold, eventuelle særlige forudsætninger og organisationsopbygning skal (der)udarbejdes en projektspecifik strategi for projektets kommunikation og samarbejde, såvel internt som med omverdenen. Kommunikationsstrategien skal indgå i styringsmanualen og bør forholde sig til følgende emner: Målgrupper for planlagt kommunikation Kommunikation i nødsituationer, eksempelvis ved ulykkeshændelser og andre uforudsete hændelser og aktuelle emner, hvor hurtig og præcis kommunikation ad de rette kanaler er nødvendig for at få overblik over situationen. Side 34 af 39

43 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -35 af 39 Kommunikationsplan - hvem må udtale sig om hvad til hvem og hvornår? Kommunikations-linjer og -rutiner, herunder samarbejde med regionens centrale kommunikationsafdeling. Tiltag vedrørende uddannelse og træning i kommunikation. Opfølgning på og evaluering af kommunikationsindsatserne. Side 35 af 39

44 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -36 af Arbejdsmiljø 10.0 Krav til arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed At stille krav til arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed medvirker til at skabe gode arbejdsvilkår såvel under selve byggeriet som i den efterfølgende brugsfase, hvilket igen vil få en positiv indvirkning på projektets økonomi og tidsplan. Det lovmæssige grundlag for arbejdsmiljø, sikkerheds- og sundhedsarbejdet i byggeprojekter er primært beskrevet i: Arbejdstilsynets bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø - Bekendtgørelse 110, 2013 Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygherrens pligter - Bekendtgørelse 117, 2013 Region Hovedstadens vision for arbejdsmiljø er at: Regionens arbejdspladser er så sikre, sunde og attraktive, at de ansattes trivsel og arbejdsmiljøet i sig selv aktivt understøtter og fortsat udvikler regionen. Det overordnede mål er at: Alle ansatte kan udføre deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Sikre sunde arbejdspladser med fokus på nærvær, trivsel og udvikling. Forebygge at arbejdsmiljøet skaber fravær, nedslidning og arbejdsulykker. Såvel lovgrundlag som regionens vision og målsætning skal efterleves i regionens bestræbelser på at sikre et godt arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed på alle niveauer og i alle dele af regionens større byggeprojekter, herunder kvalitetsfondsbyggeprojekterne. I henhold til arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygherrens pligter har bygherren, og hermed projektorganisationen, følgende overordnede forpligtelser: At udpege en koordinator for arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed i projekteringsfasen (Arbejdsmiljøkoordinator (P)), senest når projekteringen igangsættes. At udpege en koordinator for arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed i byggefasen (Arbejdsmiljøkoordinator (B)), senest når byggepladsen etableres. At sikre, at koordinatoren (P) koordinerer arbejdsmiljøarbejdet under projekteringsprocessen, herunder afgrænsning af sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne, inden aktiviteterne på byggepladsen går i gang. At sikre, at koordinatoren (P) udarbejder en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsens indretning og drift. At sikre, at koordinatoren (P) udarbejde en journal, som indeholder en liste over særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder. At sikre afholdelse af sikkerhedsmøder hver 14. dag. At sikre, at byggepladsen anmeldes til Arbejdstilsynet. Side 36 af 39

45 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -37 af 39 At medvirke til, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Den praktiske del af bygherrens opgave som koordinator beskrevet ovenfor - kan overdrages til andre, men det lovmæssige ansvar er stadig bygherrens, hvilket denne ikke kan fraskrive sig. Kvaliteten af den ydelse som leveres er derfor stadig bygherrens ansvar. Med det formål at sikre et godt og ensartet arbejdsmiljø-, sikkerheds- og sundhedsniveau i alle regionens større byggerierne kan projektorganisationerne benytte sig af standardiserede formuleringer i deres beskrivelser og krav til rådgivere og entreprenører. Forslag til standardtekster fremgår af bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed. Side 37 af 39

46 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -38 af Brugerinddragelse 11.0 Forudsætninger for brugerinddragelse Brugerne er i denne forbindelse defineret som driftsorganisationen, det kliniske personale samt patienterne. Hensigtserklæringer med fokus på brugerinddragelse indgår i Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden, maj 2011, Region Hovedstadens Bruger-, patient- og pårørendepolitik, regeringens Web-håndbog om brugerinddragelse, Danske Regioners Kvalitet i regionerne Regionerne som attraktive arbejdspladser, som alle lægger vægt på vigtigheden af og opfordrer til at inddrage brugerne i planlægnings- og beslutningsprocesserne Strategi for brugerinddragelse Projektet skal udarbejde en strategi for brugerinddragelse, herunder hvordan projektets egne ressourcer inddrages, indarbejdelse af krav til relevante kompetencer i udbudsmateriale, ydelsesbeskrivelser og aftaler med rådgivere og i udbudsmateriale og kontrakter med entreprenører. Desuden bør strategien forholde sig til følgende emner: Information om projektet til brugere og omgivelser i almindelighed. Tidsmæssig brugerinddragelse, vel vidende at tidlig inddragelse i projektet giver mulighed for den største nyttevirkning af gode idéer og input. Brugerinddragelse ved mangelgennemgang, aflevering og eftersyn. Brugerinddragelse i projekterings- og byggeprocessen. Overblik over hvor brugerinddragelse kunne være relevant. Retningslinjer og krav til udvælgelse og medvirken af brugere. Systematik i formidling og erfaringstilbageføring fra brugerne til projektet. Formulering af krav om særlig kompetence og erfaring hos de medvirkende teknikere og ledere. Skabe tid og økonomi til brugerinddragelse, herunder tid og økonomi for projektets ledere og medarbejdere. Involvering af totalrådgiver og andre rådgivere. Dokumentation af brugerinvolveringen og de resultater den skaber. Side 38 af 39

47 Region Hovedstaden Punkt nr. Enhed 1 - for Revision Byggestyring af regionens byggestyringsregler og paradigme for Paradigme for Styringsmanual styringsmanual Bilag 2 - Side -39 af Ressourcestyring 12.0 Projektets ressourcestyring Ressourcer er i denne forbindelse projektets ledelse, medarbejdere, infrastruktur og arbejdsforhold. Tid og økonomi behandles særskilt i kapitel 4. Formålet med ressourcestyring er at sikre, at de nødvendige og tilstrækkelige ressourcer er til rådighed på rette tid og sted. Det er projektledelsens opgave, at de nødvendige kompetencer er tilstede, således at kravene til projektets udformning og afvikling kan opfyldes. Det er ligeledes projektledelsens opgave at sikre, at projektets opgaver altid udføres af ledere eller medarbejdere med de relevante kompetencer og med det rette forbrug af ressourcer, også set fra en økonomisk synsvinkel. For at kunne gøre dette, er det nødvendigt, at projektledelsen: Kender hinandens og medarbejdernes uddannelse, kompetencer, erfaringer og personlige egenskaber. Kender opgaverne og de udfordringer de repræsenterer. Bemander opgaverne i overensstemmelse hermed, så kompetencerne matcher opgaverne, og den enkeltes faglige og menneskelige potentiale udnyttes. Vedrørende styring af infrastruktur er det projektledelsens opgave at sørge for, at de nødvendige ressourcer i form af: Bygninger, arbejdsplads og tilhørende faciliteter. Procesudstyr, både hardware og softwareressourcer. Understøttende serviceydelser, transport, kommunikations- eller informationssystemer er til rådighed Strategi for ressourcestyring Der skal i styringsmanualen formuleres en strategi for styring af ressourcer, som skal forholde sig til følgende elementer: Krav om stillings- og/eller funktionsbeskrivelse med angivelse af ansvarsområder, opgaver, kompetence- og uddannelseskrav. Målsætning om udarbejdelse og vedligeholdelse af kompetenceoversigt for hver fase, herunder at sammenholde nødvendige kompetencer med de til rådighed værende, supplering af egne kompetencer med eksterne, match mellem egne og rådgiveres kompetencer. Beskrivelse af ansættelsespolitik - egne medarbejdere eller ekstern assistance. Tiltag vedrørende registrering af uddannelse, kompetencer og erfaring. Tiltag vedrørende uddannelse og træning. Formulering af krav om ressourcestyring hos rådgivere og entreprenører. Tilvejebringelse og vedligehold af infrastrukturelementer. Projektorganisationerne skal løbende i projektets faser foretage en vurdering af sammensætning af kompetencer i egen organisation. Sammensætningen skal ligeledes løbende dokumenteres overfor Enhed for Byggestyring. Side 39 af 39

48 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for Center for Ejendomme styringsmanual Bilag 3 - Side -1 af 7 Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for styringsmanual V. Mogens Kornbo, direktør, Center for Ejendomme FU d. 9. maj

49 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for Center for Ejendomme styringsmanual Bilag 3 - Side -2 af 7 Agenda Reserver Rådgivning i byggeriet Udbudsstrategi FU d. 9. maj

50 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for Center for Ejendomme styringsmanual Bilag 3 - Side -3 af 7 KFP reserver Byggeriets reserver: Change Request Kataloget Likvide reserver Centralreservepulje: 5 % af samlet investeringsramme UFO-pulje* Oprindeligt: % af entrepriseudgift Forhøjet krav: % af entrepriseudgift *Fastlæggelse af puljen godkendes i projektets hospitalsbyggestyregruppe Ingen fast opskrift til reserveniveau Afhænger bl.a. af: Entrepriseform Markedssituation Byggeriets kompleksitet FU d. 9. maj

51 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for Center for Ejendomme styringsmanual Bilag 3 - Side -4 af 7 Faseplan UFO-reservetrappen Kontraktindgåelse Reserveniveau F færdigt råhus F aptering Entrepriseaflevering Projektering Udførelse Garantiperiode FU d. 9. maj

52 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for Center for Ejendomme styringsmanual Bilag 3 - Side -5 af 7 Rådgivere i byggeriet I højere grad bygningsbeslutningskompetence i eget regi Lad os ikke ringe og spørge, hvad klokken er Rådgivere har begrænset ansvar Hvornår giver denne rådgivning (mer-)værdi? Være bedre til at stille krav til rådgivningen Se på andre samarbejdsformer FU d. 9. maj

53 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for Center for Ejendomme styringsmanual Bilag 3 - Side -6 af 7 Udbudsstrategi Overvejelser om totaløkonomi: Nye udbudsformer Fast pris på drift i X år (ej OPP) Udbud der vægter anlæg og drift lige Sikkerhed for driftsomkostning 1 : 6 : 200 Entrepriseformer: Fagentrepriser giver mange grænseflader Totalentrepriser flytter hovedansvaret til entreprenør, men mindsker bygherres råderum Sikrer en strategi der afspejler kompleksitet FU d. 9. maj

54 Region Hovedstaden Punkt nr. 1 - Revision af regionens byggestyringsregler og paradigme for Center for Ejendomme styringsmanual Bilag 3 - Side -7 af 7 Udbudsstrategi: Udbud med forhandling Fordele: Skaber tættere markedskontakt og dialog tidligt i byggeprocessen Inddrager de bydendes fagspecifikke erfaringer i afdækning af usikkerheder og optimeringsmuligheder Øger forståelsen for opgavens karakter, udfordringer og vilkår Ulemper: Stiller krav til bygherres tekniske kompetencer samt pris- og markedskendskab Kræver forudgående planlægning hos bygherre Høj skriftlig dokumentationsgrad = Bedre priser, højere kvalitet og færre ekstraregninger FU d. 9. maj

55 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Enhed for Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Web Journal nr.: Ref.: RLS Dato: 21. april 2017 Bilag. Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Sundhedsstyrelsen har i henhold til sundhedsloven ansvaret for at fastlægge placeringer af specialfunktioner på hospitalerne og i psykiatrien. Specialfunktioner er behandlingsområder, der er karakteriseret ved at være komplekse, hvor der typisk er få patienter, og hvor ressourcebehovet giver anledning til en vis samling af behandlingen. Placeringer af specialfunktioner bliver fastlagt i specialevejledningerne for de 36 lægefaglige specialer, der udgør den samlede specialeplan. Specialeplanen regulerer kun varetagelsen af den specialiserede behandling, der udgør ca. 10 % af den samlede behandling. Specialfunktioner er opdelt i henholdsvis regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. Regionsfunktioner er typisk godkendt til varetagelse på 1-3 hospitaler i hver region, mens højt specialiserede funktioner typisk er godkendt til varetagelse på 1-3 hospitaler i Danmark. Formålet med specialeplanlægningen er at sikre høj faglig kvalitet i behandlingen og helhed i patientforløbene. Den skal fremme den nødvendige opbygning af ekspertise, forskning og udvikling inden for de enkelte lægefaglige specialer og behandlinger. Et grundlæggende udgangspunkt for specialeplanlægning er, at "øvelse gør mester", og at borgerne sikres ensartet behandling af høj kvalitet i hele landet. I det omfang hensyn til høj faglig kvalitet og til nærhed er indbyrdes modstridende, vægtes hensynet til den faglige kvalitet højest. Ansøgningsproces i Region Hovedstaden I maj 2015 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen de 36 reviderede specialevejledninger, der dannede grundlag for den reviderede specialeplan. I tæt samarbejde med hospitalerne og psykiatrien samt De Sundhedsfaglige Råd udarbejdede administrationen ansøgninger for hvert speciale med udgangspunkt i den gældende specialeplan og Hospitalsplan Rådene og hospitalerne har således været tæt inddraget i ansøgningsprocessen, og deres bidrag har indgået i vurderingen af placering af specialfunktioner.

56 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 3 Der har været afholdt bilaterale møder med Sundhedsstyrelsen om regionens ansøgning, ligesom administrationen har været i løbende dialog med styrelsen. Fokus for administrationen har især været på at sikre, at den reviderede specialeplan afspejler regionens størrelse, og at den understøtter udviklingen i regionens organisering med fusionerede hospitaler og samarbejde på tværs af matrikler. Ved placering af specialfunktioner har administrationen haft fokus på at sikre sammenhæng i patientforløb på tværs af funktionsniveauer og hospitaler. Sundhedsstyrelsen tilgang til specialeplanlægning er imidlertid matrikelfokuseret, hvilket vil sige, at regionerne skulle ansøge om at varetage specialfunktioner på navngivne matrikler. Denne tilgang til specialeplanlægning harmonerer ikke med organiseringen af regionens hospitaler, der er beliggende på flere matrikler. Konsekvensen er, at hospitalerne ikke frit kan beslutte, hvilken matrikel en specialfunktion skal varetages på, uden godkendelse fra Sundhedsstyrelsen. Administrationen har på den baggrund orienteret styrelsen om, at regionen forventelig vil ansøge om ændret placering af specialfunktioner, når der er behov for at flytte specialfunktioner imellem hospitalernes matrikler. Endelig specialeplan for Region Hovedstaden Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den reviderede specialeplan d. 1. marts Der er imidlertid fortsat enkelte specialfunktioner, der afventer yderligere afklaring, og hvor regionen således afventer de endelige godkendelser. Overordnet set har Sundhedsstyrelsen imødekommet størstedelen af regionens ansøgning, og enkelte placeringer af specialfunktioner er blevet afvist. Sundhedsstyrelsens begrundelse for afvisning har typisk været, at styrelsen ønsker at samle specialfunktioner på få hospitaler i hver region for at opretholde tilstrækkelig volumen, robusthed og kvalitet i behandlingen. Forud for offentliggørelsen indsendte administrationen indsigelser til nogle af disse afslag, mens andre blev accepteret. Det gælder f.eks. for placering af behandling for svær astma, som er godkendt på regionens akuthospitaler på nær Nordsjællands Hospital. Patienter, der modtages akut med svær astma, må imidlertid fortsat varetages på Nordsjællands Hospital, og de skal således ikke flyttes i den akutte fase. Et andet eksempel er behandling for blodforgiftning, som er godkendt på Rigshospitalet samt Amager og Hvidovre Hospital, men afvist på Herlev og Gentofte Hospital samt Nordsjællands Hospital. De afviste hospitaler må fortsat varetage patienter med blodforgiftning, men hvis patienten ikke retter sig efter behandling, kan der være behov for at overføre patienten til enten Rigshospitalet eller Amager og Hvidovre Hospital. Hovedparten af de højt specialiserede funktioner er placeret på Rigshospitalet, der er regionens spydsspids. Der er dog undtagelser herfra af hensyn til den nuværende organisering af specialfunktioner. For flere af de højt specialiserede funktioner gælder, at de er placeret på to hospitalsmatrikler, hvilket skyldes regionens store befolkningsunderlag. Nogle højt specialiserede funktioner er kun godkendt på ét hospital i landet, fordi der kun er få patienter i Danmark. Side 2

57 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -3 af 3 Der er flere af specialfunktioner på regionsfunktionsniveau, der efter administrationens vurdering ikke bør være reguleret af specialeplanen, da det er nødvendigt for alle regionens akuthospitaler at kunne varetage dem. I flere af disse tilfælde har Sundhedsstyrelsen imidlertid godkendt alle regionens akuthospitaler til at varetage specialfunktionen, selv om regionsfunktioner normalt kun godkendes op til 3 steder i hver region. Det gælder for f.eks. bedøvelse (anæstesi) til personer over 10 år, hjertebetændelse uden komplikationer og diagnostik af bevidsthedstab som følge af hjerterytmeforstyrrelse. Dette understøtter regionens inddeling i fire store planområder med akuthospitaler, der skal kunne varetage modtagelse og behandling af borgere med akutte behandlingskrævende sygdomme og lidelser. Som beskrevet ovenfor har udgangspunktet for regionens ansøgning været den gældende specialeplan og Hospitalsplan 2020, og godkendelserne i den reviderede specialeplan følger således i overvejende grad den nuværende organisering af den specialiserede behandling i regionen. På den baggrund vil den reviderede specialeplan ikke medføre grundlæggende ændringer i varetagelse af den specialiserede behandling. Administrationen er heller ikke bekendt med, at implementering af specialeplanen vil medføre organisatoriske ændringer, f.eks. lukning af sengeafsnit eller operationslejer. Implementering af specialeplanen Sundhedsstyrelsen forventer, at den reviderede specialeplan er generelt implementeret på hospitaler og i psykiatrien pr. 1. juni Hospitalerne er på den baggrund blevet bedt om sikre, at specialeplanen implementeres inden fristen. Administrationen har meldt Sundhedsstyrelsen, at regionen accepterer forsyningsforpligtelsen, der indebærer, at specialfunktionerne skal kunne opretholdes døgnet rundt og året rundt, herunder også i perioder med spidsbelastninger. For de funktioner, der er godkendt i formaliseret samarbejde, vil der blive udarbejdet de nødvendige samarbejdsaftaler mellem hospitalerne. Side 3

58 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -1 af 1 Specialeopdelt oversigt over placering af specialfunktioner i revideret specialeplan 2017 Forklaring til oversigten RF: Specialfunktioner på regionsfunktionsniveau HSF: Specialfunktioner på højt specialiseret niveau Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Specialer på regionens hospitaler Anæstesiologi RF/HSF RF HSF RF/HSF RF/HSF RF/HSF RF Arbejdsmedicin HSF Dermatologi og allergologi RF/HSF RF/HSF Gynækologi og obstetrik RF/HSF RF/HSF RF/HSF RF Endokrinologi RF/HSF RF/HSF RF/HSF RF/HSF Lungesygdomme HSF RF/HSF RF/HSF RF/HSF RF/HSF Gastroenterologi og hepatologi RF/HSF RF/HSF RF RF Geriatri RF RF Hæmatologi RF/HSF RF/HSF Infektionsmedicin RF/HSF RF/HSF RF RF Kardiologi RF/HSF RF RF RF RF/HSF RF Nefrologi RF/HSF RF/HSF RF Reumatologi RF/HSF RF RF RF/HSF Karkirurgi RF/HSF RF Kirurgi RF/HSF RF/HSF RF RF/HSF RF Klinisk biokemi RF/HSF RF RF/HSF RF/HSF RF Klinisk farmakologi RF/HSF Klinisk fysiologi og nuklearmedicin RF/HSF RF/HSF Klinisk genetik RF/HSF Klinisk immunologi RF/HSF RF RF RF RF RF RF Klinisk mikrobiologi RF/HSF RF/HSF RF/HSF Klinisk onkologi RF/HSF RF/HSF RF Neurokirurgi RF/HSF RF Neurologi RF/HSF RF RF RF/HSF RF/HSF RF RF HSF Oftalmologi RF/HSF RF/HSF Ortopædkirurgi RF/HSF RF/HSF RF RF/HSF RF/HSF RF/HSF RF Oto-rhino-laryngologi RF/HSF HSF RF RF/HSF RF Patologisk anatomi og cytologi RF/HSF RF Plastikkirurgi RF/HSF RF/HSF Pædiatri RF/HSF RF/HSF RF/HSF RF Radiologi RF/HSF RF RF RF RF/HSF Tand-mund-kæbekirurgi RF/HSF Thorakirurgi HSF Urologi RF/HSF RF/HSF Note: Specialfunktioner, der varetages som en udefunktion, er ikke indeholdt i oversigten. Ved en udefunktion forstås, at et behandlerteam varetager funktionen i et begrænset omfang på en anden matrikel. Nogle af funktionerne varetages i formaliseret samarbejde, hvilket eksempelvis er gældende for funktionerne på Bornholm. Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Hornbæk

59 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -1 af 59 Center for Sundhed Til: Regionsrådet Enhed for Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Web Journal nr.: Ref.: RLS Dato: 15. maj 2017 Afgørelser i den reviderede specialeplan for Region Hovedstaden Den reviderede specialeplan for Region Hovedstaden blev forelagt Forretningsudvalget på møde d. 8. maj Ved behandling af sagen blev der efterspurgt et uddybende notat om de ændringer, som den reviderede specialeplan giver anledning til i Region Hovedstaden. Sundhedsstyrelsens afgørelse vedr. regionens specialeansøgninger Region Hovedstadens specialeansøgninger for de 36 lægefaglige specialer blev fremsendt til Sundhedsstyrelsen i januar Samtlige specialfunktioner blev ansøgt med undtagelse af få højt specialiserede funktioner, der i forvejen bliver varetaget for hele Danmark af universitetshospitaler i andre regioner. Sundhedsstyrelsen har en matrikelspecifik tilgang til specialeplanlægning, hvilket har betydet, at regionen ikke har kunnet søge om varetagelse af specialfunktioner på det samlede hospital, der er beliggende på flere matrikler. Det gør sig særlig tydeligt på Rigshospitalet, hvor nogle specialfunktioner varetages både på Blegdamsvej- og Glostrup-matriklerne. Dermed har det været nødvendigt i nogle tilfælde er ansøge om at varetage specialfunktioner på hospitalets begge matrikler. Udgangspunktet for regionens specialeansøgninger har været den nuværende organisering af den specialiserede behandling, der er beskrevet i Hospitalsplan 2020 og den gældende specialeplan. Langt størstedelen af de ansøgte placeringer af specialfunktioner er blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen, og Region Hovedstaden er sammen med Region Midtjylland de regioner, der har fået færrest afslag på placering af specialfunktioner. På den baggrund vurderer administrationen, at den reviderede specialeplan ikke medfører grundlæggende ændringer i organiseringen. Ved ansøgningen har et andet udgangspunkt i Region Hovedstaden været, at der er ansøgt om flere godkendelser, end regionen havde i forvejen ud fra den betragtning, at befolkningsunderlaget i regionen tilsagde, at en række regionsfunktioner godt kan varetages på alle fire akuthospitaler. Det betyder også, at selv om Sundhedsstyrelsen har

60 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -2 af 59 givet afslag til nogle funktioner, er det ikke nødvendigvis en reduktion i forhold til de funktioner, som varetages i regionen i dag. Det er ikke muligt at sammenligne den gældende specialeplan med den reviderede specialeplan, således de ændringer, som implementeringen af den reviderede specialeplan medfører, kan fastlægges entydigt. Det skyldes især, at mange specialfunktioner er blevet omskrevet, mens andre er blevet lagt sammen eller er overgået til et andet funktionsniveau, f.eks. fra regions- til hovedfunktionsniveau. I vedlagte bilag ses en specialeopdelt oversigt, der viser, hvor de enkelte specialfunktioner er ansøgt, samt hvilke funktioner der er blevet afvist. Det fremgår af oversigten, at Sundhedsstyrelsen har afvist placering af specialfunktioner især i endokrinologi (hormonelt betingede sygdomme), infektionsmedicin, lungesygdomme og pædiatri. Dialog med Sundhedsstyrelsen om afslag Administrationen har været i dialog med Sundhedsstyrelsen undervejs i ansøgningsprocessen. Der har været afholdt bilaterale møder, og administrationen har over flere omgange sendt indsigelser til afgørelser, der gik imod regionens specialeansøgninger. Nedenfor nævnes nogle eksempler på specialfunktioner, hvor regionen har indsendt indsigelser til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har imødekommet en række indsigelser, hvor afslag således er blevet omgjort, og andre er blevet afvist. Begrundelsen for at fastholde afslag har typisk været, at Sundhedsstyrelsen har vurderet, at samling på få hospitaler er nødvendigt for at opretholde en tilstrækkelig volumen, robusthed og kvalitet. I andre tilfælde er regionen blevet bedt om at vælge mellem f.eks. to ud af fire ansøgte placeringer. Det gælder f.eks. i lungemedicin, hvor Sundhedsstyrelsen bad regionen om at vælge to ud af de fire ansøgte placeringer for regionsfunktionen vedr. svær astma. Administrationen gjorde indsigelse over for denne afgørelse, da der i regionen er faglig enighed om, at patientgruppen bør kunne varetages på alle regionens akuthospitaler. Indsigelsen gav Sundhedsstyrelsen anledning til at ændre afgørelsen, således Bispebjerg-, Gentofte- og Hvidovre-matriklerne blev godkendt til varetage patienter med svær astma. Nordsjællands Hospital blev afvist, men hospitalet har mulighed for at varetage patienterne på hovedfunktionsniveau i formaliseret samarbejde med en af de hospitaler, der har fået den selvstændige godkendelse. Patienter med svær astma i den akutte fase kan fortsat varetages på alle akuthospitaler. Inden for kræftområdet har Sundhedsstyrelsen afvist placering af den højt specialiserede funktion vedr. livmoderhalskræft på Herlev-matriklen, da styrelsen ud fra overordnede nationale hensyn har vurderet, at samling på få hospitaler er nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig volumen, robusthed og kvalitet på landsplan. Funktionen er godkendt på Rigshospitalet. I regionens indsigelse blev det påpeget, at Herlev og Gen- Side 2

61 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -3 af 59 tofte Hospital igennem mange år har varetaget udredning og behandling af livmoderhalskræft, og afslaget vil give mere uhensigtsmæssige patientforløb. Indsigelsen gav imidlertid ikke Sundhedsstyrelsen anledning til at ændre afgørelsen. Sundhedsstyrelsen har for nogle specialfunktioner, der har været ansøgt til selvstændig varetagelse, godkendt dem til varetagelse i formaliseret samarbejde. Det gælder bl.a. i gynækologi og obstetrik, infektionsmedicin, nefrologi (nyresygdomme) og neurologi. Administrationen har generelt accepteret disse afgørelser, da godkendelse i formaliseret samarbejde giver mulighed for at varetage funktion på de ansøgte hospitaler, så længe der etableres et samarbejde med det hospital, der er blevet selvstændigt godkendt. Side 3

62 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -4 af 59 Overblik over specialeansøgning for Region Hovedstaden Sagsnr.: Sidetal Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Ansøgte specialfunktioner i Specialeplan 2016 Speciale Anæstesiologi 2 Arbejdsmedicin 3 Børne- og ungdomspsykiatri 4 Dermatologi og allergologi 5 Endokrinologi 7 Gastroenterologi og hepatologi 8 Geriatri 10 Gynækologi og Obstetrik 11 Hæmatologi 13 Immunologi 14 Infektionsmedicin 16 Kardiologi 18 Karkirurgi 20 Kirurgi + mammakirurgi 21 Klinisk biokemi 23 Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 24 Klinisk genetik 25 Klinisk farmakologi 27 Klinisk onkologi 28 Lungesygdomme 30 Mikrobiologi 32 Nefrologi 33 Neurokirurgi 34 Neurologi 36 Oftalmologi 39 Ortopædkirurgi 40 Patologi 42 Plastikkirurgi 43 Psykiatri 44 Pædiatri 46 Radiologi 50 Reumatologi 51 Thorakirurgi 52 Tand-mund-kæbekirurgi 53 Urologi 54 Øre-næse-hals 55 Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Side 1/56

63 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -5 af 59 Placering af funktioner for specialet: Anæstesi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Anæstesi Anæstesi (udover kortvarig maskeanæstesi) til børn <2 år såfremt: akutte og elektive mindre operative indgreb (f operation for phimosis, appendicitis, hernie, torsio testis, tonsillektomi, tårevejssondering, ledpunktur, simple frakturer og fjernelse af hudtumorer), ASA 2 Anæstesi til børn ( 2 år og < 10 år) såfremt: større kirurgi fraset thorakirurgi, neurokirurgi, brandsårskirurgi, transplantationer og kirurgi til børn med multitraumer eller andre større og sjældne interventioner eller diagnostiske procedurer, ASA 2 Anæstesi til personer 10 år og ASA >3 fraset ved thorakirurgi, neurokirurgi, brandsårskirurgi og transplantationer eller andre større og sjældne interventioner eller diagnostiske procedurer Behandling af komplekse kroniske non-maligne smertetilstande af mere end 6 mdrs varighed, hvor monofaglig rerapi ikke har haft effekt og patienten er Smertebehandling diagnostisk afklaret og færdigbehandlet i de relevante specialer og der er alvorlig konsekvens for arbejdsliv og hverdagsliv og de kroniske smerter har udløst sociale og psykologiske problemer, som nødvendiggør en multidisciplinær indsats Højt specialiserede funktioner Anæstesi til børn <2 år såfremt: større kirurgi, ASA >2 Anæstesi Anæstesi til børn 2 år og <10 år såfremt: thorakirurgi, neurokirurgi, brandsårskirurgi, transplantationer og kirurgi til børn med multitraumer eller andre større og sjældne interventioner eller diagnostiske procedurer, ASA >2 Anæstesi til personer 10 år ved thorakirurgi, neurokirurgi, brandsårskirurgi og transplantationer eller andre større og sjældne interventioner eller diagnostiske procedurer Anæstesi til gravide med svære medicinske eller medfødte sygdomme med fortsatte symptomer (diabetes mellitus, kongenit hjertesygdom samt visse neurologiske sygdomme) Intensiv terapi til børn <2 år Intensiv medicinsk terapi Intensiv terapi til børn 2 år og <10 år med tilstande, hvor der kan forudses længere behandlingstid på intensiv afdeling (>24 timer), f længerevarende intubation, vasopressorbehandling, dialysebehandling og anden specialiseret organsupport Ekstrakorporal membran oygenering (ECMO): Venovenøs ECMO behandling af akut svær lungeskade ved reversibelt lungesvigt inkl. Afhentning, børn <1 år med adgang til neonatalafsnit, veno-arteriel ECMO ved hjertesvigt, ECPR efter hjertestop, accidental hypotermi Intensiv medicinsk terapi til respirationstruede brandsårspatienter Afventer yderligere afklaring Smertebehandling Komplekse kroniske non-maligne smertetilstande, hvor neurostimulation, herunder bagstrengsstimulation, er indiceret. Det drejer sig om vellokaliserede smerter, især perifere neurogene smertetilstande og refleksdystrofi, men også viscerale smerter som kronisk pankreatitis og refraktær angina pectoris (varetages i tæt samarbejde på matriklen med neurologi samt neurokirurgi) Diagnostik af malign hypertermi Diagnostik og behandling og efterbehandling af kronisk respirationsinsufficiens svarende til SST s vejledning om kronisk respirationsinsuffieciens Diagnostik af genetisk betinget unormal kolinesterase (Dansk Kolinesterase Kartotek) Øvrige Diagnostik af allergiske reaktioner i forbindelse med anæstesi (Dansk Anæstesi Allergi Center i samarbejde med Allergiklinikken, Region Hovedstaden) Rådgivning om undersøgelser og behandling ved akutte forgiftninger Hyperbar iltbehandling: akutte tilstande (f gasgangræn, kulilteforgiftning og nekrotiserende fasciitis mv.), dykkersyge, elektive tilstande (f sene stråleskader, kroniske sår eller knogleinfektioner mv.) Side 2/56

64 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -6 af 59 Placering af funktioner for specialet: Arbejdsmedicin Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Funktion Højt specialiserede funktioner Rådgivning om undersøgelser og behandling ved akutte forgiftninger Arbejdsrelateret udredning af asbestose, hvor der er usikkerhed om diagnose eller om omfanget af asbestudsættels Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ingen overskrift Udvælgelse af patienter med særlige erhvervsbetingede allergiske sygdomme til undersøgelser i provokationskammer, herunder valg af kemiske stoffer eller biologisk materiale til testning. (Varetages i et multidisciplinært team med intern medicin: lungesygdomme og dermato-venerologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Side 3/56

65 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -7 af 59 Placering af funktioner for specialet: Børne- og ungdomspsykiatri Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler Sagsnr.: FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Område Regionsfunktioner Funktion Skizofreni hos børn og unge på 12 år og ældre BUC Hillerød BUC Glostrup BUC Bispebjerg Ingen overskrift Affektive lidelser, angst og OCD, hvor et/flere af kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau i specialevejledning er opfyldt samt manisk enkeltepisode eller bipolar lidelse, som ikke er sekundær til anden lidelse Psykiatriske tilstande med komplicerende mental retardering, hvor udredning og/eller behandling er særlig vanskelig, f pga. adfærdsproblemer eller kommunikative vanskeligheder Komplekse neuropsykiatriske tilstande indenfor ADHD, autismespektrumforstyrrelse og Tourettes syndrom, hvor et/flere af kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau i specialevejledning er opfyldt Spiseforstyrrelser hos patienter på 12 år og ældre, hvor et/flere af kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau i specialevejledning er opfyldt, herunder ved manglende bedring i løbet af et par måneder under behandling på hovedfunktionsniveau Spæd- og småbørnspsykiatri 0-3 år (inkl.). Spæd- og småbørnspsykiatri omfatter 0-3 årige børn med psykiske forstyrrelse, 0-3-årige børn af psykisk syge forældre samt gravide med svær psykisk sygdom (med henblik på forberedelse af behandlingsalliance) Somatoforme tilstande, hvor et/flere af kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau i specialevejledning er opfyldt Højt specialiserede funktioner Skizofreni hos børn 4-11 år samt skizofreni hos børn på 12 år og ældre, hvor et/flere af kriterier 1-4 for at henvise fra regionsfunktionsniveau til højt specialiseret funktionsniveau i specialevejledning er opfyldt Bipolare tilstande og patienter med behov for ECTbehandling samt depressive tilstande, hvor et/flere af kriterier 1-4 for at henvise fra regionsfunktionsniveau til højt specialiseret funktionsniveau i specialevejledning er opfyldt Ingen overskrift Komplekse neuropsykiatriske tilstande, hvor et/flere af kriterier 1-4 for at henvise fra regionsfunktionsniveau til højt specialiseret funktionsniveau i specialevejledning er opfyldt og/eller ved komplicerende somatisk komorbiditet Spiseforstyrrelser hos patienter på 4-11 år samt spiseforstyrrelser hos patienter på 12 år og ældre, hvor et/flere af kriterier til højt specialiseret funktion i specialevejledning er opfyldt Ungdomsretspsykiatri, herunder mentalobservationer under indlæggelse og børn og unge med dom til behandling Svær kønsidentitetsforstyrrelse, herunder ønske om kønsskifte hos børn og unge. Udredningsforløb mv. Børn 0-5 år med behov for psykofarmakologisk behandling, fraset behandling med melatonin. Side 4/56

66 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -8 af 59 Placering af funktioner for specialet: Dermato-venerologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Kontakteksem, som ikke responderer på gængs behandling og med behov for udvidet diagnostik og intensiveret behandling Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Allergi og overfølsomhed Allergiske sygdomme med behov for multidisciplinær vurdering, herunder anafylaktiske reaktioner, insektgiftog lægemiddelallergi med behov for provokationsundersøgelser Arvelige hudsygdomme Erhvervsbetingede hud- eller lungesygdomme, som ikke responderer som forventet på gængs behandling, og hvor der er behov for udvidet diagnostik, eksponeringskortlægning og intensiveret behandling. (Varetages i tæt samarbejde med dermato-venerologi, intern medicin: lungesygdomme og arbejdsmedicin med fælles kliniske retningslinjer, visitation og konferencer) Visse arvelige hudsygdomme,som kræver særlig diagnostisk diagnostik og behandling og som ikke er højt specialiseret Hudmanifestationer ved bindevævssygdomme (sklerodermi, udbredt morphea, lupus erythematosus, dermatomyositis, mied connective tissue disease), hvor der er sværere eller hurtigt progredierende hudmanifestationer og/eller hudmanifestationer og samtidig organpåvirkning Autoimmune, Autoimmune bulløse sygdomme, herunder bulløs autoinflammatoriske pemfigoid og Psoriasis med sværere hud- og ledsymptomer, f bindevævssygdomm pustuløs psoriasis. Ved samtidige ledsymptomer e i huden behandles patienten i samarbejde med intern medicin: reumatologi Sværere psoriasis hos børn under 6 år, som ikke kan behandles sufficient med topikale behandlinger og sværere psoriasis høs børn mellem 6 og 18 år som ikke kan behandles sufficient med systemisk lægemiddel, typisk methotreat Eksemer Intraktabel atopisk dermatitis, som ikke responderer som forventet på gængs lokalbehandling, herunder smørebehandlinger og lysbehandling og ikke har responderet på to forskellige systemiske behandlinger Infektionssygdomme i huden Infektioner i huden forårsaget af sjældnere mikroorganismer, der er svære at behandle med almindelige lægemidler, almindelige mikroorganismer hos patienter med sjældne sygdomme, f eczema herpeticum eller svære former for staphylococcal scalded skin syndrome eller mikroorganismer hos immunsupprimerede patienter Inflammatoriske hudsygdomme Acne fulminans med sværhedsgrad, som kræver intensiv hudpleje og systemisk terapi (20-30 patienter årligt) Karsygdomme i huden Nævus flammeus og kutane hæmangiomer og andre vaskulære malformationer, der pga. sværhedsgrad eller anatomisk lokalisation kræver udredning eller behandling på sygehusafdeling, men som ikke er højt specialiseret Kønssygdomme: Hudmanifestationer ved sjældne seksuelt overførte Veneriske sygdomme sygdomme, f syfilis og HIV Problemsår, som ikke har vist tegn på opheling efter ca. Sår tre måneders gængs behandling, f pyoderma gangrenosum og vaskulitsår Carcinoma spinocellulare og basocellulare, hvor konventionel behandling iht. Kliniske guidelines ikke skønnes mulig Tumorer Malignt melanom (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og konferencer, jf. pakkeforløb) Dysplastisk nævussyndrom med forekomst af malignt melanom i familien Kutane lymfomer (<IIb) Øvrige Kontrol for hudforandringer hos organtransplanterede patienter (varetages i multidisciplinært team med intern medicin: hæmatologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Side 5/56

67 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -9 af 59 Placering af funktioner for specialet: Dermato-venerologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Funktion Fotodermatoser inkl. abnorm hudreaktion efter eksposition for sol eller solarium, som ikke responderer på gængs behandling Højt specialiserede funktioner Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Diagnostik af kompliceret medicinoverfølsomhed, hvor sværere systemiske symptomer eller svær (grad IV) hududslæt eller toksisk epidermal nekrolyse har været hovedsygdommen (varetages i multidisciplinært team med intern medicin: lungesygdomme og pædiatri med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Allergi og overfølsomhed Kompliceret fødevareoverfølsomhed med systemiske symptomer hos børn og voksne begrundet i f mistanke om overfølsomhed over for flere fødevarer, risiko for ernæringsmæssige konsekvenser af eliminationsdiæt, risiko for systemiske reaktioner eller ønske om bestemmelse af tolerancetærskel (varetages i multidisciplinært team med intern medicin: lungesygdomme og pædiatri med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Overfølsomhed over for anæstesimidler (varetages i multidisciplinært team med intern medicin: lungesygdomme, anæstesiologi og pædiatri med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Arvelige hudsygdomme Særlige erhvervsbetingede allergiske sygdomme med behov for undersøgelser i provokationskammer, testning med kemiske stoffer eller biologisk materiale, som ikke er alment tilgængelige eller for avanceret eksponeringskortlægning (varetages i multidisciplinært team med intern medicin: lungesygdomme og arbejdsmedicin med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Sjældne, komplekse genodermatoser, forbundet med væsentlig morbiditet, herunder epidermolysis bullosa congenita Autoimmune, autoinflammatoriske og Systemisk sklerodermi med påvirkning af multiple bindevævssygdomm organsystemer samt udbredt morphea med betydende e i huden funktionspåvirkning Inflammatoriske hudsygdomme Hidradenitis suppurativa, som ikke responderer på vanlig behandling Karsygdomme i huden Tumorer Øvrige Nævus flammeus, andre vaskulære malformationer samt hæmangiomer, hvor lokalisation inddrager sanseorganer og legemsåbninger, størrelsen indicerer behandling i general anæstesi eller specialiseret laserbehandling eller anden særlig vanskelig behandling (varetages i multidisciplinært team med radiologi samt andre relevante specialer med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Højmaligne primære kutane lymfomer (>IIB)(varetages i multidisciplinært team med klinisk onkologi og intern medicin: hæmatologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Udbredt mastocytose med involvering af flere organer udover huden Heriditært angioødem (varetages i multidisciplinært team med intern medicin: lungesygdomme og pædiatri med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Side 6/56

