Kvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2014 for Engskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014

2 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i Kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport i en styringsmæssig kontekst... 5 Særligt for specialskolerne... 6 Faglighed... 7 Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket... 7 Ungdomsuddannelse Indledning Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Chancelighed Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Trivsel Indledning Elevfravær Mobning Tryghed Uro i timerne Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Tillid og attraktivitet Indledning Elevtilfredshed Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Attraktiv arbejdsplads Indledning Sygefravær Medarbejdertrivsel Styr på Økonomien Budgetoverholdelse

3 Nøgletal Skolens samlede faglige vurdering

4 Indledning Kvalitetsrapport 2014 for Engskolen giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. I indledningen er det beskrevet, hvordan rapporten er struktureret, så læseren kan navigere i rapportens indhold. De ændringer, der er sket i forhold til tidligere kvalitetsrapporter, er ligeledes beskrevet. Den styringsmæssige kontekst, som skolens kvalitetsrapport indgår i, bliver afslutningsvist præsenteret. De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten I 2013 godkendte Børne- og Ungdomsforvaltningen pejlemærker for den københavnske folkeskole efter en høringsrunde med stor tilfredshed med de fem nye pejlemærker. I februar 2014 godkendte Børne- og Ungdomsudvalget en justering af ét af pejlemærkerne, så det bedre afspejler ønsket om det ligeværdige samarbejde mellem forældre og skole samt fokus på forældrenes ressourcer. De samlede pejlemærker er udarbejdet med henblik på, at skoleledere og medarbejdere oplever, at der er en tydelig, politisk vedtaget retning i København, og at alle arbejder hen mod fælles mål. Pejlemærkerne er i høj grad i sammenfaldende med de tre nye nationale mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Pejlemærkerne giver en københavnsk vinkel på målene og er derfor fortsat anvendt til at strukturere den del af kvalitetsrapporten, som handler om oplevet og faglig kvalitet. Med folkeskolereformen er der samtidig kommet nye nationale krav til kvalitetsrapporten. De betyder bl.a., at der er krav om færre data i rapporten, og den er derfor blevet forenklet yderligere i forhold til tidligere år. Der er samtidig nogle af de nye data, der endnu ikke er klar i Det gælder fx resultater fra den kommende obligatoriske trivselsmåling i hele landet, hvor der i efteråret 2014 først gennemføres et pilotforsøg. Datamæssigt er 2014 derfor et overgangsår. Indholdet i Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapporten er som nævnt struktureret efter pejlemærkerne i sammenhæng med firefeltsmodellen (som er gældende for alle forvaltninger i Københavns Kommune). Firefeltsmodellen er grundlaget for den ledelsesmæssige dialog i Børne- og Ungdomsforvaltningen og er vist nedenfor: 3

5 Oplevet kvalitet Faglig kvalitet Styr på Økonomien Attraktiv Arbejdsplads Pejlemærkerne giver en uddybet forståelse af, hvad der menes med Oplevet henholdsvis Faglig Kvalitet. De fem pejlemærker er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. 4

6 Kvalitetsrapporten indeholder derudover to afsnit med overskrifterne Styr på Økonomien og Attraktiv Arbejdsplads (de sidste felter i firefeltsmodellen). Derudover suppleres rapporten med et afsnit med nøgletal. Sidst i rapporten findes Skolens samlede faglige vurdering, som udarbejdes af skolebestyrelsen i samarbejde med skolens ledelse. Det betyder, at indholdet i skolens kvalitetsrapport 2014 har følgende opbygning og overskrifter: 1. Faglighed 2. Ungdomsuddannelse 3. Chancelighed 4. Trivsel 5. Tillid & Attraktivitet 6. Attraktiv arbejdsplads 7. Styr på Økonomien 8. Nøgletal 9. Skolens samlede faglige vurdering Under hvert af disse afsnit præsenteres centrale data på området. Det er vigtigt at pointere, at ikke alle felter af et pejlemærke er dækket ind med data. Dette skyldes to forhold; (1) dels at forvaltningen ikke er i besiddelse af data på samtlige områder og ikke ønsker at skabe et større bureaukrati omkring dataindsamling, og (2) dels at forvaltningen ønsker at gøre kvalitetsrapporten mere overskuelig og lægge vægt på formidlingen af skolens resultater. Som en del af ambitionen om at lette formidlingen præsenteres data så simpelt som muligt, og de metodiske og tekniske aspekter forklares i selve rapporten. Skolens kvalitetsrapport i en styringsmæssig kontekst Skolens kvalitetsrapport er et styringsværktøj, der indgår i det samlede kvalitetsstyringssystem i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Kvalitetsrapporten giver således skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. - et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk via kvantitative data og skolens egen kvalitative beskrivelse. Efterfølgende benyttes kvalitetsrapporten i den ledelsesmæssige dialog mellem områdechef og skoleleder, som i sidste ende munder ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen aftaler områdechef og skolens ledelse, hvordan der det næste år skal arbejdes på, at skolen i endnu højere grad end tidligere bidrager til, at det samlede skolevæsen kan nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen giver områdechef og skolechef input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. Den tillidsbaserede dialogmodel i Børne- og Ungdomsforvaltningen, som praktiseres gennem ledelseskæden fra det politiske udvalg til direktion over områdeledelser og til den enkelte skole, bliver på denne måde understøttet af et datamateriale, der er medvirkende til at kvalificere de ledelsesmæssige drøftelser. Hermed understøttes en løbende vurdering af, om skolen får sat de aftalte indsatser i værk, og om det er muligt at se en effekt af indsatserne. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven 5

