ma- versiteter. Marianne Kjær Sendt pr. tivt. Rådet relevans r februar juni 2013 Sprog: Udbudssted: Københavnn Normeret studietid:

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende ma- steruddannelse i socialpædagogik. Akkrediteringsrådet har akkrediteret masteruddannelsen i socialpædagogik posi- tivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrap- relevans r port, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra f de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkre- 1. ditering og godkendelsee af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, februar Dato for rådsmøde: Akkrediteringsperioden gælderr til: 19. juni julii 2019 Sprog: Censorkorps: Uddannelsen udbydes på dansk Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for masteruddannelserne ved DPU Akkrediteringsrådet 5. juli 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade København K Telefon Telefax E-post akkr@akkr.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@akkr.dk Udbudssted: Københavnn Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre a uni- versiteter. Ref.-nr. 12/ Dansk titel: Master i socialpædagogik Normeret studietid: 60 ECTS Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 4. juli 2013 truffet afgørel- og mak- se (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietidd simumramme: Engelsk titel: Master of Social Work Education Takst: Deltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om o kriterier for universitetsuddannelsers relevans og o kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/ /2

2 Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Danmarks Statistik: UDD 8970 AUDDD 8970 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till uddan- jf. nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behovv for mere information. Med venlig hilsen Danmarks Akkrediteringsinstitution Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør Danmarks akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 2

3 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aarhus Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende masteruddannelse i socialpædagogik ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 19. juni 2013 behandlet Aarhus Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende masteruddannelse i socialpædagogik. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 21. juni 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Masteruddannelsen i socialpædagogik skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen), herunder juli 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i masterbekendtgørelsens 5 fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Master i socialpædagogik Master of Social Work Education Ad normeret studietid: Efter reglerne i masterbekendtgørelsens 6 fastlægges uddannelsens normering til 60 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Masteruddannelsen indplaceres til deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetningen til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8970 AUDD 8970 Side 1/2

4 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for masteruddannelsen ved DPU. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Ad udbudssted: Styrelsen har noteret sig, at uddannelsen udbydes på universitetets campus i København/Emdrup. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 2/2

5 Masteruddannelse i socialpædagogik Aarhus Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Masteruddannelsens kompetenceprofil... 9 Masteruddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 14 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI om masteruddannelsen i specialpædagogik

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i socialpædagogik består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Lektor Inger Assarson, Specialpedagogiska Institutionen, Stockholms Universitet Lektor Inger Assarson har siden 2009 været kursusansvarlig på programmet for specialpædagoger og speciallærer ved Stockholms Universitet. Inger Assarson har undervisningserfaring fra universitetet, hvor hun har undervist fra grundniveau til forskerniveau. Hertil kommer undervisningserfaring fra specialskoler og den gymnasiale verden samt erhvervserfaring med socialt arbejde. Inger Asserson har en ph.d. i pædagogik, en socionomeksamen og er uddannet gymnasielærer. Aftagerrepræsentant Anne Kirstine Nielsen, Uddannelsesleder, UCC Nordsjælland Anne Kirstine Nielsen har været uddannelsesleder af Pædagoguddannelsen i Campus Nordsjælland (UCC) siden 2008 og har en lang bred erfaring med undervisning, uddannelsesorganisering og uddannelsesudvikling inden for pædagogiske uddannelser, på alle niveauer. Anne Kirstine Nielsen har en kandidatuddannelse i Sprog, litteratur og samfundsvidenskab og er desuden uddannet som sygeplejerske. Studerende Tom Blankensteiner, Major, studerer master i evaluering ved Syddansk Universitet Tom Blankensteiner har i en længere årrække arbejdet med uddannelse af f.eks. sergentelever, officerskadetter og kaptajnsstuderende, bl.a. ved Flyvevåbnets Officerskole. Tom Blankensteiner har gjort tjeneste ved forsvarskommandoen og siden 2009 på Forsvarsakademiet ved Institut for pædagogik, hvor han bl.a. har arbejdet med pædagogisk udvikling, ny dansk kvalifikationsramme og akkreditering i forsvaret. Tom Blankensteiner har tidligere deltaget i genakkrediteringen af masteruddannelsen i skat. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation - 4. februar 2013 er der modtaget supplerende dokumentation vedrørende forskningsoversigter (aktive links) - 25.februar 2013 er det modtaget supplerende dokumentation vedrørende ledelsesstrukturen på Faculty of Arts, AU marts 2013 er der modtaget supplerende dokumentations vedrørende kompetenceprofil og modulbeskrivelser april 2013 er det modtaget supplerende dokumentation vedrørende legalitetsforhold 5

