STATSSTØTTEHÅNDBOG udarbejdet af: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATSSTØTTEHÅNDBOG udarbejdet af: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2010"

Transkript

1 STATSSTØTTEHÅNDBOG udarbejdet af: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2010

2 2/112 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDNING... 4 DEL INDLEDENDE VURDERING OG ÆNDRING AF STØTTEORDNINGEN EFTER STATSSTØTTEREGLERNE... 7 KAPITEL 2: HVAD ER STATSSTØTTE? VIRKSOMHEDSBEGREBET I ARTIKEL 107: ØKONOMISK AKTIVITET EUF-TRAKTATENS STATSSTØTTEBEGREB, ARTIKEL STATSMIDLER Støtten skal kunne tilregnes staten Statsmidler opsummering DER SKAL INDRØMMES EN FORDEL Det markedsøkonomiske investorprincip Offentlige myndigheders salg af jord og bygninger Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse Krydssubsidiering SELEKTIVITET: VISSE VIRKSOMHEDER ELLER PRODUKTIONER Særligt om skatteforanstaltninger og selektivitetskriteriet FORDREJER ELLER TRUER MED AT FORDREJE KONKURRENCEVILKÅRENE PÅVIRKER SAMHANDELEN MELLEM MEDLEMSSTATERNE KAPITEL 3: MULIGHEDERNE FOR GODKENDELSE AF STATSSTØTTE ARTIKEL 107 (2): AUTOMATISK UNDTAGELSE ARTIKEL 107 (3): MULIG UNDTAGELSE Artikel 107 (3)(c) Artikel 107 (3)(d) RELEVANTE FAKTORER VED VURDERINGEN AF STATSSTØTTES FORENELIGHED MED DET INDRE MARKED Balancetesten EKSEMPLER PÅ FORENELIG OG UFORENELIG STØTTE Uforenelig støtte Forenelig støtte Informationskrav ANDRE UNDTAGELSER TIL ARTIKEL 107 (1) VALG AF UNDTAGELSESBESTEMMELSE KAPITEL 4: DE MINIMIS DE MINIMIS-STØTTE TREÅRSPERIODEN STØTTENS VÆRDI HVILKE VIRKSOMHEDER ER OMFATTET? HVILKE VIRKSOMHEDER ER IKKE OMFATTET? ANDEN STØTTE KONKRET ANVENDELSE AF DE MINIMIS-REGLEN KAPITEL 5: GRUPPEFRITAGELSER OG RAMMEBESTEMMELSER GENEREL GRUPPEFRITAGELSESFORORDNING RAMMEBESTEMMELSER DEL

3 3/112 HVORDAN FINDER MAN UD AF, OM ET OFFENTLIGT INITIATIV ER I OVERENSSTEMMELSE MED STATSSTØTTEREGLERNE? KAPITEL 6: INDLEDNING HVORDAN FÅR MAN TILSTRÆKKELIG VIDEN? HVAD SKAL MAN KONKRET GØRE, NÅR MAN ER I GANG MED AT UDARBEJDE ET FORSLAG, DER KAN INVOLVERE STATSSTØTTE? SKEMA TIL UDFYLDELSE I FORBINDELSE MED BIDRAG TIL LOVPROGRAMMET HVAD GØR MAN I PRAKSIS? UFORMEL KONTAKT TIL KOMMISSIONEN I DESIGNFASEN UFORMEL KONTAKT TIL KOMMISSIONEN OM VEDTAGNE DK-ORDNINGER KONTAKT TIL KOMMISSIONEN EFTER ANMELDELSE AF ET NYT INITIATIV KONTAKT TIL KOMMISSIONEN OM EN SAG OM ULOVLIG STATSSTØTTE DEL FORMEL ANMELDELSE OG GODKENDELSE AF STØTTEORDNINGER TIL KOMMISSIONEN KAPITEL 7: GODKENDELSE AF STØTTEORDNINGER ARTIKEL Eksisterende støtte Ny støtte PROCEDUREFORORDNINGEN Anmeldt støtte Stand still forpligtelsen Den foreløbige procedure Den formelle procedure DEN FORENKLEDE PROCEDURE IMPLEMENTERINGSFORORDNINGEN ANMELDELSE - SANI KOMMISSIONENS BESLUTNING REGLER OM TILBAGEBETALING UNDTAGELSER TIL ANMELDELSESPLIGTEN GRAFISK OVERSIGT OVER FORLØBET I ANMELDELSESPROCEDUREN ANNEKS 1: KOMMISSIONENS MIDLERTIDIGE RAMMEBESTEMMELSER FOR STATSSTØTTE ANNEKS 2: STATSSTØTTE TIL DEN FINANSIELLE SEKTOR UNDER DEN ØKONOMISKE OG FINANSIELLE KRISE INDLEDNING KOMMISSIONENS MEDDELELSER OM STØTTE TIL DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DANSKE STØTTEORDNINGER Bankmeddelelse I: Garantier- og rekapitaliseringsordninger Bankmeddelelse II: Rekapitalisering af pengeinstitutter Bankmeddelelse III: Værdiforringede aktiver NY MODEL FOR HÅNDTERING AF NØDLIDENDE PENGEINSTITUTTER EFTER DEN 30. SEPTEMBER

4 4/112 Kapitel 1: Indledning EU-retten har en stadig større indvirkning på centraladministrationens daglige arbejde. Et af de nyere fokusområder er EUF-Traktatens regler om statsstøtte. Statsstøttereglerne har naturligvis hele tiden været en del af EU og retsgrundlaget i traktaterne, men modsat de almindelige konkurrenceregler er der først inden for de seneste år blevet rettet større fokus på statsstøttereglerne. Den Europæiske Union introducerede i marts 2000 Lissabon-strategien, som skulle gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden inden år Et af instrumenterne til at opfylde denne strategi var, at der skulle tildeles mindre og bedre statsstøtte. Dette paradigme er fortsat bærende indenfor EU s statsstøttepolitik. Den danske statsstøttepolitik skal dels sikre, at Danmark opfylder sine forpligtelser i forhold til EU og dels, at der ikke opstår juridisk og politisk problematiske sager om tilbagebetaling af ulovligt ydet statsstøtte. Man vil kunne risikere at skulle standse udbetalinger af støtte og midlertidigt kræve støtte tilbage fra modtagerne, hvis Kommissionen enten via en klage eller af egen drift bliver opmærksom på en ikke anmeldt ordning. På den baggrund har den danske regering besluttet at nedsætte Statsstøtteudvalget. Statsstøtteudvalget skal hjælpe ministerier med at afdække og løse statsstøtteretlige problemstillinger i forbindelse med nye lovinitiativer, så man undgår sager om ulovlig statsstøtte. Statsstøtte kort fortalt Støttebegrebet er bredt defineret og omfatter alle former for statslig aktivitet, der giver en eller flere virksomheder en økonomisk fordel frem for andre, uanset formen. Statsmidler omfatter midler fra offentlige myndigheder, men også midler fra fx fonde eller institutioner (eller koncessionerede virksomheder), der er udpeget af offentlige myndigheder, og som fx administrerer støtten eller har eneretsstatus. Statsstøttebegrebet omfatter alene selektiv støtte, dvs. støtte, der retter sig mod visse sektorer eller virksomheder frem for andre. En ordning kan fx være rettet mod pengeinstitutter eller mod små og mellemstore virksomheder. Det faktum, at ikke alle virksomheder kan få adgang til støtten på lige objektive vilkår, fordi der sker en kvalitativ udvælgelse af de støtteberettigede virksomheder, eller fordi ordningen har et begrænset budget (budgetloft), indebærer selektivitet. Generelle ordninger, der er åbne for alle på lige objektive vilkår fx generelle skatteregler er derimod ikke statsstøtte. Endeligt skal støttemodtageren gennem støtten opnå en bedre stilling på markedet end konkurrenterne, og støtten skal påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne. Der skal således være en markedspåvirkning. Ansvaret for at overholde EU s statsstøtteregler påhviler den enkelte myndighed og det enkelte ministerium. Det er de enkelte medarbejdere og chefer i det relevante ministerium, der skal løse opgaven med at sikre, at et initiativ er i overensstemmelse med EU-reglerne, og om fornødent indhente Kommissionens godkendelse. Lovgivning og andre initiativer der kan indeholde statsstøtte Når en offentlig myndighed, typisk et ministerium, planlægger nye udgiftsinitiativer eller ændrer gældende regler, er det vigtigt at undersøge, om der er tale om statsstøtte i forhold til EUF-Traktaten, og om støtten eventuelt kan godkendes.