7 ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Det drøftes i dialogen mellem områdechef og skolens ledelse, om der er behov for at udarbejde en handlingsplan for skolen. Særligt for specialskolerne En lang række af de data, der benyttes til at dokumentere kvaliteten på almenområdet giver ikke mening at anvende på specialområdet. Denne problemstilling søges imødekommet af to forskellige tilgange. 1. Skolerne beskriver kvalitativt, hvordan de arbejder på at nærme sig de politisk besluttede pejlemærker. Disse beskrivelser fremgår af denne kvalitetsrapport. 2. Der arbejdes videre på et udviklingsprojekt, der, med udgangspunkt i specialskolernes individuelle karakteristika, forsøger at skabe kvantitative indikatorer for specialskolerne. Dette har bl.a. resulteret i særlige udgaver af elevtrivselsmålingen Københavnerbarometeret i Da udviklingsprojektet endnu ikke er i mål, og der bl.a. mangler data for elevernes faglige progression, vil de ovennævnte kvalitative beskrivelser være medvirkende til at dække pejlemærkerne. 6

8 Faglighed Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Langt overvejende gennemgår Engskolens elever en progressiv faglig udvikling i deres skoleforløb. Enkelte elever kan dog i perioder stå stille, eller ligefrem gå tilbage i udvikling, på grund af deres handicap eller fx i forbindelse med problemer i hjemmet. I skoleårene arbejder vi med visionen om at blive en Læringsmålstyret skole med et stærkt fagligt samarbejde omkring udvikling af synlige læreprocesser; klasseledelse, elevforudsætninger, læringsmål, tegn og evaluering. Vi har valgt dette indsatsområde, fordi vi ønsker, at: At eleverne på Engskolen opnår øget læring og øget motivation for læring. At Engskolen er en skole, hvor undervisningen er bygget op omkring læringsmål. At Engskolen er en skole hvor lærerne har et stærkt samarbejde i teamet og med skolens vejledere om elevernes læring, herunder metoder til feedback og feedforward. Vores indsatsarbejde er opdelt i flere faser. I fase 1 valgte vi at skemalægge samtlige lærere på Engskolen, således at de i vores morgenbånd fra hver morgen er sammen med deres kontaktelever. I fase 2 er vi nu i gang med at udvikle struktur og indhold på morgenbåndet, således at der på alle hold arbejdes med synlig læring, individuelle læringsmål og trivsel for eleverne i dette tidsrum. I fase 3 og 4 kommer vi til at fokusere på skole-hjemsamarbejdet og forældreinddragelse og på, hvorledes vores elevplaner og årsudtalelser fremover skal afspejle vores nye pædagogiske praksis. Vi vil igennem de kommende år udvikle en fælles metode og tilgang til arbejdet med læringsmål for hele skolen, således at dette bliver et af kendetegnene ved Engskolen i fremtiden. Vi følger i vores daglige arbejde op på elevernes faglige udvikling ved hjælp af: Faglige tests og prøver Elevplaner og årsudtalelser Løbende evalueringer i morgenbånd Elevsamtaler Skole-hjemsamtaler To årlige teamsamtaler med ledelsen At have udarbejdet Engskolens egne læseplaner for de fleste fag Undervisning og rådgivning fra underviserne i dansk som andetsprog Undervisning og rådgivning af personalet fra skolens to læsevejledere og en matematikvejleder. Rådgivning fra kommunens kompetencecentre i forhold til elever med specifikke vanskeligheder. Udvikling af eget undervisningsmateriale, målrettet de enkelte elever At inddrage/rådgive hjemmet. At benytte rådgivning fra skolens psykolog, talepædagog og sundhedsplejerske Samarbejde med sagsbehandlere Årlig revisitation, hvor kontaktlærer, psykolog, talepædagog og skoleleder deltager og hvor elevens udvikling drøftes 7