10 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 1. marts 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. maj 2013 Høringssvar modtaget 15. maj 2013 Kriterium 5 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der endnu ikke var etableret en praksis for indsamling og anvendelse af nøgletal på IUP. Derudover indgik de masterstuderende endnu ikke i universitetets systematiske dimittend og undervisningsmiljøundersøgelser. Det indsnævrede det informationsgrundlag, uddannelsesledelsen havde til at monitorere uddannelsen på. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har præciseret praksis for indsamling og anvendelse af nøgletal. Vurderingen af kriterium 5 er den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 3. juni 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 19. juni 2013 Bemærkninger Der er ved akkrediteringen taget udgangspunkt i den reviderede studieordning for masteruddannelsen i socialpædagogik. Studieordningen er vedtaget og træder i kraft 1. september Uddannelsens kompetenceprofil er her bragt i overensstemmelse med den anvendte terminologi i kvalifikationsrammen, og der er foretaget mindre indholdsmæssige justeringer. 6

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i socialpædagogik på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1). Der er ikke etableret en løbende og systematisk dialog med uddannelsens dimittender. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Med udgangspunkt i et bredt fagligt miljø placeres de studerendes praksiserfaring inden for det socialpædagogiske felt i en teoretisk, metodisk og videnskabsteoretisk ramme på masterniveau. Den faglige ramme udvides op gennem uddannelsen gennem en indledende bred indføring i feltet, der senere udvides inden for såvel praksis som anvendte metoder. Uddannelsen udmønter i tilstrækkelig grad universitetets kvalitetssikringssystem, men særligt uddannelsens evalueringspraksis, og en mere uformel kontakt mellem uddannelsen og de studerende er med til at sikre, at der bliver taget hånd om de eventuelle problemer, der konstateres på uddannelsen. 7

12 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen udbydes i København Sprog Undervisningen foregår på dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Antal årselever 8,75 11,8 16 Antal betalende deltagere Færdiguddannede Universitetet oplyser om opgørelsen af uddannelsens grundoplysninger følgende: Studerende der har betalt for et enkelt fag på en masteruddannelse samt studerende der er optaget på en helmasteruddannelse og har betalt er inkluderet. Indskrevne på fleksible masteruddannelser er ikke inkluderet i opgørelserne. Antal årselever vil typisk være meget lavere end antal betalende studerende. Det skyldes, at antal årselever er en brøk baseret på et studieår på 60 ECTS-point, mens de studerende typisk betaler for højst 30 ECTS-point på et år. Årselever: Det samlede antal årselever i foråret og i efteråret i indberetningsåret (i alt perioden 16. september (i året før) til 15. september i året. Ved 1 årselev forstås, at en eller flere studerende har betalt for 60 ECTS-point. Én årselev kan eksempelvis være 4 studerende, der hver har betalt for 15 ECTS i løbet af året, eller det kan være 2 studerende, der hver har betalt for 30 ECTS i løbet af året. Antal betalende deltagere: Det samlede antal unikke CPR-numre, der har betalt for at deltage i en åben uddannelsesaktivitet i året. Det er betalingen for at deltage i en aktivitet, der er afgørende. Hvis en studerende har betalt for at deltage i flere forskellige aktiviteter i årets løb vil den studerende tælle med én gang for hver betalt aktivitet. Færdiguddannede: Antallet af studerende, der har færdiggjort deres masteruddannelse i perioden 1/10 i året før til og med 30/9 i året. (Grundoplysninger, samlet ansøgning s. 60f.) 8

13 Masteruddannelsens kompetenceprofil Viden og forståelse En master i socialpædagogik har viden om og kan på et videnskabeligt grundlag reflektere over: - Teorier og metoder inden for de socialpædagogiske områder - Målgrupper, socialpædagogiske metoder og målsætninger, institutioner og indsatsformer, etiske samfundsmæssige ændringer, herunder socialpolitiske forandringer - Socialpædagogiske problemstillinger med udgangspunkt i relevant forskning og teori - Dansk og international, forskningsbaseret viden og teorier om: o Socialpædagogikkens samfundsmæssige og teoretiske forankring o Socialpædagogiske problemstillinger, mål og metoder o Udviklings- og evalueringsarbejde. Færdigheder En master i socialpædagogik kan: - Formulere og vurdere socialpædagogiske problemstillinger med udgangspunkt i relevant forskning og teori - Identificere, analysere og vurdere forhold vedrørende socialpædagogisk arbejde med udgangspunkt i teorier og viden om samfundsmæssige og socialpolitiske forandringer samt socialpædagogikkens problemstillinger og metoder - Formidle resultater af forskning, herunder udviklings- og evalueringsarbejde, samt formidle viden om problemstillinger og analyse- og problemløsningsmodeller til kolleger og andre relevante målgrupper - Vurdere egne praksisnære problemforståelser, og derved forholde sig perspektiverende til den praksisnære og praksiserfarede viden - Anvende viden, teori og metode til at foreslå, begrunde og gennemføre udvikling af praksis, herunder: o Identificere, analysere og vurdere mål for udvikling af socialpædagogikkens praksis o Behandle problemstillinger i forhold til ledelse og organisering af det socialpædagogiske arbejde o Anvende videnskabsteoretiske og etiske perspektiver på socialpædagogiske problemstillinger o Planlægge og udføre udviklings- og evalueringsarbejde inden for de socialpædagogiske områder o Foretage empiriske undersøgelser og formidling af forskningsresultater Kompetencer En master i socialpædagogik kan på selvstændig vis: - Diskutere og anvende relevant viden og relevante problemstillinger inden for de socialpædagogiske områder og opstille nye løsningsmodeller i komplekse arbejdssituationer - Gennemføre teoretisk funderede analyser af målgrupper, socialpædagogiske metoder, institutioner og indsatsformer samt af den professionelles rolle med udgangspunkt i viden om samfundsmæssige og socialpolitiske forandringer - Gennemføre empiriske undersøgelser og kommunikere resultater af forskning - Håndtere komplekse udviklingssituationer og i den sammenhæng styre og udvikle arbejdssituationer, herunder: o Målrette og begrunde udvikling af socialpædagogisk praksis 9

