erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter danske og internationale cases reg lab delrapport

Transkript

1 erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter danske og internationale cases reg lab delrapport 02

2 Forord Der er afsat betydelige midler til at understøtte udviklingen i landdistrikter og yderområder. Imidlertid er det et åbent spørgsmål om indsatsen rammer rigtigt. Mange af indsatserne bygger videre på en måske forældet opfattelse af, at erhvervsudvikling uden for storbyerne drejer sig om landbrug. Men der er et skifte på vej: landbrug var tidligere den dominerende aktivitet i de tyndt befolkede egne. Men landbruget er ikke længere primus motor: Det er åbenlyst, at der må være andre erhvervsudviklingsmuligheder for det åbne land, og dermed for områderne uden for de store befolkningscentre. Der mangler en fundamental viden om, hvilke initiativer der virker, og hvilke der ikke virker, erhvervsfremmende. Hvilke kilder til vækst er der i tyndtbefolkede egne og hvilke kilder til vækst er IKKE til stede? Hvad er god praksis: hvilke aktiviteter giver faktisk resultater? Hvilke rammebetingelser skal være til stede for at få erhvervsudviklingsprojekter i tyndt befolkede egne til at virke? Det er spørgsmålene bag REG LABs fokusanalyse om erhvervsudvikling der virker uden for de store byer. Projektet er finansieret af en kreds af aktører som alle har ambition om at styrke videngrundlaget: Region Nordjylland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Sjælland, Bornholms Regionskommune, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Indenrigs- og Socialministeriet, Ringkøbing-Skjern Kommune og Norddjurs Kommune. Herfra skal lyde en samlet tak til de folk der har bidraget i styregruppen, i regionale arbejdsseminarer, konference, i spørgeskemaundersøgelser og i interview i ind- og udland. Analyserne er udarbejdet af DAMVAD i 2009 og afrapporteret i tre rapporter. Delrapport 1 rummer afrapporteringen af den statistiske kortlægning og spørgeskemaundersøgelser med virksomheder og erhvervsfremmeaktører. Nærværende delrapport 2 er en samling af 14 cases fra Danmark, Sverige, Finland, Norge og England. Endelig er der udarbejdet et katalog med inspiration og læringspunkter konklusioner på tværs af delanalyserne. Case-rapporten rummer et spektrum af forskellige typer af cases: Fra bemærkelsesværdige enkeltvirksomheder til store regionale indsatser. Vi håber at de gode eksempler må tjene som inspiration. REG LAB, december 2009 Bjarne E. Jensen, Sekretariatschef

3 Indhold 1 INDLEDNING DANSKE CASES Læsø Kur og Helse Naturturisme I/S tværkommunalt løft af turismeindsatsen Gourmet Bornholm netværk der virker Åben innovation i jern- og metalindustrien i Lem-området Onsevig Klimapark alger og energi på Lolland Thisted naturen som omdrejningspunkt Økoladen den succesfulde iværksætter Geocenter Møns Klint en lokal succeshistorie Videbæk et attraktivt erhvervsområde Stevns i vækstgear fokus på lokal selvforståelse INTERNATIONALE CASES Fantastiske Sunne vækstcenter langt ude i skoven Innovation og korte kommandoveje i det maritime miljø i Møre Turismeudvikling der virker i det nordlige Finland Succesrigt samspil mellem forskning og erhvervsliv i Syd-England 71

4 1 Indledning Som en væsentlig del af fokusanalysen om erhvervsudvikling, der virker uden for de store byer, er der udvalgt 10 danske og fire udenlandske cases, der repræsenterer områder med succesfuld erhvervsudvikling på trods af vanskelige betingelser. Helt grundlæggende er der udvalgt cases, hvor der kan dokumenteres en interessant erhvervsudvikling på trods af de udfordringer, som analysens geografiske genstandsfelt som helhed står overfor. Mere konkret er de i alt 14 cases udvalgt med baggrund i følgende tre overordnede kriterier: Dokumenteret positiv effekt Det er vigtigt at være opmærksom på, at case-områderne skal kunne fremvise positive effekter af den indsats, der finder sted på erhvervsområdet. Positive effekter skal i den forstand forstås bredt og dækker fra meget konkrete resultater om øget omsætning og beskæftigelse i de involverede virksomheder til mere bløde effekter omkring øget samarbejde og etablering af et entreprenant miljø. Historien skal kunne fortælles Positive effekter er imidlertid ikke alt. Der skal også være en interessant historie bag effekterne. Det vil sige, at der eksempelvis skal være nyskabende elementer, i den måde man griber erhvervsudviklingen an på. Det kan også være, at man udnytter særligt interessante samarbejdsformer, eller at man er særlig god til at få de lokale virksomheder med på udviklingsplanerne. Casene skal have forskellig størrelse og fokusere på forskellige erhvervsmæssige områder Som det sidste væsentlige kriterium skal der udvælges både små lokale initiativer, større kommunale/regionale satsninger og store tværregionale satsninger. De 14 danske og internationale cases, der tilsammen udgør caserapporten er: Side 1

5 2 Danske cases 2.1 Læsø Kur og Helse På Læsø i Kattegat ud for Nordjyllands østkyst kan de noget med salt. Læsø Kur og Helse, indrettet i et arkitekttegnet kurcenter i den gamle kirke i Vesterø, er et eksempel på et spændende forretningskoncept, der udspringer af en lokal succeshistorie om egnsspecifikke fødevarer, nemlig Læsø Sydesalt. Hvad der startede som et offentligt beskæftigelsesprojekt på den lokale produktionsskole, er med tiden vokset til et stort og meget professionelt koncept centreret omkring saltudvinding. Hele processen fra idéfase til det færdige kur- og helsested er præget af evnen til at fortælle den gode sammenhængende historie og samtidig på rette tid knytte de rigtige kompetencer til projektet. Læsø Kur og Helse viser, at det for et lille ø-samfund er muligt at rejse ca. 35 millioner kr. til at opføre et behandlings- og kursted i international klasse. Hvad kan vi lære af Læsø Kur og Helse? - Innovation skal foregå på eksisterende styrkepositioner - Eksterne parter kan medvirke til at kvalificere projektet - Nedsæt en stabil følgegruppe med lokale ressourcepersoner, der kan følge projektet fra start til slut Side 2

