Markedsstatistik 2010 / 1

Transkript

1 » Markedsstatistik 2010 Markedsstatistik 2010 / 1

2 Indledning Markedsstatistikken 2010 fra TEKNIQ Installatørernes Organisation tegner et billede af udsigten for installationsbranchen i de kommende år. Statistikken er baseret på tal fra Danmarks Statistik, A-kasserne samt analyser fra andre aktører og analytikere. Derudover har TEKNIQ via en spørgeskemaundersøgelse spurgt medlemsvirksomhederne om markedsudviklingen i det sidste år og forventningerne til fremtiden. Analysen er udarbejdet af Klaus Mosekjær Madsen Økonomisk-statistisk konsulent Torsten Lauridsen Studentermedhjælper Analysen kan hentes på TEKNIQs hjemmeside Redaktionen er afsluttet den 21. februar Markedsstatistik 2010 / 3

3 Indhold Resume Udviklingen i dansk økonomi Økonomisk krise Historisk lav rente og inflation Faldende beskæftigelse Aktiviteten i bygge- og anlægssektoren Boligpriserne falder Nybyggeriet i hård opbremsning Produktionsværdien faldt i Endnu større fald i salget Stigende antal konkurser Beskæftigelse og ledighed i bygge- og anlægsbranchen Beskæftigelsesfald Store stigninger i ledigheden Beskæftigelse og ledighed i installationsbranchen Faldende beskæftigelse Negative brancheforventninger Stigende ledighed Fald i antal indgåede uddannelsesaftaler Lønstigninger installationsbranchens omsætning på markedsområder Betydelige forskelle i markederne Fordeling af omsætningen arbejdets art Fordeling af omsætningen ejendomstype Fordeling af omsætningen produktområder Fordeling af omsætningen entrepriseform Fordeling af omsætningen afregningsform Fordeling af omsætningen arbejdssted Aktiviteten i installationsbranchen Faldende omsætning i Omsætning pr. medarbejder Omsætningen i 2010 og årene frem / Markedsstatistik 2010

4 Resume 2009 tilbagegang i installationsbranchen 2009 var et hårdt år for installatonsbrancen. For første gang siden 2002 faldt realomsætningen et fald på hele 15 pct. for både el- og vvs-branchen. I forhold til 2008 faldt salget med 7,4 mia. kr. til en omsætning på 42,4 mia. kr. et niveau svarende til omsætningen i 2005/2006. Aktivitetsnedgangen havde også betydning for beskæftigelsen, som i 2009 faldt til beskæftigede - et fald på personer eller 5 pct. Sammenlignet med faldet i branchens omsætning var nedgangen i beskæftigelsen overraskende beskeden. En del af forklaringen er sandsynligvis, at beskæftigelsesstatistikken ikke fuldstændigt tager højde for branchens lavere brug af overarbejde, vikaransættelser og udenlandsk arbejdskraft. Selvom 2009 var et hårdt år for installationsbranchen, faldt aktiviteten og derfor også beskæftigelsen - mindre end i den øvrige del af bygge- og anlægsbranchen. I den samlede byggeog anlægsbranche faldt omsætningen med 23 pct. til 180,2 mia. kr., og beskæftigelsen faldt med 13 pct. til beskæftigede i fortsat nedgang Sammenlignet med 2009 vil installationsbranchens aktivitet ligge på et lavere niveau i 2010 og Faldet i aktiviteten bliver dog mindre end i den samlede bygge- og anlægsbranche, hvor der skønnes et fald i realomsætningen på 7 pct. i 2010 og yderligere 3 pct. i Realværdien af installationsbranchens omsætning i 2010 og 2011 skønnes at ligge på 40,3 mia. kr. et fald på 2,1 mia. kr. eller 5 pct. i forhold til Skønnet dækker dog over modsatrettede tendenser i de to år. Det forventede fald i omsætningen i 2010 skyldes en beskeden forværring af markedssituationen gennem året. Ved udgangen af 2010 vil branchen stå i en lidt dårligere situation end ved indgangen til året. Derfor skønnes beskæftigelsen i installationsbranchen at falde med i løbet af året, så ledigheden ved årets udgang vil ligge på 10 pct. i elbranchen og 13 pct. i vvs-branchen beskeden bedring I løbet af 2011 skønnes en lille bedring i installationsbranchens markedssituation. Bedringen vil dog være så begrænset, at den blot opvejer det fald, installationsbranchen har haft gennem Derfor vil man ved udgangen af 2011 stå i nogenlunde samme situation som ved indgangen til 2010 men forskellen er, at fremtidsudsigterne peger opad og ikke nedad. Bedringen kan således ikke aflæses direkte af omsætningstallene, men udviklingen i den skønnede ledighed viser bevægelsen mod bedre tider således skønnes ledigheden ved udgangen af 2011 at være faldet til 8 pct. i elbranchen og 11 pct. i vvs-branchen. Udviklingen i henholdsvis el- og vvs-branchen skønnes at være identisk i 2010 og Elbranchens omsætning vurderes derfor at falde med 5 pct. til 21,6 mia. kr. i 2010 og 2011, mens omsætningen i vvs-branchen ligeledes falder med 5 pct. til 18,7 mia. kr. Installationsbranchens beskedne beskæftigelsesfald i 2009 betød, at omsætningen pr. medarbejder faldt med 10 pct. i både el- og vvs-branchen. Omsætningen pr. medarbejder var dermed på niveau med 2007 i vvs-branchen, mens elbranchens lå 17 pct. under niveauet i Det kan tages som et udtryk for, at elbranchen har et større fremadrettet behov for at tilpasse antallet af medarbejdere. Derfor skønnes beskæftigelsen i elbranchen at falde med medarbejdere svarende til et fald på 5 pct. i 2010, mens beskæftigelsen i vvs-branchen vil falde med 600 personer svarende til et fald på 3,6 pct. I 2011 fastholdes beskæftigelsen. Installationsbranchens vækstmuligheder i 2010 og 2011 Aktivitetsfaldet i bygge- og anlægsbranchen skyldes først og fremmest en markant nedgang i nybyggeriet et fald der fortsætter i 2010 og Den negative udvikling skyldes byggeboomet i årene frem til og med 2007, der skabte et overskud af ledige boliger både til erhverv og beboelse. Overskuddet vil også i de kommende år lægge en mærkbar dæmper på behovet for nybyggeri, så antallet af påbegyndte boliger skønnes at falde til boliger i 2011 det laveste niveau siden 50 erne. Installationsbranchen er dog mindre følsom over for udviklingen i nybyggeriet end den øvrige del af bygge- og anlæg. Det er hovedårsagen til, at installationsbranchens udsigter for 2010 og 2011 er mindre negative. I installationsbranchen forventes aktiviteten delvist at blive trukket op af en vending i markedet for service/reparation/vedligeholdelse og 2011 vil for dansk økonomi byde på forbedrede eksportmuligheder og et øget privatforbrug, der løftes af den lave rente sammen med mærkbare skattelettelser og svagt Markedsstatistik 2010 / 5

