Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2012"

Transkript

1 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2012 Innovation: Analyse og evaluering 15/2012

2 Kolofon Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2012 Udgivet af: Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade København K Telefon: Fax: Udgivet i maj 2012 ISSN: Publikationen kan downloades fra Styrelsen for Forskning og Innovations hjemmeside: Lay out: Richard Larsen Grafisk

3 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2012 Styrelsen for Forskning og Innovation maj 2012

4 Indhold 1. Resumé Introduktion FoU-investeringers betydning for samfundet Prognose for erhvervslivets FoU i 2011 og Udvikling i erhvervslivets innovation Prognose for erhvervslivets innovation Barrierer for virksomhedernes investeringer i FUI Erhvervslivets forskning, udvikling og off-shoring (international outsourcing) Erhvervslivets FUI fordelt på virksomheder og brancher Bilag 1: Spørgeskemaanalyse - metode Bilag 2: Beregning af estimater for virksomhedernes FoU-investeringer og innovationsaktiviteter i 2011 og Bilag 3 CIS 2010: statistik for erhvervslivets forskning, udvikling og innovation Denne rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem Styrelsen for Forskning og Innovation og Teknologisk Institut, Center for Analyse og Erhvervsfremme. 4

5 1. Resumé Dette års prognose for erhvervslivets investeringer i forskning, udvikling og innovation (FUI) tegner et fortsat positivt billede af udviklingen fra 2010 til Tal fra Danmarks Statistik viser, at den private sektors investeringer i forskning og udvikling (FoU) i 2009 for første gang nåede op over 2 pct. af BNP, og dette niveau er holdt i 2010 dog med et marginalt fald. Andelen var i ,20 pct. af BNP og i ,10 pct. af BNP. Dermed kan Danmark fortsat leve op til EU s Barcelonamålsætning om, at samfundets samlede investeringer i FoU skal udgøre over 3 pct. af BNP (3,06 pct. i 2010). De offentlige investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP udgjorde i ,98 pct. De private investeringer i forskning og udvikling målt i faste priser er steget hvert år siden De private investeringer i FoU udgjorde i ,9 mia. kr. Denne prognose for erhvervslivets FoU skønner, at FoU-investeringerne i 2011 steg til et sted mellem 38,8 mia. kr. og 40,2 mia. kr. For 2012 vil erhvervslivets FoUinvesteringer ifølge prognosen fortsat stige til at udgøre mellem 39,4 mia. kr. og 43,6 mia. kr. opgjort i faste priser. Erhvervslivets investeringer i FoU (mia. kr., faste 2010-priser) Progn. * ** ** 38,8 39,4 Worst 29,2 30,5 30,9 29,9 30,3 30,7 30,1 35,6 37,5 36,9 40,2 43,6 Best Kilde: FoU Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til 2010 (2010-opgørelse er foreløbig), spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknolo-gisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse for prognosetal for 2011 og 2012 (n=1016). Denne prognose fra Styrelsen for Forskning og Innovation for erhvervslivets investeringer i forhold til BNP bygger på Danmarks Statistiks opgørelser over BNP og Finansministeriets seneste prognose for udviklingen i BNP. I 2011 og 2012 ventes BNP målt i faste priser at vokse nogenlunde i takt med erhvervslivets FoU-investeringer. Prognosen for andelen af erhvervslivets investeringer i FoU målt i forhold til BNP er angivet som et worst-case- og et best-case-scenario. I worst-case-scenariet skønnes udviklingen for investeringerne i FoU, som andel af BNP i 2011, at blive omkring 2,21 pct., og for 2012 er skønnet omkring 2,19 pct. mod 2,10 pct. i Der skønnes at blive tale om en mindre stigning i 2012 i forhold til I best-case-scenariet skønner prognosen, at erhvervslivets investeringer i FoU, som procent af BNP, kom- 5

6 mer til at være på 2,29 pct. i 2011 og 2,43 pct. i I dette scenario er der tale om, at de historiske stigninger i erhvervslivets investeringer, som er set i perioden , i bedste fald vil kunne fortsætte i 2011 og Prognose for erhvervslivets FoU som pct. af BNP i 2011 og 2012 Best case 2,43% 2,29% 1,94% 2,20% 2,10% 2,21% 2,19% Worst case 1,64% 1,73% 1,78% 1,69% 1,68% 1,66% 1,63% Pct. af BNP Erhvervslivets udgifter til egen FoU, historisk FoU, prognose * 2011** 2012** Kilde: FoU Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til 2010 (foreløbig opgørelse), spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse for prognosetal for 2011 og 2012 (n=1016). BNP Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til 2011, Økonomisk Redegørelse, december 2011 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet for prognosetal for I år er det anden gang, at prognosen for erhvervslivets investeringer i FoU kan sammenlignes med Danmarks Statistiks faktiske opgørelser over udviklingen. Her viser det sig, at der er en relativt god overensstemmelse imellem den faktiske udvikling og prognoserne. Prognosen fra 2011 viste, hvordan erhvervslivets investeringer i FoU ifølge Danmarks Statistik i 2009 lå lige i underkanten af den forventede udvikling ifølge prognosen fra Og den efterfølgende opjustering af FoU-investeringerne i 2009 fra 34,7 mia. kr. til 36,7 mia. kr. (i forbindelse med Danmarks Statistiks endelige opgørelse offentliggjort i 2012) betyder reelt, at erhvervslivets investeringer i FoU i 2009 ender med at ligge lige midt i det beregnede interval baseret på prognosen fra Tilsvarende ligger Danmarks Statistiks netop offentliggjorte foreløbige opgørelse af FoU-investeringerne i 2010, som andel af BNP, ganske tæt på den forventede udvikling ifølge prognosen fra

7 Denne prognose fra Styrelsen for Forskning og Innovation indeholder for første gang et skøn over udviklingen i erhvervslivets produkt- og procesinnovationer. Tallene fra Danmarks Statistik viser, at andelen af samtlige virksomheder, der har innoveret inden for de seneste tre år, er steget fra at udgøre 41 pct. i 2008 til at udgøre 47 pct. i 2010-statistikken. Udviklingen i andelen af innovative virksomheder alle innovationsformer, % 43% 41% 44% Andel af alle virksomheder * Note: Tal for 2010 er foreløbige. Kilde: Danmarks Statistik ( Ud fra prognosen vil erhvervslivets produktinnovation andel af innovative virksomheder i forhold til alle virksomheder udvikle sig på samme niveau som i de foregående år, mens procesinnovationen vil følge de seneste års udvikling ved en fortsat stigning. Prognosen er forbundet med en statistisk usikkerhed. Den sandsynlige udvikling for både produkt- og procesinnovation inkluderer en statistisk stor spredning, hvorved den sandsynlige udvikling kan vise sig at være både stigende og faldende i forhold til det foregående år. Med andre ord kan den estimerede udvikling uagtet om den er positiv eller negativ vise sig at være modsat det estimerede. I sidste ende er et godt bud på en udvikling i såvel produkt- som procesinnovation, at niveauet for begge innovationsformer i disse år er uforandret. 7