6 Note: Den røde prik viser beliggenheden af Læsø Kur og Helse. Den røde cirkel omkranser Rønnerne, hvor Læsø Saltsyderi hører til. Vigtigste resultater Nye arbejdspladser og øget omsætning på Læsø både på kurstedet og afledt i relation til de ekstra overnatninger, forplejning mv. gæsterne på Læsø Kur og Helse genererer på øens overnatnings- og spisesteder. Et andet væsentligt resultat er, at Læsø Kur og Helse medvirker til at brande Læsø som turismedestination og som et område, hvor der foregår en masse interessante aktiviteter både på turisme-, sundheds- og det generelle erhvervsmæssige område. Læsø Kur og Helse er som mange andre virksomheder påvirket af den økonomiske krise, hvilket har resulteret i nedjusterede ambitioner i forhold til åbningstider og omsætning. Læringspunkter Innovation på eksisterende styrkepositioner Det helt centrale læringspunkt er, at nye virksomheder og nye forretningsideer med fordel kan bygges op omkring en (kendt) lokal styrkeposition, i dette tilfælde udvindingen af sydesalt og den historie der knytter sig til det. Fokus på særlige styrkepositioner er med til at sikre produktets troværdighed i længden, samtidig med at det vanskeliggør kopiering andre steder. I Læsøs tilfælde er styrkepositionen (salt) identificeret og velkendt, men i mange andre områder vil det være naturligt først at lede efter interessante styrkepositioner, der egner sig til branding og historiefortælling i kommerciel sammenhæng. I den forbindelse kan man med fordel grave sig ned i områdets historie og kultur, snakke med de gamle indfødte og opsøge historiske arkiver og museer for at blive klogere på, hvilke historier der gemmer sig i fortiden. Interessante pejlemærker i dette detektiv-arbejde er eksempelvis spændende historiske begivenheder, kendte personers tilknytning til stedet eller konkrete opskrifter på egnsretter. Side 3

7 Når styrkepositionerne er identificeret er næste skridt at få de rette kompetencer knyttet til det efterfølgende arbejde med at konkretisere, hvilke forretningsideer der kan opbygges ud fra styrkepositionerne, hvordan arbejdes skal finansieres, tidsplaner mv. Enhver ny idé skal testes i forhold til styrkepositionen. Har det her noget med salt at gøre? Konkrete erfaringer fra Læsø Salt og Læsø Kur er: Brug akademikere til at styre processen, søge projektmidler, udarbejde diverse afrapporteringer mv. Få tilknyttet lokale ildsjæle, kulturpersonligheder og kreative personer tidligt i processen. Gerne som en stabil følgegruppe, der mødes regelmæssigt. Få ansat en person på fuld tid, der kan drive processen frem, og som er god til at skaffe finansiering. Tænk stort, men realistisk! Når en styrkeposition har resulteret i den første succesfulde virksomhedsidé, er det meget vigtigt, at der tænkes nyt med udgangspunkt i styrkepositionen. Innovation på eksisterende styrkepositioner er, med et citat fra en central person omkring Læsø-casen, det, der sikrer forretningen i det lange løb -og dermed sikrer vækst og udvikling i lokalområdet. Det er derfor en vigtig læresætning, at der afsættes tid og ressourcer til at finde på nye ideer. I forbindelse med saltsydningen på Læsø havde det konkret vist sig, at der var et behov for at anvende den saltlage, der blev tilbage efter saltudvindingen i sydehytterne på Rønnerne. Flere besøgende havde spurgt, om de måtte tage nogle dunke med lage med hjem efter et besøg i saltsyderiet. Denne tilkendegivelse kombineret med ideen om at udnytte en gammel kirke som kursted fremhæves i dag som to meget centrale elementer i etableringen af Læsø Kur og Helse. Ideen med at indrette kurstedet i kirken har været en forudsætning for, at Realdania gik ind projektet og donerede 20 millioner kr. til etableringen af kurstedet. På Læsø kommer der hele tiden nye ideer på banen. Nogle ideer fjernes fra tegnebrættet, hvis de ikke lever op til salt-testen, mens andre udvikles til kommercielle ideer, der på sigt skal blive et nyt kapitel i salt-eventyret. Som det fremgår af figuren herunder, er udviklingen i beskæftigede inden for turismeerhvervet steget med hele 53 pct. på Læsø i perioden , hvor stigningen på landsplan til sammenligning er steget 25 pct. Dette indikerer, at der er høj aktivitet i turismeerhvervet på Læsø, og det er sandsynligt, at en del af forklaringen på den positive beskæftigelsesudvikling skal findes i aktiviteterne i centreret omkring Læsø Salt og Læsø Kur og Helse. Side 4

8 Figur 1 Udviklingen i beskæftigelsen inden for turisme Kilde: DAMVAD 2009 Eksterne parter kan medvirke til at kvalificere projektet Projektet blev større og mere internationalt orienteret som følge af involveringen fra eksterne parter. Realdania, som er den største bidragsyder til projektbyggeriet, krævede eksempelvis, at der i de indledende projektfaser skulle søges dokumentation og inspiration uden for Læsøs grænser. Desuden har Marselisborg Hospital i Århus haft en meget væsentlig rolle i forhold til at dokumentere, at behandlingen af psoriasis var god nok (lige så god som på Island og i Israel). Nedsæt en stabil følgegruppe med lokale ressourcepersoner, der kan følge projektet fra start til slut Særligt ved store projekter, der strækker sig over mange år, er det vigtig at have en stabil følgegruppe, som medvirker i alle projektets faser, og som derved får et indgående kendskab til projektet og de særlige udfordringer, der skal tages hånd om i projektperioden. Det er en fordel at sammensætte en gruppe med forskellige kompetencer (de kreative, de driftssikre, nogen med økonomiforståelse og nogen med kommerciel indsigt). Endelig er det vigtigt at sørge for, at følgegruppen bliver taget i hånden undervejs. Der bør være en facilitator, som sørger for det praktiske med at indkalde til møder, skrive referater mv. Side 5

9 Generel information Virksomheden Læsø Sydesalt er organiseret som et aktieselskab, Læsø Salt A/S, som er 100 pct. ejet af Læsø Fonden. Læsø Fonden har til formål at arbejde for at bevare Læsø som et bæredygtigt helårssamfund. Fondens aktiviteter tæller foruden Læsø Saltsyderi også Læsø Kur og Helse og Spegeriet. Læs mere om disse aktiviteter på og Formand for Læsø Fonden er Læsøs borgmester Olav Juul Gaarn-Larsen og bestyrelsesformand i Læsø Salt A/S er Bo Prangsgaard. Saltfoged Torsten B. Jakobsen står for den daglige ledelse af Læsø Fondens aktiviteter. Den samlede omkostning for etableringen af Læsø Kur og Helse var på ca. 35 millioner kr. 20 millioner fra Realdania 9,5 millioner fra EU's Regionalfond 3,3 millioner fra Indenrigsministeriet 1,75 millioner fra Læsø Kommune Den årlige omsætning på for hele saltkoncernen på Læsø, som indeholder både Læsø Kur og Helse og Læsø Salt er på ca. 20 millioner kr. Læs mere Læsø Kurs hjemmeside: Læsø Saltyderis hjemmeside: Læsø Kommune: Spegeriets hjemmeside: Side 6