5 stigende boligpriser. De forbedrede udsigter vil øge aktiviteten i industri, erhvervsliv og hos de private boligejere og dermed efterspørgslen efter ydelser inden for service/reparation/vedligeholdelse herunder det traditionelle installationsarbejde og markedet for energieffektivisering. Endvidere vil en betydelig stigning i de offentlige investeringer i 2010 have en positiv indflydelse specielt for installationsbranchen, der vil nyde godt af øget fokus på energieffektivisering og en række renoveringsprojekter, som i særlig grad efterspørger installationsbranchens kompetencer som eksempel kan nævnes renovering af hospitaler og universiteternes laboratorier. I 2010 vil de forbedrede muligheder på markedet for service/ reparation/vedligeholdelse og øgede offentlige investeringer dog ikke fuldstændigt kunne opveje den massive nedgang i nybyggeriet. Det skyldes dels faldet i de traditionelle opgaver forbundet med nybyggeri, dels også, at det specielt er nybyggeriet, som trækker aktiviteten for installationsbranchens nye teknologi. Derfor er det særligt områder som styring og automatik og tele-/ datainstallationer, der er hårdt ramt. Også et område som ventilation er ramt af nedgangen. Energieffektivisering er dog en undtagelse her steg omsætningen i 2009, og fremadrettet er det området, hvor branchen har de mest positive forventninger. I 2011 skønnes som nævnt tidligere en begyndende vending i installationsbranchens omsætning. Vendingen er baseret på en forventning om yderligere stigning i markedet for service/ reparation/vedligeholdelse og fortsat høj aktivitet inden for det offentlige marked. Det vil trods yderligere nedgang i nybyggeriet skabe en beskeden vækst i løbet af året. Industrien I 2010 og 2011 skønnes installationsbranchens aktivitet inden for industrien at falde til 9,3 mia. kr. et fald på 1,1 mia. kr. i forhold til Skønnet er baseret på et forventet fald i nybyggeri og hovedreparationer inden for industrien i 2010 og et yderligere fald i I løbet af 2010 forventes dog en lille bedring for industriens produktion, som vil skabe en beskeden stigning for installationsbranchens omsætning inden for service/reparation/vedligeholdelse. En udvikling, der forstærkes i 2011, og dermed opvejer den yderligere nedgang i nybyggeriet. Erhvervsejendomme I 2010 skønnes installationsbranchens aktivitet inden for erhvervsejendomme at falde med 1,1 mia. kr. til 9,1 mia. kr byder på et fortsat fald til en skønnet omsætning på 8,9 mia. kr. Skønnet er baseret på et forventet fald i nybyggeriet inden for erhvervsejendomme i 2010 og et yderligere fald i Det fortsatte fald skyldes det overskud af ledige ejendomme, der blev skabt under byggeboomet frem til I forhold til den øvrige del af bygge og anlæg er installationsbranchen dog mindre afhængig af nybyggeriet. Det skyldes bedre udsigter for aktiviteten inden for service/reparation/vedligeholdelse: Dels er aktiviteten generelt mindre hårdt ramt af konjunkturnedgangen, og dels skønnes bedringen i dansk økonomi at have en beskeden positiv effekt. TEKNIQs analyser viser ydermere, at energieffektivsering har høj prioritet, når de foretager renovering af ejendomme. Det kan være med til at øge installationsbranchens aktivitet. Hvor nedgangen i den samlede bygge- og anlægsbranche skønnes at blive 20 pct. inden for erhvervsejendomme i 2010, skønnes nedgangen i installationsbranchen derfor kun at blive på 10 pct. Boligejendomme Omsætningen inden for boligejendomme skønnes at ligge på 8,1 mia. kr. i 2010 et fald på 400 mio. kr. i forhold til I 2011 vil omsætningen stige til 8,3 mia. kr. Skønnet er baseret på et forventet fald i nybyggeriet inden for boligejendomme i 2010 og et yderligere fald i Det fortsatte fald skyldes det overskud af ledige ejendomme, der blev skabt under byggeboomet frem til Til gengæld er der lysere udsigter for aktiviteten inden for service/reparation/vedligeholdelse: I 2010 vil den lave rente sammen med mærkbare skattelettelser, svagt stigende boligpriser og et generelt stigende privatforbrug sandsynligvis give danske boligejere øget lyst til at investere i reparation og vedligeholdelse. I 2011 forventes tendensen at forstærkes. TEKNIQs analyser viser, at private boligejere sætter energieffektivsering højt, når de foretager renovering af ejendomme. Det kan være med til at øge installationsbranchens aktivitet yderligere. En joker for aktiviteten er dog udviklingen i ledigheden. Det stigende antal ledige kan få danskerne til fortsat at holde på pengene. I forhold til den øvrige del af bygge og anlæg er installationsbranchen også på boligområdet mindre afhængig af nybyggeriet. Sammenholdt med de mere positive udsigter for aktiviteten inden for service/reparation/vedligeholdelse skønnes branchen derfor kun at opleve et beskedent fald i aktiviteten i I 2011 vil branchen opleve en lille aktivitetsstigning. Offentlige ejendomme Installationsbranchens omsætning inden for det offentlige skønnes at stige til 8,8 mia. kr. i 2010 en stigning på 700 mio. kr. I 2011 skønnes aktiviteten at blive fastholdt på 8,8 mia. kr. De offentlige investeringer er budgetteret på et historisk højt niveau i Det skyldes regeringens ønske om at fremrykke investeringer for at øge beskæftigelsen. Med til at trække investeringerne op er blandt andet øget fokus på energieffektivsering af offentlige bygninger, som særligt vil nyde godt af ophævelsen af det kommunale anlægsloft. Øget aktivitet vil også blive skabt gennem kvalitetsfondens midler til hospitaler, institutioner og øvrige borgernære områder samt globaliseringspuljens midler til et teknologisk løft af universiteternes laboratorier. Fokus for den offentlige aktivitet retter sig i overvejende grad 6 / Markedsstatistik 2010

6 mod installationsbranchens markedsområder. Derfor kan en betydelig del af de offentlige investeringer komme installationsbranchen til gode. Investeringer i energieffektivisering, hospitaler og laboratorier er alle områder, hvor installationsbranchen vil være en nøglespiller. Anlæg Installationsbranchens omsætning inden for anlæg skønnes at falde til 5 mia. kr. i 2010 og 2011 et fald på 200 mio. kr. Også på anlægsområdet har regeringen forsøgt at fremrykke en række investeringer for at øge beskæftigelsen. I 2010 og 2011 vil det særligt vedrøre aktiviteter inden for Vejdirektoratet og Metroselskabets områder. Til gengæld skønnes anlægsudgifterne inden for Banedanmark og den kommunale sektor at fastholde niveauet i 2010 og Dansk Byggeri forventer derfor en stigning i aktiviteten inden for anlægsområdet i de kommende år. Installationsbranchens virksomheder forventer til gengæld et fald i Det skyldes formen af anlægsinvesteringerne. Installationsbranchen har kun få opgaver inden for Vejdirektoratets område, og 1. etape af metrobyggeriet vil heller ikke berøre installationsbranchen nævneværdigt. Samtidig er kommunernes aktivitet inden for byggemodning faldet med 2/3 siden Det medfører blandt andet en aktivitetsnedgang for installationsbranchen inden for forsyningsanlæg og kabellægning herunder fibernet. Det skal dog nævnes, at der fra 2012 er mere positive udsigter for installationsbranchen. I 2012 påbegyndes arbejdet med at forbedre jernbanens signalsystem en opgave, der er budgetteret til 2,7 mia. kr. og i stor udtrækning er målrettet installationsbranchen. Ligeledes vil blandt andet det fremtidige tekniske arbejde ved metrobyggeriet være med til at øge installationsbranchens omsætning på anlægsområdet. Udviklingen i installationsbranchen Faktisk Prognose Samlet omsætning I alt 39,2 40,5 45,3 49,3 49,8 42,4 40,3 40,3 opdelt på branche Heraf elbranchen 21,1 21,8 24,8 27,2 26,7 22,7 21,6 21,6 (mia. kr., 2010 priser) Heraf vvs-branchen 18,1 18,7 20,4 22,1 23,2 19,7 18,7 18,7 Samlet omsætning Service/reparation/vedligeholdelse - 23,5 25,8 27,1 28,4 24,9 24,0 24,6 opdelt på arbejdets art Nybyggeri/tilbygning - 17,0 19,5 22,2 21,4 17,5 16,3 15,7 (mia. kr., 2010 priser) Samlet omsætning Boligejendom ,5 8,1 8,3 opdelt på ejendomstype Erhvervsejendom ,2 9,1 8,9 (mia. kr., 2010 priser) Industri ,4 9,3 9,3 Offentlig ,1 8,8 8,8 Anlæg ,2 5,0 5,0 Beskæftigelse I alt 40,9 41,6 44,4 45,3 45,0 42,9 41,0 41,0 (1.000 personer) El 23,9 24,0 25,7 26,5 27,2 26,1 24,8 24,8 Vvs 17,0 17,6 18,7 18,8 17,7 16,8 16,2 16,2 Ledige i pct. ultimo året El 3,9 2,2 0,7 0,5 1,0 5,9 10,0 8,0 Vvs 6,4 3,6 1,8 0,8 3,5 10,5 13,0 11,0 Antal ledige ultimo året El Vvs Kilde: Danmarks Statistik, Dansk El-Forbunds og Byggefagenes Arbejdsløshedskasse og egne beregninger på baggrund af TEKNIQs spørgeskemaundersøgelser Markedsstatistik 2010 / 7

