Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (miljøteknolog AK) ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i Hillerød

Transkript

1 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (miljøteknolog AK) ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i Hillerød Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Maj 2013 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (miljøteknolog AK) ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i Hillerød 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Vurdering af de enkelte kriterier 8

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for miljøteknologi (miljøteknolog AK) ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy med udbud i Hillerød. Undervisningen vil finde sted på Peder Oxes Allé 4 i Hillerød. EVA indstiller udbuddet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om udbuddet opfylder alle de kriterier, der ligger til grund for akkreditering af nye udbud. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet opfylder kriterierne om: Efterspørgsel og aftagerkontakt (kriterium 1) Praktikpladser (kriterium 2) Tilrettelæggelse (kriterium 3) Videngrundlag (kriterium 4) Fagligt miljø (kriterium 5) Faciliteter og ressourcer (kriterium 6) Kvalitetssikring (kriterium 7). Mere information I rapportens kapitel 3 findes ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

5 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (miljøteknolog AK) ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy. Der er tale om en allerede godkendt uddannelse, jf. bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (miljøteknolog AK) nr. 153 af Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsesudbuddet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeriet beslutter på den baggrund, om udbuddet kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at udbuddet er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Sidst i dette kapitel fremgår det, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af et udbud er en faglig vurdering af, om udbuddet lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af en ansøgning med tilhørende bilag fra Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy. I ansøgningen har uddannelsesinstitutionen skullet redegøre for og dokumentere, hvordan udbuddet opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Birgitte Lilholt Sørensen, civilingeniør og ph.d. i miljøteknik. Lektor ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet og uddannelseskoordinator for civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 5

6 Thomas Jensen, cand.hort. med speciale i landskabsforvaltning. Underviser på og deltager i udvikling af især jordbrugsteknologiuddannelsen ved Dalum Landbrugsskole. Er desuden involveret i udviklingen af en ny erhvervsuddannelse i Kosovo med ansvar for studieordningen på linjen Environmental and Agricultural Management. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Kirstine Westh Larsen og evalueringsmedarbejder Simon Haugaard Corydon fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport, som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektlederne Christian Moldt og Kirstine Westh Larsen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelsesudbud. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af EVA s skriftlige vejledning, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 6

7 7. Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 7

8 3 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Efterspørgsel og aftagerkontakt Der er behov for uddannelsesudbuddets dimittender på arbejdsmarkedet, og udbuddet baserer sig på dialog med aftagere og andre relevante interessenter om behov på arbejdsmarkedet og behovsudviklingen. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er foretaget en vurdering af det aktuelle og fremtidige behov for uddannelsesudbuddet inden for det geografiske område, udbuddet tænkes at dække. Behovsvurderingen skal basere sig på tilgængelig statistik, og foreliggende relevante undersøgelser skal inddrages, 2) at aftagere og relevante interessenter fremadrettet vil blive inddraget på en hensigtsmæssig måde med henblik på løbende at sikre viden om udbuddets relevans. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Udbuddets geografiske dækningsområde er Høje Taastrup, Ishøj, Vallensbæk, Egedal, Brøndby, Hvidovre, København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Gentofte, Lyndby-Taarbæk, Furesø, Rudersdal, Hørsholm, Allerød, Frederikssund, Halsnæs, Hillerød, Gribskov, Helsingør, Bornholm og Fredensborg Kommuner. Udbuddets dimittender vil kunne finde ansættelse i såvel offentlige som private virksomheder og organisationer inden for forvaltning, produktion, forsyning, udvikling, rådgivning, prøvetagning og formidling. Ekspertpanelet vurderer overordnet, at ansøgeren har foretaget en tilstrækkelig afdækning, som viser, at der er behov for udbuddet. Ekspertpanelet baserer denne vurdering på bl.a. resultaterne af dels et fokusgruppemøde, som ansøgeren har holdt blandt potentielle aftagere, og dels resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse henvendt til en række virksomheder. Ekspertpanelet bemærker dog, at ansøgerens behovsanalyse og identifikation af relevante aftagervirksomheder har for stort fokus på traditionelle aftagere af dimittender fra laborantuddannelsen, som også udbydes på udbudsstedet. Selvom laborantuddannelsen er beslægtet med miljøteknologuddannelsen, finder ekspertpanelet, at behovsanalysen kunne have været mere fokuseret på de beskæftigelsesmuligheder, som er særegne for miljøteknologen, fx inden for forsyning, affaldshåndtering og spildevand. Ekspertpanelet vurderer dog ikke, at behovsundersøgelsen 8