10 2.2 Naturturisme I/S tværkommunalt løft af turismeindsatsen På Sydfyn arbejder man på tværs af kommunerne for at skabe vækst og udvikling inden for turismeområdet. Gennem målrettet arbejde med at forbedre turisterhvervets rammebetingelser er det lykkedes at vende en udvikling med et faldende antal turister og lukning og fraflytning af store virksomheder fra lokalområdet til en langt mere gunstig position. I dag står turismeaktørerne og kommunerne med langt mere positive tanker og tror på, at tidligere tiders negative udvikling kan vendes. Resultaterne af Naturturismens indsats er opnået gennem et langt sejt træk, og der er stadig er en masse udfordringer at tage fat på, men et af de betydningsfulde resultater er, at der er sket et holdningsskift blandt turismeaktører i Det Sydfynske Øhav. Det er blevet tydeligt for mange aktører, at samarbejde og fælles indsats er vejen frem for at løfte turismeindsatsen i området. Før etableringen af projektet var turismesamarbejdet mellem de mange kommuner og forskellige turismeaktører ikke særligt veludbygget, men Naturturisme har bl.a. gennem konkrete aktiviteter arbejdet for at forbedre det tværkommunale samarbejde mellem kommuner og turistforeninger. Hvad kan vi lære af Naturturisme I/S? - Turismeudvikling i samarbejde skaber fælles identitet - Er turismeproduktet i orden sker markedsføringsindsatsen næsten af sig selv Side 7

11 Note: Kortet viser Sydfyn og det Sydfynske Øhav. Projektet Naturturisme har gennem en længere periode arbejdet målrettet med at forbedre turismeerhvervets rammevilkår gennem synliggørelse af Naturværdier i Det Sydfynske Øhav og gennem udvikling af nye tilbud til turisterne (f.eks. vandrestier, naturlegepladser, overnatningspladser for havkajakker m.m.). Gennem konkrete projekter har Naturturisme bragt nye aktører sammen, der har bidraget til at skabe en fælles forståelse for, at der er behov for at udvikle turismeerhvervet gennem helhedstænkning, hvis der skal tiltrækkes nye turister. Naturturisme har vist, at en positiv turismeudviklingen kræver, at flere aktører og kommuner går sammen i et tættere samarbejde. At skabe samarbejde og nye relationer på tværs af kommuner, fagog erhvervsområder tager tid. Ved at tage udgangspunkt i konkrete udviklingsprojekter er det lykkedes Naturturisme at få etableret et samarbejde, hvor aktørerne i dag samarbejder i langt højere grad end tidligere. F.eks. vil de lokale turistforeningen for første gang udgive en fælles brochure, der skal markedsføre Det Sydfynske Øhav som én destination. Med projektet er der langsomt ved at være skabt fælles forståelse for, at de lokale udfordringer bedst løses gennem samarbejde på tværs af kommunegrænser og turistforeninger. Samtidig kan vi lære, at en helhedstænkning i forhold til områdets udbud er væsentlig i forhold til markedsføring og branding. Ved at satse målrettet på udviklingen af områdets naturværdier er det lykkedes at skabe en klar profil for Det Sydfynske Øhav, der i dag betyder, at nogle af de lokale projekter, som sættes i værk, understøtter områdets fokus på udvikling af nye tilbud i den sydfynske natur. Vigtigste resultater Naturturisme bl.a. bidraget til udviklingen af Øhavsstien, der er en vandrerute på 220 km rundt i Det Sydfynske Øhav, etablering af nye udflugtsmål i naturen på private arealer, bidraget i udviklingen af et vildhesteprojekt på Sydlangeland og udviklet området til en unik havkajakdestination. Udover at bidrage til konkret produktudvikling af nye oplevelser og aktiviteter i naturen har Naturturisme også fået etableret et fælles brand for hele Det Sydfynske Øhav, så det i dag fremstår som en samlet destination. Side 8

12 Turismeudvikling i samarbejde skaber fælles identitet Med Naturturisme I/S er der således skabt et tværkommunalt samarbejde mellem fire kommuner, som ud fra en fælles erkendelse af, at kommunerne står over for en række fælles udfordringer. Samtidig viser erfaringerne med Naturturisme I/S, at kommunerne har en række sammenfald i styrker og potentialer, som det har været naturligt at udnytte i forhold til at understøtte turismeudviklingen uden for de store byer. Er turismeproduktet i orden sker markedsføringsindsatsen næsten af sig selv I forhold til samarbejde og koordinering er markedsføringsindsatsen også blevet væsentlig forbedret, således at Det Sydfynske Øhav i dag fremstår mere som en samlet destination, hvor naturoplevelser og aktiv ferie er en central styrkeposition for at tiltrække nye turister og skabe attraktive oplevelser for lokalbefolkningen. Naturturisme I/S kun selv for en lille del af markedsføringen men arbejder for at udvikle og forbedre turismeproduktet, således at det bliver naturligt for de lokale og regionale turistselskaber at profilere og markedsføre Det Sydfynske Øhav som en samlet destination. For at etablere Naturturisme I/S har det været helt afgørende, at der har været tilgængelige Mål 2- midler. Selvom kommunerne havde en række åbenlyse fordele af at gå sammen om udviklingen af turismen i Det Sydfynske Øhav, er det vurderingen, at det ville have været utænkeligt, hvis projektet var blevet realiseret uden Mål 2-midler. Projektet er i dag udelukkende finansieret af de fire kommuner. Generel information Tre hovedopgaver for Naturturisme I/S 1. Udvikling af nye turismeoplevelser på vand (f.eks. havkajak, lystfiskeri) 2. Udvikling af nye turismeoplevelser på land (f.eks. vandreruter, ridning, naturlegepladser) 3. Markedsføring og profilering af Det Sydfynske Øhav ske gennem udvikling af nye interessante turismeprodukter Baggrund Det Sydfynske Øhav stod i slutningen af 1990 erne over for en række erhvervsmæssige udfordringer, hvor bl.a. værftet i Svendborg lukkede, Kelloggs flyttede produktionen væk havnen i Svendborg, og de toldfrie færgeruterne til Tyskland fra henholdsvis Faaborg og Sydlangeland stoppede. Samtidig oplevede flere af kommunerne i Det Sydfynske Øhav en lav eller negativ udvikling i befolkningstilvæksten og beskæftigelsen. For at styrke turismeudviklingen besluttede de dengang 9 kommuner at etablere en tværkommunal udviklingsorganisation, som skulle arbejde for at udvikle og styrke turisterhvervets udviklingsmuligheder i Det Sydfynske Øhav. I 2003 blev Naturturisme I/S således stiftet som en tværkommunal udviklingsorganisation. Projektet blev i perioden etableret som et Mål 2 projekt Naturturisme i Det Sydfynske Øhav, som havde et samlet budget på 16 mio. kr. Fra 2007 har kommunerne bevilget drifts- og udviklingsmidler frem til og med 2009 Side 9