7 1. Udviklingen i dansk økonomi I 2009 ramte dansk økonomi bunden. Stort set alle økonomiske nøgletal pegede den forkerte vej. Beskæftigelse, privatforbrug, nybyggeri, huspriser og BNP faldt, mens ledigheden og danskernes pessimisme steg. Her i starten af 2010 peger pilen fortsat nedad. Men takket være lave renter, en lempelig finanspolitik og mærkbare skattelettelser forventes en bedring i løbet af Økonomisk krise Efter nogle år med kraftig økonomisk vækst gik dansk økonomi ned i gear i I 2009 slog økonomien for alvor over i bakgear. I 2006 voksede dansk økonomi med 3,4 pct. Væksten var et resultat af kraftige stigninger i både det private og offentlige forbrug. Men allerede i 2007 begyndte væksten at aftage hovedsagelig fordi økonomien nærmede sig kapacitetsgrænsen. Det var imidlertid først i løbet af 2008, at dansk økonomi for alvor blev ramt af krisen. Året startede godt, og i august 2008 forventede regeringen stadig positiv økonomisk vækst i 2008 og Men i de efterfølgende måneder gjorde finanskrisen for alvor sit indtog, aktiekurserne styrtdykkede, aktiviteten i samfundet faldt og ledigheden begyndte at stige. Den negative udvikling fortsatte med uformindsket styrke igennem hele Det foreløbige skøn for udviklingen i BNP i 2009 lyder på et fald på 4,3 pct. Det vil være det største fald siden 2. verdenskrig. I 2010 forventes økonomien at bedres, og derfor skønnes BNP at stige med 1,3 pct. I 2011 forventes en vækst på 1,6 pct. i BNP. Faldet i BNP i 2008 og 2009 skyldes blandt andet en kraftig opbremsning i det private forbrug. Mens det offentlige forbrug voksede med 1,6 pct. i begge år, faldt det private forbrug med 0,2 pct. i 2008 og hele 4,7 pct. i Nedgangen blev forstærket af, at boliginvesteringerne faldt med 14,2 pct. i 2008 og 17,8 pct. i Modsat steg de offentlige investeringer med 12,6 pct. i I 2010 skønnes de offentlige investeringer ligeledes at trække økonomien i den rigtige retning. Således forventes investeringerne at vokse med 18,4 pct. Også det private forbrug skønnes at have en positiv udvikling i 2010, hvor forbruget forventes at stige med 2,4 pct. I 2011 skønnes bedringen i dansk økonomi at være så omfattende, at regeringen kan holde igen med den ekspansive finanspolitik. Derfor budgetteres de offentlige investeringer at falde med 15 pct. Til gengæld fortsætter det private forbrug at stige, og også boliginvesteringerne skønnes at vokse med 1,5 pct. i Historisk lav rente og inflation I 2009 satte den økonomiske afmatning sit tydelige spor på prisudviklingen. Efter at 2008 havde budt på den højeste inflation i knap 20 år, faldt inflationen til blot 1,4 pct. i Også den danske rente faldt. For at stimulere væksten blev Tabel 1.1: BNP og privatforbrug Ændring i pct. faktisk foreløbig Prognose Bruttonationalprodukt (BNP) 3,4 1,7-0,9-4,3 1,3 1,6 Privat forbrug 3,6 2,4-0,2-4,7 2,4 2,4 Offentligt forbrug 2,8 1,3 1,6 1,6 1,0 1,0 Boliginvesteringer 9,7 3,4-14,2-17,8-6,2 1,5 Offentlige investeringer 16,5-1,1-1,1 12,6 18,4-15,0 Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse dec / Markedsstatistik 2010

8 Tabel 1.2: Forbrugerpris og rente (i pct.) faktisk Prognose Inflation 2,4 2,1 1,2 1,8 1,9 1,7 3,4 1,4 2,0 1,7 1-årigt flekslån ,3 4,7 2,5 2,3 3,1 30-årig realkreditobligation (p.a.) annuitetslån 6,3 5,4 5,3 4,4 5,1 5,4 6,1 5,4 5,6 5,8 Kilde: Faktisk: Danmarks Statistik. Prognose: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse dec den korte rente nedsat flere gange i løbet af 2009, så renten for et 1-årigt flekslån næsten blev halveret og nåede ned på 2,5 pct. Den lange rente faldt ligeledes om end i et mindre omfang. Renten på et 30-årigt obligationslån faldt fra 6,1 pct. i 2008 til 5,4 pct. i I 2010 og 2011 skønnes forsat en lav prisudvikling med en inflation på 2 pct. i 2010 og 1,7 pct. i Renten lå ved indgangen til 2010 på et historisk lavt niveau. I takt med at økonomien bedres, forventes renten at stige om end beskedent. Den korte rente skønnes således at ville ligge på 2,3 pct. i 2010 og 3,1 pct. i Faldende beskæftigelse I 2009 oplevede Danmark for første gang i 5 år et fald i beskæftigelsen. Allerede i 2008 var dansk økonomi blevet ramt af den økonomiske afmatning, men beskæftigelsen holdt sig på et højt niveau frem mod årets slutning. Derfor endte 2008 med en rekordhøj beskæftigelse, der lå næsten personer over beskæftigelsen i Men i de sidste måneder af 2008 begyndte aktiviteten for alvor at falde, og beskæftigelsen fulgte efter. Efter man i juni nåede et historisk lavt sæsonkorrigeret ledighedsniveau på ledige, begyndte antallet af ledige derfor at stige. Allerede ved udgangen af 2008 var ledigheden steget til ledige. I 2009 tog den negative udvikling for alvor fart, og antallet af beskæftigede faldt med til beskæftigede et fald på 2,5 pct. Som en konsekvens heraf steg antallet af ledige til en fordobling i forhold til året før. Faldet i beskæftigelsen er sket i den private sektor, mens beskæftigelsen i den offentlige sektor steg med beskæftigede fra 2008 til I de kommende år forventes udviklingen at fortsætte. Således forventes den offentlige beskæftigelse at stige til beskæftigede i 2011, mens den private beskæftigelse forventes at være faldet til et fald på 8 pct., svarende til personer i forhold til da den private beskæftigelse toppede i Antallet af ledige forventes i 2010 og 2011 at ligge på ledige en tredobling af niveauet fra Når ledigheden forventes at stige mindre end det samlede beskæftigelsesfald, skyldes det, at antallet af personer i arbejdsstyrken vil falde i de kommende år. I 2008 toppede arbejdsstyrken med personer. Det tal forventes at falde til personer i 2011 et fald på personer. Tabel 1.3: Arbejdsmarkedet (1.000 personer) faktisk Prognose Arbejdsstyrke Beskæftigede Heraf i privat sektor Heraf i offentlig sektor Ledighed Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse dec Markedsstatistik 2010 / 9