68 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -10 af 59 Placering af funktioner for specialet: Intern medicin endokrinologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Diabetes mellitus Funktion Gravide med insulinbehandlet gestational diabetes mellitus Diagnostik af insulinomer og andre mere sjældne årsager til hypoglykæmi Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg FS (RH) Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Behandlingskrævende Graves orbitopati (thyroidea associeret orbitopati (TAO)), dvs. CAS 3 Thyreoideasygdomm Gravide med persisterende højt eller lavt stofskifte samt e gravide med tidligere Graves sygdom, som er i substitutionsbehandling Kalciummetaboliske sygdomme Hyperthyreose, der er recidiverende eller som ikke responderer på standardbehandlingen Patienter med primær hyperparathyreoidisme, hvor operation ikke kan gennemføres og hvor langtidsmedicinsk behandling forventes Mb. Paget Graviditetsinduceret og andre sjældne former for FS osteoporose hos kvinder < 60 år og osteoporose hos (HVH) mænd Hypofyse- og hypothalamus sygdomme Udvidet diagnostik, medicinsk behandling og opfølgning ved hypofyse- og hypothalamussygdomme Binyresygdomme og paragangliomer, herunder Mb. Addison Binyre- og Klinefelters syndrom gonadesygdomme Behandlingskrævende sent debuterende FS testosteronmangel (RH) Bariatrisk kirurgi: visitation og postoperativ kontrol i Ernæringsrelaterede minimum to år efter operation sygdomme Gravide med tidligere bariatrisk kirurgi Højt specialiseret funktion Insulinallergi Svær insulinresistens med samtidig dysreguleret diabetes Diabetes mellitus Diabetes med svære neurologiske komplikationer, herunder svær diabetisk autonom neuropati Gravide med prægestationel diabetes mellitus Rekombinant humant TSH-stimuleret Thyroideasygdomme Radiojodbehandling Laserbehandling af benigne thyroideaknuder Kalciummetaboliske Sjældne kalcium metaboliske lidelser, herunder sygdomme osteopetrosis og fibrøs dysplasi Adrenogenitalt syndrom og adrenoleukodystrofi Sjældne binyresygdomme og paragangliomer herunder fæokromocytom, primær hyperaldosteronisme og Binyre- og Cushing syndrom gonadesygdomme Turners syndrom, triple-x syndrom og sjældne kønskromosom-anomalier med samtidig endokrin dysfunktion i øvrigt FS (RH) FS (RH) Ernæringsrelaterede sygdomme Svære medicinske komplikationer efter bariatrisk kirurgi, f svær hypoglykæmi og svær malabsorption Anoreia nervosa med sværere ernæringsforstyrrelser Behandling og opfølgning af MEN (Multiple Endokrine Neoplasier) (varetages i multidisciplinært team med klinisk onkologi, kirurgi og oto-rhino-laryngologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Neoplasier Præoperativ vurdering og medicinsk behandling af neuroendokrine tumorer, herunder insulinom (varetages i multidisciplinært team med kirurgi og klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Maligne endokrine tumorer, herunder karcinoider og adrenocorticale carcinomer Porfyri Øvrige Andre sjældne diagnoser med særlige endokrinologiske symptomer, herunder Prader Willi syndrom, Osteogenesis imperfecta, Galaktosæmi, Fabrys sygdom og MIDD/MELAS mitokondrie sygdom Behandling af endokrine senfølger efter operation, strålebehandling eller kemoterapi Side 7/56

69 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -11 af 59 Placering af funktioner for specialet: Gastroenterologi og hepatologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Komplicerede tilfælde af inflammatorisk tarmsygdom, herunder patienter som ikke responderer på standardbehandling, sjældne ekstraintestinale komplikationer, Crohns sygdom med komplicerede fistler, gravide med svær akut colitis ulcerosa eller kompliceret Crohn s sygdom eller kompliceret recidiverende pouchit Antiviral behandling af kronisk hepatitis B og C for patienter med kliniske betydende leversygdom Ingen overskrift Autoimmune leversygdomme, der responderer på standardbehandling, og er uden komplikationer, herunder autoimmun hepatitis, primær biliær cirrose, primær skleroserende cholangitis og autoimmun cholangitis Non-cirrotisk portal- og miltvenetrombose med afklaret udløsende årsag og uden kompliceret blødning Avanceret enteroskopi, herunder ballon-endoskopi (tyndtarmsdiagnostik/behandling) (funktionen varetages også i kirurgi. I de tilfælde hvor funktionen er godkendt til varetagelse i to specialer på samme matrikel, skal funktionen varetages i tæt samarbejde forankret i én fælles enhed) Avancerede endoskopiske procedurer i galdevejene f rendez-vous, spyglass teknik, ESWL og intrahepatisk lithotripsi Højt specialiserede funktioner Korttarmssyndrom med behov for længerevarende eller permanent parenteral ernæring samt vanskelige malabsorptionstilstande (varetages i tæt samarbejde på matriklen med kirurgi) Gastrointestinale problemer ved para- og tetraplegi Udredning og behandling af gastroenterologiske komplikationer til systemisk sklerodermi Udredning og behandling af akalasi (varetages i multidisciplinært team med kirurgi med fælles retningslinjer og fælles konferencer, hvor kirurgi skal forefindes på samme matrikel) Udredning med henblik på implantation af neuromodulator FS Neuroendokrine tumorer i mave-tarmkanalen (varetages i multidisciplinært team med kirurgi og klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Sjældne medfødte metaboliske og kolestatiske leversygdomme samt udviklingsanomalier, langvarig og/eller alvorlig toksisk/uafklaret leverpåvirkning, herunder svær hepatisk kløe samt sjældne hepatiske komplikationer til systemisk sygdom Ingen overskrift Cirrose med komplikationer, hvor standardbehandling svigter, med henblik på særlig diagnostisk eller behandlingsmæssig indsats, herunder transhepatisk portosystemisk shunt (TIPS) samt cirrose med uafklaret ætiologi FS (RH) Budd-Chiari, medfødte anomalier og uafklaret trombosering i portalgebetet samt kompliceret blødning Autoimmun hepatitis med overlapssyndrom eller med suboptimalt respons på standardbehandling Alkoholisk hepatitis med dårlig prognose, som ikke er led i terminal leverinsufficiens Primære tumorer i lever, hvor medicinsk, ablativ eller kirurgisk behandling overvejes (varetages i multidisciplinært team med kirurgi, radiologi og klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Morbus Wilson Side 8/56

70 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -12 af 59 Sagsnr.: Område Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Subakut og akut leversvigt, levererstatningsbehandling samt vurdering af og indstilling til levertransplantation Medicinsk efterbehandling og kontrol af levertransplanterede patienter Svær akut og kronisk pancreatitis inkl. endoskopisk behandling (varetages i tæt samarbejde på matriklen med kirurgi) Autoimmun og hereditær pancreatitis Transfusionskrævende blødning fra mavetarmkanalen med henblik på radiologisk intervention (varetages i tæt samarbejde på matriklen med radiologi og kirurgi) Side 9/56

71 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -13 af 59 Placering af funktioner for specialet: Intern medicin geriatri Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ingen overskrift Ældre patienter med en kombination af svimmelhed, instabilitet og faldproblematik, som trods udredning på hovedfunktionsniveau er uafklarede og hvor der er mistanke om vestibulær og/eller autonom dysfunktion Side 10/56

72 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -14 af 59 Placering af funktioner for specialet: Gynækologi og obstetrik Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Funktion Regionsfunktioner i gynækologi Almen gynækologi /gynækologisk endokrinologi Vulvodyni (indledende udredning kan varetages på hovedfunktionsniveau) Voldtægtsofre og seksualiseret vold, både mænd og kvinder (kan evt. varetages på hovedfunktionsniveau i formaliseret samarbejde med regionsfunktionsniveau) Midturethrale slynge operationer samt periurethralt fyldstof (bulking) Intravesikal behandling med botolinumtoin ved overaktiv blæresyndrom (OAB) Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev FS (HEH) Gentofte Hillerød FS (RH) FS (HEH) Urogynækologi Førstegangsrecidiver af uterovaginal prolaps, herunder prolapskirurgi med indsættelse af biologiske og andre resorberbare mesh implantater Kolpopeksi med nativt væv ved abdominal eller vaginal adgang Regionsfunktioner i obstetrik Sårbare gravide Gravide med misbrug og/eller psykiatrisk komorbiditet, bortset fra gravide i monoterapi med SSRI i stabil fase (kan evt. foregå i formaliseret samarbejde på hovedfunktionsniveau. Ved risiko for neonatal abstinens bør fødsel foregå på sygehus med regionsfunktion i neonatologi) Gravide med mental udviklingshæmning (kan evt. varetages formaliseret samarbejde på hovedfunktionsniveau) Gravide med insulinkrævende gestationel diabetes mellitus FS (HVH) FS (HVH) FS (HVH) FS (HVH) Gravide med epilepsi, der kræver flerstofbehandling eller som oplever anfald under graviditeten Gravide med ustabil thyroideasygdom samt gravide med forekomst af thyroidea receptor anistoffer (TRAb positive) Vurdering/kontrol Gravide med forekomst af atypiske antistoffer uanset /behandling titer og/eller forekomst af potentielt /indlæggelse øvrige sygdomsfremkaldende antistoffer i en titer lig med eller gravide over 64 Gravide med monochoriotiske gemelli FS (RH) FS (RH) FS (RH) FS (RH) FS (RH) FS (RH) FS (RH) FS (RH) Gravide med truende for tidlig fødsel (28+0 til 31+6) (Varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri) Gravide med svær eller kompliceret inflammatorisk tarmsygdom Gravide med svær præeklampsi eller HELLP Højt specialiserede funktioner i gynækologi Svær eller avanceret endometriose, herunder involvering af septum rektovaginale, tarm eller blære Embolisering af uterusfibromer (varetages i tæt samarbejde på matriklen med radiologi) Medfødte misdannelser i genitalier, fraset ukomplicere tilfælde af hymen persistens, vaginale og uterine septae Almen gynækologi og gynækologisk endokrinologi Urogynækologi Kønsidentitetsproblematik hos voksne, udredning, observationsforløb mv., herunder transseksuelle mhp. vurdering af indikation for kønsmodificerende indgreb herunder kønsskifteoperation Disorders of seual development, herunder Morris syndrom, adrenogenitalt syndrom, gonadedysgenesi, hermafroditisme, psudohermafroditisme, ovotestis, gonadedysgenesi samt andre kønskromosomanomalier med kvindelig fænotype Turners syndrom Svært regulerbare hormonforstyrrelser som følge af hypofyseadenom, hyperpituritisme og hypopituritisme efter kirurgisk indgrb. Virilisering med debut omkring pubertetstidspunkt Graft-versus-host reaktion i vagina hos organtransplanterede kvinder Analinkontinens Vesiko-vaginale og rektovaginale fistler Kompliceret recidiv af uterovaginal prolaps, herunder flergangsrecidiv Operation af uterovaginal prolaps med syntetiske meshimplantater og komplikationer hertil samt komplikationer til midturethrale slynger, herunder recidivinkontinens Urethradivertikel Side 11/56

73 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -15 af 59 Placering af funktioner for specialet: Gynækologi og obstetrik Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Funktion Fertilitetsbehandling, hvor den ene part eller begge er HIV- eller hepatitis B- eller -C positiv Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsbehandling Kryopræservering af ovarievæv Mandlig infertilitet, hvor der kræves særlig diagnostik, f testikulær dysfunktion Livmoderhalskræft (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Gynækologisk onkologi Livmoderhalskræft med uterusbevarende kirurgi (trachelectomi) (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Kræft i livmoderen (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Æggestokkræft (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Vulvakræft (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Choriocarcinomer (mola) Behandling af recidiv af gynækologisk cancer med intenderet kurativt sigte (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Højt specialiserede funktioner i obstetrik Intrauterin blodprøvetagning og transfusion, intrauterin drænanlæggelser og punkturer Okklusion ved TTTS (tvilling-til-tvilling-transfusionssyndrom) Prænatal screening, diagnostik og Vurdering med henblik på intrauterin operation i behandling samarbejde med relevant kirurgisk speciale (operation foretages i givet fald i udlandet) Selektivt føtocidium i flerfoldsgraviditet Gravide, som kan få behov for intrauterin transfusion til fostret, herunder ved svær immunisering, alloimmun trombocytopeni eller parvovirusinfektion, som påvirker fostret Gravide med aktiv kræftsygdom Gravide med hjerte-, lunge-, lever-, nyre-, eller pankreastransplantation Gravide med systemisk lupus erythematosus Gravide med hæmoglobinopatier Gravide med prægestationel diabetes mellitus Gravide med alvorlige trombofilitilstande Gravide med HIV og aktiv hepatitis B og C Gravide med para- og tetraplegi Gravide og fostre med sjældne sygdomme, herunder Øvrige gravide ostogenesis imperfecta, Ehlers-Danlos Syndrom og Marfan Syndrom Gravide med monoamniotiske gemelli Gravide med erkendt placenta accreta og percreta Gravide med truende ekstrem for tidlig fødsel ( 27+6uger) Cerviinsufficiens, som nødvendiggør laparoskopisk cerclageanlæggelse FS (RH) Gravide, der har fået konstateret misdannelser hos fosteret, der kræver børnekirurgisk assistance Bariatrisk opererede gravide med komplikationer Afventer yderligere afklaring Side 12/56

74 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -16 af 59 Placering af funktioner for specialet: Intern medicin hæmatologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hodgkin lymfom, primært CNS-lymfom, PTLD, HIVassocieret, T- og NK-celle, PEL samt lymfomer af Burkitttype Øvrige lymfomer (ecl. Lymfoblastære lymfomer) og kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) Myelomatose Akut lymfoblast leukæmi (ALL) og lymfoblast lymfom (der ikke behandles iht. pædiatrisk behandlingsprotokol), akut myeloid leukæmi (AML) samt myelodysplastisk syndrom (MDS) Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Maligne hæmatologiske sygdomme Kroniske myeloide sygdomme (fraset systemisk mastocytose og HES), herunder essentiel trombocytose, polycytæmia vera, myelofibrose, uklassificerbar kronisk myeloid sygdom, CMML bortset fra tilfælde med indikation for intensiv behandling og allogen knoglemarvstransplantation samt CML Periodisk og langvarig knoglemarvssvigt, herunder febril neutropeni Opsamling af perifere stamceller (leukaferese/stamcellehøst), såvel som højdosisbehandling med støtte af egne stamceller (leukaferese varetages i klinisk immunologi i tæt samarbejde med hæmatologi) Benigne hæmatologiske sygdomme Primær udredning af hæmorhagisk diatese/blødningstendens, sjældne og komplicerede tromboser samt tromboser hos gravide Aplastisk anæmi, som ikke kræver højt specialiseret behandling Øvrige benigne hæmatologiske sygdomme, herunder immunotrombocytopeni (ITP), autoimmun hæmolytisk anæmi samt ukompliceret medfødt hæmoblobinsygdom Trombotisk trombocytopenisk purpura (TTP) med behov for plasmaferese Højt specialiserede funktioner Allogen stamcelletransplantation, herunder opfølgning samt diagnostik og behandling af GVH FS (RH) Maligne hæmatologiske sygdomme og transplantationer Benigne hæmatologiske sygdomme Autolog stamcelletransplantation ved autoimmune ledog bindevævssygdomme samt ved dissemineret sklerose som er resistente for anden relevant behandling eller med dårlig prognose Primær amyloidose, herunder vurdering og højdosis kemoterapi med stamcellestøtte Akut lymfoblast leukæmi (ALL) og lymfoblastært lymfom ved behandling i henhold til intensiv pædiatrisk behandlingsprotokol (varetages i et multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Svær aplastisk anæmi (neutrofilocytter < 0,5 og trombocytter <20) med indikation for intensiv immunsuppressiv behandling Hæmofili, herunder Hæmofili A og B, Von Willebrands sygdom og anden sjælden hæmofili Meget sjældne benigne hæmatologiske tilstande, herunder medfødte svære cytopenier, kompliceret medfødt hæmoglobinsygdom, Gauchers sygdom, Paroksystisk Nocturn Hæmoglobinuri (PNH) og Fanconi anæmi Systemisk mastocytose FS Hypereosinofilt syndrom Side 13/56

75 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -17 af 59 Placering af funktioner for specialet: Klinisk immunologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød 6-ansvar i henhold til Blodforsyningsloven af 2005, fremstilling af blodkomponenter og undersøgelse af donorblod (blodtype) samt smitteundersøgelse af bloddonorer og vævs-/celledonorer FS (RH) FS (RH) FS (RH) FS (RH) Blodbankvirksomhed og transfusionsmedicin Tolkning og rådgivning vedrørende standardiserede immunhæmatologiske undersøgelser (antistofidentifikation, DAT, udredning af AIHA mm.) FS (RH) (RH) (RH) (RH) Celle- og vævsbankvirksomhe d Transplantationsmed icin Transfusionsmedicinsk rådgivning samt tolkning af hæmostaseanalyser med henblik på risikovurdering og behandling af blødende patienter og/eller patienter i risiko for transfusionskrævende blødning. Bankvirksomhed vedr. celler og væv, undtagen æg- og sædceller Vævstypebestemmelse af knoglemarvsdonorer, transfusionspatienter, familieudredninger og screening for HLA antistoffer Vævstypning ved HLA-associerede sygdomme Tolkning og rådgivning vedrørende blodtypebestemmelse og smittescreening (HIV, hepatitis B og syfilis) af gravide Tolkning og rådgivning vedrørende genomisk blodtypebestemmelse af patienter og donorer samt på maternelt plasma Tolkning og rådgivning vedrørende føtomaternel blødning og profylakse mod alloimmunisering (RH) FS (RH) (RH) FS (RH) (RH) Tolkning og rådgivning vedrørende autoimmunanalyser ved komplekse autoimmuntilstande (varetages også klinisk biokemi) Immunologisk diagnostik Tolkning og rådgivning vedrørende trombocytantistoffer og -typebestemmelse til udredning af trombocytopenier Tolkning og rådgivning vedrørende granulocytantistoffer og granulocyttypebestemmelse Tolkning og rådgivning vedrørende in vivo aktivitet af terapeutiske antistoffer/fusionsproteiner samt aktivitet af patientantistoffer rettet mod denne gruppe lægemidler i forhold til komponenter i og samspil mellem komponenter i det medfødte og erhvervede immunforsvar Tolkning og rådgivning vedrørende terapeutisk aferese (plasmaudskiftning(tpe), trombaferese, leukaferese, red blood cell echange og etracorporeal photochemotherapy) Tolkning og rådgivning vedrørende behandling med monoklonale antistoffer Tolkning og rådgivning vedrørende immundefektsygdom Højt specialiserede funktioner Tolkning og rådgivning vedrørende udvidet diagnostik og MRD (Minimal Residual Disease) ved børneleukæmier Tolkning og rådgivning vedrørende MRD, undtagen børneleukæmier Produktion af blodkomponenter ifbm. behandling af Hemolytic Disease of Fetus and Newborn (HDFN), inkl. intrauterin transfusion Vævs- og celledonorsøgning (f ved knoglemarvstransplantation og transplantation af stamceller fra navlesnorsblod) Ingen overskrift HLA-antistofbestemmelse og crossmatch forud for transplantation med solide organer (afdød eller levende donor) eller stamceller. Vurdering af donors immungenetiske egnethed, risikostratificering af transplantation samt diagnostik af humoral afstødning og monitorering af behandlingsforløb ved højrisiko transplantationer. Kræver EFI eller ASHI akkreditering Konfirmatorisk vævstypebestemmelse på highresolution niveau. Kræver EFI eller ASHI akkrediteret laboratorium Kimærismeundersøgelse Donorhelbredsundersøgelser, forbehandling og efterfølgende cytaferese af raske allogene stamcelledonorer samt klinisk immunologiske undersøgelser og procedurer i forbindelse med allogen stamcelletransplantation Side 14/56

76 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -18 af 59 Sagsnr.: Område Funktion Plasmaferesebehandling af patienter inden transplantation ved AB0-uforligelighed og ved forekomst af HLA-antistoffer Vurdering af immunologisk status forud for opskrivning på ScandiaTransplant venteliste Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Side 15/56

77 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -19 af 59 Placering af funktioner for specialet: Intern medicin infektionsmedicin Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Sepsis med vedvarende svær organpåvirkning, som ikke retter sig efter relevant behandling eller sepsis hos patienter med komplicerende underliggende sygdom Akut febril sygdom (varetages i tæt samarbejde på matriklen med anæstesiologi) Infektioner i centralnervesystemet, herunder purulent meningitis, viral encefalitis samt abscesser i hjerne og spinalkanal Importerede parasitære, bakterielle og virale infektioner, herunder malaria, tyfus, paratyfus, bacillær dysenteri, dengue Importerede eller Udredning af særligt smitsomme eller alvorlige særligt alvorlige sygdomme, der ikke normalt forekommer i Danmark, infektionssygdomme som f tetanus, botulisme, pest, rabies, anthra og gul feber (selve behandlingen varetages på højt specialiseret niveau) Behandling af HIV-inficerede voksne og post-eposure HIV-profylaktisk behandling Kroniske virale infektioner Langvarige, komplicerede, bakterielle infektioner Behandling af patienter med kronisk hepatitis B og hepatitis C (For patienter med klinisk betydende leversygdom varetages behandlingen i tæt samarbejde med intern medicin: gastroenterologi og hepatologi) Komplicerede bakterielle infektioner i led, knogler eller bløddele Endocarditis uden komplikationer (ved sandsynlig eller verificeret endocarditis konfereres med det højt specialiserede funktionsniveau mhp. vurdering og behandlingsplan) Tuberkulose, ekskl. tuberkulose hos patienter med HIV (varetages i tæt samarbejde med intern medicin: lungesygdomme og pædiatri (for børn) forankret i én fælles enhed) Tuberkulose og atypiske mycobakterier hos patienter med HIV FS (RH) FS (HVH) FS (RH) FS (HVH) FS (HVH) FS (RH) FS (RH) Ekstrapulmonale atypiske mycobakterier (ekskl. pleura og uden samtidig pulmonal mycobakteriose) (varetages i tæt samarbejde med intern medicin: lungesygdomme og pædiatri (for børn) forankret i én fælles enhed) Behandling af patienter med seksuelt overførte sygdomme med komplikationer, f syfilis hos patienter med HIV og syfilis i senstadiet samt multiresistent gonoré Infektioner hos personer med nedsat Primære immundefekter immunforsvar Multiresistente mikroorganismer Sygdomsfremkaldende infektioner med multiresistente mikroorganismer, hvor særlig isolation eller observation er påkrævet Højt specialiserede funktioner Komplicerede cerebrale og intraspinale abscesser samt komplicerede forløb af purulent meningitis, hvor behov for monitorering af intrakranielt tryk er påkrævet (varetages i tæt samarbejde på matriklen med Akut febril sygdom neurokirurgi) Endocarditis med komplikationer (varetages i tæt samarbejde på matriklen med intern medicin: kardiologi og thorakirurgi) Udredning og behandling af patienter, hvor der er bestyrket mistanke om særligt farlig infektion, herunder luftbårne infektioner med behov for undertryksslusestueisolation (f kopper, SARS, MERS) og Importerede eller viral hæmorrhagisk feber, f Lassa-feber, Marburgvirussygdom, Ebolavirus-sygdom samt Krim-Congo-virus- særligt alvorlige infektionssygdomme sygdom Kronisk virale infektioner Behandling af særligt smitsomme eller alvorlige sygdomme, som f tetanus, botulisme, pest, rabies, anthra HIV hos børn (varetages i tæt samarbejde med pædiatri forankret i én fælles enhed) Side 16/56

78 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -20 af 59 Sagsnr.: Område infektioner Langvarige, komplicerede, bakterielle infektioner Funktion Gravide med HIV eller aktiv hepatitis B og C Udredning af patienter, hvor der er mistanke om multiresistent tuberkulose og behov for slusestueisolation samt behandling for kendt multiresistent tuberkulose (MDR-TB) Transistionsforløb og behandling af voksne med cystisk fibrose Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Side 17/56

79 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -21 af 59 Placering af funktioner for specialet: Intern medicin kardiologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Iskæmisk hjertesygdom Funktion Elektiv koronararteriografi (KAG) Hjerterytmeforstyrre 1- og 2-kammer pacemakere lser Synkopediagnostik Vurdering af hjerteklapfejl med henblik på henvisning til operation samt efterkontrol og eventuelt behandling af svære tilfælde Hjerteklapsygdom Endokarditis uden komplikationer (ved sandsynlig eller verificeret endocarditis konfereres med det højt specialiserede funktionsniveau mhp. vurdering og beslutning om behandlingsstrategi) Rigshospitalet Bornholm Hvidovre FS (RH) Glostrup Amager Bispebjerg FS (RH) FS (RH) FS (RH) Frederiksberg Udefunk tion Herlev Gentofte Hillerød FS (RH, GEN) FS (RH, GEN) Perikardiesygdomme Elektiv perikardiepunktur (akut livsreddende perikardiepunktur kan udføres på hovedfunktionsniveau) Øvrige Arvelige hjertesygdomme Højt specialiserede funktioner Akut koronararteriografi (KAG), herunder telemedicinsk visitation ved mistanke om STEMI Iskæmisk hjertesygdom Akut PCI (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi og anæstesiologi med særlige kompetencer i thoraanæstesi) Elektiv PCI Invasiv elektrofysiologi og radiofrekvensablation (undtaget atrieflimren og ventrikulær tachycardi) Radiofrekvensablation af atrieflimren (udviklingsfunktion) og ventrikulær tachycardi Hjerterytmeforstyrre Avancerede pacemakersystemer, herunder ICD lser implantation og kontrol Elektrodeekstraktion af alle typer pacemakere og ICD (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi) Pacemakerbehandling af børn (varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri) Afventer yderligere afklaring Afventer yderligere afklaring Afventer yderligere afklaring Afventer yderligere afklaring Afventer yderligere afklaring Hjerteinsufficiens Hjertetransplantatio n Hypertrofisk obstruktiv cardiomyopati Hjerteklapsygdom Medfødte misdannelser i hjertet og hjertenære kar Svær hjertesvigt, herunder ustabil aorta- og mitralinsufficiens, med behov for mekanisk støttende hjertesvigtsbehandling samt svært vedvarende hjertesvigt med behov for permanent cirkulatorisk støtte eller transplantation (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi og anæstesiologi med særlige kompetencer i thoraanæstesiologi) Vurdering mhp. hjertetransplantation samt livslang opfølgning efter transplantation (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi) Kunstigt hjerte (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi) Alkoholablation Kateterbaserede intrakardielle implantater, herunder aortastentklapper, mitraldevices og aurikellukninger (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi) Endokarditis med behandlingskrævende komplikationer (varetages i tæt samarbejde på matriklen med intern medicin: infektionssygdomme og thorakirurgi) Medfødte misdannelser i hjertet og hjertenære kar hos børn og voksne, herunder invasiv diagnostik og behandling (varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri) Udvidet klinisk og ekkokardiografisk undersøgelse af børn ved mistanke om medfødte misdannelser i hjertet og hjertenære kar (varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri) Kateterbehandling af hjerte og hjertenære kar, herunder pulmonale AV-misdannelser og AV-fistler i thora (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi og pædiatri) Marfan Syndrom og Ehlers-Danlos Syndrom Pulmonal hypertension Afventer yderligere afklaring Afventer yderligere afklaring Side 18/56

80 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -22 af 59 Sagsnr.: Område Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Pulmonal hypertension og aortasygdomme Thorakale aortaaneurismer og -dissektioner, herunder endovaskulær behandling (varetages i tæt samarbejde på matriklen med karkirurgi, radiologi og thorakirurgi) Thorako-abdominale aneurismer og -dissektioner, herunder endovaskulær behandling (varetages i tæt samarbejde på matriklen med karkirurgi, radiologi og thorakirurgi) Thromboemboli Vurdering ved lungeemboli mhp. intervention (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi) Perikardiesygdomme, herunder constrictio cordis, Perikardiesygdomme vurdering mhp. opperation (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi) Myokardiebiopsi (varetages i tæt samarbejde på Øvrige matriklen med thorakirurgi) Side 19/56

81 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -23 af 59 Placering af funktioner for specialet: Karkirurgi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Carotis/subclaviakirurgi Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Kirurgi ved okklusiv arteriesygdom (akut og kronisk) Perifer perkutan transluminal angioplastik (PTA) inklusiv trombolyser, stentanlæggelser og endovaskulær protesebehandling (omfatter ikke aorta, hjerte og Ingen overskrift hoved) Kirurgi ved abdominale aortaaneurismer Anlæggelse af dialyseadgang (funktionen varetages også i urologi) Behandling af recidiv af varicer og varicer med komplikationer Trombolyse af svær akut venøs trombose Højt specialiserede funktioner Elektiv revaskularisering af tarm (varetages i et multidisciplinært team med radiologi med fælles retningslinjer og fælles koferencer, hvor radiologi skal forefindes på samme matrikel) Elektiv revaskularisering af nyrer (varetages i et multidisciplinært team med radiologi med fælles retningslinjer og fælles koferencer, hvor radiologi skal forefindes på samme matrikel) Ingen overskrift Kirurgi ved thorako-abdominale aortaaneurismer og - dissektioner (varetages i et multidisciplinært team med intern medicin: kardiologi, thorakirurgi og radiologi med fælles retningslinjer og fælles koferencer, hvor intern medicin: kardiologi, thorakirurgi og radiologi skal forefindes på samme matrikel) Endovaskulær behandling af thorako-abdominale aortasygdomme (varetages i et multidisciplinært team med intern medicin: kardiologi, thorakirurgi og radiologi med fælles retningslinjer og fælles koferencer, hvor intern medicin: kardiologi, thorakirurgi og radiologi skal forefindes på samme matrikel) Endovaskulær behandling af abdominale aneurismer (EVAR) Kirurgi ved jutarenale aortaaneurismer Thoracic Outlet Syndrom (TOS) Perifere arteriovenøse malformationer (varetages i et multidisciplinært team med radiologi med fælles retningslinjer og fælles koferencer, hvor radiologi skal forefindes på samme matrikel) Side 20/56

82 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -24 af 59 Placering af funktioner for specialet: Kirurgi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Spiserøret Mavesæk og tolvfingertarm, benign øvre kirurgi Bugvæg, bughinde, mesenterium og Funktion Anlæggelse af stents i spiserøret, herunder selvekspanderende metalstents (SEMS) Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Operation for fedme inkl. de akutte komplikationer hertil Operation for gastro-oesophageal refluks Avancerede endoskopiske procedurer i galdevejene f rendez-vous, spyglass teknik, ESWL og intrahepatisk lithotripsi Operation for parastomihernier Giganthernier (> 15 cm i diameter) Tarmresektion ved Crohns sygdom Akut og elektiv colectomi ved colitis ulcerosa Tyk- og tyndtarm Avanceret enteroskopi herunder ballon-endoskopi (tyndtarmsdiagnostik/behandling)(funktionen varetages også i intern medicin: gastroenterologi-hepatologi) Endoskopiske procedurer med fjernelse af større bredbasede tumorer f TEM og EMR procedurer Komplicerede analfistler, som ikke kan behandles med Endetarm løs Seaton-sutur herunder høje transsfinkteriske fistler, suprasfinkteriske fistler, recidiverende fistler, fistler ved Crohns sygdom Milt Splenektomi, hæmatologiske milte Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød FS (RH) Onkologisk brystkirurgi Højt specialiserede funktioner Onkologisk brystkirurgi uden behov for rekonstruktion (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Onkologisk brystkirurgi med behov for primær rekonstruktion samt ved behov for større onkoplastik, herunder replacement teknikker med lapper hentet uden for brystet samt større displacement eller volumenreduktions teknikker (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Spiserøret (benigne sygdomme) Diafragma og gastrooesophagal reflu Behandling af achalasi (laparoskopisk og endoskopisk) Store hiatushernier og paraesophageale hernier Reoperation for gastrooesophageal refluks Kræft i spiserør og mavesæk Oesophagus, cardia- og ventrikelcancer samt præmaligne tilstande i disse, inkl. endoskopisk submukøs dissektion i oesophagus og ventrikel (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Mavesæk og tolvfingertarm, benign øvre kirurgi Tyk- og tyndtarm Fedmekirurgi konverteringsoperationer inkl. reoperationer Konstruktion og rekonstruktion af ileo-analt reservoir (Jpouch) (tyndtarm) Familiær adenomatøs polypose (FAP). Kontrol af genbærere, kirurgisk behandling og kontrol Vurdering mhp. forlængelsesplastik på tyndtarm eller tarmtransplantation (Tarmtransplantation foretages som højt specialiseret behandling i udlandet) Endetarm Avanceret bækkenkirurgi for tarmtumorer, herunder lokal avanceret primær rektumcancer (fraset lokal indvækst i blæretop eller uterus) og intenderet kurativ kirurgi ved lokalrecidiv af rektumcancer og metastaser (også i samme område) Kirurgi for analinkontinens, herunder rekonstruktioner/sphincterplastik, kunstig sphincter og sakralnervestimulation Behandling af ano- og rektovaginale fistler Kirurgi for analkræft (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Bugvæg, bughinde, mesenterium og oment Peritonektomi ved peritoneal carcinose med HIPEC (Hyperthermic intraperitoneal chemotherapy) Kirurgisk behandling af retroperitoneale og intraabdominale sarkomer (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Peritoneovenøse shunter Operation for kroniske smerter efter tidligere lyskebrokoperation Side 21/56

83 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -25 af 59 Sagsnr.: Område Funktion Primære tumorer i lever, hvor kirurgisk, ablativ eller medicinsk behandling overvejes (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Centrale galdegangstumorer (Klatskin) (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Lever og galdeveje Lokalbehandling (resektion/ablation) af levermetastaser, galdeblærecancer, perifer galdegangscancer og benigne levertumorer (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Levertransplantation Galdevejslidelser og iatrogene galdevejsskader med behov for rekonstruktiv kirurgi (biliodigestive anastomoser) FS (RH) Bugspytkirtel og tolvfingertarm Onkologisk brystkirurgi Børnekirurgi Resektion af benigne og maligne pankreastumorer, herunder periampullær- og duodenalcancer Svær akut og kronisk pankreatitis inkl. endoskopisk behandling Pankreas- eller kombineret pankreasnyretransplantation Operation for neuroendokrine tumorer Kirurgi for brystcancer med indvækst i thoravæggen Diafragmahernie Bugvægsdefekt Refluks Oesofagusatresi Kongenit pylorusstenose Analatresi Cloacaemisdannelser (varetages i samarbejde med udenlandsk center) Galdeveje Pankreas Mb. Hirschsprung Større kirurgi på børn <10 år eller kirurgi på børn <10 år og ASA > 2 Side 22/56

84 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -26 af 59 Placering af funktioner for specialet: Klinisk Biokemi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Trombofili og blødningsdiagnostik: Individuel udredning og diagnostik af yngre patienter med trombosesygdomme, initial diagnostik af blødningsforstyrrelser og efterfølgende stillingtagen til viderevisitering til hæmofilicentre samt rådgivning vedrørende indikation for og valg af antitrombotiske midler og behandling af blødningstilstande, herunder behandlingmonitorering af nye peroale antikoagulantia (NOAKs) Tolkning og rådgivning vedrørende paraproteinæmi ved myelomatose, makroglobulinæmia, Waldenström, MGUS og amyloidose: Screening, monitorering og kvantiteringsundersøgelser (undtaget kvantitering af M- komponent i døgnurin samt undersøgelse for komplet respons se højt specialiserede funktioner) Ingen overskrift Medikamentmonitorering ved specielle, sjældent anvendte farmaka som eksempelvis psykofarmaka/antiepileptika Tolkning og rådgivning vedrørende autoimmunanalyser ved komplekse autoimmuntilstande (varetages også i klinisk immunologi) Tolkning og rådgivning vedrørende biomarkører ved degenerative neurologiske sygdomme, herunder narkolepsi, Mb. Alzheimer, Mb. Parkinson Tolkning og rådgivning vedr. molekylærbiologiske markører ved kræftsygdom, herunder detektion og karakterisering af celler, cellefrit DNA og mikropartikler (bl.a. JAK2 mutation, BCR/ABL) som led i screening, diagnostik, monitorering samt valg af terapi Højt specialiserede funktioner Ingen overskrift Tolkning og rådgivning vedrørende hyppige genetiske sygdomme, herunder arvelige hjertesygdomme (f lipidsygdomme), arvelige neurologiske sygdomme, onkogenetisk disposition (f hereditær nonpolyposis colorektalcancer (HNPCC) og arvelig bryst- og ovariecancer (HBOC)) samt arvelige stofskiftesygdomme Tolkning og rådgivning vedrørende klinisk betydning og behandlingsmæssige konsekvenser ved hæmofili og beslægtede sygdomme, herunder trombocytdefekter. Tolkning og rådgivning baseres på en kombination af klinisk, biokemisk og eventuelt molekylærgenetisk udredning Udredning af hæmoglobinvarianter, tolkning og rådgivning ved hæmoglobinopatier Tolkning og rådgivning vedrørende perinatal screening for medfødte stofskiftesygdomme Tolkning og rådgivning vedrørende porfyrisygdom, herunder behandlingsmonitorering (eventuel supplerende molekylærgenetisk udredning varetages af klinisk genetik) Tolkning og rådgivning vedrørende paraproteinæmi, f ved myelomatose eller makroglobulinæmia Waldenström, vurdering af komplet respons samt kvantitering af M-komponent i døgnurin Tolkning og rådgivning vedrørende neuropeptid tumormarkører, hvor analysering og tolkning er vanskelig (f visse analyser inden for Vasoaktivt Intestinalt Polypeptid (VIP), Pituitary adenylate cyclase-activating peptide (PACAP), Gastrin, Chromogranin, Cholecystokinin, Somatostatin, Substans P, Pankreatisk polypeptid, Progastrin, Glukagon) Tolkning og rådgivning vedrørende renale konkrementer Tolkning og rådgivning vedrørende forgiftninger, der kræver særlige analyser (f metanol, etylenglykol) Tolkning og rådgivning vedrørende sjældne undersøgelser i vitamin B12 stofskifte Tolkning og rådgivning vedrørende krom og kobolt hos patienter med MoM-proteser Side 23/56

85 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -27 af 59 Placering af funktioner for specialet: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Behandling af maligne sygdomme med åbne radioaktive kilder (varetages i tæt samarbejde på matriklen med klinisk onkologi) Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ingen overskrift PET-scanning ved dosisplanlægning ved stråleterapi (varetages i et multidisciplinært team. Selve analysen varetages i samarbejde med radiologi og klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Højt specialiserede funktioner Ingen overskrift Fremstilling af radioaktivt mærkede lægemidler i cyklotronenhed med tilknyttet radiokemifunktion Side 24/56

86 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -28 af 59 Placering af funktioner for specialet: Klinisk Genetik Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved de hyppigst forekommende arvelige hørelidelser, øjensygdomme, tarm- lever- og galdevejssygdomme, blodsygdomme, immundefekter, stofskiftesygdomme, hudsygdomme, nyresygdomme, skelet- og bindevævssygdomme, lungesygdomme og psykiske lidelser (relevante sjældne sygdomme indenfor disse sygdomsgrupper er nævnt under højtspecialiserede funktioner) Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved arvelige hjertesygdomme, herunder kardiomyopatier, ionkanalsygdomme og lipidsygdomme Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved arvelige neurologiske og neuromuskulære sygdomme, herunder muskeldystrofi, myopati, spinal muskelatrofi og perifer polyneuropati Ingen overskrift Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved onkogenetisk disposition, herunder arvelig coloncancer (hereditær non-polyposis colorektalcancer (HNPCC)), Lynch syndrom, familiær colonpolypose (FAP)), arvelig ovariecancer (hereditær bryst- og ovariecancer (HBOC), arvelig mammacancer (inklusiv HBOC), arveligt malignt melanom, arvelig pancreascancer og arvelig nyrecancer* Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved kromosomsygdomme, herunder Downs syndrom, Turner syndrom, triple-x syndrom, Klinefelter syndrom og XYY syndrom, deletion 22q11 og andre mikrodeletions- og mikroduplikationssyndromer Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved mental retardering, medfødte misdannelser og/eller dysmorfologi, når der skal foretages basal og primær syndromudredning (f metabolisk screening og syndromsøgning), eller der klinisk er stillet en konkret diagnose med et genetisk betinget syndrom Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved præimplantations og prænatal diagnostik samt infertilitetsudredning. Genetisk udredning og rådgivning, herunder analyse og fortolkning af cyto- og molekylærgenetiske analyser af moderkage- og fostervandsprøver for kromosomanomali, herunder hasteanalyser Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved mola og persisterende trofoblastsygdom og dertil rådgivning af behandlende speciale Højt specialiserede funktioner Genetisk udredning, tolkning og rådgivning vedrørende sansegenetik: Syndromisk døvhed samt sjældne og komplekse arvelige øjensygdomme Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse arvelige sygdomme i tarm, lever og galdeveje, herunder intrahepatisk cholestase og Wilsons sygdom Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved medfødte sygdomme i insulinproducerende dele af pancreas (f kongenit hyperinsulinisme) Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved medfødte metaboliske sygdomme inklusiv behandling, kontrol og neonatal screening Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse arvelige hudlidelser, herunder komplekse ektodermale dysplasier, iktyosis sværere epidermolysis bullosa, og keratinsygdomme samt genodermatoser med øget malignitetsrisiko (f eroderma pigmentosum og ataia telangiektasia) Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved porfyrisygdom Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse arvelige vaskulære sygdomme, herunder hereditær hæmorragisk telangiektasi (HHT) Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse arvelige nyresygdomme, herunder nefrotisk syndrom eller arvelig hæmaturi (f Alports syndrom og familiær hæmaturi) Side 25/56

87 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -29 af 59 Sagsnr.: Område Funktion Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse arvelige hjertesygdomme, herunder ved uafklaret multiorganinvolvering Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ingen overskrift Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse arvelige sygdomme i nervesystemet, herunder sent debuterende neurodegenerative sygdomme (f arvelig demens, Huntingtons Sygdom, ALS, spinocerebellar ataksi, arvelige bevægeforstyrrelser og hereditær spastisk paraplegi) Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse arvelige kræftsygdomme, herunder MEN, fæokromocytom, paragangliom, retinoblastom, Gorlins syndrom, Li-Fraumeni syndrom og von Hippel Lindau syndrom Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse kønsudviklingsforstyrrelser (disorders of seual development, DSD), herunder adrenogenitalt syndrom, Morris syndrom, Swyers syndrom, X/XY mosaicisme og gonadal dysgenesi Genetisk udredning, tolkning og rådgivning ved sjældne og komplekse tilfælde af mental retardering eller dysmorfologi, der kræver udvidet multidisciplinær udredning, herunder tilstande hvor der ikke er påvist eller er mistanke om en specifik genetisk diagnose, og hvor yderligere diagnosticering har en klinisk konsekvens for patienten eller familien Genetisk udredning, tolkning og rådgivning af patienter med sjældne og/eller komplekse medfødte sygdomme Genetisk udredning, tolkning og rådgivning til patienter ved abnorme prænatale ultralyd-/mr-fund, føtale misdannelser og fosterdød samt graviditet vurderet med risiko for aneuploidi, herunder stillingtagen til relevante undersøgelser inklusiv frit føtalt DNA i maternelt blod (noninvasiv prænatal testing/nipt) Side 26/56

88 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -30 af 59 Placering af funktioner for specialet: Klinisk farmakologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Funktion Regionsfunktioner Rådgivning til læger og øvrigt sundhedspersonale vedrørende konkrete kliniske problemstillinger hos individuelle patienter, herunder rådgivning vedrørende Ingen overskrift lægemiddelanalyser og patientrelaterede faktorer af betydning for lægemidlers omsætning, virkning og bivirkninger Højt specialiserede funktioner Rådgivning om undersøgelser og behandling ved akutte Ingen overskrift forgiftninger Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Side 27/56

