SEARANGER DANNELSFORLØB
|
|
- Ingelise Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDLEDNING OPSAMLING PÅ PILOTPROJEKTET SEARANGER DANNELSFORLØB Orem sus reribus. Tius earunt aut fugit, nusdae sun- aut miniant. tis aboriatur alia que prat laborum at la porrum sedi a Um qui asin conem nus ad magnatur? aperis as debit, volendi asitiur, sumet que des essunt. Elignia dolum et et esto evelitis audaecea dolut fuga. Id eaquibus. Erum, secae. Ga. Itae. Ut aciis ent anihic Fugitat aut praerumquid que voluptas repe quae officillut re qui atquunt, teseceptatet mi, apicienis quossed temque santia videm et, aruptur aut quis ad mos re ius eruptam et experat atemque pa volenissum dolut eturibus sunt accusam, vendae. Iti od quam issimo tem. Itas occus, con enimus, tem aut verias de restrum, coriae iorrunti acea consequam nonsequo que eri voluptus, sinusdae et hillesequam, sae dolestrumquo intempo eosanditaes alictas dolorat voluptatur? rrovitas eligene storati sequosapiet velicip sametur aut Saped quo eaquide niscienimpe conectur? dolo qui idest a alit lique etusant et eumqui doluptatia Doluptaque dolut que alibust inciati busam, aut vendiant. voluptatia volum quistectio omnihita que earum ut quia conet, optae dignatibus nihicie ntemquamenit Illaboreic te consecus isimus, qui comnihil iumquod repudio rporit laut doluptat autem sequi ut as ut ute el ipidunt etur, occabo. Obit oditas arumhillanditae. Rovid iume nonsequodi audam, sam, samendu ciisque cuptas quatem ut ommolestium qui ni tem ullibusda diorum, quidi aut quas quis et et, quae pra porepror sum quae sam raepe erro quis posto bla ipdoluptia cusape volorit, nossequam aut quis molorerovid quatium doluptatqui earum aut esciunt vitas moluptatate nimeniet omnimol uptat. Nesequo sapelia dolorem ateceperi consequi beruptatem re conem ipsam volupta tiasper iorepre rehenis simoluptatur sumque eiur, te vendiorro delit rem ex eos AARHUS 1
2 INDHOLD Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 Parter 3 Opsamlingens formål 4 En stolt viking 4 Ildsjæle 5 Nuancer i undervisningen 6 SeaRanger Dannelsesforløb Pixiehæfte Pixiehæftet er udarbejdet af Casper Clemmensen - Aarhus SeaRanger, Grethe Sandholm - KOSMOS Susanne Jensen - Børnehjælpsdagen. Udgivet af: Fonden Børnehjælpsdagen, Aarhus SeaRanger og Det Nationale VidensCenter KOSMOS Fotos: Daniel Astola, Casper Tybjerg og Susanne Jensen Layout: Mia Lyngstorp Horsted, Børnehjælpsdagen DtP: Søren Møldrup Jensen Tryksag: Kropslig læring 7 Naturoplevelser 8 Erhvervsrettede kompetencer 9 Nytteværdi 10 Socialpædagogikken læring på udebane 11 Vurderinger fra Det nationale videncenter KOSMOS og Børnehjælpsdagen 13 Læs også
3 INDLEDNING Anbragte børn og unge er en udsat gruppe i det danske samfund. Selvom levevilkårene for anbragte børn og unge generelt er gode, kommer et liv uden mor og far til at præge det enkelte barn. Undersøgelser viser, at anbragte børn og unge har sværere ved at få livet til at lykkes end børn fra traditionelle familier. Ifølge tal fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) får 66 procent af de anbragte unge ikke mere uddannelse end en 9. klasses eksamen, og kun 7 procent kommer i gymnasiet. KL har sammen med en række kommuner nedsat to arbejdsgrupper med fokus på at styrke samarbejdet om, at 95 % af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse, samt at 50 (60) % af ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse. Dette er en gruppe som kun et fåtal af anbragte unge kommer i. Dette skyldes blandt andet at de kæmper med så svære problematikker at skolegangen bliver nedprioriteret. De tillidsbrud og omsorgssvigt, som mange anbragte unge har oplevet, betyder, at de ofte har svært ved at knytte sig til og tro på voksne. Svigt, der også fører til lavt selvværd og ensomhed. Derudover er misbrugs- og kriminalitetsfrekvensen højere for anbragte børn og unge end for børn fra traditionelle familier. Samtidig er der stor risiko for, at tidligere anbragte får egne børn anbragt. Det bedste er stort set det hele ung deltager i SeaRanger Dannelsesforløb 2013 SeaRanger Dannelsesforløb tager fat om problematikken, og giver de anbragte unge en ny mulighed i forsøget på at få livet til at lykkes. Gennem kompetenceudvikling, kropslige erfaringer og positive praksisfællesskaber, dannes der et rum for læring, hvor der tages udgangspunkt i at alle opnår succes. SeaRanger Dannelsesforløb kan styrke selvfølelsen og troen på egne evner til at gennemgå et uddannelsesforløb. SeaRanger Dannelsesforløb er skabt til at kompetenceudvikle anbragte unge. 2