13 Primære aktører, samarbejde og netværk Naturturisme I/S ejes i dag af de fire syd- og midtfynske kommuner - Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø. En del af succesen med Naturturisme I/S skyldes, at der har været en bred opbakning til projektet fra både lokale, regionale og nationale aktører. Dette afspejles bl.a. i sammensætningen af bestyrelsen, hvor der udover de lokale aktører er repræsentanter fra Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Konkret består bestyrelsen for Naturturisme I/S af 8 valgte politiske repræsentanter med 2 personer fra hver af de 4 kommuner. For at sikre den brede forankring er der endvidere tilknyttet 2 medlemmer til bestyrelsen fra turisterhvervet og 1 medlem fra henholdsvis turistforeninger, land- og skovbruget, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Bestyrelsen har desuden valgt at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal bidrage til at komme med input og rådgivning til bestyrelsen. Arbejdsgruppen har ligeledes en bred sammensætning og består af embedsmænd fra kommunerne, turistchefer, direktøren fra Syddansk Turisme, repræsentant fra Skov- og Naturstyrelsen, museumsledere og repræsentant for De Fynske Landboforeninger. For at drive udviklingen Naturisme I/S er der tilknyttet et sekretariat, som varetager og koordinerer arbejdet med at udvikle og understøtte rammer for udvikling af turismeerhvervet i Det Sydfynske Øhav. Statistik på centrale indikatorer Antal arbejdssteder Arbejdssteder 2007 Udviklingen Turisme 366 Vækst på 10 pct. Fremstilling 523 Fald på 7 pct. Antal beskæftigede Antal beskæftigede 2008 Udviklingen Turisme Vækst på 17 pct. Fremstilling Fald på 24 pct. Læs mere Naturturisme I/S hjemmeside: Visit sydfyn: Visit Faaborg-Midtfyn om øhavsstien: Visit langeland om natur: Visit Ærø: Side 10

14 2.3 Gourmet Bornholm netværk der virker Gourmet Bornholm er Danmarks mest vellykkede og forpligtende netværk for producenter af kvalitetsfødevarer. Virksomhederne i netværket er gået sammen om at profilere bornholmske kvalitetsfødevarer over for omverdenen. Netværket udmærker sig særligt ved, at medlemmerne har fastsat en række kriterier, som virksomhederne skal leve op til for at kunne være med i netværket. Eksempelvis skal virksomhederne have ambitioner om at skabe vækst og afsætte deres produkter uden for Bornholm. Der er særlig fokus på fælles branding, salgs- og markedsføringskampagner samt på produkt- og teknologiudvikling. Hvad kan vi lære af Gourmet Bornholm? - Opstil klare kriterier for deltagelse i netværk - Fokuser på fleksibilitet i produktionen - Ansæt en dedikeret person til at drive processen Side 11

15 Note: De røde prikker angiver, hvor netværkets fødevarevirksomheder er lokaliseret på Bornholm. Der er flere virksomheder lokaliseret ved nogle af prikkerne. Læringspunkter Opstil klare kriterier for deltagelse i netværket Det er væsentligt, at det allerede i etableringsfasen bliver klart, hvilke medlemmer netværket retter sig mod. En vis grad af enighed om, hvor man skal hen, vurderes som en nødvendighed for, at medlemmerne kan få noget ud af hinanden. I den forbindelse har man i Gourmet Bornholm fra starten haft fokus på, at netværket var for de virksomheder, der ønskede vækst og afsætning uden for Bornholm. Samtidig har der undervejs været en vilje til at sige fra over for producenter, der ikke levede op til de fastsatte kriterier. Det ene brodne kar rammer alle i netværket, men samtidig kan netværket medvirke til at forstærke det samlede brand, som kan være en fordel for alle, hvis troværdigheden og kvaliteten opretholdes. Det er samtidig en læresætning fra Gourmet Bornholm, at etableringen af et forpligtende netværk tager tid, og at det ikke sker uden sværdslag. Derfor er succesen afhængig af, at det afsættes de fornødne menneskelige og økonomiske ressourcer til at drive netværksprocessen frem. Fleksibiliteten ved at være lille Produkterne fra flere af netværkets medlemmer er kendetegnet ved at være nicheprodukter af høj kvalitet. Det er af flere aktører blevet fremhævet, at det er muligt at etablere en god forretning på at fokusere på de små produktioner, som de store spillere på markedet ikke har incitament til røre ved. Ved at være fleksibel i produktionen og ved hurtig levering og høj service og kvalitet er der et marked, som den mindre producent kan basere sin forretning på. I et marked med flere mindre producenter får netværket særligt en rolle som samlende punkt, hvor fælles synligheds- og brandingsaktiviteter kan igangsættes. Som det fremgår af tabellen herunder, er der et aktivt iværksættermiljø på fødevareområdet på Bornholm. Således er antallet af bornholmske fødevarevirksomheder i perioden steget med 6 pct. Dette er en pæn stigning, særligt når der sammenlignes med et fald i antal virksomheder inden for fødevareområdet på 8 pct. på landsplan. For mange af de nytilkomne virksomheder gælder, at de tilhører det virksomhedssegment, der skal satse på nicheproduktion og de fordele, som hurtig omstilling, fleksibilitet og korte beslutningsveje giver i et marked med mange store spillere på landsplan. Side 12