8 Prognose for erhvervslivets innovation i 2011 og 2012 Produktinnovation historisk Procesinnovation historisk Prognose 25% 28% 30% Andel af alle virksomheder 21% 22% 21% 20% 21% 15% 23% 20% 22% Note: Estimerede ændringer er ikke statistisk signifikante/statistisk forskellige fra nul. Kilde: Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til perioden , tal for perioden er foreløbige. Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse i 2012 (n=1016) for tal for perioderne samt Mange virksomheder forventer dog at introducere flere innovationer i 2012 sammenlignet med Fx forventer 35 pct. at lancere flere nye varer og tjenesteydelser i 2012 end i pct. forventer at introducere flere procesinnovationer. Blandt de virksomheder, der ikke har været FUI-aktive i perioden , er det vurderingen, at 23 pct. af disse virksomheder i 2012 påtænker at introducere nye varer eller tjenesteydelser. I 2009 og 2010 oplevede en ud af tre FoU-aktive virksomheder mangel på risikovillig kapital som en barriere for øget FoU. I 2011-undersøgelsen var dette faldet til hver fjerde virksomhed, og denne tendens er fortsat i 2012, hvor hver femte virksomhed angiver mangel på risikovillig kapital som en væsentlig barriere. Adgang til kapital er dog fortsat den væsentligste eksterne barriere for øgede investeringer i FoU. Derimod synes høje danske lønomkostninger at være et tiltagende problem, idet 6 pct. af de danske virksomheder i 2011 angiver, at lønomkostninger er den vigtigste barriere for øgede investeringer i FoU. I 2012 er denne andel steget til 14 pct. svarende til niveauet i Endelig angiver 10 pct. af virksomhederne i 2012 mangel på kvalificeret arbejdskraft som en barriere for øgede investeringer i FoU. I 2011-prognosen var denne andel 9 pct. 8

9 16 pct. af virksomhederne i 2012-prognosen angiver, at de ikke oplever barrierer i forhold til at øge deres investeringer i forskning, udvikling eller innovation. Hver femte virksomhed angiver i 2012-prognosen, at de ikke ser noget behov for at øge deres investeringer i FoU. Det kan enten skyldes, at de i forvejen har et højt niveau, eller at virksomhederne ikke prioriterer investeringer i forskning, udvikling og innovation. I prognosen for 2012 er der for anden gang spurgt til virksomhedernes forventninger til investeringer i forskning og udvikling i udlandet, herunder hvor stor en andel af de danske FoU-aktiviteter virksomhederne forventer at flytte ud af landet (offshoring af FoU). Prognosen for virksomhedernes off-shoring af FoU (internationale FoU-outsourcing) viser, at andelen af virksomheder, der flytter FUI-aktiviteter til udlandet, er steget fra 2 pct. i perioden til 4 pct. i Men virksomhederne forventer ikke, at dette vil stige yderligere i de kommende år. Prognoser viser samtidig, at virksomhedernes off-shoring af FoU kun i ringe grad fører til nedlæggelse af FoU-arbejdspladser i Danmark. 70 pct. af de virksomheder, som har flyttet FoU-aktiviteter til udlandet i perioden , har samtidig fastholdt FoU-aktiviteter i Danmark. Denne andel er 81 pct., når det gælder innovationsaktiviteter. Prognosen slår således fast, at en globalisering af produktionen med betydelig international arbejdsdeling ikke kun relaterer sig til en international specialisering mellem udvikling af viden og fremstilling af varer og tjenesteydelser, men også til videnproduktion. Når off-shoring af videnproduktion sker samtidig med, at FoU fastholdes i Danmark, er det et udtryk for en international specialisering og arbejdsdeling inden for videnproduktion, og som sådan kan off-shoring af videnproduktion også ses som en nødvendighed for at få adgang til unik specialiseret viden, der ikke findes i Danmark. Prognosens vurdering af virksomhedernes off-shoring af FoU giver dog kun et begrænset indblik i virksomhedernes nyttiggørelse af internationale FoU-kompetencer og videnmiljøer. 9

10 2. Introduktion Styrelsen for Forskning og Innovation har sammen med Teknologisk Institut siden 2009 udarbejdet en prognose for erhvervslivets investeringer i forskning, udvikling og innovation i Danmark. Boks 1 Definition af forskning, udvikling og innovation Innovation er implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en proces eller en markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter, der er rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologier. Der skelnes i rapporten mellem produktinnovationer, som er introduktion af en ny eller væsentligt forbedret vare eller tjenesteydelse, og procesinnovationer, som er implementering af en ny eller væsentlig forbedret produktionsproces eller distributionsmetode for varer og tjenesteydelser. Forskning og udvikling (FoU) omfatter skabende arbejde, der er foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Fælles for alle FoU-aktiviteter er, at de skal indeholde et nyhedselement. Forskning og udvikling kan opdeles i henholdsvis grundforskning, anvendt forskning og udvikling. Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder. Udvikling er systematisk arbejde, der er baseret på viden, som er opnået igennem forskning og praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Forskning, udvikling og innovation (FUI) anvendes i denne rapport som en samlet betegnelse for virksomhedernes innovations- og FoU-aktiviteter, jvf. de ovenstående definitioner. Kilde: Videnskabsministeriet og Teknologisk Institut baseret på OECD s definitioner. Denne rapport om erhvervslivets investeringer i FUI i Danmark i 2012 indeholder for det første en ny prognose for erhvervslivets investeringer i FoU. Prognosen tager afsæt i Danmarks Statistiks offentliggjorte forsknings- og udviklingsstatistik for erhvervslivets investeringer i egen FoU i perioden På denne baggrund præsenterer denne rapport en prognose for udviklingen i erhvervslivets investeringer i FoU i 2011 og i For det andet indeholder rapporten en præsentation af udviklingen i virksomhedernes innovationer frem til 2010 baseret på den nyeste 2012-innovationsstatistik, og som noget nyt en prognose for erhvervslivets innovationer i For det tredje er det endvidere blevet undersøgt hvilke barrierer, der i 2012 findes for erhvervslivets investeringer i FUI. Endelig har 2012-prognosen i lighed med 2011-prognosen spurgt virksomhederne til deres forventninger til investeringer i FoU i udlandet, herunder hvor stor en andel af de danske FoU-aktiviteter virksomhederne forventer at flytte ud af landet. 10