14 o Gennemføre og evaluere tiltag til kvalificering af socialpædagogikkens praksis, herunder dokumentationspraksis eller læringsmiljø o Tage ansvar for egen faglig udvikling - Igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. (Bilag 1.7 Revideret studieordning Socialpædagogik pr. 1. september 2013, samlet ansøgning s. 117f.) Masteruddannelsens struktur (Bilag 1.7, samlet ansøgning s. 120). 10

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Masteruddannelsen i socialpædagogik er placeret på Institut for Uddannelse og Pædagogik (IUP) under hovedområdet Arts på Aarhus Universitet. Indtil februar 2012 hørte masteruddannelsen i socialpædagogik under Advisory Board for masteruddannelser og anden efter- og videreuddannelse på Danmarks Pædagogiske Universitet. Panelet bestod af 6 medlemmer, herunder en afdelingschef fra Danmarks Lærerforening og en chefkonsulent i statens center for kompetence og kvalitetsudvikling (Bilag 1.2). Aftagerpanelet blev i forbindelse med den seneste studieordningsrevision indkaldt til 2 møder i efteråret Medlemmerne fik fremsendt et udkast til revideret studieordningen, og blev bedt om at forholde sig til uddannelsens styrker og svagheder, dens relevans for arbejdsmarkedet og de anvendte undervisnings- og prøveformer (Bilag 1.3). Et af møderne måtte aflyses, men to af medlemmerne fremsendte skriftlige kommentarer til universitetet. Den 29. november 2011 holdt aftagerpanelet møde, og drøftede uddannelsen med udgangspunkt i udkastet til revideret studieordning og introduktion til uddannelsen fra daværende uddannelseskoordinator (Dokumentationsrapporten, s. 4;bilag 1.4; bilag 1.5). Universitetet skriver, at inspireret af bl.a. mødet i aftagerpanelet er det anvendelsesorienterede skrevet tydeligere ind i den reviderede studieordning fx ved anvendelsen af ordene: anvende, reflektere og diskutere, såvel som at håndtere komplekse udviklingssituationer. Udviklings- og evalueringsarbejde blev endvidere inddraget mere konkret i studieordningsteksten (Dokumentationsrapporten, s. 4). I forbindelse med strukturelle ændringer på AU etableres der ét Advisory Board for alle uddannelserne på IUP, herunder masteruddannelsen i socialpædagogik. Ledelsen oplyste på besøget, at aftagerpanelet er nedsat og indkaldt til første møde i april Panelet er nedsat for en 2-årig periode, hvor det skal mødes samlet mindst 1 gang årligt (Bilag 1.1). Derudover er det hensigten, at en mindre gruppe af panelmedlemmer af relevans for uddannelsen kan indkaldes, såfremt der er et behov. Ledelsen oplyste på besøget, at ca. halvdelen af medlemmerne fra uddannelsens tidligere aftagerpanel deltager i det nyetablerede aftagerpanel. I 2010 fik det daværende Danmarks Pædagogiske Universitet gennemført en arbejdsmarkedsanalyse med tre delanalyser. Analyserne omhandlede DPU s dimittenders arbejdsmarkedssituation, DPU uddannelsernes arbejdsmarkedspotentiale samt udfordringer og muligheder i forhold til dimittendernes beskæftigelsessituation. Analysen omfatter alle kandidater og mastere, som dimitterede fra DPU i 2006, 2007 eller Formålet var blandt andet, at få kendskab til efterspurgte kompetencer i aftagerorganisationer (Dokumentationsrapporten, s. 5 fodnote 1 og bilag 1.12). Med udgangspunkt i arbejdsmarkedsanalysen skrev daværende studieleder i samarbejde med en lektor en 11