9 2. Aktiviteten i bygge- og anlægssektoren Frem til 2008 nød byggebranchen godt af den økonomiske udvikling. Store prisstigninger på ejendomme drev bolig- og erhvervsbyggeriet frem. Men den økonomiske afmatning har sat sine spor på aktiviteten, og 2009 blev et hårdt år for bygge- og anlægsbranchen Boligpriserne falder Årene frem til 2008 var præget af økonomisk fremgang og stigende boligpriser to faktorer, som forstærkede hinanden. Men i løbet af 2008 vendte økonomien aktiviteten faldt og boligpriserne faldt, og fordi den ene faldt, faldt den anden endnu mere. I 2008 faldt boligpriserne således med 3,7 pct - det første prisfald i 15 år. Prisfaldet i 2008 var dog ingenting sammenlignet med det prisfald, der ventede i Således faldt priserne med hele 14,0 pct. i Prisudviklingen dækker over store regionale forskelle. Mens specielt Region Hovedstaden har oplevet markante prisfald, har hovedparten af Jylland været forskånet for store fald. Imidlertid er det også i Hovedstaden, at man nu begynder at kunne mærke en beskeden vending i boligmarkedet, mens man i Jylland stadig har faldende priser. Tendensen til et stabiliseret boligmarked skyldes dels den lave rente på navnlig etårige rentetilpasningslån og dels den kraftige indkomstfremgang. Modsat trækker stigningen i antallet af ledige. Samlet forventes derfor en moderat stigning i boligpriserne på landsplan igennem 2010 og 2011 forventede stigninger på henholdsvis 1,5 pct. og 0,5 pct Nybyggeriet i hård opbremsning Frem til 2008 var bygge- og anlægsbranchen en branche i kraftig vækst. Lempelige finansieringsvilkår og stigende boligpriser skabte et byggeboom, hvor antallet af nybyggerier eksploderede. Således var antallet af påbegyndte byggerier i 2005 og 2006 det højeste niveau siden slutningen af 1970 erne. I løbet af 2007 faldt antallet af nybyggerier markant. Det var dog snarere et udtryk for, at branchen havde nået sin kapacitetsgrænse frem for økonomisk afmatning. Men i løbet af 2008 blev Danmark ramt af finanskrise og økonomisk nedgang. Nybyggeriet faldt yderligere, og i løbet af få måneder var byggeog anlægsbranchen kastet ud i en mærkbar krise. En krise, der fortsatte med uformindsket styrke i I 2009 blev der blot påbegyndt nye boliger et fald på 64 pct. i forhold til Antallet af påbegyndte kvadratmeter faldt fra 12,1 mio. kvm. i 2006 til 6,3 mio. kvm. i I 2010 og 2011 skønnes det påbegyndte nybyggeri fortsat at Tabel 2.1: Boligprisens udvikling (stigning i pct.) faktisk foreløbig Prognose Prisudvikling for omsatte enfamiliehuse 21,6 4,8-3,7-14,0 1,5 0,5 Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, dec Tabel 2.2: Påbegyndt byggeri faktisk Prognose Påbegyndt nybyggeri (i mio. kvm) 12,1 9,6 8,2 6,3 5,2 4,8 Påbegyndte boliger (i stk.) 33,0 23,5 16,0 12,0 10,0 9,5 Kilde: Dansk Byggeri, Konjunkturanalyse februar / Markedsstatistik 2010

10 falde. Således skønner Dansk Byggeri, at der blot vil blive påbegyndt boliger i I 2011 falder antallet til påbegyndte boliger det laveste niveau siden 50 erne Stor mængde nybyggeri udskydes eller aflyses Tal fra CRM-Byggefakta viser, at en overvejende del af de planlagte byggeprojekter i 2008 og 2009 er blevet udskudt eller aflyst. CRM-Byggefakta følger løbende udviklingen i den danske bygge- og anlægsbranche og registrerer omkring 80 pct. af alle projekter vedrørerende nybyggeri og renovering med en værdi over 1 mio. kr. CRM s statistik viser, at der var planlagt opstart af byggeprojekter til en værdi af 180 mia. kr. i Af disse blev kun projekter for 40 mia. kr. igangsat svarende til 22 pct. I 2009 var der planlagt opstart af projekter for 130 mia. kr., af disse var det blot 20 pct., som blev igangsat. Den beskedne igangsættelse dækker dels over, at en række projekter helt bliver droppet. I højere grad er det dog udtryk for, at byggeprojekterne bliver udskudt. Udskydelse af et byggeprojekt kan dreje sig om få måneder og f.eks. skyldes almindelige forhold såsom problemer med at finde en egnet entreprenør. I 2008 og 2009 skyldtes hovedparten af udskydelserne dog forhold som, at projekterne manglede finansiering, eller at bygherren vurderede, at der i den øjeblikkelige markedssituation ikke var efterspørgsel efter byggeriet. I 2010 er der projekteret med igangsættelse af byggeprojekter for ca. 130 mia. kr. Af disse vurderer CRM-Byggefakta, at halvdelen allerede nu kan kategoriseres som usikre, hvilket i overvejende grad betyder, at projekterne ikke vil blive igangsat i løbet af Graden af usikkerhed afhænger betydeligt af ejendomstypen. For offentlige projekter vedr. skoler, sundhed og administration er andelen af usikre projekter på blot 14 pct., mens andelen af usikre projekter for bolig og erhverv udgør 54 pct. I 2010 vurderer CRM-Byggefakta, at der er aktive byggeprojekter for ca. 67 mia. kr. Det vil sige byggeprojekter, hvor det på nuværende tidspunkt stadig er planen, at startdatoen vil falde i Eftersom Dansk Byggeri skønner, at aktiviteten inden for påbegyndt nybyggeri i 2010 vil ligge lavere end aktiviteten i 2009, må det imidlertid forventes, at omkring to tredjedele af disse projekter ligeledes vil blive udskudt, så aktiviteten når ned omkring 20 mia. kr. Samme situation kan forventes i 2011, hvor der på nuværende tidspunkt er potentielle byggeprojektigangsættelser for 126 mia. kr. CRM-Byggefaktas tal for omfanget af realiserede byggeprojekter kan ikke sammenlignes med bygge- og anlægsbranchens produktionsværdi i et givent år. Det skyldes, at CRM registrerer Figur Omsætning Planlagte i byggebranchen byggeprojekter i 2010 og 2011 (mia. kr., (mia. løbende kr. løbende priser) priser) Mia. kr Realiseret Udskudt/Aflyst Aktiv Usikker Kilde: CRM-Byggefakta Ikke opgjort hele projektsummen i det år projektet har opstart, mens produktionsværdien angiver et niveau for, hvad der faktisk bliver bygget i et givent år. CRM s tal kan derfor hovedsageligt bruges som en indikator for udviklingen i omfanget af påbegyndt nybyggeri. Samtidig giver tallene et indblik i den store projektsum, som specielt i den øjeblikkelige situation bliver udskudt eller aflyst Produktionsværdien faldt i Den samlede aktivitet i bygge- og anlægsbranchen kan måles ved branchens produktionsværdi. Produktionsværdi er et begreb, der dækker over værdien af det producerede - uanset om det lykkes at få varen (i dette tilfælde ejendomme) solgt eller ej. Typisk er der kun en begrænset forskel mellem det samlede salg i bygge- og anlægsbranchen og branchens produktionsværdi. Men 2009 bød på en særlig situation. En række af de byggeprojekter, der blev igangsat under byggeboomet var stadig aktive i løbet af 2009, og derfor blev aktiviteten og dermed produktionsværdien delvist opretholdt. Til gengæld medførte faldende efterspørgsel efter ejendomme at både pris og den solgte mængde faldt. Derfor oplevede man i 2009, at produktionsværdien i byggebranchen ganske vist faldt, men faldet var betydeligt mindre end faldet i branchens salg (jf. afsnit 2.4.) Dansk Byggeri har i deres konjunkturanalyse fra februar 2010 beregnet produktionsværdien i bygge- og anlægsbran- Markedsstatistik 2010 / 11