5 5/112 Myndigheden skal planlægge en proces, der gør, at initiativet kan undersøges, tilpasses og eventuelt godkendes af Kommissionen på grundlag af EU s statsstøtteregler. Som led i løsning af denne opgave skal der indhentes vurdering fra Statsstøtteudvalget, der betjenes af statsstøttesekretariatet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Statsstøtteudvalget kan ikke træffe afgørelse om, hvorvidt et initiativ indebærer statsstøtte, eller om støtten vil være forenelig med det indre marked. Det er alene Kommissionen, der endeligt kan afgøre disse spørgsmål. Statsstøtteudvalget udtaler sig vejledende om, hvorvidt en foranstaltning udgør statsstøtte, og om mulighederne for at søge støtten godkendt af Kommissionen. Processen med at vurdere og godkende statsstøtte består af tre faser: I. Design og afklaringsfasen vurdering og tilpasning af initiativet til statsstøttereglerne. II. Kontakt til Kommissionens tjenestegrene om initiativet. III. Formel anmeldelse til Kommissionen - og godkendelse af statsstøtten. Processen begynder allerede, når de første overvejelser om et nyt initiativ gøres i ministeriet og slutter, når Kommissionen eventuelt godkender ordningen som lovlig statsstøtte. Normalt vil en statsstøtteproces bestå af følgende: I. Design og afklaringsfasen Myndigheden vurderer i designfasen, om et nyt initiativ vil indebære statsstøtte, der skal godkendes af Kommissionen. Den indledende vurdering foretages tidligst muligt, dvs. inden initiativet forelægges til beslutning i fx Ø-udvalget, inden forslaget sendes til Statsministeriet som bidrag til lovprogrammet, og inden udkast til lovforslag eller lignende sendes i høring. Hvis ministeriet vurderer, at der er tale om støtte i EUF-Traktatens forstand, skal der foretages en nærmere vurdering af støtten i forhold til statsstøttereglerne og praksis. Kapitlerne 2, 3, 4 og 5 beskriver, hvad der kan være relevant at undersøge og indeholder samtidig links til relevante bestemmelser. Når ministeriet har gennemført en indledende vurdering af ordningen, søges rådgivning hos Statsstøttesekretariatet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der vurderer initiativet og rådgiver om anvendelsen af statsstøtteregler og procedurer. Sagen forelægges herefter Statsstøtteudvalget. Kapitel 6 beskriver, hvordan denne screeningsprocedure forløber. II. Kontakt til Kommissionens tjenestegrene Hvis det vurderes, at en ordning indeholder statsstøtte, er det ofte hensigtsmæssigt, at Kommissionen tidligt og uformelt kontaktes om initiativet for at få en vurdering af initiativets forenelighed med statsstøttereglerne, herunder hvilke spørgsmål der skal afklares og mulighederne for, at initiativet vil kunne godkendes. Det kan også afklares, hvilke oplysninger der vil være relevante ved anmeldelsen til Kommissionen. Der kan indhentes rådgivning i Statsstøttesekretariatet og på den danske EUrepræsentation i Bruxelles om tidlige, uformelle kontakter til Kommissionen. Kapitel 6 beskriver, hvordan en sådan kontakt etableres.

6 6/112 III. Anmeldelse (notifikation) af statsstøtte til Kommissionen Hvis det vurderes, at det endelige initiativ indeholder statsstøtte, skal støtteordningen som udgangspunkt anmeldes til Kommissionen. Ligeledes omkring selve anmeldelsen kan der søges rådgivning hos Statsstøttesekretariatet samt Statsstøtteudvalget. Kapitel 7 beskriver regelgrundlaget for anmeldelsesproceduren og gennemgår praktikken i anmeldelsesproceduren. Kontaktinformationer: Statsstøtteudvalget & Statsstøttesekretariatet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Nyropsgade 30 DK-1780 København V Telefon Statsstøtte statsstoette@ks.dk

7 Del 1. Indledende vurdering og ændring af støtteordningen efter statsstøttereglerne 7/112

8 8/112 Kapitel 2: Hvad er statsstøtte? Offentlig finansiering og penge, der gives til private virksomheder, kan være omfattet af EUF-Traktatens statsstøtteregler og kræve godkendelse af Kommissionen, inden støtten bliver lovlig. Dette kapitel beskriver de kriterier, der skal være opfyldt for, at der er tale om statsstøtte i EUF-Traktatens artikel 107 s forstand. Artikel 107, stk. 1: Bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Det er altid vigtigt at foretage en vurdering af, om der er tale om statsstøtte. Hvis ikke samtlige kriterier, der beskrives nedenfor, er opfyldt, er der slet ikke tale om statsstøtte, og det vil derfor ikke være nødvendigt at anmelde ordningen til Kommissionen. Det er en generel betingelse, at artikel 107 kun finder anvendelse på støtte rettet mod virksomheder, som er omfattet af EUF-Traktatens virksomhedsbegreb. Indledningsvist beskrives i afsnit 2.1, hvordan dette begreb fortolkes i EU-retten. Herefter gennemgås i afsnit de nærmere betingelser for, at et initiativ udgør statsstøtte i henhold til artikel Virksomhedsbegrebet i artikel 107: Økonomisk aktivitet I traktaten er der en række henvisninger til begrebet virksomhed, uden at dette er nærmere defineret. EU-Domstolen har imidlertid fortolket og udviklet begrebet således, at det har fået et funktionelt indhold. Dette indebærer, at en enhed, uanset dens retlige status og finansieringsmåde, er omfattet af virksomhedsbegrebet, såfremt denne enhed udøver økonomisk aktivitet. 1 En forudsætning for, at artikel 107 finder anvendelse, er derfor, at den virksomhed, aktivitet eller det projekt, som det påtænkes at støtte, falder inden for området økonomisk aktivitet. EU-Domstolens praksis i relation til begrebet økonomisk aktivitet er opsummeret af generaladvokat Maduro i forslaget til afgørelse i Fenin-sagen 2. Af generaladvokatens analyse fremgår, at Domstolen anser markedsdeltagelse som den bærende parameter for, om der er tale om økonomisk aktivitet. EU-Domstolen om økonomisk aktivitet: Markedsdeltagelse I Höfner og Elser-dommen 3 havde den omhandlede aktivitet (arbejdsformidlingsvirksomhed) økonomisk karakter, bl.a. fordi aktiviteten ikke altid har været og ikke nødvendigvis bliver udøvet af offentlige enheder. I Ambulanz Glöckner-dommen 4 fandt Domstolen ligeledes, at sanitetsorganisationer, der udfører tjenesteydelser på markedet for udrykningskørsel og sygetransport, måtte anses for virksomheder, bl.a. 1 C-41/90, præmis C-205/03 P. 3 C-41/90, præmis C-475/99.

9 9/112 fordi sådan virksomhed ikke altid er blevet og ikke nødvendigvis bliver udført af sådanne organisationer eller af offentlige myndigheder. Domstolen vurderer med andre ord, hvorvidt den pågældende aktivitet alene udøves af offentlige enheder, eller om den (potentielt kan) udøves i konkurrence med andre. På denne baggrund synes de fleste aktiviteter omfattet af begrebet, idet næsten samtlige aktiviteter potentielt kan udøves af private erhvervsdrivende. Domstolen har derfor uddybet begrebet økonomisk aktivitet og knyttet det til et krav om markedsdeltagelse 5. I sagen 118/85, Kommissionen mod Italien, bemærkede Domstolen således, at [d]et er ubestridt, at Administrazione autonoma dei monopoli di stato udøver erhvervsmæssig virksomhed (økonomisk aktivitet, red.), idet dette organ udbyder varer og tjenesteydelser på markedet for forarbejdede tobaksvarer. Det afgørende i denne sammenhæng er, at aktiviteten udøves på markedsvilkår. 6 Markedsvilkår kendetegnes ved en adfærd, der består i at udbyde varer eller tjenesteydelser mod vederlag. 7 Det er uden betydning, om aktiviteten udøves af en nonprofit virksomhed, såfremt den udøves i konkurrence med andre virksomheder markedsdeltagere. 8 Domstolens kriterium om markedsdeltagelse indebærer, at begrebet økonomisk aktivitet kan udvikle sig over tid. Aktiviteter, der normalt falder inden for statens eksklusive kompetence eller særlige opgaver på fx uddannelsesområdet, vil således være omfattet, såfremt staten tillader, at der (delvist) opstår konkurrence på området. I det følgende beskrives et udsnit af retspraksis vedrørende kriteriet om markedsdeltagelse inden for nogle områder, hvor det kan være vanskeligt at vurdere, om der er tale om økonomiske eller ikke-økonomiske aktiviteter. Det drejer sig om sociale ydelser, sundhed, kultur og uddannelse. Også inden for andre sektorer kan afgrænsningen være vanskelig. Indtil videre har retspraksis imidlertid omhandlet de fire nævnte områder, hvorfor det kun er disse, der behandles. Sociale sikringsordninger og sundhedsydelser I lyset af betingelsen om markedsdeltagelse er grundlæggende sociale sikringsordninger samt en række aktiviteter, der udføres af organisationer, der hovedsagelig varetager sociale funktioner, og som ikke forventes at beskæftige sig med industrielle eller kommercielle aktiviteter, traditionelt blevet betragtet som ikke-økonomiske aktiviteter. I Poucet og Pistre-dommen 9 var der tale om, at et organ administrerede en national, social sikringsordning for selvstændige, der omfattede dels en forsikring mod udgifterne ved sygdom og barsel, dels alderspension. Ordningen var obligatorisk, og ydelsernes størrelse var uafhængig af de indbetalte bidrag, der var fastsat ved lov. Dette indebar, at der ikke kunne siges at være tale om udbud af ydelser på markedsvilkår, idet der hverken var tale om en reel modydelse, eller på anden måde incitament for det administrerende organ til at udbyde ydelsen. Ordningen byggede på et solidaritetsprincip, hvor samtlige deltagere modtog samme ydelse uanset bidrag og 5 Generaladvokat Maduros forslag til afgørelse i sag C-205/03 P, præmis Se sag C-49/07, præmis Generaladvokat Maduros forslag til afgørelse i sag C-205/03 P, præmis Sag 78/76, Steinike og Weinig mod Tyskland. 9 Forenede sager C-159/91 og C-160/91, Poucet og Pistre, Sml. I, s. 637.