16 rapport med en række anbefalinger til masteruddannelsers kompetenceprofiler (Bilag 1.9). I forhold til masteruddannelsen i socialpædagogik, skriver universitetet, at de anbefalinger der har vist sig relevante for uddannelsen, har været at vægte den akademiske mundtlighed i særlig grad og at profilere den specifikke faglighed i uddannelsen (Dokumentationsrapporten, s. 6). På mødet med VIP erne blev det bekræftet, at forskningsmiljøet bag uddannelsen også i kraft af deres forskningssamarbejder har en løbende og nær kontakt med praksis. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at denne kontakt bidrager til kvaliteten og relevansen af det enkelte modul, dog er det uklart, hvordan kontakten systematisk bidrager til sikring og udvikling af den samlede uddannelses kvalitet og relevans. De studerende oplever, at underviserne har et godt overblik over hvilke tendenser, der ses inden for fagfeltet (Besøget). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med et aftagerpanel og andre relevante aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med aftagerpanelet er løbende og systematisk, og anvendes til udvikling af uddannelsen og sikring af dens relevans og kvalitet. Kontakten med øvrige aftagere inddrages ikke systematisk i uddannelsens kvalitetssikringsarbejde, men bidrager til kvaliteten af de enkelte moduler. Dialog med dimittender Som det fremgår ovenfor blev der i 2010 gennemført en arbejdsmarkedsanalyse. 9 dimittender fra masteruddannelsen i socialpædagogik svarede på spørgeskemaet, hvilket svarer til halvdelen af de adspurgte (Dokumentationsrapporten s. 8 note 1). Blandt de 9 dimittenden har en enkelt fundet uddannelsens kvalitet nogenlunde, mens resten vurderer kvaliteten højere (Dokumentationsrapporten, s. 8). Universitetet skriver, at de på den baggrund ikke har fundet det nødvendigt at foretage grundlæggende ændringer i uddannelsen indhold eller kompetenceprofil (ibid). Som et pilotprojekt forsøgte IUP i 2011 at invitere dimittender fra masteruddannelser, hvis studieordninger var til revision, til et alumnearrangement. Arrangementet måtte aflyses på grund af for få tilmeldinger. I efteråret 2012 blev alle masterstuderende fra IUP inviteret til et alumnearrangement med faglige oplæg, og hvor 8 dimittender fra uddannelsen besvarede et spørgeskema vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans. De studerende har også her i overvejende grad givet udtryk for tilfredshed med både uddannelsens kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedet. Bl.a. har 5 dimittender fået nyt arbejde inden for uddannelsens faglige område efter have afsluttet uddannelse (Dokumentationsrapporten, s. 7). Resultaterne er endnu ikke bragt videre, men vil blive behandlet på et kommende masterfagudvalgsmøde, der vil aflevere en indstilling til studienævnet med henblik på mulige udviklingstiltag på uddannelsen (ibid. og bilag 1.11). Ved årligt at gentage et lignende arrangement vil universitetet sikre, at dialogen med dimittender formaliseres og opretholdes (Høringssvar af 15. maj 2013). Masteruddannelsen indgår endnu ikke i universitetets årlige beskæftigelsesundersøgelser. I efteråret 2012 er der gennemført en beskæftigelsesundersøgelse på masterområdet som et pilotprojekt. Resultaterne af projektet er under behandling (Dokumentationsrapporten, s. 8). Ledelsen oplyste på besøget, at masteruddannelserne fremover vil blive en del af universitetets løbende beskæftigelsesundersøgelser. De vil indgå hvert 3. år med 3 årgange ad gangen, første gang i 2015 (Høringssvar af 15. maj 2013). Akkrediteringspanelet har indtryk af, at universitetet har fokus på etablering af en dimittenddialog, som kan bidrage til uddannelsens kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet anerkender at dimittenderne, i de undersøgelser der er gennemført, overvejende er tilfredse med uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurdere dog, at institutionen endnu ikke har en tilstrækkelig løbende og systematisk dialog med uddannelsens dimittender, der kan anvendes til udvikling af uddannelsen og sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. 12

17 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, da uddannelsens dimittender endnu ikke systematisk inddrages i uddannelsens kvalitetssikringsarbejde. Den løbende og systematiske dialog med et aftagerpanel vurderer akkrediteringspanelet bidrager til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Samtidig er der en mindre systematisk, men dog anvendelig dialog med øvrige aftagere. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-8 Bilag 1.1: Uddannelsesområdets kvalitetspraksis på Arts Bilag 1.2: Medlemmer af Advisory Board for DPUs masteruddannelser og anden efter- og videreuddannelse Bilag 1.3: Mødemateriale Advisory Board møde 29. november 2011 Bilag 1.4: Skriftlige kommentarer fra Advisory board efterår Bilag 1.5: Referat af advisory boardmøde den 29. november 2011 Bilag 1.9: Masteruddannelsernes kompetenceprofil Bilag 1.11: Opfølgningsnotat til masteruddannelsesfagudvalg dimittenddag Bilag 1.12: Data dimittendundersøgelsen socialpædagogik 2010 Høringssvar af 15. maj