11 Sluttelig er der som noget nyt i forhold til tidligere år en brancheopdelt beskrivelse af erhvervslivets FoU-investeringer og innovationer inden for produktinnovation, procesinnovation, organisationsinnovation og markedsinnovation. Undersøgelsen er baseret på samme metodik, som Danmarks Statistik anvender. Datagrundlaget er tilvejebragt gennem en omfattende national telefoninterview i foråret 2012 udført af Jysk Analyse. 11

12 3. FoU-investeringers betydning for samfundet Virksomhederne investerer i forskning, udvikling og innovation (FUI), fordi det har signifikante produktivitetseffekter og bidrager til virksomhedernes konkurrenceevne og overlevelse i den globale økonomi. Placeringen af FoU-aktiviteterne er imidlertid ikke ligegyldig set med det danske samfunds øjne. For samfundet er der ligeledes betydelige effekter i form af økonomisk vækst, beskæftigelse, eksport og de offentlige finanser. Endvidere er virksomhederne med deres FUI-aktiviteter med til at udvikle nye løsninger på globale samfundsmæssige udfordringer og den enkelte borgers problemer og behov Samfundsøkonomiske effekter af erhvervslivets FoU-investeringer En betydelig del af produktivitetsudviklingen og den økonomiske vækst kan henføres til private og offentlige investeringer i FUI. Betydningen har varieret gennem de seneste årtier, men nyere internationale studier peger på, at mellem 35 pct. og 50 pct. af den økonomiske vækst siden Anden Verdenskrig er drevet af de samlede investeringer i FoU 1. Der har gennem de seneste tre årtier været en markant vækst i de samlede private og offentlige investeringer i FoU i Danmark, jf. Figur 1. Opgjort i faste priser er de samlede investeringer steget fra ca. 15 mia. kr. i 1981 til ca. 54 mia. kr. i Målt som andel af BNP er de samlede investeringer i FoU steget fra godt 1,0 pct. i 1981 til knap 3,1 pct. i FoU har således gennem denne periode indtaget en stadig mere central position i den samlede samfundsøkonomi. Styrelsen for Forskning og Innovation har i en effektmåling fra 2010 vist, at en permanent stigning i erhvervslivets investeringer i FoU på 5,5 mia. kr. vil øge beskæftigelsen med personer, BNP med 1,75 pct. og produktiviteten med 1,25 pct. efter fem år. På kortere sigt er effekten mindre 2. Det skyldes, at effekten af erhvervslivets investeringer i FoU vokser over tid. 1 Gordon Reikard, Total Factor Productivity and R&D in the Production Function, International, Journal of Innovation and Technology Management, Vol 8, No. 4 (2011) 2 Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2011) Produktivitetseffekter af erhvervslivets samarbejde om forskning og udvikling, Innovation: Analyse og evaluering 02/

13 Figur 1 Samlede investeringer i FoU i Danmark i mia. kr. og som andel af BNP, ,04% ,08% 1,13% 1,15% 20 1,19% ,26% ,35% 1,43% Samlede FoU-investeringer i pct. af BNP Samlede FoU-investeringer i mia. kr. (løbende priser) Samlede FoU-investeringer i mia.kr. (faste 2010-priser) 25 1,48% ,55% 1,61% 1,64% 1,72% ,77% ,82% 1,84% ,92% 24 2,04% 26 2,18% ,40% 32 2,39% 34 2,51% ,58% 2,48% 2,46% ,48% 44 2,58% ,85% 3,06% 3,06% Note: FoU-investeringer deflateret ved hjælp af udviklingen i lønindeks for erhvervslivet og den statslige sektor (fra fjerde kvartal til fjerde kvartal). Før 1996 er udviklingen i lønin-deks for erhvervslivet også anvendt til at deflatere offentlige FoU-investeringer på grund af manglende data. Før 1994 er udviklingen i lønindeks for industrien anvendt som indikator for udviklingen i lønindeks for hele erhvervslivet på grund af manglende data. Kilde: FoU: Eurostat (appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=rd_e_gerdtot/lang=en) for historiske tal frem til 2010: BNP: Eurostat (appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=rd_e_gerdtot/lang=en) for historiske tal frem til Lønindeks: Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til Erhvervsøkonomiske effekter af FoU-investeringer Erhvervslivets investeringer i FoU har stor betydning for den enkelte virksomhed. For det første betyder virksomhedernes egne investeringer i FoU nye patenter og licenser og nye innovationer, øget arbejdsproduktivitet, beskæftigelse og eksportvækst for den enkelte virksomhed. For det andet vil ny viden, nye innovationer og nye teknologier sprede sig mellem virksomheder, hvilket også øger de positive effekter af investeringerne i den enkelte virksomhed. For det tredje kan effekten af den enkelte virksomheds investeringer i FoU påvirkes i yderligere positiv retning, hvis virksomheden samarbejder om forskning med videninstitutioner eller andre virksomheder, har innovationssamarbejde med udenlandske aktører, har højtuddannede ansat eller 13

14 har en udviklingsafdeling. Alle disse faktorer har hver især en signifikant positiv betydning for afkastet af investeringer i FoU 3. Styrelsens effektmålinger viser blandt andet, at virksomheder, der investerer i FoU, i gennemsnit har 15 pct. højere produktivitet per medarbejder end virksomheder, der ikke forsker eller udvikler 4. En stigning i deres investeringer med 1 pct. vil derudover øge virksomhedernes værditilvækst med i gennemsnit op til 0,2 pct. afhængig af, hvilken sektor investeringerne foregår i. Virksomhederne får disse gevinster, uanset om de lægger deres aktiviteter i Danmark eller i udlandet. For samfundet er der ud over de privatøkonomiske effekter også væsentlige samfundsøkonomiske gevinster i form af øget vækst, beskæftigelse og velfærd, hvis investeringerne sker i Danmark. Dog foreligger der ingen beregninger for det samfundsmæssige afkast af danske virksom-heders investeringer i udlandet. Virksomheder, som investerer i FoU i samarbejde med forskningsinstitutioner, universiteter og GTS-institutter, kan øge afkastet af deres investeringer målt ved arbejdsproduktivitet med op til 15 pct. Virksomheder, der investerer i FoU i samarbejde med udenlandske parter, kan herudover øge væksten i eksporten med op til 9 pct. i gennemsnit over en årrække Samfundets samlede investeringer i FoU i 2010 Den danske regering har på linje med de øvrige lande i EU tilsluttet sig EU s målsætning (Barcelonamålsætningen) om, at der skal investeres mindst 3 pct. af BNP om året i FoU. Heraf skal dansk erhvervsliv investere 2 pct. af BNP i forskning og udvikling, mens den offentlige sektor skal investere 1 pct. af BNP. Dansk erhvervsliv og den danske offentlige sektor investerede tilsammen 54 mia. kr. på FoU i 2010, hvilket svarer til knap 3,08 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Dette er et lille fald i forhold til 2009, hvor de samlede investeringer udgjorde 3,18 pct. af BNP. 3 Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2011) Produktivitetseffekter af erhvervslivets samarbejde om forskning og udvikling, Innovation: Analyse og evaluering 02/ Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2010) Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation, Innovation: Analyse og evaluering 01/