16 Figur 1 Udviklingen i antal virksomheder inden for fødevareområdet Kilde: DAMVAD 2009 Desuden er fødevareproduktion en erhvervsmæssig styrkeposition på Bornholm, hvilket blandt andet ses ved, at Bornholm har en specialiseringsgrad på 1,94 i forhold til landsgennemsnittet. Det betyder, at beskæftigelsesandelen inden for fødevareerhvervet på Bornholm er ca. dobbelt så høj som i landet som helhed. Fordi fleksibiliteten er et afgørende element i produktionen af særlige kvalitetsfødevarer udfordrer det samtidig forestillingen om, hvor tæt medlemmerne i Gourmet Bornholm skal samarbejde. Graden af formaliseret samarbejde og fordelene ved at gøre ting sammen skal balanceres i forhold til fleksibiliteten ved at være en lille fleksibel producent. Ansæt en dedikeret person til at drive processen Netværksdannelse og den løbende vedligeholdelse af netværket tager både tid og ressourcer. Derfor er det centralt, at der bliver knyttet mindst én person til netværket, som skal have fokus på mødeindkaldelse, referater, videnindhentning, dialog med potentielle nye medlemmer og en række andre forhold, som virksomhederne ikke har tid til at fokusere på i det daglige. Desuden skal personen have beføjelsen til at afvise virksomheder, der ikke lever op til kravene. Stort set alle i - og omkring Gourmet Bornholm Side 13

17 fremhæver ansættelsen af Georg Julin som fødevareambassadør tilbage i januar 2004 som en forudsætning for den efterfølgende succes, hvilket understreger det forhold, at der er behov for den rette person på et tidligt tidspunkt i netværkets tilblivelse. Generel information og baggrund Aktører, samarbejde og netværk Gourmet Bornholm tæller i alt 13 medlemmer: Den Bornholmske Sennepsfabrik Bornholms Andelsmejeri Bornholms A/S Bornholms Valsemølle BornPoultry Den Bornholmske Spritfabrik Johannes Dam & Søn Lehnsgaard Rapsolie Nordbornholms Røgeri Nyker Brød Svaneke Bryghus Svaneke Chokoladeri Svaneke Ismejeri. Foreningens medlemmer står således for produktion af en bred vifte af forskellige fødevareprodukter som eksempelvis øl, sodavand, snaps, mejeriprodukter, mel, kiks, rapsolie, sennep, bornholmerhaner, fiskekonserves, charcuterier og chokolade. Resultater og effekter - Det er lykkedes at etablere et netværk af fødevareproducenter, der vil mere end at afsætte på Bornholm. Netværket er organiseret med en bestyrelse, der mødes ca. en gang om måneden, mens der er møde for alle netværkets medlemmer ca. hvert kvartal. - Et synligt resultat af netværket er et fælles kvalitetsmærke og øget fokus på fælles markedsføring. - Ved at få medlemmerne til at samarbejde i stedet for at betragte hinanden som konkurrenter har man eksempelvis fået afsætningsaftaler med det tidligere ISO og INCO. Det betyder, at de lokale produkter nu sælges i butikker over hele lande. - Der diskuteres tiltag som et fælles selskab, der kan stå for løn, administration, markedsføring mv. Også fælles produktudvikling er på tale, men det er ikke på plads endnu. Læs mere Side 14

18 Gourmet Bornholm: Åben innovation i jern- og metalindustrien i Lemområdet I Lem-området i Vestjylland er man rigtig gode til samarbejde og udnytte gensidig tillid til at skabe økonomisk vækst gennem åben innovation. Inden for jern og metalbranchen er man som helhed presset af globaliseringen, men i Lem-området formår man at opretholde en række specialiserede arbejdspladser med høj værdiskabelse i nærområdet. Nøgleordene er åbenhed, tillid og tæt sammenhæng mellem produktion og udvikling. Hvad kan vi lære af jern- og metalindustrien i Lem-området? - Produktion og udvikling hænger sammen - Samarbejdskultur som grundlæggende forudsætning - Menneskelige ressourcer er omdrejningspunkt for positiv udvikling Note: Den røde cirkel viser Lem-områdets geografiske placering i Vestjylland. Vigtigste resultater Side 15

19 Lem-området er i dag stærkt specialiseret inden for jern og metal. I hele den gamle Ringkøbing Kommune, hvori Lem ligger, var der i privat ansatte. Heraf var de 4030 beskæftiget inden for fremstillingserhvervene (48 %), og hele 2842 (34 %) var beskæftiget inden for underbranchen jern og metal. Det er højest usædvanligt at komme til en kommune, hvor hver tredje privat ansatte er beskæftiget inden for samme område, og det gør Lem til et specielt område at besøge. Den høje beskæftigelse er på mange måder et resultat af en lang tradition og udvikling over mange år. Men at den har kunnet fastholdes hænger sammen med, at de er gode til at tjene penge. Værdiskabelsen pr. ansat inden for fremstilling er landets tredje højeste og er steget med 86 % i perioden Generel information og baggrund Lem er præget af en gammel smede-tradition. Centralt i byen ligger Smedenes hus, hvor man kan se smedevirksomhedernes stamtræ fra den første smedevirksomhed blev etableret i 1876 og frem til i dag, hvor der eksisterer et bredt forgrenet net af virksomheder, der på trods af deres produktmæssige forskelligheder alle er repræsentanter for den samme smedefaglige udvikling. Etableringen og udviklingen af Vestas har været central for udviklingen af fremstillingsindustrien i Lem, men Lem er ikke Vestas. Byens virksomheder har traditionelt været ejerledede og ofte af personer, der forud for deres nuværende position som virksomhedsledere har stået i lære eller været ansat i en af byens øvrige fremstillingsvirksomheder. Der foregår fortsat en vis cirkulation af medarbejdere mellem virksomhederne. Denne særlige udvikling har skabt en høj grad af kendskab og tillid mellem virksomhederne, der giver sig udtryk i en udpræget samarbejdskultur. Virksomhederne er således meget velorienterede om, hvilket produktionsudstyr og hvilke faglige kompetencer de øvrige virksomheder besidder og kan på den baggrund hjælpe hinanden. Det er almindelig praksis, at virksomhederne samarbejder om løsning af produktionstekniske problemstillinger, og at udvikling sker gennem inddragelse af kompetencer fra andre virksomheder. Samarbejdet fungerer fuldstændig uformelt og er helt igennem baseret på tillid og internt kendskab. Der eksisterer ganske vist et formelt netværk for virksomhedslederne, men dette benyttes primært til afklaring og afstemning af fælles anliggende snarere end til etablering af nye kontakter og aftaler om samarbejde. En central vækstkilde i Lem er således en samarbejdskultur baseret på tillid mellem virksomhederne. Der er tale om klyngeudvikling skabt nedefra og uden indblanding udefra. Dette forhold gør Lem-casen både interessant og udfordrende. På den ene side står vi med et område, der tydeligt demonstrerer, at man fortsat kan tjene penge inden for jern og metal, og som på trods af globaliseringen fortsat formår at holde fast i et stort antal arbejdspladser inden for et erhverv i generel tilbagegang. Det er jo opmuntrende. Men på den anden side så ved vi ikke, om vi kan overføre erfaringerne herfra til andre steder. For udviklingen har netop ikke været udtryk for en bestemt strategi eller en særlig succesfuld indsats. Den er opstået af sig Side 16