10 10/112 indebar således en omfordeling af ressourcerne mellem de mere og mindre velhavende, og der var derfor tale om ikke-økonomisk aktivitet. Dommen kan sammenholdes med Albany- Brentjens- og Drijvende Bokkendommene 10. Domstolen fandt, at en pensionsfond, der administrerer en tillægspensionsordning, og som er oprettet i henhold til en kollektiv overenskomst indgået mellem en bestemt branches arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, og hvor tilslutning er obligatorisk for de offentlige myndigheder og for alle arbejdstagere inden for branchen, er at betragte som en virksomhed, der udøver økonomisk aktivitet. Domstolen nåede til dette resultat, idet den fastslog, at erhvervspensionsfonden selv fastsatte bidragene og ydelserne, og at fondens ydelser var afhængig af de økonomiske resultater af de investeringer, fonden foretog, og som var undergivet forsikringstilsynets kontrol, således som det var tilfældet for et forsikringsselskab. Fonden byggede derfor på et kapitaliseringsprincip i modsætning til et solidaritetsprincip. Dette, sammenholdt med den omstændighed, at erhvervspensionsfonden i visse tilfælde var forpligtet til eller havde mulighed for at fritage virksomheder for tilslutningen, betød, at fonden udøvede økonomisk virksomhed i konkurrence med forsikringsselskaberne. Også på sundhedsområdet finder sondringen solidaritetsprincip kontra kapitaliseringsprincip anvendelse. Dette indebærer fx, at såfremt sundhedsvæsenet baseres på en ren omfordelingspolitik (solidaritet), finder EUF-Traktatens statsstøtteregler som udgangspunkt ikke anvendelse. At der er tale om en offentlig sundhedsydelse, er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at kunne klassificere aktiviteten som ikkeøkonomisk. I Smits/Stichting Ziekenfonds-sagen 11 afviste Domstolen således et argument om, at hospitalsydelser ikke kunne klassificeres som økonomisk aktivitet. Sagerne vedrørte godtgørelse af udgifter til hospitalsindlæggelse i andre medlemsstater. Domstolen anførte bl.a., at traktatens art. 60 [nu EUF-traktatens artikel 57] finder anvendelse på ydelser, der normalt udføres mod betaling, og at det væsentligste kendetegn ved betalingen findes i det forhold, at den udgør det økonomiske modstykke til den pågældende tjenesteydelse. I den konkrete sag fandt Domstolen, at de betalinger, der foretages af sygekasserne, udgør det økonomiske modstykke til hospitalsydelser og har utvivlsomt karakter af betaling for det hospital, der har fordel heraf, og som udøver økonomisk aktivitet. På social- og sundhedsområdet afhænger vurderingen af markedsdeltagelse af, om den pågældende ordning eller aktivitet følger et solidaritetsprincip. Praksis synes dog stadig noget uklar i forhold til, hvilke parametre Domstolen anvender, når den vurderer, om en aktivitet hovedsageligt baseres på et solidaritets- eller et kapitaliseringsprincip. På baggrund af Generaladvokat Maduros forslag til afgørelse 12 i Poucet og Pistre-sagen kan følgende parametre for, hvornår der er formodning for solidaritet, dog opstilles: 10 Domstolens dom af 21. september 1999, C-67/ C-157/99. I sagen havde flere regeringer bestridt, at hospitalsydelser kan udgøre en økonomisk aktivitet i henhold til traktatens art. 60 [nu art. 57 EUF], navnlig når de udredes vederlagsfrit in natura i henhold til den gældende sygesikringsordning. Regeringerne henviste bl.a. til Humbel-sagen, der omtales nærmere nedenfor. 12 Præmis 27.

11 11/112 - Garanti for brugernes universelle adgang til forskellige tjenester. - Ingen sammenhæng mellem omkostningerne ved ydelsen og brugerens betaling. - Hvis sundhedstjenesteydelser kun kan leveres af statskontrollerede enheder med pligt til gratis at pleje alle de patienter, de får, bygger aktiviteten alene på solidaritetsprincippet. Undervisning, forskning og kultur Det grundlæggende uddannelsesvæsen betragtes som værende af ikke-økonomisk art. Dette har Domstolen bl.a. fastslået i Humbel-sagen 13, hvor den lægger vægt på, at der inden for det grundlæggende uddannelsesvæsen ikke finder sædvanlig betaling sted for de tjenesteydelser, der leveres. Staten driver et sådan system med henblik på at varetage sine opgaver overfor befolkningen på det sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige område. Fordi finansieringen i almindelighed sker over det offentlige budget baseret på et solidaritetsprincip, er der ikke tale om markedsdeltagelse eller levering af ydelser på markedsvilkår. Masteruddannelser, som udbydes mod betaling, er derimod et eksempel på økonomisk aktivitet, selvom uddannelsen udbydes af en uddannelsesinstitution, som sædvanligvis kan henføres til det almindelige uddannelsesvæsen. Der kan derfor være tale om, at fx et universitet udøver såvel økonomisk som ikke-økonomisk aktivitet, og anvendelsen af statsstøttereglerne afhænger derfor af, om det er den ene eller anden type aktivitet, der støttes. Almennyttig forskning, der udføres af offentlige forskningsinstitutioner, udgør ikke en økonomisk aktivitet. Det samme gælder andre almennyttige forskningsaktiviteter, der fx udføres i regi af de danske GTS-institutter. Det er et krav, at resultaterne af den forskning, der finder sted, publiceres eller på anden måde gøres offentligt tilgængelig for alle på lige vilkår. At almennyttig forskning generelt ikke omfattes af virksomhedsbegrebet betyder ikke, at universiteter og andre forskningsinstitutioner generelt er undtaget for statsstøttereglernes anvendelsesområde. Et universitet kan sideløbende med undervisnings- og forskningsaktiviteter udbyde fx konsulenttjenester eller oprette og sælge spin-off virksomheder. Hvis der søges om offentlig støtte til sådanne aktiviteter, vil der være tale om statsstøtte, idet forskningsinstitutionen i disse tilfælde agerer på et konkurrenceudsat marked. 14 På kulturområdet, kan sagen om Geocenter Møns Klint 15 nævnes. Her var der tale om et projekt, der kombinerer et naturmuseum med forsknings- og uddannelsesfaciliteter. Centrets hovedformål er at bevare og formidle det unikke naturområde, og således arbejde for at fremme de særlige videnskabelige og kulturelle værdier, der er tilknyttet regionen. Centret rummer et museum for geologiske og biologiske betingelser, en tjeneste der skal håndtere turiststrømmen i det følsomme naturområde, organisering af kulturelle arrangementer og kunstbegivenheder med udgangspunkt i naturen samt et forskningscenter. Kommissionen anførte i sin beslutning, at forvaltning og rentabel udnyttelse af de kommercielle faciliteter samt driften af forsk- 13 Domstolens dom af 28. september 1988, den belgiske stat mod Rene Humbel og hustru Maria- Therese Edel, sag C-263/ Spørgsmålet om hvilke aktiviteter udført af forskningsinstitutioner, der er økonomiske hhv. ikkeøkonomiske, er nærmere gennemgået i Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation (2006/ C323/01) afsnit N 216/05 Danmark Støtte til Geocenter Møns Klint.

12 12/112 ningscenteret er en økonomisk aktivitet, hvorfor Geocentret kunne betragtes som en erhvervsvirksomhed jf. TEF art. 87, stk.1 [nu EUF-traktatens artikel 107, stk. 1]. Sammenfatning om økonomisk aktivitet På baggrund af ovenstående kan følgende udgangspunkt anvendes, når det skal vurderes, om der er tale om økonomisk aktivitet i art. 107 s forstand: Taler for ikke-økonomisk aktivitet: Aktiviteter, omfattet af statens eksklusive kompetence og forpligtelser samt ydelser, der har karakter af myndighedsudøvelse (fx udstedelse af pas, forsvar, politi og retsvæsen mv.). Aktiviteter, der udelukkende udbydes på baggrund af et solidaritetsprincip eller omfordelingspolitik dvs. er offentligt finansieret uden brugerbetaling (fx visse undervisnings-, sundhedsmæssige, sociale og kulturelle ydelser). Taler for økonomisk aktivitet: Aktiviteter, der består i, at en markedsdeltager udbyder varer eller tjenesteydelser mod vederlag (markedsvilkår). Vederlag udgør den modydelse, der normalt aftales mellem parterne, og hvor betingelserne for vederlaget genererer profit eller udbytte, eller som i det mindste dækker ydelsernes omkostninger. Er der tale om et marked, hvor udbyderen har et incitament til at udbyde ydelsen, er der formodning om økonomisk aktivitet. Offentlige public service opgaver, betroet private virksomheder (tjenesteydelser af almen økonomisk interesse). Afsnit redegør nærmere for dette begreb. 2.2 EUF-Traktatens statsstøttebegreb, artikel 107 Som nævnt fremgår det af artikel 107, stk. 1, at statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, er uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Bestemmelsen indeholder således flere betingelser for, at et initiativ er omfattet af statsstøttebegrebet. Nedenfor vil betingelserne blive gennemgået og opdelt således: Kriterier for hvornår der er tale om statsstøtte 2.3 Hvad forstås der ved statsmidler? 2.4 Er der tildelt en fordel? 2.5 Er ordningen selektiv? 2.6 Fordrejer eller truer ordningen med at fordreje konkurrencevilkårene? 2.7 Er der samhandelspåvirkning? Betingelserne er kumulative og skal derfor alle være opfyldt, før der er tale om statsstøtte i artikel 107 s forstand. Kommissionen har defineret en række forskellige foranstaltninger som statsstøtte. Disse omfatter bl.a. direkte pengetilskud, skattefritagelser, fordelagtige renter, statsgarantier, erhvervelser af jord og bygninger på fordelagtige vilkår, sikkerhed mod tab, fortrinsstilling ved tildeling af udbudsopgaver og afståelse fra opkræv-