9 Personlige og sociale kompetencer Også her gælder at Engskolens elever langt overvejende gennemgår en progressiv udvikling i deres skoleforløb, men at enkelte elever i perioder dog kan stå stille, eller ligefrem gå tilbage i udvikling, på grund af deres handicap eller i forbindelse med problemer i hjemmet. Vi arbejder tæt sammen med det selvejende fritidshjem, der er tilknyttet skolen. Dette skoleår lægger hver af fritidshjemmets 9 pædagoger 6-10 af deres arbejdstimer på skolen. Der laves fælles mål på det sociale område og der afholdes fælles forældresamtaler omkring fælles børn Skolen har en skolepædagog ansat, som arbejder på tværs af huset og via sin faglighed bl.a. er med til at løfte vores indsats omkring udvikling af elevernes personlige og sociale kompetencer Engskolen har også skoleåret 14/15 Sunde elever som indsatsområde. Vi arbejder fortløbende målrettet med ernæring og bevægelse. I dette skoleår har vi i samarbejde med Ungdomsskolen lavet et projekt, hvor alle klasser en gang ugentligt undervises i yoga. Yogaundervisningen afprøvede vi sidste år i vores 10. klasse og oplevede, at denne træning gav ro, større velvære og øget fokus hos den enkelte elev. Vi håber, at det samme vil gøre sig gældende for de øvrige elever i år. I dette skoleår har vi også i samarbejde med vores område og Børnecenter København etableret en ordning, hvor der en dag ugentligt kommer en fysioterapeut og træner med vores elever. Dette samarbejde er sat i stand for at undersøge, hvor stort behovet for fys/ergoterapi reelt er i vores elevgruppe, der ikke tidligere, på lige fod med andre specialskoler, per automatik er blevet tildelt denne hjælp. Allerede nu, giver forældrene til de børn, der tidligere hver uge skulle følges ud til fys/ergotræning på Børnecenter København udtryk for, at fys/ergoterapeutisk træning som en del af skoletilbuddet, ville være en stor hjælp i det daglige. Elevernes personlige og sociale udvikling følges, beskrives og støttes bl.a. ved hjælp af: Elevplaner årsudtalelser skole-hjemsamarbejde Observationer af eleven Samarbejde med yogalærer, fysioterapeut, talepædagog, psykolog, sundhedsplejersken og fritidshjem Årlig revisitation, hvor kontaktlærer, psykolog, talepædagog, skolelæge, skoleleder deltager og hvor elevens udvikling drøftes Samarbejde med de øvrige kompetencecentre om enkelte elever og grupper Motoriktest og efterfølgende undervisning motorikundervisning af skolens yngste elever Vi har afsat to ugentlige timer til dette. Vi mener det gavner elevernes koncentration, finmotorik og generelle trivsel i klasserne. Ved behov: LKT undervisning af elever eller supervision af lærerne samarbejde med Settlementets rådgivning samarbejde med sagsbehandlere brug af metoder fra familieklassepædagogikken sprogcenter opfølgning samtaler med skolens lærere i vores sorggruppe. 8

10 Afslutning af grundskolen: Engskolen har etableret en udskolingsmodel for vores afgangselever, der arbejder for at gøre eleverne livsduelige både mht. uddannelse/arbejde, fritidsliv og familieliv. En del 10. klasses elever har frivilligt arbejde og fritidsjob, og de er skoleforældre for skolens yngste elever. Vi udfordrer dem fagligt og tester dem med standardiserede tests både i starten og slutningen af skoleåret. Elever, der er egnede og har motivation, får et specielt kursus, etableret i samarbejde med Ungdomsskolen 4 timer ugentligt med henblik på at kunne tage FA i dansk. I dette skoleår afprøves, ligeledes i samarbejde med Ungdomsskolen, et tilsvarende kursus i matematik også 4 timer ugentligt. 9

11 Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. Indledning Dette afsnit indeholder tal, der viser, hvilken uddannelsesmæssig vej de københavnske elever går efter afslutningen af 9. klasse. Afsnittet består af to tabeller, der henholdsvis viser, hvor elever befandt sig 3 måneder og 15 måneder efter afgang fra 9. klasse. De nye nationale datakrav har bevirket, at skæringsdatoen for elevernes placering ændres i dette års Kvalitetsrapport (fra 11 måneder til 3 måneder og fra 23 måneder til 15 måneder). Det betyder bl.a., at der i 2014-udgaven af rapporten ikke findes sammenligningstal, og at tallene er trukket pr. 23. september for at kunne overholde tidsplanen i det københavnske styringsårshjul. Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 23. september; 3 måneder efter de har forladt 9. klasse i juni Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter de har afsluttet Antal elever Andel fra klasse klasse i 2013/14 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 0 0,0 Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 0,0 Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 0,0 Andel i ungdomsuddannelse 0 0,0 Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter ,0 0 0,0 Samlet andel, der følger deres uddannelsesplan ,0 Andelen af unge, der ikke er i gang 0 0,0 Der er 0 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 10

12 Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 23. september; 15 måneder efter de har forladt 9. klasse i juni Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter de har afsluttet Antal elever Andel fra klasse klasse i 2012/13 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 0,0 Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 4 20,0 Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 2 10,0 Andel i ungdomsuddannelse 6 30,0 Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 5 25,0 5 25,0 Samlet andel, der følger deres uddannelsesplan 16 80,0 Andelen af unge, der ikke er i gang 4 20,0 Der er 1 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. På tabellen over 3 måneder efter afslutning af 9. klasse er der en stor del af eleverne, som vil være i gang med 10.klasse eller en anden forberedende og udviklende aktivitet, hvormed det især er elevernes placering efter 15 måneder, som er retvisende for, hvorledes den enkelte skoles elever klarer sig i uddannelsessystemet. Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Samtlige elever der går ud fra Engskolen, går videre i uddannelse. For at dette lader sig gøre, lægges der et stort og omfattende arbejde fra både forældre, lærerne i udskolingen, samt skolens u og u-vejleder. Vores elever kan ikke altid selv overskue, at skulle videre fra Engskolen og kan ofte heller ikke altid overskue konsekvenserne af de valg, de træffer. Derfor bruger vi lang tid på samtaler med eleven og dennes familie og på at besøge et stort antal produktionsskoler, efterskoler, STU-tilbud mv. sammen med eleverne. Vi har jævnligt elevsamtaler med de enkelte elever vedr. faglig udvikling, trivsel og sociale kompetencer. Ofte vil disse samtaler finde sted i vores tidligere beskrevet morgenbånd. Vi har ugentlige teamevalueringsmøder, hvor både klassens faglige udvikling, sociale adfærd og trivsel diskuteres og evalueres. Overordnet er dette en beskrivelse af vores erfaringer mht. uddannelsesforløb for vores elever: Ungdomsuddannelsessystemet tager ikke hensyn til elever med indlæringsvanskeligheder. Nogle af vores elever gennemfører et produktionsskoleforløb og går derfra videre til EGU. Nogle få gennemfører SOSU. 11