11 Tabel 2.3: Produktionsværdi i bygge- og anlægsbranchen (Mia. kr., 2010 priser) faktisk foreløbig Prognose Produktionsværdi boligbyggeri 77,2 79,1 67,3 55,7 46,4 42,4 Produktionsværdi erhvervsbyggeri 36,3 39,5 43,1 35,2 28,5 25,5 Produktionsværdi offentlig byggeri 10,4 9,4 9,3 9,5 11,1 11,9 Produktionsværdi anlægsaktivitet 53,8 52,8 51,4 50,6 52,5 53,5 Produktionsværdi øvrig bygge- og anlægsaktivitet 58,2 58,5 56,4 54,2 51,5 50,7 Produktionsværdi bygge og anlæg i alt 235,8 239,3 227,5 205,4 190,0 183,8 Kilde: Dansk Byggeri, Konjunkturanalyse februar 2010 chen i årene 2006 til 2008 og skønnet over værdien i årene 2009 til Samlet tegner bygge- og anlægsbranchen sig for et fald i den reale produktionsværdi fra 239,3 mia. kr. i 2007 til 205,4 mia. kr. i 2009 svarende til et fald på 33,9 mia. kr. eller 14 pct. Størst aktivitetsfald er sket ved bolig- og erhvervsbyggeriet, hvor aktiviteten fra 2007 til 2009 er faldet med henholdsvis 30 og 10 pct. Faldet i produktionsværdien på 14 pct. er markant mindre end faldet i branchens salg, som faldt med 25 pct. fra 2007 til 2009 hvoraf hovedparten af faldet skete fra 2008 til 2009, hvor salget faldt med 23 pct. (jf. afsnit 2.4.) Også faldende produktionsværdi i 2010 og 2011 I de kommende år forventes produktionsværdien i bygge- og anlægsbranchen at fortsætte faldet - hovedsageligt grundet en yderligere nedgang i nybyggeriet. Den samlede produktionsværdi forventes at falde til 183,8 mia. kr. i 2011 svarende til et fald på knap 10 pct. fra 2009 til Det er fortsat nybyggeriet inden for bolig og erhverv, som trækker aktiviteten ned. For begge områder gælder, at byggeboomet frem til 2008 har medført et overskud af ledige ejendomme. Et overskud, som i de kommende år vil lægge en betydelig dæmper på nybyggeriet. Derfor forventes boligbyggeriets produktionsværdi at ligge på 42,4 mia. kr. i 2011 et fald på 24 pct. i forhold til 2009 og på hele 46 pct. i forhold til da aktiviteten toppede i Produktionsværdien for erhvervsbyggeri forventes at falde til 25,5 mia. kr. i 2011 et fald på 28 pct. i forhold til Der er dog enkelte lyspunkter ved den forventede aktivitet i 2010 og De offentlige investeringer skønnes at stige. Det skyldes blandt andet ophævelsen af det kommunale anlægsloft og kvalitetsfondens midler til hospitaler, institutioner og øvrige borgernære områder. I alt skønnes aktiviteten inden for offentligt byggeri at stige fra 9,5 mia. kr. i 2009 til 11,9 mia. kr. i 2011 en stigning på 28 pct. Samtidig skønnes aktiviteten inden for anlægsarbejde at stige fra 50,6 mia. kr. i 2009 til 53,5 mia. kr. i 2011 en stigning på 6 pct. Her er det specielt metrobyggeriet og øget aktivitet inden for Vejdirektoratet, der har betydning, mens aktiviteten hos Banedanmark og den kommunale sektor forventes at ligge på et uændret niveau Endnu større fald i salget Mens produktionsværdien i bygge- og anlægsbranchen faldt med 10 pct. fra 2008 til 2009, faldt branchens salg med hele 23 pct. Det skyldes, at branchens salg ikke blev holdt oppe af aktiviteten fra byggeprojekter etableret før den økonomiske krise. Derimod blev salget ramt med fuld styrke af den faldende efterspørgsel efter ejendomme. Således faldt realværdien af branchens salg fra 234,1 mia. kr. i 2008 til 180,2 mia. kr. i Det kan forventes, at bygge- og anlægsbranchens salg og branchens produktionsværdi vil tilnærmes hinanden i 2010 og Derfor kan Dansk Byggeris skøn over udviklingen i branchens produktionsværdi overføres til et skøn over udviklingen i branchens salg. Det skønnes derfor, at bygge- og anlægsbranchens salg vil falde til 162 mia. kr. i 2011 et fald på yderligere 10 pct Stigende antal konkurser Nedgangen i dansk økonomi har sat sine spor på antallet af konkurser i dansk erhvervsliv. Hårdest ramt er bygge- og anlægsbranchen, hvor antallet af konkurser steg med 30 pct. fra 2008 til I alt var der 980 konkurser blandt bygge- og an- 12 / Markedsstatistik 2010

12 Figur 2.4. Samlet salg i bygge- og anlægsbranchen (mia. kr., Samlet 2010 salg priser) i bygge- og anlægsbranchen (Mia. kr., 2010 priser) Mia. kr Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik lægsbranchens virksomheder svarende til, at 27,6 ud af virksomheder gik konkurs i løbet af Af de 980 konkurser vedrørte 108 installationsbranchen. Det betød, at ud af virksomheder i vvs-branchen gik 19,2 konkurs, og ud af virksomheder i elbranchen gik 13,8 konkurs. Dermed ligger installationsbranchen på et niveau, der cirka modsvarer niveauet i det samlede danske erhvervsliv, hvor der i 2009 var 18,7 konkurser pr virksomheder. En forklaring på det relativt lave antal konkurser i installationsbranchen er sandsynligvis, at branchen er autorisationsbelagt, og man derfor skal have en række forhold i orden, før man kan operere på markedet. I alt er antallet af virksomheder i installationsbranchen faldet med 3,3 pct. fra 2008 til Omkring halvdelen af faldet skyldes konkurser, mens det øvrige fald skyldes sammenlægning af virksomheder og naturlig afgang fra branchen. Selvom 2009 var et hårdt år for installationsbranchen, faldt aktiviteten og derfor også beskæftigelsen mindre end i den øvrige del af bygge- og anlægsbranchen. I den samlede byggeog anlægsbranche faldt omsætningen med 23 pct. til 180,2 mia. kr. og beskæftigelsen faldt med 13 pct. til beskæftigede i Tabel 2.5: Antal konkurser pr virksomheder Alle brancher 8,1 12,4 18,7 Bygge og anlæg 13,0 21,2 27,6 Elbranchen 1,1 7,7 13,8 Vvs-branchen 3,5 9,8 19,2 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Markedsstatistik 2010 / 13