13 13/112 ning af afgifter. Listen er naturligvis ikke udtømmende men tjener til illustration af forskellige tiltag, der betragtes som statsstøtte. Artikel 107 EUF Kommissionens og EU-Domstolens praksis Artikel 107 EUF giver ikke nogen nærmere definition af statsstøtte, men EU- Domstolen har anlagt en bred definition af begrebet. Hensigten med tildelingen af støtte er ikke afgørende for afgrænsningen af anvendelsesområdet for artikel 107 EUF, ligesom det er virkningen og ikke formen, der er afgørende for vurderingen af, om en foranstaltning udgør støtte. 16 Af danske erfaringer kan nævnes Kommissionens sag om Sparbank Nords overtagelse af Himmerlandsbanken. Da Regeringen forhandlede med Sparbank Nord om overtagelsen, blev banken fejlagtigt indrømmet et stort fradrag. Der blev efterfølgende indgivet en klage til Kommissionen, som udtalte, at det var lige meget, om fordelen var opstået uden hensigt og på baggrund af en fejl fra statens side. Virkningen var nemlig, at Sparbank Nord fik en fordel, som den ikke var berettiget til. Fordelen udgjorde dog ikke statsstøtte efter artikel 87, stk. 1 [nu artikel 107 EUF], da der ikke var samhandelspåvirkning. Artikel 107 har ikke direkte virkning. Private parter kan således ikke påberåbe sig artiklen i et forsøg på at anfægte en støtteordning. Private må i stedet henholde sig til artikel , hvis de vil klage til Kommissionen over ulovlige støtteordninger. Endvidere kan man, såfremt man er direkte berørt af en kommissionsbeslutning, anfægte gyldigheden af beslutningen for fællesskabets domstole. I de følgende afsnit gennemgås de fem kriterier i artikel 107, stk. 1. Gennemgangen af artikel 107, stk. 1, skal ikke ses som en udtømmende definition af statsstøtte men alene som en vejledning i, hvad der kan udgøre statsstøtte. 2.3 Statsmidler Den første betingelse, der skal være opfyldt for, at der er tale om statsstøtte, er betingelsen om, at støtten skal ydes af staten eller ved hjælp af statsmidler. Støtte behøver ikke nødvendigvis at komme direkte fra statens budget for at være omfattet af statsstøttebegrebet, og staten fortolkes i denne sammenhæng bredt og omfatter både lokale, centrale og regionale myndigheder. Endvidere er organer, der er udpeget af staten, eller som administreres af staten, også omfattet af statsbegrebet. Det betyder, at organer også private der er udpeget af staten, eller over hvilke staten har kontrolbeføjelser eller anden afgørende indflydelse, og som administrerer offentlige fonde eller midler, også vil være omfattet af statsbegrebet. Organer, der administrerer private midler, kan også være omfattet. Det vil de typisk være, hvis det offentlige har en kontrolbeføjelse i forhold til organet. Det lader imidlertid til, at EU-Domstolen har trukket en grænse for, hvornår der er tale om statslig intervention. EU-Domstolens udtalelse om definitionen af statsmidler PreussenElektra 16 Artikel 87 EF [nu artikel 107 EUF] sondrer således ikke under hensyn til grundene til eller hensigten med de omhandlede interventioner men definerer dem i kraft af deres virkninger jf. sag 173/73, Italien mod Kommissionen, Saml. 1974, s. 709, præmis Se kapitel 7 for en gennemgang af artikel 108 EUF.

14 14/112 I PreussenElektra-sagen 18 var der tale om en ordning, hvorved private virksomheder ved lov blev tilpligtet at købe miljørigtig energi til en pris over markedsprisen af en privat producent af miljørigtig energi. Producenten opnåede herved støtte til sin produktion, men Domstolen slog fast, at ordningen ikke var i strid med artikel 87 [nu artikel 107 EUF]. Domstolen fandt, at den forpligtelse, virksomhederne havde til at købe den pågældende elektricitet til fastsatte mindstepriser, ikke udgjorde nogen direkte eller indirekte overførsel af statsmidler til producenterne af elektricitet fra vedvarende energikilder. Det er vigtigt at bemærke, at pengene ikke på noget tidspunkt var i statens varetægt men blev givet fra en privat til en anden privat i henhold til en lov. Derved er den tidligere antagelse om, at enhver fordel, der indrømmes virksomheder ved statens mellemkomst, skal betragtes som statsstøtte, ikke længere så klar. Gives støtten således via fastsættelse af minimumspriser, der alene er en byrde for forbrugeren, er der slet ikke tale om statsstøtte i artikel 107 s forstand Støtten skal kunne tilregnes staten At en offentlig virksomhed er oprettet i form af et privatretligt selskab udelukker ikke, at en støtteforanstaltning, der iværksættes af et sådant selskab, kan tilregnes staten. Det er i den forbindelse af betydning, om virksomheden er undergivet kontrol af staten, og om der som følge heraf i praksis består en reel mulighed for at udøve en dominerende indflydelse. 20 EU-Domstolens indsnævring af begrebet statsmidler Efter PreussenElektra-dommen herskede der nogen tvivl om, hvor meget staten skal være involveret i en sag, før der er tale om statsmidler. Efter Domstolens afgørelse i Stardust-sagen 21 valgte Domstolen at indsnævre forståelsen af begrebet statsmidler således, at det ikke længere er tilstrækkeligt, at en støtteforanstaltning er iværksat af en offentlig virksomhed, støtten skal også kunne tilregnes staten. Vurderingen af, om støtten kan tilregnes staten, skal tage udgangspunkt i følgende: Hvorvidt den pågældende offentlige virksomhed kan træffe den relevante beslutning uden at tage hensyn til krav fra offentlige myndigheder, Hvorvidt den offentlige virksomhed er integreret i den offentlige forvaltning, Karakteren af den offentlige virksomheds aktiviteter og om disse udøves på markedet under normale konkurrencevilkår med deltagelse fra private erhvervsdrivende, Udstrækningen af de offentlige myndigheders kontrol med administrationen af organet/virksomheden Sag C-379/98, PreussenElektra AG v. Schleswag AG, Saml I, s Se endvidere sag 82/77, Van Tiggele, Saml. 1978, s. 25, præmis 24 og Ibid præmis Sag C-482/99, Stardust, Saml s. I Herunder enhver anden omstændighed, som i det konkrete tilfælde indicerer, at de offentlige myndigheder er impliceret i vedtagelsen af en foranstaltning. Følgende forhold vedr. foranstaltningen tages i betragtning: rækkevidde, indhold eller de hermed forbundne betingelser, virksomhedens juridiske status det være sig om den henhører under den offentlige ret eller privatrettens regler for selskaber, Ibid præmis 55 og 56.

15 15/ Statsmidler opsummering På baggrund af ovenstående kan følgende test bruges til at afgøre, om et initiativ involverer statsmidler: 1. Først skal det vurderes, om midlerne kommer direkte eller indirekte fra staten. Hvis svaret er ja, 2. Om midlerne kan tilregnes staten i henhold til Domstolens afgørelse i Stardust-sagen. 2.4 Der skal indrømmes en fordel Det er ikke kun økonomiske fordele i form af kapitaltilskud eller andre direkte tilskud til en virksomhed, der kan betragtes som statsstøtte. Også i tilfælde, hvor virksomheder fritages for afgifter eller indrømmes selektive skattelettelser, kan disse foranstaltninger betragtes som fordele. I det hele taget betragtes alle de fordele, der indrømmes en virksomhed, som virksomheden ikke ville have kunnet opnå på normale forretningsmæssige vilkår, som fordele i artikel 107, stk.1 s forstand. 23 EU-Domstolen om konkurrencefordele opnået ved statsstøtte EU-Domstolen har slået fast, at formålet med artikel 87 [nu artikel 107 EUF] er at hindre, at samhandelen mellem medlemsstaterne påvirkes af fordele, som indrømmes af offentlige myndigheder, og som under forskellige former fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner. 24 Omkring 15 % af den støtte, som Danmark tildeler, bliver ikke tildelt direkte via tilskud eller kapitaltilførsler, men via skattelettelser eller andre instrumenter. 25 Af andre instrumenter kan nævnes statsgarantier og lån ydet af staten på vilkår, der er bedre end markedsvilkårene. Statsgarantier kan være lige så skadelige for konkurrencen som direkte tilførsel af midler. Statsgarantier kan gøre virksomheder i stand til at opnå lån på vilkår, de normalt ikke ville være i stand til at få. Derfor betragtes støtte i form af statsgarantier som ydet på tidspunktet, hvor medlemsstaten stiller garantien, ligegyldigt om garantien aktualiseres eller ej. De nævnte eksempler skal ikke betragtes som udtømmende. Medlemsstaterne har imidlertid ret til at indrømme bestemte virksomheder fordele under forudsætning af, at de indrømmes på markedsvilkår. Det vil sige, at medlemsstaterne har ret til at agere, som en privat markedsinvestor ville have gjort i en lignende situation Det markedsøkonomiske investorprincip Det markedsøkonomiske investorprincip betyder, at der ikke er tale om statsstøtte, hvis medlemsstaten handler som en normal markedsinvestor. Handler medlemssta- 23 Henrik Mørch og Lena Sandberg, Forbudet mod statsstøtte i EF-Traktatens artikel 92(1), U.1995B.301 s Sag 173/73, Italien mod Kommissionen, Saml. 1974, s. 709, præmis Kommissionens State Aid Scoreboard, forår 2005, s. 7. På EU 15 niveau er det ca. 25 % af al støtte, der tildeles på anden måde end ved direkte kapitaltilskud.