9 efterlader tvivl om, at der samlet set er behov for udbuddet. Hvad angår udbuddets fremadrettede inddragelse af relevante aftagere, har ansøgeren redegjort for, at en række aftagere, som udbudsstedet i forvejen samarbejder med om andre uddannelser, vil indtræde i et nyt uddannelsesudvalg, som vil blive oprettet til udbuddet. Derudover har ansøgeren beskrevet, at det planlægges at inddrage en række nye virksomheder. Ansøgeren har også givet en række konkrete forslag til medlemmer af uddannelsesudvalget, som repræsenterer de beskæftigelsesområder, der er særegne for miljøteknologen. Ekspertpanelet finder, at de foreslåede virksomheder er særdeles relevante, og at dette forhold styrker ansøgningen, da det viser, at udbudsstedet i det fremadrettede arbejde med at sikre relevansen af uddannelsen også vil være opmærksomme på de beskæftigelsesområder for miljøteknologen, som adskiller sig fra laborantuddannelsens felt. Ansøgeren har redegjort for, at formålet med uddannelsesudvalget bl.a. vil være løbende at sikre udbuddets relevans og kvalitetssikring af udbuddet. Ekspertpanelet finder dog, at målene og planerne for uddannelsesudvalgets arbejde er ret ukonkrete, hvilket er en mindre svaghed ved ansøgningen. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1.1.1: Referat af fokusgruppemøde 29. oktober 2012 Bilag 1.1.2: Aftager spørgeskema Bilag 1.1.3: Skema fra behovs- og relevansanalyse Århus erhvervsakademi Bilag 1.2.A.1: Nøgletal tabel B til brug ved akkreditering af udbud af nye uddannelser Bilag 1.3.1: Rammer for 19 udvalgene Bilag 1.3.2: Oversigt over deltagere i Cphbusiness Uddannelsesudvalg for Laboratorie- og Bioteknologi. 9

10 Kriterium 2. Praktikpladser Der er tilstrækkelige relevante praktikpladser. Ansøger skal for udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser redegøre for og dokumentere, at institutionen kan tilvejebringe de fornødne praktikpladser, herunder skal der være redegjort for behovet for praktikpladser. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Da praktikken er placeret på uddannelsens 4. semester, og ansøgeren har angivet, at der planlægges et årligt optag på studerende, vil der være behov for praktikpladser om året i 2014, 2015 og Ansøgeren har redegjort for sine erfaringer med at skaffe praktikpladser til studerende på laborantuddannelsen. Ekspertpanelet finder, at der er tale om solide erfaringer, som vil kunne overføres til det ansøgte udbud. Ekspertpanelet vurderer, at der er tale om en velorganiseret proces med relevante aktiviteter og procedurer og fremhæver her tilknytningen af en ekstern coach som et relevant tiltag. Derudover har ansøgeren vedlagt en oversigt over praktikvirksomheder, der bruges på laborantuddannelsen, idet ansøgeren forventer, at nogle af de samme virksomheder også vil kunne tage miljøteknologer i praktik. Ekspertpanelet er enigt i, at der sandsynligvis vil kunne oprettes praktikpladser til miljøteknologstuderende i nogle af virksomhederne. Ekspertpanelet finder dog, at, både indholdet og rammerne for praktikforløbet for en miljøteknolog varierer væsentligt fra praktikforløbet for laboranterne. Derfor vurderer panelet, at ikke alle de eksisterende praktikvirksomheder vil være relevante, ligesom det vil være nødvendigt at justere i indholdet af praktikken. I den sammenhæng finder ekspertpanelet det positivt, at ansøgeren har redegjort for, at seks potentielle aftagervirksomheder har tilkendegivet, at de er villige til at modtage praktikanter fra miljøteknologuddannelsen. Derudover har ansøgeren redegjort for, at en række virksomheder tidligere, i forbindelse med at Erhvervsakademi Aarhus søgte om akkreditering af det første udbud af uddannelsen, har tilkendegivet, at de kan modtage praktikanter fra miljøteknologuddannelsen. Ansøgeren har påpeget, at en række af disse virksomheder også har afdelinger i Region Hovedstaden, og derfor forventer ansøgeren at kunne tilvejebringe praktikpladser her. Ekspertpanelet vurderer, at dette understøtter vurderingen af, at ansøgeren vil kunne tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser. Samlet set finder ekspertpanelet derfor, at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 samt følgende bilag: Bilag 2.B.1: Oversigt over studerende der har været i praktik som Laborant for en dag 10