15 Danmark, Sverige og Finland er i øvrigt de eneste tre EU-lande, der i 2010 investerer mere end 3 pct. af BNP i FoU 5. I 2010 udgør erhvervslivets FoU-investeringer 2,10 pct. af BNP mod 2,20 pct. i 2009, se Figur 2. Det absolutte niveau for erhvervslivets investeringer i FoU målt i løbende priser er dog stabilt, og erhvervslivets investeringer i FoU udgør stadigvæk mere end to tredjedele af de samlede samfundsmæssige FoU-investeringer. Figur 2 Samlede investeringer i FoU i procent af BNP, Den offentlige sektor Erhvervslivet (Den private sektor) 3,18% 3,08% 2,80% 2,46% 2,48% 2,39% Pct. af BNP 1,68% 1,66% 1,63% 1,96% 2,20% 2,10% 0,78% 0,82% 0,75% 0,84% 0,98% 0,98% * Kilde: Danmarks Statistik ( tal for 2010 er foreløbige. 5 Eurostat (appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=rd_e_gerdtot/lang=en) 15

16 4. Prognose for erhvervslivets FoU i 2011 og 2012 Danmarks Statistik har i foråret 2012 offentliggjort data for erhvervslivets investeringer i FoU frem til 2010 (og 2010 er kun en foreløbig opgørelse). Der er her udarbejdet en prognose, som fremskriver erhvervslivets investeringer i FoU fremskrevet til 2012 ved at se på, hvordan virksomhedernes investeringer i egen FoU ifølge virksomhederne selv skønnes at have udviklet sig i 2011, og hvorledes investeringer forventes at udvikle sig i Boks 2 Analysens metode og datagrundlag Det primære datagrundlag i denne analyse er en spørgeskemaundersøgelse til danske virksomheder. Den virksomhedspopulation, der er anvendt i undersøgelsen, svarer sammensætningsmæssigt for at sikre sammenlignelighed til den virksomhedspopulation, der anvendes i den internationale statistik for erhvervslivets FoU-investeringer og i den europæiske innovationsundersøgelse (Community Innovation Survey), der er forestået af henholdsvis OECD og EUROSTAT samt i Danmark af Danmarks Statistik. På enkelte punkter er der foretaget en forenkling af branchesammensætningen. Spørgeskemaundersøgelsen har et begrænset omfang for ikke at belaste virksomhederne unødigt. Undersøgelsen i år omfatter kun en række helt centrale spørgsmål vedrørende virksomhedernes forskning, udvikling og innovation (FUI). Dog er der stillet en række spørgsmål vedrørende Off-shoring bl.a. for at kortlægge sammenhængen mellem udflytning af produktion og udviklingsopgaver til andre lande. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført telefonisk af Jysk Analyse i perioden fra den 23. februar til den 19. marts Se bilag 1 for en udførlig beskrivelse af spørgeskemaundersøgelsen. Metoden er blevet forbedret siden første undersøgelse fra Bl.a. foretages der nu ikke kun en vægtning ud fra blot virksomhedsstørrelse, men også branchesammensætning samt FoU-intensitet i forskellige brancher, som den er kendt fra de officielle statistikker fra Danmarks Statistik/Eurostat. Se bilag 2 for en beskrivelse af metoden vedrørende prognosen for FoU-indsatsen. I øvrigt skal det bemærkes, at scenarierne benævnt worst case og best case repræsenterer et interval, der er fremkommet ved at bruge forskellige typer tekniske beregningsmetoder og ikke er udtryk for en kvalitativ vurdering af et muligt udfaldsrum. I dette års analyse er udfaldsrummet i lighed med sidste år fremstillet inklusive et konfidensinterval på 95 pct. Kilde: Teknologisk Institut Dette års prognose for udviklingen i FoU-aktiviteter viser, at virksomhederne vurderer, at investeringer i FoU er steget i 2011 sammenlignet med i 2010 og forventes at stige yderligere i Erhvervslivets årlige investeringer i FoU fremgår af Tabel 1. I 2011 skønnes det, at erhvervslivets investeringer i FoU vil ligge i området mellem 38,8 mia. kr. og 40,2 mia. kr. (i faste priser). I 2012 skønnes det, at de private FoUinvesteringer stiger yderligere til mellem 39,4 mia. kr. og 43,6 mia. kr. (i faste priser). 16

17 Tabel 1 Erhvervslivets investeringer i FoU (mia. kr., faste 2010-priser) Progn. * ** ** 38,8 39,4 Worst 29,2 30,5 30,9 29,9 30,3 30,7 30,1 35,6 37,5 36,9 40,2 43,6 Best Note: FoU-investeringer deflateret ved hjælp af udviklingen i lønindeks for erhvervslivet (fra fjerde kvartal til fjerde kvartal). Som indikator for udvikling i lønindeks i 2012 er anvendt udvikling i lønindeks i Kilde: FoU Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til 2010 (2010-opgørelse er foreløbig), spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknolo-gisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse for prognosetal for 2011 og 2012 (n=1016). Figur 3 viser udviklingen i erhvervslivets investeringer i FoU som andel af BNP. Erhvervslivets investeringer i FoU forventes at udgøre mellem 2,21 og 2,29 pct. af BNP i 2011 og stige til mellem 2,19 og 2,43 pct. af BNP i Erhvervslivet forventer, at deres investeringer i FoU forbliver på samme niveau som i 2009 efter et mindre fald i Figur 3 Prognose for erhvervslivets FoU som pct. af BNP i 2011 og 2012 Best case 2,43% 2,29% 1,94% 2,20% 2,10% 2,21% 2,19% Worst case 1,64% 1,73% 1,78% 1,69% 1,68% 1,66% 1,63% Pct. af BNP Erhvervslivets udgifter til egen FoU, historisk FoU, prognose * 2011** 2012** Kilde: FoU Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til 2010 (foreløbig opgørelse), spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse for prognosetal for 2011 og 2012 (n=1016). BNP Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til 2011, Øko-nomisk Redegørelse, december 2011 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet for prognosetal for Figur 4 viser udviklingen i erhvervslivets investeringer i FoU og udviklingen i BNP for perioden 2001 til 2012 (indeks=100). FoU-investeringerne er i perioden steget mere end økonomien som helhed, men denne tendens vendte i 2010, hvor FoU-investeringerne skønnes kun at være steget med 0,4 pct., imens BNP steg med 17