16 16/112 ten som en privat markedsinvestor, der søger et normalt udbytte, opnår den virksomhed, som staten investerer i, ikke en fordel. En måde at afklare, om staten har handlet eller handler som en privat markedsinvestor, er, om private virksomheder også har investeret i den pågældende virksomhed på lignende vilkår. Markedsinvestorprincippet kan også påvises ved, at staten beregner sig et normalt udbytte eller en rente, der svarer til markedsrenten. Den faktiske rente må i så fald udregnes i hvert enkelt tilfælde og sammenlignes med den aktuelle markedsrente for en lignende finansiering. Det skal bemærkes, at Kommissionen årligt fastsætter en referencerente, der afspejler den gældende gennemsnitlige rentesats i de forskellige medlemsstater for mellem- og langfristede lån (5-10 år) med normal sikkerhed. 26 Denne referencerente anvendes som et benchmark ved vurdering af, om markedsinvestorprincippet er overholdt i en konkret sag. Man skal imidlertid være opmærksom på, at alle forhold i en konkret sag indgår i EU- Domstolens og Kommissionen vurdering af, om staten har handlet som en normal markedsinvestor. Et eksempel på overvejelser om overholdelse af det markedsøkonomiske investorprincip er sagen om re-kapitalisering af tv-stationen TV2. I sagen påberåbte Danmark sig det markedsøkonomiske investorprincip, men fik ikke medhold af Kommissionen i afgørelsen af 6. oktober Kommissionen konkluderede, at det ikke kunne udelukkes, at den påtænkte re-kapitalisering indeholdt statsstøtte på baggrund af den planlagte privatisering og tilbagesøgning af den tidligere ydede støtte. Dette på trods af, at Kommissionen gav udtryk for, at: I lyset af oplysningerne fra de danske myndigheder ser det således ud til, at kapitalindsprøjtningen og konverteringen af gæld til egenkapital vil kunne give de danske myndigheder en rimelig forrentning i form af udbytte og kapitaltilvækst, der kan sammenlignes med de krav, der stilles af en almindelig investor, hvis handlemåde er dikteret ud fra selskabets langsigtede rentabilitetsudsigter. 27 Når Kommissionen alligevel konkluderede, at re-kapitaliseringen kunne indeholde statsstøtte, var det fordi forudsætningen for Danmarks analyse af overholdelsen af markedsinvestorprincippet var baseret på en mere langsigtet investering i TV2. Kommissionen mente ikke, at denne forudsætning var gyldig, da de danske myndigheder havde tilkendegivet, at de agtede at privatisere selskabet i nær fremtid. Kommissionen konkluderede dog, at samlet set var ethvert statsstøtteelement foreneligt med fællesmarkedet i henhold til EF- Traktatens artikel 86, stk. 2 [nu EUFtraktatens artikel 106, stk. 2]. Danmark appellerede afgørelsen til Retten i Første Instans, som i sin dom fastslog, at Kommissionen ikke havde ført tilstrækkelig grundigt bevis for, at det markedsøkonomiske investorprincip ikke var opfyldt. 28 Retten annullerede på den baggrund Kommissionens beslutning. 29 Dommen stiller krav om, at Kommissionen skal føre bevis for, at det markedsøkonomiske investorprincip ikke er opfyldt, før den afviser medlemsstatens påstand herom se i den forbindelse også sag T-156/04 i bok- 26 Jf. EFT C 273 af 09/09/ C (2004) 3632 fin, statsstøttesag nr. N 313/ Sag T-309/ Sagen er dermed hjemvist til fornyet behandling i Kommissionen.

17 17/112 sen nedenfor, om anvendelsen af det markedsøkonomiske investorprincip på skatteforanstaltninger. EU-Domstolen om det markedsøkonomiske investorprincip Frankrig mod Kommissionen, C-482/99 (Stardust Marine-sagen) Domstolen har i Stardust-sagen 30 udtalt, at [ ] det fremgår af princippet om ligebehandling af offentlige og private virksomheder, at den kapital, som staten direkte eller indirekte indskyder i en virksomhed på vilkår, der svarer til normale markedsvilkår, ikke kan anses for statsstøtte [ ] Der skal derfor, som det ligeledes fremgår af Domstolens faste praksis, foretages en vurdering af, om en privat investor af en størrelse, der kan sammenlignes med organer, som forestår forvaltningen af den offentlige sektor, under tilsvarende omstændigheder kunne tænkes at ville have indskudt en kapital af den omhandlede størrelse[ ], navnlig under hensyn til de oplysninger, som var tilgængelige, og den forventede udvikling på datoen for kapitalindskuddet. [ ] 31 I forhold til hvordan en medlemsstats investeringer skal vurderes, udtalte Domstolen, at [d]er [skal] ved bedømmelsen af, om en stat har iagttaget en handlemåde, som en fornuftig investor ville have fulgt under markedsøkonomiske vilkår, og af, om statens handlemåde er økonomisk rationel, [ ] foretages en vurdering af situationen, som den var på det tidspunkt, da de finansielle støtteforanstaltninger blev truffet, [således] at der ikke må tages hensyn til omstændighederne, som de har udviklet sig siden hen. 32 Électricité de France (EDF) mod Europa-Kommissionen, T-156/04 33 I denne sag slog Retten fast, at Kommissionen er forpligtet til at undersøge, hvorvidt en økonomisk foranstaltning, uanset foranstaltningens form, kan opfylde det markedsøkonomiske investorprincip. Sagen omhandlede bl.a., hvorvidt en konkret skattefritagelse meddelt ved lov til en offentlig forsyningsvirksomhed, hvor den franske stat var eneaktionær, skulle vurderes i henhold til det markedsøkonomiske investorprincip. Retten udtalte, at [d]et må på baggrund af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde fastslås, om det offentlige indskud eller indgreb i den støttemodtagende virksomheds kapital har et økonomisk formål, som en privat investor også kunne have forfulgt, og om staten således har foretaget det i sin egenskab af erhvervsdrivende på samme måde som en privat erhvervsdrivende, eller om det derimod er begrundet i et offentligt formål og må betragtes som en form for indgreb, staten har foretaget i sin egenskab af offentlig myndighed. 34 Retten udtalte endvidere i forhold til den konkrete skattefritagelse, at dette indgreb i virksomhedens økonomi efter sin art havde karakter af en kapitalforhøjelse, som også kunne være gennemført af en privat investor, hvorfor det ikke på forhånd kunne udelukkes, at medlemsstatens hensigt kunne sammenlignes med den, en pri- 30 Sag C-482/99, Stardust, Saml s. I Sag C-482/99, Frankrig mod Kommissionen, Saml I s. 4397, præmis 69 og Ibid. præmis Sag T-156/04, EDF mod Kommissionen. Dommen er afsagt en 15. december Sag T-156/04, præmis 233.

18 18/112 vat investor kunne have. I forhold til Domstolens bemærkning i sag C-482/99 om den forventede udvikling på datoen for kapitalindskuddet, skal det bemærkes, at medlemsstater har et vist spillerum til at foretage mere langsigtede investeringer, hvor ønsket om profit ikke er eneste formål Offentlige myndigheders salg af jord og bygninger Kommissionens meddelelse om offentlige myndigheders salg af jord og bygninger 36 indeholder tre grundlæggende elementer: Den beskriver en procedure, som giver medlemsstaterne mulighed for at behandle sager vedrørende salg af jord og bygninger på en måde, som automatisk udelukker statsstøtte. Den giver en oversigt over tilfælde af salg af jord og bygninger, der skal anmeldes til Kommissionen, for at det kan vurderes, om et bestemt salg indeholder støtte, og hvis det er tilfældet, hvorvidt støtten er forenelig med det indre marked. Den giver Kommissionen mulighed for hurtigt at behandle eventuelle klager eller bemærkninger fra tredjemand, som henleder Kommissionens opmærksomhed på sager, hvor der kan være tale om støtte i forbindelse med salg af jord og bygninger. De to overordnede principper i meddelelsen er, at salg af jord og bygninger ikke udgør statsstøtte, hvis salget foretages enten (1) ved et tilstrækkeligt publiceret, offentligt og betingelsesløst udbud, der kan sammenlignes med en auktion, hvor det højeste eller eneste tilbud accepteres, da dette pr. definition er et salg til markedsværdien eller (2) efter udførelse af en vurdering ved en uafhængig sagkyndig. Tilstrækkeligt publiceret, offentligt og betingelsesløst udbud Ved salg efter udbud er det sagen uvedkommende, om der eksisterer en anden vurdering af jorden og bygningerne før tilbudsgivningen, for eksempel som bogført værdi. Det er afgørende, at udbudet er tilstrækkeligt publiceret og betingelsesløst. I henhold til meddelelsen er et udbud tilstrækkeligt publiceret, hvis det gentagne gange har været annonceret over en forholdsvis lang periode (to måneder eller længere) i den nationale presse, mæglerpublikationer eller andre relevante publikationer, samt udbudt af mæglere med kontakt til et bredt udsnit af potentielle købere, således at det kan komme til alle potentielle køberes kendskab. Salg af jord og bygninger, som i kraft af deres store værdi eller andre egenskaber kunne tiltrække investorer med aktiviteter på europæisk eller internationalt plan, bør annonceres i jævnligt udkommende internationale publikationer. Kendskabet til sådanne udbud bør også udbredes via mæglere, som henvender sig til klienter på europæisk eller internationalt plan. 35 Sag C-303/88, ENI-Lanerossi, Saml I, s Meddelelse fra Kommissionen om statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger, 97/C 209/03.