11 Bilag 2.B.2: Oversigt over praktikpladsbesøg i perioden Bilag 2.B.3: Oversigt over studerende der ikke har fået en praktikplads Bilag 2.B.4: Tilkendegivelse fra Paragon Europe. 11

12 Kriterium 3. Tilrettelæggelse Udbuddet er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddets tilrettelæggelse er hensigtsmæssig, så de studerende kan nå de mål for læringsudbytte, som er fastlagt for uddannelsen, 2) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren har redegjort for, at tilrettelæggelsen af udbuddet vil basere sig på det forslag til studieordning, som blev udarbejdet i forbindelse med ansøgning om akkreditering af miljøteknologuddannelsen i Heraf fremgår det, at organiseringen af undervisningen vil være temaorienteret, og at der til hvert tema er opstillet læringsmål, der evalueres efter hvert undervisningsforløb. Ansøgeren har derudover redegjort for, at tilrettelæggelsen af udbuddet på udbudsstedet vil basere sig på de erfaringer, udbudsstedet har fra udbud af laborantuddannelsen med opdeling af læringsmålene i temaer. Ansøgeren har beskrevet, at de studerende på 3. semester af uddannelsen vil få mulighed for at vælge mellem to forskellige specialeretninger: en, der retter sig mod områderne offentlig forsyning og rensnings- og affaldsbehandlingsteknologi, og en, der retter sig mod private virksomheders behov for renere teknologi og danske og internationale markedskrav til transport, brug og bortskaffelse af virksomhedens produkter. De to specialeretninger udgør 40 ECTS-point inklusive praktik og afsluttende eksamensprojekt. Ansøgeren har redegjort for udbyttet af de to forskellige specialiseringsretninger og indholdet af dem. Ekspertpanelet finder, at der er tale om en relevant udmøntning af studieordningen i disse to forskellige specialiseringsretninger, og at ansøgeren har fremlagt relevante planer og overvejelser. Ekspertpanelet har fundet det svært at gennemskue i studieordningen, hvordan de studerende skal nå mål for læringsudbytte i at kommunikere og vejlede om miljøteknologiske forhold. Ansøgeren har dog fremlagt en minutiøs redegørelse for, hvordan de studerende vil opnå kompetencer inden for dette område i en række forskellige fag og tilrettelæggelsesformer. Bl.a. har ansøgeren redegjort for, at der i undervisningen vil indgå eksempler på, hvordan virksomheder i praksis har gennemført miljøteknologiske forbedringer i dialog med ledelse og medarbejdere, og hvordan de studerende vil blive trænet i at fremlægge eksempler på konkrete miljøteknologiske forbedringer over for medstuderende. Samlet set finder ekspertpanelet, at tilrettelæggelsen af udbuddet er meget velgennemtænkt og velplanlagt. Ansøgeren har redegjort for sine erfaringer med at arrangere udlandsophold for de studerende på laborantuddannelsen. Det fremgår, at der ikke har været tradition for at gennemføre dele af laborantuddannelsen i udlandet, men at udbudsstedet i de seneste 12