13 Nogle få gennemfører KKU 9. eller 10. klasse Store koncerner med egne uddannelsesforløb (McDonald s, 7Eleven, Supermarkeder, IKEA) er gode til at rumme vores elever. Nogle få gennemfører HG og kommer til at arbejde i butikker. 1-4 elever pr. årgang er sendt videre til STU. Når vi ser på de data, der ligger for vores elever, undrer det os, at der står at fire af vores elever fra 9. klasse (2013) ikke er i uddannelse. Det er en stor bekymring hos os, at vores u og u-vejleder ikke længere har mulighed for at følge eleverne, når de går ud herfra. Eleverne spredes i stedet til forskellige UU-vejledere i UU Københavns ungeteam. Vores elever og ofte også deres forældre, er skrøbeligere og har brug for massiv støtte, hvis de skal gennemføre en uddannelse. Det undrer os derfor, at man har valgt, at eleverne skal skifte vejleder, når de går ud herfra. Den valgte struktur medfører, at det ikke er opgaven for vores vejleder at hjælpe eleven og familierne på vej og at følge op på, hvordan det går den unge. På denne baggrund er det heller ikke umiddelbart muligt at få konfirmeret om data egentlig giver et rigtigt billede af vores udgåede elevers videre færd i uddannelsessystemet. Vi forsøger selv at følge de elever, der har været gennem vores 10. klasses forløb. Vi har lagt de indsamlede data på vores hjemmeside: 12

14 Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Ser vi på hvor mange tosprogede der tager en boglig uddannelse efter Engskolen, vurderer vi, at de tosprogedes faglige resultater er gode i forhold til de etsprogedes. (Dette kunne man godt, i samarbejde med skoleungdomsvejlederen, forsøge at verificere ved en kvantitativ undersøgelse). De elever vi hvert år udsluser til almenområdet er stort set altid tosprogede elever, der har taget et flot fagligt og udviklingsmæssigt spring. De har profiteret af lærerstabens særlige kompetencer omkring tilgodeseelse af den enkelte elevs specifikke behov, et tæt og støttende forældresamarbejde samt skolens muligheder og rammer for støtte i form af; sprogcenter, tosprogslærere, modersmålsundervisning og mindre klasser end almenskolen med bedre mulighed for differentiering. Svaret ovenfor gælder både i forhold til faglige resultater og til social baggrund. Det lykkes faktisk for os hvert eneste år, at få elever til at genvinde lysten til at lære og troen på sig selv, så de på trods af tidligere nederlag i almenskolen, bliver i stand til at vende tilbage igen med succes. Dette gælder naturligvis kun for de elever, der har haft et uudnyttet og skjult potentiale inden for almenområdet. Disse elever er stort set altid tosprogede. Tosprogede elever sprogscreenes når de indskrives på Engskolen. Derudover sprogscreenes de minimum hvert 3. År. Her testes der bl.a. for ordforråd og kommunikative kompetencer. Her ser vi en klar udvikling, således at de tosprogedes kompetencer øges fra screening til screening, både mht. ordforråd og andre kompetencer. Det ser faktisk ud til, at der er en tendens til at mange af de tosprogede indhenter eller overhaler de etsprogede på de højere klassetrin. En tendens der er positivt omvendt af den man ser i almenområdet. Skolens sprogcenter, arbejder både med det enkelte barn, men indgår også i planlægning af klassernes arbejde, så der tages hensigtsmæssige hensyn til elevernes forudsætninger: Et fælles indsatsområde på hele skolen omkring forforståelse. Tosprogslærere, som indgår i almenundervisningen med støtte til børn med anden etnisk baggrund. Skolen har urdu, arabisk, somalisk og tyrkisk tosprogslærer til skolens 60% to-sprogede elever. Nedenstående tiltag er ikke specielt rettet mod vores tosprogede elever, men er tiltag som alle skolens elever har glæde af: Gruppeinddeling af eleverne på tværs af alder og klasse, så indlæringen foregår i mere fagligt homogene grupper Emnevalg i undervisningen, der tager udgangspunkt i elevernes baggrund og som de kan relatere sig til. 13