18 5,2 pct. i løbende priser. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen ser det til gengæld ud til, at erhvervslivets investeringer i FoU igen i 2011 og i 2012 vil stige mere end BNP (som indikeret ved de skarpere hældninger på prognosekurverne for FoU). Holder denne prognose, er der måske mindre grund til bekymring over den svage stigning i erhvervslivets investeringer i FoU, der blev observeret i Figur 4 Prognose for erhvervslivets FoU og BNP i 2011 og 2012 relativt til 2001 (løbende priser) Prognose: best case Indekstal (2001=100, løbende priser) 109 Erhvervslivets FoU historisk BNP Prognose: worst case * 2011** 2012** Kilde: FoU Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til 2010 (2010-opgørelse er foreløbig), spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknolo-gisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse for prognosetal for 2011 og 2012 (n=1016). BNP Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til 2011, Økonomisk Redegørelse, december 2011 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet for prognosetal for Prognosen for erhvervslivets investeringer i FoU er forbundet med usikkerhed. For det første bygger prognosen på en spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes forventninger til deres investeringer i FoU, som rummer en vis usikkerhed. For det andet gælder det også for Økonomi- og Indenrigsministeriets (tidligere Finansministeriets) prognoser for BNP s udvikling. Eksempelvis viste den historiske opgørelse i marts 2011, at BNP i 2010 steg med 2,1 pct. i løbende priser, mens Finansministeriets prognose udgivet i december 2009 lød på en forventet stigning på 3,3 pct. og i marts 2012 opgør Danmarks Statistik stigningen i BNP i 2010 til 5,2 pct. Ikke desto mindre har der for prognoserne for 2009 og 2010 de to år hvor sammenligning indtil videre er mulig imellem den historiske opgørelse og Styrelsen for Forskning og Innovations prognose vist sig at være en relativt god overensstemmelse imellem den faktiske udvikling og prognoserne. 18

19 Prognosen fra 2011 viste, hvordan erhvervslivets investeringer i FoU ifølge Danmarks Statistik i 2009 lå lige i underkanten af den forventede udvikling ifølge prognosen fra Og den efterfølgende opjustering af FoU-investeringerne i 2009 fra 34,7 mia. kr. til 36,7 mia. kr. i forbindelse med Danmarks Statistiks endelige opgørelse offentliggjort i 2012 betyder reelt, at erhvervslivets investeringer i FoU i 2009 ender med at ligge lige midt i det beregnede interval baseret på prognosen fra Tilsvarende viser Figur 5, at Danmarks Statistiks netop offentliggjorte foreløbige opgørelse af FoU-investeringerne i 2010, som andel af BNP, ligger ganske tæt på den forventede udvikling ifølge prognosen fra Figur 5 Erhvervslivets FoU som pct. af BNP, faktiske opgørelse og prognoser for 2010 Danmarks Statistik Worst case Best case Pct. af BNP i ,11% 2,27% 2,20% 2,17% 2,08% 2,28% 2,19% 2,16% 2,07% Opgørelse fra Danmarks Statistik Prognose beregnet i 2010 (påbegyndte år) Prognose beregnet i 2011 (afsluttede år) Revideret 2011 prognose (historisk korrekt BNP og Fou) Revideret 2011 prognose (justeret virksomhedspopulation) Kilde: FoU Danmarks Statistik ( for historiske tal for 2010 (foreløbig opgørelse), spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse for prognosetal beregnet i 2010 og 2011 (n=1021 og n=1040/911). BNP Danmarks Statistik ( for historiske tal for 2010, Økonomisk Redegørelse, december 2009 fra Finansministeriet for prognosetal for Denne overensstemmelse gælder især, hvis der tages højde for, at prognosen grundlæggende er en fremskrivning af investeringsniveauet det forudgående år frem for en opgørelse af de faktiske investeringer og at der i prognosen for 2011 var en svag uoverensstemmelse imellem Danmarks Statistiks og prognosens afgræns- 19

20 ning af den underliggende virksomhedspopulation, som nu er blevet tilrettet 6. Anvendes de historisk korrekte tal for FoU i 2009 og BNP i 2010, og justeres virksomhedspopulationen, så den svarer til Danmarks Statistiks (yderste højre kolonne), ligger de faktiske investeringer i FoU i 2010 således lige midt i det beregnede interval på mellem 2,1 pct. og 2,2 pct. af BNP. Effekten af den mindre uoverensstemmelse imellem de to virksomhedspopulationer ses særligt tydeligt, når der alene fokuseres på udviklingen i virksomhedernes investeringer i FoU, som vist i Figur 6. Figuren viser, at imens prognosen for 2011 for udviklingen i erhvervslivets investeringer i FoU i 2010 og 2011 opererede med en vækst i 2010 på mellem 4,7 pct. og 9,2 pct., lyder prognosen for 2010 på baggrund af den justerede virksomhedspopulation på en egentlig vækst på mellem -0,9 pct. og 3,1 pct. Også målt på denne måde ligger det opgjorte niveau for erhvervslivets investeringer i FoU i 2010 dermed inden for prognosens interval. Figur 6 Vækst i erhvervslivets investeringer i FoU, faktiske opgørelse og prognoser for 2010 (løbende priser) Danmarks Statistik Worst case Best case 9,2% Pct.-vækst fra 2009 til 2010 (løbende priser) 0,4% Opgørelse fra Danmarks Statistik 3,4% 2,3% Prognose beregnet i 2010 (påbegyndte år) 4,7% Prognose beregnet i 2011 (afsluttede år) 3,1% -0,9% Revideret 2011 prognose (justeret virksomhedspopulation) Kilde: FoU Danmarks Statistik ( for historiske tal for 2010 (foreløbig opgørelse), spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse for prognosetal beregnet i 2010 og 2011 (n=1021 og n=1040/911). Den reviderede prognose med anvendelse af historisk korrekt BNP og FoU er ikke vist, fordi den beregnede vækst i investeringerne til egen FoU ikke afviger fra prognosen beregnet i Som følge af uklarhed om oversættelsen af den oprindelige branchenomenklatur (DB03) til den nye branchenomenklatur (DB07). Denne uklarhed er nu afklaret med publikation af Danmarks Statistiks kvalitetshåndbog for forskning, udvikling og innovation (december 2011). 20