19 19/112 Et udbud er betingelsesløst, hvis det står enhver køber, uanset hvilken virksomhed han driver, eller om han driver nogen virksomhed, frit for at erhverve jorden og bygningerne og anvende det/dem til eget formål. Der kan pålægges restriktioner for at forhindre offentlige gener af miljømæssige årsager eller for at forhindre rent spekulative bud. By- og regionalplanmæssige restriktioner, som pålægges ejeren i henhold til national ret vedrørende anvendelsen af jorden og bygningerne, har ingen betydning for spørgsmålet, om et tilbud er betingelsesløst. Vurdering ved uafhængig sagkyndig Hvis en offentlig myndighed ikke ønsker at anvende den procedure, der er beskrevet ovenfor, skal der udføres en uafhængig vurdering af en eller flere vurderingssagkyndige, før der indledes forhandlinger om salg for at fastlægge en markedsværdi på grundlag af almindeligt accepterede markedsindikatorer og vurderingsstandarder. Kommissionen definerer en vurderingssagkyndig som en person med et godt omdømme, som har relevant uddannelse og erfaring. Den sagkyndige skal også være neutral i sin vurdering og må altså ikke være underlagt indflydelse fra offentlige myndigheder. Hvis det efter en rimelig indsats for at sælge jorden og bygningerne til markedsværdien står klart, at den af den sagkyndige fastsatte pris ikke kan opnås, kan en afvigelse på op til 5 % fra denne værdi anses for at være i overensstemmelse med markedsvilkårene. Hvis det efter en yderligere rimelig periode står klart, at jorden og bygningerne ikke kan sælges til den af den vurderingssagkyndige fastsatte værdi minus de 5 %, kan der foretages en ny vurdering, som tager hensyn til de indhøstede erfaringer og de indkomne tilbud. Den rimelige indsats og den rimelige periode, som Kommissionen nævner i sin meddelelse, beskrives ikke nærmere. Det er således ikke klart angivet, hvad der kræves for, at en prisnedsættelse og ny vurdering kan tillades. Kravene til denne rimelighed vil formentlig variere fra sag til sag. Særlige forpligtelser, som er i offentlighedens interesse, og som er knyttet til jorden og bygningerne og ikke til køberen eller hans økonomiske aktiviteter, kan pålægges ved salget, forudsat at enhver potentiel køber skal og principielt er i stand til at opfylde dem, uanset hvilken virksomhed han driver, eller om han driver nogen form for virksomhed. Den økonomiske ulempe, som følger af sådanne forpligtelser, bør vurderes særskilt af uafhængige vurderingssagkyndige og kan eventuelt modregnes i købsprisen. Forpligtelser, som det i det mindste delvis vil være i køberens egen interesse at opfylde, bør vurderes under hensyntagen til dette forhold. De økonomiske byrder vedrørende forpligtelser, som påhviler alle grundejere i henhold til almindelige retsforskrifter, må ikke fratrækkes købsprisen (det gælder fx en grundejers samfundsmæssige pligt til pasning og vedligeholdelse af jorden og bygningerne eller betaling af skatter eller lignende afgifter) Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse Medlemsstaterne har vide beføjelser til at definere tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (services of general economic interest) undtagen i de sektorer, hvor der findes fællesskabsregler herom.

20 20/112 Begrebet tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse omfatter dels de tilfælde, hvor en virksomhed tildeles eksklusive eller særlige rettigheder mod pligten til at udføre visse opgaver af almindelig eller offentlig interesse, dels de øvrige situationer, hvor en erhvervsdrivende, som følge af lov eller en anden bindende retsakt, er undergivet forpligtelsen til at levere en tjenesteydelse til enhver bruger, der anmoder herom. 37 Opgavernes lovpligtige karakter udelukker dog ikke, at der kan overlades et vist spillerum hvad angår indholdet og fx takstfastsættelsen for de tjenester, der skal ydes. Tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse kan pålægges i de tilfælde, hvor markedet ikke er i stand til at generere det serviceniveau (kvantitativt eller kvalitativt), som staten anser for nødvendigt ud fra almennyttige hensyn, fx på persontransportområdet. Det er derfor et krav, at det ikke ville være kommercielt rentabelt for en privatøkonomisk aktør at udbyde den pågældende service uden kompensation fra det offentlige. Virksomheder, der både har pligt til at levere tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, og som derudover udøver andre kommercielle aktiviteter, skal være opmærksomme på EU s Transparensdirektiv 38. Direktivet og den implementerende lovgivning 39 pålægger visse virksomheder at føre særskilte regnskaber for henholdsvis deres kommercielle aktiviteter og de aktiviteter der følger af de pålagte forpligtelser, se nedenfor s. 24. Medlemsstaters kompensation til virksomheder, der udfører tjenester af almen økonomisk interesse, blev indtil 22. november 2001 betragtet som statsstøtte. Det betød, at alle ordninger, hvorved staten kompenserede virksomheder for en tjeneste af almen økonomisk interesse, skulle anmeldes i henhold til artikel 88, stk. 3. Dette blev ændret med Ferring-dommen 40 og igen med Altmark Trans-dommen 41. EU-Domstolens afgørelser i Ferring og Altmark Trans-sagerne Ferring-sagen omhandlede en skatteundtagelse, der af EU-Domstolen blev betragtet som en kompensation for udførelsen af tjenester af almen økonomisk interesse, der derfor ikke udgjorde statsstøtte. For at kompensationen ikke skulle betragtes som statsstøtte, var det dog en forudsætning, at kompensationen kun dækkede nettoomkostningerne i forbindelse med udøvelsen af tjenesten. I det tilfælde kompensationen kun udgjorde de ekstraomkostninger, som virksomheden havde ved udøvelsen af tjenesteydelsen, blev der således ikke tildelt virksomheden en fordel. Den 24. juli 2003 afsagde EF-Domstolen dom i Altmark Trans-sagen. Spørgsmålet om, hvorvidt en kompensation for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse udgør en fordel, blev besvaret kort og i tråd med Domstolens afgørelse i Ferringsagen. Domstolen tilføjede imidlertid, at der i forbindelse med udførelsen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og den herved tildelte kompensation, skal tages hensyn til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af forpligtelserne. Domsto- 37 Jf. sag T-289/03, BUPA, præmis 178, 189 og 190. Fx kan DSB eller et regionalt busselskab almindeligvis ikke nægte at yde transportservice for brugere der har købt billet eller ønske at købe billet til en rejse. 38 Kommissionens direktiv 2006/111/EF. 39 Bekendtgørelse nr. 590 af 20. juni 2008 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om gennemskuelighed i bestemte virksomheder. 40 Sag C-53/00, Ferring, Saml I, s Sag C-280/00, Altmark Trans GmbH og Regierungspräsidium Magdeburg mod Nahverkehrsgesellschaft Altmark GmbH, Saml I, 7747.

STATSSTØTTEHÅNDBOG udarbejdet af: Konkurrencestyrelsen 2008

STATSSTØTTEHÅNDBOG udarbejdet af: Konkurrencestyrelsen 2008 STATSSTØTTEHÅNDBOG udarbejdet af: Konkurrencestyrelsen 2008 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 4 Del 1. Indledende vurdering og ændring af støtteordningen efter statsstøttereglerne 7 Kapitel 2:

Læs mere

STATSSTØTTEHÅNDBOG udarbejdet af: Erhvervs- og Vækstministeriet 2015

STATSSTØTTEHÅNDBOG udarbejdet af: Erhvervs- og Vækstministeriet 2015 STATSSTØTTEHÅNDBOG udarbejdet af: Erhvervs- og Vækstministeriet 2015 2/116 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDNING... 4 DEL 1.... 7 INDLEDENDE VURDERING OG ÆNDRING AF STØTTEORDNINGEN EFTER STATSSTØTTEREGLERNE...

Læs mere

EU s statsstøtteregler og de minimis

EU s statsstøtteregler og de minimis EU s statsstøtteregler og de minimis 18. juni 2019 Daniel Lauest Vistisen Dagsorden Hvor er vi henne? Hvad er statsstøtte og hvilke hensyn der ligger bag? EU s forbud mod at yde statsstøtte Overtrædelse

Læs mere

Statsstøtte. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved partner Michael Honoré

Statsstøtte. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved partner Michael Honoré Statsstøtte Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Michael Honoré I. Introduktion til statsstøttereglerne Statsstøttereglerne Reglerne om statsstøtte findes i både EUF-traktaten (artikel

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN. om arbejdet med retningslinjerne for statsstøtte i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse

BERETNING FRA KOMMISSIONEN. om arbejdet med retningslinjerne for statsstøtte i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse DA BERETNING FRA KOMMISSIONEN om arbejdet med retningslinjerne for statsstøtte i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse 1. FORMÅLET MED RAPPORTEN Det Europæiske Råd i Sevilla

Læs mere

3) Beskatning til kommunerne af faste ejendomme (den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme og for skovbrug).

3) Beskatning til kommunerne af faste ejendomme (den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme og lignende ejendomme og for skovbrug). EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 02.VI.2006 K(2006)2288 Vedrørende: Statsstøtte nr. N 214/2006 - Danmark Beskatning til kommunerne af faste ejendomme (den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme

Læs mere

Sag C-334/99. Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag C-334/99. Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag C-334/99 Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»EKSF- og EF-traktaten statsstøtte Kommissionens sammensætning anmeldelse til Kommissionen af støtte og påtænkte

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøtte SA.35545 (2012/N) Danmark Ændring af ordningen Sociale foranstaltninger på arbejdsmarkedet (N 606/2008)

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøtte SA.35545 (2012/N) Danmark Ændring af ordningen Sociale foranstaltninger på arbejdsmarkedet (N 606/2008) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, 19.12.2012 C(2012) 9470 final Vedr.: Statsstøtte SA.35545 (2012/N) Danmark Ændring af ordningen Sociale foranstaltninger på arbejdsmarkedet (N 606/2008) Hr. minister, Baggrund

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. (1) 96 mio. DKK (ca.. 12,9 mio. EUR) pr. år.