13 3. Beskæftigelse og ledighed i bygge- og anlægsbranchen I 2009 faldt beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen med et fald på 13 pct. i forhold til Samtidig steg ledigheden fra 8,4 pct. ved starten af 2009 til 18,8 pct. ved afslutningen af året Beskæftigelsesfald Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen lå i 2009 på ca beskæftigede svarende til et fald på i forhold til året før. Dermed nåede beskæftigelsen ned på det laveste niveau siden årtusindskiftet. Frem til 2011 forventes beskæftigelsen at falde med yderligere personer til blot beskæftigede det laveste niveau i 26 år. Nedgangen i beskæftigelsen er særlig sket inden for nybyggeri/tilbygning, hvor beskæftigelsen faldt med næsten ansatte fra 2008 til Frem til 2011 forventes beskæftigelsen at falde med yderligere 8.000, så antallet af beskæftigede når ned på næsten en halvering i forhold til Også beskæftigelsen inden for henholdsvis kontorarbejde/andet arbejde og reparation/vedligeholdelse faldt beskedent i 2009 og forventes i forhold til at falde med henholdsvis 6 pct. og 9 pct. frem til Beskæftigelsen ved anlægsarbejde faldt til beskæftigede i 2009, men forventes at stige beskedent til beskæftigede i Den forventede stigning kan hovedsageligt henføres til implementeringen af den grønne transportpolitik og fremrykning af offentlige anlægsinvesteringer. Figur 3.1. Beskæftigede i bygge og anlæg Beskæftigede, Bygge- og anlæg personer Beskæftigede ved nybyggeri og tilbygning Beskæftigede ved reparation og vedligeholdelse Beskæftigede ved anlæg Andet arbejde og kontorarbejde Ikke på arbejde Kilde: Faktisk: Danmarks Statistik. Prognose: Dansk Byggeri, Konjunkturanalyse feb Kilde. Faktisk: Danmarks Satistik. Prognose: Dansk Byggeri, Konjunkturanalyse februar Store stigninger i ledigheden Effekten af den faldende beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen fremgår tydeligt af branchens ledighedstal. Mens der ved starten af 2009 var 8,4 pct. ledige, var andelen af ledige steget til 18,4 pct. ved udgangen af året. Stigningen i antallet af ledige har ramt alle områder i bygge og anlæg, men nogle fag er ramt hårdere end andre. Hårdest ramt er murerne med en ledighedsprocent på 40 pct. i 2010 uge 3. Byggebranchens medlemmer af 3F følger lige efter med en ledighedsprocent på 34 pct., mens el- og vvs-branchen ligger i bunden med ledighedsprocenter på henholdsvis 6,9 og 11,0 pct. (jf. afsnit 5.3.) 14 / Markedsstatistik 2010

14 Figur 3.2. Ledighedsprocenter 40 Ledighedsprocenter Ledighedsprocent U U U U U U U U U U U U U53 BAT (3F) BAT (Alle fag) BAT (Malere) BAT (Metal) BAT (Murere) BAT (TIB) Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk El-Forbund Kilde: BAT-kartellet, Dansk El-forbund og Blik og Rørarbejderforbundet Kilde: BAT-kartellet, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet Markedsstatistik 2010 / 15

15 4. Aktiviteten i installationsbranchen Omsætningen i installationsbranchen steg støt i årene frem til og med I 2008 opnåede branchen en rekordomsætning på 49,8 mia. kr. I 2009 var det imidlertid slut med den positive udvikling. For første gang siden 2001 faldt realomsætningen i branchen. Samlet omsatte installationsbranchen for 42,4 mia. kr. i 2009 et fald på 7,4 mia. kr. svarende til 15 pct. i forhold til Den faldende omsætning havde også betydning for beskæftigelsen, som faldt til , mens ledigheden blev mangedoblet Faldende omsætning i 2009 I 2009 faldt omsætningen i installationsbranchen for første gang siden Branchen omsatte for 42,4 mia. kr. i Det var et fald i realomsætningen på 7,4 mia. kr. i forhold til Faldet fra 2008 til 2009 dækker over et fald i vvs-branchen på 3,5 mia. kr. til en omsætning på 19,7 mia. kr. i I elbranchen var omsætningen i 2009 på 22,7 mia. kr. svarende til et fald på 3,9 mia. kr. i forhold til I begge brancher faldt omsætningen således med 15 pct. Dermed nåede omsætningen ned på et niveau svarende til realværdien af omsætningen i På trods af faldet ligger realomsætningen i installationsbranchen dog stadig 4,5 mia. kr. over omsætningen i Dermed er omsætningen stadig 12 pct. højere end for 6 år siden. Udviklingen i installationsbranchen er dog ikke jævnt fordelt mellem branchens virksomheder. Således er det kun cirka halvdelen af virksomhederne, som har oplevet et omsætningsfald i Andelen af virksomheder med faldende omsætning er størst i elbranchen, hvor 63 pct. har oplevet et omsætningsfald, mens det er 47 pct. af vvs-virksomhederne, som har oplevet et fald. Fra 2008 til 2009 er der desuden sket en glidning i virksomhedernes størrelser. Mens den samlede aktivitet for virksomheder med en omsætning under 5 mio. kr. er faldet med 5 pct., er aktiviteten for virksomheder med en omsætning mellem 15 og 30 mio. kr. faldet med henholdsvis 25 pct. i elbranchen og 18 pct. i vvs-branchen. En del af faldet skyldes dog, at der er færre virksomheder med en omsætning mellem 15 og 30 mio. kr. I årene frem til 2008 steg den andel af omsætningen, der blev hentet blandt virksomheder med en omsætning over 30 mio. kr. I 2009 er andelen ikke øget. Det skyldes hovedsageligt, at antallet af virksomheder er faldet mere end antallet af virksomheder i de øvrige intervaller. Figur 4.1.a. Elbranchens omsætning fordelt på Elbranchens omsætning fordelt på virksomhedsstørrels virksomhedsstørrelser* (Mia. kr., 2010 priser) Mia. kr Skøn > 60 mio. kr. 30 til 60 mio. kr 15 til 30 mio. kr. 5 til 15 mio. kr. 0 til 5 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel * Virksomhedsstørrelse er angivet ved interval for årlig omsætning i mio. kr. 16 / Markedsstatistik 2010

16 Vvs-branchens omsætning Figur fordelt 4.1.b. Vvs-branchens på virksomhedsstørrelser omsætning fordelt på virksomhedsstørrelser* (Mia. kr., 2010 priser) Mia. kr Omsætning pr. medarbejder Omsætningen pr. medarbejder i installationsbranchen faldt med 10 pct. i Faldet er en konsekvens af, at antallet af ansatte faldt med blot 5 pct., mens omsætningen faldt med 15 pct. Vvs-branchen har generelt en højere omsætning pr. medarbejder end elbranchen. I 2009 omsatte vvs-branchen for 1,17 mio. kr. pr. medarbejder, mens elbranchen omsatte for 0,87 mio. kr Figur 4.2. Omsætning pr. ansat i installationsbranchen Omsætning pr. ansat (i i installationsbranchen kr., 2010-priser) (i 1000 kr., 2010-priser) kr Vvs El Skøn > 60 mio. kr. 30 til 60 mio. kr til 30 mio. kr. 5 til 15 mio. kr. 0 til 5 mio. kr Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel * Virksomhedsstørrelse er angivet ved interval for årlig omsætning i mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Kilde. Danmarks Statistik og egne beregninger Markedsstatistik 2010 / 17