20 selv, og det er en gennemgående pointe i området, at virksomhederne altid har klaret sig selv og ønsker at vedblive med det. Den produktionsmæssige udvikling drives i dag overvejede af to kilder. Dels store virksomheder, der skal have løst specifikke problemer og har brug for fagligt dygtige underleverandører. Og dels nyetablerede handelsselskaber, der har flair for markedsmuligheder og har brug for producenter. Det er i den forbindelse markant, at etablering af nye virksomheder inden for fremstillingsindustrien i dag er så kapitalkrævende (typisk op imod 10 mio. kr. i etableringsomkostninger), at det stort set ikke længere finder sted. Dette bekræftes af analysen af iværksætterrater i delanalyse 1, der viste, at Ringkøbing scorer lavt. De nyetableringer, der trods alt finder sted inden for jern- og metalindustrien, har typisk form af handelsselskaber, der fungerer som mellemmænd mellem kunder og producenter. Læringspunkter Produktion og udvikling hænger sammen Fremstillingsindustrien i Lem er helt igennem præget af meget høj faglighed som forudsætning for den fortsatte løsning af produktionsmæssige udfordringer og konkurrencedygtige produkter. En af de primære trusler for fremstillingsindustrien i Lem vurderes derfor også at være, at de større virksomheder flytter deres produktion til udlandet, hvorved grundlaget for den høje faglighed udtyndes. Det er således en central pointe, at den høje indtjening skyldes høj faglighed, der netop opstår i det meget tætte samspil mellem produktion og udvikling. Der hersker en høj grad af skepsis over for en udvikling, hvor vi i Danmark skal leve af innovation og udvikling mens produktionen finder sted i lande med lavere lønninger, fordi produktion og udvikling ses som sammenhængende. I den forbindelse er et område som Lem truet af globaliseringen, fordi den ikke alene risikerer at fjerne arbejdspladser fra området, men dermed også risikerer at fjerne grundlaget for den gode indtjening i området. Erhvervsrådet har fokus på at identificere, understøtte og formalisere innovationsformer, der er tilpasset områdets karakteristika: Høj faglighed og udpræget samarbejdskultur. Der tænkes derfor i udvikling af projekter baseret på åben innovation som en innovationsform, der vil være særlig velegnet i området. Områdets gamle traditioner og veletablerede kultur sættes således ind i en helt ny kontekst og søges anvendt som befordrende for innovation og fortsat udvikling. Samarbejdskultur som grundlæggende forudsætning Samarbejdskulturen i området er unik og gennemsyrer relationerne mellem virksomhederne. Derfor opleves det som en trussel mod et fortsat velfungerende erhvervsmiljø, at ejer-lederne erstattes af udefrakommende direktører, der ikke som udgangspunkt har det tætte kendskab og den store tillid til de øvrige virksomhedsejere og medarbejdere. Hvor virksomhedslederne for få år siden nærmest kunne arrangere rundvisningerne for egne kunder på andres virksomheder, så er åbenheden i dag mindre. Omvendt er det som nytilkommen direktør meget svært at undslå sig samarbejdet, hvorved der til stadighed vil opbygges tillid, der igen er befordrende for åbenhed. Samlet set er der derfor fortsat grund til optimisme ift. fastholdelse af samarbejdskulturen. Side 17

21 Det lokale erhvervsråd har et eksplicit fokus på de områder, hvor virksomhederne har svært ved at optræde kollektivt og søger at understøtte den gode kollektive adfærd. Kompetencer og menneskelige ressourcer Når Lem-casen er et eksempel på en succesfuld udvikling inden for traditionel fremstilling, skyldes det i høj grad, at der i området er en medarbejderkompetence, som kan løfte opgaven. Det er et centralt læringspunkt, at der skal etableres velfungerende strukturer, der kan sikre en fortsat tiltrækning af de rette kompetencer til området. Her spiller det offentlige en væsentlig rolle først og fremmest som udbyder af generel offentlig service. Forudsætning for, at familier vil bosætte sig i området er velfungerende daginstitutioner, skoler, kollektiv trafik, tilgang til sygehuse, ældrepleje, attraktivt kulturliv mv. Virksomhedernes ønsker til det offentlige er derfor at støtte op om rekrutteringen af nye medarbejdere ved at hjælpe deres familier med at blive tilpas og i øvrigt udvikle den generelle offentlige service til et niveau, der ikke i sig selv virker afskrækkende på børnefamilier. Virksomhederne er meget opmærksomme på skillelinjen mellem deres eget virke og det offentliges rolle: virksomhederne skal nok tage sig af at drive deres virksomheder og herunder eksempelvis også selv rekruttere deres arbejdskraft. Men det offentlige skal sørge for, at medarbejderne har let ved at falde til og bliver fastholdt i området. Læren fra Lem synes derfor at være, at tillid og samarbejde er en produktionsfaktor af betydning, som andre områder med fordel kunne søge at udforske og opdyrke i højere grad, end tilfældet er i dag. Læs mere Lem beslagfabrik: Lokalområdet 6940 Lem og Højmark: Smedenes Hus: Side 18

22 2.5 Onsevig Klimapark alger og energi på Lolland Onsevig Klimapark, beliggende på Nøjsomheds Odde på det nordvestlige Lolland, er et eksempel på, hvordan et område, der er præget af både demografiske og økonomiske udfordringer, har formået at opbygge en række perspektivrige tiltag på miljø- og energiområdet. Tiltag, der involverer universiteter, store virksomheder og som er koblet sammen med store regionale, nationale og internationale satsninger. Forskning i, hvordan man bedst muligt udnytter alger til en række kommercielle produkter samt oprettelsen af store algebassiner bag digerne i Onsevig er med til at understrege, at man på Lolland har en særlig styrkeposition på energi- og miljøområdet. Hvad kan vi lære af Onsevig Klimapark og energisatsningen på Lolland? - Satsninger i krydsfelter mellem erhvervsområder åbner for nye muligheder - Der er stort potentiale i rundvisning og erhvervsturisme i tilknytning til en etableret styrkeposition - Sammenhængende satsninger skal bygge på regionale/lokale styrkepositioner Note: Den røde prik viser den geografiske placering af Onsevig Klimapark. Side 19