15 Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. Indledning Det københavnske pejlemærke Trivsel er her præsenteret i sammenhæng med det nationale mål: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis For at kunne dokumentere udviklingen inden for dette mål, er det i forbindelse med folkeskolereformen besluttet, at der fremover skal gennemføres en obligatorisk, national trivselsmåling. Derfor vil der fra 2015 være nye data, der afdækker elevtrivslen på skolen. I 2014-udgaven af rapporten baserer datagrundlaget i dette afsnit sig derfor på to kilder. Den første kilde udgøres af skolens indberetning af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær benyttes som indikator for trivsel. Elevfraværet opgøres i år teknisk på en ny måde, som er mere retvisende. Derfor vil sammenligningstallene også være ændret i forhold til tidligere års opgørelser. Den anden kilde, der bruges, er spørgeskemaundersøgelsen Københavnerbarometeret, der bl.a. har fokus på elevernes trivsel. De senest opdaterede tal fra Københavnerbarometeret stammer fra foråret Da Københavnerbarometeret i 2014 ikke var obligatorisk, har ikke alle skoler deltaget i undersøgelsen. Der er altså udelukkende tilføjet data fra 2014 om elevernes trivsel, hvis skolen har valgt at deltage. Gennemsnit fra hele byen er fra 2013-undersøgelsen. Elevfravær Elevernes fravær i dage fordelt på kategorier og samlet Skolens gennemsnit Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Sygdom Elevfravær i alt Skoleåret ,8 2,1 10,3 19,2 Skoleåret ,1 1,5 14,0 23,0 Til sammenligning har de københavnske folkeskoleelever i skoleåret i gennemsnit et samlet fravær på 11,6 dage. 14

16 OBS: Det samlede elevfravær kan i for nogle skoler være minimalt højere end de tre kategorier (ekstraordinær frihed, ulovligt fravær og sygdom) lagt sammen. Det skyldes, at den gamle opgørelsesmetode lagde bekymrende fraværsdage oveni de andre kategorier. Mobning Nedenstående tabel viser andelen af skolens elever, der svarer, at de er blevet drillet indenfor de nævnte perioder. Spørgsmålet herunder er en tilrettet version af spørgsmål om omfang af mobning, som stilles til elever på almenskoler. Mobbeprocent Mobbeprocent 2014 Andelen af elever, der svarer, at de er blevet drillet i dag Andelen af elever, der svarer, at de er blevet drillet siden i mandags Andelen af elever, der svarer, at de er blevet drillet siden juleferien 14,3% 18,4% 67,3% Tryghed Nedenstående tabel viser skolens gennemsnit for elevernes svar på spørgsmålet Er du tryg i skolen?. Tryghed Tryghed Elevernes svar på spørgsmålet Er du tryg i skolen? i ,8% 31,4% 9,8% Uro i timerne Nedenstående tabel viser skolens gennemsnit for elevernes svar på spørgsmålet Er der ro i klassen i timerne?. Uro i timerne Uro i timerne Elevernes svar på spørgsmålet Er der ro i klassen i timerne? 26,7% 62,2% 11,1% 15

17 Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Elevfravær Der er ingen tvivl om, at vores elevgruppe dels er mere syge end elever i almenskolen og dels også føler sig mere syge end elever på almenskolen. Forklaringen på dette skal ofte findes i hjemmekultur og historie i de mange socioøkonomisk svage hjem, som mange af vores elever kommer fra. Det er på denne baggrund en stor glæde at se, at vores elevfravær er faldet med næste 4 %. Vi må formode, at det har båret frugt, at vi i dette skoleår har fulgt eleverne tæt og haft jævnlige møder om elevens fravær med deltagelse af forældre, klasselærer, skolens ledelse og ofte også skolesocialrådgiveren og skolepsykologen. Vi fortsætter dette arbejde fremover og håber på en yderligere reduktion af elevfraværet, så det stabiliserer sig på landsplansniveau for skoler med elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Fremover ville det være givende, hvis data fra disse på elevfravær kom med i kvalitetsrapporten, så sammenligningsgrundlaget blev mere anvendeligt. Trivsel Det er Engskolens opfattelse at eleverne helt overvejende trives på skolen. Dog er nogle af eleverne vanskeligheder netop, at de har problemer med at fortolke deres kammerater og læreres handlinger. Dette kan nu og da gøre, at de fejloplever og misforstår i øvrigt venskabeligt samvær. Vi vurderer elevernes trivsel ud fra jævnlige individuelle samtaler, mellem eleven og dennes kontaktlærer. I disse samtaler drøftes bl.a. faglige, sociale og kulturelle udsagn fra eleven. Elevens lærere tager handling i forhold til de udsagn eleven er kommet med. Ofte vil disse samtaler finde sted i vores morgenbånd i grupperne. Udover morgenbåndet er følgende tiltag sat i gang for at øge elevernes trivsel: Etablering af skolens ressourcecenter Fys/ergoterapi til de elever, der har behov herfor Yogaundervisning til alle vores elever Ændring af elevpauser så alle elever ikke holder på samme tid. De vil forhåbentlig skabe større tryghed for især de mindste elever. Ligeledes er der som minimum en klasselærer med ude i alle pauser. Arbejdet med elevtrivsel foregår på Engskolen altid som en løbende indsats sker bl.a. ved hjælp af: Tæt forældresamarbejde LKT-funktion på skolen Skolepædagog, der arbejder på tværs af huset Fast tilknyttet skolesocialrådgiver, tværfagligt samarbejde. Tæt samarbejde med fritidshjem og klub tilknyttet skolen. Fælles sociale mål og fælles forældresamtaler for fælles elever Sorggruppe (der har desværre været behov for dette, da flere elever har oplevet sygdom og dødsfald i nærmeste familie). Fokus på sunde børn: Madskole og EU-frugt. 95 % af vores elever spiser i madskolen. Alle elever får to stykker frugt dagligt. Motorikundervisning/støtte, samt stor opmærksomhed på betydningen af bevægelse hele skoledagen. 16