13 år har arbejdet for, at flere studerende skal få mulighed for at gennemføre praktik i udlandet. Udbudsstedet har gennemført et udviklingsprojekt med Professionshøjskolen Metropol og Roskilde Tekniske Skole og derigennem skaffet seks positive tilkendegivelser fra virksomheder i Sverige, Tyskland og USA med henblik på at indgå aftaler om praktik i disse virksomheder. Udbudsstedet har ligeledes selv indgået en praktikaftale med en virksomhed på Malta. Ansøgeren har redegjort for, at den internationale koordinator for laborantuddannelsen også vil få ansvaret for det internationale arbejde på miljøteknologuddannelsen. Det fremgår af ansøgerens redegørelse, at det i forhold til udbuddet af miljøteknologuddannelsen også primært planlægges, at det er praktikforløbet, som de studerende kan få mulighed for at gennemføre i udlandet. Ekspertpanelet vurderer, at nogle af de udenlandske praktikvirksomheder, som udbudsstedet har indgået aftale med, også kan være relevante for miljøteknologuddannelsen. Ekspertpanelet finder dog, at udbuddet af samarbejdsaftaler er smalt, især for miljøteknologstuderende. Desuden finder ekspertpanelet, at det er en mindre svaghed, at ansøgeren ikke har undersøgt eller overvejet, om også andre dele af uddannelsen kan gennemføres i udlandet. Ekspertpanelet finder dog samlet set, at det vil være muligt for studerende at gennemføre praktik i udlandet. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 3.1.1: Bilag 3.1.2: Bilag 3.2.B.1: Bilag 3.2.B.2: Studieordning for Miljøteknologuddannelsen Skema Afrapportering af projektet Oversigt over kontaktede virksomheder. 13

14 Kriterium 4. Videngrundlag Uddannelsen udbydes på et videngrundlag, der er karakteriseret ved erhvervseller professionsbasering samt udviklingsbasering. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsesudbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om centrale tendenser fra de beskæftigelsesområder, som udbuddet retter sig mod, 2) at udbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde og aktuelle resultater fra relevante forskningsfelter. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet vil være stærkt forankret i viden fra beskæftigelsesområderne. Ekspertpanelet vurderer også, at ansøgeren har fremlagt relevante planer og overvejelser for, hvordan udbuddet fremadrettet vil være baseret på ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde og forskningsresultater. Ansøgeren har redegjort for, at ny viden fra beskæftigelsesområderne primært vil tilgå udbuddet gennem en omfattende brug af eksterne specialistundervisere inden for områderne prøvetagningsmetodik og måleteknik, rensemetoder og processer samt laboratorieteknik og analysemetoder. Derudover har ansøgeren beskrevet, at der vil blive arrangeret mange ekskursioner til virksomheder, hvis formål vil være at give både de studerende og underviserne indsigt i og ajourføring med de mange teknikker, som bruges på feltet. Det fremgår af vedlagte korrespondancer med en række virksomheder, at udbudsstedet er nået meget langt med hensyn til at få denne type virksomhedsbesøg i stand. Ansøgeren har også redegjort for, at en underviser fra udbudsstedet altid vil overvære og deltage i de eksterne underviseres undervisning eller virksomhedsbesøg og derefter vil videndele med de øvrige faste undervisere med henblik på at forankre viden på udbuddet. Dette vil ske på seminarer af to timers varighed hver 14. dage. Ekspertpanelet finder, at med disse procedurer for løbende forankring af viden fra eksterne undervisere og virksomhedsbesøg vil udbuddet være forankret i den nyeste viden fra centrale beskæftigelsesområder. Det fremgår yderligere af ansøgerens redegørelse, at det planlægges, at flere af de virksomheder, som specialistunderviserne kommer fra, skal være repræsenteret i det nye uddannelsesudvalg, som også har som mål at sikre videntilførsel til udbuddet. Ekspertpanelet vurderer derfor, at relevant viden fra beskæftigelsesområderne vil tilgå udbuddet også ad denne kanal. Endelig har ansøgeren redegjort for, at samtlige undervisere på udbuddet vil være i job-swap hvert semester, hvilket vil sige, at de tilbringer minimum en dag pr. semester i en relevant virksomhed. Formålet med denne ordning er, at underviserne får indblik i de nyeste teknikker og den nyeste viden på området. Ansøgeren har vedlagt en liste over virksomheder, der har tilkendegivet interesse i job-swap, og ekspertpanelet vurderer, at disse er relevante, og at planerne om job-swap kan understøtte udbuddets videngrundlag. 14