4 PARTER Aarhus SeaRangers Aarhus SeaRangers arbejder på at skabe gode oplevelser på havet for en lang række målgrupper. Virksomheden er relativt nystartet og er ejet og driftet af Direktør Daniel Astola, Økonom Andreas Hermansen, Fotograf og journalist Casper Tybjerg. Aarhus SeaRangers er projektindehaverne på denne dannelsesproces. Det Nationale Videncenter KOSMOS KOSMOS er etableret af Undervisningsministeriet og har til opgave at udvikle projekter for børn og unge indenfor områderne kost, motion og sundhed. Gennem KOSMOS skabes dermed et netværk bestående af samarbejdspartnere, relevante interesseorganisationer og universiteter nationalt. KOSMOS står for den overordnede kobling til socialpædagogikken. Børnehjælpsdagen En landsdækkende og upolitisk hjælpeorganisation -, der siden 1904 har arbejdet for børns vilkår i Danmark. Siden år 2000 har BHDs målgruppe omhandle de ca anbragte børn og unge, der bor på en institution eller i plejefamilie. Året rundt afholder BHD kompetencegivende aktiviteter og events. Børnehjælpsdagens er kontaktled til institutionerne og følge de unge. Ligeledes så deltager BHD i udarbejdelse af diverse handleplaner og strukturopbygninger. Bikubenfonden Bikubenfonden er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til gavn for samfundet, primært inden for kultur og sociale formål. Den røde tråd i Bikubenfondens væld af aktiviteter er ambitionen om at fremme indsigt og udsyn i samfundet via støtte og udvikling af projekter af høj kvalitet og varig værdi for det danske samfund. BikubenFonden er den økonomiske part i SeaRanger Dannelsesprojekt. 3
5 4
6 OPSAMLINGENS FORMÅL Denne opsamling har til formål, at belyse metoden i dannelsesforløbet som arbejde med anbragte unge. Der er flere forskellige delelementer der spiller ind i dannelsesforløbet, som alle er en mursten i processen med at bygge fundamentet op til et godt standpunkt i den unges fremtidsperspektiv på livet. Denne opsamling er til inspiration for personale på landet anbringelsesinstitutioner, samt andre interessenter i socialpædagogikken. Der vil være anbefalinger fra det nationale videnscenter KOSMOS og Børnehjælpsdagen, til hvordan SeaRanger Dannelsesforløb kan understøtte den pædagogiske praksis. Det følgende vil beskrive grundelementerne i dannelsesforløbet. EN STOLT VIKING Der findes en enorm fordel i, at unge i dag også får mulighed for at kunne spejle sig i deres egen kultur og deres egen identitet, frem for udelukkende at leve sig ind i den globale tidsalders subkulturelle værdier, som kan have en tendens til fremmedgøre de unge i forhold til det samfund de bor i. SeaRanger dannelsesprojekt bruger havet og kulturhistorien som udgangspunkt i den identitetsskabende del af dannelsesforløbet. Via lejrbåls-debat drages paralleller fra vikingetiden og op til deres hverdag, ved oplæg om emner som f. eks begrebet respekt, et begreb der var normdannende for vikingernes verden, og som i dag har spillet en stor indflydelse på de unges familie-relationer, kammeratlige relationer, samt gadeliv. Også klassiske nordiske dannelsestekster, såsom Havamal, (Den Højes Tale), indrages og debatteres udfra perspektivet om den gode borger, den gode ven, den gode ægtefælle. På turene sejler de unge ud til en dansk ø, med glemt vikingehistorie. De bor i Lavo telt, sover på skind og i lejrbålets skær hører de uddrag af de mest spændende sagaer om eventyrlige rejser og store krige. De daglige aktiviteter på turene bygger på et kulturhistorisk tema, som f.eks. konstruktion af oprindelige fangstredskaber, gåture i landskabet/kysten med små oplæg og historier, samt oprindelig madlavning. Formålet er, at give de unge en bevisthed om at de tilhører et fællesskab og et samfund med meget lange og stolte rødder. Denne fornemmelse for et samfunds kontinuitet og individets egen rolle i dette samfund, er hvad der udgør den treide hjørnesten i de unges styrkelse, når de to første, selvværd og selvtillid først er sået. 5