18 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Hovedparten af de forskere der er tilknyttet masteruddannelsen i socialpædagogik tilhører forskningsprogrammet i social- og specialpædagogik, og uddannelsen udspringer af programmets forskningsfelt. Formålet med forskningsprogrammet er at undersøge, hvordan det er muligt at overkomme barrierer for læring og udvikling på såvel individuelt, relationelt, organisatorisk og samfundsmæssigt niveau med henblik på at producere forskningsbaseret viden om, hvad der karakteriserer inkluderende pædagogiske miljøer, hvordan de kan skabes og hvilke betingelser, der skal være til stede, for at inklusion som mål kan realiseres. I den sammenhæng retter programmets forskningsstrategi sig mod at kvalificere sammenhængen mellem analytisk forskning (grundforskning) og praksisudvikling (intervention)(samlet ansøgning, s. 167). Der er tre temaer under forskningsprogrammet som er inkluderende specialpædagogik, diagnosens position i den inkluderende skole samt kognition og neurovidenskab (Bilag 2.1). Der anvendes også enkelte forskere fra andre forskningsprogrammer, der forsker i områder af relevans for uddannelsen. Ligeledes anvendes der enkelte eksterne undervisere med specifik viden om et relevant emne fra praksis (Dokumentationsrapporten, s. 9 og bilag 2.1). Universitetet har i en tabel vist, at der er tilknyttet relevante VIP til uddannelsens moduler. Nedenfor vises som eksempel et uddrag af sammenhængen mellem fagelementer på modul 1: socialpædagogikkens problemstillinger, mål og metoder, modulets undervisere og deres forskningsområder: (Dokumentationsrapporten, s. 12) 14

19 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet anfører, at forskningsprogrammet i special- og socialpædagogik udgør en væsentlig aktør på den forskningsmæssige scene (Dokumentationsrapporten, s. 22). VIP erne på uddannelsen og fra forskningsprogrammet er engageret i en række forsknings- og udviklingsprojekter, der vedrører socialpædagogik, de socialpædagogiske institutioner, udviklingen af praksis og analyser af selv samme (ibid.). Nedenfor er fra dokumentationsrapporten medtaget et par eksempler, som universitetet giver på samarbejdet med praksisfeltet: Det Ka Nytte -metodikken, version 2012 et tværkommunalt netværksprojekt blandt nordsjællandske botilbud. Empirisk orienteret projekt om botilbud til voksne udviklingshæmmede Stjernerne og vandbærerne - kreative læringsmiljøer og udsatte unge i vidensamfundet - AFUK. Empirisk orienteret projekt om udsatte unge på produktionsskole Klubberne i Albertslund - klubpædagogik og inklusionsprocesser. Empirisk orienteret projekt om fritids -og ungdomsklubber (Dokumentationsrapporten, s. 22). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen tilrettelægges af henholdsvis studieleder, uddannelseskoordinator, studienævn, uddannelsesfagudvalg og de undervisere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af de enkelte moduler (Dokumentationsrapporten, s. 23). Siden februar 2013 har der været en fælles studieleder for alle uddannelser på Institut for Uddannelse og Pædagogik. Ansvaret for uddannelsen i sin helhed ligger hos uddannelseskoordinator lektor Søren Langager. Om funktionen som studieleder og uddannelseskoordinator skriver universitetet bl.a.: Studieleder deltager som fast observatør i studienævnet og institutforum og udøver faglig ledelse i form af uddannelsesledelse, herunder implementering af uddannelsesstrategi og kvalitetssikring (Supplerende dokumentation af 25. februar 2013). Uddannelseskoordinatoren har... det praktiske ansvar for den faglige sammensætning af uddannelsens enkelte moduler på masteruddannelserne. (ibid.) Lektor Søren Langager er desuden ansvarlig for tilrettelæggelsen af modul 3, mens adjunkt Anne Katrine Frørup er ansvarlig for modul 1 og 4, og videnskabelig assistent ph.d. Christian Sandbjerg Hansen er ansvarlig for modul 2. På besøget fremgik det, at der i vid udstrækning foregår en uformel kommunikation mellem uddannelseskoordinator og de ansvarlige for de enkelte moduler samt de involverede undervisere. Der er ingen formel overleveringspraksis mellem undervisningsgangene, men underviserne ved, hvad der undervises i og har adgang til samtlige undervisningsplaner. Det fremgik derudover, at underviserne mange gange deltager i hinandens forelæsninger og på den måde også får kendskab til, hvad der er undervist i. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten og tilrettelæggernes CV er, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet har opgjort VIP/DVIP-ratioen på følgende måde: 15

20 VIP og DVIP på masteruddannelsen i socialpædagogik kalenderåret 2011 (Dokumentationsrapporten, s. 23f.) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet har opgjort stud/vip-ratioen på følgende måde: (Dokumentationsrapporten, s. 24). På besøget fortalte de studerende, at de oplever en tæt kontakt til forskerne bag uddannelsen, der er imødekommende og står til rådighed både ved undervisningsgangene, men også pr. mail i forhold til at besvare konkrete spørgsmål og i vejledningssituationer. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har opgjort forskningsmiljøets publikationer. Opgørelsen dækker over 25 VIP er. (Dokumentationsrapporten, s. 25) Det er akkrediteringspanelet vurdering, at der ligger et forskningsmiljø af tilstrækkelig kvalitet bag uddannelsen. Det lægges til grund for den positive vurdering, at en række bidrag til antologier er peer-reviewed. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2.1: Forskningsprogrammet i social og specialpædagogik Bilag 2.4: Ydereligere oplysninger om forskningspublikationer socialpædagogik Supplerende dokumentation af 25. februar 2013 vedrørende ledelsesstrukturen på Faculty of Arts, AU Høringssvar af 15. maj

21 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens danske titel er master i socialpædagogik. Den engelske titel er Master of Social Work Education. Det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil, at en master i socialpædagogik blandt andet har viden om og på et videnskabeligt grundlag kan reflektere over teorier og metoder inden for de socialpædagogiske områder. Videre fremgår det, at de studerende bl.a. opnår kompetence til på selvstændig vis, at diskutere og anvende relevant viden og relevante problemstillinger inden for de socialpædagogiske områder og opstille nye løsningsmodeller i komplekse arbejdssituationer (Bilag 1.7, samlet ansøgning s. 11f.). Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Uddannelsens kompetenceprofil er struktureret i en række overskrifter med efterfølgende uddybning i underpunkter. I et skema har universitetet opstillet sammenhængen mellem kompetenceprofilen og niveauet for masteruddannelser. Fx. fremgår det, at kvalifikationsrammens krav om, at de studerende skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område i uddannelsens kompetenceprofil bl.a., modsvares af følgende: En master i socialpædagogik kan: Anvende viden, teori og metode til at foreslå, begrunde og gennemføre udvikling af praksis, herunder: Identificere, analysere og vurdere mål for udvikling af socialpædagogikkens praksis. Behandle problemstillinger i forhold til ledelse og organisering af det socialpædagogiske arbejde. (Dokumentationsrapporten, s. 28). Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1.7: Revideret studieordning socialpædagogik pr. 1. september

22 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende uddannelser er adgangsgivende til masteruddannelsen i socialpædagogik: En relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, f.eks. inden for samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, psykologi eller pædagogik En relevant professionsbachelor- eller mellemlang videregående uddannelse, som f.eks. pædagog, lærer, sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut eller socialrådgiver En relevant diplomuddannelse inden for de socialpædagogiske arbejdsområder. I vurderingen af hvilke uddannelser, der er relevante, er det afgørende, at uddannelserne indeholder væsentlige elementer af pædagogisk/socialpædagogisk teori og/eller teori om socialt arbejde. Der kræves herudover 2 års relevant erhvervserfaring. Af den reviderede studieordning fremgår eksempler på arbejdsfunktioner inden for de socialpædagogiske områder, som kan være: Sagsbehandling Undervisning og rådgivning/vejledning Ledelse, administration og forvaltningsarbejde/samarbejde Sundhedsfagligt og politifagligt arbejde/samarbejde med særlig tilknytning til de socialpædagogiske områder/socialpædagogiske problemstillinger Konsulentarbejde med opgaver inden for eller i tilknytning til de socialpædagogiske arbejdsområder (Bilag 1.7, samlet ansøgning s. 118f.). I følge universitetet er akademisk skrivning en disciplin, de studerende ofte har brug for hjælp til (Dokumentationsrapporten, s. 31 og besøget). For at sikre sammenhæng mellem uddannelsens adgangsgrundlag og dens faglige niveau gives de studerende derfor mulighed for at følge kurser i akademisk skrivning. Derudover søger universitetet at skabe sammenhæng mellem uddannelsens adgangskrav og dens faglige niveau ved i undervisningen at inddrage de studerendes erfaringer fra praksis (Dokumentationsrapporten, s. 31). De studerende bekræftede på besøget, at de oplever en stærk kobling mellem praksis og teori på uddannelsen. Generelt oplever de studerende et højt fagligt niveau, og de der fx har læst en diplomuddannelse oplever, at uddannelsen bygger videre på den teoretiske viden, de har opnået der. Der var på besøget ikke tilkendegivelser af, at niveauet var for højt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsen er bygget op omkring en didaktisk modul, der baserer sig på tre dimensioner: Viden og forståelse (modul 1) Værdier og værdimæssige dilemmaer (modul 2) Færdigheder og kompetencer (modul 3) 18

23 I 4. modul, hvor de studerende udarbejder deres masterprojekt, skal de 3 dimensioner kombineres (Dokumentationsrapporten, s. 32). Progressionen i uddannelsen tager udgangspunkt i en bred indføring i socialpædagogikkens samfundsmæssige og socialpolitiske sammenhænge, som de studerende får på modul 1. Her introduceres de tillige for centrale begreber, teorier og videnskabsteoretiske diskussioner. Den grundlæggende viden bygges der videre på i modul 2, hvor fokus samtidig flyttes til problemstillinger i den socialpædagogiske praksis herunder fx institutionelle forhold. I modul 3 er det hensigten at fokusere på pædagogiske problemstillinger, og der undervises bl.a. i evalueringsmetoder og udviklingsarbejde. I masterprojektet forbindes tilgangene i de 3 forudgående moduler, og det forventes, at de studerende kan formulere, gennemføre og formidle et større projekt, der udfordrer den praksisnære forståelse og som om muligt kan bidrage til udvikling af socialpædagogikken (Dokumentationsrapporten, s. 33). De studerende genkender den beskrevne progression for uddannelsen og oplever en stigende kompleksitet i uddannelsen. Der er på uddannelsen en udstrakt grad af sammenlæsning med masteruddannelsen i specialpædagogik. De studerende har blandede erfaringer med samlæsningen. Masteruddannelsen i specialpædagogik er væsentlig større end masteruddannelsen i socialpædagogik, og de studerende oplever, at det specialpædagogiske felt bliver dominerende i fællesforelæsningerne, med et overvejende fokus på fx skole- og uddannelsesterminologi. På besøget fortalte VIP erne, at de er opmærksomme på at sikre, at det socialpædagogiske felt er synligt og repræsenteret ved de fælles sammenlæste forelæsninger. Akkrediteringspanelet noterer sig, at der på besøget også var positive bemærkninger fra de studerende om samlæsningen med masteruddannelsen i specialpædagogik og de brede faglige diskussioner, der udspringer heraf. Akkrediteringspanelet anerkender også, at der mellem de to uddannelser er et vist fagligt overlap. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at der er mindre fokus på den socialpædagogiske faglighed og socialpædagogiske problemstillinger i samlæsningssituationerne med specialpædagogik. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har redegjort for, på hvilken måde de enkelte dele af kompetenceprofilen understøttes af læringsmålene i modulerne. Et uddrag inden for færdigheder gives nedenfor: 19

24 (Supplerende dokumentation af 13. marts 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer De prøveformer, der anvendes på studiets moduler, er overvejende en skriftlig opgave, der danner grundlaget for en efterfølgende mundtlig eksamination. Det er prøveformen på modul 2 og 3 samt på masterprojektet. Om prøveformen skriver universitetet: Kombinationen af både et skriftligt og mundtligt element ved alle uddannelsens eksaminer er valgt for at skabe de bedste muligheder for, at de studerende kan vise og afprøves i de læringsmål, der er opsat for det enkelte modul, i en både skriftlig og mundtlig formidlingsform. Prøveformer, der kombinerer et skriftligt og et mundtligt element, rummer således formidlingsmæssige variationsmuligheder, som de studerende også bør mestre i deres videre praksis. (Dokumentationsrapporten, s. 34) Fra efteråret 2013 sikres der variation i eksamensformerne ved indføring af en ren skriftlig opgave på modul 1. På besøget tilkendegav de studerende tilfredshed med deres eksamensformer. De tilkendegav blandt andet, at den mundtlige udprøvning var særlig gavnlig i forhold til at opøve evnen til at formidle det tillærte fagstof i deres daglige praksis. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen På ARTS findes der 2 centre, der beskæftiger sig med pædagogisk udvikling, Center for undervisningsudvikling og digitale medier (CUDIM) og Center for entrepreneurship og innovation (CEI). Her udbydes blandt andet didaktiske kurser, adjunktpædagogikum, kurser i engelsk og diverse seminarer og workshopper inden 20

25 for undervisningsrelaterede emner (Dokumentationsrapporten, s. 35f.). En drøftelse af medarbejdernes ønsker til faglig udvikling indgår i ARTS koncept for medarbejderudviklingssamtaler, og ved fastansættelse af videnskabeligt personale er det et krav, at der vedlægges et undervisningsportfolie (Dokumentationsrapporten, s. 36). Der foretages på uddannelsen slutevalueringer efter hvert modul. I evalueringen spørges der til undervisningens organisering og formidling, fagligt indhold og niveau og læringsudbytte. Evalueringen foretages ved sidste undervisningsgang og efterfølges af en mundtlig evaluering, som underviseren laver et kort skriftlig referat af. Referatet underskrives af en repræsentant for de studerende og tilgår herefter uddannelsesfagudvalget. Rejses der i evalueringerne spørgsmål, uddannelsesfagudvalget finder, studienævnet bør drøfte, rettes der henvendelse til studienævnets formand (Dokumentationsrapporten, s. 35). Desuden foretages der en mundligt midtvejsevaluering mellem studerende og underviser, der kan vælge at gennemføre evalueringen på baggrund af et skema, universitetet har udarbejdet til formålet (Dokumentationsrapporten, s. 35). De studerende sagde på besøget, at de er tilfredse med kvaliteten af deres undervisning, og de var særligt glade for deres vejledningsforløb i forbindelse med opgaveskrivninger. AU har nedsat en arbejdsgruppe med mandat til en revision af AU s undervisningsevalueringspraksis, der forventes at være færdig i løbet af foråret 2013 (Dokumentationsrapporten, s. 35 og bilag 4.1). Ledelsen bekræftede på besøget, at der er fokus på evaluering, og fortalte, at der er sket en markant stigning i svarprocenten for slutevalueringerne. Det er akkrediteringspanelets indtryk, at de studerende på de nyeste årgange i højere grad end tidligere årgange kan genkende den beskrevne evalueringsprocedure i praksis. Det stemmer overens med ledelsens tilkendegivelse af en øget opmærksomhed på området specielt gennem det seneste år. Videre er det akkrediteringspanelets indtryk, at de elektroniske slutevalueringer er mindre meningsfulde for de studerende end de mundtlige evalueringer, og at de studerende og uddannelsens underviserer i højere grad lægger vægt på de kvalitative mundtlige evalueringer end på kvantitative slutevalueringer. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at de studerende tilkendegav, at de generelt oplever, at underviserne er lydhøre i forhold til foreslåede justeringer, hvis de er nødvendige. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen evaluerer den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der bliver fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold Undervisningen foregår i universitetets lokaler på Campus Emdrup. Universitetet gennemfører hvert 3. år en studiemiljøundersøgelse og laver efterfølgende en opfølgningsplan. De masterstuderende indgår ikke i undervisningsmiljøundersøgelsen. I deres evalueringer spørges der ikke direkte til uddannelsens fysiske forhold (Dokumentationsrapporten, s. 37, bilag 4.2 og besøg). På besøget blev uddannelsens fysiske rammer drøftet. De studerende kritiserede e-læringssystemet blackboard, som ofte er ustabilt. Den information, som de studerende forventer at kunne finde her, er i stedet blevet fremsendt pr. mail. Der er dog sket en forbedring, men blackboard fungerer ikke som en samlende eplatform for uddannelsen ved materialeupload, diskussionstråde m.v. Derudover oplevede de studerende, at 21

26 mangel på tilstrækkelig opvarmning af undervisningslokalerne er problematisk. Overordnet set var de studerende dog meget tilfredse med uddannelsens fysiske forhold. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at de studerende på masteruddannelsen ikke er inkluderet i universitetets undervisningsmiljøundersøgelser. Akkrediteringspanelet anerkender dog, at de tiltag der er taget på baggrund af undervisningsmiljøundersøgelser, som fx trådløst netværk, kommer de masterstuderende til gode. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Studieophold i udlandet Det er sjældent, at studerende på masteruddannelsen i specialpædagogik vælger at meritoverføre fag (Dokumentationsrapporten, s. 38). Jf. studieordningen har studienævnet dog mulighed for at godkende meritoverførsel af fag (Bilag 1.7, samlet ansøgning s. 125). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur i tilstrækkelig grad giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1.7 Revideret studieordning socialpædagogik pr. 1. september 2013 Bilag 4.1: Undervisningsevalueringspraksis IUP Bilag 4.2: Skema for midtvejsevaluering.pdf Supplerende dokumentation af 13. marts 2013 vedrørende kompetenceprofil og modulbeskrivelser 22

27 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Jf. bilag 1 vurderer akkrediteringspanelet samlet set, at Aarhus Universitets overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik med definerede mål og tilhørende procedurer og ansvarsfordeling, der omfatter ESG erne. Kvalitetspolitikken omfatter udover ESG erne også andre politikområder med tilhørende procedurer og ansvarsfordeling defineret af universitetet (rekruttering og optagelse og uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet). Der foregår endvidere en systematisk indsamling af data om uddannelserne. Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Jf. kriterium 1 bemærker akkrediteringspanelet kritisk, at der endnu ikke en tilstrækkelig løbende dialog med uddannelsens dimittender. Akkrediteringspanelet noterer sig, at masteruddannelser fra 2015 bliver en del af universitetets løbende beskæftigelsesundersøgelser, som dermed kan bidrage til udvikling af uddannelsen og sikring af dens relevans og kvalitet. I forhold til udmøntningen af ESG 1.6.: Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne, indsamler universitetet årligt, som en del af det statistiske beredskab, oplysninger om masteruddannelsen ansøgertal, antal betalende deltagere, antal årselever og antal færdiguddannede. Uddannelseskoordinatoren modtager informationerne og har på den baggrund mulighed for at monitere uddannelses kvalitet og relevans på de områder, nøgletallene er indikatorer for (Høringssvar af 15. maj 2013). Akkrediteringspanelet anerkender, at uddannelseskoordinaten modtager en række relevante nøgletal for uddannelsen men bemærker kritisk, at der fx ikke indsamles oplysninger om eksamensaktivitet og frafald. Omkring inddragelse af de masterstuderende i universitetets undervisningsmiljøvurderinger anfører universitetet, at de studerende med kun ca. 10 undervisningsdage pr. semester, har andre behov end studerende på heldtidsuddannelser (Høringssvar af 15. maj 2013). Jf. kriterium 4 bemærker akkrediteringspanelet kritisk, at de masterstuderene ikke indgår i universitetets undervisningsmiljøvurderinger. Samtidig anerkender panelet dog, at de tiltag der tages på baggrund af undersøgelserne, som fx installering af trådløst netværk, også kommer de masterstuderende til gode. Akkrediteringspanelet lægger vægt på, at masteruddannelsen er en velfungerende uddannelse, der løbende og systematisk tager hånd om de problemstillinger, der måtte opstå på uddannelsen. Evalueringspraksissen på uddannelsen bidrager i særlig grad til kvalitetssikringsarbejdet omkring uddannelsen. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser. Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen? Det er akkrediteringspanelets opfattelse, at uddannelsens midtvejs- og slutevalueringer udgør et væsentligt element i kvalitetssikringen af uddannelsen. Jf. kriterium 4 bemærker akkrediteringspanelet, at der er ledelsesmæssig fokus på området, og at en revideret evalueringspraksis er på vej. 23