89 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -31 af 59 Placering af funktioner for specialet: Klinisk onkologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Kræft i hjernen, strålebehandling og medicinsk kræftbehandling (non-konkommitant) Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ingen overskrift Ekstrakranielle tumorer, stereotaktisk strålebehandling Hjernemetastaser, strålebehandling, herunder FS stereotaktisk (RH) Hoved- og halskræft (ekskl. skjoldbruskkirtelkræft), strålebehandling og medicinsk behandling (nonkonkommitant) Lungekræft, strålebehandling, også i kombination med kurativt intenderet medicinsk behandling samt behandling med targeterede stoffer til dissemineret sygdom Brystkræft, medicinsk behandling af primært inoperable samt strålebehandling Tyktarmskræft med oligo-metastaser Endetarmskræft, strålebehandling og medicinsk behandling Bugspytkirtelkræft, medicinsk behandling Kræft i urinblæren, strålebehandling og medicinsk behandling Prostatakræft, herunder strålebehandling, ikkehormonmodulerende medicinsk behandling, metastatisk kastraktionsrefraktær prostatakræft og kurativ hormonmodulerende behandling Kræft i æggestokke- og livmoder, medicinsk behandling og strålebehandling FS (HEH) FS (HEH) Hudkræft, non-malign melanom, strålebehandling Maligne hæmatologiske sygdomme, strålebehandling Alle kræftformer, palliativ strålebehandling Højt specialiserede funktioner Kræft i øjet, strålebehandling Primære intrakranielle tumorer og karmisdannelser, stereotaktisk strålebehandling af Kræft i skjoldbruskkirtlen, ekstern strålebehandling og intern radiojodbehandling Kræft i skjoldbruskkirtlen, medicinsk behandling FS Mesotheliom, strålebehandling og medicinsk behandling Thymomer, strålebehandling og medicinsk behandling Kræft i spiserør, mavemund (cardia) og mavesæk, medicinsk behandling og strålebehandling Tyndtarmscarcinomer, medicinsk behandling Analkræft, strålebehandling og medicinsk behandling Primær levercancer, strålebehandling og medicinsk behandling Bugspytkirtelkræft, strålebehandling FS Kræft i galdeblære og galdegang, medicinsk behandling Kræft i nyre, medicinsk behandling Binyrecarcinom Prostatakræft, iod seed behandling Prostatakræft, interstitiel brachyterapi Kræft i penis, strålebehandling og medicinsk behandling Ingen overskrift Testikelkræft, medicinsk behandling og strålebehandling Kræft i vagina og livmoderhals, strålebehandling og medicinsk behandling Kræft i vulva, strålebehandling og medicinsk behandling Persisterende trofoblastsydomme, herunder invasiv mola og choriocarcinom, medicinsk behandling (varetages i multidisciplinært team med gynækologiobstetrik med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Sarkomer, strålebehandling og medicinsk behandling Maligne melanomer, medicinsk behandling og strålebehandling Hudkræft, non-malign melanom, medicinsk behandling Mycosis fungoides, total hudbestråling Helkropsbestråling Neuroendokrine tumorer, medicinsk behandling varetages i multidisciplinært team med kirurgi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Ukendt primær tumor, medicinsk behandling Side 28/56

90 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -32 af 59 Sagsnr.: Område Funktion Brachyterapi ved ekstensiv bækkenkirurgi, intraoperativ, interstitiel Brachyterapi af sarkomer ved ekstremitetsbevarende kirurgi, interstitiel Brachyterapi ved andre maligne sygdomme Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Strålebehandling af børn, evt. i samarbejde med udlandsfunktion (varetages i multidisciplinært team på matriklem med pædiatri og andre relevante specialer med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Partikelterapi af voksne, visitation til behandling i udlandet Side 29/56

91 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -33 af 59 Placering af funktioner for specialet: Intern medicin lungesygdomme Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Svær astma, hvor symptomkontrol ikke opnås med inhalationsbehandling Rigshospitalet Bornholm Hillerød Gentofte Herlev Frederiksberg Bispebjerg Amager Glostrup Hvidovre Astma og allergiske sygdomme Allergiske sygdomme med behov for multidisciplinær vurdering, herunder anafylaktiske reaktioner, insektgiftog lægemiddelallergi med behov for provokationsundersøgelser. Erhvervsbetingede hud- og lungesygdomme, som ikke responderer som forventet på gængs behandling, hvor der er behov for udvidet diagnostik, eksponeringskortlægning og intensiveret behandling Lungekræft Udredning og stadieinddeling af patienter med begrundet mistanke om lungekræft eller begrundet mistanke om lungehindekræft. (Varetages i et multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Infektionssygdomme inkl. tuberkulose Komplicerede lungeinfektioner, der ikke responderer på standardterapi (f kompliceret empyem og lungeabsces) Tuberkulose, ekskl. tuberkulose hos patienter med HIV (varetages i tæt samarbejde med intern medicin: infektionsmedicin og pædiatri (for børn) forankret i én fælles enhed) Atypiske mycobakterier i lunger og pleura, ekskl. hos patienter med HIV Ekstrapulmonale atypiske mycobakterier (ekskl. pleura og uden samtidig pulmonal mycobakteriose) (Varetages i tæt samarbejde med intern medicin: infektionsmedicin og pædiatri (for børn) forankret i én fælles enhed) Vare-tages i inf.med. Vare-tages i inf.med. FS (RH) Pleurodesebehandling af gentagne effusioner i pleura Højt specialiserede funktioner Astma og allergiske sygdomme Kompliceret fødevareoverfølsomhed med systemiske symptomer hos børn og voksne, begrundet i f mistanke om overfølsomhed overfor flere fødevarer, risiko for ernæringsmæssige konsekvenser af eliminationsdiæt, risiko for systemiske reaktioner eller ønske om bestemmelse af tolerancetærskel (Varetages i multidisciplinært team med dermato-venerologi og pædiatri med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Overfølsomhed overfor anæstesimidler (Varetages i multidisciplinært team med dermato-venerologi, anæstesiologi og pædiatri med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Heriditært angioødem (Varetages i multidisciplinært team med dermato-venerologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Andre former for svær angioødem med påvirket almentilstand eller som involverer luftvejene Særlige erhvervsbetingede allergiske sygdomme med behov for undersøgelser i provokationskammer, testning med kemiske stoffer eller biologisk materiale, som ikke er alment tilgængelige eller for avanceret eksponeringskortlægning (Varetages i multidisciplinært team med dermato-venerologi og arbejds- og miljø medicin med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Termoplastisk bronkoskopisk behandling af astma (udviklingsfunktion) Pulmonal eller ekstrapulmonal sarkoidose, herunder sarkoidose i CNS, hvor der er behov for en multidisciplinær tilgang eller behandling med biologiske lægemidler Interstitielle lungesygdomme Sjældne interstitielle lungesygdomme samt idiopatisk lungefibrose. Vurdering og behandlingsplan varetages på højt specialiseret niveaukontrol og behandling af idiopatisk lungefibrose, hvor sikker UIP mønster er fundet på HRCT kan evt. varetages på regionsfunktionsniveau i formaliseret samarbejde med højt specialiseret niveau Cystiske lungesygdomme Vurdering med henblik på lungetransplantation samt opfølgning efter transplantation Endobronkial lungevolumenreduktion (udviklingsfunktion) FS FS FS FS Side 30/56

92 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -34 af 59 Sagsnr.: Område Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Andre sygdomme Meget sjældne alvorlige lungesygdomme, herunder alveolær proteinose, pulmonal mikrolithiasis, histiocytosis X, LAM (immunsuppressiv behandling) Kompliceret anstengelsesudløst åndenød. Udredning af patienter med uafklaret dyspnø, hvor eercise-induced astma, eercise-induced laryngeal obstruction eller vocal cord dysfunction mistænkes. Udredningen kræver anvendelse af continuous laryngoscopi during eercise Side 31/56

93 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -35 af 59 Placering af funktioner for specialet: Klinisk mikrobiologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Funktion Regionsfunktioner Regional koordinerende enhed for MRSA Tolkning og rådgivning vedrørende kvantitativ behandlingsmonitorering for HIV Tolkning og rådgivning vedrørende kvantitativ behandlingsmonitorering for hepatitis Tolkning og rådgivning vedrørende kvantitativ Ingen overskrift behandlingsmonitorering for CMV og EBV Primær diagnostik af kendte, sjældent forekommende infektioner, vanskeligt dyrkbare mikroorganismer. Koordination af fordeling af analyser varetages af "Fagligt råd vedrørende organisering af mikrobiologisk diagnostik" Højt specialiserede funktioner Tolkning og rådgivning vedrørende infektioner hos patienter med cystisk fibrose Tolkning og rådgivning vedrørende infektioner hos transplantationspatienter Herlev Frederiksberg Bispebjerg Amager Glostrup Hvidovre Bornholm Rigshospitalet Gentofte Hillerød Primær tuberkulose-diagnostik, herunder mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse af Mycobacterium tuberculosis comple. Isolater skal indsendes til typning og evt. yderligere resistensbestemmelse, jf. højt specialiseret funktion "Tuberkulose-typning og overvågning". Varetagelse kræver klasse 3 laboratorium Ingen overskrift Tuberkulose-typning og overvågning. Indsendte isolater af Mycobacterium tuberculosis comple types og resistensundersøges af hensyn til national overvågning. Varetagelse kræver klasse 3 laboratorium. Primær diagnostik ved "emerging diseases"/nye infektionssygdomme, f MERS CoV. Opsætning af analyser til samt diagnostik og rådgivning vedrørende nye infektionssygdomme, der kræver særlige isolationsforanstaltninger. Funktionen skal kunne varetages i døgnberedskab og i samarbejde med infektionsmedicinske afdelinger med isolationsfaciliteter. Varetagelse af funktionen indebærer endvidere ansvar for at hjælpe andre klinisk mikrobiologiske afdelinger til at opsætte analysen, hvis behovet for analysen tilsiger, at den skal kunne genneføres flere steder Mangler endelig afklaring af organisering med hensyn til det fremtidige smitteberedskab. Side 32/56

94 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -36 af 59 Placering af funktioner for specialet: Intern medicin nefrologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ingen overskrift Patienter med akut nyreinsufficiens, hvor årsagen til dette ikke umiddelbart er kendt. Patienter med akut nefrotisk syndrom med nefrologiske sygdomme, som varetages på regionsfunktionsniveau (varetages i tæt samarbejde på matriklen med anæstesiologi (intensiv terapi) med særlige kompetencer i etablering af adgangsveje) FS Diagnostik på native nyrer, hvor der skal foretages nyrebiopsi (varetages i tæt samarbejde på matriklen FS med radiologi med særlige kompetencer i ultralyd) Opfølgning af raske nyredonorer FS Højt specialiserede funktioner Udredning og godkendelse af donorer og recipienter ved nyretransplantation på voksne (varetages i multidisciplinært team med urologi med fælles FS FS retningslinjer og fælles konferencer, hvor urologi skal forefindes på samme matrikel) Udredning og godkendelse af donorer og recipienter ved nyretransplantation på børn (varetages i multidisciplinært team med urologi og pædiatri med fælles retningslinjer og fælles konferencer, hvor urologi/karkirurgi og pædiatri skal forefindes på samme matrikel) Opfølgning af nyretransplanterede børn (varetages i multidisciplinært team med urologi og pædiatri med fælles retningslinjer og fælles konferencer, hvor urologi/karkirurgi og pædiatri skal forefindes på samme matrikel) Udredning og godkendelse af donorer og redipienter ved transplantation af et af følgende organer samtidig med nyre: lever, hjerte, lunge(r), pancreas eller pancreas transplantation alene. (varetages i multidisciplinært team med kirurgi, urologi og thorakirurgi med fælles retningslinjer og fælles konferencer, hvor disse specialer skal forefindes på samme matrikel) Ingen overskrift Udredning og immunosuppressiv behandling (inklusiv brug af plasmaferese og biologiske lægemidler) af ny sygdom og/eller mistanke om opblussen med aktiv sygdom hos patienter med svære inflammatoriske bindevævslidelser med nyreinvolvering og hos patienter med svære isolerede nyresygdomme (f vaskulitis, membranoproliferativ glomerulonephritis og C3 nefropati), hvor der kan være indikation for intensiv immunosuppresiv behandling Mikroangiopatiske trombocytopenier og/eller hæmolyse ledsaget af nyrepåvirkning, herunder eventuel plasmaferesebehandling og behandling med biologiske lægemidler Behandling af sjældne og alvorlige komplikationer til uræmi såsom calcifylais og scleroserende peritonitis Diagnostik og behandling af metaboliske nyresygdomme som cystinose og oalose Dialysebehandling af børn (varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri på højt specialiseret niveau) Udredning ved nedsat nyrefunktion eller svær proteinuri ved myelomatose, monoklonal gammopati af usikker signifikans (MGUS), Waldenstrøms sygdom eller amyloidose (varetages i tæt samarbejde på matriklen med intern medicin: hæmatologi) FS (RH) Vurdering af patienter med renovaskulær hypertension eller anden svær hypertension til invasive indgreb Side 33/56

95 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -37 af 59 Placering af funktioner for specialet: Neurokirurgi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Cervikale degenerative ryglidelser: osteochondrotisk cervikal rodkompression og cervial diskusprolaps (varetages også i ortopædisk kirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) Rygkirurgi Lumbale degenerative ryglidelser kombineret med mindre deformiteter; f arkolytisk spondylolistese grad I- II (dekompression og spondylodeser >3 niveauer) hos voksne (varetages også i ortopædisk kirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) Implantater (diskusproteser) ved degenerative nakke- og rygsygdomme: cervikalt og lumbalt (varetages også i ortopædisk kirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) Vertebro- og kyphoplastik (varetages også i ortopædisk kirurgi og radiologi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) Infektioner Liquordynamiske sygdomme Infektioner i det centrale og perifere nervesystem med behov for kirurgi og/eller drænage Diagnostik og behandling af hydrocefalus Nervefrilægning ved entrapment syndromer og Perifere nerver m.scaleneus anterior syndrom, undtaget karpaltunnel syndrom og entrapment af n. ulnaris ved albuen Højt specialiserede funktioner Thorakal diskusprolaps (varetages også i ortopædisk kirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem Rygkirurgi specialerne) Degenerativ cervikal rygsygdom med myelopati Operationer ved kranielle og intrakranielle tumorer, herunder i øjenhulen (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Behandling af hypofyse og hypofysenære tumorer (varetages i multidisciplinært team med intern medicin: endokrinologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) FS (RH) Neuroonkologi Vaskulær neurokirurgi Behandling af kraniofaryngeom og clivustumor (varetages i multidisciplinært team med klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Behandling for akustikusneurinom (varetages i multidisciplinært team med oto-rhino-laryngologi og klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Operationer på patologisk væv i rygmarv og nerverødder (intradurale tumorer) (varetages i multidisciplinært team med klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Kirurgisk behandling af primærer tumorer i columna cervikalis, thoracalis og lumbalis med og uden neuroudfald (varetages i multidisciplinært team med klinisk onkologi og thorakirurgi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Operationer ved columnametastaser med eller uden metastatisk medullært tværsnitssyndrom Ecision af patologisk væv, specielt større eller dybt beliggende tumorer på perifere nerver og pleus brachialis (varetages i multidisciplinært team med klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Neurokirurgiske opgaver ifm. stereotaktisk strålebehandling (varetages i multidisciplinært team med klinisk onkologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Behandling af intrakranielle aneurismer samt andre intrakranielle og intraspinale karsygdomme, herunder arteriovenøse malformationer (AVM) Vurdering mhp. cerebral revaskularisering, herunder ekstrakraniel og intrakraniel bypass ooeration (Operation foretages som højt specialiseret behandling i udlandet) Behandling af bevægeforstyrrelser og kroniske smertetilstande med dyb hjernestimulation (Deep Brain Stimulation) Operationer for trigeminusneuralgi og hemifacielle spasmer inkl. perkutane procedurer Epilepsikirurgi og implantation af vagusstimulator Side 34/56

96 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -38 af 59 Placering af funktioner for specialet: Neurokirurgi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Neuromodulation Funktion Rhizotomi til patienter med cerebral parese Funktionelle procedurer ved spasticitet og kroniske smertetilstande, herunder intrathecal baklofen behandling med spinalt stimulationssyndrom, overskæring af nerverod, og andre operationer på rygmarv og nerverødder for smerte eller funktionsforstyrrelser Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Funktionelle pallierende indgreb ved medicinsk behandlingsrefraktære smerter. Omfattet kordotomi og myelotomi samt andre operationer på rygmarv og nerverødder for smerte eller funktionsforstyrrelse Neurotraumatologi Kirurgisk behandling af columnafrakturer uden rygmarvsskade (varetages også i ortopædisk kirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) Akut stabiliserende kirurgi ved columnafrakturer med mistænkt eller konstateret rygmarvsskade (para- og tetraplegi) Behandling af traumatisk kraniel og intrakraniel læsion Neurokirurgi på børn Kraniofacialle misdannelser (varetages i multidisciplinært team med oto-rhino-laryngologi, tand-, mund- og kæbekirurgi, plastikkirurgi, oftalmologi, pædiatri og øvrige relevante specialer med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Myelomeningocele eller andre spinale medfødte misdannelser (neurokirurgi varetager den primære operation) Funktionel neurokirurgi Perifere nerver Spinalkirurgi Intrakraniel- og spinalonkologi hos børn (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Operationer på det sympatiske nervesystem Operationer af nervelæsion på overarm og proksimalt på underekstremiteter Behandling og opfølgning af pleus brachialis læsioner (obstetriske og traumatiske) - herunder fødselsskader, sekundære indgreb på fødselsskader, traumatiske læsioner hos voksne samt sekundære indgreb efter traumatiske læsioner hos voksne Kirurgi ved syringomyeli og Arnold-Chiari malformation Side 35/56

97 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -39 af 59 Placering af funktioner for specialet: Neurologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Apopleksi og hjernekarsygdomme Vurdering af iskæmisk apopleksi mhp. intravenøs trombolysebehandling FS (RH) Multipel (dissemineret) sklerose Sygdomme i rygmarv, nerverødder, nervetråde og muskler Sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose med 2. linje behandling (herunder behandling med det monoklonale antistof natalizumab) Perifer polyneuropati, som er verificeret ved neurofysiologisk undersøgelse, hvor ætiologien er usikker eller udviklingen atypisk Akut polyradikulitis (GBS) med truende respirationspåvirkning eller truet førlighed Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) FS FS (RH) FS (RH) Bevægeforstyrrelser Diagnostik og behandling af atypisk parkinsonisme inkl. MSA (multipel system atrofi), PSP (progressiv supranukleær parese), CBD (corticobasal degeneration) samt parkinsonisme med utilstrækkeligt eller atypisk behandlingsrespons FS (BBH) Medikamentel behandling af patienter i senstadiet af Parkinsons sygdom med andet end peroral medicin Indikation og initial behandling af dystoni og hemifacielle spasmer med botulinumtoin FS (BBH) FS (BBH) Spasticitet Kompleks vedligeholdelsesbehandling af spasticitet, herunder ultralyds- eller EMG vejledt behandling af fokalspasticitet med botulinumtoin og opfyldning og dosisjustering af Baklofenpumper FS (RH) Demens Diagnostik, behandling og opfølgning af særligt komplekse tilfælde af demens f diagnostisk uafklaret demens, fronto-temporale demensformer og udviklingsforstyrrelser med demens FS (RH) FS (RH) FS (RH) Epilepsi Diagnostik og behandling af epilepsi, hvor der på hovedfunktionsniveau har været afprøvet 2-3 forskellige 1. linjepræparater med utilfredsstillende effekt samt diagnostik ved mistanke om non-epileptiske anfaldsfænomener. Dette indbefatter vurdering af indikation og undersøgelse med døgn video EEG Tværfaglig behandling af patienter med vedvarende psykogene non-epileptiske anfaldsfænomener Hovedpinesygdomm e Vurdering, diagnostik og behandling af primære og sekundære hovedpineformer med utilstrækkelig behandlingseffekt på hovedfunktionsniveau, herunder hyppig migræne, klyngehovedpine/hortons hovedpine, medicin- og overdoseringshovedpine Neurogene smertetilstande Diagnostik samt tværfaglig behandling og rehabilitering af centrale og perifere neurogene smerter samt CRPS (Komplekst Regionalt Smertesyndrom/refleksdystrofi) med utilstrækkelig behandlingseffekt på hovedfunktionsniveau Udførsel og tolkning af kardiorespiratorisk for søvnapnø hos patienter med BMI <35 uden betydende komorbiditet Søvnsygdomme Neurorehabilitering Diagnostik og behandling af respirationsrelaterede søvnforstyrrelser hos patienter med BMI > 35 på henvisningstidspunktet, patienter med neurologisk sygdom, patienter med betydende lunge- eller hjertesygdom eller bevidsthedssvækkede patienter Søvnforstyrrelser som ukomplicerede centrale hypersomnier, parasomnier, narkolepsi, søvnrelaterede bevægesygdomme, døgnrytmesygdomme og kroniske insomnier Udførsel og tolkning af polysomnografi og multipel søvnlatens test Hjerneskaderehabilitering, herunder rehabilitering efter hjertestop, samt andre ikke-progredierende neurologiske lidelser med svære motoriske, sensoriske eller kognitive udfald med behov for individuel tilrettelagt rehabiliteringsindsats (hjerneskaderehabilitering varetages i et multidisciplinært team med fælles retningslinjer, jf. forløbsprogram for erhvervet hjerneskade) Neurorehabilitering ved svære ikke-progredierende neuropatier og Guillain Barrés sygdom (GBS) Side 36/56

98 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -40 af 59 Sagsnr.: Område Funktion Elektroencephalografi (EEG), evokerede potentialer (EP), elektromyografi (EMG), nerveledningsundersøgelse (ENG) Klinisk neurofysiologi Døgn video EEG, inkl. ceeg Intraoperativ neurofysiologisk monitorering Specielle teknikker for neuromuskulære sygdomme, herunder single fiber EMG Højt specialiserede funktioner Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Apopleksi og hjernekarsygdomme Cerebral hypoperfusion på grund af præ- eller intracerebral stenose eller okklusion inkl. stillingtagen til behov for etrakraniel til intrakraniel bypass operation Endovaskulær terapi (EVT) ved akut iskæmisk apopleksi, herunder trombektomi. Omfatter vurdering før og efter EVT (varetages i tæt samarbejde på matriklen med radiologi) FS (RH) Multipel (dissemineret) sklerose Sygdomme i rygmarv, nerverødder, nervetråde og muskler. Behandling af multipel sklerose med kraftig immunosuppressiv behandling (f mitoantron), monoklonale antistoffer (fraset behandling med natulizumab) med hyppige og alvorlige bivirkninger samt særlige komplikationer til immunosuppression, bl.a. PML (progressiv multifokal leukoencefalopati ) Behandling af multipel sklerose med højdosis kemoterapi med stamcellestøtte Sjældne former for demyeliniserende hjernesygdomme, herunder neuromyelitis optica, inkl. NMO spektrum sygdom samt pædiatrisk MS (under 18 år) Myastenia gravis, initial behandling og monitorering Kronisk immunmedieret neuropati og vaskulitisneuropati, initial behandling og monitorering Muskelsygdomme. Neurologisk vurdering mhp. histologisk, genetisk og molekylærbiologisk diagnostik af dystrofier, myopatier og polymyositis Arvelige muskelsygdomme samt komplikationer hertil i form af respirationssvækkelse, skoliose, kontrakturer, kardiomyopati mm. Udredning og behandling af småfiberneuropati (klinisk mistanke om perifer neuropati med normal neuronografi) og svære eller behandlingsrefraktære tilfælde af autonome neurologiske forstyrrelser Indikationsstilling for operativ behandling af alle bevægeforstyrrelser (alle operationstyper) samt opfølgende behandling efter operation Bevægeforstyrrelser Botulinumtoinbehandling af funktionshæmmende dystoni med utilfredsstillende effekt af behandling på regionsniveau samt af oromandibulær dystoni Botulinumtoinbehandling af funktionshæmmende dystoni med utilfredsstillende effekt af behandling på regionsniveau samt af laryngeal dystoni Diagnostik og behandling af komplekse bevægeforstyrrelser Spasticitet Demenssygdomme Kompleks spasticitetbehandling, herunder vurdering af patienter til behandling med baklofenpumper, neurologiske opgaver i forbindelse med indoperation af baklofenpumper og baklofenpumpedysfunktion/fornyelse af pumpe Udredning af patienter med kognitiv svækkelse eller demens, der er diagnostisk uafklarede på regionsfunktionsniveau Udredning, behandling, rådgivning og opfølgning af arvelige neurodegenerative sygdomme med kognitiv svækkelse, herunder Huntingtons Sygdom, SCA (spinocerebellar atai), Wilsons sygdom og arvelige former for Alzheimers sygdom og frontotemporal demens med uafklaret arvelig neurodegenerativ sygdom Diagnostik af normaltryks hydrocephalus, herunder lumbal perfusionsundersøgelse Diagnostik med henblik på evt. kirurgi af patienter med medikamentelt intraktabel epilepsi med invaliderende anfald samt initial indikation og justering af nervus vagus stimulator hos patienter med medikamentel intraktabel epilepsi, hvor epilepsikirurgi er udelukket Side 37/56

99 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -41 af 59 Sagsnr.: Område Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Epilepsi Behandling og observation af patienter med invaliderende epilepsi med ledsagende psykologiske, sociale samt arbejdsmæssige problemer og behov for længerevarende observation samt behandling eller socialmedicinsk rehabilitering pga. funktionshæmmende anfald samt behandling og observation efter epilepsikirurgi. Endvidere diætbehandling Hovedpinesygdomm e Behandling af komplicerede hovedpinetilstande, herunder idiopatisk intrakraniel hypertension og spontan ortostatisk hypotensiv hovedpine, hvor der ikke er opnået tilfredsstillende smertelindring og funktion efter behandling på regionsfunktionsniveau samt behandling af atypiske ansigtssmerter og klyngehovedpine/hortons hovedpine uden tilstrækkelig effekt af primær behandling Neurogene smertetilstande Søvnsygdomme Behandling af trigeminusneuralgi med utilstrækkelig effekt af primær behandling på hovedfunktionsniveau Behandling og rehabilitering af komplekse neurogene smertetilstande med utilstrækkelig effekt på regionsfunktionsniveau Komplicerede tilfælde af narkolepsi (herunder behandling med natriumoybat), andre hypersomnier, komplicerede insomnier, søvnrelatede bevægesygdomme, REM behaviour disorders samt andre komplicerede parasomnier og døgnrytmesygdomme Komplicerede respirationsrelaterede søvnforstyrrelser, herunder central søvnapnø eller hypoventilation ved neurologisk eller medicinsk sygdom Infektion og inflammation i nervesystemet Neurorehabilitering Neurogenetik Uafklaret kritisk sygdom Klinisk neurofysiologi Diagnostik og behandling af komplekse neuroinfektioner og neuroinflammationer, herunder kronisk meningeal inflammation, komplekse CNS infektioner, PML (Progressive multifocal leukoencephalopathy), uafklarede tilfælde af formodet CJD (Creutzfeldt-Jakobs sygdom), neurosarcoidose og cerebral vaskulitis samt autoimmun encephalitis og uafklarede paraneoplastiske tilstande Hjerneskaderehabilitering (varetages i et multidisciplinært team med fælles retningslinjer, jf. forløbsprogram for erhvervet hjerneskade, herunder rehabilitering efter hjertestop) Rygmarvsskader: Rehabilitering ved para- og tetraplegi, herunder myelomeningocele Neurorehabilitering af patienter med svære kroniske neuromuskulære sygdomme Verificerede sjældne og sent debuterende neurogenetiske sygdomme. Udredning af diagnostisk uafklarede kritisk syge patienter med neurologisk udrednings- og behandlingsbehov samt behandling af patienter med neurointensivt (høj-intensivt) behandlingsbehov inklusiv GBS Neurologisk vurdering ved intrakraniel registrering med døgn video EEG med henblik på epilepsikirurgisk diagnostik MEG - magnetoencephalografi, som supplement til anden epilepsiudredning Side 38/56

100 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -42 af 59 Placering af funktioner for specialet: Oftalmologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Grøn stær Sygdomme i nethinde og glaslegeme Sygdomme i regnbuehinde, strålelegeme og årehinde Skelen Sygdomme i det ydre øje, tåreveje og øjenhule Traumatologi Børneoftalmologi Funktion Kirurgisk behandling af grøn stær, fraset kompliceret sekundær grøn stær Invasiv behandling af sygdomme i glaslegeme og nethinde (fraset de behandlinger som er højt specialiserede) Anti-VEGF-behandling af våd aldersrelateret makuladegeneration (våd AMD), diabetisk makula ødem, retinal venetrombose (RVO) mv. Årehindebetændelse, diagnostik og behandling Kirurgisk behandling af højdeskelen, som ikke kræver højt specialiseret behandling Tårevejskirurgi Kirurgisk behandling af åbne øjenskader i øjets forreste afsnit Børne- og handicapoftalmologi, hvor der er behov for diagnostisk afklaring ved hjælp af specielt apparatur eller særlig faglig kompetence, og som ikke er højt specialiseret Neurooftalmologi - specialdiagnostik og initiering af Neurooftalmologi behandling, inkl. udredning af opticus atrofi Højt specialiserede funktioner Rigshospitalet Bornholm Ude funktion Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ude funktion Optiske brydningsfejl Invasiv behandling for uregelmæssig bygningsfejl Sygdomme i hornhinde og bindehinde Grøn stær Sygdomme i nethinde og glaslegeme Hornhindetransplantation, herunder diagnostisk og behandling af komplicerede hornhindesygdomme Kirurgisk behandling af patienter med kompliceret sekundær grøn stær Kirurgisk behandling af diabetisk traktionsamotio (nethindeløsning) FS Skelen Sygdomme i det ydre øje, tåreveje og øjenhule Ondartede lidelser Kirurgisk behandling af kompliceret højdeskelen, herunder transposistionskrævende paralytisk skelen, skelesyndromer med en restriktiv komponent og skelekirurgiske indgreb på obliqus superior senen Trykaflastning i øjenhulen hos patienter med Graves orbitopati (thyroidea associeret orbitopati(tao)) Diagnostik og kirurgisk behandling af tumorer i øjenhule, tårekirtel og tåreveje (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Traumatologi Kirurgisk behandling af skader på øjeæblet med gennemgående læsion bag hornhinden (sklera) og skader med fremmedlegemer i øjets bageste afsnit Ude funktion Behandling af nethindesygdomme hos for tidligt fødte børn enten kirurgisk eller med laser eller kryo Kirurgi for medfødt grå stær hos børn under 6 år, nethinde- og glaslegeme-kirurgi hos børn under 16 år, kirurgi for medfødt grøn stær, samt kirurgi på patienter med sjældne sygdomme Ude funktion Børneoftalmologi Medicinsk børne- og handicapoftalmologi. Børneoftalmologiassistance til oftalmologiske højt specialiserede kirurgiske funktioner (cataract, glaucom, ROP, retinoblastom) og behandling af børne-neurotumorer indenfor tilgræsende specialer samt oftalmologisk assistance til diagnostik af sjældne sygdomme og syndromer, inkl. juvenil uveit hos børn, hvor behandling sker med immunsupprimerende og/eller biologiske lægemidler Side 39/56

101 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -43 af 59 Placering af funktioner for specialet: Ortopædisk kirurgi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi Håndkirurgi Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Revisionskirurgi på forreste korsbånd hos voksne Artroskopisk kirurgi i hofteleddet Sekundær rekonstruktion af fleorsener, senetransfereringer og behandling af nervelæsioner på underarm og hånd Reumakirurgi og alloplastikker Recidiv ved Dupuytrens kontraktur Kirurgisk behandling af carpale luksationer/carpal instabilitet, carpale frakturer, distal radio-ulnar-leds instabilitet, ulnocarpal impingement, scaphoideum fraktur Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Fod-ankelkirurgi Skulder-albue kirurgi Bagfodskirurgi (calcaneusosteotomier, triple-atrodeser, ankelatrodeser). Komplicerede ligamentrekonstruktioner (operationer hvor ligament(er) på fod/ankel rekonstrueres ved anden metode end simpel suturering) Operationer der inkluderer en kombination af artrodeser, osteotomier og senetranspositioner. Tåalloplastikker Recidiv af rotator cuff læsion uden behov for senetransposition eller graft Recidiv af skulderinstabilitet uden behov for knogletransposition Primær skulderalloplastik på baggrund af degenerativ ledsygdom Rygkirurgi Cervikale degenerative ryglidelser. Osteochondrotisk cervikal rodkompression og cervikal diskusprolaps (varetages også i neurokirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) Lumbale degenerative ryglidelser kombineret med mindre deformiteter, herunder arkolytisk spondylolistese grad I-II (dekompression og spondylodeser > 3 niveauer) hos voksne (varetages også i neurokirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) FS FS Implantater (diskusproteser) ved degenerative rygsygdomme lumbalt (varetages også i neurokirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) Konservativ behandling af deformiteter hos børn og voksne Vertebro- og kyphoplastik (varetages også i neurokirurgi og radiologi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) FS (RH) Børneortopædi Behandling af umiddelbart reponerbare hofteluksationer samt hoftedysplasi som kan behandles konservativt Højt specialiserede funktioner Traumatologi Hofte- og knæalloplastik Svært tilskadekomne patienter, herunder med skader i flere organsystemer og/eller på skadestedet eller andet sygehus erkendte komlicerede skader, og anden betydende konkurrerende lidelse eller komorbiditet (varetages på matriklen i tæt samarbejde med relevante specialer i traumecenter) Intern fiksation af bækken- og acetabulumfrakturer Åbne frakturer Gustilo type IIIA-C og frakturer med større segmentært knogletab (i samarbejde med plastikkirurger) Kirurgisk behandling af særligt komplekse frakturer, f calcaneus- og talusfrakturer Periacetabulær osteotomi/hoftenær femurostetomi Kompleks primær hofte- eller knæalloplastik Revisionshoftealloplastik med stort knogletab Revisionsknæalloplastik med stort knogletab eller huddefekt Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi Rekonstruktion af forreste korsbånd ved børn 15 år Trokleaplastik Behandling af knæluksation Rekonstruktion af instabilt knæ, herunder PCL, LCL eller MCL isoleret eller i kombination Kirurgisk behandling af osteokondritis dissikans og meniskrodsavulsion hos børn Menisk- og brusktransplantation Revaskularisering/replantation efter amputationer på ekstremiteterne Ude Kongenitte deformiteter på overekstremiteten funktion Ude Kombination af brandskader grad II og III på hånden funktion Side 40/56

102 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -44 af 59 Sagsnr.: Område Håndkirurgi Funktion Håndkirurgisk rekonstruktion til patienter med tetraplegi Kirurgi hos voksne og børn relateret til cerebral parese Håndledsalloplastikker Nervetransplantationer på over- og underarm Højtryksinjektioner med vævstoiske materialer Ankelalloplastik Operation ved vanskeligt korrigerbare deformiteter ved Fod-Ankelkirurgi neuromuskulære fodlidelser og rekonstruktion af Charcot deformiteter Primære og revisions-albuealloplastikker Kronisk albueinstabilitet/albuekontraktur Recidiv af rotator cuff læsion med behov for transposition eller graft Skulder-albue kirurgi Revisionskirurgi for skulderinstabilitet med behov for knogletransposition Revisionsskulderalloplastik Skulderartrodese Rigshospitalet Ude funktion Ude funktion Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Kirurgisk behandling af columnafrakturer uden rygmarvsskade (varetages også i neurokirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) Akut stabiliserende kirurgi ved columnafraktuer med mistænkt eller konstateret rygmarvsskade (para- og tetraplagi) i samarbejde med neurokirurgi. Selve behandlingen varetages i neurokirurgisk regi Rygkirurgi Thorakal diskusprolaps (varetages også i neurokirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) Komplekse rygdeformiteter hos voksne, inkl. cervikal myelopati hvor corporektomi overvejes, kyfoskoliose, spondylolistese grad III mv Pædiatriske deformiteter Større revisionskirurgi Infektiøse ryglidelser med behov for kirurgisk behandling Onkologiske ryglidelser (varetages også i neurokirurgi og forudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne) Børneortopædi Ikke umiddelbart reponerbare hofteluksationer samt hoftedysplasi som ikke alene kan behandles konservativt Klumpfødder Rhizotomi til patienter med cerebral parese Rekonstruktionskirurgi ved myelomeningocele Kirurgisk behandling ved arthrogryphosis Dysproportionale dværge og hermed associerede kongenitte misdannelser Kongenitte pseudartroser på tibia Behandling af muskeldystrofi/spinal muskelatrofi CP-behandling inkl. osteotomi, artrodese og seneforlængelser Kirurgisk behandling af vækstforstyrrelser og angulære fejlstillinger Calve-Perthe og caput femoris epifysiolyse FS (HVH) Ortopædkirurgiske lidelser ved sjældne sygdomme Operation af knogle eller bløddelssarkom (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Ortopædisk onkologi Biopsi ved begrundet mistanke om knogle eller bløddelssarkom samt solitær knoglemetastase (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Operation af aggressive benigne knogle- og bløddelstumorer, samt perifere nerveskedetumorer Operation af avancerede knoglemetastaser med stort knogletab Nekrotiserende bløddelsinfektioner med behov for hyperbar oygenbehandling Overekstremitetsproteser Andet Ortopædkirurgisk operation ved hæmofili og andre blødersygdomme, hvor der kræves præoperativ forberedelse og postoperativ overvågning, herunder faktorbehandling Behandling og opfølgning af pleus brachialis læsioner (obstetriske og traumatiske) - herunder fødselsskader, sekundære indgreb på fødselsskader, traumatiske læsioner hos voksne samt sekundære indgreb efter traumatiske læsioner hos voksne Knogleintegrerede proteser Side 41/56

103 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -45 af 59 Placering af funktioner for specialet: Patologisk anatomi og cytologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Funktion Regionsfunktioner Tolkning og rådgivning vedrørende nefrologiske sygdomme Tolkning og rådgivning vedrørende hæmatologiske sygdomme Tolkning og rådgivning vedrørende interstitielle lungesygdomme (dvs. medicinske, ikke-kræftrelaterede sygdomme) Ingen overskrift Tolkning og rådgivning vedrørende inflammatoriske og degenerative muskelsygdomme Tolkning og rådgivning vedrørende hepatologiske sygdomme (ikke kræftrelaterede) undtagen transplantationspatologi Tolkning og rådgivning vedrørende obduktion af fostre, spædbørn og placenta Højt specialiserede funktioner Tolkning og rådgivning vedrørende transplantationspatologi undtagen nyrer Tolkning og rådgivning vedrørende metaboliske knoglesygdomme Tolkning og rådgivning vedrørende medicinske hjertesygdomme Tolkning og rådgivning vedrørende maligne børnetumorer Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ingen overskrift Tolkning og rådgivning vedrørende cerebrale neoplasier og cerebrale degenerative/metaboliske sygdomme samt misdannelser Tolkning og rådgivning vedrørende maligne knogle- og bløddelsneoplasier Tolkning og rådgivning vedrørende øjenpatologi Tolkning og rådgivning vedrørende særlig vanskelig og/eller sjælden oral histopatologisk diagnostik Side 42/56

104 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -46 af 59 Placering af funktioner for specialet: Plastikkirurgi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Onkologisk plastikkirurgi Onkologisk plastikkirurgi, herunder hudsarkomer, der ikke kan varetages på hovedfunktionsniveau grundet kompleksitet og behov for samarbejdende specialer - eller hvor der er behov for frysemikroskopi (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Onkologisk brystkirurgi med behov for primær rekonstruktion samt ved behov for større onkoplastik, herunder replacement teknikker med lapper hentet uden for brystet samt større displacement eller volumenreduktions teknikker (varetages i Sekundær brystrekonstruktion med behov for stilkede lapper (og evt. med samtidigt implantat) (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Særlige områder i plastikkirurgi Malignt melanom med sentinel node diagnostik (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Metastaserende malignt melanom (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Mindre komplicerede traumer Følger efter ecessivt vægttab, herunder efter fedmekirurgisk operation Højt specialiserede funktioner Sekundær brystrekonstruktion med frie lapper Onkologisk plastikkirurgi Kirurgi for brystkræft med indvækst i thoravæggen Mikrokirurgi i hoved- og halsområdet som følge af kræft, traumer eller svære infektioner Mundhulekræft Udbredte præmaligne og maligne forandringer i anus, vulva samt misdannelse i de kvindelige eksterne genitalier Udbredt kræft i orbitalregionen (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Omfattende elektrokemoterapi: palliativ behandling af omfattende kutane kræftrecidiver Komplekse traumer med behov for plastikkirurgisk rekontruktion f med mikrokirurgi Større brandsår Hypospadi, særligt voksne patienter der ikke er behandlet i barnealdren, samt ved komplikationer (fistler og strikturer) Testis autotransplantation Læbe-, gumme-, ganespalte Særlige områder i plastikkirurgi Kraniofaciale misdannelser (varetages i et multidisciplinært team med oto-rhino-laryngologi, tand-, mund- og kæbekirurgi, neurokirurgi, oftalmologi, pædiatri og øvrige relevante specialer med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Svære øredeformiteter Kongenit gigantnævus Operation med henblik på kønsskifte (phalloplastik varetages i samarbejde med udenlandsk center) Tryksår med behov for lapplastik Facialisparese med behov for mikrokirurgisk rekonstruktion Større perifere vaskulære anomalier, herunder infantile hæmangiomer og vaskulære malformationer (varetages i multidisciplinært team med klinisk onkologi og radiologi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Kirurgisk lymfødembehandling Hyperterm regional perfusion ved metastaserende melanom og inoperable sarkomer på ekstremiteterne Giganthernier hvor der er brug for plastikkirugisk assistance (hernier >15 cmi diameter) Side 43/56

105 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -47 af 59 Placering af funktioner for specialet: Psykiatri Afviste funktioner er markeret med rød farve FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Placering på matrikler Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Demens med svær adfærdsforstyrrelse, hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Ballerup Psykiatrisk Center københavn, Gentofte Psykiatrisk Center Glostrup Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Amager Psykiatrisk Center København, Bispebjerg Psykiatrisk Center Frederiksbserg Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Psykiatrisk Center Bornholm Psykiatrisk Center Sct. Hans Psykoterapeutisk Center Stolpegård Skizofreni og skizofrenilignende tilstande, hvor hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt Affektive lidelser, hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt samt manisk enkeltepisode eller nyligt diagnosticeret bipolar lidelse, som ikke er sekundær til anden lidelse Angst- og tvangslidelser, hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt Somatoforme lidelser og dissociative lidelser (liaisonpsykiatri) med en varighed i mere end seks måneder og med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF (Global Assessment of Functioning Scale) <50, hvor relevant behandling har været iværksat i almen praksis og/eller på somatisk afdeling uden tilstrækkelig effekt Ingen overskrift Spiseforstyrrelser, hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt, eller hvor BMI er <16 Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF (Global Assessment of Functioning Scale) <40 eller patienter med svær selvskadende adfærd eller svær udadreagerende adfærd Seologisk lidelse, hvor patienten har behov for behandling i sygehusvæsen, bortset fra kønsidentitetsproblematik Retspsykiatri. Diagnostik og behandling af patienter, der har en retslig foranstaltning. Oligofrene med samtidig psykisk lidelse, hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt ADHD, hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt Diagnosticering af psykiske udviklings- og adfærdsforstyrrelser, der ikke er blevet diagnosticeret i barndommen, herunder autisme og Aspergers Syndrom, hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt PTSD, hvor et/flere af de i specialeplanen nævnte kriterier 1-4 for at henvise fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau er opfyldt Traumatiserede flygtninge, herunder flygtninge med PTSD Telefonisk og skriftlig rådgivning til hovedfunktionsniveauet vedrørende behandling af patienter med graviditetsønske, gravide og ammende. Patienten skal konfereres med regionsfunktion Højt specialiserede funktioner Katastrofepsykiatri Særligt farlige psykotiske patienter, jf. lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Behandling af personer med tanker om at udøve sædelighedskriminelle handlinger og dømte sædelighedskriminelle, jf. lovgivning Kønsidentitetsproblematik hos voksne, udredning, observationsforløb mv, herunder transseksuelle med henblik på vurdering af indikation for kønsskifteoperation Diagnostik og behandling af særligt komplicerede somatiske og psykiatriske tilstande med seksuelle forstyrrelser, specielle handicap, interse tilstande og seksuelle problemer i forbindelse med vold, incest og Ingen overskrift lign. Diagnostik og behandling af døve psykiatriske patienter Spiseforstyrrelser, hvor patienten har været igennem et relevant behandlingsforløb på regionsfunktionsniveau uden tilstrækkelig effekt Vurdering med henblik på psykokirurgi, jf. lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Side 44/56