15 Også hvad angår udviklingsbasering, finder ekspertpanelet, at de nævnte aktiviteter til en vis grad kan tænkes at være relevante. De må dog suppleres af andre aktiviteter og planer for aktiviteter, som har specifikt fokus på viden om forsøgs- og udviklingsarbejde. Ansøgeren har i den forbindelse redegjort for nogle generelle aktiviteter, som kan fungere som kanaler for tilførsel af viden om forsøgs- og udviklingsarbejde. Underviserne vil deltage i relevante konferencer, eksempelvis det årlige spildevandstræf for Østdanmark, hvilket ekspertpanelet finder relevant. Udbudsstedet planlægger også at deltage i Forskningens Døgn sammen med laborantuddannelsen, hvilket ifølge ekspertpanelets vurdering også vil tilføre relevant viden til udbuddet. I tillæg hertil har ansøgeren redegjort for planer om faglige samarbejdsaftaler og overvejelser over, hvordan videngrundlaget vil blive sikret fremadrettet. Ekspertpanelet finder overordnet set indholdet af planerne relevant, selvom samarbejdsaftalerne endnu ikke er indgået. Planerne og overvejelserne understøtter ekspertpanelets generelle vurdering af, at ansøgeren har forståelse for og har taget de første skridt til at indlede de supplerende aktiviteter og samarbejder, som kræves for at kunne tilføre udbuddet den nødvendige viden om forsøgs- og udviklingssamarbejde og relevante forskningsresultater. Ansøgeren har redegjort for et planlagt samarbejde med Dansk Miljøteknologi, som bl.a. skal omfatte en aftale om, at underviserne på udbuddet skal kunne deltage i Dansk Miljøteknologis arrangementer og evt. også være repræsenteret i arbejdsgrupper af særlig interesse. Ansøgeren har også redegjort for planer om en samarbejdsaftale med Forskningsgruppen Bæredygtighed, Planlægning og Politik på Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. Det er planen, at denne aftale bl.a. skal sikre sparring om uddannelsens fremtidige udvikling, efteruddannelse af undervisere og undervisningsbidrag. Ekspertpanelet vurderer, at de nævnte planer om samarbejder potentielt vil kunne tilføre viden om relevant forskning og forsøgs- og udviklingsarbejde til udbuddet. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 4 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 4.1.1: Liste over tilkendegivelser fra eksterne undervisere Bilag 4.1.2: Liste over specialist underviseres område Bilag 4.1.3: Eksterne foredrag og besøg Bilag 4.1.4: Oversigt over kurser for medarbejdere 2011/12 Bilag 4.2.1: Virksomheder til swap. 15