7 ILDSJÆLE Et vigtigt element i SeaRanger Dannelsesforløb, er at alle undervisere brænder for det som de underviser i. Hver og en finder de stolthed i at være en nørd på deres område, og de brænder for at fortælle andre om det. Det har været rigtig godt at være sammen med eksperter hele tiden, fordi de ved noget om det hele ung deltager i SeaRanger Dannelsesforløb 2013 Dannelsesforløbet bærer præg af at både processen og produktet er vigtigt. Socialpædagogiske udviklingsmuligheder næres i samspillet og den praktiske samhandling imellem de unge og underviserne. Det er ikke gjort med snak, selvom det heller ikke kan gøres uden. Det lyder banalt, men er også basalt og i sin sloganformulering velkendt: Det handler for pædagoger om at gøre noget for og sammen med de anbragte unge, om at gøre det med sig selv som indsats og middel. At bruge sig selv som middel, er hvad underviserne gør. De går foran og viser vejen. Det som de unge finder inspiration i, er at underviserne både kan, tør og gør. Derved står de unge overfor voksne der med stor ro og overblik kan sætte de unge ind i de forskellige elementer og emner. 6
8 NUANCER I UNDERVISNINGEN Den pædagogiske handlingsplan har en ressourceorienteret tilgang, hvor vi ser på relationer og samspil i forhold til hvordan der via en pædagogisk handleplan kan gøres en forskel for det enkelte individ. Nu hvor jeg har været igennem dette, vil jeg anbefale andre, at de skal være indstillet på at det er et målrettet forløb, hvor der også er teori. Man skal brænde for det og så er der mange fede oplevelser ung deltager i SeaRanger Dannelsesforløb 2013 påvirkninger, der kan begribes, håndteres og opleves som meningsfulde. Dette understøtter Kjeld Fredens når han omtaler, at mennesket lærer på tre måder, nemlig gennem oplevelse, handling og forståelse, og de kan kombineres. Nogle foretrækker dog den ene frem for den anden, og en sådan præference kaldes for en læringsstil. Når de spiller sammen taler vi om kreativitet, som er alle uddannelsers højeste mål idet faglighed kun er et middel til kreativitet. SeaRanger Dannelsesforløb ligger ikke op til direkte boglig uddannelse, men til dannelse som menneske. Dette er baseret på Keld Fredens og Aron Antonovsky. Aron Antonovsky har fremlagt en sundhedsteori som tager udgangspunkt i at mennesket skal have en dynamisk følelse af livsmod og livsglæde. Mennesket skal kunne mestre livets mange udfordringer samt have en følelse af sammenhæng, og en oplevelse af Den pædagogiske handleplan er: at vende den enkelte unges energi bevidst mod ham/hende selv. at afpasse doseringen af den aktivitetsfaglige indsats til den nærmeste udviklingszone, som den unge er tæt ved og som det vil være både sjovt og udviklingsmæssigt relevant at nå hen til. 7
9 8
10 KROPSLIG LÆRING følelser. Vejen til følelserne går gennem oplevelser, og oplevelser får man, når man deltager i handlinger Socialpædagogiske problemer sidder også i kroppen. Oplevelsen af svigtende omsorg, udelukkelse fra familie, skole og kammeratlige fællesskaber, erfaringer med vold som kriminalitet eller stofmisbrug sætter sig spor og mærkes i kroppen på de anbragte unge. SeaRanger har til hensigt at bibringe den enkelte ung handleevnen samt kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker egne livsvilkår og sundhed, i forhold til den enkeltes sundhedsfremme. Kan vi give den enkelte troen på at ansvaret og handlemuligheden for hvilken retning deres liv skal tage, så har vi givet dem Kendetegnende for vores ung er at han ofte er meget usikker og tøvende, men i kraft af læring på egen krop i dette forløb, har han fået mere gå-på-mod ung deltager i SeaRanger Dannelsesforløb 2013 bedre forudsætninger for at få et godt liv samt blive voksne der bidrager positivt til samfundet. Karen Lykke Poulsen, har i bogen Opdragelse er handling skrevet følgende om mennesker og følelser: Vejen til