106 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -48 af 59 Placering af funktioner for specialet: Psykiatri Afviste funktioner er markeret med rød farve FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Placering på matrikler Sagsnr.: Område Funktion Traumatiserede flygtninge med svær samtidig psykisk og/eller somatisk komorbiditet Psykiatriske lidelser, primært svær PTSD med eller uden komorbiditet på baggrund af tjenesterelaterede belastninger i relation til militærtjeneste, primært udsendelse Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Ballerup Psykiatrisk Center københavn, Gentofte Psykiatrisk Center Glostrup Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Amager Psykiatrisk Center København, Bispebjerg Psykiatrisk Center Frederiksbserg Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Psykiatrisk Center Bornholm Psykiatrisk Center Sct. Hans Psykoterapeutisk Center Stolpegård Side 45/56

107 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -49 af 59 Placering af funktioner for specialet: Pædiatri Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Neonatologi Initial behandling af meget præmature børn(gestationsuge ). (Varetages, hvor relevant, i tæt samarbejde på matriklen med anæstesiologi. Når barnet vurderes stabilt efter en konkret klinisk vurdering kan der ske overflytning til hovedfunktionsniveau. Der skal kunne foretages intubation og indgift af surfaktant. Kræver døgnberedskab med fremmøde indenfor kort tid ved personale, herunder speciallæge med neonatologisk kompetence, eller efter lokal aftale ved anæstesiolog med neonatal kompetence. Såfremt barnet har behov for mere intensiv behandling, skal barnet overflyttes snarest muligt med specialtransport team til sygehus med højt specialiseret funktion) Udredning, herunder endoskopi, og behandling af ukomplicerede tilfælde af kronisk inflammatorisk tarmsygdom FS FS Gastroenterologi Udredning, herunder endoskopi, samt behandling af svær dysfagi Ukomplicerede tilfælde af medfødte gastrointestinale misdannelser, herunder stabile tilfælde af diagframahernie, Hirschsprungs sygdom m.v Malabsorption som følge af gastrointestinal resektion uden behov for parenteral ernæring Hæmatologi Non-maligne anæmier Infektionssygdomme Ukompliceret pulmonal tuberkulose Behandling med baklofen pumpe, herunder påfyldning Neuropædiatri Reumatologi Socialpædiatri Højt specialiserede funktioner Epilepsi: ved fortsatte anfald og/eller uacceptable bivirkninger, hvor 2 relevante antiepileptika er afprøvet, samt døgnvideo EEG under indlæggelse af patienter med svære eller uafklarede anfald Ukompliceret juvenil idiopatisk artrit og ledsymptomer i mere end 4 uger, hvor traume eller infektion er udelukket Mistanke om bindevævssygdom FS Børn af kvinder med alkohol- og stofmisbrug (HVH) Anoreksia nervosa, somatisk truede børn 12 år (varetages i tæt samarbejde med børne- og ungdomspsykiatri med fælles retningslinjer) Intensiv terapi til børn < 2 år, herunder respiratorbehandling, behandling med pressorstoffer og dialysebehandling (varetages i tæt samarbejde på matriklen med anæstesiologi) Intensiv terapi til børn 2 år og < 10 år med tilstande, hvor der kan Intensiv terapi forudses længere behandlingstid på intensiv afdeling (> 24 timer), f (Pediatric Intensive Care Unit (PICU) til længerevarende intubation, vasopressorbehandling, børn efter neonatalperioden) dialysebehandling og anden specialiseret organsupport (varetages i tæt samarbejde på matriklen med anæstesiologi) ECMO efter neonatalperioden (varetages i tæt samarbejde på matriklen med anæstesiologi) Afventer yderligere afklaring Neonatologi (transport af intensivt syge nyfødte skal foregå ved specialuddannet transport team) Pulmonologi Behandling af immature, gestationsalder 27+6 uger og intensiv behandling af alle nyfødte, herunder respiratorbehandling Komplicerede og sjældne procedurer, herunder udskiftningstransfusion og hypotermibehandling efter asfyksi ECMO i neonatalperioden (varetages i tæt samarbejde på matriklen med anæstesiologi) Nyfødte med behov for kirurgisk vurdering og behandling (varetages i tæt samarbejde på matriklen med relevant speciale f.eks. thorakirurgi, kirurgi og urologi med særlige kompetencer) Cystisk fibrose Primær ciliedyskinesi Empyem, parapneumoniske effusioner, hydrothora og pleurale sygdomme (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi) Børn med tracheostomi og komplikationer hertil Diffuse interstitielle lungelidelser Medfødte misdannelser i luftveje, herunder: o Alle former for stenoser i luftveje o Svær tracheobronchomalaci o Kongenit lobær hyperinflation (kongenit emfysem) o Cystisk adenomatoid mal formation (CAM) o Lunge sekvester o Bronkialcyste Hypofysesygdomme m.v., herunder: o Hypofyseinsufficiens (ej isoleret væksthormonmangel) o Gigantisme (øget væksthormon produktion) o Cushings syndrom (hypofysær) o Diabetes insipidus o Hyperprolaktinæmi o Andre komplicerede vækst- og pubertetsforstyrrelser Binyresygdomme, herunder: o Adrenogenitalt syndrom og andre binyreenzymdefekter o Primær binyrebarkinsufficiens o Cushings syndrom (binyre og ektopisk) o Hyperaldosteronisme, pseudohypoaldosteronisme Afventer yderligere afklaring Side 46/56

108 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -50 af 59 Sagsnr.: Område Endokrinologi Funktion Calciummetaboliske sygdomme, herunder: o Hypoparathyreoidisme, primær hyperparathyreoidisme o Hereditær rakitis, herunder hypofosfatæmisk rakitis o Kompliceret hypocalciæmi og hypercalciæmi Kompliceret thyreotoksikose Endokrinologiske senfølger til onkologisk behandling Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Disorders of seual development, herunder: o Kønskromosomanomalier f turner og Klinefelter syndrom o Forstyrrelser i androgen syntese eller funktion o Gonadedysgenesi o Andre forstyrrelser i ovarie- eller testikelfunktion Multiple endokrinopatier, herunder: o Multipel endokrin neoplasi type I, II o Autoimmun polyendokrinopati Forstyrrelser i glukosestofskiftet, herunder o Juvenil diabetes med senkomplikationer o Kompliceret monogen diabetes Kompliceret hypoglykæmi (ej diabetesrelateret) herunder hyperinsulinisme Svær kønsidentitetsforstyrrelse, herunder ønske om kønsskifte hos børn og unge Behandling af komplicerede tilfælde af kronisk inflammatorisk tarmsygdom, herunder: o Debut inden 10 års alderen o Behandling med biologiske lægemidler o Svær perianal sygdom, herunder fistel Komplicerede tilfælde af medfødte misdannelser i mavetarmkanalen, herunder: Gastroenterologi o Korttarmssyndrom med behov for vedvarende parenteral ernæring/hjemme parenteral ernæring o Opfølgning efter tyndtarmstransplantation. o Komplekse pancreassygdomme, herunder kronisk pancreatitis, eocrin pancreasinsufficiens og hereditær pancreatitis Spiserehabilitering af svær primær og sekundær spisevægring hos børn, der er sondeafhængige trods gængs behandling af spisevægring Infektiøs leverbetændelse (hepatitis B og C) FS Kompliceret leversygdom herunder: o Akut leversvigt uafhængig af genese, INR>1,5 o Autoimmun hepatitis Hepatologi o Autoimmun scleroserende cholangitis o Primær scleroserende cholangitis. o Progressiv familiær intrahepatisk kolestase, Mb Wilson og andre arvelige sygdomme med risiko for fibroseudvikling o Alfa-1-antitrypsin mangel med påvirket leverfunktion o Transplantationsvurdering Kræft inkl. maligne hæmatologiske sygdomme, herunder o CNS tumorer o Solide tumorer o Malign hæmatologi (varetages i et multidisciplinært team på matriklen med klinisk onkologi og intern medicin: hæmatologi, samt andre relevante specialer, herunder neurokirurgi, ortopædkirurgi, thorakirurgi, leverkirurgi og børnekirurgi) Hæmatologi/onkologi Svære kroniske anæmier, herunder: o Blackfan-Diamond anæmi samt andre medfødte transfusionskrævende dyserythropoietiske anæmier o Pyruvatkinasemangel samt hæmolytisk anæmi som følge af svære erythrocytenzymdefekter Længerevarende mangel eller forstyrrelse i hvide blodlegemer, sygdomme i milt og Langerhans histiocytose Persisterende (3-12 mdr.) og kronisk ITP (> 12 mdr.) Hæmofili herunder hæmofili A og B og von willebrand Komplicerede hæmostase- og koagulationsforstyrrelser Kompliceret tuberkulose, herunder: o Ekstrapulmonal tuberkulose o Vurdering med henblik på kirurgisk intervention o Resistensproblematik (MDR-TB) Infektionssygdomme HIV (varetages i tæt samarbejde på matriklen med intern medicin: infektionsmedicin) Importerede og andre sjældne infektionssygdomme (varetages i tæt samarbejde på matriklen med intern medicin: infektionsmedicin forankret i en fælles enhed) Immunologi Svære eller komplicerede tilfælde af immundefekt Kardiologi Medfødte misdannelser i hjertet og de store kar (persisterende foramen ovale inkluderet) (varetages i tæt samarbejde på matriklen med thorakirurgi) Sygdomme i hjertemuskulaturen, herunder: o Infektiøse og reaktive hjertesygdomme (endo-, myo- og perikarditis/eksudat, cardiomyopati) o Rheumatologiske hjertesygdomme (Kawasakis syndrom, febris rheumatika) o Toksiske hjertesygdomme (cytostatika induceret cardiomyopati) og cardiomyopati som led i anden skeletmyopati eller metabolisk lidelse Afventer yderligere afklaring Ledningsforstyrrelser i hjertet, herunder: o Ledningsforstyrrelser (SA blok, AV blok, intraventrikulær blok) o Hjerterytmeforstyrrelser (atrieflimren, atrieflagren, persisterende/paroystiske bradykardier og takykardier) Anden hjertesygdom, herunder o Pulmonal hypertension (primær, sekundær, neonatal) o Dyslipidemi som ikke er led i metabolisk syndrom Side 47/56

109 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -51 af 59 Sagsnr.: Område Funktion Arvelige hjertesygdomme, herunder slægtningsundersøgelser (familiær cardiomyopati, langt QT syndrom, kort QT syndrom, Brugada s syndrom, catecholaminerg polymorf ventrikulær takykardi) Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Nyreinsufficiens: o Akut eller kronisk med GFR under 60 ml/min/1,73m2 eller muligt behov for dialyse, plasmaferese eller nyrebiopsi og Glomerulopati o Glomerulonefritis, nefrotisk syndrom og hæmaturi med behov for biopsi og/eller behov for anden immunsuppressiv behandling end binyrebarkhormon Nefrologi Hypertension. Hypertensiv krise og/eller hypertension med behov for mere end to-stofsbehandling og Renovaskulær hypertension med behov for forberedelse til behandling i udlandet Urinvejsinfektion. Kompliceret recidiverende øvre urinvejsinfektion med behov for udredning for/ behandling af vesicoureteral refluks Urininkontinens. Kompliceret/behandlingsrefraktær urininkontinens. Inkontinens ved neurogen blæredysfunktion Vaskulær neuropædiatri, herunder cerebrovaskulære malformationer, apopleksi m.v. Rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Indsætning af baklofenpumpe Vurdering med henblik på rizotomi Vurdering i gang-laboratorium Neuropædiatri Svær epilepsi, herunder: o Vurdering under indlæggelse ved svære eller uafklarede anfald o Behov for intensiv langvarig observation o Refraktær status epilepticus o Behov for særlig neuropsykologisk vurdering o Fortsatte anfald og/eller bivirkninger 1 år efter diagnosetidspunktet og/eller ved utilstrækkelig effekt og/eller bivirkninger efter afprøvning af 3-4 antiepileptika o Medicinsk intraktabel epilepsi hvor kirurgisk behandling overvejes Generelle atrofiske forstyrrelser, som primært påvirker centralnervesystemet, samt Ekstrapyramidale sygdommer og bevægeforstyrrelser, herunder o arvelig ataksi og paraplegi o spinal muskelatrofi o beslægtede syndromer o Paralysis agitans o Dystoni Tourette med svære tics og komorbiditet Demyeliniserende sygdomme i centralnervesystemet, f dissemineret sclerose, myelitis transversa acuta og neuromyelitis optica Inflammatoriske tilstande i nervesystemet, herunder kompliceret encephalitis og polyneuropatier Neuromuskulære og primære muskelsygdomme, herunder o dystorfia muskulorum o mitokondrie myophati o arthrogyposis mulitple o myastheni Reumatologi Kompliceret juvenil idiopatisk artritis, herunder: o Kæbeledsartrit o Okulær inflammation o IgM-reuma-faktor positiv o Polyartikulær o Psoriasis relateret o Intensiv medicinsk behandling f med biologiske lægemidler o Svær kontrollerbar aktiv JIA samt Artritis associeret til kronisk inflammatorisk tarmsygdom Komplicerede bindevævssygdomme, herunder systemisk lupus erythematosis, dermatomyositis, scleroderma og mied connective tissue disease (MCTD) Primære vaskulitsygdomme, autoinflammatoriske sygdomme, og andre inflammatoriske sygdomme, herunder polyarteritis nodosa, Takayasu s arteritis, Behcet s sygdom og Wegeners granulomatose, familiær middelhavsfeber, kronisk rekurrent multifokal osteomyelitis og sarcoidose. Allergologi Sjældne, komplekse og/eller alvorlige allergiske sygdomme med involvering af flere organer og multiple/svære allergier, ofte med behov for multidisciplinær indsats, herunder: o Svær fødevareallergi o Medikamentelle reaktioner med anafylaksi o Svære symptomer som ikke kan kontrolleres på standardbehandling o Bronkiale provokationer med allergener o Svær traktabel kronisk urticaria o Biologisk behandling af astma (behandling med anti-ige) Heriditært angioødem og mastocytose Socialpædiatri Komplicerede og/ el. svære overgreb mod børn, og mistanke herom, herunder: o Seksuelle overgreb og krænkelser mod børn og mistanke herom o Komplicerede tilfælde af fysisk overgreb og mistanke herom f.eks.ved svære hovedtraumer og multiple frakturer o Komplicerede tilfælde af medicinsk børnemishandling (Münchausen by Proy) o Behov for særlige undersøgelser Side 48/56

110 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -52 af 59 Sagsnr.: Område Transplantationer Funktion Anoreia nervosa < 12 år, somatisk truede (varetages i tæt samarbejde med børne- og ungdomspsykiatri med fællesretningslinjer) Autolog stamcelletransplantation Allogen stamcelletransplantation (varetages i tæt samarbejde med intern medicin: hæmatologi på matriklen) Nyretransplantation Transplantation af hjerte, lunger, lever, pankreas og kombineret nyre-pankreas Neurofibromatosis Recklinghausen, og andre sjældne genetiske harmatøsesygdomme herunder Noonan og Tuberøs sclerose Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Sjældne sygdomme (de nævnte funktioner varetages i et multidisciplinært team i samarbejde med relevante specialer med bl.a. klinisk genetik og Centre for sjældne sygdomme og med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jævnfør National strategi for sjældne sygdomme) Sjældne metaboliske lidelser, herunder forstyrrelser i stofskiftet for aminosyrer, fedtsyrer, lipoproteiner, sfingolipider, glycosamioglykaner, glykoproteiner, nukleinsyrer, porfyriner, bilirubin m.v., samt Phenylketonuri,Spielmeyer-Vogt og andre neuronale ceroid-lipofuscinoser Andre sjældne sygdomme, herunder o Osteogenesis imperfecta o Marfan Syndrom o Ehlers-Danlos syndrom, børn og vaskulær type, og andre sjældne genetiske bindevævssygdomme o Kromosomale afvigelser med kompleks symptomatologi f. 22Q11 deletion syndrom o Prader Willi syndrom og andre syndromer med kompleks symptomatologi og retardering, f. Angelman, Rett, Bardet- Biedl o Kraniofaciale syndromer og misdannelser f Apert syndrom, Crouzon,CHARGE m.fl. o Andre komplekse medfødte eller arvelige sjældne sygdomme ikke placeret andetsteds i specialevejledningerne med behov for multidisciplinær udredning, viderevisitation eller behandling Bugvægs- og neuralrørsdefekter, herunder blæreekstrofi og myelomeningocele Side 49/56

111 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -53 af 59 Placering af funktioner for specialet: Radiologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Rigshospitalet Område Funktion Regionsfunktioner Sjældne CNS sygdomme hos børn og unge Neuroradiologi Diagnostik af iskæmisk apopleksi før intravenøs FS trombolysebehandling (RH) Perifer percutan transluminal angioplastik (PTA) inkl. trombolyser, stentanlæggelser og endovaskulær protesebehandling (omfatter ikke aorta, hjerte og Interventionsradiolo hoved) gi Simpel embolisering, eksempelvis embolisering ved palliativ eller præoperativ behandling af blødende tumorer eller venøse emboliseringer Vertebro- og kyphoplastik Muskuloskeletalradiologi Radiofrekvens (RF) behandling af osteide osteomer Perkutan transhepatisk cholangiografi (PTC) og stentanlæggelse i galdeveje (varetages i tæt samarbejde på matriklen med krurgi) Nefrostomi på ikke-dilateret afløbssystem Højt specialiserede funktioner Neuroradiologi Interventionsradiolo gi Bornholm Endovaskulær diagnostik og behandling i CNS og halskar: embolisering af tumorer inkl. embolisering af glomustumorer og angiofibromer, embolisering af aneurismer og vaskulære malformationer, PTA af intrakranielle stenoser, PTA på a. carotis og supraaorticale arterier, endovaskulær terapi (EVT) ved akut iskæmisk apopleksi, herunder trombektomi Embolisering af sjældne og/eller komplicerede samt pulmonale AV-malformationer, fistler og angiomatøse tumorer Uterus fibrom embolisering (UFE) Percutan transluminal angioplastik (PTA) på mesenterial arterier og a. renalis Endovaskulær behandling af thorakale og thorakoabdominale aortasygdomme (varetages i multidisciplinært team med intern medicin: kardiologi, karkirurgi og thorakirurgi med fælles retningslinjer og fælles konferencer, hvor intern medicin: kardiologi, karkirurgi og thorakirurgi skal forefindes på samme matrikel) Endovaskulær behandling af abdominale aortaaneurismer (EVAR)(varetages i tæt samarbejde på matriklen med karkirurgi) Anlæggelse af transjugular intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS) Kemoembolisering Vena cava superior stents Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Muskuloskeletalradiologi Abdominal radiologi Videre diagnostik inkl. biopsi ved mistanke om sarkom (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Skeletdystrofier Videre udredning og præoperativ vurdering af kræft i spiserør, mavemund (cardia), og mavesæk, bugspytkirtelkræft, primær leverkræft og potentielt resektable levermetastaser samt galdeblære- og galdegangskræft (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Udredning af battered child syndrom (varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri) FS Børneradiologi Onkoradiologi Børneonkologi (dog ikke CNS tumorer) (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Kongenitte hjertemisdannelser, nyresygdomme samt syndromer og dysplasier (varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri) Cystisk fibrose hos børn Neonatale sygdomme (varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri) Kryoterapi, radiofrekvensablation (RFA) og microwaveablation (MWA) ved maligne tumorer Side 50/56

112 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -54 af 59 Placering af funktioner for specialet: Intern medicin reumatologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Reumatoid artrit, spondylitis ankylopoietika og psoriasis artrit med alvorlige komplikationer, f kutan og/eller svær behandlelig sygdom, f utilfredsstillende effekt af 3 biologiske lægemidler inden for 1 år vaskulit - herunder også behandling med biologiske lægemidler (RH) (RH) Inflammatoriske bindevævssygdomme i rolig fase, Inflammatoriske ledherunder primære vakulitsygdomme, hvor der ikke er og involvering af indre organer, mied connective tissue bindevævssygdomm disease og essentiel kryoglubulinæmi, systemisk lupus e erythematosus med kroniske følgetilstande som f komplikationer let nefropati, men uden aktiv nefritis Artritis urica med svært behandlelig sygdom og vedvarende aktiv artrit, eventuelt med nefropati (RH) (RH) Non-inflammatoriske rygsygdomme Specialiseret rehabilitering ved svær behandlelig aktiv inflammatorisk ledsygdom med betydeligt funktionstab, og hvor relevant anti-inflammatorisk behandling ikke tåles, ikke har effekt eller er kontraindiceret. Patienter med svære non-inflammatoriske rygsmerter med og uden udstråling til ekstremiteter, hvor tidligere intervention med genoptræning og relevant smertestillende behandling ikke har medført bedring og hvor der er vedvarende påvirket funktionsniveau med relevante kliniske objektive fung og/eller billeddiagnostiske fund. Risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet (RH) (RH) Smerte- og dysfunktionstilstand Idrætsskader og andre belastningsrelaterede sygdomme, e i bevægeapparatet som ikke bedres efter gængs behandling Højt specialiserede funktioner Reumatoid artrit, spondylitis ankylopoietika og psoriasis artrit som er særlig kompliceret f med involvering af indre organer, kroniske infektioner eller svær komorbiditet Inflammatoriske ledog bindevævssygdomm e Smerte- og dysfunktionstilstand e i bevægeapparatet Inflammatoriske bindevævssygdomme, herunder primære og sekundære vaskulitsygdomme, mied connective tissue disease og essentiel kryoglubulinæmi, systemisk lupus erythematosus med aktiv sygdom og kroniske komplikationer/følgetilstande, som f serosit og svær nefropati og/eller involvering af indre organer Gravide med reumatologiske sygdomme, hvor der er særlig risiko for uhensigtsmæssigt graviditetsforløb, eller hvor patienten er i biologisk behandling under graviditeten Antifosfolipidsyndrom Systemisk sklerodermi og polymyositis/dermatomyositis Andre sjældnere inflammatoriske bindevævssygdomme som bl.a. retroperitoneal fibrose, artrit ved immundefekt og komplementmangel Kompliceret sarkoidose Sjældne genetiske bindevævssygdomme herunder Ehlers- Danlos syndrom og Marfans syndrom (RH) Side 51/56

113 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -55 af 59 Placering af funktioner for specialet: Thorakirurgi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Funktion Højt specialiserede funktioner Lungekræft og mindre thoraresektioner, herunder operation for T4 lungecancer Cancer i oesophagus og cardia Lungehindekræft (malignt mesothelium) Maligne tumorer i trachea Kræft Øvrige maligne tumorer og metastaser i thora, herunder maligne lungemetastaser samt maligne tumorer i mediastinum, paravertebralt og thoravæg Maligne thymomer Diagnostisk mediastinoskopi Recidiverence pneumothora og cystebehandling Emfysembehandling Operationer for empyem Øvrig lungekirurgi Lungekirurgi på børn, herunder vævsprøver og behandling af lungesekvester Endobronkial lungevolumenresektion (udviklingsfunktion) Koronar revaskularisering, CABG Hjerteklapoperation, åben kirurgi Rigshospitalet X Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Hjertekirurgi Kateterbaserede intrakardielle implantater, herunder aortastentklapper, mitralimplantater og aurikellukninger Pulmonal thombendarterektomi Kirurgisk behandlig af atrieflimmer (udviklingsfunktion) Medfødte Børn og voksne Lungetransplantation Transplantation Hjertetransplantation, herunder kunstigt hjerte Kombineret hjerte- og lungetransplantation Benigne sygdomme i oesophagus, herunder såvel åben som endoskopisk kirurgi Oesophagus-perforationer Sygdomme i aorta Kirurgi ved thorakale aortaaneurismer og -dissektioner Kirurgi ved thorako-abdominale aortaaneurismer og - dissektioner Endovaskulær behandling af thorakale og thorakoabdominale aortasygdomme Traumebehandling, herunder thoratraumer og behandling af hypotermi Deformiteter i thoraskelettet, herunder pectus ecavatum og pectus carinatum Thoratraumer og andet Veno-venøs ekstrakorporal menbran oygenering (ECMO) af akut svær lungeskade ved reversibelt lungesvigt inkl. Afhentning, børn og venoarteriel ekstrakorporal Heart Lung Assist (ECHLA) ved hjertesvigt Marfan og Ehlers-Danlos Syndrom Thoraskopiske indgreb, herunder thoraskopisk sympatektomi Alle øvrige thorakirurgiske indgreb, undtaget funktioner som er nævnt under hovedfunktionsniveau Afventer yderligere afklaring Side 52/56

114 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -56 af 59 Placering af funktioner for specialet: Tand-, mund- og kæbekirurgi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ingen overskrift Rekonstruktiv kæbekirurgi ved mangelfuld udvikling, manglende tandanlæg eller lang tids tandløshed, følger efter osteomyelitis, følger efter alvorlige traumer, følger efter cyster og benigne tumorer Kæbefrakturer Ukomplicerede vækstbetingede kæbeanomalier med behov for ortodontisk-kirurgisk behandling Kæbeledslidelser, herunder konservativ behandling og mindre invasive procedurer som artrocentese og artroskopi Sanering af infektiøse foci i tænder og kæber ved organtransplantation, hjerteklapkirurgi, højdosis kemoterapi, stråleterapi for hoved- og halscancer eller efter højdosis medicinsk behandling grundet øget risiko for osteonekrose Odontogent betingede infektioner og abscesudvikling med påvirket almentilstand Forandringer i mundslimhinden, herunder præmaligne tilstande og læsioner i mundslimhinde og orale manifestationer af systemiske sygdomme Kompliceret dentoalveolær kirurgi, hvor tand-, mundeller kæbesygdommens omfang og sværhedsgrad ikke tillader behandling i praksissektor Højt specialiserede funktioner Svære tilfælde af rekonstruktiv kæbekirurgi efter ablativ kirurgisk behandling af maligne tumorer, osteoradionekrose, osteonekroser og erhvervede traumatiske defekter, hvor der blandt andet kan være behov for hyperbar iltbehandling forud Særlige tilfælde af kæbefrakturer, hvor der samtidigt er behov for akut tværfaglig indsats i regi af traumecentrene (varetages i multidisciplinært samarbejde på matriklen med relevante specialer) Ingen overskrift Særlige tilfælde af vækstbetingede kæbeanomalier med behov for ortodontisk-kirurgisk behandling, hvor kæbeanomalien er en del af et syndrom/kompliceres af anden medfødt misdannelse, herunder Mb. Crouzon, Mb. Apert eller Treacher-Collin s syndrom Kraniofaciale misdannelser /syndromer. Diagnostik og behandling af vækstforstyrrelser med kombinerede misdannelser af kæber, ansigt og kranie (varetages af kraniofacialt team) Kæbekirurgisk korrektion af læbe-gumme-ganespalte patienter Kæbeledslidelser ved kronisk juvenil reumatoid arthritis Kæbeledslidelser, hvor konservativ behandling eller mindre invasive indgreb ikke har opnået den ønskede effekt eller lidelsens omfang og kompleksitet kræver mere invasive procedurer, f patienter med vedvarende symptomgivende funktionsforstyrrelser svarende til kæbeleddene samt ossøse patologiske forandringer herunder ankylose Osteomyelitis og osteoradionekrose i kæberne, herunder patienter som kræver hyperbar iltbehandling som behandling eller forud for knoglerekonstruktion Implantatbehandling efter strålebehandling og ved systemiske tilstande Rekonstruktion af nervelæsioner i mund og kæber Ganglion Spenopalatin Neurostimulation (SPG) til svær behandlelig Hortons hovedpine eller migræne, hvor medicinsk behandling ikke har effekt eller toloreres Side 53/56

115 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -57 af 59 Placering af funktioner for specialet: Urologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Urinvejssten Nyreinsufficiens Urogynækologi Funktion Rigshospitalet Bornholm ESWL-behandling (trykbølgestenknusning) Transluminal nefroskopi Perkutan stenfjernelse Dialyseadgange Intravesikal behandling med botulinumtoin ved overaktiv blæresyndrom (OAB) Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Ikke-kurativ hormonmodulerende behandling af Prostatakræft prostatakræft ved progression på 1. linje (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Vurdering og behandling af nyrekræft, herunder laparoskopisk kirurgi, partiel nefrektomi (varetages i Nyrekræft multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb og bør varetages på få matrikler) Højt specialiserede funktioner Prostatakræft Vurdering og behandling af patienter med prostatakræft, herunder PSA recidiver, med intenderet kurativt sigte, inkl. active surveillance (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Brachyterapi for prostatakræft Afventer yderligere afklaring Afventer yderligere afklaring Blærekræft Vurdering og behandling af invasiv blærekræft og øvre urotheltumorer med intenderet kurativt sigte, herunder cystektomi og avancerede ureteroskopiske indgreb (varetages i multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Nyrekræft Kirurgi ved bilaterale nyretumorer og énnyrede patienter samt ved ekstension til vena cava Nefronbesparende ablation med kryoterapi eller radiofrekvensablation (RFA) Binyrekræft Operation for binyrekræft Peniskræft Penisbevarende kirurgi og/eller lymfadenektomi Testikelkræft Operation for resttumor ved testikelkræft Nedre urinvejs dysfunktion (LUTS) Uspecifik og specifik infektion Nyreinsufficiens Mandlig infertilitet og dysfunktion Urologiske sygdomme/komplikationer efter rygmarvsskade Åben operation af urinrørsforsnævring af bagre urethra Implantater mod inkontinens hos mænd Smertefuldt blæresyndrom Nyretransplantation på voksne Nyretransplantation på børn under 15 år Kirurgisk behandling af mandlig infertilitet (obstruktiv azospermi) Erektiv dysfunktion, hvor protesekirurgi kan overvejes Urodynamiske undersøgelser på børn Børneurologi Medfødte misdannelser og tumorer, herunder blæreekstrofi, svære malformationer i tractus genitalis, herunder hypo- og epispadi og urogenital sinus, urologiske problemer i forbindelse med myelomeningocele, medfødte misdannelser i øvre og nedre urinveje, neonatal og prænatal urologi i øvrigt, non-palpabel testisretention, interse tilstande samt Wilms tumor Urinvejssten hos børn, herunder ESWL-behandling (trykbølgestensknusning), transluminal nefroskopi, perkutane stenfjernelser og diagnostik af metaboliske årsager til urinvejssten hos børn Kompliceret urogynækologi Den operative behandling af vesico-vaginale fistler Uretrale divertikler mv. hos kvinder Side 54/56

116 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -58 af 59 Placering af funktioner for specialet: Oto-rhino-laryngologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Regionsfunktioner Funktion Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Indre øre Mellemøre Ydre øre Rhinologi Laryngologi Neuro-otologisk/vestibulogisk udredning og behandling af komplicerede tilfælde med uafklaret diagnose eller ved svigt af primær behandling FS Indledende audiologisk udredning af voksne patienter (GEN) mhp. vurdering af mulighed for cochlear implant Audiologisk udredning af børn under 3 år Operation for oterosclerosis med stapedotomi Operation af børnecholesteatomer samt akut Ude mastoidektomi funktion Implantation af knogleforankret ydre høreapparat Operation af aquisit øregangsatresi Operation af øregangscholesteatom Operation af invert papillom, som er biopsiverificeret ikke-invasiv Plastisk operation af ydre næse Ude Operation for larynpapillomer funktion Ude Laryngoplastikker funktion Voice-analyser m.v. til diagnostik af stemmelidelser Thyreoideakirurgi Ude Parathyreoideakirurgi funktion Hoved-halskirurgi Spytkirtelkirurgi og skopi (benign) Ude Operation af kongenitte cyster og fistler funktion Zenkers divertikel Traumatologi Operativ behandling af hoved-halstraumer, herunder stiktraumer, bløddelstraumer og ansigtsfrakturer. Omfatter ikke operationer til patienter med sammenbidsproblemer, orbitale komplikationer eller ved cerebral involvering Højt specialiserede funktioner Otologisk flyve- og Oto-rhino-laryngologisk relateret flyve- og dykkermedicin dykkermedicin Behandlingsresistent Mb. Menière mhp. gentamycinog/eller anden medicinsk eller kirurgisk behandling Ude funktion Indre øre Mellemøre Ydre øre/øregang Behandling og rehabilitering af svær behandlelig svimmelhed med endnu ikke klarlagt diagnose samt sjældnere vestibulære lidelser (vestibulopati, dehiscensog fistellidelser, specielle tilfælde af BPPV m.fl.) Vestibularis schwannom Avanceret audiologopædisk udredning og opfølgning samt operation af voksne med uni- eller bilateral cochlear implant Uni- og bilateral cochlear implant hos børn og hos voksne med afvigende anatomi eller udskiftning af elektrode Hjernestammeimplantat (laves i samarbejde med udenlandsk center) Behandling af glomus tympanicum Behandling med høreforbedrende aktive mellemøreimplantater Behandling af mikroti/anoti, amputeret ydre øre, congenit øregangs- eller mellemøreatresi Ude funktion Ude funktion Avanceret næse-bihule-kirurgi med mulig involvering af basis cranii og orbita (varetages i tæt samarbejde på matriklen med oftalmologi og neurokirurgi) Rhinologi Lukning af naso-kranielle fistler (liqour-fistler)(varetages i tæt samarbejde på matriklen med neurokirurgi) Operation for karsvulst i næsesvælget (juvenilt angiofibrom) Operation af medfødt aflukning til næsesvælget (choanalatresi) Traumatisk og cancerbetinget amputation (ydre næse protese) Lukning af komplicerede septumperforationer Ydre næse og næseskillevægsoperation hos patienter, som tidligere er opereret for læbe-ganespalte (varetages i tæt samarbejde med tand-, mund- og kæbekirurgi samt plastikkirurgi forankret i én fælles enhed) Behandling af rhinologiske komplikationer til granulomatosis med polyangiitis (Wegeners granulomatose) Ude funktion Side 55/56

117 Punkt nr. 2 - Revideret specialeplan for Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -59 af 59 Placering af funktioner for specialet: Oto-rhino-laryngologi Afviste funktioner er markeret med rød farve Placering på matrikler FS = Godkendt i formaliseret samarbejde Sagsnr.: Område Laryngologi Traumatologi Funktion Nydiagnosticerede patienter med hyperplastisk slimhinde eller leukoplakier på stemmelæberne samt reducerede eller ophævede randkantsvingninger (mistanke om T1a glottis-cancer, carcinoma in situ eller dysplasi) Behandling af laryngocele Butolinumtoin behandling af spastisk dysfoni og oromandibulær dystoni Svære stenoser og malformationer i laryn og trachea Pulmonale komplikationer til hereditære teleangiektasier (Morbus Osler) (varetages i tæt samarbejde på matriklen med radiologi og intern medicin: kardiologi) Behandling af laryngeale komplikationer ved granulomatosis med polyangiitis (Wegeners granulomatose) Hoved-halstraumer involverende skud- og eksplotionstraumer, naso-orbito-ethmoidalinvolvering og andre ansigtsfrakturer (varetages på matrikel med traumecenter i et multidisciplinært team med neurokirurgi, oftalmologi og tand-, mund-, og kæbekirurgi med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Avancerede eksplotions- og barotraumetilfælde involverende mellem- og indre øre Rigshospitalet Bornholm Hvidovre Glostrup Amager Bispebjerg Ude funktion Frederiksberg Herlev Gentofte Hillerød Benign hovedhalskirurgi Nævus flammeus, andre vaskulære malformationer samt hæmangiomer, hvor lokalisation inddrager sanseorganer og legemsåbninger, størrelsen indicerer behandling i general anæstesi eller specialiseret laserbehandling eller anden særlig vanskelig behandling (varetages i et multidisciplinært team med dermato-venerologi og radiologi samt andre relevante specialer med fælles retningslinjer og fælles konferencer) Kraniofasciale misdannelser (varetages i et multidisciplinært team med neurokirurgi og plastikkirurgi med fælles retningslinjer og fælles konferencer, hvor neurokirurgi og plastikkirurgi skal forefindes på samme matrikel) Operation for thyreoideacancer, herunder follikulær neoplasi (varetages i et multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Hoved-halskirurgi (malign) Operation for øvrig hoved-halscancer, herunder cancer i øregang eller mellemøre, spytkirtelcancer, metastase på hals med ukendt primærtumor, sino-nasalcancer samt cancer i mundhulen, pharyn og laryn (varetages i et multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb) Behandling af osteoradionekrose og forbehandling ved implantatkirurgi med behov for trykkammerbehandling (HBO-behandling) (varetages i tæt samarbejde på matriklen med anæstesiologi) Side 56/56

118 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Akutmodtagelse Bilag 1 - Side -1 af 1 Akutklinik, hospital Akutklinik, sundhedshus Traumecenter Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Nord Nordsjællands Hospital Hillerød Hillerød Hørsholm Frederikssund Allerød Rudersdal Frederikssund Herlev og Gentofte Hospital Midt Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Gentofte Herlev Gladsae Gentofte Ballerup Herlev Byen Rigshospitalet (Glostrup) Høje-Taastrup Ishøj Albertslund Vallensbæk Glostrup Rødovre Brøndby Glostrup Hvidovre Vesterbro Valby Hvidovre Amager Vest Amager Øst Amager og Hvidovre Hospital Amager Tårnby Syd Dragør Bornholm Byen Bornholm Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bornholms Hospital Bornholm Brønshøj- Husum Vanløse Frederiksberg Bispebjerg Nørrebro Bispebjerg Østerbro Frederiksberg Blegdamsvej Indre by Rigshospitalet (Blegdamsvej)

119 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -1 af 3

120 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -2 af 3

121 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -3 af 3

122 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -1 af 5 Kvalitet og Patientsikkerhed Direkte Til: Lægemiddelstyrelsen Journal nr.: Ref.: CPED0329 Dato: 27. marts 2017 Indstilling vedr. tildeling af vagttjeneste på apoteker i Region Hovedstaden Lægemiddelstyrelsen har modtaget i alt 14 ansøgninger fra apoteker i Region Hovedstaden, som ønsker at varetage vagttjeneste, jf. tabel 1. Tabel 1. Ansøgninger om tildeling af vagttjeneste i Region Hovedstaden Nationalt A-vagttjeneste B-vagttjeneste C-vagttjeneste døgnapotek Sønderbro Apotek (København S) Steno Apotek (København V) Glostrup Apotek Nørrebro Apotek (København N) Apoteket Rosen (København NV) City2 Apoteket (Høje Taastrup) Lyngby Svane Apotek Rønne Apotek Albertslund Apotek Frederiksborg Apotek (Hillerød) Lufthavns Apotek København Helsingør Aeltorvs Apotek Rådhusapoteket Helsinge Birkerød Apotek Nationalt døgnvagtapotek For nuværende er der fem døgnapoteker i Region Hovedstaden; Steno Apotek (København V), Sønderbro Apotek (København S), Glostrup Apotek, Lyngby Svane Apotek og Frederiksborg Apotek (Hillerød). Steno Apotek og Sønderbro Apotek Lægemiddelstyrelsen har modtaget ansøgninger om tildeling af den nationale døgnvagtstjeneste fra to apoteker i Region Hovedstaden; Sønderbro Apotek (København S) og Steno Apotek (København V). Begge ansøgende apoteker er beliggende i København og har i en årrække fungeret som døgnapoteker. Begge apoteker ønsker at blive taget i betragtning som A- vagttjenesteapotek, såfremt de ikke tildeles den nationale døgnapoteksfunktion.