16 Kriterium 5. Fagligt miljø Uddannelsesudbuddet understøttes af et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der allerede er et relevant fagligt miljø på udbudsstedet i form af relevante beslægtede uddannelser, eller 2) at der er en plan, som sandsynliggør, at et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø kan og vil blive tilvejebragt. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren har redegjort for, at der på udbudsstedet aktuelt udbydes den beslægtede uddannelse erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieteknologi (laborant AK) (89 STÅ). Ansøgeren har i forlængelse heraf redegjort for ligheden i læringsmål de to uddannelser imellem. At udbudsstedet i forvejen udbyder denne uddannelse, giver efter ekspertpanelets vurdering et godt udgangspunkt for at skabe et stærkt fagligt miljø på udbudsstedet. Ansøgeren vedlægger desuden en liste over undervisere på udbudsstedet, der også forventes at kunne varetage undervisning på det ansøgte udbud. Samtlige af de seks undervisere på listen har en uddannelse på kandidatniveau, og ekspertpanelet vurderer, at deres uddannelser er fagligt relevante. Ansøgeren vil desuden ansætte to undervisere med en specifikt miljøteknologisk profil, fx en civilingeniør i miljøteknologi, en diplomingeniør med den relevante viden og overbygning og/eller en kandidat med viden om miljøbehandling. Ekspertpanelet finder, at dette vil være relevant. Det fremgår af redegørelsen og bilagene, at kun én af de nuværende undervisere har erhvervserfaring fra relevante virksomheder. Resten af undervisergruppen har stort set udelukkende erfaring fra undervisning på laborantuddannelsen eller andre beslægtede uddannelser. Som nævnt under kriterium 4 planlægger ansøgeren, at en stor del af undervisningen skal varetages af eksterne specialister fra relevante virksomheder. Ekspertpanelet vurderer, at disse eksterne specialister er af stor betydning for det faglige miljø på udbudsstedet. Derfor tillægger ekspertpanelet det også afgørende betydning for vurderingen af, at kriteriet er opfyldt, at ansøgeren har beskrevet, at de eksterne specialisters undervisning altid skal overværes af en fast underviser fra udbudsstedet, og at udbudsstedet planlægger at afholde interne seminarer af to timers varighed hver 14. dag med henblik på at forankre den viden, som de eksterne specialister har bidraget med, i undervisergruppen. Seminarerne vil ligeledes handle om formidling af viden fra virksomhedsbesøg og efteruddannelse, som underviserne har deltaget i. Ekspertpanelet vurderer samlet set, at der er tale om relevante underviserkompetencer, der i samspil med de eksterne underviseres bidrag vil medvirke til at sikre et velfunderet fagligt miljø på uddannelsen, ikke mindst set i lyset af de procedurer, der er fastsat for deling og forankring af viden. 16

17 Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 5 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 5.1.1: Liste over CV på undervisere på udbudsstedet, samt undervisningsområder for den enkelte underviser. 17

18 Kriterium 6. Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer på udbudsstedet er tilstrækkelige til, at uddannelsesudbuddet kan gennemføres i overensstemmelse med mål for læringsudbyttet. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke faciliteter og ressourcer der er nødvendige for, at de studerende kan realisere mål for læringsudbyttet (kan fx omfatte bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber), 2) at disse faciliteter og ressourcer er til stede på udbudsstedet. Hvis ikke, skal der fremlægges en hensigtsmæssig plan for, hvordan disse vil blive tilvejebragt. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer på baggrund af ansøgerens redegørelse, at en række særlige faciliteter og ressourcer er nødvendige for, at de studerende kan realisere de opstillede læringsmål. Det drejer sig om laboratorier med analyse- og prøvetagningsudstyr og specialudstyr specifikt anvendt inden for miljøteknologi, fx et udvendigt minirensningsanlæg. Ekspertpanelet vurderer desuden, at det, med de fremlagte planer om tilkøb, er sandsynliggjort, at de nødvendige ressourcer og faciliteter vil være til stede ved udbuddets planlagte start. Ansøgeren har redegjort for, at der på udbudsstedet findes flere laboratorier. Et generelt laboratorium og to mindre speciallaboratorier i tilknytning hertil med relevant analyseudstyr. Derudover findes et klassificeret bioteknologisk laboratorium og et separat sterilrum. Endelig er der et nyt laboratorium med stinkskabe, som er indrettet til 25 studerende. Sidstnævnte laboratorium vil ansøgeren indrette til udbuddet af miljøteknologuddannelsen med de særlige faciliteter, som miljøteknologuddannelsen kræver. Ansøgeren har vedlagt en liste over nyt udstyr, der skal anskaffes, som er udarbejdet i samarbejde med en virksomhed med speciale i miljøteknologi. Der er bl.a. tale om nyt analyse- og prøvetagningsudstyr og et minirensningsanlæg, som de studerende skal anvende til at opnå færdigheder i at monitorere forholdene i anlægget, udføre ændringer og forstå betydningen af vedligeholdelsen af udstyret. Ekspertpanelet finder, at der er tale om en relevant og bæredygtig plan for anskaffelse af nye materialer, som skal supplere udbudsstedets faciliteter. Derudover har ansøgeren redegjort for de almene studiefaciliteter, som udbudsstedet råder over. Det fremgår bl.a., at der er fem store lokaler til ordinær teoriundervisning. Disse lokaler er udstyret med computere, projektorer, smartboards og trådløs netadgang. Derudover råder udbudsstedet over to store open learning-centre. Her findes stationære computere, trådløst netværk, strømudtag til de studerendes bærbare compute- 18