EUROPA-KOMMISSIONEN. (1) 96 mio. DKK (ca.. 12,9 mio. EUR) pr. år. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den, 27-05-2004 C(2004) 1973 Vedr.:. Statsstøtte/Danmark - Statsstøttesag nr. N 57/2004 - Nedsættelse af grundskyldpromille Hr. udenrigsminister, Kommissionen skal hermed

Læs mere

Ny, ændret gruppefritagelse for de minimis-støtte

Ny, ændret gruppefritagelse for de minimis-støtte Ny, ændret gruppefritagelse for de minimis-støtte KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den [ ] 2006 K(2006) Udkast KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) nr. /.. af [ ] om anvendelse af traktatens

Læs mere

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008)

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.07.2009 C(2009)6136 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 229/2009 Danmark Ændring af programmet for brugerdreven innovation Hr. udenrigsminister 1. SAGSFORLØB (1) Ved elektronisk

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 16. juni 1987*

DOMSTOLENS DOM 16. juni 1987* KOMMISSIONEN / ITALIEN DOMSTOLENS DOM 16. juni 1987* I sag 118/85, Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ved Sergio Fabro, Den Juridiske Tjeneste, som befuldmægtiget og med valgt adresse i Luxembourg

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

KOMMISSIONENS BESLUTNING

KOMMISSIONENS BESLUTNING EUROPA-KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS BESLUTNING om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 86 på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået

Læs mere

Støtte nr. N 90/ Danmark Loft over den kommunale grundskyldspromille

Støtte nr. N 90/ Danmark Loft over den kommunale grundskyldspromille EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15-05-2001 SG (2001) D/288553 Vedr.: Støtte nr. N 90/2001 - Danmark Loft over den kommunale grundskyldspromille Hr. minister, Jeg skal herved meddele Dem, at Kommissionen

Læs mere

Ref. Ares(2014) /07/2014

Ref. Ares(2014) /07/2014 Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 22.2.2019 L 51 I/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/316 af 21. februar 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1408/2013 om anvendelse af artikel 107

Læs mere

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0398 Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. september 2018 18/04868-30 Indhold Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets forordning

Læs mere

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien NOTAT September 2019 KONKURRENCE- OG Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien Resumé I forbindelse med forsyningskontrakter under forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier

Læs mere

I medfør af 11 c i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 375 af 27. maj 2008, fastsættes:

I medfør af 11 c i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 375 af 27. maj 2008, fastsættes: BEK nr 590 af 20/06/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0304-8800-0001 Senere

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN Udkast til meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning

Læs mere

Det forskningsprojekt, der finansieres, vedrører opdræt af regnbueørreder. Det iværksættes og betales af fonden Dansk Ørredavl.

Det forskningsprojekt, der finansieres, vedrører opdræt af regnbueørreder. Det iværksættes og betales af fonden Dansk Ørredavl. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.07.2002 C(2002) 2928 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 666/2001 - DANMARK Afgift til fordel for fonden Dansk Ørredavl. Hr. minister I. Sagsforløb Ved brev af 3. oktober

Læs mere

Advokatpartnerselskab. Michael Klöcker. Advokat. J.nr MRP. 11. april 2017 NOTAT. Sct. Hans Have. Region Hovedstaden

Advokatpartnerselskab. Michael Klöcker. Advokat. J.nr MRP. 11. april 2017 NOTAT. Sct. Hans Have. Region Hovedstaden Advokatpartnerselskab Michael Klöcker Advokat 11. april 2017 J.nr. 302998-MRP NOTAT Sct. Hans Have Region Hovedstaden 1. Indledning og opdrag Foreningen Sct. Hans Have, CVR nr. 35605436 ( FHH ) har i henhold

Læs mere

FORMULAR TIL BRUG VED INDGIVELSE AF KLAGER OVER PÅSTÅET ULOVLIG STATSSTØTTE

FORMULAR TIL BRUG VED INDGIVELSE AF KLAGER OVER PÅSTÅET ULOVLIG STATSSTØTTE FORMULAR TIL BRUG VED INDGIVELSE AF KLAGER OVER PÅSTÅET ULOVLIG STATSSTØTTE Det hedder i EF-traktatens artikel 88, stk. 3, at Kommissionen skal underrettes så betids om hver påtænkt indførelse eller ændring

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende L 312/67

Den Europæiske Unions Tidende L 312/67 29.11.2005 Den Europæiske Unions Tidende L 312/67 KOMMISSIONENS BESLUTNING af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation

Læs mere

COMMISSION DECISION. of XXX

COMMISSION DECISION. of XXX EUROPEAN COMMISSION Brussels, XXX [ ](2011) XXX draft COMMISSION DECISION of XXX om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

STATSSTØTTEHÅNDBOG udarbejdet af Erhvervsministeriet 2017

STATSSTØTTEHÅNDBOG udarbejdet af Erhvervsministeriet 2017 STATSSTØTTEHÅNDBOG udarbejdet af Erhvervsministeriet 2017 2/179 3/179 Kapitel 1: Indledning... 6 Del 1 Indledende vurdering og ændring af støtteforanstaltningen efter statsstøttereglerne... 10 Kapitel

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Statsstøtte nr. N 314/2006 Danmark Eftergivelse af gæld for socialt udsatte personer til offentlige virksomheder

Statsstøtte nr. N 314/2006 Danmark Eftergivelse af gæld for socialt udsatte personer til offentlige virksomheder EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 06.XII.2006 K(2006)5844 endelig Vedr.: Statsstøtte nr. N 314/2006 Danmark Eftergivelse af gæld for socialt udsatte personer til offentlige virksomheder Hr. udenrigsminister

Læs mere

Statsstøtte/Danmark Støtte nr. N 124/2006 Velfærdsrådgivning vedrørende slagtekyllinger (udvikling af rådgivningsværktøj til velfærdsvurdering)

Statsstøtte/Danmark Støtte nr. N 124/2006 Velfærdsrådgivning vedrørende slagtekyllinger (udvikling af rådgivningsværktøj til velfærdsvurdering) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12-IV-2006 K(2006) 1677 Vedr.: Statsstøtte/Danmark Støtte nr. N 124/2006 Velfærdsrådgivning vedrørende slagtekyllinger (udvikling af rådgivningsværktøj til velfærdsvurdering)

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.6.2017 C(2017) 4250 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøtte / Danmark Støtteforanstaltning nr. N 67/04 Stikprøvekontrol af bedrifter med slagtekyllinger

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøtte / Danmark Støtteforanstaltning nr. N 67/04 Stikprøvekontrol af bedrifter med slagtekyllinger EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, 01-04-2004 C (2004) 1338 Vedr.: Statsstøtte / Danmark Støtteforanstaltning nr. N 67/04 Stikprøvekontrol af bedrifter med slagtekyllinger Hr. udenrigsminister, Jeg skal herved

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag N 141/ Danmark Midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag N 141/ Danmark Midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24-06-2003 C(2003)1765fin Hr. udenrigsminister, Vedr.: Statsstøttesag N 141/2003 - Danmark Midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien (1) Kommissionen meddeler

Læs mere

Bruxelles, den 06.IX.2005 K(2005) 3296 endelig

Bruxelles, den 06.IX.2005 K(2005) 3296 endelig EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 06.IX.2005 K(2005) 3296 endelig Vedr.: Statsstøttesager nr. N 318/b/2004 og N 604/a/2004 - Danmark Beskatning af individuelle overførbare sildekvoter og Skattemæssig

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. april 2011 EU-dom fastslår,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 Udvalget for Andragender 2009 19.10.2007 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1362/2002 af Ralf Biester, tysk statsborger, om opkrævning af licensgebyr

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2011 K(2011) 9380 endelig KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 20.12.2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 31.7.2017 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 2657/2013 af Denis Dugré, fransk statsborger, om den franske stats opkrævning af afgift på

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag nr. N 229/ Danmark Regionale teknologicentre

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag nr. N 229/ Danmark Regionale teknologicentre EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13-X-2005 K (2005) 4092 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 229/2005 - Danmark Regionale teknologicentre Kommissionen skal herved meddele Danmark, at den på grundlag af de oplysninger,

Læs mere

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.XII.2004 C(2004)5260 Vedr.: Statsstøtte nr. N 341/04 - Danmark Medfinansiering af udgifter afholdt af slagterier og forarbejdningsanlæg i forbindelse med overvågning

Læs mere

Sag T-166/01. Lucchini SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag T-166/01. Lucchini SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag T-166/01 Lucchini SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»EKSF statsstøtte støtte til miljøbeskyttelse Italiens støtte til jern- og stålvirksomheden Lucchini afslag på tilladelse til den

Læs mere

EF-domstolens praksis på udbudsområdet i 2007. Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun E-mail: seh@bechbruun.com

EF-domstolens praksis på udbudsområdet i 2007. Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun E-mail: seh@bechbruun.com EF-domstolens praksis på udbudsområdet i 2007 Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun E-mail: seh@bechbruun.com Statistik EF-domstolen 2007 Indenfor udbudsområdet (herunder art. 43/49) har EF-domstolen

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537 Vedr.: Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 11. april 2001, der blev registreret samme

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 * DOM AF 8.7.2004 SAG C-166/03 DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 * I sag C-166/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Stromsky, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 13. december 1989 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 13. december 1989 * DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 13. december 1989 * I sag C-322/88, angående en anmodning, som tribunal du travail de Bruxelles i medfør af EØF- Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i

Læs mere

Statsstøtte N 214/2005 Danmark Statsstøtteordning til fremme af SMV'ers anvendelse af IT og e-business

Statsstøtte N 214/2005 Danmark Statsstøtteordning til fremme af SMV'ers anvendelse af IT og e-business EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.VII.2005 K(2005) 2816 Vedr.: Statsstøtte N 214/2005 Danmark Statsstøtteordning til fremme af SMV'ers anvendelse af IT og e-business Hr. udenrigsminister, Kommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2015 COM(2015) 546 final 2015/0254 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om tilladelse til Letland til

Læs mere

Hyppigt stillede spørgsmål (FAQ) om statsstøtteregler for lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet (CLLD)

Hyppigt stillede spørgsmål (FAQ) om statsstøtteregler for lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet (CLLD) Hyppigt stillede spørgsmål (FAQ) om statsstøtteregler for lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet (CLLD) 1. Er statsstøttereglerne for fiskerisektoren ændret for perioden 2014-2020? Visse fiskerispecifikke

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) L 114/8 Den Europæiske Unions Tidende 26.4.2012 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 360/2012 af 25. april 2012 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 26. mans 1987 *

DOMSTOLENS DOM 26. mans 1987 * DOMSTOLENS DOM 26. mans 1987 * I sag 235/85, Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ved juridisk konsulent Johannes Føns Buhl som befuldmægtiget, bistået af advokat Marten Mees, Haag, og med valgt

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2016 COM(2016) 798 final 2016/0399 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender,

Læs mere

Der gøres i dette notat rede for relevante problemstillinger i forbindelse med organiseringen.