menneskers bevidsthed går gennem dets SeaRanger udfordre de unge ved, at tage dem fra vante omgivelser, sætte dem i uvante situationer hvor de er implicit nødt til, at handle. Derudover vil turen på vandet, aktiviteterne og mødet med naturen være perfekte rammer for de ovenstående omtalte oplevelser. SeaRanger gribe ind i de unges hverdagsliv med henblik på at skabe forandring og en udvikling ud fra den enkeltes nærmeste udviklingszone. Elementerne i SeaRanger Dannelsesforløb er natur og fysisk aktivitet. Dette er ikke en tilfældighed, men imødekommelse af nogle af de konklusioner som fremkom på konsensuskonferencen mellem Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (KI F) og idrættens organisationer afholdte i oktober Fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. Fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse. 9
11 NATUROPLEVELSER SeaRanger dannelsesforløb tager udgangspunkt i Aarhusbugtens mange unikke naturoplevelser. Ved øer som Bosserne og Endelave får de unge en unik mulighed for at komme helt tæt på mange af de store vilde sæler der lever i disse områder, mens andre ture fokuserer på den lille hvalart kaldet Marsvin, som f.eks. ofte kan ses ud for Aarhus havn. Kodeordet her er, fascination, at opleve alt det smukke som findes i naturen og alle de ting vi kan bruge det til. Via gåture langs kysten samles spiselige tangarter, strandkrabber, muslinger med mere, som senere indgår i madlavningen. De unge oplæres i fridykning og undervandsjagt med håndspyd, og de kommer med ud og snorkle langs kysterne hvor de både lærer om biodiversiteten under vandet og hvordan de kan leve af den på en bæredygtig måde. Netop undervandsjagt er en god katalysator for mange af, specielt de unge drenge, der søger mod spændingselementer og fysiske udfordringer i deres dagligdag. At naturen kan være en både healende og inspirerende del af de unges liv, vil gennem dannelsesforløbet blive gjort tydeligt for de deltagende og en helt anden verden, end kriminalitet, bandeaktivitet, knuste familieforhold og arbejdsløshed vil være et reelt alternativ for de unge i deres videre fremtid. 10
12 ERHVERVSRETTEDE KOMPETENCER Statistisk set så har anbragte unge vanskeligere ved at gennemgå uddannelsessystemet, og vil derfor også have vanskeligere ved at få et voksenliv med aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. SeaRanger Dannelsesforløb bygger ikke på boglig undervisning, men på gennem forløbet at skabe kompetencer som den enkelte kan bygge videre på. I forløbet erhverves der flere helt konkrete kompetencer, som er erhvervsrettede, men også mange implicitte erfaringer som er nødvendige for at kunne varetage et arbejde. Forløbet er bygget op med det socialpædagogiske formål, at den enkelte skal have positive erfaringer med at modtage undervisning og derved blive i stand til bedre at kunne modtage traditionel undervisning. Gennem forløbet får den enkelte erfaringer med, at læring kan være sjovt men også krævende. Det handler om at skabe rum for udvikling af mere rummelige og inkluderende processer i forhold til: At oplever glæden ved fysisk aktivitet, læring og naturoplevelser, for derved at arbejde med evnen til at løse problemer og/eller skabe produkter. Udviklingsmuligheder i samspillet og handling imellem de unge og deres professionelle primærpersoner. Om et år så har jeg været meget i speedbåd, skudt mange fisk og begyndt på en uddannelse som erhversdykker ung deltager i SeaRanger Dannelsesforløb
13 NYTTEVÆRDI Dannelsesforløbet er tilrettelagt så læringen foregår gennem oplevelser og kropslige erfaringer. Selvom det ikke er alle der har negative erfaringer med autoriteter og læring, så tegner der sig en generel opfattelse af at autoriteter er noget negativt. Det billede vender vi til noget positivt, så de unge ser at alle arbejder mod samme mål. Det giver dem en opfattelse af, at de ikke står alene, men er en del af det store fællesskab. 12
14 13