19 re og print- og kopifaciliteter. Det fremgår også, at udbudsstedet benytter studieplatformen Fronter som virtuelt videndelingsrum. Ekspertpanelet noterer sig, at ansøgeren har gjort et stort forarbejde for at sikre, at laboratorierne bliver indrettet med meget høj kvalitet, og finder det positivt, at ansøgeren har benyttet sit netværk blandt relevante virksomheder til at kvalitetssikre planerne. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 6 og følgende bilag: Bilag 6.1.1: Bilag 6.1.2: Oversigt over større analyseudstyr Indretning af laboratorium med nyt udstyr. 19

20 Kriterium 7. Kvalitetssikring Der vil blive arbejdet systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, at institutionen systematisk gennemfører aktiviteter med henblik på kvalitetssikring og -udvikling og i den forbindelse inddrager eksterne og interne interessenter, og at udbuddet vil blive kvalitetssikret som en del heraf. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet vil arbejde systematisk med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Af ansøgningen fremgår det, at kvalitetssikringsarbejdet på udbuddet vil tage udgangspunkt i det kvalitetssikringssystem, der p.t. benyttes på udbudsstedets udbud af laborantuddannelsen. Det fremgår, at systemet tager udgangspunkt i kvalitetshjulet, og at der udarbejdes en opfølgningsplan efter de forskellige evalueringer. Ansøgeren har redegjort for, at det er rektor for Copenhagen Business Academy, der har ansvaret for, at kvalitetssikringssystemet gennemføres efter planerne, og at det er udbudsstedets ledelse, der har ansvar for at følge op på resultaterne af evalueringerne. De studerende vil evaluere undervisningen i en elektronisk evaluering mindst én gang pr. semester. Derudover vil der blive gennemført en årlig trivselsundersøgelse for de studerende, der vil have fokus på både undervisningen og andre forhold. De interne underviserne vil evaluere undervisningen i årlige trivselsundersøgelser, i forbindelse med MUS-samtaler og i teamsamtaler. Som nævnt under kriterium 4 og 5 finder der en videnoverførsel sted fra de eksterne undervisere til de faste undervisere, hvilket eksperterne vurderer også vil fungere som en kvalitetssikring af de input, som de eksterne undervisere tilfører den undervisning, som varetages af faste undervisere. Hvad angår inddragelse af eksterne interessenter, gennemfører aftagerne evalueringer af praktikforløbene, ligesom ansøgeren i forbindelse med kriterium 1 har redegjort for, at det planlægges, at det uddannelsesudvalg, der skal nedsættes for udbuddet, vil få som opgave at sikre kvaliteten af udbuddet. I kvalitetssikringssystemet indgår en årlig selvevaluering, hvor repræsentanter for de studerende, medarbejdere og evt. aftagere samt kvalitetskoordinatoren og afdelingschefen samarbejder om at opstille en plan for opfølgning på resultaterne af de gennemførte evalueringer. Dette finder ekspertpanelet positivt, da det kan medvirke til at understøtte en koordinering af de forskellige andre kvalitetssikringsaktiviteter, som foregår, hvor de forskellige målgrupper giver feedback uafhængigt af hinanden. Alt i alt finder ekspertpanelet, at kvalitetssikringssystemet er raffineret og hensigtsmæssigt, og at det vil understøtte en løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af ud- 20