17 4.3. Omsætningen i 2010 og årene frem I 2010 skønnes omsætningen i installationsbranchen at falde om end faldet aftager i forhold til udviklingen i Virksomhedernes forventning 2010 og 2011 En overvægt af installationsbranchens virksomheder forventer faldende frem for stigende omsætning i Således forventer 37 pct. faldende omsætning, mens 18 pct. forventer stigende. 45 pct. forventer, at omsætningen i 2010 vil ligge på niveau med omsætningen i Af de 37 pct., som forventer faldende omsætning, forventer halvdelen, at omsætningen vil falde med mellem 10 og 20 pct., mens hver fjerde forventer, at omsætningen vil falde mindre end 10 pct., og hver fjerde forventer et omsætningsfald større end 20 pct. Af de 18 pct., som forventer stigende omsætning, forventer knap halvdelen, at omsætningen vil stige mindre end 10 pct., mens knap halvdelen forventer, at omsætningen vil stige med mellem 10 og 20 pct. En ud af ti forventer en omsætningsstigning større end 20 pct. Gennemsnittet for branchens forventninger til omsætnin- Tabel b: Forventning til ændring i omsætning opdelt på virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse (antal ansatte) Ændring i pct., 2010 i forhold til til 4-2,8 5 til 9-5,4 10 til 19-7,1 20 til 99-7,2 100 eller mere -3,2 i alt -4,9 Kilde: TEKNIQ, spørgeskemaundersøgelse primo 2010 Figur a. Forventning til ændring i omsætning (ændring i pct., 2010 i forhold til 2009) Forventning til ændring i omsætning 50 % over 30 Pct. 21 til 30 pct. 10 til 20 pct. 7 til9 pct. 4til 6 pct. 1 til 3 pct. 0% -1 til -3 pct. -4 til -6 pct. -7 til-9 pct. -10 til -20 pct. -21 til -30 pct. mindre end -30 Pct. gen i 2010 vægtet efter virksomhedsstørrelse og korrigeret for prisudviklingen viser et forventet fald i omsætningen på 4,8 pct. i Der er kun en beskeden forskel på forventningen i el- og vvsbranchen, dog er forvetningerne i vvs-branchen lidt mere negative. Mest negative forventninger til 2010 findes hos de mellemstore virksomheder (med 10 til 99 ansatte). Denne gruppe virksomheder forventer et fald i realomsætningen på lidt over 7 pct. At virksomheder med under 10 ansatte har knap så negative forventninger skyldes sandsynligvis, at de hovedsageligt opererer på markedet for renovering og vedligeholdelse af private boliger et marked, som har været mindre ramt af krisen. Også de største virksomheder forventer et mindre fald end mellemgruppen. Det skyldes sandsynligvis, at det er disse virksomheder, der i størst grad får glæde af stigningen i offentlige investeringer. Faldet i omsætningen er dog kortvarigt. Om 5 år forventer hele 72 pct. af installationsbranchens virksomheder, at omsætningen vil være højere end den var i Blot 5 pct. forventer lavere omsætning. Kilde: TEKNIQ, spørgeskemaundersøgelse primo 2010 Kilde: TEKNIQ, spørgeskemaundersøgelse primo / Markedsstatistik 2010

18 Figur c. Forventning til omsætning Omsætning om 5 år Omsætning det kommende år Forventning til omsætning Større Samme Mindre 72% 23% 5% 18% 45% 37% Kilde: TEKNIQ, spørgeskemaundersøgelse primo 2010 Kilde: TEKNIQ, spørgeskemaundersøgelse primo TEKNIQs vurdering for 2010 og 2011 Installationsbranchens forventninger til 2010 og de kommende år bekræfter indtrykket af en realistisk branche, som har en tro på, at den værste del af krisen er ved at være overstået. Branchens forventninger ligger på linje med TEKNIQs skøn over udviklingen i de kommende år. TEKNIQ skønner, at installationsbranchens realomsætning i 2010 vil ligge på 40,3 mia. kr. svarende til et fald på 2,1 mia. kr. i forhold til Et fald på 5 pct. I 2011 skønnes realomsætningen at ligge på samme niveau som i Udviklingen i henholdsvis el- og vvs-branchen skønnes at være identisk i 2010 og Elbranchens omsætning vurderes derfor at ligge på 21,6 mia. kr. i 2010 og 2011, mens omsætningen i vvs-branchen skønnes at ligge på 18,7 mia. kr. i 2010 og TEKNIQs skøn bygger på en række forudsætninger: Den lave og fortsat faldende aktivitet i nybyggeriet vil også i 2010 og 2011 spille en mærkbar rolle for installationsbranchen. Aktiviteten trækkes dog delvist op af en forventet vending i markedet for service/reparation/vedligeholdelse. Samtidig vil øgede offentlige investeringer have en positiv indflydelse. Imidlertid er det privatmarkedet, som har størst betydning for installationsbranchen, og derfor kan øgede offentlige investeringer ikke alene løfte branchens aktivitet. Derfor skønnes et beskedent fald i aktiviteten gennem I løbet af 2011 skønnes en tilsvarende beskeden stigning svarende til faldet i Derfor vil realværdien af installationsbranchens aktivitet i både 2010 og 2011 ligge på 40,3 mia. kr. I 2009 oplevede både el- og vvs-branchen et fald i realomsætningen på 15 pct. Den identiske udvikling er ikke overraskende, eftersom de to brancher er tæt knyttet til hinanden. Derfor skønnes brancherne også at have identisk udvikling i 2010 og Industrien I årene frem til 2008 fik øget aktivitet industrien til at udvide produktionsapparatet. Den økonomiske afmatning har imidlertid mindsket efterspørgslen efter industriens produkter, og derfor vil branchen i de kommende år have en betydelig overkapacitet. Det resulterer i, at industriens behov for nybyggeri og hovedreparationer vil være meget lavt i de kommende år. Siden september 2008 er omsætningen i industrien faldet med 18 pct. Den faldende produktion og øget fokus på reduktion af omkostninger har ligeledes betydet en lavere efterspørgsel efter installationsbranchens ydelser inden for service/reparation/vedligeholdelse. I løbet af 2010 forventes dog en beskeden bedring for industriens produktion. En bedring, der kan give installationsbranchen en lille vækst i omsætningen inden for service/reparation/vedligeholdelse i 2010 og yderligere vækst i 2011 dog er nedgangen i nybyggeri og hovedreparation stadig dominerende for udviklingen. I 2010 og 2011 skønnes installationsbranchens aktivitet inden for industrien derfor at falde til 9,3 mia. kr. et fald på 1,1 mia. kr. i forhold til Erhvervsejendomme Nybyggeriet for erhvervsejendomme er som nævnt (jf. afsnit ) ramt af et overskud af ledige ejendomme. Det vil i de kommende år lægge en betydelig dæmper på aktiviteten. Derfor vil installationsbranchen - ligesom den øvrige del af bygge- og anlægsbranchen - i de kommende år opleve en fortsat nedgang i omsætningen inden for nybyggeri af ejendomme til erhverv. I forhold til den øvrige del af bygge og anlæg er installationsbranchen dog mindre afhængig af nybyggeriet, og derfor rammes branchen mildere af nedgangen. Det skyldes bedre udsigter for aktiviteten inden for service/reparation/vedligeholdelse. Service/reparation/vedligeholdelse er generelt ramt mindre af konjunkturnedgangen, og aktiviteten skønnes at stige i de kommende år i takt med bedringen i dansk økonomi. TEKNIQs analyser viser ydermere, at energieffektivisering har høj prioritet, når der foretages renovering af ejendomme. Det kan være med til at øge installationsbranchens aktivitet. Hvor nedgangen i den samlede bygge- og anlægsbranche skønnes at blive 20 pct. inden for erhvervsejendomme i 2010, skønnes nedgangen i installationsbranchen derfor kun at blive på 10 pct. Derfor vurderes aktiviteten inden for erhvervsejendomme at ligge på 9,1 mia. kr. i 2010 og et yderligere beskedent fald i 2011 til 8,9 mia. kr. som følge af en fortsat nedgang i nybyggeriet. Markedsstatistik 2010 / 19