18 I øvrigt har vi deltaget i udviklingen af den særlige udgave af Københavnerbarometret til vores type af specialskoler. Det har været et spændende forløb, som vi gerne deltager i en videreudvikling af. 17

19 Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. Indledning Dette afsnit indeholder data, der viser elevernes tilfredshed med deres skole. Dette spørgsmål stammer fra Københavnerbarometeret (der findes udelukkende data fra 2014, såfremt skolen frivilligt har valgt at eleverne skal besvare undersøgelsen i 2014, for uddybning se under afsnittet Trivsel). Elevtilfredshed I nedenstående tabel vises skolens gennemsnit på spørgsmålet om tilfredshed til eleverne fra klasse. Spørgsmålet lyder Hvor glad er du for at gå i skole?. Elevtilfredshed Elevtilfredshed Elevernes svar på spørgsmålet Hvor glad er du for at gå i skole? 47,3% 38,2% 14,5% Skolens beskrivelse med udgangspunkt i pejlemærket Vi oplever generelt stor forældretillid til skolen. Forældrene er naturligvis stærkt optaget af om deres barn får udnyttet sine resurser og potentialer allerbedst på vores specialskole. Det er et stort ansvar for skolen og kræver et tæt og tillidsfuldt samarbejde. Vi arbejder fortløbende på at udvikle forældresamarbejdet. Herunder at etablere en velfungerende kontaktforældreordning. I de kommende år vil vi som en del af vores indsatsområde arbejde på et etablere et endnu tættere samarbejde med forældrene omkring udvikling og læringsmål for den enkelte elev. 18

20 I dette år vil vi udvikle et nyt velkomstmateriale til Engskolens forældre og børn, samt forsøge at få produceret en film om skoledagen/skolelivet på Engskolen. I samarbejde med CBS forsøger vi igen at starte et hold med forældreundervisning op. Vi arbejder fortløbende sammen med fritidshjem og klub på at styrke fælles forældresamarbejde om de elever vi har fælles. Vi har lagt et stort arbejde i at udvikle klassernes nyhedsbreve og hele den skriftlige kommunikation til hjemmene. Siden januar har skolens ledelse hver måned hjemsendt månedsbrev til alle hjem, med fokus på det der sker på skolen i et mere overordnet perspektiv. Vi ønsker og arbejder for at skolen fremstår med en høj specialfaglig profil Vi investerer fortløbende i at ekvipere lokalerne med tidssvarende teknologi, så de fremstår tiltalende og nutidige. Vi har etableret vores udskolingsordning, hvor forældrene kan se, at der er retning på det arbejde vi gør med eleverne og at der er en fremtid med uddannelse og arbejde også for deres barn. 19

21 Attraktiv arbejdsplads Det er vigtigt, at skolerne i København er attraktive arbejdspladser, så dygtige medarbejdere kan tiltrækkes og fastholdes og så medarbejdernes motivation er i top. Indledning Sygefravær kan være en indikation på, hvordan arbejdsmiljøet er på en arbejdsplads. Derfor er sygefraværet medtaget i dette afsnit. Der laves større trivselsmålinger for alle medarbejdere i Københavns Kommune. Den trivselsmåling, hvorfra spørgsmål i dette afsnit er medtaget, er gennemført i foråret Den næste trivselsmåling gennemføres efter planen i Derfor er afsnittet med data fra trivselsmålingen identisk med afsnittet i sidste års kvalitetsrapport. Sygefravær Sygefraværet er tidligere opgjort i dage, men systemet er nu ændret, så sygefraværet i Københavns Kommune opgøres i dagsværk og på kalenderår. Data fra 2011 er ligeledes opgjort i dagsværk. Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær Opgjort i dagsværk Kort sygefravær 6,6 6,6 5,7 Langt sygefravær 7,8 9,9 12,6 Sygefravær i alt 14,4 16,5 18,3 I Børne- og Ungdomsforvaltningen var sygefraværet i alt i 2013 til sammenligning på 13,4 dagsværk. Dette skal ifølge den vedtagne målsætning reduceres til 12,2 dagsværk i Medarbejdertrivsel Spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7. Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres 2013 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 5,5 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? 5,8 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? 4,8 20

22 Til sammenligning er gennemsnittet for alle byens skoler på spørgsmålet Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 5,42. Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding 2013 Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? 6,0 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? 5,8 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? 5,1 Til sammenligning er gennemsnittet for alle byens skoler på spørgsmålet Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde, du udfører? 4,16. 21