21 buddet. Ansøgeren har redegjort for, at udbudsstedet vil benytte samme procedurer for kvalitetssikring af praktikken, som i dag benyttes på udbudsstedets udbud af laborantuddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at der er en række relevante elementer i den måde, udbudsstedet kvalitetssikrer praktikken i laborantuddannelsen på. Bl.a. finder ekspertpanelet det relevant, at den studerende i samarbejde med virksomheden skal udarbejde en uddannelsesplan, som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen med henblik på at sikre et relevant indhold i praktikken. Derudover finder ekspertpanelet det relevant, at der skal udarbejdes en ugejournal med henblik på, at følge med i og dokumentere, om uddannelsesplanen overholdes. Denne ugeplan skal være tilgængelig, når udbudsstedets praktikvejleder besøger den studerende i praktikken, og skal indsendes sammen med den praktikrapport, som den studerende skal udarbejde efter praktikforløbet. På laborantuddannelsen har ansøgeren etableret et uddannelsesnetværk af udbydende institutioner og aftagende virksomheder, hvorigennem retningslinjerne for praktik fastlægges i fællesskab. Ansøgeren har beskrevet, at udbudsstedet i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus agter at oprette et lignende netværk, hvilket ekspertpanelet finder relevant. Efter hvert praktikophold gennemføres en evaluering af forløbet, hvor både de studerende og virksomhederne udfylder et spørgeskema. Virksomhedskoordinatoren gennemgår to gange om året de indkomne resultater, og der udarbejdes en konklusionsrapport med evt. forbedringstiltag. Ekspertpanelet finder samlet set, at de erfaringer, udbudsstedet har fra kvalitetssikring af praktik på laborantuddannelsen, i kombination med de fremlagte planer sandsynliggør, at praktikforløbet på udbuddet af miljøteknologuddannelsen vil blive kvalitetssikret på tilfredsstillende vis. Ansøgeren er selv opmærksom på, at praktikforløbet på miljøteknologuddannelsen er væsentligt kortere end praktikforløbet på laborantuddannelsen. Ekspertpanelet bemærker dog alligevel, at dette udgør en væsentlig forskel i forhold til kvalitetssikringen. Eksempelvis vil det være hensigtsmæssigt, hvis de formelle praktikkontrakter er underskrevet før praktikperiodens begyndelse, og ikke, som for laborantuddannelsens vedkommende, først en uge inde i praktikforløbet. Ifølge ansøgeren vil kvalitetssikringen af studieophold i udlandet blive varetaget af den internationale koordinator på laborantuddannelsen, der også står for at formidle kontakt til potentielle praktikvirksomheder i udlandet. Den konkrete kvalitetssikring af praktikstedet forvaltes dog stadig af virksomhedskoordinatoren, da retningslinjerne er de samme som for praktik i danske virksomheder. Det fremgår, at de formelle dokumenter om praktikforløbet er blevet oversat til engelsk, og at udbudsstedet så vidt muligt besøger nye praktikvirksomheder forud for indgåelse af praktikaftalen for at sikre sig, at laboratoriefaciliteterne er tilstrækkelige. Dette finder ekspertpanelet positivt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 7 og følgende bilag: Bilag 7.1.1: Bilag 7.1.2: Bilag 7.1.3: Bilag 7.1.4: Bilag 7.1.5: Bilag 7.1.6: Bilag 7.3.1: Bilag 7.3.2: Bilag 7.3.3: Kvalitetshjul Procedure for 1. semester Procedure for 2. semester Procedure for 3. semester Procedure for eksamensafholdelse Kvalitetssikringsinitiativer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen Retningslinjer for det afsluttende eksamensprojekt Notat praktikprøven 21

22 Bilag 7.3.4: Notat afsluttende eksamensprojekt. 22