123 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -2 af 5 Region Hovedstaden indstiller til Lægemiddelstyrelsen, at Steno Apotek bevilges at varetage opgaven som nationalt døgnvagtsapotek. Baggrunden for denne indstilling er, at Steno Apotek, i kraft af sin placering ved Hovedbanegården, i højere grad end Sønderbro Apotek er centralt beliggende med god trafikal tilgængelighed. Ansøgning ej imødekommet Region Hovedstadens indstilling betyder, at Sønderbro Apoteks ansøgning om varetagelse af den nationale døgnapoteksfunktion ikke imødekommes. Apoteker med A-vagttjeneste Lægemiddelstyrelsen har modtaget ansøgninger om tildeling af A-vagttjeneste fra to apoteker i Region Hovedstaden; Glostrup Apotek og Nørrebro Apotek (København N). Glostrup Apotek og Sønderbro Apotek Region Hovedstaden indstiller til Lægemiddelstyrelsen, at Glostrup Apotek får tildelt A-vagttjeneste. Region Hovedstaden indstiller desuden Sønderbro Apotek (København S), hvis ansøgning om varetagelse af den nationale døgnapoteksfunktion ikke imødekommes ved nærværende indstilling, til tildeling af A-vagttjeneste. Begge apoteker er beliggende syd for København, men dækker forskellige områder med stor befolkningstæthed. Midt mellem dem ligger Hvidovre Hospital, som har en døgnåben akutmodtagelse. Derudover har både Glostrup Hospital og Amager Hospital akutklinikker, som begge har åbent kl Lyngby Svane Apotek Region Hovedstaden indstiller til Lægemiddelstyrelsen, at Lyngby Svane Apotek tildeles A-vagttjeneste. Apotekets primære ansøgning er til B-vagttjeneste. Dog oplyser Lyngby Svane Apotek i sin ansøgning, at såfremt myndighederne efterstræber et A- vagttjenesteapotek i Lyngby, ønsker Lyngby Svane Apotek at blive taget i betragtning. Apoteket fungerer på nuværende tidspunkt som døgnapotek. På den baggrund indstiller administrationen Lyngby Svane Apotek til varetagelse af A-vagttjeneste. Apoteket ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune, som har ca indbyggere. Apoteket er desuden beliggende forholdsvist tæt på hospitalerne i Gentofte og Herlev, hvor sidstnævnte har akutmodtagelse. Da ingen apoteker nord for Lyngby har søgt om at varetagelse af A-vagttjeneste, er Lyngby Svane Apotek ligeledes det A-vagttjenesteapotek, som ligger tættest på akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital Hillerød og på akutklinikken på Nordsjællands Hospital Frederikssund, som har åbent kl Ansøgninger ej imødekommet Region Hovedstadens indstilling betyder, at Nørrebro Apoteks ansøgning om at varetage A-vagttjeneste ikke imødekommes. Side 2

124 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -3 af 5 Apoteker med B-vagttjeneste Lægemiddelstyrelsen har modtaget ansøgninger om tilladelse til at varetage B- vagttjeneste fra seks apoteker i Region Hovedstaden; Lyngby Svane Apotek, Apoteket Rosen (København NV), Rønne Apotek, Albertslund Apotek, Frederiksborg Apotek (Hillerød) og City2 Apoteket (Høje Taastrup - har også søgt om C-vagttjeneste). Endvidere har Helsingør Aeltorvs Apotek søgt om varetagelse af B-vagttjeneste, såfremt deres ansøgning om at varetage C-vagttjeneste ikke imødekommes. Frederiksborg Apotek Region Hovedstaden indstiller til Lægemiddelstyrelsen, at Frederiksborg Apotek tildeles B-vagttjeneste. Apoteket er beliggende i Hillerød Kommune, som huser knap borgere. Apoteket er endnu tættere beliggende på Nordsjælland Hospital, både Hillerød- og Frederikssundmatriklen, end Lyngby Svane Apotek, som er det nordligst beliggende apotek med A-vagttjeneste. Borgere fra Frederikssund Kommune og Halsnæs Kommune forventes desuden at benytte Frederiksborg Apotek, hvilket betyder, at befolkningsgrundlaget for apoteket vil være omkring At tildele Frederiksborg Apotek vil derfor styrke tilgængeligheden af lægemidler til de berørte borgere væsentligt. Helsingør Aeltorvs Apotek Region Hovedstaden indstiller til Lægemiddelstyrelsen, at Helsingør Aeltorvs Apotek tildeles B-vagttjeneste. Ligesom indstillingen vedrørende Frederiksborg Apotek er bevæggrunden for denne indstilling at sikre borgerne i det nordlige Nordsjælland let adgang til lægemiddelbehandling. Helsingør Kommune har ca indbyggere, hvorfor Helsingør Aeltorvs Apotek befolkningsmæssigt er kvalificeret til at varetage B-vagttjeneste. Helsingør Aeltorvs Apotek er desuden tæt beliggende på akutklinikken på Nordsjællands Hospital Sundhedshuset Helsingør, som har åbent kl alle ugens dage. Rønne Apotek Region Hovedstaden indstiller til Lægemiddelstyrelsen, at Rønne Apotek tillades at varetage B-vagttjeneste. Borgerne på Bornholm sikres dermed god tilgængelighed af lægemidler. Apotekets tildeling af vagttjenesten vil desuden styrke sammenhængen til akutmodtagelsen på Bornholms Hospital. Ansøgninger ej imødekommet Såfremt Region Hovedstadens indstilling til Lægemiddelstyrelsen om at tildele Lyngby Svane Apoteks A-vagttjeneste imødekommes, tilgodeses apotekets ansøgning om at varetage B-vagttjeneste ikke. Hvis Region Hovedstadens indstilling til Lægemiddelstyrelsen imødekommes, vil ansøgningerne fra Apoteket Rosen (København NV), Albertslund Apotek og City2 Apoteket (Høje Taastrup) om at varetage B-vagttjeneste ikke blive imødekommet. Apoteker med C-vagttjeneste Side 3

125 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -4 af 5 Fem apoteker fra Region Hovedstaden har ansøgt Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til at varetage C-vagttjeneste; Lufthavns Apotek København, Helsingør Aeltorvs Apotek, Birkerød Apotek, Rådhusapoteket Helsinge og City2 Apoteket (Høje Taastrup - har også søgt om B-vagttjeneste). Rådhusapoteket Helsinge Region Hovedstaden indstiller til Lægemiddelstyrelsen, at Rådhusapoteket Helsinge tildeles C-vagttjeneste. Baggrunden for dette er at styrke dækningen af det nordlige Nordsjælland yderligere. Apoteket er beliggende i Gribskov Kommune, som huser indbyggere, hvilket er dobbelt så mange, som kriteriet for C-vagttjeneste foreskriver. Afstanden i bil fra Rådhusapoteket Helsinge til Helsingør Aeltorvs Apotek og Frederiksborg Apotek er hhv. 29 og 15 km. Apoteket Rosen, Albertslund Apotek, City2 Apoteket og Nørrebro Apotek Region Hovedstaden indstiller til Lægemiddelstyrelsen, at de apoteker, som har ansøgt om at varetage B-vagttjeneste, men som ikke får deres ønske imødekommet ved nærværende indstilling, tildeles C-vagttjeneste. Der er tale om Apoteket Rosen (København NV), Albertslund Apotek og City2 Apoteket (Høje Taastrup). Endvidere indstiller Region Hovedstaden til Lægemiddelstyrelsen, at Nørrebro Apotek (København N), som har søgt om tildeling af A-vagttjeneste, tillades at varetage C- vagttjeneste. De fire apoteker er beliggende i København (Nørrebro Apotek og Apoteket Rosen) og syd for København (Albertslund Apotek og City2 Apoteket). Med hensyn til Nørrebro Apotek og Apoteket Rosen er de begge tæt beliggende på akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital. Albertlund Apotek og City2 Apoteket er begge tæt beliggende på Glostrup Hospital, hvis akutklinik har åbent kl Birkerød Apotek Region Hovedstaden indstiller til Lægemiddelstyrelsen, at Birkerød Apotek tildeles C- vagttjeneste. Apoteket ligger i Rudersdal Kommune, som har indbyggere. Selvom apoteket ligger forholdsvist tæt på både Lyngby Svane Apotek og Frederiksborg Apotek (Hillerød), er befolkningskriteriet for varetagelse af C-vagttjeneste således opfyldt. Lufthavns Apotek København Region Hovedstaden indstiller til Lægemiddelstyrelsen, at Lufthavns Apotek København tillades at varetage C-vagttjeneste. Der er dagligt mellem og passagerer i lufthavnen, foruden de omtrent ansatte. Det befolkningsmæssige kriterium i forhold til at tillade apoteket at varetage C-vagttjeneste er dermed opfyldt. Opsamling på Region Hovedstadens indstilling Region Hovedstaden har behandlet 14 ansøgninger om tildeling af vagttjeneste. Region Hovedstaden har i sin indstilling til Lægemiddelstyrelsen lagt særlig vægt på at opnå en god dækningsgrad i regionens fem planområder, jf. bilag. Region Hovedstaden har valgt at indstille alle 14 ansøgende apoteker til tildeling af vagttjeneste. En over- Side 4

126 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -5 af 5 sigt over Region Hovedstadens indstilling til Lægemiddelstyrelsen om tildeling af vagttjeneste på apoteker kan ses i tabel 2. Tabel 2. Region Hovedstadens indstilling til Lægemiddelstyrelsen Nationalt døgnapotek A-vagttjeneste B-vagttjeneste C-vagttjeneste Steno Apotek (København V) Sønderbro Apotek (København S) Glostrup Apotek Lyngby Svane Apotek Frederiksborg Apotek (Hillerød) Rønne Apotek Helsingør Aeltorvs Apotek Nørrebro Apotek (København N) Apoteket Rosen (København NV) Albertslund Apotek City2 Apoteket (Høje Taastrup) Rådhusapoteket Helsinge Birkerød Apotek Lufthavns Apotek København Side 5

127 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Sag 10 - Hovedstaden Bilag 4A Bilag 4 - Side -1 af 15 Fra: Troels Ingemann [mailto:044ti@apoteket.dk] Sendt: 6. maj :07 Til: Abbas Razvi; Anne Ehrenreich; Annie Hagel; Bergur Løkke Rasmussen; Bodil Kornbek; Carsten Scheibye; Charlotte Fischer; Erik Christensen Lund; Erik Rostell Gregersen; Erik Sejersten; Finn Rudaizky; Flemming Pless; Hanne Andersen; Hans Toft; Henrik Thorup; Jens Mandrup; Karin Friis Bach; RR Karsten Skawbo- Jensen (skawbo@frederiksberg.dk); Katrine Vendelbo Dencker; Leila Lindén; Lars Gaardhøj; Lene Kaspersen; Lise Müller; Marianne Frederik; Marianne Stendell; Martin Geertsen; Morten Dreyer; Niels Høiby; Ole Stark; Per Roswall; Per Seerup Knudsen; Per Tærsbøl; Pia Illum; Randi Mondorf; Regionsrådsformand; Susanne Due Kristensen; Susanne Langer; RR Torben Kjær (politik@torbenk.net); Tormod Olsen; Vagn Majland; Ozkan Kocak Cc: 'Mette Dolmer Thygesen'; Julie Mathiesen Emne: Ang. fordeling af vagtapoteker i regionen Til Regionsrådets medlemmer! Ang. fordeling af vagtapoteker i regionen Vedhæftede bilag: Dette brev Oversigt over ansøgninger og tildelinger af vagt i Region Hovedstaden Fire Avisartikler fra Frederiksborg Amtsavis (Nedenstående brev i vedhæftet i fuld længde som Wordfil) Brev til Regionsrådets medlemmer og ikke mindst til Forretningsudvalget, til behandling af punkt 10 på dagsordenen d. 9/ Hillerød d. 5. maj 2017 Fordelingen af vagtapotekerne i Region Hovedstaden Jeg henvender mig til jer angående den foreslåede fordeling af vagtapoteker i regionen. Der er flere områder i forslaget, som bør gennemtænkes igen. Der bør være en B-vagt i Hillerød Regionens Administration har indstillet Frederiksborg Apotek til en B-vagt. Regionens Sundhedsudvalg har ændret denne beslutning og foreslår, at Frederiksborg Apotek skal have en A-vagt. Der er tre primære begrundelser for, at der skal være en B-vagt og IKKE en A-vagt i Hillerød 1. A-vagt i Hillerød er unødvendig 2. A-vagt i Hillerød er for dyr at drive, både for det offentlige og for apoteket 3. A-vagt vil være svær, grænsende til umulig at bemande med farmaceuter Disse påstande vil jeg selvfølgelig gerne begrunde: Ad 1: A-vagt i Hillerød er unødvendig I tidrummet 8-21 har vi 98 % af døgnets omsætning, selv om det kun er ca. halvdelen af døgnets timer. Der er ikke meget at lave fra 21-24, og fra kl. 6-8 er der nærmest ingenting. Ad 2: A-vagt i Hillerød er for dyr at drive, både for det offentlige og for apoteket

128 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -2 af 15 A-vagt er beregnet til apoteker, der har en stor omsætning i vagttiden, så der også er noget indtjening. Derfor er tilskuddet til vagten heller ikke så stor i forhold til udgiften. I Hillerød er der ikke omsætning nok til at retfærdiggøre en A-vagt. Det er især i marginaltimerne 6-8 og 21-24, der er kostbare at bemande. For at drive en A-vagt skal der være en vis omsætning i de dyre timer, ellers er indtjeningen for lille. Ad 3: A-vagt vil være svær, grænsende til umulig at bemande med farmaceuter Det er især de tidlige morgentimer kl. 6-8, det vil give praktiske problemer at bemande. I dag har vi mange vagtfarmaceuter, som kun har nattevagt, og de har vagt til kl. 8. Hvis de går hjem kl. 24, skal vi selv bemande morgentimerne, og det er vi ikke nok til. Og det kan næppe lade sig gøre at ansætte nogen til disse timer. Frederiksborg Apotek søger en B-vagt med farmaceuter Mine begrundelser for at søge en B-vagt er følgende: 1. Generelt er det nye vagtforslag selvfølgelig en forringelse af vagtdækningen, både i Hillerød og i Nordsjælland, da vi går fra en døgndækning til en vagt, hvor der ikke er døgndækning. Det kan vi ikke gøre noget ved; det er allerede besluttet i Folketinget. 2. Spørgsmålet er, om Hillerød (og dermed Nordsjælland) skal have en A-vagt eller en B-vagt A-vagten er åbningstid alle dage i året kl B-vagten er åbningstid hverdage 8-21, lørdage, søndage og helligdage i noget kortere tid 3. Frederiksborg Apotek søger en B-vagt, med farmaceutbemanding Frederiksborg Apotek vil tilbyde holde åbent alle dage i året kl. 8-21, hvilket er en væsentlig forøgelse af weekenddækningen i forhold til det, der er et krav til B-vagten. Det vil også gøre det meget nemmere for både befolkningen og for lægerne at holde styr på, hvornår apoteket er åbent. Tilskuddet til en B-vagt kan bære disse udgifter, endda med farmaceutbemanding. Med denne B-vagt 8-21 hver dag har vi allerede ca. 98 % af omsætningen dækket. Mit forslag til Forretningsudvalget: Planområde Nationalt døgnapotek A-vagttjeneste (kl ) B-vagttjeneste (kl ) C-vagttjeneste (kl ) Nord Hillerød Frederiksborg Apotek Helsingør Aeltorvs Apotek Frederikssund Apotek Midt Lyngby Svane Apotek F Herlev Apotek Byen Steno Apotek (København V) Syd Glostrup Apotek Sønderbro Apotek Bornholm Rønne Apotek I alt: 9 vagter Dertil kommer mindst 3 apoteker, som alligevel holder lige så længe åbent som en C-vagt (eller mere): Rådhusapoteket, Helsinge, Nørrebro Apotek, København N

129 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -3 af 15 Lufthavns Apotek, København S Se yderligere begrundelser i det vedhæftede dokument: Brev til Regionsrådets medlemmer Med venlig hilsen Apoteker Troels Ingemann Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: th@apoteket.dk mobil:

130 Bilag 4B Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -4 af 15 Brev til Regionsrådets medlemmer og ikke mindst til Forretningsudvalget, til behandling af punkt 10 på dagsordenen d. 9/ Hillerød d. 5. maj 2017 Fordelingen af vagtapotekerne i Region Hovedstaden Jeg henvender mig til jer angående den foreslåede fordeling af vagtapoteker i regionen. Der er flere områder i forslaget, som bør gennemtænkes igen. Der bør være en B-vagt i Hillerød Regionens Administration har indstillet Frederiksborg Apotek til en B-vagt. Regionens Sundhedsudvalg har ændret denne beslutning og foreslår, at Frederiksborg Apotek skal have en A-vagt. Der er tre primære begrundelser for, at der skal være en B-vagt og IKKE en A-vagt i Hillerød 1. A-vagt i Hillerød er unødvendig 2. A-vagt i Hillerød er for dyr at drive, både for det offentlige og for apoteket 3. A-vagt vil være svær, grænsende til umulig at bemande med farmaceuter Disse påstande vil jeg selvfølgelig gerne begrunde: Ad 1: A-vagt i Hillerød er unødvendig I tidrummet 8-21 har vi 98 % af døgnets omsætning, selv om det kun er ca. halvdelen af døgnets timer. Der er ikke meget at lave fra 21-24, og fra kl. 6-8 er der nærmest ingenting. Ad 2: A-vagt i Hillerød er for dyr at drive, både for det offentlige og for apoteket A-vagt er beregnet til apoteker, der har en stor omsætning i vagttiden, så der også er noget indtjening. Derfor er tilskuddet til vagten heller ikke så stor i forhold til udgiften. I Hillerød er der ikke omsætning nok til at retfærdiggøre en A-vagt. Det er især i marginaltimerne 6-8 og 21-24, der er kostbare at bemande. For at drive en A-vagt skal der være en vis omsætning i de dyre timer, ellers er indtjeningen for lille. Ad 3: A-vagt vil være svær, grænsende til umulig at bemande med farmaceuter Det er især de tidlige morgentimer kl. 6-8, det vil give praktiske problemer at bemande. I dag har vi mange vagtfarmaceuter, som kun har nattevagt, og de har vagt til kl. 8. Hvis de går hjem kl. 24, skal vi selv bemande morgentimerne, og det er vi ikke nok til. Og det kan næppe lade sig gøre at ansætte nogen til disse timer. Frederiksborg Apotek søger en B-vagt med farmaceuter Mine begrundelser for at søge en B-vagt er følgende: 1. Generelt er det nye vagtforslag selvfølgelig en forringelse af vagtdækningen, både i Hillerød og i Nordsjælland, da vi går fra en døgndækning til en vagt, hvor der ikke er døgndækning. Det kan vi ikke gøre noget ved; det er allerede besluttet i Folketinget. 2. Spørgsmålet er, om Hillerød (og dermed Nordsjælland) skal have en A-vagt eller en B-vagt A-vagten er åbningstid alle dage i året kl B-vagten er åbningstid hverdage 8-21, lørdage, søndage og helligdage i noget kortere tid 3. Frederiksborg Apotek søger en B-vagt, med farmaceutbemanding Troels Ingemann apoteker Frederiksborg Apotek Roskildevej 131, 3400 Hillerød Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: Tlf.: Mobil: th@apoteket.dk

131 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -5 af 15 Frederiksborg Apotek vil tilbyde holde åbent alle dage i året kl. 8-21, hvilket er en væsentlig forøgelse af weekenddækningen i forhold til det, der er et krav til B-vagten. Det vil også gøre det meget nemmere for både befolkningen og for lægerne at holde styr på, hvornår apoteket er åbent. Tilskuddet til en B-vagt kan bære disse udgifter, endda med farmaceutbemanding. Med denne B-vagt 8-21 hver dag har vi allerede ca. 98 % af omsætningen dækket. Frederiksborg Apotek søger ikke en A-vagt Mine begrundelser for ikke at søge A-vagt 1. Det vil være meget svært, grænsende til umuligt at bemande en A-vagt, ikke mindst morgentimerne kl A-vagten er for dyr at drive i forhold til merværdien, både for det offentlige og for apoteket 3. Med vores omsætning er vagten ikke rentabel, og A-vagten er økonomisk meget følsom for fald i omsætning 4. Åbningstid om morgenen inden kl. 8 er helt overflødig/unødvendig 5. Iflg. Ruteplanen på Krak tager det kun 23 min. i bil fra lægevagten i Hillerød til et apotek i Lyngby, hvor man må formode, at der kommer en A-vagt, mens det tager 10 min. til Frederiksborg Apotek Disse begrundelser findes også i vedhæftede Bilag - begrundelser til Lægemiddelstyrelsen Yderligere forklaringer og uddybende begrundelser På Frederiksborg Apotek er vi af den indstilling, at vi meget gerne vil have vagt, sådan som vi har haft det i mange år. Gerne så meget vagt som muligt, men vi vil ikke gøre det gratis! A-vagten er beregnet til apoteker, hvor der er en væsentlig omsætning på vagten. Ellers er den hverken rentabel eller nødvendig. Det vil koste det offentlige 1/4 mio. ekstra årligt, og det vil koste mig ca. 3/4 mio. årligt at få en A-vagt i stedet for en B-vagt, fordi der næsten ingen indtjening er, og vagttilskuddet står ikke i rimeligt forhold til merudgifterne til lønninger. Døgnvagt med vagt i nattetimerne er udelukket. Det har Folketinget allerede bestemt. Det skyldes et forsøg på at spare nogle penge. Hvordan får vi så mest mulig vagt for de penge, der er til rådighed? Det vil jeg som fagmand og vagtapoteker gennem 18 år gerne komme med et forslag til. Man kunne måske forestille sig, at Frederiksborg Apotek kunne få en B-vagt på den betingelse, at alle årets dage bemandes 8-21, også weekender og helligdage. Det vil vi som sagt gøre alligevel, selv om det ikke bliver et krav. Der er i praksis ikke den store forskel på vagttype A og B. Der er nogle få timer mere åbent på A-vagten, og i forhold til merværdien er A-vagten meget dyr at drive. Man bør se mere på behovet end på geografien. Karin Friis Bach har selvfølgelig ret, når hun siger, at der er langt fra Hundested til Lyngby, men hvis man er ude at køre alligevel, er afstanden til at overse. Iflg. Ruteplanen på Krak tager det kun 23 min. i bil fra lægevagten i Hillerød til et apotek i Lyngby, hvor man må formode, at der kommer en A-vagt, mens det tager 10 min. til Frederiksborg Apotek. Hundested- Lyngby Svane Apotek: 50 min. 58 km. Hundested-Hillerød Frederiksborg Apotek: 37 min, 31 km. Der er altså en forskel på 13 minutter. Troels Ingemann apoteker Frederiksborg Apotek Roskildevej 131, 3400 Hillerød Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: Tlf.: Mobil: th@apoteket.dk

132 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -6 af 15 Andre forhold, hvor der kan opnås betydelige besparelser Hvor meget bliver vagten brugt? Hvad bliver vagten brugt til? Vagtordningen, som er støttet af offentlige midler, er jo beregnet til nødvendige ting, ikke til alle de ting, som folk bare kan sørge for at købe i den almindelige åbningstid, eller som de kan købe andre steder en på apoteket. En stor del af håndkøbssortimentet er jo liberaliseret. Vagtordningerne er jo ikke beregnet til dem, som bare kommer, fordi det er bekvemt. Lidt statistik På en almindelig aften kl er der gerne mellem 10 og 20 ekspeditioner. De fordeler sig f således: Recepter: ca stk., hvoraf nogle er gamle recepter, som er vagten uvedkommende. Af de nyudstedte recepter er de allerfleste på antibiotika og lettere smertestillende, som udmærket kunne udleveres af lægevagten eller i akutmodtagelsen. Størstedelen af resten er ubetænksomhed eller bekvemmelighed. Resten er håndkøbsekspeditioner, og heraf er en meget lille del på noget, der er vigtigt eller uopsætteligt. På denne tid af året kan det typisk være høfebermedicin, som folk har fået akut brug for. Om vinteren er det gerne til forkølelse eller lignende. Desuden er der altid nogen, der kommer efter smertestillende til børnene. Af almindelige håndkøbsvarer kan nævnes lettere smertestillende, afføringsmidler, stoppende midler, hostesaft og andre ting til skavanker, som opstår pludseligt. De fleste af disse ting kan også købes på tankstationer og i dagligvarehandelen. På en almindelig nat + morgen; 4 ekspeditioner 24-01: gennemsnitligt 1ekspedition 01-06: gennemsnitligt 1ekspedition 06-08: gennemsnitligt 2-3 ekspeditioner Af alt det nævnte fra 21 til 08 er der nok ca. 4 gange så meget at lave på Lyngby Svane Apotek. Derfor er det også oplagt at lægge A-vagten i Lyngby. C-vagt apoteker Hvorfor skal der gives tilskud til de apoteker, der frivilligt har valgt at holde åbent? Det skal der vel ikke bruges offentlige midler på? Ifølge den nye apotekerlov (fra sommer 2015) kan et hvilket som helst apotek åbne en ny enhed indenfor en afstand af 75 km. Her gælder den almindelige regel, at der ikke ydes tilskud til afdelinger, der er oprettet frivilligt. Kun hvis et apotek bliver pålagt at opretholde en enhed, kan der gives tilskud. Det er således ikke rimeligt at tildele disse apoteker en C-vagt og således give dem tilskud på 1/3 mio. om året for at holde åbent på tidspunkter, hvor de holder åbent alligevel. Jeg mener, dette gælder de fleste af de enheder, der er indstillet til C-vagt. I højeste grad gælder det for Helsinge Rådhusapotek Lufthavnsapoteket Nørrebro Apotek Disse holder endda åbent om søndagen. Desuden ligger de ikke i nærheden af en lægevagt. Troels Ingemann apoteker Frederiksborg Apotek Roskildevej 131, 3400 Hillerød Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: Tlf.: Mobil: th@apoteket.dk

133 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -7 af 15 En C-vagt giver kun en meget begrænset forlænget åbningstid de fleste dage. Den største forskel er timerne om søndagen. Nu kunne det jo lyde, som om jeg var bange for at miste omsætning, hvis Helsinge Apotek får en C-vagt. Jeg kan oplyse, at jeg ikke har kunnet mærke nogen ændring i min omsætning, efter at Helsinge Rådhusapotek er åbnet, heller ikke på lørdage, søndage eller helligdage. Jeg synes, det er en sympatisk tanke ikke at tildele vagter til nogen, der ikke ønsker det. Det er da også sympatisk at give en vagt til alle dem, der har søgt om det. Men er det nu den bedste løsning? Hvad med Frederiksværk og Frederikssund? Der kunne også peges på andre steder i region Nord. Desuden er det ikke nødvendigt med mere end en C-vagt i Helsingør. Det er som sagt timerne om søndagen, der er de vigtigste. Spar C-vagterne i Albertslund og City 2, da der ikke er ret langt til Glostrup og heller ikke ret langt til Roskilde Dom Apotek, som formentlig får en A-vagt. Spar de fleste af vagter i vores region. Der er mere brug for dem andre steder i landet, hvor afstandene er større. Se mit forslag til fordelingen af vagterne i regionen på næste side og i det vedhæftede bilag. Mit forslag er som sagt meget forskelligt i forhold til de tidligere fremsatte. Jeg mener dog, at den mest nødvendige ændring er at fastholde Frederiksborg Apotek som et B-vagt apotek. Jeg står selvfølgelig gerne til rådighed for yderligere oplysninger. Ring eller skriv. Jeg holder øje med min mail! Med venlig og faglig hilsen Troels Ingemann, apoteker Frederiksborg Apotek Vedhæftede bilag til mail: Dette brev: Brev til Regionsrådets medlemmer Oversigt over ansøgninger, og indstillinger til vagterne i region Hovedstaden Fire avisartikler fra Frederiksborg Amtsavis Bilag - begrundelser til Lægemiddelstyrelsen Troels Ingemann apoteker Frederiksborg Apotek Roskildevej 131, 3400 Hillerød Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: Tlf.: Mobil: th@apoteket.dk

134 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -8 af 15 Mit forslag til Forretningsudvalget: Planområde Nationalt døgnapotek A-vagttjeneste (kl ) B-vagttjeneste (kl ) C-vagttjeneste (kl ) Nord Hillerød Frederiksborg Apotek Helsingør Aeltorvs Apotek Frederikssund Apotek Midt Lyngby Svane Apotek F Herlev Apotek Byen Steno Apotek (København V) Syd Glostrup Apotek Sønderbro Apotek Bornholm Rønne Apotek I alt: 9 vagter Dertil kommer mindst 3 apoteker, som alligevel holder lige så længe åbent som en C-vagt (eller mere): Rådhusapoteket, Helsinge, Nørrebro Apotek, København N Lufthavns Apotek, København S Udgår som vagtapotek: Rådhusapoteket, Helsinge Birkerød Apotek Nørrebro Apotek(København N) Apoteket Rosen (København NV) Albertslund Apotek City2 Apoteket (Høje Taastrup) Lufthavns Apotek, København Indgår som vagtapotek: Frederikssund Apotek Evt. Frederiksværk Apotek Evt. Herlev Apotek Troels Ingemann apoteker Frederiksborg Apotek Roskildevej 131, 3400 Hillerød Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: Tlf.: Mobil: th@apoteket.dk

135 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Bilag 4CHovedstaden Bilag 4 - Side -9 af 15 Ansøgninger og tildelinger af vagt i Region Hovedstaden (en oversigt) Hillerød, den 6. maj 2017 Mit forslag til Forretningsudvalget og Regionsrådet: Planområde Nationalt døgnapotek A-vagttjeneste (kl ) B-vagttjeneste (kl ) C-vagttjeneste (kl ) Nord Frederiksborg Apotek (Hillerød) Helsingør Aeltorvs Apotek Frederikssund Apotek Midt Lyngby Svane Apotek F Herlev Apotek Byen Steno Apotek (København V) Syd Bornholm Glostrup Apotek Sønderbro Apotek (København S) Rønne Apotek I alt: 9 vagter Dertil kommer mindst 3 apoteker, som alligevel holder lige så længe åbent som en c-vagt (eller mere): Rådhusapoteket, Helsinge Nørrebro Apotek(København N) Lufthavns Apotek, København Udgår som vagtapotek: Rådhusapoteket, Helsinge Birkerød Apotek Nørrebro Apotek(København N) Apoteket Rosen (København NV) Albertslund Apotek City2 Apoteket (Høje Taastrup) Lufthavns Apotek, København Indgår som vagtapotek: Frederikssund Apotek Frederiksværk Apotek Evt. Herlev Apotek Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf.: Fa.: v. apoteker Troels Ingemann frederiksborg@apoteket.dk web:

136 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -10 af 15 Ansøgninger fra apotekerne: Kilde: Dagsorden til Sundhedsudvalgets møde d. 25/4, Bilag 3 Regionens Administrations indstilling til Regionens Sundhedsudvalg: Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf.: Fa.: v. apoteker Troels Ingemann frederiksborg@apoteket.dk web:

137 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -11 af 15 Regionens Administrations indstilling til Regionens Sundhedsudvalg: Kilde: Ref af Sundhedsudvalgets møde 25/ Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf.: Fa.: v. apoteker Troels Ingemann frederiksborg@apoteket.dk web:

138 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -12 af 15 Sundhedsudvalgets indstilling af 25/4 til Forretningsudvalget Planområde Nord Midt Nationalt døgnapotek A-vagttjeneste (kl ) Frederiksborg Apotek (Hillerød) B-vagttjeneste (kl ) Lyngby Svane Apotek Helsingør Aeltorvs Apotek C-vagttjeneste (kl ) Rådhusapoteket Helsinge Birkerød Apotek Byen Syd Steno Apotek (København V) Glostrup Apotek Sønderbro Apotek (København S) Bornholm Rønne Apotek I alt Nørrebro Apotek (København N) Apoteket Rosen (København NV) Albertslund Apotek City2 Apoteket (Høje Taastrup) Lufthavns Apotek København Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf.: Fa.: v. apoteker Troels Ingemann frederiksborg@apoteket.dk web:

139 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -13 af 15 Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf.: Fa.: v. apoteker Troels Ingemann frederiksborg@apoteket.dk web:

140 Bilag 4D Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -14 af 15 Lægemiddelstyrelsen Ael Heides Gade København S Bilag til ansøgning om B-vagt med farmaceutbemanding Hillerød d. 1. februar 2017 Begrundelser for at søge vagttjenesten Frederiksborg Apotek ligger det rigtige sted i forhold til lægevagten (Hillerød) Frederiksborg Apotek er kendt som vagtapotek af befolkningen i forvejen Frederiksborg Apotek har ekspertisen og erfaringen som vagtapotek Frederiksborg Apotek har det tilpassede varelager både dybde og bredde Frederiksborg Apotek har farmaceuterne i forvejen, og de kender rutinerne Frederiksborg Apotek er i forvejen indrettet til vagtapotek o Vagtluge, vagtkasse, personalefaciliteter til vagten, såsom vagtrum med, seng, skabe, telefon med samtaleanlæg samt overfaldsalarm o Alarminstallation i form af en såkaldt skalsikring, som gør det muligt at arbejde i lokalerne, selvom alarmen er slået til Begrundelser for at søge vagttjenesten efter Model B Model B dækker behovet Model B er økonomisk fordelagtig Model B er mindre følsom for svigtende omsætning Åbningstiderne kan udvides efter behov, både på udvalgte dage, i perioder eller permanent, f alle dage 8-21 Hvorfor med farmaceuter? Vi ønsker den øgede faglighed, farmaceuterne giver, både for kundernes skyld og for at værne om den store tillid, apotekerne har i befolkningen Vi kan ikke dække vagten med de farmakonomer, vi har Vi får kr. ekstra til at lønne farmaceuterne Vi har farmaceuterne i forvejen til at kunne dække denne vagttype Begrundelser for ikke at søge vagttjeneste efter Model A Det vil være meget svært, grænsende til umuligt at bemande en A-vagt, ikke mindst morgentimerne kl. 6-8 Med vores omsætning er vagten ikke rentabel, og A-vagten er økonomisk meget følsom for fald i omsætning Åbningstid om morgenen inden kl. 8 er helt overflødig/unødvendig Iflg. Ruteplanen på Krak tager det kun 23 min. i bil fra lægevagten i Hillerød til et apotek i Lyngby, hvor man må formode, at der kommer en A-vagt, mens det tager 10 min. til Frederiksborg Apotek Frederiksborg Apotek v. apoteker Troels Ingemann Slotsgade 26, 3400 Hillerød frederiksborg@apoteket.dk Tlf.: Fa.: side 1 af 2 web:

141 Punkt nr. 3 - Indstilling om fordeling af vagttjenesteapoteker i Region Hovedstaden Bilag 4 - Side -15 af 15 Nogle omsætningstal T otalomsæ tning UDEN moms 2013 Ræ kkenavne 1 Mandag 2 T irsdag 3 Onsdag 4 T orsdag 5 Fredag 6 Lørdag og helligdag Hovedtotal 00:00-07: :00-08: :00-09: :00-10: :00-11: :00-12: :00-13: :00-14: :00-15: :00-16: :00-17: :00-18: :00-19: :00-20: :00-21: :00-22: :00-23: Hove dtota l Kommentarer til omsætningstal: B-vagtens åbningstid udgør 95 % af den samlede omsætning (41,7 af 43,8 mio.) Mandag fredag har vi 98 % af døgnets omsætning ved at holde åbent 8-21 Alle ugens dage 8-21 giver 97,4 % af samlet omsætning Lørdag 8-21 = 96 % af døgnets omsætning Søndag = 50 % af døgnets omsætning Omsætningen er kun 0,6 % af omsætningen Frederiksborg Apotek er langt det mindste af landets døgnvagtapoteker, målt i vagtomsætning. Vagtomsætningen på Frederiksborg Apotek er kun det halve af gennemsnitsomsætningen af de 7 døgnvagtapoteker, der ligger på den anden side af Storebælt. Omsætningstallene er fra 2013, da det er de sidste talt, jeg har med de nødvendige detaljer. Der er næppe sket nogen stor forskydning i tallene siden Jeg står selvfølgelig til rådighed for yderligere oplysninger. Troels Ingemann, apoteker Frederiksborg Apotek Frederiksborg Apotek v. apoteker Troels Ingemann Slotsgade 26, 3400 Hillerød frederiksborg@apoteket.dk Tlf.: Fa.: side 2 af 2 web:

142 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 1 - Side -1 af 2 Beskrivelse af initiativet Fyrtårnsprojektet skal bidrage til at få hovedstadsregionen til trafikalt at hænge bedre sammen og anvise, hvordan den stigende trængsel på veje og i tog kan reduceres, således at den økonomiske vækst og udvikling understøttes. Trængslen omkring hovedstaden koster samfundet ca. 2 mia. kr. årligt, fordi bilisterne spilder over 9 mio. timer på at sidde i kø. Udfordringen vokser markant i de kommende år, når hovedstaden får over nye indbyggere. En af forudsætningerne for at kunne klare sig i den internationale konkurrence og fortsat være lokomotiv for den danske vækst er en moderne og effektiv infrastruktur. Både internt i hovedstadsregionen og i form af gode forbindelser til resten af Danmark og til udlandet. Virksomheders vækst er direkte afhængig af korte rejsetider, effektiv mobilitet og en effektiv infrastruktur. Fyrtårnsprojektet tager udgangspunkt i Greater Copenhagens trafikcharter og KKR Hovedstadens og Region Hovedstadens liste over prioriterede infrastrukturtiltag i hovedstadsregionen. Herudover inddrages resultaterne fra det igangværende fyrtårnsprojekt om grøn mobilitetsplanlægning og fra Region Hovedstadens analyse om fremtidens transportbehov i samarbejde med Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, ligesom en række analyser fra de involverede parter vil indgå i arbejdet. Fyrtårnsprojektet understøtter således de politiske målsætninger i den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi om at hovedstaden og Greater Copenhagen skal blive et stærkt nordeuropæisk vækstcenter. Udvalgte elementer i initiativet Fyrtårnsprojektets slutprodukt forventes at blive en kort, fokuseret strategiplan samt en mere konkret mobilitetsplan, som kan anvendes i det kommunale og regionale arbejde med infrastruktur og som et grundlag for dialogen med regeringen og Folketinget om at få de fornødne midler til udbygning af infrastrukturen. Arbejdet med trafikplanen består af tre dele:

143 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 1 - Side -2 af 2 Den strategiske del: Sammenhæng til Greater Copenhagen og til udlandet Missing link og flaskehalse Fremtidens transportbehov og den teknologiske udvikling Inspiration fra andre storbyregioner. Konkretisering og effekter: Relevante tal, f.eks. på trængsel og samfundsøkonomi Tilgængelighed til udvalgte knudepunkter for alle Nedbringe rejsetiden på udvalgte strækninger, f.eks. S-tog Reducere støj og luftforurening. Trafik- og mobilitetsplan: Trafik- og mobilitetsplan for den funktionelle region Forslag til investerings- og realiseringsplan. Partnerkredsen I fyrtårnsprojektet deltager på nuværende tidspunkt 21 kommuner, DTU Transport, Horesta, KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden. Økonomi og projektperiode Projektet løber i perioden og har følgende budget: Budget for projekt Trafikplan for hovedstadsregionen ReVUS-midler 2 mio. kr. fordelt på 1 mio. kr. i 2017 og 1 mio. kr. i Medfinansiering fra Afklares løbende kommuner og andre aktører Evt. medfinansiering 0 mio. kr. fra fonde Samlet budget 2 mio. kr. Der er tilsagn fra de 21 parter om dels at lægge mandtimer i udarbejdelsen af trafik- og mobilitetsplanen, dels er der givet tilsagn om at bidrage med relevante analyser og fakta. Endelig har nogle kommuner tilkendegivet, at de forventer at medfinansiere dele af arbejdet, når der foreligger en godkendt projektplan. Fyrtårnsprojektets bidrag til opfyldelse af ReVUS-målsætningerne Det vurderes, at fyrtårnsprojektet har stor betydning for at fokusere og underbygge argumenterne i forhold til regeringen og Folketinget om at få realiseret de infrastrukturanlæg og andre trafikale tiltag, som skal være med til at reducere den stigende trængsel og tage hånd om de udfordringer, som hovedstadsregionen står over for med et stigende befolkningstal. Fyrtårnsprojektet bidrager ligeledes til at se trafik og infrastruktur på tværs af de forskellige transportformer og medvirker dermed til at skabe en større sammenhæng og mere mobilitet for pengene. Samtidigt inddrager fyrtårnsprojektet en række af de forslag til handlinger, som er beskrevet i ReVUS, og projektet er således med til at opnå de opstillede effektmål om at reducere rejsetiden på udvalgte prioriterede strækninger med 20 procent inden 2025 at nedsætte støj- og luftforurening fra transportsektoren med 40 procent inden 2025.

144 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 2 - Side -1 af 2 Beskrivelse af initiativet Fyrtårnsprojektet skal imødekomme udfordringerne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til store bygge- og anlægsprojekter herunder letbane- og metrobyggeriet, Nyt Hospital Nordsjælland, Frederiksborgcentret i Hillerød og andre byggerier. Gennem en udvidet indsats vil Hovedstadens Rekrutteringsservice, Nordsjællands Rekrutteringsservice og LO Hovedstaden opsøge entreprenører og leverandører mhp. at understøtte virksomheder med at skaffe den efterspurgte arbejdskraft. På den baggrund igangsættes målrettet opkvalificering og efteruddannelse af ledige ufaglærte og faglærte og personer der ønsker at skifte job. Som supplement til det samlede danske arbejdskraftudbud fokuseres indsatsen på fastholdelse af arbejdskraft fra andre EU-lande, hvilket er en forudsætning for at kunne sikre virksomhederne tilstrækkelig meget kompetent arbejdskraft. Som led i den opsøgende indsats vil muligheden for oprettelse af praktikpladser hos udenlandske leverandører også blive undersøgt. Projektet har fokus på bygge/anlægs- og chaufførbranchernes konkrete arbejdskraftsbehov og dækning af alle kompetencer i forbindelse med arbejdet, herunder transport, administration, service mv. Elementerne i fyrtårnsprojektet bygger videre på indsatsen fra fyrtårnsprojektet i Handlingsplan vedr. Efterspørgselsstyret efteruddannelse. Udvalgte elementer i initiativet Etablering af tværkommunal samarbejdsplatform til understøttelse af rekrutteringsarbejdet til de store anlægsarbejder som f.eks. letbanen, således at virksomhederne får én indgang til rekruttering af såvel ledige, jobskiftere samt til udenlandsk arbejdskraft. Proaktiv og opsøgende virksomheds- og beskæftigelsesindsats samt oplysning til udenlandske virksomheder om mulighederne i det danske beskæftigelsessystem. Efterspørgselsdreven efter- og videreuddannelse. Virksomhedsrettet informationskampagne om muligheder og fordele ved beskæftigelsessystemet og fagbevægelsen kombineret med kampagner rettet mod jobcentrenes og fagbevægelsens medarbejdere. Afdækning af modeller for etablering af praktikpladsaftaler hos både danske og udenlandske virksomheder i forbindelse med de store byggerier. Koordineret samarbejde mellem efter-videreuddannelsesindsatser i hovedstadsregionen mhp. forsyningssikkerhed af kandidater og holdopfyldelse. Samarbejdet sikrer, at kompetenceudviklingsforløb får kritisk masse af kursister fra en samlet pulje af indsatsernes kandidater. Hvor indsatsen Efterspørgselsstyret efteruddannelse for voksne f.eks. kun udgøres af seks kommuner, bringer Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen langt flere kommuner og dermed kursister i spil. Partnerkredsen Hovedstadens Rekrutteringsservice er tovholder på fyrtårnsprojektet i tæt samarbejde med Nordsjællands Rekrutteringsservice, og LO Hovedstaden. De to rekrutteringsservices dækker tilsammen alle kommuner i Region Hovedstaden med undtagelse af Bornholm. Enkelte kommuner ønsker muligvis ikke at deltage i indsatsen under de tværkommunale rekrutteringsservices. Hovedstadens Letbane og Metroselskabet A/S, KKR Hovedstaden, 3F, Dansk Byggeri, Nyt Hospital Nordsjælland, Frederiksborg Centret, de to VEU-centre i Hovedstadsregionen samt Danske Erhvervsskoler og Gymnasier deltager også i fyrtårnsprojektet, som også koordineres med indsatsen omkring ReVUS fyrtårnsprojektet Efterspørgselsstyret efteruddannelse, Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland, Den Regionale Praktikpladsenhed

145 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 2 - Side -2 af 2 og et muligt kommende socialfondsprojekt Restart. Økonomi og projektperiode Projektet løber i perioden og har følgende budget: Budget for projekt Vækstkritiske kompetencer ReVUS-midler 8 mio. kr. Medfinansiering fra 2,67 mio. kr. kommuner og andre aktører Samlet budget 10,67 mio. kr. Fyrtårnsprojektets bidrag til opfyldelse af ReVUS-målsætningerne Det vurderes, at fyrtårnsprojektet har en bred kommunal forankring på tværs af regionen, og den tværkommunale koordinering vurderes som en styrke for indsatsen. Det er også en styrke, at initiativet bygger videre på eksisterende viden og erfaringer. Det vurderes desuden, at fyrtårnsprojektet kan skabe mærkbare resultater for kommuner, borgere og virksomheder med fokus på at imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft på nogle af de store byggerier og medvirke til en opfyldelse af målet i ReVUS om at sikre erhvervslivet adgang til kompetent arbejdskraft.

146 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 3 - Side -1 af 2 Beskrivelse af initiativet Fyrtårnsprojektet skal gennem fremme af ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi bidrage til, at hovedstadsregionen er fossilfri i 2050 og at 80 pct. af affaldet i hovedstadsregionen genanvendes. Projektet skal fremme genanvendelse af affald, bedre udnyttelse af restprodukter og andre ressourcer samt energieffektivisering og vedvarende energi. Det er en kompleks opgave at øge ressourceeffektiviteten og omstille til vedvarende energi. Udfordringen er at forme og implementere energi- og ressourcesystemer, hvor der er integration mellem forskellige sektorer, og som medvirker til større fleksibilitet og mere effektiv brug af de knappe ressourcer. Der er behov for et tæt samarbejde og en koordineret indsats i regionen såvel som på tværs af regionerne. Indsatsen skal sikre bedre udnyttelse af de fysiske ressourcer (biomasse, restprodukter fra industrien, etc.) samt skabe økonomisk vækst og arbejdspladser. Udvalgte elementer i initiativet I partnerskab med andre centrale aktører vil der blive gennemført tre indsatser, der tilsammen vil være et skridt på vejen mod en mere energi- og ressourceeffektiv region. 1. Fremtidens intelligente energi- og ressourcesystem De tre regioner i Greater Copenhagen (Region Skåne, Region Sjælland og Region Hovedstaden) har formuleret dette fælles projekt. Leverancerne i projektet vil være: Et samlet overblik over eksisterende fysisk infrastruktur og platforme for formidling af ressourcer, f.eks. industrielle restprodukter samt forslag til mere optimale løsninger. Udvikling af fremtidige styringsmodeller for effektiv udnyttelse af energi og ressourcer i Greater Copenhagen. Etablering af samarbejder om løsninger og styringsformer, der nedbryder siloer samt fremmer andelen af vedvarende energi og bedre udnyttelse af regionernes fysiske ressourcer. Udvikling og afprøvning af markedsmodeller og cases, der fremmer et fremtidigt intelligent energi- og ressourcesystem. For at konkretisere projektet gennemfører partnerne indtil efteråret 2017 et forprojekt med støtte fra Interreg-programmet for Øresund, Kattegat og Skagerrak. Her analyseres udfordringer og muligheder, og der udvælges relevante partnere (bl.a. kommuner, virksomheder, forsyningsselskaber og videninstitutioner) og identificeres konkrete potentialer og cases. 2. Cirkulær økonomi i affald og ressourcer Indsatsen vil fremme en dialog på tværs af en bred kreds af interessenter (herunder kommuner og forsyningsselskaber) om, hvordan anbefalinger fra regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi kan realiseres i hovedstadsregionen. Endvidere vil der blive udviklet tiltag, der kan understøtte, at kommunerne tænker cirkulær økonomi ind i arbejdet med at revidere kommunale affaldsplaner, erhvervsudvikling mv. Projektet vil gennemføre seminarer, der gør kommunale medarbejdere bedre klædt på til at arbejde med cirkulær økonomi. Slutproduktet vil være en idekatalog til kommunerne. Det vil endvidere være et oplæg til et hovedprojekt, der eventuelt kan igangsættes i 2018.

147 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 3 - Side -2 af 2 3. Innovative cirkulære løsninger i offentlige indkøb Indsatsen skal bidrage til, at offentlige indkøb bliver et centralt redskab i omstillingen til cirkulær økonomi. Indsatsen vil bl.a. gøre eksisterende viden operationel for offentlige indkøbere, så det bliver enklere at vurdere hvilke innovative og cirkulære indkøb, der kan gennemføres. Slutproduktet vil være en analyse, der bl.a. kvantificerer og kvalificerer gevinster, der kan opnås ved grønne og innovative indkøb (f.eks. driftsbesparelser, erhvervsudvikling, miljø- og sundhedseffekter mv.). Det vil endvidere være et oplæg til et hovedprojekt, der kan igangsættes i 2018 og som kan hjælpe de offentlige indkøbere til i højere grad at implementere indkøbskriterier, -metoder og -praksis, der fremmer innovative og cirkulære løsninger i de offentlige kerneydelser. Partnerkredsen I fyrtårnsprojektets indsats 1 deltager på nuværende tidspunkt Region Skåne, Region Sjælland og Region Hovedstaden samt Gate 21 og Sustainable Business Hub fra Skåne. Partnerkredsen for alle tre indsatser forventes udvidet med kommuner, virksomheder, forsyningsselskaber og videninstitutioner. Økonomi og projektperiode Projektets indsats 1 løber i perioden , hvorimod indsatserne 2 og 3 gennemføres i Projektet har følgende budget: Budget for projekt Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi ReVUS-midler Indsats 1: 3,5 mio. kr. Indsats 2: 1,0 mio. kr. Indsats 3: 0,5 mio. kr. I alt 5 mio. kr. Medfinansiering fra Indsats 1: Region Skåne 2,3 mio.kr og Region kommuner og andre aktører Sjælland 3,5 mio.kr. Yderligere medfinansiering søges opnået fra andre parter. Indsats 2 og 3: Medfinansiering søges opnået fra andre parter Evt. medfinansiering fra fonde Indsats nr. 1: 9,3 mio.kr. 1 Indsats 2 og 3: Ingen medfinansiering Samlet budget 20,1 mio. kr. Fyrtårnsprojektets bidrag til opfyldelse af ReVUS-målsætningerne Det vurderes, at fyrtårnsprojektets tre indsatser vil bidrage til at øge andelen af vedvarende energi og udnytte regionernes fysiske ressourcer bedre. Det forventes, at projektets resultater vil bidrage væsentligt til at opfylde målsætningerne i ReVUS om: at omstille hovedstadsregionens el- og varmeforsyning til fossilfrihed i 2035, at hovedstadsregionen er en ressourceeffektiv region, der genanvender mindst 80 pct. af regionens affald, at skabe flere arbejdspladser og understøtte udviklingen i private virksomheder ved, at det offentlige efterspørger grønne løsninger. 1 Projektet søger Interreg-programmet for Øresund, Kattegat og Skagerrak om støtte i efterår 2017.

148 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 4 - Side -1 af 2 Beskrivelse af initiativet Fyrtårnsprojektet skal sikre øget vækst og beskæftigelse i regionens fødevareerhverv ved at starte et forpligtende samarbejde mellem virksomheder, organisationer og kommuner i hovedstadsregionen, der gennem efterspørgselsdrevet udvikling vil koble et mere lokalproduceret eller bæredygtigt fødevareforbrug i byen med en mere miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig landbrugsudvikling i Greater Copenhagen. To andre væsentlige elementer i fyrtårnsprojektet er udviklingen af fødevareklynger og en oplevelsesdimension, hvor hovedstadsregionens mange primærproducenter og gårdbutikker afsætter flere produkter lokalt. Aktiviteterne i projektet omhandler bl.a. øget offentlig efterspørgsel på økologiske fødevarer, opbygning af viden om regionens fødevaresystem og etablering af en fælles løsning/platform for producenter og aftagere. De nævnte elementer skal alle finde sted i regi af fyrtårnsprojektet, herunder delprojektet Madfællesskabet. Madfællesskabet er et samarbejde, der har eksisteret siden 2015, og er iværksat af Københavns, Lejre og Bornholms kommuner. Siden er Region Hovedstaden og Albertslund Kommune kommet til, og i den kommende fase vil partnerskabet blive udvidet med både offentlige og private partnere. Partnerskabet har fokus på at vende udviklingen i fødevareerhvervet mod en ny bæredygtig og lokal økonomi med fokus på vækst og beskæftigelse. Gennem et langsigtet og forpligtende samarbejde skabes grundlaget for et økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt fødevaresystem, der sikrer landbruget og fiskeriet lokal afsætning og nye muligheder på eksportmarkedet. Dette gør det muligt at fastholde og skabe stedbundne arbejdspladser både i primær- og sekundærproduktionen, samt i offentlige og private køkkener i hele regionen. Det forventes at projektet vil bidrage til flere arbejdspladser både inden for food service (bl.a. virksomhedskantiner), restauranter, i landbruget og fiskeriet, samt i distributions- og i forarbejdnings-virksomheder. Madfællesskabet kobles sammen med de store Vækstforum-projekter Growing Food CPH, Den Kreative Madscene og Greater Copenhagen Food Startup, der tilbyder udvikling af forretningskompetencer til iværksættere og små og mellemstore fødevarevirksomheder. Målgruppen er ambitiøse kommuner og virksomheder, der vil medvirke til at Greater Copenhagen bliver et internationalt fyrtårn for økologi, madkvalitet og et tættere samarbejde i hele værdikæden fra land og by (og fra mark til mave). Udvalgte elementer i initiativet Udvikling af et værktøj, der kan danne grundlag for at producenter og virksomheder kan mødes mere direkte om afsætning af lokalproducerede kvalitetsråvarer Kortlægning af fødevaresystemet i Greater Copenhagen Omlægning af kommuners køkkener til økologiske råvarer (min. 60 pct. økologi) Analyse og afdækning af behov for fødevareklynger/andelsselskaber indenfor bl.a. mølleri, slagteri og fisk/skaldyrsproduktion Etablering af netværk vedr. gårdbutikker, madhåndværkere og kystfiskere Afholdelse af Local Cooking (konkurrence for lokale spisesteder), Furesø Picnicfestival, Fredensborg Slotsmarked, Høstfest Esrum Kloster, Slotssøfest i Hillerød, Birkerød Torvedage, Helsingør Design and Food Days mv. Udvikling af Food Tours med private aktører, f.eks. Maritim Food Tour, spiseoplevelser i Naturparken Mølleåen, mm. Udarbejdelse af business cases.

149 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 4 - Side -2 af 2 Partnerkredsen Københavns Madhus er facilitator for fyrtårnsprojektet og Madfællesskabet og samarbejder tæt med hhv. Spisekammer Gribskov og Halsnæs Spisekammer vedr. etablering af fødevareklynger, og med Smag på Nordsjælland vedr. madoplevelser. Derudover deltager Københavns Kommune, Bornholms Kommune, Gribskov Kommune, Halsnæs Kommune, Albertslund Kommune, FOOD, Hotel og Restaurantskolen, CPH FOODSPACE, Væksthus Hovedstaden, DTU, Det cyklende madmarked, Gaarden, Gourmet Bornholm samt Bornholmsk Landbrug på hver deres måde i projektet. Økonomi og projektperiode Projektet løber i perioden og har følgende budget: Budget for projekt Vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren ReVUS-midler Medfinansiering fra kommuner og andre aktører 1 Samlet budget 9,0 mio. kr. 2,85 mio. kr. 11,85 mio. kr. Fyrtårnsprojektets bidrag til opfyldelse af ReVUS-målsætningerne Det vurderes, at indsatsen vil spille godt ind i andre strategiske fødevare-initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet. Siden 2008 har restaurations- og højkvalitetsfødevare-branchen været et vækstområde med mange nye jobs til følge. Denne udvikling vil fyrtårnsprojektet forstærke. Det vurderes desuden, at de planlagte aktiviteter vil støtte op om ReVUS-målsætningen om at de kreative erhverv og turismen har skabt 20 procent flere arbejdspladser frem mod Den kommunale medfinansiering består af: Københavns Kommune kr., Albertslund Kommune kr., Bornholms Regionskommune kr., Grinskov Kommune kr., Halsnæs Kommune kr., Fredensborg Kommune kr.

150 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 5 - Side -1 af 2 Beskrivelse af initiativet Formålet med fyrtårnsprojektet er at udarbejde en fælles smart vækst-strategi, som skal gøre Greater Copenhagen bedre i stand til at udnytte de potentialer, der ligger i digitale løsninger (f.eks. i forhold til affald, energi, klima og mobilitet). Strategien skal bl.a. adressere de udfordringer mange aktører har med at gå fra innovative pilotprojekter til skalering og bred ibrugtagning af digitale løsninger. Greater Copenhagen har med mange års innovativ byudvikling gode forudsætninger for at blive et af verdens førende udviklingscentre for intelligente, digitale og smarte byer (smart city), men det er vigtigt, at en fælles strategi sikrer, at den samlede region - alle kommuner - deltager i den digitale omstilling. Endvidere skal strategien have fokus på erhvervsudviklingen dels hvordan der kan skabes et miljø for innovation og digitale start-ups, og virksomheders udvikling og eksport af digitale løsninger, dels hvordan tiltrækning af udenlandske virksomheder indenfor det digitale område styrkes. I første omgang er Smart Greater Copenhagen en strategiproces som løber i Den endelige implementering af strategien forventes derefter at få en række effekter: Næsten alle kommuner vil i 2020 have en smart city-strategi e.l. og have implementeret mindst én digital/smart city-løsning. Greater Copenhagen er blandt verdens 10 bedste steder for udvikling og test af digitale smart city-løsninger. Greater Copenhagen er i 2025 i top 5 i Europa for tiltrækning af internationale digitale virksomheder og investeringer. Beskæftigelsen i smart vækst-virksomheder i hovedstadsregionen er minimum tredoblet i Udvalgte elementer i initiativet Fyrtårnsprojektets slutprodukt forventes at blive en visionær strategi for et Smart Greater Copenhagen. Strategien skal give et fælles billede af udfordringerne, indeholde mål for udviklingen og udpege de vigtigste indsatsområder. Endvidere skal strategien skabe fælles fodslag og danne grundlag for kommunale smart city-strategier i regionen. Strategien skal være bredt politisk forankret og tage højde for såvel kommunale udfordringer som borgernes ønsker og behov. Derfor er det afgørende at sikre opbakning til strategien hos kommuner, virksomheder, universiteter og borgere. Dette sker via: Involvering af interessenter og eksperter i bl.a. tematiske workshops, der skal give svar på, hvorfor og hvordan den digitale udvikling ændrer samfundet, og hvordan der kan tilvejebringes nye løsninger for borgere, virksomheder og offentlige ydelser. Udarbejdelse af analyser. Strategien drøftes og godkendes i 2018 ved politiske rundbordsmøder, som bl.a. kommuner,, regionen og andre involverede parter deltager i. Partnerkredsen Strategiprocessen drives af Region Hovedstaden sammen med 12 deltagende kommuner fra regionen (Albertslund, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Gentofte, Gladsae, Helsingør, Høje- Taastrup, Københavns, Vallensbæk og forventeligt Bornholm og Tårnby). Clean og Gate21 er

151 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 5 - Side -2 af 2 derudover tilknyttet projektets arbejdsgruppe. Der nedsættes endvidere et advisory board for strategiarbejdet, der skal sikre kvalificeret input og feedback på arbejdet fra en bred kreds af aktører fra organisationer, erhvervsliv og universiteter. Økonomi og projektperiode Projektet løber i perioden og har følgende budget: Budget for projekt Smart Greater Copenhagen ReVUS-midler 1,7 mio. kr. Medfinansiering fra 0,2 mio. kr. kommuner og andre aktører Samlet budget 1,9 mio. kr. Kommunernes medfinansiering sker i form af arbejdstid ved aktiv deltagelse i strategiprocessens workshops, interessentmøder og analyseaktiviteter. Fyrtårnsprojektets bidrag til opfyldelse af ReVUS-målsætningerne Det vurderes, at fyrtårnsprojektet kan skabe en fælles politisk forståelse for mulighederne og udfordringerne på smart vækst-området. De politiske rundbordsmøder bidrager til en god forankring af strategien. Fyrtårnsprojektet er med til at indfri ReVUS-ambitionerne under smart vækst-temaet, særligt når strategien efterfølgende implementeres: Andelen af små og mellemstore virksomheder, der udnytter fordelene ved digitalisering stiger årligt frem mod 2020 Andelen af virksomheder, som gør brug af intelligente byløsninger er stigende år for år frem mod 2025 Greater Copenhagen er internationalt anerkendt for at være i front med udviklingen af deleøkonomien i 2025.

152 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 6 - Side -1 af 2 Beskrivelse af initiativet Projektet skal adressere de udfordringer, som Region Hovedstaden ligesom resten af verden står overfor med urbanisering, hvor flere og flere vil bo i metropoler. Det stiller betydelige krav til den offentlige infrastruktur i byen og nødvendiggør, at moderne teknologi bruges til at indrette byerne bedre. Derudover er der behov for nye innovative løsninger på samfundsudfordringer med bl.a. grøn omstilling, bedre udnyttelse af ressourcer, men også at virksomhedernes konkurrenceevne styrkes på det digitale område. Virksomhedernes konkurrenceevne er bl.a. betinget af adgang til en sikker og tidssvarende digital infrastruktur, øget digitalisering, adgang til offentlige data og de nødvendige digitale kompetencer. Formålet med fyrtårnsprojektet er at etablere en samlet digital infrastruktur, hvor borgere, virksomheder og turister, men også robotter har god adgang til internettet overalt via en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning. Målene i projektet er at etablere en fælles datahub, som kan fremme udviklingen af datadrevne digitale løsninger, skabe sikker adgang til åbne data, der beskytter private oplysninger og udvikle smarte løsninger, som kan understøtte grøn omstilling, vækst og digital jobskabelse. Etableringen af den digitale infrastruktur skal bane vejen for løsninger, som kan gøre hverdagen nemmere og bedre for borgerne og øge livskvaliteten f.eks. ved at udvikle smarte transportløsninger og intelligent sundhedsteknologi. Elementerne i fyrtårnsprojektet bygger videre på indsatsen fra fyrtårnsprojekterne i Handlingsplan vedr. Copenhagen WiFi og tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning samt Udvikling af fælles datahub. Udvalgte elementer i initiativet Fyrtårnsprojektet gennemføres i tre spor: Datahub: Der igangsættes en markedsdialog med henblik på at etablere en tværkommunal dataplatform/datahub til opsamling af bl.a. realtidsdata. Forud for dialogen afklares udfordringer og ønsker til platformen blandt de deltagende partnere, som tager udgangspunkt i Loop City-samarbejdet (et samarbejde mellem 10 kommuner om fælles byog erhvervsudvikling langs ring 3). Indsatsen forløber i perioden Copenhagen WiFi: På baggrund af den gennemførte Copenhagen WiFi-analyse igangsættes en markedsdialog om den anbefalede fælles WiFi-loginløsning. Løsningen giver mulighed for at ikke kun turister, men også sensorer, ting og robotter kan få adgang til internettet. Der gennemføres evt. en fælles udbudsproces for etablering af de fælles elementer i løsningen. Indsatsen forløber i perioden Mobil- og bredbåndsdækning: På baggrund af det eksisterende og eventuelt yderligere kortlægningsarbejde tager kommunerne i Nordsjællands Digitaliseringssamarbejde (et samarbejde mellem syv nordsjællandske kommuner) og andre interesserede kommuner en dialog med telebranchen og eventuelle investorer om modeller for at lukke identificerede huller i mobil og bredbåndsdækningen samt om at etablere fælles rammebetingelser for udrulning af mobil og bredbånd. Indsatsen forløber i perioden

153 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 6 - Side -2 af 2 Partnerkredsen Kommuner: Loop City: Albertslund, Brøndby, Gladsae, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk. Nordsjællands Digitaliseringssamarbejde: Gribskov, Frederikssund, Halsnæs, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm, Hillerød samt Egedal, Frederiksberg, Høje-Taastrup og København Labs: City Data Echange, OpenDataDK, DOLL Living Lab, Smartcity Cybersecurity Lab ( Øvrige deltagere: Gate 21, CLEAN, IoT-Denmark, TDC, HORESTA, Wonderful Copenhagen, Zibra, DTU Økonomi og projektperiode Projektet løber i perioden og har følgende budget: Budget for projektet Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen ReVUS-midler 5 mio. kr. Medfinansiering fra 5 mio. kr. kommuner og andre aktører Evt. medfinansiering 0 mio. kr. fra fonde Samlet budget 10 mio. kr. Fyrtårnsprojektets bidrag til opfyldelse af ReVUS-målsætningerne Det vurderes, at fyrtårnsprojektet vil bidrage til at nå målsætningen om, at alle boliger og virksomheder i den danske del af Greater Copenhagen i 2020 har adgang til en god mobildækning og en bredbåndshastighed på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Derudover vil projektet bidrage til, at flere af regionens kommuner deler data via den fælles datahub, herunder OpenData.dk og City Data Echange. Desuden vil initiativet bidrage til, at der er en høj tillid blandt borgere og virksomheder til sikkerhed og beskyttelse af private oplysninger ved anvendelsen af smarte byløsninger. Det vurderes, at indsatsen understøtter ReVUS-visionen om en grøn og innovativ metropol og målsætningerne om at skabe et mere effektivt samfund, hvor der investeres i smarte digitale løsninger at andelen af virksomheder, som udnytter fordelene ved digitalisering stiger årligt at Region Hovedstaden går forrest i at udvikle hjælpemidler og services, der giver den enkelte borger højere livskvalitet.

154 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 7 - Side -1 af 2 Beskrivelse af initiativet Åbningen af forskningsfaciliteterne MAX IV og ESS i Lund i hhv og 2023 giver helt unikke muligheder for at gøre Greater Copenhagen til et udviklingshub for materialeløsninger. Hvis de rigtige rammebetingelser etableres fra offentlig side kan dette give danske virksomheder store konkurrence-fordele. DTU, KU og MAX IV er gået sammen om at foreslå et fælles datacenter på dansk grund, der skal gøre det muligt for brugerne at analysere meget store og komplekse datamængder. Centeret vil være et internationalt fyrtårn der tiltrækker forskere og studerende fra hele verden til træning i metoderne. Metoderne vil samtidig blive gjort langt mere tilgængelige, hvilket er essentielt for anvendelsen af faciliteterne af dansk industri. Centeret forventes at have en levetid på mindst 10 år. Fokus er især på udviklingen af nye avancerede teknologier på billedbehandlingsområdet. Der er her en stærk synergi med bl.a. hospitalssektoren og ny velfærdsteknologi (forbedret diagnosticering i såvel hospitaler som i nye typer hjælpemidler til brug i eget hjem). Derudover vil erfaringen med de store datamængder have store spill-over-effekter til smart vækst. Fyrtårnsprojektet vil spille en væsentlig rolle i opstarten af datacenteret. Projektet har fokus på kommercialiseringen af viden og algoritmer, i form af spin-outs (som innovationsmiljøerne på DTU og KU har stor erfaring med) og i form af etableringen af en virksomhedsklynge. Overordnet vil det medvirke til at styrke etableringen af et økosystem omkring ESS/MAX IV, med fast forankring i hovedstadsregionen. Dette gør det også muligt at tiltrække store internationale begivenheder som f.eks. konferencer, der kan bidrage yderligere til at brande Greater Copenhagen som international videnshub for materialeinnovation. Projekternes forventede effekter er, at 250 danske virksomheder anvender økosystemet, herunder MAXIV-datacentret. Aktiviteterne skal resultere i, at der skabes 25 nye virksomheder med en samlet omsætning på min. 150 mio. kr. 50 internationale virksomheder skal årligt anvende økosystemet. Projektet vil medvirke til, at fem internationale virksomheder flytter til hovedstadsregionen og at 25 danske virksomheder leverer varer til ESS eller andre europæiske storskalafaciliteter. Projektet omfatter afholdelse af tre internationale konferencer, som samlet set forventes at have 2500 deltagere. Udvalgte elementer i initiativet Etablering af et økosystem for udnyttelsen af ESS og MAX IV, bygget op omkring datacenteret for MAX IV. Et innovationsmiljø relateret til avanceret billedbehandling Tiltrækning og opbygning af tre internationale konferencer med ESS og MAX IV som omdrejningspunkt IPAC 2017, Big Science Business Forum i 2017 samt The Bridge Partnerkredsen De stiftende partnere i MAX IV-datacenteret er forskningsinstitutionerne DTU, KU og MAX IV. Konferencerne har en bred partnerkreds bestående af Københavns Kommune, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Dansk Industri, Region Skåne, InvestInSkåne, Medicon Village, Science Village Scandinavia og Medicon Valley Alliance. Andre aktører såsom hospitaler og start-upvirksomheder vil blive tilknyttet udviklingshubben.

155 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 7 - Side -2 af 2 Økonomi og projektperiode Projektet løber i perioden og har følgende budget: Budget for projekt Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger ReVUS-midler 9,0 mio. kr. Medfinansiering fra kommuner og andre aktører 1 69,0 mio. kr. Medfinansiering fra fonde 2,0 mio. kr. Samlet budget 80,0 mio. kr. Det samlede budget repræsenterer udgifterne til det projekterede MAX IV datacenter med en varighed på 10 år og de associerede innovationstiltag. Medfinansieringen kommer fra MAX IV, DTU, KU, forskningsprojekter og kommercielle indtægter. ReVUS-midlerne anvendes i opstartsfasen af datacenteret ( ) samt til afholdelse af tre internationale konferencer i 2017/2018. Fyrtårnsprojektets bidrag til opfyldelse af ReVUS-målsætningerne Det vurderes, at fyrtårnsprojektet er med til at opfyldte målsætningerne i ReVUS, især under temaerne sund vækst og smart vækst, hvor projektet bidrager til opfyldelse af følgende mål: Der er inden 2018 etableret en fælles kommunal og regional data-hub i Greater Copenhagen, der formidler offentlige data til private aktører, der igen sikrer kommercialisering Der er udviklet 10 nye storskalaløsninger til patienter i sundhedsvæsnet inden for regionens kerneopgaver på sundhedsområdet inden DTU, KU og MAXIV bidrager hver især med 18 mio. kr. til projektet.

156 Punkt 2017 nr. 4 - Region Udmøntning Hovedstaden af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for Bilag 8 - Side -1 af 24 Regionale løsninger på regionale udfordringer Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad

157 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -2 af 24 Foto: copenhagenmediacenter.com/ Tuala Hjarnø

158 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -3 af 24 Indholdsfortegnelse Regionale løsninger på regionale udfordringer Effektiv og bæredygtig mobilitet Fyrtårnsprojekt: Trafikplan for hovedstadsregionen Kompetent arbejdskraft og internationalisering Fyrtårnsprojekt: Vækstkritiske kompetencer Fyrtårnsprojekt: Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter Grøn vækst Fyrtårnsprojekt: Living Lab for klimatilpasning Fyrtårnsprojekt: Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi Sund vækst Fyrtårnsprojekt: Sund vækst via banebrydende teknologier Kreativ vækst Fyrtårnsprojekt: Vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren Smart vækst Fyrtårnsprojekt: Smart Greater Copenhagen Fyrtårnsprojekt: Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen Fyrtårnsprojekt: Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger Om den regionale vækst- og udviklingsstrategi

159 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -4 af 24 Regionale løsninger på regionale udfordringer Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) sætter de strategiske rammer for, hvordan Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden arbejder for at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Hvis det skal lykkes, skal vi arbejde på tværs af kommuner, regioner og lande om at skabe et samarbejde, hvor vi i hele Greater Copenhagen trækker i samme retning og skaber vækst, flere job og livskvalitet for regionens borgere. To handlingsplaner bidrager til at omsætte ReVUS til konkret handling. Region Hovedstaden har samlet de relevante parter omkring en række strategiske udviklingsprojekter, der skal levere fælles løsninger på vores fælles regionale udfordringer som eksempelvis trængsel, klimaforandringer og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Sådanne udfordringer stopper ikke ved kommunegrænsen. Som led i den første handlingsplan for er der igangsat 10 strategiske udviklingsprojekter inden for strategiens to rammevilkår og fire væksttemaer. I handlingsplanen for sættes rammerne for yderligere 10 fælles projekter. Effektiv og bæredygtig mobilitet Kompetent arbejdskraft og internationalisering Grøn vækst Sund vækst Kreativ vækst Smart vækst Handlingsplanens opbygning Handlingsplanen er bygget op på samme måde som ReVUS med to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer. Under hvert rammevilkår og væksttema gives en kort status på de initiativer, der er igangsat i løbet af 2015 og Ligeledes præsenteres de næste skridt i arbejdet med at omsætte strategi til handling. 4

160 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -5 af 24 For at realisere målsætningerne i den regionale vækst- og udviklingsstrategi kræver det et helhedssyn, hvor vi sammentænker politik, drift og udviklingsprojekter. Politik Drift Udviklingsprojekter Fyrtårnsprojekter Under hvert rammevilkår og vækstvilkår fremgår de fælles strategiske udviklingsprojekter, som igangsættes på tværs af kommuner, region, erhvervsliv og uddannelses- og forskningsinstitutioner. Vi kalder dem fyrtårnsprojekter. Samarbejdet om fyrtårnsprojekterne bygger på et fælles ønske mellem kommuner og region om at skabe en ny måde at udvikle nye fælles strategiske projekter på, hvor parterne inddrager hinanden fra begyndelsen. Til handlingsplanen for er kommuner, region og Vækstforum enige om at igangsætte 10 nye fyrtårnsprojekter. Fælles for dem er, at de fokuserer på at løse udfordringer, der går på tværs i regionen og bygger videre på og skaber synergi med eksisterende initiativer. Fyrtårnsprojekterne har bred opbakning fra region, kommuner, uddannelses- og forskningsinstitutioner eller virksomheder. Beskrivelserne af fyrtårnsprojekterne i handlingsplanen fungerer som en overordnet ramme, der senere udfoldes og omsættes til konkrete initiativbeskrivelser i samarbejde med de involverede parter. Opfølgning på handlingsplanen Der udarbejdes årligt en status over fremdriften i fyrtårnsprojekterne, som kan bruges både i regionsråd, Vækstforum, Kommunekontaktudvalget og andre relevante fora og bestyrelser. Region Hovedstadens vækstbarometer måler også løbende virksomhedernes forventninger til vækst og udvikling. Den viden er vigtig for løbende at kunne foretage de rigtige erhvervspolitiske prioriteringer og planlægge, hvordan vi bedst muligt understøtter erhvervslivet i at skabe vækst og arbejdspladser. Sådan sætter vi handling bag ordene En ambitiøs politisk dagsorden For mange strategier på statsligt, regionalt og kommunalt niveau giver mangel på fokus og uklar prioritering. Med ReVUS er der sat et stærkt fælles politisk fokus for alle aktører i hovedstadsregionen. Vi vil i Greater Copenhagen-samarbejdet fortsætte arbejdet med at skabe fælles regionalt fodslag og klare prioriteringer i hele metropolregionen. Udvikling og innovation integreres i driften Region Hovedstaden, kommuner og øvrige parter skal skabe vækst og udvikling gennem de områder, som vi hver især har ansvar for. Eksempelvis på hospitalerne, hvor grøn omstilling, innovation og øget sundhed kan understøttes af mere innovative offentlige indkøb. Region Hovedstaden alene bruger godt 15 mia. kr. årligt på indkøb. Strategiske fyrtårnsprojekter Der er behov for slagkraftige projekter med kritisk masse. Det kræver fælles bidrag fra flere parter. Region Hovedstaden er gået foran ved at afsætte en pulje på i alt knap 160 mio. kr. i perioden til at investere i fyrtårnsprojekterne. Det er nødvendigt, at kommuner og andre centrale aktører også bakker op om projekterne ved at målrette midler og aktiviteter. Som led i udmøntningen af strukturfonds- og regionale erhvervsudviklingsmidler de næste to år investerer Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden derudover ca. 150 mio. kr. i yderligere initiativer, der er med til at bidrage til at realisere ReVUS. For yderligere information om ansøgning til Vækstforum se 5

161 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -6 af 24 Effektiv og bæredygtig mobilitet Alle i regionen, både borgere, studerende og virksomheder, er afhængige af en velfungerende og veludbygget infrastruktur og et effektivt kollektivt trafiksystem. Det skal være let at komme til og fra Greater Copenhagen, og det skal være let at komme rundt. Med forbedringer af den kollektive transport, herunder rejsetid, styrkelse af lufthavnen som regionalt krydspunkt, bedre og nye veje samt flere cykelstier, bidrager vi til at mindske trængsel og fremmer en bæredygtig udvikling. Smarte, intelligente og grønne løsninger til transportsektoren giver både borgerne højere livskvalitet og virksomhederne mulighed for at vokse og skabe nye job. Det er vi i gang med Mobilitet og sammenhæng på tværs af regionen Region Hovedstaden har sammen med Hovedstadens Letbane og Metroselskabet igangsat en stor analyse om fremtidens transportbehov. Analysen ser på, hvordan behovet og mulighederne for kollektiv transport kommer til at se ud i fremtiden, og hvordan den kollektive transport underbygger mobiliteten i regionen. For at sikre den nødvendige trafikale sammenhæng på kort sigt arbejder Region Hovedstaden, kommunerne og Movia på at realisere et sammenhængende kollektivt bus- og lokalbanenet, som hænger sammen med både metronettet og den kommende letbane langs Ring 3. I dag hænger de forskellige former for kollektiv trafik ikke ordentligt sammen. I samarbejde med KKR Hovedstaden arbejder regionen derfor på et beslutningsgrundlag om en stærkere organisering af den kollektive transport. Region Sjælland, KKR Sjælland, staten, trafikselskaber, pendlere, fagforeninger, erhvervsorganisationer og trafikeksperter er inviteret til at deltage i det igangværende arbejde. Grøn mobilitetsplanlægning og mindre forurening Region Hovedstaden arbejder for at gøre regionen mere grøn og innovativ og sænke CO 2 -udledning. Målet er, at transportsektoren skal være helt fri for fossile brændstoffer i Derfor er arbejdet med elbiler udvidet til også at omfatte grønne busser og fremme af grønne drivmidler. Under navnet Moving People arbejdes der i samarbejde med DTU, Movia, Gate 21 samt en række kommuner og virksomheder med grøn mobilitetsplanlægning på de primære pendlingsveje. Den fælles kommunale og regionale investering i cykling som transportform er også i gang. På forureningsområdet er der igangsat analyser af luft- og støjforurening samt test og udvikling af innovative ideer til støjbekæmpelse. Det sætter vi i gang i Trafikplan for hovedstadsregionen Hovedstadsområdet har i dag store trafikale udfordringer med kø på vejene samt trængsel i busser og tog. Udfordringerne vil kun vokse i de kommende år, hvor indbyggertallet forventes at stige med over Der er behov for en sammenhængende planlægning, der kan medvirke til at reducere trængslen og dermed understøtte den økonomiske vækst og udvikling. En ny trafikplan skal give et bud på, hvordan hovedstadsregionen trafikalt kan hænge bedre sammen. 6

162 Effektiv og bæredygtig mobilitet Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -7 af 24 Fyrtårnsprojekt Trafikplan for hovedstadsregionen Projektet skal give et bud på, hvordan vi kan få hovedstadsregionen til trafikalt at hænge bedre sammen og samtidig medvirke til at reducere den stigende trængsel. En af forudsætningerne for at kunne klare sig i den internationale konkurrence og fortsat være lokomotiv for den danske vækst er en moderne og effektiv infrastruktur. Både internt i hovedstadsregionen og i form af gode forbindelser til resten af Danmark og til udlandet. Projektet tager udgangspunkt i den prioriterede liste over trafikprojekter, som kommunerne i hovedstadsområdet og Region Hovedstaden i fællesskab har udarbejdet for at nedbringe den stigende trængsel og gøre det nemmere at komme rundt i regionen. Elementer i initiativet Strategisk del Fokus på de trafikale udfordringer og de trafikale sammenhænge i Greater Copenhagen og til udlandet. Med udgangspunkt i de fælles infrastrukturprioriteringer og med inspiration fra andre storbyregioner arbejdes der videre med missing links og flaskehalse, samt hvilken betydning fremtidens transportbehov og den teknologiske udvikling vil få for hovedstadsregionen og forbindelser til naboregioner. Konkretisering og effekter Tal og forventede effekter på de trafikale udfordringer og potentielle gevinster. Der skal arbejdes med tilgængelighed for alle til arbejdskraftsintensive knudepunkter, hospitaler og uddannelsesinstitutioner, og der skal opstilles mål for nedbringelse af rejsetiden på udvalgte strækninger. Der skal også arbejdes med at reducere støj og luftforurening, som også er vigtige elementer i at skabe en mere liveable region. Mobilitetsplan Udarbejdelse af en mobilitetsplan for den funktionelle region i samarbejde med andre aktører og myndigheder. Mobilitetsplanen skal også omfatte et forslag til en investerings- og realiseringsplan. Initiativet bygger videre på Greater Copenhagen trafikcharter og andre infrastruktursatsninger. KKR Hovedstadens og Region Hovedstadens liste over prioriterede infrastrukturtiltag i hovedstadsregionen, herunder arbejdet med sammenhængende kollektiv trafik. Statslig planlægning og mulige projekter f en havnetunnel og motorvejsudbygninger. Igangværende mobilitetstiltag f Grøn Mobilitetsplanlægning (fyrtårnsprojekt i Handlingsplan ). Den igangværende regionale analyse om fremtidens transportbehov i samarbejde med Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Involverede parter Transport DTU, Horesta, Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden samt følgende kommuner: Allerød, Ballerup, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gladsae, Gribskov, Halsnæs, Hillerød, Helsingør, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk. Forventede effekter Kommunerne og regionen har i 2018 en fælles mobilitetsplan, som man sammen med de fælles prioriteringer, som blev besluttet i 2016, kan forhandle med regeringen og Folketinget om. På sigt reduceres trængsel på vejene, og kapaciteten i den kollektive transport øges. Borgere får kortere rejsetid mellem bolig og arbejde. Virksomheder får et større arbejdskraftopland og dermed et større rekrutteringsgrundlag. Støj- og luftforureningen fra transportsektoren nedsættes på sigt, og det bidrager til en mere sund, attraktiv og klimavenlig region. Nøgletal Trængslen omkring hovedstaden koster årligt samfundet ca. 2 mia. kr., fordi bilisterne spilder over 9 mio. timer på at sidde i kø. Udfordringen vokser markant i de kommende år, når hovedstaden får over nye indbyggere. Allerede i 2025 vil problemerne med trængslen omkring hovedstaden betyde, at bilisterne spilder ca. 18 mio. timer på at sidde i kø. Det svarer til, at samfundet årligt går glip af ca. 4 mia. kr., eller at ca trafikanter sidder i kø året rundt. I 2025 skal den kollektive trafik håndtere 15 % flere ture end i dag, svarende til ekstra ture pr. dag. (Kilde: Trængselskommissionen, 2013 og Struensee: Transport for Greater Copenhagen, 2015). Kontakt Pia Nielsen Enhedschef i Mobilitet og Teknologi, Region Hovedstaden Tlf pia.nielsen.06@regionh.dk Birgit Elise Petersen Chefkonsulent i Mobilitet og Teknologi, Region Hovedstaden Tlf birgit.elise.petersen@regionh.dk 7

163 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -8 af 24 Kompetent arbejdskraft og internationalisering Kompetent arbejdskraft er afgørende for hovedstadsregionens vækst, og mangel på kompetent arbejdskraft er en barriere for at tiltrække investeringer og skabe nye arbejdspladser. Der er derfor behov for, at alle borgere i regionen uddannes med kompetencer, der giver gode karrieremuligheder og livskvalitet, og som giver virksomhederne mulighed for at rekruttere den arbejdskraft, de mangler. Der skal uddannes højt kvalificerede unge og voksne med de rette vækstkritiske kompetencer, og det skal være nemt og attraktivt for udenlandske talenter og medarbejdere at bosætte sig i Greater Copenhagen. Det kræver et bredt samarbejde mellem kommuner, videninstitutioner, erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter. Det er vi i gang med Adgang til kvalificeret arbejdskraft Region Hovedstaden har sat sig i spidsen for en række indsatser, der skal sikre flere dygtige faglærte. Gennem Halsnæs Kommune er der igangsat en efterspørgselsstyret efteruddannelse, og der er nedsat et strategisk rundbord om Faglært til Vækst. Sammen med bl.a. kommuner, institutioner og arbejdsmarkedets parter har regionen igangsat fælles målrettede indsatser om eksempelvis mere viden og erfaring med erhvervsuddannelser samt udvikling af uddannelsesmiljøer. Regionens praktikpladsenhed har sammen med erhvervsskolerne skabt over ekstra praktikpladser. Copenhagen Skills Uddannelsesevent satte igen i 2016 rekord med mere end besøgende, og samtidig har Den Regionale Ungeenhed sammen med øvrige regioner lanceret den landsdækkende forældrekampagne Ditbarnsfremtid.dk. Internationalisering Der har i en årrække været investeret i Copenhagen Capacitys arbejde med tiltrækning af internationale talenter, hvor der bl.a. fokuseres på at tiltrække og fastholde udenlandske højtuddannede talenter. Regionen har også igangsat initiativet Vækst gennem Internationalisering, som er rettet mod øget eksport. Markedsmulighederne i forhold til Kina har også fået ekstra fokus. Regionen er med i oprettelsen af Innovation House China-Denmark, hvor danske og kinesiske virksomheder hjælpes ind på det danske og det kinesiske marked. Region Hovedstaden samarbejder ligeledes med Jiangsu Provinsen om at skabe konkrete erhvervsmuligheder inden for healthtech og jordoprensning. Det sætter vi i gang i Vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse Næsten halvdelen af virksomhederne i hovedstadsregionen oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det gælder både faglærte og folk med en videregående uddannelse. Sammen med bl.a. kommuner og uddannelsesinstitutioner igangsættes et fyrtårnsprojekt med styrket virksomhedsservice og fokus på opkvalificering og efteruddannelse, så arbejdsstyrken øges med flere vækstkritiske kompetencer. Der fokuseres på målrettet opkvalificering og efteruddannelse i forhold til virksomhedernes behov og efterspørgsel på kompetencer blandt den etablerede arbejdsstyrke af herboende medarbejdere og ledige. Sammen med fyrtårnsprojektet om tiltrækning af internationale talenter vil dette øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft til virksomheder i Greater Copenhagen. Tiltrækning af internationale talenter Greater Copenhagen skal være en af de mest attraktive destinationer i Europa for internationale talenter. Derfor igangsættes et fyrtårnsprojekt, som vil markedsføre Greater Copenhagen over for internationale talenter på udenlandske jobmesser og topuniversiteter. Projektet har fokus på de barrierer, som internationale borgere møder i Danmark. Ved at samle erfarne private og offentlige aktører i Greater Copenhagen skal projektet skabe regionale løsninger på regionale udfordringer med f manglende international synlighed, engelsksproget borgerservice, mangel på boliger og internationale skole- og dagtilbud. 8