23 Vigtigste resultater Der er blevet tiltrukket konkrete virksomheder som konsekvens af satsningen på energi og miljø på Lolland, eksempelvis Dansk Solenergi og BSG Nakskov Biogas. Desuden åbnede Vestas en vingefabrik i Nakskov tilbage i 1999, som har været med til at skabe opmærksom hed om energisatsningen i området. I april 2009 blev der afholdt en international algekonference i forbindelse med åbningen af Onsevig Klimapark. På konferencen deltog i alt 79 forskere fra bl.a. USA, Kina, Tyskland, Spanien, Japan, Israel og Danmark. Deltagernes forslag til konkrete algeprojekter er efterfølgende konkretiseret og afrapporteret og bliver anvendt som grundlag for de satsninger, der igangsættes på algeområdet. En af konklusionerne fra konferencen var, at Lolland har potentialet som internationalt testcenter for udvikling af alger til energi. Der er konkret nedsat en række arbejdsgrupper, der har til opgave at oprette et sekretariat for algeforskning og -demonstration på Lolland. Læringspunkter Satsninger i krydsfelter åbner for nye muligheder Det er kendetegnende for aktiviteten på miljø- og energiområdet på Lolland, at den har resulteret i en række projekter og aktiviteter i krydsfeltet mellem eksisterende indsatsområder. Eksempelvis mellem forskning og lokal erhvervspolitik, mellem uddannelse og miljøteknologi, mellem miljø og turisme og mellem erhvervsudvikling og natur. Flere satsninger er iværksat som offentlige-privatepartnerskaber (OPP). Eksempelvis planlægges et grønt energicluster i tilknytning til Femern- Forbindelsen, hvor den grønne overskudsenergi, som produceres på Lolland, kan udgøre en unik ramme for CO2 neutral industriel udvikling. Ideen er at forene industriens behov for energi med samfundets krav om bæredygtighed. Desuden er der planer om at etablere et andengenerationsanlæg inden for biogasproduktion. (samarbejde mellem BSG, Dong-Ibus og kommunens fællesforsyning). Side 20

24 Satsninger kan også opstå i geografiske krydsfelter, hvor eksempelvis initiativer tænkes ind i en større regional, national eller international sammenhæng. På Lolland er der flere eksempler på, at man netop kobler de lokale initiativer sammen med større satsninger. Eksempelvis er Brintsamfundet Vestenskov en del af energistyrelsens nationale satsning om at udvikle og produktmodne dansk brintteknologi, komponenter og brændselscellesystemer. Rundvisning og erhvervsturisme i tilknytning til en etableret styrkeposition Den internationale bevågenhed der er på klima- og energisatsningen på Lolland giver en unik mulighed for at satse endnu mere på erhvervsturisme og aktiviteter, der går på at fremvise de eksisterende anlæg og initiativer til delegationer fra andre regioner, lande og verdensdele. Hver uge har Lolland mellem 20 og 100 deltagere på de såkaldte Lolland Energy Tours, hvor en klima-guide fremviser særlig interessante klima-og energitiltag. Der er altså allerede i dag stor interesse for arbejdet med miljø og klima på Lolland, men det kan med fordel sættes mere i system og involvere flere parter, så det eksempelvis sikres, at udenlandske delegationer på rundtur samtidig bliver introduceret til øvrige interessante tiltag i nærheden, som muligvis også kunne have interesse. Det vil eksempelvis være oplagt at knytte Region Sjælland og Udenrigsministeriet endnu tættere på den del, der beskæftiger sig med internationale relationer. Eksemplerne på energi-attraktioner på Lolland er mange: Nakskov Industri- og Miljø Park (NIMP). Et nyt og moderne erhvervsområde etableret i et gammelt værftområde, der har officiel status af park, med kunstig søer og højtaleanlæg/belysning til folkekoncerter mm. Her er grøn energi, bæredygtige teknologier, spildevandsrensning, genbrug og CO 2 -neutral fjernvarme. Blandt andet rummer NIMP en af Nordeuropas mest moderne og avancerede genbrugsstationer. Onsevig Klimapark. Alger, vind og bølger er hovedtemaet for denne attraktion. I Onsevig forskes rensning af drænvand fra landbruget med dyrkning af alger. Desuden ligger verdens første havmøllepark og et demonstrationsanlæg til udnyttelse af bølgeenergi i Onsevig. Vestenskov Brintlandsby. I landsbyen får de besøgende et indblik i, hvordan vindmøllers overskudsproduktion af energi kan gemmes som brint og senere bruges til produktion af varme og strøm. Saunsø Test Vindmøllerne (Danmarks største vindmøller på land) Byg videre på regionale/lokale styrkepositioner Energi- og miljøområdet har i mange år været en særlig styrkeposition på Lolland-Falster. Det startede helt tilbage i 1980 erne. Da Dronning Margrethe den 1. oktober 1984 åbnede for den danske naturgas, var der ikke nedlagt distributionsrør på Lolland-Falster. Dette betød allerede tidligt en orientering mod alternative energikilder, hvilket i dag har vist sig at have givet området en konkurrence- og vidensmæssig fordel. Side 21

25 I dag er disse historiske forhold kombineret med politisk vilje og handlekraft hos alle involverede aktører. Eksempelvis har Lolland Kommune udarbejdet en strategi for indsatsen på klima- og energiområdet, som blev godkendt i kommunalbestyrelsen i foråret Visionen i strategien er: Lolland Kommune vil skabe energi og vækst med udgangspunkt i Lollands naturlige ressourcer Yderligere fremgår det af strategien, at kommunen ønsker at påtage sig en aktiv rolle i forhold til at drive udviklingen på energi- og miljøområdet. Kommunen ønsker således at være rammeskaber, når det handler om ydelser vedrørende: Egnede erhvervsarealer og tilhørende erhvervsstruktur God og sikker teknisk forsyning Korrekt og hurtig myndighedsbehandling Skabe og videreudvikle kontakter mellem erhvervsliv, forskere og uddannelsesinstitutioner Videreformidling af viden og know-how Synlighed og interessevaretagelse Opsøgende og initierende i forhold til nye udviklingsaktiviteter Den lokale styrkeposition viser sig også ved, at der er meget vind i området og dermed gode forhold for vindmølleparker. Området producerer rent faktisk så meget vindmølleenergi, at der eksporteres grøn energi til andre områder. På Lolland har man været gode til at sprede indsatsen inden for styrkepositionen miljø og energi. Der satses på en gang på vindenergi, alger, brint, bølgeenergi, testanlæg, turisme mv. Da mange af indsatserne er på forsøgsstadiet, fremstår spredning i indsatsen som en fornuftig strategi, da usikkerheden om, hvilke teknologier, der rent faktisk vil slå igennem i fremtiden, er betydelig. Generel information Dyrkning af alger Helt overordnet er formålet at dyrke alger, der kan udnyttes til biomasse, som kan benyttes til en række industrielle formål, som eksempelvis produktion af miljørigtig energi, foder, pleje- og skønhedsprodukter. Side 22