23 Styr på Økonomien For at kunne skabe stabilitet i en organisation og de bedste forudsætninger for at levere en høj kvalitet er det vigtigt, at der er styr på økonomien. Derfor er dette afsnit medtaget i kvalitetsrapporten. Budgetoverholdelse Nedenstående tabel viser, i hvilken grad skolen overholder det udmeldte budget. Dette er vist som over/underforbrug i procent af samlet bevilling. Et negativt tal er således udtryk for et overforbrug, mens et positivt tal er udtryk for et underforbrug. En negativ afvigelse på op til 2 procent skal skolen selv håndtere og skal ikke opfattes som problematisk. En negativ afvigelse på mere end 2 procent kræver, at der udarbejdes handleplan for afvikling af gælden. Et negativt resultat er ikke problematisk, hvis skolen overholder sin handleplan og afdrager på sin gæld. Budgetoverholdelse Budgetoverholdelse 2013 Graden af budgetoverholdelse 3,7 % 22

24 Nøgletal Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 112 Heraf specialklasseelever 112 Tosprogsprocent på skolen 57,0 % Antal elever pr. lærer 5,2 Antal klassetrin på skolen 11 Antal klasser i alt 7 Antal elever pr. klasse i gennemsnit 16,3 Nøgletal pr. 5. september

25 Skolens samlede faglige vurdering Inklusion Engskolen placerer sig som specialskole for elever med lettere generelle indlæringsvanskeligheder imellem den vidtgående specialundervisning og almenområdet. I dag visiteres der i stigende grad elever med komplekse problemstillinger og diagnoser til skolen, hvilket gør, at der dagligt finder et stort og godt arbejde sted for, på ordentlig og værdig vis, at inkludere elever, der tidligere ville have hørt til i den vidtgående specialundervisning. Fysio- og ergoterapi I 2011 skrev Skolebestyrelsen at man fortsat undrer sig over, at der ikke er fast tilknyttet fysio- eller ergoterapeut til skolen, da en del elever har så store motoriske vanskeligheder, at de har brug for mere intensiv motorisk træning end de obligatoriske gymnastiktimer tilbyder. Det glæder os meget, at det nu er lykkedes at etablere et projektsamarbejde mellem skolen, Området og Børnecenter København, således at der en dag ugentligt kommer en fysioterapeut og træner med de elever, der har behov herfor. Vi forventer, at der, når projektperioden udløber til sommer vil være rigeligt med data på, at eleverne på Engskolen har et ligeså stort behov for fys/ergoterapi som eleverne på fx Charlottegården og Frejaskolen har det. Det er derfor vores forhåbning, at forvaltning og Børneungeudvalg i det tilfælde vil tage handling på dette og sørge for at fys/ergoterapi bliver en fast del af tilbuddet på Engskolen som det er på kommunens øvrige specialskoler. Skolesocialrådgiver Skolesocialrådgiverordning på Engskolen har betydet et stort og værdifuldt løft af vores arbejde. Vi ville meget nødig undvære vores skolesocialrådgiver og oplever, at de fire timer om ugen, hvor hun er tilknyttet Engskolen udnyttes til fulde (og lidt til). frugtordning Vi har i flere år været med i EU's frugtordning. Det er vi også i år. Der suppleres om eftermiddagen ligeledes med boller bagt af vores kok i madskolen. Det er til stor glæde for eleverne og er helt sikkert medvirkende til, at de kommer igennem de længere skoledage. Faglighed Konsekvenser af specialreformen Efter at en sammenligning med tilsvarende skoler viste, at Københavns fire skoler for elever med lettere generelle indlæringsvanskeligheder lå langt under niveau resursemæssigt besluttedes det i Specialreformen at: serviceniveauet for Engskolens elevgruppe bør hæves, så der kan tilføres ekstra resurser til undervisning, kompetenceudvikling og undervisningsmaterialer. I realiteten endte det med, at Engskolen på papiret fik tilført yderligere midler til den del af budgettet der skal dække løn af undervisere ca kr., men da man samtidig beskar skolens øvrige budget med et langt større beløb, står vi i dag i den situation, at vi er nødt til at tage midler fra undervisningsdelen og overføre til drift, for blot at drive huset, således at der i praksis IKKE er sket et løft for Engskolens elever. Vi stiller naturligvis meget gerne op med yderligere uddybning. 24