164 Kompetent arbejdskraft og internationalisering Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -9 af 24 Fyrtårnsprojekt Vækstkritiske kompetencer Projektet skal bidrage til, at virksomheder i hovedstadsregionen fortsat kan fastholde produktion, vækst og udvikling og bevare sin styrkeposition også i en international sammenhæng til gavn for borgere og livskvalitet. Næsten halvdelen af virksomhederne i hovedstadsregionen oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det gælder både faglærte og personer med en videregående uddannelse. Der er derfor behov for et øget fokus på opkvalificering og efteruddannelse målrettet vækstkritiske kompetencer inden for mangelområder på den kortere bane. Det kan f være inden for bygge og anlæg, industri, handel, hotel- og restauration samt it. Udfordringer med rekruttering hæmmer væksten, og det er vigtigt, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Der er samtidig mange borgere uden arbejde eller uddannelse, og der er behov for, at matchet mellem virksomhedernes behov og potentielle medarbejdere bliver styrket. Det kræver bedre sammenhæng mellem uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsområdet og en tættere koordinering af den service, forskellige aktører tilbyder virksomhederne. Elementer i initiativet En styrket virksomhedsservice gennem bedre sammenhæng mellem uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsområdet. Det kan også være inden for et større geografisk område i Greater Copenhagen og på tværs af kommuner og regioner. Mere strategisk kompetenceudvikling og opkvalificering af både ledige og medarbejdere. Det kan f være i forhold til it-kompetencer og ske via efter- og videreuddannelsestilbud på uddannelsesinstitutioner og lignende. Det kan både gælde ufaglærte, faglærte og personer med en videregående uddannelse. Styrket hjælp til virksomheder med behov for arbejdskraft gennem bedre match mellem ledige potentielle medarbejdere og virksomheder. Bedre udnyttelse af potentialerne i flygtninges kompetencer og kvalifikationer. Bl.a. gennem en styrkelse af kompetenceafklaring og realkompetencevurdering. Der kan f også igangsættes brancherettede og alternative opkvalificeringsforløb inden for mangelområder. Samarbejder med uddannelser, der kan bidrage til at skabe vækstkritiske kompetencer på mangelområder. Det kan være på forskellige uddannelsesniveauer målrettet både ufaglærte, faglærte og personer med en videregående uddannelse. Initiativet bygger videre på Faglært til Vækst og Efterspørgselsstyret Efteruddannelse af Voksne (fyrtårnsprojekter i Handlingsplan ). KKR Hovedstadens anbefalinger for tværkommunalt samarbejde. De tværkommunale rekrutteringsservices. Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Hovedstaden og RAR Hovedstaden. Forventede effekter Mere koordineret opsøgende indsats fra aktører inden for uddannelse, erhverv og beskæftigelse. Mere efterspørgselsstyret virksomhedsservice, så virksomhederne får bedre adgang til den arbejdskraft, de har brug for og oplever færre problemer med rekruttering. Virksomhederne oplever, at opkvalificering af deres medarbejdere er rettet mod virksomhedernes konkrete behov. Styrket rekrutteringsgrundlag for virksomhederne i forhold til vækstkritiske kompetencer på mangelområder på den korte bane. Nøgletal 54 % af virksomhederne i Region Hovedstaden oplever problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft (Region Hovedstadens Vækstbarometer, 2016). Alene blandt faglærte vil der mangle i hovedstadsregionen i 2020 (SAM-K/LINE). Der er ca fuldtidsledige i alderen 16 år og derover i Region Hovedstaden (Danmarks Statistik, 2016). Involverede parter Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden, Hovedstadens Rekrutteringsservice og Nordsjællands Rekrutteringsservice (dækkende alle regionens kommuner), Væksthus Hovedstaden, Akademikerne samt uddannelsesinstitutioner. Kontakt Mads Monrad Hansen Enhedschef i Vækst og Viden, Region Hovedstaden Tlf.: mads.monrad.hansen@ regionh.dk Dorte Magnussen Specialkonsulent i Vækst og Viden, Region Hovedstaden Tlf.: dorte.magnussen@regionh.dk 9

165 Kompetent arbejdskraft og internationalisering Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -10 af 24 Fyrtårnsprojekt Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter Greater Copenhagen skal være en af de mest attraktive destinationer i Europa for internationale talenter. Projektet vil markedsføre Greater Copenhagen over for internationale talenter og adressere de barrierer, som internationale borgere møder i Danmark. Ved at samle erfarne aktører i Greater Copenhagen skal initiativet skabe løsninger på udfordringerne med f manglende international synlighed, engelsksproget borgerservice, mangel på boliger og internationale skole- og dagtilbud. Der skal opbygges en regional infrastruktur, som understøtter et sammenhængende økosystem for tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af internationale talenter til Greater Copenhagen. Det gøres bl.a. ved en udvidelse af International Citizen Service placeret i International House, så alle services til internationale talenter samles under et tag. Elementer i initiativet Tiltrækning Styrkede og koordinerede tiltrækningsfremstød hos Work in Denmark, Copenhagen Capacity m.fl. på udenlandske topuniversiteter og jobmesser. Styrket opfølgning på tiltrækningsfremstød bl.a. ved bedre opsamling af kandidater med interesse i Greater Copenhagen, og styrket fælles online branding af Greater Copenhagen som karrieredestination i samarbejde med lokalt erhvervsliv. Etablering af et nyt ambassadør-netværk af erfarne epats. Modtagelse Der skal på tværs af kommunegrænserne sikres fælles modtagelsespakker og let tilgængelige services på engelsk gennem: Udbygning af den eksisterende model for kommunalt tilkøb af engelsksproget borgerservice, udbudt af International House, med andre tilbud til kommunerne inden for f kultur, ægtefælleprogrammer og internationale skole- og dagtilbud. Udvikling af nye digitale løsninger til international borgerservice og fastholdelse af talenter. Ny boligplatform, hvor boligudbuddet koordineres og kortlægges med udgangspunkt i boligmassen hos de almene boligselskaber og de store udlejningsselskaber. Fastholdelse Nyt tiltag, hvor internationale skole- og dagtilbud koordineres på tværs af kommunerne. Støtte og udbredelse af de eksisterende netværk og programmer for ægtefæller til talenter. Styrket koordineret indsats i samspil med lokale virksomheder for fastholdelse af udenlandske studerende i Greater Copenhagen efter endt studie. Initiativet bygger videre på Eksisterende indsatser for tiltrækning, modtagelse og fastholdelse, der i dag løftes af bl.a. Copenhagen Capacity, International House, WorkInDenmark, DI, Væksthus Hovedstadsregionen, strukturfondsprojekter samt universiteterne og kommunerne i Greater Copenhagen. Forventede effekter I 2025 skal Greater Copenhagen have forbedret sin position på listen over verdens mest populære karrieredestinationer fra den nuværende plads som nr. 28 til en 20. plads. I 2025 skal antallet af udenlandske studerende, som stadig er i Danmark et år efter endt studie, være øget fra de nuværende 56 % til 70 %. I 2025 skal udenlandske epats blive i Danmark i gennemsnit minimum 4 år. Nøgletal Én højtuddannet udlænding i den private sektor skaber hvert år i gennemsnit en værdi på omkring 1,5 mio. kr. (DI, 2013). Mens Tyskland og Sverige ligger i top 10, kommer Danmark ind på en 27. plads over populære karrieredestinationer (Boston Consulting Group, 2014). I 2025 forudses en mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i Danmark (Engineer the Future, 2015). Involverede parter DTU, KU, DI Global Talent, Copenhagen Capacity, Workin- Denmark East,Væksthus Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk Vidensby, Frederikssund Erhverv, Region Hovedstaden samt følgende kommuner: Ballerup, Gladsae, Hillerød, København og Rudersdal. Kontakt Carsten Krabbe Enhedschef i Vækst og Viden, Region Hovedstaden Tlf.: carsten.krabbe@regionh.dk Kasper Ingeman Beck Konsulent i Vækst og Viden, Region Hovedstaden Tlf.: kbec0033@regionh.dk 10

166 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -11 af 24 Grøn vækst Klimaforandringer kalder på grøn omstilling og klimaberedthed. I 2025 vil hovedstadsregionen være klimaberedt, og i 2050 vil hovedstadsregionen være verdens første metropolregion, som har gennemført en grøn omstilling med et fossilfrit energi- og transportsystem. Målene om CO 2 -reduktion og klimatilpasning kræver samarbejde om fælles strategiske indsatser og tværgående regionale og kommunale investeringer. Greater Copenhagen har en international styrkeposition inden for grøn omstilling med virksomheder og universiteter, der er førende i udviklingen af grønne løsninger. Det giver positive effekter i forhold til klimaforandringer og skaber arbejdspladser, når nye teknologier og processer udvikles og eksporteres. Region Hovedstaden vil både som regional aktør og via egen hospitalsvirksomhed gå forrest og investere i at skabe et fossilfrit energi- og transportsystem i Det er vi i gang med Fossilfrihed og klimatilpasning I Energi på Tværs samarbejder region, kommuner og forsyningsselskaber om grøn omstilling og en fælles vision om at gøre hovedstadsregionens el- og varmeforsyning samt transportsektoren fossilfri i hhv og Regionen går samtidig foran i den grønne omstilling med et mål om at nedbringe CO 2 -udledning fra regionens hospitaler og virksomheder markant frem mod 2025 inden for energi, transport og affaldsressourcer. Der er også behov for en styrket indsats for klimatilpasning, så borgerne, myndighederne og virksomhedernes ejendele sikres bedre mod oversvømmelser. Sammen med kommuner, forsyninger, virksomheder og videninstitutioner har Region Hovedstaden igangsat en række initiativer om forebyggelse, beredskab, politisk dialog samt klimatilpasning som vækstdriver, der bidrager til at nå målet om en klimaberedt region i Ren jord, rent vand og råstoffer Ren jord og rent vand er med til at skabe en grøn region med gode livsvilkår for borgerne. Region Hovedstaden investerer årligt ca. 140 mio. kr. på at sikre ren jord, rent vand og råstoffer til borgere og virksomheder. Råstofplanen muliggør en bæredygtig råstofforsyning i hovedstadsregionen og gennem jordplanen arbejdes der på inden 2025 at sikre 80 % af hovedstadsregionens grundvandsressourcer mod forurening. Det sætter vi i gang i Living Lab for klimatilpasning Samarbejdet mellem region, kommuner, forsyninger og andre nøgleaktører om et Living Lab for klimatilpasning fortsættes. Living Lab'et vil fungere som en levende udstilling og demonstration af gode løsninger, der kombinerer beskyttelse mod skybrud, stormflod og oversvømmelser med fokus på de løsninger, der skaber livskvalitet for borgerne. Samtidig vil Living Lab et arbejde med virksomheder, der vil eksportere løsninger til det internationale marked med det offentlige og videninstitutioner som samarbejdspartnere. Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi Et nyt fyrtårnsprojekt skal bidrage til, at kommuner og virksomheder i Greater Copenhagen bliver bedre rustet til at gribe de muligheder for grøn vækst, der ligger i omstillingen til cirkulær økonomi. Projektet skal styrke erhvervslivets muligheder for at udvikle nye grønne forretningsmodeller og løsninger, der kan eksporteres. Der skal også arbejdes med udvikling af en ressourceeffektiv deleøkonomi, kommunernes indsats for bæredygtig udvikling i forhold til fossilfri energiforsyning og grønne innovative indkøb samt bedre udnyttelse af ressourcer i vand, energi og materialer. 11

167 Grøn vækst Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -12 af 24 Fyrtårnsprojekt Living Lab for klimatilpasning CALL Copenhagen (Climate Adaptation Living Lab for Greater Copenhagen) samler kommuner, forsyningsselskaber, virksomheder, borgere og videninstitutioner om at øge investeringer og eksport af systemløsninger inden for klimatilpasning, så der skabes flere arbejdspladser, og udviklingen af levende og attraktive byer styrkes til glæde for borgerne. CALL udvælger, udvikler, tester, demonstrerer og markedsgør klimatilpasningsløsninger til det nationale og internationale marked og viderebringer denne viden til både offentlige myndigheder og private virksomheder. Når en kommune, forsyning eller virksomhed møder CALL, vil de opleve én indgang til en lang række aktører, der samarbejder i tætte partnerskaber. Via CALL er der let adgang til at udvikle, teste, demonstrere og kvalitetssikre klimatilpasningsløsninger. CALL kan facilitere aktørernes tilbud om f markedsdialog, udarbejdelse af udbudsmateriale til rådgivere og leverandører, udarbejdelse af økonomiske overslag på anlægs- og driftsudgifter samt test af en løsning før implementering. Elementer i initiativet Styrkelse af systemeksport af klimatilpasningsprojekter bl.a. via World Water Congress & Ehibition i København i Etablering og modning af internationale samarbejder for at eksportere klimatilpasningsprojekter til nye markeder. Arbejde på at finde aftaler for alternative finansieringskilder til klimatilpasning af byer. Konsolidering af netværk og samarbejder for at skabe mere fokus på projektudvikling, anlæg og drift af klimatilpasningsløsninger. Fortsættelse af udviklingen af en fælles digital platform til fremvisning af klimatilpasningsprojekter, så der skabes let adgang til erfaringer og overblik over behov for innovation. Videreudvikling af aktiviteter i CALL, herunder de fire labs: Markeds Lab, Development Lab, Demo Lab og et Quality Lab samt et fælles showroom og CALL-sekretariat. Gennemførelse af konkrete projekter med kommuner og forsyninger. Fremme af udvikling og brug af smart teknologi i klimatilpasning og til driftsoptimering af løsninger og infrastruktur. Initiativet bygger videre på Fyrtårnsprojektet fra handlingsplan om klimatilpasning, hvor fase 1 af CALL Copenhagen blev startet op. Igangværende initiativer som VandiByer, regnvandsforum og KLIKOVAND. Kontakt Camilla Lønborg-Jensen Enhedschef i Miljø og Ressourcer, Region Hovedstaden Tlf.: camilla.loenborg-jensen@ regionh.dk Anders Søgaard Specialkonsulent i Miljø og Ressourcer, Region Hovedstaden Tlf.: anders.soegaard@regionh.dk Forventede effekter Borgere i Greater Copenhagen oplever grønnere byer og blå korridorer i landskabet, der binder byer sammen. Kommuner og forsyninger har opnået bedre beslutningsgrundlag for at planlægge, investere i og implementere grønne klimatilpasningsløsninger. Kommuner og forsyninger har øget deres investeringer i klimatilpasningsløsninger inden Greater Copenhagen er internationalt kendt som den klimaberedte region og som indgangen til vand- og byudviklingsmarkedet i EU. Mere end internationale besøgende har besøgt CALL Copenhagen inden Eksport af systemløsninger for klimatilpasning inden Nøgletal Investeringer til klimasikring af hovedstadsregionen forventes at løbe op i et tocifret milliardbeløb over de næste år (HOFOR, 2016). Klimatilpasningsløsninger har et stort eksportpotentiale. I USA forventes klimatilpasning til håndtering af regnvand at udgøre et tocifret milliard beløb i amerikanske dollars i 2030 (Smith Innovation, 2016). Om 30 år vil befolkningstallet i verdens byer være fordoblet fra 3,5 mia. i dag til 7 mia. (FN, 2014). Det rummer et stort potentiale for salg af løsninger, der gør byerne levende, grønne og smarte at bo i. Involverede parter BIOFOS, CLEAN, DAC, DHI, DI, Energi & Vand, Gate 21, HOFOR, KLIKOVAND, Rørcentret, State of Green, Teknologisk Institut, VandiByer, Water DTU, Region Hovedstaden samt følgende kommuner: Allerød, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Gladsae, Glostrup, Helsingør, Hillerød, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk, og Rudersdal. 12

168 Grøn vækst Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -13 af 24 Fyrtårnsprojekt Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi Projektet skal bidrage til, at kommuner og virksomheder i Greater Copenhagen bliver rustet til at gribe de vækstmuligheder, der ligger i omstilling til cirkulær økonomi. Det skal styrke erhvervslivets muligheder for at udvikle nye grønne forretningsmodeller og løsninger, der kan eksporteres. Projektet skal også fremme udviklingen af en ressourceeffektiv deleøkonomi blandt borgere såvel som kommuner og virksomheder. Endelig skal projektet understøtte øget livskvalitet og kommunernes indsats for bæredygtig og ressourceeffektiv udvikling på en række områder som eksempelvis fossilfri energiforsyning, grønne og innovative indkøb samt bedre udnyttelse af ressourcer som vand, energi og materialer. Elementer i initiativet Med afsæt i danske og internationale erfaringer skal initiativet: Styrke en grøn erhvervsudvikling f via virksomhedsforløb med udvikling af cirkulære produkter og forretningsmodeller, kompetenceudvikling af kommunale erhvervsrådgivere og miljøtilsynsførende samt modning og spredning af cases, der demonstrerer den gode forretning i cirkulær økonomi. Bidrage til bedre udnyttelse af energi og materialer f via tværkommunalt og offentligt-privat samarbejde om affaldshåndtering og -forebyggelse, udvikling af fælles vejledninger for kommunal affaldsklassificering samt partnerskaber i Greater Copenhagen om digital platform for udveksling af restenergi, restmaterialer mv. Fremme ressourceeffektive fællesskaber ved at understøtte udvikling af en bæredygtig deleøkonomi til gavn for borgerne, herunder bedre udnyttelse af kommunale bygninger, transportmidler, arealer og udstyr. Understøtte grønne og innovative offentlige indkøb f via pilot- og demonstrationsprojekter, rejsehold og Living Lab for cirkulær økonomi. Her kan hospitaler f bruges som cases for udvikling af cirkulære løsninger ved indkøb af tekstiler, plast mv. Understøtte bæredygtig byudvikling f via partnerskaber om udvikling af grønne smart city-løsninger. Initiativet bygger videre på Bæredygtig Bundlinje, Grøn vækst via grønne forretningsmodeller, Grøn industrisymbiose, Cleantech TIPP, SPP Regions, Rejsehold for grønne indkøb, Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering. Partnerskab om automatiske sorteringsanlæg under Miljøog Fødevareministeriet samt Partnerskab om deleøkonomi med Erhvervsministeriet, Region Sjælland og Københavns Kommune. Kontakt Camilla Lønborg-Jensen Enhedschef i Miljø og Ressourcer, Region Hovedstaden Tlf.: camilla.loenborg-jensen@ regionh.dk Ditte Vesterager Christensen Specialkonsulent i Miljø og Ressourcer, Region Hovedstaden Tlf.: dvc@regionh.dk Forventede effekter Initiativet bidrager til at realisere ReVUS-målet om, at mindst 80 % af regionens affald genanvendes i Hovedstadsregionen bidrager til, at Danmark ligger i top 5 i internationale indekser for grøn økonomi, f Global Green Economy Inde virksomheder har udviklet nye cirkulære produkter eller forretningsmodeller. Fælles løsninger, herunder en markedsplatform, til recirkulering af materialer som plast, tekstiler, organisk affald og byggematerialer. Sparede ressourcer, herunder energi hos virksomheder, offentlige institutioner og borgere bl.a. ved deling af bygninger, transportmidler, arealer og udstyr. Regionen og mindst halvdelen af regionens kommuner har et systematisk samarbejde mellem indkøbere og miljømedarbejdere og anvender metoder og værktøjer, der fremmer grønne og innovative indkøb. Nøgletal Danske industrivirksomheder bruger ca. 252 mia. kr. årligt på indkøb af råvarer og forarbejdede materialer svarende til 45 % af deres samlede budget (Copenhagen Economics og Erhvervsstyrelsen, 2013). Danske virksomheder kan spare 21 mia. kr. om året ved at mindske ressourceforbruget (Syddansk Universitet, 2015). Hver dansker har et klimafodaftryk på 17 ton CO 2, når importerede varer medregnes. 60 % skyldes forbruget af varer og ydelser (CONCITO, 2015). Cirkulær økonomi i Danmark kan øge BNP med op til 1,4 %, øge eksporten med 3-6 %, øge beskæftigelsen med jobs, reducere Danmarks CO 2 -udledning med 3-7 % og reducere ressourceforbruget med op til 50 % for udvalgte materialer (Ellen MacArthur Foundation, 2015). Involverede parter Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Skåne, Allerød, Bornholm, Hvidovre, Høje-Taastrup og Københavns kommuner samt DTU. Yderligere parter forventes involveret i takt med modningen af projektet. 13

169 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -14 af 24 Sund vækst Greater Copenhagen har en international styrkeposition inden for sund vækst. Der er et effektivt offentligt sundhedsvæsen baseret på fri og lige adgang for alle, videninstitutioner i verdensklasse og en internationalt tilknyttet erhvervsklynge, som skaber vækst, arbejdspladser og nye produkter, der er grundlaget for fremtidens behandlinger. Styrkepositionen bygger på en stærk tradition for samarbejde mellem den offentlige sundhedssektor, virksomheder og videninstitutioner. Styrkepositionen er udfordret. Sundhedssektoren er under pres for at levere højere produktivitet og flere og bedre ydelser for de samme penge. Samtidig satser andre lande og metropoler store summer på forskning og tiltrækning af talenter, virksomheder og investeringer. Fælles satsninger på en række områder er derfor nødvendige for at styrke vores position inden for sund vækst. Det er vi i gang med Sund vækst i Greater Copenhagen I samarbejde med universiteter og kommuner arbejder Region Hovedstaden på tværs af videnbyerne i Greater Copenhagen om fælles satsninger om branding, tiltrækning af udenlandske talenter og investeringer. Der arbejdes også på at konsolidere Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) som kernen i samarbejdet om sund vækst-løsninger. Aktører fra hospitalsvæsenet, ældre- og socialområdet samt videninstitutioner skal via dialog om konkrete udviklingsprojekter tilbyde virksomhederne de bedste betingelser for at udvikle, teste og kommercialisere sundheds- og velfærdsløsninger. Derudover arbejdes der med at etablere økosystemer for iværksætteri gennem videreudvikling af samarbejdet om innovations- og inkubatormiljøer mellem universiteter, hospitaler og investorer. Samarbejde om forskning, uddannelse og innovation Samarbejdet mellem videninstitutioner, kommuner, erhvervsliv og regioner styrkes ligeledes inden for uddannelses- og forskningsområdet for at sikre innovation på den lange bane. F styrker Copenhagen Health Innovation (CHI) innovationskompetencer og stimulerer det entreprenante tankesæt blandt studerende, undervisere og sundhedsprofessionelle gennem kurser og uddannelser. Copenhagen Center for Health Technology (CACHET) bidrager til at udvikle den tværvidenskabelige sundhedsteknologiske forskning med henblik på at finde bæredygtige og effektive løsninger på samfundets sundhedsudfordringer. Interreg-samarbejdet om European Spalation Source (ESS) på tværs af Greater Copenhagen har desuden givet de rigtige muligheder for at skabe den forskning og de udviklingsaktiviteter, der på sigt gør det muligt at udnytte ESS til fulde af såvel universiteter, erhvervsliv som det offentlige sundhedssystem. Det sætter vi i gang i Sund vækst via banebrydende teknologier I de kommende år forventes nye teknologier på sundhedsområdet at ændre patienters og borgeres krav og forventninger til det offentlige sundhedssystem. Derfor er der behov for, at hospitaler, kommuner, erhvervsliv og videninstitutioner i Greater Copenhagen sætter mål og skaber en fælles vision for en tværsektoriel indsats om, hvordan og hvilke teknologisatsninger, der skal prioriteres. I fyrtårnsprojektet sættes der også fokus på, hvordan banebrydende teknologier kan omsættes til bedre pleje, behandlinger og nye arbejdspladser. 14

170 Sund vækst Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -15 af 24 Fyrtårnsprojekt Sund vækst via banebrydende teknologier Det offentlige sundhedssystem er under pres bl.a. som følge af den demografiske udvikling. Det nødvendiggør, at det offentlige sundhedssystem er ambitiøst i forhold til at medudvikle og gøre brug af teknologiske løsninger, som kan understøtte forebyggelse, diagnosticering, behandling, pleje, planlægning af behandlings- og plejeforløb og uddannelse. Nye datadrevne it-løsninger kan forandre sundhedssystemet, fordi kognitive teknologier, avanceret maskinlæring, kunstig intelligens mv. forventes at få stor betydning for, hvordan sundhedsydelser fremover tilrettelægges og gennemføres på tværs af hele sundhedsvæsenet og i borgerens eget hjem. Det er nødvendigt, at hospitaler, kommuner, erhvervsliv og videninstitutioner i Greater Copenhagen sammentænker økosystemet, sætter mål og skaber en fælles vision for en tværsektoriel indsats om, hvordan og hvilke teknologisatsninger der skal prioriteres på lang sigt til gavn for borgere, offentlige institutioner og erhvervsliv. Den fortsatte udvikling af projektet vil ske med fokus på sikkerhed og beskyttelse af patientoplysninger ved anvendelsen af nye teknologier. Elementer i initiativet Kortlægning af de teknologiske potentialer og barrierer ved nye datadrevne it-løsninger inden for sundhedsområdet samt behovsafdækning i regioner og kommuner. Identificering af eksisterende, nationale og internationale udviklingsprojekter med henblik på at bygge videre på disse. Målet er udvikling og test af konkrete nye datadrevne it-løsninger som f sensorteknologi og scanningsteknologi inden for og på tværs af sektorer. Herunder også undersøge og teste, hvilke nye kompetencer hos sundhedspersonalet og hvilke organisatoriske ændringer der påkræves for, at de nye teknologier på sigt kan tages i brug. Afsøgning af muligheder for at generere nye data og/eller bruge de data, der genereres på baggrund af nye teknologier på tværs i sundhedsvæsenet. Anbefalinger og fælles vision for, hvordan nye datadrevne it-systemer kan udvikles og tages i brug i kommuner, regioner og videninstitutioner og komme borgere og patienter til gavn. Herunder anbefalinger til, hvilke kompetencer sundhedsvæsenet bør etablere i kontakt med erhvervslivet. Initiativet bygger videre på Copenhagen Science Region og Copenhagen Healthtech Cluster (fyrtårnsprojekter i Handlingsplan ). Sundhedsplatformen og Steno Diabetes Center Copenhagen med deres nye måder at anvende data og teknologi på. Den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin samt eksisterende og planlagte initiativer i kommunalt regi. Kontakt Jesper Allerup Enhedschef i Mobilitet og Teknologi, Region Hovedstaden Tlf.: jesper.allerup@regionh.dk Forventede effekter I 2018 mindst 5 bud på kommende, succesfuld integration af moderne teknologiske løsninger i sundhedsuddannelserne, som vil styrke fundamentet for et stærkere sundhedssystem. Et etableret samarbejde i 2018 mellem sektorer, erhvervsliv og videninstitutioner. Styrket samarbejde i hovedstadsregionen med mindst 10 private it-leverandører, der vil øge den gennemsnitlige private produktivitet og beskæftigelsen inden for nye datadrevne it-løsninger. Indgåelse af 5 større offentlige-private forsknings- og innovationssamarbejder eller testsamarbejder inden 2018 i hovedstadsregionen. Nøgletal Gruppen af +70-årige stiger med 66 % i perioden samtidig med at gruppen af 0-69-årige falder med knap 1 %. Samlet stiger befolkningstallet med 8 %. Færre borgere skal altså tage sig af flere (National handlingsplan for udbredelse af telemedicin, 2012). Den teknologiske udvikling har en hastighed, et omfang og systemiske effekter, som mange kalder den fjerde industrielle revolution (World Economic Forum, 2016). Kunstig intelligens og avanceret maskinlæring er nogle af de teknologier, der kommer til at forandre den enkelte borgers liv, erhvervslivet og den globale økonomi radikalt (McKinsey 2013, Gartner, 2016, PWC 2016). Involverede parter Metropol, UCC, KEA, CBS, DTU, CBS, Copenhagen Health Innovation, Copenhagen Healthtech Cluster, Copenhagen Center for Health Technology, Region Hovedstaden samt følgende kommuner: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, København og Rudersdal. 15

171 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -16 af 24 Kreativ vækst Dansk design, arkitektur og mode er kendt i hele verden, og computerspil, film- og tv-produktion udgør kæmpe eksportsuccesser, og er en vigtig del af regionens brand. Ligeledes har Michelin-restauranter og store events også sat regionen på verdenskortet. De kreative erhverv og turismen er afgørende for, at Greater Copenhagen gentagne gange topper de internationale lister som et af verdens mest attraktive steder i verden at bo, leve og besøge. Kreativ vækst og øget turisme kommer dog ikke af sig selv. Derfor skal indsatsen styrkes på tværs af regionen i et samspil mellem kommuner og erhvervene til gavn for jobskabelsen og borgernes livskvalitet. Det er vi i gang med Turismen er et vigtigt væksterhverv Gennem Wonderful Copenhagen arbejdes der på at tiltrække flere internationale turister til Greater Copenhagen. Sammen med en række kommuner og Wonderful Copenhagen arbejder Region Hovedstaden især med tiltrækning af flere kinesiske turister. Der ligger et stort vækstpotentiale i, at andelen af kinesere, der rejser udenlands er stærkt voksende, og at kinesiske turister bruger flere penge end gennemsnittet. Flere arbejdspladser i digitale visuelle industri Der arbejdes på flere fronter med at skabe vækst og arbejdspladser i de kreative erhverv i Greater Copenhagen. Bl.a. har Interactive Denmark til formål at øge antallet af beskæftigede i særligt de mindre virksomheder inden for den digitale indholdsproduktion. Indtil videre har Interactive Denmarks arbejde bidraget til skabelsen af over 270 nye arbejdspladser i den digitale indholdsproduktions kernevirksomheder. Gennem Copenhagen Film Funds arbejde er der også tiltrukket internationale film- og tv-produktioner og fastholdt nationale produktioner. Internationale events Afviklingen af de store, internationale events i hovedstadsregionen tiltrækker mange tusinde internationale turister, der bidrager til vækst og beskæftigelse i turismesektoren og detailhandlen i hele regionen. Region Hovedstaden har medvirket til afholdelsen af en international Shakespeare festival på Kronborg i 2016 og til at EM i svømning 2017 og VM i Ishockey 2018 afholdes i hovedstadsregionen. Det sætter vi i gang i Vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren Der er i disse år en stor og voksende efterspørgsel efter økologi, kvalitetsfødevarer og lokale fødevarer. Både de private forbrugere og restaurationsbranchen ønsker flere friske og lokale fødevarer, som har en fortælling og bygger på kvalitet og lokal identitet. Unikke, lokale kvalitetsprodukter giver derudover producenterne en bedre pris end traditionelle industrielle råvarer. De regionale producenter har vanskeligt ved at afsætte deres økologiske varer og øvrige kvalitetsfødevarer, og det hæmmer deres vækstmuligheder. Fyrtårnsprojektet skal bl.a. bidrage til et forbedret regionalt fødevaresystem, hvor producenterne i regionen får lettere ved at afsætte deres varer til restauranter, detailhandel og borgere i regionen. 16

172 Kreativ vækst Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -17 af 24 Fyrtårnsprojekt Vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren Greater Copenhagen er ved at blive forvandlet til en international madmetropol, hvilket skaber øget livskvalitet for borgerne og nye forretningsmuligheder inden for turisme og oplevelser for regionens landmænd, fødevarevirksomheder, restauratører og kreative iværksættere. Hvis vi skal lykkes med at realisere de nye muligheder, skal økosystemet som helhed fungere fra produktion over forarbejdning til afsætning. De lokale producenters varer skal flyde lettere fra mark og vand til byerne, f ved at økologiske producenter sælger direkte til detailhandlen eller borgerne. Fyrtårnsprojektet skal bl.a. fokusere på øget offentlig efterspørgsel efter økologiske fødevarer, opbygning af viden om regionens fødevaresystem og etablering af en fælles platform for producenter og aftagere. De nævnte elementer skal alle finde sted i regi af Madfællesskabet. Derudover skal Madfællesskabet kobles sammen med projekter, der tilbyder udvikling af forretningskompetencer til mindre virksomheder. Der skal desuden opbygges en bedre infrastruktur, som skaber bedre sammenhæng og udnytter synergien mellem by, land og vand i Greater Copenhagen. Elementer i initiativet Etablering af Madfælleskabet som en fælles platform. Flere offentlige køkkener forpligter sig på omstilling til 30 %, 60 % eller 90 % økologi. Ny infrastruktur der kobler by og land. F ensartede modeller for udrulning af madmarkeder ved lokale supermarkeder, lokale varer i supermarkedskæderne eller lokale fødevarer til restauranter. Copenhagen Cooking & Food Festival som løftestang for lokale produkter for at skabe yderligere fokus på økologi, regionale specialiteter, restaurationer og kulturturisme. Standardmodel for offentlige-private partnerskaber på fødevareområder. Kobling af Madfællesskabet med de store fødevaresatsninger, som er besluttet i Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland. Initiativet bygger videre på Fødevareprojekter i kommuner og region, f urban farminginitiativer, Smag på Nordsjælland, Madkulturen, Copenhagen Cooking & Food Festival. Aktiviteter iværksat i Greater Copenhagen og i Vækstforum Sjælland og Vækstforum Hovedstaden samt initiativer igangsat om lokale madmarkeder i bl.a. Københavns og Albertslund kommuner. Udvikling af standardkontrakter og -modeller i eksisterende kommunale indkøbsfællesskaber med henblik på at tilgodese lokale producenter. Involverede parter Københavns Madhus, Smag på Nordsjælland, Spisekammer Halsnæs. Horesta, Væksthus Hovedstaden, Region Hovedstaden samt følgende kommuner: Albertslund, Bornholm, Dragør, Egedal, Gribskov, Halsnæs, København og Lejre. Forventede effekter I 2020 er 20 kommuner på minimum bronze-økologimærket i Fødevarestyrelsens certificering. I 2020 er 10 kommuner og regioner med i Madfællesskabet. I 2020 indkøber kommuner og regioner i Greater Copenhagen inden for de eksisterende standardaftaler mindst 15 % økologiske fødevarer fra lokale producenter og virksomheder. Beskæftigelsen i den danske del af Greater Copenhagens fødevareklynge og hotel- og restaurantbranche er vokset med 10 % i I 2020 har Copenhagen Cooking & Food Festival besøgende gæster. Mindst 10 % af aktiviteterne foregår hos producenter uden for København, f hos Smag på Nordsjælland-producenterne. Nøgletal Den danske fødevareklynge skabte i 2014 ca job, heraf mange i det såkaldte Udkantsdanmark (Landbrug & Fødevarer, 2016). Den danske fødevareklynge tegner sig i 2015 for 24 % af vareeksporten fra Danmark (Fødevareministeriet, 2016). Copenhagen Cooking & Food Festival 2016 havde mere end 280 arrangementer og deltagere mod kun solgte billetter i 2015 (Copenhagen Cooking & Food Festival, 2016). Restaurationsbranchen har i de første 6 måneder af 2016 skabt nye job (Danmarks Statistik, 2016). Kontakt Mads Monrad Hansen Enhedschef i Vækst og Viden, Region Hovedstaden Tlf.: mads.monrad.hansen@ regionh.dk Karsten Bruun Hansen Chefkonsulent i Vækst og Viden, Region Hovedstaden Tlf.: kartsen.bruun.hansen@ regionh.dk 17

173 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -18 af 24 Smart vækst Hele verden står over for en voldsom urbanisering, hvor flere og flere vil bo i metropoler og storbyer. Det stiller betydelige krav til den offentlige infrastruktur i byen og nødvendiggør, at moderne teknologi bruges til at indrette byerne bedre. For eksempel intelligent elforsyning, smarte trafiksystemer og affaldsbeholdere, der får energi fra solceller og kommunikerer om, hvornår de skal tømmes. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Samtidig har Greater Copenhagen med mange års innovativ byudvikling gode forudsætninger for at blive et af verdens førende udviklingscentre for intelligente og smarte byer. Det kræver en sammenhængende datainfrastruktur i hovedstadsregionen i tæt samarbejde med kommuner og øvrige aktører. Det er vi i gang med Regional bredbånds- og mobildækning og smart udnyttelse af data Region Hovedstaden gennemfører to analyser, der skal komme med anbefalinger til forbedringer af wifi-net til turister, bedre mobil og bredbåndsdækning samt styrket digital infrastruktur til smart city-løsninger. Analyserne skal også kortlægge eksisterende smart city-indsatser og komme med anbefalinger til, hvordan de bedst understøttes og videreudvikles i forhold til at styrke digitale kompetencer, øget brug af data og smart city-løsninger. I forbindelse med Loop City er Region Hovedstaden i dialog med bl.a. forsyningsselskaber om, hvordan der eventuelt kan etableres supplerende digital infrastruktur samtidig med etableringen af Letbanen langs Ring 3. Greater Copenhagen-projektet Lighting Metropolis er med Interreg-finansiering i fuld gang med at udvikle den samlede region til et levende laboratorium for lys, bl.a. med smarte løsninger til belysning og intelligent teknologi i f skoler, parker og hospitaler. Deleøkonomi og små og mellemstore virksomheders digitalisering For at fremme udbredelsen af deleøkonomi i Greater Copenhagen er et partnerskab mellem Erhvervsministeriet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, kommuner m.fl. under etablering. I projektet Smart Innovation, som Vækstforum Hovedstaden har været med til at igangsætte, gennemgår over 60 små og mellemstore virksomheder et forløb, hvor de udvikler et højteknologisk koncept eller en prototype i tæt samarbejde med forskere fra DTU. Det sætter vi i gang i Smart Greater Copenhagen Der er behov for at samle relevante parter i hovedstadsregionen og Greater Copenhagen om en fælles langsigtet strategi for smart vækst. Det vil sige en strategi for, hvordan digitale løsninger skal bidrage til at løse samfundsmæssige problemer. Strategien skal etablere et fælles billede af udfordringer, vision, mål og indsatser samt potentialer for at udvikle smarte og bæredygtige byer. Strategien skal have international gennemslagskraft og gøre Greater Copenhagen til en globalt førende hub for smart vækst. Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen Region Hovedstadens arbejde med at styrke den samlede digitale infrastruktur, styrke digitale kompetencer, anvendelse af data og smart teknologi bliver videreudviklet på baggrund af de eksisterende fyrtårnsprojekter på området. Målet er at løse regionens udfordringer med bl.a. trafik, klima og sundhed med anvendelse af smart teknologi og at skabe de bedste rammer for udvikling af mere sammenhængende digitale systemer, automatiseringer og kunstig intelligens (AI), som kan skabe øget vækst og arbejdspladser. Udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger Region Hovedstaden, KU, DTU og en række andre parter arbejder sammen om at udnytte potentialerne i de to forskningsanlæg ESS og MAX IV i Lund og gøre hovedstadsregionen og hele Greater Copenhagen til en global udviklingshub for materialeinnovation. Der etableres et MAX IV-datacenter på DTU og KU, hvor der bl.a. vil blive udviklet løsninger, som vil kunne overføres til smart vækst-området. Centret forventes ligeledes at bidrage med konkrete løsninger til bl.a. en sammenhængende datainfrastruktur og bedre løsninger til en intelligent elforsyning og smarte trafiksystemer.