26 Alger har stort potentiale som biobrændstof, fordi de vokser hurtigt meget hurtigere end planter som eksempelvis sojabønner, palmer og majs, der i øjeblikket bliver brugt til produktion af biobrændstof. Desuden har alger et meget højere udbytte af olie pr. hektar. Ligesom det er en stor fordel, at offshore alger ikke optager værdifuld landbrugsjord, hvilket er problemet med traditionelle biobrændsler, som bruger arealer, hvor der ellers kan dyrkes fødevarer. Allerede i dag gøres der en indsats for etablering af metoder til dyrkning af større mængder af alger og udvikling af CO2-neutral biobrændstof. Hidtil har denne indsats fokuseret på dyrkning af alger i kæmpemæssige lavvandede bassiner udgravet i ørkener eller i omfattende rørsystemer, også kaldet bioreaktorer. Mens både bassiner og bioreaktorer er effektive måder at dyrke alger på, er de hverken rentable eller tilstrækkelige til at imødekomme den globale efterspørgsel. Lolland har gennem flere år markeret sig internationalt med målrettet satsning på alternativ og vedvarende energi i fuldskala testanlæg. Og med den store installation af offshore vindmøller er Lolland ideel til forskning i dyrkede alger, fordi vindmølleparkerne ved Lollands kyst besidder den nødvendige infrastruktur samt tilførsel af vedvarende energi til produktionen. Algedyrkningen skal i første omgang foregå i Onsevig Klimapark, men der arbejdes på senere at udvide produktionen til også at omfatte rensningsanlæggene i Søllested og Nakskov Industri- og Miljøpark samt gylleanlæg hos lokale landmænd. Læs mere Lolland Kommunes hjemmeside om Onsevig Klimapark: BASS s hjemmeside om Onsevig Klimapark: BASS hjemmeside om Lolland Community Testing Facilities: Lolland Community Testing Facilities hjemmeside: Nakskov Industri- og Miljøpark: Side 23

27 Side 24

28 Thisted naturen som omdrejningspunkt I Thisted har man gjort naturen til omdrejningspunktet for udviklingen eller rettere, man har opdaget, hvor meget der allerede har naturen som omdrejningspunkt og søger nu at udnytte det systematisk i erhvervsudviklingen. Man har således sat sig for at blive Danmarks førende klimakommune, vil udvikle helårsturisme med naturen i centrum, tiltrække arbejdskraft på windsurfingmuligheder, udvikle en ny gymnasial studieretning om Samfund og Miljø og meget mere. Billedligt talt kan man sige at der er energi i området og masser af know-how og ekspertise. Dette koblet med den helt særlige natur og navnlig særligt gode forhold for windsurfing i bunden af Jammerbugten samt etableringen af nationalparken Thy udgør til sammen den styrkeposition, som Thisted nu markedsfører sig på. Ambitionen er at skabe et stærkt brand, der kan understøtte udviklingen i kommunen. Ikke blot erhvervsmæssigt, men set som en bredere satsning der skal bidrage til at svare på de udfordringer, området helt generelt er stillet over for. Hvad kan vi lære af energi og klimaindsatsen i Thisted? - Stedet som styrke arbejd bevidst på at forstå området og dets styrker i bred forstand - Der skal satses bredt involver alle aktørgrupper og alle relevante teknologier - Grib chancen få øje på og lær af de positive udviklinger og succeshistorier Side 25

29 Note: Den røde cirkel viser Thisted Kommunes placering i Nordvestjylland. Læringspunkter Det mentale centrum for en international trend Thisted lancerer sig som CO2-neutral kommune og har netop vedtaget en energipolitik, der skal gøre Thisted til Europas førende klimakommune. Politikken omfatter alt det kommunen kan have indflydelse på. Kommunens bygninger skal halvere deres CO2belastning ift. 2006, og nye bygninger skal være energineutrale. Den kollektive trafik skal så vidt muligt baseres på vedvarende energiformer inden for fem år. Landbruget og de private husholdninger søges også inddraget. Derudover oprettes en kommunal vindmøllefond, hvorfra det årlige overskud skal geninvesteres i vedvarende energi. Den samlede klimasatsning rummer i alt 18 forskellige initiativer, der når hele vejen rundt om kommunens energiforbrug og muligheder. Men allerede inden man gik i gang med dette arbejde var kommunen med dens i alt 226 opstillede vindmøller mere end selvforsynende med energi ligesom mere end 80 % af kommunens varmebehov dækkes af vedvarende energi anlæg. Det var tildelingen af en international sol-energi pris i 2006, der fik kommunen til at kigge indad og blev klar over, hvor meget man havde at bygge på. Thisted er ikke et yderområde, når man ser på placeringen inden for styrkepositionen miljø og energi. Man ved godt, at man aldrig bliver centrum for fremstilling af vindmøller el.lign., men her er alle teknologier samlet inden for et begrænset område, fordi energien findes her: Vinden blæser, bølgerne er helt rigtige til at udnytte energien i dem, der er biomasse til biogasanlæg, halm til decentrale fjernvarmeværker, termisk energi i jorden. Det betyder, at man har betydelig know-how i virksomhederne, og inden for vind- og bølgeenergi har man en særposition som testfacilitet. Intet andet sted i Danmark har man så gode forudsætninger for at etablere en bred langsigtet satsning på fremtidens energiteknologier som her, og et meget smidigt samarbejde mellem borgere og kommune har gjort det nemt at søge mulighederne udnyttet. Sådan er det energimæssige centrum hen ad vejen flyttet tættere på Thisted, og nu begynder man systematisk at markedsføre sig på det. Side 26