26 Vi er rigtig glade for at have fået en skolepædagog ind i huset og vi så gerne flere endnu! Desværre er det sket på bekostning af undervisere, som vi i den grad har brug for. Skolen er blevet pålagt at omveksle 5% af lærerresurserne til pædagogstillinger. En nedskæring på underviserne, der igen medfører, at skolen må undervise eleverne på større hold. Det er rigtig svært for en elev med store koncentrations- og fokuseringsvanskeligheder, at indlære og arbejde, i en gruppe med måske 7 10 andre elever med tilsvarende udfordringer. Vores elever kan godt indlære, men de har behov for tæt, individuel specialpædagogisk undervisning for at rykke. Skolebestyrelserne ved de fire skoler for elever med lettere generelle indlæringsvanskeligheder har flere gange bedt forvaltningen om igen at lave sammenligningen med de tilsvarende skoler, for på denne måde at få belyst, om vi faktisk er kommet op på tilsvarende niveau. Ungdomsuddannelse Engskolens udskolingsmodel fungerer nu på 4.år. Vi modtager fortløbende elever fra vores søsterskoler i København, således er omkring % i skoleåret 14/15 elever fra andre skoler. Udskolingsmodellens målsætning er fra ung til kompetent voksen og der arbejdes systematisk for at ruste den unge bedst muligt til voksenlivet, til arbejds-, fritids- og familielivet. Udskolingsmodellen er ikke udgiftsneutral og har derfor i opstartsårene være medfinancieret af fonde og ligeledes af området. Da ingen af disse tilskud er vedvarende gør det udskolingsmodellen utrolig sårbar i økonomisk sammenhæng. Vi så gerne, at forvaltningen etablerede en permanent tilskudsordning til udskolingsmodellen, da vi er sikre på, at det store arbejde der lægges i at gøre vores udskolingselever til kompetente voksne og i at få dem til at vælge den rigtige, individuelle uddannelsesretning er en stor investering i de unges fremtid, der kommer til at betale sig også på den lange bane. Chancelighed Igen i 2014 har skolebestyrelsen derfor valgt at gentage teksten nedenfor, som derfor er stort set enslydende med, hvad vi skrev i 2009, 2010, 2011 og 2013: Elever, der visiteres til Engskolen, har i stigende grad mere komplekse vanskeligheder end tidligere. Flere og flere elever har, sammen med generelle indlæringsvanskeligheder, motoriske vanskeligheder, diagnoser som autisme og ADHD i forskellige grader og flere af eleverne har indlæringsvanskeligheder i en grad, vi ikke tidligere har mødt på Engskolen. Eleverne befinder sig i en gråzone mellem den almindelige undervisning og den vidtgående, specifikke specialundervisning, og det burde diverse ressourcer afspejle. Vi mener ikke, at det er rimeligt, som det sker i dag, at det billigste handicap styrer ressourcetildelingen, således at elever med en vidtgående diagnose, for eksempel autisme, kun tildeles den halve ressource, hvis de yderligere har generelle indlæringsvanskeligheder. Vi mener ikke, at ressourcerne svarer til denne elevgruppes behov, og det påvirker naturligvis kvaliteten i undervisningen og andre aktiviteter. Forvaltning og Børneungeudvalget ønsker og arbejder på at der skal være chancelighed for alle børn i København og derfor bør vores ressourcer også afspejle det reelle behov i elevgruppen. 25

27 Trivsel Samvær og trivsel er væsentlige forudsætninger for læring og på Engskolen gøres der et stort og vedvarende arbejde på at det enkelte barn og grupperne skal trives. Vi tror ligesom på skolen, at et tæt forældresamarbejde er afgørende for elevens trivsel og det glæder os derfor, at skolen siddeløbende med arbejdet med eleverne, arbejder på at udvikle dette. Tillid og attraktivitet Skolebestyrelsen og personale gør et stort arbejde for i højere grad at inddrage forældrene i skolens liv, ved at tage fat i de særlige udfordringer der er ved at være forældre til et barn på en specialskole. Mange forældre på Engskolen har ikke valgt skolen til selv og bruger en stor del af barnets skoletid på at håbe på, at deres barn udvikler sig så meget, at det kan udsluses til almenskolen. Skolen har derfor en stor arbejdsopgave i, at fortløbende at arbejde på at opnå og fastholde forældrenes tillid til at skolen arbejder for at barnet udvikler sig mest muligt hurtigst muligt - og at skolen ligesom forældrene også håber på, at barnet udvikler så meget at en udslusning til en almenskole kan finde sted. Vi glæder os derfor over at dette års indsatsområde også kommer til at bevirke øget forældreinddragelse i arbejdet med læringsmål for den enkelte elev og forestiller os at et endnu tættere samarbejde vil bevirke også større tillid. Attraktiv arbejdsplads Engskolen ønsker at være en skole med et højt specialfagligt niveau. Som hovedregel udvælger vi hvert år èt særligt fagligt tema vi vælger at fordybe os i. Dette skoleår er vores indsatsområde at arbejde på at blive en læringsmålstyret skole. Engskolen var sidste skoleår ramt af et højt sygefravær i personalegruppen. Det glæder os meget, at skolen i et intenst arbejde med trivlsel bl.a. i samarbejde med Taskforce og Arbejdsmiljø København har fået sænket sygefraværet og fået samtlige langtidssygemeldte tilbage på arbejde igen. Medarbejderne på skolen har meget travlt og mange giver udtryk for, at de føler sig presset lige nu. Men der er en forventning og forhåbning om bedre tid til at løse opgaverne i december/januar måned. Til trods for dette er det vores oplevelse, at Engskolens medarbejderes trivsel henover det sidste år, med intenst fokus på arbejdsmiljø, har rykket sig i positiv retning. Nøgletal Vores elever har desværre et højt gennemsnitligt sygefravær. Det skyldes flere faktorer, bl.a. at en del af eleverne kæmper med nogle fysiske sartheder, der giver dem flere sygedage end børn i almindelighed. Ledelse, kontaktlærere og skolesocialrådgiver arbejder tæt sammen med familierne, hvor det er muligt at forbedre elevernes fremmøde. Det glæder os derfor meget, at den store indsats der er gjort for at sænke elevernes sygefravær, ser ud til at have båret frugt. 26