174 Smart vækst Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -19 af 24 Fyrtårnsprojekt Smart Greater Copenhagen Formålet med projektet er at skabe en fælles langsigtet smart vækst-strategi, der kan sætte retning for hvordan digitale løsninger skal bidrage til løsningen af samfundsmæssige problemer i Greater Copenhagen til gavn for borgere, myndigheder og erhvervsliv. Strategien skal gennem en markant satsning på smarte løsninger imødegå morgendagens udfordringer og forandringer som følge af megatrends som f urbanisering, demografiske forandringer, ressourceknaphed, automatisering, kunstig intelligens, robotteknologi og nye disruptive og deleøkonomiske forretningsmodeller. Projektet skal bidrage til at fastholde og videreudvikle Greater Copenhagens placering blandt verdens mest smarte og grønne metropolregioner med høj livskvalitet og vækst for borgerne. Elementer i initiativet Udvikling af en fælles strategi, der er bredt politisk forankret, og som samler parterne om et fælles billede af udfordringer, vision, mål og indsatser samt potentialer for at udvikle smarte og bæredygtige byer med et klart link til Greater Copenhagen-arbejdet. Centrale samfundsudfordringer som fremkommelighed, støj og luftforurening, klimaudfordringer og energi- og ressourceeffektivitet adresseres. Strategien skal sætte fokus på, hvordan det offentlige kan styrke rammevilkår og fælles standarder for at anvende offentlige data, samarbejde om digitale løsninger og kompetencer samt dokumentere business cases. Herunder effekter og kvalitet af smarte digitale løsninger, markedsføring og skalering af løsninger, anvendelse af nye OPI- og finansieringsmodeller mv. Styrkelse af internationale partnerskaber og alliancer gennem fælles læring og projekter med andre frontløberbyer og -regioner inden for det smarte og digitale område. Udvikling af konkrete initiativer, der kan understøtte Greater Copenhagen som et område, der er på forkant med udviklingen af disruptive og deleøkonomiske forretningsmodeller, som også kan løse regionale udfordringer og skabe øget vækst. Strategiprocessen udføres i samskabende processer mellem borgere, kommuner, erhvervsliv og øvrige interessenter. Initiativet bygger videre på DOLL Living Lab, Copenhagen StreetLab og Smartcity Cypersecurity Lab (SCL). Nationale tiltag som OpenDataDK, digitaliseringsstrategi, deleøkonomisk strategi, Smart City-netværket. Partnerskab mellem Erhvervsministeriet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, kommuner m.fl., der skal fremme udbredelsen af deleøkonomi. Involverede parter Forventede effekter Mere end 75 % af kommunerne i regionen har i 2020 en smart city-strategi/handlingsplan, som understøtter et Smart Greater Copenhagen. Mere end halvdelen af kommunerne i regionen har i 2020 implementeret mindst én smart city-løsning inden for f mobilitet, energi og belysning. Greater Copenhagen er blandt verdens 10 bedste steder for udvikling og test af digitale smart city-løsninger. Greater Copenhagen er i 2025 i top 5 i Europa for tiltrækning af internationale digitale virksomheder og investeringer. Beskæftigelsen inden for smart vækst-virksomheder i Region Hovedstaden er minimum tredoblet i Nøgletal Markedet for smart city-løsninger vil globalt vokse med 14 % årligt fra (Grand View Research, 2014). Beskæftigelsen i smart vækst-virksomheder i Region Hovedstaden voksede med 60 % fra (Copenhagen Capacity, 2014). 19 % af investeringerne i de nordiske lande har det sidste 2½ år (2014-medio 2016) haft sit udspring i smart city, og i 2015 var væksten i smart city investeringer på 171 % (Den norske netbank DNB, 2016) Den globale omsætning i deleøkonomi inden for 5 nøglesektorer; rejser, biler, finans, rekruttering og musik/tv, vil stige fra 15 mia. $ i 2015 til 335 mia. $ i 2025 (PwC, 2015). Kontakt Jesper Allerup Enhedschef i Mobilitet og Teknologi, Region Hovedstaden Tlf.: jesper.allerup@regionh.dk Henrik Madsen Chefkonsulent i Mobilitet og Teknologi, Region Hovedstaden Tlf.: henrik.madsen@regionh.dk CLEAN, Copenhagen Capacity, Gate 21, Loop City, Væksthus Hovedstaden, Region Hovedstaden samt følgende kommuner: Albertslund, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Gentofte, Gladsae, Helsingør, Høje-Taastrup, København, Tårnby og Vallensbæk. 19

175 Smart vækst Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -20 af 24 Fyrtårnsprojekt Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen Formålet med projektet er at etablere en samlet digital infrastruktur, hvor borgere, virksomheder og turister, men også robotter har god adgang til internettet overalt via en tidsvarende mobil- og bredbåndsdækning. Sikker adgang til åbne data, der beskytter private oplysninger, er også helt afgørende for udvikling af smarte og deleøkonomiske løsninger, som kan understøtte grøn omstilling og vækst. Etablering af digital infrastruktur skal ligeledes bane vejen for løsninger, som kan gøre hverdagen nemmere og bedre for borgerne og øge livskvaliteten f med smart transport og intelligent sundhedsteknologi. Elementer i initiativet Samarbejde med kommuner, telebranche og andre aktører om at udbrede og markedsføre den udviklede wifi-løsning i Greater Copenhagen til borgere, turister og forretningsdrivende. Samarbejde med staten, kommuner og teleselskaber om løsningsmodeller for at udvikle og udbrede en mere sammenhængende digital infrastruktur. Borgere, virksomheder og turister skal have god adgang til internettet overalt via en tidsvarende mobil- og bredbåndsdækning, der samtidig understøtter smart city-løsninger, deleøkonomi samt digitalisering i små og mellemstore virksomheder. Videreudvikling af det fælles kommunale-regionale datahub og kompetencecenter. Bl.a. ved at fremme en større udnyttelse af offentlige data, der opsamles og frisættes, samt ved at styrke de digitale kompetencer i kommuner og virksomheder. I den forbindelse skal der udvikles sikre og brugervenlige digitale løsninger for borgere og virksomheder, som beskytter private oplysninger. Det fælles datahub og kompetencecenter skal understøtte et bedre samarbejde mellem eksisterende smart city-indsatser, living labs som drivkraft, fælles udbud mv. i Greater Copenhagen samt internationale partnerskaber. Initiativet bygger videre på DOLL Living Lab og Copenhagen Solutions Lab og StreetLab, som udvikler og tester intelligente byløsninger baseret på forskellige telekommunikationsløsninger. Smartcity Cybersecurity Lab (SCL) der arbejder på, at byernes smart city-løsninger er sikre og robuste og understøtter sikker brug af byernes data og borgernes tryghed og trivsel i kommuner såvel som erhvervsliv. Udvikling af fælles datahub og Copenhagen wifi (fyrtårnsprojekter i Handlingsplan ). Sikring af tæt sammenhæng med Greater Copenhagen projekterne Lightning Metropolis og Digital infrastruktur. Arbejdet i styregruppen for Loop City Digital Infrastruktur og rapporten, Digital infrastruktur i Loop City, udarbejdet af COWI i juni Forventede effekter I 2020 har alle boliger og virksomheder i den danske del af Greater Copenhagen adgang til en god mobildækning og en bredbåndshastighed på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Andelen af virksomheder som anvender big data og udnytter digitaliseringens fordele stiger med mindst 10 % årligt. I 2020 deler 75 % af regionens kommuner data via den fælles datahub (herunder OpenData.dk og City Data Echange). Der er en høj tillid blandt borgere og virksomheder til sikkerhed og beskyttelse af private oplysninger ved anvendelsen af smarte byløsninger. Nøgletal I 2020 vil 20,8 mia. enheder være forbundet til internet, som bidrager til stadig stigende mængder af data (Gartner, 2015). 40 til 60 % af de smarte byløsninger skal kunne tale sammen for at høste den potentielle værdi (McKinsey Global Institute, 2015). Flere kommuner i Greater Copenhagen er underforsynet med hurtige fiberforbindelser (Cowi, 2016). Involverede parter CBS, DTU, KU, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Horesta, Prosea, Teleindustrien, CLEAN, Copenhagen Capacity, Gate 21, HO- FOR, Smartcity Cybersecurity Lab, Region Hovedstaden, KL samt følgende kommuner: Albertslund, Ballerup, Bornholm, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Gentofte, Halsnæs, Helsingør, Høje-Taastrup, København og Vallensbæk. Dertil kommer en række virksomheder. Kontakt Pia Nielsen Enhedschef i Mobilitet og Teknologi, Region Hovedstaden Tlf.: pia.nielsen.06@regionh.dk Henrik Aagaard Johanson Chefkonsulent i Mobilitet og Teknologi Region Hovedstaden Tlf.: henrik.johanson@regionh.dk 20

176 Smart vækst Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -21 af 24 Fyrtårnsprojekt Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger Det vil give danske virksomheder store konkurrencefordele, hvis Greater Copenhagen stiller de bedste betingelser til rådighed for materialeinnovation. Etableringen og åbningen af forskningsfaciliteten MAX IV i 2016 og ESS i 2023 i Lund giver nogle helt særlige muligheder for at gøre Greater Copenhagen til et udviklingshub for materialeløsninger. Faciliteterne giver mulighed for at analysere materialer ned i detaljer på atom-niveau, hvilket skaber ny viden i verdensklasse om, hvordan materialer reagerer ved forskellige påvirkninger, og her er DTU og KU stærke spillere. Industrien har store forventninger til mulighederne, og hvis man forstår at bakke op fra offentlig side med de rigtige rammebetingelser, kan resultatet blive markante vækstmuligheder med spill-over effekter til hospitalsområdet, velfærdsteknologi og big data/smart vækst-områderne. Samtidig skaber etableringen af MAX IV og ESS mulighed for at tiltrække store internationale begivenheder, der også kan bidrage til at gøre Greater Copenhagen til international videnhub for materialeinnovation. Elementer i initiativet Et MAX IV-datacenter på DTU og KU som understøtter MAX IV i databehandlingen på ca. 20 % af deres forskningseksperimenter. Hjælp til danske virksomheder i anvendelsen af de muligheder, der ligger i MAX IV. Udvikling af teknologier på billedbehandlingsområdet med synergieffekter til hospitalssektoren, der bl.a. kan løfte niveauet ift. diagnosticering. Datacenteret vil desuden udvikle løsninger og algoritmer, som kan overføres til big data/smart vækst og velfærdsteknologi som f hjælpemidler til en større grad af diagnosticering og behandling i patientens eget hjem. Virksomhedsklynge omkring databehandling. Erfaringer viser, at opbygning af nye kompetencer på dataområdet på universiteterne medfører opstart af nye virksomheder, hvor forskerne kommercialiserer deres nye viden. Markedsføring af Greater Copenhagen som videnshub for materialeinnovation bl.a. med henblik på at få tiltrukket det europæiske Big Science Business Forum (BSBF) i 2017 samt afholdelsen af konferencen The Bridge, der har fokus på løsning af globale udfordringer med ESS og MAX IV som værktøjer. Initiativet bygger videre på Regeringens nationale ESS-strategi. Interreg-projekt om ESS og MAX IV. Kontakt Forventede effekter Økosystem for udnyttelsen af ESS/MAX IV, herunder et datacenter for MAX IV i Danmark. 250 danske virksomheder anvender ESS/MAX IV-økosystemet, herunder MAX IV-datacentret i Danmark. 25 nye virksomheder er opstået som følge af ESS/MAX IV-økosystemet, herunder datacentret med en samlet omsætning på minimum 150 mio. kr. 50 internationale virksomheder anvender årligt ESS/MAX IV-økosystemet, herunder MAX IV-datacentret i Danmark. 5 internationale virksomheder flytter til hovedstadsregionen som følge af internationalt materialehub. 25 danske virksomheder leverer varer og/eller tjenesteydelser til ESS eller en anden europæisk storskalafacilitet. Branding af Greater Copenhagen som International hub for materialevidenskab, hvor der findes løsninger på globale udfordringer. Nøgletal Med de rette tiltag kan ESS og MAX IV genere en årlig vækst på op til 3 mia. kr. i hovedstadsregionen (Copenhagen Economics, 2014). ESS og MAX IV har et samlet konstruktionsbudget på 18 mia. kr. samt et årligt vedligeholdelsesbudget på 1 mia. kr. (ESS, 2015) Det globale marked for konstruktion og vedligehold af storskalaanlæg er på ca. 300 mia. kr. (Big Science Sekretariatet, 2014). Jesper Allerup Enhedschef i Mobilitet og Teknologi, Region Hovedstaden Tlf.: jesper.allerup@regionh.dk Jakob Øster Specialkonsulent i Mobilitet og Teknologi, Region Hovedstaden Tlf.: jakob.oester@regionh.dk Involverede parter Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Region Skåne, Malmø Stad, DTU, KU, DI, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet, Big Science-sekretariatet og MAX IV. 21

177 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -22 af 24 Om den regionale vækstog udviklingsstrategi Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi fra 2015 tager udgangspunkt i en ambitiøs politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Visionen realiseres gennem fokuserede investeringer inden for to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer. Under hvert rammevilkår og strategiske væksttema beskrives regionale udfordringer, målsætninger og investeringer. Målsætninger og investeringer, som tilsammen bidrager til at realisere visionen for hovedstadsregionen og Greater Copenhagen. 1 fælles vision Vision Retning 2 rammevilkår Effektiv og bæredygtig mobilitet Udfordringer Mål Investeringer Kompetent arbejdskraft og internationalisering Udfordringer Mål Investeringer 4 væksttemaer Sund vækst Udfordringer Mål Investeringer Grøn vækst Udfordringer Mål Investeringer Kreativ vækst Udfordringer Mål Investeringer Smart vækst Udfordringer Mål Investeringer 2 handlingsplaner Konkrete initiativer Ansvar Investering Tidshorisont 22

178 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -23 af 24 Foto: Metroselskabet/Søren Hytting

179 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 8 - Side -24 af 24 Sammen skaber vi resultater Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Tlf regionh@regionh.dk

180 Sag nr bilag 9 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 9 - Side -1 af 2 Teknisk ændringsforslag til bilag 6 til sagen om udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Administrationen foreslår nedestående ændringer indført på baggrund af dialog med projektets partnerkreds. Uddybende beskrivelse af fyrtårnsprojektet Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen Beskrivelse af initiativet Projektet skal adressere de udfordringer, som Region Hovedstaden ligesom resten af verden står overfor med urbanisering, hvor flere og flere vil bo i metropoler. Det stiller betydelige krav til den offentlige infrastruktur i byen og nødvendiggør, at moderne teknologi bruges til at indrette byerne bedre. Derudover er der behov for nye innovative løsninger på samfundsudfordringer med bl.a. grøn omstilling, bedre udnyttelse af ressourcer, men også at virksomhedernes konkurrenceevne styrkes på det digitale område. Virksomhedernes konkurrenceevne er bl.a. betinget af adgang til en sikker og tidssvarende digital infrastruktur, øget digitalisering, adgang til offentlige data og de nødvendige digitale kompetencer. Formålet med fyrtårnsprojektet er at etablere en samlet digital infrastruktur, hvor borgere, virksomheder og turister, men også robotter har god adgang til internettet overalt via en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning. Målene i projektet er at etablere en fælles datahub, som kan fremme udviklingen af datadrevne digitale løsninger, skabe sikker adgang til åbne data, der beskytter private oplysninger og udvikle smarte løsninger, som kan understøtte grøn omstilling, vækst og digital jobskabelse. Etableringen af den digitale infrastruktur skal bane vejen for løsninger, som kan gøre hverdagen nemmere og bedre for borgerne og øge livskvaliteten f.eks. ved at udvikle smarte transportløsninger og intelligent sundhedsteknologi. Elementerne i fyrtårnsprojektet bygger videre på indsatsen fra fyrtårnsprojekterne i Handlingsplan vedr. Copenhagen WiFi og tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning samt Udvikling af fælles datahub. Udvalgte elementer i initiativet Fyrtårnsprojektet gennemføres i tre spor: Datahub: Der igangsættes en markedsdialogdialog med relevante aktører med henblik på at etablere en tværkommunal dataplatform/datahub til opsamling af bl.a. realtidsdata, og som bygger videre på eksisterende dataindsatser, herunder OpenDataDK og City Data Echange. Forud for dialogen afklares udfordringer og ønsker til platformen blandt de deltagende partnere, som tager udgangspunkt i eksisterende og centrale dataprojekter i Greater Copenhagen, bl.a. i Loop City-samarbejdet (et samarbejde mellem 10 kommuner om fælles by- og erhvervsudvikling langs ring 3). Indsatsen forløber i perioden Copenhagen WiFi: På baggrund af den gennemførte Copenhagen WiFi-analyse igangsættes en markedsdialogdialog om den anbefalede fælles WiFi-loginløsning.

181 Punkt nr. 4 - Udmøntning af midler til den regionale vækst- og udviklingsstrategi for 2017 Bilag 9 - Side -2 af 2 Løsningen giver mulighed for at ikke kun turister, men også sensorer, ting og robotter kan få adgang til internettet. Der gennemføres evt. en fælles udbudsproces for etablering af de fælles elementer i løsningen. Indsatsen forløber i perioden Mobil- og bredbåndsdækning: På baggrund af det eksisterende og eventuelt yderligere kortlægningsarbejde tager kommunerne i Nordsjællands Digitaliseringssamarbejde (et samarbejde mellem syv nordsjællandske kommuner) og andre interesserede kommuner en dialog med telebranchen og eventuelle investorer om modeller for at lukke identificerede huller i mobil og bredbåndsdækningen samt om at etablere fælles rammebetingelser for udrulning af mobil og bredbånd. Indsatsen forløber i perioden Partnerkredsen Kommuner: Loop City: Albertslund, Brøndby, Gladsae, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk. Nordsjællands Digitaliseringssamarbejde: Gribskov, Frederikssund, Halsnæs, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Hillerød samt Egedal, Frederiksberg, Høje-Taastrup og København Labs: City Data Echange, OpenDataDK, DOLL Living Lab, Smartcity Cybersecurity Lab Øvrige deltagere: Gate 21, CLEAN, IoT-Denmark, TDC, HORESTA, Wonderful Copenhagen, Zibra, DTU Økonomi og projektperiode Projektet løber i perioden og har følgende budget: Budget for projektet Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen ReVUS-midler 5 mio. kr. Medfinansiering fra 5 mio. kr. kommuner og andre aktører Evt. medfinansiering 0 mio. kr. fra fonde Samlet budget 10 mio. kr. Fyrtårnsprojektets bidrag til opfyldelse af ReVUS-målsætningerne Det vurderes, at fyrtårnsprojektet vil bidrage til at nå målsætningen om, at alle boliger og virksomheder i den danske del af Greater Copenhagen i 2020 har adgang til en god mobildækning og en bredbåndshastighed på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Derudover vil projektet bidrage til, at flere af regionens kommuner deler data via den fælles datahub, herunder OpenData.dk og City Data Echange. Desuden vil initiativet bidrage til, at der er en høj tillid blandt borgere og virksomheder til sikkerhed og beskyttelse af private oplysninger ved anvendelsen af smarte byløsninger. Det vurderes, at indsatsen understøtter ReVUS-visionen om en grøn og innovativ metropol og målsætningerne om at skabe et mere effektivt samfund, hvor der investeres i smarte digitale løsninger at andelen af virksomheder, som udnytter fordelene ved digitalisering stiger årligt at Region Hovedstaden går forrest i at udvikle hjælpemidler og services, der giver den enkelte borger højere livskvalitet.

182 Punkt nr. 5 - Udmøntning af anlægsmidler til Lokalbanerne i 2017 Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling Transportteamet BILAG 1 Kongens Vænge Hillerød Web Til: TMU, FU og RR Journal nr.: Dato: 23. marts Optimering af stationsplaceringer (projektforslag) a) Laugø Helsinge N b) Brødeskov Nørre Herlev c) Kronborg v. Kulturværftet 2. Renovering af perroner på Frederiksværk st. 3. Skinneudveksling på Gribskovbanen 4. Udveksling af sporskifter og skinnekryds på Gribskovbanen 3 1a 1c 4 2 1b Oversigtskort over Region Hovedstadens lokalbaner i Nordsjælland samt placering af nye projekter. Rød: Frederiksværkbanen Grøn: Gribskovbanen og Hornbækbanen Gul: Lille Nord

183 Punkt nr. 5 - Udmøntning af anlægsmidler til Lokalbanerne i 2017 Bilag 1 - Side -2 af 3 a) Laugø Helsinge N a) Brødeskov Nørre Herlev Side 2

184 Punkt nr. 5 - Udmøntning af anlægsmidler til Lokalbanerne i 2017 Bilag 1 - Side -3 af 3 b) Kronborg v. Kulturværftet Side 3

185 Punkt nr. 5 - Udmøntning af anlægsmidler til Lokalbanerne i 2017 Bilag 2 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Transportteamet BILAG 2 Til: FU og RR - Udmøntning af anlægsmidler til Lokalbanerne i 2017 Kongens Vænge Hillerød Web Journal nr.: Dato: 3. maj 2017 Forklaring på skinneudveksling En skinneudveksling er, når man blot udskifter de slidte skinner med nye skinner, men bibeholder sveller og underbygningen (skærver og grus mv.). Foto:

186 Punkt nr. 6 - Aftale om medfinansiering fra Hørsholm Kommune af den regionale buslinje 375R Bilag 1 - Side -1 af 3

187 Punkt nr. 6 - Aftale om medfinansiering fra Hørsholm Kommune af den regionale buslinje 375R Bilag 1 - Side -2 af 3

188 Punkt nr. 6 - Aftale om medfinansiering fra Hørsholm Kommune af den regionale buslinje 375R Bilag 1 - Side -3 af 3

189 Punkt nr. 6 - Aftale om medfinansiering fra Hørsholm Kommune af den regionale buslinje 375R Bilag 2 - Side -1 af 1 Oversigt over Movias beregninger af forslag til linjeføring for buslinje 375R Forslagene sammenlignes med den tidligere betjening med flere afgange i aftentimerne, og hvor enkelte afgange i morgentimerne fortsatte til Handelsskolen i Hillerød. Nøgletal total Timer (tusinde) Passagerer (tusinde) Tilskud (mio. kr) I alt Region H Hørsholm Budget 2017, 2. behandling Før besparelser 15, ,01 8,01 0,00 Forslag A Kokkedal 11, ,83 5,83 0,00 Forslag B Rungsted direkte 14, ,57 5,83 1,74 Forslag C Rungsted via Kokkedal 17, ,39 Ændringer i forhold til Budget 2017, 2. behandling Timer (tusinde) Passagerer (tusinde) Tilskud (mio. kr) I alt Region H Hørsholm Forslag A Kokkedal -4, ,18-2,18 0,00 Forslag B Rungsted direkte -1, ,44-2,18 1,74 Forslag C Rungsted via Kokkedal 1,5 34 0,38

190 Punkt nr. 6 - Aftale om medfinansiering fra Hørsholm Kommune af den regionale buslinje 375R Bilag 3 - Side -1 af 2 Notat Til: Hørsholm Kommune og Region Hovedstaden Sagsnummer ThecaSag Movit Sagsbehandler BEN Direkte Fa - BEN@moviatrafik.dk CVR nr: EAN nr: marts 2017 Samfinansiering af linje 375R, revideret REVIDERET UDKAST Hørsholm Kommune og Region Hovedstaden har bedt Movia udarbejde en model for samfinansiering af linje 375R, hvor Hørsholm Kommune dækker den besparelse, som Region Hovedstaden er stillet i udsigt ved at linjen afkortes til Kokkedal st. Aftalen gælder fra den 30. januar 2017 og løber indtil den opsiges med 6 måneders varsel af en af parterne. Hørsholm Kommune betaler en fast %del af tilskuddet til linje 375R. Denne andel fastsættes på baggrund af differencen i tilskuddet til linjen mellem den løsning Region Hovedstaden vedtog i budgetaftalen (endestation på Kokkedal st.) og omkostningerne ved at bevare linjen til Rungsted Kyst st. uden at betjene Kokkedal st. Movia har ud fra Budget 2017, 2. behandling beregnet, at Hørsholm Kommune skal betale 23,0% af drifts- og fællesomkostningerne til linje 375R. Det svarer til en omkostning på 1,74 mio. kr. pr år. Region Hovedstaden skal betale de resterende 77,0%, hvilket svarer til 5,83 mio. kr. pr år. Beløbet reguleres med udsving i indeks, passagertal og indtægt pr påstiger svarende til øvrige buslinjer. Genforhandling Aftalen mellem Region Hovedstaden og Hørsholm Kommune skal genforhandles, hvis tilskudsbehovet ændrer sig mere end 5%. Ændringer af så stor en karakter vil typisk kræve, at Movia kender til dem senest 4 måneder i forvejen, for at kunne implementere en løsning. I så fald vil Movia indgå i en dialog med Region Hovedstaden og Hørsholm Kommune om, hvordan problemstillingen skal håndteres. Trafikselskabet Movia Rådgivning, Enhed for Trafik og Planlægning 1/2

191 Punkt nr. 6 - Aftale om medfinansiering fra Hørsholm Kommune af den regionale buslinje 375R Bilag 3 - Side -2 af 2 Sagsnummer ThecaSag Movit Eventuelle ændringer i tilskudsbehovet, der opstår i løbet af regnskabsåret, vil optræde i budgetter og estimater, og vil blive taget med i det endelige regnskab. Movia vil holde parterne orienterede om udviklingen ved væsentlige ændringer i linjens driftssituation. Nedenfor er der listet eksempler på forhold, der kan give anledning til at genforhandle aftalen: Fremkommelighedsproblemer der forsinker busserne tilstrækkelig meget til, at der skal indsættes ekstra busmateriel, for at opretholde det eksisterende serviceniveau. Kapacitetsproblemer der medfører, at der skal indsættes ekstrakørsel for at undgå, at passagerer bliver efterladt. Trafikbestillinger med økonomisk betydning. 2/2

192 Punkt nr. 7 - Trafikanalyse Helsingør Sundhedshus Bilag 1 - Side -1 af 15 REGION HOVEDSTADEN KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk LOKALISERING VED PRØVESTENSCENTRET INDHOLD 1 Sammenfatning 2 2 Indledning Baggrund Løsning af opgaven 4 3 Kollektiv tilgængelighed Køreplanlagt betjening Opgørelse af tilgængelighed Prøvestenscentret versus Murergade Til nærmeste hospital/sundhedshus 10 4 Tilpasning af den kollektiv trafik Stoppesteder ved det nye sundhedshus Helsingør Kommune Gribskov, Fredensborg og Hørsholm kommuner 14 PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT marts 2017 LYMA DAN LYMA Project documents/helsingør Sundhedshus.doc

193 Punkt nr. 7 - Trafikanalyse Helsingør Sundhedshus Bilag 1 - Side -2 af 15 2 KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR 1 Sammenfatning Kollektiv tilgængelighed Helsingør Kommune har besluttet at bygge et nyt sundhedshus ved Prøvestenscentret, og beliggende øst for den nuværende Borgerservice på Birkedalsvej 27. Notatet indeholder en vurdering af konsekvenser for tilgængelighed med kollektiv transport af, at Sundhedshus Helsingør lokaliseres ved Prøvestenscentret. I dag er det lokaliseret i Murergade tæt ved Helsingør centrum. Region Hovedstadens kommende aktiviteter i sundhedshuset retter sig mod borgere i flere kommuner. God tilgængelighed med kollektiv transport er derfor relevant for borgere i Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommuner. Den kollektive tilgængelighed er analyseret gennem automatiserede opslag i Rejseplanen.dk, der er sammenholdt med befolkningstætheden rundt om i kommunerne. Tilgængelighed måles på den samlede rejsetid med kollektiv transport fra dør til dør, inkl. gangtid til og fra stationer og stoppesteder. Til Prøvestenscentret eller Murergade - med dagens kollektive betjening Hvis alle indbyggere i de fire kommuner skal benytte kollektiv transport til Sundhedshus Helsingør, er der forskel på tilgængeligheden i dag og ved den kommende beliggenhed. For korte rejser, som tager under en time, er den nye lokalisering bedst. For de lange rejser, som tager over en time er tilgængeligheden til Murergade bedst. Alle indbyggere i de fire kommuner visiteres imidlertid ikke til Sundhedshus Helsingør. Frederikssund Hospital eller Hillerød Hospital er for mange en mere nærliggende mulighed. Det er derfor relevant at vurdere tilgængeligheden med kollektiv transport ud fra den lokalitet, der ligger nærmest - målt på rejsetid med kollektiv transport. Kollektiv tilgængelighed til nærmeste hospital/sundhedshus for indbyggere i Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommuner. Sundhedshus i Murergade og ved Prøvestenscentret 100% 80% 60% 40% 20% indbyggere Prøvestens centret Murergade minutter 0% Lokalisering ved Prøvestenscentret har med dagens køreplan en væsentlig bedre tilgængelighed end Murergade, idet langt flere borgere i de fire kommuner har kortere rejsetid med kollektiv transport til det nærmeste hospital/sundhedshus. 31 % af indbyggerne kan, som figuren viser, nå frem til nærmeste hospital/sundhedshus på under 30 minutter med en lokalisering ved Prøvestenscentret. Den tilsvarende andel er 18 % ved den nuværende placering i Murergade. Project documents/helsingør Sundhedshus.doc

194 Punkt nr. 7 - Trafikanalyse Helsingør Sundhedshus Bilag 1 - Side -3 af 15 KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR 3 Det er overvejende indbyggerne i Helsingør Kommune som berøres af flytning af Helsingør Sundhedshus, idet de opnår en bedre tilgængelighed. For indbyggerne i Gribskov, Fredensborg og Hørsholm kommuner er effekten en generelt dårligere tilgængelighed, hvilket skal ses i lyset af at Hillerød og Frederikssund hospitaler for de fleste er tættere på. Kollektiv tilgængelighed, målt som rejsetid i minutter fra dør til dør, til nærmeste hospital/sundhedshus for indbyggere i Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommuner Løsning: Murergade Løsning: Prøvestenscentret Tilpasningsmuligheder for den kollektive transport Adgangsveje og standsningssteder ved det nye sundhedshus kendes ikke endnu, men det er sandsynligt, at der kan etableres standsningssteder tæt ved den kommende hovedindgang. Der arbejdes med alternative løsninger, herunder en busvej mellem den nuværende terminal og det nye sundhedshus. Der er i dag en meget god lokal busbetjening i Helsingør af Prøvestenscentret, idet alle bybusser kører hertil. Fra oplandet i Helsingør Kommune er der generelt en bedre tilgængelighed til Prøvestenscentret end til Murergade, selvom ikke alle linjer betjener Prøvestenscentret, og der derfor skal skiftes til bybusserne. Tilgængeligheden til Prøvestenscentret er mest problematisk for de lange rejser, hvor der skal skiftes mellem regionale/tværkommunale ruter og de lokale bybusser. Med øget efterspørgsel efter rejser til det nye sundhedshus, vil der i den konkrete køreplanlægning skulle foretages en prioritering af at opnå gode korrespondancer mellem det lokale og det regionale kollektive net. En omlægning af den regionale buslinje 390R, så den betjener til det nye sundhedshuset, kan også overvejes. Det skal imidlertid ses i lyset af bussens øvrige opgaver, og må under alle omstændigheder forventes at øge driftsudgifterne. Project documents/helsingør Sundhedshus.doc

195 Punkt nr. 7 - Trafikanalyse Helsingør Sundhedshus Bilag 1 - Side -4 af 15 4 KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR 2 Indledning 2.1 Baggrund Helsingør Kommune har besluttet at bygge et nyt sundhedshus i tilknytning til Borgerservice, som er beliggende på adressen Birkedalsvej 27 ved Prøvestenscentret se figur 1. Sundhedshuset forventes bygget på en bar mark øst for Borgerservice. Bussernes adgangsveje er endnu ikke fastlagt, men det kunne være via en ny vej mellem Birkedalsvej og Prøvestensvej eller via en busvej mellem det nye sundhedshus og den eksisterende busterminal. Birkedalsvej 27 Figur 1. Sundhedshuset flytter fra Murergade til nye bygninger øst for Prøvestenscentret Region Hovedstaden forventes også at flytte aktiviteter til det nye sundhedshus. Region Hovedstadens aktiviteter i sundhedshuset i Murergade omfatter i dag for hovedparten en akutklinik, hvortil der visiteres efter opkald til 1813 og som er åbent kl Sundhedshuset Helsingør skal ses i sammenhæng med, at der er tilsvarende hospitalsaktiviteter på Hillerød Hospital og Frederikssund Hospital. Dækningsområdet for sundhedshuset Helsingør omfatter primært kommunerne: Hørsholm, Fredensborg, Helsingør og Gribskov. Der vil som oftest visiteres til det nærmeste hospital/sundhedshus, og oplande går derfor på tværs af kommunegrænserne. Region Hovedstaden ønsker en vurdering af den kollektive tilgængelighed til det nye sundhedshus ved Prøvestenscentret versus det nuværende i Murergade. Tilgængeligheden vurderes for indbyggere i Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommuner. 2.2 Løsning af opgaven Analysen af den kollektive tilgængelighed til det nye sundhedshus ved Prøvestenscentret versus den nuværende i Murergade er metodemæssigt en reproduktion af den tidligere analyse, hvor lokalisering ved Esrumvej var aktuelt 1. 1 "Kollektiv tilgængelighed til Sundhedshuset Helsingør ved lokalisering i Murergade eller på Esrumvej". COWI for Region Hovedstaden Project documents/helsingør Sundhedshus.doc

196 Punkt nr. 7 - Trafikanalyse Helsingør Sundhedshus Bilag 1 - Side -5 af 15 KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR 5 Analysen baseres på: Automatiserede opslag i Rejseplanen for alle geografiske relationer (centre af kvadrater på meter) i de fire kommuner til Sundhedshus Helsingør i Murergade, Sundhedshus Helsingør ved Prøvestenscentret, Hillerød Hospital og Frederikssund Hospital. Opgørelse af rejsetider hvis alle indbyggere i meter kvadraterne rejser til det nærmeste Sundhedshus/Hospital i dagens situation og i en situation med lokalisering ved Prøvestenscentret. Analyse af om en ny lokalisering giver anledning til væsentlige ændringer i tilgængeligheden til Sundhedshuset Helsingør for borgere i et optageområde svarende til de fire kommuner. 3 Kollektiv tilgængelighed 3.1 Køreplanlagt betjening Den kollektive trafikbetjening i området er vist på figur 2 sammen med de to lokaliseringer - i Murergade og ved Prøvestenscentret. Optegningen er fra 2015, men rutenettet har ikke ændret sig væsentligt frem til I figur 3 er zoomet ind på området omkring Prøvestenscentret og de linjer som betjener området i dag er listet op. Betjeningen omfatter i dag: Alle bybuslinjer: 801A, 802 og 803 Begge servicebuslinjer: 840 og 841 Én ud af fire oplandslinjer: 347 Én ud af to fælleskommunale linjer: 353 Ingen regionale linjer idet buslinje 390R ikke betjener Prøvestenscentret Alt i alt er der i dag en god lokal betjening til Prøvestenscentret. Kommer man fra områder udenfor kommunen, så vil man i de fleste tilfælde skulle foretage et skift mellem regionaltog, lokalbaner eller R-bus til lokale busser i Helsingør Kommune. Project documents/helsingør Sundhedshus.doc

197 Punkt nr. 7 - Trafikanalyse Helsingør Sundhedshus Bilag 1 - Side -6 af 15 6 KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR Figur 2. Regional, fælles kommunale og lokale buslinjer i Helsingør Kilde: "Eftersyn af den kollektive transport i Helsingør". MOE/Tetraplan , 353, 801A, 802, 803, 840, 841 Figur 3. Regional, fælleskommunale og lokale buslinjer i Helsingør Kilde: "Eftersyn af den kollektive transport i Helsingør". MOE/Tetraplan Project documents/helsingør Sundhedshus.doc

198 Punkt nr. 7 - Trafikanalyse Helsingør Sundhedshus Bilag 1 - Side -7 af 15 KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR Opgørelse af tilgængelighed Den kollektive tilgængelighed er kortlagt ved hjælp af en mængde automatiserede forespørgsler i Rejseplanen. Der er forespurgt for koordinater til centre af geografiske kvadrater på meter. For hver kvadrat er fundet den samlede rejsetid til Sundhedshuset i Helsingør (med de to lokaliseringer) eller til Frederikssund hhv. Hillerød hospitaler. Opslag og rejsetider baseres på: Ankomst til lokaliteten inden kl på en hverdag (torsdag d. 3 marts 2017) med den aktuelle køreplan. Hvis der er flere rejsemuligheder vælges den, der samlet set tager kortest tid. Rejsetiden omfatter hele turen fra dør til dør: gang fra udgangspunktet, ventetid ved påstigning samlet kollektiv rejsetid inkl. skiftetid samt gangtid fra stop eller station til rejsens endemål. Hvis man kan gå hurtigere til lokaliteten (med fem kilometer per time) end man kan tage kollektiv transport vælges gangturen. Rejseplansudtrækkene er kombineret med antal indbyggere (per 1. januar 2016) i hver kvadratnet. Det opgøres, hvor mange indbyggere i de fire kommuner, der har forskellige rejsetider, hvis de alle skal til Sundhedshuset Helsingør (med begge lokaliseringer), og hvordan det tilsvarende ser ud, hvis der visiteres til nærmeste lokalitet med "sygehusaktiviteter", dvs. til sundhedshuset, Hillerød Hospital eller Frederikssund Hospital. 3.3 Prøvestenscentret versus Murergade I figur 4 er vist en kumuleret kurve over tidsforbruget, hvis alle indbyggere i Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommuner rejser til Sundhedshuset i Helsingør med en lokalisering som nu i Murergade eller med en lokalisering ved Prøvestenscentret på adressen Birkedalsvej 27. Af figuren aflæses at: I det nære område, hvor man kan nå frem på under 20 minutter, er Murergade marginalt bedre end Prøvestenscentret. Det kan være en konsekvens af, at flere bor tæt på Murergade, og at gang vælges, hvis det er hurtigere end kollektiv transport. For de mellemlange rejser, hvor man kan nå frem på mellem 20 og 60 minutter, giver lokalisering ved Prøvestenscentret den bedste tilgængelighed, idet flere kan nå hurtigere frem end til ved lokaliseringen i Murergade. På de lange kollektive rejser, som tager over 60 minutter og som i stort set alle tilfælde er rejser til/fra andre kommuner end Helsingør, er Murergade den, som giver bedst tilgængelighed. Det skyldes formentlig, at de lange rejser i de fleste tilfælde indebærer et skift for rejsende til Prøvetsenscentret. Project documents/helsingør Sundhedshus.doc

199 Indbyggere i fire kommuner Punkt nr. 7 - Trafikanalyse Helsingør Sundhedshus Bilag 1 - Side -8 af 15 8 KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR Hvis alle rejser til Sundhedshuset i Helsingør minutter Prøvestenscentret Murergade Figur 4. Rejsetider med kollektiv transport for indbyggere fra Hørsholm, Fredensborg, Helsingør og Gribskov kommuner til Sundhedshuset Helsingør med lokalisering i Murergade eller ved Prøvestenscentret. Kumuleret kurve På figur 5 er optegnet tilgængeligheden med kollektiv transport fra de fire kommuner til Sundhedshuset Helsingør med den nuværende lokalisering i Murergade. På figur 6 er tilsvarende vist for en lokalisering ved Prøvestenscentret. Kigger man nærmere efter, så er der forskelle på tilgængeligheden til de to lokaliseringer. Når sundhedshuset flytter til Prøvestenscentret vil det indebærer: En bedre geografisk dækning af de sydøstlige dele af Helsingør Kommune, med en tydelig styrkelse i det sammenhængende bybånd langs Kysten. En i store træk uændret dækning af korridorer i Gribskov, Fredensborg og Hørsholm kommuner. En marginalt svagere betjening af områder langs nordkysten i Helsingør Kommune. Project documents/helsingør Sundhedshus.doc

200 Punkt nr. 7 - Trafikanalyse Helsingør Sundhedshus Bilag 1 - Side -9 af 15 KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR 9 Figur 5. Minutter rejsetid med kollektiv transport til Murergade fra Hørsholm, Fredensborg, Helsingør og Gribskov kommuner. Ankomst på en hverdag før kl Figur 6. Minutter rejsetid med kollektiv transport til Prøvestenscentret fra Hørsholm, Fredensborg, Helsingør og Gribskov kommuner. Ankomst på en hverdag før kl Project documents/helsingør Sundhedshus.doc

201 Indbyggere i fire kommuner Punkt nr. 7 - Trafikanalyse Helsingør Sundhedshus Bilag 1 - Side -10 af KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR 3.4 Til nærmeste hospital/sundhedshus I figur 8 og figur 9 er der vist en optegning af tilgængeligheden fra de fire kommuner til Hillerød hospital og til Frederikssund Hospital. I figur 7 er vist en opgørelse af, hvor mange af indbyggerne i de fire kommuner, som kan nå frem med kollektiv transport indenfor forskellige tidsrum. Det aflæses af figurer at: Langt de fleste indbyggere i Gribskov, Fredensborg og Hørsholm kommuner har en tilsvarende eller bedre kollektiv tilgængelighed til Hillerød Hospital end til sundhedshuset i Helsingør uanset om det som nu er lokaliseret i Murergade eller ved Prøvestenscentret. Praktisk taget har ingen af områderne i de fire kommuner en bedre tilgængelighed til Frederikssund Hospital end til Hillerød Hospital. Skulle man alene vælge én lokalisering, så er Helsingør den der opnår den bedste tilgængelighed for flest i de fire kommuner. Det begrundes i, at Helsingør Kommunes befolkning udgør næsten halvdelen af den befolkningspopulation, der kigges på Hvis alle rejser til samme hospital/sundhedshus minutter Hillerød Helsingør (Prøvestenescentret) Frederiksund Figur 7. Rejsetider med kollektiv transport for indbyggere fra Hørsholm, Fredensborg, Helsingør og Gribskov kommuner til nærmeste lokalitet med en akutfunktion. I Helsingør er vist lokaliseringen ved Prøvestenscentret. Kumuleret kurve Project documents/helsingør Sundhedshus.doc

202 Punkt nr. 7 - Trafikanalyse Helsingør Sundhedshus Bilag 1 - Side -11 af 15 KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR 11 Figur 8. Minutter rejsetid med kollektiv transport til Hillerød Hospital fra Hørsholm, Fredensborg, Helsingør og Gribskov kommuner. Ankomst på en hverdag før kl Figur 9. Minutter rejsetid med kollektiv transport til Frederikssund Hospital fra Hørsholm, Fredensborg, Helsingør og Gribskov kommuner. Ankomst på en hverdag før kl Project documents/helsingør Sundhedshus.doc

203 Indbyggere i fire kommuner Punkt nr. 7 - Trafikanalyse Helsingør Sundhedshus Bilag 1 - Side -12 af KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR I figur 11 og figur 12 er vist en optegning af tilgængeligheden, hvis der henvises til det nærmeste hospital/sundhedshus. Med nærmeste menes det som man hurtigst kan komme til med kollektiv transport. De to kort adskiller sig på lokaliseringen af Helsingør Sundhedshus. I figur 10 er vist en kumuleret kurve over tidsforbruget, hvis alle indbyggere i de fire kommuner rejser til nærmeste hospital/sundhedshus opdelt på de to alternative lokaliseringer i Helsingør. Alt i alt så tegner der sig dette billede: Lokalisering ved Prøvestenscentret har med dagens køreplan en væsentlig bedre tilgængelighed end den nuværende i Murergade, idet langt flere borgere i de fire kommuner har kortere rejsetid med kollektiv transport til det nærmeste hospital/sundhedshus. Helsingør Sundhedshus vil kun for få i de øvrige kommuner være det nærmeste valg, målt på tidsforbrug i kollektiv transport. Det er overvejende indbyggerne i Helsingør Kommune som berøres af flytning af Helsingør Sundhedshus, idet de fleste opnår en bedre tilgængelighed. For indbyggerne i Gribskov, Fredensborg og Hørsholm kommuner er effekten en generelt dårligere tilgængelighed, hvilket skal ses i lyset af at Hillerød og Frederikssund hospitaler for de fleste er tættere på Hvis alle rejser til nærmeste hospital/sundhedshus minutter Løsning: Prøvestenscentret Løsning: Murergade Figur 10. Rejsetider med kollektiv transport for indbyggere fra Hørsholm, Fredensborg, Helsingør og Gribskov kommuner til nærmeste lokalitet med en akutfunktion for de to lokaliseringer i Murergade hhv. ved Prøvestenscentret. Kumuleret kurve Project documents/helsingør Sundhedshus.doc

204 Punkt nr. 7 - Trafikanalyse Helsingør Sundhedshus Bilag 1 - Side -13 af 15 KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR 13 Figur 11. Minutter rejsetid med kollektiv transport til nærmeste hospital/sundhedshus fra Hørsholm, Fredensborg, Helsingør og Gribskov kommuner. Sundhedshus i Murergade. Ankomst på en hverdag før kl Figur 22. Minutter rejsetid med kollektiv transport til nærmeste hospital/sundhedshus fra Hørsholm, Fredensborg, Helsingør og Gribskov kommuner. Sundhedshus ved Prøvestenscentret. Ankomst på en hverdag før kl Project documents/helsingør Sundhedshus.doc

205 Punkt nr. 7 - Trafikanalyse Helsingør Sundhedshus Bilag 1 - Side -14 af KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR 4 Tilpasning af den kollektiv trafik 4.1 Stoppesteder ved det nye sundhedshus Tilgængelighedsberegninger er foretaget med udgangspunkt i de nuværende køreplan og de eksisterende standsningssteder. Der er regnet med, at passagerne går fra busholdepladserne ved Prøvestenscentret og de ca. 200 meter til hovedindgangen til Borgerservice på Birkedalsvej 27. Adgangsveje og standsningssteder ved det nye sundhedshus kendes ikke endnu, men det er sandsynligt, at der kan etableres standsningssteder tæt ved den kommende hovedindgang. Der arbejdes med alternative løsninger, herunder en busvej mellem den nuværende busterminal og det nye sundhedshus. Fastlæggelse af busbetjeningen af det nye sundhedshus skal ske via en afvejning af den konkrete efterspørgsel. Helsingør Kommune må, alt andet lige, forvente at få øgede udgifter, idet busser tilpasset det nye sundhedshus formentlig vil skulle have mere køretid i deres omløb. 4.2 Helsingør Kommune Der er i dag en god kollektiv betjening af Prøvestenscentret, idet alle bybusser kører hertil. Der er altså også potentielt en god tilgængelighed til det nye sundhedshus. Bybusserne i Helsingør har en stor fladedækning. Det er hensigtsmæssigt netop i betjening til et sundhedshus, fordi det sikre, at mange uden andre transportmuligheder kan anvende den kollektive transport hertil. Særligt skal bemærkes, at de to servicebusser har et godt tag i betjeningen af de ældre i kommunen, hvoraf flere alternativt ville skulle visiteres til kommunalt eller regionalt betalt kørsel. Fra oplandet i Helsingør er der generelt en bedre tilgængelighed til Prøvestenscentret end til Murergade. Ikke alle oplandslinjer i kommunen har direkte betjening til Prøvestenscentret, men der kan opnås forbindelse via skift til bybussystemet. 4.3 Gribskov, Fredensborg og Hørsholm kommuner Hvis alle fra de fire kommuner skulle visiteres til Helsingør, så er Sundhedshuset i Muregade at foretrække for rejsende fra "udenbys kommunerne" - set i et tilgængelighedsperspektiv. De fleste indbyggere fra kommunerne udenfor Helsingør, har imidlertid kortere kollektiv rejsetid til Hillerød og Frederikssunds Hospitaler. På de lange rejser kan muligvis opnås en bedre tilgængelighed gennem forbedringer af korrespondancer mellem tog og busser. En omlægning af den regionale buslinje 390R, så den betjener til Sundhedshuset, kan også overvejes. Det skal Project documents/helsingør Sundhedshus.doc

206 Punkt nr. 7 - Trafikanalyse Helsingør Sundhedshus Bilag 1 - Side -15 af 15 KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR 15 imidlertid ses i lyset af bussens øvrige opgaver, og må under alle omstændigheder forventes at øge Region Hovedstadens driftsudgifter. Project documents/helsingør Sundhedshus.doc

207 Punkt nr. 8 - Styrket forskning - godkendelse af Clinical Academic Groups Bilag 1 - Side -1 af 9 MÅLBILLEDE For et styrket samarbejde mellem Københavns Universitet og Region Hovedstaden på sundhedsområdet

208 Punkt nr. 8 - Styrket forskning - godkendelse af Clinical Academic Groups Bilag 1 - Side -2 af 9 Copenhagen Health Science Partners Region Hovedstaden Københavns Universitet Copenhagen Health Science Partners skal styrke samarbejdet mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet og understøtte en fælles udvikling på sundhedsområdet. Intensiveret samarbejde imellem ecellent forskning, klinik og uddannelse skal sikre fortsat høj kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. Fælles prioritering og udvikling skal drive en række udvalgte satsningsområder og sikre samfundsmæssig værdiskabelse og konkrete resultater for borgerne.