21 5. Udvikling i erhvervslivets innovation Virksomhedernes investeringer i innovation udgjorde i mia. kr. Dette er næsten på niveau med investeringerne i 2008 og De seneste års positive udvikling i de samlede investeringer i FoU synes også at aftegne sig i et svagt stigende niveau for erhvervslivets samlede innovationsaktiviteter, som vist i Figur pct. af de danske virksomheder var innovative i perioden Det er en stigning på 3 procentpoint i forhold til den foregående periode Denne tendens kan tolkes som et udtryk for, at ny viden bliver omsat til nye kommercielle produkter og løsninger. Figur 7 Udviklingen i andelen af innovative virksomheder alle innovationsformer, % 43% 41% 44% Andel af alle virksomheder * Kilde: Danmarks Statistik ( tal for 2010 er foreløbige. Denne udvikling dækker over en svag stigning i andelen af innovative virksomheder inden for alle typer innovationer fra 2009 til 2010 dog med en særlig markant stigning inden for procesinnovation. Set over hele perioden stiger andelen af procesinnovative virksomheder fra 15 pct. i 2007 til 25 pct. i 2010, se Figur 8. 21

22 Figur 8 Andel af innovative virksomheder fordelt på innovationstype * Produktinnovativ Procesinnovativ TEKNOLOGIINNOVATIVE (Produkt- og/eller procesinnovativ) Organisatorisk innovativ Markedsføringsinnovativ INNOVATIVE I ALT (Produkt-, proces-, organisatoriskog/eller markedsføringsinnovativ) Andel af alle virksomheder 21% 22% 21% 23% 15% 20% 21% 25% 28% 31% 31% 35% 27% 27% 27% 29% 26% 23% 24% 26% 43% 41% 44% 47% Kilde: Danmarks Statistik ( tal for 2010 er foreløbige. Styrelsen for Forskning og Innovations prognoser for erhvervslivets FUI-indsats fra de seneste år har indikeret, at der formentlig ville komme en stigning i andelen af virksomheder med procesinnovationer som følge af den økonomiske krise. Krisen lagde et voldsomt pres på mange virksomheder for at effektivisere og bringe omkostningerne ned, og dette pres synes at holde ved. Procesinnovation kan netop være et middel til dette. Figur 9 viser, hvorledes andelen af innovative virksomheder har udviklet sig i forskellige dele af landet. Generelt adskiller udviklingen i Region Hovedstaden sig fra udviklingen i resten af landet ved at have en højere andel af innovative virksomheder. Oven på et fald frem til 2008 steg andelen af innovative virksomheder især i Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Midtjylland frem til 2009 efterfulgt af en stagnation i Det er kun Region Nordjylland, der over en årrække har udvist en kontinuerlig og markant stigning i antallet af innovative virksomheder (men fra et lavt udgangspunkt). 22

23 Figur 9 Andel af innovative virksomheder fordelt på regioner * Andel af alle virksomheder 34% 36% 43% 41% 44% 47% 45% 46% 44% 49% 39% 45% 45% 41% 40% 41% 44% 45% 40% 45% 46% 38% 41% 51% HELE LANDET Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik ( tal for 2010 er foreløbige. 23

24 6. Prognose for erhvervslivets innovation Danmarks Statistik opgør erhvervslivets innovation for løbende treårsperioder. Styrelsen for Forskning og Innovation har som noget nyt nu også udarbejdet en prognose for erhvervslivets produkt- og procesinnovation. Prognosen bygger på bearbejdede data indsamlet gennem denne og de tidligere års FoU-prognoser, hvor der også er spurgt til erhvervslivets innovation. Her er dels spurgt ind til, om virksomhederne har introduceret nye produkter eller procesinnovationer i de tre foregående år, og om de forventer at gøre det i indeværende år. Herudfra er det muligt at estimere ændringerne i erhvervslivets innovation, således at der kan opstilles en prognose for erhvervslivets produkt- og procesinnovation for perioderne og (se bilag 2 for en uddybning af metoden). På denne baggrund har Styrelsen for Forskning og Innovation opstillet en prognose for erhvervslivets produkt- og procesinnovation, se Figur 10. Figur 10 Prognose for erhvervslivets innovation i 2011 og 2012 Produktinnovation historisk Procesinnovation historisk Prognose 25% 28% 30% Andel af alle virksomheder 21% 22% 21% 20% 21% 15% 23% 20% 22% Note: Estimerede ændringer er ikke statistisk signifikante/statistisk forskellige fra nul. Kilde: Danmarks Statistik ( for historiske tal frem til perioden , tal for perioden er foreløbige. Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse i 2011 og 2012 (n=911 og n=1016) for tal for perioderne samt

25 Ud fra prognosen vil erhvervslivets produktinnovation udvikle sig på samme niveau som i de foregående år, mens procesinnovationen vil følge de seneste års udvikling ved en fortsat stigning. Prognosen er forbundet med en statistisk usikkerhed, som betyder, at den sandsynlige udvikling for både produkt- og procesinnovation både kan være stigende som faldende i forhold til det foregående år. Med andre ord kan den estimerede udvikling uagtet om den er positiv eller negativ vise sig at være modsat det estimerede. I sidste ende er et godt bud på en udvikling i såvel produkt- som procesinnovation, at niveauet for begge innovationsformer i disse år er uforandret Produktinnovationer Blandt virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen fra 2012 er der 70 pct., der angiver at have sendt nye eller forbedrede varer eller tjenesteydelser på markedet i perioden pct. har ikke introduceret nye produkter eller tjenesteydelser. Ligesom i de tidligere undersøgelser tegner der sig et billede af, at der vil blive flere virksomheder, der innoverer i det kommende år, og at der vil blive flere virksomheder, der præsterer flere innovationer på samme tid. Virksomhederne er endvidere blevet spurgt om deres forventninger til at lancere nye produkter i 2012, se Figur Dette er en større andel end i innovationsstatistikken fra Danmarks Statistik ( INNO02), hvilket er helt i tråd med erfaringerne fra tidligere telefoniske spørgeskemaundersøgelser. Den lavere andel innovationsaktive virksomheder i de officielle statistikker kan bl.a. hænge sammen med, at der er tale om et omfattende skriftligt spørgeskema. 25