15 SOCIALPÆDAGOGIKKEN - LÆRING PÅ UDEBANE Dette forløb har været et nyt tiltag i forhold til socialpædagogikken for anbragte unge med fokus på de unges færdigheder i forhold til at det både har omhandlet teori og praksis. For de unge har der været fokus på nye og specielle oplevelser, som de er blevet nødt til, at øve sig i for, at kunne bestå de forskellige prøver. Der har i dette dannelsesforløb været fokus på, at skabe et læringsrum, hvor situationer i en aktiv kreativ proces vendes og drejes.en af de unge udtrykker: Jeg har fundet nye veje til at lære på De unge udtrykker ligeledes ved fokusgruppe interview, at de alle har fundet dette forløb meningsfuldt: vi er blevet øvet i at formidle til hinanden som er en af betingelserne for, at bestå nogle af prøverne. Benny Lihme gjorde i 1988, i bogen Socialpædagogik for børn og unge, begrebet den fælles tredje centralt i sin fremstilling af socialpædagogikken. Socialpædagogisk arbejde er et treleddet forhold imellem pædagogen, den unge og det virkelighedsudsnit, den genstand, den aktivitet de er fælles om at handle i og med. Gode fælles oplevelser er afgørende, fordi de giver energi, lyst til mere og grundlag for erfaring. Men en på opleveren er ikke målet. De efterfølgende samtaler medvirker til de erfaringsdannelser de unge kan bruge videre frem. Det er nemlig nye erfaringer til erstatning for de gamle de unge har brug for. Der lægges op til overvejelser om overføringsværdien fra den konkrete sammenhæng til de andre arenaer for ungdomsliv. Benny Lihme udtrykker det således i et længere citat fra en nyere artikel: På baggrund af den tre-leddede socialpædagogiske opfattelse, bliver det selvfølgelig af afgørende betydning at få diskuteret indholdssiden ved ens pædagogik, dvs. hvori de fælles tredje skal bestå.(..) Det fælles tredje kan have et mere eller mindre kompetence- og erfaringsudviklende potentiale hvad læringseffekt angår (..) Socialpædagogisk arbejde tilsigter altså en form for personlighedsudvikling eller holdningsbearbejdelse som skal ruste de unge til at klare sig i et samfund, hvor de nødvendige kompetencer på dagen ikke kun er relevante faglige kundskaber og færdigheder, men også en lang række personlige egenskaber som fleksibilitet, omstillingsevne, samarbejdsevne, selvstændighed, selvtillid, kommunikationsevne osv.. En af de deltagerne pædagoger var meget optaget af, at dette dannelsesforløb havde udfordringer som ikke var farlige men derimod lagde an på at det gav livsværdier som de unge kunne tage med sig i andre kontekster dermed mente pædagogen, at dette var en måde og se socialpædagogikken på en anderledes fortsættes på næste side... 14
16 måde med samarbejdet mellem eksperter, pædagoger og de unge. Som en pædagog fra et af opholdsstederne udtaler: Resultaterne er opnået med det meget sikre high tech udstyr, der har været til rådighed (RIB-både, lejr og fiskeudstyr, god og varm beklædning, dykkerudstyr som passer den enkelte, m.v.) MEN i endnu højere grad fordi alle projekts ansvarlige undervisere, uden undtagelse, har udvist en pædagogisk formidlingsevne som har været udviklende, inspirende og ansporende på en smittende, engageret, glad måde som har været dannelsesog kulturformidlende 3 timer hver uge og ikke mindst på lejrforløb. Nutidens pædagogiske praksis i Danmark kan beskrives som en række institutionelle tiltag, der sigter på at integrere, normalisere og kvalificere til deltagelse i arbejdsliv og samfundets sociale virksomhed. (Ole Henrik Hansen, Socialpædagogik fællesskabets pædagogik. I: Tidsskrift for Socialpædagogik nr.20/2007) 15
17 Opsamling fra KOSMOS og Børnehjælpsdagen PILOTPROJEKTET HAR KLART VIDST VEJEN FOR NYE MULIGHEDER I ARBEJDET MED ANBRAGTE UNGE. Der har været forskellige ubekendte faktorer, som der er blevet arbejdet med, da læringsrummet for de anbragte unge var hel nyt. Der var lagt op til, at der skulle skabes en øget fascination af havet og des ressourcer hos de anbragte unge og via den vej skabe deres interesse for denne vej ind i uddannelse som f.eks. havbiolog, naturformidler eller lign. Den røde tråd Pilotprojektet her har haft for øje at skabe værdi for udviklingen af vores samfund og vores fælles forståelse af naturen, havet og den fantastiske verden vi lever i. Udfordringen har været som nogle af pædagogerne udtaler, at der undervejs