Der gøres i dette notat rede for relevante problemstillinger i forbindelse med organiseringen. GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet 5. juli 2016 Mai Britt Lindemann Notat om problemstillinger i forbindelse med valg af organisering af spillestedet Der er i notat om Organisationsforslag: Selvejende

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003»

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003» DOM AF 16.1.2003 SAG C-388/01 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003» I sag C-388/01, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Patakia og R. Amorosi, som befuldmægtigede, og med valgt

Læs mere

Q&A om konsekvenserne af, at Søndagsavisen har anlagt annullationssøgsmål vedrørende Kommissionens statsstøttegodkendelse af mediestøtten

Q&A om konsekvenserne af, at Søndagsavisen har anlagt annullationssøgsmål vedrørende Kommissionens statsstøttegodkendelse af mediestøtten J.nr.: 7504201 HS/RHO Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Q&A om konsekvenserne af, at Søndagsavisen har anlagt annullationssøgsmål vedrørende Kommissionens statsstøttegodkendelse af mediestøtten

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

RAMMER FOR STØTTE TIL IDRÆTSHALLER OG FITNESS

RAMMER FOR STØTTE TIL IDRÆTSHALLER OG FITNESS Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 BILAG 1 J.nr. 173339 RAMMER FOR STØTTE TIL IDRÆTSHALLER OG FITNESS STATSSTØTTERETLIG VURDERING 1. STATSSTØTTEREGLERNE

Læs mere

UDKAST. til. Bekendtgørelse om infrastrukturforvalteres uafhængighed og uvildighed 1

UDKAST. til. Bekendtgørelse om infrastrukturforvalteres uafhængighed og uvildighed 1 UDKAST til Bekendtgørelse om infrastrukturforvalteres uafhængighed og uvildighed 1 I medfør af 102, stk. 1 og 117, stk. 1 i jernbanelov, lov nr. 686 af 27. maj 2015, fastsættes: Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 C(2014) 3656 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 4.6.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU

Læs mere

Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:

Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.IV.2008 K(2008) 1775 Vedr.: Statsstøtte/Danmark - Sag nr. N 296/2007 - Støtte til skovrejsning Hr. udenrigsminister Kommissionen kan efter at have behandlet de oplysninger,

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.3.2019 C(2019) 1997 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 14.3.2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366

Læs mere

Statsstøtte N 168/2004 Danmark Offentlige forskningsinstitutioners selskaber for teknologioverførsel

Statsstøtte N 168/2004 Danmark Offentlige forskningsinstitutioners selskaber for teknologioverførsel EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.XI.2004 C(2004)4334fin Vedr. : Statsstøtte N 168/2004 Danmark Offentlige forskningsinstitutioners selskaber for teknologioverførsel Hr. minister, 1. SAGSFORLØB 1.

Læs mere

Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger:

Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26-IV-2006 K (2006) 1782 Vedr.: Statsstøtte/Danmark Støttesag nr. N 132/2006 Støtte til udvikling af rådgivningsværktøjer til sammenligning af produktionsresultater på

Læs mere

Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde

Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde Aarhus 24. august 2017 Anne Bergholt Sommer Partner T +45 72 27 33 61 ase@bechbruun.com Sagsnr. 038345-0081 cen/ase Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde 1. Indledning Norddjurs Kommune ønsker at få afklaret

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (2011)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (2011) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2011 K(2011) 9406 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (2011)

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 26.08.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0267/2013 af Giuseppe Messina, italiensk statsborger, om afvisning af at registrere brugte

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser L 225/16 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 12. 8. 98 RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Retningslinjer for gennemgang af statsstøtte til fiskeri og akvakultur (2008/C 84/06)

Retningslinjer for gennemgang af statsstøtte til fiskeri og akvakultur (2008/C 84/06) C 84/10 Retningslinjer for gennemgang af statsstøtte til fiskeri og akvakultur (2008/C 84/06) 1. RETSGRUNDLAG OG ANVENDELSESOMRÅDE 1.1. Disse retningslinjer gælder for hele fiskerisektoren og vedrører

Læs mere

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DA Denne uofficielle udgave af adfærdskodeks for medlemmer af Styrelsesrådet er alene til orientering. B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ADFÆRDSKODEKS FOR MEDLEMMER AF STYRELSESRÅDET (2002/C 123/06) (OFT C

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0410 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.6.2008 KOM(2008) 410 endelig Forslag til RÅDETS FORORD I G om afslutning af den fornyede "ny

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.2.2018 COM(2018) 55 final 2018/0021 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at give Den Italienske Republik tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning,

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 1999 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 1999 * UNITRON SCANDINAVIA OG 3-S DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 1999 * I sag C-275/98, angående en anmodning, som Klagenævnet for Udbud i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF)

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 30.5.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0587/2013 af Winnie Sophie Füchtbauer, tysk statsborger, om muligheden for at ændre og vælge

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (2011) (2012/C 8/03)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (2011) (2012/C 8/03) 11.1.2012 Den Europæiske Unions Tidende C 8/15 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (2011) (EØS-relevant tekst)

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2017 COM(2017) 543 final 2017/0233 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af gennemførelsesafgørelse 2012/232/EU om bemyndigelse af Rumænien

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget L 91 Bilag 1 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget L 91 Bilag 1 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 91 Bilag 1 Offentligt 1 UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi m.v. (Midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 2004 * angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 20.

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 2004 * angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 20. DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 2004 * I sag C-126/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 20. marts 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.9.2016 COM(2016) 598 final 2016/0277 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2007/441/EF om bemyndigelse af Den Italienske Republik

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 17. december 2012 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Katrin

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.01.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0458/2010 af Garbiș Vincențiu Kehaiyan, rumænsk statsborger, for foreningen til beskyttelse af

Læs mere

Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet om den bagudrettede virkning af EU-domstolens dom C-318/13

Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet om den bagudrettede virkning af EU-domstolens dom C-318/13 NOTAT Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet om den bagudrettede virkning af EU-domstolens dom C-318/13 Baggrund Ved dom af 3. september 2014 i sag C-118/13, X, EU: C: 2014: 2133 (herefter

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 736 final 2014/0352 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om bemyndigelse af Rumænien til at anvende foranstaltninger, der fraviger artikel

Læs mere

FACT Sheet Statsstøtteregler og støttemuligheder i Interreg Deutschland-Danmark

FACT Sheet Statsstøtteregler og støttemuligheder i Interreg Deutschland-Danmark FACT Sheet Statsstøtteregler og støttemuligheder i Interreg Deutschland-Danmark Herunder: støtte til private virksomheder Medlemslandene i den Europæiske Union vil gerne undgå statslige indgreb, der virker

Læs mere

Statsstøtte på affaldsområdet 8. april Advokat, partner Michael Honoré, Bech-Bruun

Statsstøtte på affaldsområdet 8. april Advokat, partner Michael Honoré, Bech-Bruun Statsstøtte på affaldsområdet 8. april 2014 Advokat, partner Michael Honoré, Bech-Bruun Agenda 09.30-09.35: Velkomst og introduktion til emnet 09.35-10.50: Generel introduktion til statsstøttereglerne

Læs mere

L 31 - Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Diverse EUtilpasninger).

L 31 - Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Diverse EUtilpasninger). Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0019 Dato: 23. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 31 - Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 35 Offentligt Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 12. oktober 2012 J.nr. 07-0207193 Notat til Folketingets Europaudvalg Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 12. juni 1997

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 12. juni 1997 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ELMER SAG C-261/96 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 12. juni 1997 1. I denne sag har Corte d'appello di Venezia, Italien, stillet

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 16.03.2004 C(2004)477fin. Statsstøtte N 342/2003 - Danmark Støtte til vindkraft lov af 17.12.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 16.03.2004 C(2004)477fin. Statsstøtte N 342/2003 - Danmark Støtte til vindkraft lov af 17.12. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.03.2004 C(2004)477fin Vedr.: Statsstøtte N 342/2003 - Danmark Støtte til vindkraft lov af 17.12.2002 Hr. udenrigsminister, Ved brev af 24. juli 2003, der indgik til

Læs mere

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene Kort resumé Offentligt EU-udbud af levering af automater for kaffe m.m. og ingredienser til automaterne med et underkriterium

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

DOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 *

DOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 * WELTHGROVE DOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 * I sag C-102/00, angående en anmodning, som Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen

Læs mere