26 Figur 11 Forventer du, at jeres virksomhed vil introducere nye varer og tjenesteydelser på markedet i 2012? Nej Ja, flere Ja, uændret Ja, færre TOTAL 28% 6% 31% 35% FUI- AKTIVITET FUI-aktive Ikke FUI-aktive 77% 15% 8% 23% 38% 39% Fremstilling og forsyning 30% 8% 32% 31% Engros og detailhandel 20% 5% 39% 36% BRANCHE Finansiering og forsikring 30% 1% 33% 37% Videnservice 27% 8% 24% 41% Øvrige erhverv 40% 2% 27% 32% Andel af alle virksomheder i 2012 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse i 2012 (n=1016). 35 pct. af virksomhederne planlægger at introducere flere nye varer eller tjenesteydelser i pct. venter et uændret innovationsniveau. 6 pct. af virksomhederne planlægger at introducere færre varer eller tjenesteydelser i 2012 end i Der er dog fortsat udsigt til, at nogle virksomheder ikke vil være produktinnovative, men andelen af virksomheder, som ikke forventer at introducere nye varer eller tjenesteydelser næste år, er faldet fra 37 pct. i 2011 til 28 pct Blandt de virksomheder, som ikke er FUI-aktive, forventer 23 pct. at introducere produktinnovationer i Forventningerne i de forskellige brancher varierer noget. Mest positiv er videnservice, hvor 41 pct. af virksomhederne forventer at introducere flere nye varer og tjenesteydelser i 2012 efterfulgt af finansiering og forsikring med 37 pct. af virksomhederne. Ses der både på et uændret og et øget niveau for at introducere nye varer og tjenesteydelser, så ligger handel højere end de andre brancher. Inden for fremstillingsindustrien er forventningerne også forholdsvis positive, idet 31 pct. af virksomhederne forventer at øge innovationsniveauet, mens 32 pct. ventes at fastholde niveauet fra Et gennemgående billede er, at andelen af virksomheder, der vil introducere et uændret antal nye varer og tjenester på markedet, er markant højere i 2012 end i

27 6.2. Procesinnovationer Der var 39 pct. af virksomhederne, som i perioden introducerede nye processer. 59 pct. introducerede ikke nye processer i perioden. Procesinnovation er dermed noget mindre udbredt end produktinnovation 8. Fremadrettet forventer 31 pct. af virksomhederne at introducere flere procesinnovationer i det kommende år, mens 18 pct. forventer at fastholde niveauet. Kun 4 pct. forventer at sænke niveauet for procesinnovationer, mens hele 58 pct. slet ikke vil introducere procesinnovationer, se Figur 12. Figur 12 Forventer du, at jeres virksomhed i 2012 vil introducere procesinnovationer? Nej Ja, færre Ja, uændret Ja, flere TOTAL 58% 4% 18% 21% FUI-aktive 49% 5% 22% 24% FUI- AKTIVITET Ikke FUI-aktive 89% 11% Fremstilling og forsyning 54% 6% 18% 22% Engros og detailhandel 60% 3% 16% 20% BRANCHE Finansiering og forsikring 59% 7% 18% 15% Videnservice 59% 2% 15% 24% Øvrige erhverv 57% 3% 24% 16% Andel af alle virksomheder i 2012 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse i 2012 (n=1016). Også for procesinnovationernes vedkommende er der visse brancheforskelle. Videnservice og fremstillingsindustrien er de to brancher, hvor der er flest virksomheder, der forventer at introducere flere procesinnovationer. 39 pct. af virksomhederne inden for videnservice og 40 pct. af fremstillingsvirksomhederne forventer at hæve niveauet, mens det samme kun gælder 33 pct. af virksomhederne inden for finansiering og forsikring og 36. pct. inden for handel. 8 Det samme gælder i den officielle statistik. Se 27

28 7. Barrierer for virksomhedernes investeringer i FUI Virksomhedernes beslutning om at forske og udvikle afhænger af en række faktorer som fx adgang til kvalificeret arbejdskraft, omkostninger til FoU, de generelle rammebetingelser for erhvervslivet herunder udviklingen i enhedslønomkostningerne og samspillet med den offentlige FoU. Figur 13 viser hvilke barrierer, virksomheder, som forsker og udvikler, ser i forhold til at øge deres FUI-aktiviteter. Figur 13 De to vigtigste barrierer i forhold til at øge investeringerne i FUI, Mangel på risikovillig kapital Høje danske lønomkostninger Mangel på kvalificeret arbejdskraft Høje udgifter til materiel Dårligt samspil med offentlige forskningsinstitutioner Det er svært at beskytte rettigheder Andel af alle virksomheder 29% 25% 20% 10% 15% 6% 14% 18% 10% 9% 10% 2% 5% 4% 5% 2% 4% 1% 2% 2% 4% 0% 1% 34% Note: For at sikre sammenlignelighed med tidligere år, hvor der var et filter på dette spørgsmål, er der kun medtaget svar fra virksomheder med egen FoU. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse i 2009, 2010, 2011 og 2012 (n=359, n=336, n= og n=411). Figuren viser, at mangel på risikovillig kapital er den barriere, som oftest nævnes iblandt de to væsentligste begrænsninger for, at virksomhederne ikke øger deres investeringer i FUI. Manglen på risikovillig kapital synes at være et aftagende problem oven på den finansielle krise. Hver femte virksomhed med egen FoU nævner mangel på risikovillig kapital som en af de to væsentligste begrænsninger i forhold til at øge deres investeringer i egen FUI i 2012 mod omkring hver tredje virksomhed i Derimod synes høje danske lønomkostninger at udgøre et stigende problem. 28

29 Dette skal ses i lyset af, at en tidligere analyse fra november 2008 viser, at den oftest nævnte barriere for øgede FUI-aktiviteter ved finanskrisens start var mangel på kvalificeret arbejdskraft. Mere end hver anden virksomhed angav således i 2008 mangel på kvalificeret arbejdskraft som en af de to væsentligste barrierer i forhold til at øge investeringerne i egen FoU 9. Højest 5 pct. af danske virksomheder med FoU-aktiviteter nævner høje udgifter til materiel, dårligt samspil med offentlige forskningsinstitutioner og problemer med at beskytte rettigheder (eksempelvis ved hjælp af patenter) som værende iblandt deres to væsentligste barrierer for at øge deres FUI-aktiviteter. Ud over de faste svarkategorier har virksomhederne selv kunnet angive andre barrierer. Disse åbne besvarelser kan grupperes i en række overordnede temaer, som supplerer de faste svarkategorier. Resultatet af denne øvelse fremgår af Figur 14. Her er medtaget svar fra alle virksomheder, uanset om de forsker og udvikler eller ej. Det vil sige, at resultatet ikke er direkte sammenligneligt med tallene i Figur 13, som kun har medtaget svar fra virksomheder, som forsker og udvikler. Figur 14 De to vigtigste barrierer i forhold til at øge investeringerne i egen FUI i 2012, inklusive åbne besvarelser Mangel på ressourcer (tid og penge) 49% Ikke realistisk business case (ROI/NPV) Mangel på risikovillig kapital* 14% 13% Høje danske lønomkostninger* 9% Mangel på kvalificeret arbejdskraft* Mangel på kompetencer/viden Dårlige rammebetingelser Høje udgifter til materiel* Dårligt samspil med offentlige forskningsinstitutioner Det er svært at beskytte rettigheder* Diverse individuelle besvarelser 5% 5% 4% 3% 1% 0% 3% Ikke behov 22% Ikke del af strategi/forretningsmodel/kultur 11% Foregår andet sted (del af koncern) 4% Ingen begrænsninger 16% Andel af alle virksomheder i 2012 Note: Figuren viser svar fra alle deltagende virksomheder. Faste svarkategorier er marke-ret med asterisk (*) og fremhævet med lyseblå. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse i 2012 (n=1023). 9 Oxford Research (maj 2009) Virksomhedernes alternative strategier til fremme af privat forskning, udvikling og innovation. Udgivet af den daværende Forsknings- og Innovationsstyrelse. 29