19 Boligejendomme Også nybyggeriet inden for boligejendomme er hårdt ramt af et overskud af ledig kapacitet (jf. afsnit ). Et overskud, som i de kommende år vil lægge en betydelig dæmper på boligbyggeriet. Installationsbranchen vil derfor i de kommende år opleve en fortsat nedgang i omsætningen inden for nybyggeri af boliger. Til gengæld er der lysere udsigter for aktiviteten inden for service/reparation/vedligeholdelse. I 2010 vil den lave rente sammen med mærkbare skattelettelser, svagt stigende boligpriser og et generelt stigende privatforbrug sandsynligvis give danske boligejere øget lyst til at investere i reparation og vedligeholdelse. I 2011 forventes tendensen at forstærkes. TEKNIQs analyser viser, at private boligejere sætter energieffektivsering højt, når de foretager renovering af ejendomme. Det kan være med til at øge installationsbranchens aktivitet yderligere. En joker for aktiviteten er dog udviklingen i ledigheden. Det stigende antal ledige kan få danskerne til fortsat at holde på pengene. I forhold til den øvrige del af bygge og anlæg er installationsbranchen også på boligområdet mindre afhængig af nybyggeriet. Sammenholdt med de mere positive udsigter for aktiviteten inden for service/reparation/vedligeholdelse skønnes branchen derfor kun at opleve et beskedent fald i aktiviteten i I 2011 vil branchen opleve en lille aktivitetsstigning. Derfor skønnes omsætningen inden for boligejendomme at ligge på 8,1 mia. kr. i 2010 et fald på 400 mio. kr. i forhold til I 2011 vil omsætningen stige til 8,3 mia. kr. Offentlige ejendomme De offentlige investeringer er budgetteret på et historisk højt niveau i Det skyldes regeringens ønske om at fremrykke investeringer for at øge beskæftigelsen. Med til at trække investeringerne op er blandt andet øget fokus på energieffektivsering af offentlige bygninger, som særligt vil nyde godt af ophævelsen af det kommunale anlægsloft. Øget aktivitet vil også blive skabt gennem kvalitetsfondens midler til hospitaler, institutioner og øvrige borgernære områder samt globaliseringspuljens midler til et teknologisk løft af universiteternes laboratorier. Fokus for den offentlige aktivitet retter sig i overvejende grad mod installationsbranchens markedsområder. Derfor kan en betydelig del af de offentlige investeringer komme installationsbranchen til gode. Investeringer i energieffektivisering, hospitaler og laboratorier er alle områder, hvor installationsbranchen vil være en nøglespiller. De offentlige investeringer i 2011 er for tiden behæftet med en stor usikkerhed. Regeringen har lagt op til, at der skal ske en reduktion i de offentlige investeringer i 2011, men Dansk Byggeri skønner, at de investeringer, der allerede er planlagt, vil betyde, at niveauet i 2010 vil blive fastholdt i Derfor skønnes installationsbranchens omsætning inden for det offentlige at stige til 8,8 mia. kr. i 2010 en stigning på 700 mio. kr. I 2011 skønnes aktiviteten at blive fastholdt på 8,8 mia. kr. Anlæg Også på anlægsområdet har regeringen forsøgt at fremrykke en række investeringer for at øge beskæftigelsen. I 2010 og 2011 vil det særligt vedrøre aktiviteter inden for Vejdirektoratet og Metroselskabets områder. Til gengæld skønnes anlægsudgifterne inden for Banedanmark og den kommunale sektor at fastholde niveauet i 2010 og Dansk Byggeri forventer derfor en stigning i aktiviteten inden for anlægsområdet i de kommende år. Installationsbranchens virksomheder forventer derimod et fald i Det skyldes formen af anlægsinvesteringerne. Installationsbranchen har kun få opgaver inden for Vejdirektoratets område, og 1. etape af metrobyggeriet vil heller ikke berøre installationsbranchen nævneværdigt. Ydermere er kommunernes aktivitet inden for byggemodning faldet med 2/3 siden Det medfører blandt andet en aktivitetsnedgang for installationsbranchen inden for tele-/datainstallationer og forsyningsanlæg. Derfor skønnes installationsbranchens omsætning inden for anlæg at falde til 5 mia. kr. i 2010 og 2011 et fald på 200 mio. kr. Det skal dog nævnes, at der fra 2012 er mere positive udsigter for installationsbranchen. I 2012 påbegyndes arbejdet med at forbedre jerbanens signalsystem en opgave, der er budgetteret til 2,7 mia. kr. og i stor udtrækning er målrettet installationsbranchen. Ligeledes vil blandt andet det fremtidige tekniske arbejde ved metrobyggeriet være med til at øge installationsbranchens omsætning på anlægsområdet. 20 / Markedsstatistik 2010

20 5. Beskæftigelse og ledighed i installationsbranchen I 2009 oplevede installationsbranchen et beskedent fald i beskæftigelsen på personer svarende til et fald på knap 5 pct. være mindre negativ end udviklingen i den samlede bygge- og anlægsbranche, hvor Dansk Byggeri skønner et fald i beskæftigelsen på 8 pct. i 2010 og yderligere 2 pct. i Faldende beskæftigelse Selvom 2009 var et hårdt år for installationsbranchen, faldt aktiviteten og derfor også beskæftigelsen mindre end i den øvrige del af bygge- og anlægsbranchen. I installationsbranchen faldt beskæftigelsen med personer fra 2008 til 2009 et fald på ca. 5 pct. I 2009 beskæftigede installationsbranchen gennemsnitligt medarbejdere. Af disse var ansat i elbranchen og ansat i vvs-branchen. I forhold til 2008 er der tale om et fald på 4,3 pct. i elbranchen og 5,5 pct. i vvs-branchen. Beskæftigelsen i installationsbranchen må forventes at falde yderligere i det kommende år. Den faldende aktivitet i branchen i 2010 (jf. afsnit ) vil påvirke beskæftigelsen negativt. Derfor skønnes årsgennemsnittet for beskæftigelsen at falde til beskæftigede i 2010 et fald på personer. I løbet af 2011 forventes aktiviteten i installationsbranchen at bedres om end vendingen bliver svag. Derfor skønnes effekten blot at opveje det beskæftigelsesfald, der sker i løbet af Derfor skønnes beskæftigelsen for 2011 at ligge på samme niveau som i 2010 svarende til beskæftigede. I perioden fra 2007 til 2009 er beskæftigelsen i vvs-branchen faldet mere end i elbranchen. Det til trods for, at vvs-branchen har oplevet det mindste fald i omsætningen. En årsag til den beskedne udvikling i elbranchens beskæftigelsestal er sandsynligvis, at en del af beskæftigelsesfaldet er sket blandt den udenlandske arbejdskraft herunder udenlandske entreprenører. En anden årsag kan dog også være, at vvs-branchens historik med årlige sæsonsvingninger fordrer en kultur, hvor man er hurtigere til at tilpasse arbejdskraften til en aktivitetsnedgang. Elbranchen er historisk set præget af jævne bevægelser i beskæftigelsen. Derfor skønnes det, at elbranchen i 2010 vil foretage en større tilpasning i beskæftigelsen end vvs-branchen. Det forventes derfor, at beskæftigelsen i elbranchen vil falde med til beskæftigede i 2010 og 2011, mens beskæftigelsen i vvs-branchen vil falde med 600 til beskæftigede i 2010 og Dermed skønnes beskæftigelsen i 2010 at falde med 4,4 pct. i installationsbranchen. En beskæftigelsesudvikling som vil Figur 5.1. Beskæftigede i installationsbranchen Antal Beskæftigede i installationsbranchen Vvs-branchen Elbranchen Kilde: Danmarks statistik, statistikbanken Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 5.2. Negative brancheforventninger Den negative stemning i installationsbranchen og den øvrige del af bygge- og anlægsbranchen afspejles også i Danmarks Statistiks Konjunkturbarometer. Barometret angiver forventningerne til beskæftigelsen 3 måneder frem. For 20. måned i træk er forventningerne i bygge- og anlægsbranchen negative. I installationsbranchen herskede der frem til midten af 2008 overvejende positive beskæftigelsesforventninger. Men i sidste halvdel af 2008 vendte stemningen for alvor og nåede først bunden i første kvartal af Efterfølgende har forventningerne rettet sig lidt, men er dog stadig stærkt negative. Nettoforventningerne i december 2009 var mindst negative i vvs-branchen, hvor 26 pct. flere virksomheder forventede faldende frem for stigende beskæftigelse i de efterfølgende 3 måneder. I elbranchen var det 29 pct. flere virksomheder, der forventede faldende frem for stigende beskæftigelse, og i bygge- og anlægsbranchen var der hele 40 pct. flere virksomheder, som havde negative forventninger til beskæftigelsen. Markedsstatistik 2010 / 21