ikke må komme for mange aflysninger, strukturen skal holdes da de anbragte unge ikke er stærke i omstillingsevne. Under fokusgruppe interview blev der fra de unge nævnt, at de var så optaget af dette projekt så mandagens undervisning var med til, at dæmpe ugens sløvhed dette gav energi til resten af ugens læringsrum. Ranger konceptet dannelse af børn og unge til Bay Rangers rvidenskab, havets ressourcer, værdier etc. - Vi lærer om godt sømandsskab ene en fascinerende oplevelse af den verden de lever i rnene et hæfte, et emblem og et uddannelses-diplom rn til naturvidenskaben og havets fascinerende verden Oplevelse på egen krop Tilgangen til læringen har været meget med oplevelse på egen krop gå fra øve til at mestre og derudfra at sætte teori ind i sammenhængen. Her er der enighed fra pædagogerne om, at det er vigtigt der er en gennemgående pædagog deltager på lige fod i aktiviteterne sammen med de unge og dermed også har en oplevelse på egen krop. Vi anbefaler at det er en gennemgående pædagog. Fællesskab Anbragte unge har vidt forskellige problemer, ressourcer og interesser. Alligevel vil pædagogen som regel skulle arbejde med den enkelte i gruppesammenhæng. Deltagelse i sociale fællesskaber vil på en gang være en betingelse, mål-middel og den unges fremtidschance. fortsættes på næste side... 16
18 Kunsten er at skabe sammenhænge der muliggør fælles deltagelse på forskellige niveauer, at iscenesætte udfordringer og aktiviteter der møder de unges forskellige potentialer. Vi har forsøgt med dette pilotprojekt og skabe nye muligheder i kompetence udvikling for de anbragte unge i en virkelighedsnær oplevelse med læring på udebane og mødet mellem ung, ekspert og pædagog, og udefrakommende krav der skal leves op til. Dannelse For at dannelseskompetence forløb kan lykkes, omkring skabelse af en pædagogisk norm, der har valgt fascination som indhold, og som udpeger en bestemt adfærd, væremåde, opførelse og viden, så er det meget vigtigt der er personaleopbakning at der er klare aftaler mellem underviser og pædagoger og dermed har defineret rollerne fra start af dannelsesforløbet som en af pædagogerne udtrykte det Hvis projekt er det er det socialpædagogens eller Sea Rangers og hvor er den unge henne i det? Risikoen er for store visioner på de unges vegne og faren er man lander et andet sted! Grundværdien i SeaRanger Dannelsesforløb er at de unge styrker deres selvindsigt gennem kropslige kompetencer. Derfor har vi også arbejdet efter følgende kinesisk ordsprog: Jeg hører det jeg glemmer det Jeg ser det jeg husker det Jeg gør det jeg forstår det 17
19 Læs også... For mere information om anbragte unge og fremtidsperspektiver: Tidligere anbragte som unge voksne (SFI, Det nationale Forskningscenter for velfærd, 2011) For mere information om læring og sundhedsfremme: Fredens: Mennesket i hjernen. En grundbog i neuropædagogik. Academica, 2006 Fredens, Johnsen & Thybo (red.) Sundhedsfremme i hverdagen. Munksgaard, Aaron Antonovsky, Helbredets mysterium, Hans Reitzels Forlag, Karen-Lykke Poulsen, Opdragelse er handling, Jørgen Paludan, 1982 Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Fysisk aktivitet og læring, 2011 Sandholm og Værum. Pædagogisk idræt - en bevægende pædagogik,
20 Børnehjælpsdagen fælles gruppe Børnehjælpsdagen Aarhus SeaRanger fælles gruppe Aarhus SeaRangers AARHUS
Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereOLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor
OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,
Læs mereFriluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen
Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereEN VÆRDIBASERET SKOLE
Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen
06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode
Læs mereIntroduktion til MIO Aarhus
Introduktion til MIO Aarhus MIO Aarhus sætter leg og læring om læreplanstemaet natur, udeliv og science på dagsordenen. Målet er styrke børn og voksnes nysgerrighed, gåpåmod og naturglæde. På de næste
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereBørn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.
Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereWorkshop Forældreskab
Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn
Læs merePÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN
PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk
Læs mereNORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN
NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereKrop og bevægelse i naturen
Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter
Læs mereVores sundhed. Oktober et lidt bedre liv SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE
Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE Oktober 2017 - et lidt bedre liv 2 Birgit Roswall og Cosmo ved Blistrup DU SKAL LEVE ET LANGT OG SUNDT LIV Som borger i Gribskov Kommune skal du leve
Læs mereerfaringer med implementeringen i Grønland
Pædagogisk idræt i børneinstitutioner / erfaringer med implementeringen i Grønland Konferencen: Fremtidens idræt i Grønland, 17.-19. august 2016 Oplæg ved: Grethe Sandholm Lektor, Master i læreprocesser,
Læs mereVærkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik
Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik Formål, kompetencemål og undervisningsmetoder Formålet med arbejdet på Omsorg & Pædagogik er at arbejde for en afklaring af elevernes fremtidige uddannelsesmuligheder,
Læs mereboernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR
FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereLucinahaven som Profilinstitution
Lucinahaven som Profilinstitution Børn i alderen 0-6 år bevæger sig spontant, og bevægelse styrker deres motoriske udvikling. De bruger kroppen til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt
Læs mereDET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES
DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereHøringsversion. Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE. September et lidt bedre liv
Høringsversion Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE September 2017 - et lidt bedre liv DU SKAL LEVE ET LANGT OG SUNDT LIV Som borger i Gribskov Kommune skal du skal leve et sundt og langt
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereSundhedsfremme Forebyggelse Behandling. Motion Kost Hvile Glæde
Sundhedsfremme i det p pædagogiske g g arbejde j Kjeld Kj ld FFredens d fforsker k i lledelse d l og kognition. Han er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet,
Læs mereOrientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereSTU på Læringsakademiet
2017 STU på Læringsakademiet Læringsakademiet Ringsted Produktionshøjskole STU særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Ringsted Produktionshøjskole tilbyder STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsen
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereProfil for Gandrup Idrætsdus
Profil for Gandrup Idrætsdus Hvad indebærer det at være en Idrætsdus og hvordan arbejder vi med det? Gandrup Dus blev i 2009 certificeret som Idræts-dus 1. Ideen om Idræts-dusser er opstået ud af en samarbejdsaftale
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereOPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ
for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,
Læs mereIKKE SÅ FIRKANTET BOLIGSELSKABET VISUEL IDENTITET 18 INSPIRATION IMAGECONSULT
IKKE SÅ FIRKANTET BOLIGSELSKABET VISUEL IDENTITET 18 INSPIRATION BOLIGSELSKABET VISUEL IDENTITET 19 INSPIRATION BOLIGSELSKABET VISUEL IDENTITET 20 INSPIRATION BOLIGSELSKABET VISUEL IDENTITET 21 INSPIRATION
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merePædagogisk Superstjerne Program
Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske
Læs mereenkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc.
DEN NYE SKOLE - DEN BRÆNDENDE PLATFORM For et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel på disse kompetencer: Du har relevant uddannelse. Har overblik, udsyn og initiativ.
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereUdbudsbekendtgørelse - Projekt Boot Camp
Udbudsbekendtgørelse - Projekt Boot Camp Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling søger såvel offentlige som private udbydere til afholdelse af Projekt Boot Camp i perioden 23. september
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs mere