30 Figur 14 viser, at cirka halvdelen af alle virksomheder nævner mangel på ressourcer (tid og penge) som en af de to væsentligste barrierer i forhold til at øge deres investeringer i FUI (iblandt virksomheder med FoU vokser denne andel til to tredjedele). De mere interne forhold vedrørende mangel på ressourcer fylder altså mere end de eksterne forhold vedrørende mangel på risikovillig kapital og kvalificeret arbejdskraft. Dertil kommer, at hver syvende virksomhed finder, at der ikke eksisterer en realistisk business case for at påbegynde yderligere FUI-aktiviteter som følge af for lille kundegrundlag, for høje omkostninger og/eller for lang tidshorisont (iblandt virksomheder med FoU vokser denne andel til en ud af fem virksomheder). Figur 14 viser også, at hver femte virksomhed ikke mener at have behov for at øge deres investeringer i egen FUI endsig foretage egen FoU (iblandt virksomheder med FoU falder denne andel til en ud af fyrre virksomheder). Endvidere nævner omkring en tiendedel af alle virksomheder strategivalg eller forretningsmodel som en af de to væsentligste barrierer i forhold til at øge deres investeringer i FUI (iblandt virksomheder med FoU falder denne andel til en femtendedel). Endelig er der 4 pct., der gør opmærksom på, at FUI-aktiviteterne foregår et andet sted, hvorfor de enten ikke er relevante for dem eller ikke har lov til selv at øge investeringerne i FUI (iblandt virksomheder med FoU falder denne andel næsten til 0 pct.). Alle tre barrierer nævnes især af virksomheder inden for brancherne handel og finansiering og forsikring. Af andre typer barrierer, der opstår ved omkodningen af de åbne besvarelser, kan nævnes, at 5 pct. af virksomhederne peger på, at de mangler folk med de nødvendige kompetencer og den nødvendige viden til at gennemføre FUI-aktiviteter. Omkodningen fører også til identifikation af et yderligere antal virksomheder, der peger på forskellige former for barrierer i innovationsfremmesystemet, således at også denne svarkategori når der medtælles både åbne og lukkede svar når op på 5 pct. af virksomhederne (4 pct. nævner dårlige rammebetingelser som en af de to væsentligste barrierer, og 1 pct. nævner dårligt samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner). Blandt disse peger nogle på problemer med bevillinger og dækningsgrader, imens andre peger på problematisk lovgivning. 30

Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2011

Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2011 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2011 Innovation: Analyse og evaluering 03/2011 Kolofon Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation 2011 Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

FoU 2015. Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015. Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015

FoU 2015. Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015. Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015 FoU 2015 Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015 Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015 Rapport 2015 Udgivet af Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3544 6200

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2005 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 er en opgørelse over omfanget af forskningen og udviklingen

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige Nulpunktsanalyse af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsindsats 2011-20142014 -2014 Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet

Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet EØK ANALYSE juni 215 Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet Ifølge DIs medlemsvirksomheder har finansieringssituationen været i klar bedring de seneste par år, og den positive udvikling fortsætter

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Forventning om markant eksportvækst i 2014. Januar 2014

VÆKST BAROMETER. Forventning om markant eksportvækst i 2014. Januar 2014 VÆKST BAROMETER Januar 2014 Forventning om markant eksportvækst i 2014 Mere end halvdelen af eksportvirksomhederne blandt de små og mellemstore virksomheder i Syddanmark forventer styrket eksport i 2014,

Læs mere

Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010

Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010 Innovation: Analyse og evaluering 02/2010 Kolofon Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2010 Udgivet i juli 2010 ISBN

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Automatisering og digitalisering Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

INNOVATIONDANMARK FORSIDE

INNOVATIONDANMARK FORSIDE INNOVATIONDANMARK FORSIDE Videnskabsministeriet og DRUID præsenterer VERDENS BEDSTE EFFEKTMÅLINGER AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITIK?? 12. APRIL 2011 Program for resten af dagen 1. Regeringens politik

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 4 2016 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU Marts, 2012 FSR survey marts 2012 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

Nu kommer væksten fra hjemmemarkedet

Nu kommer væksten fra hjemmemarkedet Anders Goul Møller, Økonomisk konsulent angm@di.dk SEPTEMBER 2016 Nu kommer væksten fra hjemmemarkedet DI s medlemsvirksomheder forventer et positivt 4.kvartal 2016, med rekordhøje forventninger for hjemmemarkedsvirksomhederne.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Konjunkturnyt februar 013 Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Omsætningen når nyt toppunkt 1. Omsætning af energiteknologi Figur 1 viser de danske virksomheders samlede omsætning af

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutioner Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles

Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles 10. september 2012 Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles. En tredjedel af de lidt større virksomheder (20-250

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Senest opdateret oktober 216 IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Iværksætterindblikket er en samling af aktuel viden om dansk iværksætteri set i dansk og international sammenhæng og med fokus på både de etablerede

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende 23. juni 2011 Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende Iværksætteri. Gå på mod er et afgørende karaktertræk for iværksættere. Det mener hver fjerde virksomhedsleder i Region Midtjylland, hvis de da ikke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder 15. oktober 2011 Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder Forretningsplanen. Hver anden virksomhed i regionen har en nedskrevet forretningsplan, som beskriver alle aspekter af virksomheden.

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Eksport kan trække vækst i januar 2011

VÆKST BAROMETER. Eksport kan trække vækst i januar 2011 VÆKST BAROMETER 20. januar 2011 Eksport kan trække vækst i 2011 Eksporten har været i fremgang i Danmark som helhed, om end niveauet ikke er tilbage til før krisen. For Region Syddanmark ser 2011 også

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 1 2017 Om konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Investeringerne i små og mellemstore virksomheder hænger fortsat i bremsen

Investeringerne i små og mellemstore virksomheder hænger fortsat i bremsen 3. juni 17 Investeringerne i små og mellemstore virksomheder hænger fortsat i bremsen Erhvervslivets investeringer er faldet markant efter den økonomiske krise og har de senere år trods bedre konjunkturer

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere